BEK H#LOKDOK04 B B20180133705 CK001865 205105 Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer mv. under markedsordningen for frugt

grønt 2018 2018-11-27 2018-11-29 2023-10-31 Historic 1337 Lovtidende A 2018-11-29 2020-06-02 32013R1308 32017R0891 32017R0892 A20200011529 2020-02-06 Bekendtgørelse af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven) Nej Jette Petersen Camilla Packert Hansen Landbrugsstyrelsen Miljø-

Fødevaremin.,\nLandbrugsstyrelsen, j.nr. 18-1225-000005 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug

Fiskeri Landbrugsstyrelsen Bekendtgørelse om tilskud til producentorganisationer mv. under markedsordningen for frugt

grønt 1) I bekendtgørelsen er der medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets

Rådets forordning 2013/1308/EU af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter

om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001

(EF) nr. 1234/2007, EU Tidende 2013, nr. L 347, side 671, Kommissionens gennemførelsesforordning forordning 2017/892/EU af 13. marts 2017 om fastlæggelse af regler for så vidt angår frugt

grøntsager

forarbejdede frugter

grøntsager, EU Tidende 2017, nr. L 138, side 57,

Kommissionens delegerede forordning 2017/891/EU af 13. marts 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår frugt

grøntsager

forarbejdede frugter

grøntsager

om supplerende regler til Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår sanktioner i disse sektorer

om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 543/2011, EU Tidende 2017, nr. L 138, side 4. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn

berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. I medfør af § 1, stk. 1-5, § 1 a, stk. 1, § 4, stk. 1, 5

7,

§ 5

a i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om ordninger under Den Fælles Landbrugspolitik finansieret af Den Europæiske Garantifond for Landbruget m.v. (landbrugsstøtteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 231 af

1. marts 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 1273 af
2. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver

beføjelser: Kapitel 1 Anvendelsesområde § 1. Landbrugsstyrelsen giver/kan give tilskud til anerkendte producentorganisationers driftsfonde

driftsprogrammer i forbindelse med den Europæiske Unions markedsordning for frugt

grønt. Stk. 2. Landbrugsstyrelsen kan give midlertidigt tilskud til kriseforanstaltninger til producentorganisationer indenfor frugt-

grøntsagssektoren samt til producenter af frugt

grønt, der ikke er medlemmer af en producentorganisation. Kapitel 2 Definitioner § 2. Ved en producentorganisation forstås i denne bekendtgørelse en producentorganisation, der består

kontrolleres af personer fra frugt

grøntsektoren, der er oprettet på initiativ af producenterne, der forfølger et bestemt mål,

der har mindst ét af de formål, der er nævnt i artikel 152, stk. 1, litra c), i Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af

1. december
2. Stk.
3. Ved en landbruger

producent forstås i denne bekendtgørelse en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer, hvis bedrift befinder sig inden for traktaternes territoriale anvendelsesområde,

som udøver en landbrugsaktivitet, jf. artikel 4, stk. 1, litra a, i Rådets forordning nr. 2013/1307/EU af 17. december 2013,

som udelukkende producerer frugt

grøntsager som omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra i, i Rådets forordning nr. 2013/1308/EU bestemt til forarbejdning. Stk.

1. Ved en bedrift forstås i denne bekendtgørelse den samlede bedrift dækkende alle producentens producerende enheder. Stk.
2. Ved referenceomsætning forstås i denne bekendtgørelse værdien af den afsatte produktion af producentorganisationens egen produktion

de tilsluttede producenters produktion,

den omfatter kun de frugter

grøntsager, som producentorganisationen er anerkendt for. Stk.

1. Ved almindelige produktionsomkostninger forstås i denne bekendtgørelse en investering eller driftsudgift, som producentorganisationen/virksomheden almindeligvis må forventes at være i besiddelse af eller skulle afholde, for at kunne drive en produktion, jf. bilag II, afsnit 1, i Kommissionens delegerede forordning nr. 2017/891 af
2. marts
3. Stk.
4. Ved National Strategi forstås i denne bekendtgørelse den strategi, som Landbrugsstyrelsen skal udarbejde jf. artikel 27 i Kommissionens delegerede forordning nr. 2017/891 af
5. marts 2017,

artikel 2

bilag I i Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 2017/892 af

1. marts
2. Den Nationale Strategi er tilgængelig på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Stk.
3. Ved velbegrundede overslag forstås i denne bekendtgørelse: 1) I relation til de årlige specifikationer af driftsprogrammer

ændringer af driftsprogrammer: de dokumenterede forventede udgifter, der svarer til markedspris for den pågældende vare eller tjenesteydelse sammenholdt med driftsprogram, omfanget

arten af varen eller tjenesteydelsen, 2) I relation til de 3-5 årige driftsprogrammer: begrundelse, der indeholder et fyldestgørende estimat, for de foreslåede foranstaltningers anslåede udgiftsniveau. Stk. 8. Direkte sammenlignelige tilbud: Tilbud er direkte sammenlignelige, når de er udspecificerede,

er afgivet af leverandører med forskellige CVR-numre, som i øvrigt er uafhængige af hinanden. Tilbuddene skal omfatte den samme vare eller tjenesteydelse. Hvis det ene tilbud indeholder poster eller elementer, som det andet tilbud ikke gør, skal det være muligt at trække udgiften for disse poster ud, så priserne kan sammenlignes. Kapitel 3 Betingelser for medlemmer

producentorganisationer §

1. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om anerkendelse af producentorganisationer. Stk.
2. Producentorganisationer kan løbende indgive ansøgning om anerkendelse til Landbrugsstyrelsen. §
3. En producentorganisation skal for at blive godkendt opfylde ét af følgende minimumskrav for antal medlemmer

omsætning: 1) 15 producenter med en samlet årlig referenceomsætning på mindst 5 millioner kr. 2) 5 producenter med en samlet årlig referenceomsætning på mindst 10 millioner kr. Stk.

1. De i stk. 1 nævnte medlemmer skal være fysiske personer eller selvstændige juridiske enheder. Stk.
2. Producentorganisationen skal for at blive godkendt være registreret hos Erhvervsstyrelsen. §
3. Et medlem skal være tilsluttet en producentorganisation i mindst ét år. Stk.
4. Medlemmer har en opsigelsesperiode på 6 måneder. Medlemmer skal ved opsigelse af medlemskabet skriftligt meddele det til producentorganisationen inden den
5. juni for at udtræde af producentorganisationen den
6. december samme år. Stk.
7. Producentorganisationen skal oplyse Landbrugsstyrelsen om alle tilsluttede medlemmer i forbindelse med den i § 12, stk. 1, nævnte årlige ansøgning om driftsprogram

den i § 17, stk. 2, nævnte årlige ansøgning om udbetaling. Fratrædende medlemmer oplyses inden den

1. juni. Stk.
2. Medlemmer skal være indmeldt i producentorganisationen fra
3. januar et givent år, for at der kan gives tilskud til investeringer på bedriften det pågældende år. Der kan ikke gives tilskud til opstart af en helt ny produktion. §
4. Et medlem af en producentorganisation kan ikke samtidig være medlem af en anden producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer for de produkter, som pågældende producentorganisation er anerkendt for. §
5. Producentorganisationens udkast til vedtægter skal godkendes af Landbrugsstyrelsen, før de vedtages på generalforsamling

træder i kraft. Tilsvarende gælder for eventuelle senere ændringer af vedtægterne. Stk.

1. Producentorganisationens vedtægter skal forpligte medlemmerne til at afsætte hele deres produktion af de produkter, som producentorganisationen er godkendt for, gennem producentorganisationen. Stk.
2. Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan producentorganisationen i vedtægterne fastsætte, at medlemmerne kan afsætte deres produktion uden om producentorganisationen i henhold til artikel 12 i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2017/891 af
3. marts
4. Stk.
5. Medlemmerne er forpligtet til at føre regnskab med alt salg, der ikke foretages via producentorganisationen. Stk.
6. Producentorganisationen er forpligtet til at overvåge

kontrollere omfanget af det i stk. 3

4 nævnte salg. §

1. Producentorganisationen skal senest 2 måneder inden fremsendelse af den i § 12, stk. 1, nævnte ansøgning skriftligt orientere alle medlemmer om det påtænkte indhold af næste års driftsprogram. Orienteringen skal indeholde oplysninger vedrørende medlemmernes mulighed for at fremsætte forslag til indholdet af næste års program. Stk.
2. Driftsprogrammet skal optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen ved den årlige generalforsamling

være indeholdt i beretningen. Stk.

1. Intet medlem må råde over mere end 20 % stemmeandel. Stk.
2. Medlemmer, der ikke bidrager til referenceomsætningen, har ikke stemmeret til beslutninger om driftsfonden,

må ikke medregnes i forbindelse med det i § 4, stk. 1, nævnte krav om mindste antal medlemmer eller drage direkte fordel af ordninger, der finansieres af Fællesskabet. Stk.

1. Proceduren for fordelingen af stemmeandele skal fremgå af producentorganisationens vedtægter. Derudover skal producentorganisationen efter anmodning fra Landbrugsstyrelsen kunne fremvise en oversigt over samtlige stemmeberettigede medlemmer med angivelse af hver enkelt medlems stemmeandel. §
2. De tilskudsberettigede udgifter til driftsprogrammet kan ikke omfatte udgifter, hvortil der gives andre EU tilskud. Kapitel 4 Forvaltning af driftsfonden §
3. Driftsfonden må kun anvendes til gennemførelse af godkendte driftsprogrammer, der er i overensstemmelse med den nationale strategi. Stk.
4. Driftsfonden skal forvaltes med separat bogføring

separat bankkonto,

driftsfondens regnskab skal holdes adskilt fra producentorganisationens regnskab. Stk. 3. Alle udgifter

indtægter i driftsfonden skal bogføres på en sådan måde, at de enkelte poster kan identificeres

kontrolleres. Udgifter

indtægter skal modsvares af betalingstransaktioner,

det skal fremgå af den separate bankkonto, at beløbet er overført. Producentorganisationen skal have en særskilt bankkonto til driftsfonden. Fra kontoen må der kun være transaktioner til finansiering af driftsfonden,

disse skal kunne identificeres i overensstemmelse med projektbeskrivelser, bankudtog

fakturaer. Stk.

1. Driftsfondens regnskab skal indgå som et særskilt punkt i producentorganisationens årsrapport. Stk.
2. Bestemmelsen i stk. 1

3 gælder ligeledes for det i § 16, stk. 1-3, nævnte tilskud. Kapitel 5 Administration Obligatorisk digital kommunikation § 11. Al skriftlig kommunikation med Landbrugsstyrelsen i forbindelse med tilskud

godkendelse efter denne bekendtgørelse skal ske via e-mail. Ansøgning om godkendelse

ændring af driftsprogram § 12. Ansøgning om godkendelse af det 3-5 årige driftsprogram

den årlige specifikation af dette driftsprogram skal indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema om godkendelse med tilhørende bilag, der er tilgængeligt for ordningen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Stk.

1. Ansøgninger efter stk. 1 skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen senest den
2. oktober i året forud for det år, hvor driftsprogrammet gennemføres. Stk.
3. Landbrugsstyrelsen kan i særlige tilfælde dispensere fra denne ansøgningsfrist. Stk.
4. Ved ansøgning om godkendelse af det 3-5 årige driftsprogram skal der vedlægges en begrundelse med et fyldestgørende estimat for de anslåede udgifter på foranstaltningsniveau. Stk.
5. Ved ansøgning om godkendelse af den årlige specifikation af driftsprogrammet skal der vedlægges to direkte sammenlignelige tilbud for alle indkøb, der overstiger 50.000 kr. Stk.
6. Landbrugsstyrelsen kan dispensere fra stk. 5, hvis der alene findes én leverandør. Ansøgers begrundelse for kun at vedlægge et tilbud skal fremgå af ansøgningen. Stk.
7. Et driftsprogram kan efter anmodning fra en producentorganisation i henhold til artikel 80, stk. 1, litra a) i forordning nr. 2017/891 af
8. marts 2017, videreføres, indtil det afsluttes, på de betingelser, der gælder i henhold til forordning nr. 543/2011 af
9. juni
10. §
11. Ansøgning om ændring af driftsprogrammet skal indgives til Landbrugsstyrelsen på det ansøgningsskema om ændringer, der er tilgængeligt på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Stk.
12. Producentorganisationen kan ansøge om ændringer til driftsprogrammet op til tre gange årligt. Eventuelle ansøgninger om ændringer skal indsendes inden for følgende perioder i det år, hvor driftsprogrammet gennemføres: 1) 1.-
13. marts. 2) 1.-
14. august. 3)
15. oktober -
16. november. Stk.
17. Ved ansøgning om ændring af driftsprogrammet gælder dokumentationskravene i § 12, stk. 5

1. Stk.
2. Ændringer i driftsprogrammet må ikke iværksættes uden forudgående godkendelse af Landbrugsstyrelsen, jf. dog stk.
3. Stk.
4. Uanset bestemmelsen i stk. 4 kan ændringer af driftsprogrammet i form af udgifter ved indkøb til de enkelte foranstaltninger i driftsprogrammet, der overskrides med op til 20 %, iværksættes uden forudgående godkendelse af Landbrugsstyrelse. Dette forudsætter, at det totale budget i driftsprogrammet, omfattende samtlige foranstaltninger, ikke overskrides. Sådanne ændringer foretages på producentorganisationernes egen regning

risiko,

må iværksættes, når ansøgning om ændring, jf. stk. 1-3, er indsendt til Landbrugsstyrelsen. Øvrige krav til driftsprogrammet §

1. For at kunne godkendes skal et driftsprogram overholde følgende krav til balancen mellem foranstaltningerne: 1) Et driftsprogram skal afse mindst 10 % af udgifterne til miljøaktioner, der opfylder de betingelser, der gælder i henhold til artikel 3 i forordning nr. 2017/892 af
2. marts
3. Dette krav opgøres over hele driftsprogrammets løbetid (tre til fem år). 2) Kriseforanstaltninger må højst udgøre en tredjedel af de udgifter, der afholdes inden for rammerne af et driftsprogram. Dette krav opgøres over hele driftsprogrammets løbetid (tre til fem år). 3) Foranstaltning nr. 1 (produktionsplanlægning)

nr. 2 (produktkvalitet) må tilsammen højest udgøre 80 % af de årlige investeringer i et driftsprogram. Stk. 2. De miljøaktioner, jf. bilag 2, der fremgår af den til enhver tid gældende miljøpositivliste, er tilskudsberettigede. Miljøpositivlisten er ikke udtømmende

findes i sin helhed på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. Afgørelse på baggrund af oplysninger i ansøgningen § 15. Landbrugsstyrelsen træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på ansøgninger efter §§ 12 eller 13 om godkendelse af

ændring af driftsprogram, hvis 1) de påkrævede oplysninger i ansøgningen, jf. § 12, stk. 1

4-6,

§ 13, stk.

1

3 - 5, ikke er afgivet, 2) de anslåede tilskudsberettigede udgifter ikke er velbegrundede, jf. § 2, stk. 7, eller 3) ansøger har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse. Stk.

1. Hvis en ansøgning efter §§ 12 eller 13 ikke er tilstrækkeligt oplyst, kan Landbrugsstyrelsen, i tilfælde hvor der ikke er tale om væsentlige mangler ved ansøgningen, bede ansøger om yderligere oplysninger. Kapitel 6 Beregning af tilskud §
2. Det finansielle tilskud fra Fællesskabet til en producentorganisations driftsprogram kan højst udgøre 4,1 % af værdien af medlemmernes afsatte produktion for de produkter, som producentorganisationen er godkendt for. Denne procentdel kan dog forhøjes til 4,6 % af værdien af medlemmernes afsatte produktion for de produkter, som producentorganisationen er godkendt for, forudsat at det beløb, der overstiger 4,1 % af den nævnte værdi, udelukkende anvendes til kriseforebyggelses-

krisestyringsforanstaltninger, jf. artikel 33, stk. 3

4, i Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af

1. december
2. Stk.
3. Det finansielle tilskud er begrænset til 50 % af de udgifter, som producentorganisationen har afholdt senest den
4. december i året for driftsprogrammets gennemførelse. Stk.
5. Den i stk. 2 nævnte procentsats kan under særlige betingelser forhøjes til 60 % efter anmodning fra producentorganisationen, jf. artikel 34, stk. 3, i Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af

1. december
2. Stk.
3. Tilskudslofterne, som angivet i stk. 1-3, finder ikke anvendelse for beregning af tilskuddet i medfør af §
4. Tilskuddet efter § 28 beregnes på baggrund af de af EU fastsatte tilskudslofter

de af EU fastsatte maksimale tilskudsbeløb for midlertidigt tilskud til kriseforanstaltninger. Stk.

1. Det i stk. 1 nævnte loft for tilskud fra Fællesskabet skal hvert år beregnes på grundlag af værdien af medlemmernes afsatte produktion i en tolv måneders referenceperiode. Referenceperioden beregnes enten som: 1) værdien af en tolv måneders periode, der begynder tidligst den
2. januar tre år før det år, hvor driftsprogrammet gennemføres,

slutter senest den

1. august samme år, som ansøgning om driftsprogram indgives, eller 2) gennemsnitsværdien af tre på hinanden følgende perioder på tolv måneder, der begynder tidligst den
2. januar fem år før det år, hvor driftsprogrammet gennemføres,

slutter senest den

1. august samme år, som ansøgning om driftsprogram indgives. Stk.
2. Den i stk. 5 nævnte referenceperiode skal være den berørte producentorganisations regnskabsperiode. Stk.
3. Såfremt producentorganisationens årsrapport ikke er forsynet med en revisionspåtegning fra en statsautoriseret eller registreret revisor i overensstemmelse med Årsregnskabslovens regler herfor, skal en statsautoriseret eller registreret revisor afgive en attest om, at den i stk. 1 nævnte værdi af medlemmernes omsætning er opgjort korrekt, jf. stk.
4. Stk.
5. Landbrugsstyrelsen yder tilskud til den billigste pris på baggrund af de to direkte sammenlignelige tilbud, jf. § 12, stk. 5,

§ 13, stk.

1. Kapitel 7 Udbetaling af tilskud §
2. Udbetaling af tilskud sker på baggrund af producentorganisationens dokumenterede opgørelse over tilskudsberettigede udgifter, som er faktureret til

betalt af producentorganisationen. Stk.

1. Producentorganisationen kan indgive én årlig anmodning om delvis udbetaling af den andel af tilskuddet, som svarer til de dokumenterede udgifter i forbindelse med det aktuelle, godkendte driftsprogram, dækkende perioden
2. januar til
3. august. Anmodning om delvis udbetaling skal ske på det ansøgningsskema for delvis udbetaling med tilhørende bilag, der findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside,

være Landbrugsstyrelsen i hænde senest den

1. september i det år, hvor driftsprogrammet gennemføres. Stk.
2. Ansøgning om endelig udbetaling af tilskud skal indgives på det ansøgningsskema for årlig udbetaling med tilhørende bilag, der findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, senest den
3. februar i året efter det år, hvor driftsprogrammet er gennemført. Stk.
4. Endelig udbetaling af tilskud foretages senest den
5. oktober i året efter det år, hvor driftsprogrammet er gennemført. Kapitel 8 Udlicitering §
6. En producentorganisation kan udlicitere en eller flere af sine aktiviteter, jf. artikel 13 i Kommissionens forordning (EU) nr. 2017/891 af
7. marts
8. Stk.
9. Uanset stk. 1 kan en producentorganisations produktion ikke udliciteres. §
10. En producentorganisation, der udliciterer en aktivitet, skal indgå en forretningsmæssig skriftlig aftale med en anden enhed med henblik på at udføre den pågældende aktivitet. Stk.
11. Udliciteringskontrakten skal 1) gøre det muligt for producentorganisationen at udstede bindende instrukser, 2) omfatte bestemmelser, der sætter producentorganisationen i stand til at opsige kontrakten, hvis tjenesteudbyderen ikke opfylder udliciteringskontraktens vilkår

betingelser,

3) fastsætte de nærmere vilkår

betingelser, herunder indberetningsforpligtelser

tidsfrister, der sætter producentorganisationen i stand til at evaluere

udføre reel kontrol med de udliciterede aktiviteter. Stk. 3. Producentorganisationen skal opbevare udliciteringskontrakterne

de i stk. 2, nr. 3, nævnte indberetninger i mindst fem år med henblik på efterfølgende kontrol. Udliciteringskontrakterne

indberetningerne skal på anmodning stilles til rådighed for alle medlemmer. Stk. 4. Producentorganisationen skal til enhver tid kunne fremlægge skriftlig dokumentation for, at den reelt har udført kontrol

tilsyn med de udliciterede aktiviteter samt kunne dokumentere arbejdsgangen af den ledelsesmæssige kontrol samt overvågning

evaluering af udliciterede opgaver. Stk.

1. Foranstaltninger, aktioner eller investeringer, der foretages hos den virksomhed, der udliciteres til, eller indirekte eller direkte henvender sig til den virksomhed der udliciteres til, er ikke tilskudsberettigede. Kapitel 9 Referenceomsætning §
2. Opgørelsen af referenceomsætningen skal overholde følgende krav: 1) Den afsatte produktion skal faktureres ab producentorganisationen, således at værdien fastsættes ud fra den stand/værdi varen har, når den forlader producentorganisationen. 2) Produkterne kan sælges emballerede

klargjorte, men værdien af forarbejdede produkter i forhold til den første forarbejdning kan ikke indgå i værdifastsættelsen. Klargøring indbefatter blandt andet vask, skrælning, afpudsning, rensning, udskæring, trimning

tørring, uden at produkterne omdannes til forarbejdede frugter

grøntsager. Første forarbejdning indebærer en forarbejdning af en frugt eller en grøntsag til et andet produkt. Stk. 2. Referenceomsætningen kan ikke omfatte følgende: 1) Producentorganisationens omsætning af øvrige varer, som producentorganisationen ikke er anerkendt for af Landbrugsstyrelsen. 2) Producentorganisationens omsætning af varer, der ikke er produceret af producentorganisationen selv eller af dens medlemmer, herunder tilkøb fra danske producenter, der ikke er medlemmer af producentorganisationen eller import fra udlandet. 3) Moms. 4) Udgifter til ekstern transport betragtes som transporten fra første distributionssted til detailbutikken, herunder

så eksport. I avancen på medlemmers produkter ved intern transport til første distributionssted, kan dog indgå omkostninger for op til 300 km. transport. § 21. Der foretages ingen korrektion af referenceomsætningen i referenceperioden som følge af, at medlemmer er udtrådt af producentorganisationen, eller som følge af at nye medlemmer er indtrådt i producentorganisationen i perioden fra afslutningen af referenceperioden

til ansøgningstidspunktet. Ved ansøgningstidspunktet forstås fristen for ansøgning om godkendelse af et driftsprogram. §

1. Referenceomsætningen skal oplyses i en note til årsrapporten. Stk.
2. Referenceomsætningen skal dokumenteres

kunne identificeres af Landbrugsstyrelsen. Stk. 3. Liste over godkendte produkter fremgår af bilag 1, del IX, i Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af

1. december
2. Kapitel 10 Krav til investeringer §
3. Foretager producentorganisationen under et godkendt driftsprogram investeringer på individuelle medlemmers bedrifter, er det en betingelse, at investeringerne ejes af producentorganisationen. Stk.
4. Producentorganisationen skal i forbindelse med den årlige tilskudsansøgning vedlægge en inventarliste, der viser, hvor alle investeringerne er placeret fysisk. §
5. Såfremt et medlem udtræder af producentorganisationen, skal producentorganisationen tilbagebetale restværdien af investeringer foretaget på medlemmets bedrift. Tilbagebetalingen foretages via en modregning i driftsprogrammets udgifter det pågældende år. Stk.
6. Ved bestemmelse af restværdien anvendes de afskrivningsregler, der fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. §
7. Hvis investeringer, der er givet tilskud til, sælges, skal den højeste værdi af enten salgsprisen eller restværdien modregnes i det i § 16, stk. 1 nævnte tilskud. Undtaget herfra er tilfælde, hvor investeringen er fuldt ud afskrevet. Modregning sker i driftsprogrammets udgifter i det år, hvor salget finder sted. Stk.
8. Ved bestemmelse af restværdien anvendes de afskrivningsregler, der fremgår af bilag 1 til denne bekendtgørelse. §
9. I det omfang en tilskudsberettiget investering, placeres på en fast ejendom, der er eller senere bliver omfattet af tinglysningsloven §§ 37-38, skal producentorganisationen sikre, at investeringen ikke bliver omfattet af nævnte bestemmelser. §
10. Investeringer foretaget af driftsfonden finansieres efter følgende model: 1) Minimum 50 % finansiering fra medlemmerne af producentorganisationen

/eller producentorganisationen selv. Undtaget herfra er investeringer i økologiske aktioner, der kan finansieres med minimum 40 % finansiering fra medlemmerne

/eller producentorganisationen. 2) Maksimum 50 % finansiering fra EU af hver enkelt investering. Undtaget herfra er investeringer i økologiske aktioner, der kan finansieres med maksimum 60 % finansiering fra EU. Stk. 2. Investeringer på medlemmernes bedrifter foretaget af driftsfonden finansieres efter følgende model: 1) Minimum 5 % finansiering gennem fællesbidrag til driftsfonden af hver enkelt investering. Det skal fremgå tydeligt af producentorganisationens regnskab

driftsfondens finansiering, at bidraget er trukket fra fælleskontoen. 2) Maksimum 50 % finansiering fra EU af hver enkelt investering. Undtaget herfra er investeringer i økologiske aktioner, der kan finansieres med maksimum 60 % finansiering fra EU. 3) Maksimum 45 % finansiering fra medlemmet af hver enkelt investering. Undtaget herfra er investeringer i økologiske aktioner, der kan finansieres med maksimum 35 % finansiering fra medlemmet. Kapitel 11 Midlertidigt tilskud til kriseforanstaltninger § 28. Miljø-

Fødevareministeriet kan give særligt tilskud til af EU nærmere specificerede kriseforanstaltninger i den af EU nærmere fastsatte periode. Tilskuddet kan gives til produkter omfattet af bilag 1, del IX, i Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013,

nærmere specificeret af EU. § 29. Følgende kan forhåndsanmelde

ansøge om midlertidigt tilskud: 1) Anerkendte producentorganisationer inden for frugt-

grøntsagssektoren. 2) Producenter af frugt

grønt, som ikke er medlemmer af en godkendt producentorganisation inden for frugt

grøntsagssektoren. § 30. Ansøgere skal udfylde

indsende en forhåndsmeddelelse til Landbrugsstyrelsen. Skema til forhåndsmeddelelse

nærmere procedure herfor findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, når der er åbent for ansøgning om midlertidigt tilskud til kriseforanstaltninger. Stk.

1. Landbrugsstyrelsen gennemfører fysisk kontrol på baggrund af ansøgers forhåndsmeddelelse. Stk.
2. Produkter, som er forhåndsmeddelt af en producentorganisation, jf. § 29, stk. 1, nr. 1,

som er udtaget til fysisk kontrol af Landbrugsstyrelsen,

hvor kriseforanstaltning foretages inden, at Landbrugsstyrelsen har gennemført fysisk kontrol, er ikke tilskudsberettigede. For produkter, der ikke er udtaget til fysisk kontrol, skal producentorganisationen forevise nødvendig dokumentation ved ansøgning for, at kriseforanstaltningen har fundet sted. Stk. 4. Produkter, som er forhåndsmeddelt af producenter, jf. § 29, stk. 1, nr. 2,

hvor kriseforanstaltning foretages inden, at Landbrugsstyrelsen har gennemført fysisk kontrol, er ikke tilskudsberettiget. For produkter der ikke er udtaget til fysisk kontrol, skal producenten forevise nødvendig dokumentation ved ansøgning for, at kriseforanstaltningen har fundet sted. §

1. Ansøgning om midlertidigt tilskud til kriseforanstaltning indgives til Landbrugsstyrelsen efter tiltaget er gennemført. Såfremt produktet er udtaget til fysisk kontrol, skal den fysiske kontrol være gennemført, før ansøgning kan indsendes. Stk.
2. Ansøgningsfristen fastsættes af Landbrugsstyrelsen

vil blive offentliggjort på Landbrugsstyrelsens hjemmeside. § 32. Såfremt ansøger i forbindelse med ansøgning om midlertidigt tilskud til kriseforanstaltning har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, kan Landbrugsstyrelsen træffe afgørelse om tilbagebetaling af tilskud. Ved opgørelsen af tilbagebetalingskravet tillægges der renter. Rentetillægget beregnes fra tidspunktet for meddelelsen af tilbagebetalingskravet til betaling sker

med den i lov om renter ved forsinket betaling (Renteloven) fastsatte referencesats med tillæg. Rentetillægget udgør dog mindst 50 kr. Kapitel 12 Sammenlægning §

1. Såfremt anerkendte producentorganisationer ønsker at lægge sig sammen, kan de skriftligt ansøge om at blive anerkendt som sammenlagt producentorganisation. Stk.
2. Sammenlægning af producentorganisationer består af en organisationssammenlægning samt en sammenlægning af driftsprogrammer. Sammenlægning af driftsprogrammer skal ske via én af følgende tre modeller: 1) Sammenlægning af driftsprogrammer fra sammenlægningstidspunktet. 2) Den sammenlagte producentorganisation fortsætter med de oprindelige programmer separat frem til
3. januar året efter sammenlægningen. 3) Landbrugsstyrelsen kan imødekomme en velbegrundet ansøgning fra producentorganisationerne om at fortsætte sideløbende med separate driftsprogrammer indtil disses udløb. Stk.
4. Sammenlagte producentorganisationer skal leve op til de samme krav som ikke-sammenlagte producentorganisationer, ligesom sammenlagte driftsprogrammer skal leve op til de til enhver tid gældende krav til sammensætningen af driftsprogrammer. Kapitel 13 Tilbagekaldelse af anerkendelse

tilbagebetalingskrav § 34. Såfremt en producentorganisation ikke overholder anerkendelseskriterierne i art. 5, 7, 11, stk. 1

2,

art. 17 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/891 af 13. marts 2017 eller anerkendelseskriterierne i art. 154 i Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013, skal Landbrugsstyrelsen sende varslingsskrivelse

suspendere tilskudsudbetalingerne, suspendere eller tilbagekalde anerkendelsen for producentorganisationen, jf. art. 59 i Kommissionens delegerede forordning 2017/891 af 13. marts 2017. Afhængigt af varigheden

omfanget af den manglende overholdelse af anerkendelseskriterier, vil der foruden tilbagekaldelsen af anerkendelsen kunne blive stillet tilbagebetalingskrav over for producentorganisationen for eventuelt uberettiget udbetalt EU-tilskud. § 35. Hvis en producentorganisation, trods overholdelsen af anerkendelseskriterierne, frivilligt ønsker at udtræde af ordningen,

således få tilbagekaldt sin anerkendelse, skal producentorganisationen indsende skriftlig ansøgning herom til Landbrugsstyrelsen. Stk.

1. Landbrugsstyrelsen kan i forbindelse med en frivillig tilbagekaldelse af anerkendelse rejse et tilbagebetalingskrav. Stk.
2. Såfremt producentorganisationen ophører med at eksistere,

der fortsat er EU-finansierede investeringer med restværdi hos producentorganisationen, som der ikke kræves tilbagebetaling for, skal restværdien af investeringerne ved likvidation tilbageføres driftsfonden eller fordeles ligeligt mellem medlemmerne i overensstemmelse med organisationens vedtægter. Kapitel 14 Myndigheder

kontrol § 36. Landbrugsstyrelsen forestår den administrative

fysiske kontrol i forbindelse med administrationen af ordningen. Kapitel 15 Ikrafttrædelse §

1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
2. januar
3. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 1260 af
5. november 2017 om tilskud til producentorganisationer mv. under markedsordningen for frugt

grønt ophæves. Bilag 1 Afskrivninger

værdifastsættelse af investeringer på medlemmers ejendomme Afskrivninger skal foretages hvert år ved årets udgang. Disse afskrivningsregler gælder for investeringer, der foretages efter denne bekendtgørelses ikrafttræden. Alle investeringer, med en totalværdi for hele aktionen på under 25.000,00 kr., afskrives straks i regnskabsåret. For øvrige investeringer gælder følgende afskrivningsregler: Frugttræer: Afskrives med 10 % af anskaffelsesprisen om året over 10 år. Bærbuske: Afskrives med 20 % af anskaffelsesprisen om året over 5 år. Jordbærplanter

lignende: Afskrives med 50 % af anskaffelsesprisen om året over 2 år. Bygninger: Afskrives med 5 % af anskaffelsesprisen om året over 20 år. Maskiner

inventar: Afskrives med 10 %, 10 %, 35 %, 35 %

40 % af restsaldoen på afskrivningen i henholdsvis det første, det andet, det tredje, det fjerde

det femte år. Efter fem års ejertid foretages restafskrivning af investeringen. Restsaldoen for afskrivninger vil herefter udgøre følgende, angivet i procent af anskaffelsesprisen: År 1: 90,00 % År 2: 81,00 % År 3: 52,65 % År 4: 34,22 % År 5: 20,53 % År 6: 0,00 % Øvrige investeringer, så som IT (hardware, software), spanske tunneler til jordbær, overdækning af kirsebær, fiberdug m.m., afskrives med 33 ⅓ % af anskaffelsesprisen om året over 3 år. Bilag 2 Miljøpositivliste for producentorganisationers driftsprogrammer 1. Indholdet på Miljøpositivlisten Nærværende miljøpositivliste for producentorganisationers driftsprogrammer indeholder de tilskudsberettigede teknologier

dyrkningsmetoder, som har en dokumenteret miljøeffekt indenfor: - reduktion af energiforbrug - reduktion af nærringsstofforbrug - reduktion af pesticidforbrug - reduktion af vandforbrug - udvikling af den økologiske produktion - miljø

klimavenlig produktion Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet, har leveret myndighedsrapporten ”Miljøpositivliste for producentorganisationers driftsfonde til støtteberettigede teknologier til frugt-

grøntsagssektoren”. Rapporten dokumenterer potentialerne for de opnåelige miljøeffekter. De teknologier

dyrkningsmetoder, der fremgår af miljøpositivlisten er således gennemgået

vurderet af eksperter ved Århus Universitet i første del af 2018,

på den baggrund er de godkendt til at opfylde de forordningsfastsatte krav til miljøeffekt 1) KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2017/892, artikel 3. . For at kunne opnå den påkrævede miljøeffekt af investeringerne i miljøaktioner baseret på teknologier

dyrkningsmetoder, der fremgår af miljøpositivlisten, er det en forudsætning, at investeringerne baseres på nyindkøbte maskiner. Brugt udstyr er således ikke tilskudsberettiget som miljøaktion, fordi der enten vil være tale om teknologi med mindre miljøeffekt end det vurderede, eller fordi der vil være andre afledte negative effekter på miljøet. Dermed er de oplistede teknologier

dyrkningsmetoder, der er opført på miljøpositivlisten, tilskudsberettigede som miljøaktioner under PO ordningens miljøforanstaltninger. Kravene til miljøeffekt er nærmere gennemgået i ”Miljørammen”, der fremgå af bilag 1 til den nationale strategi. For nærmere gennemgang af de teknologier

dyrkningsmetoder, der fremgår af miljøpositivlisten, henvises til Myndighedsrapporten ”Miljøpositivliste for producentorganisationers driftsfonde til støtteberettigede teknologier til frugt-

grøntsagssektoren” fra Aarhus Universitet, som i sin fulde længde er tilgængelig på dette link: http://pure.au.dk/portal/files/126098304/Milj_positivliste_2019_2023_130418.pdf Rapporten er velegnet som dokumentation af de enkelte investeringer,

rapporten vil blive benyttet af Landbrugsstyrelsen i forbindelse med sagsbehandling af PO ordningen. Det er dog vigtigt at bemærke, at det ikke er alle teknologier, der fremgår af rapporten, som er optaget på den officielle miljøpositivliste. 2. Miljøpositivlisten er ikke udtømmende. Miljøpositivlisten er ikke udtømmende. Listen er således åben for tilføjelse af nye konkrete teknologier

dyrkningsmetoder, forudsat at der foreligger dokumentation for opfyldelse af kravene til miljøeffekt. Den part, der ønsker miljøpositivlisten suppleret med nye investeringer, skal fremlægge dokumentation for opfyldelse af kravene til miljøeffekt, som skal være udfærdiget eller attesteret af et uafhængigt kvalificeret organ eller en uafhængig ekspert inden for de pågældende miljøområder. Landbrugsstyrelsen vurderer den fremlagte dokumentation,

beslutter om det ønskede supplement lever op til regelsættet,

dermed kan tilføjes til miljøpositivlisten. Det bemærkes i øvrigt, at miljøpositivlisten opremser teknologier der specifikt er vurderet iht. kravene om miljøeffekt. Når det drejer sig om investeringer i teknologi

produktionssystemer, der anvendes i den økologiske dyrkning

produktion, er det muligt at opnå godkendelse af disse aktioner som miljøaktioner. Den finansielle støtte fra EU i PO ordningen udgør normalt masimalt 50% af de udgifter, der reelt er afholdt. For miljøaktioner, der omfatter investeringer, der er særlig nødvendige for den økologiske dyrkning, kan tilskudssatsen efter anmodning af PO’en forhøjes til 60 %. Den forhøjede tilskudssats er begrænset til investeringer, der er særlig nødvendige i den økologiske produktion. Investeringer der kan opnå forhøjet tilskudssats på 60% er markeret i skemaet under afsnittet "Teknologi til økologisk produktion" nedefor. Teknologi til energi-reduktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Miljøeffekt (MWh pr ha pr år) 1 Gardinanlæg til isolering af væksthuse I væksthuse kan gardiner medvirke til at reducere energiforbruget om natten. Energireduktionen er afhængig af anvendt materiale (størst effekt ved anvendelse af gardiner i aluminium)

af om der anvendes et eller flere lag gardiner. Energibesparelsen er afhængig af den styringsstrategi der anvendes

maksimal miljøeffekt kræver ofte en omlægning af klimastyringen. Energiforbruget vil kunne reduceres med ca. 20 % i forhold til et væksthus uden gardiner. Det forudsætter ændringer i klimastyringen. Energibesparelsen kan øges med 10-15 % hvis der installeres et ekstra lag gardiner. 530 2 Kaloriferer til væksthuse I gartnerier tilsluttet fjernvarme er varmefladen i væksthusene forøget for at kunne maksimere nedkølingen. En yderligere nedkøling kan ske ved brug af kaloriferer eller anblæste varmeflader. Teknologien er omkostningstung, men giver langsigtet effekt. Energiforbruget vil kunne reduceres med ca. 20 % i forhold til gartnerier uden kaloriferer. Det kræver ændringer af klimastrategi

der kan være fugtstyringsgevinster som reducerer energiforbruget. 530 3 Klimacomputer til dynamisk klimastyring i væksthuse Ved dynamisk klimastyring er det muligt at tilpasse temperatur, ventilation

CO2 i forhold til lysintensiteten. Styringsprogrammet Intelligrow findes allerede i nyere klimakomputere. Energiforbruget vil kunne reduceres med op til 30 % hvis varmesætpunktet sænkes fra 20 til 16 grader. Det kræver aktivt indsats med klimastyring. 795 4 LED belysning i væksthuse I LED sker der ikke noget energitab. Nye lysdioder er derfor meget energieffektive

på niveau med højtryksnatriumlamper. Teknologien er omkostningstung, men giver langsigtet effekt. Et gennemsnitligt el-forbrug på 60 kWh/m2 vil kunne reduceres med ca. 50 % i forhold til el-forbrug til SONT-lamper. Da LED ikke afgiver så meget varme vil der være behov for en øget varmetilførsel. Energireduktionen vil derfor kun være ca. 15 %. 90 5 Tørrings-

køleanlæg med varme-genindvinding til løglager Energireduktion opnås ved kombineret effektiv affugtnings-teknologi

høj-effektiv varmepumpe-teknologi Energiforbruget reduceres med 75-85 % i tørringsfasen af spiseløg sammenlignet med traditionelle tørringssystemer hvor der anvendes 350 kWh pr tons eller 820 kWh pr m2 lagerareal ved løg i 5 m kassehøjde. 6560 6 Ukrudtsbrænding med nedsat energiforbrug til grønsager på friland Reduceret energiforbrug ved optimeret teknik ved flammebehandling (afskærmning

luftassistance til blanding af gas

luft). Gasforbruget vil kunne reduceres med 30-40 % i forhold til gængse brændere, som anvender 60-80 kg propangas pr ha svarende til 0,09 kWh pr m2 dyrkningsareal. Gasforbruget vil derfor kunne reduceres med mere end 300 kWh pr ha pr år. 0,315 7 Optager med ekstra pigbånd En optager med ekstra pigbånd / rensesystem øger kapacitet

nedbringer transport af jord ved høst af rodfrugter. Pigbånd, længere vandring,

roterende pigge lige efter optagning er alt sammen en forbedring for frarensing af jord, top and andet uønsket materiale. Hvis der sammenlignes med 10 år gamle optagere er der sket en stor forbedring, men noget engentlg tal for frarensningsprocenten er vurderet til at variere meget men ligger i hvert fald over 15%,

er afhænging af jordens tekstur

jordfugtighed

rodfrugtsart. Dvs. der transporteres mindst 15 % jord

andet overflødigt materiale, hvilket reducerer transport med 15%

dermed energiforbruget 0,008 8 Bugserede vogne

selvkørende køretøjer med omskiftlad for containere Frakørselsvogne er nødvendig for at vi mindsker marktryk

de giver mulighed for at køre i endnu mere ekstremt vejr, således at produkter kan høstes uanset vejrforholdene. Frakørselsvognene fungerer således at lastbilerne leverer containere i marken, hvorefter frakørselsvognene kører rundt med containere

fylder med rodfrugter ved at køre ved siden af optageren. Når containeren er fuld, sættes den af ved lastbilen ved markskellet, så man kun behøver køre i marken med vognene. Denne investering sikrer leveringssikkerhed til kunderne, selv under lidt mere ekstreme vejrforhold 57% reduktion i brændstofforbrug ved landevejstransport med lastbil i stedet for traktor

vogn 0,010 9 Elektrificerede køretøjer for transport

logistik for lager

i væksthuse Elektrificering af benzin/diesel/gas drevne køretøjer for lager, transport

logitisk i væksthuse

lignende opgaver som kræver lille trækkraft Mellem 30

40% bedre virkningsgrad for elektrificeret køretøjer ifht. benzin, gas

dieseldrevet køretøjer. Det samlede væksthusareal udgjorde i 2014 ca. 4321000 m2 (Tal om Gartneriet 2017). 6,000 Teknologi til næringsstof-reduktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Standard miljøeffekt (kg N pr ha pr år) 1 Gødningsblander

gødningscomputer til styring af gødning i væksthus-produktion af tomat

agurk Ved dyrkning i væksthus (tunnel, plastichus eller glashus) kan gødningscomputere eller de mere simple dosatroner anvendes til styring af gødningstilførslen. Herved vil det være muligt at undgå over-forsyning med næringsstoffer. Næringsstofforbruget kan reduceres med ca. 20 % ved anvendelse af gødningscomputer sammenlignet med udstrøning af fast gødning. Typisk tilføres 3000 kg N pr ha ved helårsdyrkning af tomat

agurk. 600 2 Gødningsblander

gødningscomputer til styring af gødning i væksthus-produktion af grøntsager

bær Ved dyrkning i væksthus (tunnel, plastichus eller glashus) kan gødningscomputere eller de mere simple dosatroner anvendes til styring af gødningstilførslen. Herved vil det være muligt at undgå over-forsyning med næringsstoffer. Næringsstofforbruget kan reduceres med ca. 20 % ved anvendelse af gødningscomputer sammenlignet med udstrøning af fast gødning. Typisk tilføres omkring 1000 kg N pr ha ved helårsdyrkning af grøntsager

bær 200 3 Gødningsblander

gødningscomputer til styring af gødning i produktion af udplantningsplanter Ved dyrkning i væksthus (tunnel, plastichus eller glashus) kan gødningscomputere eller de mere simple dosatroner anvendes til styring af gødningstilførslen. Herved vil det være muligt at undgå over-forsyning med næringsstoffer. Næringsstofforbruget kan reduceres med ca. 20 % ved anvendelse af gødningscomputer sammenlignet med udstrøning af fast gødning. Typisk tilføres omkring 300 kg N pr ha ved produktion af udplantningsplanter 60 4 Recirkulering af gødevand i væksthus-produktion af tomat

agurk Ved gødevanding tilføres ofte omkring 15 % mere gødevand end nødvendigt for at sikre sig at alle planter får tilstrækkeligt. Dette overskud kan opsamles

genanvendes,

tab af gødning kan herved reduceres. Herunder render der muliggør opsamling af drænvand, opsamlingstanke, udstyr til måling af ledningsværdi

næringsstofindhold samt systemer til fjernelse af sygdomme (sandfiltre, UV-anlæg, kobberanlæg, klorid-anlæg, biologiske anlæg mm.) Ved recirkulering kan næringsstofforbruget reduceres med mindst 15 % sammenlignet med gødevanding uden recirkulering hvor der typisk anvendes 3000 kg N pr ha ved helårsdyrkning af tomat

agurk. 450 5 Recirkulering af gødevand i væksthus-produktion af grøntsager

bær Ved gødevanding tilføres ofte omkring 15 % mere gødevand end nødvendigt for at sikre sig at alle planter får tilstrækkeligt. Dette overskud kan opsamles

genanvendes,

tab af gødning kan herved reduceres. Herunder render der muliggør opsamling af drænvand, opsamlingstanke, udstyr til måling af ledningsværdi

næringsstofindhold samt systemer til fjernelse af sygdomme (sandfiltre, UV-anlæg, kobberanlæg, klorid-anlæg, biologiske anlæg mm.) Ved recirkulering kan næringsstofforbruget reduceres med mindst 15 % sammenlignet med gødevanding uden recirkulering hvor der typisk anvendes omkring 1000 kg N pr ha ved helårsdyrkning af grøntsager

bær 150 6 Recirkulering af gødevand i produktion af udplantningsplanter Ved gødevanding tilføres ofte omkring 15 % mere gødevand end nødvendigt for at sikre sig at alle planter får tilstrækkeligt. Dette overskud kan opsamles

genanvendes,

tab af gødning kan herved reduceres. Herunder render der muliggør opsamling af drænvand, opsamlingstanke, udstyr til måling af ledningsværdi

næringsstofindhold samt systemer til fjernelse af sygdomme (sandfiltre, UV-anlæg, kobberanlæg, klorid-anlæg, biologiske anlæg mm.) Ved recirkulering kan næringsstofforbruget reduceres med mindst 15 % sammenlignet med gødevanding uden recirkulering hvor der typisk anvendes omkring 300 kg N pr ha ved produktion af udplantningsplanter 45 7 Kompostvender til produktion af kompost PTO drevet maskine som vender kompostmiler. Kompostering foretages i overdækkede miler placeret på fast grund. Etablering af fast grund

pressening til overdækning kan inkluderes i investeringen. Milerne skal omstikkes eller vendes jævnligt for at sikre en optimal omsætning. Komposteringsprocessen tager mellem 3

12 måneder. Teknologien tilbagefører næringstoffer fra organisk stof som er fjernet fra mark, samt fra andre affaldskilder. Miljøeffekten er afhængig af kapacitet

tilgængelighed for organisk affaldskilder samt af afgrøde hvortil komposten tilføres. I afgrøder med et N-behov på 185 kg/ha eller derunder vil der ved tilbageførsel af 5 tons kompost pr ha være muligt at reducere gødning med mindst 15 %. Generelt skal der tilbageføres mindst 28 kg kompost pr kg N-behov for at opnå en miljøeffekt på mindst 15 %. 28 8 Udstyr til placering af gødning i rækkeafgrøder Ved placering af gødning tæt ved frøene sikres tilgængeligheden af næringsstoffer. Udstyr til placering af gødning monteres på såmaskinen. Gødningen placeres i en konstant afstand fra frøene samtidig med såning. Anvendes normalt ved placering af NP-gødning i direkte såede afgrøder hvor der kan spares omkring 25 % N-gødning

omkring 30 % P-gødning, svarende til 40 kg N

9 kg P pr ha. Ved placering af NP-gødning sikres en hurtig tilvækst i det tidlige forår

dermed et større udbytte ved høst. 40 Teknologi til pesticid-reduktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Miljøeffekt (B pr ha pr år) 1 Rækkedyrknings-systemer Bekæmpelse af ukrudt i rækkeafgrøder af grønsager. Består af radrenser

båndsprøjte eventuelt kombineret samt med autostyring af begge. Ca. 60 % reduktion af herbicidforbrug i rækkeafgrøder dyrket på 50 cm rækkeafstand 2,12 2 Båndsprøjtning Ved båndsprøjtning med fungicider/insekticider i rækkeafgrøder (jordbær

grønsager) reduceres det sprøjtede areal. Besparelsen afhænger af dyrkningssystemet. Der er anvendt en beparelse på 20 % i f.eks. jordbær. 1,49 3 Tunnelsprøjte med recirkulering af sprøjtevæske Sprøjtevæske der ikke rammer kultur (træfrugt) opsamles

genbruges. Stærkt afdriftreducerende. Ca. 20 % besparelse på forbrug af fungicider

insekticider i træfrugt 1,49 4 Sensorafblænding af dyser på tågesprøjter Sensorer registrerer "huller" i plantebestand

lukker for dyse. Størst potentiale i unge kulturer af træ-

buskfrugt

i tidlige vækststadier. Stærkt afdriftsreducerende. Ca. 20 % besparelse på fungicider

insekticider i træ-

buskfrugt 1,49 5 Sensorbaseret ukrudtssprøjte Sensorbaseret ukrudtssprøjte. Sikrer at der kun sprøjtes når der registreres ukrudt i træ-

buskfrugt Ca. 30 % reduktion i forbrug af herbicider i træ-

buskfrugt 0,22 6 Lugerobot til rækkeafgrøder af grønsager Primært til økologisk produktion, men relevant til konventionel produktion hvor der savnes effektive herbicider. Teknologien tilbydes i dag til de fleste udplantede kulturer I udplantede kulturer kan lugerobotten eliminere behovet for kemisk ukrudtsbekæmpelse. Restukrudt efter lugerobotten fjernes manuelt. Dvs nær 100 % reduktion. 3,53 7 Autostyring af mekanisk ukrudts-bekæmpelse i grønsager Radrensere udstyret med autostyring

specialredskaber som fingerhjul, skrabepinde

strigletænder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse mellem

i afgrøderækkerne Fuldstændig bekæmpelse mellem afgrøderækkerne

delvis bekæmpelse i rækkerne kan erstatte 2

evt. 3 båndsprøjtning. 2,82 8 Ukrudtsbrænder til fladebehandling Fremspiret ukrudt bekæmpes ved fladebrænding Fladebrænding før fremspring af kulturen kan reducere herbicidforbruget med omkring 20 % i primært langsomspirende afgrøder 0,71 9 Ukrudtsbrænder til rækkebehandling Fremspiret ukrudt i afgrøderækken bekæmpes ved rækkebrænding Rækkebrænding før fremspring af kulturen kan reducere herbicidforbruget med omkring 80 % i primært langsomspirende afgrøder 2,82 10 Redskabsstyring

IPM Såning, radrensing

båndsprøjtning vha. præcis GPS-styring Op til 50 % reduktion i herbicidforbrug som følge af IPM-strategi med radrensning

båndsprøjtning 3,57 11 Drone Drone

egnet software til visualisering områder med svær ukrudtsdækning

udbyttepotentiale i året via vegetationsindex. Udbyttet af markedsførte software fremkommer dog kun ved tidskrævende manuel registrering via drone data. Pletsprøjtning

/eller variabel dosering (+/- 15%) vil kunne reducere herbicidforbruget i rækkeafgrøder med op til 20%, anslået på baggrund af nationale såvel som internationale studier

de muligheder droner

software kan foranledige. Fladebelastning for grøntsager på friland for herbicider i 2016: 3,53 B pr ha. 0,71 12 Insektnet Insektnet anvendes til dækning af afgrøder gennem hele sæsonen mod flyvende insekter Dækning med insektnet kan reducere forbruget af insecticider med nær 100 % 1,98 13 Ukrudtsdug i produktion af grønsager Ukrudtsdug anvendes til dækning af jordoverfladen for bekæmpelse af ukrudt Dækning med ukrudtsdug kan reducere forbruget af herbicider med nær 100 % 3,53 14 Ukrudtsdug i produktion af frugt

bær Ukrudtsdug anvendes til dækning af jordoverfladen for bekæmpelse af ukrudt Dækning med ukrudtsdug kan reducere forbruget af herbicider med nær 100 % 0,73 15 Mekanisk ukrudts-bekæmpelse i frugt-

bær-plantager Mekanisk ukrudtsbekæmpelse i stedet for kemisk ukrudtsbekæmpelse hvor der normalt sprøjtes med herbicider 2-4 gange pr år. Relevant for konventionelle avlere som ikke ønsker at anvende herbicider. Hel eller delvis udskiftning af kemiske midler med mekaniske metoder vil kunne reducere forbruget af herbicider med op til 100 %. 0,73 16 Mekanisk blomsterudtynding i frugttræer Udstyr til mekanisk udtynding af blomster i frugttræer kan helt eller delvist erstatte kemisk udtynding. Relevant for konventionelle avlere som ikke ønsker at anvende kemiske udtyndingsmidler. Udskiftning af kemiske midler med mekaniske metoder vil helt eller delvist kunne reducere forbruget af kemiske udtyndingsmidler med 80-100 %. 0,01 17 Klimastation

software til varsling af sygdomme

skadedyr i frugt-

bæravl Klimastation med tilknyttet software kan time behandlinger med fungicider

insekticider således at antallet af behandinger reduceres med 50-100 % i forhold til plansprøjtning. Forbruget af fungicider

insekticider kan reduceres med 50-100 % i forhold til plansprøjtning. Typisk sprøjtes 15-30 gange om året i en frugtplantage. 5,60 18 Tunneler til dyrkning af bær Lette væksthuse af plast til sæsonforlængelse ved produktion af bær. Overdækning resulterer i et reduceret angreb af svampesygdomme såfremt luftfugtigheden kan styres med ventilation,

i et reduceret angreb af skadedyr hvis der anvendes biologisk bekæmpelse. Ved dyrkning af bærkulturer i tunneller i stedet for på friland kan fungicid-

insekticidforbruget reduceres med 50 %. 3,73 19 Tunneler til dyrkning af grønsager Lette væksthuse af plast til sæsonforlængelse ved produktion af grøntsager. Overdækning resulterer i et reduceret angreb af svampesygdomme såfremt luftfugtigheden kan styres med ventilation,

i et reduceret angreb af skadedyr hvis der anvendes biologisk bekæmpelse. Ved dyrkning af grøntsager i tunneller i stedet for på friland kan fungicid-

insekticidforbruget reduceres med 50 %. 1,81 20 Tabletopsystemer

hængende render til dyrkning af bær Planterne dyrkes i afgrænset medie på smalle borde eller i hængende render Ved tabletop-dyrkning / hængende render er risikoen for svampeangreb reduceret

det skønnes at pesticidforbruget vil kunne reduceres med omkring 30 %. Samtidig vil herbicidforbruget reduceres med 100 %. 2,36 21 Regntag over frugt

bær Regntag (markise) over rækker af frugt

bær reducerer overfladefugtighed

dermed angreb af svampesygdomme. Forbruget af fungicider kan reduceres med 80-100 % i forhold til normal sprøjtning. Typisk sprøjtes 12-25 gange om året. 4,88 22 Varmtvands-behandling til forebyggelse af lagerråd på frugter

bær Bekæmpelse af svampesygdomme på frugter

bær ved dypning eller overbrusning med varmt vand før lagring. Overfladebehandling med varmt vand kan reducere udvikling af lagerråd med 50-90 % . Normalt udføres 2-4 forebyggende fungicidsprøjtninger i marken. Disse kan undlades når metoden med dypning eller overbrusning med varmt vand anvendes. Herved kan pesticidforbruget reduceres med 25 %. 1,36 23 Varmtvands-behandling til forebyggelse af lagerråd på grøntsager Bekæmpelse af svampesygdomme på grøntsager ved dypning eller overbrusning med varmt vand før lagring. Overfladebehandling med varmt vand kan reducere udvikling af lagerråd med 50-90 % . Normalt udføres 2-4 forebyggende fungicidsprøjtninger i marken. Disse kan undlades når metoden med dypning eller overbrusning med varmt vand anvendes. Herved kan pesticidforbruget reduceres med 25 %. 0,41 24 Høstmaskine til skånsom høst af bær Der udvikles løbende nye typer af selvkørende portal-høstere til industribær. Disse nye modeller har nye høstaggregater

teknik, som gør høstprocesserne mere skånsomme,

derfor ikke skader buske

bær så meget som tidligere. Ved en mere skånsom høst vil der f.eks. kunne spares 2 sprøjtninger mod barkgalmyg i solbær. Disse skadedyr tillokkes af fysiske skader på grene

lægger æg i grensårene. Desuden vil der kunne spares 2-3 sprøjtninger mod svampesygdomme, som inficerer sår på grenene. En mere skånsom høst forventes at kunne reducere pesticidforbruget med 40 % i forhold til ældre typer portalhøstere. 2,98 25 CA-lager til frugt Ved lagring i kontrolleret atmosfære (CA) eller ved ultra-lav oxygen (ULO) vil produktionen kunne foregå på et mindre areal, da tab pga lagerråd reduceres. CA-lagring kan reducere mængden af frasorteret høstprodukt med 30-50 % i forhold til almindelig kølelagring. Forbruget af pesticider til produktion af produkter, som kasseres ved klargøring til salg kan reduceres med ca. 40 % ved CA-lagring i forhold til almindelig kølelagring. 2,17 26 CA-lager til grøntsager Ved lagring i kontrolleret atmosfære (CA) eller ved ultra-lav oxygen (ULO) vil produktionen kunne foregå på et mindre areal, da tab pga lagerråd reduceres. CA-lagring kan reducere mængden af frasorteret høstprodukt med 30-50 % i forhold til almindelig kølelagring. Forbruget af pesticider til produktion af produkter, som kasseres ved klargøring til salg kan reduceres med ca. 40 % ved CA-lagring i forhold til almindelig kølelagring. 0,65 27 CA-lagringskasser til frugt I stedet for egentlige CA-lagre kan man placere specielle lagringskasser i et eksisterende kølerum, som derved kan udnyttes til både almindelig lagring

CA-lagring. CA-lagring kan reducere mængden af frasorteret frugt med 30-50 % i forhold til almindelig kølelagring. Forbruget af pesticider til produktion af produkter, som kasseres ved klargøring til salg kan reduceres med ca. 40 % ved CA-lagring i forhold til almindelig kølelagring. 2,17 28 CA-lagringskasser til grøntsager I stedet for egentlige CA-lagre kan man placere specielle lagringskasser i et eksisterende kølerum, som derved kan udnyttes til både almindelig lagring

CA-lagring. CA-lagring kan reducere mængden af frasorteret grønt med 30-50 % i forhold til almindelig kølelagring. Forbruget af pesticider til produktion af produkter, som kasseres ved klargøring til salg kan reduceres med ca. 40 % ved CA-lagring i forhold til almindelig kølelagring. 0,65 29 Rensning af pesticidholdigt spildevand I væksthuse med recirkulering af gødningsvand kan spildevand renses for pesticider ved oxidering med ozon kombineret med aktiv kul eller hydrogen-peroxid i kombination med UV-lys

aktiv kul. Ved udskiftning af pesticidholdigt gødningsvand reduceres udledningen af pesticider til miljøet med 95 % såfremt vandet renses. 0,76 30 Rensning af gødningsvand til recirkulering Udstyr til vandrensning (sandfiltre, UV-anlæg, kobberanlæg, klorid-anlæg, biologiske anlæg), så man undgår smittespredning, når vandet genanvendes. Ved rensning af recirkuleret gødningsvand for svampesygdomme kan fungicidforbruget reduceres med skønsmæssigt 20 % i forhold til ingen rensning. 0,14 Teknologi til vand-reduktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Miljøeffekt (m3 pr ha pr år) 1 Intelligente vandingskanoner Computerstyret vandingsmaskine med mulighed for zone vanding, evt. computerstyring af vandingskanon Zonevanding

vandingsprogram

vandingsdyse afstemt efter forventet afdampning vil med nogen sandsynlighed opnå vandbesparelser på mindst 15%. Det er anslået værdi, ikke på nogen måde bevist i forsøg 173 2 Bomvanding på friland Ved bomvanding spredes vandet fra en række dyser monteret på en bom, der er monteret på hjul

som trækkes langsomt hen over afgrøderne. Bomvanding vil kunne give en besparelse på vand på 25 % i forhold til vandingskanon. 750 3 Drypvanding på friland Ved drypvanding lægges drypslanger på jordoverfladen langs afgrøderækkerne. Drypslangerne kan eventuelt lægges ned i ca. 10 cm dybde. Drypslanger vil kunne give en vandbesparelse på 40 % i forhold til bomvanding

70 % i forhold til vandingskanon. 2.100 4 Vandingsindikator/vandstyringsanlæg Sensorer placeres i jorden flere steder i marken

evt. i flere dybder, samt tilhørende beslutningsstøtte for vanding Vandingssensorer

tilhørende beslutningsstøttesystem vurderes at kunne reducere vandforbrug med ca. 25 % 750 5 Recirkulering af vandingsvand i væksthus-produktion af tomat

agurk Ved vanding tilføres ofte omkring 15 % mere vand end nødvendigt for at sikre sig at alle planter får tilstrækkeligt. Dette overskud kan opsamles

genanvendes,

tab af vand kan herved reduceres. Udstyr vedrører render der muliggør opsamling af drænvand, opsamlingstanke, pumper, mm. Ved recirkulering kan vandforbruget reduceres med ca. 15 % sammenlignet med vanding uden recirkulering hvor der typisk anvendes 1000 L pr m2 ved helårsdyrkning af tomat

agurk. 1.500 6 Recirkulering af vandingsvand i væksthus-

tunnel-produktion af grøntsager

bær Ved vanding tilføres ofte omkring 15 % mere vand end nødvendigt for at sikre sig at alle planter får tilstrækkeligt. Dette overskud kan opsamles

genanvendes,

tab af vand kan herved reduceres. Udstyr vedrører render der muliggør opsamling af drænvand, opsamlingstanke, pumper, mm. Ved recirkulering kan vandforbruget reduceres med ca. 15 % sammenlignet med vanding uden recirkulering hvor der typisk anvendes omkring 500 L pr m2 ved produktion af udplantningsplanter 750 7 Recirkulering af vandingsvand i produktion af udplantningsplanter Ved vanding tilføres ofte omkring 15 % mere vand end nødvendigt for at sikre sig at alle planter får tilstrækkeligt. Dette overskud kan opsamles

genanvendes,

tab af vand kan herved reduceres. Udstyr vedrører render der muliggør opsamling af drænvand, opsamlingstanke, pumper, mm. Ved recirkulering kan vandforbruget reduceres med ca. 15 % sammenlignet med vanding uden recirkulering hvor der typisk anvendes omkring 200 L pr m2 ved produktion af udplantningsplanter 300 8 Rensning af vaskevand Udstyr til rensning af vaskevand Genanvendelse af vaskevand. Skønsmæssigt vil vandforbruget kunne reduceres med 50 % i gennemsnit. Reduktionen variere dog meget 25 Teknologi til økologisk produktion: Investeringer der er berettigede til forhøjet tilskudssats på 60% er markeret i nedenstående tabel. Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Standard miljøeffekt 1 Lugerobot til rækkeafgrøder af grønsager Udstyr med kameraer, der kan genkende afgrødeplanter,

derved få mekaniske lugeaggregater til at undvige afgrødeplanterne. I udplantede kulturer kan lugerobotten reducere behovet for manuel ukrudtsbekæmpelse. Øget økologisk dyrkning 2 Ukrudtsbrænder Primært til anvendelse i langsomspirende kulturer før afgrødens fremspring Virker totalt mod fremspiret frøukrudt. Øget økologisk dyrkning 3 Autostyring af mekanisk ukrudts-bekæmpelse i grøntsager Radrensere udstyret med autostyring

specialredskaber som fingerhjul, skrabepinde, hyppeskær

strigletænder til mekanisk ukrudtsbekæmpelse mellem

i afgrøderækkerne. Fuldstændig bekæmpelse mellem afgrøderækkerne

delvis bekæmpelse i rækkerne. Restukrudt fjernes manuelt. Øget økologisk dyrkning 4 Båndsprøjtning Ved båndsprøjtning med økologisk godkendte midler i rækkeafgrøder (jordbær

grønsager) reduceres det sprøjtede areal. Besparelsen afhænger af dyrkningssystemet. Der opnås en beparelse på ca. 20 % Øget økologisk dyrkning 5 Tunnelsprøjte med recirkulering af sprøjtevæske Sprøjtevæske af økologisk godkendte midler der ikke rammer kultur (træfrugt) opsamles

genbruges. Stærkt afdriftreducerende. Ca. 20 % besparelse på forbrug af øko-sprøjtemidler Øget økologisk dyrkning 6 Sensorafblænding af dyser på tågesprøjter Sensorer registrerer "huller" i plantebestand

lukker for dyse. Størst potentiale i unge kulturer af træ-

buskfrugt

i tidlige vækststadier. Stærkt afdriftsreducerende. Ca. 20% besparelse på øko-sprøjtemidler i træ-

buskfrugt Øget økologisk dyrkning 7 Lugevogn Platform hvor lugepersonale på nemmeste, hurtigste

på mest komfortable vis kan fjerne ukrudt over en eller flere afgrøderækker. Platformene er typiske traktordrevne, men elektriske

selvkørende er markedsført. Øget produktivitet ved øget dyrkningssikkerhed Øget økologisk dyrkning 8 Mekanisk ukrudts-bekæmpelse i frugt-

bær-plantager Mekanisk ukrudtsbekæmpelse Reducerer behovet for manuel ukrudtsbekæmpelse Øget økologisk dyrkning 9 Insektnet

fiberdug Anvendes til dækning af afgrøder gennem hele sæsonen mod flyvende insekter Dækning øger produktionen af salgbart produkt hvorved der opnås en øget ressourceudnyttelse. Endvidere reduceres forbruget af økologisk godkendte bekæmpelsesmidler Øget økologisk dyrkning 10 Ukrudtsdug Ukrudtsdug anvendes til dækning af jordoverfladen for bekæmpelse af ukrudt Dækning med ukrudtsdug kan reducere behovet for mekanisk

manuel ukrudtsbekæmpelse Øget økologisk dyrkning 11 Tunneler til dyrkning af bær

grønsager Lette væksthuse af plast resulterer i et reduceret angreb af svampesygdomme såfremt luftfugtigheden kan styres med ventilation,

i et reduceret angreb af skadedyr hvis der anvendes biologisk bekæmpelse. Resulterer i øget produktion af salgbar vare

bedre kvalitet samt forbedret ressourceudnyttelse (energi, gødning, vand, øko-pesticider) Øget økologisk dyrkning 12 Tabletop-systemer

hængende render til dyrkning af bær Planterne dyrkes i afgrænset medie på smalle borde eller i hængende render Ved tabletop-dyrkning / hængende render er risikoen for svampeangreb reduceret

det skønnes at produktionen kan øges med omkring 30 %. Øget økologisk dyrkning 13 Løvopsamler til frugtplantager Opsamling af gamle blade kan reducere angreb af skurvsvampen året efter. Skurvangreb er den primære årsag til reduceret frugtudbytte

ødelagt salgskvalitet såfremt der ikke sprøjtes. Ved opsamling af løv vil det være muligt at reducere angreb af skurv. Herved kan sprøjtning med øko-midler udelades helt eller delvist. Øget økologisk dyrkning 14 Sorteringsanlæg med NIR-teknologi System baseret på analyse i det nær-infrarøde (NIR) spektrum gør det muligt at detektere defekter inde i frugt eller grønt Et sorteringsanlæg med NIR-teknologi er væsentlig mere automatiseret sammenlignet med referencesituationen hvilket sikrer en optimal produktkvalitet

resulterer i en forbedret ressourceudnyttelse Øget økologisk dyrkning 15 Varmtvands-behandling til forebyggelse af lagerråd på frugter

bær

grønsager Bekæmpelse af svampesygdomme på frugter, bær

grønsager ved dypning eller overbrusning med varmt vand før lagring. Overfladebehandling med varmt vand kan reducere udvikling af lagerråd med 50-90 % hvilket forbedrer ressourceudnyttelsen (energi, gødning, vand, øko-pesticider) via en øget dyrknings-sikkerhed

øget kvalitet Øget økologisk dyrkning 16 Gødevandings-udstyr Ved dyrkning i væksthus (tunnel, plastichus eller glashus)

på friland kan gødningscomputere eller de mere simple dosatroner anvendes til styring af gødningstilførslen. Herved vil det være muligt at undgå over-forsyning med næringsstoffer. Næringsstofforbruget kan reduceres med 10-30 % ved anvendelse af gødningscomputer sammenlignet med udstrøning af fast gødning. Øget økologisk dyrkning 17 Markiser til beskyttelse mod regn Regntag (markise) over rækker af frugt

bær reducerer overfladefugtighed

dermed angreb af svampesygdomme. Resulterer i øget produktion af salgbar vare

bedre kvalitet samt forbedret ressourceudnyttelse (energi, gødning, vand, øko-pesticider) Øget økologisk dyrkning 18 Tørrings-

køleanlæg med varme-genindvinding Ved opvarmning til 30-35 °C i tørringsfasen af økologiske spiseløg er det muligt at hæmme udvikling af svampesygdomme under lagring

dermed forbedre produktkvaliteten

salgbart udbytte. Samtidig reduceres energiforbruget ved en kombineret effektiv affugtnings-teknologi

høj-effektiv varmepumpe-teknologi. Opvarmning til 30-35 °C i tørringsfasen af økologiske spiseløg resulterer i et øget salgbart udbytte på omkring 20-60 % hvorved udnyttelsen af anvendte indsatsfaktorer (energi, gødning, vand, osv.) forbedres. Samtidig reduceres energiforbruget i selve tørringsfasen med omkring 80 %. Øget økologisk dyrkning 19 Klimastation

software til varsling af sygdomme

skadedyr i frugt-

bæravl Klimastation med tilknyttet software kan time behandlinger med økologisk godkendte midler således at antallet af behandinger reduceres. Resulterer i øget produktion af salgbar vare

bedre kvalitet samt forbedret ressourceudnyttelse (energi, gødning, vand, øko-pesticider) Øget økologisk dyrkning 20 Mekanisk blomsterudtynding i frugttræer Traktor-drevet udstyr som kan nedbringe forbruget af tidskrævende håndudtynding med 80-100 %. Øget produktivitet via en større automatisering. Øget økologisk dyrkning 21 Høstmaskine til skånsom høst af bær Der udvikles løbende nye typer af selvkørende portal-høstere til industribær. Disse nye modeller har nye høstaggregater

teknik, som gør høstprocesserne mere skånsomme,

derfor ikke skader buske

bær så meget som tidligere. Ved en mere skånsom høst reduceres angreb af sygdomme

skadedyr. I forhold til ældre typer portalhøstere opnås en øget produktion af salgbar vare

bedre kvalitet. Øget økologisk dyrkning 22 Bedsystem med faste kørespor Teknologien opnås ved en kombination af nyinvesteringer i GPS basereret autostyring

tilpasninger af eksisterende maskiner. Faste kørespor implementeres ved at opbygge et dyrkningssystem, hvor al maskinteknologi

arbejdsgange tilpasses en fast sporbredde baseret på anvendelse af GPS-styring i alle markoperationer. Brugen af faste kørespor (controlled traffic farming) baseret på GPS-automatisering i dyrkningen har vist en forbedret jordstruktur, plantevækst

kvælstofudnyttelse (Dickson & Ritchie, 1996). Disse faktorer er afgørende for et højt udbytte i økologisk produktion. Udbyttet af grønsager ved brug af systemer med faste kørespor har vist en signifikant udbytteforbedring (Vermeulen & Mosquera, 2009). Seneste resultater fra Økospor projektet. Øget økologisk dyrkning 23 CA-lager ¬til frugt

grønsager Ved lagring i kontrolleret atmosfære (CA) eller ved ultra-lav oxygen (ULO) vil produktionen kunne foregå på et mindre areal, da tab pga lagerråd reduceres. CA-lagring kan reducere mængden af frasorteret høstprodukt med 30-50 % i forhold til almindelig kølelagring. Resulterer i øget produktion af salgbar vare

bedre kvalitet samt forbedret ressourceudnyttelse (energi, gødning, vand, øko-pesticider) Øget økologisk dyrkning 24 CA-lagringskasser til frugt

grønsager I stedet for egentlige CA-lagre kan man placere specielle lagringskasser i et eksisterende kølerum, som derved kan udnyttes til både almindelig lagring

CA-lagring. CA-lagring kan reducere mængden af frasorteret frugt med 30-50 % i forhold til almindelig kølelagring. Resulterer i øget produktion af salgbar vare

bedre kvalitet samt forbedret ressourceudnyttelse (energi, gødning, vand, øko-pesticider) Øget økologisk dyrkning 25 Plante-

såmaskiner med GPS-styret sektionskontrol for pelleret øko-gødning Plante-

såmaskiner med gødningsudstyr hvor udmadning af gødning kan åbnes

lukkes sektionsvis vha. GPS-styring I gns for danske markpolygoner vil der kunne opnås ca. 5 % reduktion i utilsigtet overlap som følge af den automatiske åbne

lukke funktion for kombisåmaskiner

plantemaskiner Øget økologisk dyrkning 26 Kompostvender til produktion af kompost PTO drevet maskine som vender kompostmiler. Kompostering foretages i overdækkede miler placeret på fast grund. Etablering af fast grund

pressening til overdækning kan inkluderes i investeringen. Milerne skal omstikkes eller vendes jævnligt for at sikre en optimal omsætning. Komposteringsprocessen tager mellem 3

12 måneder. Teknologien tilbagefører næringstoffer fra organisk stof som er fjernet fra mark, samt fra andre affaldskilder. Typisk tilbageføres ca. 5 tons kompost pr ha pr år. Komposten indeholder typisk 5,6 kg N/ton, 1 kg P/ton

2,7 kg K/ton. Miljøeffekten er afhængig af kapacitet

tilgængelighed for organisk affaldskilder samt af afgrøde hvortil komposten tilføres. Øget økologisk dyrkning 27 Drone Drone

egnet software til visualisering områder med svær ukrudtsdækning

udbyttepotentiale i året via vegetationsindex. Udbyttet af markedsførte software fremkommer dog kun ved tidskrævende manuel registrering via drone data. Brændstofbesparelse ved målrettet Indsats mod områder af marker med begyndende problemer med specielt rodukrudt. Rodukrudt opstår i kolonier

MST rapport

software har registreret behov for bekæmpelse til at opnå 50% reduktion i brændstofforbrug ved mekanisk bekæmpelse af rodukrudt. Beregnet enten 2 gange stubharvning eller gns. for KvikKiller

KvikUp, ca. 15 l/ha (FarmTest 111

bedrenser med stor arbejdsbredde Bortlugning af afgrøder ved forager

i marker med kiler minimeres ved at udstyret automatisk hæver

sænker sektioner på rad-/bedrenser. Øget økologisk produktion på bekostning af pesticidsprøjtet konventionel produktion Øget økologisk dyrkning 29 Udstyr til høst

spredning af grøngødning Høst-

jordbearbejdningsteknologier som findeler

nedmulder mobil grøngødning Øget økologisk produktion på bekostning af konventionel produktion Øget økologisk dyrkning 30 Udstyr for placering af øko-gødnings-udtræk

pelleteret øko-gødning Udstyr til placering af gødning monteres på såmaskinen

gødningsstrengen placeres i en konstant afstand på 5-7 cm fra frøene samtidig med såning Øget økologisk produktion på bekostning af konventionel produktion Øget økologisk dyrkning Teknologi til miljø-

klimavenlig produktion Teknologi Kort beskrivelse af teknologi Miljøeffekt Standard miljøeffekt 1 Bionedbrydelig plast Håndtering

nedmuldning af bionedbrydelig plastik Ved at anvende bionedbrydeligt plastik

nedmulde det med passende maskineri, vil man kunne undgå indsamling

afbrænding Affalds-reduktion 2 Udstyr til opsamling af halm Maskine til skånsom opsamling af halm anvendt som frostbeskyttelse i marker med rodfrugter Ved at genanvende halmen reduceres ressourceforbruget (energi, næringsstoffer, osv.) til produktion af ny halm Øget ressource-udnyttelse 3 Mikser til fremstilling af dyrkningssubstrat Udstyr til fremstilling af substrat som erstatning for spagnum fra højmoser. Alternativ til spagnum der er en begrænset ressource. Alternativer til spagnum kan være fiberfraktionen efter bioforgasning, træfibre eller afdrevet kompost efter champignonfremstilling Alternativ til spagnum der er en begrænset ressource