BEK H#LOKDOK04 B B20180098505 CE000700 202263 Bekendtgørelse om akademiuddannelser 2018 2018-06-28 2018-06-30 2026-06-23 Historic 985 Akademibekendtgørelsen Lovtidende A 2018-06-30 2022-06-28 A20170103829 2017-08-30 Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne A20190060929 2019-05-28 Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. B20210136105 2021-06-20 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om akademiuddannelser Nej Hans Müller Pedersen Rikke Lise Simested Styrelsen for Forskning og Uddannelse Uddannelses- og Forskningsmin.,\nStyrelsen for Forskning og Uddannelse, j.nr. 18/022383 Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Styrelsen for Forskning og Uddannelse Bekendtgørelse om akademiuddannelser I medfør af § 11, stk. 2, § 12, stk. 4, § 15, stk. 5 og 6, § 19, nr. 1, litra a, § 22 og § 30, stk. 2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, og § 2, stk. 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 814 af 21. juni 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, 3, 6, 7, 13, 19 og 21, i bekendtgørelse nr. 1575 af 15. december 2017 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning og Uddannelse: Kapitel 1 Formål og videngrundlag § 1. En akademiuddannelse skal opfylde formålene i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne samt de forudsætninger, hvorunder uddannelsen er akkrediteret og godkendt. Stk. 2. De enkelte akademiuddannelser fremgår af bilag 1. § 2. En akademiuddannelse skal sikre den uddannede viden, færdigheder og kompetencer på niveau for en akademiuddannelse, som beskrevet i Kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser. § 3. Uddannelsens videngrundlag er erhvervs- og professionsbaseret samt udviklingsbaseret. Stk. 2. Erhvervs- og professionsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden om centrale tendenser inden for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig imod. Stk. 3. Udviklingsbasering indebærer, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forsøgs- og udviklingsarbejde, som er relevant for det erhverv eller den profession, som uddannelsen retter sig imod. Udviklingsbasering indebærer desuden, at uddannelsen er baseret på ny viden fra forskningsfelter, der er relevante for det fagområde, der udgør grundlaget for uddannelsens formål og erhvervssigte. Kapitel 2 Tilrettelæggelse § 4. En akademiuddannelse er en erhvervsrettet videregående uddannelse, der udbydes som åben uddannelse, jf. lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Stk. 2. Uddannelsen er normeret til 1 studenterårsværk. 1 studenterårsværk er en heltidsstuderendes arbejde i 1 år og svarer til 60 points i European Credit Transfer System (ECTS-point). Stk. 3. Uddannelsesinstitutionen tilrettelægger uddannelsen som deltidsundervisning inden for en tidsramme på indtil 3 år. Uddannelsen kan tilrettelægges som heltidsundervisning. Stk. 4. Uddannelsen tilrettelægges som fagligt afgrænsede moduler. Stk. 5. Uddannelsen tilrettelægges således, at der tages hensyn til de studerendes muligheder for at kombinere uddannelse med tilknytning til arbejdsmarkedet. Undervisningen skal være praksisrelateret, og de studerendes erfaringer skal inddrages i undervisningen. Stk. 6. Uddannelsen skal være afsluttet senest 6 år efter, at den studerende er begyndt på uddannelsen. Institutionen kan i særlige tilfælde dispensere herfra. Stk. 7. Indholdet af og tilrettelæggelsen af den enkelte akademiuddannelse er fastlagt i en studieordning, jf. § 16. Kapitel 3 Adgang § 5. Adgang til en akademiuddannelse er betinget af, at ansøgeren har gennemført en af følgende uddannelser: 1) Relevant erhvervsuddannelse. 2) Relevant grunduddannelse for voksne (GVU). 3) Gymnasial uddannelse. 4) Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3. Stk. 2. Ansøgere skal have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, medregnes ved optagelse på akademiuddannelsen. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen optager ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til § 15 a i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne i stk. 1. Relevant erhvervserfaring, som er opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, når denne anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne efter stk. 1, kan samtidigt anerkendes. Stk. 5. Institutionerne kan i studieordningen fastsætte regler om krav til ansøgerens særlige faglige forudsætninger, og institutionerne skal offentliggøre reglerne på deres hjemmesider. Kapitel 4 Struktur og indhold § 6. En akademiuddannelse består af 60 ECTS-point og omfatter følgende: 1) Obligatoriske moduler, svarende til mindst 20 ECTS-point inden for uddannelsens faglige område, jf. kapitel 6. 2) Valgfrie moduler, svarende til mindst 5 ECTS-point, jf. dog stk. 4, der er understøttende i forhold til uddannelsens mål for læringsudbytte. Valgfrie moduler inden for andre fagområder end uddannelsens fagområde kan dog højst udgøre 15 ECTS-point for den enkelte studerende. 3) Afgangsprojekt, svarende til 10 ECTS-point, der afslutter uddannelsen. Afgangsprojektet skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Afgangsprojektets emne skal ligge inden for uddannelsens faglige område og formuleres, så eventuelle valgfag, herunder valgfag uden for uddannelsens faglige område, inddrages. Institutionen godkender emnet. Stk. 2. De enkelte moduler kan have et omfang på 5 eller 10 ECTS-point. Modulerne indeholder anvendt teori og metode i relation til professionens og fagområdets praksis. Stk. 3. En akademiuddannelse kan tilrettelægges med flere uddannelsesretninger. En uddannelsesretning konstitueres af en række retningsspecifikke moduler, der giver den studerende mulighed for gennem specialisering eller toning inden for uddannelsens formål at kvalificere erhvervskompetencen i en given retning. For den enkelte uddannelsesretning fastsættes mål for læringsudbytte som delmål, der indgår i den enkelte uddannelses samlede mål for læringsudbytte. Institutionen kan fastsætte rækkefølgen af modulerne, herunder at et modul kan være forudsætning for et efterfølgende modul. Stk. 4. En uddannelsesretning har et omfang, der svarer til mindst 15 og højst 30 ECTS-point. Akademiuddannelser med uddannelsesretninger kan tilrettelægges uden valgfri moduler, jf. stk. 1, nr. 2. Stk. 5. Den, der har gennemført en godkendt uddannelsesretning, har ret til at anvende den betegnelse, der knytter sig til akademiuddannelsen efterfulgt af den retningsbetegnelse, der fremgår af studieordningen. § 7. Styrelsen for Forskning og Uddannelse godkender nye uddannelsesretninger i godkendte akademiuddannelser. Stk. 2. Udbyderne indberetter nye moduler til styrelsen med henblik på registrering og vurdering af, om disse medfører væsentlig ændring af uddannelsens formål eller erhvervssigte, jf. bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner og godkendelse af nye videregående uddannelser. Kapitel 5 Lærerkvalifikationer § 8. Underviserne ved en uddannelsesinstitutions udbud af en akademiuddannelse skal samlet set have et kvalifikationsniveau, der er højere end afgangsniveauet for uddannelsen. Ved kvalifikationsniveau forstås ud over pædagogisk kompetence dokumenteret teoretisk, faglig samt erhvervs- og/eller professionsmæssig kompetence. Kapitel 6 Formålet for de enkelte faglige områder Fagområdet for teknik, produktion, service m.v. § 9. Akademiuddannelse inden for fagområdet for service, produktion, it, bygge og anlæg m.v. har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og forstå centralt anvendt teori og metode inden for områderne: rengøring og serviceproduktion, informationsteknologi, bygge og anlæg, bio- og kemiteknologi samt kvalitets- og miljøstyring. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Fagområdet for velfærd, undervisning og sundhed § 10. Akademiuddannelse inden for fagområdet velfærd, undervisning og sundhed har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner i forhold til områderne: pædagogik, pleje og omsorg, behandling, ernæring, personlig pleje og velvære samt forstå centralt anvendt teori og metode inden for det sundhedsfaglige, pleje og didaktiske område. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Fagområdet for ledelse § 11. Akademiuddannelse inden for fagområdet for ledelse har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner i forhold til områderne: organisation, personale og ledelse i private som offentlige virksomheder samt forstå centralt anvendt teori og metode inden for ledelsesfeltet. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Det merkantile fagområde § 12. Akademiuddannelse inden for det merkantile fagområde har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner inden for områderne: økonomi, markedsføring, handel, finans, logistik og oplevelsesøkonomi samt forstå centralt anvendt teori og metode inden for det merkantile og kommunikationsfaglige område. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Stk. 2. Den, der har gennemført moduler svarende til mindst 40 ECTS-point under det merkantile fagområde, kan anvende betegnelsen merkonom. Fagområdet for forvaltning og administration § 13. Akademiuddannelse inden for fagområdet for forvaltning og administration har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner og håndtere udviklingsorienterede situationer inden for områderne: administration og forvaltning samt forstå centralt anvendt teori og metode inden for det samfundsfaglige og retlige område. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Fagområdet for medier og kommunikation § 14. Akademiuddannelser inden for fagområdet for medie og kommunikation har til formål at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner i forhold til områderne: medie og kommunikation samt forstå centralt anvendt teori og metode inden for det kommunikationsfaglige område. Endvidere er formålet at kvalificere den studerende til at kunne deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang samt til i en struktureret sammenhæng at kunne udvikle egen praksis. Kapitel 7 Eksamen og bedømmelse § 15. For prøver og eksamen gælder reglerne i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (Eksamensbekendtgørelsen), jf. dog stk. 2 og 4, og bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen). Stk. 2. Hvert af modulerne i en akademiuddannelse afsluttes med en prøve med individuel bedømmelse efter karakterskalaen i karakterskalabekendtgørelsen. Mindst 20 ECTS-point, herunder afgangsprojektet, skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver. Den studerende kan først gå til afsluttende prøve i afgangsprojektet, når moduler af et samlet omfang på 50 ECTS-point er bestået. Stk. 3. Der oprettes ét censorkorps for hvert af de 6 fagområder for akademiuddannelser. Stk. 4. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte regler om framelding til prøver for studerende, der er optaget på en akademiuddannelse. Kapitel 8 Studieordning § 16. De institutioner, der udbyder den enkelte akademiuddannelse, udarbejder i fællesskab en studieordning for uddannelsen. Stk. 2. Studieordningen finder anvendelse for alle godkendte udbud af uddannelsen og skal indeholde de regler, som institutionerne inden for rammerne af denne bekendtgørelse fastsætter om: 1) Uddannelsen, herunder:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.