Fødevarmin.,\nFødevarestyrelsen, j. nr. 2018-15-31-00400 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Fiskeri Fødevarestyrelsen Bekendtgørelse om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger I medfør af, § 11, stk. 1, 3
4, § 12, stk. 3
4, § 15
4, i lov om dyrlæger, jf. lovbekendtgørelse nr. 48 af 11. januar 2017,
1, § 34 a, stk. 1-3, § 47, stk. 1, § 51, § 61, stk. 1, § 66 a, stk. 1
2, § 66 b
3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af
2,
1, i bekendtgørelse nr. 1614 af 18. december 2018 om Fødevarestyrelsens opgaver
beføjelser: Kapitel 1 Anvendelsesområde
definitioner §
indberetning fra besætningsdyrlægen varetager dennes forpligtelser i henhold til sundhedsrådgivningsaftalen i tilfælde af besætningsdyrlægens barsels- eller sygeorlov eller andet længerevarende fravær. 6) Besætningsdiagnose: Entydig diagnose for en sygdom, som optræder regelmæssigt i besætningen,
som er karakteriseret ved de af dyrlægen specifikt beskrevne symptomer. 7) Staldskole: En sammenslutning af 5-8 besætninger med basisaftale om sundhedsrådgivning. 8) Fagkonsulent: En konsulent med naturvidenskabelig eller landbrugsfaglig uddannelse. 9) Flokbehandling: Indgivelse af antibiotikaholdige lægemidler gennem vand eller foder til en gruppe af svin. Kapitel 2 Indgåelse
opsigelse af aftale § 3. En sundhedsrådgivningsaftale skal indgås mellem den ansvarlige for besætningen
en besætningsdyrlæge. Stk. 2. Den ansvarlige for besætningen kan indgå aftale om sundhedsrådgivning i form af basisaftale eller tilvalgsmodul, jf. kapitel 3
3, hvis der ikke findes svin på CHR-nummeret i en sammenhængende periode på mindst 3 måneder. Dispensation kan gøres betinget af nærmere angivne vilkår. §
5, skal indgås i skriftlig form ved anvendelse af den kontrakt, der er optrykt som bilag 1 til bekendtgørelsen. Stk.
den ansvarlige for besætningen skal opbevare kopi heraf. Dokumenterne skal opbevares i hele aftalens gyldighedsperiode
indtil 1 år efter aftalens ophør. Dokumenterne skal på forlangende umiddelbart kunne forevises for
udleveres til kontrolmyndigheden. §
fra besætningen skal ske via et forrum, jf. dog stk. 2. Forrummet skal være udstyret med faciliteter til håndvask, hånddesinfektion, tøjskift
skift af eller vask
desinfektion af fodtøj, jf. bilag 3, afsnit B. Stk. 2. Kravet om forrum gælder ikke for personadgang til
fra besætninger, som helt eller delvist opholder sig på udendørs arealer. §
skal på forlangende umiddelbart kunne forevise
udlevere smittebeskyttelsesplanen til kontrolmyndigheden. §
alle øvrige personer, som har fast eller lejlighedsvist ærinde i besætningen. Kapitel 3 Basisaftale §
om nødvendigt revision, af besætningens zoonotiske smittebeskyttelsesplan, jf. §
vurdering af punkt 1-3 i bilag 2, 2) beskrivelse af op til 3 indsatsområder om dyrevelfærd identificeret ved rådgivningsbesøget samt handlingsplaner herfor, 3) beskrivelse af status på handlingsplaner for aktuelle indsatsområder om dyrevelfærd udarbejdet ved tidligere rådgivningsbesøg, 4) konklusioner samt eventuelle aftalte handlingsplaner om smittebeskyttelse, jf. dog stk. 2,
5) konklusioner efter gennemgang af den zoonotiske smittebeskyttelsesplan, jf. dog stk. 2. Stk. 2. De punkter, der er nævnt i stk. 1, nr. 4
5 skal mindst beskrives i rapporten en gang årligt. Stk.
udleveres til kontrolmyndigheden. Stk. 5. Besætningsdyrlægen skal senest 8 dage efter rådgivningsbesøget registrere beskrevne indsatsområder på www.vetreg.dk. Hvis besætningsdyrlægen sammen med den besætningsansvarlige er blevet enige om ikke at identificere nogen indsatsområder, skal dette
så registreres. §
udleveres til kontrolmyndigheden. Tværfaglig sundhedsrådgivning §
2) deltagelse i staldskole. §
4) rapporten inden 8 dage efter besøget sendes til staldskoledeltagerne
besætningsdyrlægen, med mindre denne er tovholder. Stk.
besætningsdyrlægen skal opbevare staldskolerapporten i mindst 2 år. Staldskolerapporten skal på forlangende umiddelbart kunne forevises for
udleveres til kontrolmyndigheden. Kapitel 4 Tilvalgsmodul §
C. Stk.
om nødvendigt revision, af besætningens zoonotiske smittebeskyttelsesplan, jf. §
2 nævnte situationer. § 32. De i §§ 31
32 nævnte prøver skal med henblik på verifikation af den kliniske diagnose indsendes til et laboratorium, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, jf. bekendtgørelse om godkendelse af veterinære laboratorier, eller et udenlandsk laboratorium, som opfylder betingelserne for at blive godkendt. Stk. 2. Hvis resultatet af laboratorieundersøgelsen viser, at den igangsatte behandling ikke er optimal, skal dyrlægen straks evaluere
om nødvendigt korrigere behandlingen. Stk.
epidemiologiske observationer overveje, om behandlingen skal korrigeres eller eventuelt seponeres. Stk. 5. Såfremt den i stk. 4 nævnte behandling ikke seponeres, skal dyrlægen efter aftale med laboratoriet udtage prøver fra ubehandlede behandlingskrævende svin
indsende prøverne til laboratoriet med henblik på verifikation af den kliniske diagnose senest 6 måneder efter den seneste laboratorieundersøgelse. Stk.
dødsfald i besætningen. Stk.
vurdering af punkt 1-3 i bilag 2, jf. dog stk. 3, 2) beskrivelse af op til 3 indsatsområder om dyrevelfærd identificeret ved rådgivningsbesøget samt handlingsplaner herfor, jf. dog stk. 3, 3) beskrivelse af status på handlingsplaner for aktuelle indsatsområder om dyrevelfærd udarbejdet ved tidligere rådgivningsbesøg, jf. dog stk. 3, 4) sammenfatning af de punkter, der er nævnt i bilag 5, siden sidste rapport, 5) sammenfatning af de punkter, der er nævnt i bilag 6, siden sidste rapport, såfremt der er ordineret antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling siden sidste rapport, 6) klinisk vurdering af sundhedstilstanden
udviklingen af besætningens sundhedstilstand siden sidste rapport, 7) beskrivelse af de besætningsdiagnoser, som forventes at blive behandlingskrævende i perioden frem til næste rapport, 8) vurdering af medicinforbruget på baggrund af besætningens sundhedstilstand
de opstillede besætningsdiagnoser samt den besætningsansvarliges optegnelser siden sidste rapport, 9) aftalte handlingsplaner samt eventuelle handlingsplaner for reduktion af behovet for flokbehandling, jf. § 29, stk. 6, for perioden frem til næste rapport på baggrund af punkterne 4-8, 10) konklusioner samt eventuelle handlingsplaner om smittebeskyttelse, jf. dog stk. 4,
11) konklusioner efter gennemgang af den zoonotiske smittebeskyttelsesplan, jf. dog stk.
vurderes i rapporten hver
11, skal mindst beskrives i rapporten en gang årligt. Stk.
så registreres. §
udleveres til kontrolmyndigheden. §
udleverede lægemidler, herunder præparatnavne, mængde, dosering
behandlingsperiode, samt til hvilke sygdomme, lægemidlerne skal anvendes, 2) oplysninger om de tilbageholdelsestider, der er meddelt over for den besætningsansvarlige, 3) resultater af laboratorieundersøgelser
anden dokumentation, som danner baggrund for rådgivningsarbejdet, 4) konklusioner på hvert rådgivningsbesøg,
5) kopi af rapporter. Stk. 3. Besætningsdyrlægen skal opbevare journalen i mindst 2 år. På forlangende skal den originale journal umiddelbart forevises for
udleveres til kontrolmyndigheden. § 37. Når en anden dyrlæge, jf. § 26, udfører rådgivningsbesøg, skal denne dyrlæge senest 8 dage efter rådgivningsbesøget sende kopi af konklusioner for besøget, jf. § 36, stk. 2, nr. 4,
øvrige journaloptegnelser til besætningsdyrlægen. Kapitel 5 Straffe-
ikrafttrædelsesbestemmelser §
der ved overtrædelsen er 1) forvoldt skade på menneskers eller dyrs sundhed eller fremkaldt fare herfor eller 2) opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. Stk.
dødelighed. 2. Vurdering af fejl
mangler af betydning for dyrevelfærden i besætningen, herunder dyrenes adfærdsmæssige behov, med særligt fokus på fodring, klima, staldforhold
produktion.
hvornår der forventes effekt af de beskrevne ændringer. 7. Status på effekten af allerede udarbejdede handlingsplaner
opdatering af disse handlingsplaner. Hvis en handlingsplan lukkes opdateres denne med oplysninger om, hvorfor der ikke kan opnås yderligere effekt på indsatsområdet. Bilag 3 Smittebeskyttelse A. Rådgivning om smittebeskyttelse Ved mindst et årligt rådgivningsbesøg skal dyrlægen rådgive om smittebeskyttelse med henblik på identifikation af forbedringsmuligheder i besætninger omfattet af sundhedsrådgivningsaftalen. Der skal fokuseres på både smitte ind
ud af besætningen. Ved rådgivningen defineres det hvilke emner
arbejdsprocedurer, som udgør en særlig risiko for smittebeskyttelse,
hvor der er potentiale for forbedringer. Besætningsdyrlægen skal sammen med besætningsejeren gennemgå de for besætningen
rådgivningen relevante produktionsdata. B. I forrummet, jf. § 10, skal forefindes: • Håndvask med koldt
varmt vand • Håndsæbe • Hånddesinfektionsmiddel • Engangshåndklæder • Tøj eller overtrækstøj (eventuelt engangstøj) til anvendelse i besætningen • Gummistøvler eller andet fodtøj, der kan rengøres
desinficeres (evt. engangsstøvleovertræk) til anvendelse i besætningen • Faciliteter til vask
desinfektion af fodtøj
eventuelt udstyr. C. Zoonotisk smittebeskyttelsesplan, jf. § 11. På baggrund af de konkrete forhold i besætningen udarbejder den besætningsansvarlige efter rådgivning fra besætningsdyrlægen en smittebeskyttelsesplan, som mindst skal omhandle følgende elementer: Procedurer for: • Håndvask med sæbe • Hånddesinfektion • Tøjskift, herunder en beskrivelse af, hvordan det hindres, at rent tøj forurenes ved kontakt med tøj, der har været anvendt i besætningen • Håndtering
vask af tøj, der har været anvendt i besætningen, således at støv fra tøjet ikke spredes til omgivelserne • Håndtering
bortskaffelse af engangsmaterialer • Fodtøjsskift eller vask
desinfektion af fodtøj, herunder en beskrivelse af, hvordan det hindres, at rent fodtøj forurenes ved kontakt med fodtøj der har været anvendt i besætningen
/eller ved kontakt med forurenede gulvarealer • Vask
desinfektion af udstyr eller værktøj, der har været medbragt i besætningen. Herudover skal smittebeskyttelsesplanen indeholde en beskrivelse af, hvor
hvordan procedurerne ovenfor gennemføres, hvis der ikke forefindes forrum, jf. § 10, stk. 2,
hvordan procedurerne formidles til personer, der skal have adgang til besætningen. Bilag 4 Staldskolebesøgets indhold (basismodel med staldskole) A. Staldskolebesøget skal omfatte: 1. Gennemgang
vurdering af besætningens dyrevelfærd i alle staldafsnit, herunder velfærdstilstanden for eventuelt udegående svin. 2. Gennemgang
vurdering af forhold, som har betydning for besætningens dyrevelfærd.
optegnelser skal omfatte:
mangler, som kan påvirke dyrenes sundhed, herunder forhold vedrørende fodring, klima, staldforhold
produktion. B. Gennemgang
vurdering af de for rådgivningen relevante data for besætningens sundhedstilstand skal omfatte: 1. Dødelighed
medicinforbrug.
zoonoser.
B foretages en samlet vurdering med henblik på identifikation af besætningsproblemer af sundhedsmæssig betydning. Det vurderes, hvorvidt der er behov for yderligere oplysninger, herunder obduktioner, laboratorieundersøgelser
supplerende registreringer. Bilag 6 Besøg ved hvilke der ordineres antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling
om der fortsat er behov for flokbehandling 4. Ved manglende eller utilstrækkelig effekt af behandlingen, jf. punkt 2, som vurderes at kunne skyldes forkert dosering,
ved andre tegn på forkert dosering, skal dyrlægen sammen med den besætningsansvarlige gennemgå behandlingsprocedurer
lægemidlets dosering. Bilag 7 Laboratorieundersøgelse i forbindelse med ordinering af antibiotikaholdige lægemidler til flokbehandling af mave-/tarmlidelser
luftvejslidelser Mave-/tarmlidelser Ved kliniske tegn på mave-/tarmlidelser skal dyrlægen udtage
indsende materiale fra ubehandlede, behandlingskrævende dyr. Materialevalget afhænger af de kliniske symptomer
resultater af evt. obduktioner foretaget i besætningen, men skal mindst bestå af fæcesprøver
/eller tarm til undersøgelse for specifikke bakterier
/eller indsendelse af kadavere til obduktion. Ved indsendelse af fæcesprøver til undersøgelse for specifikke bakterier, kan dyrlægen vælge at udtage egentlige fæcesprøver (minimum 4 prøver) eller en sokkeprøve, i begge tilfælde til undersøgelse ved kvantitativ PCR. Herved opnås indikation for, hvilken betydning de påviste bakterier har for den kliniske sygdom. Da det ikke er muligt på grundlag af kliniske symptomer at skelne sikkert mellem infektioner forårsaget af Brachyspira pilosicoli, E. coli
Lawsonia intracellularis, anbefales det at rekvirere undersøgelse for alle de nævnte agens ved indsendelse af fæces. Indsendelse af hele kadavere giver mulighed for et bredere udvalg af undersøgelser, herunder
så for virus. Undersøgelser for tarmbakterier Agens Materiale Metode Brachyspira hyodysenteriae Fæces, tarmstykker i formalin Dyrkningsundersøgelse, FISH 1) Brachyspira pilosicoli Fæces, tarmstykker i formalin Dyrkningsundersøgelse, FISH, Kvantitativ PCR E. coli F4 Fæces, tarm Dyrkningsundersøgelse inkl. MIC 2) , Kvantitativ PCR E. coli F18 Fæces, tarm Dyrkningsundersøgelse inkl. MIC 2) , Kvantitativ PCR Lawsonia intracellularis Fæces, tarmstykker i formalin IF 3) , Kvantitativ PCR 1) FISH: Flourescens In Situ Hybridization 2) MIC: Minimal Inhibitory Concentration (resistensbestemmelse) 3) IF: Immunofluorescens Tarmstykker til undersøgelse ved hjælp af FISH kan med fordel udtages direkte fra aflivede grise i besætningen
indsendes i egnede beholdere med formalin. Såfremt PCR-undersøgelse af fæces er positiv for E. coli, bør dyrlægen vurdere, under hensyntagen til effekten af den aktuelle behandling, om der bør udføres resistensundersøgelse (MIC). Resistensundersøgelse kræver indsendelse af nye prøver. Ved mistanke om, at PCV2 er medvirkende årsag til sygdommen, anbefales det at indsende materiale til supplerende undersøgelse for PCV2 ved hjælp af PCR. Materialet kan bestå af 5 blodprøver pr. aldersgruppe (prøverne pooles på laboratoriet før PCR) eller en spytprøve pr. aldersgruppe. Alternativt kan der indsendes lymfeknuder til undersøgelse for PMWS ved hjælp af histologi
IF. Hvor andet ikke er angivet, skal udtagning, antal, opbevaring
indsendelse af prøver ske i henhold til laboratoriets retningslinjer eller efter aftale med laboratoriet. Luftvejslidelser Dyrlægen skal på baggrund af anamnese, kliniske symptomer, dyrenes alder
eventuelle obduktioner vurdere mulige agens som årsag til den kliniske sygdom. Denne vurdering danner basis for dyrlægens valg af prøvemateriale, jf. nedenstående skema. Indsendelse af hele kadavere giver mulighed for et bredere udvalg af undersøgelser, herunder
så for virus. Undersøgelser for luftvejsbakterier
-virus Agens Materiale Metode Bakterier: Actinobacillus pleuropneumoniae Lunge/lungestykker Dyrkningsundersøgelse inkl. typebestemmelse
MIC 1) Haemophilus parasuis Lunge/fibrin/pleuravæske Dyrkningsundersøgelse, PCR Mycoplasma hyopneumoniae Lunge/lungestykker PCR, USK 2) Mycoplasma hyorhinis Lunge/lungestykker FISH 3) Diverse bakterier Lunge/lungestykker Dyrkningsundersøgelse inkl. MIC Virus: Influenzavirus Lunge/lungestykker, næsesvabre, spytprøver PCR PCV2 Blodprøver (5 stk.) eller en spytprøve pr. aldersgruppe Lymfeknuder Lunge/lungestykker Kvantitativ PCR Histologi inkl. IF 4) Kvantitativ PCR PRRSV Lunge/lungestykker, blodprøver, spytprøver PCR 1) MIC: Minimal Inhibitory Concentration (resistensbestemmelse) 2) USK: Udvidet sundhedskontrol 3) FISH:Flourescens In Situ Hybridization 4) IF: Immunofluorescens med kvantitering af af PCV2 i væv Ved mistanke om, at PCV2 er medvirkende årsag til sygdommen, anbefales det at indsende materiale til supplerende undersøgelse for PCV2 ved hjælp af PCR. Materialet kan bestå af 5 blodprøver pr. aldersgruppe (prøverne pooles på laboratoriet før PCR) eller en spytprøve pr. aldersgruppe. Alternativt kan der indsendes lymfeknuder til undersøgelse for PMWS ved hjælp af histologi
IF. Hvor andet ikke er angivet, skal udtagning, antal, opbevaring
indsendelse af prøver ske i henhold til laboratoriets retningslinjer eller efter aftale med laboratoriet.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.