Kirkeministeriet Erhvervsstyrelsen Bekendtgørelse af lov om planlægning 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr
planter (EF-habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368,
dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2009/147/EF af
7, i lov nr. 1631 af 26. december 2013, § 1, nr. 2
8, i lov nr. 179 af
653 af
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
søer
forskellige andre love (Konsekvensændringer som følge af lov om vandplanlægning), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 4 i lov nr. 179 af 24. februar 2015 om ændring af lov om planlægning
lov om naturbeskyttelse (Opfølgning på dele af Naturplan Danmark om etablering af et Grønt Danmarkskort, forbud mod gødskning
sprøjtning på § 3-beskyttede arealer
indførelse af et vejledende bødeniveau for overtrædelse af naturbeskyttelsesloven m.v.). De ændringer, der følger af § 4, nr. 11-15, i lov nr. 427 af 18. maj 2016 om ændring af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om planlægning, lov om anvendelse af Danmarks undergrund, lov om fremme af vedvarende energi
forskellige andre love (Konsekvensændringer m.v. som følge af lov om miljøvurdering af planer
programmer
af konkrete projekter (VVM)), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 40 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø-
Fødevareklagenævnet. De ændringer, der følger af § 48 i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø-
Fødevareklagenævnet, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 24, stk. 2, i lov nr. 1715 af 27. december 2016 om Miljø-
Fødevareklagenævnet. Kapitel 1 Formål § 1. Loven skal sikre en sammenhængende planlægning, der forener de samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen, medvirker til at værne om landets natur
miljø
skaber gode rammer for vækst
udvikling i hele landet, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag med respekt for menneskets livsvilkår, bevarelse af dyre-
planteliv
øget økonomisk velstand. Stk. 2. Loven tilsigter særlig, 1) at der ud fra en planmæssig
samfundsøkonomisk helhedsvurdering sker en hensigtsmæssig udvikling i hele landet
i de enkelte kommuner
lokalsamfund, 2) at der skabes
bevares værdifulde bebyggelser, bymiljøer
landskaber, 3) at skabe gode rammer for erhvervsudvikling
vækst, 4) at de åbne kyster fortsat skal udgøre en væsentlig naturværdi
landskabelig værdi, 5) at biodiversiteten understøttes,
at forurening af luft, vand
jord samt støjulemper forebygges, 6) at offentligheden i videst muligt omfang inddrages i planlægningsarbejdet,
7) at alsidighed i boligsammensætningen fremmes gennem mulighed for planlægning for almene boliger i byerne. Kapitel 2 Landsplanlægning § 2. Erhvervsministeren er ansvarlig for den sammenfattende fysiske landsplanlægning
for, at der foretages de undersøgelser, som er nødvendige herfor. Stk.
lovgivningen i øvrigt. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. § 3. Erhvervsministeren kan til varetagelse af landsplanmæssige interesser, herunder sikring af kvalitet i planlægningen, fastsætte regler for anvendelsen af lovens beføjelser
for indholdet af planlægningen efter loven. Stk. 2. Erhvervsministeren kan tillægge regler efter stk. 1 retsvirkning som kommuneplaner. Ministeren kan endvidere i særlige tilfælde bestemme, at bygge-
anlægsarbejder, der er forudsat i en regel efter stk. 1, kan iværksættes uden kommune-
lokalplan
uden tilladelse efter § 35, stk.
beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde
på hvilke vilkår tilladelser efter §§ 5 u
35
dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan, jf. §§ 5 u
19, kan meddeles, samt regler om indholdet af planlægning efter loven. Stk.
fritage kommunalbestyrelser for at overholde lovens regler. Stk. 2. Når et forsøg, der indebærer en fravigelse fra lovens regler, er godkendt, bekendtgøres der i Lovtidende en meddelelse herom. I meddelelsen gives der oplysning om, hvor borgerne kan gøre sig bekendt med forsøgstilladelsen. § 4 a. Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser meddele mellem 0
15 tilladelser, jf. dog stk. 7, 3. pkt., til planlægning
meddelelse af landzonetilladelser til innovative
miljømæssigt bæredygtige turismeprojekter uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1, 3
4,
3, hvis 1) projekterne har et væsentligt potentiale til at skabe vækst
udvikling i kyst-
naturturismen
øget tiltrækning af turister samt via nyskabende elementer er særegne, så de kan bidrage til udviklingen af turisme i Danmark, 2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter
er i overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunalbestyrelsens planlægning for turisme samt kommunalbestyrelsens planstrategi, 3) projekterne indpasses arkitektonisk
opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur
landskabet
4) projekterne indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur
så gerne til gode naturoplevelser. Stk. 2. Erhvervsministeren kan meddele tilladelse efter stk. 1 til projekter indeholdende nye sommerhusområder, når det nye sommerhusområde er en fysisk integreret del af et nyt feriecenter med fælles faciliteter af en væsentlig størrelse. Der kan ikke meddeles tilladelse efter stk. 1 til etablering af sommerhuse beliggende på arealer omfattet af klitfredning eller strandbeskyttelse, jf. naturbeskyttelseslovens §§ 8
naturturismen. Stk.
at dette fremgår af kommunalbestyrelsens ansøgning. Stk.
meddelt landzonetilladelse på baggrund af erhvervsministerens tilladelse efter stk. 1 bortfalder, 5 år efter at erhvervsministerens tilladelse er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt. Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om ansøgning, offentliggørelse af kommunalbestyrelsens ansøgning, evaluering
indberetning af projekter omfattet af stk.
til meddelelse af landzonetilladelser til konkrete fysiske projekter uanset § 5 b, stk. 1, nr. 1
4,
3, hvis 1) projekterne har et potentiale for udvikling af kyst-
naturturismen
for øget tiltrækning af udenlandske turister, 2) etableringen af de konkrete projekter sker i tilknytning til øvrige turismemæssige aktiviteter for at sikre overensstemmelse med de sammenhængende turistpolitiske overvejelser i kommunens planlægning for turisme for at understøtte en samlet udvikling i området
3) projekterne indpasses arkitektonisk
opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur
landskabet. Stk. 2. Erhvervsministeren kan ved meddelelse af tilladelse efter stk. 1 til projekter i landzone lægge særlig vægt på hensynet til udvikling af kyst-
naturturismen. Kommunalbestyrelsen kan ved efterfølgende meddelelse af tilladelse efter § 35, stk. 1, til projekter tilladt efter stk. 1 lægge særlig vægt på hensynet til udvikling af kyst-
naturturismen. Stk. 3. Meddelte tilladelser, jf. stk. 1, vedtagne lokalplaner
meddelte landzonetilladelser på baggrund af erhvervsministerens tilladelse efter stk. 1 bortfalder 5 år efter, at erhvervsministerens tilladelse er meddelt, hvis projektet ikke er påbegyndt på dette tidspunkt. Stk.
indberetning af projekter, der gennemføres efter stk. 1. Kapitel 2 a Planlægning i kystområderne § 5 a. Kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf. § 5 b, stk. 2, skal søges friholdt for bebyggelse
anlæg, som ikke er afhængige af kystnærhed. Stk. 2. Erhvervsministeren skal følge udviklingen
anvende beføjelserne i §§ 3, 29
59 til at sikre, at nationale planlægningsinteresser i kystområderne varetages efter denne lov. Stk. 3. Kystnærhedszonen, der omfatter landzonerne
sommerhusområderne i kystområderne, fremgår af kortbilaget til loven. I kystnærhedszonen gælder bestemmelserne i § 5 b, § 11 a, stk. 1, nr. 20, § 11 e, stk. 1, nr. 11,
stk. 2, § 11 f, § 16, stk. 3, § 29
4,
16, stk. 4. § 5 b. For planlægningen i kystnærhedszonen gælder, 1) at der kun må inddrages nye arealer i byzone
planlægges for anlæg i landzone, såfremt der er en særlig planlægningsmæssig eller funktionel begrundelse for kystnær lokalisering, 2) at der bortset fra trafikhavneanlæg
andre overordnede infrastrukturanlæg kun i ganske særlige tilfælde kan planlægges for bebyggelse
anlæg på land, som forudsætter inddragelse af arealer på søterritoriet eller særlig kystbeskyttelse, 3) at nye sommerhusområder ikke må udlægges,
at eksisterende sommerhusområder skal fastholdes til ferieformål, jf. dog stk. 4, 4) at ferie-
fritidsanlæg skal lokaliseres efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser
kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie-
fritidsbebyggelser,
5) at offentlighedens adgang til kysten skal sikres
udbygges. Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter ansøgning fra kommunalbestyrelser fastsætte regler efter § 3, stk. 1
stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 1,
således udpege udviklingsområder i kystnærhedszonen, hvis udviklingsområderne ikke omfatter arealer med særlige natur-, miljø-
landskabsinteresser. Stk.
stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3, således at kommunalbestyrelserne får mulighed for ved lokalplan at udlægge nye sommerhusområder i kystnærhedszonen inden for en ramme på højst 6.000 nye sommerhusgrunde
tilbageføre eksisterende ubebyggede sommerhusområder udlagt efter § 11 b, stk. 1, nr. 12, eller § 34, stk. 3
5, i kystnærhedszonen til landzone med hensyntagen til følgende: 1) Sommerhusgrundene skal være beliggende i sammenhængende områder,
sommerhusområderne skal placeres i tilknytning til eksisterende eller planlagte bysamfund, feriecentre eller sommerhusområder, hvor der er et turistmæssigt potentiale. 2) Den enkelte kommunalbestyrelse skal anvise, hvilke ubebyggede sommerhusgrunde i kystnærhedszonen der kan tilbageføres, så der byttes eksisterende ubebyggede sommerhusområder med nye i forholdet 1:1 i de kommuner, hvor det er muligt. 3) Offentlighedens adgang til kysten skal sikres
udbygges, således at både borgere
turister
så fremadrettet kan have glæde af de åbne kyster. 4) Der kan ikke udlægges nye sommerhusgrunde inden for naturområder beskyttet af naturbeskyttelsesloven eller strandbeskyttelseslinjen eller i klitfredede områder. 5) Nye sommerhusområder skal placeres uden for områder med særlige landskabsinteresser
naturbeskyttelsesinteresser
må ikke være i strid med væsentlige nationale interesser. 6) Kommunalbestyrelserne skal i kommuneplanstrategien beskrive, hvordan de nye sommerhusgrunde kan understøtte vækst
udvikling lokalt. Som led i strategien skal kommunalbestyrelserne
så gennemgå eksisterende ubebyggede sommerhusområder
vurdere, om de kan tilbageføres. Stk.
stk. 2, 1. pkt., der fraviger stk. 1, nr. 3,
som giver kommunalbestyrelserne mulighed for ved lokalplan at overføre eksisterende sommerhusområder inden for kystnærhedszonen til byzone, hvis lovens generelle kriterier for udlæg af arealer til byzone er opfyldt, jf. § 11 a. Stk.
om, at planlægningsmuligheden for uudnyttede områder, som er udlagt til sommerhusområde i landsplandirektiv efter stk. 4, bortfalder 8 år efter udstedelsen. Stk. 9. Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde meddele kommunalbestyrelsen tilladelse til planlægning
meddelelse af landzonetilladelser til konkrete projekter til nyopførelse af turismefaciliteter, der er ødelagt på grund af brand, oversvømmelse, storm el.lign., uanset stk. 1, nr. 1
4,
3, hvis 1) projektet har betydning for turisme
for tiltrækning af turister i området, 2) projektet indpasses arkitektonisk
opføres under særlig hensyntagen til den omkringliggende natur
landskabet
3) projektet indeholder tiltag, som bidrager positivt til den omkringliggende natur
så gerne til gode naturoplevelser. Kapitel 2 b (Ophævet) Kapitel 2 c Planlægning i hovedstadsområdet § 5 h. Hovedstadsområdet omfatter i denne lov kommunerne i Region Hovedstaden, bortset fra Bornholms Regionskommune, samt Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød
Stevns kommuner. § 5 i. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal udføres på grundlag af en vurdering af udviklingen i området som helhed
sikre, at hovedprincipperne i den overordnede fingerbystruktur videreføres. Byudvikling af regional betydning skal koordineres med udbygning af hovedstadsområdets overordnede infrastruktur med særlig hensyntagen til den kollektive trafikbetjening. Stk. 2. Erhvervsministeren stiller oplysninger om udviklingen i hovedstadsområdet til rådighed for den kommunale planlægning i hovedstadsområdet. § 5 j. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre, at 1) byudvikling
byomdannelse i det indre storbyområde sker inden for eksisterende byzone
med hensyntagen til mulighederne for at styrke den kollektive trafikbetjening, 2) byudvikling
nye byfunktioner i det ydre storbyområde (fingerbyen) placeres under hensyntagen til den eksisterende
besluttede infrastruktur
til mulighederne for at styrke den kollektive trafik, 3) de grønne kiler ikke inddrages til byzone eller anvendes til bymæssige fritidsanlæg
4) byudvikling i det øvrige hovedstadsområde er af lokal karakter
sker i tilknytning til kommunecentre eller som afrunding af andre bysamfund. Stk. 2. Erhvervsministeren fastlægger i regler efter § 3, stk. 1, en opdeling af hovedstadsområdet i 1) det indre storbyområde, 2) det ydre storbyområde (fingerbyen), 3) de grønne kiler
4) det øvrige hovedstadsområde. Stk. 3. Kommuneplanlægningen i hovedstadsområdet skal sikre overordnede arealreservationer til fremtidig trafikal infrastruktur, tekniske anlæg, støjkonsekvensområder
lign. af betydning for udviklingen i området som helhed. Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter regler efter § 3, stk. 1, der konkretiserer de i § 5 i
i stk. 1
3 nævnte overordnede principper for planlægningen i hovedstadsområdet. Erhvervsministeren kan herunder foretage mindre betydende fravigelser fra stk. 1. § 5 k. (Ophævet) Kapitel 2 d Planlægning til butiksformål § 5 l. Planlægningen skal 1) fremme et varieret butiksudbud i mindre
mellemstore byer samt i de enkelte bydele i de større byer, 2) sikre, at arealer til butiksformål udlægges, hvor der er god tilgængelighed for alle trafikarter,
så transportafstandene i forbindelse med indkøb er begrænsede,
3) skabe gode rammer for velfungerende markeder med en effektiv butiksstruktur. § 5 m. Arealer til butiksformål skal udlægges i den centrale del af en by (bymidten). I byer med 20.000 indbyggere
derover kan der udlægges arealer til butiksformål i den centrale del af en bydel (bydelscenter). Stk. 2. Beliggenheden
afgrænsningen af bymidter
bydelscentre skal tage udgangspunkt i tilstedeværelsen
koncentrationen af en række funktioner, herunder butikker, kulturtilbud, privat
offentlig service. Hver by kan kun have én bymidte, jf. dog stk.
bydelscentre i kommuneplanerne kan opretholdes uanset stk.
aflastningsområder. I det indre storbyområde i hovedstadsområdet, jf. § 5 j, stk. 2, kan der udlægges mere end én bymidte. § 5 n. Ud over bymidter
bydelscentre kan der 1) udlægges arealer til aflastningsområder i byer, hvor der er et tilstrækkeligt kundegrundlag, bl.a. for at give plads til butikker, som ikke uden videre kan placeres i bymidten, 2) udlægges arealer til butiksformål i et lokalcenter eller placeres enkeltstående butikker, som alene tjener til lokalområdets daglige forsyning, 3) udlægges arealer til butikker, der alene forhandler særlig pladskrævende varer eller varer, som frembyder særlige sikkerhedsmæssige forhold, f.eks. motorkøretøjer, lystbåde, campingvogne, trailere, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten-
betonvarer
møbler samt ammunition
eksplosiver,
4) udlægges arealer til mindre butikker til salg af egne produkter i tilknytning til en virksomheds produktionslokaler. Stk.
der er behov for at give plads til butikker, der ikke uden videre kan etableres i bymidten. Eksisterende aflastningsområder kan ikke udvides for at skabe plads til en dagligvarebutik eller udelukkende dagligvarebutikker. § 5 o. I tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne, stadioner, fritliggende turistattraktioner
lign., der ligger uden for områder omfattet af § 5 m
n, kan der udlægges arealer til butikker til brug for de kunder, der i øvrigt benytter anlægget på grund af dets primære funktion. § 5 p. I byer med mere end 20.000 indbyggere fastsætter kommunalbestyrelsen det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte bydelscenter. Stk. 2. I et lokalcenter må bruttoetagearealet til butiksformål ikke overstige 3.000 m 2 . § 5 q. For dagligvarebutikker i bymidter
bydelscentre må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 5.000 m 2 bruttoetageareal. Der kan dog tillægges op til 200 m 2 til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter
personalepauserum. Stk. 2. For dagligvarebutikker i lokalcentre
for enkeltstående dagligvarebutikker til lokalområdets forsyning må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 1.200 m 2 bruttoetageareal. Stk. 3. For dagligvarebutikker i aflastningsområder må der ikke fastsættes butiksstørrelser, der overstiger 3.900 m 2 bruttoetageareal. Der kan dog tillægges op til 200 m 2 til personalekantine, personaletoiletter, personalefitnessfaciliteter
personalepauserum. § 5 r. Nye butikker, der etableres på baggrund af lokalplaner offentliggjort før den 1. juli 2007,
hvor der i lokalplanen ikke er angivet butiksstørrelser, må for dagligvarebutikker ikke overstige de i § 5 q nævnte bruttoetagearealer. Stk. 2. Lovligt bestående butikker kan uanset §§ 5 m-5 q
1, indgå i ny planlægning. I bymidter kan en ny lokalplan give mulighed for, at lovligt eksisterende butikker kan ombygges eller nedrives
genopføres, herunder ved omplacering inden for lokalplanens område, når hverken antallet af butikker med større butiksareal end fastsat i stk. 1 eller butiksstørrelsen for den enkelte butik derved forøges. § 5 s. Erhvervsministeren afgiver hvert fjerde år en redegørelse til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen belyser
vurderer udviklingen i kommune-
lokalplanlægningen for detailhandelsstrukturen på baggrund af §§ 1
5 l-5 r. § 5 t. Beregning af bruttoetagearealet til butiksformål sker efter bygningsreglementets bestemmelser om beregning af bebyggelsens etageareal, idet dog den del af kælderen, hvor det omgivende terræn ligger mindre end 1,25 m under loftet i kælderen medregnes. Kapitel 2 e Midlertidige opholdssteder til flygtninge § 5 u. For arealer i byzone
landzone kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra bestemmelser i en lokalplan eller en plan m.v. opretholdt efter § 68, stk. 2, jf. dog § 19, stk. 3, til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse
til bygge- eller anlægsarbejder med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk.
1, ikke anvendelse. Stk. 2. For arealer i byzone, hvor der ikke er en lokalplan eller en plan m.v. opretholdt efter § 68, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen uden tilvejebringelse af en lokalplan efter § 13, stk. 2, meddele tilladelse til ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse
til bygge- eller anlægsarbejder med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk.
til bygge- eller anlægsarbejder med henblik på etablering af midlertidige opholdssteder til nyankomne flygtninge, jf. integrationslovens § 12, stk.
5 j eller offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3
5 j, jf. § 22 a, stk. 1, ikke finder anvendelse på arealer, hvor kommunalbestyrelsen kan meddele dispensation efter stk. 1 eller tilladelse efter stk. 1-3. Stk. 6. Dispensationer efter stk. 1
tilladelser efter stk. 1-3 kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger, efter at kommunalbestyrelsen har givet skriftlig orientering om ansøgningen efter reglerne i § 20. Stk. 7. Dispensationer efter stk. 1
tilladelser efter stk. 1-3 skal tidsbegrænses
kan højst gives med en varighed på 5 år fra meddelelsen. Stk. 8. Dispensationer efter stk. 1
tilladelser efter stk. 1-3 skal offentliggøres. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Kommunalbestyrelsen skal endvidere give underretning om afgørelsen til dem, der rettidigt har fremsat bemærkninger efter at være blevet orienteret efter stk.
arealanvendelsen i kommunen, 2) retningslinjer for arealanvendelsen m.v., jf. § 11 a, stk. 1,
3) rammer for lokalplanernes indhold for de enkelte dele af kommunen, jf. § 11 b. Stk. 3. De afgrænsede områder, der knytter sig til kommuneplanens retningslinjer
rammer, skal vises på kort. Stk. 4. Kommuneplanen må ikke stride mod 1) regler eller beslutninger efter §§ 3
5 j, 2) offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3
5 j, jf. § 22 a, stk. 1, 3) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, 4) en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af denne plan, jf. lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3, 5) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
søer
bekendtgørelse om vurdering
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 6) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, 7) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer, eller 8) havplanen efter lov om maritim fysisk planlægning eller forslag til ny havplan eller forslag til ændringer af havplanen, når forslaget er offentliggjort med henblik på høring. § 11 a. Kommuneplanen skal indeholde retningslinjer for 1) udlægning af arealer til byzoner, jf. stk. 6-13,
sommerhusområder, 2) beliggenheden af områder til forskellige byformål, f.eks. boligformål, herunder almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., erhvervsformål, blandede byfunktioner, beliggenheden af offentlige institutioner, serviceformål, byomdannelsesområder m.v., 3) den kommunale detailhandelsstruktur, herunder afgrænsning af bymidter, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer
eventuelle aflastningsområder samt fastsættelse af det maksimale bruttoetageareal til butiksformål for det enkelte område
maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker i de enkelte områder, herunder
så for enkeltstående butikker, jf. §§ 5 l-5 r, 4) beliggenheden af trafikanlæg, 5) beliggenheden af tekniske anlæg, herunder arealer til fælles biogasanlæg, 6) beliggenheden af områder til virksomheder m.v., hvortil der af hensyn til forebyggelse af forurening må stilles særlige beliggenhedskrav, 7) sikring af, at støjbelastede arealer ikke udlægges til støjfølsom anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod støjgener, jf. § 15 a, 8) sikring af, at arealer, der er belastet af lugt, støv
anden luftforurening, ikke udlægges til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., jf. dog § 15 b, 9) beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder kolonihaveområder
andre rekreative områder, 10) varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser, herunder udpegningen
sikringen af særlig værdifulde landbrugsområder, 11) beliggenheden af arealer til lokalisering af driftsbygninger
driftsanlæg på store husdyrbrug, 12) beliggenheden af skovrejsningsområder
områder, hvor skovtilplantning er uønsket, 13) lavbundsarealer, herunder beliggenheden af lavbundsarealer, der kan genoprettes som vådområder, 14) varetagelse af naturbeskyttelsesinteresserne, som udgøres af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land
andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder
potentielle økologiske forbindelser,
for prioritering af kommunalbestyrelsens naturindsats inden for Grønt Danmarkskort, 15) sikring af kulturhistoriske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af værdifulde kulturmiljøer
andre væsentlige kulturhistoriske bevaringsværdier, 16) sikring af landskabelige bevaringsværdier
beliggenheden af områder med landskabelig værdi, herunder større, sammenhængende landskaber, 17) sikring af geologiske bevaringsværdier, herunder beliggenheden af områder med særlig geologisk værdi, 18) friholdelse af arealer for ny bebyggelse eller etablering af foranstaltninger til sikring mod oversvømmelse, når arealet er i væsentlig risiko for oversvømmelse, jf. kapitel 2 i lov om vurdering
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
søer
bekendtgørelse om vurdering
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 19) anvendelsen af vandløb, søer
kystvande, 20) arealanvendelsen i kystnærhedszonen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1,
b, 21) realisering af regler eller beslutninger efter lovens §§ 3
5 j, 22) beliggenheden af omdannelseslandsbyer, 23) beliggenheden af erhvervsområder, herunder erhvervshavne, som skal være forbeholdt produktionsvirksomheder, transport-
logistikvirksomheder
friholdes for anden anvendelse uden tilknytning til sådanne virksomheder, 24) beliggenheden af konsekvensområder omkring erhvervsområder, jf. nr. 23, 25) udpegning af op til to transformationsområder hvert fjerde år inden for konsekvensområder, jf. nr. 24, som er arealer, der er belastet af støj fra eksisterende produktionsvirksomheder
er centralt beliggende i byen,
hvor der er særlige byudviklingsinteresser, idet der dog kan udpeges et yderligere transformationsområde inden for den 4-årige periode, hver gang der er givet byggetilladelse svarende til 80 pct. af byggeretten i et af de udpegede områder,
26) beliggenheden af konsekvensområder omkring tekniske anlæg, vindmøller
støjende fritidsanlæg m.v. i landzone, som skal friholdes for ny støjfølsom anvendelse. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal ved fastsættelse af retningslinjer efter stk. 1, nr. 14, udpege beliggenheden af naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser på kort, herunder eksisterende Natura 2000-områder på land
andre beskyttede naturområder samt økologiske forbindelser, potentielle naturområder
potentielle økologiske forbindelser. Ved udpegningen skal Digitale Naturkort anvendes. Den samlede udpegning udgør herefter Grønt Danmarkskort. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal ved udpegning af naturområder, jf. stk. 1, nr. 14, anvende følgende kriterier i prioriteret rækkefølge: 1) Områder med særlige naturbeskyttelsesinteresser uden for Natura 2000-områderne. 2) Potentielle naturområder, som kan udvide eller skabe sammenhæng mellem eksisterende værdifulde naturområder, herunder i tilknytning til
mellem Natura 2000-områder. 3) Naturområder, som samtidig bidrager til andre formål, herunder klimatilpasning
klimaforebyggelse, et bedre vandmiljø eller rekreation. Stk. 4. Ved udpegningen af eksisterende
potentielle naturområder, jf. stk. 1, nr. 14, skal kommunalbestyrelsen sikre sammenhæng med nabokommuners udpegning af eksisterende
potentielle naturområder. Stk. 5. Erhvervsministeren kan efter aftale med miljø-
fødevareministeren fastsætte regler om etablering af lokale naturråd til at bistå kommunerne med udpegning af områder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, herunder regler om antal af lokale naturråd
deres sammensætning
opgaver. Stk.
7, skal placeres i direkte tilknytning til eksisterende bymæssig bebyggelse i byzone. Stk.
bestemmelser i lokalplaner for arealer udlagt efter tilladelse fra erhvervsministeren, jf. stk. 9, skal indeholde anvendelsesbestemmelser, der sikrer, at arealet alene kan anvendes til det ansøgte formål. Arealer udlagt til byzone efter erhvervsministerens tilladelse, jf. stk. 9, kan ikke indgå i omfordeling af byzonearealer efter stk. 6. Stk. 11. Erhvervsministeren kan i særlige tilfælde, hvor et udlæg af et areal til byzone er af national interesse, fastsætte regler efter § 3, stk. 1
stk. 2,
anvendelsesformål, herunder almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., i områder, der ikke anvendes til eller er lokalplanlagt til boligformål, 2) områder for blandede byfunktioner, 3) bebyggelsesforhold, herunder rammer for bevaring af bebyggelser eller bymiljøer, 4) byfornyelsen i eksisterende bysamfund, 5) byomdannelsesområder, hvor anvendelsen af bebyggelse
ubebyggede arealer til erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter skal ændres til boligformål, institutionsformål, centerformål, rekreative formål eller erhvervsformål, der er forenelige med anvendelse til boligformål, 6) forsyningen med offentlig
privat service, 7) områder til butiksformål, herunder maksimale bruttoetagearealer for de enkelte butikker, 8) institutioner
tekniske anlæg, herunder varmeforsyningsforhold, 9) områder til fritidsformål, herunder kolonihaveområder, jf. § 11 c, 10) trafikbetjeningen, 11) overførsel af arealer til byzone eller sommerhusområder, 12) rækkefølgen for bebyggelse
ændret anvendelse af arealer til byformål, de i nr. 5 nævnte byomdannelsesområder
sommerhusområder, 13) anvendelsen af vandområder
udformning af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker, 14) sikring af, at erhvervsarealer langs motorvejen prioriteres til transport-
logistikvirksomheder
andre transporttunge virksomheder,
15) konsekvensområder omkring erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder
transformationsområder inden for konsekvensområder. Stk. 2. Kommuneplanen kan indeholde retningslinjer for andre forhold end nævnt i stk. 1
1, der kan være af betydning for arealanvendelsen
bebyggelsen, herunder beliggenheden af arealer til lokalisering af landbrugets driftsbygninger
driftsanlæg inden for de udpegede særlig værdifulde landbrugsområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr.
stadig baserer produktionen på råvarer fra landbruget, 2) fødevarevirksomheden har eksisteret på stedet i mindst 5 år, 3) fødevarevirksomheden ønsker at etablere eller udvide faciliteter til besøgsturisme, som bidrager til områdets turisme,
4) der er en funktionel sammenhæng mellem fødevarevirksomheden
besøgsfaciliteterne. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde, uanset § 11 a, stk. 8, fastsætte rammer for overførsel af arealer i landzone til byzone for veletablerede virksomheder, f.eks. produktionsvirksomheder, hvis virksomheden over en længere årrække har foretaget væsentlige investeringer i bebyggelse eller i produktion, hvis virksomheden er beliggende i tilknytning til eksisterende nødvendig infrastruktur. § 11 c. Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe rammer for indholdet af lokalplaner, som sikrer, at der er udlagt bynære arealer til kolonihaver i et antal
med en placering, der er i overensstemmelse med bebyggelsesforholdene
mulighederne for at udlægge kolonihaveområder i kommunen. Stk. 2. Ved kolonihaveområder
kolonihaver forstås de arealer
havelodder, der er omfattet af lov om kolonihaver. § 11 d. Et byomdannelsesområde, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 5, skal afgrænses således, at det kun omfatter et område, hvor anvendelsen til miljøbelastende erhvervsformål, havneformål eller lignende aktiviteter i den langt overvejende del af området er ophørt eller under afvikling. § 11 e. Kommuneplanen skal ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger, herunder om 1) den forudsatte rækkefølge for planens gennemførelse, 2) hvordan kommuneplanen forholder sig til den vedtagne strategi for udviklingen, jf. § 23 a, 3) grundlaget for udpegning af naturområder, som skal indgå i Grønt Danmarkskort, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 14,
2. 4) beskyttede områder efter anden lovgivning
eventuelle arealreservationer efter sektorlove eller projekterings-
anlægslove, 5) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, 6) kommuneplanens sammenhæng med de udpegede områder med særlige drikkevandsinteresser
indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 2
3, i lov om vandforsyning m.v.,
med regler udstedt med hjemmel i § 11 a, stk. 2, i lov om vandforsyning m.v. for myndighedernes administration inden for de udpegede områder, 7) de i Natura-2000 planen, jf. lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven),
de i Natura 2000-skovplanen, jf. kapitel 4 i lov om skove, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommuneplanens geografiske område, 8) handleplaner for kommunens realisering af Natura 2000-planen efter § 46 a i lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), 9) kommuneplanens sammenhæng med den kommunale risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering
styring af oversvømmelsesrisikoen fra vandløb
søer
bekendtgørelse om vurdering
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 10) de i råstofplanen, jf. § 5 a i lov om råstoffer, fastsatte bestemmelser, der er relevante for planlægningen af arealanvendelsen inden for kommunens geografiske område, 11) den fremtidige udvikling i kystnærhedszonen, herunder udviklingsområder
større sammenhængende naturområder (Grønt Danmarkskort),
de tilgrænsende vandområder, 12) kommuneplanens sammenhæng med kommuneplanlægningen i nabokommunerne
13) kommuneplanens sammenhæng med den statslige trafikplan
trafikselskabernes trafikplan for offentlig service. Stk. 2. På et kortbilag til redegørelsen skal de eksisterende
planlagte forhold i kystnærhedszonen
udviklingsområder vises, herunder hvilke områder der friholdes for bebyggelse. Stk. 3. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, der indeholder rammer for forsyningen med butikker, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 7, skal indeholde 1) en vurdering af omfanget af det eksisterende bruttoetageareal til butiksformål i bymidten, bydelscentre, lokalcentre, områder til særlig pladskrævende varer
aflastningsområder fordelt på hovedbutikstyper
disses omsætning, 2) en vurdering af behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål, 3) en vurdering af nr. 1
2 i relation til målene for detailhandelsstrukturen, herunder en angivelse af, hvilket opland der forudsættes betjent af de butikker, der kan placeres inden for de udlagte arealer, 4) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale hovedstruktur, herunder hvordan forslaget fremmer konkurrence
et varieret butiksudbud i de mindre
mellemstore byer samt bymiljøet i de områder, der foreslås udlagt til butiksformål,
5) en angivelse af tilgængeligheden for de forskellige trafikarter til de udlagte arealer til butiksformål. Stk. 4. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder rammer for aflastningsområder, jf. § 5 n, stk. 1, nr. 1, skal indeholde en redegørelse for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på,
det opland, som aflastningsområdet henvender sig til, samt en vurdering af, 1) hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg
lavere priser til fordel for forbrugerne, 2) hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten i de mindre oplandsbyer
i landdistrikterne,
3) hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner. Stk. 5. Redegørelsen for den del af kommuneplanen, som indeholder bestemmelser om en ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscentre, skal indeholde 1) en vurdering af
en begrundelse for behovet for nybyggeri eller omdannelse af eksisterende bebyggelse til butiksformål ved ændret afgrænsning af bymidten eller bydelscenteret, 2) en vurdering af mulige områder, der kan inddrages i bymidten eller bydelscenteret,
en begrundelse for, hvorfor det pågældende område eller de pågældende områder ønskes inddraget i bymidten eller bydelscenteret, 3) oplysning om, hvordan planlægningen tilgodeser målene for den kommunale detailhandelsstruktur,
4) en beskrivelse af konsekvenser for bymiljøet
for afviklingen af trafikken til
fra bymidten eller bydelscenteret, herunder tilgængeligheden for forskellige trafikarter samt parkeringsmuligheder. § 11 f. Kommunalbestyrelsen skal ved revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1
2, foretage de nødvendige ændringer af planen i overensstemmelse med bestemmelserne i § 5 a, stk. 1,
2. Kommunalbestyrelsen skal i forbindelse hermed gennemgå de allerede vedtagne, men ikke udnyttede arealreservationer i kommuneplanen
ophæve de reservationer, der ikke er aktuelle. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal af hensyn til bl.a. turismen
friluftslivet vurdere mulighederne for at forbedre større sammenhængende sommerhusområder. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal for de kystnære dele af byzonerne vurdere de fremtidige bebyggelsesforhold, herunder bygningshøjder, med henblik på 1) at ny bebyggelse indpasses i den kystlandskabelige helhed, 2) at der tages hensyn til bevaringsværdige helheder i bystrukturen
til naturinteresser på de omgivende arealer, 3) at der tages hensyn til nødvendige infrastrukturanlæg, herunder havne,
4) at offentligheden sikres adgang til kysten. Vurdering af virkningerne på miljøet § 11 g. (Ophævet) § 11 h. (Ophævet) § 11 i. (Ophævet) § 12. Kommunalbestyrelsen skal virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen, jf. dog §§ 5 u, 19
bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Stk. 3. Inden for byzoner
sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig opførelse af bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, når bebyggelsen eller anvendelsen er i strid med bestemmelser i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område i kommuneplanen, er udlagt til offentligt formål, eller når området er omfattet af en lokalplan eller en byplanvedtægt. Kapitel 5 Lokalplanlægning § 13. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe lokalplaner efter reglerne i kapitel 6. En lokalplan må ikke stride mod 1) kommuneplanen, 2) regler eller beslutninger efter §§ 3
5 j, 3) offentliggjorte forslag til regler efter §§ 3
5 j, jf. § 22 a, stk.1, 4) en Natura 2000-plan, jf. lov om miljømål m.v. for internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), en handleplan efter samme lovs § 46 a eller regler udstedt i medfør af samme lovs § 36, stk. 3, 5) regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, 6) en kommunal risikostyringsplan, jf. kapitel 3 i lov om vurdering
styring af risikoen for oversvømmelser fra vandløb
søer
bekendtgørelse om vurdering
risikostyring for oversvømmelser fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet, 7) en Natura 2000-skovplan, jf. kapitel 4 i lov om skove, 8) en råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer, eller 9) havplanen efter lov om maritim fysisk planlægning eller forslag til ny havplan eller forslag til ændringer af havplan, når forslaget er offentliggjort med henblik på høring. Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse,
i øvrigt når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, jf. dog § 5 u. Stk. 3. Hvis en udstykning eller et byggearbejde m.v. som nævnt i stk. 2 er i overensstemmelse med kommuneplanen, påhviler det kommunalbestyrelsen snarest at udarbejde et forslag til lokalplan
derefter fremme sagen mest muligt. Kommunalbestyrelsen kan i et sådant tilfælde forlange, at udstykkeren eller bygherren yder kommunen bistand til planens udarbejdelse. Stk. 4. Når ejeren ønsker et areal overført fra landzone til byzone med henblik på udførelse af et bygge- eller anlægsarbejde, kan kommunalbestyrelsen forlange, at ejeren af arealet stiller en af kommunen godkendt sikkerhed for, at kommunen, hvis arbejdet ikke udføres, kan få dækket udgifterne til tilvejebringelse af lokalplan
kommuneplantillæg samt, medmindre ejeren fraskriver sig retten til at forlange arealet overtaget af kommunen efter § 47 A, udgifterne til overtagelse af arealet efter § 47 A. Udgifterne til lokalplanarbejdet kan kræves betalt, hvis bygge- eller anlægsarbejdet ikke er påbegyndt inden 4 år efter, at arealet er overført til byzone. Stk.
pligter efter stk. 1
2 for så vidt angår forhold, der er reguleret efter anden lovgivning. Stk.
retsvirkninger. Formålet skal fastlægge den planlægningsmæssige begrundelse, eksempelvis varetagelse af klimatilpasning eller forebyggelse af forurening. Stk. 2. I en lokalplan kan der optages bestemmelser om: 1) overførsel til byzone eller sommerhusområde af arealer, som planen omfatter, 2) områdets anvendelse, herunder om at nærmere angivne arealer forbeholdes til offentlige formål, 3) ejendommes størrelse
afgrænsning, 4) vej-
stiforhold
andre forhold af færdselsmæssig betydning, herunder om adgangsforholdene til færdselsarealer
med henblik på adskillelse af trafikarterne, 5) beliggenhed af spor-
ledningsanlæg, herunder til elforsyning, 6) bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori en bebyggelse skal opføres, 7) bebyggelsers omfang
udformning, herunder til regulering af boligtætheden, 8) anvendelse af de enkelte bygninger, 9) krav om, at op til 25 pct. af boligmassen skal være almene boliger, jf. lov om almene boliger m.v., 10) udformning, anvendelse
vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning
beplantningsforhold i øvrigt, herunder beplantningens tilladte højde, samt belysning af veje
andre færdselsarealer, 11) bevaring af landskabstræk i forbindelse med bebyggelse af et område, der inddrages til bymæssig bebyggelse eller sommerhusbebyggelse, 12) tilvejebringelse af eller tilslutning til fællesanlæg i eller uden for det af planen omfattede område som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse, 13) foretagelse af afskærmningsforanstaltninger såsom anlæg af beplantningsbælte, støjvold, mur
lignende, herunder bebyggelse i første række i transformationsområder, som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af et ubebygget areal, 14) krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv
anden luftforurening er overholdt til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål
lign.
ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse til kontorformål
lign., 15) meddelelse af ibrugtagningstilladelse til en udvalgsvarebutik i et aflastningsområde som betingelse for ibrugtagning af en dagligvarebutik i området, 16) oprettelse af grundejerforeninger for nye haveboligområder, erhvervsområder, områder for fritidsbebyggelse eller byomdannelsesområder, herunder om medlemspligt
om foreningens ret
pligt til at forestå etablering, drift
vedligeholdelse af fællesarealer
fællesanlæg, 17) bevaring af eksisterende bebyggelse, således at bebyggelsen kun med tilladelse fra kommunalbestyrelsen må nedrives, ombygges eller på anden måde ændres, 18) friholdelse af et område for ny bebyggelse, når en bebyggelse kan blive udsat for sammenstyrtning, oversvømmelse eller anden skade, der kan medføre fare for brugernes liv, helbred eller ejendom, 19) ophør af gyldigheden af udtrykkeligt angivne tilstandsservitutter, hvis servituttens opretholdelse vil være i strid med lokalplanens formål,
hvis servitutten ikke vil bortfalde som følge af § 18, 20) sammenlægning af lejligheder i eksisterende boligbebyggelse, 21) isolering af eksisterende boligbebyggelse mod støj, 22) forbud mod større byggearbejder på eksisterende bebyggelse, således at sådanne arbejder kun kan udføres med kommunalbestyrelsens tilladelse eller efter krav fra en offentlig myndighed med hjemmel i lovgivningen, 23) oprettelse af haveforeninger for nye kolonihaveområder, herunder om medlemspligt
om foreningens ret
pligt til at vedtage bestemmelser, der skal godkendes af kommunalbestyrelsen, om opsigelse eller ophævelse af brugsretskontrakter
haveafståelser, 24) isolering mod støj af ny boligbebyggelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner, jf. § 11 b, stk. 1, nr. 2, 25) anvendelsen af vandområder i et byomdannelsesområde, jf. § 11 d, inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker, 26) udformningen af anlæg på vandområder i et byomdannelsesområde, jf. § 11 d, inden for eller i tilknytning til en havns dækkende værker, herunder inddæmning
opfyldning, etablering af faste anlæg
anbringelse af faste eller forankrede indretninger eller genstande samt anbringelse af fartøjer, der agtes anvendt til andet end sejlads, uddybning eller gravning m.v.,
27) installation af anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for wc-skyl
tøjvask i maskine som betingelse for ibrugtagning af ny bebyggelse. 3) Bekendtgørelse nr. 182 af
dispensationer, som er nødvendige for en lokalplans virkeliggørelse, anses for meddelt ved lokalplanens gennemførelse. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om kommunalbestyrelsens adgang til at dispensere fra sådanne lokalplaner
om andre myndigheders ret til at fremsætte indsigelse mod forslag til sådanne lokalplaner. Stk. 8. En lokalplan, der giver mulighed for etablering af butikker, skal indeholde bestemmelser om det maksimale bruttoetageareal for de enkelte butikker
det samlede bruttoetageareal, der kan anvendes til butiksformål. Stk.
16, omfatter ikke fællesantenneanlæg til modtagelse
distribution af tv-
radiosignaler. Stk. 11. Bestemmelser i lokalplaner om tilvejebringelses-
tilslutningspligt til fællesantenneanlæg til modtagelse
distribution af tv-
radiosignaler eller om grundejerforeningers pligtmæssige etablering, drift
vedligeholdelse heraf er uden virkning. Det samme gælder bestemmelser med tilsvarende indhold i servitutter, hvor kommunalbestyrelsen er eneste påtaleberettigede. § 15 a. En lokalplan må kun udlægge støjbelastede arealer til støjfølsom anvendelse, hvis planen med bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger m.v., jf. § 15, stk. 2, nr. 13, 21
24, kan sikre den fremtidige anvendelse mod støjgener. Stk.
udendørs opholdsarealer, der vender ud mod virksomheden, 3) lokalplanen fastsætter krav om isolering mod støj, der sikrer, at grænseværdier for støj indendørs med åbne vinduer er overholdt, 4) der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier for støj er overholdt,
5) grænseværdier for støj kan overholdes for bagvedliggende boliger
udendørs opholdsarealer i tilknytning hertil. Stk.
udvikling af bymæssig bebyggelse, der er af væsentlig betydning for kommunen,
som ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring forsvarets øvelsespladser
skyde-
øvelsesområder, kan erhvervsministeren i særlige tilfælde
efter indhentet udtalelse fra Forsvarsministeriet tillade mindre fravigelser af stk. 1, hvor støjbelastningen ikke væsentligt overstiger LC, DEN 55 dB. Stk. 6. I forbindelse med planlægning for ferie-
fritidsanlæg med et særligt oplevelsesøkonomisk potentiale, som ligger inden for støjkonsekvensområdet omkring forsvarets øvelsespladser
skyde-
øvelsesområder, kan erhvervsministeren i helt særlige tilfælde
efter indhentet tilsagn fra Forsvarsministeriet tillade fravigelser af stk. 1, hvor støjbelastningen ikke overstiger LC, DEN 65 dB. Stk. 7. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge et areal, der er støjbelastet af en helikopterlandingsplads, til hospital eller dermed relateret anvendelse. § 15 b. En lokalplan må kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmelser om bebyggelsens højde
placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan forurening. Stk. 2. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge arealer i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 24, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål
lign., hvis planen ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf. § 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv
anden luftforurening overholdes indendørs
på udendørs opholdsarealer. § 16. En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, hvorledes planen forholder sig til kommuneplanen
øvrig planlægning for området. Stk.
anlæg i kystnærhedszonen skal der oplyses om den visuelle påvirkning af omgivelserne,
der skal ved bygningshøjder over 8,5 m anføres en begrundelse for den større højde. Herudover skal redegørelsen omfatte eventuelle andre forhold, der er væsentlige for varetagelsen af natur-
friluftsmæssige interesser. Stk. 4. I redegørelsen til lokalplanforslag for bebyggelse
anlæg i de kystnære dele af byzonerne, der vil påvirke kysten visuelt, skal der gøres rede for påvirkningen. Såfremt bebyggelsen afviger væsentligt i højde eller volumen fra den eksisterende bebyggelse i området, skal der gives en begrundelse herfor. Stk. 5. I redegørelsen til lokalplanforslag, der muliggør etablering af butikker, skal der gøres rede for bebyggelsens påvirkning af bymiljøet, herunder den eksisterende bebyggelse i området, friarealer
trafikale forhold. Stk. 6. Redegørelsen til en lokalplan som nævnt i § 15 a, stk. 2, skal indeholde oplysning om, hvordan det sikres, at støjbelastningen bringes til ophør. En redegørelse, der forudsætter gennemførelse af støjdæmpende foranstaltninger på eksisterende virksomheder, skal indeholde nærmere oplysninger om grundlaget for vurderingen af de enkelte virksomheder,
oplysningerne skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med virksomhederne. Stk. 7. Redegørelsen til lokalplanforslag, der har tilknytning til indgåelse af en aftale efter § 21 b
c, skal indeholde oplysninger om, hvordan lokalplanforslagets indhold
udformning af bestemmelser har sammenhæng med aftalen. Stk.
oplysninger om støj i transformationsområdet. §
der ikke er tale om at påbegynde et større byggearbejde m.v., jf. § 13, stk.
højst i et år efter forslagets offentliggørelse. §
brugere i det område, der er omfattet af planen, 2) naboerne til den omhandlede ejendom
andre, som efter kommunalbestyrelsens vurdering har interesse i sagen, herunder det lokale kulturmiljøråd
3) de foreninger
lignende med lokalt tilhørsforhold
klageberettigede landsdækkende foreninger
organisationer, jf. § 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive orienteret om ansøgninger. Orienteringen skal indeholde oplysning om, at bemærkninger kan fremsendes til kommunalbestyrelsen inden 2 uger. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke 1) hvor en forudgående orientering efter kommunalbestyrelsens skøn er af underordnet betydning for de i stk. 1, nr. 1-3, nævnte personer
foreninger, 2) ved dispensation, der meddeles i medfør af byggelovens § 22, stk. 3, til opførelse af mere end et énfamiliehus til helårsbeboelse på en ejendom, jf. byggelovens § 10 A, 3) ved dispensation, der meddeles i medfør af § 19, stk.
underretning efter reglerne i §
lokalplaner om parkeringsarealer på egen grund af, at der sker indbetaling til en parkeringsfond, som oprettes i medfør af byggeloven. § 21 a. Ved lavenergibebyggelse forstås bebyggelse, der på tidspunktet for ansøgningen om byggetilladelsen opfylder de energirammer for energiforbrug for lavenergibygninger, der er fastsat i bygningsreglementet. Kapitel 5 a Aftaler om udbygning af infrastruktur samt betaling for visse kommuneplantillæg
lokalplaner § 21 b. På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå en udbygningsaftale med grundejeren for områder, der i kommuneplanen er udlagt til byzone eller sommerhusområde, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 1, samt for områder i landzone. Stk.
lokalplan. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. § 26, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for oplysningerne om udkastet til udbygningsaftale. Stk. 5. Kommunalbestyrelsens indgåelse af udbygningsaftalen skal vedtages samtidig med lokalplanens endelige vedtagelse,
oplysning om aftalens indgåelse skal offentligt bekendtgøres. Oplysninger om udbygningsaftalen skal være offentligt tilgængelig. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. § 31, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for udbygningsaftalen. § 21 c. På opfordring fra en grundejer kan kommunalbestyrelsen indgå aftale med grundejeren om, at omkostningerne til udarbejdelse af kommuneplantillæg
lokalplan for udbygningsaftaler, jf. § 21 b, stk. 1-3, afholdes af grundejeren. § 21 b, stk. 4
5, finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 6 Planers tilvejebringelse
ophævelse § 22. (Ophævet) § 22 a. Forud for erhvervsministerens afgivelse af en redegørelse om landsplanarbejdet eller en redegørelse for de landsplanmæssige interesser i særlige emner, jf. § 2, stk. 2,
forud for erhvervsministerens fastsættelse af bindende regler eller retningslinjer efter § 3, stk. 1 eller § 5 j, stk. 2
4, skal et forslag offentliggøres
sendes til de berørte regionsråd
kommunalbestyrelser. Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Erhvervsministeren fastsætter en frist på mindst 8 uger for fremsættelse af kommentarer til det fremsatte forslag. Stk. 2. Regionsråd
kommunalbestyrelser kan på eget initiativ over for erhvervsministeren fremsætte forslag til landsplanlægningen. Stk.
lokalplaner tilvejebringes
ændres efter reglerne i dette kapitel. § 23. (Ophævet) § 23 a. Kommunalbestyrelsen skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale valgperiode offentliggøre en strategi for kommuneplanlægningen. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt offentliggøre en sådan strategi, når den finder det nødvendigt eller hensigtsmæssigt. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Samtidig med offentliggørelsen sendes den vedtagne strategi til erhvervsministeren
øvrige statslige, regionale
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres, samt til lokale kulturmiljøråd. Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte strategi skal indeholde oplysninger om den planlægning, der er gennemført efter den seneste revision af kommuneplanen, kommunalbestyrelsens vurdering af
strategi for udviklingen samt en beslutning om enten 1) at kommuneplanen skal revideres i sin helhed, eller 2) at der skal foretages en revision af kommuneplanens bestemmelser for særlige emner eller områder i kommunen
af, hvilke dele af kommuneplanen der genvedtages for en ny 4-års-periode. Stk.
kommentarer til den offentliggjorte strategi. Stk.
sender et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til de myndigheder, som er nævnt i stk. 1. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. § 23 b. Når der er foretaget offentlig bekendtgørelse efter § 23 a, stk. 7, kan kommunalbestyrelsen udarbejde sådanne forslag til kommuneplan eller ændringer hertil, der er truffet beslutning om i strategien. § 23 c. Kommunalbestyrelsen kan tilvejebringe forslag til ændringer af kommuneplanen, der ikke er truffet beslutning om i en strategi, der er vedtaget
offentliggjort efter reglerne i § 23 a. Før udarbejdelsen af sådanne forslag skal kommunalbestyrelsen indkalde ideer
forslag m.v. med henblik på planlægningsarbejdet. Ved mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, samt ved uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur kan kommunalbestyrelsen dog undlade at indkalde ideer
forslag m.v. Stk. 2. Indkaldelsen af ideer
forslag skal indeholde en kort beskrivelse af hovedspørgsmålene i den forestående planlægning. Indkaldelse sker ved offentlig bekendtgørelse. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist for afgivelse af ideer, forslag m.v. § 23 d. Kommunalbestyrelsen skal ved forslag til revision af kommuneplanen, jf. § 23 a, stk. 2, nr. 1
2, forestå en oplysningsvirksomhed med henblik på at fremkalde en offentlig debat om planrevisionens målsætning
nærmere indhold. Det kan ske enten i forbindelse med offentliggørelsen af strategien eller i forbindelse med offentliggørelsen af forslaget til ændring af kommuneplanen. § 23 e. Kommunalbestyrelsen kan i forbindelse med offentliggørelsen af den i § 23 a nævnte strategi foretage ændringer i kommuneplanen, der er en direkte følge af ændringer i lovgivningen, når ændringen er bindende for kommuneplanlægningen
ikke giver råderum for kommuneplanlægningen. § 23 f. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at der efter større ændringer af kommuneplanen tilvejebringes en oversigt over planens indhold
en sammenskrivning af de gældende bestemmelser, som offentligheden skal have adgang til at benytte. Offentlighedens adgang hertil skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. §
ændringer hertil skal der oplyses om reglerne i § 12, stk. 2
offentliggjort efter reglerne i § 23 a, kan kommunalbestyrelsen fastsætte en frist på mindst 4 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod planforslaget, hvis der alene er tale om mindre ændringer i kommuneplanens rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, eller uvæsentlige ændringer i planens hovedstruktur. Stk.
tillader rimelig tid til at informere offentligheden
til, at offentligheden kan forberede sig på
opnå reel deltagelse i processen. § 25. Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 sendes planforslaget til erhvervsministeren
øvrige statslige, regionale
kommunale myndigheder, hvis interesser berøres af forslaget,
til den berørte nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Stk. 2. Forslag til kommuneplaner
lokalplaner, der omfatter områder med kulturmiljøinteresser, skal samtidig med offentliggørelsen sendes til det lokale kulturmiljøråd. Stk. 3. Forslag til kommuneplaner
lokalplaner, der omfatter udlæg af arealer til aflastningsområder, skal samtidig med offentliggørelsen sendes i høring til samtlige nabokommuner. § 26. Samtidig med offentliggørelsen efter § 24 af et forslag til lokalplan skal kommunalbestyrelsen give skriftlig underretning herom til: 1) ejerne af de ejendomme, der er omfattet af forslaget,
lejerne i
brugerne af disse ejendomme, 2) ejerne af ejendomme uden for forslagets gyldighedsområde
lejerne i
brugerne af sådanne ejendomme i den udstrækning, hvor forslaget efter kommunalbestyrelsens skøn har væsentlig betydning for dem,
3) de foreninger
lignende med lokalt tilhørsforhold
klageberettigede landsdækkende foreninger
organisationer, jf. § 59, stk. 2, som over for kommunalbestyrelsen har fremsat skriftlig anmodning om at blive underrettet om lokalplanforslag. Stk.
indeholde eventuelle mindretalsudtalelser efter § 24, stk. 2, samt oplyse om reglerne i §
, 29, 29 a
29 b. Hvis der rettidigt er fremsat indsigelser m.v. mod et lokalplanforslag, kan vedtagelsen af lokalplanen tidligst ske 4 uger efter udløbet af indsigelsesfristen. Stk.
29 c, kan spørgsmålet indbringes for erhvervsministeren. Stk. 3. Indsigelser efter §§ 29, 29 a, 29 b eller 29 c skal være begrundede
indeholde en henvisning til, at indsigelsen har den i stk. 1 angivne virkning. § 29. Erhvervsministeren skal fremsætte indsigelse over for et forslag til kommuneplan
ændringer til en kommuneplan, der ikke er i overensstemmelse med nationale interesser vedrørende vækst
erhvervsudvikling, natur-
miljøbeskyttelse, kulturarvs-
landskabsbevarelse, hensyn til nationale
regionale anlæg eller regler
beslutninger efter §
så for stiftsøvrigheden. § 29 a. Regionsrådet kan gøre indsigelse over for forslag til kommuneplaner
ændringer af kommuneplaner, hvis planforslaget er i strid med den regionale råstofplan, jf. § 5 a i lov om råstoffer. Stk.
2 kan af parterne indbringes for erhvervsministeren, der træffer afgørelse. § 29 c. Den berørte nationalparkfond kan fremsætte indsigelse over for et planforslag, hvis forslaget har væsentlig betydning for nationalparkens udvikling. § 30. Kommunalbestyrelsen foretager offentlig bekendtgørelse om den endelige vedtagelse af planen
sender denne til de myndigheder, som er nævnt i §
ændringer hertil
lokalplaner skal indeholde oplysning om reglerne i henholdsvis § 12, stk. 2
3,
Samtidig med offentliggørelsen efter § 30 af en lokalplan sender kommunalbestyrelsen et eksemplar af den offentliggjorte bekendtgørelse til 1) ejere af ejendomme, der er omfattet af planen, 2) enhver, der rettidigt har fremsat indsigelser m.v. mod planforslaget,
3) de myndigheder, der er nævnt i § 25,
de foreninger, der er nævnt i § 26, stk. 1, nr. 3. § 31 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsens pligt til i henhold til § 23 a, stk. 1
7, § 25, stk. 1, § 30, stk. 1,
1, nr. 3, at sende planer, planforslag
kommuneplanstrategier til de myndigheder, hvis interesser berøres, skal opfyldes ved, at kommunalbestyrelsen sender planen, planforslaget eller strategien digitalt til det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b, sammen med oplysning om, hvilke myndigheder der skal orienteres. §
lokalplaner for arealer, der tilbageføres til landzone,
lokalplaner for landzonearealer, når en planlægning for området ikke længere findes nødvendig,
2) byplanvedtægter
lokalplaner for byzoner
sommerhusområder, når udviklingen inden for byplanvedtægtens eller lokalplanens område ikke længere gør det muligt at administrere tilladelser m.v. uden anvendelse af § 14
Stk. 2. Beslutning efter stk. 1, nr. 1, kan først træffes, efter at ejere af de berørte arealer har haft mulighed for at udtale sig. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist herfor på mindst 4 uger. Beslutning efter stk. 1, nr. 2, kan først træffes, efter at kommunalbestyrelsen har offentliggjort forslag til ophævelse med ledsagende forklaring af de retlige
faktiske konsekvenser heraf. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. § 26, stk. 1, nr. 1
2, finder tilsvarende anvendelse. Derudover skal der gives underretning til påtaleberettigede efter servitutter, som skønnes at blive berørt af forslaget. Kommunalbestyrelsen fastsætter en frist på mindst 4 uger for fremsættelse af indsigelser m.v. mod forslaget om ophævelse. Stk. 3. Ved fastsættelse af fristen efter stk. 2, 2.
7. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre, at fristen er passende
tillader rimelig tid til at informere offentligheden
til, at offentligheden kan forberede sig på
opnå reel deltagelse under hele processen. Stk.
vedkommende ejere. Kommunalbestyrelsen offentliggør beslutningen om ophævelse efter stk. 4, jf. stk. 1, nr. 2,
giver underretning om beslutningen i overensstemmelse med § 31, nr. 1
2, til eventuelle påtaleberettigede efter servitutter
til erhvervsministeren. Offentliggørelse skal ske i det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen indberetter digitalt oplysninger om ophævede byplanvedtægter
lokalplaner til det register, som erhvervsministeren har oprettet i medfør af § 54 b. Kapitel 6 a Lokal Agenda 21 § 33 a. Regionsråd
kommunalbestyrelser skal inden udgangen af den første halvdel af den kommunale
regionale valgperiode offentliggøre en redegørelse for deres strategi for regionens henholdsvis kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede med oplysninger om, hvordan der skal arbejdes helhedsorienteret, tværfagligt
langsigtet,
hvordan befolkningen, virksomheder, organisationer
foreninger vil blive inddraget i arbejdet (lokal Agenda 21). Offentliggørelse kan ske udelukkende digitalt. Stk. 2. Strategien skal for regionsrådets vedkommende indeholde regionsrådets politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig regional udvikling, 3) inddragelse af befolkningen
erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde
4) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle
økonomiske forhold. Stk. 3. Strategien skal for kommunalbestyrelsens vedkommende indeholde kommunalbestyrelsens politiske målsætninger for det fremtidige arbejde inden for følgende indsatsområder: 1) Mindskelse af miljøbelastningen, 2) fremme af en bæredygtig byudvikling
byomdannelse, 3) fremme af biologisk mangfoldighed, 4) inddragelse af befolkningen
erhvervslivet i det lokale Agenda 21-arbejde
5) fremme af et samspil mellem beslutningerne vedrørende miljømæssige, trafikale, erhvervsmæssige, sociale, sundhedsmæssige, uddannelsesmæssige, kulturelle
økonomiske forhold. Stk. 4. Den i stk. 1 nævnte redegørelse skal samtidig med offentliggørelsen sendes til erhvervsministeren. § 33 b. Erhvervsministeren giver hvert fjerde år en redegørelse for det lokale Agenda 21-arbejde i regioner
kommuner til et af Folketinget nedsat udvalg. Redegørelsen skal tilvejebringes i samarbejde med de kommunale organisationer. Kapitel 7 Zoneinddelingen
landzoneadministrationen § 34. Hele landet er opdelt i byzoner, sommerhusområder
landzoner. Stk. 2. Byzoner er 1) områder, som i en byudviklingsplan er udlagt til bymæssig bebyggelse, 2) områder, som i en bygningsvedtægt er udlagt som byggeområder til bymæssig bebyggelse, 3) områder, som i en byplanvedtægt er udlagt til bymæssig bebyggelse eller offentlige formål, 4) områder, som i en lokalplan er overført til byzone,
5) områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning efter § 33, stk. 1, nr. 2, har opretholdt zonestatus som byzone. Stk. 3. Sommerhusområder er 1) områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt er udlagt til sommerhusbebyggelse, 2) områder, som i en lokalplan er overført til sommerhusområde,
3) områder, som ved kommunalbestyrelsens beslutning efter § 33, stk. 1, nr. 2, har opretholdt zonestatus som sommerhusområde. Stk. 4. Landzoner er de områder, der ikke er omfattet af stk. 2
så efter forsøgsperiodens udløb. § 35. I landzoner må der ikke uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen foretages udstykning, opføres ny bebyggelse eller ske ændring i anvendelsen af bestående bebyggelse
ubebyggede arealer, jf. dog §§ 5 u
36-
den fornødne lokalplan er offentligt bekendtgjort. Stk. 3. For arealer i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder, jf. § 5 a, må tilladelse efter stk. 1 kun meddeles, hvis det ansøgte har helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser i kystområderne, jf. dog §§ 4 a
om regler for indgivelse
behandling af klage. Stk.
om regler for indgivelse
behandling af klage. Stk. 10. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse efter stk. 1 til etablering af flere boligenheder i eksisterende bygninger i landzone, som er egnede hertil. Det er en forudsætning, at boligenhederne indrettes uden væsentlig om- eller tilbygning. De nye boligenheder er ikke omfattet af retten til at udvide til 500 m 2 efter § 36, stk. 1, nr. 10,
kan ikke overgå til anvendelse til fritidsboliger efter § 36, stk. 1, nr.
3, i lov om landbrugsejendomme, til samdrift med en bestående landbrugsejendom. 2) Udstykning af en skovejendom efter § 6, stk. 1, nr. 6
7, i lov om landbrugsejendomme. 3) Byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af den pågældende landbrugsejendom, landbrugsbedrift, bortset fra husdyranlæg, eller skovbrugsejendom eller for udøvelse af fiskerierhvervet, jf. dog stk. 2. 4) Mindre byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af eksisterende dambrug på en landbrugsejendom. 5) Ibrugtagen af bebyggelse eller arealer til landbrug eller skovbrug eller til brug for udøvelse af fiskerierhvervet. 6) Udstykning, byggeri eller ændret anvendelse i det omfang, dette er påbudt i en afgørelse efter §§ 19 d-19 f eller bestemt i en fredning efter lov om naturbeskyttelse eller udtrykkeligt er tilladt i en lokalplan, der er tilvejebragt efter reglerne i denne lov. 7) Indvinding af råstoffer i jorden. 8) Opførelse af garager, carporte, udhuse, drivhuse
lignende bygninger på højst 50 m2, når disse opføres i tilknytning til enfamiliehuse eller sommerhuse
byggeriet ikke medfører oprettelse af en ny bolig. 9) Byggeri, der i bygningsreglement er fritaget for krav om byggetilladelse,
som etableres til brug for offentlige trafik-, forsynings- eller varslingsanlæg eller radio-
tv-modtagelse. 10) Til-
ombygning af helårshus, hvorved husets samlede bruttoetageareal ikke overstiger 500 m 2 , jf. dog stk. 6 4) Henvisningen til stk. 6 skulle retteligt have været ændret til stk. 7 ved lov nr. 668 af
offentligt køb
salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloven) til et regionalt jordkøbsnævns formål. 14) Opførelse eller indretning i eksisterende bebyggelse af en bolig på en landbrugsejendom, hvis areal overstiger 30 ha, når den nye bolig skal benyttes i forbindelse med et generationsskifte eller til en medhjælper. 15) Tilbygning med indtil 500 m 2 på en ejendom, jf. stk. 4
1, til udvidelse af en mindre erhvervsvirksomhed i det åbne land, som lovligt er etableret i en tidligere landbrugsbygning. 16) Tilbygning til en mindre butik i landzone, der er etableret i en overflødiggjort bygning, når butikkens samlede bruttoetageareal efter udvidelsen ikke overstiger 250 m 2 , jf. stk. 4
5. 17) Panelantenner til mobilkommunikation med tilhørende radiomoduler
transmissionslinks i neutrale farver, som opsættes på eksisterende master, der anvendes til offentlig mobilkommunikation, siloer eller høje skorstene, når bebyggelsens højde ikke dermed forøges. 18) En pensionists personlige ret til at benytte en fritidsbolig, herunder en lokalplanlagt fritidsbolig, til helårsbeboelse, når pensionisten har ejet ejendommen i 1 år, jf. dog stk. 8-11. 19) Teknikskabe i neutrale farver med en grundplan på maksimalt 2 m2
en højde på maksimalt 2,5 m til brug for de antenner, der er nævnt i nr. 17
som opsættes på eller umiddelbart ved masten, siloen eller skorstenen. 20) Tilbygning med indtil 500 m 2 på en ejendom til udvidelse af en erhvervsvirksomhed i landzone, som lovligt er etableret i en overflødiggjort bygning, jf. dog stk. 5
udformningen af bygninger som omhandlet i stk. 1, nr. 3, 14
15, der opføres uden tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelsesarealer. Nye beboelsesbygninger omfattet af stk. 1, nr. 3, kan etableres op til 50 m væk fra eksisterende bebyggelse. Det skal dog ske ud fra kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, således at afstanden har en passende proportionalitet med bebyggelsernes størrelse. For så vidt angår gyllebeholdere, skal der meddeles tilladelse til en af hensyn til markdriften ønsket placering, medmindre væsentlige hensyn til landskab, natur
miljø samt naboer afgørende taler imod placeringen. En tilladelse skal være betinget af, at gyllebeholderen afskærmes med beplantning,
at gyllebeholderen skal fjernes, når den ikke længere er nødvendig for driften. Stk.
20, gælder ikke inden for klitfrednings-
strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 16
20, gælder ikke inden for klitfrednings-
strandbeskyttelseslinjen efter naturbeskyttelsesloven
i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder. Stk.
fritidsbeboelse. Stk.
forsvarets øvelsespladser
skyde-
øvelsesterræner. Hvis kommunalbestyrelsen meddeler en pensionist en personlig tilladelse efter § 35, stk. 1, til at benytte en fritidsbolig til helårsbeboelse inden for områderne nævnt i
industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings-
fritidsformål
en bolig, jf. dog stk. 4, samt lager-
kontorformål m.v. på betingelse af: 1) at virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, 2) at bygningerne ikke er opført inden for de seneste 5 år,
3) at byggeriet ikke er opført uden landzonetilladelse i henhold til § 36, stk. 1, nr. 3, som erhvervsmæssigt nødvendigt for en bedrift. Stk. 2. Andre overflødiggjorte bygninger end de i stk. 1 nævnte kan uden tilladelse efter § 35, stk. 1, tages i brug til håndværks-
industrivirksomhed, mindre butikker, liberale erhverv, forenings-
fritidsformål
en bolig, jf. dog stk. 4
6, samt lager-
kontorformål m.v., hvis 1) virksomheden eller boligen etableres i bestående bygninger, der ikke om- eller tilbygges i væsentligt omfang, 2) bygningen ikke er opført inden for de seneste 5 år
3) bygningen ikke er beliggende inden for klitfrednings-
strandbeskyttelseslinjen eller i kystnærhedszonen uden for udviklingsområder. Stk.
2 i én af disse bygninger. Stk. 5. Der kan ikke efter stk. 1
2 indrettes mindre butikker
en bolig i overflødiggjorte bygninger, der er beliggende inden for klitfrednings-
strandbeskyttelseslinjen. Stk. 6. Der kræves dog tilladelse efter § 35, stk. 1, til ændret anvendelse af bygninger som omhandlet i stk. 1
2 i følgende områder: 1) Statsligt
kommunalt udpegede støjkonsekvensområder omkring flyvepladser godkendt efter luftfartslovens § 55, lægehelikopterflyvepladser, militære flyvepladser, forsvarets skydebaner, forsvarets øvelsespladser
skyde-
øvelsesterræner
vindmøller
2) de af kommunalbestyrelsen udpegede konsekvensområder omkring tekniske anlæg, vindmøller
støjende fritidsanlæg m.v., jf. § 11 a, stk. 1, nr.
4, må kun ske efter forudgående anmeldelse til kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen skal påse, om betingelserne efter § 36, stk. 1, nr. 3, er opfyldt,
vurdere, om byggeriet opføres som erhvervsmæssigt nødvendigt for den pågældende ejendoms drift eller for den landbrugsbedrift, som består af den pågældende ejendom
andre ejendomme
arealer. Har kommunalbestyrelsen ikke gjort indsigelse inden 2 uger fra den dag, anmeldelsen er modtaget, kan byggeriet opføres. For de byggerier, der er nævnt i § 36, stk. 1, nr. 4, er fristen for kommunalbestyrelsens indsigelse dog 45 dage. Kapitel 8 Sommerhusområder § 38 a. En ejendom i et sommerhusområde må, medmindre andet er fastsat i en lokalplan eller i en af de planer, der er opretholdt ved § 68, stk. 2, ikke benyttes til anden anvendelse end boligformål, jf. §§ 40
retten til helårsbeboelse ikke senere er bortfaldet, jf. § 56, stk.
når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse. Stk.
Aarø. §
almindelig førtidspension m.v., 3) en efterlønsmodtager i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring, 4) en modtager af fleksydelse i henhold til lov om fleksydelse
5) en person på 60 år
derover, der oppebærer pension. Stk.
4 bortfalder ved fraflytning. Kapitel 9 Servitutter §
43 finder ikke anvendelse på servitutter, der er pålagt af offentlige myndigheder med hjemmel i lovgivningen. Kapitel 10 Tilbageførsel §
når tilbageførslen er ubetænkelig ud fra planlægningsmæssige hensyn. Stk.
2 til vedkommende ejere
til erhvervsministeren. Endvidere underrettes panthavere
andre indehavere af tinglyste rettigheder over ejendommene. Stk. 5. Underretning til ejere
panthavere skal indeholde oplysning om reglerne i §
sagsomkostninger. § 46 a. Tilbageføres en ejendom eller en del af en ejendom til landzone efter § 45, tilbagebetales frigørelsesafgiften til ejeren, såfremt den pågældende ejer
så var ejer af ejendommen henholdsvis den overførte del på overførselstidspunktet. Stk.
50 gælder for ekspropriation af ejendomme, jf. dog stk.
2 finder alene anvendelse, hvis ejendommen på det tidspunkt ejeren forlanger en overtagelse, fortsat benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage. §
2,
tilladelsen nægtes, kan ejeren forlange ejendommen overtaget af kommunen mod erstatning. Stk. 2. Overtagelsespligten efter stk. 1 påhviler dog kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad
afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed
benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1
2 finder tilsvarende anvendelse, når en ejendom helt eller delvis er omfattet af et forbud mod større byggearbejder, jf. § 15, stk. 2, nr.
for tilbageførsel efter § 46. Disse myndigheder afgør endvidere spørgsmål om berettigelsen af krav efter §§ 47 A, 48
erstatningens fastsættelse
udbetaling m.v. finder §§ 103, 104
108-122 i lov om offentlige veje tilsvarende anvendelse. Kapitel 12 Tilsyn § 51. Kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af denne lov
de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, samt af bestemmelserne i lokalplaner
i de efter § 68, stk. 2, opretholdte vedtægter
planer m.v. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen påser, at påbud
forbud efter denne lov efterkommes,
at vilkår fastsat i tilladelser, dispensationer m.v. overholdes. Stk.
41, inden 14 dage efter påbuddets meddelelse 1) at fraflytte boligen
2) at dokumentere fraflytningen over for kommunalbestyrelsen. Stk.
2 i CPR samtidig med påbuddets meddelelse
sletter denne registrering, når påbuddet er efterkommet
den pågældende er registreret i CPR med en anden bopæl. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om registreringen. Stk.
kommunalbestyrelser med vejledning efter denne lov. Stk.
tilsyn efter loven. § 54 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om muligheden for at anvende digital kommunikation inden for lovens område
om de nærmere vilkår herfor. § 54 b. Erhvervsministeren opretter et landsdækkende digitalt register, der skal indeholde oplysninger om planer, der er tilvejebragt efter denne lov. Registeret kan indeholde beslutninger, afgørelser
strategier for kommuneplanlægningen m.v., der er tilvejebragt efter denne lov,
planer m.v., der er opretholdt efter § 68. Registeret kan endvidere indeholde oplysninger, der efter anden lovgivning skal registreres i systemet,
oplysninger tilvejebragt til brug for vurderingsmyndigheden. Drift, udformning
placering af registeret sker efter forhandling med de kommunale parter, dog kan beslutninger vedrørende stk. 3, 6
7 ske uden godkendelse af de kommunale parter. Stk.
offentliggørelse i registeret af planforslag, endeligt vedtagne planer
strategier for kommuneplanlægningen efter denne lov, herunder regler for, hvilke oplysninger der skal registreres, samt regler om tekniske krav. Ministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen skal registrere beslutninger
afgørelser m.v. efter denne lov i registeret,
fastsæ
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.