BEK H#LOKDOK04 B B20180142705 CT000479 205246 Bekendtgørelse om Tilbudsportalen 2018 2018-12-03 2018-12-05 2022-07-08 Historic 1427 Tilbudsportalbekendtgørelsen Lovtidende A 2018-12-05 2019-07-05 A20180004229 2018-01-19 Bekendtgørelse af lov om socialtilsyn A20180111429 2018-08-30 Bekendtgørelse af lov om social service Nej Mai Mercado Lone Larsen Børne- og Socialministeriet Børne- og Socialmin. j. nr. 2018-3768 Social- og Boligministeriet Bekendtgørelse om Tilbudsportalen I medfør af § 14, stk. 8, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1114 af 30. august 2018, og § 22, stk. 3, i lov om socialtilsyn, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 19. januar 2018, fastsættes: Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde § 1. Formålet med Tilbudsportalen er 1) at sikre sammenlignelige og gennemskuelige oplysninger om de registrerede tilbud herunder om tilbuddenes målgrupper, metoder, økonomi herunder takster, resultater samt om tilsynet med tilbuddene og dermed, 2) at styrke kommunernes grundlag for valg af effektive tilbud til den enkelte borger, 3) at bidrage til overblik over udviklingen på det sociale område herunder udviklingen i antal tilbud samt tilbuddenes målgrupper og metoder, 4) at understøtte tilsynsmyndighedernes arbejde og 5) at understøtte lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører. § 2. Tilbudsportalen skal være internetbaseret og tilgængelig, så både myndigheder, leverandører og borgere kan søge oplysninger på portalen. Stk. 2. Indberetninger til Tilbudsportalen skal ske elektronisk og i overensstemmelse med systematikken i den database, der er indrettet dertil. § 3. Tilbudsportalen indeholder oplysninger om følgende typer af kommunale, regionale og private tilbud, jf. § 14, stk. 1, i lov om social service: 1) Særlige dagtilbud efter § 32 i lov om social service. 2) Særlige klubtilbud efter § 36 i lov om social service. 3) Plejefamilier og kommunale plejefamilier efter § 66, stk. 1, nr. 1 og 2, i lov om social service, der er godkendt som generelt egnede af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn, jf. § 66 a, stk. 1, nr. 1, i lov om social service. 4) Opholdssteder og døgninstitutioner efter § 66, stk. 1, nr. 5 og 6, i lov om social service. 5) Efterskoler, frie fagskoler og frie grundskoler med kostafdeling efter § 66, stk. 1, nr. 7, i lov om social service, der har mere end 8 pladser til anbringelse, og som er godkendt som generelt egnede af socialtilsynet efter § 5, stk. 1, i lov om socialtilsyn, jf. § 66, stk. 2, i lov om social service. 6) Tilbud om behandling af stofmisbrugere efter §§ 101 og 101 a i lov om social service. 7) Beskyttet beskæftigelse efter § 103 i lov om social service. 8) Aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i lov om social service. 9) Botilbud, forsorgshjem, kvindekrisecentre m.v. efter §§ 107-110 i lov om social service. 10) Botilbudslignende tilbud som leverer hjælp og støtte efter §§ 83-87, 97, 98 og 102 i lov om social service, som er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn. Stk. 2. Tilbudsportalen indeholder også oplysninger om følgende: 1) Behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter § 141 i sundhedsloven. 2) Friplejeboliger efter lov om friplejeboliger, hvor hjælpen og støtten til borgerne i tilbuddet i væsentligt omfang omfatter støtte efter § 85 i lov om social service. § 4. Er et tilbud sammensat af flere af de typer af tilbud, som er nævnt i § 3, skal dette forhold registreres på Tilbudsportalen. Kapitel 2 Oprettelse af tilbud i Tilbudsportalen samt ansvar for indberetning og godkendelse af oplysninger Tilbud omfattet af socialtilsynet § 5. For kommunale, regionale og private tilbud omfattet af socialtilsynet, jf. § 4, stk. 1, nr. 2-4, i lov om socialtilsyn, opretter socialtilsynet det enkelte tilbud på Tilbudsportalen. Stk. 2. Et tilbud, der er omfattet af stk. 1, skal indberette oplysninger til Tilbudsportalen som nævnt i §§ 11-13. Stk. 3. Socialtilsynet godkender de oplysninger, som et tilbud, der er omfattet af stk. 1, har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Socialtilsynet har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud. Stk. 4. Oplysninger om et nyt tilbud, der er omfattet af stk. 1, offentliggøres, når socialtilsynet har godkendt tilbuddet med eller uden vilkår efter § 5 i lov om socialtilsyn. Kommunale og regionale tilbud, der ikke er omfattet af socialtilsynet § 6. For kommunale og regionale tilbud efter lov om social service, som ikke er omfattet af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, opretter den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som er driftsherre af tilbuddet, det enkelte tilbud på Tilbudsportalen. Stk. 2. Et tilbud, der er omfattet af stk. 1, skal indberette oplysninger som nævnt i §§ 11-13. Stk. 3. Den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som er driftsherre af et tilbud, der er omfattet af stk. 1, godkender de oplysninger, som tilbuddet har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud. Private tilbud, der ikke er omfattet af socialtilsynet § 7. For private tilbud efter lov om social service, der ikke er omfattet af § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, opretter den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som fører det generelle driftsorienterede tilsyn med tilbuddet, jf. § 5, stk. 7, eller § 148 a i lov om social service, det enkelte tilbud på Tilbudsportalen. Stk. 2. Et tilbud, der er omfattet af stk. 1, skal indberette oplysninger som nævnt i §§ 11-13. Stk. 3. Den kommunalbestyrelse eller det regionsråd, som fører det generelle driftsorienterede tilsyn med et tilbud, der er omfattet af stk. 1, godkender de oplysninger, som tilbuddet har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Kommunalbestyrelsen eller regionsrådet har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud. Friplejeboliger § 8. For friplejeboliger omfattet af § 3, stk. 2, nr. 2, opretter kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen det enkelte tilbud på Tilbudsportalen. Stk. 2. Et tilbud, der er omfattet af stk. 1, skal indberette oplysninger som nævnt i § 11-13. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor et tilbud omfattet af stk. 1 er beliggende, godkender de oplysninger, som tilbuddet har indberettet til Tilbudsportalen, jf. stk. 2, inden oplysningerne offentliggøres. Kommunalbestyrelsen har desuden adgang til at indberette oplysninger om det enkelte tilbud. Stk. 4. Oplysninger om nye friplejeboliger skal senest registreres i Tilbudsportalen på ibrugtagelsestidspunktet for boligerne. Nedlæggelse eller ophør af et tilbud § 9. Nedlægges et tilbud, der er registreret på Tilbudsportalen, eller bortfalder et tilbuds godkendelse, jf. § 5, stk. 8, i lov om socialtilsyn, skal den myndighed, der har ansvaret for oprettelsen af tilbuddet på Tilbudsportalen, jf. §§ 5-8, snarest muligt fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen. Stk. 2. Har socialtilsynet, jf. § 5, stk. 7, i lov om socialtilsyn, truffet afgørelse om ophør af godkendelsen af et tilbud som nævnt i § 4, stk. 1, i lov om socialtilsyn, herunder en generelt godkendt plejefamilie eller kommunal plejefamilie, skal socialtilsynet fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen snarest muligt, efter at fristen for ophør af godkendelsen, jf. § 4, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse om socialtilsyn, og fristen for at påklage socialtilsynets afgørelse til Ankestyrelsen, jf. § 19 i lov om socialtilsyn, er udløbet, hvis 1) afgørelsen ikke er blevet påklaget, jf. dog stk. 3, eller 2) afgørelsen er blevet påklaget, og Ankestyrelsen har stadfæstet socialtilsynets afgørelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Har socialtilsynet eller Ankestyrelsen truffet afgørelse om at iværksætte afgørelsen straks, jf. § 19, stk. 2, 2. pkt., i lov om socialtilsyn, skal socialtilsynet fjerne tilbuddet fra Tilbudsportalen snarest muligt, efter at afgørelsen om at iværksætte afgørelsen straks er truffet. Kapitel 3 Indberetning af oplysninger § 10. Socialtilsyn, kommunalbestyrelser og regionsråd påser, at de indberettede og offentliggjorte oplysninger om det enkelte tilbud, jf. §§ 5-8, er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Stk. 2. Tilbud, socialtilsyn, kommunalbestyrelser og regionsråd, jf. §§ 5-8, skal løbende indberette oplysninger til Tilbudsportalen om nye tilbud, jf. § 3, eller ændringer i allerede eksisterende tilbud. Stk. 3. Et tilbud har ikke krav på, at andre oplysninger end dem, der er nævnt i §§ 11-13, skal fremgå af Tilbudsportalen. Oplysningstyper § 11. De oplysninger, der skal indberettes om tilbuddene, omfatter afhængig af tilbuddets karakter følgende, jf. dog § 13, stk. 1, om behandlingstilbud til alkoholmisbrugere efter § 141 i sundhedsloven og § 15 om plejefamilier og kommunale plejefamilier, der er godkendt som generelt egnede: 1) Organisatoriske forhold og stamdata:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.