Obsah (6)

BEK H#LOKDOK04 B B20180018505 CU000285 199860 Bekendtgørelse om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) 2018 2018-03-05 2

§ 8

. Eleverne skal i faget musik udvikle kompetencer til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Faget skal bibringe dem forudsætninger for livslang og aktiv deltagelse i musiklivet og for at kunne forholde sig til samfundets mangeartede musiktilbud. Stk.

Eleverne skal beskæftige sig aktivt og skabende med musik. Faget skal medvirke til elevernes følelsesmæssige og intellektuelle udvikling, udvikling af koncentration og motorik samt øge deres forståelse af sig selv som en del af et fællesskab. Stk.
I faget musik skal eleverne udvikle forståelse af dansk og udenlandsk musiktradition som en del af kulturlivet, dels således som den indgår i det aktuelle samfundsliv, dels i dens historiske perspektiv. Billedkunst,

§ 9

. Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer. Stk.

Eleverne skal i arbejdet med plane, rumlige og digitale billeder tilegne sig færdigheder i og viden om kunst, medier og andre visuelle udtryks- og kommunikationsformer som grundlag for at udtrykke sig gennem billeder og andre visuelle former. Stk.
I faget billedkunst skal eleverne som deltagere i og medskabere af kultur og som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer. Håndværk og design,

§ 10

. Eleverne skal i faget håndværk og design gennem praktiske og sansemæssige erfaringer udvikle håndværksmæssige kompetencer til at designe, fremstille og vurdere produkter med æstetisk, funktionel og kommunikativ værdi. Eleverne skal tilegne sig viden og færdigheder om håndværk, forarbejdning, materialer og designprocesser gennem praktisk arbejde i værksteder med forskellige håndværk, primært i tekstil, træ og metal. Faget skal styrke elevernes innovative og entreprenante kompetencer. Stk.

Eleverne skal i arbejdet med håndværk og design lære at forstå samspillet mellem idé, tanke og handling frem til et færdigt produkt. Gennem praktiske håndværks- og designprocesser skal eleverne lære at arbejde undersøgende, problemløsende og evaluerende, så en kreativ, innovativ og entreprenant tilgang fremmes. Eleverne skal såvel individuelt som i samarbejde gennem stillingtagen og handling opnå tillid til egne muligheder og opleve glæde ved at arbejde med hænderne. Stk.
Eleverne skal gennem håndværk og design opnå forståelse for materiel kultur i elevernes hverdag og i forskellige kulturer og tidsperioder. Eleverne skal tilegne sig forståelse for ressourcer, miljø og bæredygtig udvikling i relation til håndtering af materialer. Madkundskab,

§ 11

. Eleverne skal i faget madkundskab tilegne sig færdigheder og viden om mad, smag, sundhed, fødevarer, madlavning og måltider og dermed udvikle kompetencer, der gør dem i stand til at vælge og vurdere egne smags- og madvalg. Eleverne skal opnå praktiske færdigheder inden for madlavning og kunne eksperimentere med såvel råvarer, opskrifter og retter som egen smag og andre æstetiske erfaringer. Eleverne skal kunne foretage kritisk reflekterede madvalg på baggrund af viden om fødevarer, sæson, oprindelse, sundhedsværdi, produktionsformer og bæredygtighed. Stk.

Gennem alsidige læringsforløb skal eleverne udvikle selvværd, fantasi, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse med dette. Eleverne skal lære at forbinde viden med lyst og handling i en forpligtigende praksis. Faget skal tilrettelægges, så eleverne kan opleve værdien af et fællesskab omkring måltider. Stk.
Eleverne skal lære at tage del i og medansvar for problemstillinger, der vedrører mad, madvalg, madlavning og måltider i relation til kultur, trivsel, sundhed og bæredygtighed. Matematik §
Eleverne skal i faget matematik udvikle matematiske kompetencer og opnå færdigheder og viden, således at de kan begå sig hensigtsmæssigt i matematikrelaterede situationer i deres aktuelle og fremtidige daglig-, fritids-, uddannelses-, arbejds- og samfundsliv. Stk.
Elevernes læring skal baseres på, at de selvstændigt og gennem dialog og samarbejde med andre kan erfare, at matematik fordrer og fremmer kreativ virksomhed, og at matematik rummer redskaber til problemløsning, argumentation og kommunikation. Stk.
Faget matematik skal medvirke til, at eleverne oplever og erkender matematikkens rolle i en historisk, kulturel og samfundsmæssig sammenhæng, og at eleverne kan forholde sig vurderende til matematikkens anvendelse med henblik på at tage ansvar og øve indflydelse i et demokratisk fællesskab. Natur/teknologi §
Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi tilegne sig færdigheder og viden om vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikle tanker, sprog og begreber om natur og teknologi, som har værdi i det daglige liv. Stk.
Elevernes læring skal i vidt omfang bygge på deres egne oplevelser, erfaringer, iagttagelser og undersøgelser, som skal medvirke til, at de udvikler praktiske færdigheder, kreativitet og evne til samarbejde. Elevernes glæde ved at beskæftige sig med natur, teknologi, livsbetingelser og levevilkår samt deres lyst til at stille spørgsmål og lave undersøgelser både inde og ude skal vedligeholdes og fremmes. Stk.
Eleverne skal udvikle forståelse af samspillet mellem menneske og natur i deres eget og fremmede samfund samt ansvarlighed over for miljøet som baggrund for engagement og handling i forhold til en bæredygtig udvikling. Eleverne skal gennem faget udvikle interesse for naturfag og teknologi samt tilegne sig naturfaglige kompetencer som grundlag for det videre arbejde med fagene biologi, fysik/kemi og geografi. Geografi §
Eleverne skal i faget geografi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan geografi – og geografisk forskning – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i geografi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende naturgivne og kulturskabte forudsætninger for levevilkår i Danmark og den øvrige verden med vægt på forståelse af grundlæggende geografiske begreber, sammenhænge og samfundenes udnyttelse af naturgrundlag og ressourcer. Stk.
Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser blandt andet ved feltarbejde og brug af geografiske kilder. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur- og kulturgeografi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk.
Eleverne skal tilegne sig forståelse af fremmede kulturer og opnå erkendelse af natur- og kulturgeografiens bidrag til vores verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Biologi §
Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi – og biologisk forskning – i samspil med de andre naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i biologi tilegne sig færdigheder og viden om krop og sundhed, økosystemer, mikrobiologi, evolution og anvendelse af naturgrundlaget med vægt på forståelse af grundlæggende biologiske begreber, biologiske sammenhænge og vigtige anvendelser af biologi. Stk.
Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, biologi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk.
Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for natur, miljø og sundhed skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Fysik/kemi §
Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan fysik og kemi – og forskning i fysik og kemi – i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i fysik/kemi tilegne sig færdigheder og viden om grundlæggende fysiske og kemiske forhold i natur og teknologi med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt vigtige anvendelser af fysik og kemi. Stk.
Elevernes læring skal baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på deres egne iagttagelser og undersøgelser, blandt andet ved laboratorie- og feltarbejde. Elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi skal udvikles, så de får lyst til at lære mere. Stk.
Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til en bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen – lokalt og globalt. Tysk,

§ 17

. Eleverne skal i faget tysk udvikle kompetencer til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende tysk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om tysk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder. Stk.

Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med tysk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk.
Faget tysk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i tysktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Fransk,

§ 18

. Eleverne skal i faget fransk udvikle kompetencer til at kommunikere på fransk både mundtligt og skriftligt, så de kan anvende fransk nationalt og globalt i deres aktuelle og fremtidige liv. Eleverne skal samtidig udvikle deres sproglige bevidsthed om fransk sprog og om fremmedsprogsindlæring samt styrke deres kulturelle og interkulturelle forståelse gennem kulturmøder. Stk.

Gennem oplevelse, fordybelse og aktiv medvirken skal elevernes lyst til at bruge sproget personligt og i samspil med andre fremmes. Eleverne skal herved få tillid til egne evner og lyst til at beskæftige sig med fransk sprog og kulturer til fremme af deres videre udvikling. Stk.
Faget fransk skal give eleverne grundlæggende viden om kultur- og samfundsforhold i fransktalende lande og derved styrke deres internationale og interkulturelle forståelse. Dansk som andetsprog §
Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå og anvende talt og skrevet dansk. Undervisningen skal knyttes tæt til skolens øvrige fag. Stk.
Faget dansk som andetsprog skal gøre eleverne bevidste om sprog og sprogtilegnelse med henblik på en aktiv og ligeværdig deltagelse i skole og samfund samt forberede til videre uddannelse. Stk.
Faget dansk som andetsprog skal styrke elevernes følelse af selvværd og fremme deres oplevelse af sprog som kilde til udvikling af personlig identitet. Modersmålsundervisning §
Eleverne skal i faget modersmålsundervisning udvikle kompetencer til at kommunikere på modersmålet både mundtligt og skriftligt. Modersmålsundervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangspunkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen. Stk.
Faget modersmålsundervisning skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur i et globalt perspektiv fremmes. Stk.
Modersmålsundervisning skal udvikle elevernes forudsætninger for at indgå aktivt i skole- og samfundsliv samt forberede dem til videre uddannelse. Faget skal give eleverne indsigt i oprindelseslandets kultur- og samfundsforhold, blandt andet for at lette elevernes eventuelle tilbagevenden til dette land. Færdselslære §
Eleverne skal i emnet færdselslære udvikle kompetencer til at færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken uden risiko for sig selv og andre og kunne yde førstehjælp i færdselsrelaterede ulykkessituationer. Stk.
Eleverne skal gennem viden om og erfaring med at færdes i trafikken lære, at deres adfærd i trafikken er led i en sammenhæng, som giver dem handlemuligheder og samtidig sætter begrænsninger i forhold til egen og andre trafikanters færden. Eleverne skal gennem viden om og færdigheder i førstehjælp blive i stand til at hjælpe i forbindelse med ulykker i trafikken. Stk.
I færdselslære skal eleverne blive opmærksomme og ansvarlige trafikanter, der forstår deres medansvar og forpligtigelser i trafikken både i forhold til deres færden og ved ulykkestilfælde, der kræver førstehjælp. Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab §
Eleverne skal i emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab udvikle kompetencer til at fremme sundhed og trivsel. Eleverne skal opnå forståelse for den betydning, som livsstil og levevilkår har for sundhed og trivsel, samt af samspillet mellem sundhed, seksualitet og familieliv. Stk.
Eleverne skal beskæftige sig med egne og andres erfaringer og undren i emnet for at medvirke til udvikling af engagement, selvtillid og livsglæde samt støtte den enkelte i udvikling af egen identitet i samspil med andre. Emnet skal endvidere medvirke til, at eleverne opnår erkendelse af egne grænser og rettigheder samt forståelse for andres. Stk.
I sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab skal eleverne udvikle forudsætninger for, at de i fællesskab med andre og hver for sig kan tage kritisk stilling og handle for at fremme egen og andres sundhed. Uddannelse og job §
Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrievalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang læring samt alsidig viden om uddannelses- og erhvervsmuligheder. Stk.
Eleverne skal opnå viden og færdigheder, der kan forberede dem på uddannelses- og erhvervsvalg og forstå valget som en proces, der både inddrager den enkeltes ønsker og forudsætninger og de uddannelses- og erhvervsmæssige muligheder. Ved at inddrage det omgivende samfund skal eleverne få kendskab til levevilkår og livsformer samt indsigt i forhold og vilkår, der er knyttet til uddannelse, erhverv og arbejdsmarked i en global verden. Stk.
Emnet uddannelse og job skal udfordre eleverne på deres uddannelsesvalg og styrke deres uddannelsesparathed. Eleverne skal opnå et generelt samfundskendskab og forståelse for arbejdsmarkedet. Endvidere skal eleverne opnå viden om ungdomsuddannelserne, og hvilke job og karrieremuligheder forskellige uddannelsesforløb kan føre til. Spansk §
Eleverne skal i faget spansk stifte bekendtskab med det spanske sprog i både tale og skrift, således at de tilegner sig et grundlag for at kunne begå sig i hverdagssituationer. Stk.
Eleverne skal opnå indblik i kulturen, som den afspejler sig i dagligdagens situationer i Spanien og Latinamerika. Stk.
Eleverne skal motiveres til også fremover at beskæftige sig med sprog, kultur og samfundsforhold i den spansktalende verden. Medier §
Eleverne skal i faget medier udvikle kompetencer til at kunne producere og analysere sociale og personlige medieudtryk, herunder digitale billeder. Stk.
Eleverne skal gennem arbejde med egenproduktion og aktuelle medieproduktioner opnå indsigt i formidling både som producent, bruger og deltager. Stk.
I medier skal eleverne opnå forståelse af tidssvarende mediers betydning i et kulturelt perspektiv med henblik på at styrke deres handlemuligheder i og uden for skolen. Filmkundskab §
Eleverne skal i faget filmkundskab opnå kompetencer til at producere og analysere levende billeder både som selvstændig udtryksform og i samspil med andre medier i et kulturelt perspektiv. Stk.
Eleverne skal gennem oplevelse og arbejde med æstetiske og fortællende former udvikle deres indsigt og indlevelse i film. Stk.
I filmkundskab skal eleverne udvikle bevidsthed om og nysgerrighed for filmmediets muligheder for oplevelse og erkendelse med henblik på at styrke elevernes kulturelle identitet som aktive deltagere i en global medieverden. Drama §
Eleverne skal i faget drama udvikle kompetencer og lyst til at bruge drama som udtryksmiddel. Eleverne skal fremme deres indsigt i og glæde ved teatrets særlige kommunikationsform. Stk.
Eleverne skal gennem praksis udvikle deres forståelse af den dramatiske udtryksforms særlige kropslige, æstetiske og sociale muligheder. Stk.
I drama skal eleverne udvikle deres forståelse og brug af det dramatiske udtryk som en mulighed for at indleve sig i mennesker, situationer og miljøer. Almindelige indvandrersprog §
Eleverne skal i faget almindelige indvandrersprog for elever med fornødent forhåndskendskab til det pågældende sprog videreudvikle en aktiv tosproget kompetence på grundlag af allerede erhvervede færdigheder i såvel dansk som indvandrersproget. Eleverne skal opnå indsigt i sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark og i de lande, hvor indvandrersproget tales. Stk.
Faget skal styrke elevernes internationale forståelse og forståelse af sprog og kulturel mangfoldighed i Danmark. Stk.
Faget skal give eleverne viden om mulighederne for indvandrersprogets anvendelse i erhverv i Danmark, i andre lande og i internationale sammenhænge. Arbejdskendskab §
Eleverne skal i faget arbejdskendskab opnå kompetencer til at kunne vurdere karriereveje og -muligheder. Stk.
Eleverne skal gennem konkrete oplevelser og fordybelse tilegne sig alsidig viden om arbejdsmarkedet og arbejdslivet. Stk.
Faget skal give eleverne viden om betingelserne på et foranderligt arbejdsmarked og i et foranderligt arbejdsliv. Naturfag §
Eleverne skal i faget naturfag udvikle naturfaglige kompetencer og arbejde med problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til miljø, natur, naturgrundlag, levevilkår og til menneske og samfund. Eleverne skal tilegne sig naturfaglige arbejdsformer og tankegange anvendt på problemstillinger og sammenhænge, der er vigtige for den enkelte elev og for samfundet lokalt og globalt. Stk.
Elevernes læring baseres på opnåede færdigheder og viden fra fagene biologi, fysik/kemi og geografi og organiseres som projekter eller temaer, der vælges i samråd med eleverne. Elevernes læring baseres på varierede arbejdsformer, som i vidt omfang bygger på egne iagttagelser, undersøgelser og feltarbejde i det omgivende samfund. Elevernes interesse og nysgerrighed over for natur, miljø, naturvidenskab og teknologi stimuleres. Stk.
Eleverne skal opnå erkendelse af, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes engagement og ansvarlighed over for natur, miljø og brugen af naturressourcer og teknologi skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til bæredygtig udvikling og menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. Stk.
Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate. Metal/motorværksted §
Eleverne skal i faget metal/motorværksted udvikle kompetencer inden for arbejde med motorers og bilers hovedkomponenter samt arbejde i metaller ud fra hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø. Stk.
Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, materialer og værktøjer inden for autobranchen og metalindustrien ud fra deres egne erfaringer og idéer. Stk.
Eleverne skal opnå forståelse for de grundlæggende mekanismer på en arbejdsplads samt kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for autobranchen og metalindustrien. Stk.
Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate. Byggeværksted §
Eleverne skal i faget byggeværksted udvikle kompetencer inden for de grundlæggende elementer og processer på byggepladsen, byggeopgaver samt sikkerhed og arbejdsmiljø inden for byggebranchen. Stk.
Eleverne skal gennem praksisnære og anvendelsesorienterede byggeopgaver opnå viden om arbejdets planlægning, værktøjets anvendelse, god adfærd på byggepladsen og kendskab til sikkerheds- og arbejdsmiljøforhold inden for byggebranchen. Stk.
Eleverne skal opnå forståelse for bygge- og håndværksfags særpræg og egenart og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for byggebranchen. Stk.
Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate. Teknologiværksted §
Eleverne skal i faget teknologiværksted udvikle kompetencer inden for teknologiudvikling og teknologi i anvendelse. Stk.
Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, redskaber og materialer i arbejdet med teknologiudvikling og teknologi i anvendelse. Stk.
Eleverne skal opnå forståelse for teknologiudvikling og teknologi i anvendelse og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for teknologi. Stk.
Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate. Serviceværksted §
Eleverne skal i faget serviceværksted udvikle kompetencer inden for markedsføring af produkter og serviceydelser samt vejledning og rådgivning af kunder. Stk.
Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder inden for markedsføring og kundebetjening med inddragelse af elevernes egne erfaringer og idéer. Stk.
Eleverne skal opnå forståelse for de grundlæggende mekanismer inden for markedsføring og kundebetjening for derigennem at blive en kritisk forbruger og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for området afsætning. Stk.
Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate. Produktudvikling og formgivning §
Eleverne skal i faget produktudvikling og formgivning udvikle kompetencer inden for produktfremstilling og designprocesser ud fra hensyn til miljø, sikkerhed og bæredygtighed. Stk.
Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, materialer og værktøjer inden for fagområdet. Elevernes egne iagttagelser og eksperimenter står centralt i undervisningen for at eleverne kan udvikle praktiske færdigheder, kreativitet og evne til refleksion. Stk.
Eleverne skal opnå forståelse for de grundlæggende mekanismer inden for produktudvikling og formgivningsprocesser og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for området. Stk.
Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate. Iværksætter §
Eleverne skal i faget iværksætter udvikle kompetencer inden for idéprocesser, produkt- og konceptudvikling samt salg og markedsføring med henblik på at give eleverne indsigt i opstart og drift af virksomhed. Stk.
Eleverne skal gennem praksisnære undervisningsforløb opnå grundlæggende teoretisk viden om iværksætteri. De skal indgå i sammenhængende undervisningsforløb, hvor de gennemfører processen fra idé til konkret handling. Stk.
Eleverne skal i faget iværksætter opnå forståelse for egne muligheder for at agere som iværksætter i sociale, økonomiske og kulturelle sammenhænge og kunne se dette som en reel karrieremulighed. Stk.
Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate. Sundhed og sociale forhold §
Eleverne skal i faget sundhed og sociale forhold udvikle kompetencer inden for sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter, hygiejne og arbejdsmiljø samt kommunikation. Stk.
Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder, samt udfolde og inddrage sundhedsfaglige begreber og problemstillinger. Eleverne skal inddrage egen oplevelse af sundhed og egne erfaringer i arbejdet med praksisnære problemstillinger og metoder. Stk.
Eleverne skal opnå forståelse for sundhed, sociale forhold og arbejdet med mennesker. De skal kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for det sociale og sundhedsfaglige område. Stk.
Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate. Teknologi og kommunikation §
Eleverne skal i faget teknologi og kommunikation udvikle kompetencer inden for produktion, formidling og analyse af medieproduktioner. Stk.
Eleverne skal arbejde med designmæssige, teknologiske og kommunikative metoder i forbindelse med medieproduktion med udgangspunkt i elevernes egne idéer og erfaringer. Stk.
Eleverne skal opnå forståelse for teknologianvendelse og grundlæggende mediemønstre for derigennem at opnå kritisk mediebevidsthed og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for mediefagene. Stk.
Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate. Madværksted §
Eleverne skal i faget madværksted udvikle kompetencer til at træffe begrundede valg i forhold til sundhed, kvalitet, smag og bæredygtighed. Stk.
Eleverne skal gennem værkstedsorienterede læringsforløb udvikle kritisk bevidsthed, madlavningsglæde og erkendelse, så de bliver i stand til begrundet at tage stilling til og handle i overensstemmelse hermed. Stk.
Eleverne skal opnå forståelse for mad, madvalg, madlavning og -produktion i relation til trivsel, sundhed og bæredygtighed og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for faget. Stk.
Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate. Jordbrug §
Eleverne skal i faget jordbrug udvikle kompetencer inden for konventionel og økologisk produktion samt natur og miljø. Eleverne skal arbejde med problemstillinger og sammenhænge, der knytter sig til produktion inden for jordbrugserhvervene med fokus på husdyrproduktion og planteproduktion. Stk.
Eleverne skal arbejde med praksisnære metoder og værktøjer inden for konventionel og økologisk produktion samt natur og miljø med inddragelse af elevernes egne erfaringer og idéer. Eleverne skal arbejde videre med færdigheder og viden fra særligt biologi, fysik/kemi og geografi. Undervisningen organiseres som projekter eller temaforløb, og der anvendes varierede arbejdsformer, herunder undersøgelser i relevante virksomheder. Stk.
Eleverne skal opnå forståelse af og kunne tage stilling til fremtidige karrieremuligheder inden for jordbrugserhvervene og opnå færdigheder til at undersøge, perspektivere og kommunikere problemstillinger og sammenhænge i jordbruget. Arbejdet skal bidrage til at eleverne udvikler engagement, ansvarlighed og stillingtagen til væsentlige spørgsmål om menneskets samspil med naturen, udnyttelse af naturressourcer og bæredygtig udvikling. Stk.
Faget skal bidrage til, at eleverne bliver fagligt kvalificerede og afklarede og motiverede til at vælge ungdomsuddannelse. Faget understøtter derved skolens generelle arbejde med udvikling af elevernes faglige, sociale og personlige kompetencer, så de forbliver eller bliver uddannelsesparate. Kapitel 3 Kommunale valgfag §
I bilag 46 til denne bekendtgørelse er fastsat en skabelon, som skal anvendes i forbindelse med kommunalbestyrelsens beskrivelser af mål og indhold for fag, som tilbydes efter folkeskolelovens § 9, stk.
Kapitel 4 Kompetencemål, færdighedsområder og vidensområder m.v. §
I bilag 1-45 til denne bekendtgørelse er fastsat kompetencemål, færdighedsområder og vidensområder og for visse fag opmærksomhedspunkter og kanoner: 1) Bilag 1 dansk og 1 a Dansk litteraturs kanon. 2) Bilag 2 engelsk. 3) Bilag 3 kristendomskundskab. 4) Bilag 4 historie og 4 a historiekanon. 5) Bilag 5 samfundsfag. 6) Bilag 6 idræt. 7) Bilag 7 musik. 8) Bilag 8 billedkunst. 9) Bilag 9 håndværk og design. 10) Bilag 10 madkundskab. 11) Bilag 11 matematik. 12) Bilag 12 natur/ teknologi. 13) Bilag 13 geografi. 14) Bilag 14 biologi. 15) Bilag 15 fysik/kemi. 16) Bilag 16 tysk. 17) Bilag 17 fransk. 18) Bilag 18 dansk som andetsprog. 19) Bilag 19 modersmålsundervisning. 20) Bilag 20 færdselslære. 21) Bilag 21 sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. 22) Bilag 22 uddannelse og job. 23) Bilag 23 tysk som valgfag. 24) Bilag 24 fransk som valgfag. 25) Bilag 25 spansk. 26) Bilag 26 billedkunst som valgfag. 27) Bilag 27 medier. 28) Bilag 28 filmkundskab. 29) Bilag 29 drama. 30) Bilag 30 musik som valgfag. 31) Bilag 31 håndværk og design som valgfag. 32) Bilag 32 madkundskab som valgfag. 33) Bilag 33 almindelige indvandrersprog. 34) Bilag 34 arbejdskendskab. 35) Bilag 35 naturfag. 36) Bilag 36 metal/motorværksted. 37) Bilag 37 byggeværksted. 38) Bilag 38 teknologiværksted. 39) Bilag 39 serviceværksted. 40) Bilag 40 produktudvikling og formgivning. 41) Bilag 41 iværksætter. 42) Bilag 42 sundhed og sociale forhold. 43) Bilag 43 teknologi og kommunikation. 44) Bilag 44 madværksted. 45) Bilag 45 jordbrug. 46) Bilag 46 skabelon for kommunale valgfag. Kapitel 5 Ikrafttræden §
Bekendtgørelsen træder i kraft den
marts
Stk.
Bekendtgørelse nr. 663 af
maj 2015 om formål, kompetencemål og færdigheds- og vidensmål for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) ophæves. Bilag 1 Dansk Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget dansk Kompetencemål for faget dansk efter
klassetrin Læsning Eleven kan læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer. Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer gennem samtale om litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Finde tekst Forberedelse Afkodning Opmærksomhedspunkt : Eleven kan læse lydrette (fx to, bus og sofa) og almindelige ikke-lydrette ord på to stavelser (fx pige, komme). Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fremstilling efter
klassetrin Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Opmærksomhedspunkt : Eleven kan formulere sammenhængende tekster på mindst 3 linjer i en kendt teksttype. Respons Korrektur Opmærksomhedspunkt : Eleven kan stave til lydrette (fx ti, bil og kano) og almindelige ikke-lydrette ord (fx siger, døren). Præsentation og evaluering Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fortolkning efter
klassetrin Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Svenske ord og udtryk. Sproglig bevidsthed Kompetencemål for faget dansk efter
klassetrin Læsning Eleven kan læse multimodale tekster med henblik på oplevelse og faglig viden. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i velkendte faglige situationer. Fortolkning Eleven kan forholde sig til velkendte temaer i eget og andres liv gennem undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan følge regler for kommunikation i overskuelige formelle og sociale situationer. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Finde tekst Forberedelse Afkodning Opmærksomhedspunkt : Eleven kan læse tekster med et velkendt fagligt indhold med ca. 120 ord/minuttet. Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fremstilling efter
klassetrin Håndskrift og layout Forberedelse Fremstilling Opmærksomhedspunkt : Eleven kan formulere en sammenhængende tekst med en tydelig tekststruktur, fx en beretning eller en beskrivelse af et velkendt fænomen. Respons Korrektur Præsentation og evaluering Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fortolkning efter
klassetrin Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kompetencemål for faget dansk efter
klassetrin Læsning Eleven kan læse og forholde sig til tekster i faglige og offentlige sammenhænge. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i formelle situationer. Fortolkning Eleven kan forholde sig til almene temaer gennem systematisk undersøgelse af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan kommunikere med bevidsthed om sprogets funktion i overskuelige formelle og sociale situationer. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Opmærksomhedspunkt : Eleven kan opdage egne forståelsesproblemer og anvende relevante strategier til at afhjælpe dem og få overblik over teksten (fx afklare ukendte ords betydning, anvende grafiske modeller eller stille spørgsmål til tekstens indhold). Sammenhæng Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fremstilling efter
klassetrin Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fortolkning efter
klassetrin Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kompetencemål for faget dansk efter
klassetrin Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i deres kontekst. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation. Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fremstilling efter
klassetrin Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Opmærksomhedspunkt : Eleven kan foretage basal korrektur på sprog, stavning, tegnsætning og layout. Præsentation og evaluering Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fortolkning efter
klassetrin Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Kompetencemål for faget dansk efter
klassetrin Læsning Eleven kan styre og regulere sin læseproces og diskutere teksters betydning i kontekst. Fremstilling Eleven kan udtrykke sig forståeligt, klart og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form der passer til genre og situation. Fortolkning Eleven kan forholde sig til kultur, identitet og sprog gennem systematisk undersøgelse og diskussion af litteratur og andre æstetiske tekster. Kommunikation Eleven kan deltage reflekteret i kommunikation i komplekse formelle og sociale situationer. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Finde tekst Forberedelse Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Sammenhæng Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fremstilling efter
klassetrin Planlægning Forberedelse Fremstilling Respons Korrektur Præsentation og evaluering Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fortolkning efter
klassetrin Oplevelse og indlevelse Undersøgelse Fortolkning Vurdering Perspektivering Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Dialog Krop og drama It og kommunikation Sprog og kultur Sproglig bevidsthed Bilag 1a Dansk litteraturs kanon Folkeviser Ludvig Holberg Adam Oehlenschläger N. F. S. Grundtvig St. St. Blicher H. C. Andersen Herman Bang Henrik Pontoppidan Johannes V. Jensen Martin Andersen Nexø Tom Kristensen Karen Blixen Peter Seeberg Tove Ditlevsen Henrik Ibsen Bilag 2 Engelsk Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget engelsk Kompetencemål for faget engelsk efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i korte og enkle samtaler om konkrete hverdagsemner på engelsk. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive hyppige ord og udtryk samt korte tekster om hverdagsemner på engelsk. Kultur og samfund Eleven kan sammenligne børns hverdag i engelsksprogede lande med egen hverdag. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Kommunikationsstrategier Sproglæringsstrategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Sprogligt fokus Sproglæringsstrategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Interkulturel kontakt Engelsk som adgang til verden Tekst og medier Kompetencemål for faget engelsk efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i kortere samtaler og give korte, sammenhængende fremstillinger af almindelige situationer og emner på engelsk. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive kortere tekster i forskellige genrer på engelsk. Kultur og samfund Eleven kan indgå i enkle kulturmøder ved brug af forskellige medier. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Kommunikationsstrategier Sproglæringsstrategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Sprogligt fokus Sproglæringsstrategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Interkulturel kontakt Engelsk som adgang til verden Tekst og medier Kompetencemål for faget engelsk efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive længere, sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. Kultur og samfund Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Kommunikationsstrategier Sproglæringsstrategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Sprogligt fokus Sproglæringsstrategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Interkulturel kontakt Engelsk som adgang til verden Tekst og medier Kompetencemål for faget engelsk efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i længere, spontane samtaler og argumentere for egne synspunkter på engelsk. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive længere sammenhængende tekster med forskellige formål på engelsk. Kultur og samfund Eleven kan agere selvstændigt i internationale kulturmøder på baggrund af forståelse af kulturelle og samfundsmæssige forhold. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Kommunikationsstrategier Sproglæringsstrategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Sprogligt fokus Sproglæringsstrategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Interkulturel kontakt Engelsk som adgang til verden Tekst og medier Bilag 3 Kristendomskundskab Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget kristendomskundskab Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter
klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan udtrykke sig om den religiøse dimension ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Bibelske fortællinger Eleven kan udtrykke sig om centrale bibelske fortællinger. Kristendom Eleven kan udtrykke sig om, hvad kristendom er og om centrale begivenheder i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet livsfilosofi og etik efter
klassetrin Livsfilosofi Etik Trosvalg og tilværelsestydning Sprog og skriftsprog Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet bibelske fortællinger efter
klassetrin Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kristendom efter
klassetrin Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter
klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Bibelske fortællinger Eleven kan genkende temaer fra centrale bibelske fortællinger i kulturelle udtryk. Kristendom Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet livsfilosofi og etik efter
klassetrin Livsfilosofi Etik Trosvalg og tilværelsestydning Sprog og skriftsprog Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet bibelske fortællinger efter
klassetrin Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kristendom efter
klassetrin Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk Kompetencemål for faget kristendomskundskab efter
klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan forholde sig til den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper. Bibelske fortællinger Eleven kan tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Kristendom Eleven kan forholde sig til, hvad kristendom er og til hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Eleven kan forholde sig til hovedtanker og problemstillinger i de store verdensreligioner og livsopfattelsers oprindelse, historie og nutidige fremtrædelsesformer. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet livsfilosofi og etik efter
klassetrin Livsfilosofi Etik Tro og tilværelsestydning Sprog og skriftsprog Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet bibelske fortællinger efter
klassetrin Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kristendom efter
klassetrin Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser efter
klassetrin Hovedtræk Grundbegreber Fremtrædelsesformer Kompetencemål for faget kristendomskundskab/religion efter
klassetrin Livsfilosofi og etik Eleven kan forholde sig til relationer mellem religiøsitet og etik i tilværelsesspørgsmål, der angår individ og samfund. Bibelske fortællinger Eleven kan forholde sig til bibelske motiver og temaer i tydningen af centrale tilværelsesspørgsmål og i kulturelle udtryk. Kristendom Eleven kan forholde sig til kristendommens betydning for menneske- og samfundsliv før og nu. Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Eleven kan forholde sig til ikke-kristne religioner og livsopfattelsers betydning i Danmark og i verden, samt deres udlægninger af centrale tilværelsesspørgsmål. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet livsfilosofi og etik efter
klassetrin Livsfilosofi Etik Trosvalg og tilværelsestydning Sprog og skriftsprog Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet bibelske fortællinger efter
klassetrin Bibelen Fortælling og livstydning Fortælling og kultur Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kristendom efter
klassetrin Kristendommens historie Kristne grundbegreber Kristne udtryk Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser efter
klassetrin Hovedtræk Grundbegreber Fremtrædelsesformer Bilag 4 Historie Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget historie Kompetencemål for faget historie efter
klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv. Kildearbejde Eleven kan anvende kilder til at opnå viden om fortiden. Historiebrug Eleven kan fortælle om, hvordan mennesker er påvirket af og bruger historie. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kronologi og sammenhæng efter
klassetrin Kronologi Familie og fællesskaber Livsgrundlag og produktion Samfund Historiekanon Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kildearbejde efter
klassetrin Historiske spor Kildeanalyse Sprog og skriftsprog Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet historiebrug efter
klassetrin Historiske scenarier Historiske fortællinger Historisk bevidsthed Kompetencemål for faget historie efter
klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder. Kildearbejde Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber til at gøre rede for fortolkninger af fortiden. Historiebrug Eleven kan perspektivere egne og andres historiske fortællinger i tid og rum. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kronologi og sammenhæng efter
klassetrin Kronologi, brud og kontinuitet Principper for overblik Det lokale, regionale og globale Historiekanon Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kildearbejde efter
klassetrin Historiske problemstillinger Kildeanalyse Sprog og skriftsprog Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet historiebrug efter
klassetrin Historiske scenarier Konstruktion og historiske fortællinger Historisk bevidsthed Kompetencemål for faget historie efter
klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger. Kildearbejde Eleven kan vurdere løsningsforslag på historiske problemstillinger. Historiebrug Eleven kan forklare samspil mellem fortid, nutid og fremtid. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kronologi og sammenhæng efter
klassetrin Kronologi, brud og kontinuitet Principper for overblik Det lokale, regionale og globale Historiekanon Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kildearbejde efter
klassetrin Historiske problemstillinger og løsningsforslag Kildeanalyse Sprog og skriftsprog Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet historiebrug efter
klassetrin Historiske scenarier Konstruktion og historiske fortællinger Historisk bevidsthed Bilag 4a Historiekanon Historiekanon Kanonliste – folkeskolens historiekanon Ertebøllekulturen Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian
Den Westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandlen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprøret og Jødeaktionen 1943 FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht 1992
september 2001 Bilag 5 Samfundsfag Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget samfundsfag Kompetencemål for faget samfundsfag efter
klassetrin Politik Eleven kan tage stilling til politiske problemstillinger lokalt og globalt og komme med forslag til handlinger. Økonomi Eleven kan tage stilling til økonomiske problemstillinger og handle i forhold til egen økonomi og samfundsøkonomien. Sociale og kulturelle forhold Eleven kan tage stilling til og handle i forhold til sociale og kulturelle sammenhænge og problemstillinger. Samfundsfaglige metoder Eleven kan anvende samfundsfaglige metoder. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet politik efter
klassetrin Demokrati Det politiske system, retsstat og rettigheder Politiske partier og ideologier Medier og politik EU og Danmark International politik Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet økonomi efter
klassetrin Privatøkonomi og forbrugeradfærd Velfærdsstater Samfundsøkonomiske sammenhænge Markedsøkonomi og blandingsøkonomi Økonomisk vækst og bæredygtighed Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold efter
klassetrin Socialisering Kultur Social differentiering Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet samfundsfaglige metoder efter
klassetrin Undersøgelsesmetoder Formidling Sprog og skriftsprog Informationssøgning Statistik Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet politik efter
klassetrin Demokrati Politisk system Politiske problemstillinger International politik og globalisering Medier og politik Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet økonomi efter
klassetrin Privatøkonomi Økonomiske sammenhænge Økonomisk udvikling Økonomi og velfærd Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sociale og kulturelle forhold efter
klassetrin Kultur Social differentiering Identitet og fællesskab Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet samfundsfaglige metoder efter
klassetrin Undersøgelsesmetoder Formidling Kildeanvendelse Sproglig udvikling Bilag 6 Idræt Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget idræt Kompetencemål for faget idræt efter
klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan deltage aktivt i basale, alsidige bevægelser i leg. Idrætskultur og relationer Eleven kan samarbejde om idrætslige aktiviteter og lege. Krop, træning og trivsel Eleven kan beskrive reaktioner på fysisk aktivitet. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter
klassetrin Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter
klassetrin Samarbejde og ansvar Normer og værdier Ordkendskab Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter
klassetrin Krop og trivsel Fysisk aktivitet Kompetencemål for faget idræt efter
klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende grundlæggende, sammensatte bevægelser i idrætspraksis. Idrætskultur og relationer Eleven kan deltage aktivt i idrættens kultur og fællesskab. Krop, træning og trivsel Eleven kan samtale om fysisk aktivitets betydning for kroppens grundform, sundhed og trivsel. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter
klassetrin Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast Vandaktiviteter Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter
klassetrin Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet Ordkendskab Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter
klassetrin Sundhed og trivsel Fysisk træning Kompetencemål for faget idræt efter
klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende sammensatte bevægelser i udvikling af idrætsaktiviteter. Idrætskultur og relationer Eleven kan analysere idrætskulturelle normer, værdier og relationer. Krop, træning og trivsel Eleven kan analysere samspil mellem krop, træning og trivsel. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter
klassetrin Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter
klassetrin Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet Ordkendskab Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter
klassetrin Sundhed og trivsel Fysisk træning Krop og identitet Kompetencemål for faget idræt efter
klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende komplekse bevægelsesmønstre i udvikling af en alsidig idrætspraksis. Idrætskultur og relationer Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et samfundsmæssigt perspektiv. Krop, træning og trivsel Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i et aktuelt og fremtidigt perspektiv. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter
klassetrin Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter
klassetrin Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet Sprog og skriftsprog Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter
klassetrin Sundhed og trivsel Fysisk træning Krop og identitet Kompetencemål for faget idræt efter
klassetrin Alsidig idrætsudøvelse Eleven kan anvende idrættens kvaliteter og historiske udvikling i en alsidig idrætspraksis. Idrætskultur og relationer Eleven kan vurdere idrætskulturelle normer, værdier og relationer i et internationalt perspektiv. Krop, træning og trivsel Eleven kan vurdere samspil mellem krop, træning og trivsel i forskellige idrætter. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet alsidig idrætsudøvelse efter
klassetrin Redskabsaktiviteter Boldbasis og boldspil Dans og udtryk Kropsbasis Løb, spring og kast Natur- og udeliv Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet idrætskultur og relationer efter
klassetrin Samarbejde og ansvar Normer og værdier Idrætten i samfundet Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet krop, træning og trivsel efter
klassetrin Sundhed og trivsel Fysisk træning Krop og identitet Bilag 7 Musik Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget musik Kompetencemål for faget musik efter
klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse. Musikalsk skaben Eleven kan deltage eksperimenterende i musikalske aktiviteter. Musikforståelse Eleven kan lytte til og udtrykke sig om musik. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikudøvelse efter
klassetrin Sangrepertoire Sangteknik Sanglege og bevægelseslege Spil Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikalsk skaben efter
klassetrin Lydformning Komposition Improvisation Bevægelse Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikforståelse efter
klassetrin Musikoplevelse Instrumentkendskab Kompetencemål for faget musik efter
klassetrin Musikudøvelse Eleven kan deltage opmærksomt i sang, spil og bevægelse med bevidsthed om egen og andres rolle i musikalsk udfoldelse. Musikalsk skaben Eleven kan udtrykke sig skabende i musikalske aktiviteter. Musikforståelse Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikudøvelse efter
klassetrin Sangrepertoire Sangteknik Fællesdans Spil Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikalsk skaben efter
klassetrin Lydformning Komposition Improvisation Bevægelse Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikforståelse efter
klassetrin Musikoplevelse Instrumentkendskab Analyse Musikhistorie Kompetencemål for faget musik efter
klassetrin Musikudøvelse Eleven kan udfolde sig selvstændigt i sang, spil og bevægelse. Musikalsk skaben Eleven kan arrangere og komponere musikalske udtryk. Musikforståelse Eleven kan lytte opmærksomt til og udtrykke sig varieret om musik fra forskellige genrer, kulturer og perioder. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikudøvelse efter
klassetrin Sangrepertoire Sangteknik Fællesdans Spil Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikalsk skaben efter
klassetrin Arrangement Komposition Improvisation Bevægelse Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikforståelse efter 6.klassetrin Musikoplevelse Musikhistorie Musikkens funktion Analyse Bilag 8 Billedkunst Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget billedkunst Kompetencemål for faget billedkunst efter
klassetrin Billedfremstilling Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder. Billedanalyse Eleven kan samtale om egne og andres billeder. Billedkommunikation Eleven kan kommunikere gennem billeder. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedfremstilling efter
klassetrin Tegning og grafik Maleri og collage Skulptur og arkitektur Digitale billeder Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedanalyse efter
klassetrin Billedgenrer Billedkomposition Billedfunktion Analyse Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedkommunikation efter
klassetrin Udstilling Kompetencemål for faget billedkunst efter
klassetrin Billedfremstilling Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering. Billedanalyse Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder. Billedkommunikation Eleven kan udtrykke idéer og betydninger visuelt. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedfremstilling efter
klassetrin Tegning og grafik Maleri og collage Skulptur og arkitektur Digitale billeder Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedanalyse efter
klassetrin Billedgenrer Billedkomposition Billedfunktion Analyse Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedkommunikation efter
klassetrin Udstilling og formidling Bilag 9 Håndværk og design Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget håndværk og design Kompetencemål for faget håndværk og design efter
/
/
/
klasse Håndværk – forarbejdning Eleven kan anvende værktøjer, redskaber og maskiner forsvarligt til forarbejdning af materialer. Håndværk – materialer Eleven kan forarbejde materialer i forhold til produktets form, funktion og udtryk. Design Eleven kan arbejde med enkle designprocesser knyttet til egen produktfremstilling. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet håndværk – forarbejdning efter
/
/
/
klasse Håndværktøj og redskaber Teknikker Arbejdsformer Maskiner Sikkerhed Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet Håndværk – materialer efter
/
/
/
klasse Materialekendskab Materialeforarbejdning Materialekombination og udtryk Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet design efter
/
/
/
klasse Idéudvikling Idéafprøvning Produktrealisering Evaluering Bilag 10 Madkundskab Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget madkundskab Kompetencemål for faget madkundskab efter
/
/
/
klassetrin Mad og sundhed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed. Fødevarebevidsthed Eleven kan træffe begrundede madvalg i forhold til kvalitet, smag og bæredygtighed. Madlavning Eleven kan anvende madlavningsteknikker og omsætte idéer i madlavningen. Måltid og madkultur Eleven kan fortolke måltider med forståelse for værdier, kultur og levevilkår. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mad og sundhed efter
/
/
/
klassetrin Sundhedsbevidsthed Ernæring og energibehov Hygiejne Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fødevarebevidsthed efter
/
/
/
klassetrin Råvarekendskab Bæredygtighed og miljø Madvaredeklarationer og fødevaremærkninger Kvalitetsforståelse og madforbrug Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet madlavning efter
/
/
/
klassetrin Madlavningens mål og struktur Grundmetoder og madteknik Madlavningens fysik og kemi Smag og tilsmagning Madens æstetik Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet måltid og madkultur efter
/
/
/
klassetrin Måltidets komposition Måltidskultur Bilag 11 Matematik Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget matematik Kompetencemål for faget matematik efter
klassetrin Matematiske kompetencer Eleven kan handle hensigtsmæssigt i situationer med matematik. Tal og algebra Eleven kan udvikle metoder til beregninger med naturlige tal. Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske begreber og måle. Statistik og sandsynlighed Eleven kan udføre enkle statistiske undersøgelser og udtrykke intuitive chancestørrelser. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet matematiske kompetencer efter
klassetrin Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang Repræsentation og symbolbehandling Kommunikation Hjælpemidler Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tal og algebra efter
klassetrin Tal Opmærksomhedspunkt : Elevene kan anvende trecifrede tal til at beskrive antal og rækkefølge. Regnestrategier Opmærksomhedspunkt : Eleven kan addere og subtrahere enkle naturlige tal med hovedregning og lommeregner. Algebra Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet geometri og måling efter
klassetrin Geometriske egenskaber og sammenhænge Geometrisk tegning Placeringer og flytninger Måling Opmærksomhedspunkt : Eleven kan anslå og måle længde, tid og vægt i enkle hverdagssammenhænge. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet statistik og sandsynlighed efter
klassetrin Statistik Sandsynlighed Kompetencemål for faget matematik efter
klassetrin Matematiske kompetencer Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Tal og algebra Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger. Geometri og måling Eleven kan anvende geometriske metoder og beregne enkle mål. Statistik og sandsynlighed Eleven kan udføre egne statistiske undersøgelser og bestemme statistiske sandsynligheder. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet matematiske kompetencer efter
klassetrin Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang Repræsentation og symbolbehandling Kommunikation Opmærksomhedspunkt : Eleven kan uddrage relevante oplysninger i enkle matematikholdige tekster. Hjælpemidler Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tal og algebra efter
klassetrin Tal Regnestrategier Opmærksomhedspunkter : Eleven kan vælge hensigtsmæssig regningsart til løsning af enkle hverdagsproblemer og opstille et simpelt regneudtryk. Eleven kan gennemføre regneprocesser inden for alle fire regningsarter med inddragelse af overslag og lommeregner. Algebra Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet geometri og måling efter
klassetrin Geometriske egenskaber og sammenhænge Geometrisk tegning Placeringer og flytninger Måling Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet statistik og sandsynlighed efter
klassetrin Statistik Sandsynlighed Kompetencemål for faget matematik efter
klassetrin Matematiske kompetencer Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik. Tal og algebra Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser. Geometri og måling Eleven kan forklare geometriske sammenhænge og beregne mål. Statistik og sandsynlighed Eleven kan vurdere statistiske undersøgelser og anvende sandsynlighed. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet matematiske kompetencer efter
klassetrin Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang Repræsentation og symbolbehandling Kommunikation Hjælpemidler Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tal og algebra efter
klassetrin Tal Opmærksomhedspunkt : Eleven kan gennemføre simple procentberegninger med overslag og lommeregner. Regnestrategier Ligninger Formler og algebraiske udtryk Opmærksomhedspunkt : Eleven kan sætte tal i stedet for variable i en simpel formel. Funktioner Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet geometri og måling efter
klassetrin Geometriske egenskaber og sammenhænge Geometrisk tegning Placeringer og flytninger Måling Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet statistik og sandsynlighed efter
klassetrin Statistik Sandsynlighed Kompetencemål for faget matematik efter
klassetrin Matematiske kompetencer Eleven kan handle med dømmekraft i komplekse situationer med matematik. Tal og algebra Eleven kan anvende reelle tal og algebraiske udtryk i matematiske undersøgelser. Geometri og måling Eleven kan undersøge anvendelser af geometriske sammenhænge og måling i omverdenen. Statistik og sandsynlighed Eleven kan vurdere anvendelser af statistik og sandsynlighed. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet matematiske kompetencer efter
klassetrin Problembehandling Modellering Ræsonnement og tankegang Repræsentation og symbolbehandling Kommunikation Hjælpemidler Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tal og algebra efter
klassetrin Tal Regnestrategier Ligninger Formler og algebraiske udtryk Funktioner Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet geometri og måling efter
klassetrin Geometriske egenskaber og sammenhænge Geometrisk tegning Placeringer og flytninger Måling Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet statistik og sandsynlighed efter
klassetrin Statistik Sandsynlighed Bilag 12 Natur/teknologi Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget natur/teknologi Kompetencemål for faget natur/teknologi efter
klassetrin Undersøgelse Eleven kan udføre enkle undersøgelser på baggrund af egne og andres spørgsmål. Modellering Eleven kan anvende naturtro modeller. Perspektivering Eleven kan genkende natur og teknologi i sin hverdag. Kommunikation Eleven kan beskrive egne undersøgelser og modeller. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter
klassetrin Undersøgelser i naturfag Teknologi og ressourcer Mennesket Vand, luft og vejr Organismer Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter
klassetrin Modellering i naturfag Teknologi og ressourcer Mennesket Vand, luft og vejr Organismer Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter
klassetrin Perspektivering i naturfag Teknologi og ressourcer Mennesket Vand, luft og vejr Organismer Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Formidling Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Kompetencemål for faget natur/teknologi efter
klassetrin Undersøgelse Eleven kan gennemføre enkle undersøgelser på baggrund af egne forventninger. Modellering Eleven kan anvende modeller med stigende abstraktionsgrad. Perspektivering Eleven kan relatere natur og teknologi til andre kontekster. Kommunikation Eleven kan beskrive enkle naturfaglige og teknologiske problemstillinger. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter
klassetrin Undersøgelser i naturfag Teknologi og ressourcer Mennesket Naturen lokalt og globalt Vand, luft og vejr Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter
klassetrin Modellering i naturfag Teknologi og ressourcer Mennesket Naturen lokalt og globalt Vand, luft og vejr Jorden og solsystemet Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter
klassetrin Perspektivering i naturfag Teknologi og ressourcer Mennesket Naturen lokalt og globalt Vand, luft og vejr Jorden og solsystemet Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Formidling Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Kompetencemål for faget natur/teknologi efter
klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe undersøgelser på baggrund af begyndende hypotesedannelse. Modellering Eleven kan designe enkle modeller. Perspektivering Eleven kan perspektivere natur/teknologi til omverdenen og aktuelle hændelser. Kommunikation Eleven kan kommunikere om natur og teknologi. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter
klassetrin Undersøgelser i naturfag Teknologi og ressourcer Mennesket Natur og miljø Stof og energi Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter
klassetrin Modellering i naturfag Teknologi og ressourcer Mennesket Natur og miljø Stof og energi Jordklodens forandringer Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter
klassetrin Perspektivering i naturfag Teknologi og ressourcer Mennesket Natur og miljø Stof og energi Jordklodens forandringer Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Formidling Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Bilag 13 Geografi Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget geografi Kompetencemål for faget geografi efter
klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i geografi. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i geografi. Perspektivering Eleven kan perspektivere geografi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med geografi. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter
klassetrin Undersøgelser i naturfag Demografi og erhverv Jordkloden og dens klima Globalisering Naturgrundlag og levevilkår Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter
klassetrin Modellering i naturfag Demografi og erhverv Jordkloden og dens klima Globalisering Naturgrundlag og levevilkår Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter
klassetrin Perspektivering i naturfag Demografi og erhverv Jordkloden og dens klima Globalisering Naturgrundlag og levevilkår Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Bilag 14 Biologi Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget biologi Kompetencemål for faget biologi efter
klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i biologi. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i biologi. Perspektivering Eleven kan perspektivere biologi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med biologi. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter
klassetrin Undersøgelser i naturfag Evolution Økosystemer Krop og sundhed Celler, mikrobiologi og bioteknologi Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter
klassetrin Modellering i naturfag Evolution Økosystemer Krop og sundhed Celler, mikrobiologi og bioteknologi Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter
klassetrin Perspektivering i naturfag Evolution Økosystemer Krop og sundhed Celler, mikrobiologi og bioteknologi Anvendelse af naturgrundlaget Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Bilag 15 Fysik/kemi Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget fysik/kemi Kompetencemål for faget fysik/kemi efter
klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Perspektivering Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter
klassetrin Undersøgelser i naturfag Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter
klassetrin Modellering i naturfag Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter
klassetrin Perspektivering i naturfag Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Kompetencemål for faget fysik/kemi efter
klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Perspektivering Eleven kan perspektivere fysik/kemi til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold med fysik/kemi. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter
klassetrin Undersøgelser i naturfag Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter
klassetrin Modellering i naturfag Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter
klassetrin Perspektivering i naturfag Stof og stofkredsløb Partikler, bølger og stråling Energiomsætning Jorden og Universet Produktion og teknologi Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Bilag 16 Tysk Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget tysk Kompetencemål for faget tysk efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. Kultur og samfund Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Tekster og medier Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Kulturforståelse Kulturmøder Kompetencemål for faget tysk efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Tekster og medier Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Kulturforståelse Kulturmøder Tysk som adgang til verden Kompetencemål for faget tysk efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan forstå og anvende forståelse for kultur. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Tekst og medier Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Kulturforståelse Kulturmøder Tysk som adgang til verden Bilag 17 Fransk Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget fransk Kompetencemål for faget fransk efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt om nære emner i et meget enkelt og forståeligt sprog. Kultur og samfund Eleven får viden om sig selv som en del af et fransktalende fællesskab. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Tekster og medier Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Kulturforståelse Kulturmøder Fransk som adgang til verden Kompetencemål for faget fransk efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Tekster og medier Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Kulturforståelse Kulturmøder Fransk som adgang til verden Kompetencemål for faget fransk efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Tekster og medier Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Kulturforståelse Kulturmøder Fransk som adgang til verden Bilag 18 Dansk som andetsprog Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget dansk som andetsprog Kompetencemål for faget dansk som andetsprog - basisundervisning efter
klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle tekster. Skrivning Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former. Tale Eleven kan udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter
klassetrin Stavning Tekstproduktion Kommunikationsforhold Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter
klassetrin Lytning Kommunikation Samtale Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter
klassetrin Mundtlig fremstilling Kommunikation Artikulation Strategier Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter
klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle tekster. Skrivning Eleven kan skrive enkle ord og sætninger som middel til kommunikation. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til talt dansk udtrykt i enkle former. Tale Eleven kan udtrykke sig i et enkelt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter
klassetrin Stavning Tekstproduktion Kommunikationsforhold Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter
klassetrin Lytning Kommunikation Samtale Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter
klassetrin Mundtlig fremstilling Kommunikation Artikulation Strategier Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter
klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå fiktive og ikke-fiktive tekster. Skrivning Eleven kan skrive fiktive og ikke-fiktive tekster. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til varieret talt dansk. Tale Eleven kan udtrykke sig i et tydeligt talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter
klassetrin Stavning Tekstproduktion Kommunikation Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter
klassetrin Lytning Kommunikation Samtale Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter
klassetrin Mundtlig fremstilling Kommunikation Artikulation Strategier Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter
klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå tekster i forhold til genre og fag. Skrivning Eleven kan skrive i forhold til genre og fag. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til nuanceret talt dansk. Tale Eleven kan udtrykke sig i et varieret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter
klassetrin Stavning Tekstproduktion Kommunikationsforhold Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter
klassetrin Lytning Kommunikation Sprogforståelse Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter
klassetrin Mundtlig fremstilling Kommunikation Grammatik Strategier Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter
klassetrin Læsning Eleven kan læse, forstå og vurdere tekster i forhold til genre og fag. Skrivning Eleven kan skrive reflekteret i forhold til genre og fag. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til kompleks talt dansk. Tale Eleven kan udtrykke sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter
klassetrin Stavning Tekstproduktion Kommunikationsforhold Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter
klassetrin Lytning Kommunikation Sprogforståelse Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter
klassetrin Mundtlig fremstilling Kommunikation Grammatik Strategier Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – basis undervisning efter
klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå tekster i forhold til genre og fag. Skrivning Eleven kan skrive nuanceret i forhold til genre og fag. Lytning Eleven kan lytte aktivt med forståelse til kompleks talt dansk. Tale Eleven kan udtrykke sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter
klassetrin Stavning Tekstproduktion Kommunikationsforhold Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter
klassetrin Lytning Kommunikation Sprogforståelse Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter
klassetrin Mundtlig fremstilling Kommunikation Grammatik Strategier Kompetencemål for faget dansk som andetsprog – supplerende undervisning efter
klassetrin Læsning Eleven kan vurdere tekster i forhold til genre og fag. Lytning Eleven kan lytte med forståelse til talt dansk med flertydige budskaber. Skrivning Eleven kan skrive komplekst i forhold til situation, genre og fag. Tale Eleven kan udtrykke sig i et nuanceret talesprog afpasset efter situation, fag og samtalepartner. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet læsning efter
klassetrin Afkodning Sprogforståelse Tekstforståelse Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skrivning efter
klassetrin Retskrivning Tekstproduktion Kommunikationsforhold Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet lytning efter
klassetrin Lytning Kommunikation Sprogforståelse Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet tale efter
klassetrin Mundtlig fremstilling Kommunikation Grammatik Strategier Bilag 19 Modersmålsundervisning Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget modersmålsundervisning Kompetencemål for faget modersmålsundervisning efter
klasse Mundtlig kommunikation Eleven kan samtale om egne oplevelser og kendte emner. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og skrive enkle tekster. Kultur og samfund Eleven kender til forskelle og ligheder i kultur- og samfundsforhold i hverdagen i Danmark og målsprogets land(e). Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Sproglig præcision og bevidsthed Samtale Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Sproglig præcision og bevidsthed Tekster Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Kultur Samfund Kompetencemål for faget modersmålsundervisning efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan deltage i samtaler og diskussioner om kendte og ukendte emner. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og anvende skriftsprog i forskellige tekstformer. Kultur og samfund Eleven kan sammenligne kultur- og samfundsmæssige forskelle og ligheder mellem Danmark og målsprogets lande. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Sproglig præcision og bevidsthed Samtale Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Sproglig præcision og bevidsthed Tekster Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Kultur Samfund Kompetencemål for faget modersmålsundervisning efter
klasse Mundtlig kommunikation Eleven kan tale et nuanceret og præcist modersmål med andre modersmålstalende. Skriftlig kommunikation Eleven kan forstå og anvende et præcist og nuanceret skriftsprog i forskellige tekstformer. Kultur og samfund Eleven kan reflekteret sammenligne kultur- og samfundsforhold i Danmark og målsprogslande. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Sproglig præcision og bevidsthed Samtale Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Sproglig præcision og bevidsthed Tekster Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Kultur Samfund Bilag 20 Færdselslære Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget færdselslære Kompetencemål for det obligatoriske emne færdselslære efter
klassetrin Trafikal adfærd Eleven kan færdes sikkert i trafikken i lokalområdet. Ulykkeshåndtering Eleven kan hjælpe i forbindelse med tilskadekomst på skolens område. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet trafikal adfærd efter
klassetrin Færdselsregler Egen sikkerhed Andre trafikanter Sikker rute Sikker på cykel Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet ulykkeshåndtering efter
klassetrin Skab sikkerhed Vurdering af tilskadekommen Tilkald hjælp Førstehjælp Kompetencemål for det obligatoriske emne færdselslære efter
klassetrin Trafikal adfærd Eleven kan færdes sikkert i trafikken. Ulykkeshåndtering Eleven kan give førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet trafikal adfærd efter
klassetrin Færdselsregler Egen sikkerhed Samspil i trafikken Sikker rute Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet ulykkeshåndtering efter
klassetrin Skab sikkerhed Vurdering af tilskadekomne Tilkald hjælp Førstehjælp Kompetencemål for det obligatoriske emne færdselslære efter
klassetrin Trafikal adfærd Eleven kan færdes sikkert og ansvarsfuldt i trafikken. Ulykkeshåndtering Eleven kan give livreddende førstehjælp ved tilskadekomst i trafikken. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet trafikal adfærd efter
klassetrin Færdselsregler Egen sikkerhed Ansvar Konsekvensberegning Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet ulykkeshåndtering efter
klassetrin Skab sikkerhed Vurdering af tilskadekommen Tilkald hjælp Førstehjælp Bilag 21 Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Kompetencemål for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter
klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare, hvad der fremmer sundhed og trivsel i eget liv. Køn, krop og seksualitet Eleven kan samtale om mangfoldighed i forhold til krop og køn med udgangspunkt i eget liv. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sundhed og trivsel efter
klassetrin Sundhedsfremme Livsstil Levevilkår Rettigheder Personlige grænser Følelser Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet køn, krop og seksualitet efter
klassetrin Normer og idealer Krop Familieliv Reproduktion Kompetencemål for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter
klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan fremme sundhed og trivsel på skolen. Køn, krop og seksualitet Eleven kan analysere mangfoldighed i krop, køn og seksualitet. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sundhed og trivsel efter
klassetrin Sundhedsfremme Livsstil Levevilkår Rettigheder Personlige grænser Venskaber Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet køn, krop og seksualitet efter
klassetrin Normer og idealer Pubertet Seksualitet Kompetencemål for det obligatoriske emne sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab efter
klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan fremme egen og andres sundhed og trivsel med udgangspunkt i demokrati og rettigheder. Køn, krop og seksualitet Eleven kan vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sundhed og trivsel efter
klassetrin Sundhedsfremme Livsstil og levevilkår Ulighed i sundhed Personlige grænser Relationer Seksuel sundhed Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet køn, krop og seksualitet efter
klassetrin Normer og idealer Seksuelle rettigheder Bilag 22 Uddannelse og job Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget uddannelse og job Kompetencemål for det obligatoriske emne uddannelse og job efter
klassetrin Personlige valg Eleven kan beskrive egne drømme og forventninger. Fra uddannelse til job Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job. Arbejdsliv Eleven kan beskrive forskellige typer arbejde og arbejdsformer. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet personlige valg efter
klassetrin Mine mål Mine muligheder Mine valg Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fra uddannelse til job efter
klassetrin Fra uddannelse til job Information Uddannelse- og jobkendskab Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet arbejdsliv efter
klassetrin Arbejdsvilkår Arbejdsmarked Arbejdsliv Kompetencemål for det obligatoriske emne uddannelse og job efter
klassetrin Personlige valg Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job. Fra uddannelse til job Eleven kan beskrive sammenhæng mellem uddannelser og job. Arbejdsliv Eleven kan beskrive sammenhænge mellem job, arbejdsliv og fritidsliv. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet personlige valg efter
klassetrin Mine mål Mine muligheder Mine valg Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fra uddannelse til job efter
klassetrin Fra uddannelse til job Information Uddannelse- og jobkendskab Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fra arbejdsliv efter
klassetrin Arbejdsvilkår Arbejdsmarked Arbejdsliv Kompetencemål for det obligatoriske emne uddannelse og job efter
klassetrin Personlige valg Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger. Fra uddannelse til job Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder. Arbejdsliv Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet personlige valg efter
klassetrin Mine mål Mine muligheder Mine valg Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fra uddannelse til job efter
klassetrin Fra uddannelse til job Information Uddannelse- og jobkendskab Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet arbejdsliv efter
klassetrin Arbejdsvilkår Arbejdsmarked Arbejdsliv Bilag 23 Tysk som valgfag Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget tysk som valgfag Kompetencemål for faget tysk som valgfag efter
klasse Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på tysk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan sammenligne eksempler på tysksproget kultur og egen kultur og forstå og formidle forståelse for kultur. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Tekster og medier Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Kulturforståelse Kulturmøder Tysk som adgang til verden Bilag 24 Fransk som valgfag Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget fransk som valgfag Kompetencemål for faget fransk som valgfag efter
klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk mundtligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Skriftlig kommunikation Eleven kan kommunikere på fransk skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog. Kultur og samfund Eleven kan agere som en del af et fransktalende fællesskab. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mundtlig kommunikation efter
klassetrin Lytning Samtale Præsentation Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet skriftlig kommunikation efter
klassetrin Læsning Skrivning Tekster og medier Sprogligt fokus Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
klassetrin Kulturforståelse Kulturmøder Fransk som adgang til verden Bilag 25 Spansk Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget spansk Kompetencemål for valgfaget spansk efter
/
/
klassetrin Kommunikation Eleven kan kommunikere på et elementært spansk. Kultur og samfund Eleven kan bruge sit spansk i kulturelle sammenhænge. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
/
/
klassetrin Lytning Præsentation Samtale Læsning Skrivning Sproglæringsstrategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
/
/
klassetrin Kulturforståelse Kultursammenligning Informationssøgning Kulturelle omgangsformer Bilag 26 Billedkunst som valgfag Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget billedkunst som valgfag Kompetencemål for faget billedkunst som valgfag efter
/
/
klassetrin Billedfremstilling Eleven kan formidle egne projekter med visuelle udtryk. Billedanalyse Eleven kan analysere billeder og billeders funktioner i forskellige kulturer. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedfremstilling efter
/
/
klassetrin Planlægning Materialer Billedfremstilling Præsentation Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet billedanalyse efter
/
/
klassetrin Billedgenrer Billedkomposition Billedfunktion Bilag 27 Medier Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget medier Kompetencemål for valgfaget medier efter
/
/
klassetrin Medieproduktion Eleven kan kommunikere med digitale medier i egne og fælles produktioner. Medieanalyse Eleven kan vurdere medieproduktioner i et kulturelt perspektiv. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet medieproduktion efter
/
/
klassetrin Produktionsproces Multimodale virkemidler Kommunikation Medieadfærd Udstyrsbetjening Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet medieanalyse efter
/
/
klassetrin Mediegenrer Medieæstetik Mediedesign Mediekultur Bilag 28 Filmkundskab Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget filmkundskab Kompetencemål for valgfaget filmkundskab efter
/
/
klassetrin Filmproduktion Eleven kan udtrykke sig i levende billeder i varierede filmgenrer. Filmanalyse Eleven kan vurdere filmproduktioner i et kulturelt perspektiv. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet filmproduktion efter
/
/
klassetrin Filmdramaturgi Filmiske virkemidler Produktionsproces Film i samspil Udstyrsbetjening Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet filmanalyse efter
/
/
klassetrin Filmgenrer Filmæstetik Filmkomposition Filmkultur Bilag 29 Drama Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget drama Kompetencemål for valgfaget drama efter
/
/
klassetrin Dramaproduktion Eleven kan agere i dramaproduktioner med forskellige virkemidler. Dramaanalyse Eleven kan analysere teater- og dramaproduktioner. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet dramaproduktion efter
/
/
klassetrin Udvikling af materiale Komposition Iscenesætte Performance Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet dramaanalyse efter
/
/
klassetrin Genre Form Fortolkning Funktion Bilag 30 Musik som valgfag Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget musik som valgfag Kompetencemål for faget musik som valgfag efter
/
/
klassetrin Musikudøvelse Eleven kan udtrykke sig musikalsk i fællesskab med andre. Musikforståelse Eleven kan vurdere musik og dens funktion i samfundet. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikudøvelse efter
/
/
klassetrin Sang Spil Komposition og arrangement Musik og digitale medier Fremførelse Musikudstyr Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet musikforståelse efter
/
/
klassetrin Musikliv Musikanalyse Musikkens anvendelse Musik i medier Bilag 31 Håndværk og design som valgfag Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget håndværk og design som valgfag Kompetencemål for faget håndværk og design som valgfag efter 7.-8./8.-
klassetrin Håndværk - forarbejdning Eleven kan målrettet og sikkert anvende værktøjer, redskaber og maskiner til forarbejdning af materialer. Håndværk - materialer Eleven kan selvstændigt forarbejde mangeartede materialer i forhold til produktets funktion og udtryk. Design Eleven kan arbejde med komplekse designprocesser knyttet til produktfremstillinger. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet håndværk - forarbejdning efter 7.-8./8.-
klassetrin Håndværktøj og redskaber Teknikker Arbejdsformer Maskiner Sikkerhed Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet håndværk - materialer efter 7.-8./8.-
klassetrin Materialekendskab Materialeforarbejdning Materialekomposition og udtryk Materialesikkerhed Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet design efter 7.-8./8.-
klassetrin Idéudvikling Eksperiment og analyse Produktrealisering Evaluering Bilag 32 Madkundskab som valgfag Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget madkundskab som valgfag Kompetencemål for faget madkundskab som valgfag efter
- 8./
-
klassetrin Mad og sundhed Eleven kan foretage madvalg ud fra målgruppe og forholde sig kritisk til madkommunikation. Fødevarebevidsthed Eleven kan foretage begrundede valg af fødevarer i forhold til produktion, kvalitet og madoplevelse. Madlavning Eleven kan eksperimentere ud fra grundlæggende madlavningsteknikker. Måltid og madkultur Eleven kan opbygge måltider med forståelse for forskellige madkulturer og levevilkår. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet mad og sundhed efter
- 8./
-
klassetrin Sund mad til målgrupper Kommunikation og samfund Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet fødevarebevidsthed efter
- 8./
-
klassetrin Fødevarekendskab og kvalitetsforståelse Bæredygtighed Fødevareproduktion og madprojekt Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet madlavning efter
- 8./
-
klassetrin Mål og struktur Madtekniske egenskaber og håndværk Eksperimenterende madlavning Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet måltid og madkultur efter
- 8./
-
klassetrin Måltidets værdier Måltider og smag Bilag 33 Almindelige indvandrersprog Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget almindelige indvandrersprog Kompetencemål for valgfaget almindelige indvandrersprog efter
/
/
klassetrin Kommunikation Eleven kan kommunikere på flere sprog. Kultur og samfund Eleven kan bruge sin flersprogethed i kulturelle og erhvervsmæssige sammenhænge. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
/
/
klassetrin Lytning Læsning Præsentation Skrivning Strategier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kultur og samfund efter
/
/
klassetrin Erhverv Kulturforståelse Samtale Bilag 34 Arbejdskendskab Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for faget arbejdskendskab Kompetencemål for valgfaget arbejdskendskab efter
/
/
klassetrin Virksomhed og arbejdsmarked Eleven kan vurdere forhold af betydning for arbejdsmarked og virksomhed. Job og karriere Eleven kan vurdere vilkår og muligheder i erhverv og beskæftigelse. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet virksomhed og arbejdsmarked efter
/
/
klassetrin Arbejdsmarkedsforhold Brancher og virksomheder Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet job og karriere efter
/
/
klassetrin Erhverv og job Arbejdsliv og karriere Bilag 35 Naturfag Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget naturfag Kompetencemål for valgfaget naturfag efter
klassetrin Undersøgelse Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i naturfag. Modellering Eleven kan anvende og vurdere modeller i naturfag. Perspektivering Eleven kan perspektivere naturfag til omverdenen og relatere indholdet i faget til udvikling af naturvidenskabelig erkendelse. Kommunikation Eleven kan kommunikere om naturfaglige forhold. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet undersøgelse efter
klassetrin Undersøgelser i naturfag Miljø Natur Naturgrundlag og levevilkår Menneske og samfund Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet modellering efter
klassetrin Modellering i naturfag Miljø Natur Naturgrundlag og levevilkår Menneske og samfund Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet perspektivering efter
klassetrin Perspektivering i naturfag Miljø Natur Naturgrundlag og levevilkår Menneske og samfund Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet kommunikation efter
klassetrin Formidling Argumentation Ordkendskab Faglig læsning og skrivning Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter
klassetrin Uddannelses- og erhvervsmuligheder Bilag 36 Metal/motorværksted Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget metal/motorværksted Kompetencemål for valgfaget metal/motorværksted efter
klassetrin Køretøjers opbygning Eleven kan udføre simpelt mekanisk arbejde på motorers opbygning og køretøjers hovedkomponenter. Metalbearbejdning Eleven kan fremstille produkter i metaller ved brug af simple fremstillingsprocesser. Miljø og arbejdsmiljø Eleven kan begå sig hensigtsmæssigt på værkstedet ud fra hensyn til arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet køretøjers opbygning efter
klassetrin Motorkendskab Brændstofsystem Tændingssystem Køretøjers hovedkomponenter Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet metalbearbejdning efter
klassetrin Fremstillingsproces Værktøjer Metaller Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet miljø og arbejdsmiljø efter
klassetrin Arbejdsmiljø Sikkerhed Miljø og kemikalier Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter
klassetrin Uddannelses- og erhvervsmuligheder Bilag 37 Byggeværksted Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget byggeværksted Kompetencemål for valgfaget byggeværksted efter
klassetrin Byggepladsen Eleven kan beskrive de grundlæggende elementer og planlægge processer på byggepladsen. Håndværk Eleven kan udføre konkrete byggeopgaver med brug af relevante materialer, værktøjer og metoder. Sikkerhed og arbejdsmiljø Eleven kan begå sig hensigtsmæssigt på byggepladsen ud fra hensyn til arbejdsmiljø og sikkerhed. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet byggepladsen efter
klassetrin Byggepladsen Byggeproces Byggekonstruktioner Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet håndværk efter
klassetrin Værktøj Metoder og teknikker Byggematerialer It Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet sikkerhed og arbejdsmiljø efter
klassetrin Arbejdsmiljø Sikkerhed Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet uddannelsesafklaring efter
klassetrin Uddannelses- og erhvervsmuligheder Bilag 38 Teknologiværksted Kompetencemål og færdigheds- og vidensområder for valgfaget teknologiværksted Kompetencemål for valgfaget teknologiværksted efter
klassetrin Teknologiudvikling Eleven kan arbejde med teknologiudvikling med udgangspunkt i problemstillinger. Teknologi i anvendelse Eleven kan anvende teknologier til produktfremstilling. Uddannelsesafklaring Eleven kan forholde sig til egne uddannelses- og erhvervsmuligheder og ønsker inden for fagområdet. Færdigheds- og vidensområder for kompetenceområdet teknologiudvikling efter
klassetrin Teknologi til produktfremstilling Idéudvikling Produktfremstilling Evaluering Bæredygtighed Færdigheds- og vidensområder for kompetenceom

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

lta/2018/185

BEK H#LOKDOK04 B B20180018505 CU000285 199860 Bekendtgørelse om formål, kompetencemål, færdigheds- og vidensområder og opmærksomhedspunkter for folkeskolens fag og emner (Fælles Mål) 2018 2018-03-05 2

§ 8

§ 9

§ 10

§ 11

§ 17

§ 18