Obsah (8)

§ 51§ 40§ 49§ 3§ 29§ 5§ 9§ 35

BEK H#LOKDOK04 B B20180109005 CU000457 202890 Bekendtgørelse om folkeskolens prøver 2018 2018-08-29 2018-08-31 2021-01-08 Historic 1090 Prøvebekendtgørelsen Lovtidende A 2018-08-31 2019-11-19 A2001002

eksaminer i udlandet A20190060829 2019-05-28 Bekendtgørelse af lov om ungdomsskoler A20190081529 2019-08-14 Bekendtgørelse af lov om efterskoler

frie fagskoler A20190081629 2019-08-14 Bekendtgørelse af lov om friskoler

private grundskoler m.v. A20190082329 2019-08-15 Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Nej Birgitte Hansen\nDirektør Birte Iversen Styrelsen for Undervisning

Kvalitet Undervisningsmin.,\nStyrelsen for Undervisning

Kvalitet, j.nr. 18/10618 Børne-

Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning

Kvalitet Bekendtgørelse om folkeskolens prøver I medfør af § 14, stk. 6

7, § 19 f, stk. 3,

§ 51d i lov om folkeskolen, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1510 af

1. december 2017, § 1 i lov nr. 247 af
2. april 2001 om afholdelse af danske prøver

eksaminer i udlandet, § 8 a, stk. 7,

§ 40

b i lov om friskoler

private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 12. januar 2018, § 5 a, stk. 5,

§ 49

a i lov om efterskoler

frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse 94 af 8. februar 2018,

§ 3a, stk.

2,

§ 29a i lov om ungdomsskoler, jf.

lovbekendtgørelse nr. 438 af

1. maj 2017, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Anvendelsesområde §
2. Bekendtgørelsen finder anvendelse for alle skoleformer, der afholder folkeskolens prøver. Stk.
3. De nærmere krav i de enkelte fag i folkeskolens prøver er fastsat i bilag 1

2. Kapitel 2 Tilrettelæggelse

planlægning §

1. Opgaver til skriftlige prøver stilles af Undervisningsministeriet. Skolens leder har ansvaret for opgaverne til øvrige prøver. Stk.
2. Skriftlige prøver, der gennemføres som digitale selvrettende prøver, afvikles i ministeriets digitale prøveafviklingssystem. §
3. Eleverne skal inden prøvernes afholdelse gøres bekendt med, hvilke mål

krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Eleverne skal i god tid forud for afholdelse af prøverne orienteres om følgende praktiske

proceduremæssige forhold: 1) Prøveperiode

prøvetidspunkter. 2) Antal prøver

regler om udtræk af fag. 3) Frister for tilmelding til de frivillige prøver samt prøverne i 10. klasse. 4) Betingelser for deltagelse, herunder regler om aflevering af opgaver, projekter, dispositioner

synopser eller lignende, der er en forudsætning for eller en del af prøven, jf. bilag 1

1. Stk.
2. Eleverne

øvrige medvirkende ved prøverne skal forud for prøvernes afholdelse gøres bekendt med følgende ordens-

prøveregler: 1) Konsekvenserne af sygdom eller udeblivelse af andre grunde, jf. §

1. 2) Anvendelse af hjælpemidler, jf. §
2. 3) Hvornår en prøve er begyndt, jf. §
3. 4) Konsekvenser af at komme for sent til en prøve, jf. §
4. 5) Særlige prøvevilkår, jf. §§ 28-
5. 6) Fritagelse for prøveaflæggelse, jf. §§ 33-
6. 7) Konsekvenser af at skaffe sig eller yde andre uretmæssig hjælp, jf. §
7. 8) Konsekvenser af at udvise forstyrrende adfærd, jf. § 40, stk.
8. Stk.
9. Skolens leder skal sikre, at eleverne modtager de i stk. 1-3 nævnte oplysninger. Stk.
10. Skolens leder skal sikre fornøden identifikation af den enkelte elev ved prøverne. Ved skriftlige prøver skal elevens UNI-Login, jf. § 4, tjene som identifikation af eleven ved prøven. §
11. Adgang til digitale prøver i ministeriets digitale prøveafviklingssystem, jf. § 2, stk. 2, for elever

relevante medarbejdere på kommunens skoler

i den kommunale forvaltning sker via Undervisningsministeriets UNI-Login. Stk. 2. Skolens leder skal sikre, at opdaterede oplysninger om skolens elever

medarbejdere, som er nødvendige for gennemførelsen af prøverne, tilbagemelding af resultaterne

opfølgning på disse, er registreret

overført til UNI-Login forud for gennemførelsen af prøverne. Stk.

1. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de medarbejdere i den kommunale forvaltning, der skal have adgang til resultaterne af prøverne, er registreret med de nødvendige oplysninger i UNI-Login. Kapitel 3 Adgang til prøve Folkeskolens 9.-klasseprøver §
2. Undervisningsministeriet meddeler skolens leder, hvilke prøver der er udtrukket trukket for skolens elever, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2, medio februar forud for prøveterminen maj-juni

ultimo oktober forud for prøveterminen december-januar. Stk.

1. Oplysninger om udtrækket er fortrolige, indtil de offentliggøres af skolens leder, jf. stk.
2. Ansatte m.fl., der virker ved skoler,

som modtager oplysninger om prøver til udtræk, er med hensyn til disse oplysninger undergivet tavshedspligt frem til offentliggørelsen af prøverne, jf. straffelovens §§ 152-152 f. Stk. 3. Skolens leder offentliggør udtræksprøver for lærere

elever fem hverdage før den skriftlige prøvetermin påbegynder. §

1. Eleven skal senest den
2. december forud for prøveterminen maj-juni

senest den

1. oktober forud for prøveterminen december-januar meddele skolelederen, hvis eleven ønsker at aflægge prøve i et eller flere valgfag, jf. folkeskolelovens § 14, stk.
2. §
3. De i folkeskolelovens § 14, stk. 2,
4. pkt., nævnte bundne prøver samt de i folkeskolelovens § 14, stk. 3, nævnte frivillige prøver, kan aflægges i prøveterminen december-januar, forudsat at undervisningen i faget afsluttes i denne prøvetermin. Stk.
5. Prøver til udtræk, jf. folkeskolelovens § 14, stk. 2,
6. pkt., kan aflægges i prøveterminen december-januar, forudsat at undervisningen i alle prøvefag indenfor fagblokken humanistiske fag eller fagblokken naturfag afsluttes i denne prøvetermin. Stk.
7. En elev kan kun gennemføre prøve i et fag én gang i et skoleår. Stk.
8. Skolens leder skal tilmelde elever til prøve inden den
9. oktober forud for prøveterminen december-januar

inden den

1. december forud for prøveterminen maj-juni. Folkeskolens 10.-klasseprøver §
2. En elev i
3. klasse, der i medfør af folkeskolelovens § 19 f indstiller sig til 10.-klasseprøver eller til at aflægge en eller flere af folkeskolens bundne 9.-klasseprøver i fagene dansk, matematik

engelsk, kan vælge at kombinere prøverne således, at eleven vælger at aflægge 10.-klasseprøver i et eller flere fag

9.-klasseprøver i andre. Stk. 2. Består 10.-klasseprøven i et fag af både en mundtlig

en skriftlig del, kan eleven vælge at aflægge den ene del

fravælge den anden del. Stk. 3. Eleven kan vælge at kombinere niveauet i fag, hvori der indgår en skriftlig

en mundtlig prøve, således at hver delprøve aflægges på 9.-klasseniveau eller 10.-klasseniveau. Kombination af niveauer kan kun ske i de bundne 9.-klasseprøver i fagene dansk, matematik

engelsk. Stk. 4. § 7, stk. 3

4, gælder tilsvarende for elever, der tilmelder sig folkeskolens 10.-klasseprøver. Folkeskolens prøver i ungdomsskolen §

1. Elever, der undervises i enkelte prøveforberedende fag i ungdomsskolen, jf. ungdomsskolelovens § 3, stk. 1, nr. 2, kan indstille sig til folkeskolens prøver i hvert af de pågældende fag. §
2. Elever, der følger ungdomsskolens heltidsundervisning eller undervises i prøveforberedende fag i ungdomsskolen,

som ikke kan aflægge folkeskolens prøver som følge af, at ungdomsskolen ikke afholder folkeskolens prøver, jf. ungdomsskolelovens § 3 a, stk. 1,

1. pkt., kan aflægge prøve som privatister i henhold til §§ 12-
2. Folkeskolens prøver i friskoler, private grundskoler, efterskoler

frie fagskoler § 11. Elever i friskoler, private grundskoler, efterskoler

frie fagskoler, der ikke afholder folkeskolens prøver, jf. friskolelovens § 8 a, stk. 1,

§ 5a, stk.

1, i lov om efterskoler

frie fagskoler, kan aflægge folkeskolens prøver som privatister i henhold til §§ 12-14. Stk. 2. Elever på friskoler

private grundskoler, der alene afholder folkeskolens prøver i dansk, jf. friskolelovens § 8 a, stk. 2, kan aflægge øvrige 9.-klasseprøver som privatister i henhold til §§ 13-15. Tilsvarende gælder for elever i friskoler

private grundskoler samt elever i efterskoler

frie fagskoler, der ikke afholder prøve i kristendomskundskab eller historie, jf. friskolelovens § 8 a, stk. 3

5,

§ 5a, stk.

2

3, i lov om efterskoler

frie fagskoler. Privatister §

1. Adgang til at aflægge folkeskolens
2. -klasseprøver som privatist efter folkeskolelovens § 14, stk. 5, er betinget af, at eleven aflægger det antal prøver, som er fastsat i folkeskolelovens § 14, stk.
3. Stk.
4. Kommunalbestyrelsen beslutter, ved hvilken skole prøverne skal aflægges, herunder hvilken
5. klasse i kommunen den pågældende skal følge med hensyn til udtræk af prøver. Stk.
6. Privatister kan aflægge prøve i mundtlig matematik som individuel prøve. §
7. Elever, der ønsker at aflægge 10.-klasseprøver som privatister, kan aflægge prøverne enkeltvis eller samlet. §
8. Tilmelding til prøve som privatist skal ske inden den
9. september forud for prøveterminen december-januar

inden den

1. februar forud for prøveterminen maj-juni. Elever, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, eller § 33, stk. 4-7 §
2. En elev, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, eller § 33, stk. 4-7, skal aflægge folkeskolens prøver i de fag, hvori eleven har modtaget undervisning. Stk.
3. En elev, der fuldt ud opfylder undervisningspligten ved erhvervsmæssig uddannelse, jf. folkeskolelovens § 33, stk. 4, er ikke forpligtet til at aflægge folkeskolens prøver, men kan aflægge prøverne som privatist i henhold til §§ 12-
4. Stk.
5. § 7, stk. 3

4, gælder tilsvarende for elever, der opfylder undervisningspligten i medfør af folkeskolelovens § 9, stk. 4, eller § 33, stk. 4-

1. Sygeprøve m.v. §
2. En elev, der har været forhindret i at gennemføre en obligatorisk prøve på grund af sygdom, udeblivelse eller anden uforskyldt grund, eller som har været forhindret på baggrund af en beslutning truffet af skolens leder i medfør af § 26 eller § 40, skal aflægge en ny prøve snarest muligt. Ved sygdom, udeblivelse eller bortvisning fra andre prøver skal eleven have mulighed for at aflægge en ny prøve snarest muligt. Stk.
3. Skolens leder kan træffe afgørelse om, at en elev, der ved gentagne lejligheder er udeblevet eller bortvist fra en prøve i et fag, herunder de obligatoriske prøver, ikke skal tilbydes en ny prøve i det pågældende fag. Stk.
4. Består prøven af to eller flere dele, hvori der gives en karakter for hver del, aflægger eleven kun ny prøve i den del, der ikke er gennemført. §
5. Sygeprøver afholdes i prøveterminerne december-januar eller maj-juni, jf. dog stk.
6. Stk.
7. Mundtlige sygeprøver kan afholdes i perioden fra den
8. august til den
9. september. §
10. Tilmelding til de skriftlige sygeprøver i prøveterminen december-januar skal ske inden den
11. oktober

prøveterminen maj-juni inden den

1. februar. §
2. Skolens leder kan beslutte, at sygeprøve i et fag, der er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet aflægges som individuel prøve. Kapitel 4 Prøveform m.v. §
3. Folkeskolens prøver tilrettelægges som individuelle prøver eller som gruppeprøver. Prøveformerne for de enkelte prøver fremgår af bilag 1

1. Stk.
2. Skolens leder kan i særlige tilfælde beslutte, at en prøve, som er tilrettelagt som gruppeprøve, i stedet tilrettelægges som en individuel prøve for en elev, når det er begrundet i hensyn vedrørende eleven. §
3. Materiale til brug for prøven skal være censor i hænde senest 14 kalenderdage inden prøvens afholdelse. Forlæg, der stilles af eksaminator, skal være godkendt af censor. Stk.
4. Opgaverne til prøver med mundtlig besvarelse fordeles ved lodtrækning blandt eleverne, medmindre andet er fastsat i bilag 1

1. Hver elev skal kunne vælge mellem mindst fire muligheder. Ved lodtrækning skal eksaminator samt censor eller skolens leder være til stede. Udtrukne muligheder kan an- vendes op til to gange. Kapitel 5 Prøveafholdelse §
2. Folkeskolens prøver afholdes to gange om året, henholdsvis i prøveterminen maj-juni

i prøveterminen december-januar, jf. §

1. Stk.
2. Prøveaflæggelse med mundtlig

praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 3-

1. Stk.
2. Skolens leder kan fravige bestemmelsen i stk. 2, hvis der foreligger særlige omstændigheder, eller hvis hensynet til eleven taler for det. Skolens leder kan begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde. Stk.
3. Når en elev aflægger en individuel mundtlig prøve på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv har aflagt prøve. Stk.
4. Lyd-

billedoptagelse i prøvelokalet er ikke tilladt. Skolens leder kan tillade, at en elev kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve. Det er en betingelse for elevens lydoptagelse af egen mundtlig prøve, at censor

eksaminator har givet samtykke hertil. Stk. 6. Under voteringen ved mundtlige

praktiske prøver må kun censor

eksaminator være til stede. Skolens leder kan tillade, at ikke-erfarne eksaminatorer kan overvære en votering. § 23. Skolens leder skal sikre, at eleven har hensigtsmæssige arbejdsforhold under prøven,

at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at eleven kommunikerer utilsigtet. Stk.

1. Skolens leder kan beslutte, at prøveaflæggelse kan foregå et andet sted end på skolen. Stk.
2. Skolens leder kan beslutte, at en prøve med mundtlig besvarelse kan afholdes som videokonference mellem elev, eksaminator

censor. Hvis det er eleven, der befinder sig et andet sted end eksaminator eller censor, udpeger

godkender skolens leder en tilsynsførende, der skal være til stede hos eleven under prøven. § 24. Hjælpemidler kan anvendes under en prøve, i det omfang det fremgår af bilag 1

1. Stk.
2. Medmindre det fremgår af bilag 1

2, må internettet ikke anvendes til at søge efter, tilgå eller anvende hjælpemidler, herunder informationer, noter, værktøjer mv.,

må eleverne ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. §

1. En skriftlig prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt. Stk.
2. En mundtlig prøve baseret på forlæg udarbejdet i undervisningen er begyndt, når eleven møder op til prøven. Stk.
3. En mundtlig prøve med forberedelse umiddelbart forud for prøven er begyndt, når eleven er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet m.v. Stk.
4. Prøvetiden ved en prøve med mundtlig eller praktisk besvarelse indeholder tid til votering

karakterfastsættelse. §

1. En elev, der udebliver eller kommer for sent til en prøve, har ikke krav på at aflægge prøven på det pågældende tidspunkt. Stk.
2. Ved en skriftlig prøve kan skolens leder tillade eleven at deltage i prøven, hvis det anses for udelukket, at eleven kan have modtaget oplysninger om opgaven,

hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet

af kortere varighed. Skolens leder kan forlænge prøvetiden, hvis forsinkelsen skyldes forhold, som eleven ikke har indflydelse på. Stk.

1. En elev, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan, hvis skolens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at komme til prøve på et senere tidspunkt. §
2. Prøverne aflægges på dansk, jf. dog stk. 2-
3. Stk.
4. Har undervisningen i et fag været gennemført på et af de fremmedsprog, der udbydes i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 5

§ 9, aflægges prøven på dette sprog.

Stk.

1. Elever af svensk eller norsk nationalitet kan aflægge prøverne på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere elevens færdigheder i dansk. Stk.
2. Skolens leder kan beslutte, at elever, der ikke er af dansk, svensk eller norsk nationalitet, kan aflægge mundtlige prøver på deres modersmål, hvis der er tale om udvekslingsstudenter eller elever i internationale klasser eller klasser, der kan sidestilles hermed. Det er en forudsætning, at skolens leder har sikret, at den foreskrevne bedømmelse kan finde sted, herunder at elev, eksaminator

censor behersker det pågældende sprog i fornødent omfang. Særlige prøvevilkår §

1. Skolens leder skal tilbyde særlige prøvevilkår til elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse elever med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der ikke sker en ændring af prøvens faglige niveau. Stk.
2. Afgørelsen træffes af skolens leder på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering

efter samråd med eleven

dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder

modenhed. Stk. 3. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt,

hvis forældrene er enige heri. Stk.

1. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages. §
2. Særlige prøvevilkår efter § 28 kan omfatte en særlig tilrettelagt prøve for elever, der på grund af deres psykiske eller fysiske funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder har et særligt behov herfor. Den særlige tilrettelæggelse kan omfatte følgende: 1) Prøvens form

rammer. 2) Brug af hjælpemidler. 3) Tildeling af ekstra tid. 4) Fravigelse af krav om, at en prøve aflægges som en gruppeprøve. 5) Ændring af opgaven. Stk.

1. Det er en forudsætning for særlig tilrettelæggelse af en prøve, at formålet med prøven fastholdes. Prøverne skal tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning, så prøven afspejler elevens måde at arbejde på. Stk.
2. En afgørelse om aflæggelse af prøve på særlige vilkår skal være truffet inden den
3. december forud for prøveterminen maj-juni

inden den

1. oktober forud for prøveterminen december-januar. §
2. Til brug ved skriftlige prøver kan skolens leder rekvirere særlige prøvesæt, som Undervisningsministeriet har udarbejdet til brug for elever med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller tilsvarende vanskeligheder. Stk.
3. Fristen for anmodning om fremsendelse af prøvesæt efter stk. 1 er senest den
4. december for prøveterminen maj-juni

senest den

1. oktober for prøveterminen december-januar. §
2. Bedømmelse af prøvepræstationen for en elev, der er meddelt særlige prøvevilkår efter §§ 28-30, skal ske efter samme kriterier

på samme faglige niveau, som gælder for de øvrige elever, herunder ved anvendelse af samme censor, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Besvarelse af skriftlige opgaver, der er affattet i punktskrift, bedømmes af Undervisningsministeriet. §
3. Skolens leder skal registrere

opbevare oplysninger om meddelelse af særlige prøvevilkår, herunder særlig tilrettelæggelse af prøver. Registrering sker på elevniveau med oplysning om årsagen til den særlige tilrettelæggelse,

i hvilke fag der er sket en særlig tilrettelæggelse af prøven. Fritagelse for aflæggelse folkeskolens prøver §

1. Elever, for hvem prøveaflæggelse på grund af betydelig funktionsnedsættelse ikke skønnes hensigtsmæssig, kan fritages for at aflægge folkeskolens obligatoriske prøver. Fritagelse kan omfatte en eller flere prøver eller delprøver. Stk.
2. Beslutningen om fritagelse forudsætter, at der forinden er taget stilling til, om eleven vil kunne aflægge prøve på særlige vilkår, jf. §§ 28-
3. §
4. Antager klasselæreren i samråd med det øvrige personale, der underviser eleven, at prøveaflæggelse for en elev ikke vil være hensigtsmæssig, orienteres eleven

dennes forældre om muligheden for fritagelse for prøveaflæggelse i en eller flere prøver eller delprøver. Der skal i en sådan orientering indgå et forslag til, hvordan elevens udbytte af undervisningen kan evalueres på anden vis. Stk.

1. Indstilling om fritagelse for prøveaflæggelse afgives af klasselæreren til skolens leder. Stk.
2. Skolens leder træffer på baggrund af indstillingen fra klasselæreren

efter samråd med elevens forældre

lærere i de berørte fag afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder

modenhed. Stk.

1. Afgørelse efter stk. 1 på grund af betydelig funktionsnedsættelse træffes på baggrund af en pædagogisk-psykologisk vurdering om, at eleven på grund af sine vanskeligheder ikke på hensigtsmæssig måde kan aflægge prøven, herunder aflægge prøven på særlige vilkår. Andre sagkyndige kan inddrages. Stk.
2. Inddragelse af pædagogisk-psykologisk rådgivning kan undlades, hvis skolens leder vurderer, at det ikke er nødvendigt,

hvis forældrene er enige heri. Stk.

1. Skolens leder skal sikre, at forældrene orienteres om, at de til enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning inddrages. §
2. Afgørelse om fritagelse for aflæggelse af prøve skal ledsages af en beslutning om, hvordan elevens udbytte af undervisningen kan evalueres på anden vis. Evalueringen, der skal træde i stedet for prøven, skal finde sted i samme prøvetermin. Er en elev fritaget for prøveaflæggelse i et fag, der ikke bliver udtrukket til prøve, skal der ikke ske en evaluering af elevens udbytte af undervisningen i dette fag. Stk.
3. En afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse skal være truffet inden den
4. december forud for prøveterminen maj-juni

inden den

1. oktober forud for prøveterminen december-januar. §
2. Skolens leder kan beslutte, at en elev, som ankommer til Danmark sent i skoleforløbet, fritages for at aflægge prøve i et eller flere fag, hvis det vurderes, at prøveaflæggelse ikke anses for hensigtsmæssigt på grund af elevens utilstrækkelige danskkundskaber. Stk.
3. § 34

§ 35

finder tilsvarende anvendelse ved prøvefritagelse som følge af utilstrækkelige danskkundskaber. §

1. Elever i en kommunal ungdomsskoles heltidsundervisning, hvor der afholdes folkeskolens 9.-klasseprøver, kan fritages for at aflægge én eller flere af folkeskolens obligatoriske prøver, når prøvedeltagelse ikke skønnes hensigtsmæssig, fordi eleven 1) på grund af omfattende personlige eller sociale vanskeligheder ikke har modtaget alderssvarende undervisning i længere perioder, eller 2) har modtaget eller deltaget i ungdomsskolens heltidsundervisning i en så kort periode, at det ikke har været muligt at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau. Stk.
2. Det er en forudsætning for fritagelse efter stk. 1, at det trods omfattende indsats

særligt tilrettelagt undervisning ikke har været muligt i ungdomsskolens heltidsundervisning at bringe elevens faglige udvikling op på et alderssvarende niveau. Stk. 3. Afgørelse om fritagelse for prøveaflæggelse træffes af ungdomsskolens leder efter samråd med eleven

dennes forældre. Elevens synspunkter skal tillægges passende vægt under hensyntagen til elevens alder

modenhed. Stk. 4. § 34

§ 35

finder tilsvarende anvendelse for prøvefritagelse i ungdomsskolens heltidsundervisning. §

1. For hver prøve, der er givet fritagelse for, udarbejder skolens leder en kort redegørelse for, på hvilket grundlag elevens udbytte af undervisningen er evalueret. Stk.
2. I redegørelsen indgår en beskrivelse af elevens standpunkt i det fag eller dele af fag, der er givet fritagelse for, en beskrivelse af evalueringsformen samt resultaterne af denne evaluering. §
3. Skolens leder skal registrere

opbevare oplysninger om fritagelse for prøveaflæggelse. Registrering sker på elevniveau med oplysning om årsagen til fritagelse, fra hvilke fag der er sket fritagelse,

hvordan elevens udbytte af undervisningen i stedet skal evalueres. Bortvisning §

1. En elev, som ved en prøve gribes i utvivlsomt at skaffe sig selv eller give en anden elev uretmæssig hjælp eller i et utvivlsomt forsøg herpå, eller som ved en prøve har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, skal af skolens leder straks bortvises fra den pågældende prøve. Stk.
2. Opstår der før, under eller efter en prøve formodning om, at en elev uretmæssigt har skaffet sig selv eller ydet andre hjælp, har benyttet ikke-tilladte hjælpemidler, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller har anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning hertil, indberettes dette til skolens leder. Bliver formodningen bekræftet,

har handlingen fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen af prøvebesvarelsen, kan skolens leder 1) bortvise eleven fra prøven, 2) beslutte, at prøvebesvarelsen bortfalder,

3) beslutte, at eventuelle karakterer bortfalder. Stk.

1. En elev, der bortvises fra en prøve efter stk. 1 eller stk. 2, skal tilbydes at aflægge prøve på ny, jf. dog § 16, stk.
2. Er eleven bortvist fra en obligatorisk prøve, skal eleven aflægge ny prøve i det pågældende fag. Stk.
3. En elev, der under prøveforløbet overtræder ordens-

prøvereglerne, jf. § 3, stk. 3, kan af skolens leder bortvises fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde kan skolens leder nøjes med at give en advarsel. Prøver i udlandet, Færøerne

Grønland § 41. Folkeskolens prøver i dansk kan efter Undervisningsministeriets godkendelse afholdes i udlandet, Færøerne

Grønland for unge, der ikke er fyldt 18 år ved skoleårets begyndelse. Øvrige prøver kan alene afholdes i Danmark. Stk.

1. Godkendelsen efter stk. 1 kan betinges af, at prøven afholdes på en dansk repræsentation i udlandet eller på et andet sted, hvor Undervisningsministeriet finder, at kravene til en korrekt afvikling af prøven kan opfyldes. Stk.
2. Ansøgning om godkendelse i henhold til stk. 1 indsendes til Undervisningsministeriet. Ansøgningen indgives af den person, der ønsker at være lokal ansvarlig for prøvernes afholdelse i udlandet, Færøerne eller Grønland. Ansøgningen, der kan omfatte flere elever til den samme prøve, skal indeholde følgende oplysninger: 1) Den prøveansvarliges navn, adresse, telefon-

faxnummer samt e-mailadresse. 2) Oplysning om adressen på stedet, hvor prøven ønskes afholdt,

oplysninger om, hvordan det lokalt sikres, at kravene til korrekt afvikling af prøven kan opfyldes. 3) Antallet af elever, der skal aflægge prøve. 4) Hvilke danskprøver der ønskes aflagt, herunder om der ønskes afholdt såvel mundtlige som skriftlige prøver, ønsket tidspunkt for eventuelle mundtlige prøver samt eksaminators navn. 5) Oplysning om foreløbige tekstopgivelser for den pågældende prøve. § 42. Den prøveansvarlige afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvernes afholdelse i ud- landet, Færøerne

Grønland, herunder censors

eventuelt eksaminators rejse-

opholdsudgifter i henhold til Finansministeriets regler herom. Stk.

1. Bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten finder anvendelse ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet. Stk.
2. Den prøveansvarlige kan kræve hel eller delvis betaling fra elevens forældre for de særlige udgifter, som den prøveansvarlige har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Den prøveansvarlige kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. Kapitel 6 Bedømmere (censorer

eksaminatorer) § 43. Ved bedømmelsen af elevens præstationer medvirker censorer, medmindre prøven afholdes som digitalt selvrettende prøve, eller andet er fastsat i bilag 1

1. §
2. Undervisningsministeriet beskikker censorer til prøver med skriftlig besvarelse. Ministeriet kan beskikke censorer til andre prøver. Stk.
3. Undervisningsministeriet beskikker censorer efter indstilling fra skolernes ledere. Ministeriet kan beskikke andre censorer end de af skolelederne indstillede. §
4. Skolens leder er ansvarlig for at påse, at de censorer, der indstilles af denne, er kvalificerede til at gennemføre et undervisningsforløb frem til den pågældende prøve,

at de indstillede censorer har gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, inden for de sidste tre år. §

1. Censorerne pålægges censoropgaver af Undervisningsministeriet, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Ved de mundtlige

praktiske prøver i folkeskolen pålægges censoropgaverne af lederen af censors skole. Beskikker Undervisningsministeriet censorer til disse prøver, pålægger ministeriet dem censoropgaverne. § 47. Censorerne må ikke være ansat på den skole, hvor de skal virke som censorer. Når skolens leder fordeler censorarbejdet, skal det tilstræbes, at der ikke forekommer gentagen

gensidig censur indenfor en samlet periode på to år. Stk.

1. Censorer, der beskikkes af Undervisningsministeriet, skal have gennemført et fuldt undervisningsforløb, der fører frem til den pågældende prøve, inden for de sidste tre år. Stk.
2. For censor gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningsloven om inhabilitet

tavshedspligt. § 48. Får en beskikket censor pludseligt forfald, eller opstår der lignende nødstilfælde ved mundtlige

praktiske prøver, udpeger skolens leder en anden censor, som opfylder kravene i §

1. §
2. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med målene

øvrige krav i reglerne om de pågældende fag, 2) medvirke til at påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler

3) medvirke til at påse, at eleverne får en ensartet

retfærdig behandling,

at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse. Stk.

1. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eleven. Stk.
2. Censor

eksaminator skal gøre notater om præstationen

karakterfastsættelsen til brug for skolens leders behandling af eventuelle klagesager, jf. §

1. Notaterne skal opbevares i et år. Stk.
2. Konstaterer censor, at kravene efter stk. 1 ikke er opfyldt, eller giver forløbet af prøven censor anledning til at formode, at der har været mangler ved den forudgående undervisning eller vejledning, afgiver censor indberetning herom til skolens leder. Stk.
3. Skolens leder videresender indberetningen til Undervisningsministeriet vedlagt en udtalelse. Stk.
4. Censor afgiver efter anmodning fra Undervisningsministeriet indberetning om prøveafholdelse

prøveresultater. § 50. Den lærer eller en af de lærere, jf. dog stk. 3, der er ansvarlig for den enkelte elevs undervisning, er eksaminator ved de mundtlige

praktiske prøver, jf. dog stk.

1. Stk.
2. I ganske særlige tilfælde, herunder hvor læreren har forfald på grund af sygdom, eller hvor en elev er blevet hjemmeundervist, kan skolens leder udpege en anden eksaminator. Stk.
3. Ved prøver, hvor flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i et fag, kan der anvendes mere end én eksaminator ved prøverne. Stk.
4. Ved flerfaglige prøver anvendes mere end én eksaminator, når flere lærere har været ansvarlige for undervisningen i fagene,

det er nødvendigt for at opnå, at de relevante faglige kompetencer er repræsenteret ved eksaminationen. §

1. Bedømmelsen af skriftlige prøver foretages af en beskikket censor, jf. dog stk. 2-
2. Stk.
3. Ved skriftlige prøver, der gennemføres som obligatoriske digitale selvrettende prøver, medvirker ikke censorer

bedømmelse sker automatisk i ministeriets digitale prøveafviklingssystem, jf. § 2, stk.

1. Stk.
2. Ved skriftlige prøver, der gennemføres som obligatoriske digitale selvrettende prøver, kan styrelsen i særlige tilfælde godkende, at besvarelserne fra eleverne på en skole udfærdiges på papir. I disse tilfælde foretages bedømmelsen af den skriftlige prøve af en kvalificeret lærer udpeget af skolens leder, dog ikke holdets faglærer. Stk.
3. Censorerne kan i forbindelse med bedømmelse af skriftlige prøver drøfte spørgsmål vedrørende elevernes besvarelser med andre censorer inden for rammerne af deres tavshedspligt, jf. 47, stk.
4. §
5. Bedømmelsen af mundtlige prøver foretages af en eksaminator

censor, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Ved bedømmelse af flerfaglige prøver som nævnt i § 50, stk. 4, skal skolens leder sikre, at eksaminator

censor tilsammen besidder kompetence i de fag, der aflægges prøve i. Kapitel 7 Bedømmelse

karaktergivning §

1. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af elevens præstation. Stk.
2. Bedømmelse sker efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala

anden bedømmelse. §

1. Når bedømmelsen af en prøve foreligger, meddeles bedømmelsen straks eleven. Ved gruppeprøver skal bedømmelsen meddeles eleven individuelt uden gruppens påhør, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Fremsætter eleverne til en gruppeprøve forud for prøven ønske om, at bedømmelse skal meddeles samtidigt for alle i gruppen, kan bedømmelsen meddeles samlet i hele gruppens påhør. Hvis blot én af eleverne ikke ønsker en bedømmelse i gruppens påhør, skal bedømmelsen meddeles eleverne individuelt i overensstemmelse med stk.
4. Kapitel 8 Beviser §
5. Skolen udfærdiger et bevis for elever, der udskrives efter
6. klassetrin. Skolens leder skal efter anmodning udlevere en udskrift af elevens bevis. Stk.
7. De nærmere regler for, hvilke oplysninger der skal fremgå af beviset for folkeskolens afgangseksamen, 9.-klassebevis

10.-klassebevis, beviser for elever, der udskrives efter

1. klassetrin samt enkeltfagsbeviser, er fastsat i bilag
2. §
3. Et bevis må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår meddelt efter §§ 28-
4. Stk.
5. For elever, der er fritaget for at aflægge en eller flere prøver eller delprøver i henhold til §§ 33-37, skal det på beviset anføres, i hvilke fag eleven er fritaget for prøveaflæggelse. Den i § 38 nævnte redegørelse skal medtages på eller vedhæftes beviset. Stk.
6. Er en elev udeblevet fra en prøve, jf. § 26, anføres dette tillige på beviset. §
7. Samtlige karakterer, der skal fremgå af beviset, jf. bilag 3, skal omregnes til ECTS-skalaen

fremgå af beviset. Stk. 2. Hvis karaktergivning i et eller flere fag i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand er erstattet af en skriftlig udtalelse om elevens stand- punkt, skal denne vedhæftes elevens bevis. Stk.

1. For elever, der udskrives af folkeskolen i løbet af et skoleår, påføres beviset lærerens bedømmelse af elevens faglige standpunkt ved udskrivningstidspunktet. §
2. Der må kun udstedes ét originalbevis, jf. dog stk.
3. Stk.
4. Skolens leder udleverer efter anmodning herom kopi af beviset, hvis det originale bevis er bortkommet. Stk.
5. En elev, som har fået nyt cpr.nr., kan anmode skolens leder om at udstede et nyt originalbevis. §
6. Personer, der har aflagt folkeskolens prøver som privatister i henhold til folkeskolelovens § 14, stk. 5, eller § 19 f, stk. 4, jf. §§ 12-14, modtager enkeltfagsbevis eller et af de i § 55 nævnte øvrige beviser. §
7. Karakterer for den enkelte elev indberettes elektronisk til Undervisningsministeriet. Kapitel 9 Fejl

mangler i forbindelse med prøver § 61. Ved fejl

mangler forstås forstyrrelser af prøveaflæggelsen, fejl i selve prøven eller fejl ved prøveforløbet. Stk. 2. Bliver skolens leder i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl

mangler, der kan udbedres, træffer skolens leder, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, jf. § 2, beslutning om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 3. Ved væsentlige fejl

mangler, herunder fejl

mangler der kan have haft betydning for karakterfastsættelsen, tilbyder skolens leder ombedømmelse eller omprøve, jf. dog stk.

1. Hvis en prøve lider af samme mangel for flere elever, skal ombedømmelse foretages for eller omprøve tilbydes alle de berørte elever. Stk.
2. Ved fejl

mangler af særlig grov karakter kan skolens leder træffe afgørelse om, at allerede afholdte prøver annulleres. Skolens leder skal herefter foranstalte en omprøve. Stk.

1. Ved afgørelse om omprøve efter stk. 3 skal skolens leder sikre, at prøven aflægges snarest muligt. Stk.
2. Er der tale om fejl eller mangler i prøver stillet af Undervisningsministeriet, skal skolens leder inddrage ministeriet, der herefter varetager de i stk. 2-4 nævnte funktioner. §
3. Ombedømmelse eller omprøve efter § 61 kan ikke resultere i en lavere karakter, medmindre omprøven skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. § 61, stk.
4. Stk.
5. Skolens leder eller Undervisningsministeriet, jf. § 61, stk. 2-6, kan bestemme, at beviser tilbageholdes, indtil omprøve er foretaget eller ombedømmelse har fundet sted. Kapitel 10 Klager i forbindelse med prøver §
6. Klager over forhold ved folkeskolens prøver indgives af eleven eller forældremyndighedens indehaver til skolens leder. Klagen kan vedrøre prøveforløbet, herunder eksaminators

censors dispositioner,

bedømmelse af prøven. Stk. 2. Skolens leder træffer afgørelse om, hvorvidt klagen skal fremmes eller afvises som åbenbart grundløs. Afvisning af en klage skal være skriftlig

begrundet. Fremmes klagen,

vedrører denne bedømmelsen eller eksaminators

censors dispositioner, forelægger skolens leder klagen for eksaminator

censor eller ved skriftlige prøver for den beskikkede censor, der indenfor en frist på 14 dage skal afgive en udtalelse. Lederen kan bestemme, at bedømmerne kan få en længere frist. I beregningen af fristen indgår juli måned ikke. Stk.

1. Skolens leder skal give klageren lejlighed til at komme med eventuelle bemærkninger til bedømmernes udtalelser indenfor en frist på normalt 1 uge. Stk.
2. Stk.
3. Skolens leder træffer én af følgende afgørelser: 1) Tilbud om ombedømmelse af prøven. 2) Tilbud om omprøve. 3) At klageren ikke får medhold. Stk.
4. Skolens leder kan kun træffe afgørelse om ombedømmelse eller omprøve, når der foreligger omstændigheder, der giver anledning til berettiget tvivl om bedømmelsen. Stk.
5. Ved afgørelse om omprøve efter stk. 4, nr. 2, skal skolens leder sikre, at prøven aflægges snarest muligt. Stk.
6. Ombedømmelse eller omprøve i medfør af stk. 4, nr. 1-2, kan resultere i en lavere karakter. Stk.
7. Hvis klagen resulterer i en ændret karakter,

hvis der er udstedt bevis, skal skolens leder sørge for, at beviset inddrages,

at der udstedes et nyt bevis. Kapitel 11 Afholdelse af folkeskolens prøver på frie skoler

ungdomsskoler § 64. Friskoler, private grundskoler, efterskoler

frie fagskoler, der underviser elever på 8.-9., henholdsvis

1. klassetrin, samt ungdomsskoler, for så vidt angår ungdomsskolens heltidsundervisning, skal senest den
2. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen ikke afholder folkeskolens prøver fra

med det følgende skoleår. Stk.

1. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder folkeskolens prøver, skal senest den
2. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra

med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde folkeskolens prøver. Stk. 3. Stk. 1-2 gælder tilsvarende for friskoler

private grundskoler med en afdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk. § 65. De i § 64, stk. 3, nævnte skoler

afdelinger, der har meddelt Undervisningsministeriet, at skolen eller afdelingen ikke afholder folkeskolens prøver, skal senest den

1. juni meddele Undervisningsministeriet, hvilke elever der det følgende år skal deltage i folkeskolens prøver i dansk, jf. § 8 a, stk. 2, i friskoleloven. §
2. Friskoler, private grundskoler, efterskoler

frie fagskoler skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab

dermed ikke afholder prøve i dette fag fra

med det følgende skoleår. Stk. 2. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke giver undervisning

ikke afholder prøve i faget kristendomskundskab, skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra

med det følgende skoleår vil påbegynde at give undervisning

afholde prøve i kristendomskundskab. § 67. Friskoler, private grundskoler, efterskoler

frie fagskoler skal senest den 15. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen på grund af sit værdigrundlag ikke afholder prøve i faget historie fra

med det følgende skoleår. Stk.

1. Skoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder prøve i faget historie, skal senest den
2. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra

med det følgende skoleår vil påbegynde at afholde prøve i historie. Stk. 3. Efterskoler

frie fagskoler, der i medfør af stk. 1 har meddelt Undervisningsministeriet, at de ikke afholder prøve i faget historie, skal senest den 5. september indsende dokumentation til Undervisningsministeriet for, at undervisningen i faget historie for det forudgående skoleår er givet på et niveau, der leder frem mod skolens slutmål i historie. Dokumentationen skal indeholde en redegørelse for den gennemførte undervisning i historie med angivelse af undervisningens indhold, tilrettelæggelse

omfang. Stk.

1. Kravet om indsendelse af dokumentation efter stk. 3 gælder kun for skoler, der i øvrigt afholder folkeskolens prøver. §
2. Friskoler

private grundskoler, der ønsker at afholde folkeskolens prøve i faget historie ved afslutningen af

1. klassetrin, skal senest den
2. juni give Undervisningsministeriet meddelelse herom gældende fra

med det følgende skoleår. Stk.

1. Skoler, der har givet meddelelse til Undervisningsministeriet om, at de ønsker at afholde prøve i historie ved afslutningen af
2. klassetrin, skal senest den
3. juni meddele Undervisningsministeriet, hvis skolen fra

med det følgende skoleår vil ændre prøvetidspunktet til ved afslutningen af

1. klassetrin. Kapitel 12 Forsøg m.v. §
2. Styrelsen for Undervisning

Kvalitet kan i særlige tilfælde godkende fravigelser fra bekendtgørelsen. Stk. 2. Styrelsen for Undervisning

Kvalitet kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøgsvirksomhed

pædagogisk udviklingsarbejde, jf. folkeskolelovens § 55, stk. 1, 1. pkt. Stk. 3. Styrelsen for Undervisning

Kvalitet udøver de beføjelser vedrørende folkeskolens prøver, som undervisningsministeren er tillagt ved folkeskoleloven, friskoleloven, lov om efterskoler

frie fagskoler,

lov om ungdomsskoler. Styrelsens afgørelser herom kan ikke påklages til ministeren. Kapitel 13 Ikrafttræden m.v. § 70. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september 2018

finder anvendelse for prøver, der afholdes fra

med skoleåret 2018/2019, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Elever, der har været forhindret i at aflægge prøve før den
3. august 2018 på grund af sygdom, udeblivelse eller bortvisning, skal aflægge prøve efter de regler, der var gældende, da eleven modtog undervisning i de pågældende fag. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 47 af
5. januar 2018 om folkeskolens prøver ophæves. Bilag 1 Folkeskolens prøver Bundne prøvefag
6. Dansk Prøverne er skriftlige, jf. pkt. 1.2-1.27,

mundtlige, jf. pkt. 1.30-. 36. 1.1 . Den skriftlige del af prøven omfatter en prøve i læsning

retskrivning, jf. pkt. 1.3-1.9

en prøve i skriftlig fremstilling, jf. pkt. 1.10-1.27. Læsning

retskrivning 1.2. Prøven i læsning

retskrivning (dansk sprog

sprogbrug) består af en diktatdel, som oplæses for eleverne,

en opgavedel, som eleverne selv skal læse

løse. Opgavedelen indeholder forskellige opgaver i sprog

sprogbrug, korrektur

tegnsætning

en selvstændig del i læseforståelse. 1.3. Prøven varer 1½ time. Heraf afsættes 1 time til retskrivningsdelen med lærerens diktering

elevens selvstændige arbejde med ordbøger

opgaver i dansk sprog

sprogbrug. ½ time afsættes dernæst til elevens selvstændige arbejde med læsedelen. Der udleveres kladdepapir. Besvarelsen anføres på opgaveark. 1.4. Tidligst 15 minutter inden prøven åbner skolens leder eller dennes stedfortræder konvolutten med lærerark, således at den/de, der skal diktere, kan gennemse instruktionen

teksten på lærerarket. Skolens leder bestemmer, hvem der skal diktere. Det bør normalt være læreren i faget. Den, der dikterer, er ikke tilsynsførende

skal forlade lokalet, når dikteringen er færdig. En af de tilsynsførende kontrollerer, at prøven afvikles i overensstemmelse med anvisningerne på lærerarket. Efter 1 time afsluttes retskrivnings- delen,

læsedelen påbegyndes herefter. 1.

1. Prøven afholdes som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.
2. ¬ 1.
3. Der prøves i at - beherske et sikkert sprog med korrekt stavning, - kunne læse korrektur på egne

andres tekster, - anvende viden om sprog

sprogbrug, om sprogets forskellige funktioner, variation, opbygning

grammatik, - afgrænse sætninger

sætte komma samt ordklasserne

deres funktion i sproget, - anvende regler for sprogrigtighed, - læse sikkert

hurtigt med forståelse

indlevelse, - beherske forskellige læseteknikker, - afpasse læsemåde efter formål, teksttype

medie, - fastholde det væsentligste af det læste i skriftlig form

- udvikle

udvide ordforråd

begrebsverden. 1.7. Ved prøven må der anvendes trykte

elektroniske ordbøger, der er i overensstemmelse med gælden- de retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn. Ordbøger, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 1.8. Der gives én karakter for læsning

én karakter for retskrivning. Skriftlig fremstilling 1.9 . Til besvarelse af opgaven i skriftlig fremstilling gives der 3½ time. 1.10. Besvarelsen i skriftlig fremstilling udarbejdes på computer

printes. Der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer anvendt i undervisningen til behandling af tekst

billeder. Programmerne kan være med stave-

grammatikkontrol. Eleverne må ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. 1.

1. Umiddelbart efter at opgavesættene er distribueret til eleverne, læses opgavernes overskrifter op for eleverne. 1.
2. Prøven kan indledes med en samtalerunde af maksimalt 30 minutters varighed af den samlede prøvetid på 3½ time, jf. dog pkt. 1.
3. Samtalerunden foregår i på forhånd aftalte grupper på 2-4 elever. Under samtalen kan eleverne drøfte opgavernes ordlyd, krav, teksttyper, genrer, forståelse af tekst, særlige ord

udtryk, idéer til indhold

layout m.v. Eleverne må tage notater, som kan anvendes i den efterfølgende individuelle skrivning. Eleverne må anvende enhver information fra internettet. Eleverne må dog ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. 1.13. Efter gruppesamtalen går eleverne til deres individuelle arbejdspladser

udfærdiger deres besvarelser. 1.

1. Skolens leder skal på forhånd fastlægge samtalerundens varighed inden for den i afsnit 1.13 angivne tidsramme, som skal være fælles for alle deltagende elever. 1.
2. Samtalerunden er valgfri for den enkelte elev. Eleverne vælger senest en uge inden første skriftlige prøvedag, om de ønsker at deltage i samtalerunden. 1.
3. Der prøves i at - forholde sig analytisk

reflekterende til tekster

andre udtryk fra forskelligartede medier, - styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst, - udtrykke sig i en sammenhængende

disponeret form, - skrive forståeligt, klart

varieret i teksttyper, der passer til situation

kontekst, - udvikle

udvide ordforråd

begrebsverden, - vise indsigt i sprogets spændvidde fra hverdagssprog til kunstneriske udtryksformer, - beherske et sikkert sprog med korrekt stavning, - kunne læse korrektur på egne tekster, - anvende forskellige teksttyper, stilarter

de vigtigste regler for sprogrigtighed i forhold til målgruppen, - anvende forskellige fremstillingsformer, fortælleteknikker

virkemidler, - udtrykke tekstens hensigt, målgruppe

situation, - layoute tekster så det fremmer kommunikation

- anvende internettets muligheder bevidst

hensigtsmæssigt i relevant omfang. - 1.

1. Ved prøven må der anvendes alle de specikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Det er desuden tilladt at anvende enhver information fra internettet. Eleverne må dog ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. 1.
2. Der gives én karakter. Mundtlig prøve 1.
3. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 1.20-1.26, eller prøveform B, jf. pkt. 1.27-1.
4. 1.
5. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. Prøveform A 1.
6. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre

nyere prosa

poesi

drama samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der indenfor multimodale

æstetiske tekster minimum 4 forskellige eksempler på anden fiktion

minimum 4 forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8.

1. klassetrin. 1.
2. Oplæggene til den mundtlige prøve skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof, både de kortere tekster, de større værker

de multimodale tekster. Det enkelte prøveoplæg er en tekst eller et eksempel på en multimodal tekst. Det skal have sammenhæng med opgivelserne

være ukendt for eleven. Sproglige udtryk i prøveoplæg skal være på dansk. Eleven udvælger et stykke fra prøveoplægget til oplæsning. Hvis prøveoplægget er en multimodal tekst eller en æstetisk tekst uden tekst-modalitet, vælger læreren et tekststykke af ½ sides omfang med sammenhæng til oplægget, som eleven skal læse op. Eleven får 40 minutters forberedelsestid,

prøvetiden er 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 1.23. Eleven må i forberedelsestiden benytte ordbøger

egne optegnelser samt tage notater til brug for eksaminationen. Ordbøger

egne optegnelser, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 1.24. Der prøves i at - fortolke, vurdere

perspektivere tekster, æstetiske tekster

multimodale tekster ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse, - gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre

situation, - demonstrere analytisk beredskab over for ældre

nyere dansk

udenlandsk litteratur, æstetiske tekster

multimodale tekster, - gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker

virkemidler, - gøre rede for

vurdere etiske, æstetiske, historiske

fremtidige aspekter i litterære, æstetiske

multimodale tekster, - forholde sig analytisk

vurderende til sagprosa

multimodale tekster, - tale forståeligt, klart

varieret i en form, der passer til situation

kontekst, - anvende et nuanceret

sikkert begrebs-

ordforråd, - udtrykke sig i en sammenhængende

disponeret form, - læse klart

flydende op

udtrykke en personlig forståelse af det læste

- lytte aktivt i samtale. 1.

1. Der gives én karakter. Prøveform B 1.
2. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre

nyere prosa

poesi

drama samt sagprosa. Desuden opgives der tre større fiktive værker, hvoraf mindst to skal være danske romaner. Foruden teksterne opgives der indenfor multimodale

æstetiske tekster minimum 4 forskellige eksempler på anden fiktion

minimum 4 forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8.

1. klassetrin. 1.
2. Ud fra de danskfaglige forløb i opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleverne trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Indenfor det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er grundlaget for elevens mundtlige prøve. Prøveoplægget må ikke have været genstand for undervisning i faget. Lodtrækning

forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper bestående af to elever. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt. 1.

1. Prøveoplægget består af en tekst, en æstetisk tekst eller et andet multimodalt udtryk. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Er prøveoplægget en multimodal eller æstetisk tekst uden tekstmodalitet, skal eleven vælge en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning. Den valgte tekst må ikke være fra opgivelserne. Prøveoplæggene skal være alsidigt repræsenteret. 1.
2. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage inden, de skriftlige prøver påbegyndes, har eleven 10 undervisningslektioner til sit arbejde med fordybelsesområde, prøveoplæg

synopse. 1.30. Eleven udarbejder før prøven

med vejledning af dansklæreren en synopse. Eleverne kan udarbejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper. Synopsen skal indeholde - en præsentation af prøveoplægget, - en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet, - disposition for, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve, - en oversigt over, hvad der perspektiveres til, - en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke, - elevens eller klassens opgivelser

- en oversigt over anvendte kilder. 1.31. Synopsen underskrives af elev

lærer

afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer. 1.32. Prøven består i elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af et udvalgt tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet

relevant danskfagligt stof – med udgangspunkt i opgivelserne. Præsentationen af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 1.33. Der prøves i at - fortolke, vurdere

perspektivere tekster, æstetiske tekster

multimodale tekster ud fra såvel umiddelbar oplevelse som analytisk forståelse, - gøre rede for samspillet mellem sprog, indhold, genre

situation, - demonstrere analytisk beredskab over for ældre

nyere dansk

udenlandsk litteratur, æstetiske tekster

multimodale tekster, - gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker

virkemidler, - gøre rede for

vurdere etiske, æstetiske, historiske

fremtidige aspekter i litterære, æstetiske

multimodale tekster, - forholde sig analytisk

vurderende til sagprosa

multimodale tekster, - vise indsigt i fordybelsesområdet, - tale forståeligt, klart

varieret i en form, der passer til situation

kontekst, - anvende et nuanceret

sikkert begrebs-

ordforråd, - udtrykke sig i en sammenhængende

disponeret form, - læse klart

flydende op

udtrykke en personlig forståelse af det læste

- lytte aktivt i samtale. 1.

1. Der gives én karakter.
2. Matematik 2.
3. Prøven er skriftlig. 2.
4. Den skriftlige prøve består af en prøve i matematik uden hjælpemidler, jf. pkt. 2.3-2.7,

en prøve i matematik med hjælpemidler, jf. pkt. 2.8-2.

1. Prøve i matematik uden hjælpemidler 2.
2. Til besvarelse af prøven i matematik uden hjælpemidler gives der 1 time. 2.
3. Der prøves i de matematiske stofområder: - Tal

algebra, - geometri

måling samt - statistik

sandsynlighed. 2.

1. Der må ikke anvendes hjælpemidler ved prøven. 2.
2. Der gives én karakter. 2.
3. Prøven afholdes som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.
4. Prøve i matematik med hjælpemidler 2.
5. Til besvarelse af prøven i matematik med hjælpemidler gives der 3 timer. 2.
6. Der prøves i - anvendelse af matematik til behandling af problemer fra dagligliv, samfundsliv

naturforhold

- behandling af matematiske problemstillinger. 2.10. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens brug af faglige begrundelser, herunder anvendelse af matematiske modeller, samt elevens anvendelse af forklarende tekst, algebraiske udtryk, tegninger

grafer. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger

data kan vurdere problemer, beskrive løsningsstrategier

udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken. 2.

1. Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Specifikke hjælpemidler som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan dog efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 2.
2. Der gives én karakter.
3. Engelsk 3.
4. Prøven er mundtlig

omfatter - Valg af emne, - lærerens godkendelse af elevens emne

valg af kilder, - elevens udarbejdelse af disposition

forberedelse af præsentation

samtale samt - eksamination. 3.2. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer

skal omfatte 30-40 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur

sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne. 3.3. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse

med vejledning fra engelsklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde - stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen, - en oversigt over anvendte kilder samt - elevens

lærerens underskrifter. 3.

1. Prøvens første del består af elevens præsentation af et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for redegørelsen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne. 3.
2. Prøven foregår på engelsk. 3.
3. Der prøves i at - deltage i en samtale, - præsentere

dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, - udtale engelsk forståeligt, - udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet

lethed i et sammenhængende sprog

- anvende viden om kultur-

samfundsforhold i engelsktalende lande. 3.

1. Præsentationen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 3.
2. Der gives én karakter.
3. Fælles prøve i fysik/kemi, biologi

geografi 4.1. Prøven er fælles for fagene fysik/kemi, biologi

geografi. 4.

1. Prøven er praktisk/mundtlig. 4.
2. Den enkelte elev kan vælge at aflægge prøven individuelt eller i en gruppe bestående af 2-3 elever. Afgørelse herom skal være truffet senest 5 hverdage inden, der trækkes fokusområder. 4.
3. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder. Opgivelserne organiseres tværfagligt i minimum fire fokusområder, som har dannet udgangspunkt for den tværfaglige naturfagsundervisning

skal omfatte tekster

andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum tre eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne skal repræsentere stof fra 9. klassetrin

kan omfatte stof fra 8. klassetrin. De samlede tekster

andre udtryksformer på tværs af de opgivne fokusområder til prøven skal være fordelt forholdsmæssigt mellem fagene fysik/kemi, biologi

geografi i forhold til det vejledende timetal for fagene på 7.-

1. klassetrin. 4.
2. Eleverne trækker individuelt eller i grupper lod imellem minimum fire fokusområder, som de aflægger prøve indenfor. Lodtrækningen finder sted tidligst den
3. april. Indenfor det lodtrukne fokusområde formulerer eleverne en naturfaglig problemstilling med tilhørende arbejdsspørgsmål fra både biologi, fysik/kemi

geografi, som de via egne undersøgelser fordyber sig i

planlægger, hvordan de vil belyse den naturfaglige problemstilling under prøven. Dette arbejde foregår som en del af undervisningen

med vejledning fra læreren/lærerne. Den naturfaglige problemstilling

arbejdsspørgsmål, som skal være forskellig fra undervisningens naturfaglige problemstilling

arbejdsspørgsmål i det pågældende fokusområde skal godkendes af læreren/lærerne. 4.6. Elevens/gruppens naturfaglige problemstilling

arbejdsspørgsmål afleveres på maksimalt en A4-side til eksaminator/eksaminatorerne. 4.7. Eksaminator/eksaminatorerne udarbejder på baggrund af elevens/gruppens naturfaglige problemstilling et antal for eleven ukendte

uddybende spørgsmål, som successivt kan stilles til eleverne i løbet af prøven med henblik på at synliggøre omfanget af elevens naturfaglige kompetence i sammenlignelige kontekster. 4.8. Opgivelser

uddybende spørgsmål samt elevernes problemstillinger

arbejdsspørgsmål sendes til censor, så denne har det i hænde senest 14 dage før afholdelse af prøven. 4.9. Prøven tilrettelægges således, at 4, 5 eller 6 elever i løbet af en to-timers periode, inkl. karakterfastsættelse, aflægger prøve samtidigt enten individuelt eller i grupper. Disse elever/grupper aflægger prøve i samme lokale

arbejder med hver deres naturfaglige problemstilling. 4.10. Ved prøvens begyndelse afleverer eleven/gruppen en kortfattet oversigt over, hvordan den naturfaglige problemstilling forventes belyst med angivelse af, hvilke undersøgelser eleven/gruppen vil inddrage inden for hvert af følgende naturfaglige kompetenceområder: undersøgelse, modellering, perspektivering

kommunikation. Oversigten, som kan bestå af både tekst

illustrationer, danner sammen med den naturfaglige problemstilling

de tilhørende arbejdsspørgsmål udgangspunkt for prøveafholdelsen. 4.

1. Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Specifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 4.
2. Under prøveafholdelsen er det ikke tilladt for eleven/gruppen at kommunikere med andre elever/grupper eller personer uden for prøvelokalet. 4.
3. Eleven prøves i hvor høj grad denne - udviser kompetence inden for alle de naturfaglige kompetencer ved inddragelse af færdigheder

viden til at belyse den selvvalgte naturfaglige problemstilling, herunder at eleven - kan tilrettelægge, udføre

drage konklusioner af en eller flere naturfaglige undersøgelser, herunder ved brug af modeller

med relevante perspektiver, - kan forklare

begrunde valg af praktiske undersøgelser

modeller, - kan forklare sammenhænge mellem praktiske undersøgelser, modeller

naturfaglig teori med udgangspunkt i den selvvalgte naturfaglige problemstilling, - kan argumentere for naturfaglige forhold

anvende relevant fagterminologi fra både fysik/kemi, biologi

geografi samt - kan anvise

begrunde relevante handlemuligheder i forhold til den selvvalgte naturfaglige problemstilling. 4.

1. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter. Afsnit II Prøvefag til udtræk
2. Engelsk 5.
3. Prøven er skriftlig. 5.
4. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte-

læsefærdighed

en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog

sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. 5.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte-

læsefærdighed gives der 1 time,

til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer. 5.4. Der prøves i at - læse

forstå indholdet af forskellige typer af tekster, - lytte

læse efter hovedindhold, - lytte

læse efter specifik information, - anvende viden om centrale sproglige områder, - udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision

i et sammenhængende sprog, - afpasse udtryksformen i rimelig grad efter hensigt, modtager, situation

genre, - anvende et tilstrækkeligt

forholdsvist præcist ordforråd, - stave

sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes

- anvende viden om kultur-

samfundsforhold i engelsktalende lande. 5.5. Ved opgaven i lytte-

læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved opgaven i sprog

sprogbrug

i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger

grammatiske oversigter. I den friere skriftlige opgave må der anvendes tekstbehandling med stave-

grammatikkontrol. Ordbøger

grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 5.6. Opgaven i lytte-

læsefærdighed

opgaven i sprog

sprogbrug afholdes som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.

1. 5.
2. Der gives én karakter.
3. Tysk 6.
4. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 6.2-6.6, eller mundtlig, jf. pkt. 6.7-6.
5. 6.
6. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte-

læsefærdighed

en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog

sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. 6.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte-

læsefærdighed gives der 1 time,

til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer. 6.4. Der prøves i at - læse

forstå indholdet af forskellige typer af tekster, - lytte

læse efter hovedindhold, - lytte

læse efter specifik information, - anvende viden om centrale sproglige områder, - udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form, - afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, - anvende et centralt ordforråd – stave

sætte tegn så præcist, at kommunikationen lykkes

- anvende viden om tysktalende landes kultur

samfundsforhold. 6.5. Ved opgaven i lytte-

læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved opgaven i sprog

sprogbrug

i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger

grammatiske oversigter. I den friere skriftlige opgave må der anvendes tekstbehandling med stave-

grammatikkontrol. Ordbøger

grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. ¬ 6.6. Opgaven i lytte-

læsefærdighed

opgaven i sprog

sprogbrug afholdes som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.

1. 6.
2. Der gives én karakter. 6.
3. Den mundtlige prøve omfatter - valg af emne, - lærerens godkendelse af elevens valg af emne

kilder, - elevens udarbejdelse af disposition

forberedelse af præsentation

samtale samt - eksamination. 6.9. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer

skal omfatte 20-30 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur

sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne. 6.10. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse

med vejledning fra tysklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde - stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen, - en oversigt over anvendte kilder samt - elevens

lærerens underskrifter. 6.

1. Prøvens første del består af elevens præsentation af et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for præsentationen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne. 6.
2. Prøven foregår på tysk. 6.
3. Der prøves i at - deltage i en samtale, - præsentere

dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, - udtale tysk forståeligt, herunder med en udtale

intonation, der ligner tysk sprogtone, - udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog

- anvende viden om kultur-

samfundsforhold i tysktalende lande. 6.

1. Præsentationen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 6.
2. Der gives én karakter.
3. Fransk 7.
4. Prøven er skriftlig, jf. pkt. 7.2-7.6, eller mundtlig, jf. pkt. 7.7-7.
5. 7.
6. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte-

læsefærdighed

en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog

sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. 7.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte-

læsefærdighed gives der 1 time,

til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer. 7.4. Der prøves i at - læse

forstå indholdet af forskellige typer af tekster, - lytte

læse efter hovedindhold, - lytte

læse efter specifik information, - anvende viden om centrale sproglige områder, - udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form, - afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, - anvende et centralt ordforråd, - stave

sætte tegn så præcist, at kommunikationen lykkes

- anvende viden om fransktalende landes kultur

samfundsforhold. 7.5. Ved opgaven i lytte-

læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved opgaven i sprog

sprogbrug

i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger

grammatiske oversigter. I den friere skriftlige opgave må der anvendes tekstbehandling med stave-

grammatikkontrol. Ordbøger

grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 7.6. Opgaven i lytte-

læsefærdighed

opgaven i sprog

sprogbrug afholdes som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.

1. 7.
2. Der gives én karakter. 7.
3. Den mundtlige prøve omfatter - valg af emne, - lærerens godkendelse af elevens valg af emne

kilder, - elevens udarbejdelse af disposition

forberedelse af præsentation

samtale samt - eksamination. 7.9. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer

skal omfatte 20-30 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur

sagprosa. Herudover opgives minimum fem eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne. 7.10. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse

med vejledning fra fransklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde - stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen, - en oversigt over anvendte kilder samt - elevens

lærerens underskrifter. 7.

1. Prøvens første del består af elevens præsentation af et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for præsentationen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne. 7.
2. Prøven foregår på fransk. 7.
3. Der prøves i at - deltage i en samtale, - præsentere

dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, - udtale fransk forståeligt, herunder med en udtale

intonation, der ligner fransk sprogtone, - udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog

- anvende viden om kultur-

samfundsforhold i fransktalende lande. 7.

1. Præsentationen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 7.
2. Der gives én karakter.
3. Fysik/kemi 8.
4. Prøven er skriftlig. 8.
5. Den skriftlige prøve består af ét opgavesæt. 8.
6. Til besvarelsen gives der ½ time. 8.
7. Der prøves i forståelse

anvendelse af faglige begreber

sammenhænge indenfor fagets kompetencemål, færdigheds-

vidensmål. 8.

1. Der må ikke benyttes hjælpemidler ved prøven. 8.
2. Der gives én karakter. 8.
3. Prøven afholdes som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.
5. Biologi 9.
6. Prøven er skriftlig. 9.
7. Prøven består af ét opgavesæt. 9.
8. Til besvarelsen gives der ½ time. 9.
9. Der prøves i forståelse

anvendelse af faglige begreber

sammenhænge indenfor fagets kompetencemål, færdigheds-

vidensmål. 9.

1. Der må ikke benyttes hjælpemidler ved prøven. 9.
2. Der gives én karakter. 9.
3. Prøven afholdes som obligatorisk digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.
5. Geografi 10.
6. Prøven er skriftlig. 10.
7. Prøven består af ét opgavesæt. 10.
8. Til besvarelsen gives der ½ time. 10.
9. Der prøves i forståelse

anvendelse af faglige begreber

sammenhænge indenfor fagets kompetencemål, færdigheds-

vidensmål. 10.

1. Der må ikke benyttes hjælpemidler ved prøven. 10.
2. Der gives én karakter. 10.
3. Prøven afholdes som obligatorisk digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.
5. Matematik 11.
6. Prøven er mundtlig. 11.
7. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Desuden opgives eventuelle temaer

projekter, som klassen har arbejdet med. Endvidere oply-ses om de it-værktøjer, der er benyttet i undervisningen. 11.

1. Prøven foregår i grupper bestående af 2-3 elever. Prøven tilrettelægges, så højst 6 elever, der arbejder samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted indenfor samme tidsrum ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal af elever i grupperne. 11.
2. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden

kunnen. Oplægget, prøveforløbet

de materialer, der er til stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at arbejde undersøgende i prøvesituationen. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof. 11.

1. Ved prøven må der anvendes specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. Specifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 11.
2. Mens eleverne arbejder, taler lærer

censor med grupperne

den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser

konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der af-sluttes med en uddybende samtale. 11.7. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven: - problembehandlingskompetence, - modelleringskompetence, - ræsonnements-

tankegangskompetence, - kommunikationskompetence

- hjælpemiddelkompetence. 11.

1. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.
2. Historie 12.
3. Prøven er praktisk/mundtlig. 12.
4. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor de områder, som fagets kompetencemål vedrører. Opgivelserne organiseres i emner

temaer med problemstillinger

omfatter tekst

andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8.

9. klassetrin. Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse

formidling), heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal primært være på dansk, men korte, letforståelige sentenser kan være på engelsk. 12.

1. Eleverne trækker individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever et emne eller tema blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor. 12.
2. Efter lodtrækning af et emne eller tema, som finder sted senest 5 skoledage før de skriftlige prøver påbegyndes

tidligst den 1. april, har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling, kilder samt produkt. Delemne, problemstilling, kilde

produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelserne

materialer, der ligger til grund for prøven. 12.5. Inden for det lodtrukne emne eller tema indkredser eleven/gruppen et delemne

en problemstilling, som de via højst 5 kilder fordyber sig i

planlægger en fremlæggelse af. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal

så indgå i opgivelserne

være på dansk. Kilderne skal bestå af både tekster

andre udtryksformer, der må forekomme korte, letforståelige sentenser på engelsk. Som en del af arbejdet fremstiller eleven/gruppen et produkt, der bidrager til besvarelsen af problemstillingen. 12.6. Ud fra hver problemstilling formulerer læreren 2-3 analyserende, fortolkende eller perspektiverende spørgsmål, som inddrager fagets kompetenceområder,

som eleverne forud for selve prøven har forberedelsestid til at besvare svarende til 25 minutter for én elev, 40 minutter for grupper af to elever

55 minutter for grupper af tre elever. 12.7. Eleverne må have alle former for specifikke hjælpemidler, egne noter

opslagsværker til rådighed i forberedelsestiden. Specifikke hjælpemidler, egne noter

opslagsværker, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 12.8. Eleven prøves – med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling – i, i hvor høj grad denne kan inddrage relevante færdigheder

viden, der demonstrerer kompetencer inden for

på tværs af kompetenceområderne: kildearbejde

historiebrug, herunder at eleven kan - demonstrere kronologisk overblik samt gøre rede for sammenhænge mellem kontinuitet

forandring i et samfunds udvikling over tid, herunder argumentere for mulige sammenhænge mellem årsager

konsekvenser (eller virkninger) i samfundsmæssige forandringer, - vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger på baggrund af analyse

fortolkning af anvendte kilder, herunder anvende faglige begreber, - diskutere samspil mellem fortid, nutid

fremtid, herunder give udtryk for en forståelse af, at de selv, deres livsvilkår

samfund er historieskabte, - perspektivere den valgte problemstilling til andre historiske fænomener i fortid, nutid

fremtid indenfor det opgivne stof, - begrunde

formidle en undersøgelse af en historiefaglig problemstilling, herunder inddrage pro-duktet understøttende. 12.

1. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.
2. Samfundsfag 13.
3. Prøven er praktisk/mundtlig. 13.
4. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for de områder som fagets kompetenceområder vedrører. Opgivelserne organiseres i emner

temaer med problemstillinger

omfatter tekst

andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra både 8.

9. klassetrin. Der opgives minimum fire kulturteknikker (redskaber til erkendelse

formidling) – heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal primært være på dansk, men korte, letforståelige sentenser kan være på engelsk. 13.

1. Eleverne trækker individuelt eller i grupper af 2-3 elever et emne eller tema blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor. 13.
2. Efter lodtrækning af et emne eller tema, som finder sted senest 5 skoledage før de skriftlige prøver påbegyndes

tidligst den 1. april, har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling, kilder samt produkt. Delemne, problemstilling, kilde

produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelserne

materialer, der ligger til grund for prøven. 13.5. Inden for det lodtrukne emne eller tema indkredser eleven/gruppen et delemne

en problemstilling, som de via højst 5 kilder fordyber sig i

planlægger en fremlæggelse af. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal

så indgå i opgivelserne

være på dansk. Kilderne skal bestå af både tekster

andre udtryksformer, der må forekomme korte, letforståelige sentenser på engelsk. Som en del af arbejdet fremstiller eleven et produkt, der bidrager til besvarelsen af problemstillingen. 13.6. Ud fra hver problemstilling formulerer læreren 2-3 analyserende, fortolkende eller perspektiverende spørgsmål, som inddrager fagets kompetenceområder,

som eleverne forud for selve prøven har forberedelsestid til at besvare svarende til 25 minutter for én elev, 40 minutter for grupper af to elever

55 minutter for grupper af tre elever. 13.7. Eleverne må have alle former for sepcifikke hjælpemidler, egne noter

opslagsværker til rådighed i forberedelsestiden. Specifikke hjælpemidler, egne noter

opslagsværker, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 13.8. Eleven prøves – med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling – i, i hvor høj grad denne kan: inddrage relevante færdigheder

viden, der demonstrerer kompetencer inden for

på tværs af kompetenceområderne; politik, økonomi

kulturelle forhold samt samfundsfaglig metode, herunder at eleven - kan redegøre for, analysere

tage stilling til politiske problemstillinger lokalt

globalt, økonomiske problemstillinger i forhold til egen økonomi

samfundsøkonomi, samt sociale

kulturelle sammenhænge

problemstillinger, - anvende samfundsfaglige metoder

begreber - perspektivere den valgte problemstilling til andre samfundsmæssige sammenhænge

problemstillinger indenfor det opgivne stof, - begrunde

formidle en undersøgelse af en samfundsmæssig problemstilling, herunder inddrage produktet understøttende. 13.

1. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.
2. Kristendomskundskab 14.
3. Prøven er praktisk/mundtlig. 14.
4. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof inden for de områder, som fagets kompeten-cemål vedrører. Opgivelserne organiseres i et passende antal emner

temaer med problemstillinger

omfatter tekst

andre udtryksformer. Opgivelserne skal indeholde minimum fem eksempler på andre udtryksformer end tekst. Opgivelserne kan repræsentere stof fra de seneste to år, hvor eleverne har modtaget undervisning i faget, svarende til 7. eller 8.

9. klassetrin. Der opgives minimum 4 kulturteknikker (redskaber til erkendelse

formidling) – heraf mindst én it-baseret. Opgivelserne skal primært være på dansk, men korte, letforståelige sentenser kan være på engelsk. 14.

1. Eleverne trækker individuelt eller i grupper af 2-3 elever et emne eller tema blandt det opgivne stof, som de aflægger prøve indenfor. 14.
2. Efter lodtrækning af et emne eller tema, som finder sted senest 5 skoledage før de skriftlige prøver påbegyndes

tidligst den 1. april, har eleven/gruppen minimum 6 undervisningslektioner med vejledning fra faglæreren til arbejdet med delemne/tema, problemstilling, kilde samt produkt. Delemne, problemstilling, kilder

produkt skal godkendes af faglæreren forud for afsendelse af tekstopgivelserne

materialer, der ligger til grund for prøven. 14.5. Indenfor det lodtrukne emne eller tema indkredser eleven/gruppen et delemne

en problemstilling, som de via højst 5 kilder fordyber sig i

planlægger en fremlæggelse af. En kildetype, der indgår i et oplæg, skal

så indgå i opgivelserne

være på dansk. Kilderne skal bestå af både tekster

andre udtryksformer, der må forekomme korte, letforståelige sentenser på engelsk. Som en del af arbejdet fremstiller eleven et produkt, der bidrager til besvarelsen af problemstillingen. 14.6. Ud fra hver problemstilling formulerer læreren 2-3 analyserende, fortolkende eller perspektiverende spørgsmål, som inddrager fagets kompetenceområder,

som eleverne forud for selve prøven har forberedelsestid til at besvare svarende til 25 minutter for én elev, 40 minutter for grupper af 2 elever

55 minutter for grupper af 3 elever. 14.7. Eleverne må have alle former for specifikke hjælpemidler, egne noter

opslagsværker til rådighed i forberedelsestiden. Specifikke hjælpemidler, egne noter

opslagsværker, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 14.8. Eleven prøves – med udgangspunkt i en selvvalgt problemstilling – i, i hvor høj grad denne kan inddrage relevante færdigheder

viden, der demonstrerer kompetencer inden for

på tværs af kompetenceområderne; livsfilosofi

etik, bibelske fortællinger, kristendom

ikke-kristne re-ligioner

livsopfattelser, herunder at eleven kan - forholde sig til den religiøse dimensions indhold

betydning i relation til grundlæggende tilværelsesspørgsmål

etiske principper samt belyse relationerne mellem grundlæggende værdier

centrale bibelske fortællinger, - forholde sig til, hvad kristendom er

til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark samt til hovedtanker

problemstillinger i de store verdensreligioner

livsopfattelsers oprindelser, historie

nutidige fremtrædelsesformer, - perspektivere den valgte problemstilling til andre religiøse, etiske

/ eller livfilosofiske fænomener i hverdagsliv

/ eller større sammenhæng inden for det opgivne stof, - anvende faglige begreber, - begrunde

formidle faglige sammenhænge

problemstillinger i forholdet mellem individ

religion samt religion

samfund, herunder inddrage produktet understøttende. 14.

1. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev.
2. Idræt 15.
3. Prøven er praktisk/mundtlig. 15.
4. Prøven foregår i grupper bestående af 2-5 elever. 15.
5. Læreren vælger i samråd med eleverne minimum tre temaer med udgangspunkt i Fælles Mål, som har været genstand for undervisning i faget på
6. klassetrin. Temaer fra
7. klassetrin kan inddrages. 15.
8. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, hvoraf de tre temaer fremgår. Undervisningsbeskrivelsen omfatter endvidere oplysninger om undervisningens form

indhold indenfor fagets kompetenceområder. Det fremgår af undervisningsbeskrivelsen, hvilke tekster

multimodale tekster, der har været anvendt i undervisningen. Der opgives mellem 15-20 normalsider, der fordeles ligeligt mellem tekster i forhold til de udvalgte temaer

tekster i forhold til idrætsfaglig teori. Eleverne får udleveret undervisningsbeskrivelsen snarest muligt efter faget er udtrukket. 15.5. Eleverne trækker gruppevis to indholdsområder angivet i henholdsvis pulje A

pulje B senest 5 skoledage før de skriftlige prøver begynder

tidligst den 1. april. Hver gruppe har således trukket ét indholdsområde fra hver pulje. Grupperne vælger derefter et af de overordnede temaer eller et selvdefineret tema med godkendelse af læreren. Tema

indholdsområder skal danne udgangspunkt for udarbejdelsen af et praksisprogram

den efterfølgende reflekterende samtale. Indholdsområdet Natur

udeliv kan vælges,

hvis det er tilfældet, skal indholdsområdet indgå i pulje B. Puljerne indeholder følgende indholdsområder: Pulje A Pulje B Redskabsaktiviteter Boldbasis

boldspil Dans

udtryk Løb, spring

kast Kropsbasis Fysisk træning Natur

udeliv 15.6. Eleverne udarbejder gruppevis forud for prøven

med vejledning fra idrætslæreren en disposition for et praksisprogram, som skal fremvises til prøven. Dispositionen skal indeholde: - angivelse af valgt tema samt de to lodtrukne indholdsområder, - en kort redegørelse for sammenhæng mellem tema

indholdsområder, - en kort oversigt over de praktiske øvelser i praksisprogrammet, - angivelse af tekster

multimodale tekster anvendt under forberedelsen, - angivelse af digitale medier, herunder musik

video, der eventuelt indgår i prøven samt - elevernes

lærerens underskrifter. 15.

1. Dispositionen afleveres i 2 eksemplarer til idrætslæreren forud for det praktiske arbejde med praksisprogrammet. Idrætslærerne vejleder gruppevis frem mod afholdelse af prøven. 15.
2. Den praktiske del af prøven består i udførelsen af et praksisprogram, der er sammensat med udgangspunkt i det valgte tema

de lodtrukne indholdsområder. De to indholdsområder skal fordeles ligeligt i sammensætning af praksisprogrammet. 15.9. Den mundtlige del af prøven består af en samtale mellem gruppen

eksaminator samt eventuelt censor,

forløber som en idrætsfaglig dialog med udgangspunkt i elevernes praksisprogram. Eleverne kan medbringe egne noter til prøven. Samtalen foregår i umiddelbar forlængelse af den praktiske prøve. 15.

1. Prøven tilrettelægges, så kun én gruppe aflægger prøve ad gangen. Gruppens samlede prøvetid udregnes som 35 minutter for to elever inklusive tid til votering. Prøven forlænges med 10 minutter for hver ekstra elev. 15.
2. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer, musikanlæg

eventuelt projektor. 15.12. Der prøves i kropslige færdigheder - at tage kvalificerede valg - at vise kvalitet i bevægelse sammensætning af praksisprogram - praksisprogrammets sammenhæng med tema - idrætslige færdigheder - at udvikle idrætslige aktiviteter - samarbejde idrætsfaglig viden - i forhold til valgte tema - i forhold til praksisprogrammets to indholdsområder - anvendelse af fagord

begreber 15.

1. Bedømmelsen gives på baggrund af en helhedsvurdering ud fra graden af målopfyldelse i faget. Dispositionen indgår ikke i bedømmelsen. Der er tale om en helhedsvurdering, hvor de kompetencer, eleven har demonstreret, vægtes i en helhed. 15.
2. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter til hver elev. Afsnit III Frivillige prøvefag (valgfag)
3. Tysk 16.
4. Prøven består af en skriftlig

en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig. 16.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte-

læsefærdighed

en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog

sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. 16.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte-

læsefærdighed gives der 1 time,

til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer. 16.4. Der prøves i at - læse

forstå indholdet af forskellige typer af tekster, - lytte

læse efter hovedindhold, - lytte

læse efter specifik information, - anvende viden om centrale sproglige områder, - udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form, - afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, - anvende et centralt ordforråd– stave

sætte tegn så præcist, at kommunikationen lykkes

- anvende viden om tysktalende landes kultur

samfundsforhold. 16.5. Ved opgaven i lytte-

læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved opgaven i sprog

sprogbrug

i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger

grammatiske oversigter. I den friere skriftlige opgave må der anvendes tekstbehandling med stave-

grammatikkontrol. Ordbøger

grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. ¬ 16.6. Opgaven i lytte-

læsefærdighed

opgaven i sprog

sprogbrug afholdes som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.

1. ¬ 16.
2. Der gives én karakter. 16.
3. Den mundtlige prøve omfatter - valg af emne, - lærerens godkendelse af elevens valg af emne

kilder, - elevens udarbejdelse af disposition

forberedelse af præsentation

samtale samt - eksamination. 16.9. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Opgivelserne inddeles i et passende antal temaer

skal omfatte 20-30 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur

sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere tysktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne. 16.10. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse

med vejledning fra tysklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde - stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen, - en oversigt over anvendte kilder samt - elevens

lærerens underskrifter. 16.

1. Prøvens første del består af elevens præsentation af et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for præsentationen medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivel-serne. 16.
2. Prøven foregår på tysk. 16.
3. Der prøves i at - deltage i en samtale, - præsentere for

dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, - udtale tysk forståeligt, herunder med en udtale

intonation, der ligner tysk sprogtone, - udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog

- anvende viden om kultur-

samfundsforhold i tysktalende lande. 16.

1. Præsentationen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 16.
2. Der gives én karakter.
3. Fransk 17.
4. Prøven består af en skriftlig

en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig. 17.2. Den skriftlige prøve består af en opgave i lytte-

læsefærdighed

en friere skriftlig opgave, der omfatter en opgave i sprog

sprogbrug samt en kortere opgave i skriftlig fremstilling. 17.3. Til besvarelsen af opgaven i lytte-

læsefærdighed gives der 1 time,

til den friere skriftlige opgave gives der 2 timer. 17.4. Der prøves i at - læse

forstå indholdet af forskellige typer af tekster, - lytte

læse efter hovedindhold, - lytte

læse efter specifik information, - anvende viden om centrale sproglige områder, - udtrykke sig i en sammenhængende, skriftlig form, - afpasse en skreven tekst i forhold til modtageren, - anvende et centralt ordforråd, - stave

sætte tegn så præcist, at kommunikationen lykkes

- anvende viden om samfundsforhold i fransktalende lande. 17.5. Ved opgaven i lytte-

læsefærdigheder må der ikke anvendes hjælpemidler. Ved opgaven i sprog

sprogbrug

i den friere skriftlige opgave må der anvendes ordbøger

grammatiske oversigter. I den friere skriftlige opgave må der anvendes tekstbehandling med stave-

grammatikkontrol. Ordbøger

grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. ¬ 17.6. Opgaven i lytte-

læsefærdighed

opgaven i sprog

sprogbrug afholdes som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.

1. ¬ 17.
2. Der gives én karakter. 17.
3. Den mundtlige prøve omfatter - valg af emne, - lærerens godkendelse af elevens valg af emne

kilder, - elevens udarbejdelse af disposition

forberedelse af præsentation samt - eksamination. 17.9. Til den mundtlige prøve opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Opgivelserne skal omfatte 20-30 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur

sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere fransktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Desuden anføres de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. Disse kilder kan helt eller delvist være fra et af temaerne i tekstopgivelserne. 17.10. Eleven udarbejder før prøvens begyndelse

med vejledning fra fransklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Eleverne kan udarbejde dispositionen enkeltvis eller i mindre grupper. Dispositionen skal indeholde - stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen, - en oversigt over anvendte kilder samt - elevens

lærerens underskrifter. 17.

1. Prøvens første del består af elevens præsentation af et selvvalgt emne ud fra et tema fra tekstopgivelserne. Til brug for præsentation medbringer eleven sin godkendte disposition. Prøvens anden del består af en samtale ud fra et andet tema fra tekstopgivelserne. Som indgang til samtalen trækker eleven et oplæg/spørgsmål, som skal have indholdsmæssig sammenhæng med et tema fra tekstopgivelserne. 17.
2. Prøven foregår på fransk. 17.
3. Der prøves i at - deltage i en samtale, - præsentere

dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, - udtale fransk forståeligt, herunder med en udtale

intonation, der ligner fransk sprogtone, - udtrykke sig forholdsvis klart i et enkelt sprog

- udvise kendskab til kultur-

samfundsforhold i fransktalende lande. 17.

1. Præsentationen varer ca. 5 minutter. Hele eksaminationen varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 17.
2. Der gives én karakter.
3. Madkundskab 18.
4. Prøven er praktisk/mundtlig. 18.
5. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen indenfor fagets kompetenceområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform. 18.
6. Prøven består i planlægning

udførelse af en praktisk opgave med en efterfølgende fremlæggelse

en samtale om opgavens løsning. 18.4. Eleverne kan vælge enten at gå til prøve individuelt eller i grupper bestående af 2-3 elever. Til den praktiske udførelse af opgaven gives ca. 2 timer (120 minutter). Fremlæggelse

samtale om opgavens løsning sker efterfølgende. Har eleven valgt at gå til prøve i en gruppe, tilrettelægges samtalen således, at alle gruppens medlemmer tilgodeses i forhold til tid

mulighed for at kunne præstere i forhold til prøvekravene. Der gives individuelle karakterer. 18.5. Eleven eller gruppen trækker en opgave indenfor de sidste 5 hverdage, før det praktiske arbejde skal udføres. Der gives 2 time (120 minutter) til planlægning af det praktiske arbejde, herunder udarbejdelse af indkøbsliste

skitsering af arbejdsgang. Herefter foretager læreren indkøbene. 18.6 Ved prøven må eleverne anvende alle specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Specifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 18.7 Censor er til stede ved udførelsen af den praktiske opgave. Mens eleverne arbejder, taler lærer

censor med grupperne/ den enkelte elev om de faglige begreber, fremgangsmetoder, overvejelser

valg, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en fremlæggelse

uddybende samtale. Samtalen om opgavens løsning varer ca. 10 min. pr. elev, inkl. karakterfastsættelse. 18.6. Der prøves i at - tilrettelægge det praktiske arbejde, så det afspejler faglig indsigt

overblik, herunder kritisk begrundelse af madvalg, madlavning

måltider i relation til sundhed, trivsel

bæredygtighed, - planlægge

tilberede varieret, indbydende

velsmagende mad. Dette inkluderer refleksion over miljø

ressourcer, forståelse for værdier bundet til madkulturer samt for konsekvenserne af madforbrug

madspild, - håndtere hygiejneprincipper ved tilberedning

opbevaring af fødevarer

- sætte smagserfaringer i relation til fødevarers tilberedningsformer, krydring

servering. 18.

1. Der gives én karakter til hver elev.
2. Håndværk

Design 19.

1. Prøven er praktisk/mundtlig. 19.
2. Der udfærdiges en undervisningsbeskrivelse, der omfatter oplysninger om undervisningen indenfor fagets kompetenceområder. Desuden anføres oplysninger om organisationsform,

hvor mange timer/ lektioner det i alt er besluttet at anvende til prøveafviklingen. 19.3. For hvert hold stilles der en opgave der skal kunne løses i hårde materialer, bløde materialer

en kombination af hårde

bløde materialer

rumme mulighed for individuelle løsningsmuligheder. Til udførelse af opgaven gives 1 time á 60 min. til planlægning af designforløbet samt én arbejdsdag på indtil 7 undervisningslektioner á 45 min., hvor eleven påbegynder opgaven, samt 4 timer á 60 min. i den mundtlige prøvetermin, hvor censor er til stede. 19.

1. Ved prøven må eleverne anvende alle specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Specifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 19.
2. I bedømmelsen indgår elevens begrundede valg af designproces, fremgangsmåde

produkt. 19.6. Der prøves i at kunne - fremstille et konkret produkt i en designproces, hvor eleven planlægger designprocessen,

i den mundtlige samtale beskrives de valg eleven har truffet undervejs i designprocessen,

gennemfører forarbejdningsforløbet fra idé til færdigt produkt, - anvende hensigtsmæssige arbejdsgange, - bearbejde materiale i en håndværksmæssig fremstilling med fagets almindelige redskaber, værktøj

maskiner

- formgive

fremstille et produkt, med en innovativ

entreprenant tilgang, der har æstetisk

funktionel værdi. 19.

1. Der gives én karakter. Bilag 2 Folkeskolens 10.-klasseprøver
2. Dansk 1.
3. Prøverne består af en skriftlig prøve, jf. pkt. 1.2-1.7,

en mundtlig prøve, jf. pkt. 1.8-1.17, som kan afsluttes hver for sig. 1.2. Den skriftlige del af prøven består af 3 dele: 1) Læsning

sprogbrug. 2) Modtagerrettet kommunikation. 3) Skriftlig fremstilling. 1.3. Til besvarelse af de tre dele gives der 4 timer. Eleven skal afslutte del a), før eleven besvarer del b)

c). Når eleven har afsluttet del a), kan eleven ikke genoptage arbejdet med del a) 1.

1. Besvarelsen af del a): - afholdelse som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.
2. - der må anvendes ordbøger, der er i overensstemmelse med gældende retskrivning, som den er fastsat af Dansk Sprognævn. Ordbøger, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 1.
3. Besvarelsen af del b)

c): - udarbejdes på computer

printes. - der må efter skolelederens nærmere anvisninger anvendes programmer, som er anvendt i undervisningen til behandling af tekst

billeder. Programmerne kan være med stave-

grammatikkontrol. - Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Det er desuden tilladt at anvende alle informationer fra internettet under prøven. Eleverne må dog ikke kommunikere eller dele deres dokumenter med andre under prøven. 1.6. Der prøves i at - læse sikkert

hurtigt med forståelse

indlevelse, - beherske forskellige, hensigtsmæssige læseteknikker, - afpasse læsemåder efter læseformål, teksttype

medie, - forholde sig analytisk

vurderende til sprog, sprogbrug

sprogrigtighed, - anvende viden om sprog

sprogbrug, bl.a. bevidsthed

viden om sprogformer, om sproglig stil

korrekthed samt om sprogets virkemidler, funktion

opbygning i forhold til funktion, - beherske formel sproglig korrekthed, - styre skriveprocessen fra idé til færdig tekst, - skrive i et sprog, der er afpasset en defineret modtager som f.eks. offentlige myndigheder

private virksomheder, - skrive sammenhængende, sikkert

varieret i en form, der passer til teksttype, kommunikationssituation

kontekst, - vise indsigt i samspillet mellem forskellige teksttyper, sprog, indhold, situation

kontekst, - kombinere tekster

andre udtryksmidler, - udtrykke tekstens hensigt, målgruppe

situation, - layoute tekster så det fremmer kommunikationen, - anvende internettets muligheder bevidst

hensigtsmæssigt i relevant omfang samt - gennemføre målrettet

kildekritisk informationssøgning. 1.

1. Der gives én karakter. Mundtlig prøve 1.
2. Prøven i mundtlig dansk gennemføres således: - Lodtrækning af fordybelsesområde. - Valg, godkendelse

arbejde med prøveoplæg. - Udarbejdelse af synopse, der sammen med prøveoplægget danner grundlag for den mundtlige prøve. - Mundtlig prøve. 1.9. Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Opgivelserne omfatter 80-100 normalsider af kortere tekster, bestående af et bredt udvalg af ældre

nyere prosa, poesi

sagstekster. Der opgives desuden 2 større fiktive værker: En dansk roman

et større multimodalt værk. Foruden teksterne opgives der indenfor andre multimodale udtryksformer

æstetiske tekster minimum 4 forskellige eksempler på anden fiktion

minimum 4 forskellige eksempler på anden ikke-fiktion. Opgivelserne skal fortrinsvis være af dansk eller anden nordisk oprindelse, men

så tekster oversat fra andre sprog kan indgå. 1.10. Ud fra opgivelserne sammensætter læreren i samarbejde med eleverne et antal fordybelsesområder, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse fordybelsesområder. Indenfor det lodtrukne fordybelsesområde udvælger eleven i samråd med læreren et prøveoplæg, som er udgangspunktet for elevens synopse

for den mundtlige prøve. Lodtrækning

forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper bestående af to elever. Eksaminationen ved den mundtlige prøve gennemføres individuelt. 1.

1. Prøveoplægget består af en tekst, en æstetisk tekst eller en multimodal tekst. Sproglige udtryk i prøveoplægget skal være på dansk. Er prøveoplægget en æstetisk eller multimodal tekst, skal der desuden vælges en kort tekst, der har sammenhæng med prøveoplægget, til oplæsning. Den valgte tekst må ikke være fra opgivelserne. Prøveoplæggene skal være alsidigt repræsenteret. 1.
2. Efter lodtrækningen af fordybelsesområdet, som finder sted tidligst 10 skoledage, inden de skriftlige prøver påbegyndes, har eleverne 10 undervisningslektioner til arbejdet med fordybelsesområde, prøveoplæg

synopse. 1.13. Eleven udarbejder før prøven

med vejledning af dansklæreren en synopse. Eleverne kan udar-bejde synopsen enkeltvis eller i mindre grupper. Synopsen skal indeholde - en præsentation af prøveoplægget, - en præsentation af prøveoplæggets sammenhæng med fordybelsesområdet, - en disposition for, hvad eleven vil præsentere ved den mundtlige prøve, - en oversigt over, hvad der perspektiveres til, - en præcisering af det udvalgte oplæsningsstykke, - elevens eller klassens opgivelser

- en oversigt over anvendte kilder. 1.14. Synopsen underskrives af elev

lærer

afleveres sammen med det valgte prøveoplæg til læreren i to eksemplarer. 1.15. Prøven består af elevens præsentation af sit fordybelsesarbejde, en kort oplæsning af det udvalgte tekststykke samt en efterfølgende samtale om fordybelsesområdet

relevant danskfagligt stof. Præsentation af prøveoplægget varer ca. 10 minutter. Prøven varer 25 minutter, inkl. karakterfastsættelse. 1.16. Der prøves i at - vise indsigt i samspillet mellem genre, sprog, tekst, indhold

situation, - fortolke, vurdere

perspektivere tekster, æstetiske tekster

multimodale tekster, - demonstrere et analytisk beredskab over for tekster, æstetiske tekster

multimodale tekster, - gøre rede for forskellige genrer, fremstillingsformer, fortælleteknikker

virkemidler, - vise indsigt i både genrers

enkelte forfatterskabers særpræg, - vise indsigt i samspillet mellem en tids litteratur

samfundets struktur, - kunne sætte tekster til eget voksen-

samfundsliv

selvstændigt reflektere over handlemuligheder, - vise indsigt i fordybelsesområdet, - udtrykke sig med personlig sikkerhed

selvstændighed i overensstemmelse med situationen, - fremlægge

formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situation

kontekst, - læse klart

flydende op

udtrykke sig fortolkende, personligt

sikkert om det læste

- lytte aktivt

forholde sig reflekterende i dialog. 1.

1. Der gives én karakter.
2. Matematik 2.
3. Prøven består af en skriftlig

en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig. 2.

1. Den skriftlige del af prøven består af et opgavesæt. Til besvarelsen gives 4 timer. 2.
2. Der prøves i - anvendelse af matematik til behandling af problemer af rutinemæssig

af åben karakter fra dagligliv, samfundsliv

naturforhold

- behandling af matematiske problemstillinger i bredden

i dybden. 2.4. I bedømmelsen vil der blive lagt vægt på elevens faglige begrundelser for de fundne resultater, herunder anvendelse af matematiske modeller. Ligeledes indgår det i bedømmelsen, hvordan eleven har anvendt forklarende tekst samt benyttet algebraiske udtryk, tegninger

grafer m.v. ved opgavebesvarelsen. I de mere åbne opgaver vurderes det, hvorledes eleven på grundlag af de foreliggende oplysninger

data kan formulere problemer, beskrive løsningsstrategier

udarbejde løsninger ved hjælp af matematikken. 2.

1. Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Specifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 2.
2. Der gives én karakter. 2.
3. Ved afholdelse af den mundtlige prøve vælges der mellem enten prøveform A, jf. pkt. 2.9-2.15, eller prøveform B, jf. pkt. 2.16-2.
4. 2.
5. Den valgte prøveform er fælles for alle elever på samme hold. Ved skoleårets begyndelse træffer skolens leder bestemmelse om prøveformen. Prøveform A 2.
6. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Desuden opgives eventuelle temaer

projekter, klassen har arbejdet med. Endvidere oplyses om de it-værktøjer, der er benyttet i den daglige undervisning. 2.

1. Prøven foregår i grupper af to-tre elever. Prøven tilrettelægges, så højst seks elever, der arbejder samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted indenfor samme tidsrum ved bedømmelsens afslutning. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne. 2.
2. Prøven tager udgangspunkt i et oplæg med tydelige problemstillinger, som giver eleverne mulighed for at vise matematiske kompetencer, viden

kunnen. Oplægget, prøveforløbet

de materialer, der er til stede i prøvelokalet, skal give eleverne mulighed for at arbejde undersøgende i prøvesituationen. Det samlede antal prøveoplæg skal alsidigt repræsentere samtlige områder indenfor det opgivne stof. 2.

1. Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer Specifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisning tilgås via internettet. 2.
2. Mens eleverne arbejder, taler lærer

censor med grupperne

den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser

konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. Der afsluttes med en uddybende samtale. 2.14. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven: - Problembehandlingskompetence, - modelleringskompetence, - ræsonnements-

tankegangskompetence, - kommunikationskompetence

- hjælpemiddelkompetence. Desuden bedømmes elevens faglige overblik

dømmekraft i matematiske sammenhænge. 2.

1. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter. Prøveform B 2.
2. Der opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Af opgivelserne skal desuden fremgå, hvilke it-værktøjer, der er benyttet i undervisningen, kravene til de skriftlige redegørelser, jf. pkt. 2.19,

titlerne på de enkelte elevers opgivne skriftlige redegørelser. 2.17. Prøven foregår i grupper bestående af 2-3 elever

tilrettelægges, så højst 6 elever, der arbejder samtidigt, gennemfører prøven i løbet af 2 timer. Karakterfastsættelsen finder sted indenfor samme tidsrum. Skolens leder kan beslutte et andet antal elever i grupperne. 2.18. I starten af skoleåret udarbejder læreren i samarbejde med eleverne faglige

formmæssige krav til de skriftlige redegørelser, som opfylder fagets mål

indhold. Hver elev samler i årets løb en portfolio fra mindst fire undervisningsforløb, hvoraf et eller flere kan have baggrund i den enkelte elevs brobygning eller praktik. Forløbene skal alsidigt repræsentere fagets kompetenceområder. Til hvert undervisningsforløb udarbejder eleven i samarbejde med andre elever eller individuelt en skriftlig redegørelse på 2-5 sider, som indeholder de problemstillinger

faglige områder, der er arbejdet med, eventuelle fotos af konkrete produkter eller situationer samt links

kilde-

littera-turhenvisninger. 2.19. I passende tid inden den skriftlige prøve sammensættes de grupper, som eleverne aflægger prøve i. Inden de skriftlige prøver udvælger gruppen de fire undervisningsforløb, der skal trækkes lod indenfor. Har gruppen forskellige redegørelser fra et undervisningsforløb, skal den beslutte, om redegørelserne skal sammenskrives til én, eller om hver elev fremlægger sin individuelle redegørelse under prøven. Grupper, som vælger at sammenskrive deres redegørelser, skal gives tid til dette arbejde i undervisningen. Inden den skriftlige prøve trækker gruppen lod mellem de valgte undervisningsforløb

tilhørende redegørelser. Resultatet af lodtrækningen afsløres først ved prøvens begyndelse. 2.20. Læreren udarbejder et kort prøveoplæg til hver gruppe med en problemstilling, som tager udgangspunkt i det lodtrukne undervisningsforløb

tilhørende redegørelser. Prøveoplæggene sendes til censor sammen med de tilhørende elevredegørelser. 2.

1. Ved prøven må der anvendes alle de specifikke hjælpemidler, som har været anvendt i den daglige undervisning. Specifikke hjælpemidler, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. Der skal i prøvelokalet være mulighed for at anvende computer. 2.
2. Mens eleverne arbejder, taler lærer

censor med grupperne

den enkelte elev om de faglige begreber, metoder, overvejelser

konklusioner, som prøveoplægget har givet anledning til. I samtalen indgår en kort fremlæggelse af den skriftlige redegørelse. Prøven afsluttes med en uddybende samtale. 2.23. Der prøves i elevens matematiske kompetencer, som de kommer til udtryk gennem elevens handlinger i matematikholdige situationer. Ved bedømmelsen lægges hovedvægten på en eller flere af følgende matematiske kompetencer hos eleven: - problembehandlingskompetence, - modelleringskompetence, - ræsonnements-

tankegangskompetence, - kommunikationskompetence, - hjælpemiddelkompetence. Desuden bedømmes elevens faglige overblik

dømmekraft i matematiske sammenhænge samt elevens fremlæggelse af sin skriftlige redegørelse. 2.

1. Eleverne bedømmes individuelt. Der gives én karakter.
2. Engelsk 3.
3. Prøven består af en skriftlig

en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig. 3.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprog

sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling. 3.3. Til besvarelsen af opgaven i sprog

sprogbrug

opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer. 3.4. Der prøves i at - udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision

i et sammenhængende sprog, - afpasse udtryksformen efter hensigt, modtager, situation

genre, - udtrykke personlige erfaringer samt anvende informationer

viden indenfor udvalgte genrer, - anvende centrale regler for opbygning af tekster, - anvende et tilstrækkeligt

præcist ordforråd, herunder idiomatiske vendinger, - anvende viden om centrale sproglige områder, - stave

sætte tegn på engelsk så præcist, at kommunikationen lykkes

- anvende viden om kultur-

samfundsforhold i engelsktalende lande. 3.5. Ved prøven må der anvendes ordbøger

grammatiske oversigter. Ved brug af computer må der anvendes tekstbehandling med stave-

grammatikkontrol. Ordbøger

grammatiske oversigter, som ikke kan medbringes eller opbevares lokalt, kan efter skolelederens nærmere anvisninger tilgås via internettet. 3.6 . Opgaven i sprog

sprogbrug afholdes som digital selvrettende prøve, jf. § 51, stk.

1. ¬ 3.
2. Der gives én karakter. 3.
3. Den mundtlige prøve omfatter - lodtrækning af tema, - lærerens godkendelse af elevens valg af emne

kilder, - elevens udarbejdelse af disposition

forberedelse af præsentation samt - eksamination. 3.9. Til den mundtlige del af prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagets kompetenceområder. Opgivelserne skal omfatte 50-60 normalsider af passende sværhedsgrad, omfattende skønlitteratur

sagprosa. Herudover opgives minimum 5 eksempler på æstetisk eller multimodal tekst. Flere engelsktalende lande skal være repræsenteret i tekstopgivelserne. Hertil kommer de kilder, som eleven baserer sin præsentation på. 3.10. Årets opgivelser inddeles i 4-6 temaer, som alsidigt dækker det opgivne stof. Eleven trækker lod imellem disse temaer. Lodtrækning

forberedelse kan foregå individuelt eller i mindre grupper. Eksaminationen ved den mundtlige prøve foregår enkeltvis. Indenfor det lodtrukne tema vælger eleven i samråd med læreren et emne, som danner grundlag for elevens præsentation ved den mundtlige prøve. 3.11. Efter lodtrækningen af temaet, der finder sted tidligst 10 skoledage inden de skriftlige prøver påbegyndes, afsættes der undervisningstid til, at eleven kan arbejde med det selvvalgte emne. Eleven udarbejder med vejledning fra engelsklæreren en disposition for det selvvalgte emne. Dispositionen skal indeholde - stikord til, hvad eleven vil præsentere ved eksaminationen, - en oversigt over anvendte kilder samt - elevens

lærerens underskrifter. 3.12. Prøven består af elevens præsentation for det selvvalgte emne samt en samtale på baggrund af elevens præsentation

det lodtrukne tema. Til brug for præsentation medbringer eleven sin godkendte disposition. 3.13. Der prøves i at - præsentere

dokumentere indsigt i det selvvalgte emne, - deltage i en samtale på baggrund af det selvvalgte emne, - udtale engelsk på en måde, der nærmer sig en af de anerkendte udtalevarianter, - udtrykke sig med rimelig præcision, spontanitet

lethed i et sammenhængende sprog samt - anvende viden om kultur-

samfundsforhold i engelsktalende lande. 3.14. Ved eksaminationen deles tiden ligeligt mellem elevens præsentation

den efterfølgende samtale. Hele prøven varer 20 minutter, inkl. karakterfastsættelsen. 3.

1. Der gives én karakter.
2. Tysk 4.
3. Prøven består af en skriftlig

en mundtlig del, som kan afsluttes hver for sig. 4.2. Den skriftlige del af prøven omfatter en opgave i sprog

sprogbrug samt en opgave i skriftlig fremstilling. 4.3. Til besvarelsen af opgaven i sprog

sprogbrug

opgaven i skriftlig fremstilling gives der samlet 3 timer. 4.4. Der prøves i at - udtrykke sig skriftligt i et forståeligt

sammenhængende sprog, - udtrykke sig med et centralt ordforråd, herunder faste udtryk

vendinger, - anvende