← Danmark

lta/2018/1582

BEK H#LOKDOK04 B B20180158205 AK001406 205912 Bekendtgørelse om fremme af integritet i idrætten 2018 2018-12-17 2018-12-19 2019-12-18 Historic 1582 Lovtidende A 2018-12-19 2019-12-17 A20150116829 2015-10-07 Bekendtgørelse af lov om fremme af integritet i idrætten Nej Mette Bock Per Nylykke Kulturministeriet Kulturmin., j.nr.18/03665 Kulturministeriet Kulturministeriet Bekendtgørelse om fremme af integritet i idrætten I medfør af § 1, § 8, § 9, stk. 3, § 9 b, stk. 4, og § 10 a i lov om fremme af integritet i idrætten, jf. lovbekendtgørelse nr. 1168 af 7. oktober 2015, fastsættes: Definition af doping § 1. Som doping betragtes de stoffer og metoder, der fremgår af bilag 1, som er en oversættelse af World Anti-Doping Agencys (WADAs) dopingliste for 2019. Stk. 2. For parter, som har indgået aftale om dopingkontrol med Anti Doping Danmark i henhold til § 9 i lov om fremme af integritet i idrætten, kan det i aftalen bestemmes, at forbudte stoffer og metoder er begrænset til stoffer og metoder omfattet af lov om forbud mod visse dopingmidler. Tilskudsbetingelser for idrætsorganisationer og -foreninger § 2. Det er en forudsætning for ydelse af tilskud i medfør af lov om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri til Team Danmark, Danmarks Idrætsforbund, DGI og Dansk Firmaidrætsforbund, at organisationerne indfører og håndhæver regler om dopingkontrol og -sanktioner i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bilag 2, som er en oversættelse af World Anti-Doping Code, dog undtaget § 4 nedenfor. På motionsområdet kan der indføres regler, som afviger fra bilag 2. Team Danmark og de tre førnævnte idrætsorganisationer skal gøre det til en betingelse for ydelse af tilskud til idrætsforeninger eller forbund m.v. og til individuelle idrætsudøvere, at disse overholder de nævnte dopingregler. Stk. 2. Det er en forudsætning for ydelse af tilskud i medfør af lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde m.v. (folkeoplysningsloven) til idrætsorganisationer og -foreninger samt andre foreninger, hvor der foregår en idrætslig aktivitet for udøveren, at foreningen/organisationen overholder de i stk. 1 nævnte regler om dopingkontrol og -sanktioner. Det er ligeledes en forudsætning for anvisning af lokaler og udendørsanlæg i medfør af folkeoplysningsloven, at foreningen/organisationen overholder de i stk. 1 nævnte regler om dopingkontrol og -sanktioner. Stk. 3. Økonomiske tilskud som nævnt i stk. 1 og 2 kan reduceres eller bortfalde i tilfælde af overtrædelse af de i stk. 1 nævnte regler om dopingkontrol og -sanktioner. Bortfald eller reduktion skal afvejes i forhold til omfanget og karakteren af den pågældende overtrædelse af reglerne. Anti Doping Danmarks samarbejdsaftaler med andre idrætsmiljøer § 3. Anti Doping Danmark skal søge at indgå samarbejdsaftaler med motions- og fitnesscentre og andre private eller offentlige institutioner, virksomheder m.v., som tilbyder idrætsaktiviteter eller hermed beslægtede aktiviteter, samt foreninger og sammenslutninger af idrætsudøvere uden tilknytning til de i § 2 nævnte idrætsorganisationer. Efter lovens § 11 kan Anti Doping Danmark opkræve gebyrer for ydelser i henhold til samarbejdsaftalerne. Stk. 2. I samarbejdsaftalerne skal doping defineres i overensstemmelse med § 1. De i samarbejdsaftalerne fastsatte regler om dopingkontrol og -sanktioner skal være i overensstemmelse med bilag 2, dog undtaget bestemmelsen om analyse af test, som reguleres efter § 4. Stk. 3. I samarbejdsaftalerne skal der fastsættes nærmere regler om gennemførelse af dopingkontroller og om, at institutionen, virksomheden eller sammenslutningen m.v. skal gøre sine kunder, medlemmer m.v. bekendt med konsekvenserne af indgåelsen af samarbejdsaftalen. Stk. 4. Indgåede samarbejdsaftaler forelægges kulturministeren til orientering. Analyse af dopingtest foretaget i bredde- og motionsidrætten § 4. Dopingtest foretaget i bredde- og motionsidrætten skal analyseres på et WADA-akkrediteret laboratorium eller på et laboratorium, som Anti Doping Danmark vurderer, opfylder tilsvarende krav om kvalitet, sikkerhed og anonymitet. Appel af dopingsanktioner i bredde- og motionsidrætten § 5. Afgørelser om idømmelse af dopingsanktioner i bredde- og motionsidrætten kan indbringes for Danmarks Idrætsforbunds Appelinstans, i det omfang det følger af en samarbejdsaftale mellem Danmarks Idrætsforbund og Anti Doping Danmark. Ved indgåelse af en samarbejdsaftale i henhold til § 3 kan der dog i aftalen dispenseres fra denne bestemmelse. Register over dopingsanktionerede § 6. Anti Doping Danmark opretter og opdaterer løbende et elektronisk register, der indeholder oplysninger om gældende dopingsanktioner. Stk. 2. Registeret indeholder oplysninger om navn, cpr-nummer samt data om den idømte sanktion, herunder sanktionens varighed, udløbsdato samt årsag til idømmelse. Oplysninger om cpr-nummer skal være krypterede og må alene indgå i registeret for at sikre entydig identifikation af den person, der søges oplysninger om. Oplysning om cpr-nummer må ikke offentliggøres. Stk. 3. Registeret skal være elektronisk tilgængeligt for de idrætsorganisationer og -foreninger samt andre parter, som har indgået en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark om bekæmpelse af doping, jf. § 3. Registeret skal gøre det muligt ved indtastning af et cpr-nummer at få oplyst, om den pågældende er idømt en dopingsanktion, samt i bekræftende fald varigheden af sanktionen. Øvrige oplysninger om dopingsanktionen er ikke tilgængelige via elektronisk søgning. Registerets svar skal afspejle, om sanktionen er idømt i et motions- og fitnesscenter, eller i foreningsregi eller andre idrætsmiljøer, herunder om der er tale om en suspensionsperiode forud for nævnsbehandling af en dopingsag. Stk. 4. Oplysninger vedrørende dopingsanktioner og deres varighed for konkrete personer er ikke tilgængelige for de i stk. 3 nævnte parter efter sanktionens udløb. Stk. 5. Anti Doping Danmark fastsætter standardvilkår for brug og håndtering af oplysninger, herunder vilkår om, at oplysningerne kun kan videregives til en afgrænset personkreds inden for de idrætsorganisationer og -foreninger samt andre parter, som har indgået en samarbejdsaftale med Anti Doping Danmark om bekæmpelse af doping. Stk. 6. Parter, som idømmer dopingsanktioner i overensstemmelse med de regler, der fremgår af bilag 2, har pligt til at indberette oplysninger om nye dopingsanktioner, herunder de i stk. 2 nævnte oplysninger, til Anti Doping Danmark. Indberetningen skal ske samtidig med sanktionens idømmelse. Bekæmpelse af manipulation af idrætskonkurrencer § 7. Sekretariatet for den nationale platform til bekæmpelse af matchfixing er placeret hos Anti Doping Danmark. Ikrafttræden § 8. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2019. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1466 af 11. december 2017 om fremme af integritet i idrætten ophæves. Bilag 1 Dopinglisten 2019 I overensstemmelse med artikel 4.2.2 i Det Internationale Kodeks for Antidoping skal alle forbudte stoffer betragtes som ’Specificerede stoffer’ – bortset fra stoffer i dopinggrupperne S1, S2, S4. 4, S4. 5, S6. a og forbudte metoder M1, M2 og M3. Forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence) S0. Ikke godkendte stoffer S1. Anabole stoffer S2. Peptidhormoner, vækstfaktorer, relaterede stoffer og mimetics S3. Beta-2-agonister S4. Hormonelle og metaboliske modulatorer S5. Diuretika og sløringsstoffer M1. Manipulation af blod og blodkomponenter M2. Kemisk og fysisk manipulation M3. Gendoping Forbudt i konkurrence S6. Stimulerende stoffer S7. Narkotika S8. Cannabinoider S9. Glukokortikoider Forbudte i visse idrætsgrene P1. Beta-blokkere Forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence) S0. Ikke godkendte stoffer Ethvert farmakologisk stof, som ikke er nævnt i nogen af de nedenstående grupper på Dopinglisten, og som ikke er godkendt af nogen lægemiddelmyndigheder til humant brug (f.eks. medicin under udvikling i prækliniske eller kliniske forsøg eller stoppede forsøg, designerstoffer og stoffer kun godkendt til veterinær brug), er altid forbudt. Dette gælder til enhver tid (i og uden for konkurrence). S1. Anabole stoffer Anabole stoffer er forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence) 1. Anabole androgene steroider (AAS) a. eksogene* AAS omfatter: 1-androstenediol (5α-androst-1-ene-3β,17β-diol), 1-androstenedion (5α-androst-1-ene-3,17-dion), 1-androsterone (3α-hydroxy-5α-androst-1-ene-17-one), bolandiol (estr-4-ene-3β,17β-diol), bolasteron , calusteron , clostebol , danazol ([1,2]oxazolo[4’, 5’:2,3]pregna-4-en-20-yn-17α-ol), dehydrochlormethyltestosteron (4-chloro-17β-hydroxy-17α-methylandrosta-1,4-dien-3-one), desoxymethyltestosteron (17α-methyl-5α-androst-2-en-17β-ol og 17α-methyl-5α-androst-3-en-17β-ol), drostanolon , ethylestrenol (19-norpregna-4-en-17α -ol), fluoxymesteron , formebolon , furazabol (17α-methyl[1,2,5]oxadiazolo[3’,4’:2,3]-5α-androstan-17β-ol), gestrinon , 4-hydroxytestosteron (4,17β-dihydroxyandrost-4-en-3-one), mestanolon , mesterolon , metenolon , methandienon (17β-hydroxy-17α-methylandrosta-1,4-dien-3-one), methandriol , methasteron (17β-hydroxy-2α,17α-dimethyl-5α-androstan-3-one), methyldienolon (17β-hydroxy-17α-methylestra-4,9-dien-3-one), methyl-1-testosteron (17β-hydroxy-17α-methyl-5α-androst-1-en-3-one), methylnortestosteron (17β-hydroxy-17α-methylestr-4-en-3-one), methyltestosteron , metribolon (methyltrienolone, 17β-hydroxy-17α-methylestra-4,9,11-trien-3-one), miboleron , norboleton , norclostebol , noret-handrolon , oxabolon , oxandrolon , oxymesteron , oxymetholon , prostanozol (17β-[(tetrahydropyran-2-yl)oxy]-1’H-pyrazolo[3,4:2,3]-5α-androstan), quinbolon , stanozolol , stenbolon , 1-testosteron (17β-hydroxy-5α-androst-1-en-3-one), tetrahydrogestrinon (17-hydroxy-18a-homo-19-nor-17α-pregna-4,9,11-trien-3-one), trenbolon (17β-hydroxyestr-4,9,11-trien-3-one) og andre stoffer med lignende kemisk struktur eller lignende biologisk(

  1. e)effekt(er). b. endogene**AAS og deres metabolitter og isomerer, når det er tilført udefra, inklusive, men ikke begrænset til: 4-androstenediol (androst-4-ene-3β,17β-diol), 4-hydroxytestosterone (4,17β-dihydroxyandrost-4-en-3-one), 5-androstenedione (androst-5-ene-3,17-dione), 7α-hydroxy-DHEA; 7β-hydroxy-DHEA; 7-keto-DHEA , 19-norandrostenediol (estr-4-ene-3,17-diol), 19-norandrostenedion (estr-4-ene-3,17-dion), androstanolone (5α-dihydrotestosterone, 17β-hydroxy-5α-androstan-3-one), androstenediol (androst-5-ene-3β, 17β-diol), androstenedion (androst-4-ene-3,17-dion), boldenon , boldion (and-rosta-1,4-diene-3,17-dion), epiandrosterone (3β-hydroxy-5α-androstan-17-one), epi-dihydrotestosterone (17β-hydroxy-5β-androstan-3-one), epitestosterone, nandrolon (19-nortestosteron), prasteron (dehydroepiandrosteron, DHEA, 3β-hydroxyandrost-5-en-17-one), testosteron. 2. Andre anabole stoffer Inklusive, men ikke begrænset til: Clenbuterol , selektive androgen receptor modulatorer [ SARMs , f.eks. andarin , LGD-4033 , enobosarm (ostarin) og RAD104], tibolon , zeranol og zilpaterol . Forklaringer til de to ovennævnte sektioner: * ’eksogene’ refererer til stoffer, der normalt ikke produceres naturligt i kroppen. ** ’endogene’ refererer til stoffer, der normalt produceres naturligt i kroppen. S2. Peptidhormoner, vækstfaktorer, relaterede stoffer og mimetics Følgende stoffer og andre stoffer med lignende kemisk struktur eller lignende biologisk effekt(
  2. er)er forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence): 1. Erytropoietiner og stoffer med indflydelse på erytropoiesen, inklusive, men ikke begrænset til: 1.1 Erytropoietin-receptor agonister , f.eks. darbepoietin (dEPO), erytropoietiner (EPO), EPO-baserede konstruktioner (EPO-Fc, methoxy polyethylen glycol-epoietin beta (CERA)), EPO-mimetic konstruktioner (f.eks. CNTO-530, peginesatide). 1.2 Hypoxia-inducible factor (HIF) aktiverende stoffer , f.eks. argon , kobolt , daprodustat (GSK1278863), molidustat (BAY 85-3934), roxadustat (FG4592), vadadustat (AKB-6548) og xenon . 1.3 GATA-hæmmere , f.eks. K-11706 . 1.4 TGF-beta (TGF-β) hæmmere , f.eks. Luspatercept og Sotatercept . 1.5 Innate repair receptor agonister , f.eks. asialo EPO og carbamyleret EPO (CEPO) 2. Peptidhormoner og deres ’releasing factors’ 2.1 Choriongonadotropiner (CG) og Luteiniserende Hormon (LH) og deres ’releasing factors’ i mænd, f.eks. buserelin , desmorelin , gonadorelin , goserelin , leuprorelin , nafarelin og triptorelin . 2.2 Kortikotropiner og deres ’releasing factors’, f.eks. corticorelin . 2.3 Væksthormon (GH) , dets fragmenter og ’releasing factors’, inklusive, men ikke begrænset til væksthormonfragmenter, f.eks. AOD-9604 og hGH 176-191 , væksthormonfrigivende hormon (GHRH) og dets analoger, f.eks. CJC-1293 , CJC-1295 , sermorelin og tesamorelin, væksthormon secretagogue’er (GHS), f.eks. lenomorelin ( ghrelin) og dets mimetics , f.eks. anamorelin , ipamorelin, macimorelin og tabimorelin , væksthormonfrigivende peptider (GHRPs), f.eks. alexamorelin , GHRP-1 , GHRP-2 (pralmorelin), GHRP-3 , GHRP-4 , GHRP-5 , GHRP-6 og examorelin (hexarelin). 3. Vækstfaktorer og vækstfaktormodulatorer , inklusive, men ikke begrænset til fibroblast vækstfaktorer (FGFs), hepatocyt vækstfaktor (HGF), insulinlignende vækstfaktor 1 (IGF-1) og dets analoger, mekano vækstfaktorer (MGFs), pladederiveret vækstfaktor (PDGF), Thymosin-β4 og dets derivater, f.eks. TB - 500 og vaskulær endotel vækstfaktor (VEGF) og andre vækstfaktorer eller vækstfaktormodulatorer, der påvirker muskel, sene eller ledbånds proteinsyntese/nedbrydning, vaskularisering, energiforbrug, regenerativ kapacitet eller fibertypeskift. S3. Beta-2-agonister Alle selektive og ikke-selektive beta-2-agonister , inklusive alle optiske isomere , er forbudte til enhver tid (i og uden for konkurrence), inklusive, men ikke begrænset til: Fenoterol , formoterol , higenamine , indacaterol , olodaterol , procaterol , reproterol , salbutamol , salmeterol , terbutalin , tulobuterol, tretoquinol (trimetoquinol) og vilanterol . Bortset fra: - Inhaleret salbutamol (maksimum 1.600 mikrogram over 24 timer opdelt i mindre doser, dog maksimum 800 mikrogram over 12 timer beregnet fra første dosis) - Inhaleret formoterol (maximum indgivet dosis 54 mikrogram over 24 timer) - Inhaleret salmeterol (maximum 200 mikrogram over 24 timer) Tilstedeværelsen i urinen af salbutamol >1.000 ng/ml eller formoterol >40 ng/ml er ikke foreneligt med terapeutisk brug af stoffet og vil blive betragtet som et forbudt analytisk fund, med mindre idrætsudøveren kan bevise – gennem et kontrolleret farmakokinetisk studie/undersøgelse – at det unormale fund var en konsekvens af en inhaleret terapeutisk dosis op til det det maksimalt tilladte defineret i ovenstående. S4. Hormonelle og metaboliske modulatorer Følgende hormoner og metaboliske modulatorer er forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence): 1. Aromatase hæmmere , inklusive, men ikke begrænset til: 2-Androstenol (5α-androst-2-en-17-ol), 2-Androstenone (5α-androst-2-en-17-one), 3-Androstenol (5α-androst-3-en-17-ol), 3-Androstenone (5α-androst-3-en-17-one); 4-androstene-3,6,17 trione (6-oxo), aminoglutethimid , anastrozol , androsta-1,4,6-triene-3,17-dion (androstatrienedion), androsta-3,5-diene-7,17-dione (arimistane), exemestan , formestan , letrozol og testolacton . 2. Selektive østrogen receptor modulatorer (SERMs), inklusive, men ikke begrænset til: raloxifen , tamoxifen og toremifen . 3. Andre anti-østrogene stoffer , inklusive, men ikke begrænset til: clomifen , cyclofenil og fulvestrant . 4. Stoffer der forhindrer aktivering af activin receptor IIB, inklusive, men ikke begrænset til: activin A-neutraliserende antistoffer , activin receptor IIB competitors , f.eks. decoy activin receptorer (f.eks. ACE-031), anti-activin receptor IIB antistoffer (f.eks. bimagrumab), myostatinhæmmere, f.eks. myostatin-neutraliserende antistoffer (f.eks. domagrozumab, landogrozumab, stamulumab), myostatin-bindende proteiner (f.eks. follistatin, myostatin propeptid), stoffer som reducerer eller fjerner ekspressionen af myostatin. 5. Metaboliske modulatorer : 5.1. Aktivatorer af AMP-aktiveret protein kinase (AMPK), f.eks. AICAR , SR9009 og peroxisome proliferator aktiveret receptor δ (PPARδ) agonister , f.eks. 2-(2-methyl-4-((4-methyl-2-(4-(trifluoromethyl)phenyl)thiazol-5-yl)methylthio)phenoxy) acetic acid (GW1516, GW501516) 5.2 Insuliner og insulin-mimetics 5.3 Meldonium 5.4 Trimetazidin S5. Diuretika og sløringsstoffer Følgende diuretika og sløringsstoffer er forbudte til enhver tid (i og uden for konkurrence), hvilket andre stoffer med samme kemiske struktur eller samme biologiske effekt(
  3. er)også er. De inkluderer, men er ikke begrænset til: Desmopressin , probenecid , plasma expanders , f.eks. intravenøs administration af albumin , dextran , hydroxyethylstivelse og mannitol . Acetazolamid , amilorid , bumetanid , canrenon , chlortalidon , etacrynsyre , furosemid , indapamid , metolazon , spironolacton , thiazider , f.eks. bendroflumethiazid , chlorothiazid og hydrochlorthiazid , triamteren og vaptaner , f.eks. tolvaptan . Undtagen: - Drosperinon, pamabrom og optalmisk brug af kulsyreanhydrase hæmmere (f.eks. dorzolamid og brinzolamid). - Lokal administration af felypressin i forbindelse med bedøvelse hos tandlæge. Hvis et diuretika eller sløringsstof konstateres i en idrætsudøvers prøve sammen med et af følgende stoffer, som er underlagt grænseværdier (formoterol, salbutamol, cathin, efedrin, methylefedrin og pseudoefedrin), vil det henholdsvis i konkurrence eller til enhver tid afhængigt af hvilke regler, der gælder for det pågældende stof, blive anset som en overtrædelse uanset mængden af stoffet, med mindre idrætsudøveren har en godkendt medicinsk dispensation (TUE) for dette stof samt for det pågældende diuretika eller sløringsstof. M1. Manipulation af blod og blodkomponenter Følgende er forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence): 1. Administration eller genindførsel af enhver mængde af autologt, allogenisk (homologt) eller heterologt blod eller røde blodcelleprodukter af enhver oprindelse i kredsløbet. 2. Kunstig forøgelse af optagelsen af ilt, transport eller levering af ilt, inklusive, men ikke begrænset til: Perfluorokemikalier , efaproxiral (RSR13) og modificerede hæmoglobinprodukter, f.eks. hæmoglobinbaseret bloderstatninger , mikroindkapslede hæmoglobinprodukter , bortset fra inhaleret supplerende ilt. 3. Enhver form for intravaskulær manipulation af blodet eller blodkomponenter med fysiske eller kemiske metoder eller midler. M2. Kemisk og fysisk manipulation Følgende er forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence): 1. Manipulation eller forsøg på manipulation med det formål at ændre integriteten og gyldigheden af prøver indsamlet ved en dopingkontrol. Dette inkluderer, men er ikke begrænset til udskiftning af urin og/eller ændring af urin, f.eks. proteaser. 2. Intravenøs infusion og/eller indsprøjtninger af mere end 100 ml over 12 timer er forbudt med undtagelse af lovligt modtaget behandling på et hospital, kirurgiske procedurer eller kliniske diagnostiske undersøgelser. M3. Gen- og celledoping Følgende – med potentialet til at forøge præstationsevnen – er forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence): 1. Brugen af polymerer, nukleinsyrer eller nukleinsyreanaloger. 2. Brugen af gen-ændrende stoffer designet til at ændre genomsekvenser og/eller transkriptionel, posttranskriptionel eller epigenetisk regulering af gen-ekspressionen. 3. Administration af normale eller gen-modificerede celler. Forbudt i konkurrence S6. Stimulerende stoffer Alle stimulerende stoffer , inklusive alle optiske isomere , f.eks. d- og l- , hvor det er relevant, er forbudte i konkurrence. Stimulerende stoffer inkluderer: a. Ikke specificerede stimulerende stoffer: Adrafinil , amfepramon , amfetamin , amfetaminil , amifenazol , benfluorex , benzylpiperazin , bromantan , clobenzorex , cropropamide , crotetamid , fencamin , fenetyllin , fenfluramin , fenproporex , fonturacetam [4-phenylpiracetam (carphedon)], furfenorex , kokain , lisdexamfetamin , mefenorex , mefentermin , mesocarb , methamfetamin (d-), p-methylamfetamin , modafinil , norfenfluramin , phendimetrazin , phentermin , prenylamin og prolintan . Et stimulerende stof, der ikke er specifikt listet i ovennævnte sektion, er et specificeret stof. b. Specificerede stimulerende stoffer Inklusive, men ikke begrænset til: 3-methylhexan-2-amine (1,2-dimethylpentylamine), 4-methylhexan-2-amine (methylhexanamin), 4-methylpentan-2-amine (1,3-dimethylbutylamine), 5-methylhexan-2-amine (1,4-dimethylpentylamine), benzfetamin , cathin **; cathinon og dets analoger, f.eks. mephedron , methedron og α-pyrrolidinovalerophenon , dimetamfetamin ( dimethylamfetamin), efedrin ***, epinefrin **** (adrenalin), etamivan , etilamfetamin , etilefrin , famprofazon , fenbutrazat , fencamfamin , heptaminol , hydroxyamfetamin (parahydroxyamfe-tamin), isomethepten , levmetamfetamin , meclofenoxate , methylenedioxymetamfetamin , methylefedrin ***, methylphenidat , nikethamid , norfenefrin , octopamin , oxilofrin (methylsynefrin), pemolin , pentetrazol , phenethylamin og dets derivater, phenmetrazin , phenpromethamin , propylhexedrin , pseudoefedrin *****, selegilin , sibutramin , stryknin , tenamfetamin (methylenedioxyamfetamin), tuaminoheptan og andre stoffer med lignende kemisk struktur eller lignende biologisk effekt(er). Undtagen: Clonidin, imidazolderivater til topisk eller oftalmologisk brug og de stimulerende stoffer inkluderet i 2019 Monitoring Program*. * Bupropion, koffein, nikotin, phenylefrin, phenylpropanolamin, pipradol og synefrin: Disse stoffer er inkluderet i 2019 Monitoring Program og er ikke at betragte som forbudte stoffer. ** Cathin: Forbudt, hvis koncentrationen i urinen er større end 5 mikrogram pr. milliliter. *** Efedrin og methylefedrin: Forbudt, når koncentrationen af en af dem er større end 10 mikrogram pr. milliliter. **** Epinefrin (adrenalin): Ikke forbudt ved lokal brug, f.eks. nasal, oftalmologisk eller co-administration med lokalbedøvende stoffer. ***** Pseudoefedrin: Forbudt, når koncentrationen i urinen er større end 150 mikrogram pr. milliliter. S7. Narkotika Følgende stoffer er forbudt i konkurrence: Buprenorfin , dextromoramid , diamorfin (heroin), fentanyl og dets derivater, hydromorphon , methadon , morfin nicomorfin , oxycodon , oxymorphon , pentazocin og pethidin . S8. Cannabinoider Følgende cannabinoider er forbudt i konkurrence: Naturlige cannabinoider , f.eks. cannabis , hash og marihuana . Syntetiske cannabinoider , f.eks. Δ9 tetrahydrocannabinol (THC) og andre cannibismimetics. Undtagen: Cannabidiol S9. Glukokortikoider Alle glukokortikoider er forbudt i konkurrence, hvis de indtages oralt, intravenøst, intramuskulært eller rektalt, inklusive, men ikke begrænset til: betamethason , budesonid , kortison , deflazacort , dexamethason , fluticason , hydrokortison , methylprednisolon , prednisolon , prednison og triamcinolon . Forbudte i visse idrætsgrene P1. Beta-blokkere Beta-blokkere er forbudt i visse idrætsgrene. I nogle idrætsgrene er beta-blokkere forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence), men det i andre alene er forbudt i konkurrence. Beta-blokkere er forbudt til enhver tid (i og uden for konkurrence) i følgende idrætter: - Bueskydning (WA) - Skydning (ISSF, IPC) Beta-blokkere er forbudt i konkurrence i følgende idrætter: - Automobilsport (FIA) - Billard (alle discipliner) (WCBS) - Dart (WDF) - Golf (IGF) - Ski/Snowboarding (FIS) i skihop, free style aerials/halfpipe og snowboard halfpipe/big air - Undervandssport (CMAS) i fridykning med konstantvægt med og uden finner, dynamisk fridykning med og uden finner, free immersion-dykning, Jump Blue-dykning, undervandsjagt, statisk dykning, målskydning og variabelvægt-dykning. Beta-blokkere omfatter, men er ikke begrænset til : Acebutolol , alprenolol , atenolol , betaxolol , bisoprolol , bunolol , carteolol , carvedilol , celiprolol , esmolol , labetalol , metipranolol , metoprolol , nadolol , oxprenolol , pindolol , propranolol , sotalol og timolol . Bilag 2 Det internationale kodeks for antidoping DEL ET DOPINGKONTROL INDLEDNING Del 1 i kodekset indeholder specifikke antidopingregler og -principper, der skal overholdes af organisationer med ansvar for vedtagelse, implementering eller gennemtvingelse af antidopingregler inden for deres bemyndigelse, f.eks. Den Internationale Olympiske Komité, Den Internationale Paralympiske Komité, internationale forbund, nationale olympiske og paralympiske komitéer, organisationer for større idrætsarrangementer og nationale antidopingorganisationer. Alle sådanne organisationer betegnes tilsammen antidopingorganisationer . Alle kodeksets bestemmelser er i realiteten obligatoriske og skal overholdes af hver antidopingorganisation og idrætsudøver eller anden person. Kodekset erstatter eller eliminerer imidlertid ikke behovet for omfattende antidopingregler, der skal vedtages af hver enkelt antidopingorganisation . Mens nogle bestemmelser i kodekset skal indarbejdes uden væsentlige ændringer i hver enkelt antidopingorganisations egne antidopingregler, opstiller andre bestemmelser i kodekset obligatoriske retningslinjer, der muliggør fleksibilitet i hver enkelt antidopingorganisations formulering af regler, eller opstiller krav, der skal overholdes af hver enkelt antidopingorganisation , men som ikke nødvendigvis skal gentages i de enkelte organisationers egne antidopingregler. [Kommentar: De artikler i kodekset, der skal indarbejdes i hver enkelt antidopingorganisations regler uden væsentlige ændringer, er anført i artikel 23.2.2. Det er f.eks. afgørende med henblik på harmoniseringen, at alle underskrivende parter baserer deres afgørelser på den samme liste over overtrædelser af antidopingreglerne, de samme bevisbyrder og pålægger de samme konsekvenser for de samme overtrædelser af antidopingreglerne. Disse regler skal være de samme, uanset om der afholdes en høring ved et internationalt forbund, på nationalt plan eller ved Court of Arbitration for Sport (CAS). Kodeksbestemmelser, der ikke er anført i artikel 23.2.2, er alligevel obligatoriske i realiteten, selvom en antidopingorganisation ikke er forpligtet til at indarbejde dem ordret. Disse bestemmelser falder generelt ind under to kategorier. For det første pålægger nogle bestemmelser antidopingorganisationerne at tage visse skridt, men det er ikke nødvendigt at gentage bestemmelsen i antidopingorganisationens egne antidopingregler. For eksempel skal hver enkelt antidopingorganisation planlægge og gennemføre prøvetagning i henhold til artikel 5, men det er ikke nødvendigt at gentage disse direktiver til antidopingorganisationen i antidopingorganisationens egne regler. For det andet er nogle bestemmelser obligatoriske i realiteten, men giver de enkelte antidopingorganisationer en vis fleksibilitet i forbindelse med implementeringen af de principper, der er anført i bestemmelsen Det er f.eks. ikke nødvendigt for en effektiv harmonisering at tvinge alle underskrivende parter til at anvende en enkelt procedure til resultathåndtering og gennemførelse af høringer. I øjeblikket findes der mange forskellige, men lige effektive, procedurer til resultathåndtering og gennemførelse af høringer inden for forskellige internationale forbund og forskellige nationale organer. Kodekset kræver ikke fuldstændig ensartethed i håndteringen af resultater og i høringsprocedurer, men det kræver dog, at de underskrivende parters forskellige fremgangsmåder opfylder de principper, der er anført i kodekset]. Ligesom konkurrenceidrættens regler er antidopingregler idrætsregler, som fastlægger betingelserne for idrættens udøvelse. Idrætsudøvere eller andre personer accepterer disse regler som betingelse for deltagelse og er bundet af disse regler. Hver enkelt underskrivende part skal etablere regler og procedurer med henblik på at sikre, at alle idrætsudøvere eller andre personer under den underskrivende parts og dens medlemsorganisationers bemyndigelse informeres om og accepterer at være bundet af de gældende antidopingregler fra de relevante antidopingorganisationer . Hver enkelt underskrivende part skal etablere regler og procedurer for at sikre, at alle idrætsudøvere eller andre personer under den underskrivende parts og dennes medlemsorganisationers bemyndigelse accepterer videregivelse af deres private data som påkrævet eller tilladt i kodekset og er bundet af og overholder kodeksets antidopingregler, samt at de relevante konsekvenser pålægges de idrætsudøvere eller andre personer , der ikke overholder sådanne regler. Disse idrætsspecifikke regler og procedurer, der har til formål at håndhæve antidopingreglerne på en global og harmoniseret måde, adskiller sig grundlæggende fra procedurerne i kriminal- og civile sager. De har ikke til hensigt at være underlagt eller begrænset af nogen nationale krav og juridiske standarder, der gælder for sådanne sager, selvom det er hensigten, at de skal være gældende på en måde, som respekterer principperne om proportionalitet og menneskerettigheder. Ved gennemgang af fakta og lovgivningen i en given sag skal alle domstole, voldgiftspaneler og andre pådømmende organer være klar over og respektere den særlige karakter af antidopingreglerne i kodekset og den kendsgerning, at disse regler repræsenterer konsensus blandt et bredt spektrum af interessenter over hele verden, som ønsker en fair idræt. ARTIKEL 1 DEFINITION AF DOPING Doping defineres som forekomsten af en eller flere overtrædelser af de antidopingregler, der er angivet i artikel 2.1-2.10 i kodekset. ARTIKEL 2 OVERTRÆDELSER AF ANTIDOPINGREGLERNE Formålet med artikel 2 er at specificere de omstændigheder og den adfærd, der udgør overtrædelser af antidopingreglerne. Høringer i dopingsager foregår på baggrund af den antagelse, at en eller flere af disse specifikke regler er blevet overtrådt. Idrætsudøvere eller andre personer har ansvaret for at vide, hvad der udgør en overtrædelse af antidopingreglerne og for at kende de stoffer og metoder, der er medtaget på Dopinglisten. Følgende udgør en overtrædelse af antidopingreglerne: 2.1 Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører i en prøve fra en idrætsudøver. 2.1.1 Det er idrætsudøverens eget ansvar at sikre, at intet forbudt stof kommer ind i hans eller hendes krop. Idrætsudøvere er ansvarlige for enhver form for forbudt stof eller dets metabolitter eller markører , der konstateres i deres prøver . Det er derfor ikke nødvendigt at påvise forsæt, skyld, uagtsomhed eller bevidst anvendelse fra idrætsudøverens side, før der kan konstateres en overtrædelse af antidopingreglerne i henhold til artikel 2.1. [Kommentar til artikel 2.1.1: En overtrædelse af antidopingreglerne er i henhold til denne artikel uden hensyn til idrætsudøverens skyld. Denne regel er refereret til i diverse CAS-beslutninger som »objektivt ansvar«. En idrætsudøvers skyld tages i betragtning i beslutningen om konsekvenserne af overtrædelsen af antidopingreglerne under artikel 10. Dette princip er konsekvent opretholdt af CAS]. 2.1.2 Tilstrækkeligt bevis på en overtrædelse af en antidopingregel i henhold til artikel 2.1 konstateres ved et eller flere af følgende forhold: Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører i idrætsudøverens A- prøve , hvor idrætsudøveren giver afkald på analyse af B- prøven , og B- prøven ikke analyseres; eller hvor idrætsudøverens B- prøve analyseres, og analysen af idrætsudøverens B- prøve bekræfter tilstedeværelsen af det forbudte stof eller dets metabolitter eller markører , der er konstateret i idrætsudøverens A- prøve; eller hvor idrætsudøverens B-prøve deles i to flasker og analysen af den anden flaske bekræfter tilstedeværelsen af det forbudte stof eller dets metabolitter eller markører fundet i den første flaske . [Kommentar til artikel 2.1.2: Antidopingorganisationen med ansvar for resultathåndtering kan efter eget valg vælge at få analyseret B-prøven, selvom idrætsudøveren ikke anmoder om analyse af B-prøven]. 2.1.3 Med undtagelse af de stoffer, for hvilke Dopinglisten specifikt angiver en kvantitativ grænse, udgør tilstedeværelse af enhver mængde forbudt stof eller dets metabolitter eller markører i en idrætsudøvers prøve en overtrædelse af antidopingreglerne. 2.1.4 Som en undtagelse fra den generelle regel i artikel 2.1 kan Dopinglisten eller internationale standarder opstille specielle kriterier for vurdering af et forbudt stof , der også kan produceres endogent. 2.2 En idrætsudøvers anvendelse eller forsøg på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode [Kommentar til artikel 2.2: Det har altid været sådan, at anvendelse eller forsøg på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode vil kunne konstateres ved hjælp af enhver pålidelig metode. Som anført i kommentaren til artikel 3.2 i kodekset og til forskel fra det bevis, der kræves for at konstatere en overtrædelse af en antidopingregel i henhold til artikel 2.1, kan anvendelse eller forsøg på anvendelse også fastslås ved hjælp af andre pålidelige metoder, f.eks. idrætsudøverens tilståelse, vidneudsagn, dokumentation, konklusioner, der drages på baggrund af longitudinelle profiler, inklusive data indsamlet som en del af idrætsudøverens biologiske pas eller anden analytisk information, der ikke på anden måde opfylder alle kravene til at konstatere »tilstedeværelse« af et forbudt stof i henhold til artikel 2.1. Anvendelse kan f.eks. konstateres på baggrund af pålidelige analysedata fra analysen af en A-prøve (uden bekræftelse fra en analyse af en B-prøve) eller fra analysen af en B-prøve alene, hvor antidopingorganisationen giver en tilfredsstillende forklaring på manglende bekræftelse i den anden prøve]. 2.2.1 Det er idrætsudøverens eget ansvar at sikre, at intet forbudt stof kommer ind i hans eller hendes krop, og at ingen forbudt metode anvendes. Det er derfor ikke nødvendigt at påvise forsæt, skyld, uagtsomhed eller bevidst anvendelse fra idrætsudøverens side, før der kan konstateres en overtrædelse af antidopingreglerne for anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode . 2.2.2 Hvorvidt anvendelsen eller forsøget på anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode lykkes eller ej, er uvæsentligt. Det er tilstrækkeligt, at det forbudte stof eller den forbudte metode blev anvendt eller forsøgt anvendt , for at der er tale om overtrædelse af en antidopingregel. [Kommentar til artikel 2.2.2: Påvisning af »forsøg på anvendelse« af et forbudt stof eller en forbudt metode kræver bevis på forsæt fra idrætsudøverens side. At forsæt kan være nødvendigt for at påvise netop denne overtrædelse af antidopingreglerne underminerer ikke princippet om objektivt ansvar, der er opstillet for overtrædelser af artikel 2.1 og overtrædelser af artikel 2.2 vedrørende anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode. En idrætsudøvers anvendelse af et forbudt stof udgør en overtrædelse af antidopingreglerne, medmindre et sådant stof ikke er forbudt uden for konkurrence, og idrætsudøverens anvendelse finder sted uden for konkurrence. (Imidlertid er tilstedeværelsen af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører i en prøve, der er taget under konkurrence, en overtrædelse af artikel 2.1, uanset hvornår det pågældende stof måtte være administreret)]. 2.3 Unddrage, nægte eller undlade at medvirke til prøvetagning . At unddrage sig prøvetagning eller, uden tvingende årsag, at nægte eller undlade at medvirke til prøvetagning, når man er indkaldt i overensstemmelse med de gældende antidopingregler. [Kommentar til artikel 2.3: F.eks. vil det være en overtrædelse af antidopingreglerne for »unddragelse af prøvetagning«, hvis det bliver konstateret, at en idrætsudøver med overlæg undgik en dopingkontrollant for at undvige indkaldelse eller prøvetagning. En overtrædelse for »at undlade at medvirke til prøvetagning« kan baseres enten på forsætlig eller uagtsom adfærd fra idrætsudøverens side, mens »unddragelse« eller »nægtelse« af prøvetagning forudsætter forsætlig adfærd fra idrætsudøverens side]. 2.4 Whereabouts-overtrædelser. Enhver kombination af tre mislykkede forsøg på dopingkontrol og/eller indberetningsfejl inden for 12-måneders periode af en idrætsudøver i en prioriteret testgruppe , som defineret i den internationale standard for prøvetagning og efterforskning. 2.5 Snyd eller forsøg på snyd med alle dele af dopingkontrollen. Adfærd, der undergraver dopingkontrolproceduren, men som ikke på anden måde falder ind under definitionen på forbudte metoder . Snyd inkluderer, uden begrænsning, forsætlig indblanding eller forsøg på indblanding i en dopingkontrollants arbejde, angivelse af falsk information til en antidopingorganisation eller true eller forsøg på at true et potentielt vidne. [Kommentar til artikel 2.5: Denne artikel vil f.eks. forbyde ændring af identifikationsnumre på en dopingkontrolblanket under prøvetagning, brud på B-prøveglasset på tidspunktet for analyse af B-prøven eller ændring af en prøve ved tilføjelse af et fremmed stof. Krænkende adfærd overfor en dopingkontrollant eller anden person involveret i dopingkontrol, som ikke på anden måde udgør snyd, skal behandles efter den relevante idrætsorganisations disciplinære regler]. 2.6 Besiddelse af et forbudt stof eller en forbudt metode. 2.6.1 En idrætsudøvers besiddelse af forbudte stoffer eller forbudt metode under konkurrence, eller en idrætsudøvers besiddelse af forbudte stoffer eller forbudte metoder uden for konkurrence, som er forbudte uden for konkurrence, medmindre idrætsudøveren påviser, at besiddelsen er i overensstemmelse med en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (»TUE«) bevilget i overensstemmelse med artikel 4.4 eller anden acceptabel årsag. 2.6.2 En idrætsudøvers støttepersons besiddelse af forbudte stoffer eller forbudt metode under konkurrence , eller en idrætsudøvers støttepersons besiddelse af forbudte stoffer eller forbudte metoder uden for konkurrence , som er forbudte uden for konkurrence i forbindelse med en idrætsudøver, konkurrence eller træning, medmindre idrætsudøverens støtteperson påviser, at besiddelsen er i overensstemmelse med en TUE bevilget til en idrætsudøver i overensstemmelse med artikel 4.4 eller anden acceptabel årsag. [Kommentar til artiklerne 2.6.1 og 2.6.2: En acceptabel forklaring omfatter f.eks. ikke køb eller besiddelse af et forbudt stof med henblik på at give det til en ven eller slægtning, medmindre det sker under forsvarlige medicinske omstændigheder, hvor den pågældende person er i besiddelse af en læges recept, f.eks. ved køb af insulin til et barn med diabetes. ] [Kommentar til artikel 2.6.2: En acceptabel forklaring omfatter f.eks. en holdlæge, der medbringer forbudte stoffer til brug i en akut situation eller en nødsituation]. 2.7 Ulovlig handel eller forsøg på ulovlig handel med ethvert forbudt stof eller forbudt metode. 2.8 Administration eller forsøg på administration af et forbudt stof eller en forbudt metode til en idrætsudøver under konkurrence eller administration eller forsøg på administration af et forbudt stof eller en forbudt metode , der er forbudt uden for konkurrence , til en idrætsudøver uden for konkurrence. 2.9 Medvirken. At assistere med, opmuntre til, hjælpe med, tilskynde til, konspirere mod, dække over eller enhver anden form for forsætlig medvirken, der involverer en overtrædelse af antidopingreglerne, forsøg på overtrædelse af antidopingreglerne eller overtrædelse af artikel 10.12.1 af en anden person. 2.10 Forbudt tilknytning. Tilknytning i en professionel eller idrætsrelateret sammenhængmellem en idrætsudøvers støtteperson og en idrætsudøver eller anden person, som er underlagt en antidopingorganisations jurisdiktion, hvis: 2.10.1 støttepersonen er under udelukkelse i henhold til antidopingregler; eller 2.10.2 støttepersonen ikke er underlagt en antidopingorganisations jurisdiktion og er blevet dømt eller fundet skyldig i en retssag, disciplinærsag eller faglig sag i adfærd, som ville have udgjort en overtrædelse af antidopingreglerne, hvis regler i overensstemmelse med kodekset havde gjort sig gældende for denne person og hvor udelukkelse ikke er blevet behandlet efter en resultathåndteringsprocedure i henhold til kodekset. En diskvalificerende status for en sådan person skal være gældende i den længste periode af enten seks år fra afgørelsen af kriminalsagen, den faglige sag eller disciplinærsagen eller varigheden af den strafferetlige, disciplinære eller faglige straffeforanstaltning, der er pålagt; eller 2.10.3 støttepersonen tjener som en front- eller mellemmand for et individ som beskrevet i artikel 2.10.1 eller 2.10.2. For at denne bestemmelse skal være gældende, er det nødvendigt, at idrætsudøveren eller en anden person tidligere er blevet informeret skriftligt af en antidopingorganisation med jurisdiktion over idrætsudøveren eller anden person eller af WADA om idrætsudøverens støttepersons diskvalificerende status og de potentielle konsekvenser af forbudt tilknytning, og at idrætsudøveren eller anden person med rimelighed kan undgå tilknytningen. Antidopingorganisationen skal også gøre en rimelig indsats for at informere idrætsudøverens støtteperson, som er grunden til meddelelsen til idrætsudøveren eller anden person, om, at idrætsudøverens støtteperson indenfor 15 dage kan henvende sig til antidopingorganisationen for at forklare, at kriterierne beskrevet i artikel 2.10.1 og 2.10.2 ikke gælder ham eller hende. (Trods artikel 17, gælder denne artikel selvom idrætsudøverens støttepersons diskvalificerende adfærd fandt sted før den gældende dato fastsat efter artikel 25). Bevisbyrden for, at enhver tilknytning med idrætsudøvers støttepersonale beskrevet i artikel 2.10.1 eller 2.10.2 ikke er i en professionel eller idrætsrelateret kapacitet, tilfalder idrætsudøveren eller anden person. Antidopingorganisationer, der kender til idrætsudøvers støttepersonale, som opfylder kriterierne beskrevet i artikel 2.10.1 og 2.10.2 eller 2.10.3, skal videregive den information til WADA. [Kommentar til artikel 2.10: Idrætsudøvere eller andre personer må ikke samarbejde med coaches, trænere, læger eller andet støttepersonale, som er diskvalificeret på grund af en overtrædelse af antidopingreglerne, eller som er dømt i straffesager eller faglige eller disciplinære sager i forbindelse med doping. Eksempler på typer af tilknytning, som er forbudte, inkluderer: at få råd vedrørende træning, strategi, teknik og ernæring eller lægelige råd; få terapi, behandling eller recepter; afgive nogen form for kropslige produkter til analyse; eller tillade idrætsudøverens støtteperson at fungere som agent eller repræsentant. Forbudt tilknytning behøver ikke involvere nogen form for kompensation]. ARTIKEL 3 BEVIS PÅ DOPING 3.1 Bevisbyrde og beviskrav. Antidopingorganisationen har ansvaret for over for det behandlende organ at påvise, at en overtrædelse af antidopingreglerne har fundet sted, idet beskyldningens alvor tages i betragtning. Kravet til bevisets styrke skal være større end den blotte sandsynlighedsovervægt, men det kræves ikke, at det kan bevises uden rimelig tvivl, at en overtrædelse af Antidopingreglerne har fundet sted. Hvor kodekset placerer bevisbyrden for at modbevise en formodning eller påvise specifikke fakta eller omstændigheder hos den idrætsudøver eller anden person , der er anklaget for overtrædelse af en antidopingregel, skal beviskravet være overvejende sandsynlighed. [Kommentar til artikel 3.1: Dette beviskrav, der skal opfyldes af antidopingorganisationen, kan sammenlignes med det beviskrav, der gælder i de fleste lande i forbindelse med sager vedrørende tjenesteforseelser]. 3.2 Metoder til konstatering af fakta og antagelser. Fakta om overtrædelser af antidopingreglerne kan tilvejebringes ved hjælp af alle pålidelige midler, herunder tilståelser. Følgende regler er gældende for bevis i dopingsager: [Kommentar til artikel 3.2: En antidopingorganisation kan f.eks. påvise en overtrædelse af antidopingreglerne i henhold til artikel 2.2 på basis af idrætsudøverens tilståelser, troværdigt vidneudsagn fra tredjemand, pålidelig dokumentation, pålidelige analysedata fra enten en A- eller B-prøve i henhold til kommentarerne til artikel 2.2, eller konklusioner på baggrund af profilen fra en række af idrætsudøverens blod- eller urinprøver, som f.eks. data fra idrætsudøvers biologiske pas]. 3.2.1 Analytiske metoder eller grænseværdier godkendt af WADA efter konsultation med det relevante videnskabelige miljø, og som har været underlagt peer review, formodes at være videnskabeligt gyldige. Enhver idrætsudøver eller anden person, som prøver at modbevise denne formodning om videnskabelig gyldighed skal, som en betingelse for enhver sådanindsigelse, først give WADA besked om indsigelsen og grunden for indsigelsen. CAS kan på eget initiativ også give WADA besked om enhver sådan indsigelse. På WADA’s forespørgsel skal CAS-panelet udvælge en passende videnskabelig ekspert til at assistere panellet i evalueringen af indsigelsen. Indenfor 10 dage fra WADA's modtagelse af sådan en besked og WADA’s modtagelse af CAS-filen, skal WADA også have ret til at indtræde som part, give møde som amicus curiae eller på anden måde fremlægge bevis i sådanne sager. 3.2.2 Der gælder en formodning om, at laboratorier med WADA -akkreditering og andre laboratorier godkendt af WADA udfører analyser af prøver og overholder procedurer for opbevaring i henhold til den internationale standard for laboratorier. Idrætsudøveren eller anden person kan imødegå denne formodning ved at påvise, at der er forekommet en afvigelse fra den internationale standard for laboratorier, der med rimelighed kan have medført det positive analyseresultat. Hvis idrætsudøveren eller en anden person imødegår den foregående formodning ved at påvise, at afvigelse fra den internationale standard for laboratorier fandt sted, hvilket med rimelighed kan have medført det positive analyseresultat , skal antidopingorganisationen påvise, at en sådan afvigelse ikke medførte det positive analyseresultat. [Kommentar til artikel 3.2.2: Det påhviler idrætsudøveren eller den anden person at påvise, med rimelig sandsynlighed, at afvigelsen fra den internationale standard for laboratorier med rimelighed kunne have medført det positive analyseresultat. Hvis idrætsudøveren eller en anden person gør dette, overgår bevisbyrden til antidopingorganisationen, der skal påvise til det behandlende organs rimelige tilfredshed, at afvigelsen ikke medførte det positive analyseresultat]. 3.2.3 Afvigelser fra andre internationale standarder eller andre antidopingregler eller -politikker omfattet af kodekset eller i en antidopingorganisations regler , der ikke medførte et positivt analyseresultat eller andre overtrædelser af antidopingreglerne gør ikke sådanne beviser eller resultater ugyldige. Hvis idrætsudøveren eller en anden person kan påvise, at der er sket afvigelser fra en anden international standard eller en anden antidopingregel eller -politik, der med rimelighed kan have medført en overtrædelse af antidopingreglerne baseret på et positivt analyseresultat eller anden overtrædelse af antidopingreglerne, påhviler det antidopingorganisationen at påvise, at en sådan afvigelse ikke medførte det positive analyseresultat eller udgør den konkrete baggrund for overtrædelsen af antidopingreglerne. 3.2.4 De fakta, der påvises ved en retskendelse eller et fagligt disciplinærtribunal med kompetent jurisdiktion, og som ikke er genstand for en verserende appel, er uigendriveligt bevis mod idrætsudøveren eller den anden person , som afgørelsen vedrørte, vedrørende sådanne fakta, medmindre idrætsudøveren eller den anden person påviser, at afgørelsen stred imod principperne om naturlig retfærdighed. 3.2.5 Det behandlende organ kan i en høring vedrørende overtrædelse af antidopingreglerne drage en følgeslutning, der går imod idrætsudøveren eller den anden person , der er indklaget for at have begået en overtrædelse af antidopingreglerne, på basis af idrætsudøverens eller den anden persons afvisning, efter fremsættelse af en anmodning i rimelig tid forud for høringen, af at give møde ved høringen (enten personligt eller telefonisk efter det behandlende organs anvisning) og af at besvare spørgsmål fra det behandlende organ eller den antidopingorganisation , der nedlægger påstand om overtrædelse af antidopingreglerne. ARTIKEL 4 DOPINGLISTEN 4.1 Offentliggørelse og revision af Dopinglisten. Så tit det er nødvendigt, og mindst en gang om året, offentliggør WADA Dopinglisten som en international standard . Det foreslåede indhold til Dopinglisten med alle ændringer sendes omgående skriftligt til de underskrivende parter og regeringer til kommentering og høring. WADA skal omgående sende den årlige version af Dopinglisten inklusive ændringer til alle underskrivende parter, WADA- akkrediterede eller –godkendte laboratorier og regeringer. Samtidigt skal den offentliggøres på WADA's hjemmeside, og de underskrivende parter fremsender Dopinglisten til deres medlemmer og medlemsorganisationer. Antidopingorganisationernes regelsæt skal angive, at medmindre andet fremgår af Dopinglisten eller en revision, træder Dopinglisten med ændringer i kraft i henhold til antidopingorganisationens regler tre måneder efter, at WADA har offentliggjort Dopinglisten , og uden at antidopingorganisationen behøver træffe yderligere foranstaltninger. [Kommentar til artikel 4.1: Revision og offentliggørelse af Dopinglisten fremskyndes, når der opstår behov herfor. Af hensyn til forudsigeligheden offentliggøres en ny forbudt liste imidlertid hvert år, uanset om der er foretaget ændringer eller ej. WADA offentliggør altid den nyeste forbudte liste på sin hjemmeside. Dopinglisten er en integreret del af den internationale konvention mod doping i idræt. WADA informerer UNESCO's generaldirektør om eventuelle ændringer i Dopinglisten]. 4.2 Forbudte stoffer og forbudte metoder opført på Dopinglisten. 4.2.1 Forbudte stoffer og forbudte metoder. Dopinglisten identificerer de forbudte stoffer og forbudte metoder , der til enhver tid karakteriseres som doping (både under konkurrence og uden for konkurrence ), fordi de potentielt kan forbedre en præstation i en fremtidig konkurrence eller på grund af deres evne til at sløre doping, samt de stoffer og metoder, der udelukkende er forbudte under konkurrence. Dopinglisten kan udvides af WADA for en bestemt idræt. Forbudte stoffer og forbudte metoder kan opføres på Dopinglisten som en generel kategori (f.eks. anabole stoffer) eller med specifik henvisning til et bestemt stof eller en bestemt metode. [Kommentar til artikel 4.2.1: Anvendelse uden for konkurrence af et stof, der kun er forbudt under konkurrence, er ikke en overtrædelse af antidopingreglerne, medmindre der indberettes et positivt analyseresultat for stoffet eller dets metabolitter eller markører i forbindelse med en prøve, der er taget under konkurrence]. 4.2.2 Specificerede stoffer . Med henblik på anvendelse af artikel 10 er alle forbudte stoffer » specificerede stoffer«, bortset fra stoffer i klasserne anabole stoffer og hormoner, samt de stimulerende midler og hormonantagonister og -modulatorer, der identificeres som ikke-specificerede på Dopinglisten . Kategorien af specificerede stoffer inkluderer ikke forbudte metoder . [Kommentar til artikel 4.2.2: De specificerede stoffer identificeret i artikel 4.2.2 bør ikke på nogen måde anses som mindre vigtige eller mindre farlige end andre dopingstoffer. Tværtimod er de blot stoffer, som en idrætsudøver med større sandsynlighed har indtaget med andre formål for øjet end en forbedret idrætspræstation]. 4.2.3 Nye grupper af forbudte stoffer. Hvis WADA udvider Dopinglisten ved at tilføje en ny gruppe af forbudte stoffer i henhold til artikel 4.1, afgør WADA's eksekutivkomité, om nogle eller alle forbudte stoffer inden for den nye gruppe af forbudte stoffer skal anses for specificerede stoffer i henhold til artikel 4.2.2. 4.3 Kriterier for optagelse af stoffer og metoder på Dopinglisten. Når WADA skal beslutte, om et stof eller en metode skal optages på Dopinglisten , skal følgende kriterier indgå i vurderingen: 4.3.1 Et stof eller en metode skal vurderes til optagelse på Dopinglisten, såfremt WADA beslutter, at stoffet eller metoden opfylder to af nedenstående tre kriterier: 4.3.1.1 Medicinsk eller andet videnskabeligt bevis, farmakologisk virkning eller erfaringer, der viser, at stoffet eller metoden kan forbedre eller forbedrer idrætspræstationer alene eller i kombination med andre stoffer eller metoder; [Kommentar til artikel 4.3.1.1: Ifølge denne artikel forventes det, at der kan være stoffer, der ikke er forbudte, når de anvendes alene, men som er forbudte, hvis de anvendes i kombination med visse andre stoffer. Et stof, der føjes til Dopinglisten, fordi det kun har potentiale til at forbedre præstationer i kombination med et andet stof, mærkes således og er kun forbudt, hvis der er dokumentation vedrørende begge stoffer i kombination]. 4.3.1.2 Medicinsk eller andet videnskabeligt bevis, farmakologisk virkning eller erfaring, der viser, at anvendelse af stoffet eller metoden udgør en faktisk eller potentiel sundhedsfare for idrætsudøveren 4.3.1.3 WADA's beslutning om, at anvendelsen af stoffet eller metoden er i modstrid med idrættens ånd som beskrevet i indledningen til kodekset. 4.3.2 Et stof eller en metode kan også optages på Dopinglisten , hvis WADA beslutter, at der er medicinsk eller andet videnskabeligt bevis, en farmakologisk virkning eller erfaringer, der viser, at stoffet eller metoden kan sløre anvendelsen af andre forbudte stoffer eller forbudte metoder. [Kommentar til artikel 4.3.2: Som led i proceduren hvert år inviteres alle underskrivende parter, regeringer og andre interesserede personer til at fremsætte kommentarer til WADA vedrørende indholdet af Dopinglisten]. 4.3.3 WADA's beslutning om, hvilke forbudte stoffer eller forbudte metoder , der skal optages på Dopinglisten , og hvordan stofferne skal klassificeres i kategorier på Dopinglisten, og klassifikationen af et stof som forbudt til enhver tid eller kun under konkurrence, er endelig og kan ikke anfægtes af en idrætsudøver eller en anden person under henvisning til argumenter om, at stoffet eller metoden ikke er et slørende stof eller ikke har potentiale til at forbedre præstationer, ikke udgør en sundhedsfare eller ikke er i modstrid med idrættens ånd. 4.4 Dispensationer til behandlingsmæssig anvendelse (»TUE«) 4.4.1 Tilstedeværelse af et forbudt stof eller dets metabolitter eller markører, og/eller anvendelse eller forsøg på anvendelse, besiddelse eller administration eller forsøg på administration af et forbudt stof eller forbudt metode skal ikke betragtes som en overtrædelse af antidopingreglerne, hvis det er i overensstemmelse med en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) bevilget i overensstemmelse med den internationale standard for dispensationer for behandlingsmæssig anvendelse. 4.4.2 En idrætsudøver , der ikke er en idrætsudøver på internationalt plan, skal ansøge om dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) hos sin nationale antidopingorganisation. Hvis den nationale antidopingorganisation ikke imødekommer ansøgningen, kan idrætsudøveren udelukkende appellere til klageinstansen på nationalt plan beskrevet i artikel 13.2.2 og 13.2.3. 4.4.3 En idrætsudøver , som er idrætsudøver på internationalt plan, skal ansøge hos sit internationale forbund. 4.4.3.1 I de tilfælde, hvor en idrætsudøver allerede har en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) bevilliget af sin nationale antidopingorganisation for det relevante stof eller den relevante metode, og hvis den dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) opfylder kriterierne fastsat i den internationale standard for dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), så skal det internationale forbund acceptere det. Hvis det internationale forbund finder, at dispensationen for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) ikke opfylder disse kriterier og derfor nægter at acceptere den, så skal den meddele idrætsudøveren og hans eller hendes nationale antidopingorganisation øjeblikkeligt med begrundelse. Idrætsudøveren eller den nationale antidopingorganisation har 21 dage fra sådan en meddelelse til at henvise sagen til WADA til vurdering. Hvis sagen henvises til WADA til vurdering, forbliver den bevilligede dispensationen for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) givet af den nationale antidopingorganisation gyldig ved prøvetagning under konkurrencer på nationalt plan og uden for konkurrence (men er ikke gyldig ved konkurrence på internationalt plan), mens WADA's afgørelse afventes. Hvis sagen ikke henvises til WADA til vurdering, bliver dispensationen for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) ugyldig for enhver anvendelse, når deadlinen på 21 dage for genvurdering udløber. 4.4.3.2 Hvis idrætsudøveren ikke allerede har en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) bevilliget fra sin nationale antidopingorganisation for det relevante stof eller den relevante metode, skal idrætsudøveren ansøge direkte hos sit internationale forbund for en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), så snart behovet opstår. Hvis det internationale forbund (eller den nationale antidopingorganisation, som har indvilliget i at vurdere ansøgningen på vegne af det internationale forbund) afviser idrætsudøvers ansøgning skal det øjeblikkeligt meddele idrætsudøveren dette med begrundelse. Hvis det internationale forbund godkender idrætsudøverens ansøgning skal den meddele dette ikke kun til idrætsudøveren, men også til hans eller hendes nationale antidopingorganisation, og hvis den nationale antidopingorganisation vurderer, at dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) ikke opfylder kriterierne som anført i den internationale standard for dispensation for behandlingsmæssig anvendelse, har den 21 dage fra modtagelsen af sådan en meddelelse til at henvise sagen til WADA til vurdering. Hvis den nationale antidopingorganisation henviser sagen til WADA til vurdering, forbliver den bevilligede dispensation for behandlingsmæssig anvendelse ( TUE ) gyldig ved prøvetagning i og uden for konkurrencer på internationalt plan (men er ikke gyldig ved konkurrence på nationalt plan), mens WADA's afgørelse afventes. Hvis den nationale antidopingorganisation ikke henviser sagen til WADA til vurdering, så er den bevilligede dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) givet af det internationale forbund også gyldig for konkurrencer på nationalt plan, når deadlinen på 21 dage for genvurdering udløber. [Kommentar til artikel 4.4.3: Hvis det internationale forbund nægter at godkende en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) givet af en national antidopingorganisation, blot fordi medicinske journaler eller andre oplysninger mangler, som er nødvendige for at påvise opfyldelse af kriterierne i international standard for dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), skal sagen ikke henvises til WADA. I stedet for bør materialet færdiggøres og på ny sendes til det internationale forbund. Hvis det internationale forbund vælger at foretage en test på en idrætsudøver, som ikke er en idrætsudøver på internationalt plan, så skal det godkende en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) givet til idrætsudøveren af hans eller hendes nationale antidopingorganisation]. 4.4.4 En organisation for større idrætsarrangementer kan forlange, at idrætsudøvere ansøger om en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) , hvis de ønsker at anvende et forbudt stof eller en forbudt metode i forbindelse med idrætsarrangementet. I sådan tilfælde: 4.4.4.1 skal o rganisationen for større idrætsarrangementer sikre, at en proces er tilgængelig for idrætsudøveren, så han eller hun kan ansøge om dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), hvis han eller hun ikke allerede har en. Hvis dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) gives, er det kun gyldig for dens idrætsarrangement. 4.4.4.2 skal organisationen for større idrætsarrangementer godkende det i de tilfælde, hvor en idrætsudøver allerede har en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) bevilliget af sin nationale antidopingorganisation eller internationale forbund, og hvis den dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) opfylder kriterierne fastsat i den internationale standard for dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE). Hvis organisationen for større idrætsarrangementer bestemmer, at dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) ikke opfylder de kriterier og derfor afviser at godkende den, skal den øjeblikkeligt meddele idrætsudøveren om dette og forklare årsagerne hertil. 4.4.4.3 en afgørelse truffet af en organisation for større idrætsarrangementer om ikke at godkende eller give en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) kan udelukkende appelleres af idrætsudøveren til en uafhængig instans etableret eller udpeget af organisationen for større idrætsarrangementer til formålet. Hvis idrætsudøveren ikke appellerer (eller appellen er forgæves), kan han eller hun ikke anvende det omhandlende stof eller den omhandlende metode i forbindelse med idrætsarrangementet, men enhver dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) givet af hans eller hendes nationale antidopingorganisation eller internationale forbund for stoffet eller metoden forbliver gyldig udenfor idrætsarrangementet. [Kommentar til artikel 4.4.4.3: F.eks. kan CAS ad hoc-afdelingen eller lignende instans fungere som den uafhængige instans for appelsager for specifikke idrætsarrangementer, eller WADA kan indvillige i at udføre den funktion. Hvis hverken CAS eller WADA udfører funktionen, beholder WADA retten (men ikke pligten) til til enhver tid at vurdere beslutningerne om dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) i forbindelse med idrætsarrangementet i henhold til artikel 4.4.6]. 4.4.5 Hvis en antidopingorganisation vælger at tage en prøve fra en person, som ikke er en idrætsudøver på internationalt eller nationalt plan, og den person anvender et forbudt stof eller en forbudt metode af behandlingsmæssige årsager, kan antidopingorganisationen tillade ham eller hende at ansøge om en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) med tilbagevirkende kraft. 4.4.6 WADA skal vurdere et internationalt forbunds afgørelse om ikke at godkende en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) givet af den nationale antidopingorganisation , og som henvises til dem af en idrætsudøver eller idrætsudøverens nationale antidopingorganisation. Herudover skal WADA vurdere et internationalt forbunds afgørelse om at give en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), som henvises til dem af idrætsudøverens nationale antidopingorganisation. WADA kan til enhver tid vurdere enhver anden afgørelse om dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), enten på grund af en forespørgsel fra de berørte eller på eget initiativ. Hvis den afgørelse vedrørende dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), som er til vurdering, møder kriterierne anført i international standard for dispensation for behandlingsmæssig anvendelse, blander WADA sig ikke. Hvis afgørelsen vedrørende dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) ikke møder disse kriterier, omstøder WADA den. [Kommentar til artikel 4.4.6: WADA er berettiget til at kræve et gebyr for at dække omkostningerne af (
  4. a)enhver vurdering som det kræves, at den udfører i henhold til artikel 4.4.6; og (
  5. b)enhver vurdering, den vælger at udføre, hvor afgørelsen, der vurderes, omstødes]. 4.4.7 Enhver afgørelse vedrørende dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) foretaget af et internationalt forbund (eller af en national antidopingorganisation, hvor den har indvilliget i at vurdere en ansøgning på vegne af et internationalt forbund), som ikke vurderes af WADA , eller som vurderes af WADA, men som ikke omstødes efter vurderingen, kan appelleres af idrætsudøveren og/eller idrætsudøverens nationale antidopingorganisation udelukkende til CAS. [Kommentar til artikel 4.4.7: I sådanne tilfælde er det det internationale forbunds afgørelse, som appelleres, ikke WADA’s afgørelse om ikke at vurdere afgørelsen vedrørende dispensationen for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) eller (efter at have vurderet den) at omstøde afgørelsen om dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE). Tidsfristen for at appelafgørelsen om dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) begynder ikke før datoen, hvor WADA kommunikerer sin afgørelse. I alle tilfælde, hvad enten afgørelsen er blevet vurderet af WADA eller ej, skal WADA meddeles om appellen, så de kan deltage, som de finder det passende]. 4.4.8 WADA’s afgørelse om at omstøde en afgørelse vedrørende dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) kan udelukkende appeleres til CAS af idrætsudøveren, den nationale antidopingorganisation og/eller det pågældende internationale forbund. 4.4.9 Hvis der ikke handles inden for rimelig tid på en korrekt indsendt ansøgning om tildeling/godkendelse af en dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) eller om vurdering af afgørelse vedrørende dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), anses det som en afvisning af ansøgningen. 4.5 Overvågningsprogram. Rapporterne skal ikke omfatte yderligere oplysninger om de specifikke prøver. Mindst en gang årligt fremsender WADA statistiske oplysninger om de overvågede stoffer fordelt på hver enkelt idrætsgren til de internationale forbund og de nationale antidopingorganisationer . WADA implementerer forholdsregler, der sikrer fuldstændig anonymitet for de enkelte idrætsudøvere i forbindelse med sådanne rapporter. Anmeldt anvendelse eller konstateret tilstedeværelse af overvågede stoffer udgør ikke en overtrædelse af antidopingreglerne. ARTIKEL 5 PRØVETAGNING OG EFTERFORSKNING 5.1 Formål med prøvetagning og efterforskning Prøvetagning og efterforskning skal kun foretages i antidopingøjemed. 5.1.1 Prøvetagning skal foretages for at opnå analytisk bevis på en idrætsudøverenss overholdelse (eller mangel på overholdelse) af kodeksets strenge forbud mod tilstedeværelse/ anvendelse af et forbudt stof eller en forbudt metode. 5.1.2 Efterforskning skal foretages: (
  6. a)i relation til atypiske resultater og positive ABP-resultater skal efterretninger eller beviser (inklusive især analytiske beviser) indsamles i overensstemmelse med henholdsvis artikel 7.4 og 7.5 for at afgøre, om der er sket en overtrædelse af antidopingreglerne efter artikel 2.1 og/eller artikel 2.2; og (
  7. b)i relation til andre tegn på potentielle overtrædelser af antidopingreglerne skal efterretninger eller beviser (inklusive især ikke-analytiske beviser) indsamles i overensstemmelse med artikel 7.6 og 7.7 for at afgøre, om der er sket en overtrædelse af antidopingreglerne efter nogle af artiklerne fra 2.2 til 2.10. 5.2 Prøvetagningsomfang Enhver idrætsudøver kan til enhver tid og hvor som helst blive pålagt at afgive en prøve af en antidopingorganisation med bemyndigelse til prøvetagning over ham eller hende. Med forbehold for begrænsningerne i jurisdiktion for prøvetagning ved et idrætsarrangement som anført i artikel 5.3 gælder følgende: 5.2.1 Hver national antidopingorganisation har bemyndigelse til prøvetagning under konkurrence og uden for konkurrence over alle idrætsudøvere, som er statsborgere, bosiddende, licensindehavere eller medlemmer af idrætsorganisationer i det land, eller som er til stede i den nationale antidopingorganisations land. 5.2.2 Hvert internationalt forbund har bemyndigelse til prøvetagning under konkurrence og uden for konkurrence over alle idrætsudøvere, som er underlagt dets regler, inklusive dem, som deltager i internationale idrætsarrangementer eller som deltager i idrætsarrangementer under det internationale forbunds regler, eller som er medlemmer eller licensindehavere af det internationale forbund eller dets nationale forbundsmedlemmer eller deres medlemmer. 5.2.3 Hver organisation for større idrætsarrangementer, inklusive Den Internationale Olympiske Komité og Den Internationale Paralympiske Komité har bemyndigelse til prøvetagning under konkurrence under deres idrætsarrangementer og bemyndigelse til prøvetagning uden for konkurrence over alle idrætsudøvere, som er tilmeldt et af deres fremtidige idrætsarrangementer eller som på anden måde er underlagt bemyndigelse til prøvetagning af organisationen for større idrætsarrangementer i fremtidige idrætsarrangementer. 5.2.4 WADA har bemyndigelse til prøvetagning under konkurrence og uden for konkurrence som anført i artikel 20. 5.2.5 Antidopingorganisationer kan fortage en test på enhver idrætsudøver, som de har bemyndigelse til prøvetagning over og som ikke har trukket sig tilbage, inklusive idrætsudøvere, som afsoner en udelukkelse speriode . 5.2.5 Hvis et internationalt forbund eller organisation for større idrætsarrangementer uddelegerer til eller indgår en kontrakt med en national antidopingorganisation (direkte eller indirekte) om at varetage dele af prøvetagningen, så kan den nationale antidopingorganisation indsamle yderligere prøver eller bede laboratoriet om at udføre yderligere typer af analyser, som betales af den nationale antidopingorganisation. Hvis ydereligere prøver indsamles eller yderligere typer af analyser udføres, så skal det internationale forbund eller organisationen for større idrætsarrangementer oplyses om dette. [Kommentar til artikel 5.2: Yderligere bemyndigelse til at udføre prøvetagning kan tillægges ved hjælp af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem underskrivende parter. Medmindre idrætsudøveren har identificeret et 60-minutters tidsrum for prøvetagning inden for den tidsperiode, der beskrives i det følgende eller på anden måde indvilliget i prøvetagning i den tidsperiode, så bør en antidopingorganisation have seriøs og specifik mistanke om, at idrætsudøveren kan være engageret i doping, før der tages en prøve i tidsrummet fra kl. 23 til kl. 6. En indsigelse mod, hvorvidt en antidopingorganisation havde nok mistanke til at foretage en prøvetagning i dette tidsrum, skal ikke være et forsvar for en overtrædelse af antidopingreglerne baseret på en sådan prøvetagning eller forsøg på prøvetagning]. 5.3 Prøvetagning ved idrætsarrangement. 5.3.1 Kun en enkelt organisation bør være ansvarlig for at starte og lede prøvetagning ved arrangementssteder i en arrangementsperiode, på nær som ellers anført nedenfor. Indsamling af prøver ved internationale idrætsarrangementer skal startes og ledes af den internationale organisation, som er den ansvarlige organisation ved idrætsarrangementet (f.eks. Den Internationale Olympiske Komité for de Olympiske Lege, det internationale forbund ved et verdensmesterskab og den Panamerikanske Sportsorganisation (PASO) for de Panamerikanske Lege). Ved nationale idrætsarrangementer skal indsamlingen af prøver startes og ledes af landets nationale antidopingorganisation. Efter anmodning fra den ansvarlige organisation for et idrætsarrangement skal al prøvetagning i arrangementsperioden udenfor arrangementsstedet koordineres med den ansvarlige organisation. [Kommentar til artikel 5.3.1: Nogle organisationer med ansvar for internationale idrætsarrangementer kan udføre deres egen prøvetagning udenfor arrangementsstedet i løbet af idrætsarrangementet og derfor ønske at koordinere prøvetagningen med den nationale antidopingorganisations prøvetagning]. 5.3.2 Hvis en antidopingorganisation , som ellers ville have bemyndigelse til prøvetagning, men ikke er ansvarlig for at iværksætte og lede prøvetagning ved et idrætsarrangement, ønsker at udføre prøvetagning på idrætsudøvere på arrangementsstedet i løbet af idrætsarrangementet, så skal antidopingorganisationen først rådføre sig med den ansvarlige organisation for idrætsarrangementet for at opnå tilladelse til at udføre og koordinere sådan prøvetagning. Hvis antidopingorganisationen ikke er tilfreds med svaret fra den ansvarlige organisation for idrætsarrangementet, kan antidopingorganisationen i overensstemmelse med procedurer offentliggjort af WADA, anmode WADA om tilladelse til at udføre prøvetagning og om at bestemme, hvordan en sådan prøvetagning skal koordineres. WADA giver ikke tilladelse til sådan prøvetagning, før den har konsulteret og informeret idrætsarrangementets ansvarlige organisation. WADA’s afgørelse er endelig og kan ikke appelleres. Medmindre det på anden måde er anført i tilladelsen til at udføre prøvetagning, skal sådanne prøvetagninger betragtes som prøvetagninger uden for konkurrence. Den antidopingorganisation, der tog initiativet til testen, er ansvarlig for resultathåndteringsproceduren for enhver sådan test, medmindre andet fremgår i den for idrætsarrangementet ansvarlige organisations regler. [Kommentar til artikel 5.3.2: Før WADA godkender, at en national antidopingorganisation kan iværksætte og udføre prøvetagning ved et internationalt idrætsarrangement, konsulterer WADA den internationale organisation, som er den ansvarlige organisation ved idrætsarrangementet. Før WADA godkender, at en national antidopingorganisation kan starte og udføre prøvetagning ved et internationalt idrætsarrangement, konsulterer WADA den nationale antidopingorganisation i landet, hvor idrætsarrangementet finder sted. Antidopingorganisationen, som »iværksætter og leder prøvetagningen«, kan, hvis den vælger det, indgå en aftale med andre organisationer, som den uddelegerer ansvaret for prøvetagning eller andre dele af dopingkontrolprocessen til]. 5.4 Testplanlægning. 5.4.1 I samråd med internationale forbund og andre antidopingorganisationer indfører WADA et teknisk dokument under den internationale standard for prøvetagning og efterforskning, som ved hjælp af risikovurdering fastslår, hvilke forbudte stoffer og/eller forbudte metoder, som med størst sandsynlighed bliver misbrugt indenfor en specifik idræt eller idrætsdisciplin. 5.4.2 Med udgangspunkt i den risikovurdering skal hver antidopingorganisation med bemyndigelse til prøvetagning udvikle og implementere en effektiv, intelligent og forholdsmæssig plan for fordeling af prøvetagning, som prioriterer hensigtsmæssigt mellem discipliner, kategorier af idrætsudøvere, typer af prøver indsamlet og typer af prøveanalyser - alt sammen i overensstemmelse med kravene i den internationale standard for prøvetagning og efterforskning. Hver antidopingorganisation skal på forespørgsel levere en kopi af dens nuværende plan for fordeling af prøvetagning til WADA. 5.4.3 Hvor det med rimelighed er muligt, skal prøvetagning koordineres gennem ADAMS eller andet system godkendt af WADA for at maksimere effektiviteten af den kombinerede prøvetagningsindsats og for at undgå unødvendig gentagelse af prøvetagning. 5.5 Krav til prøvetagning. Al prøvetagning skal udføres i overensstemmelse med den internationale standard for prøvetagning og efterforskning. 5.6 Oplysning om idrætsudøvers opholdssted (whereabouts) Idrætsudøvere, som er inkluderet i en prioriteret testgruppe af deres internationale forbund og/eller nationale antidopingorganisation, skal opgive deres oplysninger om opholdssted på den måde, som er specificeret i den internationale standard for prøvetagning og efterforskning. Det internationale forbund og den nationale antidopingorganisation skal koordinere identifikationen af sådanne idrætsudøvere og indsamlingen af deres oplysninger om opholdssted. Hvert internationalt forbund og hver nationale antidopingorganisation skal gennem ADAMS eller andet system godkendt af WADA gøre en liste tilgængelig, som identificerer de idrætsudøvere, der er inkluderet i dens prioriterede testgruppe enten ved navn eller klart definerede og specifikke kriterier. Idrætsudøvere skal gives besked, før de inkluderes i en prioriteret testgruppe , og når de bliver fjernet fra denne testgruppe. Oplysningerne om deres opholdssted, som de opgiver, mens de er i den prioriterede testgruppe bliver gjort tilgængelig for WADA og andre antidopingorganisationer , som har bemyndigelse til at foretage prøvetagning på idrætsudøveren som anført i artikel 5.2 gennem ADAMS eller andet system godkendt af WADA. Disse oplysninger opbevares altid i streng fortrolighed; skal udelukkende benyttes til det formål at planlægge, koordinere og udføre dopingkontrol, opgive oplysninger, som er relevante for idrætsudøverens biologiske pas eller andre analytiske resultater til støtte af en efterforskning af en potentiel overtrædelse af antidopingreglerne eller til at støtte retsprocesser, som hævder overtrædelse af antidopingreglerne; og skal blive destrueret efter de ikke længere er relevante til disse formål i overensstemmelse med den internationale standard for beskyttelse af private og personlige oplysninger. 5.7 Idrætsudøvere, der har trukket sig tilbage og som efterfølgende vender tilbage til konkurrence. 5.7.1 Hvis en idrætsudøver på internationalt eller nationalt plan i en prioriteret testgruppe trækker sig tilbage og derefter ønsker at vende tilbage til aktiv deltagelse i idræt, kan idrætsudøveren ikke konkurrere ved internationale idrætsarrangementer eller nationale idrætsarrangementer før idrætsudøveren har stillet sig selv til rådighed for prøvetagning ved at give skriftlig besked 6 måneder forud til sit internationale forbund og nationale antidopingorganisation. WADA kan i samråd med det relevante internationale forbund og den nationale antidopingorganisation give en undtagelse til reglen om 6-måneders skriftlig besked i tilfælde, hvor streng overholdelse af reglen ville være åbenlyst unfair overfor en idrætsudøver . Denne afgørelse kan appelleres under artikel 13. 5.7.1.1 Ethvert konkurrenceresultat opnået ved overtrædelse af artikel 5.7.1 diskvalificeres. 5.7.2 Hvis en idrætsudøver trækker sig tilbage fra idræt i en udelukkelse speriode og derefter ønsker at vende tilbage til aktiv konkurrence i idræt, kan idrætsudøveren ikke konkurrere ved internationale idrætsarrangementer eller nationale idrætsarrangementer før idrætsudøveren har stillet sig selv til rådighed for prøvetagning ved at give skriftlig besked til sit internationale forbund og nationale antidopingorganisation 6 måneder forinden (eller give besked så lang tid forinden, som er tilbage af udelukkelse sperioden fra den dag, idrætsudøveren trak sig tilbage, hvis den periode er længere end 6 måneder). 5.8 Efterforskning og efterretningsindsamling Antidopingorganisationer skal sikre, at de er i stand til at foretage følgende, når det er aktuelt, og i overensstemmelse med den internationale standard for prøvetagning og efterforskning: 5.8.1 at indsamle, vurdere og behandle antidopingefterretninger fra alle tilgængelige kilder som grundlag for udarbejdelse af en effektiv, intelligent og proportional plan for fordeling af prøvetagning, planlægning af målrettet prøvetagning og/eller til at danne grundlag for en efterforskning af mulig(
  8. e)overtrædelse(
  9. r)af antidopingregler; og 5.8.2 at efterforske atypiske resultater og positive ABP-resultater i overensstemmelse med henholdsvis artikel 7.4 og 7.5; og 5.8.3 at efterforske alle andre analytiske eller ikke-analytiske oplysninger eller efterretninger, som indikerer mulig(
  10. e)overtrædelse(
  11. r)af antidopingreglerne i overensstemmelse med artikel 7.6 og 7.7 for enten at udelukke den mulige overtrædelse eller opbygge beviser, som kan underbygge påbegyndelse af en sag om overtrædelse af antidopingreglerne. ARTIKEL 6 ANALYSE AF PRØVER Prøver skal analyseres i overensstemmelse med følgende principper: 6.1 Anvendelse af akkrediterede og godkendte laboratorier. For så vidt angår artikel 2.1 må prøver kun analyseres i WADA -akkrediterede laboratorier eller laboratorier, der på anden måde er godkendt af WADA . Det WADA -akkrediterede eller WADA-godkendte laboratorium, som anvendes til analyse af prøver , vælges suverænt af den antidopingorganisation , der har ansvaret for resultathåndtering. [Kommentar til artikel 6.1: Af hensyn til omkostninger og geografisk placering kan WADA godkende laboratorier, som ikke er WADA-akkrediterede, til at udføre specifikke analyser, fx analyser af blod, som skal afleveres fra indsamlingsstedet til laboratoriet indenfor en fastsat deadline. Før sådan et laboratorium godkendes, sikrer WADA, at det opfylder de høje standarder for analyse og opbevaring, som kræves af WADA. Overtrædelser af artikel 2.1 kan kun konstateres ved en prøveanalyse, der udføres af et WADA-akkrediteret laboratorium eller et andet laboratorium godkendt af WADA. Overtrædelser af andre artikler kan konstateres ved hjælp af analyseresultater fra andre laboratorier, så længe resultaterne er pålidelige]. 6.2 Formålet med analyse af prøver. Dopingkontrolprøver analyseres for at afsløre forbudte stoffer og forbudte metoder , der optræder på Dopinglisten , samt andre stoffer, der er valgt af WADA i henhold til artikel 4.5 eller for at hjælpe en antidopingorganisation med at profilere relevante parametre i en idrætsudøvers urin, blod eller anden matrix, herunder DNA- eller genomisk profilering eller med henblik på andet lovligt antidopingformål. Prøver kan indsamles og opbevares til fremtidig analyse . [Kommentar til artikel 6.2: Relevante profiloplysninger kan f.eks. anvendes som retningslinje for målrettet prøvetagning eller som støtte for en sag om overtrædelse af antidopingreglerne i henhold til artikel 2.2 eller begge]. 6.3 Forskning i prøver. Prøver må ikke anvendes til forskning uden idrætsudøverens skriftlige samtykke. På prøver , der anvendes til andre formål end som beskrevet i artikel 6.2, skal enhver form for identifikation fjernes, således de ikke kan spores tilbage til en bestemt idrætsudøver. [Kommentar til artikel 6.3: Som det er tilfældet i de fleste medicinske kontekster, anses brug af anonymiserede prøver til kvalitetssikring, kvalitetsforbedring eller til at etablere en referencebefolkning ikke som forskning]. 6.4 Standarder for analyse og rapportering. Laboratorierne skal analysere prøver og rapporterer resultaterne i overensstemmelse med den internationale standard for laboratorier. For at sikre effektiv prøvetagning er der i det tekniske dokument henvist til i artikel 5.4.1 i kodekset fastsat prøveanalysemenuer baseret på risikovurdering passende til en specifik idrætsdisciplin, og laboratorier skal analysere prøver i overensstemmelse med disse menuer, undtagen som i det følgende: 6.4.1 A ntidopingorganisationer kan kræve, at laboratorier analyserer deres prøver ved brug af mere omfattende menuer end de, der er beskrevet i det tekniske dokument. 6.4.2 Antidopingorganisationer kan kun kræve, at laboratorier analyserer deres prøver ved hjælp af mindre omfattende menuer, end de, der er beskrevet i det tekniske dokument, hvis de har overbevist WADA om, at en mindre omfattende analyse er passende grundet de specifikke omstændigheder i deres land eller idrætten, som anført i deres testplanlægning. 6.4.3 Som anført i den internationale standard for laboratorier, kan laboratorier på eget initiativ og for egen regning analysere prøver for forbudte stoffer eller forbudte metoder, som ikke er inkluderet i prøveanalysemenuen beskrevet i det tekniske dokument eller som specificeret af prøvetagningsmyndigheden. Resultater fra enhver sådan analyse skal rapporteres og have den samme gyldighed og konsekvens som alle andre analytiske resultater. [Kommentar til artikel 6.4: Formålet med denne artikel er at udvide princippet om »intelligent prøvetagning« til prøveanalysemenuen, for så effektivt som muligt at afsløre doping. Det er anerkendt, at de tilgængelige ressourcer til at bekæmpe doping er begrænsede, og at en udvidet prøveanalyse indenfor visse idrætsgrene eller lande kan reducere antallet af prøver, som kan analyseres ]. 6.5 Yderligere analyse af prøver. Enhver prøve kan til enhver tid underlægges yderligere analyser af den antidopingorganisation , som er ansvarlig for resultathåndtering, før både A- og B-prøvers analytiske resultater (eller resultatet af A- prøve , hvor B- prøveanalyser er frafaldet eller ikke udføres) er blevet kommunikeret af antidopingorganisationen til idrætsudøveren som den påståede grund for en overtrædelse af antidopingreglerne i artikel 2.1. Prøver kan opbevares og til enhver tid underlægges yderligere analyser med henblik på artikel 6.2 udelukkende under ledelse af den antidopingorganisation, som startede og ledte indsamlingen af prøver, eller WADA. (Al opbevaring af prøver eller yderligere analyse, som WADA har taget initiativ til, betales af WADA ) . Yderligere analyse af prøver skal opfylde kravene i den internationale standard for laboratorier og den internationale standard for prøvetagning og efterforskning. ARTIKEL 7 RESULTATHÅNDTERING Enhver antidopingorganisation, der håndterer resultater, skal etablere en procedure for, hvordan potentielle overtrædelser af antidopingreglerne skal håndteres inden høringen. Proceduren skal overholde følgende principper: [Kommentar til artikel 7: Forskellige underskrivende parter har oprettet deres egne fremgangsmåder med hensyn til resultathåndtering . De forskellige fremgangsmåder har ikke været fuldstændig ensartede, men mange har vist sig at være rimelige og effektive systemer til resultathåndtering. Kodekset erstatter ikke de enkelte underskrivende parters systemer til resultathåndtering. Denne artikel specificerer imidlertid de grundlæggende principper med henblik på at sikre den elementære retfærdighed i den procedure for resultathåndtering , der skal overholdes af de underskrivende parter. Hver enkelt underskrivende parts specifikke antidopingregler skal være i overensstemmelse med disse grundlæggende principper. Ikke alle antidopingsager, som der er taget initiativ til af en antidopingorganisation, behøver at blive sendt til høring. Der kan være sager, hvor idrætsudøveren eller anden person accepterer sanktionen, som enten er krævet af kodekset, eller, hvor fleksibilitet i fastsættelsen af sanktionen er tilladt, som antidopingorganisationen finder passende. En sanktion pålagt på grundlaget af sådan en aftale skal i alle tilfælde rapporteres til parter med ret til at appellere i henhold til artikel 13.2.3 som anført i artikel 14.2.2 og offentliggøres som anført i artikel 14.3.2]. 7.1 Ansvar for gennemførelse af resultathåndtering. Resultathåndtering og høringer skal, på nær som anført i artikel 7.1.1 og 7.1.2 nedenfor, være den antidopingorganisations ansvar , som iværksatte og ledede prøvetagningen, og skal reguleres af dens proceduremæssige regler (eller hvis der ikke er prøvetagning involveret, den antidopingorganisation , som først giver besked til en idrætsudøver eller anden person om en påstået overtrædelse af antidopingreglerne og som herefter omhyggeligt forfølger den påståede overtrædelse af antidopingreglerne). Uanset hvilken organisation, der håndterer resultaterne eller høringerne, så skal principperne anført i denne artikel og artikel 8 overholdes, og reglerne identificeret i artikel 23.2.2 som skal inkorporeres uden indholdsmæssige ændringer, skal følges. Hvis en tvist opstår mellem antidopingorganisationerne angående, hvilken antidopingorganisation der har ansvaret for resultathåndtering, så skal WADA afgøre, hvilken organisation der har ansvaret. WADA’s beslutning kan appelleres til CAS af alle de antidopingorganisationer, som er involveret i tvisten, indenfor syv dage fra meddelelsen om WADA’s afgørelse. Appellen skal håndteres af CAS så hurtigt som muligt og skal høres foran en enkelt voldgiftsmand. Hvor en national antidopingorganisation vælger at indsamle yderligere prøver i henhold til artikel 5.2.6, så skal den betragtes som den antidopingorganisation, som iværksatte og ledte prøvetagningen. Hvor en national antidopingorganisation kun beder laboratoriet udføre yderligere typer af analyser, og hvor omkostningerne tilfalder den nationale antidopingorganisation, så skal det internationale forbund eller organisation for større idrætsarrangementer dog anses som antidopingorganisationen, der iværksatte og ledte prøvetagning. [Kommentar til artikel 7.1: I nogle tilfælde kan den antidopingorganisation, der iværksatte og ledte prøvetagningen, og dens proceduremæssige regler specificere, at håndteringen af resultater udføres af en anden organisation (f.eks. idrætsudøverens nationale forbund). I det tilfælde er det antidopingorganisationens ansvar at bekræfte, at den anden organisations regler er i overensstemmelse med kodekset]. 7.1.1 I de tilfælde, hvor en national antidopingorganisations regler ikke giver den nationale antidopingorganisation bemyndigelse over en idrætsudøver eller anden person, som ikke er statsborger, bosiddende, licensindehaver eller medlem af en idrætsorganisation i landet, eller den nationale antidopingorganisation nægter at udføre sådan en bemyndigelse, så skal resultathåndteringen varetages af det gældende internationale forbund eller af tredjepart som bestemt af det internationale forbunds regler. Resultathåndtering og afholdelse af høringer om en prøve udført af WADA på eget initiativ eller en overtrædelse af antidopingreglerne, som opdages af WADA, foretages af den antidopingorganisation, som udpeges af WADA. Resultathåndtering og afholdelse af høringer om en prøve udført af Den Internationale Olympiske Komité, Den Internationale Paralympiske Komité eller anden større organisation for idrætsarrangementer eller en overtrædelse af antidopingreglerne opdaget af en af disse organisationer, skal henvises til det gældende internationale forbund i relation til sanktioner udover eksklusion fra idrætsarrangementet , diskvalifikation af resultater fra idrætsarrangementet , tab af alle medaljer, point eller præmier fra idrætsarrangementet eller dækning af omkostninger gældende for overtrædelsen af antidopingreglerne. [Kommentar til artikel 7.1.1: Idrætsudøverens eller anden persons internationale forbund er udpeget som sidste valg af en antidopingorganisation til resultathåndtering for at undgå muligheden for, at ingen antidopingorganisation har bemyndigelse til at håndtere resultater. Det står et internationalt forbund frit for at fremsætte i sine egne antidopingregler, at idrætsudøverens eller anden persons nationale antidopingorganisation skal håndtere resultater]. 7.1.2 Resultathåndtering i forbindelse med en potentiel whereabouts-overtrædelse (indberetningsfejl eller mislykkede forsøg på dopingkontrol) skal behandles af det internationale forbund eller den nationale antidopingorganisation som den pågældende idrætsudøver indberetter oplysninger om sit opholdssted (whereabouts) til som oplyst i den internationale standard for prøvetagning og efterforskning. Antidopingorganisationen, som afgør, om der er tale om indberetningsfejl eller mislykkede forsøg på dopingkontrol, skal indsende den information til WADA via ADAMS eller andet system, som er godkendt af WADA, hvor det gøres tilgængeligt for andre relevante antidopingorganisationer. 7.2 Undersøgelse af positive analyseresultater. Når en antidopingorganisation , der har ansvaret for resultathåndtering, modtager besked om et positivt analyseresultat , skal den gennemføre en undersøgelse for at fastslå om: (
  12. a)der er eller vil blive givet dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) i henhold til den internationale standard for dispensation for behandlingsmæssig anvendelse, eller (
  13. b)der kan konstateres en tydelig afvigelse fra den internationale standard for prøvetagning og efterforskning eller den internationale standard for laboratorier, som medførte det positive analyseresultat. 7.3 Underretning efter undersøgelse vedrørende positive analyseresultater. Hvis undersøgelsen af et positivt analyseresultat i henhold til artikel 7.2 ikke afslører en gældende (TUE) eller ret til en (TUE) i henhold til den internationale standard for dispensationer for behandlingsmæssig anvendelse (TUE) eller en afvigelse, der medførte det positive analyseresultat , skal antidopingorganisationen straks underrette idrætsudøveren som fastlagt i organisationens regler som anført i artikel 14.1.1 og 14.1.3 og i dens egne regler, om (
  14. a)det positive analyseresultat ; (
  15. b)den overtrådte antidopingregel; og (
  16. c)idrætsudøverens ret til straks at anmode om analyse af B- prøven eller, hvis en sådan anmodning ikke fremsættes, at det vil blive fortolket, som om idrætsudøveren har givet afkald på en analyse af B- prøven ; (
  17. d)planlagt dato, tidspunkt og sted for analyse af B- prøven , hvis idrætsudøveren eller antidopingorganisationen vælger at anmode om analyse af B- prøven ; (
  18. e)idrætsudøverens og/eller idrætsudøverens repræsentants ret til at overvåge åbning og analyse af B- prøven inden for det tidspunkt, der er angivet i den internationale standard for laboratorier, hvis en sådan analyse ønskes, og (
  19. f)idrætsudøverens ret til at få udleveret kopier af dokumentationen fra det laboratorium, der analyserede A- og B- prøverne , herunder de oplysninger, der kræves i den internationale standard for laboratorier. Hvis antidopingorganisationen beslutter ikke at gå videre med det positive analyseresultat som en overtrædelse af antidopingreglerne, skal den underrette idrætsudøveren og antidopingorganisationerne herom som beskrevet i artikel 14.1.2. I alle tilfælde hvor en idrætsudøver er blevet underrettet om en overtrædelse af antidopingreglerne, som ikke resulterer i en obligatorisk midlertidig udelukkelse i henhold til artikel 7.9.1, skal idrætsudøveren tilbydes muligheden for at acceptere en midlertidig udelukkelse, mens resultatet af sagen afventes . 7.4 Undersøgelse af atypiske resultater. I henhold til bestemmelserne i den internationale standard for laboratorier skal laboratorier under visse omstændigheder indberette tilstedeværelsen af forbudte stoffer , der også kan være produceret endogent, som atypiske resultater , der skal efterforskes nærmere. Når en antidopingorganisation , der har ansvaret for resultathåndtering, modtager besked om et atypisk resultat , skal den gennemføre en undersøgelse for at fastslå: (
  20. a)om der er givet eller vil blive givet en gældende gyldig dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), som anført i den internationale standard for dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE), eller (
  21. b)om der foreligger en tydelig afvigelse fra den internationale standard for prøvetagning og efterforskning eller den internationale standard for laboratorier, der har medført det atypiske resultat . Hvis en sådan undersøgelse ikke afslører en gældende dispensation for behandlingsmæssig anvendelse (TUE ) eller en afvigelse, der har medført et atypisk resultat , skal antidopingorganisationen gennemføre den påkrævede undersøgelse. Efter en sådan undersøgelse skal idrætsudøveren og andre antidopingorganisationer som anført i artikel 14.1.2 underrettes om, hvorvidt det atypiske resultat vil blive fremført som et positivt analyseresultat. Idrætsudøveren skal underrettes i henhold til bestemmelserne i artikel 7.3. [Kommentar til artikel 7.4: Den »påkrævede undersøgelse« beskrevet i denne artikel afhænger af situationen. Hvis det f.eks. tidligere er blevet fastslået, at en idrætsudøver har en naturligt forhøjet testosteron/epitestosteron-ratio, er en bekræftelse på, at et atypisk resultat er i overensstemmelse med denne tidligere ratio, tilstrækkelig undersøgelse]. 7.4.1 Antidopingorganisationen giver ikke meddelelse om et atypisk resultat , før den har gennemført sin undersøgelse og afgjort, om den vil fremsætte det atypiske resultat som et positivt analyseresultat , medmindre én af følgende omstændigheder foreligger: (
  22. a)Hvis antidopingorganisationen beslutter, at B- prøven skal analyseres før afslutningen af undersøgelsen i henhold til artikel 7.4, kan antidopingorganisationen gennemføre analysen af B- prøven efter at have underrettet idrætsudøveren , idet en sådan underretning skal indeholde en beskrivelse af det atypiske resultat og de oplysninger, der er anført i artikel 7.3 (d)-(f). (
  23. b)Hvis antidopingorganisationen modtager en anmodning, enten fra en organisation for et større idrætsarrangement kort før et af dennes internationale idrætsarrangementer eller en anmodning fra en idrætsorganisation med ansvar for overholdelse af en umiddelbart forestående deadline for valg af holdmedlemmer til et internationalt idrætsarrangement, om at oplyse om en idrætsudøver på en liste, der leveres af organisationen for et større idrætsarrangement eller idrætsorganisationen, har et verserende atypisk r esultat , skal antidopingorganisationen identificere en sådan idrætsudøver efter først at have givet idrætsudøveren besked om det atypiske resultat. [Kommentar til artikel 7.4.1(b): Under de omstændigheder, der er beskrevet i artikel 7.4.1(b), vil muligheden for at handle være overladt til organisationen for større idrætsbegivenheder eller idrætsorganisationen i henhold til disses regler]. 7.5 Undersøgelse af atypiske ABP-resultater og positive ABP-resultater . Undersøgelse af atypiske ABP-resultater og positive ABP-resultater skal finde sted som anført i den internatonale standard for prøvetagning og efterforskning og den internationale standard for laboratorier. På det tidspunkt antidopingorganisationen er tilfreds med, at en overtrædelse af antidopingreglerne har fundet sted, skal den øjeblikkeligt underrette idrætsudøveren, på måden anført i dens regler, om den overtrådte antidopingregel og grundlaget for overtrædelsen. Andre antidopingorganisationer skal underrettes som anført i artikel 14.1.2. 7.6 Undersøgelse af whereabouts-overtrædelser. Undersøgelse af potentielle indberetningsfejl og mislykkede forsøg på dopingkontrol skal finde sted som anført i den internationale standard for prøvetagning og efterforskning. På det tidspunkt det internationale forbund eller den nationale antidopingorganisation (afhængig af hvilken, der er gældende) er sikker på, at en overtrædelse af antidopingreglerne har fundet sted i henhold til artikel 2.4, skal den på måden opstillet i dens regler øjeblikkeligt underrette idrætsudøveren om, at den hævder en overtrædelse af artikel 2.4 og grundlaget for at hævde dette. Andre antidopingorganisationer skal underrettes som anført i artikel 14.1.2. 7.7 Undersøgelse af andre overtrædelser af antidopingreglerne, der ikke er omfattet af artikel 7.1-7.6. Antidopingorganisationen eller en anden undersøgelsesinstans, der er oprettet af en sådan organisation, skal gennemføre eventuelle opfølgningsundersøgelser af en mulig overtrædelse af antidopingreglerne som krævet i henhold til de gældende antidopingregler og -politikker, som er vedtaget i henhold til kodekset , eller som antidopingorganisationen i øvrigt finder passende. Når antidopingorganisationen er sikker på, at der er sket en overtrædelse af en antidopingregel, skal denne straks underrette idrætsudøveren eller en anden person , som beskrevet i organisationens regler, om den antidopingregel, der er overtrådt og baggrunden for overtrædelsen. Andre antidopingorganisationer skal underrettes som anført i artikel 14.1.2. [Kommentar til artikel 7.1, 7.6 og 7.7: Et internationalt forbund vil f.eks. typisk underrette idrætsudøveren gennem idrætsudøverens nationale forbund]. 7.8 Identifikation af tidligere overtrædelser af antidopingreglerne. Før en idrætsudøver eller anden person underrettes om en påstået overtrædelse af antidopingreglerne som anført ovenfor, skal antidopingorganisationen kontrollere ADAMS eller andet system godkendt af WADA og kontakte WADA og andre relevante antidopingorganisationer for at afgøre, om nogen tidligere overtrædelse af antidopingreglerne eksisterer. 7.9 Principper gældende for midlertidige udelukkelser. 7.9.1 Obligatorisk midlertidig udelukkelse efter et positivt analyseresultat. De underskrivende parter opstillet nedenfor skal indføre regler, der fremsætter, at når et positivt analyseresultat modtages for et forbudt stof eller en forbudt metode , bortset fra et specificeret stof , skal en midlertidig udelukkelse pålægges øjeblikkeligt efter undersøgelsen og underrettelsen beskrevet i 7.2, 7.3 eller 7.5: hvor den underskrivende part er den ansvarlige instans for et idrætsarrangement (så det gælder for det idrætsarrangement ); hvor den underskrivende part er ansvarlig for holdudvælgelse (så det gælder for den holdudvælgelse); hvor den underskrivende part er det gældende internationale forbund; eller hvor den underskrivende part er en anden antidopingorganisation , som har bemyndigelse til resultathåndtering af den hævdede overtrædelse af antidopingreglerne . En obligatorisk midlertidig udelukkelse kan ophæves, hvis idrætsudøveren på viser overfor høringspanelet, at overtrædelsen med sandsynlighed omfatter et forurenet produkt. En høringsinstans beslutning om ikke at ophæve en obligatorisk midlertidig udelukkelse på baggrund af idrætsudøverens påstand vedrørende forurenet produkt kan ikke appelleres. Der kan imidlertid ikke pålægges en midlertidig udelukkelse , medmindre idrætsudøveren får enten: (
  24. a)mulighed for en foreløbig høring , enten før den midlertidige udelukkelse pålægges eller rettidigt efter pålægningen af den midlertidige udelukkelse , eller (
  25. b)mulighed for at fremskynde høringen i overensstemmelse med artikel 8 rettidigt efter den midlertidige udelukkelse pålægges. 7.9.2 Mulighed for en midlertidig udelukkelse på baggrund af et positivt analyseresultat i forbindelse med specificerede stoffer, forurenede produkter eller andre overtrædelser af antidopingreglerne. En underskrivende part kan vedtage regler, der gælder for alle idrætsarrangementer , som falder under den underskrivende parts ansvarsområde, eller for holdudvælgelsesprocedurer, som den underskrivende part er ansvarlig for, eller hvor den underskrivende part er det relevante internationale forbund eller er ansvarlig for resultathåndtering for den påståede overtrædelse af antidopingreglerne, således at det tillades, at der pålægges midlertidige udelukkelser for overtrædelser af antidopingreglerne som ikke er beskrevet i artikel 7.9.1 forud for analysen af idrætsudøverens B-prøve eller sidste høring som beskrevet i artikel 8. Der kan imidlertid ikke pålægges en midlertidig udelukkelse , medmindre idrætsudøveren eller en anden person får enten: (
  26. a)mulighed for en foreløbig høring , enten før den midlertidige udelukkelse pålægges eller rettidigt efter pålægning af en midlertidig udelukkelse , eller (
  27. b)mulighed for at fremskynde den foreløbige høring i overensstemmelse med artikel 8 rettidigt efter den midlertidige udelukkelse træder i kraft. Hvis en midlertidig udelukkelse pålægges på baggrund af en A- prøves positive analyseresultat , og en efterfølgende analyse af en B- prøve (efter anmodning fra idrætsudøveren eller antidopingorganisationen ) ikke bekræfter resultatet af A- prøven , underkastes idrætsudøveren ikke yderligere midlertidig udelukkelse på grund af overtrædelse af artikel 2.1. I tilfælde hvor idrætsudøveren (eller idrætsudøverens hold, alt efter hvad der fremgår af reglerne for den relevante organisation for større idrætsarrangementer eller det internationale forbund) er blevet fjernet fra en konkurrence på baggrund af en overtrædelse af artikel 2.1, og den efterfølgende analyse af B- prøven ikke bekræfter resultatet af A- prøven , kan idrætsudøveren eller holdet genoptage deltagelse i konkurrencen , hvis det stadig er muligt for idrætsudøveren eller holdet at deltage uden på anden måde at påvirke konkurrencen. [Kommentar til artikel 7.9: Før en midlertidig udelukkelse kan pålægges ensidigt af en antidopingorganisation, skal den interne undersøgelse, der er specificeret i kodekset, først gennemføres. Desuden skal den underskrivende part, der pålægger en midlertidig udelukkelse, sikre, at idrætsudøveren gives muligheden for en foreløbig høring enten før eller straks efter pålægningen af den midlertidige udelukkelse eller en fremskyndet endelig høring i henhold til artikel 8 straks efter pålægningen af den midlertidige udelukkelse. Idrætsudøveren har ret til at appellere i henhold til artikel 13.2.3. I de sjældne tilfælde, hvor analysen af B-prøven ikke bekræfter resultatet af A-prøven, vil den idrætsudøver, der er udelukket midlertidigt, hvor omstændighederne tillader det, få lov til at deltage i efterfølgende konkurrencer under idrætsarrangementet. Tilsvarende gælder det, afhængigt af de relevante regler hos det internationale forbund i en holdidræt, at hvis holdet stadig er i konkurrencen, kan idrætsudøveren deltage i fremtidige konkurrencer. Idrætsudøvere og andre personer krediteres for en midlertidig udelukkelse i den udelukkelse speriode , der i sidste ende pålægges eller accepteres i henhold til artikel 10.11.3 eller 10.11.4]. 7.10 Underrettelse om afgørelser fra resultathåndtering. I alle tilfælde, hvor en antidopingorganisation har påstået, at der er begået en overtrædelse af antidopingreglerne, tilbagetrukket påstanden om en overtrædelse af antidopingreglerne, pålagt en midlertidig udelukkelse eller er blevet enig med en idrætsudøver eller anden person om at pålægge en sanktion uden høring, skal den antidopingorganisation give besked derom, som anført i artikel 14.2.1, til andre antidopingorganisationer, som har ret til at a ppellere efter artikel 13.2.3. 7.11 Tilbagetrækning fra idræt. Hvis en idrætsudøver eller anden person trækker sig tilbage fra idræt, imens en procedure for resultathåndtering er i gang, bevarer den antidopingorganisation , der gennemfører resultathåndteringen jurisdiktionen til at fuldføre sin procedure til resultathåndtering. Hvis en idrætsudøver eller anden person trækker sig tilbage, før en proces vedrørende resultathåndtering er påbegyndt, har antidopingorganisationen, som havde jurisdiktionen over idrætsudøveren eller anden person i forhold til resultathåndtering på det tidspunkt, hvor idrætsudøveren eller anden person begik overtrædelsen af antidopingreglerne, jurisdiktion til at gennemføre sin resultathåndteringsprocedure. [Kommentar til artikel 7.11: En idrætsudøvers eller anden persons adfærd, før idrætsudøveren eller den anden person underlægges en antidopingorganisations jurisdiktion, udgør ikke en overtrædelse af antidopingreglerne, men kan være et legitimt grundlag for at nægte idrætsudøveren eller den anden person medlemskab af en idrætsorganisation]. ARTIKEL 8 RET TIL UPARTISK HØRING OG UNDERRETTELSE OM HØRINGSAFGØRELSE 8.1 Upartiske høringer. Hver antidopingorganisation med ansvar for resultathåndtering, skal som minimum give enhver person, som den hævder har begået en overtrædelse af antidopingreglerne, en rettidig upartisk høring foran et fair og upartisk høringspanel. En rettidig begrundet afgørelse, der specifikt inkluderer en forklaring på årsagen(erne) for en udelukkelse speriode , skal offentliggøres som anført i artikel 14.3. [Kommentar til artikel 8.1: Denne artikel kræver, at idrætsudøveren eller anden person på et tidspunkt i resultathåndteringsprocessen skal gives muligheden for en rettidig, fair og upartisk høring. Disse principper findes også i artikel 6.1 i konventionen til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, og er principper generelt accepteret i international lov. Det er ikke meningen, at denne artikel skal erstatte hver antidopingorganisations egne regler for høringer, men nærmere at sikre, at hver antidopingorganisation giver en høringsproces konsistent med disse principper]. 8.2 Høringer under idrætsarrangementer. Høringer, der afholdes i forbindelse med idrætsarrangementer , kan gennemføres ved en fremskyndet procedure i henhold til reglerne for den relevante antidopingorganisation og høringspanelet. [Kommentar til artikel 8.2: En høring kan f.eks. fremskyndes umiddelbart før et større idrætsarrangement, hvor afgørelsen af en overtrædelse af en antidopingregel er nødvendig for at afgøre, om idrætsudøveren er egnet til at deltage i idrætsarrangementet, eller under et idrætsarrangement, hvor afgørelsen af sagen påvirker gyldigheden af idrætsudøverens resultater eller dennes fortsatte deltagelse i idrætsarrangementet]. 8.3 Fraskrivelse af høring. Retten til en høring kan fraskrives enten udtrykkeligt, eller ved at idrætsudøveren eller en anden person undlader at protestere over en antidopingorganisations påstand om, at der er sket en overtrædelse af antidopingreglerne, inden for tidsfristen, der fremgår af antidopingorganisationens regler. 8.4 Underrettelse om afgørelser. Den antidopingorganisation, som har ansvaret for håndteringen af resultater, skal fremsende en begrundet høringsafgørelse, eller i tilfælde, hvor retten til en høring er fraskrevet, en begrundelse for de trufne foranstaltninger, til idrætsudøveren og andre antidopingorganisationer med ret til at appellere under artikel 13.2.3 som anført i artikel 14.2.1. 8.5 Enkelt høring ved CAS. Påståede overtrædelser af antidopingreglerne mod en idrætsudøver på internationalt plan eller en idrætsudøver på nationalt plan , kan høres direkte ved CAS uden krav om en forudgående høring, hvis idrætsudøveren, antidopingorganisationen med ansvar for resultathåndtering, WADA eller anden antidopingorganisation , der ville have haft retten til at appellere en høringsbeslutning fra første instans ved CAS, er enige heri . [Kommentar til artikel 8.5: I nogle tilfælde kan de kombinerede omkostninger ved at afholde en høring i første instans på internationalt eller nationalt plan og derefter en gentagelse af høringen på ny ved CAS være betydelige. Der er ingen grund til at idrætsudøveren eller antidopingorganisationen pådrager sig de ekstra omkostninger ved to høringer, hvor alle parter identificeret i denne artikel er tilfredse med, at deres interesser bliver beskyttet i en enkelt høring. En antidopingorganisation, som ønsker at deltage i en CAS-høring, enten som part eller som observatør, kan stille som betingelse for godkendelsen af en enkelt høring, at den gives ret til dette]. ARTIKEL 9 AUTOMATISK DISKVALIFIKATION (ANNULLERING) AF INDIVIDUELLE RESULTATER Overtrædelse af en antidopingregel i en individuel idræt konstateret i en prøve taget under konkurrence fører automatisk til diskvalifikation (annullering) af resultatet, der er opnået i den pågældende konkurrence , med de deraf følgende konsekvenser , herunder fratagelse af eventuelle medaljer, points og præmier. [Kommentar til artikel 9: For holdidrætter diskvalificeres alle præmier modtaget af individuelle spillere. Dog sker diskvalificeringen af holdet som anført i artikel 11. I idrætsgrene, der ikke er en holdidræt, men hvor der gives præmier til hold, sker diskvalifikation eller andre disciplinære skridt over for holdet, hvis ét eller flere holdmedlemmer har begået en overtrædelse af antidopingreglerne, i overensstemmelse med det internationale forbunds gældende regler ]. ARTIKEL 10 SANKTIONER MOD ENKELTPERSONER 10.1 Diskvalifikation (annullering) af resultater fra idrætsarrangementer, hvor en antidopingregel er overtrådt. Hvis en antidopingregel overtrædes under eller i forbindelse med et idrætsarrangement , kan det, hvis den organisation, der er ansvarlig for idrætsarrangementet , beslutter det, føre til, at alle idrætsudøverens individuelle resultater, som er opnået ved det pågældende idrætsarrangement diskvalificeres (annulleres) med alle deraf følgende konsekvenser , herunder fratagelse af alle medaljer, points og præmier, undtagen i tilfælde der er dækket af artikel 10.1.1. Faktorer, der skal tages højde for i overvejelserne om diskvalifikation af andre resultater under et idrætsarrangement , kan f.eks. være alvorligheden af idrætsudøverens overtrædelse af antidopingreglerne og om idrætsudøverens prøver var negative i de andre konkurrencer. [Kommentar til artikel 10.1: Hvor artikel 9 diskvalificerer resultatet i en enkelt konkurrence, hvori idrætsudøveren testes positiv (f.eks. 100 meter rygsvømning), kan denne artikel medføre diskvalifikation af alle resultater i alle løb under idrætsarrangementet (f.eks. VM i svømning)]. 10.1.1 Hvis idrætsudøveren kan påvise, at der ikke foreligger egen skyld eller uagtsomhed ved overtrædelsen, diskvalificeres (annulleres) idrætsudøverens individuelle resultater i andre konkurrencer ikke, medmindre idrætsudøverens resultater i andre konkurrencer end den, hvor overtrædelsen af antidopingreglen finder sted, formentlig er påvirket af idrætsudøverens overtrædelse af en antidopingregel. 10.2 Udelukkelse på grund af tilstedeværelse , anvendelse eller forsøg på anvendelse eller besiddelse af et forbudt stof eller forbudt metode. Udelukkelse sperioden for en overtrædelse af artikel 2.1, 2.2 eller 2.6 er som følger, med eventuel mulighed for reducering eller suspendering i henhold til artikel 10.4, 10.5 eller 10.6. 10.2.1 Udelukkelse sperioden skal være fire år, hvor: 10.2.1.1 Overtrædelsen af antidopingreglerne ikke involverer et specificeret stof, medmindre idrætsudøveren eller anden person kan påvise, at overtrædelsen af antidopingreglen ikke var forsætlig. 10.2.1.2 Overtrædelsen af antidopingreglerne involverer et specificeret stof, og antidopingorganisationen kan påvise, at overtrædelsen af antidopingreglen var forsætlig. 10.2.2 Hvis Artikel 10.2.1 ikke gør sig gældende, skal udelukkelse sperioden være to år. 10.2.3 Som anvendt i artikel 10.2 og 10.3 er begrebet »forsætlig« ment til at identificere de idrætsudøvere, som snyder. Begrebet forudsætter derfor, at idrætsudøveren eller anden person foretog en handling , som han/hun vidste, udgjorde en overtrædelse af antidopingreglerne eller at han/hun vidste, at der var en betydelig risiko for, at handlingen kunne udgøre eller resultere i en overtrædelse af antidopingreglerne og åbenlyst ignorerede den risiko. En overtrædelse af antidopingreglerne, som er resultatet af et positivt analyseresultat for et stof, som kun er forbudt under konkurrence, skal kunne modbevises som værende ikke-»forsætlig«, hvis stoffet er et specificeret stof, og idrætsudøveren kan påvise, at det forbudte stofanvendtes uden for konkurrence. En overtrædelse af antidopingreglerne, som er resultatet af et positivt analyseresultat for et stof, som kun er forbudt under konkurrence , skal ikke anses som værende »forsætlig«, hvis stoffet ikke er et specificeret stof , og idrætsudøveren kan påvise, at det forbudte stof anvendtes uden for konkurrence i en sammenhæng uden relation til en idrætspræstation. 10.3 Udelukkelse på grund af andre overtrædelser af antidopingreglerne . Andre overtrædelser af antidopingreglerne end dem, der er anført i artikel 10.2, medfører udelukkelse i følgende perioder, medmindre artikel 10.5 eller 10.6 kan finde anvendelse: 10.3.1 For overtrædelse af artikel 2.3 eller artikel 2.5 skal udelukkelse sperioden være fire år, medmindre, i tilfælde af undladelse af medvirkning til prøvetagning, idrætsudøveren kan påvise, at overtrædelsen af antidopingreglerne ikke var forsætlig (som defineret i artikel 10.2.3), i hvilket tilfælde udelukkelse sperioden skal være to år. 10.3.2 For overtrædelser af artikel 2.4 skal udelukkelse sperioden være to år, med mulighed for reducering ned til minimum et år afhængig af idrætsudøverens grad af skyld. Fleksibiliteten mellem to års og et års udelukkelse i denne artikel gælder ikke for idrætsudøvere, hvor der tegner sig et mønster af ændringer i opholdssted i sidste minut, eller anden adfærd rejser seriøs mistanke om, at en idrætsudøver prøvede at undgå at være tilgængelig for prøvetagning. 10.3.3 Udelukkelse sperioden for overtrædelse af artikel 2.7 eller 2.8 skal være mindst fire år og op til udelukkelse på livs

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.