Obsah (4)

§ 30§ 2§ 7§ 5

BEK H#LOKDOK04 B B20180101205 CE000698 202259 Bekendtgørelse om diplomuddannelser 2018 2018-07-02 2018-07-05 2026-06-23 Historic 1012 Diplombekendtgørelsen Lovtidende A 2018-07-05 2022-06-22 A20170103

Uddannelse Uddannelses-

Forskningsmin.,\nStyrelsen for Forskning

Uddannelse, j.nr. 18/011155 Forsknings-, Uddannelses-

Digitaliseringsministeriet Styrelsen for Forskning

Uddannelse Bekendtgørelse om diplomuddannelser I medfør af § 11, stk. 2, § 13, stk. 4, § 15, stk. 5

6, § 19, nr. 1, litra a, § 22

§ 30, stk.

2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af

1. august 2017, § 10, stk. 1, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 59 af
2. januar 2015, som ændret ved lov nr. 411 af
3. maj 2016,

§ 2, stk.

9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 21. juni 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 2, nr. 1,

§ 7, nr.

1, 5, 6, 7, 13, 19

21, i bekendtgørelse nr. 1575 af 15. december 2017 om delegation af uddannelses-

forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning

Uddannelse: Kapitel 1 Formål

videngrundlag § 1. En diplomuddannelse skal opfylde formålene i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne samt de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er akkrediteret

godkendt. Stk.

1. De enkelte diplomuddannelser fremgår af bilag
2. §
3. En diplomuddannelse skal give den uddannede viden, færdigheder

kompetencer på niveau for en diplomuddannelse, som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

nye videregående uddannelser. § 3. Uddannelsens videngrundlag er erhvervs-

professionsbaseret samt udviklingsbaseret, jf. dog stk. 4. Stk. 2. Erhvervs-

professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig imod. Stk. 3. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs-

udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig imod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for det fagområde, der udgør grundlaget for uddannelsens formål

erhvervssigte. Stk. 4. En diplomuddannelse inden for det kunstneriske fagområde er desuden

så kunstnerisk baseret. Kapitel 2 Tilrettelæggelse §

1. En diplomuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse, jf. lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Stk.
2. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år

svarer til 60 point i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk.

1. Institutionen tilrettelægger uddannelsen som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år. Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning. Stk.
2. Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. Stk.
3. Uddannelsen tilrettelægges således, at der tages hensyn til de studerendes muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Undervisningen skal være praksisrelateret,

de studerendes erfaringer skal inddrages i undervisningen. Stk.

1. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Stk.
2. Indholdet af

tilrettelæggelsen af den enkelte diplomuddannelse er fastlagt i en studieordning, jf. §

1. Kapitel 3 Adgang §
2. Adgang til en diplomuddannelse er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en erhvervsakademiuddannelse eller en relevant akademiuddannelse gennemført som et fleksibelt forløb eller et reguleret forløb, jf. dog § 13, stk.
3. Stk.
4. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse. Stk.
5. Institutionen optager ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i § 15 a i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne i stk.
6. Relevant erhvervserfaring, der er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, som anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne i stk. 1, kan samtidigt anerkendes. Stk.
7. En ansøger, der opfylder adgangsbetingelserne, kan følge et modul på en diplomuddannelse, jf. dog § 13, stk.
8. Stk.
9. Institutionerne kan i studieordningen fastsætte regler om krav til ansøgerens særlige faglige forudsætninger,

institutionerne skal offentliggøre reglerne på deres hjemmesider. Kapitel 4 Struktur

indhold § 6. En diplomuddannelse består af 60 ECTS-point

omfatter: 1) Obligatoriske moduler, svarende til mindst 15 ECTS-point inden for uddannelsens faglige område, jf. kapitel 6. De obligatoriske moduler er konstituerende for uddannelsen. 2) Valgfrie moduler, svarende til mindst 5 ECTS-point, jf. dog stk. 4, der er understøttende i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Valgfrie moduler inden for andre fagområder end uddannelsens faglige område kan dog højst udgøre 15 ECTS-point for den enkelte studerende. 3) Afgangsprojekt, svarende til 15 ECTS-point, der afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område

formuleres, så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden for uddannelsens faglige område, inddrages. Institutionen godkender emnet. Stk. 2. De enkelte moduler kan have et omfang på 5 eller 10 ECTS-point. Modulerne indeholder videnskabsteori i relation til professionens

fagområdets praksis

anvendte teori

metode. Stk.

1. En diplomuddannelse kan tilrettelægges med flere uddannelsesretninger. En uddannelsesretning konstitueres af en række retningsspecifikke moduler, der giver den studerende mulighed for gennem specialisering eller toning inden for uddannelsens formål at kvalificere erhvervskompetencen i en given retning. For den enkelte uddannelsesretning fastsættes mål for læringsudbytte som delmål, der indgår i diplomuddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Institutionen kan fastsætte rækkefølgen af modulerne, herunder at et modul kan være forudsætning for et efterfølgende modul. Stk.
2. En uddannelsesretning har et omfang, der svarer til mindst 15

højst 30 ECTS-point for den enkelte studerende, der har valgt retningen. Diplomuddannelser med uddannelsesretninger kan tilrettelægges uden valgfri moduler, jf. stk. 1, nr.

1. Stk.
2. Den, der har gennemført en godkendt uddannelsesretning, har ret til at anvende den betegnelse, der knytter sig til diplomuddannelsen efterfulgt af den retningsbetegnelse, der fremgår af studieordningen. §
3. Styrelsen for Forskning

Uddannelse godkender nye uddannelsesretninger i godkendte diplomuddannelser. Stk. 2. Udbyderne indberetter nye moduler til styrelsen med henblik på registrering

vurdering af, om disse medfører væsentlig ændring af uddannelsens formål eller erhvervssigte, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

godkendelse af nye videregående uddannelser. Kapitel 5 Lærerkvalifikationer § 8. Underviserne ved en institutions udbud af en diplomuddannelse skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs-

/eller professionsmæssig kompetence. Kapitel 6 Formålet for de enkelte faglige områder Fagområdet for it

teknik § 9. Diplomuddannelser inden for fagområdet it

teknik har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner i forhold til at udvikle, analysere, vurdere

løse praktiske problemstillinger af teknologisk

innovativ karakter inden for den private

offentlige sektor samt at implementere

formidle løsningen heraf samt udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt

tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Det kunstneriske fagområde § 10. Diplomuddannelser inden for det kunstneriske fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner

udviklingsorienterede opgaver inden for det kunstneriske område, herunder de arkitekt-, design-

kunsthåndværksfaglige områder,

til at anvende kunstneriske metoder i løsningen af opgaver inden for den uddannedes arbejdsfelt samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt

tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Fagområdet for ledelse § 11. Diplomuddannelser inden for fagområdet ledelse har til formål at kvalificere nuværende

kommende lederes personlige

faglige kompetence til selvstændigt at varetage opgaver inden for ledelse

organisation i såvel private som offentlige virksomheder

institutioner m.v. samt udvikle egen praksis. Den uddannede skal kunne vurdere, reflektere

anvende elementer, der indgår i ledelsesprocessen fra strategisk til operativt niveau. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt

tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Stk. 2. Certificerede uddannelsesmoduler i offentlig ledelse på diplomniveau, der er bestået, giver ret til merit til de tilsvarende moduler i diplomuddannelse i ledelse i forholdet 1:1, jf. bekendtgørelse om certificering af uddannelseselementer i offentlig ledelse på diplomniveau

etablering af et certificeringsråd (certificeringsbekendtgørelsen). Stk. 3. Institutionerne indberetter årligt antallet af indgivne meritansøgninger, jf. stk. 2, til Styrelsen for Forskning

Uddannelse. Fagområdet for medier

kommunikation § 12. Diplomuddannelser inden for fagområdet medie-

kommunikation har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner, der indebærer kreativ

forståelig formidling på de forskellige platforme, som anvendes i medie-

kommunikationsbranchen

til kommunikationsformål i samfundet i øvrigt samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt

tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Det pædagogiske fagområde § 13. Diplomuddannelser inden for det pædagogiske fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage pædagogiske funktioner som at planlægge, organisere, udvikle

realisere opgaver inden for undervisning, vejledning, formidling, læring, didaktik

social inklusion samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt

tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Stk.

1. En ansøger, der opfylder de faglige betingelser for ansættelse som lærer ved erhvervsuddannelserne eller arbejdsmarkedsuddannelserne, kan optages på de obligatoriske moduler med erhvervspædagogisk indhold, svarende til 20 ECTS-point i den erhvervspædagogiske diplomuddannelse. Stk.
2. Den, der har gennemført moduler svarende til 10 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på praktikvejledning af studerende på uddannelserne til professionsbachelor som pædagog eller som lærer i folkeskolen, kan anvende betegnelsen praktikvejleder . Stk.
3. Den, der har gennemført moduler svarende til 30 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på læsevejledning inden for grundskolen eller på erhvervsuddannelsesområdet, kan anvende betegnelsen læsevejleder . Stk.
4. Den, der har gennemført moduler svarende til 30 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på sprogvejledning, kan anvende betegnelsen sprogvejleder . Det social-

samfundsfaglige fagområde § 14. Diplomuddannelser inden for det social-

samfundsfaglige fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner

udviklingsorienterede opgaver inden for forvaltning, socialt arbejde, kriminologi, familieterapi, vejledning

beskæftigelsesindsats samt udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværprofessionelt

tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Stk.

1. Den, der har gennemført moduler svarende til 10 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på praktikvejledning til uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver eller socialformidler, kan anvende betegnelsen praktikvejleder . Det sundhedsfaglige fagområde §
2. Diplomuddannelser inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner

udviklingsorienterede opgaver inden for den sundhedsfaglige

ernæringsfaglige praksis samt at udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt

tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Stk. 2. Den, der har gennemført moduler svarende til 10 ECTS-point, der er tilrettelagt med henblik på klinisk vejledning til en uddannelse til professionsbachelor inden for sundhedsområdet, kan anvende betegnelsen klinisk vejleder . Det økonomiske

merkantile fagområde § 16. Diplomuddannelser inden for økonomiske

merkantile fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner

udviklingsorienterede opgaver inden for økonomi, handel, forretning, turisme-

oplevelsesøkonomi samt udvikle egen praksis. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til selvstændigt at indgå i tværfagligt

tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger m.v. Kapitel 7 Eksamen

bedømmelse § 17. For prøver

eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2

4,

bekendtgørelse om karakterskala

anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses-

Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen). Stk.

1. Hvert af modulerne i en diplomuddannelse afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterbekendtgørelsen. Mindst 20 ECTS-point, herunder afgangsprojektet, skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. Den studerende kan først gå til prøve i afgangsprojektet, når moduler af et samlet omfang på 45 ECTS-point er bestået. Stk.
2. Der oprettes ét censorkorps for hvert af de 8 fagområder for diplomuddannelser. Censorkorpset for fagområdet ledelse fungerer tillige som censorkorps for certificerede moduler i offentlig ledelse. Stk.
3. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om framelding til prøver for studerende, der er optaget på en diplomuddannelse. Kapitel 8 Studieordning §
4. De institutioner, der udbyder den enkelte diplomuddannelse, udarbejder i fællesskab en studieordning for uddannelsen. Stk.
5. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen

skal indeholde de regler, som institutionerne inden for rammerne af denne bekendtgørelse fastsætter om: 1) Uddannelsen, herunder:

1. a)Formål.
2. b)Mål for læringsudbytte, jf. § 2, angivet i kvalifikationsrammetermer.
3. c)Angivelse af obligatoriske

valgfrie moduler. d) Den uddannedes titel på dansk

engelsk. 2) Eventuel uddannelsesretning, herunder:

1. a)Mål for læringsudbytte, angivet som delmål i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte, jf. § 6, stk. 3, 3. pkt.
2. b)Angivelse af retningsspecifikke moduler, jf. § 6, stk. 3, 2. pkt.
3. c)Retningsbetegnelse, som den uddannede må anvende sammen med den titel, der knytter sig til diplomuddannelsen, jf. § 6, stk. 5. 3) De enkelte moduler, jf. § 6, herunder:
4. a)Læringsmål, angivet i kvalifikationsrammetermer.
5. b)Indhold.
6. c)Omfang, angivet i ECTS-point. 4) Beskrivelse

fastsættelse af hver moduls prøveform eller, hvis der fastsættes en variation af prøveformer, den variation af prøveformer, hvorfra der kan vælges, når modulet oprettes,

inden modulforløbet begynder. 5) Udarbejdelse af afgangsprojekt, jf. § 6, stk. 1, nr. 3. 6) Adgangsforudsætninger, herunder eventuelle krav til den studerendes særlige faglige forudsætninger, jf. § 5, stk. 1

1. 7) I studieordninger, hvor der er tilrettelagt forløb med henblik på opnåelse af betegnelse som vejleder, skal det fremgår hvilke moduler, der samlet set berettiger til betegnelsen efter § 13, stk. 3-5, § 14, stk. 2 eller § 15, stk.
2. 8) Undervisnings-

arbejdsformer. 9) Merit, jf. §

1. Stk.
2. Det skal af studieordningen fremgå, at institutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af institutionerne, når det er begrundet i særlige forhold. §
3. Ved udarbejdelse af den fælles studieordning

væsentlige ændringer heraf tager institutionerne kontakt til aftagerne

centrale interessenter samt indhenter en udtalelse fra censorformandskabet, jf. Eksamensbekendtgørelsen. Stk. 2. Studieordninger

væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse

skal indeholde de fornødne overgangsordninger. Stk.

1. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside senest ved et studieårs begyndelse. Institutionen orienterer de studerende om studieordningen. Kapitel 9 Andre regler §
2. De udbydende institutioner nedsætter som led i samarbejdet et fællesudvalg for hvert fagområde, der varetager fælles

generelle spørgsmål inden for fagområdet. Stk. 2. Fællesudvalgene nedsætter et kontaktudvalg, som varetager kontakten til Styrelsen for Forskning

Uddannelse. § 21. Institutionen informerer

vejleder de uddannelsessøgende om uddannelser - herunder adgang til uddannelser

moduler - samt om eksamen. §

1. Beståede uddannelseselementer fra en anden videregående uddannelse kan efter institutionens afgørelse i det enkelte tilfælde eller efter regler fastsat af institutionerne i den fælles studieordning træde i stedet for uddannelseselementer, der er omfattet af denne bekendtgørelse (merit). Stk.
2. Et afgangsprojekt fra én videregående uddannelse, f.eks. et bachelorprojekt eller et kandidatspeciale, kan ikke meritoverføres til en diplomuddannelse. Stk.
3. Afgørelsen skal træffes på grundlag af en faglig vurdering af ækvivalensen mellem de berørte uddannelseselementer. §
4. Styrelsen for Forskning

Uddannelse træffer afgørelse om at dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 6,

§ 5, stk.

2

1. §
2. Styrelsen for Forskning

Uddannelse kan tillade fravigelse af denne bekendtgørelse som led i forsøg. Samtidig fastsætter styrelsen forsøgets varighed

rapporteringsformen. § 25. Institutionens afgørelse i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning

Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som klageren skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist af mindst 1 uge. Institutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen

klagerens eventuelle kommentarer hertil. Stk. 2. Fristen for at indgive klage efter stk. 1, er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 10 Ikrafttrædelses-

overgangsregler §

1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
2. september
3. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 1008 af
5. juni 2016 om diplomuddannelser ophæves. Bilag 1 Diplomuddannelser inden for de enkelte fagområder Fagområdet for it

teknik Diplomuddannelse i informationsteknologi under IT-Vest-samarbejdet, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannet i Informationsteknologi (DIT). Den engelske betegnelse er: Diploma of Information Technology. Diplomuddannelse i it-sikkerhed, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannet i it-sikkerhed. Den engelske betegnelse er. Diploma of IT Security. Diplomuddannelse i softwareudvikling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannet i Softwareudvikling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Software Development. Diplomuddannelse i webudvikling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannet i Webudvikling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Web Development. IT-diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Informationsteknologi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Information Technology. Teknologisk diplomuddannelse i bioteknologi, procesteknologi

kemi, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Bioteknologi, procesteknologi

kemi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Biotechnology, Process Technology and Chemistry. Teknologisk diplomuddannelse i energi

miljø, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Energi

miljø. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Energy and Environment. Teknologisk diplomuddannelse i Operations

Supply Chain Management, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Operations

Supply Chain Management. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Operations and Supply Chain Management. Teknologisk diplomuddannelse i parkvirksomhed, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Parkvirksomhed. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Park Engineering and Management. Teknologisk diplomuddannelse i projektledelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Projektledelse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Project Management. Teknologisk diplomuddannelse i stærkstrømsteknologi, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Stærkstrømsteknologi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Power Engineering. Teknologisk diplomuddannelse i vedligehold, som giver ret til at anvende betegnelsen: TD Vedligehold. Den engelske betegnelse er: Diploma of Technology in Maintenance. Det kunstneriske fagområde Diplomuddannelsen i designledelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Designledelse. Den engelske betegnelse er: Diploma in Design Management. Fagområdet for ledelse Diplomuddannelsen ingeniørernes lederuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplomuddannelsen Ingeniørernes Lederuddannelse (ILU). Den engelske betegnelse er: Diploma of Engineering Business Administration (EBA). Diplomuddannelsen i ledelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Ledelse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Leadership. Fagområdet for medier

kommunikation Diplom i analytisk journalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Analytisk journalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Analytical Journalism. Diplomuddannelse i digital konceptudvikling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i e-konceptudvikling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Digital Concept Developing. Diplom i digital journalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Digital journalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Digital Journalism. Diplomuddannelse i fagjournalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Fagjournalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Specialized Journalism. Diplomuddannelse i kommunikation, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Kommunikation. Den engelske betegnelse er: Diploma of Corporate Communication. Diplomuddannelse i visuel journalistik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Visuel journalistik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Visual Journalism. Det pædagogiske fagområde Diplomuddannelse i erhvervspædagogik, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Erhvervspædagogik. Den engelske betegnelse er: Diploma of Vocational Pedagogy. Diplomuddannelse i formidling af kunst

kultur for børn

unge, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Formidling af kunst

kultur for børn

unge. Den engelske betegnelse er: Diploma in Mediation of Arts and Culture for Children and Young People. Diplomuddannelse inden for det pædagogiske fagområde, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Pædagogik (PD). Den engelske betegnelse er: Diploma of Education. Det social-

samfundsfaglige fagområde Den sociale diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Socialt arbejde (soc.d). Den engelske betegnelse er: Diploma of Social Work. Diplomuddannelse i beskæftigelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Beskæftigelse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Employment. Diplomuddannelse i familieterapi

relationel praksis, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Familieterapi

relationel praksis. Den engelske betegnelse er: Diploma of Family Therapy and relational practice. Diplomuddannelse i kriminologi, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Kriminologi. Den engelske betegnelse er: Diploma of Criminology. Diplomuddannelse i offentlig forvaltning

administration, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Offentlig forvaltning

administration (adm.d). Den engelske betegnelse er: Diploma of Public Administration. Diplomuddannelse i socialformidling, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i socialformidling. Den engelske betegnelse er: Diploma of Social Work. Diplomuddannelse i uddannelses-, erhvervs-

karrierevejledning, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Uddannelses-, Erhvervs-

Karrierevejledning (DUEK). Den engelske betegnelse er: Diploma of Educational, Vocational and Career Guidance. Det sundhedsfaglige fagområde Diplomuddannelse i oral helse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i oral helse. Den engelske betegnelse er: Diploma of Oral Health. Diplomuddannelse i psykiatri, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Psykiatri (DPS). Den engelske betegnelse er: Diploma of Psychiatry. Diplomuddannelse i ældrearbejde, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Ældrearbejde (DAE). Den engelske betegnelse er: Diploma of Work with the Aged. Den ernæringsfaglige diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Ernæringsfag (ED). Den engelske betegnelse er: Diploma of Nutrition and Health. Den sundhedsfaglige diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Sundhedsfag. Den engelske betegnelse er: Diploma of Health. Det økonomiske

merkantile fagområde Den merkantile diplomuddannelse, som giver ret til at anvende betegnelsen: merk.d. Den engelske betegnelse er: Diploma of Business Studies. Diplomuddannelse i design

business, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i design

business. Den engelske betegnelse er: Diploma of Design and Business. Diplomuddannelse i skat, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Skat. Den engelske betegnelse er: Diploma of Tax. Diplomuddannelse i vurdering, som giver ret til at anvende betegnelsen: Diplom i Vurdering. Den engelske betegnelse er: Diploma of Valuation. Diplomuddannelsen til turistfører, som giver ret til at anvende betegnelsen: Turistfører med diplom. Den engelske betegnelse er: Tourist Guide Diploma.