lov om vandforsyning m.v. (Målrettet arealbeskyttelse for at beskytte grundvandet mod pesticider) A20190059030 2019-05-13 Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse (Skærpede miljøzonekrav til tunge køretøjer
varebiler) Nej P.M.V.\nDavid Fjord Nielsen Paolo Perotti Miljø-
Fødevareministeriet Miljø-
Fødevaremin., j.nr. 2019-4115 Miljø-
Ligestillingsministeriet Miljø-
Fødevareministeriet Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige
private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af
planter (habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 om tilpasning af direktiv 73/239/EØF, 74/557/EØF
2002/83/EF vedrørende miljø på grund af Bulgariens
Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage
emballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side 10, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EF) nr. 219/2009 af
Rådets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2008, nr. L 311, side 1, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2000/53/EF af
Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer, EU-Tidende 2011, nr. L 85, side 3, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december 2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om ændring
senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF
86/280/EØF
om ændring af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2000/60/EF, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af elektrisk
elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 37, side 24, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2008/112/EF af 16. december 2008 om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF, 1999/13/EF
direktiv 2000/53/EF, 2002/96/EF
Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2004/42/EF med henblik på at tilpasse disse til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassificering, mærkning
emballering af stoffer
blandinger, EU-Tidende 2008, nr. L 345, side 68, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2003/108/EF af 8. december 2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk
elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L 345, side 106¸ dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt angår forebyggelse
afhjælpning af miljøskader, EU-Tidende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid
om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF
forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien
om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 102, side 15, som ændret ved Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EF) nr. 596/2009 af 18. juni 2009 om tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 188, side 14, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batterier
akkumulatorer
udtjente batterier
akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv 91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2008/103/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv 2006/66/EF om batterier
akkumulatorer
udtjente batterier
akkumulatorer, for så vidt angår markedsføring af batterier
akkumulatorer, EU-Tidende 2008, nr. L 327, side 7, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald
om ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2009/128/EF af 21. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side 71, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. november 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010, nr. L 334, side 17, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer
om ændring
efterfølgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF, EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 1, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af elektrisk
elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2012, nr. L 197, side 38
dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2015/2193/EU af
lov nr. 1713 af
fødevareministeren, jf. § 3, stk. 2, i lov nr.
miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår
for bevarelsen af dyre-
plantelivet. Stk. 2. Med denne lov tilsigtes særligt 1) at forebygge
bekæmpe forurening af luft, vand, jord
undergrund samt vibrations-
støjulemper, 2) at tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet
for mennesker, 3) at begrænse anvendelse
spild af råstoffer
andre ressourcer, 4) at fremme anvendelse af renere teknologi
5) at fremme genanvendelse
begrænse problemer i forbindelse med affaldshåndtering. § 2. Loven omfatter 1) al virksomhed, som gennem udsendelse af faste, flydende eller luftformige stoffer, gennem udsendelse af mikroorganismer, der kan være til skade for miljø
sundhed, eller ved frembringelse af affald kan medføre forurening af luft, vand, jord
undergrund, 2) rystelser
støj, 3) produkter eller varer, som i forbindelse med fremstilling, opbevaring, anvendelse, transport eller ved den senere håndtering som affald kan medføre forurening, 4) transportmidler
andre mobile anlæg, som kan medføre forurening,
5) dyrehold, skadedyr
andre forhold, som kan medføre hygiejniske problemer eller væsentlige ulemper for omgivelserne. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om varetagelse af landskabelige hensyn ved administration af loven
regler udstedt i medfør af loven, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser. § 3. Ved lovens administration skal der lægges vægt på, hvad der er opnåeligt ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik, herunder mindre forurenende råvarer, processer
anlæg
de bedst muligt forureningsbekæmpende foranstaltninger. Ved denne vurdering skal der lægges særligt vægt på en forebyggende indsats gennem anvendelse af renere teknologi. Stk. 2. Ved bedømmelsen af omfanget
arten af foranstaltninger til forebyggelse
imødegåelse af forurening skal der lægges vægt på 1) de ydre omgivelsers beskaffenhed
forureningens sandsynlige virkning på disse
2) hele det kredsløb, som stoffer
materialer gennemløber, med henblik på at begrænse spild af ressourcer mest muligt. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan den bedste tilgængelige teknik fastsættes. §
planlagte fremtidige udnyttelse, samt til mulighederne for hensigtsmæssig bortskaffelse af spildevand
håndtering af affald. Stk. 3. Den, der påbegynder eller udøver virksomhed, der kan give anledning til forurening, skal træffe foranstaltninger, der kan forebygge
imødegå denne
tilrettelægge virksomhedens indretning
drift på en sådan måde, at den i mindst muligt omfang medfører forurening, jf. § 3. Ved indretning af virksomhedens anlæg
ved tilrettelæggelse af driften, herunder ved valg af produktionsprocesser, råvarer
hjælpestoffer, skal det sikres, at ressourceanvendelsen, forureningen
affaldsfrembringelsen begrænses bedst muligt. Stk.
energimæssige ressourcer. Stk. 2. Der skal herunder lægges vægt på, at varen eller produktet har en sådan sammensætning
udformning, at varen eller produktet 1) sikres den længst mulige levetid, 2) i videst muligt omfang lader sig genbruge eller genanvende
3) ved den endelige behandling som affald ikke giver anledning til forurening eller anden miljøbelastning. Stk. 3. Den, der anvender eller forbruger varer eller produkter, skal ved anskaffelsen
ved affaldshåndteringen af varen eller produktet medvirke til at fremme genanvendelsen
begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndteringen. § 6. Offentlige myndigheder skal virke for lovens formål ved anlæg
drift af offentlige virksomheder samt ved indkøb
forbrug. § 6 a. Forurenende virksomheder skal organisere miljøarbejdet således, at medarbejderne inddrages. Miljø-
fødevareministeren kan efter forhandling med de berørte parter fastsætte nærmere regler om, hvordan forurenende virksomheder skal inddrage medarbejderne i miljøarbejdet. § 6 b. Udarbejdelse af politikker
udstedelse af regler om affaldsforebyggelse
-håndtering skal, jf. dog stk. 2, ske i overensstemmelse med følgende affaldshierarki: 1) Affaldsforebyggelse. 2) Forberedelse med henblik på genbrug. 3) Genanvendelse. 4) Anden nyttiggørelse. 5) Bortskaffelse. Stk.
fravigelser herfra skal ske med henblik på at opnå det bedste samlede miljømæssige resultat, jf. § 1
Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om 1) forurening fra virksomheder, anlæg, maskiner, redskaber, fyringsanlæg
transportmidler, 2) indretning, drift
vedligeholdelse af de virksomheder m.v., der er nævnt i nr. 1, 3) forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter, anlæg for deponering af affald
anlæg for håndtering af udvindingsaffald samt indretning, drift, vedligeholdelse, nedlukning
efterbehandling af sådanne anlæg, 4) renhedsgraden af
tilsætning af stoffer til brændstoffer, der anvendes til opvarmning eller drift af transportmidler
maskiner, 5) at bestemte anlæg, maskiner, redskaber
transportmidler skal være af godkendt type, 6) at anlæg, indretninger eller apparater, herunder måleapparatur, der er beregnet til anvendelse i forureningsbegrænsende øjemed, skal være af godkendt type, 7) risikobetonede processer samt oplagring
transport af stoffer med farlige egenskaber som nævnt i § 2, stk. 2, 8) anmeldelse af etablering, ændring, udvidelse
igangsætning af virksomheder, anlæg eller indretninger omfattet af regler udstedt i medfør af nr. 1, 2 eller 3, vilkår for etablering
drift af virksomheder, anlæg
indretninger omfattet af regler udstedt i medfør af nr. 1, 2 eller 3
påbegyndelse af bygge-
anlægsarbejder, 9) anmeldelse til tilsynsmyndigheden af virksomhedens eller anlæggets anvendelse af råvarer, hjælpestoffer
andre materialer samt af udledninger til vand, jord
luft i forbindelse med virksomhedens eller anlæggets drift, herunder af frembringelsen af affald, 10) anmeldelse om midlertidig placering
anvendelse af anlæg, transportmidler, mobile anlæg, maskiner
redskaber, der kan medføre forurening, herunder om vilkår for sådanne placeringer
anvendelse,
11) bioteknologisk anvendelse af mikroorganismer, herunder om alle former for udledning til miljøet. Stk.
eventuelt bevis herfor, 2) at personale, der betjener bestemte forurenende anlæg, skal have bevis for at have modtaget undervisning i miljømæssig
teknisk forsvarlig drift af anlæggene, herunder om undervisningens indhold
om kravene til opnåelse af beviset, 3) særlig uddannelse
vandelsvurdering af de i nr. 1
2 nævnte personkategorier, der arbejder med risikobetonede processer, eller som har ansvar for oplagring
håndtering af stoffer,
4) at der i virksomheder, der forestår indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald, skal være mindst en person med ledelsesansvar for indsamlingen, som skal have bevis for at kunne forestå indberetning af data
miljømæssig forsvarlig håndtering af affaldet, herunder om krav om undervisning
om opnåelse af bevis. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om gebyr for opnåelse af bevis for at kunne forestå indberetning af data
miljømæssig forsvarlig håndtering af genanvendeligt erhvervsaffald, jf. stk. 3, nr. 4, herunder for omkostninger til undervisning, prøveafholdelse
udstedelse af bevis samt udvikling, drift
vedligeholdelse af uddannelsessystemet. § 88 finder anvendelse. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at andre myndigheder eller private organisationer skal udøve nærmere fastlagte beføjelser om typegodkendelse
fabrikationskontrol af de i stk. 1, nr. 5
6, nævnte anlæg, maskiner, indretninger m.v. Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om betaling for myndigheders
private organisationers behandling af ansøgninger om typegodkendelse af de i stk. 1, nr. 5
6, nævnte anlæg, maskiner
indretninger m.v. For betaling opkrævet af de i stk. 5 nævnte myndigheder finder bestemmelserne i § 88 anvendelse. Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i stk. 5 nævnte myndigheder
private organisationer, herunder at afgørelser truffet af de i stk. 5 nævnte myndigheder ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. § 7 a. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om den ansvarliges pligt til for egen regning at gennemføre egenkontrol af virksomheder, anlæg
indretninger m.v. eller for egen regning at lade egenkontrollen gennemføre af sagkyndige, herunder af autoriserede, akkrediterede eller lignende sagkyndige
tilsvarende laboratorier. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om autorisationsordninger, der vedrører gennemførelsen af egenkontrol, herunder om, hvilke opgaver der skal udføres af de autoriserede personer,
om administration af autorisationsordninger. Ministeren kan ligeledes fastsætte nærmere regler om tildeling samt tilbagekaldelse af autorisationer, herunder om, at tilbagekaldelse skal kunne forlanges indbragt for domstolene,
om kontrol med det eftersyn, som de autoriserede personer udøver. Autorisation kan tilbagekaldes, såfremt den autoriserede gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed. Afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation skal indeholde oplysninger om adgangen til at begære afgørelsen indbragt for domstolene
fristen herfor. Stk.
2 nævnte autorisationsordninger
2) de i stk. 3 nævnte gebyrordninger. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser truffet af de i stk. 4 nævnte myndigheder
private organisationer
om de nævnte myndigheders
private organisationers pligt til at afgive udtalelse om de autoriseredes virksomhed. Stk.
Klimaministeriet. Ressortansvaret er efter aftale mellem Miljø-
Fødevareministeriet
Energi-, Forsynings-
Klimaministeriet nærmere afgrænset til, at følgende bestemmelser overføres helt eller delvist til energi-, forsynings-
klimaministeren: § 7 b, dele af § 44, stk. 1, § 44, stk. 4
5, dele af § 45, stk. 2, § 45, stk. 3-5, § 45, stk. 6, 1. pkt., § 45, stk. 7, § 45 d, § 46 b, § 48, § 49, § 49 a, § 50, § 50 a, § 50 b, § 50 c, § 50 d, § 79 b, stk. 1, nr. 6
8,
dele af stk. 2-5. Der er ved valg af ministernavn i bestemmelserne valgt den systematik, at der står miljø-
fødevareministeren de steder, hvor kompetencen er delt, uanset hvem der er primær bruger af bestemmelserne, medmindre al kompetence er overført til energi-, forsynings-
klimaministeren. Det ligger implicit i overførslen af bestemmelser, at
så andre bestemmelser i loven, der er relevante for udstedelse
administration af regler efter de overførte bestemmelser, vil kunne anvendes af energi-, forsynings-
klimaministeren. Det gælder f.eks. bestemmelser om formål, almindelige bestemmelser, tilsyn, delegation, gebyrfinansiering af statslige opgaver, sagsbehandling, klage, straf m.fl. Miljø-
fødevareministeren fastsætter, i det omfang det er nødvendigt for at opfylde Danmarks EU-retlige forpligtelser, regler om tjenesteyderes forpligtelse til at give oplysninger til tjenestemodtagere. § 8. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om retten til at anvende et miljømærke ved salg af materialer, produkter, tjenesteydelser eller varer, som indeholder genanvendte eller genanvendelige materialer, eller som i øvrigt af miljømæssige grunde er at foretrække frem for andre materialer, produkter, tjenesteydelser eller varer med samme anvendelse. Ministeren kan herunder fastsætte regler om betingelser for at anvende mærket
om mærkets udformning
anbringelse på materialet, produktet eller varen eller i forbindelse med tjenesteydelsen. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om, at de til enhver tid gældende kommissionsbeslutninger om EF-miljømærket
Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke finder anvendelse i Danmark,
om, hvorledes disse regler skal kundgøres. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at Nordisk Miljømærkenævns regler for det nordiske miljømærke kan kundgøres på norsk eller svensk. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med administration af en miljømærkeordning til et nævn, herunder
så beføjelser vedrørende behandling af ansøgninger, kontrol
tilsyn, opkrævning af gebyrer m.v. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning af medlemmer til nævnet, herunder om, hvilke myndigheder
organisationer der indstiller medlemmer til nævnet. Ministeren kan ligeledes henlægge de i
for anvendelsen af miljømærket. Gebyrerne opkræves efter bestemmelserne i § 88. Ministeren kan fastsætte regler om henlæggelse af beføjelser i forbindelse med fastsættelse af gebyrer til et nævn, en privat organisation eller lignende, ligesom ministeren kan fastsætte regler om administration af
kontrol med gebyrindtægter. Stk. 4. Gebyrerne kan anvendes til dækning af udgifter ved 1) nævnets
den private organisations virksomhed, 2) tilsyn
kontrol med miljømærkeordningen, 3) forsknings-
udredningsprojekter til støtte for administrationen af miljømærket, herunder kriterieudvikling,
4) information. Stk. 5. Materialer, produkter eller varer må ikke sælges under omstændigheder, der er egnet til at vildlede brugerne med hensyn til materialets, produktets eller varens miljø-
sundhedsmæssige egenskaber
virkninger eller med hensyn til den risiko, der kan være forbundet hermed. Stk. 6. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om det i stk. 5 nævnte forbud mod vildledende markedsføring. § 8 a. Miljø-
fødevareministeren kan afholde udgifter til administration m.v. af miljømærkeordninger samt yde tilskud til organisationer, der varetager administration m.v. af miljømærkeordninger, herunder til ordningens opbygning, administration, tilsyn
kontrol, kriterieudvikling, forsknings-
udredningsprojekter til støtte for administration samt information m.v. Der kan foretages kvartalsvis forudbetaling af tilskud. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om udbetaling af tilskud efter stk. 1, herunder om tilbagebetaling af tilskud, om udarbejdelse af budget
regnskab, om kontrol
tilsyn samt om revision m.v. § 8 b. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til klage over afgørelser truffet af de i § 8, stk. 2, nævnte myndigheder
private organisationer, herunder at nævnets afgørelser ikke kan påklages til højere administrativ myndighed. § 9. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om pant-
rabatordninger for bestemte produkter, der medfører en særlig miljøbelastning ved håndteringen som affald, samt for bestemte emballagetyper. Stk. 2. Til gennemførelse af de i stk. 1 nævnte pantordninger kan ministeren fastsætte regler om 1) pantets eller rabattens størrelse, 2) mærkning af de af ordningen omfattede produkter, varer eller emballager, herunder producenters, importørers
forhandleres m.v. pligt til at mærke produkterne m.v. forud for markedsføring, udlevering eller salg, 3) pligt for producenter, importører
forhandlere m.v. af de af pantordningerne omfattede produkter, varer eller emballager til at være tilsluttet pantordningerne, herunder pligt til at tilmelde produkterne, varerne eller emballagerne til den relevante pantordning forud for import med henblik på videresalg samt pligt til at modtage
opbevare de pantbærende produkter m.v. samt refundere pant for disse ved returnering, 4) pligt for forhandlere m.v., producenter
importører til at give myndighederne enhver oplysning, eventuelt i en bestemt form,
få rigtigheden af oplysningerne bekræftet af revisor til brug for administrationen
kontrollen af pant-
returordningen
5) pligt for producenter
importører til at stille sikkerhed for betaling af pant
gebyrer, herunder om beregning
efterfølgende regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse
frigivelse af sikkerhedsstillelse
om, at visse producenter
importører ikke skal stille sikkerhed. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at administrationen
kontrollen med de i stk. 1
2 nævnte ordninger helt eller delvist skal overlades til forhandlere m.v., producenter eller importører af de pågældende produkter, varer eller emballager eller til disses organisationer, foreninger eller selskaber, når der ved en sådan ordning kan sikres en effektiv
miljømæssigt betryggende indsamling med henblik på genbrug eller affaldsbehandling. Ministeren kan i den forbindelse bestemme, at ét selskab m.v. skal have eneret til at forestå administrationen
kontrollen af ordningen. Ved et selskab m.v. forstås i denne sammenhæng én eller flere forhandlere m.v., producenter eller importører af de pågældende produkter, varer eller emballager eller disses organisationer, foreninger eller selskaber, der har fået overladt at forestå administrationen eller kontrollen af ordningen. Stk. 4. En eneret, der er meddelt et selskab m.v. i henhold til stk. 3, kan gives for en periode på indtil seks år. § 9 a. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om driften, administrationen
kontrollen med pant-
returordninger, der er henlagt til et selskab m.v. i henhold til § 9, stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om 1) selskabets aktiviteter
godkendelse af visse af selskabets dispositioner, herunder selskabets pligt til ikke at drive anden virksomhed, 2) selskabets betaling af indbetalt pant
anvendelse af gebyrindtægter i overensstemmelse med skyldige økonomiske hensyn, herunder selskabets afholdelse af administrationsudgifter
forvaltning af gebyrindtægter, 3) selskabets udarbejdelse af resultatopgørelser for gebyrområder, 4) kontrol
tilsyn med selskabet, herunder regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab, beretning samt revision, revisors kontrol af selskabet
revisors oplysningspligt til myndighederne i henhold til en af ministeren fastsat revisionsinstruks, 5) selskabets opbevaring af materiale vedrørende registrerede tilmeldinger til pant-
returordningen i indtil fem år efter ophør af det enkelte tilmeldingsforhold, 6) selskabets tilvejebringelse
videregivelse af oplysninger
dokumentation af enhver art om pant-
retursystemet
administrationen heraf samt selskabets forhold i øvrigt til brug for myndighedernes administration
kontrol med ordningen
selskabet, 7) selskabets opfyldelse af miljømæssige målsætninger, håndtering af de af ordningen omfattede varer, produkter
emballager som affald
selskabets iværksættelse af informationskampagner, 8) selskabets pligt til at udbyde selskabets indkøb af varer
tjenesteydelser, 9) selskabets overvågning af ordningen, herunder indsamling
bearbejdning af data fra producenter, importører
forhandlere m.v., 10) selskabets pligt til ved enerettens ophør at udlevere materiale, herunder registre over tilmeldinger, dokumenter
korrespondance vedrørende tilmeldingsforhold, samt datamateriale, der er indgået i fastsættelsen af gebyrer m.v., hvis ministeren skønner, at det er nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pant-
retursystem, 11) selskabets dispositioner over midler, der før tildelingen af rettigheder til selskabet efter regler udstedt i medfør af § 9, stk. 3, er opsparet i selskabet,
12) selskabets administration af sikkerhedsstillelse for betaling af pant
gebyrer, jf. § 9, stk. 2, nr.
importørers pligt til at lade sig registrere hos selskabet
meddele selskabet m.v.
en registreret eller statsautoriseret revisor enhver oplysning til brug for administrationen
kontrollen med ordningen, herunder at oplysningerne skal meddeles i en bestemt form
bekræftes af en registreret eller statsautoriseret revisor, 3) revisors bearbejdning
videregivelse af oplysninger til myndighederne
selskabet m.v., herunder at visse oplysninger ikke eller kun i bearbejdet form må videregives af revisor til selskabet m.v.,
4) pligt for producenter
importører til at betale pant til selskabet m.v. for markedsførte varer, produkter eller emballager. Stk. 3. Ministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at de regler, der er udstedt i medfør af stk. 2, ikke eller kun delvist skal gælde for visse producenter, importører
forhandlere m.v.,
at disse ikke har pligt til at være tilsluttet en bestemt pant-
returordning. Ministeren kan stille nærmere vilkår i forbindelse med fritagelsen. § 9 b. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i et selskab m.v., der har fået overladt administrationen af en pant-
returordning i henhold til § 9, stk. 3, i rette tid efter de regler, ministeren har fastsat efter loven, 1) at meddele eller tilvejebringe oplysninger
dokumentation af enhver art om administrationen af pant-
retursystemet
selskabets forhold i øvrigt, herunder regnskaber
resultatopgørelser, til brug for myndighedernes administration
kontrol med ordningen
fastsættelse af pant
gebyrer, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 3
6, 2) at iværksætte håndtering af de af ordningen omfattede varer, produkter eller emballager som affald eller informationskampagner, m.v., jf. § 9 a, stk. 1, nr. 7, 3) at udbyde selskabets indkøb af varer eller tjenesteydelser, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 8, 4) at foretage overvågning af ordningen, herunder indsamle
bearbejde data fra producenter, importører
forhandlere m.v., jf. § 9 a, stk. 1, nr. 9, 5) at udbetale pant, godtgørelse eller tilskud, jf. § 9 a, stk. 1, nr. 2,
c, eller 6) at efterleve miljø-
fødevareministerens afgørelser i klagesager, jf. § 9 f, kan miljø-
fødevareministeren, efter at forholdet er indskærpet over for selskabet m.v.,
en af ministeren fastsat frist er udløbet, som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor ugentlige eller månedlige bøder. § 9 c. Det i § 9, stk. 3, nævnte selskab m.v. kan indtægtsføre pant, der er indbetalt til selskabet, som ikke er indløst, hvis indtægten er endeligt godtgjort i overensstemmelse med god
forsigtig regnskabspraksis ifølge erklæring fra selskabets revisor. Stk.
kontrollere pant-
returordningen for drikkevareemballager, betaler årligt i 2015-2019 en del af den ikke indløste pant, som selskabet m.v. efter stk. 1 kan indtægtsføre. Betalingen tilfalder statskassen
udgør målt i 2012-priser 26,0 mio. kr. i 2015, 37,1 mio. kr. i 2016, 56,0 mio. kr. i 2017, 60,9 mio. kr. i 2018
62,9 mio. kr. i
lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele kronebeløb. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indbetaling
opkrævning af betalingen efter stk. 3, herunder regler om betalingsperiode
renter. § 9 d. Hvis et selskabs administration af en pant-
returordning ophører, har selskabet m.v. pligt til at udbetale indestående midler, herunder pant
gebyrer, efter de regler, der af ministeren er fastsat for den pågældende ordning, medmindre andet følger af den øvrige lovgivning. § 9 e. Når et selskabs eneret ophører, herunder i de i § 9 g nævnte situationer, har miljø-
fødevareministeren ret til at erhverve selskabets aktier, hvis det er nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pant-
retursystem. Erhvervelsen af aktierne skal ske til en kurs, der svarer til indskudskapitalen med tillæg af forrentning
med fradrag af udbetalt udbytte
udlodning. Rente tilskrives årligt pr.
fødevareministeren ikke erhverver selskabets aktier, jf. stk.1, kan ministeren, hvis det er nødvendigt af hensyn til opretholdelsen af et pant-
retursystem, helt eller delvist erhverve selskabets aktiver. Erhvervelsen af aktiverne skal ske til den bogførte værdi. Stk. 3. Hvis miljø-
fødevareministeren ikke senest en måned efter enerettens ophør har givet selskabet m.v. meddelelse om, at ministeren ønsker at udnytte retten til at erhverve selskabets aktier eller aktiver, bortfalder ministerens ret til at erhverve selskabets aktier
aktiver. Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med erhvervelsen af et pant-
returselskabs aktier
aktiver efter stk. 1
2. § 9 f. Afgørelser, der er truffet af et selskab m.v. som led i administrationen af en pant-
returordning, hvortil der er tilslutningspligt efter regler, der er fastsat efter § 9, stk. 3, kan af den, afgørelsen retter sig mod, påklages til miljø-
fødevareministeren. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig
skal indgives til miljø-
fødevareministeren. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om indgivelse
behandling af klager efter stk. 1. § 9 g. Ministeren kan uden yderligere varsel fratage et selskab m.v. retten til at administrere en pant-
returordning, som er blevet tildelt selskabet i henhold til § 9, stk. 3, hvis selskabet m.v. 1) groft eller gentagne gange har overtrådt loven eller regler udstedt i medfør heraf, 2) undlader at efterkomme påbud eller afgørelser i henhold til loven eller regler udstedt i medfør heraf, efter at forholdet er blevet indskærpet over for selskabet
efter udløbet af en af ministeren fastsat frist, eller 3) overtræder anden lovgivning, hvis overtrædelsen må anses for uforenelig med selskabets administration af pant-
returordningen. § 9 h. Miljø-
fødevareministeren kan med henblik på at fremme genanvendelse
renere teknologi
med henblik på at begrænse problemerne i forbindelse med affaldshåndtering fastsætte regler om, at bestemte materialer, produkter eller varer, herunder emballage, efter endt brug skal foranstaltes tilbagetaget af den for markedsføringen ansvarlige producent eller importør, samt at den for markedsføringen ansvarlige producent eller importør forpligtes til for egen regning at foranstalte det tilbagetagne genbrugt, genanvendt eller på anden måde særskilt håndteret. Stk.
virksomheders pligt til efter endt brug at aflevere bestemte materialer, produkter eller varer, herunder emballage, hos producenten, importøren eller forhandleren, jf. stk. 1
opbevare de af en ordning iværksat i henhold til stk. 1 omfattede materialer, produkter eller varer, herunder emballage. Stk.
organisationer. § 9 i. Ministeren kan bestemme, at affald af elektrisk
elektronisk udstyr fra husholdninger skal omfatte affald fra handel, industri, institutioner
andre kilder, selv om det på grund af mængden ikke kan sidestilles med denne type affald fra husholdninger. § 9 j. Producenter
importører skal for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af affald af elektrisk
elektronisk udstyr, som er markedsført af producenten eller importøren efter den 31. december 2005, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af § 44
2. Denne forpligtelse kan
så opfyldes gennem tilbagetagning samt genanvendelse eller særlig håndtering af samme mængde af tilsvarende udstyr markedsført i Danmark af andre producenter eller importører. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsførte mængder, jf. stk. 1, opgøres,
om procedurer for tilbagebetaling til producenterne
importørerne, når elektrisk
elektronisk udstyr til brug for husholdninger overføres for at blive markedsført uden for Danmark. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for affald af elektrisk
elektronisk udstyr fra husholdninger omfattet af stk. 1
1, herunder om den geografiske fordeling mellem producenter
importører, tidsfrister for afhentning
udveksling af beholdere i forbindelse med afhentningen af det tildelte affald m.v. Stk. 4. Danske eksportører, der sælger elektrisk eller elektronisk udstyr i andre EU-medlemsstater ved hjælp af fjernsalg, skal udnævne en repræsentant i den pågældende medlemsstat med ansvar for overholdelse af eksportørens forpligtigelser i henhold til den pågældende medlemsstats regler om gennemførelsen af direktiv om affald af elektrisk
elektronisk udstyr (WEEE). Udnævnelsen af repræsentanten skal ske ved skriftlig fuldmagt. Stk. 5. Producenter
importører, som er etableret i en anden EU-medlemsstat,
som ønsker at markedsføre elektrisk eller elektronisk udstyr i Danmark, kan i stedet for at etablere sig her i landet udnævne en repræsentant, der er etableret i Danmark. Udnævnelsen af en repræsentant skal ske ved skriftlig fuldmagt. Stk. 6. Repræsentanten, jf. stk. 5, indtræder i producentens eller importørens forpligtigelser
rettigheder efter loven eller regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår elektrisk
elektronisk udstyr
affald herfra. Stk. 7. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om producentens, importørens
repræsentantens afgivelse af oplysninger om
bevis for fuldmagtsforholdet. § 9 k. For udstyr, der er markedsført til brug for husholdninger efter den 31. december 2005, kan miljø-
fødevareministeren fastsætte regler om, at producenter eller importører over for ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, skal godtgøre, at der er stillet passende sikkerhed for de fremtidige håndteringsudgifter. Stk.
importører kan aftale med køberen, at denne overtager forpligtelsen efter § 9 j, for så vidt angår det udstyr, de køber. Forudsætningen for frigørelse fra den i § 9 j nævnte forpligtelse er, at aftalen registreres i det i § 9 æ nævnte producentregister. § 9 l. For elektrisk
elektronisk affald fra husholdninger, som leveres til affaldshåndtering den 1. januar 2006 eller senere,
som er markedsført inden denne dato, skal producenter
importører forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering, medmindre der er fastsat andre regler i medfør af § 44
fødevareministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret nævnt i § 9 æ. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at producenter
importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1, samt regler om, at redegørelsen skal ske over for ministeren, den, ministeren bemyndiger hertil, eller det i § 9 æ nævnte producentregister. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i særlige tilfælde kan dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte tilbagetagning samt særskilt håndtering af affald af elektriske
elektroniske produkter. § 9 m. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at forhandlere skal have pligt til for egen regning
på et ét til ét-grundlag i forbindelse med salg af elektrisk eller elektronisk udstyr at modtage
opbevare affald af tilsvarende elektrisk
elektronisk udstyr. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at distributører
forhandlere ikke må aftage
forhandle elektrisk
elektronisk udstyr fra producenter
importører, hvis disse eller deres repræsentanter har tilsidesat registreringspligten efter regler fastsat i medfør af § 9 æ, stk. 1. § 9 n. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters, importørers
forhandleres pligt til at oplyse brugere af elektrisk
elektronisk udstyr i private husholdninger om særskilt tilbagetagning af affald af elektrisk
elektronisk udstyr, aktuelle tilbagetagningsordninger, brugerens rolle i forbindelse med nyttiggørelse, potentielle virkninger for miljøet
menneskers sundhed af tilstedeværelsen af farlige stoffer i produktet
betydningen af den påførte mærkning i forbindelse med markedsføringen af elektrisk
elektronisk udstyr. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter
importører skal stille særlige genbrugs-
behandlingsoplysninger til rådighed over for behandlingsvirksomheder for hver enkelt ny type elektrisk
elektronisk udstyr, der bringes på markedet, senest et år efter udstyrets første markedsføringsdato. Ministeren kan fastsætte regler om producenters
importørers pligt til at sikre mærkning af produkter. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om producenters
importørers pligt til at give oplysninger om mængde
kategorier af elektrisk
elektronisk udstyr, der er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort som affald, om den eksporterede mængde tilbagetaget affald samt om, at forpligtelsen, jf. § 9 z, stk. 1, er overdraget til andre. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om producenters
importørers pligt til at tilvejebringe
give oplysninger
dokumentation af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 j, § 9 l, stk. 1, samt regler fastsat i medfør af § 9 k, § 9 l, stk. 3
4, § 9 n
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kommunale anlæg, der er godkendt til behandling af affald af elektrisk
elektronisk udstyr
sat i drift inden den
regnskabsmæssig adskillelse. § 9 p. (Ophævet) § 9 q. Producenter
importører skal forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning
særskilt håndtering af udtjente person-
varebiler. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret nævnt i § 9 æ. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters
importørers pligt til at oplyse den sidste ejer eller indehaver om, hvor en udtjent person- eller varebil kan afleveres, herunder hvordan oplysningerne skal gives. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om producenters, importørers
forhandleres pligt til at give oplysninger om designet af person-
varebiler
disses komponenter med henblik på deres egnethed til nyttiggørelse
genanvendelse, den miljømæssigt forsvarlige behandling m.m. af udtjente person-
varebiler, herunder udvikling
optimering af metoder til genanvendelse
nyttiggørelse af sådanne køretøjer
deres komponenter samt opnåede fremskridt m.m. Ministeren fastsætter regler om, hvordan oplysningerne skal gives. Stk.
at der af den sidste ejer eller indehaver uanset stk. 5 kan opkræves et beløb for de vigtigste manglende komponenter svarende til tilsvarende komponenters materialeværdi på afleveringstidspunktet. § 9 r. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente person-
varebiler, herunder regler, der sikrer, at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil får mulighed for at aflevere denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand,
regler om, hvornår den private organisation kan få tredjemand til at udføre opgaven for producentens eller importørens regning. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter
importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter § 9 q, stk. 1, samt regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller det i § 9 æ nævnte producentregister. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om, at ministeren i særlige tilfælde kan dispensere fra pligten til for egen regning at foranstalte tilbagetagning af udtjente person-
varebiler. § 9 s. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters
importørers pligt til at give oplysninger om mængden af person-
varebiler, der er produceret eller indført til anvendelse i Danmark. Ministeren kan fastsætte regler om, at producenter
importører skal afgive oplysninger om antallet af person-
varebiler, der erhvervsmæssigt er indført i Danmark,
om mængden af person-
varebiler, der er tilbagetaget, uanset om forpligtelsen i § 9 q, stk. 1, er overdraget til en kollektiv ordning efter § 9 z, stk. 1. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters
importørers pligt til at tilvejebringe
give oplysninger
dokumentation om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 q, stk. 1,
regler fastsat i medfør af § 9 q, stk. 3
5,
3. Oplysninger i medfør af stk. 1
2 kan forlanges afgivet i en bestemt form. § 9 t. (Ophævet) § 9 u. Producenter
importører af bærbare batterier
akkumulatorer skal forholdsmæssigt i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning
særskilt håndtering af udtjente bærbare batterier
akkumulatorer. Stk. 2. Producenter
importører af bærbare batterier
akkumulatorer skal finansiere den kommunale indsamling af udtjente bærbare batterier
akkumulatorer samt udgifter i forbindelse med opkrævning
udbetaling af betalingen, herunder etablering af systemer, vedligeholdelse, drift
administration af opkrævning
udbetaling. Udgiften udgør 5,05 kr. pr. kg markedsførte bærbare batterier
akkumulatorer. Beløbet pris-
lønreguleres årligt pr. 1. januar med den af Finansministeriet fastsatte sats for det generelle pris-
lønindeks. Det regulerede beløb afrundes opad til det nærmeste hele ørebeløb. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om indbetaling, angivelse
opkrævning af betalingen efter stk. 2, herunder regler om registrering, betalingsperiode, tilbagebetaling, renter
klage m.v., samt at indbetaling skal ske elektronisk. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til den private organisation, jf. § 9 ø, af oplysninger indberettet i forbindelse med indbetaling. Stk. 4. Hvis der i medfør af § 80, stk. 1, fastsættes regler om, at indbetaling skal ske til told-
skatteforvaltningen, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler om indbetaling
angivelse, herunder at indbetaling skal ske elektronisk. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen, jf. stk. 1, fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret nævnt i § 9 æ. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente bærbare batterier
akkumulatorer, herunder om tidsfrister for afhentning
regler om, hvornår den private organisation, jf. § 9 ø, kan få tredjemand til at udføre opgaven for producentens eller importørens regning. Stk. 7. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at producenter
importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1,
regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller det i § 9 æ nævnte producentregister. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 8. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at producenter
importører kan undtages fra kravet i stk. 1, hvis producenten eller importøren i forhold til det danske markeds størrelse markedsfører meget små mængder bærbare batterier
akkumulatorer i Danmark. Stk. 9. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvorledes betalingen fra producenter
importører, jf. stk. 2, skal fordeles til kommunerne, herunder at fordelingen kan ske i henhold til aftaler mellem en juridisk enhed af producenter
importører
kommunerne. § 9 v. Producenter
importører af industribatterier
-akkumulatorer skal tilbagetage
særskilt håndtere et udtjent industribatteri eller en udtjent industriakkumulator uanset dets kemiske sammensætning
oprindelse, når de markedsfører et nyt industribatteri eller en ny industriakkumulator. Producenter
importører er ligeledes forpligtet til at tilbagetage
særskilt håndtere udtjente industribatterier eller -akkumulatorer fra slutbrugeren, hvis producenten eller importøren har markedsført industribatteriet eller -akkumulatoren, jf. dog stk. 3. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om tilbagetagning af industribatterier
-akkumulatorer, jf. stk. 1, herunder regler om slutbrugernes mulighed for at få oplysninger om, hvem der er producent eller importør af et industribatteri eller en industriakkumulator. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at industribatterier
-akkumulatorer, som kan være håndholdte, skal indgå i tildelingsordningen for bærbare batterier
akkumulatorer, jf. § 9 u, stk. 6. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at producenter
importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1,
regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller det i § 9 æ nævnte producentregister. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 5. Producenter
importører
brugere af industribatterier
-akkumulatorer kan indgå aftaler om, at slutbrugerne finansierer tilbagetagning
særskilt håndtering. § 9 w. Producenter
importører af bilbatterier
-akkumulatorer skal i forhold til deres markedsandel for egen regning foranstalte tilbagetagning
særskilt håndtering af udtjente bilbatterier
-akkumulatorer. Producenter
importører skal oprette ordninger for tilbagetagning i slutbrugernes nærhed, medmindre tilbagetagning sker i forbindelse med de ordninger, der er nævnt i § 9 q, stk. 1. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om den geografiske fordeling af modtagepladser. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om, hvorledes markedsandelen fastsættes, herunder hvordan markedsandelen beregnes på grundlag af de mængder, der er registreret i producentregisteret nævnt i § 9 æ. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om en tildelingsordning for udtjente bilbatterier
-akkumulatorer, herunder om den geografiske fordeling mellem producenter
importører, tidsfrister for afhentning,
regler om, hvornår den private organisation, jf. § 9 ø, kan få tredjemand til at udføre opgaven for producentens eller importørens regning. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at producenter
importører skal redegøre for, hvorledes de har opfyldt deres forpligtelse efter stk. 1,
regler om, at redegørelsen skal afgives til ministeren eller producentregisteret i § 9 æ. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 5. Producenter, importører
brugere af bilbatterier
-akkumulatorer fra erhvervsmæssige køretøjer kan indgå aftaler om, at slutbrugerne finansierer tilbagetagning
særskilt håndtering. § 9 x. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om producenters, importørers
forhandleres pligt til at oplyse slutbrugere af batterier
akkumulatorer om de potentielle virkninger for miljøet
menneskers sundhed af de stoffer, der benyttes i batterier
akkumulatorer, hensigtsmæssigheden af ikke at bortskaffe udtjente batterier
akkumulatorer sammen med usorteret husholdningsaffald, men at deltage i de særskilte indsamlingsordninger, de indsamlings-
genanvendelsesordninger, som slutbrugerne har til rådighed,
slutbrugernes rolle i forbindelse med genanvendelsen af udtjente batterier
akkumulatorer. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om producenters, importørers
forhandleres pligt til at oplyse om betydningen af den påførte mærkning i forbindelse med markedsføring af batterier
akkumulatorer. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form. Stk. 2. Producenter
importører af bærbare batterier
akkumulatorer skal afholde offentlige oplysningskampagner. Miljø-
fødevareministeren fastsætter de nærmere regler herom, herunder regler om indhold
omfang. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om, at apparater, hvori batterier
akkumulatorer er indbyggede eller indeholdte, skal ledsages af en vejledning, der viser, hvordan de kan fjernes på en sikker måde,
om nødvendigt arten af det indbyggede batteri eller den indbyggede akkumulator. Ministeren fastsætter ligeledes regler om undtagelser fra denne vejledningspligt. Stk. 4. Ved salg af nye bærbare batterier
akkumulatorer må slutbrugerne ikke gøres særskilt bekendt med omkostningerne ved indsamling, behandling
genanvendelse af udtjente bærbare batterier
akkumulatorer. § 9 y. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters
importørers pligt til at give oplysninger om mængde, type
kemisk sammensætning af batterier
akkumulatorer, der er markedsført, tilbagetaget, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort, den eksporterede mængde tilbagetaget affald
oplysninger om, hvorvidt forpligtelsen efter § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1,
2, er overdraget til andre. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om producenters
importørers pligt til at tilvejebringe
give oplysninger af enhver art om etablerede tilbagetagningsordninger til brug for kontrollen med overholdelse af reglerne i § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1,
2,
regler udstedt i medfør af § 9 u, stk. 7, § 9 v, stk. 5, § 9 w, stk. 4,
3. Oplysninger i medfør af stk. 1
2 kan forlanges afgivet i en bestemt form. § 9 z. Forpligtelserne efter § 9 j, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1,
2, kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler, hvorefter oplysningsforpligtelserne efter § 9 n, stk. 1-4, § 9 s, stk. 1
2, § 9 x, stk. 1,
1
2, helt eller delvis kan opfyldes gennem deltagelse i en kollektiv ordning, hvis producenter
importører er tilsluttet en sådan ordning. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler for de kollektive ordninger, herunder om, 1) at alle producenter
importører skal have lige adgang til at deltage i en kollektiv ordning,
2) de kollektive ordningers organisering. Stk. 4. For så vidt angår kollektive ordninger for elektrisk
elektronisk udstyr, kan miljø-
fødevareministeren fastsætte regler om, 1) at den kollektive ordning stiller en passende sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1, på vegne af producenter
importører, der deltager i den kollektive ordning
2) at producenter
importører kan undlade at stille sikkerhed, jf. § 9 k, stk. 1, ved i stedet at deltage i en kollektiv ordning, der repræsenterer en passende sikkerhed. Stk. 5. For så vidt angår kollektive ordninger for udtjente biler, kan miljø-
fødevareministeren fastsætte regler om 1) etablering af et passende antal modtagepladser i en kollektiv ordning, således at det sikres, at ejeren eller indehaveren af en udtjent person- eller varebil kan aflevere denne til en modtageplads inden for en rimelig geografisk afstand,
2) at en kollektiv ordning skal sikre, at godkendte affaldsbehandlere får adgang til at affaldsbehandle biler på gennemsigtige
ikkediskriminerende vilkår. § 9 æ. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om oprettelse
drift af registre over producenter, importører
repræsentanter, om, at producenter, importører
repræsentanter af elektrisk
elektronisk udstyr, af person-
varebiler
af batterier
akkumulatorer har pligt til at tilmelde sig registeret,
om deres
myndigheders pligt til at indgive oplysninger hertil. Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om videregivelse af oplysninger fra producentregisteret
om formen herfor. Stk.
dokumenter af betydning for producenters, importørers
repræsentanters efterlevelse af deres forpligtelser i henhold til loven
regler udstedt i medfør af loven, for så vidt angår elektrisk
elektronisk udstyr
affald herfra, til de relevante myndigheder i andre EU-medlemslande
Europa-Kommissionen samt om formen herfor. § 9 ø. Miljø-
fødevareministeren kan til en privat organisation, jf. stk. 2, henlægge kompetencen til at 1) administrere tildelingsordninger efter § 9 j, stk. 4, § 9 r, stk. 1, § 9 u, stk. 6,
3, 2) vurdere, om forpligtelsen efter § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1,
2, er opfyldt, herunder give en producent eller importør af elektrisk
elektronisk udstyr, af person-
varebiler
af batterier
akkumulatorer, der ikke har tilbagetaget det tildelte affald i form af elektrisk eller elektronisk udstyr, udtjente person-
varebiler, udtjente bærbare batterier eller akkumulatorer eller udtjente bilbatterier eller -akkumulatorer, pligt til at afhente affaldet fra en anden producent eller importørs modtageplads eller virksomhed el.lign., 3) vurdere, om der er stillet passende sikkerhed,
disponere over denne, jf. § 9 k, stk. 1,
4, nr. 1, 4) vurdere, om en kollektiv ordning repræsenterer en passende sikkerhed, jf. § 9 z, stk. 4, nr. 2, 5) vurdere, om den geografiske beliggenhed af en kollektiv ordnings modtagepladser er i overensstemmelse med regler udstedt i medfør af § 9 z, stk. 5, nr. 1, 6) oprette
drive et producentregister, herunder træffe afgørelse om, hvilke producenter, importører
repræsentanter der er omfattet, jf. § 9 æ, hvilket udstyr der henhører under kategorier af elektrisk
elektronisk udstyr,
hvilke typer batterier der skal registreres som markedsført af den enkelte producent
importør, 7) indhente oplysninger efter regler udstedt i medfør af § 9 n, stk. 2-4, § 9 s, stk. 1
2,
1-3,
8) videregive oplysninger efter regler udstedt i medfør af § 9 æ, stk. 2, til myndigheder, herunder relevante myndigheder i andre EU-medlemslande,
Europa-Kommissionen
9) meddele påbud efter § 9 å. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren udpeger formanden for bestyrelsen for organisationen. Ministeren udpeger den øvrige bestyrelse efter indstilling fra interesse-
brancheorganisationer på området, som ministeren har udvalgt. Endvidere godkender ministeren vedtægter
retningslinjer for organisationens drift
administration. Stk. 3. Afgørelser truffet af en privat organisation i henhold til stk. 1 kan af den, afgørelsen retter sig imod, påklages til miljø-
fødevareministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig
skal indgives til ministeren. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om gebyrer til hel eller delvis dækning af den private organisations omkostninger ved administration
kontrol, jf. stk. 1. § 9 å. Miljø-
fødevareministeren kan meddele påbud med henblik på opfyldelse af forpligtelser i henhold til § 9 j, stk. 1, § 9 l, stk. 1, § 9 q, stk. 1, § 9 u, stk. 1, § 9 v, stk. 1, § 9 w, stk. 1,
fødevareministeren fastsætte bindende mål for nedbringelse af anvendelsen, udledningen eller håndteringen som affald af nærmere bestemte produkter, stoffer eller materialer. Stk. 2. Til opfyldelse af mål fastsat i medfør af stk. 1 kan ministeren indgå aftaler, herunder om kvoter, hvori det fastlægges, hvilke miljøforbedringer der tilsigtes opnået,
hvilke virkemidler der tages i anvendelse ved aftalens gennemførelse. Sådanne aftaler kan indgås med virksomheder eller sammenslutninger heraf. Ministeren kan fastsætte regler om aftalegrundlaget samt om almindelige betingelser for sådanne aftaler, herunder om 1) udpegning af den eller de ansvarlige for aftalens gennemførelse, herunder om disses beføjelser i forhold til de af aftalen omfattede virksomheder, 2) regler til sikring af aftalens gennemførelse, herunder om de omfattede virksomheders pligt til at afgive oplysninger til de for aftalen ansvarlige eller til ministeren, 3) betaling af bod i tilfælde af forsinkelse eller anden misligholdelse af aftalen, herunder om sikkerhedsstillelse for bodens betaling
om, at tvistigheder om aftalens indhold
opfyldelse skal afgøres ved voldgift, herunder om voldgiftsrettens sammensætning. Stk. 3. Inden en aftale indgået efter stk. 2 iværksættes, skal den forhandles med de i § 11 nævnte myndigheder
organisationer. Stk.
i hvilket omfang de fastsatte krav kan suppleres eller skærpes af tilsynsmyndigheden under hensyn til recipientforhold eller andre lokale forhold. § 11. Inden miljø-
fødevareministeren fastsætter regler i medfør af loven, forhandler ministeren med de nærmest interesserede landsomfattende erhvervs-
miljøorganisationer, KL (Kommunernes Landsforening), regionsrådene i forening
andre berørte statslige myndigheder, herunder beskæftigelsesministeren. § 12. Miljø-
fødevareministeren kan efter forhandling med landbrugsministeren 3) Ved overførsel af sager fra Ministeriet for Familie-
Forbrugeranliggender til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug
Fiskeri er der ikke taget udtrykkelig stilling til, hvilken minister miljøministeren skal forhandle med efter § 12, jf. § 6, stk. 1, nr. 3 i bekendtgørelse nr. 266 af
fødevareministeren kan i særlige tilfælde fastsætte regler om, at afgørelser, der er truffet efter loven eller efter regler i medfør af loven, kan ændres, hvis det er nødvendigt for at formindske forureningen af luft, vand
jord. Stk.
fødevareministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver
beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde
på hvilke vilkår 1) tilladelser kan meddeles efter § 19, stk. 1
2, § 27, stk. 2,
1, §§ 38
39, 3) tilladelser, dispensationer, anmeldelser m.v. efter regler udstedt i medfør af § 7, stk. 1, § 19, stk. 5,
3, kan meddeles eller behandles, 4) etablering eller udvidelse af en miljøzone kan finde sted i medfør af § 15 a
5) planlægning af håndteringen af affaldet i kommunen kan ske i medfør af § 47, stk. 2. § 14. Miljø-
fødevareministeren kan til vejledning for myndighederne angive kvalitetskrav til luft, vand
jord samt tilladeligt støjniveau. Stk. 2. Ministeren kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte bindende regler om kvalitetskrav til luft, vand
jord samt om tilladeligt støjniveau. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, at inddragelse af offentligheden
offentliggørelse af fastsatte kvalitetskrav kan ske udelukkende digitalt. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om periodisk udarbejdelse af støjkortlægning
handlingsplaner med henblik på at vurdere
begrænse ekstern støj samt fastsættelse af tidsfrister herfor. Ministeren kan herunder fastsætte regler om støjkortlægningens
handlingsplanernes form
indhold samt om inddragelse af offentligheden, herunder om udelukkende digital annoncering. Ministeren kan ligeledes fastsætte regler om støjindikatorer
vurderingsmetoder for ekstern støj samt om udveksling af oplysninger mellem myndigheder til brug for udarbejdelse af støjkortlægning
handlingsplaner. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan efter forhandling med transport-
bygningsministeren 4) Oprindeligt Transport-
Energiministeren. fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal udarbejde støjkortlægningen
handlingsplanerne. § 15. Miljø-
fødevareministeren kan efter forhandling med transport-
bygningsministeren 5) Se note 4 fastsætte regler om, at projekter for større vejanlæg samt for jernbaner skal forelægges for ministeren, forinden anlægget påbegyndes. Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med transport-
bygningsministeren 6) Se note 4
KL fastsætte regler om de støjgrænser, der skal gælde for ny støjfølsom bebyggelse, der agtes opført ved større vejanlæg
jernbaner. § 15 a. Kommunalbestyrelsen i København, Frederiksberg, Århus, Aalborg eller Odense Kommuner kan træffe bestemmelse om etablering af miljøzoner i større sammenhængende byområder, hvor der er betydelig trafik med de i § 15 b, stk. 1, nævnte køretøjer. Tilsvarende gælder for kommunalbestyrelsen i øvrige kommuner, hvis miljø-
fødevareministeren forudgående har givet sin tilladelse. For at en tilladelse kan meddeles, skal grænseværdier for partikelforurening være overskredet. Ved vurderingen af, om en tilladelse kan meddeles, skal endvidere indgå de samlede miljø-
samfundsmæssige konsekvenser af miljøzonen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan efter forudgående tilladelse fra miljø-
fødevareministeren træffe bestemmelse om etablering af miljøzoner, hvor der er betydelig trafik med varebiler. For at en tilladelse kan meddeles, skal grænseværdier for partikelforurening være overskredet,
der skal være udstedt regler i medfør af § 15 e. Ved vurderingen af, om en tilladelse kan meddeles, skal endvidere indgå de samlede miljø-
samfundsmæssige konsekvenser af miljøzonen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan under de samme betingelser som i stk. 1
2 træffe bestemmelse om udvidelse eller i helt særlige tilfælde mindre indskrænkninger af en etableret miljøzone. Kommunalbestyrelsen kan ikke uden tilladelse fra miljø-
fødevareministeren ophæve en etableret miljøzone. Stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen etablerer miljøzoner for såvel lastbiler
busser som varebiler, skal miljøzonernes geografiske udstrækning altid være den samme for de nævnte køretøjer. Dette gælder
så ved udvidelse, indskrænkninger eller ophævelse efter stk. 3. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om den geografiske afgrænsning af større sammenhængende byområder, herunder om undtagelse af visse veje. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om tilladelsesordningen efter stk. 1
2, herunder om kommunalbestyrelsens pligt til for egen regning at lade miljømålinger udføre af akkrediterede virksomheder, sagkyndige personer, laboratorier m.v.,
om indsendelse af oplysninger i bestemt form. Stk.
busser til det tidspunkt, hvor miljøzonen har virkning. Hvis kommunalbestyrelsen samtidig etablerer en miljøzone for såvel lastbiler
busser som varebiler, er perioden 14 måneder. Ved udvidelse af en etableret miljøzone til
så at omfatte varebiler er perioden mindst 7 måneder. Stk.
som er indregistreret med en tilladt totalvægt på mere end 3.500 kg, gælder der i en miljøzone, jf. § 15 a, følgende krav, jf. dog stk. 4
5: 1) Efter 1. juli 2008 skal der på køretøjer være monteret et effektivt partikelfilter, medmindre køretøjet som minimum opfylder udstødningsnormerne i bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning
udstyr
udstyr
5. Det påhviler føreren af et køretøj omfattet af stk. 1 at sikre sig, at køretøjet i en miljøzone opfylder kravet i stk. 1, nr. 3, jf. dog stk. 4
fødevareministeren fastsætter regler om effektive partikelfiltre
om kontrol af partikeludledning, herunder af partikelfiltre. Stk. 4. Kravene i stk. 1, nr. 1-3, gælder ikke for køretøjer, der benyttes af forsvaret, politiet, redningsberedskabet eller lignende nødtjenester, såfremt disse køretøjer sædvanligvis ikke kører i en miljøzone,
der er opstået et ekstraordinært behov for anvendelse af køretøjet i en miljøzone, eller køretøjet her anvendes ved øvelsesvirksomhed. Stk. 5. Kravene i stk. 1, nr. 1-3, gælder ikke for køretøjer, der er registreret her i landet til veterankørsel, eller som er registreret i udlandet
er mere end 30 år gamle. Ministeren fastsætter regler om førerens fremlæggelse af dokumentation for, at betingelserne i 1. pkt. er opfyldt. § 15 c. Miljø-
fødevareministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra partikelfilterkrav i § 15 b, stk. 1, nr. 1
fødevareministeren kan fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation, herunder om vilkår, tidsbegrænsning
dokumentation. § 15 d. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om en miljøzonemærkeordning. Ministeren kan herunder fastsætte regler om udformning, udstedelse, anbringelse, inddragelse
registrering af miljøzonemærker. Ministeren fastsætter
så regler om tilsyn, kontrol, revision
digital indberetning i bestemt form. Stk. 2. Ministeren kan til en privat organisation eller virksomhed henlægge beføjelser til at 1) vurdere, om de i § 15 b, stk. 1, nr. 1
2, nævnte krav er opfyldt, 2) udstede, anbringe, inddrage
registrere miljøzonemærker
3) føre kontrol
revision med den i stk. 1 nævnte ordning. Stk. 3. Afgørelser om miljøzonemærker truffet af den private organisation eller virksomhed kan af den, afgørelsen retter sig mod, påklages til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. Klagefristen er fire uger fra den dag, afgørelsen er meddelt. Klagen skal være skriftlig
skal indgives til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre ministeren bestemmer andet. § 15 e. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om varebiler i miljøzoner, herunder om partikeludledning
miljøzonemærker, samt om at reglerne i § 15 b, stk. 2-5,
c
§ 16. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om affald, dyrehold, skadedyr
andre forhold, når det er nødvendigt for at forebygge
imødegå forurening
uhygiejniske forhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om badevand
badestrande, svømmebassiner
varmtvandsbadeanstalter, campingpladser
restaurationer
andre steder, hvor et større antal personer samles. Stk.
disses renholdelse, at rotternes levemuligheder på ejendommen begrænses mest muligt. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om rottebekæmpelse, herunder om kommunalbestyrelsens opgaver efter stk. 1
grundejernes forpligtelser efter stk. 2. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at personer eller virksomheder, der udfører rottebekæmpelse, skal være autoriserede, herunder at autorisation kan nægtes
tilbagekaldes, såfremt den pågældende gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelighed. Afgørelse om tilbagekaldelse skal indeholde oplysning om adgangen til at begære en tilbagekaldelse indbragt for domstolene
om fristen herfor. Stk.
. De herved afholdte udgifter hæfter på vedkommende ejendom med fortrinsret som for kommunale ejendomsskatter. § 17 a. Enhver, der konstaterer forekomst af rotter, skal straks anmelde dette til kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Anmeldelse af forekomst af rotter skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmeldelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3.
kan der fastsættes regler om kommunalbestyrelsens adgang til at opkræve gebyrer
til at vedtage forskrifter om de omtalte forhold. Stk.
grundvand § 19. Stoffer, produkter
materialer, der kan forurene grundvand, jord
undergrund, må ikke uden tilladelse 1) nedgraves i jorden, 2) udledes eller oplægges på jorden eller 3) afledes til undergrunden. Stk. 2. Beholdere med de stoffer, produkter
materialer, der er nævnt i stk. 1, må heller ikke uden tilladelse være nedgravet i jorden. Stk. 3. Tætte beholdere, der alene anvendes til ajle, gylle, ensilagesaft, mælkerumsvand
møddingvand, må dog være nedgravet uden tilladelse efter stk. 2. Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1
2 gives af kommunalbestyrelsen, medmindre miljø-
fødevareministeren fastsætter andre regler. Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler for at sikre, at jord
grundvand ikke forurenes eller udsættes for fare for forurening med de stoffer, produkter
materialer, der er nævnt i stk. 1. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, i hvilke tilfælde
på hvilke vilkår tilladelser efter stk. 1
2 kan meddeles,
regler om, at tilladelse efter stk. 1
2 i visse tilfælde er ufornøden, samt regler om, at visse afgørelser efter stk. 1
2 ikke kan påklages til anden administrativ myndighed. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om kontrol
om indretning
tømning af beholdere
ledningsanlæg med de nævnte stoffer, materialer
produkter, samt regler om gebyrer. Ministeren kan fastsætte regler om de i stk. 3 nævnte beholdere, herunder regler om, at fælles, obligatoriske tømningsordninger skal varetages af et spildevandsforsyningsselskab, der leverer spildevandsforsyning i kommunen, udpeget af kommunalbestyrelsen. § 19 a. Ministeren kan fastsætte regler om, at den, der er beskæftiget med udførelse
sløjfning af boringer
brønde (brøndborere), skal have bevis for at have modtaget undervisning eller på anden måde at besidde erfaring i miljømæssig
teknisk forsvarlig udførelse af opgaven. Ministeren kan desuden fastsætte regler om undervisningens indhold
om kravene til opnåelse af bevis. § 20. Tilladelser meddelt efter § 19 kan til enhver tid
uden erstatning ændres eller tilbagekaldes af hensyn til 1) fare for forurening af vandforsyningsanlæg, 2) gennemførelsen af en ændret spildevandsafledning i overensstemmelse med en spildevandsplan efter § 32 eller 3) miljøbeskyttelsen i øvrigt. Stk.
brugere af fast ejendom skal straks underrette tilsynsmyndigheden, hvis de konstaterer forurening af ejendommens jord eller undergrund. § 21 a. Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at sørge for, at tanke til opbevaring af mineralolieprodukter, der er taget ud af brug, er sløjfet forskriftsmæssigt. En tank, der er lovligt sløjfet, kan ikke senere kræves opgravet eller sløjfet på ny. § 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning
gødskning til erhvervsmæssige
offentlige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 m fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt kommunalbestyrelsen efter § 24, stk. 1, har udstedt et påbud eller nedlagt et forbud, som er gældende længere væk end 10 m fra boringen,
som indebærer en tilsvarende rådighedsindskrænkning som efter stk. 1. § 21 c. Inden for et boringsnært beskyttelsesområde, der er udpeget efter regler udstedt i medfør af § 11 a, stk. 1, nr. 6, i lov om vandforsyning m.v., må der ikke til erhvervsmæssige
offentlige formål etableres nye vaskepladser eller ske opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter eller udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer
andet materiel, der har været anvendt til udbringning af pesticider. Stk. 2. Opblanding af pesticider, påfyldning af pesticider på pesticidsprøjter
udvendig vask af pesticidsprøjter, traktorer
andet materiel til erhvervsmæssige
offentlige formål på det areal, hvor udbringning af pesticidet sker, skal altid finde sted i en afstand af mindst 300 m fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyninger. Stk.
afstandskravene i stk. 2
3 gælder ikke i væksthuse, hvor opblanding
påfyldning af pesticider
udvendig vask af pesticidsprøjter foregår på tæt belægning med afløb til en tæt beholder eller et returkar,
hvor der ikke kan ske afledning til kloak eller recipient, nedsivning i jorden eller afstrømning til et ubefæstet areal. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren kan i helt særlige tilfælde dispensere fra forbuddet i stk. 1
afstandskravene i stk. 2
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at meddele dispensation efter stk. 5, herunder om vilkår, tidsbegrænsning
dokumentation. Stk. 7. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at forbuddet i stk. 1 ikke gælder for vaskepladser. § 22. Når kommunalbestyrelsen efter § 20 i lov om vandforsyning m.v. giver tilladelse til et vandindvindingsanlæg til indvinding af grundvand, kan den fastlægge et beskyttelsesområde, inden for hvilket anlæg, der afleder spildevand til undergrunden eller andre af de af § 19 omfattede forhold, skal være forbudt efter udløbet af en fastsat frist. Dette gælder dog ikke tilladelser som nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1
2, i lov om vandforsyning m.v. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ændre beskyttelsesområdet
tillade enkelte forhold, som er omfattet af et forbud efter stk.
materialer, der kan forurene vandet. Dette gælder dog ikke tilladelser som nævnt i § 20, stk. 1, nr. 1
2, i lov om vandforsyning m.v. Stk.
tillade enkelte forhold, som er omfattet af et forbud efter stk.
fiskeri. Stk.
fødevareministeren efter lov om vandforsyning m.v. træffer afgørelse i sager om vandindvinding, har ministeren samme beføjelser, som i §§ 22-24 er tillagt kommunalbestyrelsen. § 26. Miljø-
fødevareministeren fastsætter nærmere regler vedrørende behandlingen af sager efter § 22
, herunder om indkaldelse af grundejere
brugere, hvis interesser antages at blive berørt, til møde forud for fastlæggelse af beskyttelsesområder efter § 22
Når der er vedtaget en indsatsplan for et område efter § 13 eller § 13 a i lov om vandforsyning m.v., kan kommunalbestyrelsen, hvis der ikke kan opnås en aftale herom på rimelige vilkår, endeligt eller midlertidigt mod fuldstændig erstatning pålægge ejeren af en ejendom i området de rådighedsindskrænkninger eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren fastsætter nærmere regler for, i hvilke tilfælde
på hvilket dokumentationsgrundlag der kan meddeles pålæg efter stk.
fødevareministeren kan fastsætte regler om eller bestemme, at de stoffer, der er nævnt i stk. 1, i særlige tilfælde kan tilføres vandløb, søer eller havet, samt om, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse herom,
om afgrænsningen i havet af den enkelte kommunes kompetence. §
fødevareministeren giver tilladelse i henhold til stk. 1 til udledning af spildevand fra listevirksomheder, for hvilke ministeren meddeler godkendelse i henhold til § 40, medmindre anlægget har en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til tilslutning af spildevand til anlæg, der tilhører spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
økonomiske forhold, samt dertil hørende udløbsledninger under overholdelse af tilladelsen i stk.
stk. 3 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, når afgørelsen omfatter udledning fra anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder. § 29. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler vedrørende behandlingen af sager efter § 28. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, hvilke krav der kan stilles til spildevandets rensning
til spildevandsprojekter, samt om, hvilke vilkår der kan knyttes til tilladelser efter § 28
påbud efter § 30, herunder om frister. Ministeren kan desuden fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af tilslutningsret
-pligt til spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
økonomiske forhold. § 30. Hvis et spildevandsanlæg ikke fungerer miljømæssigt forsvarligt, herunder ikke opfylder eller tilgodeser de krav, der er fastsat efter § 28
4, kan tilsynsmyndigheden påbyde, at der foretages den nødvendige forbedring eller fornyelse af anlægget. Tilsynsmyndigheden kan endvidere ændre vilkår fastsat i en tilladelse efter § 28, hvis de tidligere fastsatte vilkår må anses for utilstrækkelige eller uhensigtsmæssige. Stk.
etableringen sker inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist. Kommunalbestyrelsens afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 6. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte bindende tidsfrister for, hvornår påbud efter stk. 1-3 skal være meddelt for anlæg med en kapacitet på 30 personækvivalenter eller derunder eller for anlæg omfattet af § 28, stk. 3. Stk. 7. Spildevandsanlæg etableret af spildevandsforsyningsselskaber omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
økonomiske forhold efter § 7 a i lov om betalingsregler for spildevandsanlæg m.v. er private, selv om de drives
vedligeholdes af spildevandsforsyningsselskabet. § 31. Miljø-
fødevareministeren træffer afgørelse om udførelse af fælles spildevandsanlæg i tilfælde af uenighed mellem de pågældende spildevandsforsyningsselskaber. Stk.
vedligeholdelse af spildevandsanlæg. § 32. Kommunalbestyrelsen udarbejder en plan for bortskaffelse af spildevand i kommunen, hvor kloakeringsområder for de enkelte spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
økonomiske forhold, fastlægges. En spildevandsplan kan helt eller delvis udarbejdes i samarbejde med andre kommuner. Stk. 2. Spildevandsplanen må ikke stride mod regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlægning, kommuneplanen
forudsætninger efter stk.
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om planlægningen efter stk. 1, herunder om planens indhold, inddragelse af offentligheden, tidsfrister
procedure herfor. Inddragelse af offentligheden kan ske udelukkende ved digital annoncering. Ministeren kan endvidere bestemme
fastsætte regler om, at nærmere angivne forudsætninger skal lægges til grund for planlægningen
administrationen af loven. § 32 a. Den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab, der er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
økonomiske forhold, skal efter anmodning fra kommunalbestyrelsen give alle oplysninger, herunder om økonomiske
regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kommunalbestyrelsens planlægning efter § 32, stk. 1. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at den, der er ansvarlig for driften af et spildevandsforsyningsselskab som nævnt i stk. 1, efter anmodning fra kommunalbestyrelsen
for egen regning skal udarbejde
udlevere 1) oversvømmelseskort vedrørende sandsynlighed for oversvømmelse som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i dele heraf på arealer, der normalt ikke er dækket af vand,
2) oplysninger i øvrigt om sandsynlighed for oversvømmelser som følge af kapacitetsproblemer i spildevandsanlæg eller i dele heraf, herunder om mulige forebyggende tiltag. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om de i stk. 2 nævnte kort
oplysninger, herunder om krav til indhold
udarbejdelse, tekniske krav i øvrigt
krav om digital fremsendelse i bestemte it-systemer, særlige digitale formater el.lign. Stk. 4. Kommunalbestyrelsens anmodninger efter stk. 1
efter regler, der er fastsat i medfør af stk. 2, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. § 32 b. Spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
økonomiske forhold, er forpligtet til at forsyne ejendomme i spildevandsforsyningsselskabets kloakeringsområde som fastlagt af kommunalbestyrelsen, jf. §
økonomiske forhold, må ikke anlægge ledningsnet i strid med spildevandsplanen, jf. § 32, stk.
tidsfrist for opfyldelse af forsyningspligten, jf. stk. 1, med spildevandsforsyningsselskabet. Stk. 4. Kan der ikke opnås en aftale, jf. stk. 3, på rimelige vilkår, eller overtrædes aftalen af spildevandsforsyningsselskabet, kan kommunalbestyrelsen påbyde spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
økonomiske forhold, at forsyne et område inden for det kloakeringsområde, der er fastlagt i spildevandsplanen, inden for en nærmere fastsat frist. Stk. 5. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om forsyningspligt, herunder omfang
tidsfrist, jf. stk. 1. § 32 c. Kommunalbestyrelsen drøfter årligt forsyningsforholdene i kommunen med alle spildevandsforsyningsselskaber, som er omfattet af § 2, stk. 1, i lov om vandsektorens organisering
økonomiske forhold. Kapitel 5 Forurenende virksomhed §
anlægsarbejder til anden listevirksomhed end anlæg for deponering af affald påbegyndes, før der er givet godkendelse, hvis de anlægges i overensstemmelse med en lokalplan eller byplanvedtægt. Den godkendende myndigheds afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Bygge-
anlægsarbejder sker på bygherrens ansvar. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan for bestemte listevirksomheder fastsætte regler, der begrænser godkendelsesmyndighedens adgang til at meddele tilladelse efter stk. 2 i tilfælde, hvor risikoen for større uheld med farlige stoffer ændres. § 34. Godkendelse efter dette kapitel skal fastsætte vilkår for listevirksomhedens etablering
drift, herunder den kontrol, som den for virksomheden ansvarlige selv skal foretage. Stk. 2. For anlæg for deponering af affald
anlæg for håndtering af udvindingsaffald skal der tillige fastsættes vilkår om nedlukning
efterbehandling. Stk. 3. For ferskvandsdambrug skal der fastsættes vilkår om etablering af afgitringer med henblik på begrænsning af forurening
af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb
søer i øvrigt. Stk.
indgår i godkendelsen. Vilkår for udledningen af spildevand behandles efter reglerne i dette kapitel. Stk.
fødevareministeren udfærdiger en liste over særlig forurenende virksomheder, anlæg
indretninger, som er omfattet af godkendelsespligten i §
på hvilke vilkår en godkendelse efter § 33 kan meddeles. Ministeren kan herunder bestemme, at der skal gælde særlige krav for bestemte listevirksomheder, herunder krav om foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger. Stk. 3. Miljø-
Fødevareministeren kan fastsætte regler om vilkår om etablering
drift af kompenserende marine virkemidler ved godkendelse af havbrug. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om kvælstofpuljer til brug for godkendelsesmyndighedens behandling
afgørelse af sager om godkendelse efter § 33 af miljø-
ressourceeffektive dambrug
visse havbrug, herunder om godkendelsesmyndighedens pligt til at ansøge ministeren om tildeling af kvælstofpuljer, ansøgningsrunder, ansøgningens indhold
oplysninger samt tildelingskriterier. § 35 a. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at listevirksomheder periodisk skal udarbejde et grønt regnskab med oplysninger om virksomhedens miljøforhold. Ministeren kan herunder fastsætte regler om, 1) hvilke listevirksomheder der skal udarbejde et grønt regnskab, 2) udarbejdelsen, formen
indholdet af det grønne regnskab, herunder hyppigheden for opdatering af oplysninger i regnskabet, 3) procedurer for udarbejdelsen af det grønne regnskab, herunder om anmeldepligt, kvalitetssikring
vurdering af visse miljøoplysninger i regnskabet, fristerne herfor samt pligt for virksomhederne til at opbevare miljøoplysninger
relevant materiale i tilknytning hertil i et nærmere angivet tidsrum,
4) frister for indsendelse af det grønne regnskab. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at kvalitetsvurderingen af visse miljøoplysninger i det grønne regnskab kan varetages af private certificeringsorganer. De private certificeringsorganer skal være akkrediteret til at certificere en virksomheds miljøledelsessystem. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at virksomheder, der ikke er forpligtet til at indsende et grønt regnskab, frivilligt kan indsende
få offentliggjort et grønt regnskab. Stk. 4. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at ministeren som tvangsmiddel kan pålægge bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan for en listevirksomhed, der undlader at indsende grønt regnskab, ugentlige eller månedlige tvangsbøder. Stk.
fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om pligt for virksomheder til at 1) afgive miljøoplysninger
om formen herfor, 2) opbevare miljøoplysninger
relevant materiale i tilknytning hertil i et nærmere angivet tidsrum
3) offentliggøre miljøoplysninger. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om, at ministeren som tvangsmiddel kan pålægge bestyrelsen, direktionen eller et tilsvarende ledelsesorgan i en virksomhed, der undlader at afgive eller offentliggøre oplysninger, der er omfattet af regler udstedt i medfør af stk. 1 eller af regler i EU-forordninger, ugentlige eller månedlige tvangsbøder. § 35 c. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om, at bestemte listevirksomheder, som bruger, fremstiller eller frigiver relevante, farlige stoffer, skal udarbejde en rapport med oplysninger om
dokumentation for jordens
grundvandets tilstand med hensyn til forurening (basistilstandsrapport) i forbindelse med godkendelse, jf. § 33, eller revurdering, jf. §§ 41 a eller 41 b. Stk. 2. Ministeren fastsætter nærmere regler om udarbejdelse, form
indhold af basistilstandsrapporten, herunder regler om godkendelses- eller tilsynsmyndighedens afgørelse om, hvorvidt listevirksomheden er forpligtet til at udarbejde en basistilstandsrapport,
regler om, hvornår basistilstandsrapporten skal udarbejdes. Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelse om, hvorvidt en listevirksomhed skal udarbejde en basistilstandsrapport, herunder at afgørelsen i visse tilfælde ikke skal kunne påklages. § 35 d. Miljø-
fødevareministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse af eksterne beredskabsplaner for listevirksomheder. § 36. En godkendelse efter § 33, stk. 1, kan omfatte yderligere planlagte udvidelser eller ændringer på betingelse af, 1) at der i ansøgningen er tilstrækkelige oplysninger om de planlagte udvidelser eller ændringer til, at godkendelsesmyndigheden kan vurdere forureningsforholdene
fastsætte de nødvendige vilkår,
2) at udvidelserne eller ændringerne påtænkes gennemført inden for en kortere tidshorisont. §
fødevareministeren fastsætter nærmere regler om, at godkendelsesmyndighedens afgørelser om, at en virksomhed, et anlæg eller en indretning eller en ændring eller en udvidelse ikke er godkendelsespligtig, kan påklages til Miljø-
Fødevareklagenævnet. § 37 a. Den, der driver et anlæg for deponering af affald, skal foretage nedlukning
efterbehandling, når der ikke længere modtages affald med henblik på deponering. Omfanget af disse forpligtelser fastsættes i medfør af § 34, stk. 2, § 37 b
Stk.
efterbehandling efter § 37 b, stk. 1. § 37 b. For alle bestående anlæg for deponering af affald skal tilsynsmyndigheden ved påbud efter § 41, stk. 1, fastsætte krav til nedlukning
efterbehandling af anlægget. § 41 a, stk. 1, finder ikke anvendelse ved udstedelse af de i 1. pkt. omhandlede påbud. Nedlægger tilsynsmyndigheden forbud imod fortsat drift efter § 41, stk. 4, skal den samtidig meddele påbud om nedlukning
efterbehandling. Stk. 2. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om, at den, der driver et bestående anlæg for deponering af affald, skal indsende nærmere angivne oplysninger til tilsynsmyndigheden til brug for myndighedens revurdering af anlæggets vilkår, herunder om fristen for indsendelse af oplysninger. Stk.
er fortsat hermed eller er godkendt før denne dato, uden at modtagelse af affald med henblik på deponering er påbegyndt. § 37 c. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om godkendelsesmyndighedens klassifikation af anlæg for deponering af affald
anlæg for håndtering af udvindingsaffald. §
fødevareministeren kan begrænse adgangen til at søge godkendelse efter stk. 1 til at gælde for bestemte virksomheder af de kategorier, der er optaget på listen. §
en vurdering af listevirksomhedens drifts-
forureningsforhold træffer godkendelsesmyndigheden afgørelse om, hvorvidt der kan gives virksomheden godkendelse, eller om der skal meddeles påbud om at foretage foranstaltninger til at nedbringe virksomhedens forurening eller nedlægges forbud mod driften eller foretagelse af bestemte aktiviteter. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren fastsætter nærmere regler om behandlingen af ansøgning om godkendelse af bestående virksomheder, herunder om fristen for indsendelse af ansøgning til godkendelsesmyndigheden. Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om godkendelse af virksomheder, anlæg eller indretninger, der optages på den i § 35 nævnte liste, herunder om indsendelse af ansøgning
behandling heraf. § 39 a. Listevirksomheder, der 1) udvinder metaller af kabler, 2) foretager skylning eller rengøring af tromler til opbevaring af kemikalier eller kemikalieaffald, 3) driver ophugningsanlæg, herunder bilophugning, 4) udtager hårde mekaniske genstande eller lignende af f.eks. apparater, maskiner, motorer m.v. med henblik på videresalg eller 5) foretager mekanisk fragmentering af metalaffald, skal etablere sikkerhedsstillelse over for godkendelsesmyndigheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til videretransport
destruktion eller anden håndtering af affaldet ved en selvhjælpshandling, jf. § 69
anlægsaffald, samt listevirksomheder, der udtager kølemidler af kasserede køleskabe fra private husstande. Stk.
fødevareministeren godkender forslag til kollektiv sikkerhedsstillelse for virksomheder, eller kategorier af disse, som nævnt i stk.
efterbehandling, som påhviler virksomheden. Sikkerhedsstillelsen skal dække tilsynsmyndighedens udgifter til håndhævelse af forpligtelserne ved en selvhjælpshandling, jf. § 69
efterfølgende regulering af sikkerhedsstillelsens størrelse, 2) sikkerhedsstillelse ved overdragelse,
3) at der for visse anlæg ikke skal stilles sikkerhed. § 39 c. Miljø-
fødevareministeren kan til opfyldelse af internationale aftaler fastsætte regler, der supplerer kravene til skibsophugningsanlæg
godkendelsesordningen efter EU-forordningen om ophugning af skibe. § 40. Afgørelse om godkendelse efter dette kapitel træffes af kommunalbestyrelsen eller af miljø-
fødevareministeren. Ministeren fastsætter nærmere regler herom, herunder om, hvilke virksomheder kommunalbestyrelsen henholdsvis miljø-
fødevareministeren skal godkende. § 40 a. Anvendelse af § 34, stk. 4,
d finder sted over for følgende: 1) Personer, der er blevet frakendt retten til at drive forurenende virksomhed i henhold til denne lovs § 110 b, § 95 i lov om husdyrbrug
anvendelse af gødning m.v. eller i henhold til straffelovens §
selskaber m.v., der er straffet efter denne lovs § 110, stk. 2, § 91, stk. 2, i lov om husdyrbrug
anvendelse af gødning m.v. eller tilsvarende bestemmelser fastsat i bekendtgørelser, der er udstedt med hjemmel i loven eller lov om husdyrbrug
anvendelse af gødning m.v., såfremt der er fastsat frihedsstraf eller bøde på 10.000 kr. eller derover,
såfremt der ikke er forløbet mere end ti år fra den strafbare handling. 4) Personer
selskaber m.v., der har gæld på 100.000 kr. eller derover til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretaget af tilsynsmyndigheden i medfør af denne lovs § 69
Det er endvidere en betingelse, at gælden er forfalden
ikke er omfattet af en overholdt aftale om henstand eller afdragsvis betaling, samt at der er fremsendt to rykkere til skyldneren. § 40 b. Miljø-
fødevareministeren opretter et register over de personer
selskaber m.v., der er omfattet af § 40 a. Registret kan oprettes på edb efter ministerens bestemmelse herom. Stk. 2. I sager, der afsluttes ved dom,
i sager, der afgøres endeligt ved anklagemyndigheden med bødevedtagelse, foretager anklagemyndigheden indberetning til registret. I sager om gæld til det offentlige for selvhjælpshandlinger foretager den pågældende tilsynsmyndighed indberetning til registret. Stk.
fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for at meddele påbud om foranstaltninger mod forsætlige skadevoldende handlinger. Stk. 2. Medfører et havbrug, der er godkendt med vilkår om kompenserende marine virkemidler efter regler udstedt i medfør af § 35, stk. 3, væsentlig forurening eller risiko for væsentlig forurening, kan tilsynsmyndigheden meddele påbud om at nedbringe næringsstofbelastningen. Miljø-
Fødevareministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at meddele påbud. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kan meddele påbud om, at afgitringer ved ferskvandsdambrug skal etableres eller ændres, hvis det i øvrigt er nødvendigt af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb
søer. Stk. 4. Hvis forureningen ikke kan nedbringes, kan tilsynsmyndigheden nedlægge forbud imod fortsat drift
eventuelt forlange virksomheden fjernet. § 41 a. Indtil der er forløbet otte år efter meddelelsen af en godkendelse efter dette kapitel, må tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 41. Stk. 2. Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering
om nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 41, hvis 1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4) væsentlige ændringer i den bedst tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, 5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, 6) der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af § 7 om risikobetonede processer m.v. eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder, eller 7) der i øvrigt er kommet nye oplysninger om behovet for afgitringer på ferskvandsdambrug af hensyn til beskyttelsen af faunaen i vandløb
søer. Stk. 3. Miljø-
fødevareministeren fastsætter regler om, at tilsynsmyndigheden ud over de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, skal tage godkendelsen af bestemte listevirksomheder op til revurdering, i det omfang det er nødvendigt fo
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.