Obsah (12)

§ 1§ 6§ 48§ 13§ 25§ 30§ 26§§ 4§ 37§ 17§ 52§ 51

lov om efterskoler

frie fagskoler 2018 2018-02-08 2018-02-09 2024-11-29 Historic 94 Lovtidende A 2018-02-09 2019-08-15 A20180074530 2018-06-08 Lov om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte

forskellige andre love

om ophævelse af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler

lov om Rådet for Ungdomsuddannelser (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.) A20180173630 2018-12-27 Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område samt lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser

lov om folkehøjskoler (Frit leverandørvalg på tegnsprogs-

skrivetolkeområdet

adgang til specialpædagogisk bistand på voksen-

efteruddannelsesområdet

i overgangen mellem uddannelsesniveauer) A20190017530 2019-02-27 Lov om ændring af lov om efterskoler

frie fagskoler (Ændringer af tilskudsbestemmelser for efterskoler

elevstøtte m.v.) A20190020930 2019-03-05 Lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler

private grundskoler m.v., lov om efterskoler

frie fagskoler

lov om ungdomsskoler (Styrket praksisfaglighed m.v.) A20190054730 2019-05-07 Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.

forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.) A20190056330 2019-05-07 Lov om ændring af lov om friskoler

private grundskoler m.v., lov om efterskoler

frie fagskoler

lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer

styrket tilsyn med de frie skoler m.v.) Nej P.M.V.\nOle Hvilsom Larsen\nKontorchef Joy Saldern Skyttehave Undervisningsministeriet Undervisningsmin., j.nr. 18/01836 Børne-

Undervisningsministeriet Bekendtgørelse af lov om efterskoler

frie fagskoler Herved bekendtgøres lov om efterskoler

frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 787 af

1. juni 2017, med de ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 1445 af
2. december 2017

§ 1i lov nr.

1568 af

1. december
2. Kapitel 1 Formål

virksomhed § 1. Loven omfatter efterskoler

frie fagskoler, der tilbyder undervisning

samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning

demokratisk dannelse,

som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag. Stk. 2. Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter stk. 1 med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling

modning samt deres almene opdragelse

uddannelse. Stk. 3. Frie fagskoler tilbyder unge

voksne elever kurser efter stk. 1. Praktiske eller erhvervsrettede fag eller en kombination heraf skal have en fremtrædende plads i undervisningen

mindst udgøre 1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. 2. pkt. gælder dog ikke elever på frie fagskoler, som følger prøveforberedende

kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, jf. § 1 a. Frie fagskoler, der udbyder husholdningsfag, kan tilbyde uddannelser inden for husholdningsfag. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Stk.

1. En skole godkendt efter stk. 1 kan af undervisningsministeren godkendes som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud. Godkendelse af en skole med et samlet særligt undervisningstilbud sker på grundlag af skolens indholdsplan, jf. § 17, stk.
2. Skolens godkendelse som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud skal fremgå af skolens vedtægt, jf. § 6, stk. 2, 4

5,

af skolens hjemmeside. § 1 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev som en del af en fri fagskoles kursus kan følge prøveforberedende

kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, når denne undervisning højst udgør 15 timer ugentligt

er udbudt af en uddannelsesinstitution, som efter anden lovgivning er godkendt hertil. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om vilkår for deltagelse i sådan undervisning

om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en elev følger sådan undervisning. Stk. 2. Den undervisning, som en en fri fagskole skal give til en elev, der følger den i stk. 1 nævnte undervisning, skal mindst udgøre 15 timer pr. uge, hvoraf mindst 11 timer skal være undervisning af bred almen karakter. På frie fagskoler skal mindst 7 timer pr. uge praktiske eller erhvervsrettede fag eller en kombination heraf. § 1 b. En fri fagskole kan uanset § 1 a, stk. 1,

regler fastsat i medfør heraf tilbyde undervisning som enkeltfag i dansk

matematik til elever på et alment kursus

afholde prøve heri som folkeskolens 9. - eller 10.-klasseprøve, når eleverne ved kursets begyndelse har opfyldt undervisningspligten

ikke er fyldt 25 år. § 2, stk. 3-6, bortset fra stk. 4,

1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
2. Det er en betingelse for at aflægge prøver efter stk. 1, at eleven ikke har aflagt folkeskolens prøver i fagene dansk

matematik eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de to fag,

at eleven har gennemført det fulde undervisningsforløb af en varighed på mindst 6 måneder på den frie fagskole. Stk. 3. Skolen skal senest ved kursets begyndelse i samråd med eleven,

når denne er under 18 år, med dennes forældre, udarbejde en endelig plan for elevens uddannelses-

prøveforløb i fag som nævnt i stk.

1. §
2. Optager en skole elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i,

for folkeskolens obligatoriske emner. Stk.

1. Tilbyder skolen undervisning for elever på
2. klassetrin, fastsætter den for sådanne elever på
3. klassetrin mål for undervisningen i geografi, biologi

fysik/kemi (delmål). Stk. 3. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1,

delmål, jf. stk. 2, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de kompetencemål

færdigheds-

vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen. Stk.

1. Undervisningen på
2. klassetrin kan tilbydes som
3. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan

vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5

6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning

ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk.

1. Elever i
2. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Stk.
3. Skolen skal regelmæssigt underrette undervisningspligtige elever

deres forældre om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen. Stk. 6. Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov

forudsætninger, med det formål at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber

færdigheder, der følger af de fastsatte mål. Stk. 7. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning

udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen. Stk. 8. Skolen skal offentliggøre resultatet af evaluering

opfølgningsplan på skolens hjemmeside på internettet. Stk. 9. Skolerne giver de kommuner, hvor undervisningspligtige elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse

kursets varighed. Forlader disse elever skolen inden kursets afslutning, eller opfylder de ikke undervisningspligten, skal skolerne underrette kommunerne herom. Det samme gælder, hvis skolen ophører med at modtage tilskud efter denne lov. Stk. 10. Skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse

erhverv i henhold til lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. Vejledningen kan gives efter bestemmelserne i § 4, stk. 2, i lov om vejledning om uddannelse

erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. For elever i

1. klasse gælder dog § 2, stk.
2. Stk.
3. Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles interesser vedrørende skolen,

skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens leder kan opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning, men skal med passende mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker. § 2 a. På kurser af mindst 12 ugers varighed på frie fagskoler skal skolen vejlede eleverne om valg af uddannelse

erhverv med henblik på at medvirke til

understøtte elevernes afklaring herom. Skolen skal offentliggøre sin strategi for vejledningsindsatsen. Ved annoncering af kursusvirksomheden skal skolen oplyse, at vejledningstilbuddet er en del af kursusindholdet. På skolens hjemmeside på internettet skal offentliggøres en redegørelse for, hvordan vejledningsindsatsen udøves. § 3. Skolerne kan tilbyde specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, i lov om folkeskolen. Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune yder vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever, som ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse,

for elever på efterskoler, som er fyldt 18 år ved kursets begyndelse. Stk. 3. På grundlag af en udtalelse fra elevens tidligere skolekommune, jf. stk. 2,

godkendelse af udtalelsen fra elevens bopælskommune kan skolerne henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan skolerne henvise elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne. Stk.

1. En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter for elever, der er henvist til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til stk. 3,
2. pkt., godtgøres af elevens bopælskommune. Stk.
3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2-
4. § 3 a. Skolerne skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte,

som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering

holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den almindelige undervisning, jf. § 3 a,

1. pkt., i lov om folkeskolen. Hvis der er behov herfor, skal skolerne give personlig assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med undervisningen, jf. § 3 a,
2. pkt., i lov om folkeskolen. §
3. Skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo på skolen. Undervisningsministeren fastsætter regler herom. §
4. Skolerne udsteder efter anmodning bevis for deltagelse til elever, der har afsluttet et kursus på mindst 4 uger. Kapitel 1 a Folkeskolens afgangseksamen

9.-klasseprøver § 5 a. Eleverne på en skole, der giver undervisning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen

9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Stk.

1. Eleverne på en skole, der har meddelt Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok. Stk.
2. Eleverne på en skole, der har meddelt Undervisningsministeriet, at afholdelse af 9.-klasseprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok. Stk.
3. En skole skal for sine elever afholde folkeskolens afgangseksamen

9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De regler om afgangseksamen

9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen

dens elever, gælder tilsvarende for en skole

dens elever, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om skolernes meddelelser

indsendelse af dokumentation efter stk. 1-3, herunder om tidsfrister herfor. Stk.

1. Undervisningsministeren fører særskilt tilsyn med undervisningen på skoler, der giver undervisning på
2. klassetrin,

som ikke afholder folkeskolens afgangseksamen

9.-klasseprøver. § 5 b. Skolen skal på sin hjemmeside på internettet offentliggøre oplysning om, at den er helt eller delvist fritaget for prøveafholdelse efter § 5 a,

i forbindelse med indmeldelsen af børn i skolen orientere forældrene herom. § 5 c. Undervisningsministeren kan fratage en skole adgangen til at afholde folkeskolens afgangseksamen

9.-klasseprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i § 5 a. Kapitel 2 Grundlæggende betingelser for tilskud §

1. En skole skal opfylde nedennævnte betingelser: 1) Skolen skal være en privat selvejende institution, som er omfattet af §
2. Skolens styrelse reguleres i en vedtægt. 2) Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig,

skolens midler må alene komme skolens skole-

undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog § 6 c. 3) Skolen skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse

virksomhed. 4) Skolen skal råde over egnede

tilstrækkelige elevværelser, forstander-

lærerbolig, kostforplejnings-

opholdsarealer, undervisningslokaler

udstyr. 5) Skolens bygninger

arealer skal hovedsagelig ligge i geografisk nærhed af hinanden, jf. dog stk. 3

§ 6

d. 6) Skolen skal kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag. 7) Skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til tilskud, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf

må ikke eje bygninger sammen med andre, jf. dog § 6 a. Stk. 2. Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt. Ved skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning

ved etablering eller ophør af kombination med anden skoleform, jf. § 12 b, godkender undervisningsministeren vedtægtsbestemmelser for skolen. Stk. 3. En skole, der er godkendt før den 1. januar 1994,

som er berettiget til tilskud, uanset at den har bygninger

arealer, der ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 5, kan erhverve nye bygninger

arealer, der ikke opfylder dette krav. Det er dog en betingelse, at de nye bygninger

arealer erhverves til afløsning af bygninger

arealer, der ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 5. Det er endvidere en betingelse, at de nye bygninger

arealer afstandsmæssigt ligger tættere på de af skolens bygninger

arealer, som opfylder kravet i stk. 1, nr. 5, end de bygninger

arealer, de afløser. Stk. 4. Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om institutionens styrelse

om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte andre formål for skolen end formål omfattet af denne lov eller af anden lovgivning på uddannelsesområdet. Ved en skoles nedlæggelse anvendes overskydende midler med undervisningsministerens godkendelse til skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte anden bestemmelse herom. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i vedtægten kan henlægges til en generalforsamling, skolekreds el.lign. Stk. 5. Skolens vedtægt skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for generalforsamlingens eller bestyrelsens vedtagelse, undervisningsministerens godkendelse, jf. stk. 2,

offentliggørelsen på hjemmesiden. Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen. Stk.

1. Fristen for indsendelse af ansøgning med henblik på at blive godkendt til tilskud er 10 måneder, før den tilskudsberettigende virksomhed ønskes påbegyndt. En skole, der i 2 efter hinanden følgende finansår ikke har oppebåret tilskud, skal søge om godkendelse til tilskud efter
2. pkt. Stk.
3. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 1, herunder om tidsfrister for indsendelse af vedtægter, om oplysningspligt

om fremgangsmåden ved ansøgning fra nye skoler, som ønsker at blive godkendt til tilskud efter denne lov,

fra skoler, som ønsker at generhverve tilskudsgodkendelsen, jf. stk. 6, 2. pkt.

§ 48. § 6 a.

En skole som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 7, kan leje bygninger

arealer i en periode på op til 10 år, hvis det sker 1) til afløsning af eksisterende bygninger

arealer, 2) ved udvidelse med nye bygninger

arealer eller 3) ved nyoprettelse af en skole. Stk. 2. En skole som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 7, kan eje en mindre del af skolens undervisningsfaciliteter, som ikke er en del af skolens kernefaciliteter, sammen med andre. § 6 b. En skole kan i medfør af en skriftlig aftale mod vederlag varetage administrative opgaver for andre skoler omfattet af denne lov. En skole, der

så varetager skole-

undervisningsvirksomhed som folkehøjskole, jf. § 12 b, stk. 1, kan i medfør af en skriftlig aftale mod vederlag varetage administrative opgaver for en folkehøjskole godkendt efter lov om folkehøjskoler. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for skolernes varetagelse af administrative opgaver, herunder om karakteren

omfanget af administrative opgaver. § 6 c. En efterskole kan uanset § 6, stk. 1, nr. 2, i begrænset omfang anvende skolens egne midler til folkeoplysnings-virksomhed i Danmark for at styrke skolens lokale forankring. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for efterskolernes folkeoplysningsvirksomhed, herunder om omfanget af en efterskoles folkeoplysende aktiviteter. § 6 d. Undervisningsministeren kan uanset § 6, stk. 1, nr. 5, godkende, at en efterskole kan anvende bygninger

arealer, som ligger på en småø, jf. stk. 2,

i samme kommune som efterskolen. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 omfatter følgende småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusive Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø

Aarø. Stk.

1. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for godkendelser efter stk.
2. §
3. Den overordnede ledelse af skolen skal varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling eller repræsentantskabsmøde blandt skolekredsens eller repræsentantskabets medlemmer, jf. dog stk.
4. Stk.
5. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen: 1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen. 2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen. 3) Advokater, revisorer

lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen. 4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen. 5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform. Stk. 3. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk. 4. Undervisningsministeren kan for tidligere

nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den

1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk.
2. Stk.
3. For bestyrelsen, forstanderen

andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet

i kapitel 8 om tavshedspligt m.v. Stk.

1. Den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar. §
2. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder: 1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS). 2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn. 3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant. 4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier

investeringsforeningsbeviser, som efter deres art

sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2

1. Stk.
2. Skolen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse,

i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene

aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel. § 9. For forstandere, viceforstandere

lærere skal løn-

ansættelsesvilkår følge de af ministeren for offentlig innovation aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold. § 10. Aftaler, herunder husleje-

ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår,

skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. Stk.

1. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk.
2. Stk.
3. For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter den
4. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger

arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger

arealer fastsættes på de årlige finanslove. §

1. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud. Stk.
2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Mindste elevbetaling fastsættes på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter ikke betaling, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner. Stk.
3. Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling, jf. dog stk. 4

1. Stk.
2. For elever, der ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling, jf. stk.
3. Stk.
4. For elever på efterskoler, der modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte i den af ministeriet fastsatte mindste elevbetaling, jf. stk.
5. §
6. Skoleåret går fra den
7. august til den
8. juli. En skole skal have mindst 24 årselever, jf. §§ 13

14, i det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår

de 2 foregående skoleår. En nyoprettet skole, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, skal opfylde kravet om mindst 24 årselever i det første hele finansår. En eksisterende skole, der ikke efter denne paragraf har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde årselevtalskravet i finansåret, hvor den igen modtager tilskud. Stk. 2. For en skole, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., nedsættes kravet forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i skoleåret. For en skole, der er nævnt i stk. 1, 3.

1. pkt., nedsættes kravet, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i finansåret. Stk.
2. En skole skal gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår, heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers varighed. Gennemfører en skole ikke dette mindste antal længerevarende kurser i et skoleår, er skolen ikke tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter. Stk.
3. En nyoprettet skole

en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde tilskudsbetingelserne i stk. 1

3 inden 12 måneder efter kursusvirksomhedens start. § 12 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. § 12 b. Undervisningsministeren kan godkende, at en institution omfattet af denne lov kan varetage flere former for skole-

undervisningsvirksomhed efter denne lov, kombineret institution. Ministeren kan endvidere godkende, at en institution omfattet af denne lov

så varetager skole-

undervisningsvirksomhed som fri grundskole, folkehøjskole

privat institution for gymnasial uddannelse, kombineret institution. Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at institutionen opfylder betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed,

at institutionens værdigrundlag kan berettige kombinationen, jf. dog § 10, stk. 4, i lov om folkehøjskoler. Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1, herunder om godkendelse til tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter

tilskud. Kapitel 3 Særlige regler om statstilskud Årselevtallet §

1. Eleverne skal for at kunne medregnes i årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets begyndelse: 1) Elever på efterskoler skal have afsluttet 8 års skolegang,
2. klasse eller være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18 år, kan i særlige tilfælde medregnes efter regler fastsat af undervisningsministeren. 2) Elever på frie fagskoler skal have afsluttet 10 års skolegang,
3. klasse eller være fyldt 16 år. Stk.
4. Elever, som på kombinerede institutioner, jf. § 12 b, udløser statstilskud efter lov om friskoler

private grundskoler m.v., lov om folkehøjskoler eller lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, kan ikke samtidig udløse statstilskud efter denne lov på den kombinerede institution. Den kombinerede institution kan vælge, at eleven i stedet skal udløse statstilskud efter denne lov. Stk. 3. Eleverne skal yde elevbetaling i overensstemmelse med § 11. Stk. 4. Eleverne skal oplyse personnummer

dokumentation for statsborgerskab til skolen ved tilmeldingen. Skolen skal videregive disse oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, der udfører opgaver i medfør af denne lov. §

1. Skolens årselevtal er summen af elever, jf. § 13, i hver kursusuge i et år divideret med
2. En kursusuge er 7 kursusdøgn. Stk.
3. En elev kan højst indgå i beregningen af en efterskoles årselevtal i 42 uger inden for samme skoleår. Stk.
4. Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser uge for uge. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk.
5. Ministeren fastsætter nærmere regler om beregning

opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelsestidspunkt, om begrænset medregning af elever, der ikke bor på skolen,

af elever på kurser eller kursusuger under 1 uges varighed. Kursusbetingelser §

1. Undervisningen i et fag eller en faggruppe på et kursus kan højst omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter. Ren færdighedstilegnelse kan højst udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid. Stk.
2. Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i § 13, stk. 1-
3. Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed

lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer. § 16. Kurset skal vare mindst 4 sammenhængende døgn med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisningsdage. Kurser på 1 uge

derover skal i hver uge indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom

kan bestemme, at mindstekravet i 1. pkt.

så skal gælde for første eller sidste kursusuge af længerevarende kurser. Stk.

1. Hvert kursus skal gennemføres med mindst 8 elever, der deltager i hele kurset. I hver kursusuge skal der være mindst 12 elever. Eleverne skal opfylde betingelserne i § 13, stk. 1-
2. Stk.
3. Kurset skal gennemføres med et flertal af danske elever

personer, der efter EU-retten eller EØS-traktaten skal sidestilles med danske statsborgere. Ministeren fastsætter nærmere regler herom

kan fravige kravet i særlige tilfælde. Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kursustilrettelæggelsen

kan fastsætte regler om antallet af lærere på skolerne set i forhold til elevtal. § 17. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, som beder om det,

offentliggøre værdigrundlaget på sin hjemmeside på internettet. Skolen skal orientere forældre til undervisningspligtige elever om skolens værdigrundlag ved tilmelding til skolen. Bestyrelsen skal udarbejde en plan for skolens evaluering af skolens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Skolen skal foretage denne evaluering mindst hvert andet år. Stk. 2. Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens kursusvirksomhed (årsplanen)

en plan for indholdet af det enkelte kursus (indholdsplanen). Skolen skal offentliggøre sin årsplan på skolens hjemmeside på internettet. Skolen skal tillige offentliggøre sine indholdsplaner på skolens hjemmeside på internettet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende indholdsplanen. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om års-

indholdsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet, ekskursioner m.v. Stk. 4. For frie fagskoler, der udbyder husholdningsfag, kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser

uddannelser omfattet af denne lov

anden lovgivning. Tilskuddets anvendelse § 18. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt. Dette gælder dog ikke tilskud til nedsættelse af elevbetalingen i henhold til §§ 30

1. Stk.
2. En kombineret institution, jf. § 12 b, disponerer frit ved anvendelsen af det samlede tilskud i medfør af lovene for de enkelte skoleformer, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt. Stk.
3. Skolen kan opspare tilskud til følgende finansår

optage lån til skole-

undervisningsvirksomhed. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort. Grundtilskud § 19. Staten yder til hver skole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til skoler, der begynder virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud. Grundtilskud nedsættes med en procentdel eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Procentdel

grænsebeløb fastsættes på de årlige finanslove. §

1. (Ophævet) Taxametertilskud §
2. (Ophævet) §
3. Til frie fagskoler yder staten følgende tilskud pr. årselev, jf. § 13: 1) Basistilskud, hvor alle elever, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, indgår ved beregningen af årselever. 2) Supplerende tilskud, hvor elever, der har gennemført mindst 2 uger af et kursus, indgår ved beregningen af årselever. 3) Yderligere supplerende tilskud, hvor elever, der endvidere har gennemført mindst 12 uger af et kursus, indgår ved beregningen af årselever. Stk.
4. Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret. Til nyoprettede skoler

skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret. Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler

skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud. Stk.

1. Tilskud efter stk. 1 ydes med et beløb pr. årselev. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Stk.
2. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der har gået i en
3. klasse,

øvrige elever. §

1. Til efterskoler yder staten tilskud pr. årselev, hvor elever, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, indgår ved beregningen af årselever. Stk.
2. § 22, stk. 2-4, gælder tilsvarende for tilskud efter stk.
3. Tilskud ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der har gennemført grundskolen,

elever, der ikke har gennemført grundskolen. Tilskud til særligt prioriterede elevgrupper § 23 a. Staten yder til efterskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvor der i årselevberegningen kun medgår elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus,

som er indvandrere fra ikkevestlige lande

Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien

Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark

disse flygtninges børn. Der kan højst ydes tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af skolens årselevtal. Stk.

1. Staten yder til frie fagskoler et særligt tilskud (tillægstakst) ud fra antallet af årselever, som er opgjort efter § 22, stk. 1, nr. 3, idet dog alene elever, som er uden kompetencegivende uddannelse, indgår i opgørelsen. Stk.
2. Tillægstakst efter stk. 2 ydes for følgende elevgrupper: 1) Elever, der ikke går i
3. klasse

ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, lov om kombineret ungdomsuddannelse eller lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., i hvis uddannelsesplan der indgår et ophold på en folkehøjskole eller en fri fagskole,

som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 16 år ved kursets begyndelse

endnu ikke er fyldt 25 år. 2) Elever, i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et ophold på en folkehøjskole eller en fri fagskole. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 17½ år ved kursets begyndelse

endnu ikke er fyldt 25 år. Stk.

1. Kravet til egenbetalingens omfang i § 11, stk. 4, finder ikke anvendelse for elever omfattet af stk. 3, nr.
2. Stk.
3. Staten yder til efterskoler et særligt tilskud ud fra antal af årselever gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb i mindst 5 uger på landbrugs-, social-

sundheds- samt erhvervsuddannelser. Stk. 6. Staten yder til efterskoler et særligt tilskud til danskundervisning for tosprogede elever for at forbedre mulighederne for disse elever for uddannelse

integration i det danske samfund. Stk. 7. Tillægstaksterne fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for

beregning af tilskud m.v. efter stk. 1-6

om skolernes indhentning af oplysninger fra eleverne om deres nationale baggrund

forudgående skolegang. § 23 b. Staten yder til frie fagskoler et tilskud ud fra et årselevtal, hvori alene indgår de elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, gange en tillægstakst, der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af årselevtallet medregnes dog kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst to af kursets uger. § 22, stk. 2

3, gælder tilsvarende. Tilskud til befordring i forbindelse med introduktionskurser

brobygning § 23 c. Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med introduktionskurser

brobygning inden for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet fordeles til de enkelte skoler af Efterskoleforeningen, som fastsætter kriterier for fordelingen, herunder om egendækning. Afgørelser truffet af Efterskoleforeningen om fordeling af tilskuddet efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for undervisningsministeren. Stk. 2. Efterskoleforeningen kan fra skolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven efter stk. 1. Forvaltningsloven

offentlighedsloven gælder for Efterskoleforeningens virke efter stk.

1. Stk.
2. Statens tilskud udbetales forud til Efterskoleforeningen. Efterskoleforeningen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Undervisningsministeren fastsætter regler om regnskabsaflæggelse

revision. Præmie for optagelse på erhvervsuddannelse § 23 d. Staten kan yde en særlig præmie til frie fagskoler ud fra antallet af årselever, hvori indgår elever, der har afsluttet et alment kursus på en fri fagskole af mindst 12 ugers varighed, der sigter mod at gøre elever parat til optagelse på en erhvervsuddannelse, når eleven bliver optaget på en erhvervsuddannelse senest 7 måneder efter afslutning af kurset på den frie fagskole. Den frie fagskole indhenter dokumentation for, at eleven er blevet optaget på en erhvervsuddannelse, jf. lov om erhvervsuddannelser. Stk. 2. Størrelsen af præmien efter stk. 1 beregnes ud fra takster pr. årselev, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om præmien, dens beregning

udbetaling. Bygningstilskud § 24. Staten yder bygningstilskud ud fra antal årselever, jf. stk. 2

§ 13

. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, anvendes årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler beregnes tilskuddet ud fra det forventede antal årselever i finansåret

reguleres ud fra forskellen mellem det forventede

det opnåede årselevtal i finansåret. På de årlige finanslove fastsættes bygningstilskuddet som et grundtilskud

et tilskud pr. årselev. Stk.

1. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af bevillingen til bygningstilskud. I en overgangsperiode, hvis længde fastsættes af undervisningsministeren, ydes bygningstilskud, jf. stk. 1, enten med et bygningstaxametertilskud eller med et fast tilskud, der er fastsat pr.
2. oktober 1995, herunder med et grundtilskud til efterskoler. Tilskud til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning § 24 a. Staten yder til skoler tilskud til støtte til elever, der er omfattet af § 3 a, til inklusion af disse elever i den almindelige undervisning. Det er en betingelse for at yde tilskud til en skole til inklusion, at antallet af skolens årselever efter stk. 4 er mindst
3. Skolen skal i ledelsesberetningen i årsrapporten særskilt redegøre for tilskuddenes anvendelse. Stk.
4. Tilskud efter stk. 1 ydes med en takst pr. årselev til inklusion efter stk.
5. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet beregnes ud fra antallet af årselever til inklusion i det skoleår, der slutter i året før finansåret. For nyoprettede skoler beregnes tilskuddet efter stk. 1 ud fra det forventede antal årselever omfattet af § 3 a i finansåret

reguleres ud fra forskellen mellem det forventede

det opnåede årselevtal omfattet af § 3 a i finansåret. Stk. 3. Det er en betingelse for at yde tilskud til en skole til inklusion, at skolens inklusionstilbud, jf. § 3 a, fremgår af skolens indholdsplan

offentliggøres på skolens hjemmeside, jf. § 17, stk.

1. Stk.
2. En elev kan indgå i opgørelsen af årselever til tilskud til inklusion, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Eleven har deltaget i skolens inklusionstilbud, jf. § 3 a. 2) Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for inklusion af den pågældende elev, som er underskrevet af skolen samt for elever under 18 år af forældre eller værge

for elever, der er fyldt 18 år, af eleven selv. 3) Skolen har foretaget en systematisk

løbende evaluering af skolens støtte til eleven. Stk.

1. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for skoler med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 1, stk.
2. Stk.
3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til inklusion, jf. stk. 1-4, herunder om betingelser for

beregning af tilskud, evaluering af skolens støtte til eleverne

skolens redegørelse for tilskuddenes anvendelse. § 24 b. (Ophævet) Tilskud til specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand § 25. Staten yder tilskud til specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk.

1. Ministeren kan fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus. Stk.
2. Tilskud til specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand i medfør af stk. 1 ydes med en takst pr. årselev, der opfylder betingelserne i stk. 3,

beregnes ud fra antallet af årselever, der har modtaget specialundervisning i det skoleår, der slutter i året før finansåret. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. For skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, fastsætter undervisningsministeren beregningsgrundlaget individuelt. Stk. 3. En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 2, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Eleven har modtaget specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1. 2) For elever på efterskoler samt for elever på frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, foreligger der på skolen en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune, jf. § 3, stk. 2, om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen. 3) Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev, som er underskrevet af skolen samt for elever under 18 år af forældre eller værge

for elever, der er fyldt 18 år, af eleven selv. Stk. 4. Skolen skal for elever, der opfylder betingelserne i stk. 3, systematisk

løbende evaluere indsatsen over for eleven. Stk. 5. Det er en betingelse for, at en skole kan modtage tilskud til specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 1, at skolen i finansåret samlet set har haft mindst 0,25 årselev, der opfylder betingelserne i stk.

1. Skolen redegør særskilt for tilskuddets anvendelse i ledelsesberetningen i årsrapporten. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling, udbetaling

tilbagebetaling. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget for skoler, der er omfattet af stk. 2,

1. pkt. § 25 a. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til personlig assistance, jf. § 3 a,
2. pkt.,

hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling, udbetaling

tilbagebetaling. Tilskud til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud § 26. Staten yder til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 1, stk. 4, følgende tilskud pr. årselev: 1) Grundtakst, hvor alle elever indgår i beregningen af årselevtallet,

enten 2) tillægstakst 1, hvor elever omfattet af § 3, stk. 1, indgår i beregningen af årselevtallet, eller 3) tillægstakst 2, hvor elever omfattet af § 3, stk. 1, med særligt omfattende støttebehov indgår i beregningen af årselevtallet. Stk.

1. Tilskuddet efter stk. 1, nr. 1, beregnes ud fra antallet af årselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret. Tilskuddet efter stk. 1, nr. 2, beregnes ud fra antallet af årselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret, som opfylder betingelserne i stk.
2. Tilskuddet efter stk. 1, nr. 3, beregnes ud fra antallet af årselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret, som opfylder betingelserne i stk. 3

1. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. For skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, fastsætter undervisningsministeren beregningsgrundlaget individuelt. Stk.
2. En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud efter stk. 1, nr. 2, når følgende betingelser er opfyldt: 1) For elever på efterskoler samt for elever på frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, foreligger der på skolen en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune, jf. § 3, stk. 2, om, at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen. 2) Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev. Stk.
3. Skolen skal for elever, der opfylder betingelserne i stk. 3, systematisk

løbende evaluere indsatsen over for eleven. Stk.

1. Skolen redegør særskilt i ledelsesberetningen i årsrapporten for tilskuddenes anvendelse. Stk.
2. En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud, jf. stk. 1, nr. 3, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt

der foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, jf. § 3, stk. 2, om, at elevens støttebehov er særligt omfattende. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen. Stk. 7. Skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 1, stk. 4, kan alene modtage tilskud til kurser omfattet af den enkelte skoles godkendelse efter § 1, stk. 4,

kan ikke modtage tilskud efter bestemmelserne i § 24 a

§ 25, stk.

1. Stk.
2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk.
3. § 26 a. Staten yder til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af undervisningsministeren, til personlig assistance, jf. § 3 a,
4. pkt.,

hjælpemidler til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor. Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling, udbetaling

tilbagebetaling. Tilskud til efteruddannelse

forsøgs-

udviklingsarbejde m.v. § 27. Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere

lærere. Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed

vikardækning i forbindelse med efteruddannelse af forstander, viceforstander

lærere. Staten kan for forstandere, viceforstandere

lærere yde tilskud til vikardækning ved deltagelse i organisationsarbejde samt tilskud til seniorordninger

fratrædelsesordninger

til efterindtægt ved dødsfald. Stk. 2. Staten kan yde tilskud til forsøgs-

udviklingsarbejde inden for lovens område, jf. §

1. Stk.
2. Undervisningsministeren kan bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at fordele

administrere tilskuddene. Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1

2, om regnskabsaflæggelse

revision m.v. samt om administrationen af ordningen, herunder om fastsættelse af ansøgningsfrist

om udbetaling af forskud

opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår. Stk. 5. Undervisningsministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen

forvaltningsloven skal gælde for skoleforeningernes administration af tilskud, jf. stk.

1. § 27 a. (Ophævet) Kapitel 4 Kommunale tilskud §
2. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter

lignende investeringsudgifter ved skolens etablering

senere udbygning. § 29. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde tilskud til specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand. § 29 a. En kommunalbestyrelse kan yde tilskud til nedsættelse af en elevs elevbetaling. § 29 b. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregisteret, kan yde tilskud til skolens driftsudgifter for en elev, der som flygtning er kommet til Danmark uden sine forældre

er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark. Stk. 2. Tilskudsbestemmelser i §§ 22-26 a samt kapitel 5

7 gælder ikke for elever, der er omfattet af stk. 1. Skolens udgifter ved elever omfattet af stk. 1 dækkes af det kommunale tilskud efter stk. 1 eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud

elevbetaling. Stk. 3. § 11, stk. 2-4,

§ 13, stk.

3, finder ikke anvendelse for elever omfattet af stk. 1. Stk. 4. Stk. 2

3 gælder

så for en elev, der er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 4

5, jf. stk. 4,

som flygtning er kommet til Danmark uden sine forældre

er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark. Kapitel 5 Statslig elevstøtte til elever på efterskoler §

1. Staten yder indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på efterskoler. Støtten ydes ud fra et indkomstgrundlag, jf. stk.
2. Støtten ydes med et grundstøttebeløb uanset indkomstgrundlagets størrelse på kurser af mindst 5 ugers varighed

derover. Elevstøtten ydes kun for hele kursusuger

afkortede kursusuger efter § 16, stk.

1. Ministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af elevstøtte, herunder om støtte til elever, som der ikke er indkomstgrundlag for. Stk.
2. En elev kan efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte i højst 42 uger i et skoleår, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Eleven er dansk statsborger eller har efter international overenskomst ret til elevstøtte på lige fod med danske statsborgere eller ligestilles i støttemæssig henseende med danske statsborgere efter regler fastsat af undervisningsministeren. 2) Efterskolen oppebærer tilskud efter denne lov. 3) Kurset er tilskudsberettigende. 4) Eleven opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 1,

har fulgt undervisning i mindst 2 hele kursusuger. 5) Eleven oplyser ved ansøgningen navn, adresse

dansk personnummer

: a) For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., skal ansøgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra forældrene med disses navne, adresse(r)

danske personnumre til brug ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. b) For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl,

denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., skal ansøgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra forælderen

den eventuelle samlever med navne, adresse

danske personnumre til brug ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3. c) Hvis der ønskes en nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 5, nr. 2, skal erklæringen fra forældrene eller bopælsforælderen

dennes eventuelle samlever endvidere oplyse navne på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget. Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) indhenter efter anmodning fra efterskolen oplysninger om indkomstgrundlag fra told-

skatteforvaltningen

beregner det ugentlige støttebeløb. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder indhente de oplysninger om eleven, dennes forældre

bopælsforælderens samlever, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb, herunder oplysninger om indkomst-

formueforhold. Kan told-

skatteforvaltningen ikke opgøre indkomstgrundlaget, fastsætter efterskolen et beregningsgrundlag efter regler fastsat af undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne, herunder om oplysninger, der skal gives i elektronisk form. Stk. 4. Elevstøtten udbetales til skolen, som herefter beregner elevens egenbetaling. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af støtte til de enkelte skoler

om elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling af forskud til skolerne

om tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten administreres af styrelsen,

at de enkelte skoler bistår styrelsen i forbindelse med tildeling af støtten. Afgørelser, der træffes af styrelsen, kan ikke indbringes for undervisningsministeren , jf. §

1. Stk.
2. På de årlige finanslove fastsættes: 1) Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder grundstøttebeløb, jf. stk.
3. Der fastsættes nedsat elevstøttebeløb til elever, der ikke bor på skolen. 2) Største

mindste indkomstgrundlag, jf. §§ 32

33, for elever, forældre

en eventuel samlever til den af forældrene, hvor eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget

det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hvert barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år

har bopæl hos forældrene. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl,

denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., fastsættes en nedsættelse af indkomstgrundlaget for hvert barn af forælderen eller den eventuelle samlever bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år

har bopæl hos forælderen

en eventuel samlever. § 31. Hvis revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller tilsynets kontrol, jf. § 52, viser, at betingelserne i § 30, stk. 1

2, ikke er opfyldt, eller hvis eleven ikke har deltaget i kurset i det anførte antal uger, modregnes den for meget udbetalte elevstøtte i skolens taxametertilskud, jf. § 23,

tilfalder staten. § 32. Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag

fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk.

1. Stk.
2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk.
3. Stk.
4. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk.
5. §
6. Indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis elevens forældre ved kursets begyndelse har forskellig bopæl

enten er separerede eller ikke gift med hinanden, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte dog ud fra indkomsten for den af forældrene, hos hvem eleven ved kursets begyndelse har bopæl eller senest har haft bopæl,

denne forælders eventuelle samlever ved kursets begyndelse. Staten yder maksimal elevstøtte til en elev, hvis begge forældre er afgået ved døden, til en elev, der aldrig har haft bopæl hos nogen af sine forældre,

til en elev anbragt uden for hjemmet i henhold til § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social service. En elev kan kun ansøge om beregning af et nyt støttebeløb på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse, hvis en forælder eller en forælders eventuelle samlever dør i løbet af støtteperioden, hvis elevens forældre i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse, eller hvis elevens bopælsforælder i løbet af støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse fra en ægtefælle. Stk. 2. Fra

med den første kursusuge i måneden efter at eleven er fyldt 19 år, beregnes elevstøtten ud fra elevens indkomstgrundlag. Stk. 3. Undervisningsministeren kan efter ansøgning godkende, at der i tilfælde af en forælders dødsfald ses bort fra længstlevende forælders

dennes eventuelle samlevers indkomstgrundlag ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte, jf. stk. 1, hvis eleven gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med den længstlevende forælder. Kapitel 6 (Ophævet) Kapitel 7 Individuel supplerende støtte til elever på efterskoler m.v. § 37. Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle. Elevbetalingen skal opfylde kravet i § 11, stk. 4

5, om mindste elevbetaling

mindste egenbetaling. Stk. 2. Senest ved ydelse af elevstøtten underretter skolen eleven om reglerne for skattepligt af elevstøtten. Skolen indberetter til told-

skattemyndighederne for hver elev størrelsen af ydet individuel støtte efter Undervisningsministeriets anvisning. Stk. 3. Tilskud til individuel elevstøtte udbetales til skolen ud fra skolens årselevtal gange en takst (takst for individuel supplerende elevstøtte), der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst 2 af kursets uger. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, beregnes statens tilskud på grundlag af årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler

skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det forventede årselevtal i finansåret. Beløbet anvises samtidig med forskudsraten for januar måned. For skoler, der starter i løbet af finansåret, anvises beløbet samtidig med den første forskudsrate. Stk. 4. Viser revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller ministeriets kontrol, jf. § 52, at skolens beløb til individuel støtte, jf. stk. 1, ikke er korrekt anvendt, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud, jf. § 23,

tilfalder staten. § 38. (Ophævet) Kapitel 8 Regnskab

revision m.v. § 39. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles

revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den valgte revisor

ved revisorskift. Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud

statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte, jf. § 37, er anvendt korrekt. Stk.

1. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor. Stk.
2. I forbindelse med indsendelse af årsrapport til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro

love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 7, stk. 2

1. Kapitel 9 Kommunale bidrag §
2. Bopælskommunen er den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregistret den
3. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen. §
4. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, betaler bidrag til staten for elever, der den
5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år

som elev på en efterskole opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. § 30, stk. 1,

som elev på en fri fagskole ville opfylde de samme elevstøttebetingelser. Bidrag efter

1. pkt. betales ikke for elever under uddannelse efter § 1, stk. 3,
2. pkt., eller for elever under erhvervsgrunduddannelse, ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

kombineret ungdomsuddannelse. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove. Stk.

1. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag. §
2. (Ophævet) §
3. (Ophævet) §
4. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter § 41 fra en anden kommune for elever, som ved beregning af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune. §
5. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne. Kapitel 10 Overtrædelse af lovens bestemmelser m.v. §
6. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 9, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 52, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Stk.
7. Undervisningsministeren kan endvidere efter drøftelse med den pågældende skoleforms forening beslutte, at der ikke ydes tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for den pågældende skoleform. Stk.
8. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Stk.
9. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. Stk.
10. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder staten. Stk.
11. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger. §
12. Undervisningsministeren kan endvidere træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skoler, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed

forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om 1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, 2) skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre, 3) skolens midler anvendes til formål uden for skolen, 4) skolens ledelse

lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller 5) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen. §

1. Såfremt ministeren i medfør af § 46, stk. 1, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi skolen ikke opfylder betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-5 eller 7, kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse med reglerne for nye skoler, jf. §
2. Tilsvarende gælder for skoler, for hvilke ministeren har besluttet, at der ikke ydes tilskud i medfør af § 46, stk. 2, eller §
3. Kapitel 11 Forskellige bestemmelser Klage §
4. Klage over afgørelser truffet af en fri fagskole om uddannelse efter § 1, stk. 3,
5. pkt., kan indbringes for undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. § 49 a. Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved

adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren. § 50. Afgørelser truffet af undervisningsministeren i henhold til § 25 a, stk. 1, § 26 a, stk. 1,

§ 30, stk.

4, kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger, senest 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen. Forsøg

dispensation § 51. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser i §§ 11-17 for at fremme forsøgs-

udviklingsarbejde inden for lovens område. Undervisningsministeren kan endvidere for skoler, der er godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud i medfør af § 1, stk. 4,

§ 26som led i forsøg godkende fravigelse af § 5 a.

Forsøg som nævnt i

1. pkt. må højst have en varighed på 5 år. § 51 a. Undervisningsministeren kan for frie fagskoler som forsøg i en periode på op til 10 år fravige kravet i § 6, stk. 1, nr.
2. Det er en betingelse, at skolen indgår aftale med mindst en institution for erhvervsrettet uddannelse om i et bygningsfællesskab at etablere en campus med det formål at lette overgangen for elever på en fri fagskole til en erhvervsuddannelse. Stk.
3. Frie fagskoler

institutioner for erhvervsrettet uddannelse må i forsøgsperioden udleje lokaler til hinanden som led i campussamarbejdet. Stk. 3. Undervisningsministeren kan i et forsøg efter stk. 1 om at fravige kravet i § 6, stk. 1, nr. 7, se bort fra kravet i § 6, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår krav om, at den frie fagskole skal råde over forstander-

lærerbolig, såfremt skolen tilrettelægger et forsvarligt tilsyn med eleverne. Stk. 4. Ansøgning om fravigelse fra lovens § 6, stk. 1, nr. 4

7, skal være modtaget i ministeriet senest den

1. december
2. § 51 b. En institution for erhvervsrettet uddannelse, der med en fri fagskole indgår samarbejde om en campus, jf. § 51 a, kan varetage opgaven med at være vært for et administrativt fællesskab efter reglerne i § 33 a i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, hvori indgår den eller de frie fagskoler, der er en del af campusdannelsen. § 51 c. Undervisningsministeren kan for efterskoler som forsøg i en periode på op til 3 skoleår godkende, at en efterskole ved indgåelse af en overenskomst med en institution for erhvervsrettet uddannelse tilbyder et 10.-klasseforløb, der kombinerer
3. klasse med
4. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Institutionen for erhvervsrettet uddannelse forestår undervisningen af grundforløbet. Stk.
5. Uanset § 15, stk. 2,
6. pkt., kræver påbegyndelse af et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, at eleven opfylder adgangskravene til erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser. Stk.
7. For elever under 18 år omfattet af ordningen yder kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, et særligt bidrag til staten. Bidraget udgør halvdelen af det på finansloven fastsatte kommunale bidrag. Stk.
8. Uanset § 30, stk. 2, nr. 2

3, kan en elev, der deltager i

1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb efter stk. 1, efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte efter § 30 under forløbet. Stk.
2. Ved beregningen af efterskolens årselevtal finder § 16, stk. 1,
3. pkt., ikke anvendelse på uger, hvor en elev modtager undervisning både i
4. klasse

i

1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb som led i et 10.-klasseforløb, jf. stk.
2. En elev i et 10.-klasseforløb, jf. stk. 1, kan uanset § 14, stk. 2, højst indgå i beregningen af en efterskoles årselevtal med 21 uger inden for samme skoleår. Tilsyn m.v. §
3. Undervisningsministeren fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter denne lov,

kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug, jf. § 52 a. Finder undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed. § 52 a. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om kursusvirksomhed, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb

andre aftaler

om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapporter, gennemførelse af tilsyn

udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. § 52 b. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolen

Undervisningsministeriet, mellem skolen

andre offentlige myndigheder

uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem skolen

brugerne af skolen, herunder om anvendelse af digital signatur. § 52 c. (Ophævet) Kapitel 12 Ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelser §

1. Loven træder i kraft den
2. januar
3. §
4. Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af

1. september 1999, ophæves. Stk.
2. Skoler, der er godkendt ved lovens ikrafttræden, er at betragte som godkendt til tilskud efter kapitel 2 i denne lov. Stk.
3. Bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 3, gælder ikke for skoler, som før den
4. januar 1994 er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab. Stk.
5. Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 2.

1. pkt., gælder ikke for de skoler, hvis bestyrelse inden den
2. januar 1994 er sammensat på en anden måde ifølge godkendte vedtægter eller er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab. Stk.
3. Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov. §
4. Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i § 5, stk. 1,
5. pkt., i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler

efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af

1. oktober 1988, gælder fortsat for skoler, der inden den
2. januar 1994 er godkendt uden elevkollegium. §
3. Loven gælder ikke for Grønland

Færøerne. Lov nr. 394 af

1. maj 2003 (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger) 1) Lovændringen vedrører § 32, stk.
2. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 17 Stk.
3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 2) Lov nr. 394 af
4. maj 2003 blev kundgjort i Lovtidende den
5. maj
6. Stk.
7. § 1, nr. 6, 7

9,

§§ 4

, 5, 11

13 – 16 har virkning for aktier, køberetter til aktier

tegningsretter til aktier, der tildeles den

1. juli 2003 eller senere, jf. dog stk.
2. For aktier, køberetter til aktier

tegningsretter til aktier, der er tildelt før den

1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C fortsat anvendelse. Stk. 3-
2. (Udelades) Stk.
3. For aktier, køberetter til aktier

tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003,

hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den ansatte

det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået. Stk. 7. Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer ikke for at indebære en afståelse

erhvervelse af nye aktier, køberetter eller tegningsretter. Stk.

1. (Udelades) Lov nr. 580 af
2. juni 2006 (Ændret hovedsigte, kompetencegivende undervisning

omlægning af individuel elevstøtte til generelt tilskud m.v.) 3) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, § 1 a, § 12, stk. 1, overskriften til kapitel 7

§ 37, stk.

1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 2 Stk.
2. Loven træder i kraft den
3. august 2006, jf. dog stk.
4. Stk.
5. § 1, nr. 4

5, træder i kraft den

1. januar
2. Stk.
3. For folkehøjskoler, husholdningsskoler

håndarbejdsskoler finder den hidtidige bestemmelse i § 37, stk. 1, jf. stk. 2

4, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler

håndarbejdsskoler (frie kostskoler) anvendelse for ikkeforbrugte midler den

1. januar 2007 til individuel elevstøtte. Lov nr. 271 af
2. marts 2012 (Forenkling af proceduren for godkendelse af vedtægtsændringer m.v.) 4) Lovændringen vedrører § 6, stk. 1, nr. 1

4, stk. 2, 4, 5

7,

§ 17, stk.

1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 6 Stk.
2. Loven træder i kraft den
3. august 2012, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. (Udelades) Stk.
3. Lovens §§ 1-3 finder ikke anvendelse på vedtægtsbestemmelser godkendt før den
4. august 2012 om anvendelse af overskydende midler ved nedlæggelse af en institution. Lov nr. 688 af
5. maj 2015 (Tilskud til inklusion, specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand på frie skoler

enkeltfagsprøve på frie fagskoler m.v.) 5) Lovændringen vedrører § 1, stk. 4, § 1 b, § 2, stk. 10, § 5 a, § 24 a, stk. 1, 3. pkt.,

5, § 24 b, overskriften før § 25, § 25, § 25 a, overskriften før § 26, § 26, § 26 a, § 33, stk. 1, 3. pkt., § 39, stk. 4, § 49 a, § 50, § 51, 2.

3. pkt.,

§ 52a, 1.

pkt. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Stk.

1. Loven træder i kraft den
2. august
3. Stk. 2-
4. (Udelades) Stk.
5. For perioden fra den
6. januar 2017 til den
7. december 2017 beregnes tilskud til specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, i lov om efterskoler

frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af

1. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af
2. december 2014, for efterskoler

frie fagskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, således at den enkelte skoles tilskud svarer til skolens samlede tilskud, der i skoleåret 2015-16 ydes til specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand efter den hidtil gældende § 25, stk. 1, samt til lærertimer til elever med svære handicap efter den hidtil gældende § 25, stk. 2, i lov om efterskoler

frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 916 af

1. august 2014, som ændret ved lov nr. 1539 af
2. december
3. Stk.
4. (Udelades) Stk.
5. Staten kan i en 2-årig periode fra den
6. januar 2017 yde et supplerende tilskud til specialundervisning

anden specialpædagogisk bistand på efterskoler

frie fagskoler. Stk.

1. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud som nævnt i stk.
2. Lov nr. 1445 af
3. december 2017 (Lempelse af bindinger i regelsættet om »Fælles Mål«) 6) Lovændringen vedrører § 2, stk.
4. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 4 Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 7) Loven er kundgjort i Lovtidende den
5. december
6. Lov nr. 1568 af
7. december 2017 (Lempelse af tilskudsbetingelser for bygninger

arealer, varetagelse af opgaver ud over skole-

undervisningsvirksomhed m.v.) 8) Lovændringen vedrører § 6, stk. 1

3, §§ 6 a - 6 d, § 23 a, stk. 1,

1. pkt., § 37, stk. 2,
2. pkt., § 47, § 48,
3. pkt.,

§ 51a, stk.

1, 1. pkt.,

stk.

1. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 3 Loven træder i kraft den
2. januar 2018.