BEK H#LOKDOK04 B B20190068205 CE000833 209733 Bekendtgørelse om uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas

keramik 2019 2019-06-27 2019-07-05 2026-06-23 Historic 682 Lovtidende A 2019-07-05 2026-02-24 A20190078729 2019-08-08 Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner A20240039629 2024-04-12 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser Nej Niels Christian Beier Anders Bau Truelsen Styrelsen for Forskning

Uddannelse Uddannelses-

Forskningsmin.,\nStyrelsen for Forskning

Uddannelse, j.nr. 19/13254-1 Forsknings-, Uddannelses-

Digitaliseringsministeriet Styrelsen for Forskning

Uddannelse Bekendtgørelse om uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas

keramik I medfør af § 10, stk. 1-3

5, § 13, stk. 6,

§ 15i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf.

lovbekendtgørelse nr. 59 af

1. januar 2015, som ændret ved lov nr. 411 af
2. maj 2016

lov nr. 435 af 8. maj 2017,

§ 22, stk.

1, nr. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 986 af 18. august 2017, fastsættes efter bemyndigelse

efter bemyndigelse i henhold til § 2, nr. 2-5

nr. 7-8,

§ 3, nr.

2, i bekendtgørelse nr. 1641 af 16. december 2018 om delegation af uddannelses-

forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning

Uddannelse: Kapitel 1 Den kunstneriske professionsbacheloruddannelses formål § 1. Formålet med uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas

keramik er at kvalificere den uddannede til på et kunstnerisk

metodisk grundlag selvstændigt at kunne tilrettelægge, lede

udføre komplekse processer, der leder frem til innovative

kreative løsningsforslag inden for kunsthåndværk i glas

keramik. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder

kompetencer som angivet i bilag

1. Kapitel 2 Tilrettelæggelse m.v. §
2. Professionsbacheloruddannelsen opbygges af et antal moduler. Stk.
3. Et modul består af et uddannelseselement eller en gruppe af uddannelseselementer, der har som mål, at den studerende opnår en helhed af faglige kvalifikationer

kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point,

som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet

afgrænset i studieordningen. Stk.

1. Ved et uddannelseselement forstås en uddannelsesdel med egne læringsmål. Stk.
2. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Stk.
3. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen for uddannelsen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt uddannelsen. Tilmelding til uddannelseselementer §
4. Inden påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, jf. dog stk. 3, skal uddannelsesinstitutionen sikre, at studerende på professionsbacheloruddannelsen bliver tilmeldt uddannelseselementer på uddannelsens relevante studietrin svarende til henholdsvis 60 ECTS-point eller 30 ECTS-point. Tilmelding skal ske, uanset at en studerende mangler at bestå uddannelseselementer fra foregående studieår. Stk.
5. Uddannelsesinstitutionen fastsætter i studieordningen regler for tilmelding til uddannelseselementer. Stk.
6. I de tilfælde, hvor undervisning i et uddannelseselement først påbegyndes i løbet af studieåret, kan tilmelding til uddannelseselementet undtagelsesvis ske efter påbegyndelsen af hvert studieår eller hvert halve studieår, dog inden undervisningen i uddannelseselementet begynder. Stk.
7. Uddannelsesinstitutionen kan framelde en studerende til et eller flere uddannelseselementer, jf. stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold, eller hvis den studerende er eliteidrætsudøver, hvor den studerende ikke vil være i stand til at gennemføre på normeret studietid. Hvis en studerende er frameldt et eller flere uddannelseselementer i et studieår, vil uddannelseselementet eller uddannelseselementerne indgå i opgørelsen af ECTS-pointene efter stk. 1 i den studerendes følgende studieår. Stk.
8. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere fra tilmeldingsregler fastsat efter stk. 2, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Kapitel 3 Den kunstneriske professionsbacheloruddannelses struktur §
9. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 210 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i 1 år. Stk.
10. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas

keramik. Den engelske titel er Bachelor of Crafts in Glass and Ceramics. Stk.

1. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in Crafts in Glass and Ceramics. §
2. Uddannelsen er baseret på anvendt teori

metode, kunstnerisk udviklingsvirksomhed

praksis, der skal kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber

metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. § 6. Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 140 ECTS-point. 2) Praktik med et samlet omfang på 50 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point, der skal dokumentere den studerendes forståelse af

evne til at reflektere over uddannelsens hovedområder. Opgaveformuleringen for bacheloropgaven formuleres af uddannelsesinstitutionen eller den studerende. Uddannelsesinstitutionen godkender opgaveformuleringen

fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for fagområdet kunsthåndværk. Der er herunder 2 specialiseringer inden for 2 fagområder i henholdsvis glas

i keramik. §

1. Praktikken er ulønnet. Stk.
2. Lønnet praktik kan dog aftales mellem den studerende

praktikstedet. Stk. 3. Den studerende må under ulønnet praktik i en offentlig eller privat virksomhed ikke indgå som arbejdskraft, herunder være underlagt virksomhedens instruktionsbeføjelse. Kapitel 4 Prøver

eksamen § 8. For prøver

eksamener gælder bekendtgørelse om eksamen

censur ved de videregående kunstneriske uddannelser under Uddannelses-

Forskningsministeriet. Uddannelsen kan herudover indeholde interne prøver. Uddannelsen skal mindst indeholde følgende tre prøver: 1) En intern eller ekstern prøve, der ligger inden udgangen af 2. semester,

som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for 1. studieår. 2) En intern eller ekstern prøve, der ligger efter den studerendes gennemførelse af uddannelsens samlede praktik,

som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. 3) En ekstern prøve i bachelorprojektet. Kapitel 5 Studieordningen §

1. Uddannelsesinstitutionen fastsætter inden for rammerne af denne bekendtgørelse nærmere regler om uddannelsen i en studieordning. Stk.
2. Studieordningen for professionsbacheloruddannelsen skal indeholde følgende: 1) Uddannelsens betegnelse på dansk

på engelsk, jf. § 4. 2) Normering angivet i ECTS-point, jf. § 4. 3) Faglig profil, der beskriver

1. a)uddannelsens formål, jf. § 1,
2. b)uddannelsens uddannelseselementer, jf. § 6,

c) uddannelsens mål for læringsudbytte, jf. bilag 1. 4) Regler om moduler

uddannelseselementer, jf. §§ 2

6, herunder a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder

kompetencer,

1. b)omfang angivet i ECTS-point,
2. c)undervisnings-

arbejdsformer, d) tidsmæssig placering,

e) forudsætninger for deltagelse. 5) Regler om skriftlige opgaver

projektarbejder, herunder bachelorprojektet, jf. § 6. 6) Regler om merit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved en uddannelsesinstitution i Danmark eller i udlandet, jf. §§ 10

1. 7) Regler om praktik, jf. §§ 6-
2. 8) Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at have påbegyndt denne, jf. § 2, stk.
3. 9) Eventuelle regler om krav om læsning af tekster på fremmedsprog

angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter. Kapitel 6 Merit §

1. Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre uddannelsesinstitutioner, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Stk.
2. Den studerende har pligt til at oplyse om gennemførte uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk videregående uddannelse, der må antages at kunne give merit. Uddannelsesinstitutionen godkender i hvert enkelt tilfælde eller ved regler i studieordningen merit på baggrund af gennemførte uddannelseselementer, der står mål med uddannelseselementer

uddannelsesdele. Afgørelsen træffes på grundlag af en faglig vurdering. § 11. Den studerende har ved forhåndsgodkendelse af studieophold i Danmark eller udlandet pligt til efter endt studieophold at dokumentere det godkendte studieopholds gennemførte

beståede uddannelseselementer. Den studerende skal i forbindelse med forhåndsgodkendelse give samtykke til, at uddannelsesinstitutionen efter endt studieophold, kan indhente de nødvendige oplysninger. Stk.

1. Ved godkendelse efter stk. 1 anses uddannelseselementet for gennemført, hvis det er bestået efter reglerne om den pågældende uddannelse. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen skal på sin hjemmeside offentliggøre en statistik over afgørelser om merit, herunder forhåndsmerit. Kapitel 7 Adgang §
3. Reglerne om adgang

optag følger af bekendtgørelse om adgang til erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser. Kapitel 8 Gebyr til dækning af forbrug af fællesmaterialer § 13. Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design

Konservering kan opkræve et gebyr fra sine studerende til dækning af forbrug af fællesmaterialer. Stk. 2. Gebyret udgør i 2019 2.847 kr.

2.278 kr. pr. studerende pr. semester på professionsbacheloruddannelsen på henholdsvis glaslinjen

keramiklinjen ved Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design

Konservering. Stk. 3. Beløbene i stk. 2, reguleres med forbrugerprisindekset. Kapitel 9 Klage, forsøg

dispensation § 14. Uddannelsesinstitutionens afgørelser i henhold til denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning

Uddannelse af den klagen vedrører (klageren), når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. Klagen indgives til uddannelsesinstitutionen, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere uddannelsesinstitutionens udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Uddannelsesinstitutionen sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen

klagerens eventuelle kommentarer. § 15. Styrelsen for Forskning

Uddannelse kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed

rapporteringsform. Stk.

1. Styrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i særlige forhold. Kapitel 10 Ikrafttræden §
2. Bekendtgørelsen træder i kraft den
3. juli
4. Bilag 1 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas

keramik Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder

kompetencer, som en kunstnerisk professionsbachelor i kunsthåndværk inden for glas

keramik skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har 1) viden om kunsthåndværkets kunstneriske

professionsorienterede teorier

metoder med særlig henblik på materialerne glas

keramik, 2) kvalifikationer til at kunne forstå

reflektere over kunsthåndværkets teorier

metoder i en kunstnerisk

professionel sammenhæng, herunder i et bæredygtigt perspektiv, 3) viden om

evne til refleksion over nationale

globale markeder inden for kunsthåndværk, 4) viden om

kvalifikationer til at reflektere over kunsthåndværkerens fremtidige rolle i samfundet. Færdigheder Den uddannede kan 1) anvende

mestre metoder, teknologier

redskaber inden for fagområderne der knytter sig til professionen

omsætte disse til innovative løsninger, 2) anvende

integrere kunsthåndværkets kunstneriske teorier

metoder, redskaber, materialer

teknikker i udviklingen af begrundede forslag til stillede eller selvformulerede problemstillinger, 3) anvende professionelle færdigheder, som er grundlæggende for et erhvervsmæssigt virke som kunsthåndværker, herunder udvikling af forretningsmodeller

planlægning af en produktionsproces ud fra et etisk

miljømæssigt perspektiv, 4) vurdere

vælge imellem kunsthåndværkets metoder, teknikker

teorier

bringe disse i anvendelse i forbindelse med innovative løsningsforslag, 5) redegøre visuelt

sprogligt for kunstneriske

professionelle problemstillinger samt løsningsforslag til fagfæller, lægfolk, samarbejdspartnere, kunder

brugere

6) udvikle, planlægge, gennemføre

lede designprocesser, individuelt

i samarbejde med andre. Kompetencer Den uddannede kan 1) håndtere komplekse

udviklingsorienterede situationer i studie- eller erhvervssammenhænge, 2) selvstændigt indgå i fagligt

tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang, 3) identificere egne læringsbehov, strukturere egen læring

udvikle viden, færdigheder

kompetencer som kunsthåndværker i forskellige læringsmiljøer, 4) tilegne sig ny viden

omsætte denne til praksis generelt

inden for professionen, 5) håndtere idégenerering som et udviklingsredskab i forhold til komplekse problemstillinger generelt

i professionens praksis, 6) omsætte tilegnet viden

færdigheder i et kunstnerisk udtryk i formgivningen af forslag til løsning på kunstneriske

professionelle problemstillinger

7) selvstændigt håndtere designmetode i komplekse

udviklingsorienterede situationer i studie-

erhvervssammenhæng.