← Danmark

lta/2019/806

Obsah (17)§ 1§ 27§ 46§ 6§ 100§ 11§ 85§ 74§ 62§ 174§ 98§ 28§§ 2§ 31§ 304§ 10§§ 4

lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) 2019 2019-08-08 2019-08-15 2026-06-23 Historic 806 Ligningsloven Lovtidende A 2021-04-16 2021-08-30 32009L0133 32011L0096 32003L0049 32016

tinglysningsafgiftsloven (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.) A20180039630 2018-05-02 Lov om ændring af ligningsloven

forskellige andre love (Permanent boligjobordning, ophævelse af beskatningen af fri telefon

internet, afskaffelse af udligningsskatten

forhøjelse af beløbsgrænser for børneopsparing) A20180172730 2018-12-27 Lov om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven

skatteindberetningsloven (Bedre vilkår for vækst

korrekt skattebetaling i dele-

platformsøkonomien) A20180172930 2018-12-27 Lov om ændring af ejendomsvurderingsloven

forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlaget m.v.) A20190008430 2019-01-30 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven

forskellige andre love (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter

for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter) A20190055130 2019-05-07 Lov om ændring af lov om organisering

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven

forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) A20190142130 2019-12-17 Lov om ændring af lov om social service

ligningsloven (Styrket behandlingsgaranti for personer med et stofmisbrug m.v.) A20190142030 2019-12-17 Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte

ligningsloven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.) A20190157330 2019-12-27 Lov om ændring af skatteindberetningsloven, skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven

pensionsbeskatningsloven (Gennemførelse af direktiv om obligatorisk automatisk udveksling af oplysninger på beskatningsområdet i forbindelse med indberetningspligtige grænseoverskridende ordninger) A20190157630 2019-12-27 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven

forskellige andre love (Hovedaktionærers delsalg af aktier i selskaber med flere aktieklasser, beskatning ved nedsættelse af gæld, beskatning af kapitalfondspartnere

omdannelsesdatoen ved skattefri virksomhedsomdannelse) A20190157730 2019-12-27 Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, selskabsskatteloven

forskellige andre love (Videregivelse af oplysninger om diskvalificerende pensionsudbetalinger, smidiggørelse af regler for flytning af pensionsindbetalinger, justering af reglerne om omdannelse af pensionskasser til livsforsikringsselskaber

goodwillbeskatning m.v.) A20190158330 2019-12-27 Lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven

forskellige andre love (Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten, justering af værnsregler i tonnageskatteordningen, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings-

havundersøgelsesskibe m.v.) A20190155930 2019-12-27 Lov om ændring af lov om social pension

forskellige andre love (Indførelse af seniorpension) A20200009130 2020-01-31 Lov om ændring af registreringsafgiftsloven

ligningsloven (Annullering af stigning i registreringsafgift for eldrevne køretøjer

pluginhybridbiler i 2020 samt lavere beskatning af eldrevne biler, pluginhybridbiler

brændselscelledrevne biler, der anvendes som fri bil) A20200009330 2020-01-31 Lov om ændring af ligningsloven (Beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi) A20200057230 2020-05-05 Lov om rentefrie lån svarende til angivet moms

lønsumsafgift

fremrykket udbetaling af skattekreditter m.v. i forbindelse med covid-19 A20200073830 2020-05-30 Lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om elforsyning, ligningsloven

personskatteloven (Afholdelse af udbud af pristillæg i 2020-2024, ændring af værditabsordning, ophævelse af køberetsordning

oprettelse af salgsoptionsordning, VE-bonusordning, grøn puljeordning m.v.) A20200073930 2020-05-30 Lov om ændring af lov om fremme af besparelser i energiforbruget, lov om fremme af energibesparelser i bygninger, afskrivningsloven

ligningsloven samt ophævelse af en række love under Klima-, Energi-

Forsy-ningsministeriets område (Tilskud til energibesparelser

energieffektiviseringer m.v.) A20200087130 2020-06-14 Lov om ændring af lov om midlertidig udskydelse af angivelses-

betalingsfrister m.v. på skatteområdet i forbindelse med covid-19, kildeskatteloven, ligningsloven

forskellige andre love (Yderligere udskydelse af betalingsfrister for A-skat

arbejdsmarkedsbidrag, udskydelse af angivelses-

betalingsfrister for moms, forlængelse af afgiftsperioder for moms samt midlertidige lempelser af regler om fuld skattepligt, regler om lempeligere beskatning af udenlandsk lønindkomst

regler om forskerskatteordningen som følge af covid-19 m.v.) A20200088130 2020-06-16 Lov om udbygning

drift af Flyvestation Skrydstrup A20200152130 2020-10-27 Lov om ændring af skattekontrolloven

forskellige andre love (Gennemførelse af direktiv om at imødekomme det akutte behov for at udsætte visse frister for indgivelse

udveksling af oplysninger på beskatningsområdet på grund af covid-19-pandemien

ændring af ikrafttrædelse af ændring af håndtering af A-skat m.v. i forbindelse med udbetaling fra feriegarantiordninger m.v.) A20200183530 2020-12-08 Lov om ændring af selskabsskatteloven

forskellige andre love (Justering af definitionen af fast driftssted, fradrag for endelige underskud i udenlandske datterselskaber m.v., tydeliggørelse af muligheden for skønsmæssige ansættelser ved transfer pricing-forhøjelser

ændring af opbevaringsperiode for grundlaget for indberetning af finansielle konti m.v.) A20200183630 2020-12-08 Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven

forskellige andre love (Beskatning ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til erhvervsdrivende fonde) A20200220230 2020-12-29 Lov om ændring af lov om social pension

forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig pension) A20200221930 2020-12-29 Lov om ændring af afskrivningsloven

ligningsloven (Midlertidig forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs-

forskningsvirksomhed

af bundfradrag ved udlejning af fritidsboliger) A20200219730 2020-12-29 Lov om ændring af ligningsloven, pensionsbeskatningsloven, skatteindberetningsloven

forskellige andre love (Justering af medarbejderaktieordningen for nye, mindre virksomheder, smidiggørelse af forskellige pensionsbeskatningsregler

indberetning af skattepligtige udbetalinger fra finansielle virksomheder til deres kunder m.v.) A20210020330 2021-02-13 Lov om ændring af registreringsafgiftsloven, brændstofforbrugsafgiftsloven, ligningsloven

forskellige andre love (Ændring af registreringsafgiften af person-

varebiler

motorcykler, ophævelse af tillæg

fradrag for energieffektivitet, forhøjelse af brændstofforbrugsafgiften

vægtafgiften

omlægning af brændstofforbrugsafgiften til CO2-baseret afgift, justering af beskatning af fri bil

forhøjet deleøkonomisk bundfradrag for privat udlejning af nul-

lavemissionsbiler, forlængelse af ordning med lav afgift på el til erhvervsmæssig opladning af eldrevne køretøjer m.v.) A20210053330 2021-03-27 Lov om ændring af ligningsloven

lov om spil (Lempelse af boligjobordningen i 2021, skattefritagelse af visse arbejdsgiverbetalte gavekort til oplevelsesøkonomi i 2021, af arbejdsgiverbetalte covid-19-test m.v.

af tilbagebetalt covid-19-støtte

nedsættelse af procentsatsen for det særlige bidrag til hestevæddeløbssporten) A20210067230 2021-04-19 Lov om ændring af afskrivningsloven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven

lov om afgift af svovl (Forhøjelse af grænsen for straksafskrivning m.v., midlertidig forhøjelse af afskrivningsgrundlaget for nye driftsmidler, forlængelse af den midlertidige forhøjelse af fradrag for udgifter til forsøgs-

forskningsvirksomhed

forlængelse af bundfradrag i svovlafgiften) A20210078830 2021-05-04 Lov om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven

selskabsskatteloven (Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner) A20210117930 2021-06-08 Lov om ændring af selskabsskatteloven

forskellige andre love (EU-retlig tilpasning af foreningsbeskatningen, diverse justeringer af investeringsinstitutters beskatning, skattefritagelse af selvejende plejehjem

plejeboliger, forhøjelse af det skattefri bundfradrag for ydelser fra sociale fonde m.v., indberetning af udbytter af aktier m.v. registreret i en dansk værdipapircentral

kontoført af en udenlandsk kontofører

ændringer som følge af det midlertidige forbud mod hold af mink m.v.) A20210116330 2021-06-08 Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven

forskellige andre love (Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer

styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for finansielle ydelser m.v.) A20210116430 2021-06-08 Lov om ændring af lov om restrukturering

afvikling af visse finansielle virksomheder

ligningsloven (Oprettelse af gældsrådsgivningsenhed i Finansiel Stabilitet som følge af aftale om erstatning m.v. til minkavlerne

følgeerhverv berørt af covid-19) A20210118130 2021-06-08 Lov om ændring af selskabsskatteloven, kildeskatteloven

ligningsloven (Justering af reglerne for investeringsinstitutters beskatning af udbytte fra danske aktier) Nej P.M.V.\nJens Brøchner Søren Schou Skatteministeriet Skattemin., j.nr. 2019-4749 Skatte-

Vækstministeriet Skatteforvaltningen Bekendtgørelse af lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven) 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver

ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater

ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009, nr. L 310, side 34, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2011/96/EU af 30. november 2011 om en fælles beskatningsordning for moder-

datterselskaber fra forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2011, nr. L 345, side 8, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2003/49/EF af 3. juni 2003 om en fælles ordning for beskatning af renter

royalties, der betales mellem associerede selskaber i forskellige medlemsstater, EU-Tidende 2003, nr. L 157, side 49, med senere ændringer. Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2016/1164/EU af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion, EU-Tidende 2016, nr. L 193, side 1,

Rådets direktiv 2017/952 af

  1. maj 2017 om ændring af direktiv 2016/1164/EU, for så vidt angår hybride mismatch med tredjelande, EU-Tidende 2017, nr. L 144, side
  2. Herved bekendtgøres lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 66 af
  3. januar 2019, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 1530 af
  4. december 2018, § 6, nr. 8-12

14, i lov nr. 84 af 30. januar 2019

§ 1i lov nr.

271 af

  1. marts
  2. De ændringer, der følger af § 12, nr. 1, i lov nr. 688 af
  3. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven

forskellige andre love (Ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling af vurderingssager

ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 3, nr. 1, i lov nr. 1376 af 4. december 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven

ligningsloven (Ensretning af værnetingsregler ved indbringelse af skattesager, udvidelse af skattefriheden for statslige godtgørelser til asbestofre m.v.) Den ændring, der følger af § 2, nr. 3, i lov nr. 359 af 29. april 2018 om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, sømandsbeskatningsloven

tinglysningsafgiftsloven (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier, udvidelse af DIS-ordningen med søfolk, der arbejder om bord på en række specialskibe, afskaffelse af registreringsafgiften for skibe i danske skibsregistre, ændret forrentning ved opkrævning af personers skat m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af skatteministeren, jf. § 6, stk. 3, i lov nr. 359 af 29. april 2018. De ændringer, der følger af § 1, nr. 1

6-8, i lov nr. 396 af 2. maj 2018 om ændring af ligningsloven

forskellige andre love (Permanent boligjobordning, ophævelse af beskatningen af fri telefon

internet, afskaffelse af udligningsskatten

forhøjelse af beløbsgrænser for børneopsparing), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den

  1. januar 2020, jf. § 8, stk. 2, i lov 396 af
  2. maj
  3. Den ændring, der følger af § 1, nr. 2, i lov nr. 1727 af
  4. december 2018 om ændring af ligningsloven, ejendomsværdiskatteloven, lov om et indkomstregister, personskatteloven

skatteindberetningsloven (Bedre vilkår for vækst

korrekt skattebetaling i dele-

platformsøkonomi), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den

  1. januar 2021, jf. § 6, stk. 2, i lov nr. 1727 af
  2. december
  3. De ændringer, der følger af § 6, nr. 2

3, i lov nr. 1729 af 27. december 2018 om ændring af ejendomsvurderingsloven

forskellige andre love (Videreførelse af vurderingerne, ændring af vurderingsterminen, udskydelse af fremrykning af beskatningsgrundlag m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. januar 2020, jf. § 13, stk. 2, i lov nr. 1729 af 27. december 2018. De ændringer, der følger af § 6, nr. 1-7

13, i lov nr. 84 af 30. januar 2019 om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven, ligningsloven

forskellige andre love (Bedre vilkår for tildeling af medarbejderaktier i nye, mindre virksomheder, for opsparing i investeringsinstitutter

for tiltrækning af kapital til danske investeringsinstitutter), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af skatteministeren, jf. §11, stk. 2, i lov nr. 84 af 30. januar 2019. De ændringer, der følger af § 18 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven

forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den

  1. januar 2020, jf. § 30, stk. 4, i lov nr. 551 af
  2. maj
  3. §
  4. Ved påligningen af indkomstskat til staten anvendes reglerne i lov nr. 149 af
  5. april 1922 om indkomstskat til staten med de ændringer

tilføjelser, der fastsættes i denne lov. § 2. Skattepligtige, 1) hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse, 2) der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer, 3) der er koncernforbundet med en juridisk person, 4) der har et fast driftssted beliggende i udlandet, 5) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller 6) der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4, skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser

vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1

stk. 3 sidestilles selskaber

foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt. Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier

stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer

deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele

stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele

stemmerettigheder, som indehaves af en person omfattet af kildeskattelovens § 1 eller et dødsbo omfattet af dødsboskattelovens § 1, stk. 2, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre

bedsteforældre samt børn

børnebørn

disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns-

adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold. Stk.

  1. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse. Stk.
  2. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Stk.
  3. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser

vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse

så opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske

juridiske personer

faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser

vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk.

  1. Stk.
  2. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer

faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land. § 2 A. Skattepligtige, som har stiftet en trust, eller som indskyder aktiver i en trust uden at være stifter, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser

vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som omhandlet i § 2, stk. 1, med trusten, i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

  1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for skattepligtige, der er nærtstående med stifteren eller indskyderen, jf. § 16 H, stk. 6,
  2. pkt. En skattepligtig trust skal ligeledes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser

vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner som omhandlet i § 2, stk. 1, med stifter eller indskyder, i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. § 2 B. (Ophævet) § 2 C. (Ophævet) § 3. Skattepligtige selskaber

foreninger m.v. skal ved indkomstopgørelsen

skatteberegningen se bort fra arrangementer eller serier af arrangementer, der er tilrettelagt med det hovedformål, eller der som et af hovedformålene har at opnå en skattefordel, som virker mod formålet

hensigten med skatteretten,

som ikke er reelt under hensyntagen til alle relevante faktiske forhold

omstændigheder. Et arrangement kan omfatte flere trin eller dele. Stk.

  1. Ved anvendelsen af stk. 1 betragtes arrangementer eller serier af arrangementer som værende ikke-reelle, i det omfang de ikke er tilrettelagt af velbegrundede kommercielle årsager, der afspejler den økonomiske virkelighed. Stk.
  2. Indkomstopgørelsen

skatteberegningen skal foretages på baggrund af det reelle arrangement eller serie af arrangementer, hvis der ses bort fra arrangementer eller serier af arrangementer efter stk.

  1. Stk.
  2. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for andre deltagere i arrangementerne eller serierne af arrangementer, når deltagerne er skattepligtige omfattet af kildeskattelovens §§ 1 eller 2 eller dødsboskattelovens § 1, stk.
  3. Stk.
  4. Skattepligtige har ikke fordel af en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis det er rimeligt at fastslå under hensyn til alle relevante faktiske forhold

omstændigheder, at opnåelsen af fordelen er et af de væsentligste formål i ethvert arrangement eller enhver transaktion, som direkte eller indirekte medfører fordelen, medmindre det godtgøres, at indrømmelsen af fordelen under disse omstændigheder vil være i overensstemmelse med indholdet af

formålet med den pågældende bestemmelse i overenskomsten. Stk.

  1. Stk. 1-4 har forrang i forhold til stk. 5 ved vurderingen af, om en skattepligtig er udelukket fra fordelen i en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et land, der er medlem af EU. Stk.
  2. Told-

skatteforvaltningen skal forelægge sager om anvendelse af stk. 1-5 for Skatterådet til afgørelse. Fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 2. pkt.,

§ 27, stk.

2, 2. pkt., for foretagelse eller ændring af ansættelser, der er en direkte følge af anvendelsen af stk. 1-5, forlænges med 1 måned

anses for afbrudt ved told-

skatteforvaltningens fremsendelse til Skatterådet

den skattepligtige af indstilling til afgørelse. § 3 A. (Ophævet) §

  1. Deltagelse i et skattemæssigt transparent selskab er ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at deltagerens indkomst fra det skattemæssigt transparente selskab kan anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. § 4 A. (Ophævet) § 4 B. (Ophævet) §
  2. Renteudgifter fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori renten forfalder til betaling, jf. dog stk. 2, 5, 6, 7

8. Det samme gælder for udgifter til løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager,

for præmier

lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, jf. § 8, stk. 3, litra a

b. Stk. 2. Fradrag for renteudgifter mv., jf. stk. 1, som vedrører en længere periode end 6 måneder,

som forfalder mere end 6 måneder før udløbet af perioden, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften mv. vedrører. Stk. 3. Stiftelsesprovisioner, engangspræmier

lignende engangsydelser for lån eller kaution, der omfattes af § 8, stk. 3, litra c, fradrages med højst 2,5 pct. af lånets hovedstol i det indkomstår, hvori provisionen mv. forfalder til betaling. Fradraget for overskydende provision mv. fordeles over den resterende låneperiode. Stk. 4. Følgende selskaber m.v. fordeler renteudgifter

renteindtægter på den i stk. 5 nævnte måde: 1) Selskaber omfattet af lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskaber mv., 2) banker, 3) sparekasser, 4) forsikringsselskaber omfattet af lov om finansiel virksomhed, 5) investeringsforeninger, der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, 6) fonde omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, 7) fonde

foreninger m.v., der er skattepligtige efter reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b,

8) andelskasser. Tilsvarende gælder personer, der er hovedaktionærer eller hovedanpartshavere i selskaber som nævnt i nr. 1-8,

som har mellemregning med disse. Stk. 5. En skattepligtig, der driver erhvervsmæssig virksomhed, kan vælge at fordele alle sine renteindtægter

renteudgifter over den periode, de vedrører. Valget skal træffes i forbindelse med afgivelse af oplysninger til told-

skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det pågældende år. En skattepligtig, der fordeler renteindtægter

renteudgifter over den periode, de vedrører, skal følge samme princip i de efterfølgende år. En skattepligtig, der ophører med at drive erhvervsmæssig virksomhed, kan med virkning for ophørsåret eller senere år vælge at overgå til at medtage forfaldne renteindtægter

renteudgifter. Valget skal træffes i forbindelse med afgivelse af oplysninger til told-

skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det første år, der berøres af valget. Stk. 6. En skattepligtig, der modtager et kapitalbeløb som erstatning for en lidt skade på sin person med tillæg af renter fra skadesbegivenheden

indtil udbetalingen, kan, senest i forbindelse med afgivelsen af oplysninger til told-

skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det år, hvori kapitalerstatningen modtages, vælge at fordele renteindtægten over den periode, den vedrører, såfremt skatteansættelsen for de berørte år genoptages. Stk.

  1. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fradrages den del af renteudgifterne mv. efter stk. 1, som vedrører den periode, hvor den pågældende er skattepligtig, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradraget fordeles over den periode, renteudgifterne mv. vedrører. Fordelingen omfatter kun renter for den periode, hvori skattepligten indtræder eller ophører. Stk.
  2. Renteudgifter mv., jf. stk. 1, kan først fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori betaling sker, hvis renteudgifter mv. for tidligere indkomstår i samme gældsforhold ikke er betalt inden udgangen af indkomståret. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at han ved udgangen af det år, indkomstopgørelsen vedrører, var i stand til at betale forfalden gæld eller stille betryggende sikkerhed herfor i sine aktiver. Renteudgifter mv. anses ved anvendelsen af reglerne i dette stykke for betalt, når de af et pengeinstitut, en bankier eller vekselerer tilskrives den skattepligtiges kassekredit eller lignende løbende mellemværende, uden at kreditten herved overstiger det aftalte maksimum. Stk.
  3. Hvis en skattepligtig opnår nedsættelse af gæld ved en gældseftergivelse, kan renter, der er påløbet på tidspunktet for gældseftergivelsen, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst med en andel, der svarer til forholdet mellem den del af gælden, der skal betales efter nedsættelsen,

den samlede gæld før nedsættelsen. Indgår der i den gæld, som nedsættes, påløbne renter, som den skattepligtige før nedsættelsen har foretaget fradrag for efter stk. 1, kan den skattepligtige opretholde det foretagne fradrag i det omfang, det kan rummes i gælden efter den opnåede nedsættelse, uanset om fradraget overstiger størrelsen af det fradrag, den skattepligtige er berettiget til efter 1. pkt. § 5 A. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst nedskrive de i et indkomstår forfaldne, ikke betalte renteindtægter til 0, selv om renteindtægten ikke kan anses for uerholdelig. Det er dog en betingelse, at det pågældende rentetilgodehavende ikke er betalt inden for oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10

11, jf. § 13, for det pågældende indkomstår,

at den manglende betaling er udtryk for skyldnerens misligholdelse. Nedskrivning efter 1. pkt. kan ikke ske, hvis den skattepligtige fordeler renteudgifter mv.

renteindtægter efter § 5, stk.

  1. Når et tilgodehavende, der er nedskrevet efter
  2. pkt., bliver betalt, medregnes betalingen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den finder sted. Hvis skattepligten efter kildeskattelovens § 1 ophører af anden grund end ved død, medregnes tilgodehavendet dog efter sin værdi ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori skattepligten ophører. § 5 B. Ved indtræden eller ophør af skattepligt efter kildeskattelovens § 1 af anden grund end ved død fordeles renteindtægter over den periode, de vedrører, på den måde, som er nævnt i § 5, stk. 7, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder, hvis en skattepligtig efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende her i landet eller i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. § 5 C. Vederlag for vedhængende eller godskrevne renter i forbindelse med overdragelse af rentebærende fordringer eller gæld medregnes ved indkomstopgørelsen hos den, der har krav på vederlaget. Vederlaget fradrages ved indkomstopgørelsen hos den, der er forpligtet til at betale vederlaget. Vederlaget medregnes, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori handelen afvikles. De til vederlaget svarende vedhængende eller godskrevne renter medregnes henholdsvis fradrages ved opgørelsen af den skattepligtiges renteindtægter for det indkomstår, hvori de forfalder til betaling. Tilsvarende gælder vederlag for provisioner

præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3, litra a

b. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der fordeler renteudgifter

renteindtægter på den måde, der er nævnt i § 5, stk.

  1. Stk.
  2. Vederlag for vedhængende renter i forbindelse med erhvervelse af rentebærende fordringer eller gæld kan ikke fradrages, såfremt renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder vederlag for provisioner

præmier m.v. omfattet af § 8, stk. 3, litra a

b. § 5 D. Ved opgørelsen af renteindkomst, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, skal renteindtægter

renteudgifter, som vedrører renteindkomsten, fordeles over den periode, renteindtægten

renteudgiften vedrører. Hvis anden kapitalindkomst eller indkomst i form af udbytte, som berettiger til lempelse efter ligningslovens § 33 eller efter en med fremmed stat, med Grønland eller Færøerne indgået overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, jf. § 33 F, ikke forfalder i samme år som den udgift, der vedrører indkomsten, skal udgiften uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, henføres til forfaldsåret for indkomsten. Provisioner mv. som nævnt i § 5, stk. 3, fordeles over låneperioden uanset størrelsen. § 5 E. (Ophævet) § 5 F. Såfremt en fordring er erhvervet for lånte midler

renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst, kan renteudgifter, kurstab, provisioner, præmier eller andre udgifter vedr. lånet ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Tilsvarende gælder renteudgifter m.v. på en fordring, hvis renteindtægter eller gevinster omfattet af kursgevinstloven som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vedrørende lånet. Stk.

  1. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved erhvervelse af aktier i selskaber, der direkte eller indirekte i væsentligt omfang ejer fordringer som nævnt i stk.
  2. Stk.
  3. Erhvervelse af fordringer for lånte midler efter stk. 1 anses for at foreligge, hvis den skattepligtige i forbindelse med erhvervelsen har optaget lån, der står i åbenbart misforhold til det kapitalbehov, som den skattepligtiges øvrige virksomhed betinger, eller hvis sammenhængen mellem erhvervelse

låneoptagelse klart fremgår af omstændighederne ved erhvervelsen. Opnåelse af usædvanlig kredit sidestilles med låneoptagelse. § 5 G. Skattepligtige omfattet af kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2, kan ikke opnå fradrag for udgifter, der efter udenlandske skatteregler kan fradrages i indkomst, som ikke indgår ved beregning af dansk skat. Stk. 2. Såfremt en skattepligtig i en kontrolleret transaktion, jf. skattekontrollovens kapitel 4, udlejer afskrivningsberettigede aktiver til en udenlandsk fysisk eller juridisk person

den udenlandske fysiske eller juridiske person efter udenlandske regler kan afskrive på samme aktiv, kan underskud fra sådan udlejning ikke fratrækkes i anden skattepligtig indkomst, men kan fremføres til modregning i positiv skattepligtig indkomst fra samme udlejning i et senere indkomstår. Tilsvarende gælder

så for forskudsafskrivninger efter afskrivningsloven på aktiver, der udlejes efter færdiggørelsen eller leveringen. § 5 H. (Ophævet) § 5 I. Afskrivninger eller udgifter, som efter skatteyderens valg efter de almindelige regler kan vælges fradraget i det pågældende indkomstår eller i senere indkomstår, skal fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra et fast driftssted eller et udenlandsk sambeskattet selskab i det omfang, den skattepligtige indkomst overstiger beregningsgrundlaget for den udenlandske skat i det land, hvor det faste driftssted er beliggende eller datterselskabet er hjemmehørende, omregnet til danske kroner ved udløbet af samme indkomstår. Stk.

  1. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på faste ejendomme beliggende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland. §
  2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan kurstab ved indfrielse af kontantlån, der er optaget i et realkreditinstitut før
  3. maj 1993, fradrages efter reglerne i stk.
  4. Fradragsretten efter
  5. pkt. er betinget af, at indfrielsen sker ved optagelse inden
  6. januar 1996 af et realkreditlån med mindst samme løbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Indfries flere kontantlån optaget før
  7. maj 1993 ved optagelse af ét realkreditlån, er fradragsretten efter
  8. pkt. betinget af, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af de pågældende låns obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Endvidere er fradragsretten efter
  9. pkt. betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse

optagelse - samt at der, hvor indfrielsen af kontantlånet sker før optagelsen af det nye realkreditlån, er afgivet et lånetilbud på det nye realkreditlån forinden indfrielsen. Stk.

  1. Kurstabet ved indfrielse af kontantlånet fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Det årlige fradrag udgør summen af kurstabsbeløb pr. forfalden termin. Udgør det til det nye lån knyttede årlige fradrag under 100 kr., bortfalder fradraget dog. Ved kurstabet ved indfrielse af kontantlånet forstås saldoen på indfrielsestidspunktet på den til det indfriede kontantlån knyttede amortisationskonto. Stk.
  2. Foretages der hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån, jf. stk. 1, nedsættes de efter stk. 2 opgjorte årlige fradragsbeløb med en forholdsmæssig andel, jf. dog stk.
  3. For kontantlån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det ekstraordinære afdrag

kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet. For andre lån sker nedsættelsen med en forholdsmæssig andel, der svarer til forholdet mellem det til det ekstraordinære afdrag svarende obligationsafdrag

lånets obligationsrestgæld på indfrielsestidspunktet. Nedsættelsen sker med virkning fra sidste forfaldne termin inden indfrielsestidspunktet. Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af det nye lån (omlægningslånet), jf. stk. 1, eller ved hel eller delvis ekstraordinær indfrielse af lån, der gennem en eller flere lånomlægninger fremtræder som erstatning for omlægningslånet, såfremt indfrielsen sker ved optagelse af et realkreditlån med mindst samme restløbetid som restløbetiden på det lån, der indfries. Hvor flere lån indfries ved optagelse af et realkreditlån, er det en betingelse, at løbetiden på det nye lån mindst svarer til et vejet gennemsnit af restløbetiden på de lån, der indfries, sammenvejet efter størrelsen af kursværdien af pantebrevsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om kontantlån,

efter størrelsen af obligationsrestgælden på indfrielsestidspunktet, hvor der er tale om andre lån. Anvendelse af reglen i 1. pkt. er endvidere betinget af, at der maksimalt forløber 1 år mellem de to transaktioner - indfrielse

optagelse. Det resterende kurstab på tidspunktet for den ekstraordinære indfrielse fordeles over det nye låns samlede antal terminer med lige store beløb pr. termin. Ved det resterende kurstab på indfrielsestidspunktet forstås saldoen på amortisationskontoen ved den første omlægning, jf. stk. 2, sidste pkt., med fradrag af alle de kurstabsbeløb, der kan henføres til forfaldne terminer på omlægningslånet eller senere lån, som ligger før indfrielsen. Stk. 2, 2.

  1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
  2. Ved debitorskifte overgår fradragsretten efter stk. 1 til den nye debitor. Fradraget i overdragelsesåret fordeles i forhold til antal dage, de pågældende har været debitorer, opgjort med udgangspunkt i overtagelsesdagen (skæringsdatoen). Stk.
  3. Stk. 1-5 finder ikke anvendelse i det omfang, kurstabet efter stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter kursgevinstloven. § 6 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer fradrage 1) beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b

c, § 46, stk. 1, litra c,

§ 46a, stk.

1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet, forudsat at beløbet er betalt,

2) beløb som nævnt i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m.

jordrente, forudsat at beløbet er betalt. § 6 B. 2) Ændringen af § 6 B, stk. 1,

§ 6B, stk.

1, nr. 2, ophævelsen af § 6 B, stk. 1, nr. 3, har virkning for gæld optaget den

  1. juli 2010 eller senere, jf. § 22, stk. 11, i lov nr. 268 af
  2. marts
  3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles renter, der ikke forfalder på et forud aftalt tidspunkt, som andre renter, uanset at debitor i visse tilfælde kan beslutte, at forrentning bortfalder,

såfremt følgende betingelser er opfyldt: 1) Gældsforholdet skal være fastlagt ved udstedelse af et gældsinstrument. Gældsinstrumenter, der udstedes i papirløs form (dematerialiseret), skal være registreret i en værdipapircentral. 2) Debitor i henhold til gældsinstrumentet skal enten være en stat, et kreditinstitut som omhandlet i artikel 4, stk. 1, nr. 1, i Europa-Parlamentets

Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter

investeringsselskaber, et fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab som omhandlet i lov om finansiel virksomhed eller et tilsvarende fondsmæglerselskab, investeringsforvaltningsselskab eller forsikringsselskab hjemmehørende i et land inden for EU/EØS. § 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1) Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester eller er ydet i anledning af modtagerens alvorlige sygdom eller tilskadekomst eller er ydet til personer, der har været udsat for en ulykke, forbrydelse eller katastrofe, eller til disses efterladte. Det er ligeledes en forudsætning, at gaven er oppe‌båret én gang for alle

ikke har karakter af vederlag, samt at indsamlingen ikke er sket på modtagerens initiativ. 2) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd

fiskere

deres efterladte. 3) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende

fiskere

deres efterladte. 4) Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juli 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne

til sårede den

  1. april
  2. 5) Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede

til efterladte efter faldne af hær

flåde ved begivenhederne den

  1. august
  2. 6) Legater, der udbetales fra en fond, stiftelse, forening m.v. til militært personel eller civile, der er udsendt eller har været udsendt på tjeneste af den danske stat på militær mission i udlandet,

som under eller som følge af opholdet får fysiske eller psykiske skader, samt legater, der ydes til de pågældendes pårørende, hvis den udsendte er kommet fysisk eller psykisk til skade eller er omkommet i forbindelse med opholdet. 7) Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte renteydelser til efterladte. 8) Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb, ekstra tillægsydelse, personlige tillæg

helbredstillæg, bistands-

plejetillæg samt tillæg efter § 62, der udbetales i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v.,

personlige tillæg, helbredstillæg, invaliditetstillæg

tillæg efter § 72 c, der udbetales i henhold til lov om social pension. 9) Ydelser efter lov om social service, lov om dag-, fritids-

klubtilbud m.v. til børn

unge, lov om aktiv socialpolitik

lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationslov) til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren, ydelser efter § 45, stk. 5, § 66 b, stk. 4, 2. pkt., § 97, stk. 7,

§ 100

i lov om social service, ydelser efter § 34 i lov om aktiv socialpolitik, andre ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, i det omfang disse ydelser beregnes på grundlag af hjælp ydet efter lovens § 34, danskbonus efter integrationslovens § 22, ydelser efter lov om specialpædagogisk støtte ved videregående uddannelser, ydelser efter §§ 74, 76

100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser efter § 82 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ydelser fastsat i medfør af § 10, stk. 8, i lov om integrationsgrunduddannelse (igu), ydelse efter § 5 i lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret samt ydelser efter lov om repatriering. 10) Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for Hvide Sande Fondet. 11) Beløb, der af kommunen ydes som lommepenge eller til beklædning til børn

unge under 18 år, som er anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social service § 52, stk. 3, nr. 7, i det omfang beløbene ikke overstiger de vejledende satser udsendt af Kommunernes Landsforening. Skattefriheden omfatter ikke beløb, der udbetales som honorering af personligt arbejde på opholdsstedet m.v. 12) Beløb udbetalt én gang for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed. 13) Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om almene boliger m.v. fastsatte regler om almen boligvirksomhed. 14) Børnetilskud

ydelser omfattet af §§ 10 a

10 b i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, forskudsvis udbetaling af børnebidrag

af særlige bidrag som nævnt i denne lovs § 10, stk. 1, 5. pkt.,

§ 11, stk.

1, 3. pkt. 15) Udetillæg, hjemflytningstillæg

bosættelsespenge, som oppebæres af personer, der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet. Beløb, der af Europa-Kommissionen er udbetalt til personer, der af den danske stat er udstationeret til midlertidig tjeneste ved Europa-Kommissionen til dækning af merudgifter i forbindelse med udstationeringen. 16) Naturalydelser

kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret

civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser

kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt. 17) Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske aktieselskab Astra

repræsentanter for neurosedynskadede børn. 18) Statslig godtgørelse til hiv-smittede personer eller disses efterladte, når godtgørelsen ydes i sammenhæng med, at de pågældende er blevet behandlet ved danske sygehuse eller er smittet af personer, der er blevet behandlet ved danske sygehuse, samt støtte, der udbetales af Blødererstatningsfonden til blødere, der efter behandling med blodprodukter ved danske sygehuse er blevet konstateret hiv-smittede, eller til disses efterladte

statslig godtgørelse til nyrepatienter med nefrogen systemisk fibrose (NSF), når godtgørelsen ydes, i sammenhæng med at patienterne har fået konstateret følgesygdommen NSF efter MR-scanning i det danske sundhedsvæsen med et gadoliniumholdigt kontrastmiddel. 19) Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar eller ydes af mellemstatslige organisationer

institutioner, hvori Danmark deltager eller er medlem, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. Hæderspriser, som ydes af offentlige midler, legater, kulturelle fonde

lign. samt af erhvervsvirksomheder her i landet eller i udlandet, når hædersprisen udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens kunstneriske fortjenester. Det er en betingelse, at hædersprisen er ydet som et uansøgt engangsbeløb. 20) Engangsbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 32, stk. 7 eller 8, eller § 36, stk. 4 eller 5, i lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. § 85 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring, samt kapitalbeløb, der udbetales til den erstatningsberettigede efter § 17, stk. 7, 4.

5. pkt., § 27

§ 85, stk.

5, i lov om arbejdsskadesikring. Det samme gælder for kapitalbeløb, der udbetales i henhold til § 17, stk. 7, 4.

5. pkt.,

§ 27

i lov om arbejdsskadesikring, når erstatningen er tilkendt efter lov om erstatning

godtgørelse til tidligere udsendte soldater

andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. 21) Præmie efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 74 m. 22) Ydelser til en person fra en fond, stiftelse, forening m.v., som er godkendt af told-

skatteforvaltningen,

hvis formål er at støtte socialt eller sygdomsbekæmpende arbejde. Ydelser fra en fond m.v., der overstiger 10.000 kr. inden for et kalenderår, medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af værdien, der overstiger 10.000 kr. Told-

skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de fonde, stiftelser, foreninger m.v., som er blevet godkendt. Told-

skatteforvaltningen kan fastsætte en frist for, hvornår en ansøgning m.v. om godkendelse senest skal være modtaget, for at fonden, stiftelsen, foreningen m.v. kan optages på listen for det pågældende år. 23) Elevstøtte ydet i henhold til lov om folkehøjskoler

lov om efterskoler

frie fagskoler til personer, som, når støtten modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg i henhold til lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v. 24) Værdien af eget arbejde samt en i den forbindelse ikkerealiseret avance ved udtagning af varer

tjenesteydelser fra ejerens virksomhed, når arbejdet udføres på egne formuegoder til privat brug for den pågældende. 25) Naturalydelser

kontantbeløb, der ydes til indsatte i kriminalforsorgens institutioner i medfør af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. 26) Findeløn

godtgørelser, som udbetales i henhold til lov om hittegods eller bestemmelserne om danefæ

danekræ i museumsloven, samt dusører

belønninger for indsats for at redde mennesker eller medvirken til at opklare eller forhindre en forbrydelse, når de pågældende indsatser ikke hører til den pågældendes erhverv. 27) Tilskud til dækning af flytte-

etableringsudgifter efter § 63 c i lov om almene boliger m.v. 28) Kompensation

beløb ydet i forbindelse med genhusning efter regler fastsat i medfør af § 14 b, stk. 1

2, i lov om en Cityring samt erstatning

beløb ydet i forbindelse med genhusning, som i øvrigt udbetales af Metroselskabet I/S i anledning af gener

ulemper fra anlægget af Cityringen. 29) Godtgørelse fra den danske stat til asbestofre

til deres arveberettigede efterladte, hvis asbestofrene er afgået ved døden under en offentlig myndigheds behandling af deres sag om godtgørelse. 30) Præmiebonus, som udbetales af Team Danmark til medaljetagere ved de olympiske lege

de paralym­piske lege. Præmiebonus, som udbetales af Team Danmark til et idrætsforbund,

som videreformidles til medaljetagere ved de olympiske lege

de paralym­piske lege. Præmiebonus, som udbetales af andre til medaljetagere ved de paralympiske lege, i det omfang en sådan præmiebonus sammen med den præmiebonus, der er udbetalt af Team Danmark, ikke overstiger den præmiebonus, som Team Danmark udbetaler til medaljetagere ved de olympiske lege efter 1. eller 2. pkt. Bonusbeløbene efter 1.

2. pkt. skal være fastsat forud for de pågældende lege

udgøre samme beløb for alle medaljetagere i henholdsvis de individuelle discipliner

holddisciplinerne. 31) Godtgørelse fra den danske stat til nulevende thalidomidofre, der er diagnosticeret med skade forårsaget af lægemidlet thalidomid. 32) Udbetalinger omfattet af lov om forsøg med et socialt frikort. § 7 A. (Ophævet) § 7 B. Beløb, som udbetales fra en frivillig ordning, jf. § 21 a i lov om en indskyder-

investorgarantiordning, til hel eller delvis dækning af en regnskabsmæssig underbalance i forbindelse med overdragelse af aktiver

passiver fra et pengeinstitut til et andet pengeinstitut, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved en skattepligtig overdragelse af aktiver

passiver kan det beløb, hvormed den skattemæssige værdi af passiverne overstiger den skattemæssige værdi af aktiverne (den skattemæssige underbalance), afskrives som goodwill efter reglerne i afskrivningslovens §

  1. Hvis det overtagende pengeinstitut ikke har valgt international sambeskatning, gælder
  2. pkt. kun, i det omfang den skattemæssige underbalance er tilknyttet virksomhed, som beskattes her i landet. Stk.
  3. Beløb, som udbetales i medfør af §§ 2

2 a i lov om en indskyder-

investorgarantiordning, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Det samme gælder beløb, der udbetales i medfør af § 59, stk. 1, nr. 1, 6

7, i lov om restrukturering

afvikling af visse finansielle virksomheder. Den del af overtagne forpligtelser, der er dækket af beløb efter

  1. eller
  2. pkt., kan ikke anses for en del af anskaffelsessummen for de overtagne aktiver fra det nødlidende institut. Stk.
  3. Er der udbetalt beløb omfattet af stk. 2 eller stillet garanti, der kan føre til udbetaling af beløb omfattet af stk. 2,

det nødlidende institut omfattet af stk. 2 påbegynder ny aktivitet, kan et underskud for tidligere indkomstår ikke føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår eller senere indkomstår, ligesom underskud for det pågældende indkomstår ikke kan føres til fradrag i den skattepligtige indkomst for senere indkomstår. § 7 C. Værdien af en garanti stillet efter lov om fond til grøn omstilling

erhvervsmæssig fornyelse

regler fastsat i medfør heraf skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. § 7 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst behandles lån, der ydes efter § 2, stk. 7, i lov om VækstFonden,

som kun er tilbagebetalingspligtige i tilfælde af kommerciel udnyttelse af projektet, som lån. § 7 E. Tilskud ydet i henhold til § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning

bevaring af bygninger

bymiljøer til bygningsarbejder på fredede

bevaringsværdige bygninger medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger

medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen. Stk.

  1. Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet eller bevaringsværdig bygning er ydet eller kan ydes et offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, behandles andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt efter reglerne i stk.
  2. § 7 F. 3) Ved § 3 i lov nr. 574 af
  3. juni 2012, blev § 7 F, stk. 1, nr. 6, ophævet,

nr. 7-12 blev herefter nr. 6-

  1. Den ophævede bestemmelse finder dog fortsat anvendelse for tilskud meddelt inden den
  2. juli 2012, jf. § 4, stk. 3, i lov nr. 574 af
  3. juni
  4. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1) boligstøtte ydet efter lov om individuel boligstøtte samt kompensation efter boliglovgivningen til dækning af en lejers øgede nettoboligudgifter ved omdannelse af boligen til plejebolig eller friplejebolig, 2) støtte ydet efter § 37, stk. 1, 2

4, § 40, stk. 1

2, § 44, stk. 2, § 44 a, stk. 2, § 45, stk. 1, § 47, stk. 1, § 62, stk. 2

3,

§ 74

a i lov om byfornyelse

boligforbedring

§ 62, § 134, stk.

1, § 145, stk. 3, §§ 148-150, § 151, stk. 2

5, § 153, stk. 1

3, § 154, stk. 1, § 161, stk. 1, § 168, stk. 4

5, § 169, stk. 1,

§ 174, stk.

4, i lov om byfornyelse samt § 14, § 26, stk. 1, § 53, stk. 3, § 63, stk. 3, § 67, § 68, § 69, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1, § 77, stk. 5

7, § 78, stk. 1,

§ 98, stk.

2, i lov om byfornyelse

udvikling af byer, 3) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af ældre boliger til kraftvarme, 4) tilskud efter lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger i pensionisters boliger, 5) tilskud efter lov om statstilskud til omstilling af el­opvarmede bygninger, 6) beløb, der i henhold til miljølovgivningen udbetales af det offentlige til oprensning mv. af forurenede ejendomme, 7) beløb, der udbetales af Oliebranchens Miljøpulje i henhold til aftale af 21. december 1992 til oprensning mv. af forurenede ejendomme, 8) tilskud til forbrugere til køb

installation af energieffektive produkter

til fjernvarmetilslutning som nævnt i § 1, stk. 2, nr. 2

5, i lov om statstilskud til produktrettede energibesparelser, 9) beløb, som sælgeren af en fast ejendom betaler til køberen til hel eller delvis dækning af præmie for ejerskifteforsikring i medfør af § 2, stk. 3, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., 10) tilskud, som ydes for at sikre realisering af dokumenterbare energibesparelser, jf. § 22, stk. 1, nr. 5, i lov om elforsyning, § 14, stk. 1, nr. 4, i lov om naturgasforsyning

§ 28b, stk.

1, i lov om varmeforsyning,

11) tilskud efter lov om statstilskud til renoverings-

bygningsarbejder

energibesparende materialer i helårsboliger. Stk. 2. Den del af udgifterne, som svarer til tilskud mv., der er skattefri efter stk. 1, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger

medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom. Stk.

  1. Kompensation i henhold til lov om statstilskud til fremme af tilslutning til kulkraftvarme skal ikke medregnes til forbrugerens skattepligtige indkomst. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse for den del af udgifterne, som svarer til kompensation, som er skattefri efter
  2. pkt. § 7 G. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udlodning af beløb fra en andelsboligforening til andelshaverne, i det omfang beløbet hidrører fra et tilskud i henhold til byfornyelses-

boligforbedringslovens § 56, stk. 1, eller saneringslovens § 64 c eller lov om byfornyelse § 161, stk. 1. § 7 H. (Ophævet) § 7 I. Beløb, der af staten udbetales som inflationsgaranti i forbindelse med Danmarks Skibskreditfonds udstedelse af indeksregulerede obligationer til finansiering af ny-

ombygning af skibe, er skattefri for låntager. § 7 J. Afdragsbidrag, der efter § 13 i lov om refinansiering af realkreditlån mv. i landbrugsejendomme

§§ 2

b-d i lov om indeksregulerede realkreditlån af staten ydes til jordbrugslån, er skattefri for låntager. Afdragsbidrag ydet i henhold til § 6, stk. 1, jf. stk. 3, i lov nr. 850 af 20. december 1989 om Dansk Landbrugs Realkreditfond er ligeledes skattefri for låntager. § 7 K. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark

studiestedet. Legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, medregnes ikke ved indkomstopgørelsen for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige omkostninger til logi, kost

småfornødenheder på studiestedet, jf. stk.

  1. Stk.
  2. Ved befordring i egen bil eller motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af satsen, som Skatterådet fastsætter efter § 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige omkostninger til logi, kost

småfornødenheder på studiestedet i udlandet kan satserne i § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Standardsatserne i § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger til kost

småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet. Stk. 3. Legater til dækning af dokumenterede udgifter i forbindelse med studierejsen i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri, når de udgifter, der dækkes, er betaling af undervisning, deltagerafgifter

lign., herunder betaling for kurser i studiestedets sprog. Stk.

  1. Legater er indkomstskattefri, såfremt de er betinget af, at de anvendes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, herunder en højere uddannelsesinstitutions udgifter til ph.d.-studerendes studier. Stk.
  2. Legater er indkomstskattefri, når de ydes til en stipendiat under midlertidigt ophold her i landet, såfremt stipendiaten, når denne påbegynder opholdet her i landet, både var statsborger

hjemmehørende i et udviklingsland. Skatterådet fastsætter, hvilke lande der efter denne bestemmelse skal anses for udviklingslande. Stk.

  1. Stipendier i øvrigt efter lov om statens uddannelsesstøtte er ikke indkomstskattefri. Stk.
  2. Udgifter, som dækkes af et indkomstskattefrit legat som nævnt i stk. 1, 3, 4

5, kan ikke fradrages eller afskrives i den skattepligtige indkomst. Skattefriheden for ellers skattefri godtgørelser bortfalder, i det omfang udgifterne kan dækkes af den skattefri del af legater. § 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 F, stk. 1, medregnes for indkomster omfattet af § 2 i lov om arbejdsmarkedsbidrag ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i kildeskattelovens § 49 B. § 7 M. Godtgørelser, der af en forening udbetales til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed, er skattefri for modtageren. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Stk. 2. Godtgørelser, der udbetales af hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Skatterådet. Stk. 3. Uanset at en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, får stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør omfattet af § 16, stk. 12

13, til rådighed til brug for vedkommendes bistand som led i foreningens skattefri virksomhed eller hjemmeværnets virksomhed, anses personen fortsat for ulønnet,

vedkommende er ikke skattepligtig af privat rådighed over de pågældende goder. Har en person, der er omfattet af stk. 1 eller 2, fået stillet telefon, datakommunikationsforbindelse eller computer med tilbehør som nævnt i 1. pkt. til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse efter stk. 1

2 for udgifter, som modtageren afholder til tilsvarende ydelser. § 7 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en medarbejderdeltager, jf. § 2, stk. 5, i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, i et medarbejderinvesteringsselskab, jf. § 3 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber, medregnes ikke beløb, der indskydes af arbejdsgiveren i et medarbejderinvesteringsselskab, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, jf. § 7 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Stk.

  1. Beløbet som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre 7,5 pct. af medarbejderdeltagerens kontante løn minus arbejdsmarkedsbidrag fra den pågældende arbejdsgiver i indkomståret, dog maksimalt 30.000 kr. årligt. Ved deltagelse i flere medarbejderinvesteringsselskaber gælder grænsen for at bortse fra arbejdsgivernes indskud på 30.000 kr. årligt for den enkelte person. Stk.
  2. Ved indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark er det en betingelse for bortseelse efter stk. 1, at told-

skatteforvaltningen har godkendt det pågældende selskab, herunder dets vedtægter,

at godkendelsen ikke er tilbagekaldt, jf. stk.

  1. Stk.
  2. Godkendelse efter stk. 3 sker, når følgende betingelser er opfyldt: 1) Selskabet skal være gyldigt stiftet

registreret efter sit hjemlands regler. 2) Selskabet skal kunne sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber. 3) Selskabet skal indvillige i at påtage sig de forpligtelser m.v., der stilles til medarbejderinvesteringsselskaber med hjemsted i Danmark. 4) Det skal være muligt via direktivet om gensidig bistand mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for området direkte skatter, visse punktafgifter

afgiftsbelastning af forsikringspræmier, en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere selskabets dokumentation vedrørende selskabet. Stk. 5. Godkendelse kan kun ske, efter at told-

skatteforvaltningen har indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt det pågældende selskab kan sidestilles med et medarbejderinvesteringsselskab med hjemsted i Danmark, jf. lov om medarbejderinvesteringsselskaber. Stk. 6. Ved indskud i selskaber med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark er det endvidere en betingelse for bortseelse efter stk. 1, at vedtægtsændringer godkendes af told-

skatteforvaltningen, ligesom selskabet kun med told-

skatteforvaltningens godkendelse kan foretage eller medvirke til ekstraordinære dispositioner, som kan medføre risiko for, at vedtægten ikke kan overholdes, eller at selskabet ikke fortsat vil kunne eksistere. Godkendelser kan kun ske, efter at told-

skatteforvaltningen har indhentet udtalelse fra Erhvervsstyrelsen om, hvorvidt vedtægtsændringerne

dispositionerne ville være blevet godkendt, hvis selskabet havde haft hjemsted i Danmark. Stk. 7. Told-

skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter stk. 3, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt, eller hvis der uden told-

skatteforvaltningens godkendelse foretages vedtægtsændringer eller dispositioner som nævnt i stk.

  1. Tilbagekaldes godkendelsen, medregnes værdien af medarbejderdeltagerens investeringsandel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst på tidspunktet for tilbagekaldelsen. Stk.
  2. Omregning af fremmed valuta i forbindelse med indeholdelse af indkomstskat af udbytter m.v. sker til Nationalbankens middelkurs på indeholdelsestidspunktet. Stk.
  3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af selskaber m.v. efter stk. 3, om efterfølgende godkendelser efter stk. 6

om tilbagekaldelse efter stk. 7. § 7 O. Skattepligtige personer skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne følgende indkomster efter reglerne i stk. 2: 1) Gave-

legatbeløb, der er ydet som et engangsbeløb af offentlige midler, legater, kulturelle fonds

lignende her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. dog § 7, nr.

  1. 2) Beløb efter § 16 G, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af arbejdsgiveren præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet beskattes efter pensionsbeskatningslovens §
  2. 3) Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke er afdækket i et pensionsinstitut, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 8, jf. stk.
  3. 4) Den skattepligtiges indkomst i et indkomstår fra et af den skattepligtige udført opfinderarbejde, arbejde af litterær karakter, skabende kunstnerisk eller videnskabelig karakter, som efter at være nedsat med arbejdsmarkedsbidrag overstiger et sammenligningsbeløb. Arbejdet må ikke være udført i ansættelsesforhold. Indkomsten må ikke hidrøre fra stipendier eller legater. Sammenligningsbeløbet opgøres som 25 pct. af gennemsnittet af den pågældendes indkomst, jf. 6.-
  4. pkt., i de 3 år, der ligger umiddelbart forud for det år, hvori de i
  5. pkt. nævnte indtægter erhverves. Hvis den øvrige indkomst i det år, hvori den i
  6. pkt. nævnte indkomst erhverves, er mindre end det anførte gennemsnit, forhøjes sammenligningsbeløbet med forskellen. Indkomsten i hvert af de tre år, der indgår i gennemsnitsberegningen, opgøres som indkomstårets skattepligtige indkomst. Hvis den skattepligtige anvender virksomhedsordningen, forhøjes den skattepligtige indkomst med virksomhedsindkomsten, jf. virksomhedsskattelovens § 6, hvis denne er positiv, eller nedsættes, hvis denne er negativ. Forhøjelsen skal dog ikke ske med virksomhedsindkomst, som i et af de tre år er overført til skattepligtig indkomst. Hvis den skattepligtige foretager henlæggelser til konjunkturudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 b, eller indkomstudligning, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d, forhøjes den skattepligtige indkomst med disse. Forhøjelsen sker dog ikke med henlæggelser, der er hævet i et af de tre år. Den øvrige indkomst i det år, hvori den i
  7. pkt. nævnte indkomst erhverves, opgøres uden hensyn til denne indkomst, men i øvrigt på grundlag af den skattepligtige indkomst med regulering for virksomhedsindkomst

henlæggelser til konjunkturudligning efter § 22 b

indkomstudligning efter § 22 d. Stk.

  1. Af den del af summen af de i stk. 1 nævnte indkomster, der overstiger et grundbeløb på 25.000 kr. (2010-niveau), medregnes 85 pct. til den skattepligtige indkomst. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens §
  2. § 7 P. Værdien af aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer modtager som vederlag i et ansættelsesforhold, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Stk.
  3. Skattefriheden efter stk. 1 er betinget af følgende: 1) Den ansatte

det selskab, hvori den pågældende er ansat, har aftalt, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse. I aftalen skal vederlaget være entydigt identificeret. Det skal fremgå, om vederlaget består af en aktie eller en købe- eller tegningsret,

i hvilket selskab der er erhvervet eller kan erhverves aktier,

den nominelle størrelse eller stykværdien af aktien eller den nominelle størrelse eller stykværdien af den aktie, som en købe- eller tegningsret giver ret til, skal fremgå. Er der stillet vilkår for vederlagets erhvervelse eller givet den ansatte en valgmulighed inden for et nærmere fastsat tidsrum til udnyttelse af vederlaget, skal disse vilkår fremgå af aftalen. 2) Værdien af vederlaget efter stk. 1 overstiger i samme år ikke 10 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog 2. pkt. Er adgangen til at erhverve aktier, køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier åben på lige vilkår for mindst 80 pct. af en kreds af selskabets ansatte, som fastlægges efter almene kriterier, kan værdien af vederlaget udgøre til

med 20 pct. af den ansattes årsløn på det tidspunkt, hvor aftalen indgås. Antallet af ansatte i selskabet efter

  1. pkt. opgøres på det tidspunkt, hvor adgangen til at erhverve aktierne, køberetterne til aktier eller tegningsretterne til aktier er åben for de ansatte. 3) Vederlaget efter stk. 1 ydes af det selskab, hvor personen er ansat, eller af et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk.
  2. 4) Vederlaget efter stk. 1 er aktier i det selskab, hvor personen er ansat, eller i et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller giver ret til at erhverve eller tegne aktier i de nævnte selskaber. 5) Aktier, der modtages af ansatte,

aktier, den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, udgør ikke en særlig aktieklasse. 6) Modtagne købe-

tegningsretter overdrages ikke. Det anses ikke for en overdragelse, hvis retten udløber uudnyttet eller overdrages ved arv. 7) Modtagne køberetter indeholder en ret for enten den ansatte eller det selskab, der har ydet køberetten, til at erhverve eller levere aktier. Stk. 3. Kræver opfyldelse af betingelserne i stk. 2 ændring i en aftale, der er indgået om vederlag i form af aktier eller købe- eller tegningsretter, af udnyttelses- eller købskursen, af antallet af aktier eller købe-

tegningsretter eller af den aktieklasse, hvori den ansatte erhverver aktier, med henblik på anvendelse af reglerne i denne paragraf, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse, at ændringen af aftalen udelukkende har til formål at tilpasse aftalen med henblik på at opfylde betingelserne i stk.

  1. Stk.
  2. Vurderingen af, om betingelsen i stk. 2, nr. 2, er opfyldt, foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretterne henholdsvis den faktiske købskurs for aktierne foreligger, dog senest på det tidspunkt, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til den modtagne aktie eller købe- eller tegningsret,

årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen indgås, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Erhverver den ansatte ubetinget ret til en købe- eller tegningsret før det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger, kan den ansatte vælge, at vurderingen skal foretages ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs foreligger,

årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået. Er udnyttelseskursen for en købe- eller tegningsret fastsat som en fast procentdel af markedskursen for aktien ved begyndelsen henholdsvis afslutningen af en nærmere bestemt periode, skal vurderingen foretages ud fra vederlagets værdi ved begyndelsen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag, henholdsvis ved afslutningen af perioden, når udnyttelseskursen er en procentdel af kursen denne dag. Foretages vurderingen ud fra vederlagets værdi på det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier foreligger,

overstiger værdien 10 pct. af årslønnen på det tidspunkt, hvor aftalen er indgået, mens retserhvervelsen sker i 2 eller flere år, kan den ansatte fordele den samlede værdi af vederlaget på de år, hvori retserhvervelsen af vederlaget sker. Stk. 6. Det er uden betydning for, hvornår den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretter henholdsvis den faktiske købskurs for aktier efter stk. 4

5 foreligger, at udnyttelseskursen eller antallet af købe- eller tegningsretter henholdsvis købskursen eller antallet af aktier skal reguleres ved en kapitalforhøjelse til andet end markedskursen eller ved fondsaktieudstedelse, kapitalnedsættelse, udbytteudlodning, aktieombytning, aktiesplit, rekapitalisering, fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, når reguleringen er indeholdt i aftalen,

når reguleringen alene har til formål at fastholde værdien af købe- eller tegningsretten henholdsvis aktien uændret. Stk. 7. Foretager det selskab, der yder vederlag efter stk. 2, nr. 3, eller det selskab, hvori den ansatte kan erhverve aktier efter stk. 2, nr. 4, inden den ansattes udnyttelse af retten eller erhvervelse af aktien en kapitalforhøjelse m.v. som nævnt i stk. 6,

foretages der som følge af denne kapitalforhøjelse m.v. en ændring af den aftale om vederlaget, som selskabet

den ansatte har indgået, anses en sådan ændring ikke for at indebære en afståelse eller erhvervelse af nye aktier eller købe- eller tegningsretter. Det er en betingelse herfor, at det selskab, hvori den pågældende er ansat efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6,

den ansatte efter stk. 2, nr. 1, aftaler, at reglerne i denne bestemmelse skal finde anvendelse på det vederlag, som den ansatte modtager efter kapitalforhøjelsen m.v. Ved kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 foretages en vurdering af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Betingelsen i stk. 2, nr. 2, anses dog for opfyldt, hvis værdien af vederlaget i form af tilsagn om aktier eller modtagne købe-

tegningsretter efter kapitalforhøjelsen m.v. som nævnt i stk. 6 svarer til værdien før kapitalforhøjelsen m.v. Stk.

  1. Udløber en tegningsret omfattet af stk. 1 uudnyttet, bortfalder en eventuel beskatning efter aktieavancebeskatningsloven. Stk.
  2. Der kan ikke foretages fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, af værdien af de aktier eller købe- eller tegningsretter, der er skattefri efter stk.
  3. Ved afståelse af aktier eller købe-

tegningsretter til aktier, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1,

afståelse af aktier til opfyldelse af tildelte køberetter, der er skattefri for den ansatte efter stk. 1, skal aktierne

købe-

tegningsretterne ved opgørelse af gevinst

tab efter aktieavancebeskatningsloven henholdsvis kursgevinstloven anses for afstået til handelsværdien på afståelsestidspunktet. Stk. 10. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1-9, finder §§ 16 eller 28, jf. statsskattelovens § 4, ikke anvendelse, jf. dog stk. 11

  1. Stk.
  2. Udnyttes en købe- eller tegningsret, der er omfattet af stk. 1-9, ved kontant udbetaling til den ansatte af købe- eller tegningsrettens værdi, finder § 28 anvendelse. Er betingelsen i § 28 ikke opfyldt, finder § 16, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse. Stk.
  3. Ophører den ansattes skattepligt her til landet, finder §§ 16

28, jf. statsskattelovens § 4, anvendelse. § 7 Q. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: 1) Godtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 52 samt renter efter samme lovs § 57, stk. 2

5. 2) Beløb, som betales til en godtgørelsesberettiget person efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 til dækning af dennes udgifter til sagkyndig bistand mv. Det gælder dog ikke, i det omfang beløbet med tillæg af omkostningsgodtgørelsen

andre godtgjorte udgifter overstiger personens samlede udgifter til sagkyndig bistand mv. i sagen, eller hvis beløbet ikke må anses for ydet som følge af yderens retlige interesse i sagen, eller hvis det er aftalt, at den godtgørelsesberettigede persons honorar til yderen for bistand i sagen udgør en andel af den økonomiske gevinst, som den godtgørelsesberettigede opnår i sagen. Stk. 2. Beløb, som er nævnt i stk. 1, nr. 2, kan ikke fradrages i den skattepligtige indkomst, medmindre yderen er en fond eller forening mv., der efter lovgivningens almindelige regler har fradrag for udlodninger eller uddelinger. Ydes beløbet som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt til dækning af modtagerens udgifter til sagkyndig bistand mv.,

fradrager arbejdsgiveren mv. beløbet i sin skattepligtige indkomst, medregnes beløbet til modtagerens skattepligtige indkomst. Stk. 3. Udgifter til sagkyndig bistand i skatteansættelsessager

skattesager kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Selskaber m.v.

selvstændigt erhvervsdrivende kan dog fradrage udgifter som nævnt i

  1. pkt. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang der ikke kan ydes godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 for de samme udgifter. Udgifter til sagkyndig bistand i sager som nævnt i skatteforvaltningslovens § 52, stk. 7, kan dog ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. § 7 R. (Ophævet) § 7 S. Tilskud, der ydes af Banestyrelsen til foranstaltninger til begrænsning af støj fra jernbaner, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Stk.
  2. Tilskud, der ydes af Vejdirektoratet eller af andre offentlige myndigheder til foranstaltninger til begrænsning af støj fra veje, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Stk.
  3. Hvis der til foranstaltninger til begrænsning af støj er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelserne i stk. 1 eller 2, behandles andre tilskud, der ydes til de samme foranstaltninger, skattemæssigt efter reglerne i stk. 1 eller
  4. Stk.
  5. Den del af udgifterne til foranstaltninger til begrænsning af støj, som dækkes af tilskudsbeløb efter stk. 1-3, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger

medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste eller tab ved afståelse af ejendommen. § 7 T. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke udbetalinger mv. fra stater, fonde, organisationer mv., såfremt de er udbetalt som følge af nazistiske overgreb mod personer under Anden Verdenskrig. § 7 U. Gaver, godtgørelser

gratialer fra den skattepligtiges arbejdsgiver, der ydes i forbindelse med en medarbejders fratræden af stilling eller i forbindelse med arbejdsgiverens eller medarbejderens jubilæum, medregnes til den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de samlede erhvervelser i løbet af indkomståret overstiger 8.000 kr., jf. dog stk. 2-4

§ 31

. Det er en forudsætning for skattefriheden, at den skattepligtige person, der modtager gaven, godtgørelsen eller gratialet, er ansat som lønmodtager i den virksomhed, der foretager udbetalingen. Reglen i 1. pkt. gælder ikke, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen

indtil det tidspunkt, til hvilket modtageren kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler. Stk. 2. For fratrædelsesgodtgørelser er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at 1) den skattepligtige person, der modtager godtgørelsen, fuldstændig ophører med at være ansat i den udbetalende virksomhed,

at 2) godtgørelsesbeløbet udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen. Stk. 3. For gaver

gratialer, der udbetales i anledning af en medarbejders jubilæum i virksomheden, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at ansættelsen har bestået i 25, 35 eller et større antal år deleligt med 5. Stk. 4. For gaver

gratialer, der ydes i forbindelse med en virksomheds jubilæum, er det en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at 1) virksomheden har bestået i 25 år eller i et antal år, der er deleligt med 25,

at 2) virksomheden beløbsmæssigt udbetaler det samme jubilæumsgratiale til samtlige fuldtidsansatte medarbejdere

en forholdsmæssig andel heraf til deltidsansatte medarbejdere. § 7 V. For modtagere af uddelinger, som efter fondens eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 2, 2. pkt., udskydes beskatningstidspunktet for uddelingen tilsvarende. Stk. 2. Modtagere af uddelinger fra fonde

foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal alene medregne 80 pct. af uddelingsbeløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når uddelingen sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger fra tilsvarende fonde

foreninger, som er hjemmehørende i udlandet, er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende,

ikke har fradrag for uddelingen. Uddelinger, der strækker sig over flere indkomstår, medregnes i den skattepligtige indkomst, når de enkelte rater forfalder. 1.-

  1. pkt. finder ikke anvendelse for uddelinger omfattet af fondsbeskatningslovens § 4, stk. 1,
  2. pkt. Stk.
  3. Modtagere af uddelinger fra fonde

foreninger m.v. omfattet af fondsbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, skal ikke medregne uddelinger, som sker til fyldestgørelse af formål, der ikke er almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, når fonden

modtageren er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved uddelinger fra tilsvarende fonde

foreninger, som er hjemmehørende i EU eller EØS, som er skattepligtige uden fritagelse i det land, hvor de er hjemmehørende,

som ikke har fradrag for uddelingen. § 7 X. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke tilskud, der ydes

anvendes i henhold til lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger. Stk. 2. Ved opgørelse af fortjeneste

tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket tilskuddet. § 7 Y. 4) § 7 Y, stk. 1, var ved en fejl ikke med i den tidligere lovbekendtgørelse nr. 66 af 22. januar 2019. Værdien af kvoter

betalingsrettigheder, som er omfattet af afskrivningslovens §§ 40 A-40 C,

som er tildelt vederlagsfrit, medregnes ikke ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Stk.

  1. 5) En tidligere forpagter, der ejer betalingsrettigheder, som efter forpagtningsforholdets ophør kunne være overdraget til den tidligere bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser, hvis reglerne i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet i § 10, nr. 4, i lov nr. 202 af
  2. februar 2015, havde været gældende, kan overdrage de resterende betalingsrettigheder til den tidligere bortforpagter uden skattemæssige konsekvenser, hvis det sker vederlagsfrit

inden for rammerne af loftet i ligningslovens § 7 Y, stk. 2, som affattet i § 10, nr. 4, i lov nr. 202 af

  1. februar
  2. Det er en betingelse, at forpagtningsaftalen er indgået inden den
  3. januar
  4. En tidligere forpagter, der den
  5. januar 2006 eller senere har overdraget betalingsrettigheder til den tidligere bortforpagter, kan vælge at anvende reglerne i 1.

  1. pkt., hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. § 13, stk. 11, i lov nr. 202 af
  2. februar
  3. En forpagter, som har indgået forpagtningsaftale inden den
  4. januar 2006, kan uden skattemæssige konsekvenser for parterne vederlagsfrit overdrage betalingsrettigheder, jf. afskrivningslovens § 40 C.
  5. pkt. finder anvendelse ved overdragelser fra forpagter til bortforpagter

ved videreforpagtning ved overdragelser fra sekundær forpagter til primær forpagter. Det er ikke en betingelse, at de betalingsrettigheder, der overdrages, er dem, som oprindelig blev tildelt forpagteren. 1. pkt. finder dog kun anvendelse ved overdragelse af betalingsrettigheder, hvis værdi på tidspunktet for førstegangstildelingen højst svarer til værdien af de betalingsrettigheder, som forpagteren oprindelig fik tildelt ved førstegangstildelingen. Ved videreforpagtning tillægges den oprindelige værdi af de rettigheder, videreforpagter har fået efter forpagterreglen. Ved en betalingsrettigheds værdi forstås basisværdi inklusive eventuelle tillæg. § 7 Z. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal spildevands-

vandforsyningsselskaber, ikke medregne beløb, som selskabet indregner i sine priser som følge af, at selskabet er forpligtet til at refundere en kommune et beløb svarende til den aktuarmæssigt opgjorte værdi af de tjenestemandsforpligtelser, som er optjent forud for selskabets overtagelse af driften af spildevands-

vandforsyningen,

hvortil kommunen ikke har hensat midler. § 7 Æ. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag eller godtgørelser, som med henblik på pasning af syge børn i en privat husstand udbetales af personer i husstanden til personer over 60 år. Følgende betingelser skal være opfyldte: 1) Den samlede indtægt for den pågældende ved børnepasningen overstiger ikke et grundbeløb på 3.100 kr. (2010-niveau) årligt. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens § 20. 2) Udgifter i forbindelse med børnepasningen fradrages ikke i den skattepligtige indkomst. 3) Børnepasseren deltager i en ordning, som skal være administreret af kommunen eller en frivillig social organisation. Det skal af foreningen eller fondens vedtægter bl.a. fremgå, at ordningen er rettet mod syge børn. Den kommune, hvori ordningen fungerer, skal have ordningen, herunder sædvanlige vedtægtsmæssige oplysninger, registreret som en reservebedsteforældreordning. § 7 Ø. I tilfælde, hvor den indeholdelsespligtige efter tilladelse fra told-

skatteforvaltningen yder betaling efter kildeskattelovens § 69 A, medregnes de rejse-

befordringsgodtgørelser, der indgår i beregningen af den indeholdelsespligtiges betaling, samt den indeholdelsespligtiges betaling efter kildeskattelovens § 69 A ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos modtageren af godtgørelserne. Stk.

  1. Betalinger efter kildeskattelovens § 69 A kan ikke fradrages ved opgørelsen af den indeholdelsespligtiges skattepligtige indkomst. Stk.
  2. Modtagere af godtgørelser, der er skattefri efter stk. 1, kan ikke foretage befordringsfradrag for befordring, der har dannet grundlag for godtgørelserne, eller for rejseudgifter m.v. efter § 9 A, stk. 7,
  3. eller
  4. pkt., der er godtgjort med de pågældende godtgørelser. § 7 Å. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke værdien af sædvanlige ydelser, der udføres inden for privatsfæren som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement (familie-

vennetjenester). Ydelserne må ikke 1) være af kommerciel karakter, 2) indgå i organiseret byttehandel, 3) bestå i forud aftalt udveksling af ydelser eller 4) inkludere betaling med kontanter eller andre likvide midler. Stk.

  1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag til en person under 16 år som betaling for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem. Stk.
  2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke vederlag for arbejde for en privat hvervgiver udført i eller i tilknytning til dennes private hjem til en person, der opfylder alderskravet i lov om social pension til at kunne få folkepension. Det er en betingelse, at arbejdet ikke udføres som et led i erhvervsmæssig virksomhed eller indberettes som fradragsberettiget ydelse af en privat hvervgiver efter reglerne i § 8 V. Vederlag efter
  3. pkt., der inden for et indkomstår overstiger et grundbeløb på 10.000 kr. (2010-niveau), medregnes dog til den skattepligtige indkomst med den del af vederlaget, der overstiger grundbeløbet. Grundbeløbet reguleres efter personskattelovens §
  4. §
  5. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame

lignende med det formål at opnå salg af varer

tjenesteydelser i det pågældende

senere indkomstår. Stk.

  1. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af en forenings formue efter reglerne i selskabs­skatteloven. Stk.
  2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages: a) løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af hans tilgodehavende, b) præmier

lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld,

c) stiftelsesprovisioner, engangspræmier

lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a)

b), såfremt løbetiden er mindre end 2 år. Stk.

  1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter til repræsentation dog kun med et beløb svarende til 25 pct. af de afholdte udgifter. § 8 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Fradraget kan ikke udgøre mere end et grundbeløb på 14.500 kr. (2010-niveau), som reguleres efter personskattelovens §
  2. Endelig er fradrag betinget af, at foreningen m.v. har indberettet indbetalingen til told-

skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens §

  1. Stk.
  2. Fradragsretten efter stk. 1 er betinget af, at foreningen eller det religiøse samfund m.v. er godkendt her i landet eller i et andet EU/EØS-land, hvor det er hjemmehørende, for det kalenderår, hvori donationen gives, jf. stk.
  3. Det skal af vedtægter, fundats el.lign. fremgå, at formålet er almenvelgørende, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt,

som kommer en vis større kreds til gode, eller at der er tale om et trossamfund. Det skal tilsvarende fremgå, at et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden velgørende forening m.v. For trossamfund, som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af det religiøse virke, er det endvidere en betingelse, at de er registreret som anerkendt trossamfund efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. For menigheder, forsamlinger

kredse m.v., som søger om godkendelse, jf. stk. 3, på baggrund af det religiøse virke, er det en betingelse, at de er anerkendt som en del af et trossamfunds anerkendelse efter lov om trossamfund uden for folkekirken eller tilsvarende regler i et andet EU- eller EØS-land. 5. pkt. gælder dog ikke for valgmenigheder, som er anerkendt efter lov om valgmenigheder. Stk. 3. Told-

skatteforvaltningen fastsætter nærmere regler om godkendelse af foreninger m.v., organisatoriske forhold

indsendelse af oplysninger om formue, indtægter, bidragydere, midlernes anvendelse m.v. Told-

skatteforvaltningen offentliggør hvert år en liste over de organisationer, som opfylder betingelserne for at kunne modtage fradragsberettigede ydelser. For at være berettiget hertil

blive optaget på listen, skal en organisations ansøgning m.v. herom for det pågældende

følgende kalenderår være modtaget hos told-

skatteforvaltningen senest den

  1. oktober. 6) Den ændring af datoen, som følger af § 12, nr. 1, i lov nr. 688 af 8 juni 2017, var ved en fejl indarbejdet i tidligere lovbekendtgørelse nr. 66 af
  2. januar 2019, idet ændringen er ophævet ved § 3, nr. 1, i lov nr. 1376 af
  3. december
  4. Den korrekte dato er således
  5. oktober. Told-

skatteforvaltningen kan videregive oplysninger om afslag på en ansøgning om godkendelse efter stk. 2 eller tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 2 til andre offentlige myndigheder, hvis oplysningerne er af betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Stk. 4. Gaver, der er fradraget efter § 8 S, kan ikke fradrages efter stk. 1

2. § 8 B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs-

forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jf. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette

de følgende 4 indkomstår. Det samme gælder udgifter til grundforskning, der afholdes af en igangværende virksomhed. Hvis udgifter som nævnt i 1. pkt. er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra

med dette indkomstår, medmindre der er tale om et aktie- eller anpartsselskab. Told-

skatteforvaltningen kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives udgifterne dog med lige store årlige beløb over 5 år fra

med det indkomstår, hvori erhvervet blev påbegyndt. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag

afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter

valutakurstab

med fradrag af rente-

udbytteindtægter, samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet. Told-

skatteforvaltningen kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan told-

skatteforvaltningen desuden tillade, at udgifter som omhandlet i

  1. pkt. fradrages på én gang. Stk.
  2. Uanset stk. 1

2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar

lignende driftsmidler, skibe

fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger m.v. Stk. 4. Fradrag eller afskrivninger efter stk. 1 kan for udgifter afholdt i indkomstårene 2018

2019 foretages med et beløb svarende til 101,5 pct. af den afholdte udgift, for indkomståret 2020 med 103 pct., for indkomstårene 2021

2022 med 105 pct., for indkomstårene 2023-2025 med 108 pct.

fra

med indkomståret 2026 med 110 pct. af den afholdte udgift. § 8 C. (Ophævet) § 8 D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til bestikkelse som nævnt i straffelovens § 144, § 299, stk. 2,

§ 304a, stk.

2,

§ 10b i lov om fremme af integritet i idrætten.

Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse, uanset om den nævnte bestikkelse er lovlig efter lovgivningen i den stat, hvor udgiften til bestikkelse er afholdt. Afgørende er alene, om den nævnte bestikkelse ville være strafbar efter straffelovens § 144, § 299, stk. 2, eller § 304 a, stk. 2, eller § 10 b i lov om fremme af integritet i idrætten, hvis bestikkelsen var foregået her i landet. § 8 E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven for udgifter til bjærgning

opbevaring mv. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen benyttes til fyring i anlæg, som forsyner den private bolig med varme. § 8 F. Personer, der er oplysningspligtige efter skatteindberetningslovens § 41, stk. 1, kan kun fradrage renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvis låntager har afgivet oplysninger om identiteten af långiver efter skatteindberetningslovens § 41, eller hvis lånet er indberetningspligtigt efter andre bestemmelser i skatteindberetningsloven. § 8 G. (Ophævet) § 8 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som giveren har ydet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler til forskning. Foreningerne, stiftelserne, institutionerne m.v. skal være hjemmehørende her i landet eller i et andet EU/EØS-land. Fradraget er betinget af, at foreningen, stiftelserne, institutionerne m.v., har indberettet gaven til told-

skatteforvaltningen efter skatteindberetningslovens §

  1. Stk.
  2. Fradrag efter stk. 1 er betinget af, at told-

skatteforvaltningen for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening, stiftelse, institution m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Told-

skatteforvaltningen skal forinden godkendelsen indhente en udtalelse fra Danmarks Frie Forskningsfond om, hvorvidt foreningen, stiftelsen, institutionen m.v. anvender sine midler til forskning. Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt gavegiver

gavemodtager er interesseforbundne, jf. §

  1. Stk.
  2. I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder § 8 A ikke anvendelse. § 8 I. (Ophævet) § 8 J. Udgifter til rådgivning vedrørende investering i aktier m.v. med henblik på helt eller delvis at erhverve et eller flere selskaber m.v. med henblik på at deltage i ledelsen

driften af disse kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. § 8 K. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til nyplantning af fredskov, fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Såfremt ejendommen sælges eller det tilplantede areal ryddes efter brand, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter 1. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. Det er en betingelse for fradrag, at det tilplantede areal pålægges fredskovspligt efter skovlovens bestemmelser herom,

at fredskovspligten registreres i matrikelregisteret

på matrikelkortet. Udgifter til genplantning af skov kan fradrages straks. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt i kort omdrift, samt frugttræer

frugtbuske fradrages med indtil 20 pct. årligt. Overstiger udgifterne ikke 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, kan beløbet dog fradrages i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Udgifter til genplantning i skov af træer, der er bestemt til erhvervsmæssig anvendelse som juletræer eller pyntegrønt, kan dog uanset

  1. pkt. fradrages straks. Såfremt ejendommen sælges, eller det tilplantede areal ryddes, kan udgifter, der endnu ikke er fradraget efter
  2. pkt., fratrækkes i det indkomstår, hvori salget eller rydningen sker. Stk.
  3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, der afholdes til anlæg af læhegn samt supplerende lægivende løvtræplantning, jf. lov om læhegn

tilskud til læplantning, fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Tilskud til læplantning ydet efter lov om læhegn medregnes i den skattepligtige indkomst i samme indkomstår, hvori udgifter efter

  1. pkt. afholdes. Stk.
  2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder i form af ask, el, elefantgræs, hassel, pil, poppel

præriegræs fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori udgiften er afholdt. Det er en betingelse, at den skattepligtiges areal med planter af de arter, som er nævnt i 1. pkt., i ren eller blandet bestand er på mindst 0,30 ha. Der kan dog ikke opnås fradrag for udgifter, der afholdes til plantning af flerårige energiafgrøder uden for EU/EØS, Grønland

Færøerne. Stk. 5. Anskaffelsessummer

afståelsessummer for træer mv. omfattet af stk. 1-4 omregnes til kontantværdi. Stk.

  1. Stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse på udgifter til plantning på lejet eller forpagtet jord. Det gælder dog ikke adgangen til straksfradrag for udgifter, der ikke overstiger 25.000 kr. pr. år pr. ejendom, jf. stk. 1,
  2. pkt.,

stk. 2,

  1. pkt., samt adgangen til at fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget ved salg af ejendommen, jf. stk. 1,
  2. pkt.,

stk. 2,

  1. pkt. Ophører et leje- eller forpagtningsforhold, kan lejeren eller forpagteren fratrække udgifter, der endnu ikke er fradraget efter stk. 1 eller stk. 2,
  2. pkt., i det år, hvori leje- eller forpagtningsforholdet ophører. Stk.
  3. Udgifter, der er fratrukket efter stk. 1-5, medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste eller tab ved afståelse af fast ejendom. Stk.
  4. Uanset stk. 1-4 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar

lignende driftsmidler

fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter lov om skattemæssige afskrivninger mv. § 8 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som efter lov om friplejeboliger er indbetalt til Landsbyggefonden som følge af, at huslejeindtægterne overstiger udgifterne på bygningerne opgjort efter reglerne i lov om friplejeboliger. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages beløb, som er indbetalt til Landsbyggefonden i forbindelse med, at friplejeboliger eller servicearealer tilknyttet friplejeboliger er solgt eller taget i brug til anden anvendelse efter kapitel 9 i lov om friplejeboliger. § 8 M. Arbejdsmarkedsbidrag af indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 2,

§§ 4

5 i lov om arbejdsmarkedsbidrag fragår ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige indkomst for det indkomstår, bidraget vedrører. Tilsvarende gælder indkomst omfattet af § 2, stk. 1, nr. 1, når arbejdsgiveren ikke er indeholdelsespligtig af udbetalt løn, vederlag, honorar m.v. til den ansatte. Stk. 2. For personer omfattet af kildeskattelovens § 1 fragår obligatoriske udenlandske sociale bidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidraget vedrører, når den pågældende 1) i henhold til en eventuel dobbeltbeskatningsover­ens­komst ikke er hjemmehørende i fremmed stat, Grønland eller Færøerne

2) er omfattet af social sikringslovgivning i fremmed stat i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende

deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Stk.

  1. Bestemmelsen i stk. 2 finder tilsvarende anvendelse på personer, som i medfør af en mellemfolkelig aftale, som Danmark har tiltrådt, er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning. Stk.
  2. Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller 3,

som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende

deres familier, der flytter inden for Det Europæiske Fællesskab, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse for fradrag, at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren. Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning

afregning af bidrag efter stk. 4. § 8 N. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages erhvervsmæssige lønudgifter til personer i ansættelsesforhold, bestyrelseshonorarer

erhvervsmæssige udgifter tilknyttet ansættelsesforholdet eller bestyrelseshvervet. Stk. 2. Betaling for erhvervsmæssige udgifter omfattet af stk. 1 kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst hos det betalende selskab, hvis det betalende

det modtagende selskab er sambeskattet efter selskabsskattelovens §§ 31 eller 31 A. § 8 O. Skattepligtig kontanthjælp

introduktionsydelse m.v., der er tilbagebetalingspligtig efter kapitel 12 i lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet tilbagebetales. § 8 P. Fysiske personer, der ejer vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg omfattet af § 2, stk. 2 eller 3, i lov om fremme af vedvarende energi, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst vælge at medregne indkomst ved driften af energi-anlægget efter reglerne i stk. 2

3. Valget har virkning for alle vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg, som den fysiske person ejer

efterfølgende erhverver,

er bindende til

med det indkomstår, hvor det sidste anlæg eller de sidste andele afstås. Ejere af vedvarende energi-anlæg, der for indkomståret 2012 ved indkomstopgørelsen har valgt ikke at anvende reglerne i stk. 2

3, kan ikke i senere indkomstår vælge at opgøre den skattepligtige indkomst efter stk. 2

  1. For ejere af vedvarende energi-anlæg, hvor der senest den
  2. november 2012 er indgået bindende aftale om køb af et vedvarende energi-anlæg,

hvor anlægget er nettilsluttet i indkomståret 2013 eller i indkomståret 2014, er valget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2013 henholdsvis indkomståret 2014 dog afgørende. Kravet i 2. pkt. om, at valget skal omfatte alle vedvarende energi-anlæg

andele i vedvarende energi-anlæg, omfatter ikke vedvarende energi-anlæg, hvor der den 20. november 2012 eller senere er indgået bindende aftale om køb af anlægget,

hvor ejeren senest den 19. november 2012 indgik bindende aftale om køb af et andet vedvarende energi-anlæg

for dette anlæg har valgt ikke at anvende stk. 2

  1. Stk.
  2. Af den del af bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg for hver ejer, der overstiger 7.000 kr., medregnes 60 pct. til den skattepligtige indkomst. Stk.
  3. Såfremt bruttoindkomsten ved driften af det vedvarende energi-anlæg medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med driften af det vedvarende energi-anlæg, herunder afskrivninger. Stk.
  4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2

3, anses det vedvarende energi-anlæg eller andelene i det vedvarende energi-anlæg for udelukkende benyttet til private formål. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 omfatter: 1) Vedvarende energi-anlæg, der er knyttet til en husstand,

som ikke har et erhvervsmæssigt formål,

2) vedvarende energi-anlæg

andele i vedvarende energi-anlæg, hvor anlægget eller andelenes udbudspris er fastsat efter de samme principper som udbudsprisen for vindmølleandele i § 14, stk. 4, i lov om fremme af vedvarende energi. Stk.

  1. Ved overdragelse af vedvarende energi-anlæg eller andele i sådanne anlæg, hvor indkomsten inden overdragelsen blev beskattet efter stk. 2, skal der dog ikke fastsættes nogen udbudspris efter stk. 5, nr.
  2. Stk.
  3. Skatteministeren kan bestemme, at Energinet.dk eller en offentlig myndighed afgør sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr.
  4. Stk.
  5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for betaling af et gebyr i forbindelse med behandling af sager om fastsættelse af udbudsprisen for vedvarende energi-anlæg eller andele i vedvarende energi-anlæg efter stk. 5, nr.
  6. Gebyret skal dække de omkostninger hos Energinet.dk eller en offentlig myndighed, der er forbundet med behandlingen af sagen. Stk.
  7. Ejere af vedvarende energi-anlæg omfattet af stk. 1-8 beskattes ikke af værdien af den energi, der produceres

anvendes af ejeren i dennes private ejendom. Hvis en erhvervsdrivende anvender elektricitet, der er produceret af et vedvarende energi-anlæg i den erhvervsdrivendes virksomhed, til forsyning af den erhvervsdrivendes private beboelsesejendom, beskattes den erhvervsdrivende af værdien af den leverede elektricitet med en værdi svarende til den værdi, som den erhvervsdrivende skulle have betalt inklusive skatter

afgifter, hvis elektriciteten var blevet leveret fra elforsyningsnettet. 2. pkt. omfatter

så leverancer af elektricitet til private ejendomme, der bebos af nærtstående, jf. boafgiftslovens § 22, eller bebos af medarbejdere i virksomheden. Værdien af elektricitet efter 2. pkt. fastsættes i 2013 til 2,20 kr. pr. kWh

reguleres årligt efter udviklingen i nettoprisindekset, som offentliggøres af Danmarks Statistik, jf. lov om beregning af et nettoprisindeks. Reguleringen foretages på grundlag af nettoprisindeksets årsgennemsnit i året forud for det kalenderår, i hvilket satsen skal gælde. Den procentvise ændring beregnes med én decimal. De satser, der fremkommer efter procentreguleringen, afrundes. § 8 Q. (Ophævet) § 8 R. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor den faste ejendom er taget i brug, efter at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan skattepligtige efter selskabsskatteloven fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003 for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til udlejning som helårsbeboelse, når betingelserne i nr. 1-5 er opfyldt: 1) Den skattepligtige skal have fået tilsagn om andel i den for 2003 fastsatte investeringsramme på 1,0 mia. kr., jf. § 1 i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved lov nr. 1090 af 17. december 2002 eller § 1 c i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri som affattet ved § 1 i lov nr. 903 af 17. november 2003,

sørge for, at byggeriet opføres i overensstemmelse med tilsagnet,

at det holder sig inden for den tildelte andel af rammen. 2) Den faste ejendom skal opføres på den byggegrund, der fremgår af tilsagnet. 3) Den skattepligtige skal have opnået byggetilladelse til byggeriet senest 9 måneder efter modtagelsen af tilsagn om andel i investeringsrammen. 4) Den faste ejendom skal ved første ibrugtagning efter, at der er opnået ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, mindst indeholde det antal beboelseslejligheder, der fremgår af tilsagnet. 5) Ibrugtagningstilladelse til byggeriet skal foreligge senest 4 år efter, at der er givet byggetilladelse. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A. Stk. 3. Ved opgørelse af fortjeneste

tab på fast ejendom for skattepligtige, der har fået fradrag efter stk. 1, anvendes anskaffelsessummen opgjort efter de almindelige regler fratrukket anskaffelsessummen efter stk. 1 ganget med den sats, der efter selskabsskattelovens § 17, stk. 1, gælder for det indkomstår, hvori fradraget er foretaget. § 8 S. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer

dødsboer, der driver erhvervsmæssig virksomhed, selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1 eller § 2,

fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, fradrage gaver i form af pengebeløb, som den skattepligtige har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer, dødsboer, selskaber

fonde fradrage handelsværdien af gaver i form af kunstværker samt kultur-

naturhistoriske genstande, som giveren har ydet til kulturinstitutioner, der i det foregående kalenderår har modtaget direkte driftstilskud fra stat eller kommune. Gavens handelsværdi fastsættes af en af Kulturministeriet udpeget skønsmand. Skønsmandens honorar betales af den kulturinstitution, der modtager gaven. Hvis gavegiveren selv frembringer eller forhandler kunstværker eller kultur-

naturhistoriske genstande, kan dog alene fradrages de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve genstanden. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som et kunstværk, indhenter told-

skatteforvaltningen en vurdering af genstanden fra Akademiraadet. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt genstanden kan kvalificeres som en kultur-

naturhistorisk genstand, indhenter told-

skatteforvaltningen en vurdering af genstanden gennem Kulturarvsstyrelsen. Hvis den modtagende institution er nyetableret, kan denne på tilsvarende vilkår modtage gaver, såfremt der foreligger et skriftligt tilsagn om driftstilskud fra stat eller kommune. Stk. 3. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1

2, at 1) gaven til kulturinstitutionen ikke er forbunden med nogen form for modydelse til eller klausulering fra gavegiver, 2) gaven gives til kulturinstitutionens kulturelle virksomhed, 3) kulturinstitutionen ønsker at modtage gaven,

at 4) kulturinstitutionen indberetter værdien af gaven efter skatteindberetningslovens § 40. Stk. 4. Det er en betingelse for fradrag efter stk. 1

2, at gaven til den enkelte kulturinstitution i det pågældende indkomstår har en værdi på mindst 500 kr. Der indrømmes dog kun fradrag for det beløb, hvorved de samlede gaver efter stk. 1

2 overstiger 500 kr. årligt. Stk.

  1. Fradragsretten kan ikke udnyttes af skattepligtige, der på tidspunktet for ydelsen af gaven er nærtstående til medlemmer af ledelsen eller bestyrelsen af kulturinstitutionen, eller af selskaber, som de samme personer eller nærtstående til disse udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk.
  2. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre

bedsteforældre samt børn

børnebørn

disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns-

adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Stk.

  1. Skattepligtige kan i stedet for fradrag efter denne bestemmelse vælge at fradrage en gave efter bestemmelserne i § 8 A. Stk.
  2. Hvis den skattepligtige efter en anden bestemmelse i skattelovgivningen får eller har fået fradrag for en del af eller hele værdien af gaven eller de omkostninger, der har været afholdt for at frembringe eller erhverve kunstværket eller den kultur-

naturhistoriske genstand, reduceres fradraget efter stk. 1

2 tilsvarende. § 8 T. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gives der ikke fradrag for udgifter til cigaretter, røgtobak, cigarer, cerutter, cigarillos, cigaretpapir, skrå eller snus, der er ydet som led i et ansættelsesforhold, eller som er afholdt til repræsentation eller reklame. 1. pkt. omfatter ikke vareprøver udleveret af registrerede tobaksvirksomheder til detailhandelen. § 8 U. Studerende, som fra

med indkomståret 2011 bliver berettiget til et særligt fradrag for gæstestuderende i Danmark i medfør af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem Danmark

Færøerne eller Grønland, kan ved indkomstopgørelsen som et rigsfællesskabsfradrag fratrække et beløb på 36.000 kr., jf. dog stk. 2. Fradrag efter 1. pkt. gives ud over fradrag i medfør af dobbeltbeskatningsaftalen

kan ikke vælges i stedet for dette. Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 gives i den periode, hvor betingelserne for fradrag til gæstestuderende efter de nævnte dobbeltbeskatningsaftaler er opfyldt,

med de begrænsninger, som følger af dobbeltbeskatningsaftalerne. Er betingelserne kun opfyldt i en del af et indkomstår, gives fradraget forholdsmæssigt. § 8 V. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, der er betalt

dokumenteret, til arbejdsløn for serviceydelser, grøn istandsættelse, tilslutning til bredbånd

installation af tyverialarm i hjemmet eller i en fritidsbolig, jf. stk. 2-9

bilag

  1. Stk.
  2. Fradraget er betinget af, 1) at den skattepligtige person ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, 2) at arbejdet er udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl på tidspunktet for arbejdets udførelse, eller at arbejdet er udført vedrørende en fritidsbolig, hvor den skattepligtige person er ejer

skattepligtig efter ejendomsværdiskatteloven af fritidsboligen på tidspunktet for arbejdets udførelse, 3) at arbejdet er udført af en virksomhed, der er momsregistreret i Danmark, eller ved arbejde i form af rengøring, vask, opvask, strygning, vinduespudsning, børnepasning

havearbejde tillige af en person, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år

er fuldt skattepligtig til Danmark, 4) at den skattepligtige foretager indberetning af det fradragsberettigede beløb til skattemyndighederne med angivelse af, hvem der har udført arbejdet,

5) at arbejdet er udført i perioden fra

med den

  1. januar
  2. Stk.
  3. For arbejde vedrørende en fritidsbolig finder stk. 1, 2

4-9 tilsvarende anvendelse for ægtefællen til ejeren af en fritidsbolig, jf. stk. 2, nr. 2, under forudsætning af at ægtefællerne var gift

samlevende på det tidspunkt, hvor det fradragsberettigede arbejde blev udført. Stk.

  1. Fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb. Stk.
  2. De fradragsberettigede udgifter til serviceydelser kan årligt højst udgøre et grundbeløb på 5.400 kr. (2010-nive

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.