BEK H#LOKDOK04 B B20200148405 AK001610 216844 Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole 2020 2020-10-01 2020-10-15 2023-11-24 Historic 1484 Lovtidende A 2020-10-15 2023-11-23 A20160073229 2016-06-14 Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet B20210007205 2021-01-19 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Den Danske Filmskole B20210032805 2021-03-01 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om Den Danske Filmskole Nej Joy Mogensen Anne Buch Palkinn Kulturministeriet Kulturmin., j.nr. 19/02327 Kulturministeriet Bekendtgørelse om Den Danske Filmskole I medfør af § 12, § 15, stk. 5 og § 21, stk. 2 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved lov nr. 435 af 8. maj 2017, fastsættes: Afsnit I Uddannelser Kapitel 1 Formål og anvendelsesområde § 1. Bekendtgørelsen gælder for Den Danske Filmskole. § 2. Den Danske Filmskole har til opgave at udbyde uddannelser, der er kunstnerisk og teknisk baserede. Stk. 2. Uddannelserne har til formål at uddanne dimittender med viden, færdigheder og kompetencer inden for film-, tv- og computerspilsproduktion. Uddannelserne skal kvalificere den studerende til at fungere på professionelt niveau inden for film-, tv- og computerspilsproduktion. Kapitel 2 Uddannelser § 3. Følgende uddannelser er omfattet (på et fastsat antal ECTS-point - European Credit Transfer System): 1) En instruktøruddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 2) En fotografuddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 3) En tonemesteruddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 4) En klipperuddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 5) En produceruddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 6) En animationsuddannelse på 4,5 år. Uddannelsen er normeret til 270 ECTS-point. 7) En manuskriptuddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. 8) En dokumentarinstruktør-/tilrettelæggeruddannelse på 4 år. Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point. Stk. 2. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier. Stk. 3. Kulturministeriet godkender institutionens udbud af uddannelser, herunder uddannelsesretninger og specialer. Stk. 4. Kulturministeriet fastsætter antallet af studenterårsværk i finansåret. § 4. Uddannelserne på Den Danske Filmskole består af uddannelsesforløb og produktioner, som tilsammen giver grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner inden for film-, tv- og computerspilsområdet. § 5. Uddannelserne på Den Danske Filmskole skal, 1) give de studerende kunstnerisk baseret viden, færdigheder og kompetencer inden for de enkelte fagområders praksis, metodik og metoder, 2) sætte den studerende i stand til at forstå og reflektere over egen kunstnerisk praksis, metoder og hvor relevant videnskabelig teori, 3) sætte den studerende i stand til at kunne anvende kunstneriske og håndværksmæssige metoder, teknik og udtryksformer i forskellige professionelle sammenhænge, og 4) sætte den studerende i stand til selvstændigt at kunne formulere centrale kunstneriske spørgsmål i en original form, og derved udvikle et personligt sprog og kunstnerisk udtryk. Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om de enkelte uddannelser i studieordninger, jf. § 25, stk. 1. § 6. Uddannelser afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 60 ECTS. Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om afgangsprojektet i studieordningerne, jf. § 25, stk. 2, nr. 3. § 7. Gennemførelse af uddannelserne på Den Danske Filmskole giver ret til følgende betegnelse: 1) Instruktøruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen instruktør DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Film Director. 2) Fotografuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen fotograf DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Cinematographer. 3) Tonemesteruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen tonemester DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Film Sound Designer. 4) Klipperuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen klipper DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Film Editor. 5) Produceruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen producer DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Producer. 6) Animationsuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen animationsinstruktør DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Animation Director. 7) Manuskriptuddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen manuskriptforfatter DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Screenwriter. 8) Dokumentarinstruktør-/tilrettelæggeruddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen dokumentarinstruktør/ tilrettelægger DDF. Den engelsksprogede betegnelse er Documentary Director. Kapitel 3 Adgang § 8. Der afholdes optagelsesprøve til uddannelserne. Afgørelse om optagelse træffes af institutionen efter en konkret bedømmelse af ansøgerens evner og færdigheder på baggrund af skriftlig ansøgning, indsendte materiale, samtale og optagelsesprøve. Stk. 2. Optagelsesprøven afholdes af et optagelsesudvalg, som består af rektor eller en stedfortræder udpeget af rektor, et antal undervisere og minimum 1 ekstern censor. Optagelsesudvalgets medlemmer skal under voteringen gøre notater om præstationen til personlig brug ved udarbejdelse af en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år, og herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet. Stk. 3. De eksterne censorer beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor er kun ekstern, såfremt vedkommende ikke, eller kun kortvarigt, er ansat på institutionen i undervisningsåret. Stk. 4. Ansøgere kan kun indstille sig til optagelse på en uddannelse ved samme ansøgningsopslag. § 9. Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer nærmere regler om optagelsesprocedurer. Stk. 2. Reglerne skal omfatte, 1) adgangsgrundlag, 2) optagelsestal, 3) fremgangsmåde ved ansøgning og optagelse, 4) bedømmelse, og 5) dispensations- og klageadgang. Kapitel 4 Tilrettelæggelse Tilmelding til uddannelseselementer § 10. Institutionen skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til uddannelseselementer, herunder om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Institutionen kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye elementer og ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Reglerne skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Stk. 2. Hvis institutionen har fastsat et tilmeldingskrav efter stk. 1, kan den studerende frameldes et eller flere elementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse, og hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Stk. 3. Hvis en studerende er frameldt et eller flere elementer i et studieår eller et semester, jf. stk. 2, vil institutionen kunne beslutte, at elementerne skal indgå i opgørelsen af ECTS-point efter stk. 1 i studerendes følgende studieår eller semester. § 11. Institutionen kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 10, stk. 1, hvis den studerende er iværksætter, jf. stk. 2, eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), og den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Stk. 2. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning og indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. anerkendte inkubator- og iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer. Stk. 3. Institutionen fastsætter interne regler for hvilke studerende, der er iværksættere efter stk. 2, og kan samtidig fastsætte, at perioden for fravigelse af regler fastsat i medfør af § 9, stk. 1, afgrænses tidsmæssigt for disse studerende. Stk. 4. Regler fastsat efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Praktik § 12. Elementer af uddannelserne kan erstattes med gennemførelse af praktik i Danmark eller i udlandet. Praktikken kan være lønnet eller ulønnet. Stk. 2. Institutionen fastsætter nærmere regler om praktik i studieordningerne, jf. § 25, stk. 2, nr. 7. Stk. 3. Praktikopholdet skal give den studerende et grundlag for at tilrettelægge det videre studieforløb på baggrund af kendskab til praktisk virksomhed. Stk. 4. Den studerende kan under ulønnet praktik i Danmark og i udlandet modtage en erkendtlighed, hvis 1) den studerende ikke indgår som arbejdskraft under opholdet i en offentlig eller privat virksomhed, 2) den studerende selv – eventuelt i samarbejde med uddannelsesinstitutionen – fastlægger rammerne for opholdet, 3) der ikke er en instruktionsbeføjelse og dermed heller ikke et ansættelsesforhold, herunder ingen feriegodtgørelse, 4) erkendtligheden ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst, som den pågældende i lighed med løn kan påregne at modtage, 5) det er frivilligt for virksomheden, hvorvidt den vil give den pågældende en erkendtlighed, og 6) beløbet ikke er højere end svarende til 3.000 kr. om måneden. Orlov § 13. Studerende kan få orlov fra en uddannelse efter regler, der fastsættes af institutionen, jf. dog § 14. Stk. 2. Studerende kan i orlovsperioden ikke deltage i undervisningen inden for den pågældende uddannelse. Den studerende kan ikke deltage i bedømmelser eller prøver inden for uddannelsen i det semester eller tilsvarende, hvor den studerende har eller har haft orlov. § 14. Institutionen kan ikke meddele en studerende orlov, før den pågældende har gennemført første studieår på uddannelsen og har bestået de bedømmelser eller prøver, der i henhold til studieordningen er placeret på første studieår, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Ansøgt orlov skal meddeles, hvis den er begrundet i barsel, adoption eller indkaldelse til værnepligtstjeneste, jf. lov om forsvarets personel. Stk. 3. Studerende, der tegner kontrakt med forsvaret om at stille sig til rådighed med henblik på udsendelse til udlandet eller tegner kontrakt med forsvaret om udsendelse til udlandet, følger reglerne i § 11 i lov om forsvarets personel. Stk. 4. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Kapitel 5 Bedømmelse Tilmelding til bedømmelser § 15. Institutionen skal fastsætte interne regler for placeringen af og tilmeldingen til uddannelsens ordinære evalueringer (1. evaluering) og til omevalueringer (2. og 3. forsøg). Stk. 2. Institutionen fastsætter, om det er institutionen eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen til evalueringerne, herunder om tilmelding til et uddannelseselement samtidig er tilmelding til evaluering og omevalueringer, jf. § 10, stk. 1. Stk. 3. Institutionen fastsætter, om den studerende har mulighed for at foretage rettidig framelding fra en evaluering eller omevaluering, herunder eventuelle frister herfor, jf. dog stk. 5. Den studerende har brugt et evalueringsforsøg, hvis den studerende ikke foretager rettidig framelding. Stk. 4. Institutionen kan i reglerne, jf. stk. 1, fastsætte krav om tilmelding til evalueringerne opgjort i ECTS-point. Ud over evalueringer fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet for evalueringer fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Stk. 5. Institutionen kan dispensere fra de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 6. Institutionen kan fravige de fastsatte regler, jf. stk. 1-4, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. § 11. Stk. 7. Institutionens internt fastsatte regler efter stk. 1-3 skal være offentligt tilgængelige på institutionens hjemmeside. Studieaktivitetskrav § 16. Institutionen kan fastsætte regler om, at studerende løbende eller for enkelte studieår skal bestå evalueringer opgjort i ECTS-point (studieaktivitetskrav) for at kunne fortsætte på uddannelsen. Kravet kan fastsættes til evalueringer med et samlet omfang på højst 45 ECTS-point hvert studieår. Institutionen skal sikre, at den studerende får mulighed for 3 evalueringsforsøg i de fag eller fagelementer, som indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav. Stk. 2. Institutionen kan tillige fastsætte efter stk. 1, at et studieaktivitetskrav fraviges, hvis den studerende er iværksætter eller formand i en frivillig organisation under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), jf. § 11, stk. 1. Stk. 3. Institutionen kan dispensere fra et studieaktivitetskrav fastsat efter stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold. Stk. 4. Regler fastsat efter stk. 1 og 2 skal være offentligt tilgængelige på institutionen hjemmeside. Bedømmelser § 17. Der foretages en evaluering af den studerende ved afslutningen af hvert studieår. Evaluering af midtvejs- og afgangsbedømmelser skal være skriftlig, og der skal deltage minimum en ekstern censor. Den eksterne censor beskikkes af Kulturministeriet efter indstilling fra institutionen. En censor betragtes kun som ekstern, såfremt vedkommende ikke eller kun kortvarigt, er ansat på institutionen i undervisningsåret. Stk. 2. Evalueringen foregår ved en samtale mellem underviseren og den studerende. Stk. 3. Evalueringen skal indeholde en vurdering af den studerendes, 1) kunstneriske og faglige udvikling, 2) indsats på produktioner mv., og 3) færdigheder og udtryk. Stk. 4. Evalueringen skal indeholde konkrete råd vedrørende arten og omfanget af den studerendes indsats i det efterfølgende undervisningsforløb. Stk. 5. Såfremt underviseren vurderer, at den studerende ikke opfylder institutionens krav om kunstnerisk og faglig udvikling skal evalueringen gives skriftligt. Stk. 6. Institutionen fastsætter nærmere regler om evalueringerne i studieordningen jf. § 25, stk. 2, nr. 5. § 18. Hvis gentagne skriftlige evalueringer viser, at den studerende ikke opfylder institutionens krav til kunstnerisk og faglig udvikling kan rektor efter samtale med den studerende træffe afgørelse om relegation. § 19. Institutionen kan i forbindelse med evalueringer tilbyde særlige vilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med et andet modersmål end dansk og til studerende med tilsvarende vanskeligheder når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille sådanne studerende med andre ved evalueringen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en sænkning af evalueringsniveauet. § 20. Institutionen indbyder repræsentanter for film- og tv-branchen til at se de studerendes afgangsfilm/projekter. Orientering af de studerende om eksamensregler § 21. Det påhviler institutionen, at orientere de studerende om, 1) generelle eksamensregler, 2) specielle eksamensregler for hvert enkelt fagelement m.v., herunder eventuelle regler om automatisk eksamenstilmelding, 3) mulighed for at aflevere individuel opgavebesvarelse, hvis den skal indgå i bedømmelsen, 4) retningslinjer i forbindelse med sygdom, 5) følger af ikke at overholde regler om bedømmelse, og 6) mulighed for at klage over bedømmelse. Kapitel 6 Bevis for gennemført uddannelse § 22. Institutionen udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal være den studerende i hænde senest 2 måneder efter, at den sidste bedømmelse er afsluttet, og resultatet af bedømmelsen er meddelt. I beregningen af de 2 måneder indgår juli måned ikke. Stk. 2. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn, CPR-nummer (eller anden tilsvarende entydig identifikation) og den udstedende myndighed som minimum angive, 1) den betegnelse, som uddannelsen giver ret til, 2) de enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point, 3) de opnåede bedømmelser ved midtvejs- og afgangsbedømmelserne, som vedlægges beviset, 4) meritoverførte uddannelseselementer angivet i ECTS-point, 5) bedømmelsessproget, hvis bedømmelsen er foregået på et fremmedsprog bortset fra norsk og svensk, og 6) uddannelsens betegnelse oversat til engelsk. Stk. 3. Den færdiguddannede kan forlange at få sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk. 4. Som bilag til beviset udsteder institutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europa-Kommissionen, Europarådet, UNESCO/CEPES udviklede standardmodel beskriver uddannelsernes faglige retning, indhold, niveau og sigte samt giver oplysninger om institutionen og om dennes og uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk. 5. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige vilkår ved bedømmelsen, jf. § 19. Stk. 6. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst har studeret. Stk. 7. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for undervisningsdeltagelse og gennemførte dele af uddannelsen angivet i ECTS-point. § 23. Har institutionen godkendt, at beståede uddannelseselementer for en dansk eller udenlandsk videregående uddannelsesinstitution meritoverføres overføres bedømmelsen som bestået. § 24. Institutionen skal opbevare de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Statens Arkiver. Kapitel 7 Studieordning § 25. Institutionen fastsætter inden for bekendtgørelsens rammer nærmere regler om uddannelsernes indhold i hver uddannelses studieordning. Stk. 2. Studieordningerne skal indeholde bestemmelser om følgende: 1) Adgangskrav og optagelsesprøver. 2) Faglig profil, der beskriver,
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.