straffeloven (Strafskærpelse for visse overtrædelser af CITES-regler) A20190016930 2019-02-27 Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse (Kommunal adgang til at begrænse sejlads med visse hurtigtsejlende fartøjer ved udlagte badeområder) Nej P.M.V.\nDavid Fjord Nielsen Paolo Perotti Miljø-
Fødevareministeriet Miljø-
Fødevaremin., j.nr. 2018 - 9457 Ministeriet for Natur
Dyrevelfærd Bekendtgørelse af lov om naturbeskyttelse 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse
afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013, EU-Tidende 2013, nr. 178, side 66
dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2009/147/EF af
720 af
miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår
for bevarelsen af dyre-
plantelivet. Stk. 2. Loven tilsigter særligt 1) at beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr
planter samt deres levesteder
de landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige
undervisningsmæssige værdier, 2) at forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr
planter
for landskabelige
kulturhistoriske interesser,
3) at give befolkningen adgang til at færdes
opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for friluftslivet. Stk.
forøge skovarealet samt på at genoprette vådområder
ådale, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. Kapitel 2 Generelle beskyttelsesbestemmelser Beskyttede naturtyper m.v. Søer, vandløb, heder, moser, strandenge, strandsumpe, ferske enge, overdrev m.v. § 3. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af naturlige søer, hvis areal er på over 100 m2, eller af vandløb eller dele af vandløb, der af miljø-
fødevareministeren efter indstilling fra kommunalbestyrelsen er udpeget som beskyttede. Dette gælder dog ikke for sædvanlige vedligeholdelsesarbejder i vandløb. Stk. 2. Der må ikke foretages ændringer i tilstanden af 1) heder, 2) moser
lignende, 3) strandenge
strandsumpe samt 4) ferske enge
biologiske overdrev, når sådanne naturtyper enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med de søer, der er nævnt i stk. 1, er større end 2.500 m2 i sammenhængende areal. Stk. 3. Der må heller ikke foretages ændring i tilstanden af moser
lignende, der er mindre end 2.500 m2, når de ligger i forbindelse med en sø eller et vandløb, der er omfattet af beskyttelsen i stk. 1. § 4. (Ophævet) Andre bestemmelser § 5. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at bestemmelserne i § 3, stk. 1-3, ikke skal gælde for nærmere angivne kategorier af de pågældende naturtyper. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at § 3, stk. 1-3, ikke skal gælde for diger, høfder, bølgebrydere, øvrige kystbeskyttelsesforanstaltninger
andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse m.v. Stk. 3. I regler fastsat i medfør af stk. 1
2 kan ministeren fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. § 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler, som beskriver
afgrænser de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om beregning af arealstørrelse for de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-3,
om, at naturlige søer i helt eller delvis offentligt eje eller bestemte typer af sådanne søer skal være omfattet af reglerne i § 3, stk. 1, uanset deres størrelse. § 7. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om registrering af de naturtyper, der er nævnt i § 3, stk. 1-
lign.,
arealerne må ikke afgræsses. Der må heller ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Stk. 2. Følgende arealer er klitfredede: 1) Strandbredden langs Skagerrak
Vesterhavet, 2) arealet mellem klitfredningslinjen
de strandbredder, der er nævnt i nr. 1, 3) arealer, der er klitfredede efter den tidligere lovgivning om sandflugtens bekæmpelse,
4) arealer, der er klitfredede efter ministerens beslutning, jf. §
fødevareministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. Klitfredningslinjen er registreret i matriklen
noteret i tingbogen. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere, øvrige kystbeskyttelsesforanstaltninger
andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse m.v. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om anvendelse af de klitfredede arealer, herunder forbyde bestemte former for anvendelse. § 8 a. Forbuddet i § 8, stk. 1, gælder ikke for 1) foranstaltninger til dæmpning af sandflugt, der udføres efter § 53, 2) landbrugsmæssig drift, herunder græsning, på arealer, der hidtil lovligt har været udnyttet landbrugsmæssigt, bortset fra tilplantning, 3) sædvanlig hegning på de i nr. 2 nævnte arealer, 4) genplantning af skovarealer
beplantning i lovligt eksisterende haver, 5) havneanlæg
de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 6) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer
tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang,
7) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet,
som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger, idet der dog kræves miljø-
fødevareministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed
ydre udformning. Stk. 2. Ved haver forstås bygningsnære arealer i forbindelse med boliger
tilsvarende bebyggelse til beboelse, der er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse
ikke længere dyrkes eller anvendes landbrugsmæssigt. § 9. Miljø-
fødevareministeren kan inddrage andre arealer under klitfredning, hvis de ligger inden for 500 m fra den inderste grænse af de strandbredder, der er nævnt i § 8, stk. 2, nr. 1. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan inddrage andre arealer end dem, der er nævnt i stk. 1
i § 8, stk. 2, under klitfredning, hvis ejeren fremsætter begæring herom, eller hvis ejeren ikke opfylder påbud efter § 53, stk. 2, om dæmpning af sandflugt eller om begrænsning i anvendelsen af arealerne. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan i særlige tilfælde ophæve klitfredning. § 10. (Ophævet) § 11. Miljø-
fødevareministeren kan for at forebygge sandflugt give påbud om anvendelsen af klitfredede arealer
nedlægge forbud mod visse former for anvendelse. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan nedlægge veje
stier på klitfredede arealer, hvis der er anden fornøden vejadgang til den ejendom, nedlæggelsen vedrører. Stk.
strandbeskyttelseslinjen, jf. stk. 2. Der må f.eks. ikke placeres bebyggelse, ske beplantning eller terrænændringer, etableres hegn eller placeres campingvogne
lign.,
der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Stk. 2. Strandbeskyttelseslinjen er fastlagt ved miljø-
fødevareministerens bestemmelse efter de hidtil gældende regler. Strandbeskyttelseslinjen er registreret i matriklen
noteret i tingbogen. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne arter af anlæg, der tillige vedrører søterritoriet. Tilsvarende gælder for diger, høfder, bølgebrydere, øvrige kystbeskyttelsesforanstaltninger
andre anlæg, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse m.v. § 15 a. Forbuddet i § 15, stk. 1, gælder ikke for 1) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 2) genplantning af skovarealer
beplantning i lovligt eksisterende haver, 3) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme, 4) bestående forsvarsanlæg, der anvendes til forsvarsformål, 5) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, herunder udskiftning af vinduer
tage m.v., når bygningshøjden ikke derved forøges eller kun forøges i ubetydeligt omfang, 6) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelsen af fiskerierhvervet,
som opføres i umiddelbar tilknytning til eksisterende bygninger, idet der dog kræves miljø-
fødevareministerens tilladelse, for så vidt angår de nævnte bygningers nærmere beliggenhed
ydre udformning, 7) arealoverførsel i jordbrugserhvervet eller salg af jordlodder på op til 2 ha i jordbrugserhvervet, 8) plantning af få enkeltstående træer uden for haver, 9) kyststrækninger, der er klitfredede, jf. §§ 8
9,
10) læskure til græssende dyr til brug for kogræsserlav
tilsvarende foreninger
til dyrehold i forbindelse med naturpleje, jf. stk.
installationer i tilknytning til boligen
højst 15 m fra denne, som en terrasse etableret i niveau med
i sammenhæng med beboelsen, et gyngestativ, højbede
en sandkasse
andre legeredskaber samt et mindre skur på op til 10 m², medmindre der allerede lovligt er opført et skur i tilknytning til boligen. På tilsvarende måde kan der opføres et mindre drivhus på op til 10 m² i forbindelse med helårsboliger. Stk. 4. Ved haver forstås bygningsnære arealer i forbindelse med boliger
tilsvarende bebyggelse til beboelse, der er undergivet en vis kultivering eller vedligeholdelse
ikke længere dyrkes eller anvendes landbrugsmæssigt. Stk. 5. Placering af læskure som nævnt i stk. 1, nr. 10, må kun ske efter forudgående anmeldelse til miljø-
fødevareministeren. Miljø-
fødevareministeren skal påse, at betingelserne efter stk. 1, nr. 10, er opfyldt. Har miljø-
fødevareministeren ikke gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan læskurene opstilles. § 15 b. Forbuddet i § 15, stk. 1, gælder ikke for havneanlæg
de arealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, for så vidt angår placering
udvidelse af bebyggelse
anlæg
lign. til havneformål. Stk. 2. Uanset stk. 1 gælder forbuddet i § 15, stk. 1, ikke i følgende tilfælde: 1) Ved placering
udvidelse af klubhuse, opbevaringsskure, omklædningsfaciliteter
anlæg
indretninger til brug for foreninger
klubber med tilknytning til havet
kysten, f.eks. roklubber, sejlklubber, lystfiskerforeninger
kajakklubber
lign., 2) ved placering
udvidelse af mindre anlæg som f.eks. legepladser, baderamper, sheltere, bålhytter, madpakkehytter
bålpladser til brug for børneinstitutioner, daginstitutioner, folkeskoler
lign. eller besøgende på havnen
3) ved ændret anvendelse af overflødiggjorte havnebygninger til formål, der kan fremme turismen eller understøtte de foreninger, institutioner
brugere m.v., der er nævnt i nr. 1
2. §§ 15 c-15 d. (Ophævet) Søer
åer § 16. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne
lignende eller foretages beplantning eller ændringer i terrænet inden for en afstand af 150 m fra søer med en vandflade på mindst 3 ha
de vandløb, der er registreret med en beskyttelseslinje i henhold til den tidligere lovgivning. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) foranstaltninger, der efter lov om vandløb er meddelt påbud om eller tilladelse til, 2) gentilplantning af skovarealer
beplantning i eksisterende haver, 3) plantning af flerårige energiafgrøder, bortset fra plantning på arealer, der er beliggende i internationale naturbeskyttelsesområder, jf. dog stk. 4
5, 4) bestående forsvarsanlæg, 5) havneanlæg
de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 6) driftsbygninger, der er nødvendige for jordbrugs-
fiskerierhvervene,
7) andre områder, der efter den hidtidige lovgivning har været undtaget. Stk. 3. I lovligt etablerede haver, jf. § 8 a, stk. 2,
4, kan der uanset forbuddet i stk. 1 placeres mindre bygninger, anlæg
installationer i tilknytning til boligen
højst 15 m fra denne, som en terrasse etableret i niveau med
i sammenhæng med beboelsen, et gyngestativ, højbede
en sandkasse
andre legeredskaber samt et mindre skur på op til 10 m², medmindre der allerede lovligt er opført et skur i haven. På tilsvarende måde kan opføres et mindre drivhus på op til 10 m² i forbindelse med helårsboliger. Stk.
fødevareministeren fastsætter regler om tilplantning som nævnt i stk. 2, nr. 3,
stk. 4, herunder regler om energiafgrødernes art,
om kommunalbestyrelsens administration af bestemmelsen i stk. 4. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne former for kystbeskyttelsesforanstaltninger, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse m.v. Skove § 17. Der må ikke placeres bebyggelse, campingvogne
lignende inden for en afstand af 300 m fra skove. For privatejede skove gælder dette kun, hvis arealet udgør mindst 20 ha sammenhængende skov. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) bestående forsvarsanlæg, 2) havneanlæg
de landarealer, der ved lokalplan er udlagt til havneformål, 3) områder, der som led i frikommuneforsøg bliver omfattet af en lokalplan
efter § 24a i lov om frikommuner friholdes for efterfølgende at blive omfattet af forbuddet i stk. 1, så længe lokalplanen er gældende, 4) byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift som landbrugs- eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet,
som opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer, 5) bebyggelse, campingvogne
lign. i landzone, hvortil der er meddelt tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, 6) bebyggelse, campingvogne
lign. i landzone, der er omfattet af undtagelserne fra kravet om tilladelse efter § 36, stk. 1, jf. § 36, stk. 2, i lov om planlægning, jf. dog stk. 4, 7) placering af garager, carporte, udhuse, drivhuse
lignende bygninger på højst 50 m 2 i byzone, når disse opføres i tilknytning til beboelseshuse
byggeriet ikke medfører oprettelse af en ny bolig,
8) bygningsændringer på beboelseshuse i byzone
sommerhusområde, såfremt boligarealet ikke udvides. Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 gælder kun mellem bebyggelsen
skoven på strækninger, hvor der allerede findes væsentlig lovlig bebyggelse nærmere skoven end 300 m. Stk. 4. De i stk. 2, nr. 6, nævnte undtagelser fra forbuddet i stk. 1 gælder ikke for følgende bebyggelser, uanset at de nævnte bebyggelser er undtaget fra krav om landzonetilladelse efter § 36 i lov om planlægning: 1) Det i § 36, stk. 1, nr. 3, i lov om planlægning nævnte byggeri til landbrugs-
skovbrugsejendomme
fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2, nr. 4, 2) mindre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af eksisterende dambrug på en landbrugsejendom, 3) opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper,
4) tilbygning til en mindre butik i landzone, der er etableret i en overflødiggjort bygning, når butikkens samlede bruttoetageareal efter udvidelsen ikke overstiger 250 m 2 . Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne former for kystbeskyttelsesforanstaltninger, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse m.v. Fortidsminder § 18. Der må ikke foretages ændring i tilstanden af arealet inden for 100 m fra fortidsminder, der er beskyttet efter bestemmelserne i museumsloven. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne
lignende. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 gælder ikke for 1) mindre vedligeholdelsesarbejder på bygninger, idet bygningshøjden ved tagarbejder kun må forøges ubetydeligt, 2) landbrugsmæssig drift bortset fra tilplantning, 3) gentilplantning af skovarealer, der ligger uden for det areal, der er beskyttet efter museumsloven,
beplantning i eksisterende haver
4) sædvanlig hegning på jordbrugsejendomme. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne former for kystbeskyttelsesforanstaltninger, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse m.v. Kirker §
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at stk. 1 ikke skal gælde for nærmere angivne former for kystbeskyttelsesforanstaltninger, som kræver tilladelse i henhold til lov om kystbeskyttelse m.v. Kapitel 2 a Internationale naturbeskyttelsesområder Bevaringsforanstaltninger m.v. § 19 a. Kommunalbestyrelsen skal iværksætte de foranstaltninger, som fremgår af handleplanen til gennemførelse af Natura 2000-planen efter lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder. § 19 b. I internationale naturbeskyttelsesområder skal der inden iværksættelse af de aktiviteter, der er nævnt i bilag 2 til loven, gives skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen med henblik på en vurdering af virkningen på området under hensyntagen til områdets bevaringsmålsætninger. Stk.
Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunalbestyrelsens vurderinger af meddelelser efter stk.
ændringen ikke strider mod Natura 2000-planens bevaringsmålsætninger. Stk.
15-19 ikke skal gælde, i det omfang forholdet er reguleret af afgørelsen. Det kan endvidere i overensstemmelse med planloven
vandløbsloven bestemmes, at tilladelser, godkendelser m.v., som er nødvendige for at gennemføre de påbudte foranstaltninger, anses for meddelt ved afgørelsen efter stk.
3, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1 gælder, indtil den afløses af en aftale efter § 19 c eller en afgørelse efter § 19 d, dog højst i 6 måneder, men kan i særlige tilfælde forlænges. § 19 f. Indtil der foreligger en endeligt vedtaget Natura 2000-plan, skal kommunalbestyrelsen pålægge ejeren af en ejendom i eller uden for internationale naturbeskyttelsesområder den drift eller de andre foranstaltninger, som er nødvendige for at undgå forringelse af naturtyper
levesteder for arter eller betydelig forstyrrelse af arter, som området er udpeget for, hvis det ikke kan afvente vedtagelse af Natura 2000-planen,
hvis sådan forringelse eller forstyrrelse ikke kan afværges gennem aftale eller på anden måde. Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 finder reglerne i § 19 d, stk. 2
3, tilsvarende anvendelse. Stk.
4, § 43, § 44, stk. 1, 3
4, § 45, § 47
2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet kommunalbestyrelsen træder i stedet for fredningsnævnet. § 19 h. Inden for rammerne af de bevillinger, der afsættes på de årlige finanslove, kan der efter ansøgning ydes tilskud til kommunalbestyrelsen fra staten til udgifter, med fradrag af eventuel medfinansiering fra anden side, som følge af kommunalbestyrelsens indgåelse af aftaler efter § 19 c
afgørelser efter § 19 b eller §§ 19 d-19 f. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om
retningslinjer for behandling af sager om tilskud. Kapitel 3 Anlæg i det åbne land Offentlige anlæg § 20. Offentlige anlæg i det åbne land skal placeres
udformes således, at der i videst muligt omfang tages hensyn til de landskabelige værdier
de øvrige interesser, der er nævnt i § 1. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at placering
udformning af nærmere angivne kategorier af offentlige anlæg skal godkendes af miljø-
fødevareministeren eller kommunalbestyrelsen. Friluftsreklamer § 21. I det åbne land må der ikke opsættes plakater, afbildninger, fritstående skilte, lysreklamer
andre indretninger i reklame-
propagandaøjemed. Skiltning om servicevejvisning
turistoplysningstavler, der opsættes af myndighederne i henhold til vej-
færdselslovgivningen, anses ikke for opsætning i reklame-
propagandaøjemed. Stk. 2. Forbuddet i stk. 1 omfatter ikke 1) virksomhedsreklamer, som opsættes i umiddelbar tilknytning til virksomheden, når de ikke virker dominerende i landskabet, 2) skiltning om virksomheder
om salg af erhvervsgrunde, der opsættes i et område, der i en lokalplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er udbygget, 3) skiltning om salg af erhvervsgrunde
erhvervsudvikling, der opsættes i et område, der i en kommuneplan er udlagt som erhvervsområde, uanset at området ikke er udbygget, 4) mindre skilte, der opsættes højst 30 m fra byer, herunder landsbyer, med højst 3.000 indbyggere beregnet fra grænsen for den bymæssige bebyggelse,
som oplyser om lokale virksomheder i byen, 5) mindre oplysningskilte vedrørende næringsdrift eller virksomhed, når skiltet opsættes på egen ejendom eller ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej, 6) mindre skilte om sæsonbetinget salg af frisk frugt, grønsager, blomster, juletræer
pyntegrønt dyrket på den pågældende ejendom, der i sæsonen opsættes på egen ejendom, ved indkørsel til egen ejendom fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej eller ved en anden nærliggende sidevej eller markvej, 7) skiltning i forbindelse med trafiksikkerhedskampagner, der er godkendt af Rådet for Sikker Trafik, 8) valgplakater, bannere
lign., der opsættes i forbindelse med folketingsvalg, valg til kommunale, regionale eller andre offentlige råd eller folkeafstemninger, 9) skiltning til lokale arrangementer, herunder loppemarkeder, sportsarrangementer
byfester, der afholdes i en by eller i det åbne land, når skiltningen placeres ved indfaldsvejen eller indfaldsvejene til en by højst 30 m fra grænsen for den bymæssige bebyggelse
inden for en radius af 5 km fra det sted, hvor arrangementet afholdes, 10) skiltning til små, enkeltstående arrangementer i det åbne land, herunder åben gård-arrangementer, når skiltningen opsættes på den pågældende ejendom eller ved indkørsel til ejendommen fra nærmeste offentlige vej eller private fællesvej,
11) skiltning til større arrangementer, herunder dyrskuer, omrejsende cirkus, koncerter eller musikfestivaller, der afholdes i det åbne land, når
inden for en radius af 30 km fra det sted, hvor arrangementet afholdes. Stk. 3. Skiltning som nævnt i stk. 2, nr. 9-11, må kun vedrøre arrangementer af højst 1 uges varighed
må tidligst opsættes, 14 dage før arrangementet afholdes,
skal være nedtaget senest 1 uge efter arrangementets afslutning, medmindre andet er bestemt i regler fastsat efter stk. 6. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan i helt særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1 til en virksomheds opsætning af et mindre oplysningsskilt ved en nærliggende by, hvor virksomheden ikke er beliggende, hvis helt særlige tilkørselsforhold eller andre særlige geografiske forhold fratager virksomheden muligheden for at opsætte et skilt i overensstemmelse med stk. 2, nr. 4. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan tillade, at der anbringes reklamer på idrætsanlæg. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om skilte
skiltning som nævnt i stk. 2, herunder om varigheden af skiltningen
om størrelse, udformning
placering m.v. Kapitel 4 Offentlighedens adgang til naturen Strande § 22. Strandbredder
andre kyststrækninger er åbne for færdsel til fods, kortvarigt ophold
badning på arealer mellem daglig lavvandslinje
den sammenhængende landvegetation, der ikke er domineret af salttålende planter eller anden strandbredsvegetation. Adgang sker på eget ansvar. Det er tilladt kortvarigt at have en båd uden motor liggende på strandbredden. I perioden
direkte ned dertil, hvis der er lovlig adgang til stranden. Stk.
havneanlæg. Stk.
kyststrækninger må ophold
badning ikke finde sted inden for 50 m fra beboelsesbygninger. Skove § 23. Skove er åbne for færdsel til fods
på cykel samt for ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk.
bopæl på forlangende af skovejeren eller dennes repræsentant. Stk. 5. I privatejede skove må færdsel til fods
på cykel kun ske ad stier
veje. Der er kun adgang fra kl. 6 til solnedgang,
ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses-
driftsbygninger. Stk. 6. Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i mark-
vejfredslovens § 17 fastsætte indskrænkninger i offentlighedens adgang. Stk. 7. Reglerne i stk. 5
6 gælder ikke for skove, der ejes af offentlige stiftelser. Stk. 8. Ejeren kan ved skiltning fastsætte indskrænkninger i adgangen til cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljø-
fødevareministeren, kan helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 9. Ridning er tilladt ad private fællesveje, der fører igennem skove, medmindre ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark-
vejfredslovens § 17 helt eller delvis har forbudt adgangen til ridning. Kommunalbestyrelsen, for statsejede arealer miljø-
fødevareministeren, kan i særlige tilfælde helt eller delvis tilsidesætte et sådant forbud. Stk. 10. Reglerne i § 26 a gælder
så for veje
stier i skove, der giver adgang til skovens øvrige vejsystem. Udyrkede arealer § 24. Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods
ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Stk.
driftsbygninger. Stk.
søer, som efter lov om vandløb skal holdes udyrkede, medmindre de grænser op til arealer, der er åbne for offentlighedens adgang. Stk. 5. Der er dog adgang til hegnede, udyrkede arealer, hvor der ikke er græssende husdyr, gennem låger
led
over stenter eller lignende, såfremt der ikke er opsat skilte, der helt eller delvis forbyder denne færdsel. Ejeren kan opsætte sådanne skilte, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af dyre-
planteliv. Hvor hegningen eller skiltningen ikke er rimeligt begrundet, kan kommunalbestyrelsen påbyde hegningen eller skiltningen fjernet eller påbyde opsætning af låger, stenter eller lignende eller opsætning af skilte om adgangsmuligheden. Klitfredede arealer § 25. Klitfredede arealer, jf. § 8
, er åbne for færdsel til fods
kortvarigt ophold, hvis der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar. Hunde skal føres i snor. Den adgang til at medtage løse hunde
til ridning, der følger af § 22, stk. 1, gælder
så for den ubevoksede, klitfredede strandbred. Stk.
stier § 26. Adgangen til færdsel ad veje
stier i det åbne land kan, for så vidt angår færdsel til fods eller på cykel, af ejeren ved skiltning efter bestemmelserne i mark-
vejfredslovens § 17 kun helt eller delvis forbydes, hvis færdslen er til gene for den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen, hvis den i særlig grad generer privatlivets fred, eller hvis der er behov for beskyttelse af plante-
dyreliv. Adgang sker på eget ansvar. Stk. 2. Ejeren kan på samme måde forbyde cykling på stier, hvor cykling medfører særlige problemer,
færdsel ad private enkeltmandsveje
-stier på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor færdslen på grund af intensivt landbrugsarbejde kan være forbundet med fare. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt eller delvis tilsidesætte et forbud mod gående
cyklende færdsel for gennemgående vejes
stiers vedkommende
i særlige tilfælde tilsidesætte et forbud mod ridning på gennemgående private fællesveje. § 26 a. Nedlæggelse af gennemgående veje
stier, nedlæggelse af veje
stier, der i øvrigt fører til de naturtyper, der er omfattet af §§ 22-25,
nedlæggelse af veje
stier, der fører til særlige udsigtspunkter, kulturminder
lignende, må tidligst ske 4 uger efter, at ejeren har givet skriftlig meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. Stk.
Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i klagesagen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om, at vejen eller stien ikke må nedlægges, såfremt vejen eller stien har væsentlig rekreativ betydning,
såfremt der ikke findes eller etableres tilfredsstillende alternative adgangsmuligheder. Stk.
fødevareministeren, kan bestemme, at arealer, der er omfattet af §§ 22-26, helt eller delvis lukkes for offentlighedens adgang, hvis særlige forhold taler derfor. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan forbyde offentlighedens adgang på klitfredede arealer, hvor der er fare for sandflugt. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om offentlighedens adgang til de arealer, der er omfattet af §§ 22-26. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter offentligheden sikres en videregående adgang til statsejede arealer end nævnt i §§ 22-
fødevareministeren kan fastsætte regler om dækning af skader, der opstår som følge af offentlighedens adgang til private skove, udyrkede arealer samt veje
stier. Affald §
fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter ikkeerhvervsmæssig sejlads
anden færdsel på søterritoriet
efter anmodning fra vedkommende kommunalbestyrelser på vandløb
søer forbydes helt eller delvis. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om offentlighedens sejlads
anden færdsel på søer, der ejes af staten. Stk. 3. I regler fastsat i medfør af stk. 1
2 kan ministeren fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Kapitel 5 Beskyttelse af plante-
dyrearter m.v. § 29 a. De dyrearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke forsætligt forstyrres med skadelig virkning for arten eller bestanden. Forbuddet gælder i forhold til alle livsstadier af de omfattede dyrearter. Stk. 2. Yngle- eller rasteområder for de arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, må ikke beskadiges eller ødelægges. § 29 b. Miljø-
fødevareministeren kan udfærdige forvaltningsplaner
iværksætte andre tiltag, herunder yde tilskud, med henblik på bevaring af de arter eller bestande af disse, der er nævnt i bilag 3 til loven. § 30. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler med henblik på at beskytte eller regulere udnyttelsen af vilde dyre-
plantearter, herunder regler om konservering, registrering
mærkning af sådanne arter
dele
produkter af disse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte arter, der stammer både fra Danmark
fra udlandet. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de arter, som er nævnt i bilag 3 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de vilde dyre-
plantearter, som er nævnt i bilag 4 til loven,
udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 2
fødevareministeren kan bestemme, at den, der udnytter vilde dyre-
plantearter erhvervsmæssigt, skal have autorisation hertil. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordningen, herunder om digital registrering af visse arter m.v.,
om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om kontrol med eller forbud mod indførsel af bestemte arter af vilde dyr, der frembyder risiko for mennesker. § 30 a. Miljø-
fødevareministeren fastsætter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, regler om tjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger til tjenestemodtagere. § 31. Dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, må ikke udsættes i naturen uden miljø-
fødevareministerens tilladelse, jf. dog stk. 2. Dette gælder
så for søterritoriet
fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Stk.
fødevareministeren undersøger hensigtsmæssigheden af at genindføre de dyre-
plantearter, der er nævnt i bilag 3
5 til loven,
som er naturligt hjemmehørende, når dette vil kunne bidrage til deres bevaring. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse. § 31 a. Miljø-
fødevareministeren kan i overensstemmelse med artikel 12, stk. 1, i Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 af 22. oktober 2014 om forebyggelse
håndtering af introduktion
spredning af invasive ikkehjemmehørende arter udarbejde en national liste over invasive ikkehjemmehørende arter, der er problematiske på medlemsstatsplan i Danmark,
fastsætte supplerende regler om anvendelsen af forordningens artikel 7, stk. 1,
artikel 8 på disse invasive ikkehjemmehørende arter. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om en overgangsordning vedrørende hold af selskabsdyr
planter samt erhvervsmæssige bestande af invasive arter, der opføres på den i stk. 1 nævnte nationale liste. Ministeren kan herunder fastsætte regler om hold
transport af dyr som led i udfasning af den pågældende art. §
fødevareministeren. Kapitel 6 Fredning Oversigt § 33. Fredningsnævnet kan til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, gennemføre fredning af landarealer
ferske vande efter reglerne i dette kapitel. Stk. 2. Fredningsnævnets beslutning om fredning kan efter reglerne i § 43 indbringes for Miljø-
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø-
Fødevareklagenævnet. Miljø-
Fødevareklagenævnets beslutning om erstatning kan indbringes for Taksationskommissionen efter reglerne i § 45. Stk. 3. En fredningssag kan rejses af miljø-
fødevareministeren, kommunalbestyrelsen eller Danmarks Naturfredningsforening. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren yder efter anmodning bistand til fredningsnævnet, Miljø-
Fødevareklagenævnet
Taksationskommissionen under disse myndigheders behandling af sager efter dette kapitel. Stk.
fødevareministeren eller kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod en anvendelse af en ejendom eller mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som strider mod en påtænkt fredning. Stk. 2. Forbuddet skal meddeles de berørte ejere
tinglyses på de pågældende ejendomme,
der skal foretages offentlig bekendtgørelse herom. Stk. 3. Forbuddet gælder fra offentliggørelsen heraf,
indtil der er foretaget offentlig bekendtgørelse af et forslag til fredning, jf. § 37, dog længst i et år. Stk. 4. Offentlig bekendtgørelse efter stk. 2
3 kan ske udelukkende digitalt. Fredningsnævn § 35. Miljø-
fødevareministeren nedsætter to eller tre fredningsnævn i hver region. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren fastlægger det geografiske område for hvert fredningsnævn. Stk. 3. Et fredningsnævn består af 1) en formand, der skal være dommer,
som udpeges af miljø-
fødevareministeren, 2) et medlem, der udpeges af miljø-
fødevareministeren,
3) et medlem, der vælges af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori det pågældende areal er beliggende. Stk. 4. Samtidig med udpegning
valg af medlemmer udpeges
vælges en suppleant for hvert medlem. Suppleanten for formanden skal være dommer. Stk. 5. Formanden, dennes suppleant
det af ministeren udpegede medlem udpeges for en periode, der bestemmes af miljø-
fødevareministeren. Det medlem, der udpeges af kommunalbestyrelsen, vælges for den kommunale valgperiode. Stk. 6. Indtil et nyt fredningsnævn er nedsat efter kommunalvalg, opretholdes nævnet med dets hidtidige sammensætning. Miljø-
fødevareministeren kan i øvrigt tillade, at dette nævn afslutter behandlingen af en verserende sag. Stk. 7. Angår en fredningssag et område, der hører under flere fredningsnævn, henviser miljø-
fødevareministeren sagen til et af fredningsnævnene. Dette nævn tiltrædes da af de pågældende ministerudpegede
kommunalbestyrelsesvalgte medlemmer af de andre nævn. Stk. 8. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en fredningssag skal udøves af suppleanten for formanden, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen. Stk. 9. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at beføjelserne som formand under nævnets behandling af en fredningssag skal udøves af formanden for et andet fredningsnævn i regionen eller af dennes suppleant, selv om formanden ikke er forhindret i at deltage i sagen. Stk. 10. Miljø-
fødevareministeren fastsætter en forretningsorden for fredningsnævnene. Stk. 11. Vederlag m.v. til nævnsformændene betales af staten. Staten afholder udgifterne til fredningsnævnenes sekretariater. Til de medlemmer, der er nævnt i stk. 3, nr. 2
3, ydes diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste
befordringsgodtgørelse m.v. efter reglerne i lov om kommunernes styrelse. Udgifterne betales af den eller de kommuner, som fredningssagen angår. Fredningsnævnet træffer afgørelse om fordelingen af udgifterne til det medlem, der er udpeget af ministeren. Behandling af fredningssager §
uden for internationale naturbeskyttelsesområder skal medvirke til at opfylde Danmarks internationale forpligtelser inden for disse områder. Stk.
levesteder for arter eller forstyrrer arter inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, som området er udpeget for. Stk.
sender fredningsforslaget til ejerne
brugerne af de ejendomme, der omfattes af forslaget, til statslige
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt til organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk.
skal derefter behandles efter reglerne i dette kapitel. Stk.
naturtyper, som områderne er udpeget for. Stk. 3. En fredning kan gå ud på bevaring af den nuværende tilstand eller tilvejebringelse af en bestemt tilstand, der herefter skal bevares,
den kan regulere offentlighedens færdsel i området. Stk. 4. En fredning kan indeholde de bestemmelser, herunder de påbud
forbud vedrørende arealernes anvendelse, der skønnes nødvendige, for at fredningsformålet kan opnås. Stk.
Stk. 7. En fredning skal angive, i hvilket omfang den træder i stedet for tilladelse m.v. efter reglerne i denne lov eller efter regler i anden lovgivning. § 38 a. En fredning, der indebærer gennemførelse af et naturgenopretningsprojekt, kan kun gennemføres, såfremt de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af projektet
afholder omkostningerne forbundet hermed, kan anbefale fredningen. Erstatning m.v. § 39. Fredningsnævnet fastsætter erstatning til ejere, brugere
andre indehavere af rettigheder over de fredede ejendomme for det tab, som fredningen påfører dem. Erstatning til andre end ejere
brugere kan kun tilkendes, hvis krav om erstatning er fremsat efter reglerne i § 37, stk.
med hvilket beløb. Stk. 3. Gennemføres fredningen ikke, eller bortfalder forslaget efter § 37 a, kan fredningsnævnet efter anmodning tilkende en privat ejer eller bruger en godtgørelse i anledning af tab ved ikke at have kunnet udnytte ejendommen som hidtil i tiden mellem den offentlige bekendtgørelse af fredningsforslaget
beslutningen om, at fredningen ikke skal gennemføres. Stk. 4. Erstatningsbeløb forrentes fra datoen for fredningsnævnets afgørelse,
indtil erstatningen udbetales, med en årlig rente, der svarer til Danmarks Nationalbanks diskonto. Under særlige omstændigheder kan fredningsnævnet fastsætte et andet begyndelsestidspunkt for forrentningen. Fredningsnævnets afgørelse § 40. Fredningsnævnets behandling af en fredningssag afsluttes med, at nævnet træffer afgørelse om, hvorvidt fredningen skal gennemføres, idet nævnet i så fald fastlægger fredningens geografiske udstrækning
fastsætter nærmere fredningsbestemmelser for området, jf. § 38, samt afgør erstatningsspørgsmål m.v., jf. §
sender afgørelsen til dem, der har fået fredningsforslaget tilsendt, jf. § 37, stk. 1, samt til enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller har fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse. Offentlig bekendtgørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk.
enhver, jf. dog § 50 a. Stk. 2. Hvis fredningsnævnets afgørelse er en afvisning af at gennemføre fredningen eller begrænser fredningsområdet eller fredningsbestemmelserne i forhold til forslaget, opretholdes forslagets retsvirkning efter § 37, stk. 2, indtil Miljø-
Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Hvis fredningsnævnets afgørelse ikke skal efterprøves af Miljø-
Fødevareklagenævnet ifølge § 42
ikke påklages efter § 43, stk. 1, bortfalder forslagets retsvirkning dog, når klagefristen efter § 43, stk. 3, er udløbet. Stk. 3. Hvis der ved fredningen sker afståelse efter § 38, stk. 5, bortfalder alle rettigheder til eller over det afståede, medmindre andet bestemmes i nævnets afgørelse. Ved afståelse af en del af en ejendom påhviler det den myndighed, som arealet afstås til, at sørge for udstykning eller arealoverførsel
afholde de udgifter, der er forbundet dermed. Forelæggelse for Miljø-
Fødevareklagenævnet § 42. Når den samlede erstatning
godtgørelse i anledning af en fredning overstiger 500.000 kr., skal Miljø-
Fødevareklagenævnet efterprøve fredningsnævnets afgørelse efter § 40, stk. 1, i dens helhed, uanset om afgørelsen påklages. Klage til Miljø-
Fødevareklagenævnet § 43. Fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4, § 37 a, stk. 3,
kan påklages til Miljø-
Fødevareklagenævnet. Stk. 2. Klageberettiget er 1) ejere
brugere, der skal have afgørelsen tilsendt, 2) enhver, der under sagen har givet møde for nævnet eller fremsat ønske om underretning om sagens afgørelse, 3) statslige
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget, samt 4) organisationer m.v., som antages at have en væsentlig interesse i forslaget. De dele af afgørelsen, der vedrører erstatning efter § 39, stk. 1, eller godtgørelse efter § 39, stk. 3, kan dog kun påklages af den, der anser sig for berettiget til større erstatning eller godtgørelse, eller en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen. Stk. 3. Reglen i § 87, stk. 1, gælder
så for klage til Miljø-
Fødevareklagenævnet. Stk. 4. Klage indgives skriftligt til Miljø-
Fødevareklagenævnet. Stk. 5. I klager over fredningsnævnets afgørelse efter § 37, stk. 4,
3, skal Miljø-
Fødevareklagenævnet træffe afgørelse inden 8 uger efter modtagelse af klagen. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at indgivelse af klage til
efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø-
Fødevareklagenævnet over fredningsnævnets afgørelser efter § 37, stk. 4, § 37 a, stk. 3,
§ 43 a. De midlertidige retsvirkninger af et fredningsforslag, jf. § 41, stk. 2, bortfalder 2 år efter, at fredningssagen er indbragt for Miljø-
Fødevareklagenævnet. Miljø-
Fødevareklagenævnets afgørelse § 44. Miljø-
Fødevareklagenævnet kan ændre fredningsnævnets afgørelse, herunder fredningens geografiske udstrækning, fredningsbestemmelserne
erstatningen. Dette gælder, uanset hvem der har rejst fredningssagen eller påklaget fredningsnævnets afgørelse,
uanset fredningsforslaget
de forslag
krav, der er fremført for fredningsnævnet
Miljø-
Fødevareklagenævnet. Stk. 2. Finder Miljø-
Fødevareklagenævnet i modsætning til fredningsnævnet, at en foreslået fredning bør gennemføres, kan Miljø-
Fødevareklagenævnet bestemme, at fredningsnævnet skal optage sagen til fornyet behandling. Miljø-
Fødevareklagenævnet kan endvidere bestemme, at en udvidelse af fredningens omfang, der er besluttet af Miljø-
Fødevareklagenævnet, skal behandles af fredningsnævnet. Stk. 3. I særlige tilfælde kan Miljø-
Fødevareklagenævnet undlade at tage stilling til et erstatningskrav
forelægge spørgsmålet for Taksationskommissionen til afgørelse. Stk. 4. Miljø-
Fødevareklagenævnet foretager offentlig bekendtgørelse om sin afgørelse
sender afgørelsen til de berørte ejere
brugere samt andre, der har fremsat ønske herom. Nævnet lader fredningsbestemmelserne tinglyse på de pågældende ejendomme. Taksation § 45. Miljø-
Fødevareklagenævnets afgørelse af et erstatningsspørgsmål kan påklages til den i § 46 nævnte Taksationskommission. Afgørelser efter § 39, stk. 1, 3. pkt., § 39, stk. 3,
3-5, kan dog ikke påklages til Taksationskommissionen. Stk. 2. Klageberettiget er 1) de ejere
brugere m.v., som har påklaget fredningsnævnets afgørelse af erstatningsspørgsmålet til Miljø-
Fødevareklagenævnet, eller for hvis vedkommende Miljø-
Fødevareklagenævnet har skærpet fredningsbestemmelserne eller nedsat erstatningen,
2) en myndighed, der skal udrede en del af erstatningen. Stk. 3. Reglen i § 87, stk. 1, gælder
så ved klage til Taksationskommissionen. Stk. 4. Klage indgives skriftligt til Miljø-
Fødevareklagenævnet, der videresender klagen til Taksationskommissionen ledsaget af den påklagede afgørelse
det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse. Taksationskommissionen § 46. Miljø-
fødevareministeren nedsætter en Taksationskommission til behandling af klager efter §
som udpeges af miljø-
fødevareministeren,
2) to medlemmer, der udpeges af miljø-
fødevareministeren. Stk.
valg gælder for 4 år. Nyvalg i løbet af perioden gælder dog kun indtil denne periodes udløb. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren fastsætter en forretningsorden for Taksationskommissionen. § 47. Fredningsnævnet, Miljø-
Fødevareklagenævnet
Taksationskommissionen kan bestemme, at der skal ydes en ejer eller bruger en passende godtgørelse for nødvendige udgifter til sagkyndig bistand under fredningssagens behandling. En afgørelse efter 1. pkt. kan ikke påklages. Miljø-
Fødevareklagenævnets genoptagelse af sagen § 48. I særlige tilfælde kan Miljø-
Fødevareklagenævnet tage spørgsmålet om fredningens gennemførelse samt om dens indhold
afgrænsning op til fornyet behandling, når Taksationskommissionens afgørelse af erstatningsspørgsmålet foreligger, eller når spørgsmålet er afgjort ved endelig dom, jf. § 88. Erstatningens udbetaling
fordeling § 49. Miljø-
fødevareministeren sørger for, at tilkendte erstatninger
godtgørelser udbetales. En erstatning kan først kræves udbetalt, når det er endeligt afgjort, om fredningen skal gennemføres, jf. §
Fødevareklagenævnet eller Taksationskommissionen skønner, at afståelsen ikke medfører forringelse af pantesikkerheden. Stk. 3. Staten afholder tre fjerdedele af tilkendte erstatninger
godtgørelser. Den sidste fjerdedel afholdes af vedkommende kommune. Ligger det fredede område i flere kommuner, træffer fredningsnævnet eller Miljø-
Fødevareklagenævnet bestemmelse om fordelingen. Stk. 4. Ved fredninger, der hovedsagelig har betydning for en eller flere kommuner, kan fredningsnævnet eller Miljø-
Fødevareklagenævnet bestemme, at den eller de pågældende kommuner helt eller delvis skal afholde den del af erstatningen, som efter stk. 3 påhviler staten. Stk. 5. Ved fredninger, der har national betydning eller medfører udgifter, der er større end 2 mio. kr., kan Miljø-
Fødevareklagenævnet bestemme, at staten skal afholde indtil ni tiendedele af erstatningen m.v. Dispensation §
levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som området er udpeget for. Stk.
3 er opfyldt. Stk. 5. Videregående afvigelser fra en fredning end nævnt i stk. 1 samt hel eller delvis ophævelse af en fredning kan kun foretages efter reglerne om gennemførelse af fredninger. Retsvirkninger af tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger § 50 a. Uanset bestemmelserne i § 37, stk. 2,
1, finder fredningsbestemmelser, herunder forslag til fredningsbestemmelser, ikke anvendelse på kystbeskyttelsesforanstaltninger omfattet af en tilladelse efter § 3 i lov om kystbeskyttelse m.v., i det omfang det fremgår af afgørelsen om tilladelse til kystbeskyttelse, at den træder i stedet for fredningsnævnets afgørelse om 1) ophævelse af retsvirkninger af forslag til fredningsbestemmelser efter § 37, stk. 4, 2) dispensation efter § 50, stk. 1, eller 3) videregående afvigelse fra en fredning
hel eller delvis ophævelse af en fredning. Fredninger på statsejede arealer
på søterritoriet m.v. § 51. Til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan miljø-
fødevareministeren ved bekendtgørelse gennemføre fredninger på statsejede arealer samt på søterritoriet
fiskeriterritoriet som fastlagt efter lov om Danmarks Riges fiskeriterritorium. Stk. 2. Til varetagelse af de formål, der er nævnt i § 1, kan fredningsnævnet i forbindelse med beslutninger om fredninger på land gennemføre fredninger på tilgrænsende lavvandede dele af søterritoriet, når der knytter sig en særlig interesse i at medtage disse områder under fredningen. Bestemmelserne i § 33, stk. 2-4, §§ 35-38, §§ 40-44, § 50
a finder
så anvendelse for fredninger på søterritoriet. Stk. 3. Regler udstedt efter stk. 1 finder ikke anvendelse på aktiviteter m.v., som er nødvendige for udnyttelsen af en tilladelse til kystbeskyttelsesforanstaltninger efter § 3 i lov om kystbeskyttelse m.v., i det omfang det fremgår af afgørelsen om tilladelse til kystbeskyttelse. Kapitel 7 Naturpleje
sandflugtsbekæmpelse § 52. Kommuner, som ejer ikke fredede arealer, der omfattes af bestemmelserne i § 3, skal pleje disse. Dette gælder dog ikke for vandløb
søer. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om pleje af fredede arealer til supplering af de fastsatte fredningsbestemmelser. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om pleje af arealer, for hvilke der er truffet afgørelse efter § 19 d, § 19 e eller § 19 f. § 53. Miljø-
fødevareministeren iværksætter de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt på de klitfredede arealer, der er nævnt i § 8
2. Miljø-
fødevareministeren kan påbyde ejeren af et areal, der ikke er klitfredet efter § 8 eller § 9, for egen regning at udføre de foranstaltninger, som er nødvendige for at dæmpe sandflugt. Miljø-
fødevareministeren kan påbyde, at ejerens anvendelse af arealet begrænses. Stk. 3. Såfremt et påbud ikke efterkommes rettidigt, kan miljø-
fødevareministeren umiddelbart lade arbejdet udføre på ejerens regning. Det samme gælder, hvis arbejdet ikke kan afvente gennemførelsen af et påbud. Stk. 4. Miljø-
fødevareministerens beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes dæmpningsforanstaltninger, sker på baggrund af en afvejning af hensynet til naturen, herunder de internationale naturbeskyttelsesinteresser, landskabet
udgiften til dæmpningen over for andre berørte samfundsværdier. Hvis ministeren på denne baggrund beslutter, at der ikke vil blive udført dæmpningsforanstaltninger på en ejendom, der er væsentligt truet af sandflugt, kan ministeren tillade, at ejeren på egen bekostning udfører de nødvendige foranstaltninger, når dette kan ske i overensstemmelse med de førnævnte hensyn. § 54. Udgifterne ved dæmpningsarbejder på klitfredede arealer afholdes med fem sjettedele af staten
en sjettedel af kommunen. Udgifterne ved dæmpningsarbejder på statens arealer afholdes dog alene af staten. Kapitel 8 Naturforvaltning Erhvervelse, lån
tilskud m.v. § 55. På de årlige finanslove fastsættes en beløbsramme, inden for hvilken miljø-
fødevareministeren kan 1) erhverve fast ejendom
afholde drifts-
anlægsudgifter på erhvervede ejendomme, bl.a. til tilplantning, 2) yde lån til, kommuner eller almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. til erhvervelse af fast ejendom
3) yde lån
tilskud til, kommuner, almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt private ejendomsejere til bevaring, pleje
genopretning af naturområder
til forbedring af mulighederne for friluftslivet. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan sælge fast ejendom. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, kan gøres betinget af, at der indgås aftaler om naturbevaring, naturgenopretning
offentlighedens adgang. Sådanne aftaler kan tinglyses på ejendommen. Tinglyste aftaler er bindende for ejere
indehavere af rettigheder over ejendommene, uanset hvornår retten er stiftet. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan erstatte de skader, der måtte opstå som følge af en aftalt offentlig adgang til en privat ejendom. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af stk. 1
4. § 55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner
målsætninger i den regionale vækst-
udviklingsstrategi efter lov om erhvervsfremme
regional udvikling inden for lovens formål. § 56. Finansministeren fastsætter vilkårene for lån, der ydes efter § 55, stk. 1, nr. 2
fødevareministeren kan efter forhandling med finansministeren modtage gaver til opfyldelse af lovens formål. § 56 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger. Forkøbsret § 57. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at ejendomme i landzone eller sommerhusområder, der er særlig egnede til opfyldelse af lovens formål, pålægges forkøbsret for staten. Stk.
køberettigheder, der er tinglyst før den
offentligt køb
salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) finder tilsvarende anvendelse, når der er pålagt forkøbsret efter § 57, idet miljøministeren træder i stedet for fødevareministeren,
Taksationskommissionen, jf. § 46, træder i stedet for vejtaksationsmyndighederne. Stk.
fødevareministeren kan ekspropriere ejendom i landzone eller sommerhusområder, når det er af væsentlig betydning at råde over ejendommen for at gennemføre foranstaltninger på grundlag af en planlægning til fremme af lovens formål, herunder til genopretning af vådområder
ådale, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet. Stk.
4, § 43, § 44, stk. 1, 3
4, § 45, § 47
2, tilsvarende anvendelse med de fornødne modifikationer, idet miljø-
fødevareministeren ved ekspropriation efter stk. 1 træder i stedet for fredningsnævnet. Ved ekspropriation efter stk. 3 træder kommunalbestyrelsen i stedet for fredningsnævnet. Genopretning af vådområder
ådale med henblik på at forbedre vandmiljøet § 60 a. Miljø-
fødevareministeren kan med henblik på genopretning af vådområder
ådale, som skal medvirke til at forbedre vandmiljøet, bemyndige kommunalbestyrelsen til at udøve de beføjelser, som er tillagt miljø-
fødevareministeren i henhold til § 55, stk. 1, nr. 1, § 55, stk. 2
3, § 57, stk. 1, § 59, stk. 1,
1
4, samt i henhold til § 55, stk. 1, nr. 3, dog kun for så vidt angår ydelse af tilskud. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om
retningslinjer for, hvorledes kommunalbestyrelsens beføjelser skal udøves. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog § 60, stk. 4. Information
inddragelse af offentligheden § 60 b. I forbindelse med sager af større betydning efter § 55, stk. 1
2, § 57, stk. 1,
1, informeres
inddrages den berørte offentlighed i beslutningsprocessen. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes information
inddragelse af offentligheden efter stk. 1 skal finde sted. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende digitalt. Naturforvaltningsudvalget § 61. Miljø-
fødevareministeren nedsætter et udvalg, som er rådgivende for ministeren i sager af større betydning efter § 55, stk. 1
2, § 57, stk. 1,
fødevareministeren et medlem fra Finansministeriet, Miljø-
Fødevareministeriet, Kommunernes Landsforening, Danmarks Naturfredningsforening, Friluftsrådet, Landboforeningerne, Dansk Familielandbrug, Tolvmandsforeningerne, Danmarks Jægerforbund, Dansk Skovforening, Dansk Ornitologisk Forening
Danmarks Sportsfiskerforbund. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren udpeger desuden 2 medlemmer med henholdsvis naturvidenskabelig
kulturhistorisk ekspertise, et medlem, der repræsenterer dansk turisme, samt udvalgets formand
yderligere et antal medlemmer fra Miljø-
Fødevareministeriet. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren fastsætter en forretningsorden for udvalget. Kapitel 9 Naturovervågning, rådgivning m.m. § 62. Miljø-
fødevareministeren overvåger i samarbejde med de berørte offentlige myndigheder
institutioner naturens tilstand. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes overvågningen skal udføres. § 63. Miljø-
fødevareministeren forestår rådgivnings-, vejlednings-
informationsvirksomhed om nationale
internationale naturbeskyttelsesspørgsmål over for andre myndigheder
private. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte retningslinjer for kommunalbestyrelsernes naturvejledningsarbejde. § 64. Miljø-
fødevareministeren kan nedsætte sagkyndige råd til at rådgive myndighederne i spørgsmål inden for lovens område. Kapitel 10 Administration Dispensation m.v. § 65. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 16, stk. 1, § 17, stk. 1,
. Den pågældende skovejer skal underrettes, før der træffes afgørelse om undtagelse fra § 17, stk.
fødevareministeren kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, meddele dispensation fra forbuddet i § 29 a. Dispensationen må ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde
skal have til formål at 1) beskytte vilde dyr
planter
bevare naturtyperne, 2) forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand
andre former for ejendom, 3) sikre hensyn til den offentlige sundhed
sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social
økonomisk art,
hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet, 4) fremme forskning
undervisning, 5) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter, herunder kunstigt at opformere planter, eller 6) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, i et begrænset
specificeret antal
under strengt kontrollerede betingelser. Stk. 4. Afgørelser efter lovgivningen eller regler fastsat i medfør heraf, som indebærer fravigelse af beskyttelsen efter § 29 a, træder i stedet for dispensationer efter stk. 3, hvis afgørelsen er truffet under betingelser, som svarer til stk. 3,
som er fastsat i lovgivningen. § 65 a. Miljø-
fødevareministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8
15, når det er nødvendigt for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter §§ 4 a
5 i lov om planlægning. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 16-19, når det er nødvendigt for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter §§ 4 a
5 i lov om planlægning. Stk. 3. Meddelte dispensationer efter stk. 1
2 bortfalder, 5 år efter at erhvervsministerens tilladelse efter §§ 4 a
5 i lov om planlægning er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 8
15, når det er nødvendigt for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter § 5 b, stk. 9, i lov om planlægning. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i §§ 16-19, når det er nødvendigt for at realisere en tilladelse til gennemførelse af projekter, der er tilladt efter § 5 b, stk. 9, i lov om planlægning. § 65 b. Miljø-
fødevareministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8, stk. 1, § 11, stk. 3,
fødevareministeren kan gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8, stk. 1,
1, når det er nødvendigt for at realisere en lokalplan om udbygning med vindmøller i overensstemmelse med kommuneplanlægningen. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan uanset stk. 1 gøre undtagelse fra § 15, stk. 1, til 1) mindre bygninger, anlæg
installationer i haver som nævnt i § 15 a, stk. 3
4, men som placeres uden tilknytning til beboelsen,
andre mindre anlæg
installationer, som f.eks. drivhuse på op til 10 m2
hævede terrasser, 2) udvidelse af boliger, når udvidelsen sker af hensyn til medlemmer af husstanden med et væsentligt
varigt handicap
der er et dokumenteret behov for en udvidelse af boligen af hensyn til dette handicap, 3) en mindre om- eller tilbygning med henblik på modernisering
udvidelse af toilet-
badefaciliteter i eksisterende sommerhuse, 4) permanent placering af en mindre bænk på egen grund
så uden for haver, 5) udstykning af arealer i sommerhusområder eller områder med fritidshuse, hvor der er tale om flere allerede eksisterende huse på lejet grund, med henblik på selvstændig matrikulering af arealer om de enkelte huse, 6) kommunalbestyrelsens etablering af træfortove
lign. på strande med mange besøgende for at lette offentlighedens adgang til kysten, når anlæggene er udformet, så de falder naturligt ind i naturen
landskabet, 7) placering af mindre anlæg til eksisterende turismevirksomheder i tilknytning til hovedbebyggelsen på virksomhedens ejendom, f.eks. en pavillon, en tennisbane, en swimmingpool eller en petanquebane eller borde
stole, 8) placering af faciliteter til brug for eksisterende turismevirksomheders frilufts-
ferieaktiviteter, som opføres uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse, jf. stk. 8, 9) udvendig isolering af en helårsbolig med op til 25 cm isolering, isolering af et tilhørende skur med op til 10 cm isolering
en mindre øgning af taghøjden i forbindelse med isolering, 10) etablering af mindre kviste
tagvinduer på en helårsbolig så vidt muligt på den side af boligen, der vender væk fra vandet,
11) en mindre udvendig kældertrappe
mindre lysskakter i forbindelse med kælderen under en helårsbolig. Stk. 4. Ved afgørelser efter stk. 1 om erhvervsmæssig tilplantning med bærbuske eller frugttræer inden for den udvidede strandbeskyttelseslinje gør miljø-
fødevareministeren undtagelse fra § 15, stk. 1, selv om der ikke er tale om særlige tilfælde, medmindre tilplantningen strider mod tungtvejende kystlandskabelige hensyn. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren kan gøre undtagelse fra § 15, stk. 1, til placering af mindre faciliteter langs stranden for klubber, foreninger
institutioner som f.eks. omklædningsfaciliteter, skure til opbevaring af udstyr, bålhytter, sheltere
lign., på betingelse af at de nævnte faciliteter opføres i tilknytning til eksisterende anlæg som for eksempel en parkeringsplads eller vejnedkørsel,
at arealet er omfattet af en lokalplan, der giver mulighed for opførelse af et nærmere bestemt antal bygninger
anlæg. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 3, nr. 8,
stk. 5 gælder
så for arealer omfattet af § 8, stk. 1, hvis anlægget placeres på stranden uden for arealer med klitdannelser. Stk. 7. Miljø-
fødevareministeren kan i afgørelser efter stk. 5
6 fastsætte vilkår om, at mindre faciliteter, der ikke har været benyttet i 3 år eller mere, skal fjernes eller overgå til andre brugere. Ministeren kan endvidere fastsætte vilkår om, at sådanne faciliteter skal stilles til rådighed for offentligheden, i det omfang dette er muligt
ejeren af bygningen er indforstået hermed. Stk. 8. De nærmere regler om de i stk. 3, nr. 8, nævnte faciliteter fastsættes af miljø-
fødevareministeren. § 66. Betingelser, der knyttes til en tilladelse, er bindende for ejere
indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Myndigheden lader på ansøgerens bekostning betingelser af varig interesse tinglyse på den pågældende ejendom. Stk.
fødevareministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens administration af § 21, stk. 5, § 27, stk. 1,
1
fødevareministeren kan pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger, herunder kortmateriale, til brug for vurdering af forhold, der er omfattet af loven. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan udarbejde landsdækkende oversigter over fredningsinteresserne. § 69. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at reglerne i §§ 8
15-18 ikke skal gælde for nærmere angivne områder, jf. stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan ændre grænserne for beskyttelsen efter § 18, såfremt det beskyttede areal ikke derved forøges. Stk.
fødevareministeren efter ansøgning fra en kommunalbestyrelse bestemme, at reglerne i § 15, stk. 1, ikke skal gælde nærmere bestemte bynære arealer i eller omkring havnen. Miljø-
fødevareministeren kan træffe en samlet afgørelse efter denne bestemmelse for den enkelte kommune. Ansøgning skal være indsendt inden den 1. juni 2018. Stk. 4. I en afgørelse efter stk. 1
2 kan det bestemmes, at en ophævelse eller ændring af en beskyttelseslinje kun gælder for en nærmere beskrevet lokalplan. Det skal fremgå af afgørelsen, om beskyttelseslinjen igen træder i kraft, hvis lokalplanen ændres eller ophæves. Stk. 5. Ændringer af strandbeskyttelseslinjen
klitfredningslinjen registreres i matriklen,
der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af ministerens afgørelser i henhold til stk. 1. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. § 69 a. Miljø-
fødevareministeren kan revidere de grænser for klitfredning, der er nævnt i § 8, stk. 2
3, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til risikoen for sandflugt. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan revidere strandbeskyttelseslinjen, jf. § 15, når der er sket en væsentlig tilbagerykning eller tilvækst af kysten. Stk. 3. Ved revision af klitfrednings-
strandbeskyttelseslinjen sker fastlæggelsen af linjernes forløb efter de samme kriterier, som er lagt til grund for fastlæggelsen af de gældende linjer. Klitfredningslinjen fastlægges således 300 m fra strandbreddens inderste grænse
strandbeskyttelseslinjen 300 m fra begyndelsen af den sammenhængende landvegetation. I områder, der er udlagt som sommerhusområder, er beskyttelseslinjerne 100 m. Beskyttelseslinjerne fastlægges i en kortere afstand fra kysten i områder, der er berørt af bebyggelse
lignende. Klitfredningslinjen kan dog ikke fastlægges nærmere kysten end 100 m, hvis der er klitdannelser i området. På strækninger med risiko for sandflugt finder bestemmelsen i § 9 anvendelse. Stk. 4. Arealer i byzone, der ikke hidtil har været omfattet af klitfrednings-
strandbeskyttelseslinjen, kan ikke ved en revision omfattes af bestemmelsen. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren foranlediger, at klitfredningslinjen afmærkes med pæle eller lignende, når den er beliggende i byzone eller sommerhusområde. Grænserne for klitfredning af de arealer, der er fredet efter den tidligere lov om sandflugtens bekæmpelse, kan endvidere afmærkes. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan rette mindre fejl, der er sket ved fastlæggelsen af klitfredningslinjen
strandbeskyttelseslinjen. Stk. 7. Ændringer af strandbeskyttelseslinjen
klitfredningslinjen registreres i matriklen,
der sker notering i tingbogen på grundlag af oplysninger fra matrikelmyndigheden. § 70. Miljø-
fødevareministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet statslig myndighed eller efter forhandling med vedkommende minister andre statslige myndigheder til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter stk. 1, herunder at afgørelserne ikke skal kunne påklages. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område
om de nærmere vilkår herfor. § 70 b. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at bestemte typer af sager efter loven skal behandles
afgøres samtidig med afgørelser efter anden relevant lovgivning. Internationale forpligtelser §
fødevareministeren fastsætter regler til opfyldelse af internationale overenskomster, der indgås i henhold til stk. 1. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver
beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde
på hvilke vilkår 1) tilladelser kan meddeles efter § 8 a, stk. 1, nr. 7, § 15 a, stk. 1, nr. 6, § 31, stk. 1,
3, 3) påbud
forbud kan meddeles efter § 11, stk. 1
2, § 26, stk. 3,
3, 4) dispensationer kan meddeles fra § 3, stk. 1-3, § 8, stk. 1, § 11, stk. 3, § 15, stk. 1,
§§ 65, 65 a
65 b, 5) dispensationer kan meddeles fra regler udstedt efter § 8, stk. 5, § 51, stk. 1, eller fra regler, som fortsat er i kraft i medfør af § 101, stk. 1, 6) godkendelse kan meddeles efter regler udstedt efter § 20, stk. 2,
7) bygge- eller beskyttelseslinjer kan ophæves helt eller delvis efter § 8
§ 69, stk.
beslutninger sker endvidere i regler, som miljøministeren fastsætter i medfør af § 8, stk. 4
5, § 27, stk. 1-4, § 29, stk. 1
2, § 30, stk. 1-3,
3
fødevareministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkelig forskelligartede
vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter. § 71 a. Miljø-
fødevareministeren kan til opfyldelse af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
planter (EF-habitatdirektivet) ændre lovens bilag 3-5. § 71 b. Forsvarsministeren fastsætter regler eller træffer bestemmelser om forsvarets aktiviteter med henblik på at gennemføre Det Europæiske Fællesskabs direktiver
beslutninger på naturområdet. Gebyrer § 72. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af myndighedernes omkostninger ved administration af loven. Kapitel 11 Tilsyn § 73. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov
af de regler, der er udstedt efter loven, samt af fredningsbestemmelser. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren påser overholdelsen af reglerne i § 8
om klitfredning, § 15 om strandbeskyttelseslinjen
reglerne i kap. 5 om beskyttelse af plante-
dyrearter m.v. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at tilsynet udøves af en anden myndighed. Stk. 4. Tilsynsmyndigheden påser, at påbud
forbud efter denne lov efterkommes,
at vilkår, der er fastsat i tilladelser, overholdes. Stk.
fødevareministeren, når den får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes af kommunalbestyrelsens tilsyn efter stk. 1. Tilsvarende skal miljø-
fødevareministeren foretage indberetning til kommunalbestyrelsen, når ministeren får kendskab til et ulovligt forhold, som ikke omfattes af ministerens tilsyn efter stk. 2. Stk. 7. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler for udøvelsen af tilsynsvirksomheden. §
inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan tilsynsmyndigheden foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på den forpligtedes regning. Stk. 4. Såfremt et ulovligt forhold frembyder fare for opretholdelsen af tilstanden af et område eller for dyr
planter, der er beskyttet i medfør af loven,
et påbud om at berigtige forholdet ikke efterkommes rettidigt, kan tilsynsmyndigheden umiddelbart lade det nødvendige arbejde udføre på den forpligtedes regning. Politiet yder nødvendig bistand hertil. Stk.
private ejendomme for at udøve de beføjelser, der er tillagt dem i medfør af denne lov, herunder for at foretage undersøgelser af betydning for lovens formål. Tilsvarende gælder lokaliteter, der helt eller delvis benyttes erhvervsmæssigt. Legitimation skal forevises efter anmodning. Stk. 2. Politiet yder nødvendig bistand til at udnytte adgangsretten efter stk. 1. Stk. 3. Ved eftersyn af erhvervsvirksomheder skal indehaveren
beskæftigede personer efter anmodning yde myndighederne fornøden vejledning
hjælp. Kapitel 11 a Miljøskade på beskyttede arter eller internationale naturbeskyttelsesområder § 77. En miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås i overensstemmelse med §§ 7, 10
11 i miljøskadeloven. § 77 a. Ved den ansvarlige for driften forstås den, der driver eller kontrollerer den erhvervsmæssige aktivitet. Stk. 2. Ved den ansvarlige for en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade forstås den ansvarlige for driften, hvis skaden eller den overhængende fare for en skade skyldes uforsvarlig adfærd udvist af den pågældende. § 77 b. Den ansvarlige for driften skal i tilfælde af en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade straks underrette tilsynsmyndigheden, jf. § 73, stk. 1
2, om alle relevante aspekter ved situationen. Stk. 2. Den ansvarlige for driften skal straks iværksætte de nødvendige forebyggende foranstaltninger, der kan afværge en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften skal, hvis en miljøskade er indtrådt, straks iværksætte ethvert praktisk gennemførligt tiltag, der kan begrænse skadens omfang
forhindre yderligere skade. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden påser, at pligten efter stk. 1
2 opfyldes, selv om der endnu ikke er truffet afgørelse efter § 77 e. § 77 c. Tilsynsmyndigheden kan påbyde den ansvarlige for driften at give de oplysninger, som har betydning for vurderingen af, om der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade. Den ansvarlige for driften kan herunder påbydes for egen regning at foretage undersøgelser, analyser, måling af stoffer
lign. med henblik på at klarlægge årsagen til
virkningen af en stedfunden påvirkning af naturen eller miljøet. § 77 d. Påbud efter § 77 c kan meddeles, uanset om den ansvarlige for driften har rådighed over den ejendom, hvor der er påvist en påvirkning af naturen eller miljøet. I påbuddet skal der fastsættes en pligt til retablering af ejendommen. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal forelægge et udkast til afgørelse efter stk. 1 med henblik på at indhente en bindende udtalelse fra miljø-
fødevareministeren om, hvorvidt der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade, som skal behandles efter miljøskadeloven. Miljø-
fødevareministeren kan desuden fastsætte regler om, at den bindende udtalelse først kan påklages som led i en klage over en afgørelse efter miljøskadelovens kapitel 2 eller 3. § 77 f. Hvis der foreligger en miljøskade, som påvirker eller kan påvirke et andet EU-land, træffer tilsynsmyndigheden afgørelse herom, uanset at der ikke efter § 77 e kan træffes afgørelse om, hvem der er ansvarlig for miljøskaden. § 77 g. I sager, hvor kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed, sender tilsynsmyndigheden afgørelsen om, at der foreligger en miljøskade eller en overhængende fare for en miljøskade,
det materiale, der er indgået i vurderingen af sagen, til miljø-
fødevareministeren. Fremsendelse skal ske samtidig med underretning af den ansvarlige herfor. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om offentliggørelsen. Stk.
klagen skal indgives i overensstemmelse med miljøskadelovens § 52. § 77 h. På anmodning fra en klageberettiget efter § 86, stk. 1, nr. 4-6,
stk. 2, skal tilsynsmyndigheden træffe afgørelse efter § 77 e eller § 77 f. Stk.
søgsmål Klage § 78. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven eller de regler, der udstedes efter loven, kan påklages til Miljø-
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø-
Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Afgørelser efter § 73, stk. 5, kan dog ikke påklages. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 65 a, stk. 2
5, kan påklages til Miljø-
Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at afgørelser, der træffes af kommunalbestyrelsen efter regler udstedt efter § 20, stk. 2, ikke skal kunne påklages. Stk. 3. Fredningsnævnets afgørelser efter § 50, stk. 1, kan påklages til Miljø-
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø-
Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. For klage over fredningsnævnets øvrige afgørelser gælder § 43. Stk. 4. Miljø-
fødevareministerens afgørelser efter § 9, § 11, stk. 1
2, § 27, stk. 1
2, § 53, stk. 1, 2
4,
1,
3-7 kan påklages til Miljø-
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø-
Fødevareklagenævnet efter bestemmelserne i dette kapitel. Miljø-
fødevareministerens afgørelser efter § 65 a, stk. 1
4, kan påklages til Miljø-
Fødevareklagenævnet efter kapitel 12, for så vidt angår retlige spørgsmål. Stk. 5. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages til Miljø-
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i en af nævnets afdelinger, jf. § 3, stk. 1, nr. 1-6, i lov om Miljø-
Fødevareklagenævnet. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af ministeren efter regler udstedt i medfør af loven. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Miljø-
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø-
Fødevareklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 7. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte bestemmelser om klage over afgørelser truffet af en myndighed, som efter miljø-
fødevareministerens bestemmelse efter § 73, stk. 3, fører tilsyn med overholdelsen af loven. Miljø-
fødevareministeren kan bestemme, at sådanne afgørelser kan påklages til Miljø-
Fødevareklagenævnet, som behandler sagen i den læge afdeling, jf. § 3, stk. 1, nr. 9, i lov om Miljø-
Fødevareklagenævnet, eller at sådanne afgørelser ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. §§ 79-
organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, 6) landsdækkende foreninger
organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur
miljø,
7) landsdækkende foreninger
organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Stk. 2. Afgørelser efter kapitel 11 a kan påklages af 1) enhver, som har en individuel, væsentlig interesse i sagen,
2) de personer, organisationer m.v., der er nævnt i stk. 1, nr. 1
2
5-
7, jf. stk. 2, nr. 2, kan Miljø-
Fødevareklagenævnet kræve, at foreningerne eller organisationerne dokumenterer deres klageberettigelse ved indsendelse af vedtægter eller på anden måde. §
Fødevareklagenævnet indgives skriftligt til den myndighed, der har truffet afgørelsen, ved anvendelse af digital selvbetjening, jf. dog § 21, stk. 2-4, i lov om Miljø-
Fødevareklagenævnet. Endvidere skal efterfølgende kommunikation om klagesagen ske ved anvendelse af digital selvbetjening. En klage anses for indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden. Myndigheden skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest
som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Miljø-
Fødevareklagenævnet. Klagen skal ved videresendelsen være ledsaget af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse,
en udtalelse fra myndigheden med myndighedens bemærkninger til sagen
de anførte klagepunkter. Stk. 3. Når myndigheden videresender klagen til Miljø-
Fødevareklagenævnet, sender den samtidig en kopi af sin udtalelse til de i klagesagen involverede med en frist for at afgive bemærkninger til Miljø-
Fødevareklagenævnet på 3 uger fra modtagelsen. Stk. 4. Myndigheden skal straks underrette Miljø-
Fødevareklagenævnet, hvis den, efter at klagen er videresendt til nævnet, inddrages i forhandlinger med adressaten for afgørelsen
klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der er af betydning for klagen. Miljø-
Fødevareklagenævnet kan sætte behandlingen af sagen i bero, indtil forhandlingerne er afsluttet. Myndigheden underretter nævnet om resultatet af forhandlingerne, når de er afsluttet. Stk. 5. Myndighedens videresendelse af klage til
efterfølgende kommunikation om klagesagen med Miljø-
Fødevareklagenævnet skal ske ved anvendelse af digital selvbetjening. Det samme gælder sager, hvor klage ikke er indgivet ved anvendelse af digital selvbetjening, men hvor Miljø-
Fødevareklagenævnet har truffet afgørelse om, at klagen ikke afvises. Stk. 6. Indgives en klage ikke ved anvendelse af digital selvbetjening, skal myndigheden snarest videresende klagen til Miljø-
Fødevareklagenævnet. I sådanne tilfælde finder stk. 2, 4.
5. pkt.,
stk. 3 ikke anvendelse. Stk. 7. Tilladelser må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagemyndigheden bestemmer andet. Dette gælder dog ikke klage over afgørelser efter § 27, stk. 1
Fødevareklagenævnet beslutter andet. Stk. 9. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om underretning af de klageberettigede. Stk.
konfiskation § 89. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der 1) overtræder § 3, stk. 1, 2
3, § 8, stk. 1, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 19, § 21, stk. 1, § 28, § 29 a, § 31, stk. 1, § 32, § 37, stk. 2, § 41, stk. 1
2, eller § 74, stk. 1, 2) handler i strid med en afgørelse truffet efter § 19 d, § 19 e eller § 19 f, 3) undlader at give meddelelse som nævnt i § 19 b, stk. 1
4,
1
4, 4) færdes
opholder sig på anden måde i naturen end tilladt efter reglerne i kapitel 4, 5) i strid med reglerne i kapitel 4 forhindrer eller vanskeliggør offentlighedens adgang til naturen, 6) undlader at efterkomme forbud eller påbud udstedt efter § 11, stk. 1, § 23, stk. 8, § 24, stk. 5, § 26, stk. 3, § 27, stk. 1
2, § 34, stk. 1, § 53, stk. 2, § 73, stk. 5, § 77 c eller § 77 d, 7) i strid med § 76, stk. 1, modvirker adgangen til en ejendom eller undlader at efterkomme en anmodning efter § 76, stk. 3, 8) undlader at give underretning eller træffe foranstaltninger som nævnt i § 77 b, 9) undlader at efterkomme forbud eller påbud, der er udstedt efter regler fastsat i medfør af loven, 10) handler i strid med en fredningsbestemmelse, en fredningskendelse eller en overenskomst om fredning indgået for fredningsnævn eller tilsidesætter forskrifter, der er udstedt i medfør heraf, 11) tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse eller godkendelse efter loven eller efter regler udstedt efter loven. Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 1 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed,
hvis der ved overtrædelsen er 1) voldt skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1
, eller fremkaldt fare derfor eller 2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk.
Det er en skærpende omstændighed, hvis overtrædelsen er begået i forbindelse med udøvelse af erhverv. Stk.
er såvel føreren som køretøjet hjemmehørende i udlandet, kan køretøjet tilbageholdes af politiet, indtil bøder, sagsomkostninger
erstatningsbeløb er betalt eller der er stillet sikkerhed for betalingen. Er beløbet ikke betalt inden 2 måneder efter sagens endelige afgørelse, kan der søges fyldestgørelse i køretøjet. Stk.
8 finder ikke anvendelse med hensyn til førere, der er hjemmehørende i Finland, Island, Norge eller Sverige. Stk. 10. Forældelsesfristen for strafansvaret er 5 år for overtrædelse m.v. som omhandlet i stk. 1
for overtrædelser af bestemmelser i regler udstedt efter loven. Stk.
fødevareministeren bestemmer, hvorledes der forholdes med dyr
planter, herunder dele
produkter heraf, der er konfiskeret i forbindelse med overtrædelse af loven eller af regler udstedt efter loven. § 91. Hvis vilde dyr eller planter eller produkter heraf er indført i strid med regler, der er udstedt efter § 30, skal udgifter til opbevaring m.v.
til transport af varerne tilbage til oprindelses- eller afsenderlandet efter påkrav fra miljø-
fødevareministeren bæres af den, der har transporteret dem her til landet, eller af den, for hvem varerne er indført, eller som varerne er bestemt for. Det samme gælder, hvis varerne ankommer her til landet, uden at betingelserne for, at der kan meddeles indførselstilladelse efter de regler, der er nævnt i 1. pkt., er opfyldt. Udpantning m.v. § 92. Betales gebyrer efter § 72
udgifter, som myndighederne har krav på at få dækket efter § 53, stk. 3, § 66, stk. 1, § 74, stk. 2-4,
i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra forfaldstidspunktet. Kapitel 14 Ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser §
farvevalg m.m. i de af strandfredningskommissionen tinglyste deklarationer i henhold til § 25, stk. 1, sidste pkt., i bekendtgørelse nr. 194 af
fødevareministeren kan dog bestemme, at de efter stk. 1 opretholdte krav til fredningsplanernes tilvejebringelse
indhold kan fraviges i særlige tilfælde. Stk.
, bevarer deres gyldighed, indtil der efter loven eller regler udstedt efter loven træffes nye afgørelser. Overtrædelser af afgørelserne straffes efter de hidtil gældende regler. Stk.
fredningsservitutter i henhold til lov nr. 595 af 13. november 1940 om stianlæg m.v. i Københavnsegnens grønne områder tilkommer statslige myndigheder, tilkommer kommunalbestyrelsen. Det samme gælder de beføjelser, som efter deklarationer
overenskomster i henhold til lov om naturfredning, jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af
fødevareministeren. Miljø-
fødevareministeren kan dog bestemme, at beføjelserne eller bestemte typer af beføjelser skal udøves af andre myndigheder eller institutioner, herunder råd nedsat efter § 64, stk. 1. Stk. 3. De beføjelser, der tilkommer fredningsnævn i tidligere afgørelser om bygge-
beskyttelseslinjer, offentlighedens adgang
friluftsreklamer, tilkommer kommunalbestyrelsen. Beføjelser vedrørende strandbeskyttelseslinjen tilkommer dog miljø-
fødevareministeren. De beføjelser, som tilkommer Overfredningsnævnet, tilkommer Miljø-
Fødevareklagenævnet. § 104. De hidtidige fredningsnævn
Overfredningsnævnet opretholdes i indtil et år efter denne lovs ikrafttræden til at færdigbehandle verserende sager efter de hidtil gældende regler. Er en sådan sag da ikke afgjort af nævnet, overgår sagen til den myndighed, der skulle træffe afgørelse i sagen, såfremt den var påbegyndt efter denne lovs ikrafttræden. Sagen behandles
afgøres herefter i overensstemmelse med reglerne i denne lov
regler, der udstedes efter loven. Stk.
fødevareministeren kan i øvrigt fastsætte nærmere overgangsregler for behandlingen af verserende sager. § 105. Loven gælder ikke for Færøerne
Grønland. Lov nr. 269 af 6. maj 1993 om jagt
vildtforvaltning 2) Lovændringen ændrer § 30, stk. 1
69
indsætter nye §§ 15 a-d. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk.
4,
kan bestemme, at ikrafttrædelsen skal ske på forskellige tidspunkter i de enkelte amter. Stk. 3. I bestemmelser fastsat i medfør af stk. 2 bestemmer miljøministeren, at områder, der på ikrafttrædelsestidspunktet er omfattet af en lokalplan, kan udnyttes i overensstemmelse med lokalplanens bestemmelser uanset bestemmelserne i § 2, nr. 1
2, kan der ikke ske gentilplantning på arealer, hvor der efter den
beskyttelseslinjer samt bekendtgørelse nr. 552 af
ophæver § 83, stk. 2,
genopretning af vådområder i overensstemmelse med aftalen om Vandmiljøplan II) 6) Lovændringen ændrer § 2
1,
indsætter ny § 60 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 5 Loven træder i kraft den
strandbeskyttelseslinje samt om fastlæggelsen heraf i byzone) 7) Lovændringen ændrer §§ 8, 10, 15, 15 a, 15 b, 15 d, 65, 67
69
ændrer § 3, stk. 2, i lov nr. 439 af
9, træder dog først i kraft i de enkelte amter ved miljøministerens bestemmelse om ikrafttrædelse af de udvidede beskyttelseslinjer i de enkelte amter. Lov nr. 447 af 31. maj 2000 (Implementering af Århuskonventionen m.v.) 9) Lovændringen indsætter ny § 60 b
ændrer §
89
indsætter ny § 14 a. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: §
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.