lta/2019/1626 | Europaius

BEK H#LOKDOK04 B B20190162605 DB000088 212124 Bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017) 2019 2019-12-27 2019-12-31 2021-01-28 Historic 1626 Lovtidende A 2019-12-31 2021-01-27 32009L0028 32009L0030 32015L0652 32015L1513 A20200012229 2020-02-10 Bekendtgørelse af lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven) Nej Janni Torp Kjærgaard Lisbet Ølgaard Energistyrelsen Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,\nEnergistyrelsen, j.nr. 2019-96720 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Energistyrelsen Bekendtgørelse om Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed (HB 2017) 1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af

april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af
september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015, nr. L 239, side 1, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/30/EF af
april 2009 om ændring af direktiv 98/70/EF for så vidt angår specifikationerne for benzin, diesel og gasolie og om indførelse af en mekanisme for overvågning og reduktion af emissionerne af drivhusgasser og om ændring af Rådets direktiv 1999/32/EF for så vidt angår specifikationerne for brændstof, der benyttes i fartøjer til sejlads på indre vandveje, og om ophævelse af direktiv 93/12/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 88, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1513/EU af
september 2015 om ændring af direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder, EU-Tidende 2015 nr. L 239, side 1 og ændret ved Rådets direktiv 2015/652/EU af
april 2015 om fastlæggelse af beregningsmetoder og indberetningskrav i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF om kvaliteten af benzin og dieselolie, EU-Tidende 2015, nr. L 107, side
I medfør af § 3, stk. 11, § 3 a, § 5, stk. 3, og § 6, stk. 3, i lov om bæredygtige biobrændstoffer og om reduktion af drivhusgasser (biobrændstofloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 62 af
januar 2019, som ændret ved lov nr. 1754 af
december 2016 og lov nr. 1568 af
december 2019, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af
oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: §
Hermed offentliggøres Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed, som angivet i bilag 1 til denne bekendtgørelse. §
Bekendtgørelsen træder i kraft den
januar
Stk.
Bekendtgørelsen gælder for oplysninger og dokumentation afgivet i henhold til §§ 11-13 i bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed m.v., som indberettes til Energistyrelsen den
januar 2020 eller senere. Bilag 1 Energistyrelsens Håndbog om dokumentation for biobrændstoffers bæredygtighed
juli 2017, version 1.4 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1.1 Baggrund 1.2 Sådan læses håndbogen 1.3 Revision af håndbog 2 Biobrændstofforpligtelsen og dokumentation for overholdelse heraf i årsrapporten. 2.1 Biobrændstofforpligtelsen 2.2 Biogas leveret til transport 2.3 Aftaler mellem virksomheder om opfyldelse af forpligtelsen (handel med ”biotickets”) 2.4 Indberetning om overholdelse af biobrændstofforpligtelsen 3 Oversigt over bæredygtighedskriterierne 3.1 Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer 3.2 Arealkriterier for biobrændstoffer 3.2.1 Oversigt 3.2.2 Undtagelser 3.3 Mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner 3.3.1 Oversigt 3.4 Chain of custody og massebalance 3.5 Særlige regler om bæredygtighedskriterier for affald og restprodukter 4 Dobbelttælling af visse biobrændstoffer 4.1 Regler for dobbelttælling 4.2 Definitioner af affald, restprodukter og anvendelse på højere niveau 4.3 Energistyrelsens positivliste for råstoffer til dobbelttælling 4.4 Optagelse af yderligere råmaterialer på positivlisten og fjernelse af råmaterialer fra listen 5 Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne 5.1 Muligheder for at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne 5.2 Frivillige kontrolordninger 5.2.1 Frivillige kontrolordninger godkendt af Kommissionen 5.2.2 Frivillige ordninger godkendt af andre medlemsstater 5.3 Efterfølgende kontrol 5.4 Vejledende mål for brug af frivillige ordninger 5.5 Indberetning af bæredygtighedsoplysninger til Energistyrelsen 5.5.1 Oplysninger som skal indgå i årsrapporten 5.5.2 Forsinket eller ufuldstændig årsrapport 5.6 Frivillige ordninger set i et bredere perspektiv 6 Dokumentation for overholdelse af arealkriterierne 6.1 Generelt 6.2 Regler om arealkriterierne 6.2.1 Indledning 6.2.2 Arealkategorier til indberetning 6.2.3 Særlige foranstaltninger for græsarealer med stor biodiversitet 6.2.4 Virkninger af ændringer i arealanvendelsen på drivhusgasudledning fra biobrændstoffer 6.2.5 Yderligere vejledning 7 Dokumentation for overholdelse af mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner 7.1 Generelt 7.2 Beregning af CO2-intensitet 7.2.1 Indledning 7.2.2 Oversigt over metoder til at fastslå drivhusgasintensitet og -reduktioner ved biobrændstof 7.2.3 Anvendelse af overordnede standardværdier 7.2.4 Anvendelse af data om faktiske udledninger 7.2.5 Kombination af disaggregerede standardværdier og faktiske værdier 7.3 Udledningsberegning ved ændring i arealanvendelse 7.3.1 Organisk kulstof i jorden Mineralsk jordbund Organisk jord (histosol) 7.3.2 Kulstoflager i planter over og under jorden 7.3.3 Bonus for nedbrudt areal 7.4 Beregning af drivhusgas-reduktion 8 Dokumentation for overholdelsen af principperne for massebalance 8.1 Generelt 8.2 Principper for massebalancesystemet 8.2.1 Udarbejdelse af et massebalancesystem 8.3 Regler for udformning af massebalancesystem 8.3.1 Omfang 8.3.2 Ansvar og procedurer 8.3.3 Salg af produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger 8.3.4 Massebalancens geografiske og tidsmæssige afgrænsning 8.3.5 Samlet rapportering af flere partier 8.3.6 Allokering af bæredygtighedsoplysninger mellem partier 8.3.7 Allokering af bæredygtighedskarakteristika mellem forskellige produkter fremstillet af samme råmateriale 8.3.8 Opbevaring af dokumenter 9 Uafhængig kontrol af oplysninger, som indberettes til Energistyrelsen 9.1 Krav om kontrol 9.2 Standarder for udførelse af kontrol 9.3 Omfanget af kontrollen 9.4 Etablering af system til indberetning af bæredygtighedsoplysninger 9.4.1 God praksis 9.5 Organisering af kontrol 9.5.1 God praksis 9.6 Kriterier til brug for kontrollen 9.7 Kontrolrapport 10 Indberetning i henhold til metodedirektivet Bilag A Regler om arealkategorier Bilag B Positivliste for dobbelttælling Bilag C Ansøgningsformular om optagelse på positivlisten Bilag D Eksempler på chain of custody dokumenter Bilag E Kontrollantens erklæring i årsrapporten Bilag F Indberetningsemner Bilag G Fossil and Non-biofuels Bilag H Biofuels Bilag I Ordliste 1 Indledning 1.1 Baggrund I 2009 introducerede EU en omfattende og bindende bæredygtighedsordning. I henhold til Direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder (VE-direktivet) og Direktiv om kvaliteten af benzin og dieselolie 1) Direktiv 2009/28/EF og Direktiv 2009/30/EF – når der i denne håndbog henvises til bestemmelser eller bilag, der indgår i begge direktiver, nævnes kun VE-Direktivet. (Brændstofkvalitetsdirektivet) skal virksomheder, der leverer biobrændstoffer til transport kunne påvise, at deres produkter opfylder bæredygtighedskriterierne fastsat i direktiverne, for at produkterne kan modtage støtte fra nationale regeringer 2) Støtte så som fritagelse fra CO2-afgift forudsætter ligeledes overholdelse af bæredygtighedskriterierne, men håndbogen omfatter ikke dokumentation af, at denne forudsætning er opfyldt, eller konsekvenserne af manglende opfyldelse i relation til afgiftsfritagelsen. samt blive medregnet i opfyldelsen af målene for vedvarende energimål og -forpligtelser 3) Kriterierne gælder også for flydende biobrændsler til brug for varme- og el-forsyning, dokumentation for overholdelse i relation til denne anvendelse er ikke omfattet af denne håndbog. . Kriterierne gælder både for biobrændstoffer og flydende biobrændsler fremstillet i EU og dem, der importeres til EU fra tredjelande. Danmark har gennemført bæredygtighedskriterierne med lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelse om biobrændstoffers bæredygtighed, i det følgende benævnt henholdsvis loven og bekendtgørelsen. Det fremgår af loven og bekendtgørelsen, at biobrændstoffer skal udgøre mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede salg af brændstoffer til landtransport. Denne forpligtelse benævnes i det følgende biobrændstofforpligtelsen. Det fremgår endvidere, at biobrændstofferne skal overholde bæredygtighedskriterierne, hvis de skal medregnes ved opfyldelsen af biobrændstofforpligtelsen. Det fremgår af bekendtgørelsen, at virksomhederne årligt og inden
april skal indberette om opfyldelse af forpligtelsen og om overholdelsen af bæredygtighedskriterierne til Energistyrelsen. Når der i det følgende anvendes betegnelsen ”virksomheder”, menes der hermed de virksomheder, som er pålagt biobrændstofforpligtelsen og skal indberette til Energistyrelsen om opfyldelsen heraf. Denne håndbog tydeliggør reglerne for, hvordan virksomhederne kan dokumentere, at biobrændstofforpligtelsen og bæredygtighedskriterierne i henhold til loven og bekendtgørelsen er opfyldt. Hermed beskriver håndbogen samtidig det danske, nationale system til kontrol af oplysninger om opfyldelse af bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer, som hvert EU-medlemsland skal etablere i henhold til direktiverne. Herudover giver håndbogen nærmere regler for, om et biobrændstof kan tælles dobbelt ved opfyldelse af biobrændstofforpligtelsen. 1.2 Sådan læses håndbogen I kapitel 2 beskrives det nærmere, hvordan biobrændstofforpligtelsen opgøres for den enkelte virksomhed, og hvordan den opnåede iblandingsprocent opgøres og rapporteres. Der redegøres endvidere for, hvilke virksomheder der er forpligtet af loven. I kapitel 3 gives der en oversigt over bæredygtighedskriterierne i henhold til loven og bekendtgørelsen. Bæredygtighedskriterierne omfatter arealkriterierne, minimumskravet til reduktion af drivhusgasemissioner samt krav om anvendelse af massebalanceprincip ved dokumentation af produkters bæredygtighed. Kapitel 4 indeholder nærmere regler for dobbelttælling af visse biobrændstoffer. Her forklares, hvilke betingelser der skal opfyldes for, at der kan ske dobbelttælling, og hvordan virksomhederne kan påvise, at disse er opfyldt. I kapitel 5 gives der en generel beskrivelse af de muligheder, virksomhederne har for at påvise overholdelse af de bindende bæredygtighedskriterier, herunder anvendelse af forudgående certificering og – primært som alternativ i en overgangsperiode – anvendelse af såkaldt ”efterfølgende kontrol”. Endvidere beskrives virksomhedernes forpligtelse til at indsende en årsrapport til Energistyrelsen om mængden af anvendte biobrændstoffer til transport og disse biobrændstoffers overholdelse af bæredygtighedskriterierne. Kapitel 6-8 beskriver reglerne for, hvordan virksomhederne kan dokumentere, at bæredygtighedskriterierne er overholdt, når der anvendes efterfølgende kontrol. Når kontrollen er baseret på certificering, forventer Energistyrelsen, at de kontrolsystemer, som certificering gennemføres under, indeholder de nærmere retningslinier for dokumentation. Årsrapporten, som virksomhederne skal indsende til Energistyrelsen, skal kontrolleres af en uafhængig kontrollant. I kapitel 9 forklares, hvordan denne kontrol skal gennemføres, og der gives vejledning om god praksis i forbindelse med kontrolprocessen. 1.3 Revision af håndbog Da området for biobrændstoffer er et område i stadig udvikling, vil der kunne ske mindre juste-ringer af håndbogen uden at der foretages høring over disse mindre justeringer. I de tilfælde, hvor udviklingen i markedet afstedkommer større ændringer, vil disse blive sendt i høring. Da området som nævnt er under udvikling, kan der ikke fastsættes faste intervaller for en justering af håndbogen. Justeringerne vil ske i forlængelse af udviklingen på området. 2 Biobrændstofforpligtelsen og dokumentation for overholdelse heraf i årsrapporten. 2.1 Biobrændstofforpligtelsen Ifølge lov om bæredygtige biobrændstoffer skal de forpligtede virksomheder sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af deres samlede, årlige salg af brændstoffer til landtransport. Med virkning fra
januar 2020 skal virksomhederne sikre, at såkaldt avancerede biobrændstoffer udgør mindst 0,9 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport målt efter energiindhold. Ved avancerede biobrændstoffer forstås biobrændstoffer, som er fremstillet af råprodukter, og andre brændstoffer, der er anført i bilag IX, del A, til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1513 af
september 2015 (ofte benævnt ILUC-direktivet). Med en ændring af loven, som trådte i kraft den
januar 2017, er der bl.a. sket en præcisering af, hvilke virksomheder der er omfattet af iblandingskravet. Formålet er at tilpasse loven til den udvikling inden for selskabsorganisering, der er sket i sektoren, ligesom ændringen tager højde for, at biogas er på vej ind i transportsektoren. Det fremgår, at virksomheder der angiver og betaler energiafgift efter mineralolieafgiftsloven af flydende brændstoffer, der sælges til landtransport, skal sikre, at biobrændstoffer udgør mindst 5,75 pct. af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport. Hvor en virksomhed sælger flydende brændstof til en anden virksomhed, som videresælger brændstoffet til den endelige forbruger, er det således den sidstnævnte virksomhed, som er omfattet af iblandingskravet. Et tilsvarende krav om iblanding af 5,75 pct. biobrændstoffer af virksomhedens samlede årlige salg af brændstoffer til landtransport gælder for naturgasleverandører, der er leverandører af gasformige brændstoffer til en gastankstation. Et bus- eller transportselskab, der efter aftale med SKAT selv betaler energiafgift, vil dog ikke være omfattet af iblandingsforpligtelsen, fordi de selv forbruger brændstoffet og dermed ikke videresælger brændstoffet til landtransport. Dette indebærer, at det er de virksomheder, der leverer brændstof til disse bus- og transportselskaber, der er omfattet af iblandingskravet for den mængde brændstof, de leverer til bus- og transportselskaberne, uanset at virksomhederne ikke angiver og betaler energiafgift efter mineralolieafgiftsloven. Ved biobrændstoffer forstås gasformige eller flydende brændstoffer til transport fremstillet på biomasse. Iblandingskravet gælder ikke ved salg til eksport og salg til andre virksomheder. Kravet skal være opfyldt ved udgangen af hvert kalenderår. En virksomhed kan dog fravige procentsatsen på 5,75 pct. med op til 0,5 procentpoint. En fravigelse vil skulle udlignes det efterfølgende år. Forudsat udligningen er sket, vil der også det efterfølgende år kunne ske en fravigelse med op til 0,5 procentpoint af dette års krav, og så fremdeles. I 2020 kan procentsatsen dog ikke fraviges. Forsynings-, Energi og Klimaministeren kan med mindst 1 års varsel fastsætte regler om, at fravigelsen af procentsatsen ikke kan finde sted i de år, hvor Danmark har internationale forpligtelser, der kan relateres til iblanding af biobrændstoffer. 2.2 Biogas leveret til transport Bæredygtig biogas kan anvendes til opfyldelse af iblandingskravet. Til transportformål anvendes biogas normalt i opgraderet form, og den opgraderede biogas føres direkte fra opgraderingsanlægget til tankstationen eller fremføres via naturgasnettet. I det følgende anvendes betegnelsen ”biogas” om både den opgraderede biogas, som leveres direkte fra biogasanlæg til tankstation med henblik på anvendelse i transport, og den opgraderede biogas, der leveres til tankstationen via (natur)gasnettet. Hvis biogassen fremføres via gasnettet, kan massebalanceprincippet anvendes, og gasnettet betragtes i den forbindelse som ét ”sted”. Det indebærer, at biogas kan tilføres gasnettet på én lokalitet, blandes med naturgas på nettet og tages ud af gasnettet på en anden lokalitet som biogas. Virksomheden kan ikke tage mere biogas ud af nettet til anvendelse til transport, end den mængde bæredygtig biogas, som virksomheden har anskaffet og som er tilført gasnettet. Transport af bæredygtig biogas kan dog kun ske inden for Danmarks grænser. Såfremt biogas importeres til Danmark via gasnettet, kan biogassen ikke anses som bæredygtig, selv om biogassen er certificeret som bæredygtig af frivillige ordninger, der er godkendt af Kommission. Importeres biogassen i selvstændige tanke via fx lastvogn, tog eller skib, vil biogassen ikke miste sin eventuelle bæredygtighed, når denne er dokumenteret via frivillige ordninger, der er godkendt af Kommissionen, eller på anden vis dokumenteret. Det bemærkes, at ifølge statsstøttereglerne kan biogas, der anvendes direkte til transport, ikke medgå til opfyldelse af iblandingskravet, hvis det samtidig modtager støtte efter VE-lovens § 43b. Tilsvarende begrænsning gælder ikke på nuværende tidspunkt for biogas leveret via gasnettet, som støttes efter naturgasforsyningslovens § 35c. Men når opgraderingsstøtten til biogas leveret via nettet skal genanmeldes efter statsstøttereglerne (hvilket senest skal se i 2023) kan begrænsningen også blive indført for biogas leveret via naturgasnettet. Fra det tidspunkt vil det derfor sandsynligvis ikke være muligt at opnå opgraderingsstøtte samtidig med, at biogassen anvendes til opfyldelse af iblandingskravet. 2.3 Aftaler mellem virksomheder om opfyldelse af forpligtelsen (handel med ”biotickets”) En virksomhed kan opfylde sin iblandingsforpligtelse ved aftale med en eller flere andre virksomheder om, at de helt eller delvis opfylder forpligtelsen i fællesskab i et givet kalenderår. Dette kan ske ved overdragelse af retten til at medregne en vis mængde biobrændstof (målt efter energi) til opfyldelse af iblandingsforpligtelsen. Dette betegnes populært som køb henholdsvis salg af ”biotickets”. Det er en forudsætning for overdragelse af biotickets, at den tilsvarende mængde af biobrændstof har været anvendt til transport af den virksomhed, som overdrager rettigheden, inden for det kalenderår, som iblandingsforpligtelsen vedrører. Det er endvidere en forudsætning, at den virksomhed, som overdrager retten, ikke medregner den anvendte mængde biobrændstof i opgørelsen af sin opnåede iblandingsprocent. Hvis virksomheden efter kalenderårets udløb konstaterer, at noget af det biobrændstof, den har anvendt til transport, ikke opfylder bæredygtighedskriterierne og dermed ikke kan anvendes til opfyldelse af iblandingskravet, kan virksomheden købe biotickets hos andre, forpligtede virksomheder med henblik på at opfylde kravet. Det er som nævnt en forudsætning, at de købte biotickets vedrører biobrændstoffer, som er anvendt til transport i det kalenderår, kravet vedrører. Købet kan foretages, indtil virksomheden har indsendt sin årsrapport til Energistyrelsen. Hvis det under Energistyrelsens vurdering af rapporten viser sig, at nogle af de indkøbte biobrændstoffer ikke opfylder bæredygtighedskriterierne eller på anden måde ikke opfylder kravene, således at iblandingskravet ikke opfyldes, og forudsat virksomheden har handlet i god tro, kan virksomheden fortsat købe biotickets mhp. opfyldelse af kravet, indtil Energistyrelsen har færdigbehandlet sagen. 2.4 Indberetning om overholdelse af biobrændstofforpligtelsen I forbindelse med den årlige indberetning til Energistyrelsen om opfyldelse af iblandingskravet skal virksomheden oplyse om den opnåede iblandingsprocent i kalenderåret. Den opnåede iblandingsprocent opgøres således: Mængden af biobrændstoffer leveret til transport i kalenderåret opgjort efter eventuel dobbelttælling og tillagt eventuelt overført overskud fra det foregående kalenderår og eventuelt købte biotickets og efter fradrag af eventuelle solgte biotickets og eventuelt underskud overført fra foregående kalenderår divideres med den samlede mængde af brændstoffer leveret til transport i kalenderåret inklusive biobrændstoffer opgjort før dobbelttælling, og resultatet ganges med
Som nærmere beskrevet i kapitel 4, kan visse biobrændstoffer baseret på restprodukter eller affald tælle dobbelt, dvs. at deres faktiske energiindhold multipliceres med 2, når den opnåede iblandingsprocent opgøres. For så vidt angår flydende brændstoffer og biobrændstoffer, anses disse for at være leveret til transport, når de forlader afgiftssuspensionspunktet. Gas anses for leveret til transport, når den er leveret til tankstationen og der i den forbindelse afregnes punktafgift. Ved opgørelsen skal anvendes det energiindhold i brændstoffer herunder biobrændstoffer, som fremgår af VE-direktivets bilag III. For så vidt angår gas, baseres opgørelsen på den afregningsvalide brændværdi i den gas, som tilføres tankstationen, på samme måde som ved afregning af punktafgift. Ved den årlige indberetning skal virksomheden endvidere oplyse om, hvor stor en mængde af den gas, der er leveret til transport, som udgøres af opgraderet biogas. Denne mængde opgøres på basis af virksomhedens dokumenterede leverance til tankstationen af bæredygtig biogas, målt efter energi. Den del af den leverede gas, som ikke udgøres af biogas, anses for at være fossilt gas leveret til transport. Virksomheden kan maksimalt indberette en mængde biogas anvendt til transport, som svarer til 100 pct. af virksomhedens samlede leverance af gas til transport i kalenderåret, beregnet før eventuel dobbelttælling af biogas baseret på affald og restprodukter. En virksomhed kan på et givet tidspunkt ikke levere mere bæredygtig biobrændstof, herunder biogas til transport, end virksomheden råder over på det pågældende tidspunkt. Ved opgørelse af, hvor meget bæredygtig biogas en virksomhed råder over, kan der for så vidt angår biogas, som tilføres via gasnettet, indregnes bæredygtig biogas, som er tilført gasnettet op til 1 år (365 dage) fra ”production end date” som den er anført på Energinet.dk’s bionaturgascertifikater, der er led i Energinet.dk’s frivillige certificeringsordning for bionaturgas. Dette indebærer, at biogassen kan være gyldig i op til 365 dage plus en måned. I forbindelse med indberetningen skal virksomheden oplyse, om den opfylder dele af iblandingsforpligtelsen ved køb af rettigheder (”biotickets”), eller om den omvendt ønsker at overdrage rettighederne til andre virksomheder. De modtagne/afgivne rettigheder skal oplyses i energienheder (GJ). Hvis en virksomhed vælger at overføre et underskud eller et overskud i forhold til 5,75 pct. til det følgende kalenderår inden for den tilladte grænse på 0,5 procentpoints, skal den ligeledes angive dette. Afvigelsen skal dels angives i procentpoints med to decimaler, dels i absolutte størrelser (GJ). Ved indberetning af de ovennævnte oplysninger som led i den årlige rapportering til Energistyrelsen anbefales, at standardskemaet anvendes. Skemaet kan findes på Energistyrelsens hjemmeside. I standardskemaet er indsat de brændværdier, der skal anvendes for flydende brændstoffer, jf. VE-direktivets bilag III. De indberettede oplysninger er del af den samlede, årlige rapportering til Energistyrelsen og skal derfor underkastes den uafhængige kontrol af årsrapporterne, som er nærmere beskrevet i kapitel
Herudover består den årlige rapportering af dokumentation for de anvendte biobrændstoffers bæredygtighed som nærmere beskrevet i kapitel
3 Oversigt over bæredygtighedskriterierne I dette kapitel beskrives bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer. 3.1 Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer De bindende bæredygtighedskriterier i henhold til VE-direktivet og Brændstofkvalitetsdirektivet, som er gennemført med lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelse om bæredygtige biobrændstoffer, omfatter: - arealkriterier i forbindelse med hvilken type areal råmaterialerne til biobrændstoffet er dyrket på, og - mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner sammenlignet med fossilt brændstof, som biobrændstofferne skal leve op til. Fra
januar 2010 skal biobrændstoffer leveret til transport opfylde bæredygtighedskriterierne for at kunne blive talt med i opfyldelsen af biobrændstofforpligtelsen 4) Artikel 17

(6)i VE-direktivet kræver, at biobrændstofråmaterialer fra EU også overholder Kommissionens krav til "krydsoverensstemmelse" (Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af

januar 2009 om fælles regler for direkte støtteordninger til landmænd i henhold til den fælles landbrugspolitik og etablering af visse støtteordninger for landmænd.)¬I overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om praktisk gennemførsel af direktivet (2010/C 160/02), og ulig de andre bæredygtighedskrav, kræves der ikke kontrol af overholdelse af dette specifikke kriterium fra virksomhedernes side. Medlemsstaterne forventes at henholde sig til deres eksisterende kontrolsystemer for at sikre, at landmænd opfylder deres krydsoverensstemmelseskrav. Hvis en medlems-stats kontrolsystemer viser sig at være fejlbehæftet angående krydsoverensstemmelseskravene, skal medlemsstaten dog tage dette med i betragtning ved vurderingen af, hvilke biobrændstoffer der tillades at blive talt med ved opfyldelsen af målet for vedvarende energi. . 3.2 Arealkriterier for biobrændstoffer 3.2.1 Oversigt Fra
januar 2010 skal alle biobrændstoffer leveret til transport overholde arealkriterierne for at kunne blive medregnet ved opfyldelse af biobrændstofforpligtelsen. For at et biobrændstof kan anses for at overholde arealkriterierne skal det påvises, at råmaterialet ikke stammer fra et areal med høj biodiversitetsværdi eller med stort kulstoflager eller fra tørvebundsarealer. Disse arealkategorier forklares yderligere nedenfor. Bemærk, at biobrændstoffer fremstillet af affald og restprodukter (bortset fra restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri eller skovbrug) er undtaget fra arealkriterierne, se afsnit 3.
Ifølge loven og bekendtgørelsen må biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen af biobrændstofforpligtelsen, ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der havde en af følgende statusser i eller efter januar 2008, uanset om arealet stadig har denne status: - primær skov og andre træbevoksede arealer, dvs. skov og andre træbevoksede arealer med hjemmehørende arter, og hvor der ikke er noget klart, synligt tegn på aktivitet, og hvor de økologiske processer ikke er forstyrret i væsentlig grad, - områder (medmindre det dokumenteres, at produktionen af dette råmateriale ikke har forstyrret disse naturbeskyttelsesformål): - der ved lov har fået status som, eller af den relevante, kompetente myndighed er udlagt som naturbeskyttelsesområde, eller - til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt i internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN), idet disse områder dog skal være anerkendt i overensstemmelse med artikel 18, stk. 4, andet afsnit i VE-direktivet - græsarealer med høj biodiversitet (på ethvert tidspunkt efter januar 2008), hvilket vil sige: - naturlige græsarealer, dvs. græsarealer der ville forblive græsarealer uden menneskelig intervention, og som opretholder den naturlige artssammensætning og de økologiske kendetegn og processer, eller - ikke naturlige græsarealer, dvs. græsarealer der ville ophøre med at være græsarealer uden menneskelig intervention, og som er artsrige og ikke nedbrudte, medmindre det dokumenteres, at det er nødvendigt at høste råmaterialet for at bevare deres status som græsarealer. I Kommissionens forordning 1307/2014 af
december 2014 er der givet en nærmere definition af, hvad der forstås ved græsarealer med høj biodiversitet. Derudover må biobrændstoffer ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med stort kulstoflager, dvs. arealer der havde en af følgende statusser i januar 2008 (medmindre at arealet på det tidspunkt, hvor råstoffet blev indsamlet, havde samme status, som det havde i januar 2008): - vådområder, dvs. arealer der permanent eller i en betydelig del af året er vanddækkede eller vandmættede - sammenhængende skovarealer, dvs. arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde på over fem meter og med en kronedækningsgrad på mindst 30 %, eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten - arealer på over en hektar bevokset med træer af en højde over fem meter og med en kronedækningsgrad på mellem 10 % og 30 % eller med træer, der kan nå disse tærskler på lokaliteten, medmindre det dokumenteres, at arealets kulstoflager før og efter omlægning er således, at det ved anvendelse af metodologien i bilag V, del C, i VE-direktivet vil opfylde mindstekravet til besparelse i drivhusgas-emissioner i direktivets artikel 17, stk.
Endelig må biobrændstoffer ikke fremstilles af råmateriale fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord. Kapitel 5 indeholder nærmere retningslinjer for, hvordan overholdelsen af arealkriterierne kan dokumenteres. 3.2.2 Undtagelser Biobrændstoffer fra affald og biobrændstoffer fra restprodukter (bortset fra restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug) er undtaget fra arealkriterierne. 3.3 Mindstekrav til reduktion af drivhusgasemissioner 3.3.1 Oversigt Fra
januar 2010 skal alle biobrændstoffer leveret til transport opfylde mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner sammenlignet med udledningerne fra fossile brændstofferler for at kunne bidrage til opfyldelse af biobrændstofforpligtelsen. - Mindstekravet udgør 35 % for alle biobrændstoffer leveret til transport før
januar
Kravet øges til 50 pct. fra den
januar
- For biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som er sat i drift efter den
oktober 2015, er kravet dog 60 pct. fra den
september
- Et anlæg anses for at være i drift, hvis den fysiske produktion af biobrændstoffer eller flydende biobrændsler har fundet sted. Mindstekravene til emissionsreduktionsprocent kan sammentattes således: Biobrændstof anvendt* til opfyldelse af iblandingskravet i Anlæg sat i drift 2016 1/1-9/9-2017 10/9-31/12-2017 1/1-2018 og frem 5/10-2015 eller før 35 35 35 50 Efter 5/10-2015 35 35 60 60 *Flydende biobrændstoffer anses for anvendt til opfyldelse af iblandingskravet, når det forlader afgiftssuspensionspunktet. Biogas anses for anvendt til transport, når gassen er leveret til tankstationen og der i den forbindelse afregnes punktafgift. Den opnåede reduktion af drivhusgasudledning ved brug af biobrændstoffer sammenlignet med fossile brændstoffer kan påvises ved hjælp af standardværdier for reduktion af drivhusgasudledning for specifikke produktionsveje eller beregnes ved hjælp af faktiske drivhusgasinputdata eller ved en kombination af faktiske værdier og disaggregerede standardværdier. Kapitel 7 indeholder nærmere retningslinjer for, hvordan besparelsen i drivhusgasemissionen beregnes og dokumenteres. 3.4 Chain of custody og massebalance Ved videregivelse af bæredygtighedsoplysninger gennem produktionskæden skal der etableres en såkaldt "chain of custody" fra råmaterialeproducent til brændstofleverandøren. Chain of custody skal sikre, at der er forbindelse mellem bæredygtighedsoplysningerne for råmaterialerne ved starten af produktionskæden (f.eks. arealkriterierne) og de påstande, der fremsættes angående biobrændstoffets bæredygtighed ved slutningen af produktionskæden. Ifølge loven og bekendtgørelsen skal principperne i et såkaldt massebalancesystem følges. Et massebalancesystem er et system, hvor 'bæredygtighedskarakteristika' forbliver tildelt 'partier' og som er underlagt følgende grundlæggende regler: - Partier af råmaterialer med forskellige bæredygtighedskarakteristika kan være fysisk blandet. Det samme gælder mellemprodukter og biobrændstoffer længere nede i produktionskæden. - Oplysninger om bæredygtighedskarakteristika og størrelser på hvert parti skal tilknyttes blandingen, - Summen af alle partier der udtages fra blandingen beskrives som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder, som summen af alle partier føjet til blandingen. Alle aktører i produktionskæden fra landbrug til virksomheder skal følge et massebalancesystem, når biobrændstofoplysninger leveres videre i produktionskæden. Kapitel 8 indeholder nærmere retningslinjer for overholdelse af principperne i et massebalancesystem. Chain of custody typer, som er mindre stringente end massebalancesystemet, for eksempel det såkaldte ”book and claim”-system, tillades ikke. Dette betyder også, at ækvivalensudskiftning som praktiseres i henhold til den fælles landbrugspolitik ikke er tilladt ifølge loven og bekendtgørelsen 5) Ækvivalensudskiftning var almindelig praksis i EU under den fælles landbrugspolitik. Det beskriver, hvordan afgrøder dyrket under kontrakt til energianvendelse (enten dyrket på brakmark eller med EU-energibistand) kan erstattes af andre materialer inden for EU, der ikke er blevet dyrket under en energikontrakt. Der er i princippet tale om en book and claim-metode. . 3.5 Særlige regler om bæredygtighedskriterier for affald og restprodukter Bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer baseret på affald og restprodukter afviger fra kriterierne for andre biobrændstoffer. Biobrændstoffer fra affald og restprodukter: 1) er undtaget fra arealkriterierne, hvis de blev produceret på råmaterialer, der var: a. affald eller b. et restprodukt (som ikke er restprodukt fra landbrug, akvakultur, skovbrug eller fiskeri). 2) anses for ikke at have nogen drivhusgasudledning i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for deres indsamling. Dette er tilfældet, uanset om restproduktet er fra landbrug, akvakultur, skovbrug eller fiskeri eller ej. 3) kan under visse betingelser medregnes to gange ved opgørelsen af deres bidrag til opfyldelse af biobrændstofforpligtelsen (dobbelttælling). Kapitel 4.4 indeholder en beskrivelse af definitionerne på affald og restprodukter samt nærmere regler for dobbelttælling. 4 Dobbelttælling af visse biobrændstoffer Dette kapitel indeholder nærmere regler om dobbelttælling af visse biobrændstoffer. 4.1 Regler for dobbelttælling Biobrændstoffer, der er fremstillet på basis af affald, restprodukter, lignocellulosemateriale og celluloseholdige materialer, som ikke er beregnet til fødevarer, kan tælles dobbelt ved opgørelse af, om biobrændstofforpligtelsen er opfyldt. De råmaterialer, som kan danne baggrund for dobbelttælling, fremgår af positivlisten i bilag B, se nærmere herom i afsnit 4.
Det skal bemærkes, at der som følge af ændringen af VE-direktivet, der blev vedtaget i oktober 2015, og som skal være implementeret i dansk lovgivning senest i september 2017 er en vis usikkerhed om, hvorvidt og i givet fald med hvilket indhold dobbelttællingsbestemmelserne i den danske biobrændstoflovgivning vil blive videreført. Dermed vil der også være en vis usikkerhed knyttet til de eventuelle økonomiske fordele, der følger af optagelsen af et råmateriale på den danske positivliste over dobbelttællende biobrændstoffer, jf. afsnit 4.3 og 4.
4.2 Definitioner af affald, restprodukter og anvendelse på højere niveau Som angivet af Kommissionen i meddelelse 2010/C 160/02 defineres affald som ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med (gælder også materialer, som skal trækkes tilbage fra markedet af sundheds- eller sikkerhedshensyn). Råmaterialer, der forsætligt er modificeret til at blive regnet som affald (f.eks. ved at blande affaldsmateriale i et materiale, der ikke er affald), må ikke regnes med. Selv om et stof eller en genstand falder inden for denne definition, vil Energistyrelsen ikke anse disse for affald, hvis de ikke har gennemgået den almindelige brugsfase. Som angivet af Kommissionen i ovennævnte meddelelse, kan restprodukter stamme fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug (disse er ikke undtaget fra arealkriterierne), eller de kan være forarbejdningsrestprodukter (disse er undtaget fra arealkriterierne). Et forarbejdningsrestprodukt er et stof, der ikke er et af de slutprodukter, som produktionsprocessen direkte tilstræber. Restproduktet må ikke være et direkte mål for processen, og processen må ikke være ændret til forsætlig produktion af restproduktet. Ved vurdering af, hvorvidt et råmateriale kan anses for et forarbejdningsrestprodukt, vil Energistyrelsen også lægge vægt på materialets værdi pr. enhed i forhold til det produkt, som udgør hovedparten af outputtet fra den pågældende produktionsproces. Hvis råmaterialet har en relativt høj pris i forhold hertil, vil Energistyrelsen ikke anse råmaterialet for et restprodukt. Et eksempel på et landbrugsrestprodukt er halm. Et eksempel på et forarbejdningsrestprodukt er talloliebeg. Det vil være en forudsætning for, at Energistyrelsen kan godkende dobbelttælling, at affaldet eller restproduktet ikke har nogen anvendelse på et højere niveau. Ved anvendelse på højere niveau forstås anden anvendelse, som er teknisk mulig og økonomisk rentabel, end anvendelse til fremstilling af elektricitet, varmeproduktion, kompostering eller biobrændstofproduktion. Hvis der er en anvendelse på højere niveau for affald eller restprodukter, kan dobbelttælling dog godkendes af Energistyrelsen, hvis en virksomhed eller en biobrændstofproducent ved hjælp af en markedsanalyse kan dokumentere, at der findes et tilstrækkeligt stort overskydende potentiale til biobrændstofproduktion, som det ikke er teknisk muligt eller økonomisk rentabelt at anvende til højere anvendelse (se nedenfor i afsnit 4.4 om markedsanalyse). 4.3 Energistyrelsens positivliste for råstoffer til dobbelttælling Biobrændstoffer, der er baseret på de råmaterialer, som nævnes i positivlisten i bilag kan tælles dobbelt. Det er ikke en forudsætning, at der foretages markedsanalyse med henblik på dokumentation af, at der er overskydende potentiale for biobrændstofproduktion. Oplysning om, hvilket råmateriale der er anvendt til fremstilling af de biobrændstoffer, der anvendes til opfyldelse af iblandingsforpligtelsen, er omfattet af den årlige, efterfølgende kontrol, jf. kapitel
Hvis der foreligger certificering under en frivillig kontrolordning, der omfatter kontrol af, hvilket råmateriale biobrændstoffet er baseret på, vil dette være dokumentation for, at råmaterialet er af den type, som er angivet, og som kan give anledning til dobbelttælling, hvis det findes på positivlisten i bilag B. Den frivillige ordning fastlægger ikke, hvorvidt et bestemt råmateriale kan tælles dobbelt, men kan anvendes som dokumentation for, hvilket råmateriale der rent faktisk er anvendt. Uanset om et råmateriale er optaget på positivlisten eller ej, gælder de samme bæredygtighedskriterier for råmaterialet. Som beskrevet i afsnit 3.5 indebærer dette, at affald og forarbejdningsrestprodukter ikke er omfattet af arealkriterierne og anses for ikke at have nogen drivhusgasudledning forud for deres indsamling. Restprodukter fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug er omfattet af arealkriterierne og anses for ikke at have nogen drivhusgasudledning forud for deres indsamling. 4.4 Optagelse af yderligere råmaterialer på positivlisten og fjernelse af råmaterialer fra listen. Energistyrelsen kan beslutte at inkludere yderligere råmaterialer på positivlisten. Enhver virksomhed eller biobrændstofproducent kan indsende en ansøgning til Energistyrelsen om at inkludere et råmateriale på positivlisten. Skabelon og ansøgningsskema til en sådan ansøgning findes i Bilag C. Hvis en virksomhed eller biobrændstofproducent angiver i ansøgningen, at der findes en anvendelse på højere niveau, skal ansøgningen ledsages af en markedsanalyse, der påviser, at der er tilstrækkeligt overskydende potentiale for biobrændstofproduktion. Ansøgeren er ansvarlig for at udføre denne markedsanalyse. Ansøgere kan anmode Energistyrelsen om, at ansøgningen behandles fortroligt efter reglerne i offentlighedsloven. Markedsanalysen skal belyse, at der findes et potentiale, som det ikke er teknisk muligt at anvende på en økonomisk rentabel måde på det marked, hvor råstoffet bliver tilgængeligt. Den mængde af råmaterialet, der ikke kan anvendes, vil kunne optages på positivlisten. Hvis råmaterialet endnu ikke findes på markedet, skal analysen foretages hypotetisk og afdække forventelig anvendelse af råmaterialet, hvis dette skulle blive tilgængeligt. Energistyrelsen kan knytte nærmere vilkår til optagelsen af et affald eller et restprodukt på positivlisten. Styrelsen kan således godkende, at kun materiale indsamlet eller genereret i et givet geografisk område kan tælle dobbelt. Dette vil bl.a. kunne ske, hvis ansøgeren har mulighed for i sin markedsanalyse at påvise, at materialet i det pågældende område ikke finder anvendelse på et højere niveau, selv om en sådan anvendelse finder sted i andre områder. Dette kan typisk være aktuelt, hvis omkostningerne ved transport af materialet er høje, således at efterspørgslen til anvendelse på et højere niveau varierer mellem geografiske delmarkeder. Der er dermed mulighed for at få optaget et materiale på positivlisten - men med en geografisk begrænsning - selv om der ud fra en overordnet markedsvurdering ikke er et overskud af det pågældende materiale. Tilsvarende kan optagelsen på listen gøres tidsbegrænset, f.eks. i situationer hvor den fremtidige markedsudvikling er meget usikker og hvor der derfor kan opstå betydelige ændringer i efterspørgslen efter materialet fra anvendelser på højere niveau over tid. Hvis der fastsættes en tidsbegrænsning indebærer dette, at biobrændstof, som anvendes i transportsektoren efter udløbet af tidsbegrænsningen, ikke kan tælle dobbelt. I afsnit 2.4 er nærmere beskrevet, hvad der forstås ved, at biobrændstoffet anses for anvendt til transport. Der kan også være tale om, at Energistyrelsen fastsætter en maksimumsgrænse for den relative mængde af dobbelttællende restprodukt fra en given produktionsproces set i forhold til mængden af hovedproduktet fra processen. Formålet er at sikre, at der ikke gennem ændringer i produktionsprocessen genereres øgede mængder af dobbelttællende restprodukt. Ansøgningen til Energistyrelsen om optagelse af et materiale på positivlisten skal ledsages af en erklæring fra en uafhængig kontrollant om rigtigheden af de oplysninger, ansøgeren indgiver til Energistyrelsen i forbindelse med ansøgningen. Kontrollanten skal foretage kontrollen i henhold til International Standard on Assurance Engagements (ISAE 3000). Dette er en standard for afgivelse af erklæringer på ikke-finansielle rapporter. (Der er flere oplysninger om ISAE 3000 i afsnit 9.2.). Kontrollantens erklæring skal som minimum afgives med 'rimelig sikkerhed'. Begrebet 'rimelig sikkerhed' er defineret i ISAE
Efter at Energistyrelsen har modtaget ansøgningen, gennemfører Energistyrelsen en offentlig høring vedrørende ansøgningen. Som hovedregel finder den offentlige høring sted for alle ansøgninger, herunder også for dem, som angiver, at der ikke findes anden anvendelse på højere niveau. Dog foretages der ikke offentlig høring, hvis Energistyrelsen efter anmodning har besluttet at behandle ansøgningen fortroligt. Det er de virksomheder, som er forpligtede til at iblande 5,75 pct. biobrændstoffer i brændstof til landtransport, og som anvender dobbelttællende materiale fra positivlisten, der skal sikre sig, at leverandøren af materialet har overholdt eventuelle vilkår i forbindelse med godkendelsen til dobbelttælling. Dette skal ske som led i, at de oplysninger, virksomheden indberetter til Energistyrelsen om overholdelse af iblandingskravet, bliver kontrolleret af en uafhængig kontrollant som beskrevet i afsnit
Energistyrelsen kan beslutte, at et råmateriale ikke længere er på positivlisten, hvis forudsætningerne herfor ikke længere er til stede, for eksempel hvis markedet eller teknologien ændrer sig, så råmaterialet nu bliver eller kan blive anvendt på højere niveau. Energistyrelsen vil i så fald give en rimelig frist, før materialet tages af listen, afhængigt af de konkrete omstændigheder og efter dialog med de berørte parter. 5 Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne I dette kapitel beskrives, hvordan overholdelse af bæredygtighedskriterierne dokumenteres ved hjælp af certificering under et godkendt frivilligt kontrolsystem, eller ved en efterfølgende kontrol foretaget af en uafhængig kontrollant. I kapitlet beskrives endvidere, hvilke oplysninger vedrørende bæredygtighed der skal inkluderes i årsrapporten til Energistyrelsen om overholdelse af biobrændstofforpligtelsen. 5.1 Muligheder for at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne Hver EU-medlemsstat skal etablere et nationalt system, der fastsætter krav til den dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne, som de økonomiske aktører skal fremkomme med. Denne håndbog beskriver det danske nationale system. Inden for dette system kan virksomheder benytte følgende muligheder for at bevise overholdelse af bæredygtighedskriterierne 6) Direktivet tillader også brug af bilaterale eller multilaterale aftaler mellem EU og tredjelande som dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne. På nuværende tidspunkt er der ikke indgået sådanne aftaler. :
Certificering under frivillige kontrolordninger godkendt af EU-Kommissionen,
Certificering under frivillige kontrolordninger godkendt af en anden EU-medlemsstat og godkendt af Energistyrelsen efter en såkaldt ”quick scan”,
Certificering under frivillige kontrolordninger, der er indsendt til Kommissionen med henblik på dennes godkendelse (kan kun benyttes i en overgangsperiode), og
Såfremt mulighed 1-3 ikke benyttes kan dokumentationen ske ved efterfølgende kontrol foretaget af en uafhængig kontrollant. Det giver virksomhederne og Energistyrelsen størst sikkerhed for, at bæredygtighedskriterierne er opfyldt, hvis alle produkter er omfattet af en forudgående certificering under en frivillig kontrolordning 7) Energistyrelsen foretrækker brug af frivillige ordninger med henblik på at bevise overholdelse, da det øger pålideligheden for bæredygtighedssystemet. I Kommissionens meddelelse om frivillige ordninger (2010/C 160/01) står, at "en frivillig ordning bør sikre, at de økonomiske aktører undergår en audit, inden der gives tilladelse til, at de deltager i ordningen." En frivillig ordning vil derfor tilbyde en højere procentdel af revision og derfor et højere niveau af sikkerhed på forhånd frem for efterfølgende kontrol af oplysninger om arealanvendelse, der kun ville kunne kontrollere et udvalg af fremsatte påstande gennem forsyningskæden. . Indtil sådanne frivillige kontrolordninger er godkendt af Kommissionen, og der på baggrund heraf er foretaget certificering, vil der være mulighed for at anvende efterfølgende kontrol. Virksomheder, der ønsker at indberette biobrændstoffer i Danmark med henblik på overholdelse af biobrændstofforpligtelsen, skal overholde kravene i det danske nationale system. Overholdelse af andre medlemsstaters nationale systemer i sig selv er ikke nødvendigvis bevis for overholdelse af det danske kontrolsystem. 5.2 Frivillige kontrolordninger Ifølge VE-direktivet er brug af frivillige kontrolordninger 8) En frivillig ordning, som nævnt i VE-direktivet kan være et certificeringssystem ifølge hvilket virksomheder i produktionskæden certificeres af en uafhængig certificeringsinstitution efter en række bæredygtighedskri-terier og -indikatorer. , som er godkendt af Kommissionen, en af måderne, hvorpå overholdelse af bæredygtighedskravene kan dokumenteres. Ifølge direktivet kan medlemsstater også vurdere og godkende frivillige ordninger på nationalt plan. De to muligheder gennemgås nærmere i afsnit 5.2.1 og 5.2.
5.2.1 Frivillige kontrolordninger godkendt af Kommissionen Kommissionen påtager sig den formelle vurdering af frivillige kontrolordninger 9) Det er den frivillige ordnings indehavers ansvar at ansøge Kommissionen om godkendelse i henhold til Direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder. for at bedømme, hvorvidt at ordningerne er egnede til at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne. Bemærk, at en kontrolordning ikke nødvendigvis dækker alle bæredygtighedskriterier. For eksempel kan en frivillig ordning blive godkendt til kontrol af et eller flere af arealkriterierne og til massebalanceprincipperne men ikke til drivhusgasoplysninger. Kommissionens afgørelse om frivillige ordninger offentliggøres på Kommissionens gennemsigtighedsplatform 10 http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/transparency_platform_en. htm . EU-medlemsstaterne skal acceptere certificering under alle frivillige kontrolordninger i den udstrækning, de er blevet godkendt af Kommissionen. Energistyrelsen godkender alle frivillige kontrolordninger godkendt af Kommissionen fra datoen, hvor Kommissionens afgørelse blev offentliggjort 11) Forudsat, at aktørerne i produktionskæden bliver certificeret ifølge den version af den frivillige ordning, som Kommissionens afgørelse henviser til. . Enhver beslutning taget af Kommissionen har forrang frem for enhver vurdering foretaget af andre medlemsstater. Bemærk, at Energistyrelsen kun godkender samme version af den frivillige kontrolordning som er godkendt af Kommissionen samt senere versioner. Tidligere versioner af samme frivillige kontrolordning godkendes ikke. Bemærk, at en frivillig kontrolordning også kan omfatte certificering af oplysninger om biobrændstoffet ud over bæredygtighedsoplysninger, for eksempel information om råmateriale og oprindelsesland. Hvis Kommissionen har godkendt en sådan kontrolordning, vil Energistyrelsen også godkende denne type af oplysninger, herunder også som dokumentation for, at det anvendte råmateriale svarer til råmateriale, som måtte være optaget på positivlisten for dobbelttælling i bilag B. 5.2.2 Frivillige ordninger godkendt af andre medlemsstater EU-medlemsstater kan foretage vurderinger af frivillige ordninger som del af deres nationale system 12) Se Meddelelse om frivillige ordninger (2010/C 160/01), afsnit
. En sådan national vurdering indgår ikke i det danske nationale kontrolsystem som beskrevet i denne håndbog, idet det danske system baserer sig på vurderingerne fra Kommissionen. Det er muligt, at andre medlemsstater vil vurdere og godkende frivillige ordninger. Energistyrelsen agter at tillade virksomheder at benytte frivillige ordninger godkendt af andre medlemsstater. Før en frivillig ordning godkendt af en anden medlemsstat kan benyttes i Danmark, vil den blive underlagt en såkaldt quick scan, dvs. en overordnet vurdering hos Energistyrelsen. Energistyrelsen forbeholder sig retten til ikke at godkende certificering under en frivillig ordning godkendt af en anden medlemsstat, hvis der er stærke grunde til at betvivle, at den frivillige ordning giver et passende niveau af sikkerhed for, at bæredygtighedskriterierne er overholdt. Yderligere vil Energistyrelsen kun godkende certificering under ordningen i det omfang, at den blev godkendt af en anden medlemsstat. Endelig vil Energistyrelsen kun godkende certificering under samme version af den frivillige ordning, som er godkendt af den relevante medlemsstat, samt senere versioner. Certificering under tidligere versioner af samme frivillige ordning godkendes ikke. Der kan opstå en situation, hvor Kommissionen beslutter ikke at godkende en ordning i et omfang, som en anden EU-medlemsstat tidligere har godkendt ordningen til. I de fleste tilfælde vil Energistyrelsen fortsat godkende ordningen i det omfang, den anden medlemsstat har godkendt ordningen, for den resterende del af det kalenderår, der rapporteres for. Derefter vil ordningen kun være godkendt af Energistyrelsen i det omfang, som Kommissionen har godkendt den. Hvis en sådan beslutning tages af Kommissionen efter
september, vil Energistyrelsen almindeligvis fortsat godkende ordningen i det omfang, som medlemsstaten havde godkendt den, også for det følgende kalenderår, der rapporteres for. Hvis Kommissionen har godkendt en frivillige ordning til et eller flere formål og senere offentliggør en revideret beslutning, hvor ordningen ikke længere er godkendt, enten fuldstændigt eller på et eller flere områder, som den tidligere har været godkendt til, tillader Energistyrelsen aktørerne at forsætte med at benytte ordningen for resten af det kalenderår, der rapporteres for. Hvis en sådan beslutning tages af Kommissionen efter
september, vil Energistyrelsen almindeligvis fortsat godkende ordningen i det hidtidige omfang også for det følgende kalenderår, der rapporteres for. Energistyrelsen har frem til denne version af Håndbogen (version 1.4) kun modtaget én anmodning om brug af en frivillig ordning godkendt i et andet medlemsland. Det drejer sig om den tyske frivillige ordning ISCC DE. Energistyrelsen gav en tidsbegrænset godkendelse på baggrund af en quickscan frem til
juni
5.3 Efterfølgende kontrol Da der i en overgangsperiode har været en begrænset mængde af råmateriale og biobrændstoffer, som er certificeret under et godkendt, frivilligt kontrolsystem, har Energistyrelsen givet aktørerne mulighed for som alternativ at dokumentere overholdelse af bæredygtighedskriterierne gennem en efterfølgende kontrol, der udgøres af en uafhængig kontrollant. Denne mulighed er generelt beskrevet i dette afsnit og nærmere belyst i kapitlerne, 6, 7 og
Muligheden for at anvende efterfølgende kontrol vil blive udfaset, jf. afsnit 5.
Ved den efterfølgende kontrol kontrolleres de oplysninger om overholdelse af bæredygtighedskriterierne, som virksomhederne indberetter til Energistyrelsen, af en uafhængig kontrollant udpeget af den virksomhed, der indsender en årsrapport til Energistyrelsen. Kontrollen omfatter også rigtigheden af eventuelle oplysninger om, at der er anvendt et produkt, som er på positivlisten i bilag B, således at biobrændstoffer baseret herpå kan tælle dobbelt. At kontrollen betegnes som efterfølgende skyldes, at kontrollen foreta-ges efter, at de enkelte aktører i produktionskæden har leveret deres produkter. Når der foretages certificering under en godkendt, frivillig ordning, vil der i den frivillige ordning være givet nærmere retningslinjer for, hvordan overholdelse af bæredygtig-hedskriterierne dokumenteres. Da den efterfølgende kontrol ikke sker som led i en sådan godkendt, frivillig ordning, er der brug for at fastsætte tilsvarende regler for den efterfølgende kontrol. I kapitlerne 6, 7 og 8 gives der derfor nærmere regler for, hvordan bæredygtighed dokumenteres i forbindelse med efterfølgende kontrol: I kapitel 6 beskrives, hvordan aktørerne kan dokumentere overholdelse af arealkriterierne. I kapitel 7 beskrives, hvordan drivhusgasemissioner beregnes for de forskellige led i produktionskæden. I kapitel 8 beskrives, hvordan principperne for massebalance overholdes. Alle oplysninger, der ikke er omfattet af en godkendt, frivillig ordning, skal være underlagt en efterfølgende kontrol. Det er virksomhedens ansvar at organisere denne kontrol, der vil udgøre en del af den uafhængige kontrol af alle oplysninger indsendt til Energistyrelsen i årsrapporten om mængder og bæredygtighed i forbindelse med biobrændstoffer leveret til transport (se afsnit 5.5 angående oplysninger indeholdt i årsrapporten). Den efterfølgende kontrol er baseret på stikprøver, hvilket betyder, at ikke alle aktører i produktionskæden nødvendigvis vil blive kontaktet af kontrollanten. Det kan forekomme, at nogle oplysninger vedrørende produkterne i en produktionskæde er omfattet af certificering under en godkendt, frivillig ordning (f.eks. overholdelse af arealkriterier), mens andre oplysninger ikke er. I disse tilfælde skal de oplysninger, der ikke er omfattet af certificering, være underlagt efterfølgende kontrol. Bemærk, at et vist niveau af efterfølgende kontrol altid vil være nødvendig. Selv hvis det i forbindelse med årsrapporten angives, at alle oplysninger fra produktionskæden er omfattet af godkendte, frivillige ordninger, vil det være nødvendigt med en uafhængig kontrol af, at denne angivelse er rigtig. 5.4 Vejledende mål for brug af frivillige ordninger Som nævnt vil det give både myndigheder og producenter størst mulig sikkerhed for overholdelse af bæredygtighedskriterierne, hvis kontrollen baseres på certificering under godkendte, frivillige kontrolordninger. Energistyrelsen har derfor opstillet vejledende mål for den procentdel af biobrændstoffer anvendt af den enkelte virksomhed, som bør være omfattet af en certificering under en godkendt, frivillig ordning. Procentsat-sen er stigende i takt med den forventede stigning i antallet af godkendte, frivillige ordninger til rådighed, og i takt med, at certificering rent praktisk kan være gennemført. Der er forskellige procentsatser for arealkriterier, drivhusgasoplysninger og mas-sebalance, fordi Energistyrelsen forventer, at udviklingen af frivillige ordninger for disse områder vil foregå i forskellige tempi, ligesom certificeringen af massebalance vil være mere udfordrende end certificering af de øvrige kriterier, da certificering efter massebalance kræver certificering af alle aktører i produktionskæden. De vejledende mål er angivet i tabellen nedenfor. Energistyrelsen vil årligt tage de vejledende mål op til revision. Hvis der stadig mangler fremskridt vedrørende opfyldelse af de vejledende mål, kan Energistyrelsen beslutte at introducere obligatoriske mål for brugen af frivillige ordninger. Tabel 1-1 – Vejledende mål (i %) for den enkelte virksomheds anvendelse af certificering under godkendte, frivillige ordninger med henblik på dokumentation af overholdelse af kriterierne for areal, drivhusgasemissioner samt principperne for massebalance. Arealkriterier Drivhusgasemission Massebalance 2010 0 0 0 2011 0 0 0 2012 20 20 20 2013 70 40 40 2014 90 60 60 2015 90 60 60 2016 90 60 60 2017 95 80 80 2018 95 90 90 2019 95 95 95 2020 95 95 95 For ovenstående vejledende mål skal følgende noteres: - For arealkriterierne betyder det vejledende mål, at x % af de indberettede biobrændstoffer i årsrapporten er fremstillet af råmaterialer , der er certificeret under en ordning, der er godkendt i Danmark for arealkriterierne. - For de faktiske drivhusgasværdier eller standardværdier betyder de vejledende mål, at for x % af de indberettede biobrændstoffer i årsrapporten er drivhusgasintensiteten og/eller drivhusgasreduktionen for hele produktionskæden certificeret under en frivillig ordning godkendt i Danmark til drivhusgasoplysninger. Hvis der anvendes en overordnet standardværdi for emissioner fra det pågældende biobrændstof, kræves der dog alene certificering af biobrændstofproducenten. Hvis andre aktører i forsyningskæden benytter ikke-standard værdier, vil det normalt også kræve certificering af disse aktører med henblik på deres drivhusgasemissioner. - For massebalancen betyder det vejledende mål, at x % af de indberettede biobrændstoffer i årsrapporten er fra en produktionskæde, hvor alle aktører i kæden er certificeret under en frivillig ordning, der er godkendt i Danmark til massebalance. 5.5 Indberetning af bæredygtighedsoplysninger til Energistyrelsen Det fremgår af loven og bekendtgørelsen, at virksomheder, der er omfattet af biobrændstofforpligtelsen, skal indsende en årsrapport til Energistyrelsen inden
april det følgende kalenderår. Rapporten skal indeholde oplysninger om opfyldelsen af forpligtelsen og af bæredygtighedskriterierne. Årsrapporten skal være ledsaget af en erklæring fra en uafhængig kontrollant. I kapitel 9 og bilag E gives nærmere regler for den kontrol, som den uafhængige kontrollant skal gennemføre, og den erklæring, kontrollanten skal udstede. Hvis en eller flere leverancer af biobrændstof ikke overholder bæredygtighedskriterierne, medregnes biobrændstofferne ikke ved opfyldelse af biobrændstofforpligtelsen. En virksomhed kan opfylde sin iblandingsforpligtelse efter loven eller regler udstedt i medfør heraf ved aftale med en eller flere virksomheder om, at de helt eller delvist opfylder førstnævnte virksomheds forpligtelse. En sådan aftale mellem virksomheder vil være underlagt den kontrol som en uafhængig kontrollant vil skulle udføre – jævnfør kapitel
En virksomhed har mulighed for at indberette sit brug af biobrændstoffer til Energistyrelsen løbende gennem året. Energistyrelsen vil i de tilfælde bestræbe sig på at godkende sådanne indberetninger hurtigst muligt og seneste inden tre måneder efter modtagelsen af indberetningen under forudsætning af, at indberetningen indeholder alle relevante oplysninger. Dokumentation for overholdelse af bæredygtighedskriterierne (f.eks. landkort, drivhusgasdata, bæredygtighedscertifikater m.v.) kan forblive hos den aktør i kæden, som dokumentationen vedrører, og skal således ikke videregives til de følgende led i produktionskæden. Al dokumentation skal dog opbevares og gøres tilgængelig om nødvendigt i forbindelse med kontrol. Aktørerne i produktionskæden skal videresende oplysninger, som i sidste ende skal indberettes til Energistyrelsen af virksomheder som beskrevet i afsnit 5.5.1 5.5.1 Oplysninger som skal indgå i årsrapporten I årsrapporten skal virksomheden medtage oplysninger om de forhold, som fremgår nedenfor, for hvert parti af biobrændstoffer. Alle oplysninger er obligatoriske, medmindre andet er angivet. En liste over terminologi, som kan anvendes ved afgivelse af oplysningerne, fremgår af Bilag F. - Samlet kvantitet af biobrændstof (i liter ved 15˚C og GJ) - Biobrændstoftype - Biobrændstofråmateriale - Hvorvidt biobrændstoffet tæller dobbelt (se nærmere retningslinier for dobbelttælling i kapitel 3) - Proces ved hvilken biobrændstoffet blev fremstillet (frivillig – kun relevant for palme og hvede) - Oprindelsesland for råmateriale. - Købsland for biobrændstoffet. Dette er landet, hvor virksomheden købte biobrændstoffet. - Hvorvidt råmaterialet stammer fra NUTS 2-regioner, der er optaget på listen over områder, hvor de typiske drivhusgasemissioner forventes at være lavere end eller svare til de emissioner, der fremgår af de disaggregerede standardværdier i VE-direktivets bilag V, del D. Oplysning skal kun gives, hvis der anvendes standardværdi for beregning af emissioner og der ikke foreligger certificering for beregning af emissioner og råmaterialet er dyrket i EU. - Frivillige ordninger der er blevet anvendt (frivillig). På linje med de vejledende mål i afsnit 5.4 er det muligt at indberette op til tre separate frivillige ordninger (den samme frivillige ordning kan indberettes for alle tre komponenter): - Frivillig ordning for arealkriterierne. Indberet en godkendt, frivillig ordning, som råmaterialet er certificeret under 13 Bemærk, at hvis et råmateriale er certificeret efter en frivillig ordning, men resten af produktionskæden ikke er certificeret efter samme frivillige ordning, kan ordningen indberettes til Energistyrelsen, men der skal udvises forsigtighed i alle påstande fremsat af virksomheden om certificeringsstatussen for produktionskæden. Den frivillige ordning indeholder regler om, hvilke påstande der kan fremsætte under hvilke omstændigheder. . - Frivillig ordning for drivhusgasreduktion. Indberet en godkendt, frivillig ordning, hvis hele produktionskæden er certificeret under en frivillig ordning for drivhusgasoplysninger. Hvis en standardværdi anvendes, kræves alene certificering af biobrændstofproducenten. Hvis andre aktører i produktionskæden benytter ikke-standard værdier, vil det normalt også kræve certificering af disse aktører med henblik på deres drivhusgasemissioner. - Frivillig ordning for massebalance. Indberet en godkendt, frivillig ordning, hvis alle aktører i produktionskæden er certificeret under en frivillig ordning godkendt i Danmark til massebalance. - Arealanvendelse pr.
januar 2008 (obligatorisk hvis der ikke anvendes en frivillig ordning, som omfatter arealanvendelseskriterierne). Hvis arealanvendelsesstatus blev ændret efter januar 2008 til en status omtalt i VE-direktivet, artikel 17, stk. 2-5, skal denne arealanvendelse også indberettes. - CO 2 -intensitet (gram CO 2-eq /MJ) og CO 2 -reduktion (procentvis reduktion af drivhusgasudledning sammenlignet med fossile brændstoffer) - Hvorvidt bonus for nedbrudte arealer er blevet anvendt (Bemærk: da der ikke på nuværende tidspunkt i februar 2017 er offentliggjort en definition af nedbrudte og stærkt forurenede arealer fra Kommissionen, kan denne bonus ikke påberåbes på nuværende tidspunkt). - Hvorvidt en akkumuleringsfaktor for kulstofbinding i jorden er blevet anvendt (kun obligatorisk hvis faktoren er blevet anvendt). Bekendtgørelsen giver mulighed for at fratrække udledning fra akkumulation af kulstof i jorden som resultat af forbedret landbrugspraksis. Der er yderligere vejledning herom i afsnit 7.3.
Biobrændstoffer, for hvilke de krævede bæredygtighedsoplysninger ikke foreligger, vil ikke blive anset for at være bæredygtige. Tabel 2-1 viser et eksempel på de oplysninger, som en virksomhed kan indberette til Energistyrelsen i årsrapporten. Tabel 2-1 - Indbretningsskema til brug for årsrapport udfyldt med eksempler på oplysninger om leverancer anvendt til opfyldelse af biobrændstofforpligtsen Biobrændstof type Brændstofmængde (liter ved 15˚C) Brændstofmængde (GJ) Biobrændstof råmateriale Eventuel dobbelttælling Biobrændstoffets produktionsproces a) Oprindelsesland (råmateriale) Købsland (biobrændstof) Råmateriale dyrket i NUTS 2-kompliant region b) Certificering efter frivillig ordning (arealkriterier) Certificering efter frivillig ordning (drivhusgas) Certificering efter frivillig ordning (massebalance) Arealanvendelse pr.
jan. 2008 c) CO 2 -intensitet g CO 2 e / MJ d) Reduktion af drivhusgasudledning (%) d) Anlæg i drift 5/10-2015 eller før e) Bonus for nedbrudt areal f) Akkumulering af kulstof i jorden Bioethanol 250.000 82.500 Hvede Nej - Danmark Danmark ISCC-EU ISCC-EU ISCC-EU 34 40 J Bioethanol 100.000 33.000 Hvede Nej Naturgas kraftvarme Frankrig Frankrig Ja Agerjord – ikke-beskyttet 39 47 N Bio-etehanol 250.000 82.500 Sukkerroe Nej - UK Ja Agerjord – ikke-beskyttet 35 52 J Bioethanol 1.000.000 330.000 Sukkerrør Nej - Brasilien Holland - Bonsucro 24 71 J Biodiesel 1.000.000 210.000 Raps Nej - Tyskland Tyskland Ja ISCC ISCC 52 38 J a) kun obligatorisk at udfylde, hvis der anvendes standardværdi for bioethanol baseret på brug af naturgaskraftvarme eller for palmeolie med metanopsamling b) kun obligatorisk at udfylde, hvis råmaterialet er dyrket i EU og der anvendes standardværdi for emission og der ikke er certificering for opgørelse af drivhusgasudledning. I så fald skal råmaterialet være dyrket inden for en region optaget på listen over NUTS2-overensstemmende regioner, så der kan angives Ja i feltet c) kun obligatorisk at udfylde, hvis der ikke er certificering for overholdelse af arealkriteriet d) hvis der benyttes faktiske værdier, skal oplysningen angives med kursiveret skrift e) udfyldes i årsrapporten for 2017 og senere årsrapporter f) kan ikke udfyldes på nuværende tidspunkt Oplysning om partier med homogene bæredygtighedsoplysninger (dvs. hvor alle karakteristika undtagen mængde er de samme) kan gives i aggregeret form 14) Bemærk, at det er tilladt fysisk at blande alle biobrændstoffer på hvilket som helst tidspunkt i forsynings-kæden. . Dette gælder også, hvis partierne har forskellige emissionsværdier, forudsat at hvert enkelt parti overholder mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner. Der er flere oplysninger om at aggregere oplysninger om flere partier i afsnit 8.3.
5.5.2 Forsinket eller ufuldstændig årsrapport I loven om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed er fastsat konsekvenserne for situationer, hvor årsrapport indsendes senere end
april eller indeholder ufuldstændige oplysninger, eller hvor årsrapporten viser, at virksomheder ikke har oplyst de nødvendige mængder af biobrændstoffer for at kunne leve op til biobrændstofforpligtelsen. 5.6 Frivillige ordninger set i et bredere perspektiv Ud over at sikre, at biobrændstoffer overholder de obligatoriske bæredygtighedskrav fastlagt i VE-direktivet, skal EU-medlemsstater aflægge rapport til Kommissionen om miljømæssige og sociale indvirkninger af biobrændstoffer (herunder beskyttelse af jord, luft og vand, samt sociale problemer) set i et bredere perspektiv. Den
januar 2011 offentliggjorde Kommissionen en afgørelse 15 Kommissionens beslutning af
januar 2011 om visse typer af oplysninger om biobrændstoffer og flydende biobrændsler, som de økonomiske aktører skal indberette til medlemsstaterne , der lyder, at Kommissionen kan godkende frivillige ordninger med henblik på at levere nøjagtige data om yderligere miljømæssige og sociale aspekter. Denne afgørelse anmoder medlemsstaterne om at sikre, at virksomheder leverer oplysninger om frivillige ordninger, der er blevet benyttet til at certificere deres biobrændstoffer. Sammen med Kommissionens vurdering af frivillige ordninger angående sikkerhedsforanstaltninger, som de benytter angående bæredygtighedsindvirkninger af biobrændstoffer set i bredere perspektiv, vil dette sikre indsigt i bæredygtighed set i et bredere perspektiv af biobrændstoffer hentet til det danske marked af en virksomhed. 6 Dokumentation for overholdelse af arealkriterierne Dette kapitel indeholder nærmere regler om, hvordan man dokumenterer overholdelse af arealkriterierne for biobrændstoffer som angivet i artikel 17, stk. 3-5 i VE-direktivet og implementeret i lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed. 6.1 Generelt Arealkriteriet vedrører dyrkning af råmaterialer til biobrændstof. Dokumentation for overholdelse af arealkriterierne (f.eks. landkort eller bæredygtighedscertifikater) skal ikke videresendes til de følgende aktører i produktionskæden, men kan forblive hos producenten af råmaterialet. Dokumentation skal dog opbevares og gøres tilgængelig i forbindelse med kontrol. De oplysninger, som skal sendes videre i produktionskæden, er de oplysninger, som virksomheden skal indberette til Energistyrelsen som beskrevet i afsnit 5.5.
6.2 Regler om arealkriterierne 6.2.1 Indledning Når aktørerne benytter en godkendt, frivillig ordning til at dokumentere overholdelse af arealkriterierne, vil de typisk blive kontrolleret af en uafhængig tredjepart, før de opnår certificering under den frivillige ordning. Den frivillige ordning vil indeholde retningslinjer for, hvordan overholdelse af arealkriterierne skal dokumenteres. Hvis aktørerne ikke er certificeret under en frivillig ordning, kan de som beskrevet i afsnit 5.3, dokumentere overholdelse af arealkriterierne ved at fremlægge oplysninger om arealanvendelsen for landområdet i januar
Hvis arealanvendelsen er ændret efter januar 2008 til en af de anvendelser, der er nævnt i VE-direktivets artikel 17, stk. 3-5, dvs. primær skov, arealer udpeget som naturbeskyttelsesområder, græsarealer med høj biodiversitet, arealer med stort kulstoflager eller tørvebundsarealer, skal denne arealanvendelse ligeledes angives. Følgende afsnit 5.2.
indeholder regler for, hvilke arealkategorier der kan indberettes. 6.2.2 Arealkategorier til indberetning I mangel af en frivillig certificeringsordning godkendt til arealkriterierne kan aktørerne fremlægge oplysninger pr. januar 2008 om arealkategorierne, hvorfra biobrændstofråmaterialet stammer. Til dette formål skelnes mellem følgende arealkategorier: • Agerjord – ikke-beskyttet • Agerjord – beskyttet • Græsarealer (og skovklædte arealer, der ikke er klassificeret som skov) med landbrugsmæssig anvendelse • Græsarealer (og skovklædte arealer, der ikke er klassificeret som skov) uden landbrugsmæssig anvendelse • Skov >30 % kronedækningsgrad • Skov 10-30 % kronedækningsgrad • Vådområde • Udrænet tørvebundsareal • Drænet tørvebundsareal • Nedbrudt areal 16) Kommissionen har endnu ikke offentliggjort vejledninger om, hvad definitionen på et nedbrudt areal er. Før denne vejledning offentliggøres, kan bonus for nedbrudt areal ikke anvendes af virksomheder, se også afsnit 7.3.
• Bebyggelse Den arealkategori, som skal indberettes, vedrører det areal, hvorfra råstoffet blev høstet. Bilag A indeholder yderligere oplysninger om arealkategorier og om, hvorvidt arealkriteriet er overholdt for råmaterialer, der dyrkes på arealer, som i januar 2008 tilhørte den pågældende arealkategori. Bemærk, at et enkelt landbrug eller en enkelt plantage kan omfatte mere end én arealkategori. For eksempel kan et landbrug bestå af såvel agerjord som skov. Hvis arealet, hvorfra råstoffet blev høstet, allerede var agerjord i 2008, så er "agerjord" den arealkategori, der skal indberettes. Det vil dog være en forudsætning, at råstofproducenten kan dokumentere, at der ikke er sket nogen omlægning af f.eks. skovklædt areal efter januar
I visse tilfælde kan det faktiske areal afvige fra arealkategorien angivet i et lands tinglysningsbøger eller lignende dokumenter. For eksempel kan det ske, at et areal er/var beregnet til fremtidig agerbrug i tinglysningsbøgerne, mens arealet rent faktisk er/var skovklædt. Det er den faktiske arealanvendelse, der bestemmer, hvilken arealkategori, som skal indberettes: ”skov” i dette eksempel. Kategorierne "agerjord", "græsarealer" og "skov" henviser til arealets anvendelse eller bevoksning, mens kategorierne "tørvebundsareal" og "vådområde" henviser til andre karakteristika ved arealet, såsom jordbundsegenskaber. Disse to typer af kategorier er ikke gensidigt udelukkende, For eksempel kan agerjord findes på et tørvebundsareal, og græsarealer kan befinde sig i et vådområde. Arealkategorierne "tørvebundsareal" og "vådområde" og variationer heraf skal altid indberettet frem for arealkategorierne "agerjord", "græsareal" og "skov" og variationer heraf. Hvis en plantage for eksempel ligger på et tørvebundsareal, skal det altid indberettes som tørvebundsareal, uanset om der var skov eller græsarealer på arealet i januar
Arealkategorien "Agerjord – ikke-beskyttet" kan kun indberettes, hvis det relevante areal ikke var udpeget som naturbeskyttelsesområde i januar 2008 eller derefter, og herudover fuldt ud overholder kriterierne vedrørende biodiversitet, store kulstoflagre og tørvebundsområder. 6.2.3 Særlige foranstaltninger for græsarealer med stor biodiversitet Ifølge loven og bekendtgørelsen må biobrændstoffer, der bidrager til opfyldelsen af biobrændstofforpligtelsen, ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der i eller efter januar 2008 havde status som græsareal med høj biodiversitet. I Kommissionens forordning 1307/2014 af
december 2014 er det nærmere defineret, hvad der forstås ved græsarealer med høj biodiversitet. 6.2.4 Virkninger af ændringer i arealanvendelsen på drivhusgasudledning fra biobrændstoffer Hvis en ændring i arealanvendelsen er tilladt i henhold til VE-direktivet (f.eks. ved at græsarealer uden høj biodiversitet eller skov med kronedækningsgrad på 10-30% omlægges til agerjord), skal der udføres en beregning af ændringer i kulstoflageret som følge af den ændrede arealanvendelse samt en beregning af den deraf følgende drivhusgasudledning. Mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner for produktionskæden skal fortsat overholdes. Der er yderligere oplysninger i kapitel 7 om beregning af drivhusgasemissioner. 6.2.5 Yderligere vejledning Kommissionen er ved at forberede et vejledende dokument for at bistå aktørerne i at identificere arealstatus i januar
Det vejledende dokument har ikke bindende karakter, men det forventes at indeholde yderligere vejledning om, hvordan man dokumenterer overholdelse af arealanvendelseskriterierne. Dette dokument forventes offentliggjort på Kommissionens gennemsigtighedsplatform i løbet af
Derudover har Kommissionen bedt Den Europæiske Standardiseringsorganisation 17) CEN bæredygtighedskriterier for biomasse: http://www.cen.eu/cen/Sectors/Sectors/UtilitiesAndEnergy/Fuels/Pages/Sustainability.aspx (CEN) om at udarbejde specifik vejledning om fremlæggelse af dokumentation for, at produktionen af råmaterialet ikke har grebet forstyrrende ind i naturbeskyttelsesformål (artikel 17

(3)(b)). Dette arbejde forventes gennemført i løbet af 2011. Energistyrelsen anbefaler, at virksomheder holder sig orienteret om disse vejledninger med henblik på at påvise overholdelse af arealkriterierne. 7 Dokumentation for overholdelse af mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner Dette kapitel indeholder regler om, hvordan overholdelse af mindstekravet til reduktion af drivhusemissioner dokumenteres. 7.1 Generelt Virksomhederne skal i forbindelse med den årlige indberetning af overholdelsen af biobrændstofforpligtelsen kunne dokumentere, at det biobrændstof, som er leveret til transport, overholder mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner som beskrevet i afsnit 3.3. Virksomhederne skal derfor kunne dokumentere den reduktion af drivhusgasemissioner, som de leverede biobrændstoffer opnår i deres samlede livscyklus set i forhold til fossilt brændsel. Reduktionen beregnes som biobrændstoffets CO 2 -intensitet (gCO 2eq pr. MJ) i forhold til den faktor for fossilt brændstofs CO 2 -intensitet på 83,8g CO 2eq /MJ, som er fastsat i VE-direktivet. 7.2 Beregning af CO 2 -intensitet 7.2.1 Indledning Aktører i forsyningskæden, der ikke er certificeret af en frivillig ordning godkendt til drivhusgasberegning, kan benytte en relevant standardreduktionsfaktor vedrørende drivhusgasemissioner, fastsat i loven og bekendtgørelsen, eller de kan foretage egne drivhusgasberegninger ved brug af faktiske værdier og drivhusgasberegningsmetoden BioGrace 18) BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland. BioGrace har udviklet et værktøj til beregning af drivhusgasser, som er tilgængeligt på http://www.BioGrace.net/. . Endelig kan de benytte en kombination af standardværdier og faktiske beregninger. De grundlæggende regler om, hvordan drivhusgasberegninger udføres i mangel af en frivillig ordning er beskrevet i de efterfølgende afsnit. Der er mere detaljerede regler på BioGrace-webstedet 19) Biograce beregningsreglerne kan findes på Biograce website: http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations” . Den korrekte brug af en standardværdi for drivhusgasser og den korrekte beregning af drivhusgasudledning og drivhusgasreduktion vil være underlagt uafhængig kontrol som del af årsrapporten til Energistyrelsen. Hvis virksomhederne benytter en godkendt, frivillig ordning til beregning af drivhusgasudledning, vil de typisk blive vurderet af en uafhængig tredjepart, før de bliver certificeret af den frivillige ordning. I dette tilfælde forventes den frivillige ordning at indeholde yderligere vejledning om, hvordan man fastslår drivhusgasintensitet i biobrændstoffer og/eller mellemprodukter. 7.2.2 Oversigt over metoder til at fastslå drivhusgasintensitet og -reduktioner ved biobrændstof Ved fastlæggelse af CO 2 -intensiteten for biobrændstoffer medregnes udledninger fra alle trin i produktionskæden, herunder også udledning ved ændring af kulstoflagre som følge af ændringer i arealanvendelsen ved produktion af råmaterialer (f.eks. skovrydning udført for at dyrke råmaterialer til biobrændstof). Fastlæggelsen af CO 2 -intensiteten af et parti biobrændstof kan ske ved hjælp af en af følgende tre metoder: - Anvendelse af en overordnet standardværdi for drivhusgasemission for en bestemt produktionskæde, hvis en sådan fremgår af VE-direktivet og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed). Da disse standardværdier dækker hele den på-gældende produktionskæde, benævnes de overordnede standardværdier. - Beregning af CO 2 -intensistet baseret på faktiske udledningsdata ved anvendelse af beregningsreglerne i BioGrace 20) Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted: http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations” . Anvendelse af data om faktiske udledninger for nogle af procestrinene og anvendelse af såkaldte disaggregerede standardværdier for andre af procestrinene, hvor sådanne disaggregerede standardværdier fremgår af VE-direktivet og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed. Det er op til virksomhederne at beslutte, hvilken af de tre metoder, de ønsker at anvende. Der er dog visse forudsætninger, som skal være opfyldt, for at standardværdierne kan anvendes, jf. nedenfor. Hvis brugen af en overordnet standardværdi betyder, at partier af biobrændstof ikke opfylder mindstekravet til drivhusgasreduktion, skal virksomheden kunne dokumentere overholdelsen af mindstekravet ved hjælp af en af de to andre metoder. Bemærk: - Beregninger ud fra faktiske udledningsdata kan være tidskrævende og kan kræve en stor indsats og kontrol. - Standardværdierne for CO 2 -intensitet er konservative, dvs. de er generelt højere end CO 2 -intensiteten beregnet ved hjælp af faktiske data. Standardværdierne er således beregnet ud fra typiske udledninger ved bearbejdning af råmaterialet forøget med 40 pct. Bemærk følgende definitioner anvendt i dette kapitel: - Udledningsfaktor: En udledningsfaktor er den gennemsnitlige drivhusgasudledning for en given parameter i forhold til den specifikke aktivitetsenhed. Udledningsfakto-rer udtrykkes typisk i g CO 2eq eller kgCO 2eq pr. aktivitetsenhed. Eksempelvis gCO 2eq pr. kg. kvælstofgødningsinput eller gCO 2eq pr. MJ anvendt elektricitet/brændstof. - Inputdata: Inputdata henviser til den faktiske værdi for en given parameter, der resulterer i drivhusgasudledning over en given tidsperiode. Eksempelvis kg kvæl-stofgødningsinput p.a. eller MJ anvendt elektricitet/brændstof p.a. 7.2.3 Anvendelse af overordnede standardværdier Hvis der anvendes en overordnet standardværdi for hele produktionskæden af et biobrændstof, skal virksomheden kunne dokumentere, at det pågældende biobrændstofs karakteristika (biobrændstoftype, råmateriale og eventuelt produktionsprocestype) svarer til den pågældende standardværdi. Brugen af overordnede standardværdier for hele produktionskæder er underlagt visse begrænsninger: - For biobrændstofråmateriale fremstillet i EU, kan de overordnede standardværdier for CO 2 -intensitet kun anvendes, hvis råstoffet blev dyrket i en region (defineret som niveau 2 i nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS)), der har vist sig at have udledning ved råstofdyrkning lavere end eller lig med den disaggre-gerede standardværdi for dyrkning af råmaterialet. Medlemsstaternes rapporter med lister over "NUTS 2-regioner der overholder Direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder" pr. råmateriale findes på Kommissionens gennemsigtighedsplatform 21) http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/transparency_platform_en. htm. . - De overordnede standardværdier for CO 2 -intensitet må kun benyttes, hvis der ikke er sket drivhusgasemissioner som følge af ændret arealanvendelse. (se beregningsreglerne fra BioGrace angående udførelsen af disse beregninger). Standardværdierne kan dog anvendes, hvis de kombineres med en beregning af udledninger i forbindelse med ændring i arealanvendelse. Hvis de ovennævnte forudsætninger ikke er opfyldt, skal aktøren beregne CO 2 -intensitet enten ved anvendelse af faktiske værdier eller ved en kombination af faktiske værdier og disaggregerede standardværdier. Derudover skal nævnes, at hvis en virksomhed ønsker at foretage en samlet beregning af emissioner for flere partier af biobrændstof 22) Bemærk, at det er tilladt fysisk at blande alle biobrændstoffer på et hvilket som helst tidspunkt i forsyningskæden. , kan virksomheder kun gøre dette, hvis mindstekravet til reduktion af drivhusgasemissioner er overholdt for hvert af partierne. Der er flere oplysninger om at foretage samlet beregning for flere partier i afsnit 8.3.5. 7.2.4 Anvendelse af data om faktiske udledninger Ved beregning af CO 2 -intensitet på basis af faktiske udledninger skal udledninger fra alle trin i produktionskæden medtages. Produktionskæden for biobrændstof består typisk af tre hovedtrin: • Dyrkning af råmateriale • Bearbejdning af råmateriale og fremstilling af mellemprodukter og biobrændstof • Transport og distribution af råmateriale, mellemprodukter og biobrændstof Der kan være mere end et transport- eller bearbejdningsled i produktionskæden. Mange forskellige typer af produktionskæder er mulige. Hvis der f.eks. er tale om biobrændstoffer baseret på afgrøder, starter kæden med dyrkning og høst af råmaterialet, hvorefter det gennemgår en række bearbejdningsprocesser. Der er endvidere involveret en række transportprocesser i løbet af kæden frem til levering til tankstationen. Et eksempel på en sådan produktionskæde er givet i figur 1 Figur 1: Eksempel på forsyningskæde for rapsbiodiesel. Oversættelse til figur 1 Engelsk Dansk Rapeseed cultivation Rapsdyrkning Rapeseed drying Rapstørring Transport from farm to crusher Transport fra gård til bearbejdningsanlæg Rapeseed crushing to rapeseed oil Bearbejdning af raps til rapsolie Transport from crusher to biodiesel plant Transport fra bearbejdningsanlæg til biodieselfabrik Rapeseed oil purification Rensning af rapsolie Rapeseed oil transesterification into biodiesel Transesterificering af rapsolie til biodiesel Transport from biodiesel plant to depot Transport from biodieselfabrik til depot Biodiesel depot Biodieseldepot Transport from biodiesel depot to filling station Transport fra biodieseldepot til tankstation. I beregningerne skal indgå de emissioner, som fremkommer i forbindelse med fremstilling og transport af de hjælpestoffer og øvrige inputs, som indgår ved de forskellige produktionstrin. Det omfatter eksempelvis udledninger fra: • fremstilling og transport af gødning • fremstilling og transport af pesticider • fremstilling og transport af såsæd • diesel, benzin, svær fyringsolie og andre fossile brændstoffer til produktion og transport • fremstilling og transport af kemikalier til bearbejdning Hvis en virksomhed ønsker at beregne faktiske udledningsværdier for hele forsyningskæden, skal drivhusgasberegningsmetoden BioGrace 23) BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland. Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted: http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations anvendes. I BioGrace-projektet er fastsat emissionsfaktorer for en række af de inputs, der indgår i produktionskæden, f.eks. emission fra produktion af kunstgødning og ved afbrænding af fossilt brændstof ved transport. Virksomheden skal selv bidrage med størrelsen af inputfaktorerne, f.eks. mængden af anvendt kunstgødning eller antal transportkilometer. Det anbefales at anvende BioGraces beregningsværktøj 24 Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted: http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations , hvor de omtalte emissionsfaktorer er indarbejdet, som hjælp til beregningerne, men man kan også benytte andre værktøjer. 7.2.5 Kombination af disaggregerede standardværdier og faktiske værdier Virksomhederne kan vælge at anvende en kombination af faktiske værdier og disaggregerede standardværdier ved beregning af den samlede drivhusudledning fra produktionskæden. For en række produktionskæder er der i VE-direktivet og bekendtgørelsen om bæredygtige biobrændstoffer fastsat disaggregerede standardværdier for de tre hovedtrin i kæden: • Dyrkning • Bearbejdning • Transport og distribution Hvis de disaggregerede standardværdier for en produktionskæde adderes, bliver resultatet den samlede CO 2 -intensitet for den pågældende kæde, dog bortset fra eventuelle udledninger som følge af ændret arealanvendelse. Hvis en virksomhed ønsker at beregne faktiske udledningsværdier for en del af produktionskæden, skal drivhusgasberegningsmetoden BioGrace 25) BioGrace er et EU-finansieret projekt koordineret af NL Agency i Holland. Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted: http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations anvendes. I BioGrace-projektet er fastsat emissionsfaktorer for en række af de inputs, der indgår i produktionskæden, f.eks. emission fra produktion af kunstgødning og ved afbrænding af fossilt brændstof ved transport. Virksomheden skal selv bidrage med størrelsen af inputfaktorerne, f.eks. mængden af anvendt kunstgødning eller antal transportkilometer. Det anbefales at anvende BioGraces beregningsværktøj 26) Beregningsreglerne fra BioGrace er tilgængelige på BioGraces websted: http://www.biograce.net/content/ghgcalculationtools/excelghgcalculations , hvor de omtalte emissionsfaktorer er indarbejdet, som hjælp til beregningerne, men man kan også benytte andre værktøjer. I BioGraces beregningsmetode er der foretaget en yderligere dekomponering af de disaggregerede standardværdier, således at der f.eks. er medtaget understandardværdier for de enkelte transportled i kæden. Inden for hvert hovedtrin i kæden, f.eks. transport, skal virksomheden enten anvende alle understandardværdier, eller bruge egne input. Det er ikke tilladt at benytte faktiske inputdata for et transportled og understandardværdier for et andet transportled. En virksomhed eller den relevante aktør i forsyningskæden skal kunne bevise, at de anvendte, disaggregerede standardværdier i beregningen svarer til biobrændstofkarakteristikane (der omfatter biobrændstoftype, råstof og, hvis relevant, produktionsprocestype). Bemærk, at der er følgende begrænsninger angående brug af disaggregerede standardværdier: - For biobrændstofråmateriale fremstillet i EU, kan de disaggregerede standardværdier for CO 2 -intensitet kun anvendes, hvis råstoffet blev dyrket i en region (defineret som niveau 2 i nomenklaturen for statistiske territorial enheder (NUTS)), der har vist sig at have udledning ved råstofdyrkning lavere end eller lig med den disaggregerede standardværdi for dyrkning af råmaterialet. Hvis NUTS 2-regionen har højere dyrkningsudledninger end standarden, eller hvis ingen NUTS 2-rapport offentliggøres, skal faktiske værdier anvendes i beregningen af dyrkningsudledninger. Aktørerne kan bruge de af medlemsstaterne beregnede NUTS 2-værdier som faktisk værdi for deres beregninger. De disaggregerede standardværdier for bear-bejdning, transport og distribution kan fortsat benyttes. Medlemsstaters rapporter med lister over "NUTS 2-regioner der overholder Direktiv om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder" pr. råmateriale, findes på Kommissionens gennemsigtighedsplatform 27 http://ec.europa.eu/energy/renewables/transparency_platform/transparency_platform_en. htm. . - De disaggregerede standardværdier for dyrkning må kun benyttes, hvis der ikke er sket drivhusgasemissioner som følge af ændret arealanvendelse. (se beregningsreglerne fra BioGrace angående udførelsen af disse beregninger). Standardværdierne kan dog anvendes, hvis de kombineres med en beregning af udledninger i forbindelse med ændring i arealanvendelse. 7.3 Udledningsberegning ved ændring i arealanvendelse Nedenfor beskrives reglerne for beregning af drivhusgasudledninger på grund af ændringer af arealanvendelse. Kommissionen har på sin gennemsigtighedsplatform offentliggjort et kommenteret eksempel af sådanne udledningsberegninger 28 http://ec.europa.eu/energy/renewables/biofuels/doc/ecofys_report_annotated_example_carbon_stock_calculation. pdf . Alle beregninger i dette afsnit henviser til direkte ændringer i arealanvendelse. Der er aktuelt ingen krav til virksomheder om at indberette eller medtage i deres CO 2 -intensitetberegninger udledninger fra indirekte ændringer i arealanvendelse. Kommissionen har bebudet, at den vil fremlægge en rapport om emission fra indirekte ændringer i arealanvendelsen inden juli 2011, eventuelt med forslag til regulering heraf. Indtil en eventuel regulering gennemføres, skal der ikke foretages indberetninger om emissioner fra indirekte ændringer i arealanvendelsen. Beregningen af udledninger som følge af ændringer i arealanvendelse skal baseres på forskellen mellem størrelsen af kulstoflagre på arealet ved aktuel og ved tidligere arealanvendelse (pr. 1. januar 2008), som vist i Ligning 1. Kommissionens afgørelse 2010/335/EU af 10. juni 2010 om retningslinjer for beregning af arealers kulstoflager til formål for bilag V til direktiv 2009/28/EF 29) Denne afgørelse er tilgængelig online: http://eurlex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do? uri=OJ:L:2010:151:0019:0041:EN:PDF definerer beregning af kulstoflager som: Den væsentligste del af beregningen af emissioner som følge af ændringer i arealanvendelsen er derfor en vurdering af ændringen i CO 2 -lagre. Dette er baseret på forskellen mellem kulstoflager nu og kulstoflager i januar 2008 (eller 20 år, før råstoffet blev opsamlet, hvad der end måtte komme sidst). De følgende afsnit forklarer, hvad kulstoflagervurderinger er baseret på, nemlig: • Tidligere arealanvendelse • Klima og i visse tilfælde økologisk zone • Jordbundstype • Forvaltningspraksis (for både forrige og nye arealanvendelse) • Tilførsler til jorden (for både forrige og nye arealanvendelse) Virksomheden, der indberetter ændringer i arealanvendelse, skal være bekendt med beliggenheden og typen af ændringer i arealanvendelse. Når man er bekendt med disse forhold, er det muligt at benytte opslagstabellerne i Kommissionens afgørelse 2010/335/EU for de forskellige parametre anført ovenfor for at vurdere ændringen i kulstoflageret. • Oplysninger om klima, økologisk zone og jordbundstype kan skaffes fra landkort og data angivet i Kommissionens afgørelse og på EU's gennemsigtighedsplatform • Forvaltningspraksis (fuldt opdyrket, begrænset opdyrket eller uopdyrket) og tilførsler til jorden (lav, middel, gødningsintensivt eller uden gødning) skal indberettes af den virksomhed som indberetter om ændring af arealanvendelsen Definitioner for forskellige arealtyper er indeholdt i bilag A. Kommissionens afgørelse indeholder ikke definition af kulstoflageret i to arealtyper: bebyggelse og nedbrudt areal 30) Som forklaret i afsnit 7.3.3, gælder bonus for nedbrudt areal ikke, før Kommissionen har offentlig-gjort yderligere vejledning om emnet. Hvis sådanne arealer omlægges til brug for dyrkning af råmaterialer til biobrændstoffer, anbefales det, at kulstoflageret måles. 7.3.1 Organisk kulstof i jorden Mineralsk jordbund Aktører kan bruge flere metoder til at bestemme organisk kulstof i jorden, herunder målinger 31 Organiske kulstofniveauer i jorden kan traditionelt måles ved hjælp af massetab ved antændelse eller vådoksidation. Dog er nyere teknikker ved at blive udviklet, der enten kan udføres i felten eller som fjernmåling(infrarød refleksspektrometri, hyperspektral fjernmåling). . I det omfang metoderne ikke er baseret på målinger, skal de tage klima, jordbundstype, arealanvendelseskategori, forvaltningspraksis og kulstoftilførsel i betragtning. Som standardmetode kan følgende ligning også anvendes: SOCST kan findes i tabel 1 i Kommissionens beslutning 2010/335/EU 29) afhængig af klimaregion og jordbundstype. Klimaregionen kan bestemmes ud fra de tilgængelige klimaregiondata på Kommissionens gennemsigtighedsplatform 32) Klimaregion og jordbundstypedatalag er tilgængelig online fra http://eusoils.jrc.ec.europa.eu/projects/RenewableEnergy/ . Jordbundstypen kan bestemmes ved at følge flowdiagrammet på side 12 af Kommissionens afgørelse 2010/335/EU29 eller ved at følge jordbundstypedata, som også er tilgængelige på gennemsigtighedsplatformen 33) Denne afgørelse er tilgængelig online: http://eurlexeuropa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do? uri=OJ:L:2010:151:0019:0041:EN:PDF . FLU, FMG og FI kan findes i tabellerne 2-8 i beslutning 2010/335/EU, 29) afhængig af klimaregion, arealanvendelse, forvaltningspraksis og tilførsler til jorden. Hvis en virksomhed ikke indberetter en ændringer i arealanvendelse, men ønsker, at en forøgelse af jordbundskulstof som følge af forbedret landbrugspraksis skal tages i betragtning, udføres de samme beregninger men det vil så kun være F MG og/eller F I der fører til forskelle mellem CS R og CS A . Organisk jord (histosol) Der findes ingen standardmetode til at bestemme kulstofværdien i organisk jord. Den metode, som aktørerne vælger, skal dog tage hele dybden af det organiske jordbundslag samt klima, arealanvendelseskategori, forvaltningspraksis og tilførsler til jorden i betragtning. Sådanne metoder kan omfatte målinger. Når det gælder kulstoflager påvirket af jordbundsdræning, skal tab af kulstof som følge af dræning tages i betragtning ved brug af passende metoder, potentielt baseret på årlige kulstofstab som følge af dræning. 7.3.2 Kulstoflager i planter over og under jorden. For visse typer af plantevækst kan CVEG aflæses direkte i tabellerne 9-18 i Kommissionens beslutning 2010/335/EU 29) . Hvis der ikke findes en opslagsværdi, skal kulstoflageret i planter tage både kulstoflager over og under jorden i levende plantemateriale (C BM i gC/

ha)og kulstoflager over og under jorden i dødt organisk materiale (C DOM i gC/
ha)i betragtning. Disse størrelser kan beregnes ud fra følgende ligninger: Disse værdier afgøres som følger: • B AGB er gennemsnitsvægten af levende biomasse over jorden i løbet af produktionscyklussen for agerjord, flerårige afgrøder og skovplantager • CF B = 0,47 • B BGB er gennemsnitsvægten af levende biomasse under jorden i løbet af produktionscyklussen for agerjord, flerårige afgrøder og skovplantager • R kan aflæses i tabellerne 11-18 i Kommissionens afgørelse 2010/335/EU • CF DW = 0,5 • CF LI = 0,4 7.3.3 Bonus for nedbrudt areal En bonus på 29gCO 2eq /MJ tildeles, hvis det dokumenteres, at jorden, som biobrændstofråmaterialet blev dyrket på: • ikke var i brug til landbrug eller nogen anden aktivitet i januar 2008, og • falder ind under en af følgende kategorier: o (
a)alvorligt nedbrudt areal, herunder areal der tidligere blev brugt til landbrug, o (
b)stærkt forurenet areal Denne bonus gælder for en periode på 10 år fra datoen for omlægning af arealet til landbrugsanvendelse, hvis der for så vidt angår arealer under punkt (
a)sikres en stadig forøgelse af kulstoflageret samt en betydelig reduktion i forekomsten af erosion og hvis der for så vidt angår arealer, der hører ind under (b), sikres en reduktion af jordforureningen. Under EU's komite procedure arbejdes der aktuelt på en videreudvikling af definitionen for alvorligt nedbrudt og stærkt forurenet areal. Indtil denne definition offentliggøres og indarbejdes i dansk lovgivning, vil det ikke være muligt at påberåbe sig den omtalte bonus. 7.4 Beregning af drivhusgasreduktion Som angivet i afsnit 5.5.1, skal virksomhederne indberette CO 2 -intensiteten for hvert parti biobrændstof i deres årsrapport, opgjort som gCO 2eq /MJ. Den opnåede drivhus-gasreduktion skal ligeledes opgives og beregnes som forholdet mellem CO 2 -intensiteten for det pågældende parti, set i forhold til den såkaldte komparator for fossile brændstoffer på 83,8 gCO 2eq /MJ. For at kunne leve op til minimumskravet på 35 pct. drivhusgasreduktion i 2016 skal CO 2 -intensiteten af biobrændstoffet således være 54,47 gCO 2eq /MJ eller derunder. 8 Dokumentation for overholdelsen af principperne for massebalance Dette kapitel indeholder regler om overholdelsen af principperne for massebalance for biobrændstoffer, som fremgår af artikel 18, stk. 1 i VE-direktivet og som er implementeret i lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed. 8.1 Generelt Oplysninger om bæredygtighed, der indberettes til Energistyrelsen, skal kunne kontrolleres. Derfor skal de bæredygtighedsoplysninger, der indberettes til Energistyrelsen af virksomhederne, kunne spores tilbage til alle aktører i produktionskæden. Der skal derfor etableres en såkaldt chain of custody, som sikrer, at bæredygtighedsoplysninger om de enkelte aktørers leverancer til produktionskæden følger med leverancerne ned igennem produktionskæden. Chain of custody skal sikre, at der er forbindelse mellem bæredygtighedsoplysningerne for råmaterialerne ved starten af produktionskæden (f.eks. overholdelse af arealkriterierne) og de påstande, der fremsættes angående biobrændstoffets bæredygtighed ved slutningen af produktionskæden. Chain of custody skal samtidig sikre, at en leverance af bæredygtige råmaterialer, mellemprodukter eller biobrændstoffer ikke medregnes flere gange ved opfyldelsen af virksomhedernes biobrændstofforpligtelse. De oplysninger om bæredygtighedskarakteristika, som viderebringes gennem produktionskæden og i sidste ende når frem til de virksomheder, som skal indberette til Energistyrelsen, skal således kunne anvendes til at godtgøre, at der for hvert parti biobrændstoffer, som virksomhederne leverer til transport, også er blevet tilført en tilsvarende mængde af leverancer af bæredygtige materialer i løbet af produktionskæden. Ved videregivelse af bæredygtighedsoplysningerne i chain of custody skal der anvendes en såkaldt "massebalancemetode". Dette kapitel beskriver de principper, som gælder for massebalancemetoden, samt nærmere regler for brugen af metoden med henblik på de tilfælde, hvor der endnu ikke er sket certificering af det anvendte massebalancesystem under en godkendt, frivillig ordning. 8.2 Principper for massebalancesystemet Den metode, som skal anvendes til at knytte bæredygtighedsoplysninger til de enkelte partier af produkter (råmaterialer, mellemprodukter og biobrændstoffer) i produktions-kæden, kaldes massebalancemetoden 34) VE-direktivet, lov om bæredygtige biobrændstoffer og bekendtgørelsen om biobrændstoffers bæredygtighed kræver, at der anvendes et massebalancesystem. Kommissionen offentliggjorde i januar 2011 en oversigt over chain of custody systemer, og i henhold hertil er massebalancesystemet det eneste tilladte system. Kommissionen overvåger stadig situationen og udsender en ny rapport i 2012. . Brug af andre typer effektstyringskæder, såsom book-and-claim, er ikke tilladt. Et massebalancesystem er et system, hvor 'bæredygtighedskarakteristika' forbliver knyttet til 'partier af produkter', og hvor følgende grundlæggende principper gælder: • det tillades, at partier af råmaterialer eller biobrændstoffer med forskellige bæredygtighedskarakteristika blandes fysisk, • det kræves, at oplysninger om partiernes størrelse og bæredygtighedskarakteristi-ka forbliver knyttet til blandingen, og • det kræves, at summen af alle partier, der trækkes ud af blandingen, beskrives som havende de samme bæredygtighedskarakteristika i de samme mængder som summen af alle partier, der tilføres blandingen. Figur 2: Eksempel på massebalancesystem. (Bemærk, at partier med forskellige bæredygtighedskarakteristika kan blandes fysisk på ethvert tidspunkt i produktionskæden. For at forenkle figuren vises denne blandingsproces kun på det sidste trin i kæden i dette eksempel). I chain of custody skal hver aktør i produktionskæden videregive oplysninger om produkternes bæredyg-tighedskarakteristika til næste led i kæden. Den underliggende dokumentation for oplysningerne, f.eks. landkort der dokumenterer overholdelse af arealkriterierne, eller emissionsopgørelser som dokumenter emission fra behandlingsanlæg, skal ikke videresendes. Aktøren skal dog opbevare do-kumentationen, og den skal udleveres i forbindelse med kontrol. De oplysninger, der skal videregives gennem produktionskæden, er de oplysninger, der kræves, når virksomhederne i deres årsrapporter til Energistyrelsen skal dokumentere, at de biobrændstoffer, der leveres til transport, er bæredygtige. I Bilag D er givet yderligere vejledning om, hvordan de nødvendige oplysninger videregives gennem produktionskæden. Kravet om at anvende massebalancemetoden indebærer, at det ikke er tilladt at anvende et såkaldt book-and-claim system, dvs. et system, hvor oplysninger om bæredygtighedskarakteristika ikke forbliver tilknyttet til fysiske blandinger, men kan handles frit. Omvendt vi det være tilladt at anvende et system, hvor bæredygtighedskarakteristika forbliver knyttet til partier af produkter, og hvor disse partier ikke blandes fysisk på noget tidspunkt i produktionskæden. Et sådant system giver lige så stor sikkerhed for, at bæredygtighedsoplysningerne vedrørende biobrændstoffet kan følges opstrøms i produktionskæden i forbindelse med kontrol, som et massebalancesystem. 8.2.1 Udarbejdelse af et massebalancesystem I mangel af en godkendt, frivillig ordning for massebalance skal aktørerne i produktionskæden etablere deres eget massebalancesystem. Punkt 8.3 indeholder nærmere regler for et sådant massebalancesystem og beskriver, hvilke oplysninger, der skal registreres til brug herfor. Overholdelse af principperne for massebalancesystemet vil blive kontrolleret som led i kontrollen af virksomhedens årsrapport, som skal forelægges Energistyrelsen. Hvis nogle af aktørerne i en produktionskæde er certificeret under en frivillig ordning, som er godkendt til kontrol af massebalance, mens andre aktører i samme kæde ikke er certificeret, skal sidstnævnte etablere deres eget massebalancesystem. Hvis eksempelvis en plantage og en mølle er certificeret, men møllen derefter sælger produktet til en forhandler, som ikke er certificeret, skal forhandleren (og de aktører som denne efterfølgende sælger til) etablere sit eget massebalancesystem. 8.3 Regler for udformning af massebalancesystem Reglerne er henvendt til aktører, som etablerer et massebalancesystem i mangel af certificering under en frivillige ordning, der er godkendt til massebalance. Hvis der anvendes en godkendt, frivillig ordning, vil den frivillige ordning indeholde nærmere regler for udformningen af massebalancesystemet. 8.3.1 Omfang Aktørerne i produktionskæden skal sørge for at fastlægge nødvendige, administrative procedurer for at kunne videregive de nødvendige oplysninger til informationskæden. 8.3.2 Ansvar og procedurer Aktørerne skal: - udnævne en person eller funktion med overordnet ansvar for videregivelse af oplysningerne i chain of custody og overholdelse af principperne for massebalance - fastsætte skriftlige procedurer eller anvisninger for at sikre gennemførelse af principperne for massebalancemetoden 8.3.3 Salg af produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger Registreringer af kommercielle transaktioner skal give aktørerne i produktionskæden og den kontrollant, som er udnævnt af virksomheden, mulighed for at gå tilbage i produktionskæden for at kontrollere de biobrændstofoplysninger, der er indberettet til Energistyrelsen. En aktør, som sælger produkter med bæredygtighedsoplysninger, skal specificere bæredygtighedsoplysningerne på fakturaen eller i et dokument, som fakturaen henviser til. Fakturaen eller relevant dokumentation skal indeholde følgende oplysninger: - køberens navn og adresse, - dato for udstedelse af fakturaen, - beskrivelse af produktet – dette skal svare til den beskrivelse af produktet, som fremgår af indgående og udgående dokumenter, se nedenfor, - mængden af produkter, som er solgt med specifikke bæredygtighedsoplysninger. Hvis fakturaen indeholder produkter med forskellige bæredygtighedsoplysninger, skal disse anføres separat, så det er tydeligt, hvilke produkter bæredygtighedsop-lysningerne vedrører, - hvis leverandøren er certificeret, bør navnet på certificeringsordningen fremgå. En aktør i produktionskæden kan ikke sælge mere output med bestemte bæredygtighedsoplysninger end indkøbt input med samme bæredygtighedsoplysninger (under hensyntagen til konverteringsfaktorer for omdannelse af indgående produkt til udgående produkt). En aktør kan dog vælge at føre massebalancen over bestemte, adskilte tidsperioder, se pkt. 7.3.4. 8.3.4 Massebalancens geografiske og tidsmæssige afgrænsning Massebalanceopgørelsen skal afgrænses til et sted, som virksomheden eller dens leverandør ejer/driver/lejer 35) Det er ikke tilladt at inddrage flere fysiske lokaliteter i opgørelsen, selv om den pågældende aktør ejer disse lokaliteter. . Ved 'sted' forstås "en geografisk lokalitet med præcise grænser, indenfor hvilke produkter kan blandes". Et sted kan f.eks. omfatte flere siloer eller tanke, så længe de befinder sig på samme fysiske lokalitet. Figur 3 – eksempel på massebalancesystem på stedniveau. Alle aktører i forsyningskæden skal lave en opgørelse over deres bæredygtighedsoplysninger på stedniveau mindst hver tredje måned 36) Aktører, som benytter en frivillig ordning til massebalancen, skal benytte den periode for opgørelse af massebalancen, som fastlægges i den frivillige ordning. . Det anbefales dog, at opgørelsen udarbejdes en gang om måneden. Opgørelse må ikke blive negativ, dvs. at aktøren ikke må have solgt en større mænge af produkter med bestemte bæredygtighedskarakteristika i perioden, end aktøren har købt af produkter med samme bæredygtighedskarakteristika i perioden tillagt eventuelt lager ved starten af perioden. Opgørelsen må godt være positiv, dvs. aktøren må godt have købt flere produkter med samme bæredygtighedskarakteristika i perioden, end aktøren har solgt. Overskuddet kan videreføres til næste periode. Aktører i forsyningskæden kan selv vælge, på hvilke datoer af året, de vil lave opgørelserne. De virksomheder, som er underlagt biobrændstofforpligtelsen og indberetnings-forpligtelsen til Energistyrelsen skal dog sikre, at deres periodiske opgørelser balancerer ved udgangen af hvert kalenderår. Den handlede mængde bæredygtighedsoplysninger for alle transaktioner må ikke overstige den handlede mængde af fysiske produkter. Omvendt må aktørerne ved opgørelsestidspunktet ikke ligge inde med flere bæredygtighedsoplysninger, end de ligger inde med fysiske produkter. 8.3.5 Samlet rapportering af flere partier Som tidligere nævnt, følger det af massebalanceprincippet, at partier af biobrændstoffer, mellemprodukter eller råvarer kan blandes fysisk, men at oplysninger om bæredygtighedskarakteristika skal bevares og kunne tilskrives produkterne, når de videresælges i produktionskæden. Oplysninger om flere partier kan dog adderes og videresendes som en samlet information om de pågældende partier, hvis partiernes bæredygtighedskarakteristika (bortset fra drivhusgasintensitet), er de samme. F.eks. kan oplysninger om flere partier raps, der er certificeret ifølge samme frivillige ordning, og som kommer fra samme land, og som alle kommer fra en region under NUTS-2, adderes. Oplysninger om partier, der har forskellige bæredygtighedskarakteristika (bortset fra drivhusgasintensitet), skal holdes adskilt og kan således ikke adderes. Hvis oplysningerne om flere partier adderes, og partierne har forskellig drivhusgasintensitet, opgøres den samlede drivhusgasintensitet som det vægtede gennemsnit af partiernes drivhusgasintensitet (vægtningen sker på baggrund af partiernes nedre brændværdi). Det er ikke tilladt at addere oplysninger fra fysisk blandede partier af biobrændstoffer, hvis et eller flere af partierne ikke overholder mindstekravet for drivhusgasreduktion. Hvis der beregnes en samlet drivhusgasemission for flere partier af mellemprodukter eller råvarer, antages det, at den resterende produktionskæde benytter standardværdier. Dette er relevant, fordi drivhusgasemissionerne af den resterende produktionskæde skal være kendt for at kunne fastlægge, om biobrændstoffet, der kommer ud af et parti mellemprodukt, vil overholde mindstekravet for drivhusgasemission. Bemærk, at hvis der anvendes standardværdier for drivhusgasemission for alle partier af produkter, der blandes, så vil oplysningerne uden videre kunne adderes. Hvis der anvendes faktiske værdier for et biobrændstof, for hvilket standardværdien overholder mindstekravet til drivhusgasreduktion, og for hvilket de faktiske værdier er bedre end standardværdien, så vil betingelserne for at addere oplysningerne også være opfyldt. 8.3.6 Allokering af bæredygtighedsoplysninger mellem partier Ved videregivelse af biobrændstofoplysninger igennem forsyningskæden er det tilladt at benytte et massebalancesystem til frit at videregive bæredygtighedsoplysninger om biobrændstof til udgående partier, så længe oplysningerne om forskellige bæredygtighedskarakteristika forbliver samlet. Det drejer sig bl.a. om oplysningerne vedrørende råmateriale, oprindelsesland, eventuelt certificering under en frivillig ordning og drivhusgasintensitet. Hvis f.eks. en aktør har to partier i én tank, en med "rapsolie fra beskyttet agerjord" og en med "palmeolie fra ikke-beskyttet agerjord", kan bæredygtighedskarakteristikane ikke ”byttes ud” mellem partierne. Det vil ikke være tilladt at tildele oplysningerne "rapsolie fra ikke-beskyttet agerjord" til et parti, som f.eks. er taget fra denne tank. For de dele af produktionskæden, hvor produkterne handles som enkeltstående råmaterialer, skal udgående partier råmaterialer sælges med de oplysninger, der svarer til det pågældende råmateriale. Hvis en lokalitet f.eks. har siloer indeholdende ren palmeolie og ren rapsolie, skal ren palmeolie, som sælges som enkeltstående råmateriale fra lokaliteten, sælges med palmeoliedata. Bemærk, at inden for råstoftype kan bæredygtighedsoplysninger stadig frit videregives. Hvis lokaliteten f.eks. indeholder rapsolier fra forskellige kilder med forskellige bæredygtighedskarakteristika, er det tilladt frit at videregive de forskellige bæredygtighedsoplysninger til udgående partier rapsolie. Bemærk også, at mens det er tilladt frit at videregive bæredygtighedsoplysninger mellem partier af samme råstof, skal de forskellige sæt af bæredygtighedsoplysninger stadig holdes samlet. F.eks. kan en aktør have to partier rapsolie med forskellige bæredygtighedskarakteristika: et parti rapsolie fra agerjord, som ikke opfylder minimumstærsklen om en udledningsreduktion af drivhusgasser på mindst 35 %, og et parti rapsolie fra et areal med meget høj biodiversitetsværdi, som opfylder kravet om en besparelse i drivhusgasemission på 35 %. I en sådan situation vil det ikke være tilladt at blande bæredygtighedsoplysningerne fra de to partier for at skabe et parti rapsolie fra agerjord, som overholder udledningstærsklen for drivhusgasser på 35 %. For senere led i forsyningskæden, hvor blandede biobrændstoffer handles, kan oplysninger videregives fleksibelt til udgående partier. Hvis et udgående parti imidlertid sælges som en specifik råstofblanding (f.eks. af tekniske årsager), skal de videregivne oplysninger svare til de anførte råmaterialeoplysninger. Hvis en aktør f.eks. leverer et parti biodiesel, som specifikt består af 20 % palmemetylester og 80 % rapsmetylester, skal det sæt af bæredygtighedsoplysninger, som følger med dette parti, også være for 20 % palmemetylester og 80 % rapsmetylester. 8.3.7 Allokering af bæredygtighedskarakteristika mellem forskellige produkter fremstillet af samme råmateriale Fleksibel fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem forskellige produkter fremstillet af samme råmateriale, som er produceret samme sted, er tilladt. Eksempelvis er sukker og bioetanol to forskellige produkter, der begge produceres af det samme råmateriale, nemlig sukkerrør. På samme måde er palmestearin og olein to forskellige produkter fremstillet af rå palmeolie. EU-specificeret bioetanol og brasiliansk specificeret bioetanol kan også anses for to forskellige produkter fremstillet af samme råmateriale. Følgende to eksempler tydeliggør denne regel. Eksempel 1) Fleksibel fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem sukker og bioetanol produceret på samme fabrik. 'Mølle M' producerer og sælger produkter fremstillet af sukkerrør (sukker og bioetanol). Møllen producerer samme mængde sukker og bioetanol af sukkerrør. Mølle M har to plantager, hvoraf kun den ene opfylder bæredygtighedskriterierne. Denne mølle producerer i alt 20 dele produkter fremstillet af sukkerrør: ti dele sukker og ti dele bioetanol. Den virksomhed, som M sælger sin bioethanol til, ønsker at gøre gældende, at de ti dele bioetanol fra sukkerrør, som sendes på markedet, alle opfylder bæredygtighedskriterierne. Dette er tilladt, og virksomheden behøver ikke at sikre, at den anden sukkerrørsplantage, hvorfra mølle M køber de andre 10 dele sukkerrør, også opfylder bæredygtighedskriterierne. Der er ikke solgt mere bæredygtig bioetanol, end den mængde bæredygtige sukkerrør, som er indkøbt (under hensyntagen til den relevante konverteringsfaktor mellem sukkerrør og ethanol). Mølle M kan naturligvis ikke gøre gældende, at det sukker, som produceres, opfylder bæredygtighedskriterierne. Eksempel 2) Fordeling af bæredygtighedsoplysninger mellem sukker og bioetanol produceret på forskellige fabrikker. Virksomhed A ('lokalitet A') opbevarer og handler med produkter fremstillet af sukkerrør (sukker og bioetanol) 37) Dette kan fremstå som en noget konstrueret situation, men formålet er at vise den problemstilling, som er relevant her. . Virksomheden køber fra forskellige sukkerrørsmøller. En af møllerne ('mølle M') producerer lige så meget sukker som bioetanol fra sukkerrør. Møllen har en plantage, der opfylder bæredygtighedskriterierne. Møllen producerer i alt 20 dele produkter fremstillet af bæredygtige sukkerrør (ti dele sukker og ti dele bioeta-nol). Lokalitet A modtager også ti dele bioetanol fra sukkerrør fra en anden mølle (Mølle X, hvis produkter ikke opfylder bæredygtighedskriterierne). Ud af de i alt 20 dele bioetanol, som lokalitet A sælger til den forpligtede aktør, kan det kun gøres gældende, at ti af disse opfylder bæredygtighedskriterierne. Lokalitet A må ikke overføre bæredygtighedskravet for det sukker, de har købt af mølle M til fremstilling af den bioetanol, de har købt af mølle X, fordi en sådan fleksibel fordeling mellem produkter fremstillet af forskellige råmaterialer kun er tilladt, hvis de forskellige pro-dukter fremstillet af råstofferne er produceret samme sted. Ellers ville massebalancen reelt blive håndteret over flere lokaliteter, hvilket er en overtrædelse af massebalance-princippet. 8.3.8 Opbevaring af dokumenter Aktørerne i chain of custody skal opbevare nedenstående dokumenter i mindst fem år, og dokumenterne skal stemme overens med oplysningerne i fakturaerne, så det er muligt at spore bæredygtighedsoplysningerne tilbage i produktionskæden: • Dokumenter for henholdsvis input og output med oply

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.