BEK H#LOKDOK04 B B20180105905 CN000617 200249 Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper 2018 2018-08-18 2018-08-23 2022-07-12 Historic 1059 Lovtidende A 2018-08-23 2019-09-27 A20190090329 2019-08-26 Bekendtgørelse af sundhedsloven Nej Ellen Trane Nørby Birgitta Winkler Sundheds- og Ældreministeriet Sundheds- og Ældremin., j.nr. 18011606 Indenrigs- og Sundhedsministeriet Bekendtgørelse om gratis influenzavaccination til visse persongrupper I medfør af § 158, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 191 af 28. februar 2018 fastsættes: § 1. Regionsrådet yder gratis vaccination mod influenza til følgende personer med bopæl her i landet eller med ret til vaccinationsydelser under ophold i Danmark i medfør af EU-retten eller internationale aftaler: 1) Personer, der på vaccinationstidspunktet er fyldt 65 år. 2) Førtidspensionister. 3) Kronisk syge, som nævnt i litra a-g, efter en lægelig vurdering.
- a)Personer med kroniske lungesygdomme.
- b)Personer med hjerte- og karsygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk).
- c)Personer med diabetes 1 eller 2 (sukkersyge).
- d)Personer med medfødt eller erhvervet immundefekt.
- e)Personer med påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft.
- f)Personer med kronisk lever- og nyresvigt.
- g)Personer med andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko. 4) Personer med svær overvægt (vejledende BMI>40) efter en lægelig vurdering. 5) Personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko. 6) Gravide i 2. og 3. trimester. 7) Husstandskontakter til svært immunsupprimerede patienter, jf. nr. 3, litra d, efter en lægelig vurdering. Stk. 2. Vaccination tilbydes i form af en 3-valent influenza-vaccine til personer, som er omfattet af 1) § 1, stk. 1, nr. 1-2 og 7. 2) § 1, stk. 1, nr. 3-5, og som på vaccinationstidspunktet er fyldt 60 år. Stk. 3. Vaccination tilbydes i form af en 4-valent influenza-vaccine til personer, som er omfattet af 1) § 1, stk 1, nr. 3-5, og som på vaccinationstidspunktet ikke er fyldt 60 år, jf. dog stk. 4. 2) § 1, stk 1, nr. 6, jf. dog stk. 4. 3) § 1, stk. 1, og som på vaccinationstidspunktet er fyldt 60 år, hvis tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en særlig alvorlig sundhedsrisiko, jf. dog stk. 4. Stk. 4. Såfremt 4-valent influenza-vaccine ikke er tilgængelig, tilbydes vaccination i form af en 3-valent influenza-vaccine til personer, som er omfattet af stk. 3. § 2. Vaccination efter § 1 skal foretages af en læge, som i henhold til lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed har tilladelse til selvstændigt virke som læge, eller en anden person på dennes ansvar. § 3. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 2018 og finder anvendelse for vaccinationer foretaget inden den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2. Stk. 2. For gravide, jf. § 1, nr. 6, og for personer med immundefekt og deres husstandskontakter, jf. § 1, nr. 3, litra d, og § 1, nr. 7, finder bekendtgørelsen anvendelse for vaccinationer foretaget inden den 1. marts 2019.