BEK H#LOKDOK04 B B20180079705 CE000677 202096 Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører 2018 2018-06-18 2018-06-20 2026-06-23 Historic 797 Lovtidende A 2018-06-20 2019-06-26 A20180016429 2018-02-27 Bekendtgørelse af lov om maritime uddannelser Nej Hans Müller Pedersen Anders Bau Truelsen Uddannelses- og Forskningsministeriet Uddannelses- og Forskningsmin.,\nStyrelsen for Forskning og Uddannelse, j.nr. 18/022311 Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Styrelsen for Forskning og Uddannelse Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører I medfør af § 12, § 13, stk. 1, § 23, stk. 1, og § 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 164 af 27. februar 2018, og efter forhandling med undervisningsministeren, fastsættes efter bemyndigelse: Kapitel 1 Uddannelsens formål, videngrundlag og varighed § 1. Formålet med uddannelsen til skibsfører er at kvalificere den studerende til at virke som leder i det maritime erhverv. Skibsføreren skal kunne indgå i besætningen på handelsskibe som styrmand og efter fornøden fartstid kunne opnå sønæringsrettigheder som skibsfører. Stk. 2. Uddannelsen til skibsfører skal opfylde kravene i den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen) således, at der efter fornøden fartstid kan udstedes certifikater på ledelsesniveau efter konventionens kapitel II/2 for handelsskibe uanset bruttotonnage. Stk. 3. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Stk. 4. De uddannede skal opfylde STCW-konventionen i overensstemmelse med kvalifikationskrav m.v. herom, jf. bilag 3. Stk. 5. Uanset stk. 4, omfatter uddannelsen ikke genopfriskning af kompetencer fra tidligere uddannelse m.v. med henblik på opfyldelse af kvalifikationskrav. § 2. Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret. Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig mod. § 3. Uddannelsen er normeret til 2 års teori og op til 1 år og 6 måneders praktik (fartstid). I løbet af praktikperioden skal der opnås 12 måneders fartstid i handelsskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, heraf 6 måneder i skibe uden for kystfart. Stk. 2. Uddannelsen skal senest være afsluttet inden for et antal år, der svarer til det dobbelte af den normerede uddannelsestid. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra seneste afslutningstidspunkt, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk. 3. Ansøgt orlov accepteres, hvis den er begrundet i barsel, adoption, dokumenteret sygdom, militærtjeneste, FN-tjeneste eller lignende forhold. Kapitel 2 Uddannelsens indhold og tilrettelæggelse § 4. Uddannelsen til skibsfører er indplaceret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. § 5. Uddannelsen tilrettelægges med stigende sværhedsgrad og kompleksitet gennem forløbet. Stk. 2. Ny national og international viden og nye metoder, integreres i undervisningen. Stk. 3. Uddannelsen tilrettelægges, så der etableres sammenhæng mellem teori og de praktiske erfaringer fra den studerendes praktik (fartstid). Stk. 4. I uddannelsen skal indgå undervisningsformer og læringsmiljøer, der udvikler de studerendes selvstændighed, samarbejdsevne, refleksion og evne til at skabe faglig fornyelse. Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges med tværfaglige elementer, der simulerer situationer og aktiviteter, som en skibsfører kan møde i sit arbejdsliv. § 6. Uddannelsesinstitutionen er ansvarlig for gennemførelsen af uddannelsen i sin helhed, herunder for praktik (fartstid) samt for eventuel udlagt undervisning. Kapitel 3 Praktik § 7. Praktikken (fartstid) skal finde sted i et søgående handelsskib, der med hensyn til størrelse, fremdrivningseffekt, driftsforhold, udstyr, bemanding samt besætningens erfaring og arbejdsbelastning kan fungere som et effektivt praktiksted til søs. Praktikken (fartstiden) skal kvalificere den studerende til opnåelse af sønæringsbevis. Stk. 2. Praktikken (fartstiden) skal foregå under vejledning af en kvalificeret officer og skal gennemføres i henhold til en af Styrelsen for Forskning og Uddannelse godkendt uddannelsesbog. Stk. 3. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at bistå den studerende med at finde egnet praktikplads med henblik på at sikre, at den krævede praktik (fartstid) kan gennemføres inden for den normerede tid. Stk. 4. Praktik (fartstid) skal gennemføres i henhold til aftale mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet. Uddannelsesinstitutionen skal indgå skriftlig aftale med praktikstedet om praktikforløb for den studerende samt udføre vejledning af den studerende såvel før som under praktikforløbet. Stk. 5. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at være praktikstedet behjælpelig med udformning af aftaler og administration i forbindelse med gennemførelse af praktik. § 8. Praktik (fartstid) udføres som lønnet praktik (fartstid) som overtallig om bord i et skib. Praktikken (fartstiden) kan være ulønnet, hvis den gennemføres på et skib, som er registeret i udlandet, og hvis rederiet erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Kapitel 4 Adgang og optag § 9. Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om optagelse af den enkelte ansøger efter regler fastsat i denne bekendtgørelse. Stk. 2. Adgang til skibsføreruddannelsen forudsætter, at ansøgeren har gennemført en uddannelse til kystskipper. Stk. 3. Adgang til skibsføreruddannelsen forudsætter endvidere, at ansøgeren 1) er i besiddelse af et sundhedsbevis for søfarende og fiskere, der er gyldigt til den tjeneste, uddannelsen giver ret til, 2) er skikket til udkig og 3) er i besiddelse af et gyldigt vagtholdsbevis. § 10. En uddannelsesinstitution kan tillade, at en studerende på den grundlæggende maritime uddannelse til kystskipper kan fortsætte på skibsføreruddannelsen umiddelbart efter uddannelsen til kystkipper, selv om ansøgeren ikke har gennemført et eller flere af følgende elementer i uddannelsen til kystskipper: 1) Kursus i Restricted Operator’s Certificate (ROC). 2) Kursus i brandledelse i skibe. 3) Sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori B. Stk. 2. En studerende, der er optaget uden det i stk. 1, nr. 2, nævnte kursus, skal have mulighed for at tage dette kursus i løbet af uddannelsen til skibsfører. Individuel kompetencevurdering § 11. Uddannelsesinstitutionen skal foretage en individuel vurdering af en ansøgers kompetencer, jf. § 9, stk. 2, hvis ansøgeren søger optagelse på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen foretager den individuelle vurdering af ansøgerens kompetencer på baggrund af de oplysninger, som fremgår af ansøgningen. Vurderingen skal bygges på oplysninger om ansøgers samlede viden, færdigheder og kompetencer uanset, hvor de er erhvervet. Skønnes ansøgeren efter vurderingen at have faglige kvalifikationer, der kan sidestilles med de fastsatte adgangskrav, og vurderer uddannelsesinstitutionen, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen, meddeler uddannelsesinstitutionen ansøgeren tilladelse til at få vurderet sin ansøgning i forhold til optagelse. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen kan gøre tilladelse efter stk. 2 betinget af, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, består supplerende prøver for at dokumentere nødvendige kvalifikationer. Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 og 3 omfatter som udgangspunkt kun den ansøgte uddannelse ved den pågældende institution med mindre uddannelsesinstitutioner, der udbyder sammen uddannelse, beslutter, at tilladelsen skal gælde alle udbud af uddannelsen. Kapitel 5 Studieordning § 12. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk. 2. I studieordningen fastsættes nærmere regler for 1) uddannelsens mål, 2) uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og studiebelastning, 3) undervisnings- og samarbejdsformer, 4) samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner, 5) studieplaner, 6) valgfag, 7) prøver og anvendte bedømmelsesformer, 8) studieaktivitet, 9) merit, 10) retningslinjer for praktikperioder, herunder brug af uddannelsesbog, 11) orlov og 12) dispensation. Stk. 3. Det skal fremgå af studieordningen, at uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af uddannelsesinstitutionen selv. Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf forudsættes udarbejdet med inspiration fra erhvervets parter. § 13. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et semesters begyndelse. Stk. 2. Studieordninger og væsentlige ændringer heraf skal indeholde overgangsregler. Stk. 3. Gældende studieordninger skal være tilgængelige på uddannelsesinstitutionens hjemmeside og dokumenteret i uddannelsesinstitutionens kvalitetssystem. Kapitel 6 Prøver og eksamen § 14. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i de maritime uddannelser og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen udsteder eksamensbevis, når den studerende har 1) gennemført hele uddannelsen og 2) bestået de afsluttende prøver. Kapitel 7 Underviseres kvalifikationer § 15. Underviserne skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der ligger højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås pædagogisk kompetence samt dokumenteret teoretisk, faglig og professionsmæssig kompetence. Stk. 2. Nye undervisere skal inden for de første 3 ansættelsesår gennemføre relevant pædagogisk voksenunderviseruddannelse svarende til 30 ECTS-point, der kan opnås ved en kombination af teoretisk undervisning og opfølgning på egen uddannelsesinstitution. Kapitel 8 Merit, klage, forsøg og dispensation § 16. Beståede uddannelseselementer ækvivalerer de tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelsen. Stk. 2. Uddannelsesinstitutionen kan meddele merit for praktik til ansøgere, som tidligere har gennemført fartstid. Merit for ansøgere som ikke opfylder kravene i § 3, stk. 1, 2. pkt. forudsætter, at institutionen har fået tilsagn fra Søfartsstyrelsen om, at betingelserne for udstedelse af sønæringsbevis vil være opfyldt, når den studerende har gennemført uddannelsen. Uddannelsesinstitutionen kan, med ansøgerens samtykke, indhente afgørelse fra Søfartsstyrelsen ved at fremsende en begrundet indstilling herom. Stk. 3. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse og om beskæftigelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på bagrund af gennemførte uddannelseselementer og beskæftigelse, der står mål med fag, uddannelsesdele og praktikdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. Stk. 4. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelsen give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold kan indhente de nødvendige oplysninger. Stk. 5. Ved godkendelse efter stk. 3 og 4 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Stk. 6. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit. § 17. Uddannelsesinstitutionens afgørelser om merit kan indbringes for Kvalifikationsnævnet. § 18. Uddannelsesinstitutionernes afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning og Uddannelse, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, som videresender klagen til Styrelsen for Forskning og Uddannelse ledsaget af en udtalelse. Uddannelsesinstitutionen skal give klageren lejlighed til inden for en frist på mindst 1 uge at kommentere udtalelsen. Eventuelle kommentarer fra klageren skal medsendes til styrelsen. Stk. 3. Fristen for at indgive klage efter stk. 1 er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. § 19. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Samtidig fastsættes forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk. 2. Styrelsen for Forskning og Uddannelse kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. Kapitel 9 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser § 20. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2018. Stk. 2. Studerende, der har påbegyndt en uddannelse efter regler nævnt i stk. 4 før den 1. juli 2018, kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler. Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen fastsætter de nødvendige overgangsregler for studerende som nævnt i stk. 2, der ønsker at afslutte uddannelsen efter reglerne i denne bekendtgørelse. Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1642 af 13. december 2016 om uddannelsen til skibsfører ophæves. Bilag 1 Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en skibsfører skal opnå i uddannelsen Læringsmål for viden er, at skibsføreren har 1) forståelse for principperne bag skibes opbygning og udrustning, 2) kendskab til maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, 3) forståelse for den navigatoriske drift af skibe i fart på alle have, 4) forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, 5) viden om maritime regnskaber, herunder rentabilitet, indtjeningsevne, likviditet og soliditet, 6) forståelse for ledelse, kommunikation og kulturforskelle og den betydning, dette har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land, 7) viden om maritime virksomheders markedsmæssige situation, 8) forståelse for søfartens miljømæssige påvirkninger, og hvordan det omgivne miljø beskyttes og 9) viden om entreprenørskab, innovation og iværksætteri. Læringsmål for færdigheder er, at skibsføreren kan 1) organisere lastbehandling og stuvning, 2) på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri (op til 750 kW), hvor der ikke er krav om maskinbesætning, 3) planlægge og organisere ledelse af vedligeholdelses- og reparationsarbejder, herunder ressourcestyring i overensstemmelse med rederiets instrukser, 4) fungere som rederiets repræsentant ved dokninger, 5) varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, 6) beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand og fører af skibe i international fart, 7) beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner på dansk og engelsk, 8) anvende informationsteknologi som arbejdsredskab, 9) anvende relevante internationale og danske regler, 10) selvstændigt forbedre skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde, anvende og evaluere procedurer, 11) anvende skibets sikkerhedsruller på såvel dansk som engelsk, 12) udarbejde skriftlige vejledninger, skrivelser og rapporter vedrørende maritime og tekniske problemer, således at disse fremstår på en forståelig og opbygningsmæssig korrekt måde, 13) varetage skibets administrative funktioner, herunder den dokumentation, der har betydning for skibets drift og 14) anvende den projektorganiserede problemorienterede arbejdsmetode, herunder deltage i planlægning og gennemførelse af projekter. Læringsmål for kompetencer er, at skibsføreren kan 1) varetage funktionen som vagthavende navigatør og som fører i skibe i fart på alle have, 2) varetage de ledelsesmæssige opgaver, herunder evaluere og forbedre rutiner og arbejdsgange i skibe i fart på alle have, 3) tilrettelægge opbygningen af en effektiv organisation om bord, 4) selvstændigt tilegne sig viden og være aktiv i egen læring samt tage ansvar for udvikling af nye processer, 5) samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, 6) fremme effektivitet, motivation og samarbejde mellem besætningsmedlemmer samt sikre, at skibets kritiske processer altid varetages af kvalificeret personale, 7) tage ansvar for at organisere, planlægge og evaluere brandberedskabet om bord, 8) varetage funktionen som sikkerheds- og miljøansvarlig i skibe, 9) analysere og rekonstruere situationer med baggrund i havarirapporter og 10) tage ansvar for miljørigtig skibsdrift, herunder energirigtig drift og reduktion af emissioner på skibe på alle have samt bidrag til forbedring af processer. Bilag 2 Beskrivelse af indholdet af uddannelsen til skibsfører TVÆRFAGLIGE ELEMENTER OG VALGEMNER (4 ECTS-POINT) Det tværfaglige arbejde skal være med til at styrke den studerendes selvstændige håndtering af problemstillinger, som vedkommende kan møde efter endt uddannelse. Samtidig skal arbejdet udvikle den studerendes evne til at evaluere og forbedre arbejdsgange, processer og procedurer. I det tværfaglige arbejde simuleres praktiske situationer, som den studerende vil kunne opleve i sit arbejdsliv, hvor fagemnerne ikke nødvendigvis vil kunne adskilles. Tværfaglige elementer er derfor velegnede til øvelser og projektarbejde. Valgemnerne skal give den studerende mulighed for at supplere sin erhvervskompetence ved at give den studerende specialviden om særlige faglige områder. PRAKTIK (OP TIL 90 ECTS-POINT) Den studerende skal have gennemgået minimum 6 måneders brovagtstjeneste under opsyn af skibsføreren eller en kvalificeret officer iht. STCW-konventionens reglement II/1. Brovagtstjenesten bør tilrettelægges således, at den studerende får lejlighed til at gå vagt ved kanal-passager, sejlads i trafikerede farvande samt under manøvrer, og der skal lægges stor vægt på forståelse af nødvendigheden af at overholde god disciplin på broen, jf. STCW-konventionens kapitel VIII. Der skal i løbet af praktikken tilrettelægges maskinrumstjeneste, der tilgodeser familiarisering med maskinrum og praktiske færdigheder i forhold til varetagelse af drift af mindre skibsmaskineri i skibe, hvor der ikke er krav om maskinbesætning. Praktikken gennemføres, så den studerende tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer til at udføre styrmænds og skibsføreres opgaver, herunder planlægning og organisering af arbejdet om bord. Den studerende skal ved at drage sammenhænge mellem erfaringer og teoretisk viden kunne identificere og analysere emner, områder og problemstillinger, der er centrale i forhold til professionen. Den studerende skal opnå kendskab til driftsopgaverne på handelsskibe og planlægning og organisering af arbejdet om bord. Praktikken skal føre til udveksling af viden, færdigheder og værdier mellem uddannelse og profession/erhvervsliv samt etablering af netværk. NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (20 ECTS-POINT) Den studerende skal gennem undervisningen i navigation, vagthold og meteorologi kvalificeres til at virke som styrmand og fører i handelsskibe i international fart. Fagemne: Navigation Prøvekrav : Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Stedbestemmelse – bestemme skibets position ved anvendelse af kendemærker til søs og på land, astronomisk navigation, bestik, navigationsudstyr i skibe. 2. Navigationsudstyr – anvendelse af magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse, radar og ECDIS, herunder ARPA simulatorkursus, anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i international fart. 3. Søkort og håndbøger – vedligeholdelse af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS), planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads, anvendelse af skibsdagbog, farvandsafmærkning, IAMSAR, tidevandsforhold. 4. Manøvrering – skibes manøvrekarakteristika og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt teoretisk og praktisk håndtering af mand-over-bord situationer. Fagemne: Vagttjeneste Prøvekrav: Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Søvejsregler – de internationale søvejsregler, nationale særregler, herunder sikker sejlads i danske farvande. 2. Kollisionsforebyggelse – radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision. 3. Vagtholdsprocedurer – vagtholdsbekendtgørelsen, skibsdagbøger, tjeklister, procedurer og instruktioner, Full Mission brotræning jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. 4. Kommunikation – nød- og redningssignaler, engelsk terminologi for vagtholdsbegreber, skibs-meldesystemer og VTS. 5. Visuel signalering – den internationale signalbog, sikker anvendelse af 1-bogstavs-signaler, nødsignaler, herunder SOS sendt ved hjælp af lys. Fagemne: Meteorologi Prøvekrav: Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Vejrsystemer – karakteristika for forskellige vejrsystemer, meteorologiske fænomener, havstrømme m.m. 2. Informationsindsamling – almindeligt forekommende meteorologiske instrumenter og relevante meteorologiske informationer, indsamling og udsendelse af meteorologiske oplysninger. 3. Ruteplanlægning – særlige meteorologiske forhold for specifikke havområder, som er nødvendige for planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads. ADMINISTRATION, LEDELSE OG KOMMUNIKATION (16 ECTS-POINT) Fagemne: Søret og administration Den studerende skal gennem undervisningen inden for sømandslovens og sølovens bestemmelser kvalificere sig til at virke som styrmand og fører af skibe i fart på alle have. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber samt grundlæggende driftsøkonomi for skibe, der er nødvendigt for at virke som fører i skibe. Endelig skal den studerende opnå et bredt kendskab til IT-anvendelse, herunder programmer og udstyr til tekniske og administrative formål om bord i skibe. Prøvekrav: Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Ansættelsesret - sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser samt forhold vedr. arbejdsskader. 2. Søret og skibsførerens pligter – ladningsdokumenter, fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og til krav for skibes besætning samt søforklaring, politimyndighed samt øvrige myndighedsopgaver, ind- og udklarering. 3. Teknisk drift og administration - syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse og Port State Control. 4. Regulering vedr. miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø - ISM (International Safety Management), arbejdsmiljølovgivningen samt forureningsbekæmpelse. 5. Administration, regnskab og indkøb - dokumentstyring af skibets certifikater og udarbejdelse af skriftlige rapporter, ind- udklarering i udenrigsfart. 6. IT – anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land. Fagemne: Maritim ledelse Den studerende skal gennem undervisningen kvalificere sig til at varetage driftsledelsen om bord. Den studerende skal endvidere uddannes inden for ledelse, kommunikation og kulturforskelle, herunder den betydning besætningens kulturelle baggrunde har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land. Prøvekrav: Intern prøve. Centrale temaer: 1. Driftsoptimering - omkostninger i forbindelse med driften af et skib, samt hvorledes de minimeres. 2. Energieffektiv drift - effektiv anvendelse af ressourcer i forbindelse med skibsdrift. 3. Planlægning og organisering af den daglige skibsdrift - arbejdsfordeling og vagtplaner under hensyntagen til hviletidsbestemmelser og de menneskelige ressourcer om bord. 4. Entreprenørskab – iværksætteri, innovation og udvikling af nye processer. Fagemne: Engelsk Den studerende skal gennem undervisningen kvalificere sig til at kunne anvende maritimt engelsk på et niveau, der er nødvendigt for styrmænd og førere af skibe i international fart. Dette indebærer, at den studerende er i stand til at anvende engelsk som arbejdssprog, herunder læse engelsksprogede publikationer, at forstå meldinger vedrørende skibets sikkerhed og sejlads og at udtrykke sig klart såvel mundtligt som skriftligt ved udveksling af meddelelser over skibets kommunikationssystemer. Endelig skal den studerende kunne udarbejde skriftlige instrukser og anvisninger på engelsk således, at disse kan anvendes af en flersproglig besætning. Prøvekrav : Ekstern prøve. Centrale temaer: 1. Maritimt engelsk - IMO’s maritime standardudtryk og engelske tekniske manualer. 2. Sikkerhedskommunikation – sikkerhedsruller, sikkerhedsinformationer og afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler. 3. Daglig kommunikation – skibets sikkerhed, drift og vagttjeneste, specielt med henblik på anvendelse af flersproglig besætning. 4. Administrativ kommunikation - ind- og udklarering, befragtning og ladningsrelaterede dokumenter, rapportering. Fagemne: Kommunikation Den studerende skal gennem undervisningen i kommunikation kvalificere sig til at forestå afviklingen af den radiokommunikation, som forekommer i forbindelse med en brovagt, i et handelsskib i international fart. Den studerende skal endvidere opnå sådanne kvalifikationer i at kommunikere mundtligt og skriftligt på dansk og engelsk, der er nødvendige for at kunne virke på seniorniveau i større handelsskibe. Prøvekrav : Ekstern prøve samt kursus i Generelt Operatørcertifikat i GMDSS (GOC), jf. Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav. Centrale temaer: 1. Kommunikation og driftsledelse – kommunikation vedr. driftsmæssige forhold, herunder udfærdigelse af rapporter, mødeledelse og udarbejdelse af referater samt opfølgning, sikker ledelsesmæssig kommunikation, udarbejdelse af arbejds- og sikkerhedsprocedurer. 2. Kommunikation vedr. uddannelsesprogrammer om bord – planlægning og organisering af uddannelse, tilrettelæggelse og evaluering af uddannelsesprogrammer, herunder for juniorofficerer, vejledning af uddannelsesofficeren. 3. Kommunikation i nødsituationer – planlægning og organisering af kommunikationsprocedurer i forbindelse med
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.