Obsah (5)

§ 7§ 57§ 52§ 60§§ 6

lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v. 2018 2018-03-23 2018-03-24 2023-01-06 Historic 236 Lovtidende A 2018-03-24 2019-05-16 A20180074530 2018-06-08 Lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte

forskellige andre love

om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler

lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) A20180151830 2018-12-18 Lov om erhvervsfremme A20180173630 2018-12-27 Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område samt lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

lov om folkehøjskoler (Frit leverandørvalg på tegnsprogs-

skrivetolkeområdet

adgang til specialpædagogisk bistand på voksen-

efteruddannelsesområdet

i overgangen mellem uddannelsesniveauer) A20180170130 2018-12-27 Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse

tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-

efteruddannelse

forskellige andre love (Styrket

mere fleksibel voksen-, efter-

videreuddannelse

flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) A20190027730 2019-03-26 Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v.

lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse (Konsekvent indgriben over for dårligt præsterende folkeskoler

ungdomsuddannelsesinstitutioner) Nej P.M.V.\nOle Hvilsom Larsen\nKontorchef Joy Saldern Skyttehave Undervisningsministeriet Undervisningsmin., j.nr. 18/04199 Børne-

Undervisningsministeriet Undervisningsministeriet Bekendtgørelse af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v. Herved bekendtgøres lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser

almen voksenuddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1143 af

1. oktober 2017, med de ændringer, der følger af lov nr. 65 af
2. januar
3. Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde §
4. Loven omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde

varetage uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, gymnasial enkeltfagsundervisning (hf-enkeltfag) samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne. Private institutioner for gymnasial uddannelse er ikke omfattet af loven. Stk. 2. Institutionerne kan af undervisningsministeren godkendes til at udbyde anden gymnasial ungdomsuddannelse

voksenuddannelse. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Stk.

1. Undervisningsministeren kan godkende, at de institutioner, der er nævnt i stk. 1, kan udbyde International Baccalaureate (IB). Stk.
2. Institutionen skal i sit samlede virke under et

i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner medvirke til at sikre et nationalt sammenhængende

effektivt uddannelsessystem, herunder opfyldelse af nationale uddannelses-

institutionspolitiske mål. Stk.

1. Institutionerne er selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning. Institutionernes styrelse reguleres i en vedtægt, som institutionens bestyrelse fastsætter. Stk.
2. Institutionens navn godkendes af undervisningsministeren

fastsættes i vedtægten. Stk.

1. Institutionens vedtægt skal offentliggøres på institutionens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for bestyrelsens vedtagelse, undervisningsministerens fastsættelse, jf. § 3, stk. 1,
2. pkt., eller godkendelse, jf. § 3, stk. 3,
3. pkt., § 6, stk. 2,
4. pkt.,

§ 7, stk.

2,

offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen. § 2. En institution kan efter aftale med en eller flere andre institutioner omfattet af § 1, stk. 1, institutioner for erhvervsrettet uddannelse, erhvervsakademier

andre statslige selvejende institutioner for videregående uddannelser samt private institutioner for gymnasial uddannelse varetage nærmere bestemte administrative opgaver for en eller flere af de nævnte andre uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 2. For institutionens aktiviteter omfattet af stk. 1 finder momskompensationsordningen efter § 36 tilsvarende anvendelse. Kapitel 2 Institutionernes oprettelse

nedlæggelse §

1. Undervisningsministeren kan oprette en ny institution, hvis den indgår som et hensigtsmæssigt led i opfyldelsen af konstaterede eller forventede behov for sådanne institutioner. Undervisningsministeren fastsætter institutionens vedtægt. Stk.
2. For institutioner, der er omfattet af loven, kan ministeren fastsætte regler om vedtægternes indhold i en af ministeren udstedt standardvedtægt. Stk.
3. Undervisningsministeren kan godkende, at en privat institution for gymnasial uddannelse overgår til at være en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning efter denne lov, hvis betingelserne i stk. 1 er opfyldt. Ministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Ministeren godkender vedtægten ved overgangen til selvejende institution inden for den offentlige forvaltning. §
4. Undervisningsministeren kan godkende oprettelse af kostafdelinger ved institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, hvis der efter ministerens skøn er behov herfor. Nedlæggelse af kostafdelinger kan kun ske efter undervisningsministerens beslutning

efter høring af institutionens bestyrelse. På en kostafdeling med elever på uddannelsen til almen studentereksamen kan tillige optages kursister fra et hf-kursus tilknyttet samme institution. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelsen

fordelingen af kostelever

om elevbetalingen for kostophold. §

1. Undervisningsministeren kan efter høring af institutionens bestyrelse nedlægge en institution, hvis der ikke længere er behov for institutionen, eller hvis institutionen på grund af sin økonomiske situation skønnes uegnet til at fortsætte sin virksomhed. Stk.
2. Ministeren kan fastsætte vilkår for nedlæggelsen af en institution. Stk.
3. Ophører en institution, tilfalder institutionens nettoformue statskassen, jf. dog stk.
4. Stk.
5. Ophører en sammenlagt institution, der er godkendt efter denne lov, jf. § 6, stk. 1, i hvilken der indgår en institution for erhvervsrettet uddannelse (bortset fra social-

sundhedsskoler), anvendes den del af nettoformuen opgjort på sammenlægningsdatoen, der hidrører fra institutionen for erhvervsrettet uddannelse, i overensstemmelse med reglerne i § 3, stk. 1

2, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. For den øvrige del af nettoformuen gælder bestemmelsen i stk.

1. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opgørelsen af formuen efter stk. 3

4. Sammenlægning

spaltning af institutioner § 6. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en eller flere af de institutioner, der er omfattet af § 1, stk. 1,

bestyrelsen for en eller flere institutioner for erhvervsrettet uddannelse godkende, at to eller flere af institutionerne sammenlægges til én institution, som godkendes til at udbyde uddannelser efter en eller flere love. Reglerne om uddannelserne

tilskud til uddannelserne følger reglerne i de pågældende uddannelseslove. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken institutionslov den sammenlagte institution godkendes. Ved sammenlægningen opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver, passiver, rettigheder

forpligtelser til den fortsættende institution. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en institution godkende en spaltning af institutionen. Ved spaltningen overdrages aktiver, passiver, rettigheder

forpligtelser som helhed til flere bestående eller nystiftede selvejende uddannelsesinstitutioner. Endvidere kan en bestyrelse tage beslutning om en spaltning, ved hvilken institutionen overdrager en del af sine aktiver

forpligtelser til en eller flere bestående eller nye selvejende uddannelsesinstitutioner. Undervisningsministeren beslutter, efter hvilken lov de involverede institutioner godkendes. Ministeren godkender den sammenlagte eller spaltede institutions vedtægt. Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå godkendelse efter stk. 1

2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende institution skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende institutioners formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende institutions formue, hvis rettigheden ikke ophører ved sammenlægningen eller spaltningen. Stk. 4. Sammenlægning

spaltning efter stk. 1

2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler om sammenlægning

spaltning af institutioner, herunder regler, efter hvilke kapitel 15 i selskabsloven med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1

1. §
2. Ved en sammenlægning af institutioner, i hvilken et voksenuddannelsescenter indgår, påser undervisningsministeren ved oprettelsen af institutionen, at sagkundskaben vedrørende det voksenpædagogiske miljø er repræsenteret i bestyrelsen for den sammenlagte institution. Stk.
3. Ved etablering eller ophør af en institutions varetagelse af opgaven som voksenuddannelsescenter godkender ministeren institutionens vedtægtsbestemmelser. Kapitel 3 Kapacitetsstyring m.v. §
4. Undervisningsministeren sikrer kapacitet til de almengymnasiale uddannelser i et sådant omfang, at alle ansøgere, der opfylder optagelsesbetingelserne efter kapitel 2 i lov om de gymnasiale uddannelser, kan optages,

at alle, der har påbegyndt en almengymnasial uddannelse, kan fuldføre denne. Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra et eller flere regionsråd

efter høring af den enkelte institution fastlægge et kapacitetsloft for en eller flere institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, med henblik på at sikre et tilstrækkeligt

varieret uddannelsesudbud til alle unge overalt i landet

en hensigtsmæssig udnyttelse af den samlede kapacitet såvel i det førstkommende som de efterfølgende skoleår. I særlige tilfælde kan ministeren med virkning for ét skoleår fastlægge et kapacitetsloft, selv om der ikke er en indstilling fra et eller flere regionsråd eller er sket høring af den enkelte institution. Stk.

1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om koordinering af undervisningstilbuddet i bestemte fag, der er nødvendige for optagelse til videregående uddannelse, samt pålægge institutionerne at oprette undervisning i sådanne fag. §
2. Undervisningsministeren godkender den stedlige placering af uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen

uddannelsen til hf-eksamen, jf. §

1. Stk.
2. Nedlægges et uddannelsessted, hvor uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen udbydes, kan undervisningsministeren pålægge en institution at optage alle eller en del af de elever eller kursister, som har påbegyndt uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen på det nedlagte uddannelsessted. Regionsrådets opgaver §
3. Regionsrådet koordinerer den samlede indsats i regionen for at sikre sammenhæng i udbuddet af ungdomsuddannelser, herunder for så vidt angår den geografiske placering af udbuddet

kapaciteten på uddannelserne, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt

varieret uddannelsestilbud til alle unge

voksne i regionen. Regionsrådets koordinering sker i samarbejde med alle selvejende institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere ungdomsuddannelser i regionen, bortset fra private institutioner for gymnasial uddannelse. Stk. 2. Regionsrådet skal i samarbejde med alle voksenuddannelsescentre i regionen koordinere indsatsen, herunder for så vidt angår den stedlige placering af udbuddet i regionen

kapaciteten, med henblik på, at der er et tilstrækkeligt

varieret voksenuddannelsestilbud til alle. Voksenuddannelsescentre

andre udbydere af almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne, bortset fra private institutioner for gymnasial uddannelse, skal samarbejde med regionsrådet om koordineringen. Stk. 3. Med henblik på at understøtte regionens vækst-

udviklingsstrategi kan regionsrådet efter ansøgning fra en godkendt institution, jf. § 1, stk. 1, yde formåls-

tidsbestemte udviklingstilskud, herunder anlægstilskud, til bl.a. efteruddannelse, information, udvikling af fag, valgfag

mere specialiserede studieretninger til de ungdomsuddannelser, der er nævnt i § 13, stk. 2,

til almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne samt tilskud til udvikling af en institution i et landdistrikt eller udkantsområde. På Bornholm varetages regionsrådets opgave dog af kommunalbestyrelsen. § 11. Regionsrådet afgiver indstilling til undervisningsministeren om den stedlige placering i regionen af nye uddannelsessteder for uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen, uddannelsen til hf-eksamen, hf-enkeltfag

uddannelsen til international baccalaureate. §

1. Regionsrådet har efter bestemmelserne i stk. 2-4 til opgave i samarbejde med de i § 14 nævnte samarbejdende institutioner at koordinere fordelingen af elever på uddannelsen til almen studentereksamen henholdsvis hf-eksamen. Stk.
2. Regionsrådet nedsætter et fordelingsudvalg for hvert af de geografiske områder, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl, jf. § 14, stk.
3. Fordelingsudvalget består af 1-2 repræsentanter for regionsrådet

af lederne af de institutioner, der deltager i de forpligtende samarbejder efter § 14, stk. 1, dog ikke lederne af studenterkurser, samt af lederne af de private institutioner for gymnasial uddannelse i det pågældende geografiske område. Fordelingsudvalget kan bestemme, at ledere af institutioner for erhvervsrettet uddannelse inden for det pågældende geografiske område kan være medlemmer af udvalget. Stk.

1. Fordelingsudvalget foretager fordelingen af ansøgere, når antallet af ansøgere til en bestemt uddannelse ved en institution overstiger den fastsatte kapacitet for den pågældende uddannelse. Stk.
2. Regionen stiller sekretariatsmæssig betjening til rådighed for fordelingsudvalgene. Stk.
3. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af elever

kursister mellem institutionerne, herunder om fordelingsudvalg,

om henvisning af elever til institutioner godkendt efter lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser. Samarbejder mellem institutioner § 13. De institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen

uddannelsen til hf-eksamen i regionen, samarbejder gennem de i § 14, stk. 1

2, nævnte forpligtende samarbejder med regionsrådet

med andre institutioner, som udbyder de i stk. 2 nævnte uddannelser i regionen om den i § 10, stk. 1, nævnte koordinering. Stk.

1. Koordineringen omfatter: 1) Uddannelsen til almen studentereksamen. 2) Uddannelsen til hf-eksamen. 3) Uddannelsen til merkantil studentereksamen. 4) Uddannelsen til teknisk studentereksamen. 5) Grundforløbene i erhvervsuddannelserne. §
2. En institution, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, skal forpligtende samarbejde med andre institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, om at sikre et tilstrækkeligt

varieret tilbud af studieretninger

valgfag, herunder mere specialiserede studieretninger, til de unge i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om de gymnasiale uddannelser. Et forpligtende samarbejde skal omfatte alle institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen inden for et geografisk område, der i forhold til uddannelsesstederne ligger i en passende geografisk afstand fra de unge uddannelsessøgendes bopæl. Stk. 2. Et forpligtende samarbejde omfatter koordineringen af institutionernes kapacitet, udbud af studieretninger, valgfag

elevfordeling, jf. § 12,

omfatter i øvrigt samarbejde med regionsrådet

med andre institutioner om koordinering efter § 10, stk.

1. Stk.
2. Regionsrådet godkender efter indstilling fra institutionerne de forpligtende samarbejder efter stk. 1

2. Hvis regionsrådet finder det nødvendigt af hensyn til opfyldelsen af institutionernes forpligtelser efter stk. 1

2, kan rådet påbyde bestemte institutioner at indgå i et forpligtende samarbejde med hinanden. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de forpligtende samarbejder efter stk. 1

2

om regionsrådets udøvelse af dets beføjelser efter stk.

1. Stk.
2. Finansieringen af de forpligtende samarbejder påhviler de deltagende institutioner. §
3. Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse

andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt,

at de informerer

vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser. Stk. 2. Som led i samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal

mindst to gange om året med regionsrådet, jf. § 10, stk.

1. Kapitel 4 Institutionernes ledelse §
2. Institutionen ledes af en bestyrelse. Stk.
3. Bestyrelsen består af 6-10 medlemmer, jf. dog stk.
4. Flertallet af medlemmer skal være udefrakommende, primært fra den enkelte institutions lokalområde. Bestyrelsernes funktionsperiode er på 4 år

følger normalt valgperioden for kommuner. Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer, der bidrager til at fremme institutionens aktuelle

fremadrettede virke. 1 medlem udpeges af kommunalbestyrelserne i regionen i forening. De øvrige udefrakommende medlemmer udpeges i deres personlige egenskab

skal tilsammen have erfaring med uddannelsesudvikling, kvalitetssikring, ledelse, organisation

økonomi, herunder vurdering af budgetter

regnskaber. I bestyrelserne for institutioner for uddannelsen til almen studentereksamen, institutioner for uddannelsen til 2-årig uddannelse til almen studentereksamen

institutioner for uddannelsen til hf-eksamen skal der være udefrakommende medlemmer, der har erfaring fra erhvervsliv, grundskolesektor

den videregående uddannelsessektor. I bestyrelsen for et voksenuddannelsescenter skal der tillige være 1 udefrakommende medlem, der har erfaring fra erhvervsskolesektoren. Stk. 4. Af

blandt institutionens medarbejdere udpeges 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Institutionens elevråd eller kursistråd udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen, af hvilke det ene har stemmeret. Eleven eller kursisten, der har stemmeret, skal være myndig. Medarbejderudpegede bestyrelsesmedlemmer er beskyttet mod afskedigelse

anden forringelse af forholdene på samme måde som tillidsrepræsentanter inden for vedkommende eller tilsvarende område. Stk.

1. Bestyrelsen vælger en formand blandt de udefrakommende medlemmer. Stk.
2. Der kan ydes vederlag til medlemmerne af bestyrelsen, herunder til medlemmer uden stemmeret, efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med ministeren for offentlig innovation. Stk.
3. Institutionens leder er bestyrelsens sekretær

deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret. Stk. 8. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde tillade, at bestyrelsen består af mere end 10 medlemmer. Ved institutionssammenlægninger, i hvilke en institution for erhvervsrettet uddannelse indgår,

som godkendes efter denne lov, består bestyrelsen i den fortsættende institution af 6-12 medlemmer. I en overgangsperiode på 4-8 år kan undervisningsministeren tillade, at den fortsættende institution kan have mere end 12 medlemmer. §

1. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen: 1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen. 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til institutionen. 3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme til institutionen. 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til institutionen. Stk.
2. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 1, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. Bestyrelsens opgaver §
3. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af institutionen. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke. §
4. Bestyrelsen ansætter

afskediger lederen

godkender efter indstilling fra lederen ansættelse

afskedigelse af institutionens øvrige personale. Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for lederens virksomhed

kan bemyndige lederen til i et nærmere bestemt omfang at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen. Stk. 3. Beslutning om suspension af medarbejdere, der er ansat på tjenestemandsvilkår, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf

anlæggelse af injuriesøgsmål træffes af institutionens bestyrelse. Bestyrelsens ansvar §

1. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for institutionens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud. Stk.
2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan ministeren beslutte, 1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af ministeren, eller 2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal udpeges efter reglerne i institutionens vedtægt. Stk.
3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage,

kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt. §

1. Bestyrelsen skal forvalte institutionens midler, så de bliver til størst mulig gavn for institutionens formål. Stk.
2. Institutionen er forpligtet til at vedligeholde de bygninger, den ejer, på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan

til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes byggevirksomhed. Stk. 3. Midler, der ikke er nødvendige for institutionens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder: 1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). 2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, KommuneKredit eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. 3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant. 4) I værdipapirer fra et EU/EØS-medlemsland, bortset fra aktier

investeringsbeviser, som efter deres art

sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2

1. Stk.
2. Institutionen kan uanset bestemmelsen i stk. 3, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som institutionen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse,

i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis institutionen derved opnår økonomiske fordele. Andelene

aktierne skal afhændes, hvis institutionen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den økonomiske fordel. § 22. Aftaler, herunder husleje-

ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for institutionen end sædvanlige markedsvilkår,

skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Stk.

1. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk.
2. Søgsmålskompetence §
3. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren. Institutionens leder §
4. Institutionens leder har den daglige ledelse af institutionen

er ansvarlig for institutionens virksomhed over for institutionens bestyrelse. Stk. 2. Institutionens leder påser, 1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler, 2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige, 3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes,

4) at institutionens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger

retningslinjer. §

1. Lederen af en institution, der udbyder uddannelsen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen, skal have undervisningskompetence i et eller flere fag inden for den pågældende uddannelses fagrække, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Hvis en leder ikke har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, skal undervisningen til almen studentereksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen

uddannelsen til hf-eksamen organiseres i en afdeling under ledelse af en afdelingsleder, der har den i stk. 1 nævnte undervisningskompetence, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Ledere af voksenuddannelsescentre, der udbyder uddannelsen til hf-eksamen, 2-årig uddannelse til almen studentereksamen samt hf-enkeltfag,

som er ansat før den 1. august 2004, er ikke omfattet af kravene i stk. 1

2 om undervisningskompetence. Pædagogisk råd § 26. Institutionen nedsætter et pædagogisk råd, der omfatter institutionens leder, afdelingsledere

alle institutionens lærere. Stk.

1. Det pædagogiske råd er rådgivende for institutionens leder. Stk.
2. Det pædagogiske råd fastsætter selv sin forretningsorden

vælger sin formand. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om pædagogiske råd. Elevråd

kursistråd § 27. Ved hver institution for uddannelsen til almen studentereksamen

uddannelsen til hf-eksamen har eleverne ret til at danne et elevråd,

på institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen

uddannelsen til almen voksenuddannelse har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Elevrådet eller kursistrådet udpeger repræsentanter for eleverne eller kursisterne til udvalg m.v., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for elever/kursister i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevers

kursisters deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter regler om valg til elevråd

kursistråd, om rådenes virksomhed

om bestyrelsens forpligtelse over for dem. Stk.

1. På institutioner, der udbyder flere uddannelser, nedsættes ét elev- eller kursistråd. Uddannelsesudvalg ved voksenuddannelsescentre §
2. Ved hvert voksenuddannelsescenter nedsætter bestyrelsen et uddannelsesudvalg, der rådgiver centeret i uddannelsesspørgsmål. Dette gælder

så for institutioner, der er dannet ved sammenlægninger, i hvilke der indgår et eller flere voksenuddannelsescentre, uden at institutionen er godkendt efter denne lov. Udvalget sammensættes af repræsentanter for arbejdsgivere

arbejdstagere, der repræsenteres ligeligt i udvalget, samt af repræsentanter for driftsoverenskomstparter, der har mindst to pladser i uddannelsesudvalget. Udvalget kan i øvrigt have medlemmer udpeget af institutionen. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som udbuddet af uddannelserne dækker. Undervisningsministeren fastsætter regler om udpegning af medlemmer til uddannelsesudvalget. Kapitel 5 Tilskud til institutionerne m.v. § 29. En institution, der er omfattet af loven, skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig,

institutionens midler må alene komme institutionens formål til gode. § 30. Undervisningsministeren yder tilskud til fællesudgifter i form af et eller flere grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove,

taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4,

en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved deltagerbetaling. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4,

en takst pr. årselev for hver af de uddannelser

hver type af undervisning, hvortil tilskud ydes efter denne bestemmelse. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser eller uddannelsesforløb. Stk. 3. Undervisningsministeren yder taxametertilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter på grundlag af den enkelte institutions antal årselever, jf. dog stk. 4,

en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser

uddannelsesforløb. Stk. 4. Kursister med en videregående uddannelse indgår ikke i beregningen af taxametertilskud efter stk. 1-3 til almen voksenuddannelse

hf-enkeltfag. Stk. 5. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskud til forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne til dækning af undervisningsudgifter, fællesudgifter

bygningsudgifter kan ydes som en samlet takst pr. årselev for henholdsvis forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne. Stk. 6. Undervisningsministeren kan yde lån

tilskud til institutioner, der efter ministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at institutionen følger ministerens krav til omlægning af institutionens virksomhed med henblik på genopretning af institutionens økonomi. Stk. 7. Undervisningsministeren kan yde tilskud

lån i forbindelse med sammenlægning eller spaltning af institutioner

i forbindelse med en institutions overtagelse af elever efter § 9, stk.

1. Stk.
2. Der kan på de årlige finanslove fastlægges særlige tilskud, herunder til færdiggørelse af uddannelser

på baggrund af andelen af frafaldstruede elever. Stk. 9. Udbetaling Danmark varetager administrative opgaver af finansiel

regnskabsmæssig karakter vedrørende lån efter stk. 6

1. Stk.
2. Undervisningsministeren yder tilskud til pædagogikum, jf. lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser, på grundlag af den enkelte institutions antal årspædagogikumkandidater. Takster pr. årspædagogikumkandidat fastsættes på de årlige finanslove for en eller flere grupper af uddannelsesforløb. Stk.
3. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilskud efter stk. 1-3, 5-8

10, herunder om aktivitetsindberetninger

udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1-6 eller årspædagogikumkandidater efter stk. 10

om tilbagebetaling

kontrol af udbetalte tilskud. Stk. 12. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om ydelse af tilskud til de i § 1, stk. 1, nævnte institutioner

kan herunder i en overgangsperiode fravige bestemmelserne i dette kapitel. Stk.

1. Uanset stk. 1-3 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af institutionernes lokaleforsyningsudgifter. § 30 a. For kursister omfattet af § 2, stk. 2, i avu-loven, som ikke er fyldt 18 år på den første dag af undervisningsmodulet, betaler bopælskommunen tilskud efter en enhedstakst, der fastsættes på de årlige finanslove. Stk.
2. Institutionerne modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet til uddannelse af personer omfattet af stk.
3. Institutioner opkræver ikke deltagerbetaling, jf. § 48, eller betaling for undervisningsmidler, jf. § 46, stk. 8, jf. § 49, for kursister omfattet af stk.
4. Stk.
5. Institutionerne beregner

opkræver betaling af tilskud eller bevilling til uddannelse af de personer, der er nævnt i stk. 1, hos bopælskommunen på grundlag af antal årskursister efter den takst, jf. stk. 1, der er fastsat i finansloven. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter regler om administration af ordningen, herunder om tilmelding, anvendelse af tilmeldingsblanket med oplysning om den uddannelsessøgendes personnummer, beregning

opkrævning af betaling, betalingsfrister samt offentliggørelse af takster. § 30 b. En institution skal som betingelse for at opnå tilskud til gymnasiale fuldtidsuddannelser sikre, at der fra den første opgørelse af klassekvotienter maksimalt er en gennemsnitlig klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, institutionen udbyder. Stk.

1. En institution modtager uanset tilskudsbestemmelserne i denne lov ikke aktivitetsafhængige tilskud fra Undervisningsministeriet til uddannelse af elever, der er optaget ud over den gennemsnitlige klassekvotient på 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser. Stk.
2. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelsen af den gennemsnitlige klassekvotient på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om beregningen af klassekvotienten

opgørelsestidspunktet. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en institution i særlige tilfælde uanset stk. 1

2 kan have en højere gennemsnitlig klassekvotient end 28,0 på hvert klassetrin på de gymnasiale fuldtidsuddannelser, herunder om vilkår for en højere gennemsnitlig klassekvotient. § 31. Undervisningsministeren kan yde tilskud til udviklings-

forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål samt til iværksættelse af nye uddannelser ved institutionerne. § 32. Kommuner kan yde tilskud til institutionerne, jf. § 1‌‌, stk. 1, til anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Kommuner kan ikke yde tilskud til institutionernes driftsudgifter eller lån til driftsudgifter

anlægsudgifter. §

1. Undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter § 1, stk.
2. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger

opgørelse af aktivitet. § 33 a. Undervisningsministeren kan yde tilskud til Københavns Kommunes drift af de sidste tre klassetrin på europaskolen godkendt efter § 58. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove

gives alene på grundlag af antallet af elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager anden finansiering, herunder tilskud fra EU. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger

opgørelse af aktivitet. § 33 b. Undervisningsministeren kan yde tilskud til institutioner, der udbyder særligt tilrettelagte forløb på uddannelsen til almen studentereksamen eller uddannelsen til hf-eksamen for elever med nedsat psykisk funktionsevne. Tilskuddet fastsættes på grundlag af takster på de årlige finanslove. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud, herunder om aktivitetsindberetninger

opgørelse af aktivitet. § 34. Undervisningsministeren yder tilskud til de i § 4, stk. 1, nævnte kostafdelinger

fastsætter regler herom. § 34 a. Undervisningsministeren kan yde tilskud til dækning af udgiften til individuel kompetencevurdering efter § 27, stk. 1, i avu-loven. Tilskud ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger

udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever efter stk. 1 samt om tilbagebetaling

kontrol af udbetalte tilskud. §

1. Tilskud kan udbetales forskudsvis. §
2. Statslige tilskud efter denne lov

kommunale tilskud efter § 30 a ydes ikke til dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Fuld deltagerbetaling efter § 47, stk. 1,

1. pkt., eller § 48, stk. 1,
2. pkt., omfatter ikke dækning af institutionernes udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Stk.
3. Undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikkefradragsberettiget købsmoms),

som institutionerne afholder ved køb af varer

tjenesteydelser, til hvilke der ydes statslige tilskud m.v. efter denne lov

kommunale tilskud efter § 30 a, eller som bruges ved undervisningsaktiviteter, hvor der opkræves fuld deltagerbetaling efter § 47, stk. 1,

1. pkt., eller § 48, stk. 1,
2. pkt. Stk.
3. Undervisningsministeren fastsætter regler om kompensation efter stk. 2

kan herunder beslutte, at der etableres en acontoordning for momskompensation til institutionerne. § 37. Inden for deres formål disponerer institutionerne frit over de samlede statslige tilskud efter §§ 30, 31, 33

34

over øvrige indtægter under et, jf. dog stk. 3. Det er en betingelse, at institutionerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser

formål,

gennemfører den uddannelsesaktivitet, kostafdelingsaktivitet eller anden aktivitet, som tilskuddene er betinget af. Institutionerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til institutions-

undervisningsformål. Stk.

1. Tilskud, der efter § 31 er ydet under forudsætning af, at uforbrugte midler tilbagebetales, er ikke omfattet af stk.
2. Stk.
3. Undervisningsministeren kan pålægge en institution at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de samlede budgetterede investeringer for de statsfinansierede selvejende institutioner på Undervisningsministeriets område overstiger den flerårige investeringsramme, der fastsættes på finansloven. Undervisningsministeren offentliggør de flerårige investeringsrammer. Stk.
4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om forvaltningen af investeringsrammen, der fastsættes på de årlige finanslove, jf. stk.
5. §
6. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til institutionerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. § 38 a. Institutionen anvender ved udbud

efterfølgende kontraktindgåelser klausuler om uddannelses-

praktikaftaler eller offentliggør senest ved kontraktindgåelsen på institutionens hjemmeside på internettet sin begrundelse for at undlade dette. Stk.

1. Undervisningsministeren fastsætter regler om forpligtelsen efter stk. 1, herunder om, hvilke udbud der er omfattet af forpligtelsen. §
2. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om tilskud til de statslige selvejende institutioners virksomhed efter § 30, stk. 1-3

5-9, om institutionernes budget-

bevillingsmæssige forhold

om udbetaling af tilskud til institutionerne. Institutionerne er omfattet af statens selvforsikringsordning. § 40. Institutionen skal følge de af ministeren for offentlig innovation fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn-

ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen. § 41. Undervisningsministeren kan fastlægge minimums-

maksimumsrammer for den tilskudsudløsende tilgang til uddannelserne. Regnskab

revision § 42. Institutionernes regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance

anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen

institutionens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro

love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 17, stk.

1. Stk.
2. Institutionerne skal efter anmodning fra undervisningsministeren indberette investeringsbudgetter

regnskabstal, jf. § 37, stk. 3

1. Stk.
2. Institutionernes regnskaber revideres af rigsrevisor i henhold til § 2, stk. 1, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Endvidere udpeger bestyrelsen for institutionen en intern revisor, som skal være statsautoriseret eller registreret revisor, til at udføre revision i henhold til regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med rigsrevisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet

rigsrevisor om den udpegede interne revisor

om skift af intern revisor. Stk. 4. Undervisningsministeren

rigsrevisor kan i henhold til § 9 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. aftale, at revisionsopgaver varetages i et nærmere fastlagt samarbejde mellem rigsrevisor

den i stk. 3 nævnte interne revisor. Rigsrevisor kan pålægge bestyrelsen at udpege en anden intern revisor til at udføre denne revisionsopgave, hvis den interne revisor ikke på tilfredsstillende måde opfylder kravene i de i henhold til stk. 3,

1. pkt., udstedte regler om intern revision eller i øvrigt ikke opfylder pligterne som intern revisor. Stk.
2. Regnskaberne opstilles efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Institutionens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren. Undervisningsministeren fastsætter regler om den interne revisors kontrol af institutionens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud. §
3. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang . Stk.
4. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Kapitel 6 Tilskud til elever

kursister samt deltagerbetaling Tilskud til specialpædagogisk bistand § 44. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til elever

kursister, der efter lov om de gymnasiale uddannelser

lov om erhvervsuddannelser skal have tilbud om specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Handicappede elever, der er optaget på uddannelser godkendt efter § 1, stk. 3, eller på de sidste tre klassetrin af europaskolen godkendt efter § 58,

som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand, skal have tilbud herom. Undervisningsministeren kan yde særlige tilskud til institutionernes udgifter til specialpædagogisk bistand. Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administration af de særlige tilskud efter stk. 1

2, herunder om ansøgning, indhentede sagkyndige udtalelser, tildeling, udbetaling, udbetaling af forskud til

tilbagebetaling fra institutionerne samt refusion af udgifter, som institutionerne har afholdt i overensstemmelse med tildelingen. § 44 a. Ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand, jf. § 44, skal indgives til Undervisningsministeriet ved anvendelse af den digitale løsning, som ministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Uddannelsesinstitutionen skal på tilsvarende vis modtage afgørelser

meddelelser vedrørende ansøgningen digitalt. Elever

kursister skal modtage afgørelser

meddelelser m.v. vedrørende ansøgningen digitalt. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, at ansøgning om tilskud til specialpædagogisk bistand

modtagelse af afgørelser herom

meddelelser i øvrigt kan ske på anden vis end ved digital selvbetjening, hvor særlige forhold gør sig gældende. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indretning

administration af den digitale løsning, herunder om 1) indhold

udformning af ansøgninger, 2) frister for indgivelse af ansøgninger, 3) frister for indgivelse af oplysninger

4) frister for udbetalinger af støtte. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om anvendelse af digital signatur

anden sikker personidentifikation. Tilskud til undervisning i udlandet §

1. Undervisningsministeren kan til elever i de gymnasiale uddannelser med bopæl i Danmark, der har gennemført første år af uddannelsen til uddannelsen til almen studentereksamen, uddannelsen til merkantil studentereksamen eller uddannelsen til teknisk studentereksamen, give tilskud til dækning af betaling for undervisning i udlandet, der sigter mod en tilsvarende international eksamen, som er adgangsgivende til videregående uddannelser i Danmark. Tilskuddet udgør pr. år et beløb fastsat på de årlige finanslove, dog højst den faktiske betaling for undervisningen. Stk.
2. Indehavere af forældremyndigheden over eleven eller eleven, hvis den pågældende ikke er undergivet forældremyndighed, skal umiddelbart før ansøgningstidspunktet have haft fast ophold i Danmark i en sammenhængende periode på 2 år. Tilskud kan ikke gives, hvis forældremyndighedens indehavere er udsendt i udenrigstjenesten eller ansat ved De Europæiske Fællesskaber. Stk.
3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om administrationen af de i stk. 1 nævnte tilskud

om betingelser for, at elever kan modtage tilskud, herunder om ansøgning, frister for ansøgning, tilskudsperiode, studieaktivitet

tilskuddets størrelse, udbetaling

tilbagebetaling. Deltagerbetaling m.v. § 46. Undervisningen på selvejende institutioner inden for den offentlige forvaltning, der udbyder uddannelsen til almen studentereksamen, den 2-årige uddannelse til almen studentereksamen

uddannelsen til hf-eksamen, er vederlagsfri, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Elever, der har tilmeldt sig en særlig ordning efter § 67, stk. 1, i lov om de gymnasiale uddannelser, kan afkræves betaling for egen rejse, eget ophold

egen forplejning i forbindelse med dette udlandsophold. Der kan ikke kræves betaling af eleverne for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Hjælp til afholdelse af omkostninger, der er forbundet med undervisningen i udlandet, skal komme samtlige deltagere til gode, medmindre der er tale om rabatter, legater el. lign., der efter givers bestemmelse er ydet til bestemte af deltagerne. Undervisningsministeren kan fastsætte maksimum for det beløb, en elev kan afkræves for et udlandsophold. Stk. 3. Elever

kursister kan afkræves betaling for deltagelse i ekskursioner m.v., jf. § 60 i lov om de gymnasiale uddannelser, der indgår som en del af undervisningen. Der kan dog ikke kræves betaling for udgifter, der vedrører undervisningen eller lærernes deltagelse. Rabat ydet i form af frirejser el. lign. skal komme samtlige deltagere til gode. Stk. 4. Ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der alene vedrører forplejning

højst udgør 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af undervisningsministerens regler om mødepligt. En elev eller kursist kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling. Stk. 5. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. (1998-niveau) pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev/kursist,

skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever/kursister, der ikke deltager. Stk. 6. Det i stk. 4

5 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den

1. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
2. Reguleringen sker på grundlag af den på reguleringstidspunktet gældende grænse før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren. Stk.
3. De undervisningsmidler, der er nødvendige for undervisningen, skal af institutionen stilles til rådighed for eleverne

kursisterne uden betaling, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at elever

kursister i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for institutionens elever

kursister eller for grupper af elever

kursister på institutionen. § 47. Hf-enkeltfagskursister skal for alle fag betale for at deltage i undervisning

prøver,

selvstuderende skal betale for at gå til prøve bortset fra ved gymnasial supplering

enkeltfagsundervisning til højere forberedelseseksamen som led i supplerende overbygningsforløb på uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. dog § 47 a. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse,

om oplysninger, der skal gives i forbindelse med tilmelding. Institutionen opkræver fuld deltagerbetaling for kursister med en videregående uddannelse. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til taxametertilskuddene

den almindelige deltagerbetaling. Stk.

1. Til kursister, som får udstedt bevis for en samlet enkeltfagseksamen, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse. Stk.
2. Til hf-enkeltfagskursister, som får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke, der er adgangsgivende til mellemlange videregående uddannelser, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for de fag, der indgår i fagpakken, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Dette gælder dog ikke for kursister med en videregående uddannelse. Stk.
3. Til hf-enkeltfagskursister, der er optaget til skoleundervisning i en erhvervsuddannelses hovedforløb med eux, tilbagebetales deltagerbetalingen, jf. stk. 1, for hf-enkeltfag på C-niveau, der indgår i adgangsgrundlaget til hovedforløbet med eux,

som er færdiggjort efter den

1. juli 2014, med fradrag af tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Stk.
2. Undervisningsministeren fastsætter regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen,

om tilbagebetaling til enkeltfagskursister, der får udstedt bevis for bestået prøve i hvert fag i en fagpakke. Stk. 6. Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning

prøver. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af 1. pkt. for kursister, der er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. § 47 a. For kursister på gymnasiale suppleringskurser (gsk)

supplerende overbygningsforløb til en hf-eksamen eller en højere forberedelseseksamen, jf. § 65, stk. 2

3, i lov om de gymnasiale uddannelser, er undervisningen vederlagsfri, såfremt undervisningen er påbegyndt senest den

1. oktober i det kalenderår, der er 2 år efter det kalenderår, hvor den adgangsgivende eksamen er afsluttet. Undervisningen med tilhørende prøver skal være afsluttet, senest 1 år efter at undervisningen er påbegyndt. Stk.
2. For kursister på gymnasiale indslusningskurser for fremmedsprogede (gif), jf. § 65, stk. 4, i lov om de gymnasiale uddannelser, er undervisningen vederlagsfri. Stk.
3. For kursister på gsk, for hvem undervisningen ikke er vederlagsfri, jf. stk. 1, fastsætter undervisningsministeren regler om deltagerbetalingen, herunder om deltagerbetalingens størrelse,

om oplysninger, der skal gives i forbindelse med tilmelding. § 48. Kursister på almen voksenuddannelse skal for alle fag betale for at deltage i undervisning

prøver,

selvstuderende skal betale for at gå til prøve. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetalingen

om, hvilke oplysninger der skal gives i forbindelse med tilmelding. Deltagerbetalingen udgør 110 kr. pr. fag for kernefagene, jf. § 5, stk. 1, i avu-loven. Deltagerbetalingen udgør 1.100 kr. pr. fag for øvrige fag. For kursister med en videregående uddannelse opkræves dog fuld deltagerbetaling for alle fag, jf. § 47, stk. 1, 3.

1. pkt. Stk.
2. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres hvert år med virkning fra den
3. august med satsreguleringsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det fremkomne beløb afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med
4. Reguleringen sker på grundlag af det på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding. Når reguleringen efter afrunding giver anledning til en forhøjelse eller nedsættelse af beløbet, bekendtgøres dette af undervisningsministeren. Stk.
5. Indbetaling af deltagerbetaling for det pågældende fag, jf. stk. 1, er en betingelse for at kunne deltage i undervisning

prøver. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fravigelse af

1. pkt. for kursister, der er omfattet af § 1, stk. 2, i lov om betaling for visse uddannelsesaktiviteter i forbindelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats m.m. Stk.
2. Til kursister, som får udstedt bevis for bestået prøve på social-

sundhedsuddannelsens trin 1 som erhvervsuddannelse for voksne eller den pædagogiske assistentuddannelse som erhvervsuddannelse for voksne, tilbagebetales deltagerbetalingen efter stk. 1 med fradrag for tilskud til deltagerbetaling, der er ydet i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilbagebetaling af deltagerbetalingen, herunder om krav til dokumentation som betingelse for tilbagebetalingen. § 49. Bestemmelserne i § 46, stk. 7

8, gælder tilsvarende for kursister på almen voksenuddannelse. § 49 a. Undervisningsministeren fastsætter regler om, at kursister, der modtager efterløn eller en aldersbetinget pension,

som ikke eller kun i mindre omfang har arbejdsmarkedstilknytning,

som deltager i almen voksenuddannelse eller hf-enkeltfag,

som ikke er omfattet af § 30, stk. 4, skal betale en deltagerbetaling, der er højere end den, andre kursister skal betale efter regler fastsat i henhold til § 47, stk. 1, eller efter § 48, stk.

1. Forhøjelsen af deltagerbetalingen fastsættes på de årlige finanslove. Stk.
2. Undervisningsministeren skal for kursister omfattet af regler fastsat i henhold til stk. 1 nedsætte en eller flere takster pr. årselev, som er fastsat på de årlige finanslove, for de taxametertilskud, der ydes efter § 30, stk. 1-3, med det beløb, hvormed deltagerbetalingen er forhøjet for de pågældende kursister. Stk.
3. Regler fastsat efter stk. 1

takstnedsættelse efter stk. 2 kan tidligst have virkning for undervisningsforløb, der påbegyndes 1 måned efter bekendtgørelsens offentliggørelse i Lovtidende. Kapitel 7 Tilsyn §

1. Undervisningsministeren fører tilsyn med institutionerne. Stk.
2. Finder undervisningsministeren, at en institutions virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til institutionen om at ændre den pågældende virksomhed. §
3. Hvis det af revisionsprotokollen for en institution fremgår, at der er sket lovovertrædelser, eller der konstateres forhold, der strider mod god forvaltningsskik, i forbindelse med forvaltningen af institutionens midler, skal undervisningsministeren snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig

forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis ministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold. § 52. Undervisningsministeren kan over for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, regler eller aftaler om løn-

ansættelsesvilkår, jf. § 40, indsatsaftaler, jf. § 53, eller ministerens påbud, jf. § 50, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Det samme gælder for institutioner, der ikke følger bestemmelserne i lov om de gymnasiale uddannelser, avu-loven eller lov om forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne samt regler fastsat i medfør af disse love eller undervisningsministerens påbud efter § 70, stk. 2, i lov om de gymnasiale uddannelser. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for institutioner, som er begæret erklæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. Stk.

1. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. §
2. Undervisningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en institution at indgå en indsatsaftale med ministeren, hvis det konstateres, at kvaliteten af en institutions undervisning eller uddannelse er utilstrækkelig. Stk.
3. I indsatsaftalen fastsættes bl.a. mål for kvaliteten af undervisningen eller uddannelsen

de foranstaltninger, der er nødvendige for at rette op på den utilstrækkelige kvalitet. Stk.

1. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde yde tilskud til afhjælpning af utilstrækkelig kvalitet i undervisning eller uddannelser i forbindelse med indgåelse af en indsatsaftale. Oplysninger til ministeren §
2. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra institutionerne, herunder ved institutionsbesøg, om uddannelserne, elever, kursister, personale, udstyr, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb

andre aftaler, institutionernes drift i øvrigt

om bestyrelsens medlemmer, jf. § 17, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn

udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol

sikkerhedsforanstaltninger. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk.

1. Undervisningsministeren kan bestemme, at institutionerne eller grupper af institutioner skal anvende fælles administrative systemer sammen med andre institutioner. Ministeren kan fastsætte regler herom. Stk.
2. Undervisningsministeren kan ved institutionernes anvendelse af forskellige administrative systemer fastsætte krav hertil. Stk.
3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne

Undervisningsministeriet

mellem institutionerne

andre offentlige myndigheder

uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning, herunder om anvendelse af digital signatur. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionerne

brugerne af disse institutioner, herunder om anvendelse af digital signatur. §

1. Institutionerne skal sikre, at informationer om institutionerne på en lettilgængelig måde er oplyst på institutionernes hjemmesider på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Klager §
2. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en institutions afgørelser indbringes for ministeren. Stk.
3. Klage over et voksenuddannelsescenters prøver

bedømmelse af prøver kan indbringes for undervisningsministeren. Stk.

1. Undervisningsministeren fastsætter regler om klage efter stk. 2, herunder om klagefrist. §
2. Afgørelser truffet af styrelsen om tildeling af tilskud til ekstraudgifter til elever

kursister med behov for specialpædagogisk bistand, jf. § 44, stk. 3, kan af eleven eller kursisten indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, inden 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen. § 57 a. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren. Kapitel 8 Særlige institutioner § 58. Undervisningsministeren kan tillade, at Københavns Kommune driver gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium,

at Københavns Kommune i tilknytning til Sankt Annæ Gymnasium opretter

driver en europaskole. Stk.

1. Bestemmelserne i denne lov finder tilsvarende anvendelse for gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium, hvis gymnasieafdelingen drives af Københavns Kommune. Stk.
2. For europaskolens sidste tre klassetrin finder § 46, stk. 4-8, §§ 50-55, § 56, stk. 1,

§ 57

i denne lov

, for så vidt angår ordensregler, § 43 i lov om de gymnasiale uddannelser tilsvarende anvendelse. Stk.

1. For europaskolens første ti klassetrin finder § 3, stk. 2,
2. pkt., § 12, stk. 2, § 50, stk. 1, nr. 1,

stk. 2-9,

§ 52i lov om folkeskolen tilsvarende anvendelse.

Stk.

1. For hver elev, der er på de første ti klassetrin på europaskolen, betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med elevens undervisning. Betalingsforpligtelsen udløses for elever, der den
2. september i et givet skoleår er optaget på europaskolen,

som har folkeregisteradresse i en anden kommune end Københavns Kommune. Bopælskommunens betalingsforpligtelse udløses alene for elever, hvortil Københavns Kommune ikke i forvejen modtager tilskud fra EU. Betalingsforpligtelsen gælder for hele skoleåret. Stk. 6. Afgørelser

beslutninger, der træffes af bestyrelsen for den samlede institution eller af Borgerrepræsentationen vedrørende de første ti klassetrin på europaskolen, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Afgørelser om henvisning til eller afslag på specialundervisning kan dog efter bestemmelserne i lov om folkeskolen indbringes for Klagenævnet for Specialundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at andre afgørelser kan indbringes for ministeren. Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om driften af gymnasieafdelingen på Sankt Annæ Gymnasium

europaskolen, herunder regler, som fraviger bestemmelserne i denne lov. §

1. Sorø Akademis Skole er en statsinstitution under Undervisningsministeriet. §
2. (Ophævet) Kapitel 9 Forskellige bestemmelser §
3. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for en selvejende institution inden for den offentlige forvaltning på Bornholm fravige loven med henblik på at skabe særlig mulighed for samarbejde

sammenlægning af institutioner for videregående uddannelser

for ungdoms-

voksenuddannelser på Bornholm. § 62. Undervisningsministeren kan efter forhandling med transport-, bygnings-

boligministeren bemyndige Bygningsstyrelsen til at varetage administrationen af de bygninger, huslejekontrakter

leasingkontrakter, som Undervisningsministeriet den 1. januar 2007 overtager fra amtskommunerne, Københavns

Frederiksberg Kommuner

Bornholms Regionskommune, jf. § 12 i lov nr. 590 af

1. juni
2. § 62 a. Frikommuneforsøg iværksat efter § 9 i lov om frikommuner m.v. kan af kommunalbestyrelsen i ved‍kommende frikommune forlænges indtil udgangen af skoleåret 2018/
3. De oprindelig fastsatte vilkår gælder fortsat for forsøget. Kapitel 10 Ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelser §

1. Loven træder i kraft den
2. januar 2007, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. § 62 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen af loven i Lovtidende med henblik på at forberede bygningsovertagelsen. Stk.
3. Bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den
4. januar 2008, jf. dog stk.
5. For så vidt angår almen voksenuddannelse

enkeltfag, kan undervisningsministeren bestemme, at bestemmelserne i § 30 om taxametertilskud træder i kraft den 1. januar 2007. Stk. 4. For så vidt angår forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne, træder § 30 i kraft den l. januar

1. Stk. 5-
2. (Udelades) Stk.
3. Følgende love

bestemmelser ophæves: 1) Lov om institutioner for uddannelsen til studentereksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1070 af

1. oktober
2. 2) Lov om institutioner for uddannelsen til højere forberedelseseksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af
3. oktober
4. Stk.
5. Regler fastsat med hjemmel i de i stk. 7 nævnte love forbliver i kraft, indtil de afløses af regler fastsat med hjemmel i denne lov eller ophæves. Stk.
6. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af åbningsbalancen for en amtskommunal institution, der ved lovens ikrafttræden udbyder uddannelsen til studentereksamen (stx), uddannelsen til højere forberedelseseksamen (hf) eller almen voksenuddannelse, herunder om indholdet af åbningsbalancen for en institution, som efter undervisningsministerens beslutning den
7. januar 2007 inddrages i en institution for erhvervsrettet uddannelse, jf. § 14, stk. 4, i lov nr. 590 af
8. juni
9. §
10. (Udelades) §
11. Loven gælder ikke for Færøerne

Grønland. Lov nr. 289 af 15. april 2009 (Udvidelse af udbuddet af International Baccalaureate (IB)) 1) Lovændringen vedrører § 1, stk. 3, § 33, § 44, stk. 2

3, § 57, stk. 1,

§ 60. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 4 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. august
3. Stk.
4. Institutioner, der ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde International Baccalaureate (IB), opretholder denne godkendelse. Lov nr. 634 af
5. juni 2014 (Bedre

mere attrative erhvervsuddannelser m.v.) 2) Lovændringen vedrører § 48, stk. 4

1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 10 Stk.
2. Loven træder i kraft den
3. juli 2014, jf. dog stk. 2-
4. Stk. 2-
5. (Udelades) Stk.
6. Lovens § 4, nr. 1-7

10,

§§ 6

9 træder i kraft den

1. august
2. Stk.
3. (Udelades) § 11 Stk. 1-
4. (Udelades) Stk.
5. Lovens § 9 ikke finder anvendelse for kursister, der påbegynder almen voksenuddannelse før den
6. august
7. Stk. 6-
8. (Udelades) Lov nr. 628 af
9. juni 2016 (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) 3) Lovændringen vedrører § 30, stk. 9

1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 54 Stk.
2. Loven træder i kraft den
3. oktober 2016, jf. dog stk. 2

1. Stk. 2-
2. (Udelades) § 55 Stk.
3. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af ressortministerierne eller Statens Administration inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse. Stk.
4. Udbetaling Danmark kan i perioden fra den
5. oktober 2016 til den
6. december 2016 foretage de dispositioner

regnskabsmæssige registreringer, der er nævnt i tekstanmærkning nr. 102 til § 7 på finansloven for 2016, for så vidt angår de udlån

garantier m.v., som Udbetaling Danmark administrerer i henhold til denne lov. Stk.

1. Ressortministeriernes betaling for varetagelse af opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark ved denne lov, sker for perioden fra den
2. oktober 2016 til den
3. december 2016 efter reglerne på finansloven for
4. Statens Administration foretager en samlet afregning til Udbetaling Danmark af denne betaling

gebyrer fra den

1. oktober 2016 til den
2. december
3. Lov nr. 65 af
4. januar 2018 (Kapacitetsloft) 4) Lovændringen vedrører § 8, stk.
5. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 2 Loven træder i kraft den
6. februar 2018.