BEK H#LOKDOK04 B B20200174205 DC000006 217702 Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise 2020 2020-11-30 2020-12-02 2025-02-05 Historic 1742 Lovtidende A 2020-12-02 2025-02-04 32008L0120 31998L0058 A20250003329 2025-01-14 Bekendtgørelse af lov om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven) Nej P.D.V.\nHanne Larsen Christian Strøyer Fødevarestyrelsen Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri,\nFødevarestyrelsen., j.nr. 2020-15-31-00183 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin (kodificeret udgave), EF -Tidende 2009, nr. L 47, side 5 og Rådets direktiv 98/58/EF om beskyttelse af 20. juli 1998 om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål, EU-Tidende nr. L 221, side 23. Bekendtgørelse nr. 1043 af 16. december 1999, som blev videreført ved bekendtgørelse nr. 607 af 25. juni 2009, som denne bekendtgørelse afløser for så vidt angår grise, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret senest ved direktiv 98/48/EF. I medfør af § 9, stk. 4 og stk. 6, § 11, stk. 1-3, § 13, § 19, stk. 1 og 2, § 20, stk. 1, § 25, stk. 2, § 26, stk. 1, § 27, stk. 3 og 4, § 35, § 56, stk. 1, § 58, stk. 8, i lov nr. 133 af 25. februar 2020 om dyrevelfærd (dyrevelfærdsloven) fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser: Afsnit I Indledende bestemmelser Kapitel 1 Anvendelsesområde § 1. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med grise, der holdes som landbrugsdyr. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder endvidere anvendelse på dyrevelfærdsmæssige forhold ved indførsel af grise fra tredjelande. Stk. 3. For den besætningsansvarlige gælder endvidere bestemmelserne i bekendtgørelse om uddannelseskrav for den besætningsansvarlige for landbrugsmæssigt hold af svin, malkekvæg og æglæggende høner. Stk. 4. Bestemmelserne i denne bekendtgørelse er minimumskrav, der altid skal opfyldes, medmindre strengere krav er fastsat i anden lovgivning. Kapitel 2 Definitioner § 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Landbrugsdyr: Grise, som holdes med henblik på produktion af fødevarer, uld, skind eller med henblik på andre landbrugsmæssige formål. 2) Gris: En gris i enhver alder, uanset om den opdrættes til avl eller med henblik på slagtning. 3) Orne: Et handyr efter kønsmodning, bestemt til avl. 4) Gylt: Et hundyr fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil faring. 5) So: Et hundyr efter første faring. 6) Diegivende so: Et hundyr fra tidspunktet for faring til fravænning af pattegrisene. 7) Goldso: En so efter fravænning og indtil løbning eller slagtning. 8) Drægtig so: En so fra løbning og indtil faring. 9) Pattegris: En gris fra fødsel til fravænning. 10) Smågris: En gris fra fravænning og indtil den er 10 uger gammel. 11) Avls- og slagtegris: En gris fra 10 uger gammel og indtil slagtning eller indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning. 12) Drænet gulv: Et gulv med max. 10 % åbningsareal. 13) Udendørs hold af grise: Et produktionssystem, hvor grisene holdes i hytter, hvorfra de har adgang til udearealer i form af marker, folde eller arealer med miljøgodkendt bund. 14) Hytte: En enkeltstående konstruktion som en metalhytte, en halmhytte, et telt eller lignende, som grisene kan gå ind i, og som beskytter dem mod vejrliget. 15) Den besætningsansvarlige: Den person, der har det daglige ansvar for pasningen af grisene. 16) Zooteknisk behandlingsøjemed: En individuel indgift i et dyr med henblik på brunstsynkronisering og forudgående behandling af donor og recipient i forbindelse med embryotransplantation. Afsnit II Personale, tilsyn og optegnelser Kapitel 3 Personale og tilsyn § 3. Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at grisene passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder og kvalifikationer og den relevante faglige viden, så grisene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt. Stk. 2. Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at de personer, der passer grisene, har modtaget instruktion og vejledning om bestemmelserne i lovgivningen om grises velfærd. § 4. Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at alle grise tilses mindst én gang dagligt, jf. § 9, stk. 1, i dyrevelfærdsloven. Det daglige tilsyn gælder også grise, der holdes udendørs. Stk. 2. Der skal være fri adgang til inspektion af hver enkelt gris. § 5. Der skal være en passende fast eller mobil belysning af tilstrækkelig styrke til rådighed, så grisene til enhver tid kan tilses nøje. Kapitel 4 Optegnelser § 6. Den besætningsansvarlige skal sikre sig, at der for alle grise føres optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet af døde grise, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn. Stk. 2. Hvis de i stk. 1 nævnte oplysninger kræves optegnet i anden forbindelse, er en sådan optegnelse også tilstrækkelig til at opfylde bestemmelsen i stk. 1. Stk. 3. Optegnelserne nævnt i stk. 1 skal opbevares i mindst tre år og stilles til rådighed for tilsynsmyndigheden i forbindelse med en kontrol eller efter anmodning. Afsnit III Bestemmelser for både indendørs og udendørs hold af grise Kapitel 5 Almindelige bestemmelser for indretning af produktionssystemer og opstaldning Generelle bestemmelser § 7. Opbinding af grise er forbudt. § 8. Når grise er opstaldet i grupper, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd. Stk. 2. Grise, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre grise, eller som er ofre for denne aggressivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af gruppen. § 9. Når grise flyttes fra et staldsystem til et andet, skal det foregå under opsyn. § 10. Stien eller hytten, hvor grise opstaldes, skal være udformet, så hver gris let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning. § 11. Produktionssystemerne skal være indrettet, så hver gris kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær. Stk. 2. Grise skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle grisene at ligge ned samtidig. Stk. 3. Hver gris skal kunne se andre grise med undtagelse af grise, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst, jf. § 50, stk. 2, eller drægtige søer og gylte i ugen før det forventede faringstidspunkt og under faring, jf. § 28. § 12. Stalde, stier, hytter, inventar og redskaber til grise skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer. Stk. 2. De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor grise holdes, navnlig til konstruktion af bokse samt udstyr, som grisene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for grisene, herunder med skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre grisene skade. Materialerne skal kunne rengøres og desinficeres effektivt. Stk. 3. Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre, at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes. Automatiseret og mekanisk udstyr § 13. Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for grisenes sundhed og velfærd, skal efterses mindst én gang om dagen. Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte grisenes sundhed og velfærd, indtil fejlen er udbedret. Beskæftigelses- og rodemateriale § 14. Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og anden uønsket adfærd, samt for at grisenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredsstilles, skal alle grise have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Foder, vand og andre stoffer § 15. Grise over to uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. § 16. Alle grise skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed. § 17. Alle grise skal fodres mindst én gang daglig. Hvis grisene opdrættes i grupper og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer grisene individuelt, skal hver gris have adgang til foder på samme tid som de andre i gruppen. Stk. 2. Grisene skal endvidere fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hver gris kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede. § 18. Goldsøer, drægtige søer og drægtige gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge. § 19. Ingen gris må gives foder eller vand på en måde, der kan påføre den lidelse eller skade. Foder og vand må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade. § 20. Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, installeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem grisene. § 21. Grise må ikke indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende formål eller i tilladt zooteknisk behandlingsøjemed. Aggregater mv. § 22. Brug af instrumenter, der giver grise elektrisk stød er forbudt. § 23. Brugen af ethvert fjernbetjent eller automatisk virkende aggregat, der hæftes på grise, og som påfører grisen elektrisk stød eller anden væsentlig ulempe, når det aktiveres, er forbudt. § 24. Halsbånd, herunder halsremme, skal være lavet af et materiale, der er velegnet til brug på grise, og det må ikke på nogen måde skade grisen. Kapitel 6 Særlige bestemmeler for indretning af produktionssystemer og opstaldning Orner § 25. Ornestier og -hytter skal være placeret og konstrueret, så ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre grise. Søer og gylte § 26. Løsgående søer og gylte skal holdes i stabile grupper, og de skal blandes mindst muligt. Hvis grupper af søer og gylte blandes, skal det foregå under opsyn. Stk. 2. Der skal træffes foranstaltninger til at minimere aggressioner blandt søer og gylte. § 27. Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles mod eksterne og interne parasitter. Drægtige søer og gylte skal gøres rene, når de anbringes i farestien eller -hytten. § 28. I ugen før det forventede faretidspunkt og under faring kan drægtige søer og gylte uanset § 11, stk. 3, holdes uden for synsvidde af artsfæller. § 29. Der skal være et frit areal bag ved soen eller gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves hjælp. § 30. Farestier og -hytter, hvor søer holdes løse, skal være forsynet med en beskyttelsesanordning til pattegrisene, som f.eks. farebøjler. Pattegrise § 31. En tilstrækkelig stor del af det samlede gulvareal skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passende materiale, så alle pattegrisene kan hvile på det samtidig. Lejet skal endvidere være tørt og bekvemt og adskilt fra soen. Stk. 2. Der skal endvidere om nødvendigt være en varmekilde. § 32. Hvis der anvendes en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed. § 33. Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers ville gå ud over soens eller pattegrisenes velfærd eller sundhed. Stk. 2. Pattegrise må dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe, og som er adskilte fra stalde, hvor der holdes søer, for at minimere overførelsen af sygdomme til pattegrisene. Smågrise og avls- og slagtegrise § 34. Der skal være frit gulvareal til hver smågris eller hver avls- og slagtegris, der opdrættes i grupper, på mindst: 1) 0,15 m 2 til grise med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder. 2) 0,20 m 2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg. 3) 0,30 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg. 4) 0,40 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg. 5) 0,55 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg. 6) 0,65 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg. 7) 1,00 m2 til grise med en gennemsnitsvægt på over 110 kg. § 35. Smågrise, avls- og slagtesvin skal holdes i stabile grupper og blandes så lidt som muligt. Stk. 2. Hvis grise, der ikke kender hinanden, skal blandes, skal det ske i en så ung alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning. Når grise blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for andre grise. Sammenblanding af grise skal foregå under opsyn. Stk. 3. Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal årsagerne hertil straks undersøges, og der skal træffes passende foranstaltninger, f.eks. ved om muligt at give grisene rigeligt med halm eller andet rodemateriale. § 36. Smågrise, avls- og slagtegrise må opstaldes i udleveringsvogne i højst 2 timer. Kapitel 7 Avlsmetoder § 37. Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre grise smerte, skade, lidelse, angst, varigt men eller væsentlig ulempe. Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning. § 38. Der må ikke holdes grise, hvis det ikke ud fra grisens genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade grisens sundhed eller velfærd. Kapitel 8 Operative indgreb m.v. Generelle bestemmelser § 39. Alle procedurer, der har til formål at foretage indgreb med andre end terapeutiske eller diagnostiske formål eller til identificering af grise, og som resulterer i beskadigelse eller tab af en følsom del af kroppen eller ændring af knoglestrukturen, er forbudt, jf. dog §§ 40 og 42-48. Isætning af ring i trynen og øremærkning § 40. Der må ikke sættes ringe eller andet i trynen på grise. Dog må der sættes en glat ring i trynen for at forhindre grisen i at rode i jorden. Isætning af en ring i trynen på en gris må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring med at isætte en ring i trynen med passende midler og under hygiejniske forhold. § 41. Øremærkning af grise må kun foretages af personer, som har de fornødne faglige forudsætninger herfor. Slibning af hjørnetænder § 42. Klipning af grises hjørnetænder er forbudt. Stk. 2. Orners hjørnetænder kan om nødvendigt slibes ensartet for at undgå beskadigelse af andre dyr eller af sikkerhedsgrunde. Slibning må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. Stk. 3. Slibning af pattegrises hjørnetænder må ikke foretages rutinemæssigt. Stk. 4. Pattegrises hjørnetænder må kun slibes inden for grisens 4 første levedøgn, og kun hvis der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på søers patter eller på andre grises hoveder, herunder ører, som følge af, at slibning ikke er foretaget. Hjørnetænderne skal slibes ensartet. Stk. 5. Slibning af hjørnetænder må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring med at udføre slibning af hjørnetænder med passende midler og under hygiejniske forhold. Stk. 6. Inden slibning af pattegrises hjørnetænder foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre de i stk. 4 nævnte skader under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. Kastration § 43. Grise, der er over 7 dage gamle, må kun kastreres, hvis grisen er bedøvet, inden kastrationen foretages, og hvis der samtidig gives længerevarende smertebehandling. Kastrationen skal foretages af en dyrlæge. § 44. Kastration af pattegrise må kun foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis det sker så tidligt som muligt og ikke før grisens 2.-7. levedøgn, og hvis grisen samtidig gives længerevarende smertebehandling. Kastration må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Stk. 2. Kastration af pattegrise med forudgående lokalbedøvelse skal ske så tidligt som muligt, og ikke før grisens 2. –7. levedøgn. Kastration må kun foretages af en dyrlæge eller en person, der er uddannet heri, og som har erfaring med at kastrere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. Personen skal endvidere opfylde betingelserne for at indgive lægemidler i § 7, stk. 2, og § 9, stk. 4, i bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr. Grisen skal samtidig gives længerevarende smertebehandling. § 45. Kastration ved overrivning af væv må ikke foretages. Halekupering § 46. Grise, der er over 4 dage gamle, må kun halekuperes, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn. Halekuperingen skal foretages af en dyrlæge, og grisen skal bedøves, inden kuperingen foretages. Grisen skal samtidig gives længerevarende smertebehandling. § 47. Grise må ikke halekuperes rutinemæssigt. Stk. 2. Pattegrise må kun halekuperes inden for grisens 2.- 4. levedøgn og kun, hvis der er skriftlig dokumentation for, at der er sket skader på haler (halebid), jf. dog § 48. Den skriftlige dokumentation skal på forlangende forevises tilsynsmyndigheden. Halen skal kuperes mindst muligt, og der må højst kuperes op til halvdelen af den. Den skriftlige dokumentationen skal indeholde oplysninger om 1) hvornår halebid er forekommet, 2) andelen af grise eller stier, hvor der er konstateret halebid, og 3) alvoren af skader på haler som følge af halebidning. Stk. 3. Halekupering efter stk. 2 må kun foretages uden forudgående bedøvelse af pattegrisen, hvis halekuperingen foretages af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring med at halekupere pattegrise med passende midler og under hygiejniske forhold. § 48. Inden halekupering, jf. § 47, stk. 2, foretages, skal der være forsøgt foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden. De relevante foranstaltninger skal identificeres ved hjælp af en risikovurdering af forholdene i besætningen, jf. § 49. Kapitel 9 Risikovurdering og handlingsplan m.v. i forbindelse med halekupering § 49. Inden pattegrise halekuperes eller inden en besætning modtager halekuperede grise, skal der foretages en risikovurdering af forholdene i besætningen. Den besætningsansvarlige har ansvaret for, at risikovurderingen, der skal være skriftlig, og som skal afspejle aktuelle forhold i besætningen, foretages. Risikovurderingen skal indeholde de elementer, der fremgår af bilag 1, nr. 1. Stk. 2. Med afsæt i risikovurderingen har den besætningsansvarlige ansvar for, at der udarbejdes en handlingsplan med det indhold, som fremgår af bilag 1, nr. 2, litra a eller b. Utilstrækkelige staldforhold eller driftsledelsessystemer skal ændres. Forhold, der ikke ændres straks, skal fremgå af handlingsplanen, jf. bilag 1, nr. 2, litra a, med en rimelig frist for udbedring. Utilstrækkelige staldforhold, der nødvendiggør en bygningsmæssig ændring, herunder ændring af gulvudformning, fodrings- eller ventilationssystem, skal i handlingsplanen angives med en rimelig frist for udbedringen, der fastsættes ud fra bygningens eller inventarets alder og tilstand. Stk. 3. Kravet om risikovurdering og handlingsplan gælder både den besætning, hvori pattegrisene fødes og halekuperes (afsenderbesætningen), og den besætning, hvortil disse grise senere måtte blive afsat eller på anden måde overdraget (modtagerbesætningen). Stk. 4. Afsender- og modtagerbesætningen skal på forlangende forevise tilsynsmyndigheden risikovurderingen og handlingsplanen. Stk. 5. Hvis modtagerbesætningen ønsker at modtage halekuperede grise, skal modtagerbesætningen over for afsenderbesætningen skriftligt dokumentere, at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise. Når halekuperede grise afsættes, skal afsenderbesætningen have skriftlig dokumentation fra modtagerbesætninger for, at det er nødvendigt at modtage halekupere grise af hensyn til forholdene i modtagerbesætningen. Stk. 6. Hvis halekuperede grise afsættes via en mellemhandler, skal denne indhente den i stk. 5 nævnte dokumentation fra modtagerbesætningen. Mellemhandleren skal formidle den nævnte dokumentation fra modtagerbesætningen til afsenderbesætningen i form af 1) den skriftlige dokumentation, jf. stk. 5, 1. pkt., der er udarbejdet af modtagerbesætningen, om at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise, eller 2) en skriftlig erklæring fra mellemhandleren, hvoraf det fremgår, at det er nødvendigt for modtagerbesætningen at modtage halekuperede grise. Mellemhandlerens erklæring skal udarbejdes på baggrund af skriftlig dokumentation fra modtagerbesætningen, jf. stk. 5, 1. pkt., om, at det er nødvendigt at modtage halekuperede grise. Stk. 7. Afsender- og modtagerbesætningen skal på forlangende forevise tilsynsmyndigheden dokumentationen nævnt i stk. 5. Mellemhandleren skal på forlangende forevise tilsynsmyndigheden erklæringen nævnt i stk. 6 samt den eller de skriftlige dokumentationer, jf. stk. 5, 1. pkt., der ligger til grund for erklæringen. Kapitel 10 Syge og tilskadekomne grise og krav til sygestier § 50. Alle grise, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling. Hvis en gris ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal den enten aflives straks, eller også skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt. Stk. 2. Grise, som er syge eller skadede, skal om fornødent opstaldes midlertidigt i sygestier, herunder i individuelle stier. § 10 finder tilsvarende anvendelse. § 51. Der skal være et tilstrækkeligt antal sygestier, så der altid er mindst én sygesti klar til brug til grise, der er syge eller skadede. Når en sygesti er fyldt op, skal den besætningsansvarlige sikre sig, at der straks gøres mindst én yderligere sygesti klar til brug. Stk. 2. Det samlede antal sygestier til søer skal udgøre mindst 2,5 pct. af det samlede antal indendørs stipladser til løsgående drægtige søer. Stk. 3. Hvis søer og gylte holdes i en sygesti, skal der være mindst 2,8 m 2 frit tilgængeligt stiareal pr. dyr, dog skal der i den enkelte sti være mindst 3,5 m 2 frit tilgængeligt stiareal. I sygestien må der anbringes op til tre dyr. Stk. 4. Hvis smågrise, avls- eller slagtegrise holdes i en sygesti, skal der være et frit tilgængeligt stiareal på mindst: 1) 0,36 m 2 pr. gris, der vejer fra 7 kg op til 15 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,41 m 2 frit tilgængeligt stiareal. 2) 0,58 m 2 pr. gris, der vejer fra 15 kg op til 30 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 0,69 m 2 frit tilgængeligt stiareal. 3) 0,91 m 2 pr. gris, der vejer fra 30 kg op til 60 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,14 m 2 frit tilgængeligt stiareal. 4) 1,29 m 2 pr. gris, der vejer fra 60 kg op til 100 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 1,70 m 2 frit tilgængeligt stiareal. 5) 1,53 m 2 pr. gris, der vejer fra 100 kg op til 130 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,05 m 2 frit tilgængeligt stiareal. 6) 1,69 m 2 pr. gris, der vejer fra 130 kg op til 150 kg, dog skal der i den enkelte sti være mindst 2,28 m 2 frit tilgængeligt stiareal. Stk. 5. I sygestier skal der være afkølingsfaciliteter og varmekilde, så grisenes kropstemperatur kan reguleres. Sygestier skal være indrettet, så træk i sygestien undgås. Stk. 6. I sygestier skal mindst 2/3 af det samlede minimumsgulvareal, jf. stk. 3 eller 4, være med et blødt underlag. Underlaget kan bestå af en gummimåtte eller strøelse i en tilstrækkelig mængde, så grisene ikke er i direkte kontakt med gulvet. Kapitel 11 Aflivning, herunder slagtning, af grise i besætninger § 52. Den, der vil aflive en gris, skal sikre sig, at grisen aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Aflivning af grise ved drukning må ikke finde sted, jf. § 25, stk.1, i dyrevelfærdsloven. Stk. 2. I besætninger med grise, som opretholder besøgsregler med karantænetider fra besøg i anden besætning med grise, skal den besætningsansvarlige være i besiddelse af en boltpistol til bedøvelse og udstyr til efterfølgende afblødning eller rygmarvsstødning samt være instrueret i brugen. Boltpistolen og udstyr til efterfølgende afblødning eller rygmarvsstødning skal opbevares i besætningen og til enhver tid være i funktionsdygtig stand. Stk. 3. Ved aflivning af grise over 5 kg skal der til bedøvelse anvendes en boltpistol, medmindre aflivning foretages af en dyrlæge, af en slagter eller af en person med jagttegn. Bedøvelse med boltpistol skal umiddelbart efterfølges af afblødning eller rygmarvsstødning. § 53. Bestemmelserne i § 52, stk. 3, kan fraviges i fornødent omfang, når det drejer sig om grise, der på grund af sygdom eller tilskadekomst straks skal aflives. § 54. Børn under 15 år må ikke udføre bedøvelse eller aflivninger, herunder slagtninger. § 55. Aflivning, herunder slagtning, af drægtige søer og gylte i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden er forbudt. § 56. Det i § 55 nævnte slagteforbud finder ikke anvendelse, hvis der er tale om nødslagtning, hvor soen eller gylten aflives i besætningen, eller hvis soen eller gylten er blevet transporteret til slagteri i strid med forbuddet om transport af dyr i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden, jf. Rådets forordning (EF) Nr. 1/2005 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter. Stk. 2. Nødslagtning i besætningen efter stk. 1 skal udføres i henhold til bestemmelserne i bilag III, afsnit I, kapitel VI i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 853/2004 om særlige hygiejnebestemmelser for animalske fødevarer. § 57. Det i § 55 nævnte aflivningsforbud finder ikke anvendelse, hvis aflivningen sker ved intravenøs injektion af en for soen eller gylten dødelig dosis af veterinært lægemiddel godkendt til aflivning af dyr. Stk. 2. Hvis en drægtig so eller gylt i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden på grund af sygdom eller tilskadekomst skal aflives straks, kan den i stk. 1 nævnte fremgangsmåde fraviges i fornødent omfang. Afsnit IV Bestemmelser for indendørs hold af grise Kapitel 12 Generelle bestemmelser § 58. I den del af bygningen, hvor der holdes grise, skal følgende undgås: 1) Vedvarende støjniveauer på 85 decibel og derover. 2) Konstant eller pludselig støj. § 59. Grise skal holdes i en belysning, der følger en 24-timers rytme og har sammenhængende perioder på mindst 8 timer pr. dag med henholdsvis lys og mørke. Lyset skal have en lysintensitet på mindst 40 lux. § 60. Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for grisene. § 61. Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at grisene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt, så grise, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset grisenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade. Stk. 2. Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for grisene. § 62. Hvis grisenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare grisenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigtet. Alarmsystemet skal testes regelmæssigt. Kapitel 13 Særlige bestemmelser for orner § 63. Stien til en voksen orne skal have et frit gulvareal på mindst 6 m 2 . Hvis stien også anvendes til naturlig bedækning, skal det frie gulvareal for en voksen orne være på mindst 10 m 2 , og der må ikke være nogen hindringer i stien. Kapitel 14 Særlige bestemmelser for gylte, goldsøer og drægtige søer (løbe-, kontrol- og drægtighedsstald) § 64. Søer skal fra fravænning og indtil 4 uger efter løbning være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Tilsvarende gælder for gylte fra indsættelse i stald eller staldafsnit med henblik på løbning og indtil 4 uger efter løbning. Enkelte grise, som er aggressive, er blevet angrebet af andre grise eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller i aflastningsstier. Goldsøer kan i den egentlige brunstperiode opstaldes i individuelle stier eller enkeltdyrsbokse i højst 3 dage, såfremt det vurderes, at soen på grund af sin adfærd kan skade sig selv eller andre søer eller gylte. Stk. 2. Søer og gylte skal 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper. Enkelte søer eller gylte, som er aggressive, er blevet angrebet af andre grise eller er syge eller skadede, kan dog opstaldes midlertidigt i individuelle stier eller aflastningsstier. § 65. Når søer holdes i løsdriftssystemer, skal følgende arealkrav med hensyn til frit tilgængeligt stiareal være opfyldt: 1) Hvis der holdes til og med 17 søer, skal der for de
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.