← Danmark

lta/2019/981

Obsah (9)§ 2§ 30§ 74§§ 37§ 14§ 34§ 13§ 25§ 24

lov om aktiv socialpolitik 2019 2019-09-23 2019-09-26 2026-06-23 Historic 981 Aktivloven Lovtidende A 2022-12-31 2021-02-23 A20150100030 2015-08-30 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om

forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses-

kontanthjælp m.v.) A20180070130 2018-06-08 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven

forskellige andre love (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.) A20190017430 2019-02-27 Lov om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven

forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud

overtrædelse af opholds-, underretnings-

meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.) A20190033930 2019-04-02 Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere

tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) A20190055130 2019-05-07 Lov om ændring af lov om organisering

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven

forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) A20190111030 2019-11-13 Lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter

forskellige andre love (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse

afskrivning, retsafgift m.v.) A20190142030 2019-12-17 Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel boligstøtte

ligningsloven (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.) A20190155730 2019-12-27 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

forskellige andre love (Obligatorisk pensionsordning for personer i fleksjobordningen m.v.

konsekvensændringer som følge af den forenklede beskæftigelsesindsats m.v.) A20190158330 2019-12-27 Lov om ændring af sømandsbeskatningsloven, tonnageskatteloven

forskellige andre love (Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten, justering af værnsregler i tonnageskatteordningen, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings-

havundersøgelsesskibe m.v.) A20190155030 2019-12-27 Lov om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere A20190155830 2019-12-27 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven

forskellige andre love (Enklere

skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd

færre fejludbetalinger m.v.) A20190155930 2019-12-27 Lov om ændring af lov om social pension

forskellige andre love (Indførelse af seniorpension) A20200052530 2020-04-27 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

forskellige andre love (Justering af retten til ferie med ledighedsydelse, justering af mulighederne for befordringsgodtgørelse

af overgangsbestemmelsen for voksenlærlingeordningen m.v.) A20200047330 2020-04-22 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

lov om sygedagpenge (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v.,

udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden) A20200095930 2020-06-26 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som led i udfasningen af hjælpepakker i forbindelse med covid-19) A20200164230 2020-11-19 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov om aktiv socialpolitik

lov om seniorjob (Forlængelse af dagpengeperioden

retten til sygedagpenge, genindførelse af forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen

konsekvensrettelse i lov om seniorjob som følge af dagpengeperiodens forlængelse) A20200218930 2020-12-29 Lov om ændring af barselsloven, lov om sygedagpenge

forskellige andre love (Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år, (sorgorlov)

bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med statsrefusion eller statstilskud) A20200220130 2020-12-29 Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik

lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (Styrket

forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv indsats, varslingspuljens anvendelsesområde

fritagelse for indsats

rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) m.v.) A20200220230 2020-12-29 Lov om ændring af lov om social pension

forskellige andre love (Indførelse af ret til tidlig pension) A20210005930 2021-01-19 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-time‌rsreglen som følge af covid-19) Nej Peter Hummelgaard Thomsen Peter Truels Nielsen Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesmin., \n Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering, j.nr. 19/11856 Beskæftigelses-

Ligestillingsministeriet Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik Herved bekendtgøres lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 247 af 13. marts 2019, med de ændringer, der følger af § 6, nr. 1

8 i lov nr. 174 af 27. februar 2019

§ 2i lov nr.

495 af

  1. maj
  2. Den ændring, der følger af § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af
  3. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven

forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses-

kontanthjælp m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. § 16, stk. 4, i lov nr. 1000 af

  1. august 2015 1) Det fremgår af § 16, stk. 4, i lov nr. 1000 af
  2. august 2015, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr.
  3. Det drejer sig om ændring til § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Ikrafttrædelsestidspunktet herfor er endnu ikke fastsat. . Ændringen, der følger af § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af
  4. august 2015, ophæves den
  5. januar 2020, jf. § 13, nr. 1 2) Det fremgår af § 13, nr. 1, i lov nr. 551 af
  6. maj 2019, at § 1, nr. 25, i lov nr. 1000 af
  7. august 2015 ophæves ,

§ 30, stk.

4 3) Det fremgår af § 30, stk. 4, i lov nr. 551 af

  1. maj 2019, at § 13 træder i kraft den
  2. januar
  3. , i lov nr. 551 af
  4. maj 2019 om ændring af lov om organisering

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven

forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) Den ændring, der følger af § 4, nr. 5, i lov nr. 701 af 8. juni 2018 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., barselsloven

forskellige andre love (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den

  1. januar 2020, jf. § 9, stk. 3, i lov nr. 701 af
  2. juni 2018 4) Det fremgår af § 9, stk. 3, i lov nr. 701 af
  3. juni 2018, at § 4, nr. 5, i loven træder i kraft den
  4. januar
  5. . De ændringer, der følger af § 4, nr. 1-4, i lov nr. 701 af
  6. juni 2018, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den
  7. september 2020, jf. § 9, stk. 4, i lov nr. 701 af
  8. juni 2018 5) Det fremgår af § 9, stk. 4, i lov nr. 701 af
  9. juni 2018, at § 4, nr. 1-4, i loven træder i kraft den
  10. september
  11. . De ændringer, der følger af § 6, nr. 2-7

9-25 i lov nr. 174 af 27. februar 2019 om ændring af udlændingeloven, integrationsloven, repatrieringsloven

forskellige andre love (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud

overtrædelse af opholds-, underretnings-

meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den

  1. januar 2020, jf. § 14, stk. 5, i lov nr. 174 af
  2. februar 2019 6) Det fremgår af § 14, stk. 5, i lov nr. 174 af
  3. februar 2019, at § 6, nr. 2-5

9-25, træder i kraft den

  1. januar
  2. . De ændringer, der følger af § 8 i lov nr. 339 af
  3. april 2019 om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension

forskellige andre love (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere

tillæg til refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den

  1. januar 2020, jf. § 15 i lov nr. 339 af
  2. april 2019 7) Det fremgår af § 15 i lov nr. 339 af
  3. april 2019, at loven træder i kraft den
  4. januar
  5. . De ændringer, der følger af § 2, nr. 11

52 i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om ændring af lov om organisering

understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven

forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den

  1. december 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 551 af
  2. maj 2019 8) Det fremgår af § 30, stk. 3, i lov nr. 551 af
  3. maj 2019, at § 2, nr. 11

5, træder i kraft den

  1. december
  2. . De ændringer, der følger af § 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89

91-98, i lov nr. 551 af

  1. maj 2019, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den
  2. januar 2020, jf. § 30, stk. 4, i lov nr. 551 af
  3. maj 2019 9) Det fremgår af § 30, stk. 4, i lov nr. 551 af
  4. maj 2019, at § 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89

91-98, træder i kraft den

  1. januar
  2. . De ændringer, der følger af § 2, nr. 20, 23, 50, 62, 67, 84

90 i lov nr. 551 af

  1. maj 2019, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for deres ikrafttræden, jf. § 30, stk. 5, i lov nr. 551 af
  2. maj 2019 10) Det fremgår af § 30, stk. 5, i lov nr. 551 af
  3. maj 2019, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 20, 23, 50, 62, 67, 84

90. Ikrafttrædelsestidspunktet er endnu ikke fastsat. . Kapitel 1 Formål

den enkeltes ansvar § 1. Formålet med denne lov er 1) at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til forsørgelse,

2) at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv

sin familie. Stk. 2. Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren

ægtefællen skal derfor efter evne udnytte

udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 3. Modtageren skal ud fra sine behov

forudsætninger have mulighed for indflydelse

medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen. § 2. Enhver mand

kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle

sine børn under 18 år. Stk.

  1. Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse. Stk.
  2. Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn. Stk.
  3. Kommunen giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er en følge af graviditeten. Kapitel 2 Statsborgerskab

bopæl §

  1. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov. Stk.
  2. For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren 1) være dansk statsborger, 2) være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan

være berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler eller 3) være omfattet af en aftale efter §

  1. Stk.
  2. Hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år. Stk.
  3. Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Udlændingestyrelsen, om udlændingen skal hjemsendes. Udlændingestyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år. For udlændinge, der har været omfattet af integrationsloven

ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, regnes 7-års-fristen i

  1. pkt. først fra det tidspunkt, hvor introduktionsperioden er afsluttet. Stk.
  2. Personer, der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand

sociale tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af den europæiske konvention om social

sundhedsmæssig hjælp af

  1. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne konvention. Stk.
  2. Ved afgørelser efter stk. 4,
  3. pkt., lægges bl.a. vægt på, 1) om udlændingen er gift

samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet med henblik på varigt ophold i mere end 7 år, 2) varigheden af opholdet her i landet, 3) helbredsmæssige forhold, 4) den familiemæssige

øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet

5) om en person, der har påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt. §

  1. Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives personer, der ikke er danske statsborgere, ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet. §
  2. Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov. Stk.
  3. Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis 1) modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller revalidering efter denne lov, 2) modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år, 3) modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller 4) der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg. Stk. 3. Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 4. Modtageren kan dog opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 11

12, § 54 a, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 5

7, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 5, § 74, stk. 1, nr. 4,

§ 74, stk.

2, nr.

  1. §
  2. Udbetaling Danmark kan bestemme, at en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan få hjælp til forsørgelse, når hjemrejse derved kan undgås

andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det nødvendige behov. Stk. 2. Hjælpen efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter

levevilkårene i det pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer til folkepensionens grundbeløb med fradrag for eventuelle indtægter. Kapitel 3 Vejledning

opfølgning Vejledning §

  1. Når en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for at yde vejledning om, hvordan den pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer. Stk.
  2. Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne for arbejde eller uddannelse. Behandling

vurdering af ansøgninger § 8. Kommunen skal behandle ansøgninger

spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område

regler fastsat i medfør heraf. Stk. 2. Når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan opfyldes ved integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp

tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen behandler sagen efter regler, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c. Stk. 3. Når en person er aktivitetsparat, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 4 a, stk. 1

3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c. § 8 a. En person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp,

som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret,

kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk.

  1. Stk.
  2. En person, der har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp,

som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret,

kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 3. Personen skal løbende tjekke sine jobforslag på Jobnet

dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 2, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra løbende at tjekke sine jobforslag på Jobnet

dermed bekræfte, at pågældende er aktivt arbejdssøgende. §§ 8 b-

  1. (Ophævet) Opfølgning §
  2. Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Jobcenteret foretager opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, herunder på, om personen udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. §§ 13-13 c. Denne opfølgning sker i forbindelse med kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens §
  3. Stk.
  4. Kommunen skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse. Herefter skal opfølgning ske senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Jobcenteret skal foretage opfølgning på den beskæftigelsesrettede indsats efter reglerne om det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20,

i øvrigt når der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt personen eller dennes ægtefælle udnytter sine arbejdsmuligheder. Stk. 3. I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning, senest 6 måneder efter at der er udbetalt ledighedsydelse første gang. Tilsvarende gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske en revurdering efter § 74 c, stk. 1, 2. pkt., træder denne revurdering i stedet for opfølgning efter 3. pkt. § 10 a. Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov. Stk. 2. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser efter kapitel 4, 6 eller 7 i denne lov, hvis 1) den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor

  1. a)den pågældende er varetægtsfængslet,
  2. b)politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
  3. c)der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller 2) den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. § 10 b. Retten til ydelser efter denne lov ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse. Stk. 2. Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af ydelsen var opfyldt i perioden. Stk. 3. Er en ydelse efter denne lov ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne indgive ansøgning om hjælp, at personen har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet. § 10 c. En person har ikke ret til ydelser efter denne lov for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. § 10 d. Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet,

som politiet får formodning om samtidig modtager ydelser efter denne lov. Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af hjælp straks efter politiets underretning. Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Stk. 2. Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget ydelser efter denne lov. § 10 e. Opholdskommunen kan forlange, at en tidligere opholdskommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b

10 c samt §§ 70 h

70 i i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person søger om integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, eller hvis en person anmoder om revalideringsydelse efter kapitel 6, ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a eller 6 b eller ledighedsydelse efter kapitel 7. Dette kan ske uden forudgående samtykke fra ansøgeren. Opholdskommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente oplysningerne. § 10 f. En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 med et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2

3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.

personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser: 1) Dagpenge efter barselsloven. 2) Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge. 3) Pension efter lov om social pension. 4) Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v. 5) Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 6) Fleksydelse efter lov om fleksydelse. 7) Integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne lov. 8) Fleksløntilskud efter § 70 f eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. 9) Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven. 10) Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Stk. 2. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom, jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1,

afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk.

  1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. stk.
  2. § 10 g. For personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1,

som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26

34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af integrationsydelse efter §

  1. Stk.
  2. For personer, der modtager ledighedsydelse

er omfattet af § 10 f, stk. 1

2, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3. § 10 h. En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6, 6 a, 6 b eller 7 på et niveau, der svarer til integrationsydelse efter § 22, stk. 2

3, i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Stk.

  1. Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter, jf. stk.
  2. § 10 i. For personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1,

modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25 b-25 e, 26

34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af integrationsydelse efter §

  1. Stk.
  2. For personer, der modtager ledighedsydelse

er omfattet af § 10 h, stk. 1, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3. Kapitel 4 Integrationsydelse, uddannelseshjælp

kontanthjælp § 11. Kommunen yder hjælp i form af integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

tilbud i medfør af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 2. Det er en betingelse for at få hjælpen, 1) at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, 2) at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse,

3) at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser. Stk.

  1. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-
  2. I beregningen af opholdstiden efter
  3. pkt. indgår perioder, hvor personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste-

forretningsrejser m.v. ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed. Stk.

  1. Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3,
  2. pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.,

som for den periode, som dommen omfatter, har modtaget integrationsydelse, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter

  1. pkt. udbetales integrationsydelse efter § 22, stk. 2 eller
  2. Stk.
  3. Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 4 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af dommen, jf. § 10 f, stk.
  4. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. § 10 f, stk. 1,

afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk.

  1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 4 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. § 10 f, stk.
  2. Stk.
  3. Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3,
  4. pkt., kan en person, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I den 3-årige karantæneperiode efter
  5. pkt. udbetales integrationsydelse efter § 22, stk. 2 eller
  6. Stk.
  7. Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 6 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a. Stk.
  8. Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år

6 måneder inden for de seneste 10 år.

  1. pkt. finder anvendelse for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den
  2. januar 2008 eller senere,

som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget,

for personer, der er blevet folkeregistreret som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden følgende måneder. Stk. 3, 4.

  1. pkt., finder tilsvarende anvendelse for opgørelsen af de 12 måneder, der er nævnt i
  2. pkt. Beskæftigelseskravet efter
  3. pkt. kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller kontanthjælp eller genansøger herom. Stk.
  4. For personer uden fastsat arbejdstid

for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgørelse af beskæftigelse efter stk. 8 ved at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk.

  1. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker. Stk.
  2. Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år,

kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år

6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år

6 måneder inden for de seneste 10 år ikke for førtidspensionister, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Stk. 11. Kommunen træffer afgørelse om retten til integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3

beskæftigelseskravet i stk. 8 er opfyldt, yder kommunen integrationsydelse. Personer under uddannelse § 12. Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog stk. 2-4

§§ 37

38 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller efter integrationslovens § 23 a, stk.

  1. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse. Stk.
  2. Kommunen kan fortsat udbetale integrationsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter § 23 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven,

frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden nævnt i

  1. pkt. med hjælp kan højst udgøre 2 måneder. Stk.
  2. Kommunen kan uanset § 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn i hjemmet

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en periode mellem en uddannelses grund-

hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder i forhold til enlige forsørgere under 30 år, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke er opfyldt. Hjælp efter 1.

2. pkt. er betinget af, at personens forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder,

hjælpen kan højst udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned. Stk. 4. Når der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen. Personer med visse former for opholdsret § 12 a. Personer

deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i landet i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejdssøgende,

personer, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med hjemrejse. § 12 b. (Ophævet) Udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne § 13. Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde,

at personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal

så udnytte sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder. Stk. 2. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen 1) afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller skal møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller 7) udebliver fra dele af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Stk. 3. Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen 1) er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat

afslår et arbejde, som personen er henvist til, 2) udebliver fra en individuel samtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, 3) udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen, 4) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 5) undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en individuel samtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 6) afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning. Stk. 4. Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller skal deltage i dele af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant. Stk. 5. Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren

dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 21 f i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive-

regnetest. Har ansøgeren om kontanthjælp ikke en ungdomsuddannelse, er det en betingelse for at få kontanthjælp, at personen deltager i en læse-, skrive-

regnetest, hvis jobcenteret vurderer, at der er behov for det, medmindre personen er omfattet af et selvforsørgelses-

hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven. Stk.

  1. For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
  2. Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller jobparat, har de dog ikke pligt til at udnytte deres uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at tage imod et tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1 eller tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger efter stk. 5, hvis 1) tilbuddet ikke kan anses for et rimeligt tilbud på grund af forhold, der vedrører tilbuddets indhold, 2) den pågældende ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, 3) afstanden mellem bopæl

uddannelses- eller arbejdssted medfører en urimelig belastning af den pågældende på grund af transportvanskeligheder eller den tid, der går til transport, 4) den pågældende har ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1

2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13

§ 14, stk.

1

2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

adoption, 5) den pågældende er nødt til at passe sine børn

der ikke kan anvises anden pasningsmulighed, 6) den pågældende modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 7) den pågældende har ret til ferie efter stk. 11

12, 8) den pågældende aftjener værnepligt, 9) arbejdet er omfattet af en overenskomstmæssig konflikt eller 10) arbejdet omfatter udvikling

fremstilling af krigsmateriel. Stk.

  1. Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte tilfælde foreligger andre forhold end de i stk. 7 nævnte, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
  2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens ægtefælle. Stk.
  3. Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder. Stk.
  4. En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11,

som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4,

§ 34, stk.

  1. Stk.
  2. En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger. Stk.
  3. Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende

kommunen ikke blive enige om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom. Stk. 13. For personer, der modtager integrationsydelse

er omfattet af reglerne om et uddannelsespålæg efter § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2.

3. pkt.,

stk. 3-10 tilsvarende anvendelse. Stk. 14. For personer, der modtager integrationsydelse, herunder personer, der er omfattet af integrationslovens §§ 26

26 a, men som ikke er omfattet af stk. 13, finder stk. 1, 1.

3. pkt.,

stk. 2, 4, 5

7-10 tilsvarende anvendelse. Stk.

  1. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-7, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde. Stk.
  2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp som nævnt i stk. 11, herunder hvordan ressourceforløbsydelse

perioder med revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 10 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud efter kapitel 11 i samme lov

kontantydelse efter lov om kontantydelse kan indgå i opgørelsen. § 13 a. For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11,

som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp efter § 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse. Stk. 2. En person, som modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal hurtigst muligt efter tilmelding som arbejdssøgende i jobcenteret sørge for at lægge en beskrivelse af tidligere beskæftigelse, uddannelse, kvalifikationer

øvrige forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde ind i Jobnet efter de regler, der gælder herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 3, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet. Personen skal herefter vedligeholde sin beskrivelse (cv) efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 a, stk. 4, medmindre personen efter integrationslovens § 26 a, stk. 6, er undtaget fra at lægge sit cv på Jobnet. Stk. 3. En person, der modtager integrationsydelse eller uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, eller en person, der modtager kontanthjælp som aktivitetsparat, skal hurtigst muligt

senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om hjælp lægge sit cv ind i Jobnet, jf. stk. 2,

  1. pkt. Stk. 2,
  2. pkt., finder tilsvarende anvendelse for en person, som er åbenlyst uddannelsesparat, eller som er aktivitetsparat 11) Det fremgår af § 16, stk. 4, i lov nr. 1000 af
  3. august 2015, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr.
  4. Det drejer sig om ændring til § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Ikrafttrædelsestidspunktet herfor er endnu ikke fastsat. . Stk.
  5. En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat,

som modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår af Jobnet,

som er indgået med kommunen om, hvordan

inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. 1.-3. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat integrationsydelsesmodtager, som er omfattet af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet i integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk.

  1. En jobparat integrationsydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 6, skal dokumentere sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk.
  2. § 13 b. En person, der ønsker at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a. Ansøgeren er omfattet af § 13 i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate,

som modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som arbejdssøgende i jobcenteret

udnytter sine arbejdsmuligheder. Stk. 2. Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt. § 13 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13

13 a kan fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

tilbud i medfør af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering § 13 d. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den pågældende har ansøgt om eller modtager integrationsydelse eller kontanthjælp som jobparat. Stk. 2. Tilsynet omfatter 1) kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c

2) kommunernes afgørelser om konsekvenser

sanktioner efter §§ 36-

  1. Stk.
  2. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering indhenter sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for tilsynet. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn. Stk. 4. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser vurderes at være i overensstemmelse med gældende rådigheds-

sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt integrationsydelse eller kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen behandler det samlede resultat af Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekrutterings tilsyn på et møde. Stk. 6. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering kan i særlige tilfælde beslutte, at kommunalbestyrelsen skal orientere styrelsen om kommunalbestyrelsens behandling efter stk. 5, herunder om, hvilke foranstaltninger resultatet af tilsynet har givet anledning til. Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekruttering kan fastsætte en frist for denne orientering. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet regler om gennemførelsen af tilsynet. § 13 e. Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked

Rekrutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d. Skærpet rådighedskrav § 13 f. For så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11,

hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6,

§ 13a, når 1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk.

1, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Stk. 2. Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller ikke anses for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter stk. 1, beregnes efter reglerne i § 26, stk. 5-7,

§ 34, stk.

  1. Stk.
  2. For så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til integrationsydelse efter § 11,

hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§ 22-25, anses en ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6,

§ 13

a

efter reglerne i integrationsloven, når 1) ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1 eller 2, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år

2) den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Stk. 4. Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller ikke anses for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter stk. 3, beregnes efter reglerne i § 26, stk. 8,

§ 34, stk.

3. Ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse,

hvor den ene eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn, får dog ikke beregnet hjælpen efter § 26, stk. 8,

§ 34, stk.

3, når der alene på grund af manglende opfyldelse af betingelsen i § 2, stk. 1, nr. 7, i lov om en børne-

ungeydelse ikke udbetales fuld børne-

ungeydelse. Stk. 5. En ægtefælle, der modtager integrationsydelse,

som er gift med en person, der modtager en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, f.eks. i form af folkepension, førtidspension, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a

6 b, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, uanset at vedkommende ikke opfylder betingelserne i stk.

  1. Stk.
  2. En ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6,

§ 13

a, når 1) personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år

2) den pågældende ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Stk.

  1. Hjælpen til en ugift person, der anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter stk. 6, nedsættes efter reglerne i § 13 g. Bliver en ugift person gift, beregnes hjælpen til personen fortsat efter
  2. pkt., indtil ægteparret som par har modtaget hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr.
  3. Hjælpen nedsættes dog ikke efter 1.

2. pkt. for personer, der alene modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2

6-9,

for personer, der er samlevende med eller bliver gift med en person, der modtager integrationsydelse,

hvis hjælp beregnes efter § 26, stk.

  1. Stk.
  2. For så vidt angår ægtepar, hvor kun en af ægtefællerne er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11

den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven,

hvor der kun beregnes hjælp til den ægtefælle, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 3, sker der nedsættelse i uddannelses- eller kontanthjælpen til denne ægtefælle efter reglerne i stk. 6

7. Det samme gælder, hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11

den anden ægtefælle modtager ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 6 a

6 b. Stk. 9. En ægtefælle eller en ugift person, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6 om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Hvis en ægtefælle eller en ugift person er undtaget efter 1. pkt. i 12 sammenhængende måneder eller mere

igen bliver omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6, begynder opgørelsen af perioden med hjælp, jf. stk. 10,

opgørelsen af arbejde, jf. stk. 12, forfra. Stk. 10. I opgørelsen af perioden med hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år til et ægtepar efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1, eller til en ugift person efter stk. 6, nr. 1, indgår 1) perioder med integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, som ægteparret eller den ugifte person har modtaget, 2) perioder, hvor en eller begge ægtefæller eller den ugifte person har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller har modtaget engangshjælp efter § 25 a,

3) perioder, hvor der har været fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 35-

  1. Stk.
  2. Opgørelsen af perioden med hjælp i sammenlagt 1 år efter stk. 10 begynder forfra for ægtepar, hvis ingen af ægtefællerne har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 1 år. Det samme gælder, hvis en ugift person ikke har modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 1 år. Stk.
  3. Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2,

stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for sig. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2,

stk. 3, nr. 2,

en ugift person, jf. stk. 6, nr. 2, forlænges med 1) perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom, 2) perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel eller adoption, jf. § 13, stk. 7, nr. 4, 3) perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter lov om social service til pasning af handicappet barn, handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter lov om ret til orlov

dagpenge ved barsel til pasning af alvorligt sygt barn, 4) perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt, 5) perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked, jf. stk. 9,

6) perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse, hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder. Stk.

  1. Resulterer en forlængelse efter stk. 12 i, at der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, ses der bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen eller den ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort fra. Stk.
  2. En ægtefælle eller en ugift person, hvis hjælp er ophørt eller nedsat efter stk. 1-8, kan igen blive berettiget til fuld hjælp, når den pågældende dokumenterer at have haft mindst 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørte eller blev nedsat efter stk. 1-8. Stk. 12, 2. pkt.,

stk. 13 finder tilsvarende anvendelse. Stk. 15. Har en ægtefælle eller en ugift person haft ordinært

ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en fastsat arbejdstid, beregnes det antal timer, den pågældende anses for at have arbejdet efter stk. 1, 3, 6

14, ud fra indtægten divideret med en omregningssats på 119,08 kr. (2016-niveau). Stk. 16. Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter stk. 1, 3, 6

14, hvis ægtefællen eller den ugifte person dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge,

der ikke er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle eller ugifte person, mens den selvstændige virksomhed er drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal. Stk.

  1. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af stk. 1-
  2. § 13 g. Opfylder en ugift person ikke kravet om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 6

7, nedsættes hjælpen til den pågældende således: 1) Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, får hjælpen nedsat med 1.000 kr. pr. måned (2016-niveau). 2) Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af mindre end 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller mindre end 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, får hjælpen nedsat med 500 kr. pr. måned (2016-niveau), dog således, at personer, der modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2

6-9, ikke får nedsat hjælpen. Stk.

  1. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 sker med virkning fra den
  2. i måneden efter den måned, hvor betingelserne i § 13 f, stk. 6

7, ikke er opfyldt. Formue § 14. Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren

ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr. Stk. 2. Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller som bør bevares af hensyn til ansøgerens

familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder. Stk. 3. Der ses endvidere bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser

øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden,

den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet. Stk. 4. Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter 1) lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser, 2) lov om erstatningsansvar, 3) lov om arbejdsskadesikring eller 4) lov om erstatning

godtgørelse til tidligere udsendte soldater

andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion. Stk.

  1. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade. Stk.
  2. Kommunen ser endvidere bort fra legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6,

fra formue, som skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men

ikkeøkonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr.

  1. Stk.
  2. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, skal kommunen tillige se bort fra ansøgerens

dennes ægtefælles formue. Stk.

  1. Kommunen ser bort fra engangsbeløb på op til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed, der udbetales fra forsikring mod visse kritiske sygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb i op til 5 år efter beløbets udbetaling. Kapitalpensioner m.v. §
  2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner, anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet,

livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret. §§ 16-

  1. (Ophævet) Integrationsydelse §
  2. Personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager integrationsydelse. Stk.
  3. Integrationsydelsen efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på 1) 11.845 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3, 2) 8.290 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 3) 5.923 kr. (2017-niveau) for personer, der er fyldt 30 år,

personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre,

4) 2.552 kr. (2017-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 3. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes integrationsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk.

  1. Kommunen yder efter ansøgning en danskbonus til en person, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a,
  2. pkt.,

som har bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU læsning trin 2, jf. lov om forberedende voksenundervisning

ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, jf. dog stk.

  1. Danskbonus består af et månedligt tillæg til integrationsydelsen på 1.541 kr. (2017-niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret til danskbonus efter
  2. pkt. én gang. Personer, der tidligere har opnået ret til dansktillæg efter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens § 22, har ikke ret til danskbonus efter
  3. pkt. Stk.
  4. Danskbonus udgør et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen ville være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt. Stk.
  5. Hvor ganske særlige forhold taler herfor, kan kommunen efter ansøgning yde danskbonus til en person, der er lægeligt diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse

som følge heraf ikke er i stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne i stk. 4. Ansøgeren skal afgive oplysning på tro

love om deltagelse i danskundervisning

forsøg på at tage prøve i dansk. Hvis ansøgeren ikke har deltaget i danskundervisning

ikke har forsøgt at tage prøve i dansk, skal ansøgeren fremlægge dokumentation for, at en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i danskundervisning som det manglende forsøg på at tage prøve i dansk. Stk.

  1. De forhold, der er omtalt i stk. 6,
  2. pkt., skal være dokumenteret ved en lægeerklæring. Det skal fremgå af erklæringen, om behandlingsmulighederne er udtømt, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve som anført i stk. 4,

om den pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. Herudover skal det forhold, der er omtalt i stk. 6, 3. pkt., være dokumenteret i en lægeerklæring. Stk. 8. Udlændinge-, integrations-

boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning

udbetaling af danskbonus efter stk. 4

regler for, hvilke prøver i dansk ud over de i stk. 4 nævnte som er på tilsvarende niveau som eller højere niveau end de i stk. 4 nævnte, der giver ret til danskbonus. Uddannelseshjælp § 23. Uddannelsesparate

aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager uddannelseshjælp. Stk. 2. Uddannelseshjælpen udgør et månedligt beløb på 1) 11.505 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5, 2) 8.051 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 3) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide

har passeret 12. svangerskabsuge, 4) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose

emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype,

har forsørgelsespligt over for børn, 5) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre

har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4, 6) 5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år

ikke bor hos en eller begge forældre, 7) 2.479 kr. for personer, der er fyldt 25 år

bor hos en eller begge forældre, 8) 5.753 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre,

9) 2.479 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 3. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn,

som modtager uddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg eller barselstillæg, jf. § 24,

månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr. Stk. 4. Hjælp efter stk. 2, nr. 4,

stk. 3 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Stk. 5. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag. § 24. Kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat

deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 4

  1. En person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3 måneder, jf. dog stk.
  2. Stk.
  3. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som uddannelsesparate,

som har ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1

2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13

§ 14, stk.

1

2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

adoption. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg. Stk. 3. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på 1) 2.447 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1, 2) 5.901 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 3) 4.747 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 6, 4) 8.021 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7, 5) 1.014 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8,

6) 786 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr.

  1. Stk.
  2. Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen. Stk.
  3. I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer

kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20 a, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp

indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1

2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13

§ 14, stk.

1

2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk.

  1. Stk.
  2. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
  3. Hvis udbetaling af uddannelseshjælp ophører

en person ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med uddannelseshjælp, når betingelserne i stk. 1 eller 5 er opfyldt. Kontanthjælp § 25. Personer, som er fyldt 30 år,

jobparate

aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager kontanthjælp. Stk. 2. Kontanthjælpen til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på 1) 13.952 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn,

2) 10.500 kr. for andre personer. Stk. 3. Kontanthjælpen til personer under 30 år udgør et månedligt beløb på 1) 13.335 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 6, 2) 9.330 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet

ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, 3) 10.500 kr. for kvinder, der er gravide

har passeret 12. svangerskabsuge, 4) 13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk betinget psykose

emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype,

har forsørgelsespligt over for børn, 5) 10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre

har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4, 6) 6.767 kr. for personer, der er fyldt 25 år

ikke bor hos en eller begge forældre, 7) 3.265 kr. for personer, der er fyldt 25 år

bor hos en eller begge forældre, 8) 6.767 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre,

9) 3.265 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre. Stk. 4. En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn,

som modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6, 7, 8 eller 9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7, barselstillæg, jf. stk. 8,

månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr. Stk. 5. Hjælp efter stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 4,

stk. 4 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster. Stk. 6. For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontanthjælpen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 7. Kommunen yder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til en person under 30 år, der er visiteret som aktivitetsparat

deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller tilbud i medfør af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. En aktivitetsparat person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder, jf. dog stk. 11. Stk. 8. Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år, der er visiteret som jobparate,

som har ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1

2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13

§ 14, stk.

1

2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

adoption. Kommunen yder endvidere barselstillæg til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres som aktivitetsparate

endnu ikke opfylder betingelsen for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt.,

som har tilsvarende ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg. Stk. 9. Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på 1) 617 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 1, 2) 4.622 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 2, 3) 3.733 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6,

4) 7.235 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr.

  1. Stk.
  2. Personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 3-5, 8

9, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til kontanthjælpen. Stk. 11. I helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer

kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første samtale efter senest 1 uge, jf. § 20, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1. eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp

indtil første samtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel

adoption, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barsellovens § 6, stk. 1

2, § 7, § 8, stk. 1-6, § 9, § 13

§ 14, stk.

1

2, er ret til dagpenge ved graviditet, barsel

adoption, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk.

  1. Stk.
  2. En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6, kan modtage aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
  3. Hvis udbetaling af kontanthjælp ophører

en person ikke har modtaget kontanthjælp i en hel kalendermåned, kan der først udbetales aktivitetstillæg samtidig med kontanthjælp, når betingelserne i stk. 7 er opfyldt. § 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet,

indtil ansøgeren får udbetalt integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, jf. dog stk.

  1. Stk.
  2. Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr. Stk.
  3. For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr. Stk.
  4. En person, der skal løslades fra fængsel, kan anmode om, at kommunen senest 14 dage forud for løsladelsen træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan modtage engangshjælp ved løsladelsen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen forventes at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på dagen for løsladelsen. Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen, skal kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen sker efter §
  5. § 25 b. For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 med et beløb svarende til satserne i § 25, stk. 2, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på 1) 14.575 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for børn, 2) 10.968 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som ikke er forsørgere, 3) 15.196 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 4) 15.554 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

5) 13.265 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere. Stk. 2. For personer under 30 år, som modtager hjælp efter § 25, stk. 3,

som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på 1) 12.444 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 2) 12.321 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, 3) 9.452 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som ikke er forsørgere, 4) 14.896 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 5) 15.254 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

6) 10.154 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere. Stk. 3. For personer, der modtager hjælp efter §§ 23

24,

som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på 1) 11.867 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 2) 11.707 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, 3) 9.057 kr. (2016-niveau) for gifte

samlevende personer, som ikke er forsørgere, 4) 14.172 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 5) 14.530 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

6) 9.754 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere. Stk. 4. For personer, der modtager hjælp efter § 22, jf. dog stk. 11, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2,

som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på 1) 11.801 kr. (2017-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 2) 11.638 kr. (2017-niveau) for gifte

samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, 3) 9.019 kr. (2017-niveau) for gifte

samlevende personer, som ikke er forsørgere, 4) 14.033 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn, 5) 14.396 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,

6) 9.727 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere. Stk. 5. For ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3

4, jf. dog stk. 11, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på 1) 8.976 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat,

som har forsørgelsespligt over for et barn, 2) 9.044 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat,

som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, 3) 6.033 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat,

som ikke er forsørger, 4) 7.231 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat,

som har forsørgelsespligt over for et barn, 5) 7.299 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat,

som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, 6) 5.341 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat,

som ikke er forsørger. Stk. 6. I beregningen af den samlede hjælp indgår 1) integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra danskbonus efter § 22, stk. 4-8,

tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-43 om fradrag i, nedsættelse

ophør af hjælpen, 2) særlig støtte efter § 34 bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse

der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller stk. 2 eller 3, i lov om individuel boligstøtte,

3) boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte bortset fra boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse

der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 1, 3.

4. pkt.,

stk. 2

3, i lov om individuel boligstøtte. Stk. 7. Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår i den samlede hjælp efter stk. 6 med en forholdsmæssig andel af den samlede støtte, herunder tilskud

lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§ 22-24,

husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte, betragtes i den forbindelse som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Stk.

  1. Den samlede hjælp efter stk. 6 nedsættes med de beløb, der efter § 31 eller med hjemmel i § 110 ses bort fra ved beregningen af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Stk.
  2. Kommunen træffer forud for indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp i stk. 1-4 afgørelse om, hvorvidt personer i relation til de øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Stk. 10. Uanset stk. 9 anses personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud

forskudsvis udbetaling af børnebidrag, for enlige ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-

  1. Personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2, § 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, eller får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, anses for samlevende ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-
  2. En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-4 indplaceres som gift. Stk.
  3. Personer, der modtager integrationsydelse efter § 22, jf. § 47, stk. 4, er ikke omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp. Tilsvarende gælder personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening,

som modtager integrationsydelse efter §

  1. § 25 c. Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 6, de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-5, nedsættes den samlede hjælp med det overskydende beløb. Stk.
  2. Nedsættelsen af hjælpen foretages først fuldt ud i den særlige støtte efter § 34

herefter i boligstøtten, således som den indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 6, jf. dog stk. 5, 3. pkt.,

stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten foretages

så, selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25. Stk. 3. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1

2 foretages første gang, når der udbetales hjælp efter §§ 22-25 for den første hele kalendermåned. Boligstøtten indgår for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Den særlige støtte efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele kalendermåned. Nedsættelse af hjælpen efter stk. 1

2 foretages sidste gang ved udbetaling af hjælpen efter §§ 22-25 for den sidste hele kalendermåned, hvor en person modtager hjælp efter §§ 22-25. Stk. 4. Udbetaling Danmark skal udbetale særlig støtte

boligstøtte for hver kalendermåned på baggrund af en foreløbig beregning

nedsættelse efter stk. 1

2 ud fra oplysninger om personens sats for integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp

loftstørrelse. Stk. 5. Udbetaling Danmark skal på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret

kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af den samlede hjælp efter stk. 1

2 for 1 måned. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34

boligstøtte svarende til den nye beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågældende måned. Stk. 6. Udbetaling Danmark skal foretage en endelig beregning for nedsættelse af den samlede hjælp som følge af den årlige endelige efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb, jf. §§ 46 b

47 i lov om individuel boligstøtte,

når øvrige oplysninger, der er nødvendige for endelig beregning af nedsættelsen efter stk. 1

2, foreligger. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig støtte efter § 34

boligstøtte vedrørende nedsættelsen af den samlede hjælp. Stk.

  1. Udbetaling Danmark skal foretage en ændret beregning for nedsættelse af den samlede hjælp, hvis grundlaget for beregningen ændres som følge af ændret hjælp efter §§ 22-
  2. Beregningen skal ændres med virkning fra første hele kalendermåned, efter at ændringen i hjælpen efter §§ 22-25 indtræder, dog således, at personen stilles bedst muligt i relation til indplacering på loftstørrelse i den måned, hvor ændringen af hjælpen efter §§ 22-25 indtræder. § 25 d. Kommunen indplacerer personer under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-
  3. Kommunen træffer afgørelse efter § 25 b, stk. 9,

vurderer, om personen er omfattet af § 25 b, stk. 10,

  1. eller
  2. pkt. Stk.
  3. Kommunen vejleder en person, der modtager hjælp efter §§ 22-25, om, at oplysningerne om personens hjælp efter §§ 22-25

oplysninger, der har betydning for beregningen

for eventuel tildeling af særlig støtte efter § 34

personens konkrete indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-5, videregives til Udbetaling Danmark med henblik på beregning

nedsættelse af den samlede hjælp efter § 25 c. Kommunen vejleder endvidere personen om, hvilken betydning de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-5, har for udbetalingen af den særlige støtte efter § 34

boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. Stk. 3. Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af den samlede hjælp

træffer afgørelser efter § 25 b, stk. 6-8,

§ 25c, hvorefter de nødvendige oplysninger videregives til kommunerne.

§ 25 e. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om nedsættelse af hjælpen til personer, der er omfattet af de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, herunder den foreløbige beregning

nedsættelse efter § 25 c, stk. 4,

ny beregning, endelig beregning

ændret beregning

nedsættelse efter § 25 c, stk. 5-7,

om fordelingen af opgaver mellem kommunen

Udbetaling Danmark efter § 25 d. § 25 f. (Ophævet) §

  1. Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25, jf. dog stk.
  2. Stk.
  3. Er en person, der modtager integrationsydelse, gift eller samlevende med en person, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb, de hver ville have modtaget i integrationsydelse

danskbonus, såfremt integrationsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus, jf. § 22, stk. 2

  1. Stk.
  2. Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11

den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse, tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse, beregnes der ikke hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, det nævnte tilskud eller deltager i en integrationsgrunduddannelse. Stk.

  1. Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-
  2. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk.

  1. Stk.
  2. Beregnes hjælpen til begge ægtefæller på baggrund af en sats inklusive eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg på enten 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om de har forsørgelsespligt over for børn eller ikke,

opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1

2, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 23-25. Hjælpen beregnes igen som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget til efter §§ 23-25, jf. stk. 1, når den ægtefælle, der ikke opfylder betingelsen om ordinært

ustøttet arbejde i § 13 f, stk. 1

2, har opnået 225 timers ordinært

ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk.

  1. Stk.
  2. Beregnes hjælpen til den ene ægtefælle efter stk. 5,

opfylder denne ægtefælle ikke længere betingelsen om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder i § 13 f, stk. 1

2, beregnes der fortsat hjælp til den af ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter 1. pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6,

§ 13a. Hjælpen beregnes igen efter stk.

5, når en af ægtefællerne har haft 225 timers ordinært

ustøttet arbejde, jf. § 13 f, stk.

  1. Stk.
  2. Beregnes hjælpen til en eller begge ægtefæller på baggrund af andre satser i §§ 23-25 end de satser, der er nævnt i stk. 5,

opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 8. Resulterer beregningen efter stk. 1

2 af hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager integrationsydelse, i en samlet hjælp til ægteparret eksklusive eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8,

tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2, der overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke,

opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau) eksklusive eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8,

tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2, afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk. 9. Er hjælpen nedsat hos en ægtefælle efter stk. 7, 3. pkt., eller stk. 8, 3. pkt.,

opfylder denne ægtefælle igen kravet om 225 timers ordinært

ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14, sker en fortsat nedsættelse af hjælpen efter stk. 7 eller 8 hos den anden ægtefælle. Stk.

  1. Den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4-9 sker, fra den
  2. i måneden efter at ændringerne i ægtefællernes forhold er indtrådt. Stk.
  3. Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 10,

§ 13f, stk.

1-

  1. Særlige regler om hjælp til visse persongrupper §
  2. For personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3

8, jf. dog § 11, stk. 10, 2. pkt., udgør hjælpen et månedligt beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer, 1) der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening. Stk. 2. Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i stk. 1,

som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på 1.897 kr. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn. § 27 a. Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening, kan pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld førtidspension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til integrationsydelsen, jf. § 22. § 28. (Ophævet) § 29. Beskæftigelsesministeren kan uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34

81-84 fastsætte regler om hjælp til 1) personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning,

2) personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution. Indtægter m.v. § 30. Har ansøgeren

ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-

  1. Stk.
  2. Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 3, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som overstiger beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Arbejdsindtægter m.v. §
  3. Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp efter §§ 22-25 bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime, jf. dog stk.

  1. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person. Stk.
  2. For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, fradrages indtægter fra arbejde på op til 24.000 kr. pr. år ikke i hjælpen. Stk.
  3. For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for omregningen. Feriegodtgørelse §
  4. Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen

udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 42 i lov om social service bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 13, stk. 11. Andre indtægter m.v. § 33. Der foretages ikke fradrag i hjælpen for: 1) Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands-

plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig

almindelig førtidspension m.v. 2) Godtgørelse efter §§ 82

83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

hjælp efter integrationslovens § 23 f. 3) Vederlag som tilforordnet ved valg. 4) Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6,

ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22. 5) Børns indtægter

indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven. 6) Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen. 7) Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde

ulønnet, frivilligt arbejde. 8) Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser

øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden,

den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet. 9) Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren af hjælp samtidig selv er bosiddende i. 10) En danskbonus efter integrationsloven udbetalt til ansøgerens ægtefælle. Der ses bort fra danskbonus i 2 år efter udbetalingstidspunktet. Stk. 2. De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 4

5, godtgørelse for varigt mén

godtgørelse for ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen. Særlig støtte § 34. Personer, der opfylder betingelserne i § 11,

som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22-25 få en særlig støtte. Stk.

  1. Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig. Stk.
  2. Følgende personer kan ikke få særlig støtte: 1) Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 10,

§ 13f, stk.

1-4, jf. dog stk. 4. 2) Personer, der får hjælp efter §§ 25 a

  1. Stk.
  2. Personer, der er omfattet af § 13 f, stk. 6

7, herunder gifte, der endnu ikke har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år inden for 3 år, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g. Stk. 5. Personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 36-42, 69 b-f

69 l-q, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen. Stk.

  1. Kommunen varetager opgaverne vedrørende særlig støtte efter stk. 1-5 samt beregning af særlig støtte efter stk.
  2. Udbetaling Danmark varetager opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte. Stk.
  3. Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Stk.
  4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten

fradrag for indtægter. §§ 34 a-34 b. (Ophævet) Sanktioner ved manglende udnyttelse af arbejdsmulighederne m.v. § 35. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 er betinget af, at kommunen samtidig med henvisningen til arbejde, afgivelsen af tilbud, indkaldelsen til samtale m.v. skriftligt har informeret ansøgeren eller modtageren af hjælp om konsekvensen for hjælpen, hvis en person uden rimelig grund afslår arbejdet, afviser eller udebliver fra tilbuddet, ikke møder til samtalen m.v.,

om, hvilke skridt en person, der afslår m.v., skal tage for igen at blive berettiget til hjælp. Stk. 2. Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1

2. Fradrag

nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 36 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse. Stk. 3. Fradrag efter § 36, stk. 2,

§§ 37

38 sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på grundlag af den årlige hjælp efter §§ 22-25

fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dages-uge. Stk. 4. Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39

40 sker med tre gange dagssatsen, jf. stk.

  1. Stk.
  2. Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-41 til en aktivitetsparat modtager af integrationsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Stk.
  3. Den enkelte kommune tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen,

jobcenteret i sager efter §§ 35-

  1. Stk.
  2. Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 3

  1. Fradrag i integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp §
  2. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive-

regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.

  1. pkt., skal kommunen foretage et fradrag i hjælpen. Stk.
  2. Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis. Stk.
  3. Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 83 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp efter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller fra en eller flere dele af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. § 37. Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale eller en individuel samtale, herunder en samtale som led i en sygeopfølgning, et møde i rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v.,

indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag. Stk.

  1. Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler eller individuelle samtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i hjælpen. Stk.
  2. Har en åbenlyst uddannelsesparat integrationsydelses- eller uddannelseshjælpsmodtager eller en jobparat integrationsydelses- eller kontanthjælpsmodtager af jobcenteret fået mulighed for digitalt via Jobnet selv at booke jobsamtaler, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret,

reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate integrationsydelsesmodtagere, som er omfattet af et selvforsørgelses-

hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven. §

  1. Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som arbejdssøgende i jobcenteret, jf. § 8 a, stk. 1 eller 2, eller har undladt at lægge sit cv ind i Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2,
  2. pkt., eller stk. 3,
  3. pkt., foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv’et ikke har været lagt ind, medmindre den manglende tilmelding

indlæggelse af cv ikke skyldes personens forhold. Stk. 2. Hvis en person har undladt at tjekke sine jobforslag på Jobnet

dermed bekræfte, at pågældende er arbejdssøgende, jf. § 8 a, stk. 3,

den pågældende som følge heraf er blevet afmeldt som arbejdssøgende i henhold til regler fastsat efter § 11, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen til den pågældende for de dage, hvor personen har været afmeldt, medmindre den manglende bekræftelse ikke skyldes personens forhold. Nedsættelse af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp §

  1. Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person 1) uden rimelig grund ophører med sit arbejde, 2) uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde, 3) undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 4, 4) uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1,
  2. pkt., 5) uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 5, eller stk. 3, nr. 5, 6) uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 21 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, 7) uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgning, jf. § 13 a, stk. 4,
  3. pkt., eller 8) uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet inden for den frist, som kommunen har fastsat, jf. § 13 a, stk. 4,
  4. pkt., eller uden rimelig grund har undladt at dokumentere sine jobsøgningsaktiviteter som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk.
  5. §
  6. Hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes med tre gange dagssatsen efter § 35, stk.
  7. Dagssatsen beregnes på baggrund af den samlede hjælp efter §§ 22-
  8. Stk.
  9. Nedsættelsen sker på grundlag af den hjælp, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til,

nedsættelsen sker i hjælpen efter §§ 22-

  1. Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk.
  2. Stk.
  3. Hvis den månedlige hjælp til en person efter §§ 22-25 er nedsat, nedsættes beløbene efter stk. 1 med samme andel. § 40 a. En person, der er uddannelses- eller jobparat, mister retten til hjælp efter §§ 22, 23

25 i en periode på op til 3 måneder, hvis personen gentagne gange uden rimelig grund har undladt at opfylde sin pligt til at stå til rådighed efter reglerne i §§ 13

13 a

kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Stk. 2. Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller pligt til at møde dagligt i jobcenteret. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk. 1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 22, 23

25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler eller møder i jobcenteret. Stk.

  1. Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet forud for det tidspunkt, som den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret, jf. stk.
  2. Stk.
  3. Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor den pågældende er udeblevet. Dette gælder

så, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf. stk. 3. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret

oplyse om årsagen til udeblivelsen. Stk.

  1. Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2-4, sker som en samlet opgørelse for 1 måned. Hjælpen beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter § 89, stk.
  2. Ophør af integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp §
  3. Hjælpen ophører, hvis en person eller dennes ægtefælle 1) uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller 2) uden rimelig grund har gentagne udeblivelser fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, en eller flere dele af selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning,

udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af tilbuddet eller selvforsørgelses-

hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet. Stk.

  1. Hjælpen til personen ophører, så længe personen afviser tilbud m.v. som beskrevet i stk.
  2. Hjælpen ophører tilsvarende hos ægtefællen. Stk.
  3. Det er en betingelse for, at hjælpen kan ophøre, at kommunen samtidig sikrer, at der er et åbent tilbud, som personen kan tage imod

dermed opfylde sin pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet § 42. En person, som modtager hjælp i form af integrationsydelse, integrationsydelse

danskbonus, uddannelseshjælp, uddannelseshjælp

aktivitetstillæg, uddannelseshjælp

barselstillæg, kontanthjælp, kontanthjælp

aktivitetstillæg eller kontanthjælp

barselstillæg på mindst 10.500 kr. pr. måned efter §§ 22-25, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende 1) har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller 2) uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Stk. 2. En person, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget

mod bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger. Stk. 3. En person, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed

administration på det sociale område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller uberettiget

mod bedre vidende har modtaget integrationsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp under ophold i udlandet, skal have hjælpen nedsat med 1/3 i 20 uger, for hver gang oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet,

skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp. Stk.

  1. Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker tilsvarende i hjælpen til ægtefællen. Den nedsatte hjælp til ægtefællen efter stk. 3 er ligeledes tilbagebetalingspligtig. Stk.
  2. Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen

de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person eller dennes ægtefælle tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-41 eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-4, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1-4 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-41 er afviklet, eller der på ny ydes hjælp. Stk. 6. Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har konstateret forseelsen. Stk. 7. Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1-5. Stk. 8. Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3

4 sker efter §

  1. §
  2. En person, som modtager integrationsydelse efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, integrationsydelse

danskbonus efter § 22, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, samt stk. 4, uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2, 6, 7, 8 eller 9, uddannelseshjælp

aktivitetstillæg efter § 23, stk. 2, nr. 8,

§ 24, stk.

3, nr. 5, eller § 23, stk. 2, nr. 9,

§ 24, stk.

3, nr. 6, eller kontanthjælp efter § 25,

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.