Obsah (4)

§ 6§ 30§ 147§ 184

reglement 2018 (BR18) 2019 2019-12-12 2019-12-17 2025-12-04 Valid 1399 Lovtidende A 2019-12-17 32012L0027 A20160117829 2016-09-23 Bekendtgørelse af byggeloven B20200018205 2020-03-05 Bekendtgørelse om

byggelovens § 2, stk. 1, litra e. 7) Opførelse af og om- og tilbygninger til campinghytter, mobilehomes og lignende, der er omfattet af campingreglementet. 8) Opførelse af og om- og tilbygninger til kolonihavehuse, der er tilladt, og hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed. 9) Opførelse af og om- og tilbygninger til teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m². 10) Udendørs anlæg til opbevaring af husdyrgødning, korn og foder samt tørringsanlæg for korn, frø og andre afgrøder. 11) Antennesystemer, der anvendes til radiokommunikation i elektroniske kommunikationsnet, jf. § 2, nr. 4 og 5 i lov om elektroniske kommunikationsnet og tjenester, herunder radiofrekvens- eller kabelbaseret teleinfrastruktur. 12) Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation. 13) Konstruktioner og anlæg, som indeholder brugerbetjente funktioner, såsom IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende publikumsrettede servicefunktioner. 14) Anlæg med en lagerkapacitet af F-gas i tanke på indtil 1.200 gasoplagsenheder. Stk. 2. Såfremt der skal foretages en helhedsvurdering efter kapitel 8 for byggearbejder omfattet af stk. 1, skal der søges om byggetilladelse efter § 10. Stk. 3. Undtagelse fra ansøgning om byggetilladelse efter bygningsreglementet undtager ikke fra overholdelse af og ansøgning om tilladelse eller registrering efter anden lovgivning. § 6. Følgende typer af bebyggelse er helt eller delvist undtaget fra overholdelse af reglerne i denne bekendtgørelse: 1) Garager, carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende bygninger samt teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet eller tjenester med et areal på højst 50 m² kan udføres uden at styrke og stabilitetsforhold eftervises ved beregning. 2) Jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger samt væksthuse er omfattet af følgende krav i afsnit II:

1. a)Afløb i kapitel 4.
2. b)Brandforhold i kapitel 5. Driftsbygninger samt væksthuse til produktionsformål er undtaget fra §§ 88 – 90, §§ 99 – 103 og §§ 121 – 123.
3. c)Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7.
4. d)Byggeret i §§ 184-186 og højde- og afstandskrav i §§ 191 og 194.
5. e)Arbejdssteders indretning i §§ 221-227.
6. f)Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger i kapitel 12.
7. g)Konstruktioner i kapitel 15.
8. h)Vand i kapitel 21.
9. i)Indeklima i rum, hvor ansatte udfører kontorarbejde eller lignende. I disse rum skal kravene om forureninger i kapitel 13, om lydforhold i kapitel 17, om lys og udsyn i kapitel 18 samt de indeklimamæssige krav om termisk indeklima og installationer til varme- og køleanlæg i kapitel 19 og om ventilation i kapitel 22 overholdes. 3) Master og antennesystemer omfattende antenner med tilhørende teknisk udstyr, herunder kabler, befæstelse, forstærkere, filtre, teknikhuse, -kabiner og –skabe, jording og microlinks til transmission, der anvendes til jernbanekommunikation, er undtaget fra bestemmelserne om bebyggelsesregulerende forhold i kapitel 8. 4) Kolonihavehuse, hvis størrelse og placering er fastlagt i en lokalplan, byplanvedtægt eller tinglyst deklaration godkendt af en offentlig myndighed, er omfattet af følgende krav i denne bekendtgørelse:
10. a)Afløb i kapitel 4.
11. b)Røgalarmanlæg eller røgalarm, jf. § 93, stk. 1, nr. 7.
12. c)Energiforsyningsanlæg i tilknytning til bygninger i kapitel 12.
13. d)Vand i kapitel 21. 5) Bygningsafsnit, der ikke er indrettet som bygningsafsnit i anvendelseskategori 5, kan anvendes til midlertidig overnatning, når anvendelsen sker i henhold til § 152 a. Transportable konstruktioner § 6 a. Følgende transportable konstruktioner skal overholde bygningsreglementet, men kan opføres uden ansøgning om byggetilladelse: 1) Transportable konstruktioner, der opsættes i tilknytning til en byggeplads og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse. Konstruktionerne må ikke anvendes til overnatning. 2) Transportable konstruktioner, der opsættes i tilknytning til en byggeplads og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, og som anvendes til andre formål end selve udførelsen, herunder konstruktioner, hvori der udføres tegnestuearbejde, kontorarbejde eller lignende, der ikke er egentligt byggearbejde, og som anvendes som en fast arbejdsplads. Konstruktionerne må ikke anvendes til overnatning. 3) Transportable telte i 1 etage kun til privat brug. 4) Transportable telte i 1 etage, der ikke er til privat brug med et samlet areal på højst 50 m². 5) Scener, herunder automobilscener, uanset om scenen opstilles indendørs eller udendørs, der er højst 1,0 m og uden overdækning. 6) Tribuner, herunder automobiltribuner, der er højst 1,0 m og uden overdækning. 7) Gangbroer, der er højst 1,0 m over terræn og uden overdækning. 8) Skurvogne, letvogne, containere og lignende konstruktioner med ydervægge af fast materiale, som ikke opsættes og anvendes til brug for udførelsen af et byggearbejde i tilknytning til en byggeplads, hvortil der er meddelt byggetilladelse. Bestemmelsen gælder, uanset om konstruktionen er på hjul eller ej. 9) Transportable konstruktioner, der opstilles og anvendes af Forsvaret eller Beredskabsstyrelsen til deres militære operationer, øvelser mv. Stk. 2. Følgende transportable konstruktioner må alene opstilles uden forudgående byggetilladelse, såfremt de er certificeret i henhold til bekendtgørelse om certificeringsordning for transportable konstruktioner og ikke anvendes til overnatning: 1) Alle telte i mere end 1 etage. 2) Telte, der ikke er til privat brug med et samlet areal på mere end 50 m². 3) Konstruktioner i mere end 1 etage. 4) Scener, herunder automobilscener, der er mere end 1,0 m i højden uanset om scenen opstilles indendørs eller udendørs. 5) Alle overdækninger over scener, uanset scenens højde, hvis overdækning er mere end 50 m². 6) Tribuner, herunder automobiltribuner, der er mere end 1,0 m i højden. 7) Alle overdækninger over tribuner, uanset tribunens højde, hvis overdækningen er mere end 50 m². 8) Portaler, med og uden inddækning, der udføres, placeres eller anvendes på en sådan måde, at der ved et svigt kan være risiko for væsentlig personskade. 9) Gangbroer, der er over 1,0 m i højden og med eller uden færdsel under gangbroen, uanset om gangbroen er med eller uden overdækning. 10) Alle overdækninger over gangbroer. 11) Tårne, storskærme, mobilantenner, højtalertårne, skillevægge og lignende selvstående konstruktioner, der udføres, placeres eller anvendes på en sådan måde, at der ved et svigt kan være risiko for væsentlig personskade. 12) Truss-systemer, der udføres, placeres eller anvendes på en sådan måde, at der ved svigt kan være risiko for væsentlig personskade. Stk. 3. Stk. 2 omfatter også modulopbyggede konstruktioner, hvis udformning og størrelse medfører, at konstruktionen overstiger de i stk. 2 anførte grænser. Stk. 4. Transportable konstruktioner, der opstilles midlertidigt, er ikke omfattet af §§ 40, 43 og 46. § 6 b. De transportable konstruktioner nævnt i § 6 a, stk. 1, nr. 1, er omfattet af følgende krav: 1) Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7. 2) Konstruktioner i kapitel 15. Telte med et samlet areal på højst 50 m² er ikke omfattet af reglerne i kapitel 15. Stk. 2. De transportable konstruktioner nævnt i § 6 a, stk. 1, nr. 2, er omfattet af følgende krav: 1) Indretning af byggepladser og udførelse af byggearbejder i kapitel 7. 2) Konstruktioner i kapitel 15. 3) Brandforhold i kapitel 5. 4) Energiforbrug for midlertidige, flytbare pavilloner i §§ 287- 292. Stk. 3. De transportable konstruktioner nævnt i § 6 a, stk. 1, nr. 3-9, og stk. 2, er omfattet af følgende krav: 1) Byggeret i kapitel 8. Bestemmelserne i kapitel 8 gælder kun for transportable konstruktioner, der opstilles med en varighed på over 6 uger. 2) Adgangsforhold ved bygningen i §§ 51-54. 3) Værn i §§ 58-60. 4) Konstruktioner i kapitel 15. Telte med et samlet areal på højst 50 m² er ikke omfattet af reglerne i kapitel 15. 5) Brandforhold i kapitel 5. § 6 c. Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er alene omfattet af byggeloven efter kommunalbestyrelsens konkrete vurdering, jf. byggelovens § 2, stk. 3. Raftekonstruktioner, der opstilles midlertidigt, er derfor ikke omfattet af § 6 a, stk. 1, nr. 3-9, eller stk. 2. § 6 d. Transportable konstruktioner, der opstilles med en varighed på mere end 6 uger på den samme placering, må ikke opstilles uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. § 7. Ved byggesagsbehandling af en certificeret konstruktion omfattet af § 6 a, stk. 2, der ønskes opstillet i mere end 6 uger, kan certifikatet lægges til grund for opfyldelse af de tekniske krav, og det er alene de bebyggelsesregulerende forhold, der skal byggesagsbehandles. Bestemmelsen omfatter ikke transportable konstruktioner,

§ 6a, stk.

1, nr. 1 og

1. § 6 e. For transportable konstruktioner, der anvendes af flere end 150 personer, skal meddelelse med oplysning om den transportable konstruktions indretning og brug, jf. §§ 156-158, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, konstruktionen tages i brug. Camping-, festival- og salgsområder § 6 f. Campingområder på festivaler, spejderlejre, sportsarrangementer og lignende til flere end 150 overnattende personer skal placeres, indrettes og bruges i overensstemmelse med kapitel
2. Stk.
3. For campingområder på festivaler, spejderlejre, sportsarrangementer og lignende med et areal på mellem 1.000 m² og 3.000 m² til flere end 150 overnattende personer skal meddelelse med oplysning om områdets placering, indretning og brug, jf. kapitel 5, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, området tages i brug. Stk.
4. For campingområder på festivaler, spejderlejre, sportsarrangementer og lignende med et samlet areal på over 3.000 m² til flere end 150 overnattende personer skal ansøgning om byggetilladelse med oplysning om områdets placering, indretning og brug, jf. kapitel 5, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, området tages i brug. § 6 g. Festival- og salgsområder med et samlet areal på indtil 1.000 m² skal placeres, indrettes og bruges i overensstemmelse med kapitel
5. Stk.
6. For festival- og salgsområder med et samlet areal på over 1.000 m² skal ansøgning om byggetilladelse med oplysning om områdets placering, indretning og brug, jf. kapitel 5, sendes til kommunalbestyrelsen senest 4 uger før, området tages i brug. Pladsfordelingsplaner og belægningsplaner § 6 h. Pladsfordelingsplaner for forsamlingslokaler med mere end 150 personer, jf. § 148, nr. 5, eller § 157, nr. 1, som ikke er en del af en certificering af en transportabel konstruktion, skal udfærdiges af en certificeret brandrådgiver eller godkendes af kommunalbestyrelsen. Stk.
7. Belægningsplaner for lokaler med mere end 50 sovende personer, jf. § 152 a, nr. 7, skal udfærdiges af en certificeret brandrådgiver eller godkendes af kommunalbestyrelsen. Ansøgning om byggetilladelse §
8. Et byggearbejde må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen, medmindre andet er bestemt i §§ 4 og
9. Stk.
10. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der skal opkræves gebyr for behandling af ansøgninger om byggetilladelse, jf. §
11. §
12. Kommunalbestyrelsen kan afholde en forhåndsdialog med ansøger med henblik på at afklare rammerne for byggeprojektet og forhold til anden lovgivning. §
13. Ansøgning om byggetilladelse skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren. Stk.
14. Er ansøgningen ikke signeret af ejeren, skal ansøgeren på anden måde dokumentere sin ret til at udføre arbejdet. §
15. En ansøgning om byggetilladelse skal indeholde: 1) Oplysninger til identifikation af ejendommen, bygningen eller enheden, herunder eksempelvis matrikelbetegnelse, adgangsadresse, ejendomsnummer og etageangivelse. 2) Oplysninger til identifikation af det arbejde, der udføres, herunder eksempelvis tegningsmateriale, hvoraf bygningens dimensioner og placering fremgår. 3) Oplysning om forhold vedrørende kapitel 8 og kapitel
16. 4) Oplysning om den planlagte benyttelse af bebyggelsen. Ved ombygning og ændret benyttelse af bebyggelsen skal den ligeledes indeholde oplysninger om den hidtidige benyttelse. 5) Oplysning om og dokumentation for, hvilken konstruktionsklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 26 om konstruktionsklasser og kapitel 28 om dokumentation af bærende konstruktioner. 6) Oplysning om og dokumentation for, hvilken brandklasse byggeriet kan henføres til, jf. kapitel 27 om brandklasser og kapitel 29 om dokumentation af brandforhold. 7) Oplysninger om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. §
17. 8) Oplysninger til registrering af sagen i Bygnings- og Boligregistret (BBR). 9) Erklæring om, hvilke tekniske forhold i bygningsreglementet byggearbejdet er omfattet af. Stk.
18. Hvis det skønnes nødvendigt, kan kommunalbestyrelsen forlange supplerende dokumentation til belysning af byggearbejdets karakter og omfang, jf. stk. 1, nr. 1-
19. Stk.
20. For byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal der indsendes supplerende oplysninger og dokumentation, jf. §§ 16, 18 og
21. Stk.
22. For byggeri i brandklasse 2-4 skal der indsendes supplerende oplysninger og dokumentation, jf. § 22 og
23. Stk.
24. Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange attestering af en landinspektør af oplysninger om grundens størrelse eller afsætningen af byggeriet. §
25. Ansøgning om byggetilladelse til opstilling af en vindmølle samt byggearbejder herved skal indeholde: 1) en tydelig beskrivelse af det arbejde, der udføres, 2) tegning med målestoksangivelse og beskrivelse, der viser vindmøllens beliggenhed på grunden, dens højde, længde og bredde, dens afstand til skel samt afstand til andre bebyggelser på grunden og 3) nødvendige tilladelser efter anden lovgivning. §
26. Ved ansøgning om byggetilladelse til at give offentligheden adgang til en mine og lignende anlæg, skal der indsendes redegørelse for sagkyndige undersøgelser vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold, som gennemføres. §
27. Ansøgning om dispensation fra bestemmelser i bygningsreglementet skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om, at ansøgning om dispensation eller om tilladelse til at bevare et ulovligt forhold signeres af ejeren personligt. Stk.
28. Kommunalbestyrelsen kan meddele en ansøger dispensation til at fravige bestemmelser, som er fastsat i bygningsreglementet, når det skønnes foreneligt med de hensyn, der ligger bag bestemmelsen, der søges dispensation fra, jf. byggelovens §
29. Dispensationsadgangen omfatter ikke funktionskrav, hvor hensynet bag er brand- eller sikkerhedshensyn. Stk.
30. Kommunalbestyrelsen kan forlange enhver oplysning, som er nødvendig for at kunne meddele dispensation. Stk.
31. En dispensation er alene gyldig, når det fremgår eksplicit af byggetilladelsen eller på anden måde er meddelt skriftligt til ansøgeren. Stk.
32. For bygningsfredede bygninger og bygninger, som er en del af et fredet fortidsminde, kan der ske lempelser fra bestemmelserne i bygningsreglementet, såfremt kommunalbestyrelsen vurderer, at bestemmelserne er uforenelige med frednings- og bevaringsværdierne. §
33. Kommunalbestyrelsen kan give en ejer midlertidig tilladelse til at råde over en nabogrund i følgende tilfælde: 1) Når det er nødvendigt for at sikre omkringliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg i forbindelse med et funderingsarbejde, en udgravning eller en terrænændring på egen grund. 2) Når det er nødvendigt for, at en ejer kan udføre et bygge-, reparations- eller vedligeholdelsesarbejde på egen ejendom. Stk.
34. Arbejde omfattet af stk. 1 skal varsles senest 14 dage før arbejdets påbegyndelse. Stk.
35. Benyttelsen af nabogrunden skal ske på en sådan måde, at der sker mindst mulig ulempe. Når arbejdet er afsluttet, skal den, der har fået tilladelsen, snarest muligt bringe nabogrunden i samme stand som før. Stk.
36. Hvis ny bebyggelse eller ændring eller fjernelse af eksisterende bebyggelse i skel mod nabo medfører, at naboen må ændre eller fjerne konstruktioner ved skellet, skal naboen have mulighed for at foretage det fornødne, inden byggearbejdet forhindrer det. §
37. Inden et byggearbejde, hvortil der er meddelt byggetilladelse, påbegyndes, skal der indsendes meddelelse herom til kommunalbestyrelsen. §
38. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret statiker, der skal dokumentere eller kontrollere overholdelse af kapitel
39. Stk.
40. Ansøgeren skal udpege en bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner, som det påhviler at samle og koordinere den statiske dokumentation, så dokumentationen udgør et hele, jf. kapitel
41. Oplysning om den bygværksprojekterende skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. §
42. For de enkelte konstruktionsklasser gælder følgende: 1) For byggeri i konstruktionsklasse 2 skal der tilknyttes én statiker, der er certificeret i overensstemmelse med § 12 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet. 2) For byggeri i konstruktionsklasse 3 og 4 skal der tilknyttes én statiker, der er certificeret i overensstemmelse med § 13 i bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet. Stk.
43. For byggeri i konstruktionsklasse 4 er der et krav om påtegning af én statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §
44. §
45. Ansøgeren udpeger en certificeret statiker. Oplysning til identifikation af den certificerede statiker, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Stk.
46. For byggeri i konstruktionsklasse 4 udpeger ansøgeren ligeledes en statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. Oplysning til identifikation af statikeren, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. §
47. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i konstruktionsklasse 2-4 skal følgende dokumentation udfærdiges af den certificerede statiker: 1) Oplysning om og dokumentation for indplacering i konstruktionsklasse, jf. kapitel 26 og
48. 2) Starterklæring, jf. § 498, stk.
49. Stk.
50. For byggeri i konstruktionsklasse 4 skal der ligeledes indsendes starterklæring fra en statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 498, stk.
51. Anvendelse af certificeret brandrådgiver i brandklasse 2-4 §
52. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggearbejder i brandklasse 2-4 skal der tilknyttes en certificeret brandrådgiver, der skal dokumentere eller kontrollere overholdelse af kapitel
53. §
54. For de enkelte brandklasser gælder følgende: 1) For byggeri i brandklasse 2 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §
55. 2) For byggeri i brandklasse 3 og 4 skal der tilknyttes én brandrådgiver, der er certificeret i overensstemmelse med bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §
56. Stk.
57. For byggeri i brandklasse 4 er der et krav om påtegning af én brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. bekendtgørelse om certificeringsordninger for dokumentation af tekniske forhold i bygningsreglementet §
58. §
59. Ansøgeren udpeger en certificeret brandrådgiver. Oplysning til identifikation af den certificerede brandrådgiver, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Stk.
60. For byggeri i brandklasse 4 udpeger ansøgeren ligeledes en brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. Oplysning til identifikation af brandrådgiveren, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, herunder dokumentation for gyldigt certifikat, skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. §
61. Ved ansøgning om byggetilladelse til byggeri i brandklasse 2-4 skal følgende dokumentation udfærdiges af den certificerede brandrådgiver: 1) Oplysning om og dokumentation for indplacering i brandklasser, jf. §
62. 2) Oplysning om og dokumentation for, hvorledes byggeriet opfylder §§ 126-133 vedrørende redningsberedskabets indsatsforhold, herunder hvorvidt byggeriet er indsatstaktisk traditionelt, jf. §
63. 3) Starterklæring, jf. § 508, stk.
64. Stk.
65. For byggeri i brandklasse 4 skal der ligeledes indsendes starterklæring fra en brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol, jf. § 508, stk.
66. Anvendelse af anerkendt statiker i konstruktionsklasse 2-4 til og med den
67. juni 2020 §
68. Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret statiker for byggearbejder i middel og høj konsekvensklasse (CC2 og CC3), jf. DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med DS/EN 1990 DK NA:2019, og byggeriet ikke henregnes til konstruktionsklasse 1, jf. § 489, skal der tilknyttes en anerkendt statiker, der har anerkendelse efter reglerne i kapitel 35, og som skal sikre overholdelse af kapitel
69. Stk.
70. Ansøgeren skal udpege en bygværksprojekterende for de bærende konstruktioner, som det påhviler at samle og koordinere den statiske dokumentation, så dokumentationen udgør et hele, jf. kapitel
71. Oplysning om den bygværksprojekterende skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Stk.
72. Ansøger udpeger den anerkendte statiker. Oplysning herom skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. §
73. Ved ansøgning om byggetilladelse for byggeri omfattet af § 24, stk. 1, skal den statiske dokumentation bilægges følgende dokumentation udfærdiges af den anerkendte statiker: 1) Oplysning om og dokumentation for indplacering i konsekvensklasse 2) Starterklæring, hvori det angives: a) at dokumentationen for bærende konstruktioner er fremsendt, b) at der er valgt de korrekte konsekvensklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende, c) at dokumentationen godtgør, at byggeriet svarende til det foreliggende detaljeringsniveau vil overholde bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner, jf. kapitel 15, d) at der er udarbejdet en fyldestgørende B1 Statisk Projekteringsrapport og B2 Statisk Kontrolrapport i overensstemmelse med kontroltyper og kontrolniveau, jf. SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner svarende til projektets stade, og e) redegørelse for den anerkendte statikers planlagte virke. Stk.
74. For konstruktioner i middel dokumentationsklasse jf. SBi-anvisning 223 Dokumentation af bærende konstruktioner kan redegørelse for den anerkendte statikers virke som ledende projekterende eller kontrollant udelades, hvis den anerkendte statiker som minimum selv udføre uafhængig kontrol af A1 projektgrundlag konstruktioner samt godkende den af medkontrollanter udførte kontrol på den øvrige statiske dokumentation. Stk.
75. Starterklæringen udarbejdes og underskrives personligt af den anerkendte statiker jf. kapitel
76. §
77. For konstruktioner, der er omfattet af § 24, stk. 1, skal dokumentationen af de bærende konstruktioner udarbejdes og kontrolleres i overensstemmelse med principperne i SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner. Afhængigt af den bærende konstruktion skal den statiske dokumentation indeholde følgende: 1) Konstruktionsdokumentation: a) A
78. Projektgrundlag. b) A
79. Statiske beregninger. c) A
80. Konstruktionstegninger og modeller. d) a) A
81. Konstruktionsændringer. 2) Projektdokumentation: a) B
82. Statisk projekteringsrapport. b) B
83. Statisk kontrolrapport. c) B
84. Statisk tilsynsrapport. §
85. For konstruktioner omfattet af § 24, stk. 1, og som henregnes til høj konsekvensklasse, hvor konsekvenserne af et svigt er særligt alvorlige (CC3+), jf. DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med DS/EN 1990 DK NA:2013, skal der ved ansøgning til byggetilladelse endvidere indsendes en starterklæring fra en tredjepartskontrollant, der har anerkendelse efter reglerne i kapitel 35, og som hverken direkte eller indirekte må være økonomisk forbunden med den eller de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygningen. Stk.
86. Ansøger udpeger tredjepartskontrollanten. Oplysning herom skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Stk.
87. I starterklæringen angives: 1) at den anerkendte statikers angivelse i starterklæringen, jf. § 25 stk. 2, nr. b-e, er retvisende, 2) redegørelse for den i stk. 1 anførte anerkendte statikers planlagte virke som tredjepartskontrollant. Stk.
88. Starterklæringen udformes og underskrives personligt af tredjepartskontrollanten, jf. kapitel
89. §
90. Ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse for byggeri omfattet af § 24, stk. 1, skal den statiske dokumentation bilægges en sluterklæring udarbejdet af den anerkendte statiker. Stk.
91. Sluterklæringen skal omfatte den statiske dokumentation som helhed, og udformes og underskrives personligt af den anerkendte statiker, jf. kapitel
92. §
93. Ved ansøgning om ibrugtagningstilladelse for byggeri omfattet af § 27, stk. 1, skal der foruden en sluterklæring fra en anerkendt statiker gennemføres en tredjepartskontrol af en anden anerkendt statiker jf. § 27, stk.
94. Stk.
95. Tredjepartskontrollanten udarbejder en sluterklæring, hvori det angives: 1) at den anerkendte statikers angivelse i sluterklæringen, jf. § 28 er retvisende, 2) redegørelse for den i stk. 1 anførte anerkendte statikers virke som tredjepartskontrollant. Stk.
96. Sluterklæringen skal omfatte den statiske dokumentation som helhed, og udformes og underskrives personligt af tredjepartskontrollanten jf. kapitel
97. Byggesagsbehandling af transportable konstruktioner i konstruktionsklasse 2-4, som ikke er certificeret og opstilles midlertidigt på camping-, festival- og salgsområder samt i forsamlingslokaler, idrætshaller o. lign. § 30 a. Hvis der ikke er tilknyttet en certificeret statiker for transportable konstruktioner i konstruktionsklasse 2-4, og de transportable konstruktioner opstilles midlertidigt på camping-, festival- og salgsområder samt i forsamlingslokaler, idrætshaller og lignende, og konstruktionen ikke er certificeret, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling af dokumentation af bærende konstruktioner, jf. kapitel
98. Stk.
99. Dokumentationen for, at de bærende konstruktioner overholder bestemmelserne i kapitel 15 skal udarbejdes og kontrolleres i overensstemmelse med principperne i SBi-anvisning 223, Dokumentation af bærende konstruktioner. Afhængigt af den transportable konstruktion skal den statiske dokumentation indeholde følgende: 1) Konstruktionsdokumentation: a) A
100. Projektgrundlag. b) A
101. Statiske beregninger. c) A
102. Konstruktionstegninger og modeller. d) A
103. Konstruktionsændringer. 2) Projektdokumentation: a) B
104. Statisk projekteringsrapport. b) B
105. Statisk kontrolrapport. c) B
106. Statisk tilsynsrapport. Stk.
107. For midlertidige transportable konstruktioner,

§ 30a, stk.

1, som er i middel og høj konsekvensklasse (CC2 og CC3), jf. DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med DS/EN 1990 DK NA:2019, og som tillige ikke henregnes til konstruktionsklasse 1, jf. § 489, skal der tilknyttes en anerkendt statiker, der har anerkendelse efter reglerne i kapitel 35, og som skal sikre overholdelse af kapitel 15. Stk. 4. Ansøger udpeger den anerkendte statiker. Oplysning herom skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. § 30 b. Ved ansøgning om byggetilladelse for midlertidige transportable konstruktioner,

§ 30a, stk.

3, skal der indsendes dokumentation for, at bestemmelserne i kapitel 15 overholdes. Stk. 2. Den statiske dokumentation skal bilægges følgende dokumentation udfærdiget af en anerkendte statiker: 1) Oplysning om og dokumentation for indplacering i konsekvensklasse, 2) Erklæring, hvori det angives:

1. a)at dokumentationen for bærende konstruktioner er fremsendt,
2. b)at der er valgt de korrekte konsekvensklasser, og at dokumentationen herfor er retvisende,
3. c)at dokumentationen godtgør, at byggeriet overholder bygningsreglementets krav til bærende konstruktioner, jf. kapitel 15, og
4. d)redegørelse for den anerkendte statikers virke. Stk. 3. Erklæringen udarbejdes og underskrives personligt af den anerkendte statiker, jf. kapitel 35. § 30 c. For konstruktioner omfattet af § 30 a, stk. 1, og som henregnes til høj konsekvensklasse, hvor konsekvenserne af et svigt er særligt alvorlige (CC3+), jf. DS/EN 1990 Projekteringsgrundlag for bærende konstruktioner med DS/EN 1990 DK NA:2013, skal der ved ansøgning til byggetilladelse endvidere indsendes en erklæring fra en tredjepartskontrollant, der har anerkendelse efter reglerne i kapitel 35, og som hverken direkte eller indirekte må være økonomisk forbunden med den eller de organisationer, som har medvirket ved projekteringen af bygningen. Stk. 2. Ansøger udpeger tredjepartskontrollanten. Oplysning herom skal fremgå af ansøgningen om byggetilladelse. Stk. 3. I erklæringen angives: 1) at den anerkendte statikers angivelse i erklæringen, jf. § 30 b stk. 2, nr. 2, litra b-d, er retvisende og 2) redegørelse for den i stk. 1 anførte anerkendte statikers virke som tredjepartskontrollant. Stk. 4. Erklæringen udformes og underskrives personligt af tredjepartskontrollanten, jf. kapitel 35. Byggesagsbehandling af transportable konstruktioner i brandklasse 2-4, som ikke er certificeret og opstilles midlertidigt på camping-, festival- og salgsområder samt i forsamlingslokaler, idrætshaller o. lign. § 31 a. Såfremt der ikke er tilknyttet en certificeret rådgiver for transportable konstruktioner i brandklasse 2-4, som opstilles midlertidigt på camping-, festival- og salgsområder samt i forsamlingslokaler, idrætshaller og lignende, skal kommunalbestyrelsen foretage byggesagsbehandling af brandforhold, jf. kapitel 5. § 31 b. Ved ansøgning om byggetilladelse til transportable konstruktioner i brandklasse 2-4, som opstilles midlertidigt på camping-, festival- og salgsområder samt forsamlingslokaler, idrætshaller o.lign., hvor der ikke er tilknyttet en certificeret brandrådgiver, skal der indsendes dokumentation for, at bestemmelserne i kapitel 5 overholdes. Afhængigt af den transportable konstruktion skal dokumentationen indeholde følgende: 1) Brandstrategirapport. 2) Tegningsmateriale, som kan omfatte pladsfordelingsplaner. 3) Beskrivelser, der viser de enkelte dele af de transportable konstruktioners brandtekniske egenskaber, brandtekniske installationer, flugtveje og rednings- og indsatsforhold. 4) Brandtekniske beregninger, hvor der anvendes brandteknisk dimensionering som en del af dokumentationen. 5) Redegørelse for drift af den transportable konstruktion. 6) Dokumentation for de brandtekniske egenskaber af de enkelte dele af de transportable konstruktioner og installationer samt en beskrivelse af, hvordan eventuelle brandtekniske installationer og dele af de transportable konstruktioner løbende kontrolleres og vedligeholdes. 7) Funktionsafprøvninger for de brandtekniske installationer. 8) Systemintegrationstest, hvor flere brandtekniske installationer fungerer som et system. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indhente en sagkyndig erklæring vedrørende den brandtekniske dokumentation, jf. stk. 1. Udgifterne hertil afholdes af ansøger. § 32. (Ophævet). § 33. (Ophævet). § 34. (Ophævet). Byggetilladelse § 35. Meddelelse om byggetilladelse skal ske skriftligt til ansøger. Stk. 2. Inden der kan gives byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lovgivning. Stk. 3. Krav i byggetilladelsen, der er fastsat i medfør af anden lovgivning, skal fremgå særskilt af tilladelsen. § 36. Inden kommunalbestyrelsen kan meddele byggetilladelse, skal kommunalbestyrelsen foretage en vurdering af, om den dokumentation, der indsendes efter §§ 10 og 11, er i overensstemmelse med de for byggesagen relevante krav i bygningsreglementet. § 37. En byggetilladelse er bindende. Stk. 2. Sker der ændringer undervejs i byggearbejdet, som ikke er i overensstemmelse med byggetilladelsen, har ansøgeren pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen herom. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen vurderer, om ændringerne i byggearbejdet giver anledning til at stille ændrede vilkår i tilladelsen eller træffe afgørelse på ny. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan på ansøgers anmodning udpege en særlig sagkyndig vedrørende den tekniske dokumentation, såfremt dette er nødvendigt for kommunalbestyrelsens afgørelse om byggetilladelse. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren. § 38. Såfremt der ikke er foretaget en tilstrækkelig habitatvurdering, skal kommunalbestyrelsen, inden der meddeles byggetilladelse, vurdere, om planen eller projektet vil påvirke et habitatområde negativt. Stk. 2. Hvis der foreligger helt særlige og bydende nødvendige nationale hensyn til væsentlige samfundsinteresser, og hvor der ikke er andre alternativer, kan der, uanset stk. 1, meddeles byggetilladelse. Byggesagsgebyr § 39. Kommunalbestyrelsen kan opkræve gebyr for behandlingen af en ansøgning om byggetilladelse. Gebyr kan også opkræves, hvor en ansøgning om byggetilladelse trækkes tilbage, hvor der meddeles afslag på ansøgningen samt ved kommunalbestyrelsens behandling af lovliggørelsessager og dispensationsansøgninger. Stk. 2. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der skal opkræves gebyr, kan gebyret opkræves efter tidsforbrug eller som et fast gebyr. Beslutter kommunalbestyrelsen at opkræve et fast gebyr for ansøgninger om byggetilladelse, kan der ikke opkræves gebyr efter tidsforbrug i de sagstyper, hvor der opkræves et fast gebyr. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der alene skal opkræves gebyr for visse sagstyper. Beslutter kommunalbestyrelsen, at der alene skal opkræves gebyr for visse sagstyper, er det alene udgifter forbundet med behandlingen af disse gebyrpålagte sager, som kommunalbestyrelsen kan dække via gebyrindtægterne. Stk. 4. Opkræves gebyret efter tidsforbrug, fastsætter kommunalbestyrelsen selv sin timepris. Kommunalbestyrelsen skal opkræve samme timepris i de sagstyper, hvor der opkræves gebyr efter tidsforbrug. Stk. 5. Betaling af gebyr efter tidsforbrug forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til at tage bygningen i brug. Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at gebyret efter stk. 5 skal forfalde til betaling i to rater. Første rate forfalder i det tilfælde til betaling ved meddelelse om byggetilladelse. Anden rate forfalder til betaling, når kommunalbestyrelsen meddeler tilladelse til at tage bygningen i brug. Stk. 7. Ved opkrævning af gebyr efter tidsforbrug skal kommunalbestyrelsens tidsopgørelse for sagsbehandlingen udspecificeres i den enkelte byggesag. Stk. 8. Opkræves gebyret som et fast gebyr, jf. stk. 2, må gebyret ikke overstige det beløb, der er fastsat i bekendtgørelse om Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsens gebyrer på byggeområdet. Betaling af det faste gebyr forfalder ved meddelelse om byggetilladelse. Kommunalbestyrelsen kan tilbageholde byggetilladelsen, indtil gebyret er betalt. Afslutning af byggesag § 40. Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Ved færdigmelding skal følgende fremsendes: 1) Dokumentation for, at der er tegnet byggeskadeforsikring, og at præmien er betalt, jf. byggelovens § 25 C, stk. 2, for byggeri omfattet af byggelovens § 25 A. 2) Erklæring om, at det færdige byggeri er i overensstemmelse med byggetilladelsen og bygningsreglementet. 3) Dokumentation for overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser i den færdige bygning. Dokumentationen skal bestå af al for byggearbejdet relevant materiale, herunder overordnede beskrivelser, forudsætninger, beregninger, tegningsmateriale, prøvninger, målinger mv. Det skal ved det fremsendte dokumenteres, hvordan specifikke niveauer er fastsat på baggrund af bygningsreglementets funktionskrav, og hvordan de specifikke niveauer eller detailkrav i bygningsreglementet opfyldes. 4) Drift- og vedligeholdelsesmanual for bebyggelsens installationer, jf. §§ 80, 328, 392, 419 og 452. Stk. 3. Bygningsejeren har pligt til at meddele forhold, som er af betydning for drift og ajourføring af BBR i overensstemmelse med bekendtgørelse om ajourføring af bygnings- og boligregistret. § 41. For byggeri omfattet af konstruktionsklasse 2-4, jf. kapitel 26, skal der med færdigmeldingen indsendes en sluterklæring, jf. § 499, stk. 1, der er udfærdiget af den certificerede statiker. Stk. 2. For byggeri i konstruktionsklasse 4 skal der ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 499, stk. 2, der er udfærdiget af den statiker, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. § 42. For byggeri omfattet af brandklasse 2-4, jf. kapitel 27, skal der med færdigmeldingen indsendes en sluterklæring, jf. § 509, stk. 1, der er udfærdiget af den certificerede brandrådgiver. Stk. 2. For byggeri i brandklasse 4 skal der ligeledes indsendes en sluterklæring, jf. § 509, stk. 2, der er udfærdiget af den brandrådgiver, der er certificeret til at udføre tredjepartskontrol. § 43. Byggearbejder, der kræver byggetilladelse, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens ibrugtagningstilladelse. Stk. 2. Inden kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til ibrugtagning af byggeriet, skal kommunalbestyrelsen kontrollere, at ansøgeren har indsendt dokumentation for overholdelse af de krav i bygningsreglementet, som byggearbejdet er omfattet af, samt krav til dokumentation stillet ved byggetilladelsen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan på ansøgers anmodning udpege en særlig sagkyndig vedrørende den tekniske dokumentation, såfremt dette er nødvendigt for kommunalbestyrelsens afgørelse om ibrugtagningstilladelse. Udgifterne hertil afholdes af ansøgeren. Stk. 4. Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, er ikke omfattet af stk. 1 og kan derfor tages i brug uden tilladelse. Stk. 5. Nedrivningsarbejder, der kræver kommunalbestyrelsens tilladelse, jf. § 47, er ikke omfattet af stk. 1. § 44. Kommunalbestyrelsen kan give tilladelse til, at bebyggelse kan tages helt eller delvist i brug, selv om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet. Kommunalbestyrelsen kan give en frist for byggeriets færdiggørelse og kræve sikkerhedsstillelse for færdiggørelsen. Såfremt fristen ikke overholdes, kan byggeriet færdiggøres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning for den stillede sikkerhed. § 45. Ved tilladelse til ibrugtagning, der giver offentligheden adgang til en mine eller lignende anlæg, skal der foreligge en sagkyndig erklæring vedrørende undergrundens styrke- og stabilitetsforhold. Kommunalbestyrelsen kan stille krav om overvågningsforanstaltninger af minen eller lignende anlæg. § 46. Kommunalbestyrelsen skal i 10 pct. af de byggesager, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse, foretage stikprøvekontrol med den samlede dokumentation, der er indsendt ved færdigmelding af et byggearbejde, som dokumenterer overholdelse af bygningsreglementets krav i det færdige byggeri. Ved stikprøvekontrollen skal kommunalbestyrelsen påse, at byggeriet overholder de for byggearbejdet relevante krav i bygningsreglementet. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal igangsætte stikprøvekontrollen inden for en måned efter, at der er meddelt ibrugtagningstilladelse, og meddele bygningsejeren, at byggesagen er udtaget til stikprøvekontrol. Stk. 3. Ved byggearbejder i konstruktionsklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke påse byggeriets overensstemmelse med kapitel 15. Stk. 4. Ved byggearbejder i brandklasse 2-4 skal kommunalbestyrelsen ikke påse byggeriets overensstemmelse med kapitel 5. Stk. 5. Byggesager vedrørende enfamiliehuse, dobbelthuse, rækkehuse og sommerhuse samt byggesager vedrørende garager og carporte, udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, er ikke omfattet af krav om stikprøvekontrol, jf. stk. 1. Nedrivning af bebyggelse § 47. Nedrivning af bebyggelse, der kræver byggetilladelse at opføre, må ikke påbegyndes uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Garager og carporte, der ikke er integrerede i den primære bebyggelse, samt udhuse, hønsehuse, drivhuse, overdækkede terrasser og lignende, kan nedrives uden tilladelse fra kommunalbestyrelsen, når den enkelte bygning har et areal på højst 50 m². Stk. 3. En ansøgning om nedrivning skal indeholde oplysning om identifikation af bygningen, herunder ejendommens adresse og matrikelbetegnelse, og oplysning om bygningens omtrentlige højde og grundflade, og skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed, og skal signeres digitalt af ejeren. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan fastsætte retningslinjer for nedrivning af bebyggelse. Stk. 5. Afslutning af en byggesag, hvor der er meddelt tilladelse til nedrivning af bebyggelse, skal færdigmeldes til kommunalbestyrelsen. Afsnit II Tekniske og bebyggelsesregulerende bestemmelser Kapitel 2 Adgangsforhold § 48. Bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer skal have adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme frem til dem, ind i dem samt frem til deres funktioner. Stk. 2. Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 2 om adgangsforhold. Stk. 3. Fritliggende enfamiliehuse, der udelukkende anvendes til boligformål, er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel 2 om adgangsforhold, jf. dog § 51, stk. 3, og § 52. Adgangsforhold frem til bygningen § 49. Brugerne skal ved egen hjælp kunne komme fra vej frem til alle adgange til bygninger, opholdsarealer og parkeringsarealer på matriklen. Stk. 2. For grundens adgangsarealer skal følgende være opfyldt: 1) Adgangs- og tilkørselsarealerne skal belyses. Trapper og ramper skal belyses stærkest. 2) Adgangsforhold fra vej og parkeringsarealer til ejendommen skal være mindst 1,3 m bredt og med jævn fast belægning. 3) Niveauforskelle i adgangsarealet skal udlignes i terræn eller ved rampe, der kan suppleres med trin med en stigning på højst 0,15 m og en grund på mindst 0,3 m. For hver ende af rampen skal der være en vandret plads på mindst 1,3 x 1,3 m. 4) Ramper må højst have en hældning på 1:20 (5 cm pr. m.). Ramper med en hældning på mere end 1:25 (4 cm pr. m.) skal have reposer for hver 12 m. 5) Gribeegnede håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,8 m i begge sider af ramper og trapper. 6) Gangarealerne til bebyggelsen skal anlægges med markant taktil adskillelse til andre trafikformer. 7) Oven for trapper skal der udføres et belægningsskift i farve og følbarhed 0,90 m før trappens begyndelse. Det yderste af trinflader og trinkanter skal markeres med kontrastfarve. § 50. Porte eller passager i adgangs- og tilkørselsarealer, skal udformes, så der er let adgang for redningskøretøjer. Adgangsforhold ved bygningen § 51. Ved alle adgange til bygninger skal det sikres, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind i bygningen. Stk. 2. For bygningens adgangsforhold skal følgende være opfyldt: 1) Ved alle yderdøre skal der være niveaufri adgang til bygningen. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen, herunder til elevatorer i bygningens adgangsetage. Eventuelle niveauforskelle skal reguleres i adgangsarealet uden for bygningen. Der kan anvendes ramper. 2) Uden for yderdøre skal der være et vandret, fast og plant areal på 1,5 m x 1,5 m målt fra dørens hængselside. Hvor døren åbner udad, skal der i adgangsvejen være yderligere 20 cm langs bygningsfacaden. 3) Dørtrin må højst være 2,5 cm. 4) Arealet ud for yderdøre skal være i samme niveau som det indvendige gulv. 5) Arealet ud for yderdøre skal markeres taktilt eller ved anden farve end den omkringliggende belægning. Stk. 3. For fritliggende enfamiliehuse er der alene krav om forberedelse til niveaufri adgang ved én af bygningens yderdøre i stueetagen. § 52. Yderdøre skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. Stk. 2. På den side af døren, der åbner imod personen, skal der være mindst 0,50 m ved siden af døren modsat hængselsiden. Stk. 3. Stk. 2 gælder ikke for fritliggende enfamiliehuse. § 53. §§ 51 og 52 gælder også for døre ved flugtveje i stueetagen, have-, altan- og terrassedøre samt døre til fælles tagterrasser, hvortil der er adgang fra elevator eller lignende. § 54. Ved opholdsarealer, parkeringsarealer samt eventuelle arealer til opbevaring af affald i tilknytning til bygningen skal der være adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme ind til arealerne og anvende deres funktioner. Fælles adgangsveje i bygningen § 55. Brugerne skal ved egen hjælp kunne komme fra det fri eller via fælles adgangsveje i bygningen og frem til bygningens funktioner. § 56. Fælles adgangsveje, der fører til to eller flere boliger, kontorer, mødelokaler, udstillinger, salgsarealer eller andre enheder og funktioner på de enkelte etager, og som omfatter vindfang, forrum, gange, altangange, svalegange, plads foran elevatorer, ramper og reposer såvel i som uden for bygningen, herunder udvendigt adgangsareal til kælder, skal projekteres og udføres således, at: 1) Der er direkte og uhindret adgang til elevatorer, beboelsesenheder og funktioner i erhvervsbyggerier samt til fællesarealer, herunder udendørs opholdsarealer på etagerne. 2) De har en tilstrækkelig bredde i forhold til anvendelsen, og skal kunne passeres uhindret i deres fulde bredde. Den fri bredde skal være mindst 1,30 m. 3) De er markeret ved forskellige materialer, farver eller belysning. 4) Eventuelle niveauspring og højdeforskelle skal udlignes med ramper. Ramper må ikke udføres med en større hældning end 1:20 (5 cm pr. m), og der skal være en vandret plads på mindst 1,30 m x 1,30 m for hver ende af rampen. Ramper, der udligner højdeforskelle på mere end 0,60 m, skal desuden forsynes med en vandret repos for hver 0,60 m stigning. Ramper skal forsynes med håndlister i begge sider. Ved ramper med en hældning på 1:25 (4 cm pr.
5. m)eller mindre kan håndlister udelades. 5) Døre i fælles adgangsveje skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. På den side af døren, der åbner imod personen, skal der være mindst 0,50 m ved siden af døren modsat hængselsiden. 6) Dørtrin må maksimalt være 2,50 cm i højden. Trapper § 57. Trapper i fælles adgangsveje skal udformes med tilstrækkelig bredde og fri loftshøjde i forhold til den tilsigtede brug samt have en hældning, der gør dem lette og sikre at gå på. Bestemmelsen anses som opfyldt, når: 1) Trappens fri bredde er mindst 1,0 m, og den fri højde målt lodret over hvert trins forkant og i trappens ganglinje er mindst 2,10 m. 2) Trappens stigning (lodrette højde på trinnet) må ikke være større end 0,18 m. 3) Grunden (trinnets vandrette dybde) på ligeløbs-, kvart- og halvsvingstrapper ikke er mindre end 0,28 m. I beboelsesbygninger dog mindst 0,25 m. 4) På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 0,20 m. Værn § 58. Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt altaner, franske altandøre, altangange, luftsluser, tagterrasser, udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer, skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og forsynes med håndlister. Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, således at deres højde, udformning, frie åbninger i værnet mv. sikrer personer mod at falde ud over eller igennem dem. Bestemmelsen anses som opfyldt, når: 1) Højden på værn eller rækværker er mindst 1,0 m. 2) Højden på værn ved trapper og ramper er mindst 0,80 m og over trappereposer er mindst 0,90 m. 3) Højden på værn ved trapper med bredere lysning end 0,30 m, altangange og luftsluser er mindst 1,20 m. 4) Højden på værn skal måles over trinforkanter og ramper samt fra overkant af gulv/dæk. 5) Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i. § 59. Værn skal udføres, så den indbyrdes afstand mellem alle typer balustre, både lodrette og vandrette, ikke giver anledning til personskader. I den forbindelse skal der i særlig grad tages hensyn til, at børn ikke må kunne klatre på værnet eller komme i klemme mellem balustre. § 60. Værn udført af glas skal udføres i overensstemmelse med §§ 238-241. Håndlister § 61. Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje, hvor der ikke er opsat værn, skal forsynes med håndlister i begge sider under hensyn til bygningens udformning og anvendelse. Håndlisterne skal være nemme at gribe om og holde fast i. Håndlister skal føres ubrudt forbi repos og afsluttes vandret. Stk. 2. Håndlister skal opsættes i en højde på ca. 0,80 m. Information § 62. I offentligt tilgængelige bygninger med en borgerrettet servicefunktion skal væsentlig information om orientering i og brug af bygningen være letlæselig og letforståelig. Stk. 2. Stk. 1 omfatter information ved indgangen til bygningen samt i forbindelse med orientering ved væsentlige funktioner i bygningen som wc-rum, handicaptoiletter, elevatorer, trapper, fordelingsveje mv. Stk. 3. Informationen skal, under hensyn til bygningens anvendelse, være i form af punktskrift, lyd, piktogrammer, skrift og grafik i relief og ledelinjer. Kapitel 3 Affaldssystemer § 63. Bygninger og bygningers udenomsarealer skal indrettes på en sådan måde, at det er muligt for brugerne at bortskaffe husholdningsaffald fra de enkelte enheder i bygningen eller på terræn i umiddelbar nærhed af bygningens hovedindgange. § 64. Husholdningsaffald skal kunne opbevares sundhedsmæssigt forsvarligt i bygningen eller på grunden indtil afhentning. Stk. 2. Design, udførelse, drift og vedligehold af affaldssystemer skal ske under hensyn til, at: 1) Der ikke opstår risiko for personers sundhed. 2) Der ikke opstår komfortmæssige gener, f.eks. støj- og lugtgener. 3) Det er muligt at foretage kildesortering. 4) Der ikke sker unødigt forbrug af energi. § 65. Affaldssystemerne skal indrettes, så det er muligt for brugerne at benytte dem ved egen hjælp. § 66. Affaldsbeholdere, bokse mv. skal være placeret i samme niveau som tilkørsel for renovationsafhentningen, eller så affaldet kan afhentes ved hjælp af teknisk egnet hjælpemiddel. § 67. Affaldsrum skal designes og udføres, så de er tilstrækkelig ventileret. Kravet anses for opfyldt, når: 1) Der er tilførsel af udeluft enten via rist eller anden åbning til det fri ved gulv. Åbningsarealet skal kunne tilføre en volumenstrøm svarende til den udsugede volumenstrøm. Ved benyttelse af indblæsningsanlæg skal den indblæste volumenstrøm svare til den udsugede volumenstrøm. 2) Udsugningen har en volumenstrøm på i alt 1 l/s pr. affaldsbeholder, dog mindst 15 l/s. § 68. Affaldssystemer, herunder affaldsskakte, skal projekteres og udføres, så de under hensyn til det valgte system er tilstrækkelig ventileret. Kapitel 4 Afløb § 69. Bygninger og udenomsarealer skal have afløb for spildevand, regnvand og vand fra tekniske installationer. Projektering, udførelse, drift og vedligehold af afløbsinstallationer skal ske under hensyn til, at: 1) Der ikke opstår risiko for brand- og eksplosionsfare. 2) Der ikke opstår risiko for personers sundhed eller komfortmæssige gener. 3) Der ikke sker skader på personer, installationer og bygningsdele. 4) Der ikke sker forurening af jord, grundvand, af andre ledningsanlæg eller anden uhensigtsmæssig vandudsivning. 5) Der ikke sker unødigt energiforbrug. Generelt for afløbsinstallationer § 70. Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så det tilførte afløbsvand bortledes fra bygningen og de tilhørende udenomsarealer. Dette skal ske under hensyn til tilslutningsforhold og omgivelser samt til installationens, grundens og bygningens anvendelse. Stk. 2. Afløbsinstallationer skal dimensioneres som anvist i DS 432:2009 Norm for afløbsinstallationer, afsnit 3 eller på en måde, som på tilsvarende vis sikrer en tilfredsstillende bortledning, jf. stk.1. Stk. 3. §§ 69-81 kan opfyldes ved at følge DS 432:2009 Norm for afløbsinstallationer. § 71. Afløbsinstallationer skal projekteres og udføres, så : 1) Der ikke forekommer lugtgener, aflejringer eller oversvømmelse. 2) Placeringen og fastgørelsen ikke medfører generende rystelser eller skader på bygningsdele eller installationer. 3) De beskyttes mod frost. 4) Utilsigtet ind- og udsivning undgås. 5) Rotter hindres i at trænge ud af installationerne og ind i eller under bygninger. 6) Der ved risiko for opstemning i hovedafløbssystemet sikres mod skadelig oversvømmelse i bygningen. 7) De kan modstå normalt forekommende statiske, dynamiske, kemiske og termiske påvirkninger. 8) Der ikke opstår risiko for sprængninger eller skadelig tryk og trykstød. 9) Der ikke sker overstrømning til vandforsyningsanlæg og vandinstallationer eller til et andet afløbssystem eller en anden installationsgenstand. 10) Der ved rørgennemføringer ikke spredes generende støj, fugt og lugt. 11) De kan renses, betjenes og vedligeholdes i fornødent omfang. Renseadgange og komponenter, der kræver betjening, eftersyn eller vedligehold, skal være let tilgængelige, så dette kan ske på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. 12) De holdes inden for ejendommen. 13) Dækslers og afdækningers materialeegenskaber, styrke og bæreevne kan modstå den belastning, de udsættes for, og så der ikke sker personskader eller skader på andre afløbsinstallationer. § 72. Ved lægning af afløbsinstallationer i jorden skal underlaget placeres i frostfri dybde og på bæredygtig bund, så der ikke opstår skader som følge af bevægelser i jordbunden. § 73. Afløbsinstallationer skal udføres som separatsystem, hvis hovedafløbsledningerne er udført som separatsystem, eller hvor der af myndighederne stilles krav om separatsystem. § 74. Kommunalbestyrelsen kan forlange, at der etableres fornøden ventilation af hovedafløbsledninger gennem en ejendoms afløbsinstallation. Spildevand § 75. Vandinstallationer med aftapning samt tekniske installationer med f.eks. aftræk og køleflader, som kan afgive skadelige mængder kondensvand og overløb fra sikkerhedsventiler, skal forsynes med afløbsmulighed. § 76. Højvandslukke til sikring mod oversvømmelser, der installeres i eller uden for bygningen, skal udføres i overensstemmelse med tabel 4.6.1 i tillæg 1 til DS 432:2009 Norm for afløbsinstallationer . Regnvand § 77. Afløb for regnvand skal udføres, så bortledning, nedsivning eller vandansamling ikke medfører risiko for skader på bygninger eller bygningsdele eller andre ulemper, f.eks. gener for trafik. Stk. 2. Tagvand skal holdes på egen grund. Drænvand § 78. Installationer til dræning af bygninger mv. skal udføres i overensstemmelse med DS 436 Norm for dræning af bygværker mv. Byggematerialer og produkter § 79. Fabriksfremstillede produkter, der indgår i eller tilsluttes afløbsinstallationer, skal for så vidt angår de mekaniske/fysiske karakteristika: 1) være forsynet med CE-mærke, der viser, at produkterne stemmer overens med en harmoniseret standard eller er omfattet af en europæisk teknisk godkendelse med de deklarerede egenskaber, der er relevante for Danmark, eller 2) have gennemgået en afprøvning for de egenskaber, der er relevante for Danmark, og være underlagt en produktionskontrol hos fabrikanten, der sikrer, at den deklarerede ydeevne opretholdes, som beskrevet i kapitel 24. Drift og vedligehold af afløbsinstallationer § 80. Drift og vedligehold af afløbsinstallationer skal ske, så de til enhver tid overholder bestemmelserne i §§ 70-78. Stk. 2. Der skal foreligge en drifts- og vedligeholdelsesmanual inden ibrugtagning af bygningen. Manualen skal indeholde tegninger med oplysning om placering af installationer, der skal vedligeholdes, samt hvordan og hvor ofte vedligeholdelsen skal ske. Stk. 3. Ubenyttede dele af en afløbsinstallation skal sikres mod indtrængen af rotter ved afpropning. Afpropning skal ske så tæt som muligt ved tilslutningen til den benyttede del af afløbssystemet. § 81. Afløbsinstallationer og hovedafløbssystem må ikke tilføres stoffer, der kan skade eller forringe funktionen af afløbsinstallationer, hovedafløbssystem, renseanlæg eller recipient. Kapitel 5 Brand Sikkerhed ved brand § 82. Byggeri skal have en tilfredsstillende sikkerhed for personer i tilfælde af brand og acceptable forhold for redning af dyr i byggeri med erhvervsmæssigt dyrehold. Brandsikkerheden i et byggeri skal opretholdes i hele levetiden. Stk. 2. Design, projektering, udførelse, drift, kontrol og vedligehold af byggeri skal ske under hensyn til anvendelsen og under hensyn til, at: 1) De anvendte materialer, bygningsdele, konstruktioner og installationer er brandmæssigt egnede i relation til deres placering og anvendelse. 2) Der kan ske en sikker evakuering af personer i og ved byggeri. 3) Konstruktioner har tilstrækkelig bæreevne i tilfælde af brand. 4) Det sikres, at der ikke sker brandspredning til byggeri på anden grund, at brand- og røgspredning til andet byggeri på egen grund begrænses, og at brand- og røgspredning i byggeri, hvor branden er opstået, begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering. 5) Det sikres, at redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor. 6) Det sikres, at driften af byggeri sker på en sådan måde, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele levetiden. 7) Det sikres, at konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer kontrolleres og vedligeholdes løbende, så sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid. § 83. Dokumentation for, at byggeri opfylder kravene i kapitel 5, skal ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på en anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at kravene er opfyldt. Anvendelseskategori og risikoklasse § 84. Ved fastlæggelse af, hvilken brandsikring der er nødvendig for at opfylde kravene i kapitel 5, skal byggeri opdeles i ét eller flere bygningsafsnit med en sammenlignelig brandmæssig risiko. Stk. 2. Ethvert bygningsafsnit skal henføres til en anvendelseskategori, jf. bilag 1, tabel 1, og en risikoklasse, jf. bilag 1, tabel 2. § 85. Anvendelseskategorien skal bestemmes ud fra, om et bygningsafsnit er indrettet med sovepladser, om personer i bygningsafsnittet har kendskab til flugtveje, personers mulighed for selv at bringe sig i sikkerhed samt ud fra det maksimale antal personer, som det enkelte rum er indrettet til. Fastlæggelse af anvendelseskategorien for et bygningsafsnit skal ske i overensstemmelse med bilag 1, tabel 1. Stk. 2. I et bygningsafsnit, der indeholder flere anvendelseskategorier, skal brandsikringen i hele bygningsafsnittet opfylde de krav, der gælder for den anvendelseskategori i afsnittet, der har det største sikringsbehov. § 86. Risikoklassen for et bygningsafsnit bestemmes på baggrund af anvendelsen, kompleksiteten af evakuering af personer under hensyntagen til udformningen og brandbelastningen, hvor dette er relevant, jf. bilag 1, tabel 2. Stk. 2. Hvor et byggeri er indrettet i flere bygningsafsnit med fælles flugtveje, skal personantallet ved fastlæggelse af risikoklassen bestemmes som det samlede antal personer i de bygningsafsnit, som har fælles flugtveje. Stk. 3. Hvor et byggeri har flere bygningsafsnit, som indplaceres i forskellige risikoklasser, og bygningsafsnittene har fælles flugtveje, skal den højeste risikoklasse, som et af bygningsafsnittene placeres i, gælde for alle de fælles flugtveje fra bygningsafsnittene, som flugtvejene betjener. Materialer, konstruktioner og bygningsdele § 87. Materialer, konstruktioner og bygningsdele, der skal bidrage til brandsikkerheden, skal anvendes og udføres under hensyn til deres brandmæssige egenskaber som varmeudvikling, flammespredning, røgproduktion, produktion af brændende dråber og partikler, nedfald af dele samt brandmodstandsevne og bæreevne. Brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr § 88. Brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr, installeret i og ved bygninger, skal bidrage til bygningens brandsikkerhed. Valg af brandtekniske installationer skal ske under hensyn til behovet for, at: 1) Branden detekteres på et tidligt tidspunkt i brandforløbet. 2) Redningsberedskabet alarmeres hurtigt. 3) Personer i bygningen varsles, så evakuering kan påbegyndes hurtigt. 4) Evakuering af personer, der opholder sig i bygningen, kan ske på sikker vis via flugtveje. 5) En brands udvikling kontrolleres. 6) Røg og varme bortledes fra bygningen. 7) Personer i og ved bygningen kan overskue flugtveje, og at de har mulighed for at orientere sig i forbindelse med evakuering. 8) Redningsberedskabet har forsvarlige forhold under redningsindsats. Stk. 2. Brandtekniske installationer skal projekteres og installeres, så de kan kontrolleres og vedligeholdes i hele deres levetid. § 89. §§ 90-133, der vedrører brandtekniske installationer, kan fraviges, hvis sikkerhedsniveauet, som fremgår af § 82, er overholdt, og dette dokumenteres. § 90. Bygningers brandtekniske installationer og håndslukningsudstyr skal projekteres og installeres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. Stk. 2. Automatiske brandalarmanlæg og automatiske sprinkleranlæg skal udføres med automatisk alarmoverførelse til redningsberedskabet. Stk. 3. Hvis der i bygningen er installeret et varslingsanlæg, og der er installeret et automatisk brandalarmanlæg eller et automatisk sprinkleranlæg, skal varslingsanlægget aktiveres heraf. Stk. 4. Håndslukningsudstyr skal være tydeligt markeret. Evakuering og redning af personer § 91. Byggeri skal designes, projekteres og udføres, så der i tilfælde af brand kan ske en sikker evakuering og redning af personer. Dette skal ske under hensyn til, at: 1) Personer kan blive opmærksomme på, at der er opstået en brand. 2) Flugtveje udformes, så der kan ske en evakuering af personer. 3) Redningsåbninger udformes, så der kan ske redning af personer. § 92. Byggeri skal udformes, så personer kan blive opmærksomme på en brands opståen, og så der hurtigt kan påbegyndes en sikker evakuering. Dette skal ske under hensyn til: 1) Behov for tidlig detektering. 2) Behov for varsling af personer i bygningen. 3) Personers mulighed for og evne til ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed. 4) Behov for alarmering af redningsberedskabet. § 93. Der skal installeres brandtekniske installationer til varsling af personer og alarmering af redningsberedskabet, som det er beskrevet i følgende: 1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3 med tilhørende flugtveje, som er indrettet til flere end 150 personer, skal udføres med varsling. Varslingen kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer. 2) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, som er indrettet til flere end 150 personer, skal varslingen ske med talt besked. 3) I bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 med tilhørende flugtveje, der indeholder opholdsrum, som er indrettet til flere end 150 personer, og anvendes på en måde, der forringer muligheden for sikker evakuering, skal varsling aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. 4) En boligenhed i bygningsafsnit i anvendelseskategori 4 skal udføres med røgalarmanlæg. 5) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med tilhørende flugtveje, som er indrettet med mere end 10 soverum eller med mere end 50 sovepladser, skal udføres med automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Hvor alle soverum har direkte adgang til terræn i det fri, eller hvor bygningsafsnittet er indrettet med højst 10 soverum og højst 50 sovepladser, kan varsling undlades, såfremt der i alle rum installeres røgalarmanlæg, som er tilsluttet strømforsyningen, og som udføres med batteribackup. 6) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 med tilhørende flugtveje skal udføres med et automatisk varslingsanlæg, som aktiveres af et automatisk brandalarmanlæg. Varslingen skal tilpasses personerne i bygningsafsnittet. Hvor personer ikke selv kan reagere på varsling eller ikke ved egen hjælp kan bringe sig i sikkerhed, skal varsling ske til personalet. 7) Kolonihavehuse med strømforsyning udføres med røgalarmanlæg. Kolonihavehuse uden strømforsyning udføres med batteridrevet røgalarmer. Stk. 2. Ved opfyldelse af stk. 1 skal flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit. § 94. En flugtvej er et sammenhængende system af udgange, gangarealer, flugtvejsgange og flugtvejstrapper, og den skal sikre, at personer kan forlade en bygning på sikker vis. Stk. 2. Design, projektering og udførelse af flugtveje skal ske under hensyn til: 1) Personers kendskab til flugtvejene i bygningen. 2) At flugtveje skal være lette at identificere, nå og anvende. 3) Personers mulighed for og evne til at anvende flugtveje i bygningen. 4) At evakuering af personer på sikker vis kan ske til terræn i det fri eller til et sikkert sted i bygningen og derfra på sikker vis til terræn i det fri. 5) At der ikke opstår kritiske temperaturer, røgkoncentrationer, varmestråling eller tilsvarende kritiske forhold i det tidsrum, i hvilket flugtvejene skal anvendes til evakuering. 6) At flugtvejene skal være dimensioneret til det antal personer, der skal benytte dem. 7) At døre i flugtveje skal være lette at åbne uden brug af nøgle eller værktøj, når flugtvejen skal benyttes af personer, som har lovlig adgang, og at døre i flugtveje, der skal anvendes af flere end 150 personer, skal åbne i flugtretningen. 8) At flugtveje skal være fri i hele den nødvendige bredde. § 95. Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i en bygning, når der i bygningen er et eller flere soverumsafsnit i anvendelseskategori 6, og disse soverumsafsnit tilsammen har et etageareal, der er større end 1.000 m 2 , og bygningen samtidig er i mere end én etage over terræn. § 96. Der skal installeres flugtvejs- og panikbelysning: 1) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet er indrettet til flere end 150 personer. Flugtvejs- og panikbelysning kan udelades, hvis alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til flere end 150 personer. 2) I opholdsrum i anvendelseskategori 3 og 6, der er indrettet til flere end 150 personer. 3) I flugtveje i bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvis bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 1.000 m². For bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6, hvor alle soverum har dør direkte til terræn i det fri, kan flugtvejs- og panikbelysning undlades. 4) I garageanlæg med et etageareal større end 2.000 m 2 . Stk. 2. Der skal installeres flugtvejsbelysning i garageanlæg med et etageareal større end 600 m 2 . Stk. 3. Der skal installeres panikbelysning i flugtvejstrapper i bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn. Stk. 4. Ved opfyldelse af stk. 1, nr. 1, skal flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit. Stk. 5. Ved opfyldelse af stk. 1, nr. 4, og stk. 2, skal flere garageanlæg i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et garageanlæg. § 97. Brandmæssige enheder til personophold skal indrettes med redningsåbninger, med mindre et tilsvarende sikkerhedsniveau kan opnås på anden vis. § 98. Redningsåbninger skal designes og udføres under hensyn til: 1) At personer i den brandmæssige enhed skal kunne give sig til kende. 2) Antallet af personer, som den brandmæssige enhed er beregnet til. 3) At redningsåbninger skal udformes, så de kan anvendes til redning af personer ved egen hjælp eller via redningsberedskabets stiger, hvor bygningens højde og placering muliggør det. 4) At redningsåbninger i brandmæssige enheder kan åbnes uden brug af nøgle eller særligt udstyr, når der opholder sig personer i de pågældende brandmæssige enheder. Bærende konstruktioners brandmodstandsevne § 99. I tilfælde af brand skal bygninger og bygningsdele have en tilstrækkelig brandmodsstandsevne. Stk. 2. Projektering og udførelse af bygningers konstruktioner skal ske under hensyn til, at: 1) Evakuering af de personer, der opholder sig i bygningen, kan ske på sikker vis, og at der ikke sker væsentlige skader på bygningen. 2) Der ikke sker skade på personer og bygninger på anden grund. 3) Redningsberedskabet har forsvarlig mulighed for redning af personer og for at gennemføre det slukningsarbejde og den begrænsning af brandspredning, som er nødvendig herfor. 4) Der ikke sker væsentlige skader på andre bygninger på egen grund, som kan medføre fare for personer eller redningsberedskabets redningsindsats. § 100. Brandmodstandsevnen for bærende bygningsdele bestemmes enten ved standardbrandpåvirkning eller ved anvendelse af et naturligt brandforløb, som beskrevet i DS/EN 1991-1-2 Eurocode 1: Last på bærende konstruktioner – Del 1-2: Generelle laster – Brandlast og DS/EN 1991-1-2 DK NA Nationalt Anneks til Eurocode 1: Last på bygværker – Del 1-2: Generelle laster – Brandlaster . § 101. Anvendes et naturligt brandforløb i medfør af § 100, skal det dokumenteres, at konstruktionen kan modstå det fulde brandforløb. § 102. Bæreevnen under brand skal bestemmes som beskrevet i kapitel 15. § 103. Bygningsdele skal sammenbygges, så den samlede bygningskonstruktion i brandmæssig henseende ikke har en ringere bæreevne i tilfælde af brand, end de enkelte bygningsdele i konstruktionen har. Dette gælder både bærende og brandadskillende bygningsdele. Antændelse og brand- og røgspredning § 104. Byggeri skal projekteres og udføres, så det sikres, at der i tilfælde af brand ikke sker væsentlig brand- og røgspredning. Dette skal ske under hensyn til, at: 1) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses. 2) Brand- og røgspredning begrænses i den brandmæssige enhed, hvor branden er opstået. 3) Brand- og røgspredning til andre brandmæssige enheder forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats. 4) Brandspredning til andre bygninger på samme grund begrænses. 5) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund. § 105. Installationer og andre tiltag, som kan medføre en særlig risiko for, at en brand opstår, herunder eltavler, ladestationer, fyringsanlæg, aftrækssystemer og tilsvarende, skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen for, at en brand opstår og spreder sig, minimeres. Stk. 2. Affaldsrum skal placeres og udføres i bygningen, så risikoen, for at en brand opstår og spreder sig, minimeres. § 106. Det skal sikres, at rørgennemføringer, kanaler og lignende foranstaltninger til bortledning af varm røg ikke bidrager til antændelse af bygningsdele. § 107. Større fyringsanlæg skal placeres i selvstændige brandmæssige enheder med adgang direkte til det fri for at mindske risikoen for brandspredning. § 108. Indvendige overflader i rum må ikke bidrage væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som personer, der opholder sig i rummet, skal bruge til at bringe sig i sikkerhed. § 109. Indvendige overflader skal designes og udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning som følge af overfladernes: 1) Antændelighed. 2) Brandspredning. 3) Produktion af varme og røg. 4) Produktion af brændende dråber og partikler. § 110. Indvendige overflader i flugtveje skal udføres, så de ikke bidrager væsentligt til brand- og røgspredning i den tid, som flugtvejen anvendes til evakuering af personer. § 111. Byggeri skal opdeles i en eller flere brandmæssige enheder. Opdelingen i brandmæssige enheder skal sikre, at flugtvejene kan anvendes i den tid, der er nødvendig for evakuering og redning af personer i et byggeri, og så der ikke sker væsentlig brandspredning. § 112. Bygningsafsnit i forskellige anvendelseskategorier skal udgøre selvstændige brandmæssige enheder. § 113. (Ophævet). § 114. Gennemføringer i brandadskillende bygningsdele skal udføres, så bygningsdelenes brandtekniske egenskaber ikke forringes. § 115. Bygningsdele skal udføres på en sådan måde, at en brand ikke kan sprede sig fra en brandmæssig enhed til et hulrum, som passerer én eller flere brandadskillende bygningsdele. § 116. Installationsskakte, trapperum, elevatorskakte og lignende, der forbinder flere brandmæssige enheder, skal brandmæssigt adskilles fra andre dele af bygningen. Den brandmæssige adskillelse kan ske ved, at de udføres som selvstændige brandmæssige enheder. § 117. Ydervægge og tage skal projekteres og udføres, så det sikres, at: 1) Brandspredning i og på ydervægge og tage begrænses. 2) Der i bygninger med flere end én brandmæssig enhed ikke sker brandspredning mellem de forskellige brandmæssige enheder via ydervægge og tage i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats. 3) Ydervægge ikke udvikler uacceptable mængder af brændende dråber og partikler. 4) Der ikke sker nedfald af dele af ydervæggen, som kan medføre risiko for skade på personer. § 118. Bygninger på samme grund skal placeres i en sådan afstand til hinanden eller udføres på en sådan måde, at brandspredning mellem bygningerne begrænses i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats. § 119. Camping-, festival- og salgsområder skal placeres, indrettes og bruges på en sådan måde, at en brand kan begrænses til det område, hvor branden er opstået. Spredning af brand og røg til andre områder skal forhindres i den tid, som er nødvendig for evakuering og redningsberedskabets redningsindsats. § 120. I camping-, festival- og salgsområder skal der være brandslukningsmateriel i et sådant omfang, at tilstedeværende kan foretage en indledende slukning. § 121. Der skal i bygninger installeres slangevinder, som beskrevet i følgende, for at sikre, at personer i bygningen kan foretage en indledende slukning: 1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 1, som er indrettet til industri- og lagerbygninger samt avls- og driftsbygninger til dyrehold, hvis etagearealet er større end 1.000 m². 2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 og 3, som er indrettet til flere end 150 personer. 3) Alle bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 og 6. § 122. Der skal i rum, der er større end 1.000 m², installeres automatisk brandventilation eller automatisk sprinkleranlæg for at reducere risikoen for brandudbredelse i rummet. § 123. Der skal installeres automatisk sprinkleranlæg i bygninger for at sikre mod brandspredning i følgende: 1) Bygningsafsnit i bygninger i én etage i anvendelseskategori 1, når etagearealet er større end 5.000 m², dog ved et etageareal større end 2.000 m², hvis bygningsafsnittet har en brandbelastning, der er større end 800 MJ/m² gulvareal. 2) Bygningsafsnit i bygninger med mere end én etage i anvendelseskategori 1, når etagearealet er større end 2.000 m². 3) Bygningsafsnit i lagerbygninger i anvendelseskategori 1, hvor stablingshøjden er over 8 m, og etagearealet er større end 600 m². 4) Bygningsafsnit i bygninger i én etage i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end 2.000 m². 5) Bygningsafsnit i bygninger med mere end én etage i anvendelseskategori 2 og 3, hvis bygningsafsnittet har et etageareal større end 1.000 m². 6) Bygningsafsnit i bygninger i én etage i anvendelseskategori 4, 5 og 6, hvis bygningsafsnittet er mere end 2.000 m². 7) Bygningsafsnit i bygninger med mere end én etage i anvendelseskategori 4, 5 og 6, hvis bygningsafsnittet er mere end 600 m². 8) Bygninger med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn. 9) Bygningsafsnit i garageanlæg med frie åbne ramper mellem bygningsafsnittene, når det samlede etageareal af bygningsafsnittene er større end 10.000 m 2 . § 124. Der skal i industri- og lagerbygninger samt for visse avlsbygninger i anvendelseskategori 1 installeres automatisk brandalarmanlæg for at sikre en tidlig alarmering af redningsberedskabet og for at sikre mod væsentlig brandspredning, såfremt: 1) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 2.000 m², og der ikke er installeret et automatisk sprinkleranlæg. 2) Bygningsafsnittet har et etageareal, der er større end 5.000 m², og en stablingshøjde på mere end 10 m. Brandspredning til bygninger på anden grund § 125. Byggeri skal placeres i en sådan afstand til skel mod nabo, vej- og stimidte, eller udføres på en sådan måde, at det sikres, at der ikke er risiko for brandspredning til anden grund. Redningsberedskabets indsatsmuligheder § 126. Byggeriets placering på grunden samt deres udformning skal sikre, at der i tilfælde af brand er forsvarlig mulighed for, at redningsberedskabet kan foretage redning og kan bistå evakuering af personer og dyr. Det skal ligeledes sikres, at der kan gennemføres det slukningsarbejde, der er nødvendig hertil samt til at begrænse væsentlig brandspredning mellem brandmæssige enheder. Stk. 2. Design, projektering og udførelse skal ske under hensyn til, at: 1) Der er adgangs- og tilkørselsforhold på grunden, så redningsberedskabet har mulighed for uhindret at komme frem til byggeriet. 2) Det i og uden for byggeriet er muligt at fremføre det nødvendige udstyr til redning af personer samt til slukningsarbejde i forbindelse hermed. 3) Bygninger indrettes, så der er mulighed for at kunne gennemføre en forsvarlig rednings- og slukningsindsats i forbindelse med redning. § 127. Brandtekniske installationer skal være tydeligt markerede. § 128. I bygninger med redningsåbninger, hvor redningsåbningerne kun kan nås af redningsberedskabets stiger, skal der være udlagt brandredningsarealer, så redningsberedskabet har adgang til at foretage en redningsindsats ved brug af redningsåbningerne. § 129. (Ophævet). § 130. I bygninger, hvor redningsberedskabets brandslanger ikke kan føres frem af de primære indsatsveje som trapper mv., skal der installeres stigrør. § 131. I redningsberedskabets primære indsatsveje skal der være mulighed for røgudluftning. § 132. I bygningsafsnit, hvor røgudluftning ikke kan ske ved naturlig ventilation via åbninger i ydervægge eller i tag, skal der på anden måde etableres mulighed for røgudluftning. § 133. I bygningsafsnit med gulv i øverste etage mere end 22 m over terræn, skal der installeres mindst en brandmandselevator af hensyn til redningsberedskabets indsatsmuligheder. Stk. 2. I bygningsafsnit i anvendelseskategori 6, indrettet til sengeliggende eller personer med nedsat mobilitet, f.eks. plejeboliger eller hospitaler, skal der i tilstrækkeligt omfang installeres brandmandselevatorer, som har en sådan størrelse, at de kan anvendes til transport af sygesenge. Funktionsafprøvning og systemintegrationstest inden ibrugtagning § 134. Før ibrugtagning af et byggeri skal der gennemføres en funktionsafprøvning og kontrol af de brandtekniske installationer og brandslukningsmateriel i byggeriet, der viser, at den enkelte brandtekniske installation og det enkelte brandslukningsmateriel fungerer efter hensigten. Stk. 2. Funktionsafprøvning og kontrol udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. § 135. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal funktionsafprøvning og kontrol for følgende brandtekniske installationer foretages af en virksomhed, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer: 1) Automatisk brandalarmanlæg, ABA-anlæg. 2) Automatisk brandventilationsanlæg, ABV-anlæg. 3) Automatisk gasalarmanlæg, AGA-anlæg. 4) Automatisk rumslukningsanlæg, ARS-anlæg. 5) Automatisk sprinkleranlæg, AVS-anlæg. 6) Automatisk tryksætningsanlæg, ATA-anlæg. 7) Brandmandselevator. 8) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg. 9) Iltreduktionsanlæg. 10) Varslingsanlæg. Stk. 2. Brandtekniske installationer ved transportable konstruktioner, som opstilles midlertidigt, jf. § 6 a, stk. 2, er ikke omfattet af stk. 1. § 136. Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der før ibrugtagning foretages systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion. Stk. 2. Systemintegrationstest udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal systemintegrationstest foretages af en virksomhed, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer af inspektionsorganer. Drift, kontrol og vedligehold af brandforhold i og ved bygninger § 137. Drift, kontrol og vedligehold af brandsikkerheden i og ved bygninger skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand er opretholdt i hele bygningens levetid, jf. § 82. § 138. Brugen af en bygning skal ske, så det sikres, at sikkerheden i tilfælde af brand opretholdes i hele bygningens levetid. § 139. Det er ejeren eller en heraf udpeget driftsansvarlig person, som skal sikre, at §§ 137, 138 og §§ 140-158 overholdes. § 140. En bygnings brandsikringstiltag, herunder relevante dele af materialer, konstruktioner, bygningsdele og brandtekniske installationer, skal kontrolleres og vedligeholdes, så de i hele bygningens levetid bidrager til brandsikkerheden, jf. § 82. § 141. Brandtekniske installationer, håndslukningsudstyr samt brandsikring af ventilationsanlæg i og ved bygninger og bygningsafsnit skal løbende funktionsafprøves og kontrolleres. Stk. 2. Kravet om løbende funktionsafprøvning og kontrol anses som opfyldt, hvis afprøvning og kontrol sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand. Stk. 3. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal den løbende funktionsafprøvning og kontrol af følgende brandtekniske installationer foretages af en virksomhed, der er akkrediteret i henhold til DS/EN/ ISO/IEC 17020 - Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer: 1) Automatisk brandalarmanlæg, ABA-anlæg. 2) Automatisk brandventilationsanlæg, ABV-anlæg. 3) Automatisk gasalarmanlæg, AGA-anlæg. 4) Automatisk rumslukningsanlæg, ARS-anlæg. 5) Automatisk sprinkleranlæg, AVS-anlæg. 6) Automatisk tryksætningsanlæg, ATA-anlæg. 7) Brandmandselevator. 8) Flugtvejs- og panikbelysningsanlæg. 9) Iltreduktionsanlæg. 10) Varslingsanlæg. Stk. 4. Stk. 3 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af denne bekendtgørelse, samt byggeri opført efter tidligere lovgivning, hvor funktionsafprøvning eller kontrol ved en akkrediteret virksomhed er et krav i byggetilladelsen for det pågældende byggeri. Stk. 5. Brandtekniske installationer ved transportable konstruktioner som opstilles midlertidigt, jf. § 6 a, stk. 2, er ikke omfattet af stk. 3. § 142. Hvor flere brandtekniske installationer skal virke sammen, skal der foretages løbende systemintegrationstest, der viser, at det sammenhængende system af installationer har den ønskede funktion. Stk. 2. Kravet om løbende systemintegrationstest i stk. 1 anses som opfyldt, hvis systemintegrationstesten sker med de intervaller, som er beskrevet i Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand. Stk. 3. Den løbende systemintegrationstest udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 – Brand eller på anden måde, som på tilsvarende vis dokumenterer, at de brandtekniske installationer fungerer efter hensigten. For bygningsafsnit i risikoklasse 2-4 skal systemintegration foretages af en virksomhed, der er akkrediteret i henhold til DS/EN ISO/IEC 17020 – Overensstemmelsesvurdering – Krav til forskellige typer inspektionsorganer. Stk. 4. Stk. 3 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af denne bekendtgørelse, samt for byggeri opført efter tidligere lovgivning, hvor systemintegrationstesten ved en akkrediteret virksomhed er et krav i byggetilladelsen for det pågældende byggeri. § 143. Før ibrugtagning skal der udarbejdes en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan. Stk. 2. Drift, kontrol og vedligehold af brandsikringstiltag skal ske i henhold til den for bygningsafsnittet udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan. Stk. 3. Stk. 1 omfatter alene byggeri, hvortil der er meddelt ibrugtagningstilladelse i medfør af denne bekendtgørelse. § 144. For eksisterende bygninger, hvor der ikke foreligger en godkendt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand. § 145. En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan skal udformes, så det sikres, at §§ 137-142 er opfyldt. § 146. En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, anses for at opfylde bestemmelserne i dette afsnit. § 147. For nedenstående bygningsafsnit gælder tillige driftsmæssige krav som angivet i § 148: 1) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 2 med undervisningsafsnit til flere end 150 personer. 2) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 3 til flere end 150 personer. 3) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 5 med soverumsafsnit med flere end 10 sovepladser. 4) Bygningsafsnit i anvendelseskategori 6 til flere end 50 personer eller med flere end 10 sovepladser. 5) Bygninger, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag for at opretholde brandsikkerheden i bygningen. Stk. 2. Flere bygningsafsnit i samme anvendelseskategori med fælles flugtveje anses som et bygningsafsnit. § 148. En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 147 skal udarbejdes, så det sikres, at følgende driftsmæssige krav er opfyldt: 1) Der er udarbejdet en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder oplysninger om den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(
6. er)med kontaktoplysninger. Det skal meddeles kommunalbestyrelsen, hvem der er den/de driftsansvarlige person(er). 2) Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand. 3) Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks. 4) Personalet er instrueret i både de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks samt, at personalet i relevant omfang er instrueret i placering og brug af håndslukningsmateriel og brandtekniske installationer. 5) Der er udarbejdet og ophængt en pladsfordelingsplan i lokaler,

§ 147, stk.

1, nr. 2. 6) Der er udarbejdet en driftsjournal for lokaler,

§ 147, stk.

1, nr.

1. 7) Det dokumenteres, at kontroller som er foreskrevet i driftsjournalen er gennemført, og nødvendige udbedringer er foretaget. Dokumentationen skal opbevares på stedet. 8) Der i soverumsafsnit i anvendelseskategori 5 med mere end 10 sovepladser er udarbejdet og ophængt opslag til brugerne om alarmering og evakuering. Opslagene skal placeres synligt på alle værelser og i fællesarealer. 9) Der i eksisterende soverumsafsnit i plejeinstitutioner, hvor der ikke er installeret automatisk brandalarmanlæg, er en fast vågen vagt pr. 50 meter på hver etage. 10) Det sikres, at der i tilstrækkeligt omfang er opstillet brandslukningsmateriel. 11) Der udarbejdes beskrivelser af omfang og frekvens af eventuelle brand- og evakueringsøvelser. §
2. For bygninger omfattet af § 147, anses en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, som er udarbejdet i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, for at opfylde §
3. §
4. For eksisterende bygninger, omfattet af § 147, hvor der ikke inden ibrugtagningstilladelsen er udarbejdet en drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan, eller hvor den udarbejdede drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan ikke sikrer opfyldelse af §§ 137-142 og § 148, skal drift, kontrol og vedligehold ske i henhold til Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand. §
5. I feriehuse med flere end 10 sovepladser, der anvendes til udlejning, skal der, uanset opførelsestidspunktet af feriehuset, installeres røgalarmer i passende omfang. Der skal placeres mindst én røgalarm i hvert feriehus, dog mindst én på hver etage. §
6. I eksisterende kirkerum, som anvendes til kirkelige handlinger, koncerter samt arrangementer af lignende karakter, som ikke medfører forøget brandrisiko, kan forhold, som ellers er gældende for forsamlingslokaler, jf. § 148, undlades. Stk.
7. Kirkerum, hvor drift, kontrol og vedligehold udføres efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand, anses for at opfylde §§ 137-
8. § 152 a. Midlertidig overnatning i bygningsafsnit, der ikke er indrettet i et bygningsafsnit i anvendelseskategori 5, kan ske i øvrige bygningsafsnit omfattet af § 147, når det sikres, at: 1) Der er tale om kortvarigt ophold på op til 5 døgn. 2) Der er tilstrækkelige alarmerings-, evakuerings- og redningsmuligheder. 3) Der i byggeri, hvor der midlertidigt overnatter mere end 150 personer, skal være mindst én fast vågen vagt. 4) Der udarbejdes en driftsplan efter bestemmelserne i § 83, som sikrer, at der opnås et sikkerhedsniveau som beskrevet i §
9. 5) Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand. 6) Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks. 7) Der er udarbejdet en belægningsplan for lokaler, hvor der overnatter mere end 50 personer. 8) Midlertidige overnatninger skal meddeles til kommunalbestyrelsen senest 2 uger før første overnatningsdøgn. §
10. Drift, kontrol og vedligehold skal for følgende bygningsafsnit i lagerbygninger ske, så §§ 137-142 og § 154 er opfyldt: 1) Bygningsafsnit i risikoklasse 2 med et etageareal større end 2.000 m². 2) Bygningsafsnit i risikoklasse 2 med en stablingshøjde, der er større end 8 m og med etageareal større end 600 m². 3) Bygningsafsnit i risikoklasse 3 og
11. 4) Bygningsafsnit, hvor brugen af bygningen nødvendiggør særlige driftsmæssige tiltag. §
12. En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for bygningsafsnit i § 153 skal udarbejdes, så det sikres, at følgende driftsmæssige krav er opfyldt: 1) Der er udarbejdet en beskrivelse af driftsorganisationen, herunder den/de til enhver tid værende driftsansvarlige person(er) med kontaktoplysninger. 2) Der er udarbejdet ordensregler om forebyggelse af brand. 3) Der er udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks. 4) Personalet er instrueret i både de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks samt, at personalet i relevant omfang er instrueret i placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer. 5) Der er udarbejdet en beskrivelse af oplag i bygningen, herunder begrænsninger på type af oplag, principper for oplagring og belægningsplaner. §
13. §§ 153 og 154 anses for opfyldt, hvis drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført efter Bygningsreglementets vejledning til kapitel 5 - Brand. §
14. Drift, vedligehold og kontrol af følgende transportable konstruktioner og områder skal ske på en sådan måde, at §§ 137-142 og § 157 til enhver tid er overholdt: 1) Transportable konstruktioner. 2) Festivalområder med hertil hørende salgs- og campingområder. 3) Markedspladser, salgsområder og lignende områder. §
15. En drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan for transportable konstruktioner, festivalområder med hertil hørende salgs- og campingområder, markedspladser, salgsområder og lignende i § 156 skal udarbejdes, så det sikres, at §§ 137-142 er opfyldt, samt at: 1) Der i forsamlingstelte til flere end 150 personer udarbejdes en driftsjournal og en pladsfordelingsplan. 2) Der udarbejdes en brand- og evakueringsinstruks for transportable konstruktioner, festivalområder med hertil hørende salgs- og campingområder, markedspladser, salgsområder og lignende til flere end 150 personer. 3) Der udarbejdes ordensregler om forebyggelse af brand. 4) Personalet er instrueret i de udarbejdede ordensregler, brand- og evakueringsinstruks, placering og brug af håndslukningsudstyr og brandtekniske installationer. §
16. §§ 156 og 157 anses for opfyldt, såfremt drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplanen er udført efter Bygningsreglementets vejledning om drift, kontrol og vedligehold. Kapitel 6 Brugerbetjente anlæg Selvbetjenings- og brugerbetjente anlæg §
17. Brugerbetjente anlæg, herunder indkast til affaldssystemer, IT-standere, betalings- og selvbetjeningsautomater og lignende anlæg med offentligt tilgængelige servicefunktioner, skal opsættes, så brugerne kan betjene dem ved egen hjælp. Kravet anses som opfyldt, når det brugerbetjente anlæg er projekteret og installeret således, at: 1) Adgangsarealet frem til anlægget er mindst 1,30 m bredt og niveauforskelle i dette areal er udlignet. 2) Anlægget er placeret i en højde, så det kan benyttes af brugerne ved egen hjælp eller ved, at det kan hæves og sænkes. Porttelefoner og tilkaldeanlæg §
18. Porttelefoner og tilkaldeanlæg skal have en sådan udformning og placeres i bygningen, så det sikres, at brugerne ved egen hjælp kan betjene anlægget. Kravet anses som opfyldt, når: 1) Det auditivt og visuelt er angivet, at anlægget er aktiveret, og at forbindelse til modtageren er etableret. 2) 5-tallet i betjeningspanelet er markeret med taktil identifikation. Kapitel 7 Byggepladsen og udførelse af byggearbejder §
19. Byggepladsen og byggearbejder skal planlægges og udføres, så der: 1) Ikke sker skade på personer eller bygninger på og omkring byggepladsen. 2) Ikke opstår væsentlige gener for naboer, på vej og fortovsarealer. 3) Tages højde for vejrforhold. §
20. Ved planlægning og udførelse af byggearbejder skal det sikres, at: 1) Der ikke sker svigt af nye eller eksisterende konstruktioner på egen grund eller på nabogrunde under udgravninger, opførelse og ombygning. 2) Montage af bygningsdele udføres, så der ikke er risiko for personer på egen grund eller på nabogrunde. §
21. Under byggearbejdets udførelse skal der gennemføres brandværnsforanstaltninger, som sikrer, at: 1) Brandsikkerheden i eksisterende byggeri, som stadig er i brug, ikke forringes. 2) Risikoen for, at en brand opstår, begrænses. 3) Brandspredning på grunden begrænses. 4) Der ikke sker brandspredning til bygninger på anden grund. 5) Der er adgangs- og tilkørselsforhold på byggepladsen, så redningsberedskabet har mulighed for uhindret at komme frem. 6) Materialer og konstruktioner til brug for byggearbejdet skal placeres på eller i direkte tilknytning til byggepladser, så de ikke medfører risiko for brandspredning til bygninger på egen grund eller på nabogrunde. §
22. Byggearbejder må ikke medføre uacceptable gener på anden grund. Det skal ved byggearbejde sikres, at: 1) Der er udført en tilstrækkelig afskærmning. 2) Der ikke er uacceptable støjgener. 3) Affald håndteres på byggepladsen. 4) Vejoverkørsler holdes frie og rengjorte. §
23. Ved udførelse af byggearbejder skal der træffes de foranstaltninger, som af hensyn til klimatiske forhold, såsom sne, regn og kulde, er nødvendige for at beskytte fugtfølsomme materialer, og så det sikres, at der ikke indbygges fugt i bygningen under opførelsen. Kapitel 8 Byggeret og helhedsvurdering §
24. Bestemmelserne i kapitel 8 gælder ikke, hvis en lokalplan, en byplanvedtægt eller en reguleringsplan fastsætter andre bestemmelser om de pågældende forhold. §
25. Beregningsreglerne for de bebyggelsesregulerende forhold fremgår af kapitel
26. Beregningsreglerne i kapitel 23 er selvstændigt gældende og kan ikke ændres ved lokalplan, byplanvedtægt eller reguleringsplan. Byggeret §
27. Byggeretten er retten til at opføre bygninger på en grund, såfremt bestemmelserne i §§ 170-186 om bebyggelsesprocent, grundens størrelse, etageantal, højde- og afstandsforhold overholdes. Byggeretten indebærer, at kommunalbestyrelsen ikke kan nægte at godkende bygninger, der overholder bestemmelserne om byggeretten. §
28. Hvis en bygning ikke kan opføres i overensstemmelse med byggeretten, skal bygningernes samlede omfang og indvirkning på omgivelserne fastlægges ved en helhedsvurdering efter bestemmelserne i §
29. §
30. Bebyggelsesprocenten forstås som etagearealets procentvise andel af grundens areal og skal sikre, at grunden bebygges i henhold til den ansøgte anvendelse. Stk.
31. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende en bygnings etageareal, når bebyggelsesprocenten ikke overstiger: 1) 60 pct. for etageboligbebyggelse. 2) 40 pct. for helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lignende tæt/lav bebyggelse. 3) 30 pct. for fritliggende en - og tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel beliggende i et parcelhusområde. 4) 15 pct. for sommerhuse. 5) 45 pct. for anden bebyggelse, herunder bebyggelse, der ikke er omfattet af nr. 1-4, og etageboligbyggeri i et område, der ikke er udlagt hertil. §
32. For tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel, etagebebyggelse, erhvervs- og institutionsbebyggelse, kan kommunalbestyrelsen ved om- og tilbygning på grunde med særlig beliggenhed, der var bebygget før den
33. februar 1977, ikke nægte at godkende en bebyggelsesprocent på til og med 50 pct. §
34. Ved grunde med særlig beliggenhed forstås: 1) hjørnegrunde 2) grunde beliggende ved veje med en bredde på 15,0 m eller derover 3) grunde med en dybde, der ikke overstiger 25,0 m regnet fra grundens grænse mod vej. §
35. Ved udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende ejendomme med en grundstørrelse på: 1) Mindst 700 m² ved fritliggende enfamiliehuse. 2) Mindst 1.200 m² ved sommerhuse. §
36. Ved fastsættelse af grundens størrelse i § 173, fratrækkes det vejareal eller areal, der skal holdes ubebygget som følge af hjørneafskæring eller byggelinjepålæg for eksempel til sikring af vejanlæg. §
37. Udstykning, matrikulering eller arealoverførsel i forbindelse med grunde til andet byggeri end fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse skal ske efter en helhedsvurdering, jf. §
38. §
39. Kommunalbestyrelsen kan ikke nægte at godkende etageantallet og højden af et byggeri, når det maksimalt består af 2 etager, og ingen del af bygningens ydervægge eller tag er hævet mere end 8,50 m over terræn. §
40. Ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse med vandret lejlighedsskel og dobbelthuse med lodret lejlighedsskel kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende bygningshøjde og afstandsforhold, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Maksimal højde er 1,4 x afstand til naboskel og sti. 2) Mindste afstand til skel på 2,50 m mod nabo, vej og sti. §
41. Ved sommerhuse kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at godkende en bygnings etageantal, højde og afstandsforhold, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Maksimalt en etage. 2) Maksimal højde for tag er 5,0 m. 3) Maksimal højde for ydervæg langs mindst en langside er 3,0 m. 4) Mindste afstand til skel mod nabo, vej og sti er 5,0 m. §
42. For opholdsarealer i det fri, der er hævet mere end 0,30 m fra terræn, udestuer, udvendige trapper, altaner, skorstene, tagterrasser, svømmebassiner samt solcelleanlæg eller solfangere og lignende, gælder følgende afstandskrav: 1) 2,50 m fra skel mod nabo, vej og sti ved fritliggende enfamiliehuse, tofamiliehuse og dobbelthuse. 2) 5,0 m fra skel mod nabo, vej og sti ved sommerhuse. §
43. Følgende bygninger skal overholde §§ 176 og 177: 1) Garager og carporte. 2) Overdækkede terrasser, hvor gulvplanet maksimalt er hævet op til 0,30 m over terræn. 3) Drivhuse, skure, hønsehuse, pavilloner og lignende mindre bygninger til udhusformål. 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til bygningens drift. 5) Teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester. Stk.
44. Bygninger, som omfattet af stk. 1, kan opføres nærmere skel mod nabo, vej og sti end 2,50 m, hvis § 181 overholdes, dog ikke hvis bygningen er integreret i den primære bebyggelse. §
45. Opføres en bygning, der er omfattet af § 180, nærmere skel end 2,5 m, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må inden for en afstand af 2,5 m fra skel mod nabo, vej og sti være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsatte niveauplan. 2) De sider, der vender mod skel mod nabo og sti, må ikke udgøre en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes. 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger mod skel mod nabo og sti. §
46. Følgende bygninger i tilknytning til sommerhuse skal overholde § 178: 1) Garager og carporte. 2) Overdækkede terrasser, hvor gulvplanet maksimalt er hævet op til 0,30 m over terræn. 3) Drivhuse, skure, hønsehuse, pavilloner og lignende mindre bygninger til udhusformål. 4) Lagertanke for fyringsolie og lignende installationer, som er nødvendige til bygningens drift. Stk.
47. Bygninger, som omfattet af stk. 1, kan opføres i en afstand fra skel mod nabo og sti fra 2,5 m til 5,0 m, hvis § 183 overholdes, dog ikke hvis bygningen er integreret i den primære bebyggelse. §
48. Opføres en bygning, der er omfattet af § 182, i en afstand af 2,5 m til 5,0 m fra skel, skal følgende betingelser være opfyldt: 1) Ingen del af bygningens ydervægge eller tag, inklusiv eventuel brandkam, må være højere end 2,5 m over terræn eller det for bygningen fastsætte niveauplan. 2) De sider, der vender mod skel mod nabo, vej og sti, må ikke udgøre en større samlet længde end 12,0 m. Kun bygningernes længste side mod skel medregnes. 3) Der må ikke udføres vinduer, døre eller lignende åbninger mod skel mod nabo og sti. §
49. Avls- og driftsbygninger til land- og skovbrugsejendomme beliggende i landzone, som ikke kræver tilladelse efter lov om planlægning eller anmeldelse, tilladelse eller godkendelse efter lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, må opføres i en højde på maksimalt 12,5 m. §
50. Fritstående siloer, der opføres som en del af et fodersystem, der er forbundet med driftsbygninger via et transportsystem og siloer, der opføres som en del af en større bygning,

§ 184, og som har et tværsnit på højst 80 m², må opføres i en højde af indtil 20,0 m.

§

1. Gartnerier er omfattet af reglerne i § 184, uanset at der ikke har kunnet noteres landbrugsejendomme på matriklen. Helhedsvurdering §
2. Kommunalbestyrelsen skal foretage en helhedsvurdering, såfremt der er forhold ved et byggeri, der hverken helt eller delvist er reguleret af eller opfylder bestemmelserne om byggeretten i §§ 168-
3. Kommunalbestyrelsens helhedsvurdering skal foretages under hensyn til de generelle kriterier i § 188 samt de bebyggelsesregulerende forhold med hensyn til grundens størrelse, afstandsforhold, etageantal, højdeforhold, bebyggelsesprocent og de ubebyggede arealers indretning, jf. kapitel
4. §
5. De generelle kriterier, som skal indgå i kommunalbestyrelsens helhedsvurdering, er følgende: 1) Bebyggelsens samlede omfang skal være hensigtsmæssig i forhold til dens anvendelse og svare til det sædvanlige i karreen, kvarteret eller til det, der tilstræbes i området. 2) Der skal under hensyn til bebyggelsens anvendelse sikres tilfredsstillende lysforhold for bebyggelsen og nabobebyggelse samt sikres mod væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde. 3) Der skal være tilfredsstillende friarealer i forhold til bebyggelsens anvendelse, herunder opholdsarealer for beboere, brugere og beskæftigede, jf. §
6. 4) Der skal under hensyn til bebyggelsens anvendelse være tilfredsstillende adgangs- og tilkørselsforhold for bebyggelsens brugere, herunder redningsberedskabet, jf. §
7. 5) Der skal være tilstrækkelige parkeringsarealer, jf. §§ 399-
8. 6) Ved bebyggelse i randen af tæt bebyggede byområder, der støder op til et ikke lokalbelagt areal, til et parcel-, sommerhus- eller kolonihaveområde, eller et område med tæt/lav bebyggelse, skal bebyggelsens samlede omfang fastlægges under hensyn til karakteren af de tilstødende arealer og omfanget af eventuel bebyggelse. §
9. Ved matrikulære ændringer fastlægges grundens størrelse efter de generelle kriterier i §
10. §
11. Grundstørrelsen kan kun godkendes, hvis det ud fra en samlet vurdering af forholdet mellem eventuel eksisterende bebyggelse og grundstørrelsen er muligt at bebygge og udnytte ejendommen i overensstemmelse med helhedsvurderingen i § 187 og kravene til ubebyggede arealer i kapitel
12. For at grundstørrelsen kan godkendes, skal der endvidere være mulighed for vejadgang i overensstemmelse med vejlovgivningen. §
13. Bebyggelsens afstand til skel mod nabo, vej eller sti skal fastlægges efter de generelle kriterier i §§ 188 og
14. §
15. Ved fastlæggelse af afstande skal det sikres, at vinduer, altaner og lignende ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde. §
16. I områder med overvejende sluttet randbebyggelse kan kommunalbestyrelsen beslutte, at ny bebyggelse skal opføres i vej- eller byggelinjen og føres ud i skel mod nabogrundene. §
17. Bebyggelsens højde og etageantal fastlægges efter de generelle kriterier i § 188 med de udvidelser og begrænsninger, der følger af §
18. §
19. For at sikre tilfredsstillende lysforhold og forhindre væsentlige indbliksgener skal fastlæggelsen af bebyggelsens højde og etageantal ske under hensyn til afstand og højde i forhold til anden bebyggelse og friarealer på samme grund samt til nabobebyggelsen og dennes friarealer. Herudover skal fastlæggelsen af bebyggelsens højde og etageantal ske under hensyn til afstand og højde i forhold til vej og sti. Kapitel 9 Bygningers indretning §
20. Bygninger skal projekteres og udføres, så der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed, sundhed, funktionalitet og anvendelse for brugerne samt under hensyn til rengøring og vedligeholdelse. §
21. Ved ombygning kan kommunalbestyrelsen på bygningsejerens foranledning skønne, at der kan ske lempelser til bestemmelserne i kapitel 9, såfremt ombygningsarbejdet ikke kan udføres uden indgribende ændringer i bebyggelsen. §
22. Sommerhuse er ikke omfattet af bestemmelserne i kapitel
23. Indretning af boliger §
24. Boliger skal projekteres og udføres, så boligen som helhed samt de enkelte rum har en hensigtsmæssig størrelse og udformning under hensyn til anvendelsen. Opfyldelse heraf skal dokumenteres i en indretningsplan, møbleringsplan eller lignende. §
25. En bolig skal ud over et eller flere beboelsesrum have køkken, bade- og wc-rum. §
26. Kollegie-, ungdoms- og institutionsboliger og lignende kan indrettes med flere værelser, hvor flere beboere er fælles om køkken-, bade- og wc-faciliteter. Indretning af de fælles faciliteter skal ske under hensyn til antallet af beboere i boligen. §
27. I køkkener skal der være plads til, at køkkenarbejde kan foregå på en hensigtsmæssig og betryggende måde. Kravet kan opfyldes ved, at: 1) Der ud for arbejdspladser og opbevaringspladser er en fri afstand på mindst 1,10 m. 2) I rum med skråt loft kan kravet opfyldes med en fri højde på mindst 2,10 m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser. §
28. For boliger på under 50 m² kan køkken indrettes som kogeniche. §
29. I fritliggende enfamiliehuse, etageboliger, boliger i rækkehuse og dobbelthuse mv. skal der indrettes mindst et wc-rum i adgangsetagen, der har en hensigtsmæssig størrelse og indretning, således at der sikres tilstrækkelig fri afstand foran håndvask og wc. Wc-rum skal have håndvask. §
30. Beboelsesrum og køkken skal have en loftshøjde, der tilgodeser, at der er tilstrækkeligt dagslys i rummet. Loftshøjden skal fastsættes i forhold til boligens rumdybder, rumstørrelser og vinduers placering. §
31. Gulvet i beboelsesrum og køkken må ikke ligge lavere end det naturlige terræn udenfor. Ved særlige terrænforhold kan der ses bort fra dette krav, hvis gulvet ligger over terræn langs mindst en vinduesvæg. §
32. Boligens døre skal have en hensigtsmæssig bredde i forhold til boligens indretning. §
33. Døre til vindfang, forstuer, gange, beboelsesrum, køkken, bade- og wc-rum i boligens adgangsetage skal have en fri passagebredde på mindst 0,77 m. §
34. Vindfang, forstuer, gange og lignende skal have en fri bredde på mindst 1,0 m. §
35. Hvis der er døre eller skabsdøre i siderne af gangarealet, skal gangarealet være mindst 1,30 m i bredden. §
36. Der kan etableres en eller flere hemse, hvis de har et gulvareal på højst 4,5 m², så de ikke kan betragtes som en indskudt etage. Det er en betingelse, at en hems står i åben forbindelse med det rum, den er indbygget i. §
37. I tilknytning til etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der etableres et tilstrækkeligt og aflukket areal til opbevaring af større brugsgenstande, f.eks. cykler, barnevogne og rollatorer. §
38. I eller i tilknytning til etageboliger og sammenbyggede enfamiliehuse skal der under hensyn til indeklimaet etableres faciliteter til vask og tørring af tøj. Indretning af offentligt tilgængelige bygninger §
39. Offentligt tilgængelige bygninger skal indrettes, så de enkelte rum har en størrelse og udformning, der sikrer