LOV Æ#LOKDOK02 A A20200013830 AN014274 212872 Lov om ændring af lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v. og lov om energia

§ 32a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.

1. I § 11, stk. 13, indsættes som 2.-
2. pkt.: Virksomheder, der afsætter varme fra et anlæg, der ikke er omfattet af
3. pkt., kan beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter stk. 9 som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den
4. januar 2019 til den
5. december
6. Hvis der ikke er foretaget leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den
7. januar 2019 til den
8. december 2019, anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse i perioden fra den
9. januar 2020 til den
10. december
11. Beregningen skal foretages på baggrund af de først anvendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse af
12. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme senest den
13. december 2019, og kan dokumentere, at levering af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den
14. december
15. Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af
16. pkt., at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at virksomheden anmelder dette til told- og skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen senest 1 år efter bestemmelsens ikrafttræden, for at muligheden kan benyttes. Hvis en virksomhed vælger at beregne nedsættelsen efter
17. pkt., skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret. 1.-
18. pkt. finder anvendelse til og med den
19. december
21. I § 11 indsættes som stk. 23: Stk.
22. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation mellem virksomhederne og for administrationen af ordningen om indbetaling af afgift efter stk. 9, 4.-
23. pkt.
24. I § 11 e, stk. 3, ændres »
25. pkt.« til: »
26. pkt.« § 2 I lov om afgift af naturgas og bygas m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 312 af
27. april 2011, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1564 af
28. december 2010, § 2 i lov nr. 625 af
29. juni 2011, § 2 i lov nr. 70 af
30. januar 2013, § 2 i lov nr. 555 af
31. juni 2014, § 4 i lov nr. 1174 af
32. november 2014, § 3 i lov nr. 1558 af
33. december 2016 og § 3 i lov nr. 331 af
34. marts 2019 og senest ved § 2 i lov nr. 1585 af
35. december 2019, foretages følgende ændringer:
36. § 8, stk. 10,
37. og
38. pkt., ophæves.
39. § 8, stk. 11, ophæves. Stk. 12-14 bliver herefter stk. 11-
41. I § 8, stk. 12, der bliver stk. 11, udgår »eller stk. 11«.
42. I § 8, stk. 14,
43. pkt., der bliver stk. 13,
44. pkt., ændres »stk. 13« til: »stk. 12«.
45. § 10, stk. 9, affattes således: Stk.
46. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4,
47. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). I det omfang varmen afsættes og varmen leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i relation til overskud‌svarme efter lov om varmeforsyning, udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme (2015-niveau) fra det tidspunkt, hvor der er indgået aftale, og indtil virksomheden udtræder af aftaleordningen. Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for deltagelse i aftaleordningen over for told- og skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller varme, som er omfattet af
48. eller
49. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af
50. eller
51. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Varme omfattet af 1.,
52. og
53. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4,
54. pkt., eller stk.
55. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3,
56. pkt., i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satserne i
57. og
58. pkt.

§ 32a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen. Virksomheder, der afsætter varme fra et anlæg omfattet

1. pkt., kan beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den
2. januar 2019 til den
3. december
4. Hvis der ikke er foretaget leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den
5. januar 2019 til den
6. december 2019, anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse i perioden fra den
7. januar 2020 til den
8. december
9. Beregningen skal foretages på baggrund af de først anvendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse af
10. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme senest den
11. december 2019, og kan dokumentere, at levering af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den
12. december
13. Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af
14. pkt., at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at virksomheden anmelder dette til told- og skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen senest 1 år efter bestemmelsens ikrafttræden, for at muligheden kan benyttes. Hvis en virksomhed vælger at beregne nedsættelsen efter
15. pkt., skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret. 13.-
16. pkt. finder anvendelse til og med den
17. december
19. § 10, stk. 9, affattes således: Stk.
20. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4,
21. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af elektricitet og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). I det omfang varmen afsættes og varmen leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i relation til overskud‌svarme efter lov om varmeforsyning, udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme (2015-niveau) fra det tidspunkt, hvor der er indgået aftale, og indtil virksomheden udtræder af aftaleordningen. Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for deltagelse i aftaleordningen over for told- og skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller varme, som er omfattet af
22. eller
23. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af
24. eller
25. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Varme omfattet af 1.,
26. og
27. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsel i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4,
28. pkt., eller stk.
29. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3,
30. pkt., i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satserne i
31. og
32. pkt.

§ 32a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.

1. I § 10 indsættes som stk. 18: Stk.
2. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation mellem virksomhederne og for administrationen af ordningen om indbetaling af afgift efter stk. 9, 4.-
3. pkt.
4. § 10 b, stk. 3 og 4, ophæves.
5. § 10 c, stk. 3 og 4, ophæves.
6. § 10 d, stk. 7 og 8, ophæves. § 3 I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1080 af
7. september 2015, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1585 af
8. december 2019, foretages følgende ændringer:
9. § 8, stk. 8, affattes således: Stk.
10. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 3,
11. pkt., eller stk. 4, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. GJ varme (2015-niveau). I det omfang varmen afsættes og varmen leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning, udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme (2015-niveau) fra det tidspunkt, hvor der er indgået aftale, og indtil virksomheden udtræder af aftaleordningen. Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for deltagelse i aftaleordningen over for told- og skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller varme, som er omfattet af
12. eller
13. pkt. eller stk. 12,
14. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at varmeforsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, der følger af
15. eller
16. pkt. eller stk. 12,
17. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Varme omfattet af 1.,
18. og
19. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsler i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 3,
20. pkt., eller stk.
21. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3,
22. pkt., i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttiggjorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satserne i
23. og
24. pkt.

§ 32a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 14, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.

1. I § 8, stk. 12, indsættes som
2. -
3. pkt.: Virksomheder, der afsætter varme fra et anlæg, der ikke er omfattet af
4. pkt., kan beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter stk. 8 som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den
5. januar 2019 til den
6. december
7. Hvis der ikke er foretaget leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den
8. januar 2019 til den
9. december 2019, anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse i perioden fra den
10. januar 2020 til den
11. december
12. Beregningen skal foretages på baggrund af de først anvendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse af
13. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme senest den
14. december 2019, og kan dokumentere, at levering af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den
15. december
16. Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af
17. pkt., at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at virksomheden anmelder dette til told- og skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen senest 1 år efter bestemmelsens ikrafttræden, for at muligheden kan benyttes. Hvis en virksomhed vælger at beregne nedsættelsen efter
18. pkt., skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret. 1.-
19. pkt. finder anvendelse til og med den
20. december
22. I § 8 indsættes som stk. 15: Stk.
23. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation mellem virksomhederne og for administrationen af ordningen om indbetaling af afgift efter stk. 8, 4.-
24. pkt.
25. § 8 b, stk. 3 og 4, ophæves.
26. § 8 c, stk. 3 og 4, ophæves.
27. § 8 d, stk. 7 og 8, ophæves. § 4 I lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1118 af
28. september 2014, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1174 af
29. november 2014, § 7 i lov nr. 1558 af
30. december 2016, § 5 i lov nr. 331 af
31. marts 2019 og § 4 i lov nr. 1585 af
32. december 2019 og senest ved § 1 i lov nr. 1586 af
33. december 2019, foretages følgende ændringer:
34. § 9, stk. 13-15, ophæves. Stk. 16 og 17 bliver herefter stk. 13 og
36. I § 9, stk. 17,
37. pkt., der bliver stk. 14,
38. pkt., ændres »efter stk. 16« til: »efter stk. 13«.
39. § 11, stk. 9, affattes således: Stk.
40. I det omfang en del af det varme vand eller varme, som der ydes tilbagebetaling for efter stk. 1, stk. 4,
41. pkt., eller stk. 5, efterfølgende nyttiggøres ved særlige installationer, der er indrettet til indvinding af varme, nedsættes den samlede tilbagebetaling efter lov om afgift af elektricitet, lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v., lov om afgift af naturgas og bygas m.v. og denne lov med 24,5 kr. pr. gigajoule (GJ) varme (2015-niveau). I det omfang varmen afsættes og varmen leveres af virksomheder, der indgår i en aftaleordning med Energistyrelsen i relation til overskudsvarme efter lov om varmeforsyning, udgør nedsættelsen dog 9,8 kr. pr. GJ varme (2015-niveau) fra det tidspunkt, hvor der er indgået aftale, og indtil virksomheden udtræder af aftaleordningen. Virksomheden skal på forlangende kunne fremvise dokumentation for deltagelse i aftaleordningen over for told- og skatteforvaltningen. Foræres varmt vand eller varme, som er omfattet af
42. eller
43. pkt. eller stk. 13,
44. pkt., til varmeforsyningsselskaber, sker der ingen nedsættelsen af tilbagebetalingen, hvis der foreligger en aftale mellem varmeleverandøren og forsyningsselskabet om, at leverancen udelukkende består af overskudsvarme, at varmen leveres vederlagsfrit, og at forsyningsselskabet i stedet indbetaler en afgift svarende til den nedsættelse af tilbagebetalingen, som følger af
45. eller
46. pkt. eller stk. 13,
47. pkt. Varmeforsyningsselskaber, der vælger at indbetale afgift på baggrund af oplysninger fra varmeleverandøren, skal lade sig registrere hos told- og skatteforvaltningen og føre regnskab over den modtagne mængde overskudsvarme. Regnskabsmaterialet skal opbevares i 5 år efter regnskabsårets udløb. Varme omfattet af 1.,
48. og
49. pkt. og eventuelt forbrug af elektricitet i varmepumper til nyttiggørelse af overskudsvarme skal måles hver for sig. Leverandøren af overskudsvarme har ansvaret for at foretage måling. Hvis disse varmemængder ikke måles eller nyttiggørelsen har medført et øget forbrug af brændsler i de anlæg, hvorfra varmen nyttiggøres, ydes der ikke tilbagebetaling efter stk. 1, stk. 4,
50. pkt., eller stk.
51. Hvis nyttiggørelsen sker ved varmepumper omfattet af § 11, stk. 3,
52. pkt., i lov om afgift af elektricitet, nedsættes tilbagebetalingen kun for den del af den nyttigg‌jorte varme, der overstiger tre gange elforbruget i varmepumpen. Satserne i
53. og
54. pkt.

§ 32

a. For eget forbrug af nyttiggjort varme, som der kan ydes tilbagebetaling for efter stk. 15, sker der ingen nedsættelse af tilbagebetalingen.

1. I § 11, stk. 13, indsættes som
2. -
3. pkt.: Virksomheder, der afsætter varme fra et anlæg, der ikke er omfattet af
4. pkt., kan beregne nedsættelsen af tilbagebetalingen efter stk. 9 som svarende til den nedsættelse pr. GJ varme, som gennemsnitligt fandt anvendelse for virksomhedens leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den
5. januar 2019 til den
6. december
7. Hvis der ikke er foretaget leverancer af overskudsvarme fra det pågældende anlæg i perioden fra den
8. januar 2019 til den
9. december 2019, anvendes den gennemsnitlige nedsættelse pr. GJ varme, som har fundet anvendelse i perioden fra den
10. januar 2020 til den
11. december
12. Beregningen skal foretages på baggrund af de først anvendte varmepriser. Det er en forudsætning for anvendelse af
13. pkt., at virksomheden kan dokumentere, at den har indgået endelig aftale om levering af overskudsvarme senest den
14. december 2019, og kan dokumentere, at levering af overskudsvarme fra det pågældende anlæg er påbegyndt senest den
15. december
16. Det er endvidere en forudsætning for anvendelse af
17. pkt., at virksomheden kan dokumentere, hvilken afgift der gennemsnitligt er betalt pr. GJ afsat varme, og at virksomheden anmelder dette til told- og skatteforvaltningen, inden muligheden benyttes. Virksomheden skal foretage anmeldelsen til told- og skatteforvaltningen senest 1 år efter bestemmelsens ikrafttræden, for at muligheden kan benyttes. Hvis en virksomhed vælger at beregne nedsættelsen efter
18. pkt., skal virksomheden benytte denne opgørelsesmetode for hele kalenderåret. 1.-
19. pkt. finder anvendelse til og med den
20. december
22. I § 11 indsættes som stk. 20: Stk.
23. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for dokumentation mellem virksomhederne og for administrationen af ordningen om indbetaling af afgift efter stk. 9, 4.-
24. pkt.
25. § 11 b, stk. 3 og 4, ophæves.
26. § 11 c, stk. 3 og 4, ophæves.
27. § 11 d, stk. 7 og 8, ophæves. § 5 Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. Under Vor Kongelige Hånd og Segl