← Danmark

lta/2018/4

Obsah (11)§ 69§ 4§ 7§ 66§ 22§ 38§ 6§ 62§ 65§ 67§ 59

BEK H#LOKDOK04 B B20180000405 CU000254 197009 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser 2018 2018-01-03 2018-01-05 2021-01-08 Historic 4 Lovtidende A 2018-01-05 2018-04-19 A20170092729 2017-07-03 Bekendtg

Kvalitet Undervisningsmin.,\nStyrelsen for Undervisning

Kvalitet, j.nr. 17/09562 Børne-

Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning

Kvalitet Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser I medfør af § 2, stk. 3, § 4, stk. 1, 3

4, § 6, stk. 2, § 8, § 9, stk. 2, § 12, stk. 2, § 13, stk. 3, § 14, § 15, stk. 5, § 25, stk. 2

4, § 30, § 31, stk. 2, § 33, stk. 2, § 43, stk. 3, § 48, stk. 1

6, § 50, stk. 2

3, § 54, § 66 a, stk. 3, § 66 b, stk. 1

3, § 66 c, § 66 i, stk. 2, § 66 j, stk. 3, § 66 o, § 66 z, § 69

§ 69b i lov om erhvervsuddannelser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 271 af

  1. marts 2017, som ændret ved lov nr. 706 af
  2. juni 2017

lov nr. 1692 af

  1. december 2017, § 31 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1269 af
  2. november 2017,

§ 4, stk.

2,

§ 7, stk.

3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 927 af 3. juli 2017,

efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes efter bemyndigelse: Afsnit I Uddannelsessystemet Kapitel 1 Formål m.v. § 1. En erhvervsuddannelse skal opfylde formålene efter lov om erhvervsuddannelser

de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er godkendt, herunder om skoleundervisningens samlede varighed

om det fastsatte tilskud pr. årselev. Stk. 2. Uddannelsen skal bidrage til udvikling af elevens erhvervsfaglige, studieforberedende

personlige kompetencer under hensyn til arbejdsmarkedets behov, faglig mobilitet

elevens behov på en sådan måde, at eleven bliver så dygtig som muligt. Uddannelsen skal herunder bidrage til udvikling af elevens evne til selvstændig stillingtagen, samarbejde

kommunikation. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig

social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet

kvalitetssans

udvikle elevens grundlæggende færdigheder, navnlig inden for matematik, læsning, mundtlig

skriftlig kommunikation samt informationsteknologi. Stk. 3. Uddannelserne skal i almindelighed bidrage til udviklingen af elevens innovative

kreative kompetencer med henblik på elevens deltagelse i produkt-

serviceudvikling

erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksomhed. Stk. 4. Uddannelserne skal i almindelighed fremme elevernes internationale kompetencer med henblik på beskæftigelse

videreuddannelse. Stk. 5. Uddannelsen skal bidrage til elevens forståelse af et godt arbejdsmiljø

udvikle miljøbevidsthed. Stk.

  1. Uddannelsen kan, hvis der fastsættes regler herom i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., tillige give eleven generel studiekompetence. §
  2. De faglige udvalgs forslag til en erhvervsuddannelse skal indeholde en redegørelse for følgende: 1) Uddannelsens formål. 2) De beskæftigelsesområder, uddannelsen retter sig imod,

om hvorledes uddannelsesbehovet hidtil har været dækket, herunder om der er tale om et hidtil udækket uddannelsesområde, eller om den foreslåede uddannelse skal erstatte en eller flere eksisterende uddannelser eller specialer

i bekræftende fald hvilke. 3) Om udvalget har samarbejdet med andre faglige udvalg om at oprette eventuelle tværgående uddannelser

om at undgå overlapning af uddannelser. 4) Varigheden af den foreslåede uddannelse

om trindeling af uddannelsen, jf. § 15, stk. 2

4, i lov om erhvervsuddannelser. 5) Hvilke grupper af elever uddannelsen særligt vil rette sig mod. 6) Afgrænsningen til andre erhvervsrettede uddannelser. 7) De forventede praktikplads-

beskæftigelsesmuligheder på de beskæftigelsesområder, den foreslåede uddannelse retter sig mod, baseret på analyser

prognoser. 8) Den forventede årlige tilgang til uddannelsen baseret på analyser

prognoser. 9) Foreliggende analyser

prognoser vedrørende kvalifikationsbehov, der kan danne grundlag for fastlæggelse af uddannelsens mål

indhold. 10) Hvordan den foreslåede uddannelse vil kunne bidrage til at opfylde formålene efter §

  1. §
  2. De faglige udvalg bestemmer inden for de rammer, der følger af lov om erhvervsuddannelser

andre regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed, herunder de årlige finanslove, indholdet i regler om uddannelserne med hensyn til: 1) navn

navne på uddannelsens specialer

trin, 2) varighed, herunder varighed af grundforløbets 2. del, jf. dog § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, specialer

trin, 3) struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning

praktikuddannelse, 4) kompetencemål for den enkelte uddannelse, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. tillige stk. 2, 5) kompetencemål, som eleven skal opfylde ved afslutningen af uddannelsen, herunder kompetencemål for specialer

trin, 6) standardiserede hovedforløb for voksne, 7) elevers fritagelse for skole-

praktikdele, jf. § 66 x, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser,

8) afsluttende prøver. Stk. 2. Det faglige udvalg kan bestemme, at eleverne i en uddannelse ved overgangen fra grundforløbet til skoleundervisningen i hovedforløbet skal opfylde bestemte krav til gennemførte fag

niveauer, såfremt opfyldelsen af kravene er nødvendige for at opnå slutmålene i uddannelsen eller i et eller flere af uddannelsens specialer. Kravene skal kunne opfyldes af eux-elever. Det faglige udvalg kan i regler efter stk. 1, nr. 7, bestemme, at kravene ikke eller kun delvist skal være opfyldt for euv-forløb i henhold til § 66 y, stk. 1, nr. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 3. Det faglige udvalg tilrettelægger så vidt muligt uddannelsen med talentspor, hvoraf en betydelig del

mindst 25 pct. af skoleundervisningen i hovedforløbet foregår på højere niveauer end de obligatoriske, jf. reglerne om grundfagsniveauer

præsentationsstandarder for uddannelsesspecifikke fag, herunder specialefag. Stk. 4. De faglige udvalg inddrages af Undervisningsministeriet i udformningen af reglerne om eux-forløb, jf. § 4 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.,

om eux-forløbets struktur. § 4. Uddannelsesbekendtgørelsen, jf. § 3, suppleres med en eller flere uddannelsesordninger, der fastsættes af vedkommende faglige udvalg i overensstemmelse med en skabelon, der fastsættes af Undervisningsministeriet

offentliggøres i et elektronisk system, som stilles til rådighed af Undervisningsministeriet. Stk. 2. En uddannelsesordning skal afspejle kravene til den færdiguddannede arbejdskrafts kompetencer. Uddannelsesordningerne skal indeholde en uddybning af reglerne om uddannelsernes formål, struktur

rammer for undervisningens indhold, herunder angivelse af grundfagene, beskrivelser af mål

rammer for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet

vejledende uddannelsestid for disse fag, sammenhængen mellem grundfag

den øvrige undervisning, praktikuddannelsen

dens sammenhæng med skoleundervisning samt bedømmelse af eleverne. Fagene skal være begrundet i uddannelsernes kompetencemål, herunder mål for innovative

internationale kompetencer. For eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, gælder dog stk.

  1. Stk.
  2. Uddannelsesordningerne skal indeholde undervisningsmål for relevante uddannelsesspecifikke fag på højere niveauer end de obligatoriske. Stk.
  3. For fag eller niveauer, som alene har videreuddannelsesperspektiv

derfor ikke er centrale for opnåelse af uddannelsens generelle eller erhvervsfaglige kernekompetencer, skal det angives i uddannelsesordningen, at elever kan erstatte faget eller niveauet med et andet fra uddannelsens fagrække. Stk. 5. En uddannelsesordning skal endelig fastlægge, hvilke fag, herunder arbejdsmarkedsuddannelser, der kan vælges som valgfri specialefag af eleven

virksomheden med angivelse af mål

øvrige rammer for faget. De valgfri specialefag skal være begrundet i uddannelsens kompetencemål. Stk.

  1. For så vidt angår eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, skal uddannelsesordningen gengive de krav til forløbet, der er fastsat i reglerne for den enkelte uddannelse, jf. § 4 i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Stk.
  2. Før uddannelsesordningen fastsættes eller ændres, skal det faglige udvalg give den enkelte skole, som er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, lejlighed til at udtale sig om udvalgets udkast til uddannelsesordning med henblik på inddragelse af skolernes vurdering af, hvorvidt uddannelsesordningen kan gennemføres inden for de økonomiske rammer for uddannelsen. Høringsperioden er mindst 4 uger. Stk.
  3. Giver høringen anledning til bemærkninger, som det faglige udvalg ikke vil imødekomme, skal udvalget underrette Undervisningsministeriet, som herefter træffer afgørelse om uddannelsesordningens indhold på det pågældende område. Stk.
  4. En uddannelsesordning kan tidligst revideres, når den har været gældende et år,

når det faglige udvalgs redegørelse til Undervisningsministeriet om behovet for revision af en uddannelse, jf. § 38, stk. 5, i lov om erhvervsuddannelser, kan begrunde ændringen, jf. dog stk.

  1. Der kan løbende slettes, udskiftes eller tilføjes valgfri specialefag eller arbejdsmarkedsuddannelser. Stk.
  2. En uddannelsesordning kan revideres uanset bestemmelsen i stk. 9, når andre myndigheder stiller ændrede krav til den færdiguddannedes kompetencer. Stk.
  3. En uddannelsesordning skal indeholde bestemmelser om, at skolerne kan fastsætte overgangsordninger for elever, der er under uddannelse i hovedforløbet ved uddannelsesordningens udstedelse. Stk.
  4. Undervisningsministeriet fører tilsyn, herunder legalitetskontrol, med de faglige udvalgs fastsættelse af uddannelsesordninger. Kapitel 2 Kvalitetsarbejdet i uddannelserne §
  5. Det faglige udvalg for en uddannelse skal foretage opfølgning af, om uddannelsen lever op til de forventede kvalitetskrav i uddannelsen. Stk.
  6. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg

praktikvirksomhederne foretage løbende kvalitetsudvikling

kvalitetssikring af uddannelsernes praktikdel, herunder følge udviklingen i større elevgruppers gennemførelse af praktikuddannelsen. Stk. 3. Det faglige udvalg skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg

skolerne foretage løbende kvalitetsudvikling

kvalitetssikring af eventuel skolepraktik. Stk. 4. Det faglige udvalg skal følge beskæftigelsesudviklingen

afgive indstilling vedrørende behov for uddannelsen eller ændringer i uddannelsen. Stk.

  1. Det faglige udvalg skal følge de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med den lokale undervisningsplan på de skoler, der er godkendt til at udbyde erhvervsuddannelse. §
  2. Skolen skal have et kvalitetssystem til brug for intern løbende kvalitetsudvikling

resultatvurdering af uddannelsens skoledel. Kvalitetssystemet skal omfatte procedurer for selvevaluering

procedurer for løbende informationsindsamling. Stk.

  1. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for skolens eventuelle udbud af skolepraktik. Stk.
  2. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder § 71 i lov om de gymnasiale uddannelser

regler fastsat i medfør af denne. Stk. 4. Skolen skal hvert år gennemføre en trivselsmåling for de elever, der i tidsrummet for målingen modtager skoleundervisning i henhold til erhvervsuddannelsesloven samt en tilfredshedsmåling for praktikvirksomheder, der har aktive uddannelsesaftaler i tidsrummet for denne måling. Tidsrum for målingerne fastsættes hvert år af ministeriet ved henvendelse til skoler med erhvervsuddannelser

offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Stk.

  1. Elever, der ikke har deltaget i en måling på grund af fravær, skal af skolen opfordres til at deltage i målingen på et andet tidspunkt efter skolens bestemmelse inden for det tidsrum, som er fastsat i henhold til stk.
  2. Stk.
  3. Elevtrivsels-

virksomhedstilfredshedsmålinger gennemføres ved anvendelse af et spørgeskema med tilhørende vejledning, som gøres tilgængeligt på ministeriets hjemmeside senest samtidig med den i stk. 4 nævnte meddelelse. Stk. 7. Senest en uge efter at den enkelte skole har gennemført målingen, overfører skolen besvarelserne til Styrelsen for It

Lærings Web-service. Skolen skal på en lettilgængelig måde oplyse resultaterne af de gennemførte årlige trivsels-

virksomhedstilfredshedsmålinger på sin hjemmeside. § 7. Skolens procedurer for selvevaluering skal sikre, at udvalgte områder gøres til genstand for systematiske

kritiske diskussioner af skolens tilrettelæggelse

gennemførelse af uddannelsen med henblik på at vurdere skolens resultater i forhold til skolens mål

handlingsplaner for øget gennemførelse. Stk. 2. Der skal gennemføres en årlig selvevaluering, som omfatter mindst ét område, der vedrører skolens tilrettelæggelse

gennemførelse af uddannelser

undervisning. Stk. 3. På baggrund af selvevalueringen udarbejder skolen en opfølgningsplan, der fastlægger ændringsbehov, operationelle mål, strategier

tidsplan for opfølgningen. Opfølgningsplanen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 4. Skolens opfølgningsplan skal indeholde en handlingsplan for øget gennemførelse af uddannelserne. I handlingsplanen skal skolen prioritere anvendelsen af sine metoder til at øge gennemførelsen i forhold til skolens elevsammensætning, udbud af uddannelser

særlige udfordringer i øvrigt. Handlingsplanen skal rumme skolens mål for øget gennemførelse

mål for effekten af de anvendte metoder, herunder en plan for skolens tilvejebringelse af praktikpladser med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Endelig skal handlingsplanen indeholde en rapport om skolens resultater det foregående år. Handlingsplanen godkendes af bestyrelsen

gøres tilgængelig på skolens hjemmeside senest den

  1. februar i en form, der anvises af ministeriet. Stk.
  2. Skolens procedure skal sikre, at medarbejdere

elever samt det lokale uddannelsesudvalg inddrages i selvevalueringen

i arbejdet med planer for opfølgning i nødvendigt

tilstrækkeligt omfang. § 8. Skolens procedurer for informationsindsamling skal sikre, at skolen løbende kan dokumentere sine resultater, herunder dokumentere resultater af indsatsen for at øge elevernes gennemførelse. Dokumentationen skal samtidig indgå i grundlaget for skolens selvevalueringer. Den løbende informationsindsamling skal 1) belyse, hvordan undervisningen

de valgte arbejdsformer understøtter uddannelsens formål

undervisningens mål

2) indeholde en opgørelse over

vurdering af gennemførelse

frafald. Stk.

  1. Resultaterne af den løbende informationsindsamling offentliggøres for hvert år senest den
  2. marts det efterfølgende år på skolens hjemmeside. §
  3. Skolens beskrivelse af principperne for

tilrettelæggelsen af sit systematiske kvalitetsarbejde skal være tilgængelig i en kort

overskuelig form på skolens hjemmeside. Kapitel 3 Lærer-

lederkvalifikationer § 10. Skolen skal sammensætte sin lærer-

ledelsesgruppe sådan, at eleverne kan opnå de fastsatte mål for de enkelte uddannelser, skolen udbyder

sådan, at der er den nødvendige pædagogiske ledelseskompetence til stede. Stk. 2. For undervisning på gymnasialt niveau, der indgår i en erhvervsuddannelse, bortset fra grundfag, gælder reglerne i §§ 55-57

regler fastsat i medfør af § 56, stk. 7, i lov om de gymnasiale uddannelser, samt regler om lærerkvalifikationer ved undervisning i gymnasiale uddannelser, som fortsat er i kraft i medfør af § 74, stk. 8, i lov om de gymnasiale uddannelser. § 11. En lærer skal ved ansættelsen have følgende kvalifikationer: 1) Grundlæggende erhvervsrettet uddannelse eller anden relevant professionsuddannelse inden for et eller flere relevante uddannelsesområder. Uddannelsen skal i relevant omfang være suppleret med fortsat eller videregående uddannelse, herunder efteruddannelse. 2) Relevant

aktuel erhvervserfaring:

  1. a)Lærere, der skal undervise i direkte erhvervsrettet fagligt stof, skal normalt have mindst 5 års erhvervserfaring.
  2. b)For øvrige lærere skal erhvervserfaringen normalt være af mindst 2 års varighed. For disse lærere kan skolen fravige kravet om 2 års erhvervserfaring i tilfælde, hvor lærere med erhvervserfaring ikke er til rådighed. Det påhviler i så fald skolen i samarbejde med læreren at tilrettelægge et forløb, der sikrer, at læreren opnår en passende indsigt i de relevante erhvervsområder. § 12. Læreren skal erhverve følgende kvalifikationer, hvis de ikke er opnået på ansættelsestidspunktet: 1) En bred almen baggrund: Senest 3 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer svarende til niveauet i den erhvervsgymnasiale fagrække, herunder efter skolens vurdering relevante fag på A-niveau. Det er skolens ansvar i samarbejde med læreren at sikre bredden i de almene kompetencer. 2) En erhvervspædagogisk læreruddannelse: Senest 4 år efter ansættelsen skal læreren have kompetencer fra en pædagogisk uddannelse mindst svarende til en gennemført pædagogisk diplomuddannelse. Uddannelsen påbegyndes i almindelighed senest et år efter ansættelsen. Stk. 2. Uddannelseskravet i stk. 1, nr. 2, kan af skolen i særlige tilfælde nedsættes til en videregående voksenuddannelse i pædagogik med erhvervspædagogisk toning for derved at tilvejebringe en hensigtsmæssig kompetenceprofil for skolens samlede lærergruppe. Stk. 3. Skolen kan fravige kravene i stk. 1 for lærere, der er ansat i en tidsbegrænset stilling for en periode på maksimalt 1 år

for timelærere med halv tid

derunder. Skolen skal sikre, at disse lærere får en basal introduktion til lærerarbejdet. Stk.

  1. Skolen har ansvaret for fastlæggelse af den enkelte lærers nærmere undervisningskompetence. Stk.
  2. Det påhviler læreren at vedligeholde

udvikle den faglige

pædagogiske viden, som er nødvendig for at bevare undervisningskompetencen. Stk. 6. Skolen skal udarbejde en plan for den pædagogiske ledelsesgruppens kompetenceudvikling

skal kunne dokumentere tilstedeværelsen af pædagogiske ledelseskompetencer mindst svarende til et modul af 10 ECTS-point eller 1/6 årsværk i en diplomuddannelse i pædagogisk ledelse. Stk. 7. Skolen skal udarbejde en plan for lærergruppens kompetenceudvikling. Skolen skal i samråd med lærerne tilrettelægge lærergruppens

den enkelte lærers faglige

pædagogiske videre-

efteruddannelse med henblik på nødvendig fornyelse

tilpasning af lærernes kompetencer, herunder med supplerende erhvervserfaring blandt andet som kortere forløb i virksomheder

vejledning om pædagogisk praksis. Stk. 8. Planen efter stk. 7 skal sikre, at alle lærere, der har været ansat ved skolen som lærere i mindst et år,

som herefter er ansat med gennemsnitligt mindst 10 timer om ugen, inden år 2020 har erhvervspædagogiske kompetencer, der mindst svarer til 10 ECTS-point i en erhvervspædagogisk diplomuddannelse. Skolen kan i ganske særlige tilfælde fritage en lærer med relevante kompetencer, som svarer til kravet i 1. pkt., fra dette krav. Kapitel 4 Uddannelsernes struktur Generelt § 13. En erhvervsuddannelse omfatter skoleundervisning

praktikuddannelse, jf. dog stk. 2. Skoleundervisningen består af grundforløb

hovedforløb, jf. dog stk. 3-

  1. Stk.
  2. I særlige tilfælde kan en erhvervsuddannelse opbygges uden praktik i virksomheder, jf. dog § 57, stk. 5,
  3. pkt. Stk.
  4. Grundforløbets
  5. del kan for den enkelte elev helt eller delvis erstattes af grundlæggende praktisk oplæring i en virksomhed på grundlag af en uddannelsesaftale (ny mesterlære), jf. § 12, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvis ikke andet fremgår af reglerne om uddannelsen. Stk.
  6. For produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse, jf. kapitel 18, gælder § 66 r, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
  7. For erhvervsuddannelse for voksne (euv) gælder § 66 x

§ 66y, stk.

1, i lov om erhvervsuddannelser. I euv uden praktikuddannelse skal skoleundervisningen som hovedregel tilrettelægges som sammenhængende forløb, jf. dog § 57, stk. 5,

  1. pkt. §
  2. En uddannelse skal indeholde flere kompetencegivende trin, jf. § 15, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Undervisningsministeren kan dog efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at en uddannelse ikke trindeles. Stk.
  3. Uddannelserne

de kompetencegivende trin skal være egnede til at give grundlag for beskæftigelse

fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Forløbene skal være tilrettelagt således, at eleven senere kan genoptage uddannelsen i det almindelige forløb i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen. Stk. 3. Bestemmelser om de i stk. 2 nævnte uddannelser fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse. Bestemmelserne skal omfatte særlige betegnelser for de kompetencegivende trin, bestemmelser om afsluttende prøver eller anden afsluttende bedømmelse

bestemmelser om udstedelse af uddannelsesbevis. § 15. Individuelle uddannelser, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, kan sammensættes således, at de omfatter dele af en eller flere erhvervsuddannelser samt andre relevante uddannelseselementer

skal bestå af skoleundervisning

praktikuddannelse i en virksomhed. Skoleundervisningen

praktikuddannelsen skal udgøre et hele for den enkelte elev

skal være egnet til at give grundlag for beskæftigelse

fortsat uddannelse samt opfylde varighedskravet for optagelse i arbejdsløshedskasse. Individuelle uddannelser efter grundforløbet skal normalt vare 2 år, hvoraf skoleundervisningen 20-40 uger. Uddannelsen kan i særlige tilfælde forlænges med indtil et års praktikuddannelse. Stk. 2. En individuel uddannelse tilrettelægges af skolen i samarbejde med eleven

en eller flere praktikvirksomheder. Skolen skal gøre ikke-personfølsomme oplysninger om sine individuelle uddannelser tilgængelige for offentligheden på Internettet

sende et link til en af Undervisningsministeriet anvist elektronisk postkasse eller lignende. Skoleundervisningen § 16. Skolen skal foretage en pædagogisk

økonomisk hensigtsmæssig tilrettelæggelse af skoleundervisningen

kan give uddannelsen en lokal tilpasning, som skolen udvikler i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg

de konkrete praktikvirksomheder. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) skal tilrettelægges med en fagdidaktik

pædagogik, der er tilpasset voksne. Stk. 2. Skolen skal som hovedregel oprette separate hold for elever, der henholdsvis gennemfører uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge

erhvervsuddannelse for voksne. Skolen bestemmer, om undervisningen eventuelt skal ske ved samlæsning, herunder mellem unge

voksne, eller med andre uddannelser eller i form af virksomhedsforlagt undervisning med respekt for de fastsatte mål for uddannelsen

den forudsatte pædagogik

kvalitet. Stk.

  1. Skolen bestemmer delmål for undervisningen i de enkelte skoleophold. Uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse kan dog indeholde regler om delmål, hvis dette kan begrundes i hensyn til skoleskift eller til sammenhæng med praktikuddannelsen. Stk.
  2. Skolen fordeler undervisningen i hovedforløbet på skoleperioderne under hensyn til følgende: 1) Sammenhæng mellem skoleundervisning

praktikuddannelse herunder faglige

pædagogiske hensyn til uddannelsen. 2) Skolens muligheder for at tilrettelægge undervisningen under hensyntagen til bedst mulig udnyttelse af skolens samlede ressourcer,

til at eleverne skal kunne nå de fastsatte mål. Stk. 5. For hovedforløb for voksne, hvor der ikke er fastsat et standardiseret hovedforløb, jf. § 38, stk. 3, tilrettelægger skolen skoleundervisningen, jf. § 66 x, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Skoleundervisningen tilrettelagt efter § 66 y, stk. 1, nr. 1

2, i lov om erhvervsuddannelser, skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Undervisningsministeriet kan i særlige tilfælde tillade skolen at fravige reglen i

  1. pkt. Stk.
  2. Eleverne skal af skolen gives lejlighed til at gennemføre skoleophold eller dele heraf på en udenlandsk uddannelsesinstitution efter nærmere aftale mellem eleven

skolen. Skolen sikrer, at skoleophold i udlandet planlægges

gennemføres i overensstemmelse med de mål, indhold

prøver, som er fastsat i uddannelsesbekendtgørelsen

uddannelsesordningen for den uddannelse, som eleven følger. Er eleven omfattet af en uddannelsesaftale, skal praktikvirksomheden inddrages,

aftalen om udenlandsophold er kun gyldig, hvis virksomheden har tilsluttet sig aftalen. Stk. 7. I dele af skoleundervisningen kan skolen anvende fjernundervisning, hvorved en lærer ved brug af digitale medier underviser on-line eller asynkront uden lærers

elevers samtidige fysiske tilstedeværelse. Skolen fastsætter rammerne herfor i sin lokale undervisningsplan, jf. § 46, stk. 1, nr. 3, inden for de almindelige regler for undervisningens tilrettelæggelse. § 17. Skolen skal gennemføre lærerstyret undervisning i grundforløbet med et gennemsnitligt minimumstimetal på 26 klokketimer pr. uge for den enkelte elev. Denne undervisning tillagt elevernes selvstændige opgaveløsning, hjemmearbejde

forberedelse m.v., gennemføres som fuldtidsundervisning, jf. § 62, stk.

  1. Stk.
  2. Ved lærerstyret undervisning forstås undervisning, 1) som er skemalagt, 2) som er tilrettelagt af læreren, 3) som er obligatorisk for eleven, 4) hvor læreren umiddelbart er fysisk eller digitalt tilgængelig,

5) hvor læreren er aktiv opsøgende i forhold til elevernes læring. Stk.

  1. Den faktisk afholdte lærerstyrede undervisning skal løbende være registreret således, at registreringen er tilgængelig i det studieadministrative system, som skolen anvender. §
  2. Skolen skal tilrettelægge undervisningen i grundforløbet således, at den samlede undervisningstid omfatter motion

bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter pr. undervisningsdag. Stk.

  1. Skolen kan yderligere tilbyde eleverne aktive pauser eller motionstilbud i forlængelse af skoledagen. §
  2. Omfanget af grundfag, uddannelsesspecifikke fag

valgfag i skoleundervisningen i hovedforløbet fastsættes i uddannelsesordningen, så den enkelte uddannelse lever op til de formål, der er beskrevet i § 1, stk. 2, § 15, stk. 1,

§ 22i lov om erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Uddannelsesspecifikke fag skal beskrives sådan, at det er muligt for skolerne i deres undervisningstilrettelæggelse at lade fagene indgå i samspil med andre fag, projekter, temaer

lignende

sådan, at eleverne kan bedømmes særskilt i de enkelte fag. Grundforløbets

  1. del §
  2. Grundforløbets
  3. del i en erhvervsuddannelse skal give de unge generelle erhvervsfaglige

almene kompetencer. Stk.

  1. Grundforløbets
  2. del skal indeholde helhedsorienteret

projektorganiseret introducerende, erhvervsfaglig undervisning samt undervisning i grundfag, så de unge gradvist får opbygget deres kompetencer

bliver afklarede om deres uddannelsesvalg. Stk.

  1. Undervisningen i grundforløbets
  2. del skal forankres i holdundervisning til udvikling af et fagligt

socialt fællesskab. Stk.

  1. En elev påbegynder et grundforløbs
  2. del inden for et af fire erhvervsfaglige hovedområder, der tilsammen omfatter alle erhvervsuddannelser: 1) Omsorg, sundhed

pædagogik. 2) Kontor, handel

forretningsservice. 3) Fødevarer, jordbrug

oplevelser. 4) Teknologi, byggeri

transport. Stk.

  1. En elev kan skifte hovedområde undervejs i grundforløbets
  2. del, hvis eleven derved kan færdiggøre grundforløbets
  3. del uden tab af uddannelsestid. Stk.
  4. Skolen skal oprette en eller flere fagretninger inden for de hovedområder, som den udbyder. En fagretning skal være styrende for holddannelsen

undervisningens organisering i projekter

skal som udgangspunkt rette sig mod flere konkrete erhverv. En fagretning skal bestå af fagligt tematiserede projekter inden for et eller i begrænset omfang to hovedområder. Stk. 7. Eleverne skal opfylde de samme mål for grundforløbets 1. del uanset hvilket hovedområde

hvilken fagretning, de har valgt, således at eleverne kan vælge at fortsætte i

  1. del af enhver uddannelses grundforløb. Grundforløbets
  2. del §
  3. Grundforløbets
  4. del skal være en praksisnær indledende del af en erhvervsuddannelse, som er specifikt rettet mod et hovedforløb

har til formål at lede eleven til opfyldelse af de adgangskrav, som stilles ved overgangen til skoleundervisningen i hovedforløbet. Stk.

  1. Grundforløbets
  2. del skal indeholde undervisning, der på baggrund af arbejdsmarkedets behov for kvalifikationer kan imødekomme den enkelte elevs ønsker, behov

muligheder med hensyn til erhvervsfaglige, almene

personlige kompetencer med henblik på at fortsætte i et hovedforløb. Stk.

  1. Undervisningen i grundforløbets
  2. del omfatter et uddannelsesspecifikt fag, jf. bilag 2, samt grundfag

valgfag. §

  1. Grundforløbets
  2. del afsluttes med en grundforløbsprøve. Prøven skal være bestået, for at eleven kan påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet. Det faglige udvalg kan dog bestemme, at dette ikke skal gælde for en uddannelse. Stk.
  3. Grundforløbsprøven er en prøve i det uddannelsesspecifikke fag

har til formål at skabe grundlag for at kunne bedømme elevens opfyldelse af de krav, som er fastsat for den pågældende uddannelse i medfør af § 3, stk. 2. Stk. 3. Prøven følger reglerne i bekendtgørelse om prøver

eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk. 4. Prøven varer mindst 30 minutter

højst syv timer inklusiv votering. Eksaminationen af den enkelte elev varer mindst 30 minutter inklusiv votering. Stk. 5. Opgaven kan omfatte en praktisk

en teoretisk del eller en af disse dele

stilles af skolen i samarbejde med andre relevante skoler

vedkommende faglige udvalg. De nærmere rammer for prøven fastsættes i beskrivelsen af det uddannelsesspecifikke fag i den lokale undervisningsplan. Skolen kan tilrettelægge grundforløbsprøven som gruppeprøve. Varigheden af en gruppeprøve er mindst 30 minutter pr. deltager i gruppen. Stk. 6. Skoler, som udbyder grundforløb inden for samme uddannelse, skal i fællesskab udarbejde en standard for indhold

niveau i prøven. I den fælles standard vælges hvilke væsentlige mål

krav fra det uddannelsesspecifikke fag, der danner grundlag for grundforløbsprøven. Den fælles standard skal anvendes på de pågældende skolers lokalt fastsatte uddannelsesspecifikke fag for uddannelsen. Skolerne skal ud fra den fælles standard udarbejde et fælles eksempel på en opgave

sende standarden

eksemplet til vedkommende faglige udvalg. Udvalget kan over for de samarbejdende skoler tage standarden

eksemplet til efterretning eller give udtryk for ønsker om konkrete ændringer. Stk.

  1. Efter afholdelsen af prøven sender skolen opgaven til det faglige udvalg til orientering. §
  2. Udbyder skolen ikke hovedforløb i uddannelser, som grundforløbets
  3. del retter sig mod, skal skolen samarbejde med skoler, der udbyder disse hovedforløb. Samarbejdet skal omfatte aftaler om lokale uddannelsesudvalgs virksomhed

om gennemførelse af grundforløbsprøver, jf. §

  1. Hovedforløb §
  2. Et hovedforløbs obligatoriske del i erhvervsuddannelse tilrettelagt for unge varer i almindelighed ikke over 3 år

6 måneder. Varigheden af obligatorisk skoleundervisning i hovedforløbet kan normalt ikke overstige 60 uger. Stk. 2. Et hovedforløb i erhvervsuddannelse tilrettelagt for voksne (euv) efter § 66 y, stk. 1, nr. 1

2, i lov om erhvervsuddannelser, er i almindelighed af kortere varighed end hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge. Skoleundervisningen skal være mindst 10 pct. kortere end skoleundervisningen i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge, jf. § 16, stk. 5,

§ 38, stk.

3, nr.

  1. Undervisningsministeriet kan for uddannelser med skoleundervisning af særlig kort varighed tillade, at afkortningen er mindre end 10 pct. Stk.
  2. Skoleundervisningen i standardiserede hovedforløb for voksne skal bestå af fag, der indgår i hovedforløbet i den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge,

kan omfatte arbejdsmarkedsuddannelser. Grundfag § 25. Undervisningen i grundfag skal af skolen tilrettelægges i sammenhæng med den øvrige undervisning, sådan at eleven opnår indsigt

færdigheder i det pågældende grundfag

dets faktiske anvendelse i de andre fag

praksisområder, der er knyttet til det valgte erhvervsområde. Teori

problemløsning skal understøtte hinanden, så faget bidrager til elevens erhvervsfaglige uddannelse med kompetencer, der indgår i uddannelsen. § 26. Den enkelte elev skal aflægge prøve i ét grundfag med prøve i både grundforløbets 1. del

  1. del. Prøverne fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes grundfag med prøve. §
  2. Den enkelte elev skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag

eventuel studierettet påbygning har en varighed på mindre end 21 uger, aflægge prøve i et grundfag. Stk. 2. Den enkelte elev skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag

eventuel studierettet påbygning har en varighed på 21-40 uger, aflægge prøve i to grundfag. Stk. 3. Den enkelte elev skal i hovedforløb, hvor skoleundervisningen inklusive valgfag

eventuel studierettet påbygning har en varighed på 41 uger eller derover, aflægge prøve i tre grundfag. Stk.

  1. De i stk. 1-3 nævnte prøver fastsættes ved udtrækning blandt alle elevernes grundfag med prøve, idet eventuelle fag med obligatorisk prøve dog går forud for et udtrukket fag. Stk.
  2. Elever i eux-forløb, jf. § 1, stk. 6, skal dog aflægge det antal prøver i grundfag, der følger af reglerne om de enkelte eux-forløb, jf. § 3, stk.
  3. Erhvervsfag §
  4. Undervisningen i erhvervsfag er praksisbaseret

anvendelsesorienteret. Fagene fastsættes af Undervisningsministeriet

er fælles for alle hovedområder

fagretninger. Uddannelsesspecifikke fag § 29. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk

teoretisk undervisning, der har til formål at give en specifik erhvervskompetence. Stk.

  1. Undervisningen i det uddannelsesspecifikke fag i grundforløbets
  2. del skal give eleven de nødvendige erhvervsfaglige kompetencer for at kunne blive optaget til skoleundervisning i det pågældende hovedforløb, som grundforløbets
  3. del retter sig mod. Skolen fastsætter indholdet af undervisningen i faget på baggrund af bilag 2

reglerne om den enkelte uddannelse. Specialefag § 30. Specialefag er uddannelsesspecifikke fag på det højeste niveau

forekommer alene i hovedforløbet. Stk. 2. Specialefag kan være bundne eller valgfri. Et bundet specialefag er knyttet til et eller flere specialer i en uddannelse

er dermed fastlagt ved valg af speciale. Stk.

  1. Specialefag skal normalt have en varighed på mindst én uge. Dette gælder dog ikke de fag, der er omtalt i §
  2. Stk.
  3. Antallet af valgfri specialefag i en uddannelse skal afspejle en realistisk valgmulighed for eleverne

udbudsmulighed for skolerne. For et speciale med en uges valgfri specialefag skal der således være mindst to fag at vælge imellem,

der kan i almindelighed højst være 20 fag at vælge imellem. For hver ekstra uges valgfri specialefag ud over en uge kan antallet af valgfri specialefag, eleven kan vælge imellem, øges med højst fem. §

  1. De faglige udvalg samarbejder om anvendelse af arbejdsmarkedsuddannelser som valgfri specialefag med de efteruddannelsesudvalg, der er nedsat i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Stk.
  2. De faglige udvalg orienterer efteruddannelsesudvalgene om indstillinger til Undervisningsministeriet om regler om uddannelser, herunder om valgfri specialefag

meritgivende fag. Valgfag § 32. Skolen skal give eleverne mulighed for at vælge fag i grundforløbet inden for mindst tre af følgende faggrupper, hvoraf støttefag skal være den ene: 1) Støttefag - fag der støtter elevens boglige eller praktiske læring. 2) Bonusfag - fag der giver elever mulighed for at fordybe sig i særlige faglige elementer

problemstillinger. 3) Grundfag, jf. bekendtgørelse om grund-

erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. 4) Erhvervsfag 3 på niveau 2, jf. bekendtgørelse om grund-

erhvervsfag i erhvervsuddannelserne. §

  1. For uddannelser med valgfag i hovedforløbet fastsætter skolen, hvilke fag den tilbyder eleven. Skolen skal dog altid tilbyde undervisning i mindst ét fremmedsprog ud over engelsk samt undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation. Stk.
  2. Såfremt der ved skolen ikke er et tilstrækkeligt elevgrundlag for etablering af de påbudte valgfag, skal skolen henvise eleven til en anden uddannelsesinstitution, der kan gennemføre undervisningen. Stk.
  3. Skolen skal give valgmuligheder

tilbyde fag

niveauer, der er af betydning for videreuddannelse

for adgangen til videregående uddannelser, samt teoretiske, praktiske

kreative valgfag, der supplerer den erhvervsrettede

almene undervisning for elever, der ønsker at uddybe mere specielle emner i deres uddannelse, eller som ønsker større bredde. Stk.

  1. Ved valgfag, der indgår som fag i andre uddannelser eller i enkeltfagsordninger, skal skolen følge de regler, som er fastsat for den pågældende undervisning, herunder reglerne om lærerkvalifikationer. Stk.
  2. De valgfag, som skolen tilbyder eleverne, skal fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Bedømmelsesmåder

bedømmelsesgrundlag skal tillige fremgå af skolens lokale undervisningsplan. Præstationsstandarder § 34. I beskrivelserne af uddannelsesspecifikke fag i uddannelsesordningerne for de enkelte uddannelser skal de faglige udvalg anvende følgende præstationsstandarder: 1) Begynderniveau. Eleven kan løse en opgave

udføre en aktivitet i en kendt situation eller ud fra en kendt problemstilling eller kan udføre en mere kompliceret aktivitet under vejledning. På dette niveau lægges der vægt på personlig kompetence til at sætte sig ind i uddannelsens fundamentale kundskabs-

færdighedsområder

kompetence til at udvikle ansvarlighed

grundlag for fortsat læring. På begynderniveauet grundlægges ligeledes selvstændighed i opgaveløsning. 2) Rutineret niveau. Eleven kan planlægge

gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem i en rutinemæssig eller kendt situation

omgivelse, alene

i samarbejde med andre. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til selvstændigt at sætte sig ind i mere komplicerede problemstillinger

til at kommunikere med andre om løsningen heraf. Yderligere lægges vægt på fleksibilitet

omstillingsevne. 3) Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse

gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem

så i ikke-rutinesituationer – alene eller i samarbejde med andre – under hensyn til opgavens art. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til at tage selvstændigt ansvar

vise initiativ samt kompetence til selv at formulere

løse faglige

sociale opgaver

problemer. Yderligere lægges vægt på kvalitetssans

kreativitet. Stk. 2. Fag, der er beskrevet på avanceret niveau, kan beskrives med følgende yderligere præstationsstandard, som er valgfri for eleverne: Ekspertniveau. Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver

kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik

deltage i arbejdspladsens innovative processer. På dette niveau lægges vægt på den personlige kompetence til målrettet at kunne planlægge, tilrettelægge, udføre

evaluere arbejdsprocesserne således, at kvaliteten i processen

resultatet sikres. Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere

begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser, samt på at eleven kan kommunikere om sin faglighed i alle relevante sammenhænge. Stk.

  1. De faglige udvalg skal så vidt muligt beskrive fagene med valgfrie præstationsniveauer ud over det obligatoriske. Stk.
  2. Præstationsstandarder undlades ved valgfrie uddannelsesspecifikke fag, der vælges i form af arbejdsmarkedsuddannelser, eller hvor niveauet er bestemt af, at undervisningen skal opfylde krav til certificering eller lignende. Højere niveauer

talentspor § 35. Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler

institutioner alle niveauer på alle fag inden for de udbudte uddannelser. § 36. Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler

institutioner talentspor i alle uddannelser, hvor det faglige udvalg har bestemt, at uddannelsen skal kunne tilrettelægges på denne måde, jf. § 3, stk.

  1. Stk.
  2. Skolen tilbyder uden for den almindelige undervisningstid eleverne intensiv træning i relevante faglige kompetencer som forberedelse til deltagelse i konkurrencer. Påbygning §
  3. Formålet med studierettet påbygning er, at eleven skal kunne supplere erhvervskompetencen med hel eller delvis studiekompetence, jf. dog § 1, stk.
  4. Eleven skal kunne vælge studierettede enkeltfag (almene grundfag, erhvervsgymnasiale fag samt særlige fag på gymnasialt niveau, jf. § 4

§ 6

i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.), som sammen med erhvervsuddannelseskompetencen giver adgang til de erhvervsakademiuddannelser

andre videregående uddannelser, der ligger i naturlig forlængelse af elevens erhvervsuddannelse. Skolen kan

så tilbyde eleven flere af de erhvervsgymnasiale fag, som er nødvendige for at opnå den fulde studiekompetence ved påbygning. Studierettet påbygning kan vare indtil 1 1/2 år som heltidsundervisning. Stk. 2. Eleven

virksomheden kan som erhvervsrettet påbygning vælge at supplere de obligatoriske mål i uddannelsen gennem valg af yderligere undervisning inden for de valgfri specialefag i uddannelsen i et omfang af indtil 4 uger. Stk. 3. Påbygning finder sted i en erhvervsuddannelses hovedforløb eller umiddelbart derefter, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Hvis den supplerende, frivillige skoleundervisning finder sted i elevens arbejdstid, aftaler uddannelsesaftalens parter i forbindelse med valg af undervisningen, om der udbetales løn under den supplerende skoleundervisning,

om uddannelsestiden skal forlænges tilsvarende. Regler om godskrivning

afkortede forløb for voksne § 38. Det faglige udvalg afgiver indstilling om regler, som giver eleven ret til godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen på grundlag af allerede opnåede kvalifikationer, både i forhold til praktikuddannelse

skoleundervisning. Stk. 2. Indstilling om regler efter stk. 1 skal omfatte erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser,

kan omfatte særligt tilrettelagte uddannelsesforløb for andre grupper af elever. Stk. 3. Indstilling om regler om euv skal omfatte: 1) hvad, der er relevant erhvervserfaring, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af grundforløbet i uddannelsen eller hel eller delvis godskrivning af praktikuddannelse i hovedforløbet samt omfanget af denne godskrivning, 2) hvilken forudgående anden undervisning, som skal medføre hel eller delvis godskrivning af erhvervsuddannelse, samt omfanget af denne godskrivning,

3) indholdet i standardiserede hovedforløb for voksne, jf. § 24, stk. 2

  1. Stk.
  2. Der skal ved disse regler i videst muligt omfang tages hensyn til elevernes tidligere uddannelse

beskæftigelse, jf. §

  1. Supplerende kurser §
  2. Supplerende kurser efter § 16 i lov om erhvervsuddannelser oprettes efter reglerne om den pågældende uddannelse. Hvis ikke andet er fastsat i disse regler, varer et supplerende kursus inklusive eventuelt forløb efter stk. 2 højst 20 uger

har til formål, at eleven sammen med forudgående uddannelse eller beskæftigelse kan opnå kvalifikationer svarende til det adgangsgivende grundforløb i uddannelsen. Kurserne kan efter reglerne om uddannelsen være omfattet af en uddannelsesaftale. Stk. 2. De supplerende kurser kan omfatte forløb på indtil 2 uger, der har til formål at vurdere elevens praktiske

teoretiske kvalifikationer med henblik på skolens eller det faglige udvalgs afgørelse om godskrivning i den pågældende uddannelse. Stk.

  1. Suppleringsmoduler efter § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, oprettes af skolen, når der er behov herfor. Praktikuddannelsen §
  2. Praktikuddannelsen følger de mål

de arbejdsområder, der fastsættes i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. tillige §

  1. Stk.
  2. Uddannelsesordningen for den enkelte uddannelse skal indeholde nærmere anvisninger på samspillet mellem skole

praktikvirksomhed, herunder om anvendelse af den personlige uddannelsesplan

uddannelsesbogen. Afsluttende prøver § 41. En uddannelse afsluttes med en prøve (afsluttende prøve), hvis dette følger af reglerne om den enkelte uddannelse. Den afsluttende prøve kan indgå i skoledelen under den sidste skoleperiode i uddannelsen. Den afsluttende prøve kan

så finde sted efter skoleperioden som en svendeprøve, afholdt af det faglige udvalg. Stk.

  1. Den afsluttende prøve finder sted inden aftaleperiodens ophør. Hvis ikke andet er fastsat i reglerne om den pågældende uddannelse, finder en afsluttende prøve tidligst sted tre måneder, dog i ganske særlige tilfælde indtil seks måneder, før aftaleperiodens ophør. §
  2. Prøveformerne skal samlet tilgodese uddannelsens formål

skal sikre, at der kan foretages en individuel bedømmelse af eksaminanderne. Stk. 2. Afsluttende prøver, herunder svendeprøver, der gennemføres i skoleundervisningen, følger reglerne om prøver

eksamen i erhvervsrettede uddannelser. Stk.

  1. For den erhvervsfaglige studentereksamen (eux), jf. § 1, stk. 6, gælder reglerne i § 33 a, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. §
  2. Bestemmelser om svendeprøver, der afholdes af det faglige udvalg, fastsættes i reglerne om den enkelte uddannelse. Stk.
  3. Bestemmelser om svendeprøver skal indeholde regler om følgende: 1) Prøvens grundlag: a) Forlægget (spørgsmål, opgave

lignende), hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen.

  1. b)Eventuel inddragelse af andet materiale.
  2. c)Eventuel begrænsning i brug af hjælpemidler. 2) Prøveforløb:
  3. a)Tidsrammen.
  4. b)Eventuel lodtrækning.
  5. c)Eventuel forberedelse, herunder varighed

form.

  1. d)Eksaminationens gennemførelse. 3) Besvarelsens form:
  2. a)Skriftlig.
  3. b)Mundtlig.
  4. c)Praktisk.
  5. d)Kombinationer af litra a-c. Stk. 3. Prøven kan efter det faglige udvalgs bestemmelse være elektronisk baseret, hvad angår grundlag, forløb

besvarelse eller elementer heraf. Stk.

  1. Reglerne skal endvidere indeholde følgende: 1) Regler om det faglige udvalgs udpegning af skuemestre (censorer). 2) Regler om indstilling til svendeprøve. 3) Angivelse af bedømmelseskriterier. 4) Angivelse af beståelseskrav. 5) Regler om bedømmelsesmåde herunder eventuelle regler om karaktergivning. 6) Regler om adgang til at indstille sig til ny svendeprøve. 7) Regler om eventuel angivelse af svendeprøvekarakter i uddannelsesbeviset. 8) Regler vedrørende klager til det faglige udvalg i forbindelse med prøverne. Stk.
  2. Hvis der anvendes en anden karakterskala end den gældende karakterskala, skal reglerne indeholde beskrivelse af den valgte karakterskala. Er denne en talskala, angives kriterier for de enkelte værdier i skalaen, som ikke må kunne forveksles med den generelle skala. Den endelige bedømmelse af prøven skal udtrykkes i enten ét tal eller én verbal betegnelse. Stk.
  3. Det faglige udvalg kan inden for rammerne af reglerne om uddannelsen fastsætte nærmere retningslinjer for svendeprøver, herunder regler om betaling, jf. § 33, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
  4. Det faglige udvalg skal sørge for, at eleverne, skolerne

praktikvirksomhederne er bekendt med de retningslinjer, som det faglige udvalg har udarbejdet. Stk.

  1. Ved svendeprøver afholdt af de faglige udvalg, skal det faglige udvalg senest seks uger efter prøvens afholdelse indsende oplysning om de opnåede karakterer til skolen. Kapitel 5 Dimensionerede uddannelser §
  2. Er en uddannelse dimensioneret, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser

reglerne for den enkelte uddannelse, er der kun adgang til grundforløbets

  1. del for elever, der har en uddannelsesaftale, der tillige omfatter denne, jf. dog stk.
  2. Stk.
  3. For dimensionerede uddannelser, jf. stk. 1

bilag 8, kan der, udover elever med uddannelsesaftale, i et omfang (kvoter) fastsat af undervisningsministeren optages elever uden uddannelsesaftale, jf. stk.

  1. Kvoterne fastsættes på basis af en kvoteberegningsmodel, som offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke dimensioneres på trods af, at den opfylder kriterierne herfor, jf. § 9, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, eller at en uddannelse dimensioneres, herunder fortsat dimensioneres, på trods af, at den ikke opfylder kriterierne herfor, hvis det skønnes, at anvendelse af dimensioneringskriterierne vil føre til en uhensigtsmæssig udvikling for den pågældende uddannelse. Stk.
  2. Dimensioneringen

kvotestørrelsen, jf. stk. 2, samt fordelingen af de fastsatte kvoter fastsættes for et kalenderår ad gangen, således at skolen senest i juli måned det foregående år af ministeriet får tildelt et antal pladser til brug for optagelsen

offentliggøres på ministeriets hjemmeside. Stk.

  1. Hvis der er flere ansøgere uden uddannelsesaftale, end de der ifølge stk. 3 kan påbegynde grundforløbets
  2. del, træffer den skole, hvor undervisningen skal gennemføres, afgørelse om, hvem der kan påbegynde grundforløbets
  3. del. Afgørelsen træffes ud fra en vurdering af den enkelte ansøgers egnethed til uddannelsen på baggrund af hidtidige uddannelsesforløb

eventuel beskæftigelse,

med anvendelse af de nærmere regler herom, som er fastsat for den enkelte uddannelse. Eleverne skal senest 4 uger før påbegyndelsen af grundforløbets

  1. del have besked, om de er optaget. Elever, der ikke optages, skal vejledes om andre uddannelsesmuligheder. Stk.
  2. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver på baggrund af oplysninger indhentet fra de faglige udvalg indstilling til Undervisningsministeriet om afgørelser i henhold til stk. 2

3. Kapitel 6 Lokale undervisningsplaner

studie-

ordensregler § 45. Den lokale undervisningsplan fastsættes af skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg. Der udarbejdes undervisningsplaner for henholdsvis grundforløb

hovedforløb. Undervisningsplanen er skolens dokumentation af undervisningen

skal foreligge færdigudarbejdet inden skoleopholdets begyndelse. Eleverne skal gøres bekendt med undervisningsplanen,

den skal være tilgængelig på skolens hjemmeside. Stk. 2. Det påhviler skolen i samarbejde med det lokale uddannelsesudvalg at følge behovet for fornyelse af undervisningsplanen

foretage fornøden revision. Stk.

  1. Den lokale undervisningsplan skal omfatte skolens eventuelle udbud af eux-forløb, jf. § 1, stk.
  2. §
  3. Den lokale undervisningsplan skal indeholde beskrivelse af følgende: 1) Den nærmere struktur for skoleundervisningen

for vekselvirkningen mellem skoleundervisningen

praktikuddannelsen. 2) Det pædagogiske, didaktiske

metodiske grundlag for undervisningens gennemførelse, herunder valg af undervisnings-

arbejdsformer

systematik for anvendelse af metoder

strategi til fremme af undervisningsdifferentiering. 3) Indholdet i de fag

læringsaktiviteter, som skolen har opdelt undervisningen i. Det skal fremgå af beskrivelsen, hvilke mål eller delmål der indgår i læringsaktiviteten. 4) Skolens tilbud om valgfag

påbygning samt retningslinjer for skolens vejledning i forbindelse hermed. 5) Elevens arbejdstid for læringsaktiviteter, herunder projekter m.v. samt elevens hjemmearbejde, så det tydeligt fremgår, at kravene i § 17

§ 62, stk.

2, er opfyldt. 6) Skolens bedømmelsesplan, herunder eksaminationsgrundlag

bedømmelsesgrundlag ved prøver, samt hvordan

hvornår den løbende

afsluttende bedømmelse foregår. 7) Lærerkvalifikationer, ressourcer

udstyr, hvor reglerne om uddannelsen stiller specifikke krav hertil. 8) Indholdet i skolepraktik samt praktikbedømmelse af elever i skolepraktik. 9) Overgangsordninger ved ændring af den lokale undervisningsplan. Stk. 2. Den lokale undervisningsplan skal endvidere indeholde eller henvise til følgende: 1) Kriterier for skolens vurdering af elevernes kompetencer

forudsætninger ved udarbejdelse af elevens personlige uddannelsesplan

uddannelsesbog. 2) Beskrivelse af skolens fremgangsmåde ved vurdering af elevers egnethed i forbindelse med skolepraktik, jf. § 112. 3) Skolens kriterier

fremgangsmåde ved optagelse af elever i dimensionerede uddannelser. 4) Skolens regler for eksamen, som skolen fastsætter i henhold til bekendtgørelse om prøver

eksamen i erhvervsrettede uddannelser. 5) Beskrivelse af tilrettelæggelsen af skolens samarbejde med det faglige udvalg, praktikvirksomheden

eleven om afholdelse af prøver

udstedelse af beviser. 6) Skolens standarder for indhold

niveau i alle grundforløbsprøver, jf. § 22, stk.

  1. §
  2. Skolen skal fastsætte studie-

ordensregler for elever i skolens erhvervsuddannelser,

de skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. Skolen skal informere eleverne om studie-

ordensreglerne senest ved undervisningens begyndelse. Skolen informerer endvidere det lokale uddannelsesudvalg om reglerne. Stk. 2. Studie-

ordensreglerne skal indeholde følgende: 1) Regler om elevernes mødepligt

tilstedeværelse. 2) Regler om fravær

om registrering af fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. 3) Regler om elevernes hjemmearbejde

opgaveaflevering. 4) Regler om elevernes deltagelse i projektarbejde eller lignende arbejde eventuelt uden for skolen,

skolens registrering heraf. 5) Regler om elevernes sygemeldinger

lignende meddelelser. 6) Regler om skolens underretning af praktikvirksomheder ved forsømmelse. 7) Regler om orden

samvær i forbindelse med undervisningen. 8) Regler om de sanktioner, skolen vil træffe afgørelse om ved overtrædelse af studie-

ordensreglerne, herunder eventuelle regler om tilbageholdelse af elevens private genstande, jf. § 70, stk. 4

  1. Stk.
  2. Skolen kan fastsætte reglerne efter stk. 2, nr. 7, så de

så omfatter elevernes adfærd uden for skolen, herunder i deres fritid. Elevernes adfærd i deres fritid kan dog kun være omfattet af reglerne om orden

samvær, når deres adfærd, fx deres digitale adfærd på blandt andet sociale medier, har haft direkte negativ indflydelse på undervisningsmiljøet, herunder på orden

samvær i skolen. Stk. 4. Skolens regler efter stk. 2, nr. 7, kan omfatte regler om rygning, indtagelse, besiddelse m.v. af alkohol

andre rusmidler samt negative virkninger heraf på orden

samvær i skolen. Har skolen i sine studie-

ordensregler fastsat forbud mod brug af rusmidler, kan reglerne desuden indeholde regler om, at skolen kan anmode en elev om frivilligt at medvirke til en test for alkohol

andre rusmidler, hvis der er begrundet formodning om, at eleven er påvirket. Stk. 5. Skolen kan fastsætte regler om forbud mod, at eleven i en nærmere bestemt periode medbringer

anvender nærmere bestemte private genstande eller typer af genstande, herunder mobiltelefon

lignende kommunikationsmiddel, under sit ophold på skolen

i undervisningen, når

i den udstrækning dette er ordensmæssigt eller pædagogisk begrundet. Stk.

  1. Skolen skal føre løbende registrering af elevernes fravær, herunder om fraværet har haft lovlig grund. Skolen skal underrette den eventuelle praktikvirksomhed om registreringen senest ved skoleopholdets afslutning. Skolen skal til stadighed være i besiddelse af en oversigt over den enkelte elevs samlede fravær. Kapitel 7 Formidling af praktikpladser m.v. §
  2. Skolerne skal formidle praktikpladser, jf. § 43, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Skolerne skal samarbejde indbyrdes

med de faglige udvalg om formidling af praktikpladser til praktikpladssøgende. Stk.

  1. Skolerne skal samarbejde med de faglige udvalg om at vedligeholde oplysninger på www.praktikpladsen.dk, jf. bekendtgørelse om de faglige udvalgs behandling af godkendelsessager. §
  2. Skolerne skal til brug for praktikpladsformidlingen

til belysning af praktikpladssituationen tilvejebringe relevante oplysninger om: 1) praktikpladssøgende, herunder deres uddannelsesmæssige baggrund, ønsker om uddannelse

geografiske fordeling, 2) godkendte praktikpladser, herunder deres uddannelsesmæssige muligheder

geografiske fordeling

3) praktikpladsmuligheder i virksomheder, der ikke er godkendt, men som kan antages at opfylde betingelserne for hel eller delvis godkendelse. Oplysningerne indhentes i samarbejde med de faglige udvalg eller de lokale uddannelsesudvalg, hvis de er bemyndiget hertil af de faglige udvalg. § 50. Skolerne skal foretage praktikpladsopsøgende arbejde i samarbejde med de faglige udvalg, de lokale uddannelsesudvalg, kommuner, regionale arbejdsmarkedsråd

andre relevante samarbejdspartnere. Skolerne kan aftale en arbejdsdeling med samarbejdsparterne. Stk. 2. Skolernes opsøgende arbejde kan foregå gennem virksomhedsbesøg, information om de praktikpladssøgendes kvalifikationer

uddannelsesønsker, orienterende møder samt anden systematisk indsats. Stk. 3. Det opsøgende arbejde skal omfatte både godkendte

ikke-godkendte virksomheder. For de ikke-godkendte virksomheder omfatter arbejdet med de lokale uddannelsesudvalgs medvirken tillige undersøgelse af mulighederne for at opnå det faglige udvalgs godkendelse af virksomheden som praktikplads

mulighederne for efterfølgende uddannelsesaftaler, herunder kombinationsaftaler m.v. § 51. De faglige udvalg skal foretage opsøgende arbejde for at tilvejebringe praktikpladser, jf. § 43, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Det opsøgende arbejde skal både omfatte godkendte

ikke-godkendte virksomheder inden for udvalgets område. Udvalget skal vejlede virksomhederne om de forskellige muligheder for at indgå uddannelsesaftaler. Stk.

  1. De faglige udvalg skal kontakte de godkendte virksomheder med passende mellemrum for at sikre den bedst mulige anvendelse af virksomhedens potentiale som praktikvirksomhed. Afsnit II Elevens uddannelsesforløb m.v. Kapitel 8 Optagelse af elever på skole §
  2. Elever optages i henhold til bestemmelserne herom i lov om erhvervsuddannelser

efter reglerne i kapitel 17

18. Karakterkravene i § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser, er opfyldt, hvis eleven har opnået et gennemsnit af de skriftlige

de mundtlige karakterer i dansk ved folkeskolens

  1. klasseprøve eller
  2. klasseprøve på mindst 2,0 henholdsvis et gennemsnit af de skriftlige delkarakterer i matematik ved folkeskolens
  3. klasseprøve eller en karakter i den skriftlige
  4. klasseprøve på mindst 2,
  5. Stk.
  6. Elever, der efter folkeskolelovens § 33, stk. 4, har fået tilladelse til at opfylde undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse, har ret til at begynde på en erhvervsuddannelse. Skolen samarbejder med skolemyndighederne herom. Stk.
  7. Elever kan umiddelbart skifte fra grundforløbet i en gymnasial uddannelse til grundforløbets
  8. del på en erhvervsuddannelse således, at eleven alene skal gennemføre den resterende del af grundforløbets
  9. del fraregnet varigheden af det allerede gennemførte gymnasiale grundforløb, som eleven er skiftet fra. Stk.
  10. For elever, der optages på grundlag af uddannelsesaftale, finder i øvrigt §§ 87-101 anvendelse. Stk.
  11. En skole, der optager elever til
  12. del af grundforløbet, skal optage elever til påbegyndelse i august måned. Skolen kan tillige optage elever til påbegyndelse i januar måned. Stk.
  13. Skolen skal sikre, at elever, der har afsluttet grundforløbets
  14. del, umiddelbart efter kan fortsætte på grundforløbets
  15. del. §
  16. Hvis den skole, ansøgeren ønsker, ikke har plads til ansøgeren, skal skolen drage omsorg for, at den pågældende kan optages på en anden skole, der udbyder den pågældende uddannelse. Skolen skal give oplysning om alternative skolemuligheder, jf. dog § 44, stk.
  17. Stk.
  18. For ansøgere uden uddannelsesaftale kan skolen i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer optage eleven med virkning fra skolens næste optagelsestermin. Stk.
  19. Udbyder skolen ikke det grundforløb eller den uddannelse, eleven ønsker, skal skolen oplyse, hvilke andre skoler der gennemfører den pågældende undervisning. §
  20. Skolen giver normalt ansøgeren meddelelse om optagelse senest 4 uger efter ansøgningens modtagelse

senest 4 uger før undervisningens begyndelse. Meddelelse om optagelse af ansøgere fra grundskolen

10. klasse følger tillige reglerne i bekendtgørelse om uddannelsesparathedsvurdering, uddannelsesplaner

procedurer ved valg af ungdomsuddannelse. § 55. En ansøger, som ikke opfylder kravet om et karaktergennemsnit på 2,0 i henholdsvis dansk

matematik ved

  1. - eller
  2. klasseprøver, jf. § 52, stk. 1,
  3. pkt., eller har dokumenteret et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve, skal deltage i en centralt stillet prøve

en samtale med skolen, jf. §§ 5 a – c, i lov om erhvervsuddannelser. Det samme gælder en ansøger, der helt eller delvist har været fritaget for prøver, som indgår i gennemsnitsberegninger, jf. 1. pkt. Stk. 2. En bestået prøve indgår i alle helhedsvurderinger af en ansøger, som søger optagelse flere gange. Regler

rammer for prøverne er fastsat i bilag

  1. Stk.
  2. Samtalen med skolen har til formål at afdække ansøgerens specifikke faglige potentiale. Stk.
  3. På baggrund af ansøgerens resultat ved prøven

samtalen træffer skolen en begrundet afgørelse af, om ansøgeren kan optages. Afgørelsen skal bero på en helhedsvurdering

kan kun i særlige tilfælde gå ud på, at ansøgeren kan optages uden at have bestået prøven. § 56. Samtalen efter § 55, stk. 3, bør som minimum afdække følgende forhold om ansøgeren: 1) Motivation for uddannelsen

lyst til læring. 2) Generel viden om forventninger

krav til at gennemføre erhvervsuddannelsen. 3) Selvstændighed

ansvarlighed, herunder om ansøgeren kan tage initiativ til opgaveløsninger. 4) Mødestabilitet, herunder rettidighed

lavt fravær. 5) Samarbejdsevner. 6) Respekt, herunder at udvise forståelse for andre mennesker. Kapitel 9 Elevens uddannelse Personlig uddannelsesplan m.v. § 57. Skolen udarbejder sammen med eleven

en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af grundforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen

praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen

herunder tage initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven. Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt. Stk.

  1. For elever, der ønsker mulighed for optagelse til skolepraktik, skal planen omfatte 3 uddannelsesønsker. Stk.
  2. Til brug for uddannelsesplanen for unge skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen. Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til den primært ønskede fagretning (
  3. del) henholdsvis uddannelse (
  4. del), herunder et eventuelt behov for særlig støtte, jf. §
  5. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en klar forståelse af egne forudsætninger

behov. Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau uden dobbeltuddannelse. Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til beslutninger om grundforløbets indhold

eventuel godskrivning af dele af grundforløbet. Stk. 4. Som grundlag for uddannelsesplanen for unge skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder

de krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse, niveauer

valg af undervisning. Skolen skal endvidere vejlede eleven om muligheden for at udskifte et fag eller et niveau i et fag efter regler fastsat i uddannelsesordningen, jf. § 4, stk. 4. Stk. 5. For elever i erhvervsuddannelse for voksne (euv) fastsætter skolen i samarbejde med eleven

en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan på grundlag af en kompetencevurdering, jf. § 66 v, stk. 2

3,

§ 66y i lov om erhvervsuddannelser.

Skolen vejleder i fornødent omfang eleven

dennes eventuelle arbejdsgiver om kompetencevurderingen. Kompetencevurderingen består af 1) en regelbundet vurdering af ansøgerens teoretiske

praktiske kompetencer ved anvendelse af regler for uddannelserne i almindelighed

regler for den enkelte uddannelse om fritagelse for skole-

praktikdele som følge af uddannelses-

erhvervserfaring

2) en skønsmæssig vurdering af ansøgerens eventuelle yderligere teoretiske kompetencer på uddannelsens område. Stk.

  1. Skolen træffer afgørelse om den samlede afkortning af elevens uddannelsesforløb på grundlag af vurderingen i stk. 4, nr. 1, herunder om valg af uddannelsesforløb, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Skolen træffer efter ansøgning fra eleven tillige afgørelse om eventuel yderligere godskrivning af skoleundervisning på grundlag af vurderingen i stk. 4, nr. 2, set i forhold til uddannelsesmålene på hovedforløbet, jf. dog § 60, stk.
  2. Det faglige udvalg træffer efter ansøgning fra eleven afgørelse om eventuel yderligere afkortning af praktikuddannelsen på baggrund af ansøgerens eventuelle erhvervserfaring ud over den i stk. 4, nr. 1, omtalte. Stk.
  3. Euv-elever modtager dokumentation for de kompetencer, skolen har anerkendt, jf. stk.
  4. Af dokumentationen skal det fremgå, hvilken uddannelse dokumentationen angår

grundlaget for vurderingen. Hvis skolen ikke fuldt ud kan imødekomme ønske om anerkendelse af kompetencer, skal skolen begrunde sin afgørelse herom. En hel eller delvis negativ afgørelse kan ikke træffes uden, at skolen forinden har givet ansøgeren lejlighed til at udtale sig om de faktiske forhold, som ligger til grund for afgørelsen. Stk.

  1. Når skolen modtager en uddannelsesaftale til registrering, tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan eller ajourført uddannelsesplan for parterne. Stk.
  2. Hvis eleven har en aktuel uddannelsesplan i henhold til lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v., tages der udgangspunkt heri. Stk. 10. Skoler skal anvende et relevant studieadministrativt system til at oprette

ajourføre elevens personlige uddannelsesplan. § 58. Uddannelsesplanen skal for unge indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at gennemføre, herunder: 1) elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet, 2) den undervisning eleven skal gennemføre, 3) den praktikuddannelse eleven skal gennemføre, jf. stk. 3

5, 4) valg af specialefag, jf. stk. 3, 5) oplysning om elevens valg af talentspor, jf. § 36, påbygning, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser,

valg af undervisning, der fører frem til erhvervsfaglig studentereksamen (eux), jf. § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, 6) oplysninger om eventuel individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Oplysningerne skal omfatte beskrivelse af mål

øvrige rammer for elevens skoleundervisning

praktikuddannelse

7) oplysning om eventuelt særligt forløb. Stk. 2. Uddannelsesplanen skal med hensyn til grundforløbet endvidere indeholde oplysninger om: 1) grundforløbets varighed, begyndelses-

afslutningstidspunkt, 2) elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker eller uddannelsesvalg, 3) den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder eventuelt projektarbejde, 4) de prøver eleven skal deltage i, 5) elevens planer vedrørende praktikpladssøgning, hvis eleven ikke har uddannelsesaftale

6) oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse. Stk. 3. For elever med uddannelsesaftale skal praktikvirksomheden: 1) sammen med eleven udarbejde en plan for praktikuddannelsen i virksomheden i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen

2) medvirke ved valg af specialefag i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen. Stk. 4. For elever i ny mesterlære, jf. § 13, stk. 3, skal skolen vejlede parterne om uddannelsesforløbet

medvirke ved udarbejdelse af uddannelsesplanen, så vidt muligt inden uddannelsesaftalen indgås. Skolen skal påse, at reglerne om uddannelsen ikke er til hinder for, at uddannelsen kan indledes med grundlæggende praktisk oplæring. Uddannelsesplanen skal indeholde følgende: 1) Begyndelses-

afslutningstidspunkt for den grundlæggende praktiske oplæring, jf. § 64, stk. 1

2. 2) Oplysning om hvilket hovedforløb

eventuelt speciale, den praktiske oplæring skal give adgang til, samt oplysning om hvilke erhvervsfaglige, almene

personlige kompetencer, eleven skal opnå inden påbegyndelse af undervisningen i hovedforløbet. 3) Oplysning om hvilken skoleundervisning, eleven eventuelt skal gennemføre som supplement til den praktiske oplæring, jf. § 64, stk. 3. 4) Plan for kontakt mellem skole

praktikvirksomhed

den løbende bedømmelse af eleven

skolens medvirken heri, jf. § 64, stk. 4. 5) Tidspunkt, lokalitet

fremgangsmåde for den afsluttende kompetencevurdering af eleven i forløbet, jf. § 64, stk.

  1. 6) Eventuel undervisning fra det tilsvarende grundforløb, der flyttes til hovedforløbet, jf. § 67, stk.
  2. Stk.
  3. For elever i skolepraktik skal uddannelsesplanen indeholde de i stk. 2, nr. 5, nævnte oplysninger

oplysninger i øvrigt af betydning for skolepraktikuddannelsen, herunder plan for praktikuddannelsen. Stk. 6. For euv-elever angiver skolen i den personlige uddannelsesplan, hvilke teoretiske

praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, de oplysninger der er nødvendige for uddannelsesforløbet, jf. stk. 1-5,

det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesplanen kan på grundlag af kompetencevurderingen af eleven gå ud på, at eleven indstilles direkte til svendeprøve eller anden afsluttende prøve i uddannelsen. Stk. 7. Skolen tager under uddannelsesforløbet stilling til eventuelt behov for supplerende undervisning, jf. § 51, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser

§ 65. § 59.

Skolen skal stille kontaktlærere

mentorer til rådighed for de elever, der har behov for støtte

vejledning fra sådanne kontaktpersoner for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb. Skolen fastsætter rammer for kontaktlærernes

mentorernes virksomhed. Stk.

  1. Skolen skal sikre, at de elever, der har behov herfor, tilbydes social, personlig eller psykologisk rådgivning. Skolen fastsætter rammerne for denne rådgivning. Stk.
  2. Til elever, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt uddannelsesforløb, skal skolen tilbyde støtte

vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter rammer for denne læsevejledning, herunder rammer for en koordinerende læsevejlederfunktion. Stk. 4. Skolen kan samarbejde med andre skoler

myndigheder om opgaverne efter stk. 1-3. Stk. 5. Uddannelses-

erhvervsvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, skal varetages af vejledere, der har gennemført de tre obligatoriske moduler samt et relevant valgmodul på diplomuddannelsen i uddannelses-

erhvervsvejledning, en professionsbacheloruddannelse i offentlig administration med studieretning i uddannelses-

erhvervsvejledning eller masteruddannelsen i vejledning, jf. dog stk. 6

  1. Stk.
  2. Vejledning kan endvidere varetages af følgende: 1) Personer, som har mindst 5 års erhvervserfaring som vejleder

har gennemført en af følgende tidligere vejlederuddannelser: a) Skole-

/eller ungdomsvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, m.fl.).

  1. b)Voksenvejlederuddannelsen (Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse m.fl.).
  2. c)Uddannelsen som uddannelses-

erhvervsvejleder ved erhvervsskolerne (tidligere benævnt studievejledning) (Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse). d) Studievejlederuddannelsen for studievejledere på gymnasier, hf-kurser

voksenuddannelsescentre (Undervisningsministeriet).

  1. e)Grunduddannelsen for uddannelsesvejledere inden for almen voksenuddannelse (Undervisningsministeriet).
  2. f)Studievejlederuddannelsen ved de videregående uddannelser - grundkursus

4 moduler (Undervisningsministeriet). 2) Personer, som har mindst 3 års erhvervserfaring som vejleder

før den 1. august 2008 har gennemført de tre basismoduler i diplomuddannelsen i uddannelses-

erhvervsvejledning. 3) Personer, som dokumenterer et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en realkompetencevurdering. Stk. 7. Skolen kan midlertidigt fravige uddannelseskravene i stk. 5

6 for allerede ansatte vejledere. Skolen kan tillige ved ansættelser fravige kravene, når det ikke er muligt at ansætte vejledere, der opfylder kravene. Skolen skal have en plan for, hvornår alle vejledere kan leve op til uddannelseskravene i stk. 5

  1. Godskrivning §
  2. Ved fastlæggelse af den undervisning eleven skal gennemføre, skal eleven have godskrevet, hvad eleven har eksamensbeviser eller anden dokumentation for

elevens reelle kompetencer i øvrigt. Skolen træffer afgørelse om fritagelse for dele af uddannelsen på grundlag af godskrivning efter stk. 2-5

i øvrigt efter reglerne om den enkelte uddannelse

andre regler om godskrivning, herunder § 57, stk. 6

7 om euv. Det faglige udvalg kan afkorte uddannelsestiden, jf. § 57 i lov om erhvervsuddannelser. Stk.

  1. En elev, der har gennemført en del af en uddannelse, eller som i øvrigt kan få godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på grundlag af elevens reelle eller formelle kompetencer, kan stige på en uddannelse eller et kompetencegivende trin på grundlag af en individuel vurdering af elevens kompetencer. Det faglige udvalg fastsætter varigheden af praktikuddannelsen. Stk.
  2. Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål. Stk.
  3. Skolen skal tilbyde eleven undervisning på højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet for den undervisning, eleven fritages for, jf. dog stk.
  4. Stk.
  5. Skolen kan gøre fritagelse betinget af, at eleven på anden måde erhverver sig kundskaber, som af skolen vurderes nødvendige for at nå de fastsatte mål for undervisningen. Stk.
  6. I tilfælde hvor skolen træffer bestemmelse om afkortning af skoleundervisningen med mere end 4 uger for elever med uddannelsesaftale, skal skolen, hvis ikke andet er fastsat i reglerne om uddannelsen, underrette vedkommende faglige udvalg herom. Stk.
  7. Det skal af grundforløbsbeviset, skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning,

på hvilket grundlag dette er sket. Uddannelsesbog § 61. Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen. Uddannelsesbogen skal indeholde følgende: 1) De udstedte skolevejledninger

andre beviser for undervisning, eleven har gennemført. 2) De praktikerklæringer, som praktikvirksomheden har udstedt. 3) Elevens uddannelsesplan. 4) Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse, jf. tillige stk. 2-

  1. Stk.
  2. Skolen skal sørge for, at uddannelsesbogen endvidere indeholder reglerne om uddannelsen, herunder reglerne om egnethedskrav vedrørende skolepraktik. Stk.
  3. Eleven indsætter kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale

eventuelle tillæg hertil i uddannelsesbogen. Endvidere indsætter eleven beviser

anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af grundforløbsbevis, skolevejledninger

praktikerklæringer. Eleven bestemmer, om beviser for undervisning, som ikke er obligatorisk i erhvervsuddannelsen, skal medtages i uddannelsesbogen. Disse dokumenter kan erstatte de pågældende dele af uddannelsesplanen, efterhånden som uddannelsesplanen realiseres. Stk. 4. Eleven indsætter eventuelle oplysninger om

dokumentation for praktik i udlandet, jf. § 5 c, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 5. Uddannelsesbogen er elevens egen,

eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen med udstedte beviser

eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at følge op herpå

eventuelt bistå eleven. Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold. Stk. 6. Uddannelsesbogen

de beviser

anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen, må ikke indeholde oplysninger om sociale forhold eller andre følsomme personlige oplysninger om eleven. Kapitel 10 Skoleundervisningen Generelt § 62. Undervisningen skal gennem undervisningsdifferentiering m.v. tage hensyn til den enkelte elevs faglige

personlige forudsætninger for at lære

skal være praksisrelateret for derved at styrke elevernes evne til at forbinde teori

praksis. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings-

arbejdsformer, herunder sådanne der sigter mod at fremme lysten

evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv. Stk. 2. Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning,

elevens arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet. Stk. 3. Skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen, herunder valg af konkret indhold i overensstemmelse med elevens personlige uddannelsesplan. Grundforløb

grundlæggende praktisk oplæring (ny mesterlære) §

  1. Skolen skal i den lokale undervisningsplan fastsætte, hvordan undervisningen i grundforløbene er organiseret, jf. §
  2. Stk.
  3. Undervisningen i grundforløbets
  4. del skal tilrettelægges så eleven introduceres til en eller flere ønskede uddannelser. Elever uden uddannelsesaftale udfordres gennem hele deres grundforløb i deres valg gennem praksisnær afprøvning

kompetenceopbygning

sådan, at eleven orienteres om

møder andre relevante uddannelsesområder. § 64. Den grundlæggende praktiske oplæring (ny mesterlære), jf. § 13, stk. 3, inklusive eventuel skoleundervisning, varer normalt 1 år, der regnes fra begyndelsestidspunktet i henhold til uddannelsesaftalen

frem til kompetencevurderingen, jf. stk.

  1. Stk.
  2. Den praktiske oplæring, jf. stk. 1, skal bidrage til, at eleven opnår de erhvervsfaglige, almene

personlige kompetencer, som efter reglerne om uddannelsen er nødvendige for at kunne begynde på undervisningen i hovedforløbet i den pågældende uddannelse. Til understøttelse af den praktiske oplæring kan der i forløbet indgå undervisning valgt fra det tilsvarende grundforløbs

  1. del. Endvidere indgår undervisning fra det tilsvarende grundforløbs
  2. del, der tjener til opfyldelse af myndighedskrav for, at eleven kan udføre bestemte arbejdsopgaver under praktikuddannelsen, hvis virksomheden ikke på anden måde sikrer eleven den tilsvarende undervisning, jf. tillige stk.
  3. Endelig kan undervisning fra det tilsvarende grundforløbs
  4. del flyttes til hovedforløbet. Stk.
  5. Skolen skal i ny mesterlære vejlede virksomheden

eleven efter behov samt medvirke ved den løbende bedømmelse af eleven. Såfremt denne bedømmelse giver anledning hertil, skal skolen medvirke til revision af uddannelsesplanen, jf. § 57, stk. 1,

tilbyde eventuel undervisning, som måtte være nødvendig, for at eleven kan nå målene for den grundlæggende praktiske oplæring i henhold til uddannelsesplanen. Stk.

  1. Skolen foretager i ny mesterlære sammen med praktikvirksomheden kompetencevurdering af eleven ved afslutningen af forløbet. Ved kompetencevurderingen afprøves, om eleven har opnået de nødvendige kompetencer, jf. stk.
  2. Ved bedømmelsen anvendes betegnelserne »godkendt« eller »ikke godkendt«. Stk.
  3. Som led i kompetencevurderingen, jf. stk. 4, løser eleven en praktisk opgave, udarbejdet af praktikvirksomheden

skolen i fællesskab. Den praktiske opgave tager udgangspunkt i den grundlæggende praktiske oplæring, jf. stk. 2. Opgaven løses så vidt muligt i virksomheden, men kan eventuelt løses på skolen efter aftale mellem elev, virksomhed

skole. Stk. 6. Den i stk. 5 nævnte opgave kan efter aftale mellem elev, virksomhed

skole afløses af den i § 22 omhandlede prøve. § 65. Som led i den undervisning, der sigter mod, at eleven opnår samtlige kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb, skal skolen tilbyde vejledning, jf. § 57, stk. 5, samt vejledning om praktikpladsmuligheder, relevante uddannelsesmuligheder

mobilitetsfremmende ydelser, samt orientere om retlige forhold mellem elever

praktikvirksomheder

om betingelserne for optagelse til skolepraktik. Stk.

  1. Ved vejledning om andre uddannelsesområder samarbejder skolen med andre myndigheder m.v., der administrerer relevante vejledningsordninger. §
  2. Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis herfor. Stk.
  3. Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om de kompetencemål, som eleven har opnået, med angivelse af standpunkts- eller prøvekarakterer. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilket eller hvilke hovedforløb, henholdsvis studiekompetencegivende forløb i merkantile eux-forløb, eleven vil kunne fortsætte i på tidspunktet for bevisets udstedelse. Stk.
  4. Hvis eleven ved afslutningen af grundforløbet ikke opfylder betingelserne for at kunne fortsætte i det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig mod, eller eleven afbryder grundforløbet, udsteder skolen en erklæring med oplysning om den gennemførte undervisning

eventuelle prøver, jf. stk.

  1. Eleven har ret til eventuelle beviser for enkeltfag, hvis der er grundlag for det. Stk.
  2. Når et grundforløbs
  3. del for elever med uddannelsesaftale er opdelt i flere skoleperioder, udsteder skolen en skolevejledning til eleven efter afslutningen af den enkelte skoleperiode. Stk.
  4. For elever, der har gennemført grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 13, stk. 3, udsteder skolen efter kompetencevurderingen, jf. § 64, stk. 4

5, et bevis for gennemførelsen af forløbet, hvis eleven har opnået betegnelsen »godkendt«. Beviset træder i stedet for grundforløbsbevis. Beviset skal indeholde oplysninger om uddannelsesforløbet, herunder oplysning om den praktiske opgave, jf. § 64, stk. 5, samt eventuel skoleundervisning

eventuelle prøveresultater. Beviset skal indeholde oplysninger om eventuel grundforløbsundervisning, der skal gennemføres i hovedforløbet, jf. § 58, stk. 4, nr. 6,

§ 67, stk.

5. Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke eller hvilket hovedforløb

specialer beviset giver adgang til. Stk. 6. Hvis bevis efter stk. 5 ikke kan udstedes, gælder de almindelige regler om udstedelse af skolevejledning, jf. § 80, idet det i forbindelse med revision af elevens personlige uddannelsesplan i samråd mellem skole, elev

virksomhed fastlægges, hvordan eleven kan nå målene inden

  1. skoleperiode i hovedforløbet. Undervisningen i hovedforløbet §
  2. Skolen gennemfører undervisningen i overensstemmelse med reglerne for den enkelte uddannelse, jf. dog stk.
  3. Skoleundervisningen skal i vekseluddannelser tilrettelægges med vægt på at styrke elevernes evne til at koble teori

praksis. Stk. 2. Et valgfrit specialefag vælges af eleven

praktikvirksomheden under uddannelsesforløbet inden for rammerne i reglerne om uddannelsen. Valget sker inden for en af skolen fastsat frist for valg eller eventuelt omvalg efter reglerne om uddannelsen. Valget eller omvalget skal finde sted inden for det første år af elevens uddannelsesforløb efter grundforløbet, hvis ikke andet er fastsat i uddannelsesordningen. Fristen kan fraviges for elever i skolepraktik. Elevens valg af specialefag

talentspor skal fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Stk. 3. Skolen tilbyder eventuelt i samarbejde med andre skoler

institutioner de specialefag, der er bundet til specialer i uddannelsen. Skolen udbyder endvidere valgfri specialefag, der er knyttet til uddannelsen, i et sådant omfang, at elev

virksomhed sikres et bredt valggrundlag. Stk. 4. Skolen skal give eleven

virksomheden mulighed for at vælge valgfri specialefag ved andre skoler eller institutioner. Stk.

  1. For elever, hvor grundforløbet helt eller delvis er erstattet af grundlæggende praktisk oplæring, (ny mesterlære), omfatter undervisningen i hovedforløbet tillige undervisning, der i henhold til beviset for gennemførelsen af ny mesterlære, jf. § 66, stk. 5, er flyttet fra det tilsvarende grundforløb til hovedforløbet. Denne undervisning skal så vidt muligt gennemføres som led i elevens ordinære skoleundervisning i hovedforløbet. Stk.
  2. For elever, der modtager skoleundervisning efter reglerne i § 66 e, i lov om erhvervsuddannelser, kan skolen fravige reglerne om den enkeltes uddannelse med hensyn til sammenhængen mellem skoleundervisning

praktikuddannelse. Kapitel 11 Elevens deltagelse i skoleundervisningen § 68. Eleverne skal deltage i den enkelte erhvervsuddannelses skoleundervisning i overensstemmelse med reglerne for uddannelsen

elevens personlige uddannelsesplan. Stk. 2. Eleverne skal følge skolens studie-

ordensregler, jf. §

  1. §
  2. Eleverne kan være fraværende fra undervisningen ved sygdom

af andre lovlige grunde, der er dokumenteret efter skolens nærmere retningslinjer herfor. Stk.

  1. Skolen kan i særlige tilfælde efter elevens anmodning bevilge en kortvarig undervisningsfrihed, hvis skolen skønner, at eleven kan nå uddannelsens mål. For elever med uddannelsesaftale træffes afgørelsen efter forhandling med praktikvirksomheden. §
  2. Skolen kan udelukke en elev fra fortsat undervisning, jf. § 50, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.
  3. En elev kan kun udelukkes fra fortsat undervisning, når mindre vidtgående foranstaltninger, jf. stk. 3,

§ 59, forgæves har været forsøgt.

For elever med uddannelsesaftale skal skolen endvidere følge fremgangsmåden efter § 75, stk. 2

  1. Stk.
  2. Skolen afgør ud fra karakteren

graden af forsømmelserne eller de disciplinære forseelser, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes for at undgå at udelukke eleven, herunder de foranstaltninger, der er nævnt i § 59, samtaler

sanktioner fastsat i skolens studie-

ordensregler, jf. stk. 4

  1. Stk.
  2. Skolen fastsætter i sine studie-

ordensregler, jf. § 47, hvilke sanktioner skolen kan træffe afgørelse om at iværksætte over for elever, som har overtrådt reglerne. Sanktionerne kan være advarsler, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold, overflytning til anden skole

kombinationer heraf. Stk. 5. Skolen kan ud over de sanktioner, der er nævnt i stk. 4, i sine regler om orden

samvær, jf. § 47, stk. 2, nr. 7, fastsætte regler om, at skolen kan tilbageholde elevens private genstande, herunder mobiltelefon

lignende kommunikationsmiddel,

at tilbageholdelsen kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører. Skolens iværksættelse af tilbageholdelse forudsætter, at tilbageholdelsen sker af praktiske

pædagogiske grunde

tilbageholdelsen må normalt vare højst et døgn. Skolens iværksættelse af en tilbageholdelse forudsætter, at eleven afleverer genstanden til skolen. Eleven er forpligtet til umiddelbart at aflevere den eller de genstande, som skolen har besluttet at tilbageholde, til skolen. Hvis eleven ikke opfylder denne forpligtelse, kan skolen træffe beslutning om at iværksætte en relevant sanktion herfor. Dette fritager dog ikke eleven fra pligten til at aflevere genstanden. Stk. 6. Skolen skal registrere de anvendte foranstaltninger, jf. stk. 4

5, for den enkelte elev. Stk. 7. Hvis en elev udelukkes af skoleundervisningen,

udelukkelsesgrunden kun angår valgfri supplerende undervisning, kan udelukkelsen kun omfatte denne. § 71. Findes en elev at have gjort sig skyldig i særlig grov forseelse,

må det påregnes, at der som følge heraf vil blive truffet afgørelse om udelukkelse fra fortsat undervisning, kan eleven hjemsendes uden forudgående varsel, indtil der er truffet endelig afgørelse af udelukkelsesspørgsmålet. § 72. Når en elev har forsømt al undervisning i længere tid,

skolen forgæves har udfoldet rimelige bestræbelser på at komme i kontakt med eleven, kan skolen betragte eleven som udmeldt. Skolen skal dog forinden kontakte elevens eventuelle praktikvirksomhed

inddrage denne i sine overvejelser. Skolen skal give praktikvirksomheden meddelelse

søge at give eleven meddelelse om udmeldelsen ved almindeligt

rekommanderet brev. §

  1. For elever, der er undergivet forældremyndighed, sendes eventuelle skriftlige meddelelser til forældremyndighedens indehaver med kopi til eleven. §
  2. Skolen kan indkalde elever til et fornyet skoleophold ved sygdom eller andet fravær. Stk.
  3. For elever, der har gennemført et fornyet skoleophold, kan uddannelsestiden forlænges, jf. §§ 58

59 i lov om erhvervsuddannelser. Stk. 3. Skolen kan hjemsende eleven

indkalde eleven til et fornyet skoleophold, hvis eleven har været fraværende fra undervisningen i et sådant omfang, at eleven ikke har fået et tilfredsstillende udbytte af undervisningen. § 75. Når skolen udelukker en elev fra fortsat undervisning, skal skolen over for eleven

den eventuelle indehaver af forældremyndigheden samt praktikvirksomheden skriftligt angive, på hvilke faktiske forhold afgørelsen er baseret,

give oplysning om klagereglerne. Med hensyn til disse afgørelser finder forvaltningslovens regler om begrundelse, partshøring

klagevejledning tilsvarende anvendelse. Stk.

  1. For elever med uddannelsesaftale kan afgørelser om udelukkelse fra fortsat undervisning, midlertidig hjemsendelse, indkaldelse til et fornyet skoleophold eller overflytning til anden skole kun træffes efter forhandling med praktikvirksomheden. Stk.
  2. Skolen underretter virksomheden om de afgørelser, der er omtalt i stk. 2, samt om skriftlige advarsler, for så vidt disse vedrører forhold, der har betydning for elevens muligheder for at gennemføre uddannelsesforløbet. §
  3. En elev er udelukket fra fortsat undervisning, når skolen har givet skriftlig meddelelse herom til eleven

til eventuel indehaver af forældremyndighed. §

  1. Ved udelukkelse fra fortsat undervisning bortfalder en eventuel uddannelsesaftale, jf. § 62 i lov om erhvervsuddannelser. Uddannelsesaftalen bortfalder ikke, når eleven er midlertidigt hjemsendt til virksomheden. Kapitel 12 Praktikuddannelsen §
  2. Praktikvirksomheden skal efter reglerne om den enkelte uddannelse

på grundlag af uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb gennemføre praktikuddannelsen således, at den sammen med skoleundervisningen fører til, at eleven kan nå uddannelsens mål. Virksomheden skal gennemføre praktikuddannelsen i et aktivt samspil med skolen. Virksomheden fastsætter en plan for praktikuddannelsen i virksomheden under hensyn til virksomhedens art

produktion. Virksomheden medvirker i samarbejde med skolen ved fastsættelsen af elevens personlige uddannelsesplan efter reglerne herom. Stk.

  1. I den første praktikperiode sætter virksomheden eleven ind i de arbejdsopgaver, som forekommer under uddannelsen. Eleven skal opnå sikkerhed i at arbejde med relevante arbejdsopgaver under instruktion. Stk.
  2. I de praktikperioder, der følger efter en skoleperiode, skal uddannelsen i virksomheden tilrettelægges, så skoleundervisning

praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde efter de bestemmelser, der er fastsat i uddannelsesordningen for det enkelte hovedforløb. Stk. 4. Virksomheden skal så vidt muligt tilrettelægge uddannelsen i virksomheden sådan, at der arbejdes efter stigende sværhedsgrad

kompleksitet, så eleven ved afslutningen af den sidste praktikperiode opnår et niveau, der svarer til de krav, som stilles til en færdiguddannet. Stk. 5. Virksomheden skal over for eleven indskærpe nødvendigheden

forståelsen af, at miljøkrav, hygiejnekrav

regler vedrørende personlig sikkerhed

sikkerhed i forhold til udstyr mv. overholdes,

at arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser efterleves. Stk.

  1. Reglerne om praktikvirksomhedens gennemførelse af praktikuddannelsen finder tilsvarende anvendelse for skolen, når praktikuddannelsen gennemføres som skolepraktik. Kapitel 13 Bedømmelse, beviser m.v. Bedømmelse §
  2. Skolen foretager løbende en bedømmelse af elevens præstationer under hele elevens uddannelse. Bedømmelsen foretages i henhold til skolens bedømmelsesplan, jf. § 46, stk. 1, nr.
  3. Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven

give grundlag for udstedelse af skolevejledning. Stk. 2. Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de fastsatte undervisningsdele er gennemført. Afsluttende bedømmelse foretages i forhold til de fastsatte mål for undervisningen i reglerne om uddannelsen. Ved den afsluttende bedømmelse fastsættes en afsluttende karakter, der kan være en standpunktskarakter eller en eksamens- eller prøvekarakter. Standpunktskarakteren udtrykker elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives. Ved eksamen finder bekendtgørelse om prøver

eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser anvendelse. Afsluttende prøver afholdes efter reglerne i §§ 41

42. Når prøve er aflagt, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende standpunktskarakter

indgår i eventuelle gennemsnitsberegninger.

  1. pkt. gælder ikke for grundforløbsprøven. Stk.
  2. Ved undervisningens afslutning meddeles standpunktskaraktererne til eleven, inden elevens deltagelse i prøver i faget. Såfremt et fag ikke er afsluttet, når skoleperioden afsluttes, gives en vurdering. Vurderingen kan have form af en delkarakter. Stk.
  3. Bekendtgørelse om karakterskala

anden bedømmelse finder anvendelse ved karaktergivningen. Stk. 5. For den erhvervsfaglige studentereksamen (eux), jf. § 1, stk. 6, gælder § 7, stk. 3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

regler fastsat i medfør af denne. Skolevejledning § 80. Skolen udsteder en vejledning til eleven

praktikvirksomheden (skolevejledning) efter afslutningen af det enkelte skoleophold, hvis bevis for adgangsgivende grundforløb eller skolebevis ikke kan udstedes, jf. dog stk.

  1. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens uddannelsesplan. Stk.
  2. Skolevejledningen udformes i samarbejde med eleven. I skolevejledningen udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved skoleopholdets afslutning i henhold til skolens undervisningsplan. For elever i en individuel uddannelse, jf. § 15, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser udtrykkes elevens standpunkt dog i forhold til de fastsatte mål i elevens personlige uddannelsesplan. Stk.
  3. I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning

for supplerende oplæring i praktikvirksomheden. Stk. 4. Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet mellem skolen, eleven

praktikvirksomheden, hvis dette er fastsat i den lokale undervisningsplan. Stk. 5. Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, skole, uddannelse, speciale

skoleperiode. Praktikerklæring § 81. Ved afslutningen af en praktikperiode forud for en skoleperiode, udsteder praktikvirksomheden en praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til eleven

til skolen. Stk. 2. Praktikerklæringen afgives af virksomheden i samarbejde med eleven

skal indeholde oplysning om, hvilke arbejdsområder

funktioner eleven har været beskæftiget med i virksomheden, om eleven har nået målene for praktikperioden

angivelse af virksomhedens vurdering af elevens eventuelle særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning

praktikuddannelse. Stk.

  1. Det faglige udvalg udfærdiger blanketter til brug for praktikerklæringerne. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden. Stk.
  2. Praktikerklæringen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, virksomhed, praktikperiode, uddannelse

speciale. Stk.

  1. Ved afslutning af en praktikperiode med skolepraktik udstedes praktikerklæringen af skolen. Skolebevis m.v. §
  2. Når eleven har gennemført den skolemæssige del af den obligatoriske uddannelse, herunder bestået den afsluttende prøve i skoleundervisningen, udsteder skolen et samlet bevis (skolebevis) for skoleundervisningen samt et talentsporsbevis, hvis eleven har fulgt uddannelsen på talentspor. Skolebevis

talentsporsbevis udstedes il eleven, jf. § 33, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Det faglige udvalg

praktikvirksomheden underrettes om beviserne. Stk.

  1. I henhold til reglerne om den enkelte uddannelse kan udstedelse af skolebevis være betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere angivne fag. Stk.
  2. Skolebeviset udstedes i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelsen om prøver

eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog. Stk.

  1. Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte del af skoleundervisningen. Stk.
  2. For elever, der ikke har afsluttet praktikuddannelsen, kan skolen i erklæring til eleven

praktikvirksomheden anføre skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende skoleundervisning

for supplerende oplæring i praktikvirksomheden, hvis skolen finder behov for det. §

  1. Bevis for gennemførelse af grundforløb udstedes efter §
  2. Stk.
  3. Ved afslutning af påbygning udsteder skolen bevis herfor til eleven

praktikvirksomheden. Afsluttende praktikerklæring §

  1. Når praktiktiden i virksomheden er afsluttet, udsteder praktikvirksomheden en erklæring herom (den afsluttende praktikerklæring). Hvis flere virksomheder har indgået uddannelsesaftale med eleven, udsteder hver af virksomhederne en afsluttende praktikerklæring. I disse tilfælde underretter praktikvirksomheden den eventuelt følgende virksomhed i uddannelsesforløbet om udstedelsen af praktikerklæringen. Stk.
  2. Erklæringen udstedes til eleven, skolen

det faglige udvalg. Stk. 3. Erklæringen skal indeholde følgende: 1) Betegnelse for uddannelsen herunder eventuelt speciale, profil eller lignende. 2) Angivelse af praktikvirksomhed

praktikperioder. Ved eventuel udstationering anføres, i hvilke virksomheder eleven har været udstationeret

i hvilke perioder. 3) Virksomhedens underskrift. Stk. 4. Det faglige udvalg udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer

forsyner skolerne hermed. Skolen udleverer blanketterne til virksomheden. Stk.

  1. Den afsluttende praktikerklæring skal efter det faglige udvalgs bestemmelse indeholde oplysninger til brug ved indstilling til svendeprøve. Stk.
  2. Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage praktikerklæring for den gennemførte del af praktikuddannelsen. Praktikerklæringen udformes i overensstemmelse med den formular, der er fastsat i bilag
  3. Stk.
  4. Hvis praktikuddannelsen afsluttes som skolepraktik, udstedes den afsluttende praktikerklæring af skolen. Uddannelsesbevis §
  5. Uddannelsesbevis udstedes til eleven, når skolebevis

afsluttende praktikerklæring er udstedt,

eventuel svendeprøve uden for skoleundervisningen er bestået, jf. § 33, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser. Stk.

  1. Det fastsættes i den enkelte uddannelsesbekendtgørelse, om uddannelsesbevis skal udstedes af skolen eller af det faglige udvalg. Den instans, der udsteder uddannelsesbeviset, skal underrette det faglige udvalg henholdsvis skolen om uddannelsesbeviset. Stk.
  2. For den erhvervsfaglige studentereksamen (eux), jf. § 1, stk. 6, gælder § 5, stk. 2-4,

§ 7, stk.

3, i lov om erhvervsfaglig studenter eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.

regler fastsat i medfør af lovens § 7, stk.

  1. §
  2. Uddannelsesbeviset udstedes efter bekendtgørelse om prøver

eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser, herunder reglerne om affattelse på fremmedsprog,

skal i øvrigt indeholde følgende: 1) Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale

eventuel profil. 2) Henvisning til skolebevis

afsluttende praktikerklæring. 3) Erklæring om at eventuel svendeprøve er bestået samt eventuel angivelse af svendeprøvekarakter. Stk. 2. De øvrige oplysninger, som efter bekendtgørelse om prøver

eksamen ved de erhvervsrettede uddannelser skal fremgå af beviserne, kan gives i form af supplerende bilag, hvortil beviset henviser. Stk. 3. Udstederen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter afslutningen af uddannelsen. Kapitel 14 Uddannelsesaftaler Indgåelse

registrering af uddannelsesaftaler m.v. § 87. Elev

praktikvirksomhed indgår aftale om gennemførelse af uddannelse (uddannelsesaftale) efter bestemmelserne i lov om erhvervsuddannelser. Aftalens indhold skal være i overensstemmelse med indholdet af den formular, der er fastsat i bilag 4. Blanketter, som opfylder kravene til formularen i bilag 4, til brug for indgåelse af uddannelsesaftaler, er tilgængelige på Undervisningsministeriets hjemmeside. Andre blanketter, som opfylder kravene, kan

så anvendes. Skolerne tilbyder bistand ved aftalens indgåelse. Stk.

  1. Eleven vælger speciale eller trin ved indgåelse af uddannelsesaftalen, med mindre andet er fastsat i bekendtgørelsen om uddannelsen. Stk.
  2. Uddannelsesaftale om erhvervsuddannelse for voksne (euv), jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, kan omfatte hele elevens uddannelsesforløb eller den indledende kompetencevurdering med tilhørende opstilling af en personlig uddannelsesplan for eleven. Stk.
  3. Uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne kan indgås uden praktikperioder, hvis elevens uddannelsesforløb efter dennes personlige uddannelsesplan ikke vil omfatte praktikuddannelse. Stk.
  4. Hvis samme elev

samme virksomhed to gange har indgået en kort uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser, kan det lokale uddannelsesudvalg undtagelsesvis godkende yderligere en kort uddannelsesaftale mellem samme elev

samme virksomhed, hvis elevens muligheder for at blive fastholdt i uddannelsen forbedres væsentligt. §

  1. Når uddannelsesaftalen er indgået, jf. § 87, sender virksomheden straks aftalen til den skole, eleven efter aftale med virksomheden ønsker at blive optaget på. Stk.
  2. Hvis den ønskede skole ikke kan optage eleven, sender skolen straks aftalen til en skole, hvor eleven kan optages. Elev

virksomhed underrettes samtidig herom. Skolen oplyser tillige, om uddannelsen udbydes ved andre skoler. § 89. Den skole, hvor eleven skal optages, undersøger ved modtagelsen af uddannelsesaftalen, om den er fuldstændigt udfyldt

underskrevet. Stk.

  1. Skolen registrerer uddannelsesaftalen, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Eleven kan optages, jf. §
  2. 2) Aftalen omfatter alle uddannelsens praktik-

skoleophold eller mindst en hel skoleperiode

mindst en del af en praktikperiode i hovedforløbet i overensstemmelse med reglerne om uddannelsen, jf. dog § 87

bilag 10 samt i overensstemmelse med § 48, stk. 1,

  1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser. 3) Aftalen er i overensstemmelse med §§ 97-101, hvis det er en kombinationsaftale. 4) Aftalen er i overensstemmelse med reglerne om godskrivning (fritagelse) for dele af uddannelsen. 5) Det faglige udvalg har godkendt eventuelle særbestemmelser i aftalen, jf. § 91, stk.
  2. 6) Den i aftalen fastsatte løn er i overensstemmelse med § 55 i lov om erhvervsuddannelser. 7) Eventuelt spørgsmål om godkendelse af virksomheden som praktiksted er afklaret, jf. §
  3. Stk.
  4. Uddannelsesaftaler indgået efter § 66 f i lov om erhvervsuddannelser registreres på tilsvarende måde. Skolen undersøger, om begrænsninger i aftaler om delvis praktikuddannelse efter § 66 f, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, er overholdt. §
  5. I forbindelse med registreringen undersøger skolen, om virksomheden er godkendt af det faglige udvalg som praktiksted. Hvis virksomheden ikke er godkendt, skal skolen straks rette henvendelse til det faglige udvalg herom eller eventuelt selv godkende virksomheden efter § 31, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser. Skolen skal orientere parterne om, hvad skolen har foretaget sig. §
  6. Opfylder uddannelsesaftalen ikke betingelserne for registrering, skal skolen snarest rette henvendelse til virksomheden

eleven med henblik på at få manglerne berigtiget, jf. tillige §

  1. Stk.
  2. Ønsker parterne, at der ved aftalen foretages ændringer i eller tilføjelser til formularens (blankettens) aftaleindhold, skal skolen forelægge de ønskede ændringer eller tilføjelser for det faglige udvalg, jf. § 52, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser,

underrette parterne om forelæggelsen. § 92. Skolen giver snarest muligt

normalt senest 4 uger efter modtagelsen af uddannelsesaftalen, der

så tjener som skoleindmeldelse, jf. dog § 58, stk. 4, meddelelse om tidspunktet for optagelse på skole på grundlag af uddannelsesaftalen

informerer eleven

virksomheden om det videre uddannelsesforløb. Skolen sørger for udarbejdelse eller ajourføring af elevens personlige uddannelsesplan. Stk. 2. Skolen orienterer samtidig parterne om valgmuligheder vedrørende valgfri specialefag, herunder hvilke valgfri specialefag skolen eventuelt tilbyder i samarbejde med andre skoler

institutioner. §

  1. Skolen registrerer ændringer i aftaleforholdet i følgende tilfælde: 1) Ved ændring af aftaleperioden. 2) Ved ændring af ejerforhold ved virksomhedsoverdragelse. 3) Ved ændring af uddannelse eller speciale i uddannelsesforholdet. 4) Ved ændring af praktikvirksomhed i henhold til reglerne om uddannelsen. 5) Ved andre væsentlige ændringer i aftaleforholdet. Stk.
  2. Tillæg til uddannelsesaftalen, der vedrører de i stk. 1, nr. 1-5 nævnte ændringer, skal være aftalt af eleven

virksomheden under anvendelse af den formular, der er fastsat i bilag 5. Bortset fra de i §§ 58

59 i lov om erhvervsuddannelser omhandlede situationer finder de begrænsninger vedrørende korte uddannelsesaftaler

aftaler om delvis praktikuddannelse (delaftaler under skolepraktik), der følger af § 48, stk. 1, 3.

  1. pkt., henholdsvis § 66 f, stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser, anvendelse for tillæg efter stk. 1, nr.
  2. Stk.
  3. Tillæg til uddannelsesaftalen vedrørende forlængelse eller afkortning af aftaleperioden skal indeholde oplysning om begrundelsen

være ledsaget af eventuel fornøden godkendelse af det faglige udvalg. Ved de ændringer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2-4, finder §§ 90

91 tilsvarende anvendelse. Stk. 4. Skolen registrerer ændringerne, når betingelserne i stk. 2

3 er opfyldt. §

  1. Når en uddannelsesaftale eller ændring i aftaleforholdet er registreret, giver skolen parterne meddelelse om den skete registrering med kopi af den registrerede aftale med oplysning om de afgørelser, skolen har truffet i forbindelse med registreringen. §
  2. Den skole, hvor uddannelsesaftalen er registreret, skal have meddelelse herom, hvis uddannelsesaftalen er: 1) ophævet i prøvetiden, 2) ophævet efter aftale mellem parterne, 3) ophævet af en af parterne efter prøvetidens ophør, 4) ophævet ved Tvistighedsnævnets afgørelse, 5) bortfaldet som følge af elevens udelukkelse fra fortsat undervisning, hvis afgørelse herom er truffet af en anden skole end den, som har registreret aftalen, eller 6) ophørt af andre grunde inden udløbet af aftaleperioden. Stk.
  3. Meddelelse til skolen efter stk. 1, nr. 1-4

6, skal gives af virksomheden. Stk.

  1. Meddelelse om ophævelse af en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, foretages under anvendelse af den formular, der er fastsat i bilag
  2. Stk.
  3. Når uddannelsen i henhold til reglerne om uddannelsen er afsluttet, skal den skole, hvor uddannelsesaftalen er registreret, have meddelelse herom af den skole eller det faglige udvalg, som har udstedt uddannelsesbevis. Hvis skolen har udstedt uddannelsesbevis, skal det faglige udvalg have meddelelse herom. Stk.
  4. Når uddannelsesforholdet er ophørt, skal uddannelsesaftalen med eventuelle tilhørende sagsakter opbevares af skolen med henblik på, at overførsel til offentlige arkiver sker efter reglerne herom. Oplysningerne opbevares endvidere i et register. §
  5. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg om registrerede uddannelsesaftaler eller ændringer heri samt om aftaler, der er ophørt af en af de grunde, som er nævnt i § 95, stk.
  6. Kombinationsaftaler §
  7. En uddannelsesaftale kan omfatte flere virksomheder. Endvidere kan en virksomhed ved aftalen forpligte sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed. Stk.
  8. En skole kan give supplerende skolepraktik til elever, der har indgået uddannelsesaftale, hvis betingelserne i § 66 d, stk. 3 eller 4, i lov om erhvervsuddannelser er opfyldt. §
  9. En uddannelsesaftale indgået med to eller flere virksomheder skal tilsammen omfatte hele uddannelsesforløbet,

det skal af uddannelsesaftalen fremgå, hvilke skole-

praktikophold den enkelte virksomhed er part i. Stk. 2. I den enkelte delaftale skal samtlige de deltagende virksomheders navne, delaftalernes varighed

deres kalendermæssige placering angives. Stk.

  1. Aftalen skal være indgået på den blanket, der er nævnt i §
  2. Der skal anvendes en blanket for hver delaftale. §
  3. Virksomhederne indsender straks efter aftalens indgåelse delaftalerne til den skole, hvor skoleundervisningen skal påbegyndes, jf. §
  4. §
  5. Prøvetiden regnes fra begyndelsen af første praktikperiode, jf. § 60, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser. Den første praktikvirksomhed skal senest tre uger inden udløbet af prøvetiden konsultere de efterfølgende virksomheder om forløbet af prøvetiden. §
  6. Afkortes eller forlænges aftaleperioden efter det faglige udvalgs afgørelse, bestemmer det faglige udvalg, inden for hvilke delaftaleperioder afkortningen eller forlængelsen skal ske. Stk.
  7. Aftale om forlængelse af aftaleperioden, truffet af parterne, jf. § 58, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, skal af eleven indgås med den aktuelle

de efterfølgende virksomheder i uddannelsesforløbet,

aftalen skal angive, inden for hvilke delaftaleperioder forlængelsen skal ske. Stk.

  1. §§ 93-96 finder tilsvarende anvendelse. Gennemførelse af en del af uddannelsen i anden virksomhed eller i supplerende skolepraktik §
  2. En virksomhed, der har forpligtet sig til at lade en del af elevens uddannelse gennemføre i en anden virksomhed, er over for eleven ansvarlig for den samlede praktikuddannelse. Herunder er virksomheden ansvarlig for, at udstationeringen sker i den aftalte eller forudsatte periode inden for den aftalte uddannelsestid,

at den virksomhed, hvortil udstationeringen sker, er godkendt til at gennemføre den pågældende del af praktikuddannelsen. Stk.

  1. Virksomheder, der i henhold til § 66 d, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser, lader eleven modtage supplerende skolepraktik, er over for eleven ansvarlig for den samlede praktikuddannelse. Kapitel 15 Praktikpladssøgning Vejledning af praktikpladssøgende §
  2. For elever, der registreres som praktikpladssøgende efter at have begyndt skoleundervisningen, skal elevens plan for praktikpladssøgning være omfattet af elevens personlige uddannelsesplan. Stk.
  3. Elever i grundforløbets
  4. del, som ikke har en uddannelsesaftale, skal være aktivt praktikpladssøgende, jf. § 107, stk. 2, nr. 3-6,

registrere sig senest otte uger før grundforløbets afslutning, jf. § 108, samt dokumentere sin praktikpladssøgning i den personlige uddannelsesplan, jf. § 114, stk. 1, nr.

  1. Elever, der fortsætter i det studiekompetencegivende år (eux) efter grundforløbets
  2. del, skal ikke lade sig registrere som praktikpladssøgende før 8 uger før afslutningen af det studiekompetencegivende forløb. Elever, der afslutter grundforløbet på uddannelser uden praktik i hovedforløbet (skolebaserede uddannelser), skal dog ikke lade sig registrere som praktikpladssøgende. Stk.
  3. Skolen informerer eleven om kravene efter stk. 2 inden 8 uger før, at eleven afslutter grundforløbets
  4. del henholdsvis det studiekompetencegivende forløb (eux)

vurderer løbende, om eleven opfylder kravene, så længe eleven er registreret som praktikpladssøgende. §

  1. Skolerne tilbyder vejledning til praktikpladssøgende. Stk.
  2. Vejledningens formål er at sætte de praktikpladssøgende i stand til at vurdere deres muligheder for at opnå en praktikplads, så de kan træffe et kvalificeret valg på et realistisk grundlag. Stk.
  3. Vejledningen skal omfatte fyldestgørende oplysninger om den aktuelle uddannelses-

arbejdsmarkedssituation både lokalt

på landsplan, herunder oplysninger om alternative uddannelsesmuligheder både i de uddannelser, der kræver praktikplads efter lov om erhvervsuddannelser,

i de uddannelser, der ikke kræver det. Stk. 4. Formålet med vejledningen er at styrke de praktikpladssøgendes forudsætninger for selv at søge praktikpladser

andre uddannelsesmuligheder. Vejledningen omfatter bl.a. udarbejdelse af ansøgninger

CV, deltagelse i ansættelsessamtaler, samt brug af praktikpladsen.dk, jf. § 108, stk.

  1. Stk.
  2. Skolen samarbejder med Ungdommens Uddannelsesvejledning

andre myndigheder

institutioner, der administrerer vejledningsordninger, der har betydning for elevernes mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. §

  1. Ved formidling af praktikpladser skal skolen forsøge at opfylde de praktikpladssøgendes uddannelsesønsker, herunder informere eleverne om alle relevante praktikpladser på www.praktikpladsen.dk. Ved formidling af praktikpladser til elever, der ønsker eller er i skolepraktik, finder § 114 anvendelse. Stk.
  2. Ved formidling af praktikpladssøgende til en virksomhed skal skolen samtidig underrette virksomheden om den konkrete henvisning. Skolen skal anmode virksomheden om at underrette skolen om resultatet af henvisningen, herunder om henvisningen har resulteret i, at den pågældende har opnået en praktikplads. Registrering af praktikpladssøgende §
  3. Registreringen af praktikpladssøgende skal sikre, at de registrerede praktikpladssøgende modtager tilbud om eller henvisning til praktikpladser eller får tilbud om vejledning. Registreringen skal endvidere indgå i grundlaget for tilvejebringelse af statistisk opgørelse af praktikpladssituationen. Stk.
  4. Skolen skal regelmæssigt

systematisk mindst hver

  1. måned skriftligt kontakte de registrerede praktikpladssøgende (kontaktbrev) med henblik på konstatering af, om de fortsat er praktikpladssøgende, normalt med tilbud om vejledning. Stk.
  2. Registreringen skal omfatte de oplysninger om de praktikpladssøgendes uddannelse

deres uddannelsesønsker, som er nødvendige for en effektiv praktikpladsformidling. Stk. 4. Enhver praktikpladssøgende har pligt til aktivt at søge de konkrete praktikpladser, som skolen eller praktikcentret anviser den søgende. Pligten indtræder otte uger før grundforløbets afslutning, jf. § 103, stk. 2,

gælder så længe den pågældende er registreret som praktikpladssøgende. §

  1. En registreret praktikpladssøgende skal efter skolens bestemmelse underrette skolen, hvis 1) den praktikpladssøgende skifter bopæl, 2) den praktikpladssøgende ændrer uddannelsesønske, 3) den praktikpladssøgende ikke længere er praktikpladssøgende eller 4) den praktikpladssøgendes forhold af betydning for praktikpladsformidling i øvrigt ændres. Stk.
  2. Skolen skal oplyse de praktikpladssøgende om, at en praktikpladssøgende vil udgå af registreringen som søgende, hvis vedkommende 1) har opnået en uddannelsesplads, 2) har tilkendegivet, at de ikke længere er praktikpladssøgende, 3) ikke reagerer på kontaktbrev fra skolen, jf. § 106, stk. 2, inden for en frist, som skolen fastsætter, på mindst 5 dage, 4) ikke reagerer positivt på et rimeligt praktikpladstilbud, 5) ikke reagerer positivt på henvendelse fra skolen om praktikpladsmuligheder, herunder undlader at kontakte de virksomheder, skolen henviser til eller 6) ikke opfylder kravene til at være aktiv praktikpladssøgende, jf. § 114, stk.
  3. Stk.
  4. Ved overtrædelse af stk. 2, nr. 3-6, før eleven påbegynder sit skolepraktikforløb, skal skolen iagttage reglerne om udelukkelse fra skoleundervisning i kapitel
  5. For elever i skolepraktik iagttages reglerne i §§ 119-
  6. Stk.
  7. Når skolen træffer beslutning om, at en praktikpladssøgende skal udgå af registeret af en af de grunde, som er nævnt i stk. 2, skal skolen straks give den pågældende meddelelse herom med oplysning om, at optagelse i registeret vil ske på ny efter anmodning, hvis den pågældende igen bliver aktivt praktikpladssøgende, jf. dog stk.
  8. §
  9. Til brug for elever

virksomheder driver Undervisningsministeriet det elektroniske mødested praktikpladsen.dk. På praktikpladsen.dk skal oplysninger om praktikpladssøgende elever være offentligt tilgængelige. Stk. 2. Skolen overfører oplysninger om eleverne fra de administrative systemer. Der overføres oplysninger om elevens navn

uddannelsesønsker. Eleven kan kræve, at navnet ikke oplyses. Stk.

  1. Praktikpladsen.dk indrettes sådan, at den enkelte elev kan oprette yderligere oplysninger om sig selv. Stk.
  2. Det er en betingelse for fortsat registrering i praktikpladsen.dk, at eleven senest 8 uger inden afslutningen af grundforløbets
  3. del indlægger oplysninger, der er egnet til at give virksomheder, der ønsker at ansætte elever, en mulighed for at træffe beslutning, om en given ansøger er en mulig kommende elev i virksomheden (elevprofil). Kapitel 16 Skolepraktik m.v. Praktikcentre §
  4. Et praktikcenter er en del af en godkendt institution for erhvervsrettede uddannelser, der er godkendt til at udbyde skolepraktik. Stk.
  5. Et praktikcenter er organiseret med en leder, som refererer til institutionens leder. Stk.
  6. De lokale uddannelsesudvalg, for de hovedforløb som praktikcenteret udbyder med skolepraktik, danner et paritetisk sammensat praktikcenterudvalg, jf. dog stk.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.