Kvalitet Undervisningsmin., \nStyrelsen for Undervisning
Kvalitet, j.nr. 18/15497 Børne-
Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning
Kvalitet Bekendtgørelse om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. I medfør af § 2, stk. 5, § 6, stk. 3, § 9, stk. 2, § 10, stk. 9, § 10 a, stk. 2-4, § 11, stk. 4, § 12, stk. 2, § 13, § 14, stk. 3, § 14 a, stk. 4, § 15, stk. 6, § 15 a, stk. 4, § 15 c, § 16, stk. 5, § 18, § 18 a, § 29, stk. 1, § 33
lovbekendtgørelse nr. 813 af
efter indhentet udtalelse fra Rådet for Voksen-
Efteruddannelse, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Fælles kompetencebeskrivelser Formål
indhold § 1. Fælles kompetencebeskrivelser er mål-
rammebeskrivelser for den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne til
med erhvervsuddannelsesniveau. Stk. 2. Arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling omfattet af de fælles kompetencebeskrivelser gennemføres som arbejdsmarkedsuddannelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
som enkeltfag fra erhvervsuddannelser efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Stk.
skal indeholde: 1) Beskrivelse af det eller de jobområder, som den fælles kompetencebeskrivelse skal omfatte. Jobområdet beskrives ved de produkter
ydelser, som arbejdet på området resulterer i,
den produktion
arbejdsproces, som arbejdet på området består af. Et jobområde beskrives endvidere ved typiske arbejdspladser inden for området
ved typiske kompetencer hos de grupper af medarbejdere, der indgår i jobområdet,
som udgør målgruppen for den pågældende fælles kompetencebeskrivelse. 2) Beskrivelse af de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer, herunder særlige kvalifikationer som følge af myndighedskrav. 3) Oversigt over
målbeskrivelse af de arbejdsmarkedsuddannelser
enkeltfag, som kan bidrage til, at der opnås de i nr. 2 nævnte kompetencer inden for jobområdet. Stk.
Kvalitet kan dog efter særskilt begrundet ansøgning
efter udtalelse fra Rådet for Voksen-
Efteruddannelse godkende, at de i stk. 1 omtalte uddannelsesaktiviteter optages i en fælles kompetencebeskrivelse, hvis særlige grunde taler herfor i forbindelse med sammenhængende muligheder for kompetenceudvikling inden for en fælles kompetencebeskrivelse. Løbende ændringer § 4. Efteruddannelsesudvalgene skal løbende efter behov udvikle nye
reviderede arbejdsmarkedsuddannelser
delmål til de fælles kompetencebeskrivelser
optage relevante enkeltfag i de fælles kompetencebeskrivelser eller lade uaktuelle arbejdsmarkedsuddannelser
enkeltfag bortfalde fra de fælles kompetencebeskrivelser. Efteruddannelsesudvalgene skal særligt være opmærksomme på muligheden for at lade arbejdsmarkedsuddannelser bortfalde i forbindelse med optagelse af nye arbejdsmarkedsuddannelser, der rummer elemeter af de hidtidige, hvis aktiviteten på de enkelte hidtidige arbejdsmarkedsuddannelser, medregnet aktiviteten på eventuelle tilknyttede delmål, inden for de seneste 3 kalenderår ikke gennemsnitligt er nået op på 2/3 årselev
50 deltagere. Løbende ændringer af de fælles kompetencebeskrivelser godkendes af Styrelsen for Undervisning
Kvalitet
forelægges til orientering for Rådet for Voksen-
Efteruddannelse. Styrelsen for Undervisning
Kvalitet kan indhente en udtalelse fra Rådet for Erhvervsrettet Voksen-
Efteruddannelse om spørgsmål af betydning for godkendelserne. Stk. 2. Styrelsen for Undervisning
Kvalitet kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen-
Efteruddannelse træffe beslutning om, at bestemte arbejdsmarkedsuddannelser, herunder tværgående uddannelser, jf. § 6,
enkeltfag skal optages i de fælles kompetencebeskrivelser. Offentliggørelse § 5. Styrelsen for Undervisning
Kvalitet offentliggør de godkendte fælles kompetencebeskrivelser
de løbende ændringer heri på uddannelsesadministration.dk. Kapitel 2 Arbejdsmarkedsuddannelse Uddannelse med tværgående mål § 6. Efteruddannelsesudvalgene
Styrelsen for Undervisning
Kvalitet kan udvikle arbejdsmarkedsuddannelse med generelle, tværgående mål. Efteruddannelsesudvalgenes udvikling af arbejdsmarkedsuddannelse med generelle, tværgående mål skal ske efter orientering af Styrelsen for Undervisning
Kvalitet om den ønskede udvikling
skal koordineres med øvrige efteruddannelsesudvalg. Stk. 2. Arbejdsmarkedsuddannelse med generelle, tværgående mål skal indberettes til Styrelsen for Undervisning
Kvalitet med henblik på optagelse i et fælleskatalog
er som anden arbejdsmarkedsuddannelse godkendt, hvis styrelsen ikke har bemærkninger hertil inden 6 uger. Arbejdsmarkedsuddannelse med generelle, tværgående mål skal tilsvarende optages i de relevante fælles kompetencebeskrivelser. Stk. 3. For arbejdsmarkedsuddannelse med generelle, tværgående mål udviklet af undervisningsministeren eller Styrelsen for Undervisning
Kvalitet kan Styrelsen for Undervisning
Kvalitet bestemme, hvilket efteruddannelsesudvalg der skal varetage de opgaver, som påhviler udvalgene ifølge lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
denne bekendtgørelse. Udvikling, indhold
prøver samt markering i det centrale informationssystem § 7. Arbejdsmarkedsuddannelse skal udvikles under hensyn til målgruppe, kvalitet
pædagogik, herunder under hensyn til læse-
regnesvage deltagere, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. §
hvert enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse fastsættes der i forhold til de pågældende mål en normeret varighed, hvori i givet fald indgår en i medfør af § 6, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. udviklet prøve, der betragtes som en del af uddannelsen,. Uddannelsens varighed fastsættes i dage, eventuelt brøkdele heraf, à 7 timer
24 minutter. Der udvikles hverken arbejdsmarkedsuddannelser eller delmål med en varighed af under en halv dag. For uddannelser, som er udviklet til tosprogede, er det en vejledende, maksimal varighed, der fastsættes. Stk. 3. Arbejdsmarkedsuddannelse indeholder normalt både praktisk
teoretisk undervisning
kan indgå i uddannelsesstrukturer. Stk. 4. Arbejdsmarkedsuddannelse giver landsdækkende arbejdsmarkedsrelevant kompetence
kan give merit til de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Stk. 5. Ved udviklingen af arbejdsmarkedsuddannelse tages der inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
bekendtgørelser udstedt i medfør deraf hensyn til eventuelle myndighedskrav
lignende til det pågældende erhvervs eller den pågældende aktivitets udøvere, jf. § 22, stk. 1
i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene, jf. § 6, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., skal mindst være beskrevet ved en fastsættelse af: 1) prøvegrundlaget, der indeholder en beskrivelse af det faglige indhold, udgjort af eller med afsæt i uddannelsens mål, hvori der sker afprøvning, 2) prøverammerne, der som et minimum indeholder fastlæggelse af varigheden, af prøvens placering eller placeringer i undervisningsforløbet
af, om der er hjælpemidler, der ikke må anvendes, 3) prøveformen, herunder i hvilket omfang der er tale om en praktisk eller en mundtlig eller skriftlig teoretisk afprøvning, 4) forlægget med de spørgsmål, opgaver eller lignende, hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen, 5) bedømmelsesgrundlaget, herunder hvad deltageren bedømmes på,
den indbyrdes vægtning, såfremt der indgår bedømmelse af flere præstationer eller af forskellige aspekter af en præstation,
6) bedømmelseskriterierne, der beskriver, hvordan deltagerens præstation bedømmes, herunder for hvert aspekt, jf. nr. 5, bedømmelsen deraf,
de krav, hvis opfyldelse stilles som betingelse for udstedelse af bevis. Stk. 7. Beskrivelsen skal yderligere omfatte fastsættelse af 1) fremgangsmåden ved spørgsmålenes fordeling, hvis der skal stilles forskellige spørgsmål til forskellige deltagere, 2) varigheden af forberedelsestiden, hvis der gives forberedelsestid forud for besvarelsen af en stillet opgave, 3) en nærmere beskrivelse af en eventuel mulighed for, at prøven kan gennemføres helt eller delvis som fjernundervisning,
4) en nærmere beskrivelse af en eventuel adgang til at aflægges prøven helt eller delvis i et samarbejde mellem to eller flere deltagere. Stk. 8. Finder efteruddannelsesudvalget, at dets centrale fastsættelse efter stk. 6, nr. 2
nr. 4-6, vil føre til begrænsning af en fleksibilitet i tilrettelæggelse
afholdelse af undervisningen, som følger af formuleringen af de handlingsorienterede mål for arbejdsmarkedsuddannelsen, skal efteruddannelsesudvalget helt eller delvis undlade sådan fastsættelse,
det er herefter uddannelsesinstitutionen, der foretager denne. Finder efteruddannelsesudvalget, at dets centrale fatsættelse efter stk. 6, nr.2
nr. 4-6, gør prøven uegnet til afholdelse som omprøve, kan udvalget foretage særlig fastsættelse for så vidt angår omprøve. I mangel af sådan særlig fastsættelse fra efteruddannelsesudvalgtes side foretages fastsættelsen af uddannelsesinstitutionen. Hvis et efteruddannelsesudvalg har angivet, at et eller flere af de i stk. 7 angivne forhold kan optræde ved afholdelsen af prøven, men ikke har taget nærmere stilling som anført i bestemmelsen, foretager uddannelsesinstitutionen ligeledes den resterende regulering af disse forhold. Stk. 9. Fastlæggelsen af prøvegrundlaget, prøverammerne, prøveformen, forlægget, bedømmelsesgrundlaget, bedømmelseskriterierne, jf. stk. 6,
eventuel fastlæggelse af forhold efter stk. 7 skal sikre, at prøven afspejler uddannelsens indhold. Fastlæggelsen skal endvidere sikre, at prøven kan afholdes på en måde, som er tilpasset undervisningens tilrettelæggelse
målgruppen, som tilgodeser hensynet til, at deltageren hverken kommunikerer med andre ud over det tilsigtede eller benytter ikke tilladte hjælpemidler,
som fører til individuel bedømmelse ud fra objektive kriterier af, om den enkelte deltager har nået målet med uddannelsen. Er prøvens forlæg, jf. stk. 6, nr. 4, en tekst, der udleveres til deltageren, skal den foreligge på dansk, men efteruddannelsesudvalget eller uddannelsesinstitutionen kan udarbejde eller godkende alternative udgaver på andre sprog. Stk.
med 2018 har haft en aktivitet, herunder for så vidt angår en arbejdsmarkedsuddannelse med delmål den samlede aktivitet på uddannelsen
delmålet eller delmålene, på 0,5 årselev eller mere. Når en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag, hvortil der i medfør af
Kvalitet kan, hvis meget tungtvejende grunde taler derfor, efter ansøgning fra det pågældende efteruddannelsesudvalg, eventuelt for en nærmere angiven periode, der kan gøres afhængig af aktiviteten på uddannelsen, fritage en arbejdsmarkedsuddannelse, et delmål eller et enkeltfag for udvikling af prøver efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
denne bekendtgørelse. § 8. På uddannelsesadministration.dk indfører efteruddannelsesudvalget med godkendelse fra Styrelsen for Undervisning
Kvalitet følgende oplysninger om hver arbejdsmarkedsuddannelse, hvert delmål
hvert enkeltfag: 1) Titel. 2) Målformulering, for enkeltfags vedkommende betegnelsen for de mål, der er knyttet til faget. 3) Bevistekst. 4) Tilkobling til en fælles kompetencebeskrivelse. 5) Tekst til uddannelsesguiden.dk. 6) Niveau i den danske kvalifikationsramme. 7) For arbejdsmarkedsuddannelsers vedkommende oplysning om eventuelle delmål, der måtte være udviklet. 8) Oplysning om tilknyttede prøver. 9) Oplysning om, hvorvidt en prøve, der er knyttet til arbejdsmarkedsuddannelsen, delmålet eller enkeltfaget, kan aflægges af selvstuderende, jf. § 21, stk. 2, jf. § 22, stk.
Kvalitet tillige, hvorledes disse versioner skal betegnes i bevisteksten, jf. § 8 stk. 1, nr.
Kvalitet, såfremt der er tale om: 1) Arbejdsmarkedsuddannelse, hvortil der udstedes myndighedscertifikat, jf. § 22, stk. 1, eller branchecertifikat, jf. § 22, stk.
individuel kompetencevurdering har personer, som på henholdsvis uddannelses- eller vurderingstidspunktet har fast bopæl eller reel
faktisk beskæftigelse i Danmark. Stk.
faktisk, hvis den beskæftigede – ud over deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering – enten (som ansat) over for en arbejdsgiver
efter dennes instruktioner præsterer ydelser, som normalt kan anses for henhørende under arbejdsmarkedet (eller som selvstændig) med henblik på økonomisk udbytte regelmæssigt over en ikke helt kort periode udøver økonomisk aktivitet i egen virksomhed. En beskæftigelse som ansat, der er af så ringe omfang, at den alene udgør et rent marginalt supplement, anses ikke som reel
faktisk beskæftigelse,
der bortses fra en beskæftigelse som selvstændig, der er af ganske underordnet omfang. Stk.
faktisk beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, har adgang til arbejdsmarkedsuddannelse
individuel kompetencevurdering mod fuld deltagerbetaling som fastsat i bekendtgørelse om åben uddannelse
tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Stk.
faktisk beskæftigelse i Danmark finder tilsvarende anvendelse vedrørende reel
faktisk beskæftigelse på Færøerne, men ikke vedrørende reel
faktisk beskæftigelse i Grønland. En person, som opholder sig fysisk i Grønland under udførelsen af sit arbejde, anses for at have reel
faktisk beskæftigelse i Grønland i denne bekendtgørelses forstand, dog således at beskæftigelse, der er af så ringe omfang, at den alene udgør et rent marginalt supplement, ikke anses som reel
faktisk beskæftigelse. Stk. 4. Tilskudsreglerne i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. § 21
i lov om godtgørelse
tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-
efteruddannelse §§ 2
8 – 10 finder ikke anvendelse for personer optaget i medfør af stk.
at den institution, hvor undervisningen finder sted, ligger nærmere eller er lettere tilgængelig for dem end institutioner, hvor tilsvarende uddannelse kan følges i bopælslandet. § 10, stk. 4,
kravet om fuld deltagerbetaling, jf. § 10, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for disse personer. Kapitel 3 Godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser Udbudsretten
udbudspligten § 12. En udbyder har udbudsret for arbejdsmarkedsuddannelse, som udbyderen er godkendt til at udbyde. En udbyder har udbudspligt for arbejdsmarkedsuddannelse, som udbyderen er godkendt til, jf. dog reglerne om undtagelse herfra i § 10, stk. 5
6, jf. dog stk. 7, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Udbudspligten er en pligt til at sikre udbud, der er passende i forhold til behovet. Ifølge § 10, stk. 7, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. er en arbejdsmarkedsuddannelse, hvorom et efteruddannelsesudvalg med undervisningsministerens godkendelse har besluttet, at den har særlig samfundsmæssig betydning, ikke omfattet af lovens § 10, stk. 5
6, om dels undtagelse fra pligten til udbud
annoncering dels nedlæggelse af en uddannelse som følge af lav aktivitet på uddannelsen. Undervisningsministerens godkendelse meddeles ved godkendelse fra Styrelsen for Undervisning
Kvalitet af, at efteruddannelsesudvalget, jf. § 8, stk. 1, nr. 10, på uddannelsesadministration.dk indfører den oplysning, at en arbejdsmarkedsuddannelse har særlig samfundsmæssig betydning. Stk.
2, eller en anden arbejdsmarkedsuddannelse, der sætter deltagerne i stand til at opfylde andre almindeligt gældende, autoritativt fastsatte krav til færdigheder, når et bestemt arbejde skal udføres. For så vidt angår uddannelser, der som adgangskurser er en nødvendig forudsætning for at kunne gennemføre en certifikatuddannelse, kræves det, at det ifølge målgruppebeskrivelsen for den pågældende certifikatuddannelse er en forudsætning for deltagelse i certifikatuddannelsen, at deltageren har gennemført det nævnte adgangskursus eller har lignende kvalifikationer. Stk. 3. For så vidt angår arbejdsmarkedsuddannelser
enkeltfag, der er omfattet af udbudspligten, jf. stk. 1, opfyldes denne ved annoncering, jf. § 19,
ved samarbejde med andre udbydere, der er godkendt til udbud vedrørende samme arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag, eller ved udlægning eller udlicitering, jf. §§ 23 -
en udliciteringspolitik. Udbudsrunder §
enkeltfag på baggrund af samlede udbudsrunder, der omfatter alle uddannelser
afholdes mindst hvert
Kvalitet fastsætter forud for en samlet udbudsrunde
forud for en årlig bedømmelse af ansøgninger, jf. stk. 1, efter hvilke kriterier udvælgelsen vil foregå. Ved udbudsrunden i 2019 vil man benytte kriterierne: 1) Kvaliteten af det faglige miljø. 2) Forsyningssikkerhed
kapacitet, herunder regional/geografisk spredning 3) Fleksibilitet
tilpasningsevne. 4) Samarbejde med andre VEU-udbydere om udbud
samarbejde med andre virksomheder
aktører. Stk. 3. Stk. 1
2 finder ikke anvendelse på godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser eller enkeltfag omfattet af en fælles kompetencebeskrivelse, såfremt der for den fælles kompetencebeskrivelse eller den pågældende uddannelse eller enkeltfaget, jf. § 16, stk. 1,
på samme måde som de ved dens ikrafttrædelse gældende godkendelser, der er meddelt i en samlet udbudsrunde, jf. stk. 1,
for, at lærerne gennemfører den nødvendige kvalificering, herunder for tilrettelæggelse af pædagogisk praktisk vejledning for lærere, der følger pædagogisk uddannelse, jf. stk.
tidssvarende erhvervserfaring. Stk.
Kvalitet kan forestå udvikling af efteruddannelse for lærerne inden for det pædagogiske område
på tværgående områder. Optagelse § 16. Uddannelsesinstitutionerne har pligt til at optage ansøgere til arbejdsmarkedsuddannelse
individuel kompetencevurdering, der opfylder betingelserne i § 9, inden for de i medfør af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. udmeldte rammer. Stk. 2. I tilfælde, hvor gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelse ifølge myndighedskrav er en betingelse for udøvelse af et erhverv eller en aktivitet, jf. § 7, stk. 5,
1
2, kan kun personer, der efter gennemførelsen af uddannelsen tillige vil opfylde eventuelle øvrige betingelser for udøvelse af erhvervet eller aktiviteten, optages på uddannelsen eller for arbejdsmarkedsuddannelsers vedkommende på delmål af en sådan arbejdsmarkedsuddannelse. Hvis der ifølge reglerne om adgangen til udøvelse af erhvervet eller aktiviteten skal foretages et skøn over, om en bestemt betingelse for denne adgang er opfyldt, kan uddannelsesinstitutionen, forudsat at det efter reglerne om adgangen til udøvelsen er muligt at opnå en forhåndsudtalelse eller forhåndsafgørelse vedrørende opfyldelsen af den skønsmæssige betingelse, afvise at optage en person, for hvem der ikke foreligger en positiv forhåndsudtalelse eller forhåndsafgørelse. Stk.
for en ansats vedkommende tillige dennes arbejdsgiver oplyse, dels om beskæftigelsen i Danmark er tidsbegrænset
i givet fald hvorledes, dels hvilke arbejdsfunktioner ansøgeren skal udfylde som led i beskæftigelsen. Uddannelsesinstitutionen kan kræve forelæggelse af grundlaget for ansættelsesforholdet, såsom ansættelseskontrakt,
yderligere oplysninger til belysning af beskæftigelsen. Når en arbejdsgiver tilmelder en ansat, om hvem der tidligere over for samme uddannelsesinstitution er afgivet bekræftelse efter 2. pkt.
oplysning efter 3. pkt., kræves sådan bekræftelse
oplysning ikke på ny, hvis arbejdsgiveren ved den nye tilmelding erklærer, at den tidligere bekræftelse
oplysning fortsat er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Reel
faktisk beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, jf. § 10, dokumenteres ved fremlæggelse af ansættelseskontrakt. Stk.
lignende, tilsvarende være beskæftiget med modtagelse af undervisning, jf. § 21, stk. 1. Hvis der ikke er tale om fjernundervisning, jf. stk. 5, skal lærer
deltagere være til stede samtidigt. Aktiviteter, der gennemføres med henblik på produktion for deltagerens arbejdsgiver, kan ikke medregnes som undervisning, henholdsvis modtagelse af undervisning. Stk. 3. Den, som varetager undervisningen, jf. stk. 1
2, skal være enten en lærer, som er ansat af den uddannelsesinstitution, der afholder undervisningen, eller en lærer, som er ansat af en uddannelsesinstitution, der er godkendt efter denne lov eller efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
skal forrette tjeneste på den ansvarlige uddannelsesinstitution
i undervisningen være underlagt instruktionsbeføjelse fra denne. Den sidstnævnte uddannelsesinstitutions ansvar for, at undervisningen er i overensstemmelse med denne bekendtgørelse, er uafhængigt af, om der benyttes en ansat eller en lånt lærer. En underviser, der ikke er omfattet af 1.
2. pkt., kan alene medvirke som gæstelærer i en på forhånd afgrænset del af undervisningen. Uddannelsesinstitutionens lærer, jf. 1.
2. pkt., deltager, når gæstelæreren medvirker til undervisningen,
sikrer, at kravene til undervisningen, herunder stk. 1, bliver opfyldt. Opgaver af myndighedskarakter kan ikke overlades til gæstelæreren. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge arbejdsmarkedsuddannelse som sammenhængende undervisning eller opsplittet undervisning i mere eller mindre end 7 timer
24 minutter om dagen, på alle ugedage
som undervisning om aftenen, om natten eller i weekenden. Kun pauser, som er sædvanlige i den branche eller en af de brancher, hvortil uddannelsen er knyttet, kan medregnes i undervisningstiden. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan tilrettelægge flere arbejdsmarkedsuddannelser, delmål eller enkeltfag eller sådan arbejdsmarkedsuddannelse
individuel kompetencevurdering samtidig i samme lokale (åbent værksted). Arbejdsmarkedsuddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning, jf. § 11, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. dog denne bekendtgørelses § 28, stk. 4. Denne bekendtgørelses regler om fjernundervisning finder anvendelse på undervisning, der ikke som udgangspunkt forudsætter, at kursister
lærer i normale tilfælde uden brug af tekniske hjælpemidler kan se eller høre hinanden. Stk. 6. Arbejdsmarkedsuddannelse gennemføres normalt på dansk. Medmindre myndighedskrav omkring adgang til udøvelse af et erhverv, jf. § 7, stk. 5,
2
3, er til hinder herfor, kan undervisningen gennemføres på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk
andre sprog, hvis det er oplyst ved markedsføringen, jf. § 20, stk.
5,
udlevering af tekster er skolen ikke begrænset til kun at tilbyde deltageren den mulighed eller de muligheder, der er oplyst ved markedsføringen, men denne mulighed henholdsvis disse muligheder skal tilbydes. Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at deltagerne senest ved arbejdsmarkedsuddannelsens, delmålets eller enkeltfagets start kender den handlingsorienterede målformulering
ved, at undervisningen er tilrettelagt med henblik på, at de når uddannelsens mål. Undervisningen i enkeltfag i en fælles kompetencebeskrivelse tilrettelægges i overensstemmelse med uddannelsesordningen for den erhvervsuddannelse, enkeltfaget stammer fra. Stk.
prøver § 18. Uddannelsesinstitutionen skal, uanset hvor undervisningen afholdes, sikre, at nødvendige teori-
værkstedslokaler, udstyr
materialer stilles til rådighed. Stk.
elever opholder sig under undervisningen. Fjernundervisning betragtes som afholdt på det sted, hvor læreren befinder sig under undervisningen. Opholder deltagerne i fjernundervisningen sig på institutionens initiativ på et sted, som ikke er en privat bolig, for at følge undervisningen, betragtes undervisningen tillige som afholdt dér. Stk. 4. Undervisningen kan afholdes på en virksomhed, jf. § 11, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Denne bekendtgørelses regler om virksomhedsforlagt undervisning, jf. § 24, stk. 3, 2. pkt., stk. 4, 4. pkt.,
stk. 5, finder anvendelse på undervisning, der foregår på en virksomhed, hvor nogen af deltagerne er ansat. Der skelnes ikke mellem den lokalitet, hvor deltageren sædvanligvis er beskæftiget,
andre lokaliteter, som virksomheden stiller til rådighed. Stk.
tilknyttet en prøve til arbejdsmarkedsuddannelsen, finder reglerne i stk. 1-4 om undervisning tilsvarende anvendelse derpå,
prøven afholdes af uddannelsesinstitutionen i overensstemmelse med stk. 6-
målgruppen. Afholdelsesmåden skal yderligere tilgodese hensynet til, at deltageren hverken kommunikerer med andre ud over det tilsigtede eller benytter ikke tilladte hjælpemidler,
føre til individuel bedømmelse ud fra objektive kriterier af, om den enkelte deltager har nået målet med uddannelsen. Prøven afholdes i naturlig tilknytning til uddannelsen, uden censur, i overensstemmelse med det af det pågældende efteruddannelsesudvalgs
eventuelt uddannelsesinstitutionen fastsatte, jf. § 7, stk. 6-9. Prøven kan, hvis der er fastsat regler herom, jf. § 7, stk. 7, afholdes med forskellige spørgsmål til forskellige deltagere, jf. § 7, stk. 7, nr. 1, afholdes med forberedelsestid, jf. § 7, stk. 7, nr. 2, afholdes som fjernundervisning, jf. § 7,stk. 7, nr. 3,
aflægges i et samarbejde mellem to eller flere deltagere, jf. § 7, stk. 7, nr.
til deltagere med tilsvarende vanskeligheder, når uddannelsesinstitutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse deltagere med andre i prøvesituationen. Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde deltagere, der har behov derfor på grund af niveauet for deres færdigheder på det sprog, hvorpå prøven gennemføres, jf. § 7, stk. 9, 3. pkt.,
6, særlige prøvevilkår med henblik på at reducere disse deltageres vanskeligheder ved prøveaflæggelsen. Det er en forudsætning for anvendelsen af såvel
bedømmelsesgrundlaget. En deltager, som kommer for sent til en prøve, kan kun deltage i prøven, hvis institutionen anser det for udelukket, at deltageren fra andre deltagere i prøven direkte eller indirekte kan have modtaget nogen oplysning om den aktuelle prøves indhold,
finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan, såfremt forsinkelsen anses for særligt undskyldelig, helt undtagelsesvis forlænges, så forsinkelsen helt eller delvis udlignes. Skolen kan tilbyde en deltager, som vurderes at have rimelig grund til ikke at deltage i prøven på det oprindeligt programsatte tidspunkt, mulighed for at deltage på et andet tidspunkt. 1.-5. pkt. finder
så anvendelse på dele af prøver. Stk. 9. Bedømmelsen af prøven sker i overensstemmelse med det af efteruddannelsesudvalget
eventuelt undervisningsinstitutionen fastsatte, jf. § 7, stk. 6, jf. stk. 8,
resultatet meddeles som udgangspunkt i forlængelse af prøven eller, såfremt særlige forhold taler mod dette, på en ved prøvens påbegyndelse eller tidligere oplyst dato, som senest kan være 10 hverdage efter prøvens afslutning. Meddelelse om, at deltageren ikke har bestået prøven, gives skriftligt inden for samme frist. Deltagere, der ikke har bestået prøven, skal have mulighed for at deltage i 1 omprøve, der afholdes inden for 4 uger fra uddannelsens afslutning. Institutionen kan tillade deltagelse i 1 yderligere omprøve, hvis det er begrundet i ganske særlige forhold. Dato
tidspunkt for omprøve meddeles den enkelte deltager skriftligt. Reglerne om prøver finder tilsvarende anvendelse på omprøver. Omprøve eller ombedømmelse efter stk. 10-12 betragtes ikke som omprøve i forhold til reglerne i 3.
begrundet. Klagen indgives senest 10 hverdage efter, at bedømmelsen af prøven er modtaget. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Såfremt den eller de for den påklagede prøve
bedømmelsen ansvarlige afgiver en udtalelse til sagen, skal klageren forud for sagens afgørelse have mulighed for at komme med kommentarer. Vedrører klagen noget, der er fastsat af efteruddannelsesudvalget, jf. § 7, stk. 6-7, jf. stk. 8, indhentes udvalgets udtalelse,
denne forelægges sammen med bedømmerens eller bedømmernes eventuelle udtalelse for klageren til udtalelse, før der træffes afgørelse om, hvorvidt omprøve eller ombedømmelse skal tilbydes. Afgørelsen, der skal være skriftlig
begrundet,
som, medmindre institutionen kan påberåbe sig særlige omstændigheder, som i givet fald skal meddeles klageren, skal træffes inden for 1 måned fra klagens modtagelse, kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at klageren ikke får medhold i klagen. Stk.
angiver begrundelsen herfor. Bedømmeres virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet
tavshedspligt. Bedømmeren eller bedømmerne meddeler resultatet af ombedømmelsen til institutionen, som giver klageren meddelelse om afgørelsen
begrundelsen for denne med orientering om regler om klageadgang. Stk. 13. Konstateres det inden afslutningen af afholdelsen af en prøve eller en del af en prøve, at der foreligger fejl omkring de forhold, som uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for, kan institutionen tilbyde deltagerne at afhjælpe fejlen
med dette formål om fornødent forlænge tidsrummet, hvori prøven afholdes. Annonceringspligt
markedsføring § 19. En godkendt udbyder skal opfylde sin pligt til annoncering, jf, § 12, stk. 3, jf. stk. 1
2, ved mindst 1 gang årligt på efteruddannelse.dk med korrekt titel
nummer at annoncere arbejdsmarkedsuddannelse, som den har pligt til at udbyde, jf. § 12, stk. 1, medmindre udbyderen har grund til at antage, at andre godkendte udbydere annoncerer de pågældende uddannelser. Stk. 2. På områder, hvor undervisning forudsætter særlig højt specialiseret udstyr eller kompetence, kan annoncering dog undlades, hvis det kan sandsynliggøres, at udbyttet heraf ikke vil stå mål med ressourceforbruget,
hvis institutionen følger en plan for, hvordan kendskabet til eksistensen af disse kurser udbredes,
eventuel efterspørgsel imødekommes. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen skal have en hjemmeside, hvor det beskrives, inden for hvilke fælles kompetencebeskrivelser den er godkendt til at udbyde uddannelser,
hvilke arbejdsmarkedsuddannelser godkendelsen omfatter. § 20. Som markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelse, vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik
vejledning i tilknytning hertil eller individuel kompetencevurdering betegnes i denne bekendtgørelse enhver henvendelse til offentligheden eller til nærmere angivne modtagere, som har til formål at skaffe deltagere til en bestemt afholdelse af arbejdsmarkedsuddannelse henholdsvis vurdering. Sådan markedsføring skal opfylde reglerne i stk. 2-7, når den udgår fra eller på initiativ fra nogen, som direkte eller indirekte vil drage økonomisk fordel af tilskud eller deltagerbetaling som følge af afholdelsen. Stk. 2. Markedsføring skal ske i forhold til den målgruppe, som aktiviteten er udviklet til,
i forhold til aktivitetens formål
mål. Stk. 3. Markedsføringen må ikke gennem valg af ord, billeder eller medium sigte mod anvendelse i en ikke-erhvervsrettet sammenhæng eller på anden måde vildlede om aktivitetens mål, indhold
tilsigtede anvendelsesområde. Stk. 4. Arbejdsmarkedsuddannelser skal enkeltvis kunne identificeres som sådan i enhver markedsføring, ligesom prisen for de enkelte uddannelser, delmål eller enkeltfag samt den godkendte kode
titel angivet på efteruddannelse.dk skal fremgå. Institutionen kan foruden disse betegnelser anføre et samlet navn for et kursusforløb, hvis dette alene indeholder arbejdsmarkedsuddannelser
enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Den handlingsorienterede målformulerings præcise formulering skal enten direkte eller ved en nøjagtig henvisning, for så vidt angår elektroniske markedsføringstiltag ved et link, fremgå af markedsføringen. Stk. 5. Ved markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelse
individuel kompetencevurdering skal det oplyses, på hvilket eller hvilke sprog uddannelsen eller vurderingen foregår, hvis aktiviteten afholdes på andre sprog end dansk eller med en kombination af dansk
andre sprog. Stk. 6. Markedsføringstiltag med kortfattet tekst såsom radio-
tv-reklamer, web-bannere
plakater, hvor uddybende information i væsentlig grad ville hæmme effekten, er ikke omfattet af stk. 4
5. Det forudsættes, at tiltaget identificerer aktiviteten klart som arbejdsmarkedsuddannelse uden sammenblanding med anden aktivitet
henviser modtageren af budskabet til andet medie, som opfylder kravene i stk. 4
7,
Kvalitet kan tillade, at prøver tilknyttet andre arbejdsmarkedsuddannelser, delmål eller enkeltfag aflægges af selvstuderende. Stk. 3. Beviset skal indeholde følgende oplysninger, for så vidt angår nr. 2-6 vedrørende forholdene ved den pågældende deltagers gennemførelse af uddannelsen, jf. endvidere stk. 5
2: 1) Deltagerens fulde navn
cpr. -nummer. 2) Uddannelsens nummer
titel. 3) Uddannelsens målformulering, for enkeltfags vedkommende betegnelsen for de mål, der er knyttet til faget. 4) Uddannelsens varighed. 5) Datoerne for deltagerens påbegyndelse
afslutning af uddannelsen. 6) Den danske kvalifikationsramme for livslang læring, som uddannelsen er omfattet af. 7) Datoen for udstedelsen. 8) Navnene på den uddannelsesinstitution
den person, der er ansvarlig for udstedelsen. 9) Oplysning om, hvorfra
hvornår beviset er udskrevet. Stk. 4. Ved udstedelse af kompetencebeviser anvendes den del af målformuleringen fra det handlingsorienterede mål for den eller de arbejdsmarkedsuddannelser, delmål eller enkeltfag, som svarer til de realkompetencer, deltageren har fået anerkendt. Desuden angives nummer
titel på den eller de omfattede arbejdsmarkedsuddannelser, delmål
/eller enkeltfag samt nummer
titel på den fælles kompetencebeskrivelse, som den eller de pågældende arbejdsmarkedsuddannelser er optaget i. Stk.
for deltagere at modtage AMU-beviser digitalt. AMU-beviser udstedes derefter alene ved elektronisk fremsendelse til deltagerens digitale postkasse, medmindre deltageren er fritaget for at modtage digital post fra det offentlige eller skal anvende beviset over for en myndighed, organisation eller lignende, jf. § 22, stk. 1
2, der forlanger at få forelagt et bevis på papir eller tilsvarende medie. Endvidere indberetter institutionen med henblik på opbevaring i en central bevisdatabase de oplysninger, der fremgår af stk. 3-5, til Styrelsen for IT
Læring. Stk.
certifikatuddannelser § 22. For uddannelser, hvis gennemførelse ifølge lovgivningen giver ret til udøvelse af et bestemt erhverv eller en bestemt aktivitet, jf. § 7, stk. 5, udsteder uddannelsesinstitutionen AMU-bevis som certifikat (myndighedscertifikat),
uddannelsesinstitutionen kan udstede yderligere bevis, når dette følger af lovgivningen. Stk. 2. For uddannelser, hvorom der foreligger et formaliseret regelsæt udarbejdet af en almindeligt anerkendt certificerings- eller brancheorganisation eller lignende, udsteder uddannelsesinstitutionen AMU-bevis som anden form for certifikat (branchecertifikat), hvis uddannelsen på forslag af vedkommende efteruddannelsesudvalg er godkendt hertil af Styrelsen for Undervisning
Kvalitet. Styrelsen for Undervisning
Kvalitet kan afvise at godkende en uddannelse til udstedelse af branchecertifikat, hvis det ikke kan godtgøres, at gennemførelse af uddannelsen efter kutyme i branchen er en forudsætning for at komme til at udøve visse jobfunktioner. Uddannelsesinstitutionen kan udstede yderligere bevis, når regelsættet indeholder bestemmelser herom. Stk. 3. Udstedelsen finder sted efter eventuelle bestemmelser i lovgivning eller regelsæt, jf. stk. 1
2, men efter reglerne i § 21 for så vidt angår forhold, som de førnævnte bestemmelser ikke regulerer. Udstedelse af yderligere bevis, jf. stk. 1
stk. 2,
af hver arbejdsmarkedsuddannelse samt af udlægningens periode. Oplysning om aftalens eksistens skal med angivelse af uddannelsens titel
nummer fremgå af begge institutioners hjemmesider fra tidspunktet for aftalens indgåelse til 1 år efter dens udløb. Stk. 2. Den uddannelsesinstitution, der er godkendt til udbuddet, bevarer det overordnede ansvar for varetagelsen af godkendelsen, herunder for markedsføringen, som skal godkendes eller kontrolleres ved stikprøver. Institutionen bevarer yderligere ansvaret for kursisternes opnåelse af kompetencerne beskrevet i de handlingsorienterede mål, for lærernes kvalifikationer
for kvaliteten. Stk.
2, 2. pkt. Oplysning om aftalens eksistens skal med angivelse af den anden part samt uddannelsens titel
nummer være synlig på begge institutioners hjemmesider fra tidspunktet for aftalens indgåelse til 1 år efter dens udløb. Af aftalen skal det fremgå, hvilket eller hvilke hold der er tale om, hvilke opgaver der skal udføres vedrørende det enkelte hold,
med hvilket beløb der skal afregnes for opgaverne vedrørende det enkelte hold. Stk. 2. Udliciteringen kan ikke omfatte den pligtige annoncering om udbuddet, jf. § 19,
den uddannelsesinstitution, hvortil der er udliciteret, må ikke foretage markedsføring af undervisningen eller vurderingen, jf. § 20, stk. 1. Opgaver vedrørende optagelse af kursister, afgørelse om afkortning i forhold til uddannelsens normerede varighed
fritagelse for deltagelse i prøver, udstedelse af beviser
certifikater (men ikke tilrettelæggelse
afholdelse af prøver), opkrævning af deltagerbetaling, fastlæggelse
opkrævning af tillægspris for særlige afholdelsesformer samt afmeldegebyr, behandling såvel som afgørelse af sager om tilskud til kost
logi samt enhver optagelse i det centrale uddannelsessystem for erhvervsrettet voksen-
efteruddannelse
enhver indberetning til Styrelsen for Undervisning
Kvalitet påhviler uanset udliciteringen den godkendte udbyder. Den godkendte udbyder er ansvarlig for, at den undervisningsinstitution, til hvilken der er udliciteret, i tilfælde af tilsyn sikrer adgang til ethvert sted, hvor undervisningen afholdes, jf. § 18, stk.
den erhvervsrettede undervisning kan arbejdsmarkedsuddannelser, delmål
enkeltfag med generelle, tværgående mål optaget i fælleskataloget, jf. § 6, uanset stk. 3 udliciteres til en privat uddannelsesinstitution, som opfylder kravene til sprogcentre i reglerne om danskuddannelse til voksne udlændinge,
som ifølge driftsoverenskomst med en kommune gennemfører uddannelse efter de pågældende regler. Sådan udlicitering kan endvidere ske til en kommune, som har et kommunalt sprogcenter,
reglerne om udlicitering til private uddannelsesinstitutioner i bekendtgørelsen finder i så fald tilsvarende anvendelse. Undervisning, der er udliciteret efter dette stykke, kan afholdes som virksomhedsforlagt undervisning, når dette fremgår af aftalen om udlicitering, jf. stk. 1. Stk. 5, En forening, der opfylder betingelserne for tilskud efter lov om støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt folkeoplysende foreningsarbejde
daghøjskoler samt om Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven), kan uanset stk. 3 modtage udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelser, delmål
enkeltfag med generelle, tværgående mål optaget i fælleskataloget, jf. § 6,
undervisningen kan afholdes som virksomhedsforlagt undervisning, jf. § 18, stk. 4,
den private uddannelsesinstitution skal angive betalingen for hver enkelt opgave
hvilken uddannelse eller hvilke uddannelser, der udliciteres. Aftalen kan blive indgået på den standardkontrakt for udlicitering af arbejdsmarkedsuddannelse, som findes på uvm.dk. Benyttes standardkontrakten, må dens bestemmelser alene fraviges ved bestemmelser, som i forhold til standardkontrakten begrænser omfanget af de opgaver, der udliciteres, eller som uden at overskride de grænser, der fremgår af stk. 2-4, udvider de pligter vedrørende de udliciterede opgaver, der påhviler modtageren af udliciteringen. Stk. 8. Benyttes standardkontrakten ikke, skal aftalen mellem den godkendte udbyder
modtageren af udliciteringen regulere samme forhold som standardkontrakten,
aftalen må alene afvige fra standardkontrakten i samme omfang som tilladt af stk.
enkeltfag fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser
praktik, jf. § 14, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Stk. 2. Personer, der ikke har dansk som modersmål,
som har brug for undervisning, der tager højde for særlige sproglige eller faglige forudsætninger, for at de kan begå sig på arbejdsmarkedet, kan deltage i forløb efter stk.
enkeltfag, som indgår i særlige uddannelsesforløb for tosprogede, kan forlænges af uddannelsesinstitutionen med op til 25 pct. under hensyn til de aktuelle deltageres faglige
dansksproglige forudsætninger. Stk.
Styrelsen for Undervisning
Kvalitet kan rekvirere relevante beskrivelser af særlige uddannelsesforløb for tosprogede hos uddannelsesinstitutionerne. Kapitel 6 Vurdering af basale færdigheder
individuel kompetencevurdering Vurdering af basale færdigheder §
vejledning efter stk. 1 anvendes af uddannelsesinstitutionen med det mål at: 1) tilrettelægge undervisningen
anvende undervisningsmateriale i overensstemmelse med vurderingsresultatet med henblik på at forbedre deltagerens mulighed for at gennemføre uddannelsesforløbet
få øget udbytte af undervisningen, 2) vejlede deltageren til uddannelse
undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., herunder fx faglig læsning
skrivning eller faglig regning
matematik, eller efter anden lovgivning, herunder fx forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning
undervisning i dansk som andetsprog,
3) vejlede deltageren til
tilrettelægge uddannelses-
undervisningsforløb, der kombinerer arbejdsmarkedsuddannelse med uddannelse
undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter anden lovgivning, herunder fx forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning
undervisning i dansk som andetsprog. Stk. 3. Vurdering
vejledning efter stk. 1
2 kan foretages af uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelse henholdsvis individuel kompetencevurdering, medmindre vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik
vejledning i tilknytning hertil ikke er omfattet af godkendelsen. Vurdering
vejledning efter stk. 1
2 kan ikke udliciteres. Stk. 4. Vurdering
vejledning efter stk. 1
2 kan foregå i undervisningstiden eller i tilknytning hertil
har en vejledende varighed på indtil 0,3 dag. Vurdering
vejledning kan dog ikke foregå i undervisningstiden, hvis der er tale om en certifikatuddannelse, jf. § 22, hvor dette ville være i strid med betingelserne for certifikatudstedelse. Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen kan afholde vurdering
vejledning efter stk. 1
2 på en virksomhed. Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen skal anvende hensigtsmæssige vurderings-
vejledningsmetoder samt tilrettelæggelsesformer for at sikre, at målene efter stk. 2 kan nås. Stk.
undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning
/eller matematik efter anden lovgivning, herunder forberedende voksenundervisning, ordblindeundervisning, sprogundervisning o.l. Samarbejdet skal skabe grundlag for, at uddannelsesinstitutionen kan vejlede deltageren til de andre institutioners udbud af uddannelse
undervisning efter anden lovgivning
forbedre mulighederne for at etablere forløb, hvor arbejdsmarkedsuddannelse kombineres med uddannelse
undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik eller undervisning i dansk som andetsprog efter anden lovgivning. Individuel kompetencevurdering § 28. Alle, der har adgang til uddannelse inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelse m.v., har mulighed for at få foretaget en individuel kompetencevurdering, jf. §§ 15-15 b i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Individuel kompetencevurdering er realkompetencevurdering
har til formål at give deltageren anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder
kompetence som grundlag for videre
tilpasset erhvervsrettet voksen-
efteruddannelse inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
til brug på arbejdsmarkedet. Anerkendelse af realkompetence gives i form af en individuel uddannelsesplan, jf. lovens § 15, stk. 3, som kompetencebevis, jf. lovens § 15 b, stk. 1, eller som AMU-bevis, jf. §§ 21
22 samt lovens § 15 b, stk.
Stk. 3. Individuel kompetencevurdering foretages forud for ansøgerens eventuelle optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse
kan vare indtil 5,0 dage. For tosprogede, der mangler dokumentation for kompetencer erhvervet uden for Danmark, kan individuel kompetencevurdering dog vare indtil 10,0 dage. Stk. 4. Individuel kompetencevurdering tilrettelægges som et individuelt forløb. Uddannelsesinstitutionen kan afholde individuel kompetencevurdering på hold, som et sammenhængende eller opsplittet forløb, på alle ugens dage
på alle tider af døgnet,
18 finder i det hele taget tilsvarende anvendelse på individuel kompetencevurdering. Individuel kompetencevurdering kan dog kun ved enighed herom mellem ansøgeren
uddannelsesinstitutionen afholdes som fjernvurdering efter § 17, stk.
målestok for vurderingen af ansøgerens realkompetencer, ud fra en beskrivelse af dennes jobfunktion eller kompetenceprofil efter endt arbejdsmarkedsuddannelse. Deltagerens arbejdsgiver kan inddrages i forberedelsen af forløbet med henblik på at tilvejebringe beskrivelsen af deltagerens jobfunktion eller kompetenceprofil. Stk. 6. Ansøgeren sørger som forberedelse til den individuelle kompetencevurdering for indsamling af relevant dokumentation for de realkompetencer, som den pågældende ønsker inddraget i den individuelle kompetencevurdering. Som led i forberedelsen kan ansøgeren fx
så beskrive sine relevante erfaringer, fx fra frivilligt arbejde i interesseorganisationer eller idrætsforeninger. Stk. 7. Uddannelsesinstitutionen skal i kompetencevurderingen anvende hensigtsmæssige metoder, der giver deltageren mulighed for at demonstrere
pålideligt få vurderet
anerkendt de kompetencer, der er relevante i forhold til målbeskrivelserne i den eller de arbejdsmarkedsuddannelser, delmål eller enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser, som er målestok for deltagerens kompetencevurdering. Stk. 8. Vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt vejledning i tilknytning hertil, jf. § 27, kan indgå som en del af en individuel kompetencevurdering. Sprogtestning af ansøgere, jf. § 16, stk. 4,
4, kan ske som individuel kompetencevurdering. Stk. 9. På baggrund af vurderingen
bedømmelsen af deltagerens realkompetencer anerkender uddannelsesinstitutionen deltagerens realkompetencer, jf. stk. 1,
udsteder desuden dokumentation (bevis) for deltagelse i individuel kompetencevurdering. Eventuelle beviser
uddannelsesplaner udstedes til
tilhører den enkelte deltager. I tilfælde, hvor deltagerens vurderede uddannelsesbehov bedst kan tilgodeses ved en kombination af arbejdsmarkedsuddannelse
uddannelse
undervisning efter anden lovgivning, fx lov om forberedende voksenundervisning (FVU), samarbejdes der med relevante udbydere heraf med henblik på at iværksætte kombinerede forløb. Stk. 10. Reglerne i § 14 vedrørende lærerkvalifikationer finder tilsvarende anvendelse vedrørende personer, der foretager individuel kompetencevurdering. Kapitel 7 Kvalitetssikring
lokale uddannelsesudvalg Kvalitetssikring § 29. Styrelsen for Undervisning
Kvalitet udvikler
vedligeholder fælles kvalitetssikringsredskaber for arbejdsmarkedsuddannelse
kan gennemføre stikprøveundersøgelser af uddannelsesinstitutionernes
efteruddannelsesudvalgenes kvalitetssikring. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionerne
efteruddannelsesudvalgene skal anvende de fælles kvalitetssikringsredskaber fastlagt af Styrelsen for Undervisning
Kvalitet
medvirke til vedligeholdelse, udvikling
fornyelse af de fælles kvalitetssikringsredskaber. Stk. 3. Medhenblik på kvalitetssikring, såvel overordnet i forhold til arbejdsmarkedsuddannelse som i forhold til den enkelte uddannelsesinstitutions virksomhed, indberetter institutionerne, hvilke deltagere i undervisning der har deltaget i
bestået henholdsvis ikke bestået hver af de afholdte prøver, til hvilke deltagere i undervisning der måtte være meddelt dispensation for prøveaflæggelse, hvilke deltagere i undervisning der uden at have fået dispensation ikke har deltaget i prøven, hvilke deltagere der har fået bevis eller certifikat uden at have gennemført en prøve, herunder om der er tale om individuel kompetencevurdering, hvilke personer der uden at have deltaget i undervisning har deltaget i
bestået henholdsvis ikke bestået prøven som selvstuderende, samt hvilke deltagere, der efter undervisning i en arbejdsmarkedsuddannelse, hvortil der ikke er knyttet en prøve, ikke har modtaget bevis eller certifikat. For arbejdsmarkedsuddannelse afsluttet i 2019 kan indberetning dog undlades, hvis der til uddannelsen ikke var knyttet en prøve, som skulle afholdes ved afgørelsen af, om en deltager opnåede ret til et AMU-bevis. § 30. Uddannelsesinstitutionerne skal systematisk foretage kvalitetssikring
udvikling af 1) uddannelsesindsatsen inden for de fælles kompetencebeskrivelser med henblik på at sikre, at deltagerne kan nå de fastsatte mål for uddannelserne
uddannelsesaktiviteterne, 2) vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik
vejledning i tilknytning hertil med henblik på at sikre, at deltagerne vurderes
vejledes i overensstemmelse med målene, jf. § 27, stk. 2,
3) individuel kompetencevurdering med henblik på at sikre, at deltagerne får vurderet
anerkendt deres realkompetencer i overensstemmelse med formålet, jf. § 28, stk.
en repræsentativ stikprøve af virksomheder, der har haft medarbejdere på uddannelser, evaluerer aktiviteten. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionerne skal foretage
dokumentere en løbende opfølgning på evalueringer
andre målinger af uddannelsesindsatsens kvalitet. § 31. Efteruddannelsesudvalgene skal ved hjælp af bl.a. de fælles kvalitetssikringsredskaber sikre, at de arbejdsmarkedsuddannelser, udvalgene udvikler, er relevante for virksomhederne
deltagerne
i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov. Lokale uddannelsesudvalg §
ikrafttræden Delegation
klage § 33. Styrelsen for Undervisning
Kvalitet er, medmindre andet er fastsat i eller i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., bemyndiget til at udøve undervisningsministerens beføjelser efter loven, bortset fra lovens §§ 3
4. Klager over uddannelsesinstitutionernes afgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
bekendtgørelsen kan af den, afgørelsen vedrører, indbringes for Styrelsen for Undervisning
Kvalitet for så vidt angår retlige mangler. Stk. 2. Klage skal indgives til uddannelsesinstitutionen senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Hvis klagen ikke kan tages til følge af uddannelsesinstitutionen,
klageren fastholder klagen, videresender uddannelsesinstitutionen inden 10 dage klagen til Styrelsen for Undervisning
Kvalitet ledsaget af uddannelsesinstitutionens udtalelse. Uddannelsesinstitutionen underretter klageren om videresendelsen
om udtalelsen. Stk. 3. Styrelsens afgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
bekendtgørelsen kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Ikrafttræden §
bekendtgørelsens §§ 14-33 finder anvendelse på afholdelse m.v. af arbejdsmarkedsuddannelse, der påbegyndes på denne dato eller senere. § 21, stk. 5,
dens § 21, stk. 2, anvendes på udstedelse af beviser for arbejdsmarkedsuddannelse, der er påbegyndt før den 1. januar 2019,
kan anvendes i stedet for nærværende bekendtgørelses § 21, stk. 3, på udstedelse af beviser for arbejdsmarkedsuddannelser, der afsluttes i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2019.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.