BEK H#LOKDOK04 B B20180104705 CK001780 202709 Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger

rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger 2018 2018-08-13 2018-08-14 2022-04-08 Historic 1047 Lovtidende A 2018-08-14 2020-12-01 32007L0043 A20170005429 2017-01-11 Bekendtgørelse af lov om hold af slagtekyllinger A20180002029 2018-01-11 Bekendtgørelse af dyreværnsloven Nej Esben Egede Rasmussen Benita Thostrup Fødevarestyrelsen Miljø-

Fødevaremin.,\nFødevarestyrelsen, j.nr. 2018-15-31-00436 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Fiskeri Fødevarestyrelsen Bekendtgørelse om hold af slagtekyllinger

rugeægsproduktion til produktion af slagtekyllinger 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2007/43/EF af

1. juni 2007 om minimumsforskrifter for beskyttelse af slagtekyllinger, EU-Tidende 2007, nr. L 182, side
2. I medfør af § 4, stk. 1, § 12, stk. 1, § 14, stk. 3-5,

§ 28, stk.

7, i dyreværnsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 20 af 11. januar 2018, § 4, stk. 3, § 7 c, stk. 2, § 9, stk. 4, § 15, § 17, stk. 2, § 18, stk. 5, § 19,

§ 21, stk.

2, i lov om hold af slagtekyllinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 54 af 11. januar 2017,

efter forhandling med Det Danske Fjerkræraad

Dyrenes Beskyttelse, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6

11, i bekendtgørelse nr. 1592 af 15. december 2017 om Fødevarestyrelsens opgaver

beføjelser: Kapitel 1 Anvendelsesområde § 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med slagtekyllinger, der holdes til erhvervsmæssigt formål,

på rugeægsproduktion. Stk.

1. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på produktion af æg til konsum. Kapitel 2 Definitioner §
2. Ved bedrift forstås i denne bekendtgørelse et produktionssted, hvor der holdes slagtekyllinger. Stk.
3. Ved slagtekyllinger forstås i denne bekendtgørelse kyllinger, som holdes med henblik på kødproduktion. Stk.
4. Ved kyllinger forstås i denne bekendtgørelse dyr af arten Gallus gallus fra klækning til kønsmodenhed. Stk.
5. Ved rugeægsproduktion forstås i denne bekendtgørelse hold af høns

kyllinger med henblik på produktion af æg til udrugning af slagtekyllinger. Stk.

1. Ved huse forstås i denne bekendtgørelse rum eller bygninger, hvori der holdes slagtekyllinger. Stk.
2. Ved friareal forstås i denne bekendtgørelse et areal med strøelse, som kyllingerne har permanent adgang til. Stk.
3. Ved flok forstås i denne bekendtgørelse en gruppe kyllinger, som er anbragt i et hus

er til stede i dette hus samtidig. Stk.

1. Ved daglig dødelighed forstås i denne bekendtgørelse det antal af kyllinger, der er døde i et hus på en given dag, herunder dem, der er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det totale antal kyllinger, der er til stede i huset på denne dag, ganget med
2. Stk.
3. Ved samlet dødelighed forstås i denne bekendtgørelse det antal af kyllinger, der på det tidspunkt, hvor kyllingerne udtages af et hus for at blive solgt eller slagtet, er døde siden indsættelsen i huset, herunder dem, der er blevet aflivet enten på grund af sygdom eller af andre grunde, divideret med det totale antal kyllinger, der blev indsat i huset, ganget med
4. Stk.
5. Ved embedsdyrlæge forstås i denne bekendtgørelse en dyrlæge ansat af Fødevarestyrelsen, der har ansvaret for kødkontrollen på et fjerkræslagteri. Kapitel 3 Fælles regler Driftsledelse, tilsyn m.v. §
6. Alle dyr skal tilses mindst to gange dagligt. Døde dyr skal fjernes med det samme. Syge, tilskadekomne

afmagrede dyr

dyr med misdannelser skal aflives straks, medmindre der omgående iværksættes passende behandling. Der skal tilkaldes en dyrlæge, når det er nødvendigt, herunder ved mistanke om udbrud af en smitsom sygdom, der er anmeldepligtig efter bekendtgørelse om lister over smitsomme sygdomme til lov om hold af dyr. Lysintensitet §

1. Dyrene skal i de perioder, hvor der er lys i huset, holdes ved en lysintensitet i mindst 80 pct. af huset på ikke under 20 lux målt i dyrenes øjenhøjde. Ved hold af slagtekyllinger finder reglen i § 8 endvidere anvendelse. Stk.
2. Lysintensiteten kan efter konsultation med en dyrlæge i særlige tilfælde reduceres, hvis det i den konkrete situation skønnes nødvendigt for at imødegå tilfælde af alvorlig fjerpilning eller kannibalisme blandt kyllingerne. Lysintensiteten må i disse tilfælde dog på intet tidspunkt være under 5 lux. Støjniveau §
3. Støjniveauet i husene skal holdes så lavt som muligt. Ventilatorer, fodermaskiner

andre maskiner skal konstrueres, monteres, drives

vedligeholdes på en sådan måde, at de laver mindst mulig støj. Kapitel 4 Hold af slagtekyllinger Næbtrimning § 6. Trimning af næb er forbudt. Rengøring § 7. De dele af bygninger, udstyr

redskaber, som kyllingerne er i berøring med, skal rengøres grundigt

desinficeres, inden der indsættes en ny flok. Når en bygning er endegyldigt tømt for kyllinger, skal al strøelse fjernes

erstattes med ren strøelse. Lysprogram § 8. I huse skal der fra fem dage efter udrugning til tre dage før slagtning anvendes et lysprogram med en mørkeperiode i hvert døgn på enten seks sammenhængende timer eller fire sammenhængende timer

to sammenhængende timer. Mørkeperioden eller mørkeperioderne skal ligge på det samme tidspunkt i hvert døgn. Stk. 2. Overgangen fra mørke til lys skal ske ved forøgelse af lysintensiteten til 5 lux (dæmring). Overgangen fra lys til mørke skal ske ved reduktion af lysintensiteten til 5 lux (skumring). Skumrings-

dæmringsperioden skal have en varighed på ikke under 30 minutter. Skumrings-

dæmringsperioden anses ikke for en mørkeperiode omfattet af stk.

1. Stk.
2. Slagtekyllingerne kan holdes ved konstant lys de første fem dage efter udrugning

de sidste tre dage før slagtning af de sidste kyllinger i en flok. Stk. 4. Hvis slagtekyllingerne har adgang til udendørs arealer,

de får en mørkeperiode svarende til nattens længde ifølge årstiden eller af samme længde som nævnt i stk. 1, kan anvendelse af det i stk. 1 beskrevne lysprogram undlades. Tilsyn på slagteriet før slagtning § 9. Ved indlevering af slagtekyllinger til et fjerkræslagteri skal producenten sikre, at kyllingerne er ledsaget af oplysninger om afstamning eller race, den daglige dødelighed

den samlede dødelighed. Disse oplysninger samt antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten, skal under tilsyn af embedsdyrlægen registreres med angivelse af bedriften

huset. Oplysningernes pålidelighed skal under tilsyn af embedsdyrlægen kontrolleres under hensyn til antallet af slagtekyllinger, der slagtes,

antallet af slagtekyllinger, der er døde ved ankomsten til slagteriet. Stk.

1. Hvis der på baggrund af tilsynet efter stk. 1 er grund til at antage, at der kan være velfærdsproblemer på den bedrift eller i det hus, som de pågældende slagtekyllinger hidrører fra, indberetter embedsdyrlægen det straks til Fødevarestyrelsen. Hvis forholdene skønnes at være mindre væsentlige, kan embedsdyrlægen dog i stedet henstille til producenten, at der skal rettes op på utilstrækkelige forhold på bedriften i det pågældende hus. Hvis de påpegede forhold ikke er udbedret ved modtagelsen af det næste hold slagtekyllinger fra samme hus, skal embedsdyrlægen indberette det til Fødevarestyrelsen. §
2. I forbindelse med inspektion af de levende slagtekyllinger, der indleveres til slagteriet, vurderer embedsdyrlægen fjerdragtens tilstand. Stk.
3. Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er mere end almindeligt tilsmudset, skal embedsdyrlægen gøre producenten opmærksom herpå med henstilling om straks at rette op på utilstrækkelige forhold. Embedsdyrlægen kontrollerer, om de påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af det næste hold slagtekyllinger fra samme hus,

hvis det ikke er tilfældet, skal embedsdyrlægen indberette det til Fødevarestyrelsen. Stk.

1. Hvis slagtekyllingernes fjerdragt er stærkt tilsmudset, skal embedsdyrlægen straks indberette forholdet til Fødevarestyrelsen. Tilsyn på slagteriet efter slagtning §
2. Embedsdyrlægen, eller kontrolpersonale under embedsdyrlægens tilsyn, foretager en stikprøvevis undersøgelse af trædepuderne på de indleverede slagtekyllinger. Undersøgelsen af slagtekyllingernes trædepuder gennemføres således, at der på slagtekyllinger fra samme hus efter slagtning udtages en fod fra 50 forskellige kyllinger fra henholdsvis den første

den sidste tredjedel af holdet. Trædepuderne på disse 100 kyllingefødder undersøges for svidninger (ammoniakforbrændinger)

andre synlige skader, som kan skyldes velfærdsproblemer i det hus, hvorfra kyllingerne hidrører. Stk.

1. Ved trædepudeundersøgelsen efter stk. 1 tildeles hver kyllingefod points efter følgende skala: 1) Ingen svidninger – 0 point. 2) Mindre alvorlige svidninger – 0,5 point. 3) Alvorlige svidninger – 2 point. Stk.
2. Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles højst 40 point, foretager embedsdyrlægen sig ikke yderligere. Stk.
3. Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles fra 41 til højst 80 point, skal embedsdyrlægen gøre producenten opmærksom herpå med henstilling om straks at rette op på utilstrækkelige forhold. Embedsdyrlægen kontrollerer, om de påpegede forhold er udbedret ved indleveringen af det næste hold slagtekyllinger fra samme hus. Hvis det næste hold slagtekyllinger fra samme hus på ny tildeles 41 point eller mere, skal embedsdyrlægen indberette det til Fødevarestyrelsen. Stk.
4. Hvis de i stk. 1 nævnte 100 kyllingefødder fra samme hold slagtekyllinger tilsammen tildeles fra 81 til 200 point, skal embedsdyrlægen straks indberette forholdet til Fødevarestyrelsen. §
5. I forbindelse med den kontrol, der udføres efter reglerne om den offentlige kontrol af animalske produkter til konsum, skal embedsdyrlægen, eller kontrolpersonale under embedsdyrlægens tilsyn, evaluere resultaterne af inspektionen efter slagtning med henblik på at identificere eventuelle andre tegn på velfærdsproblemer. Stk.
6. Hvis der på baggrund af tilsynet efter stk. 1 er grund til at antage, at der kan være velfærdsproblemer i det hus, som de pågældende slagtekyllinger hidrører fra, herunder at producenten anvender en højere maksimal belægningsgrad end 33 kg levende vægt pr. m2 friareal uden at opfylde betingelserne i §§ 7 a-7 c i lov om hold af slagtekyllinger, indberetter embedsdyrlægen det straks til Fødevarestyrelsen. Hvis forholdene skønnes at være mindre væsentlige, kan embedsdyrlægen dog i stedet henstille til producenten, at der skal rettes op på utilstrækkelige forhold i det pågældende hus. Hvis de påpegede forhold ikke er udbedret ved modtagelsen af det næste hold slagtekyllinger fra samme hus, skal embedsdyrlægen indberette det til Fødevarestyrelsen. Opfølgende kontrol §
7. Fødevarestyrelsen vurderer på baggrund af de indberetninger, som modtages fra embedsdyrlægerne, jf. §§ 9-12, om der er behov for at foretage et kontrolbesøg i bedriften, eller om forholdene kan søges udbedret ved en skriftlig henvendelse til producenten. En sådan henvendelse kan eventuelt indeholde påbud om enten at rette op på forholdene eller at udarbejde en nærmere redegørelse efter retningslinjerne i §
8. I sådanne tilfælde skal Fødevarestyrelsen løbende vurdere, om der opstår behov for at foretage et kontrolbesøg i bedriften. Stikprøvebaseret kontrol med bedriften §
9. Personer ansat i eller under Miljø-

Fødevareministeriet udfører stikprøvekontrol af dyrevelfærdsmæssige forhold på produktionssteder med slagtekyllinger. Stk.

1. Kontrollen kan gennemføres i forbindelse med udførelse af kontrol af slagtekyllingebedrifter i medfør af anden lovgivning. Udførelse af kontrol med bedriften §
2. Kontrolbesøg i medfør af §§ 13

14 skal som minimum omfatte en undersøgelse af de fysiske rammer for opdrættet af slagtekyllinger, jf. stk. 2,

forhold vedrørende den daglige driftsledelse, jf. stk.

1. Stk.
2. Undersøgelsen af de fysiske rammer for opdrættet skal ske på baggrund af dokumenterede oplysninger fra producenten,

skal navnlig ske på baggrund af de oplysninger, som er angivet i pkt. A i bilaget til denne bekendtgørelse. Stk.

1. På baggrund af de dokumenterede oplysninger fra producenten som nævnt i stk. 2 foretages der en undersøgelse af forhold vedrørende den daglige driftsledelse. Undersøgelsen skal navnlig omfatte de elementer, som er angivet i pkt. B i bilaget til denne bekendtgørelse. Stk.
2. Producenten har pligt til at være i besiddelse af ajourførte

detaljerede oplysninger om produktionssystemerne i det enkelte hus, herunder de oplysninger, som fremgår af pkt. A i bilaget til denne bekendtgørelse. Oplysningerne skal opbevares i mindst tre år. Oplysningerne skal efter anmodning stilles til rådighed for Fødevarestyrelsen. Hvis oplysningerne har været stillet til rådighed for Fødevarestyrelsen,

der efterfølgende foretages ændringer i produktionssystemerne, der kan have betydning for kyllingernes velfærd, skal Fødevarestyrelsen hurtigst muligt underrettes herom. Redegørelse m.v. § 16. Når Fødevarestyrelsen meddeler producenten påbud om at udarbejde en redegørelse for tiltag, som er nødvendige for at udbedre de påpegede forhold, skal redegørelsen som minimum indeholde en beskrivelse af indsatsområder

et forslag til en tidsplan for gennemførelsen af nødvendige tiltag. Betaling for udgifter m.v. § 17. Anvendelse af den maksimale belægningsgrad efter §§ 7 a

7 b i lov om hold af slagtekyllinger skal anmeldes til Fødevarestyrelsen på det sted, hvor bedriften ligger. Anmeldelsen skal indgives senest 3 uger, før belægningsgraden forøges. Anmeldelsen skal indgives ved anvendelse af det af Fødevarestyrelsen hertil godkendte anmeldelsesskema

skal indeholde relevante oplysninger om bedriften, herunder mindst de oplysninger, der fremgår af pkt. A i bilaget til denne bekendtgørelse. Fødevarestyrelsen kan kræve, at der fremsendes yderligere oplysninger om bedriften. Stk. 2. For anmeldelser som nævnt i stk. 1 betales et gebyr på 729 kr. for registrering af anmeldelsen

for Fødevarestyrelsens prøvelse af, om betingelsen i § 7 b, stk. 1, nr. 1, i lov om hold af slagtekyllinger er opfyldt. Kapitel 5 Rugeægsproduktion Strøelse § 18. Husene skal i hele produktionsperioden have en strøelsesmåtte, der er løs

tør i overfladen. Ventilation

klimastyring § 19. Bygningernes isolering, opvarmning

ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed

koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for dyrene. Temperaturen i husene må ikke i væsentlig grad overstige temperaturen udenfor i varme perioder. Næbtrimning § 20. Trimning af næb er forbudt. Trimning af næb på en flok kyllinger kan dog foretages i særlige tilfælde inden 10 dage efter udrugning, hvis andre tiltag iværksat i forhold til en tidligere flok i samme hus med henblik på at reducere problemerne har vist sig ikke at have tilstrækkelig effekt,

det er nødvendigt for at imødegå alvorlig fjerpilning eller kannibalisme eller for at hindre skade på høner under parring. Stk.

1. Der må maksimalt trimmes 1/3 af kyllingens næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen. Trimning må kun foretages af en person, som har modtaget kyndig vejledning heri. Stk.
2. Den dyrlæge, som rugerier ifølge lovgivningen skal antage til at føre tilsyn, skal ved disse tilsyn

så påse, om trimning af næb foretages i overensstemmelse med stk. 1

2,

om næbtrimningen i øvrigt sker på en dyreværnsmæssig forsvarlig måde. Amputation af tæer, kam

sporer § 21. Amputation af tæer, kam

sporer er forbudt. Amputation på en flok hanekyllinger kan dog undtagelsesvist ske inden 72 timer efter udrugning, hvis det i det enkelte tilfælde skønnes nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd. Ved amputation af tæer må kun det yderste led af den bagudrettede tå fjernes. Brug af fjerpilningshæmmende midler §

1. Anvendelse af fjerpilningshæmmende midler, der hæftes på høns for at reducere deres synsfelt (»briller«) eller sættes på hønsenes øjeæble for at ændre deres farvesyn (farvede »kontaktlinser«), er forbudt. Kapitel 6 Straf §
2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der overtræder §§ 3-8, § 9, stk. 1,
3. pkt., § 15, stk. 4,

§§ 18-22.

Stk.

1. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens
2. kapitel. Kapitel 7 Ikrafttræden

overgangsordning §

1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
2. august
3. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 1591 af
5. december 2015 om hold af slagtekyllinger

rugeægsproduktion ophæves. §

1. Uanset bestemmelsen i § 17, stk. 1, kan bedrifter etableret før
2. juni 2010 anvende de maksimale belægningsgrader fastsat i §§ 7 a

7 b i lov om hold af slagtekyllinger, hvis der senest den

1. september 2010 er indgivet anmeldelse i overensstemmelse med §
2. Bilag 1 A. Producenten skal sikre, at der for hvert hus føres et register over følgende oplysninger vedrørende de seneste tre rotationer af kyllinger: 1) Antallet af kyllinger, der er sat ind. 2) En plan over huset, herunder husets areal

friarealet. 3) Kyllingernes afstamning eller race, hvis den er bekendt. 4) Ved hver kontrol antallet af dødfundne kyllinger, om muligt med angivelse af årsag, samt antallet af aflivede kyllinger med angivelse af årsag. 5) Den daglige dødelighed

den samlede dødelighed. 6) Antal kyllinger, der er tilbage i flokken, når de kyllinger, der skal sælges eller slagtes, er fjernet. 7) Antal kg. leveret kylling, jf. slagteriafregninger. 8) Antal kasserede dyr

årsagen hertil. 9) Fodertrug

vandforsyning, herunder art

kapacitet. 10) Ventilationskapacitet, kølemulighed

temperaturregulering, herunder placering heraf, en ventilationsplan

nærmere angivelse af luftkvalitetsparametre, f.eks. luftcirkulation, lufthastighed

temperatur. 11) Belysning, herunder beskrivelse af det anvendte lysprogram

lysintensitet. 12) Reserve-

alarmsystemer ved el-svigt, herunder tekniske inspektioner af disse systemer. 13) Konstaterede svigt af ventilationssystemet

tekniske inspektioner af ventilationssystemet. 14) Normalt anvendt gulvtype

strøelse. B. På baggrund af de dokumenterede oplysninger som nævnt i pkt. A foretager ansatte i eller under Miljø-

Fødevareministeriet en undersøgelse af forhold vedrørende den daglige driftsledelse. Undersøgelsen skal navnlig omfatte følgende elementer: 1) Strøelseskvalitet, herunder mængde

beskaffenhed. 2) Den daglige dødelighed

den samlede dødelighed samt antallet af dyr, der burde være blevet aflivet på grund af skader eller afmagring. Herudover kontrolleres den procedure, der på bedriften anvendes til at føre tilsyn med den daglige dødelighed, den samlede dødelighed

de dyr, der bør aflives. 3) Sygdomsforhold i bedriften, herunder konstatering af eventuelle specifikke, smitsomme sygdomme eller trivselsproblemer som følge af utilstrækkelige forhold vedrørende indretning, pasning

drift. Det bør i den forbindelse undersøges, hvilke tiltag der er gjort for at afhjælpe forhold, som må antages at være årsag til en høj sygdomsfrekvens eller dødelighed,

om anvendelsen af eventuel medicinering er sket korrekt. 4) Helhedsvurdering af dyrenes tilstand, herunder undersøgelse af fjerdragtens

trædepudernes beskaffenhed, flokkens ensartethed, ernæringstilstand samt benkonstitution af et repræsentativt udsnit af flokken. 5) Drøftelse med producenten om management med hensyn til udførelsen af den daglige drift, herunder tilsyn med ventilations-

temperaturforhold samt kontrol af reserve-

alarmsystemer. Endvidere gennemgås forbruget af foder

vand, herunder om mængden afviger fra et normalt forbrug. 6) Gennemgang af producentens journalføring på bedriften.