Obsah (10)

§ 30§ 32§ 18§ 7§14§ 8§ 27§ 51§ 31§ 50

BEK H#LOKDOK04 B B20200001805 CE000896 212486 Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) 2020 2020-01-09 2020-01-14 2026-06-23 Historic 18 Lovtidende

eksaminer i udlandet A20170103829 2017-08-30 Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne A20180080129 2018-06-12 Bekendtgørelse af lov om apoteksvirksomhed A20190060929 2019-05-28 Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. A20190134329 2019-12-10 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser B20200055205 2020-04-28 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) B20200133305 2020-09-10 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) B20210020205 2021-02-12 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) Nej Niels Christian Beier Rikke Lise Simested Styrelsen for Forskning

Uddannelse Uddannelses-

Forskningsmin.,\nStyrelsen for Forskning

Uddannelse, j.nr. 19/43427 Forsknings-, Uddannelses-

Digitaliseringsministeriet Styrelsen for Forskning

Uddannelse Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser (eksamensbekendtgørelsen) I medfør af § 34, stk. 2,

stk. 4, i lov om apoteksvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 801 af 12. juni 2018, § 22, stk. 1

2,

§ 30

i lov om erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, § 21, stk. 2, § 30, stk. 2,

§ 32, stk.

1, nr. 1, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1038 af 30. august 2017, § 2, stk. 9-12,

§ 18, stk.

2, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af

1. maj 2019, § 1 i lov nr. 247 af
2. april 2001 om afholdelse af danske prøver

eksaminer i udlandet, fastsættes efter bemyndigelse

efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 4, 5, 11

12,

§ 7, nr.

18, 20

21, i bekendtgørelse nr. 1370 af 11. december 2019 om delegation af uddannelses-

forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning

Uddannelse,

efter bemyndigelse

i henhold til § 4, nr. 5-8,

nr. 27-29, i cirkulære af 11. december 2019 om delegation af uddannelses-

forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning

Uddannelse: Kapitel 1 Formål

anvendelsesområde §

1. Bekendtgørelsen finder anvendelse for prøver ved erhvervsrettede videregående uddannelser, som efter bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse dokumenteres ved prøve- eller eksamensbevis, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for uddannelsen. Stk.
2. Erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser, der udbydes af universiteter, er ikke omfattet af denne bekendtgørelse, bortset fra § 15

reglerne i kapitel 6. Disse uddannelser er i stedet omfattet af eksamensreglerne for bacheloreruddannelser omfattet af universitetsloven, jf. bekendtgørelse om eksamen

censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). § 2. Formålet med prøver er at dokumentere, i hvilken grad den studerende opfylder de faglige mål, der er fastsat for uddannelsen

dens elementer. Stk. 2. Det følger af bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse, hvilke prøver

eksamener der indgår i uddannelsen, i hvilket omfang prøveresultater skal vægtes i deres indbyrdes forhold,

hvilke krav der stilles for udstedelse af bevis for afsluttet uddannelse. Kapitel 2 Tilrettelæggelse

planlægning § 3. Prøverne skal tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af målopfyldelse i forhold til væsentlige mål

krav. Stk.

1. Opgaverne til en prøve stilles af uddannelsesinstitutionen, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse. Institutioner, der udbyder samme uddannelse, kan stille opgaver, der er fælles for institutionerne. §
2. Det påhviler uddannelsesinstitutionen at gøre de studerende bekendt med, hvilke mål

krav der er væsentlige for prøverne. Stk. 2. Institutionen fastsætter inden for denne bekendtgørelses rammer

i overensstemmelse med bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse nærmere i studieordningen om følgende: 1) Hvilke prøver, herunder delprøver, der indgår i uddannelsen

vægtningen af de karakterer, der gives i de enkelte prøver, jf. § 2, stk.

1. 2) Placering af prøverne i uddannelsesforløbet. 3) Afmelding til prøver, jf. §
2. 4) Eventuelle regler om, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår, jf. § 8, stk.
3. 5) Eventuelle regler om studiestartprøve, jf. § 11, stk.
4. 6) Eventuelle regler om krav til studieaktivitet, jf. §
5. 7) Afholdelse af syge-

omprøve, jf. §§ 6-9. 8) Opfyldelse af deltagelsespligt

aflevering af opgaver

projekter mv., der er en forudsætning for deltagelse i en prøve, jf. § 5, stk. 3. 9) Prøveformer

formkrav til besvarelser, jf. § 12. 10) Prøvernes tilrettelæggelse som individuel prøve eller gruppeprøve, herunder om hvor mange der højst kan deltage i prøven, om den studerendes mulighed for at vælge en individuel prøve frem for en gruppeprøve

om krav til individualisering af en skriftlig gruppebesvarelse, jf. § 13

§14. 11) Anvendelse af hjælpemidler, jf.

§

1. 12) Det anvendte sprog ved prøven, jf. §
2. 13) Særlige prøvevilkår, jf. §
3. 14) Brug af egne

andres arbejder, jf. § 22. 15) Disciplinære foranstaltninger i tilfælde af eksamenssnyd

forstyrrende adfærd ved eksamen, jf. § 22. 16) Hvilke prøver der har ekstern bedømmelse, jf. § 36, stk. 3

4. 17) Hvorledes bedømmelsen af den studerendes formulerings -

staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. § 37, stk. 4. 18) Eventuelle regler om løbende karakterfastsættelse, jf. § 37, stk. 2

1. 19) Klager, jf. kapitel
2. Stk.
3. Institutionen kan fravige, hvad institutionen eller institutionerne selv har fastsat i studieordningen, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. Stk.
4. Det påhviler institutionen at orientere de studerende

de øvrige medvirkende ved prøver om de prøveregler, der gælder for den enkelte uddannelse. Reglerne skal være tilgængelige på institutionens hjemmeside. Kapitel 3 Adgang til prøve §

1. Begyndelse på et uddannelseselement, semester m.v. er samtidig tilmelding til de tilhørende prøver. Uddannelsesinstitutionen fastsætter for hver prøve en frist for, hvornår afmelding fra prøven kan finde sted. Stk.
2. Foreligger rettidig afmelding ikke, betragtes prøven med hensyn til antallet af prøvegange som påbegyndt, jf. §
3. Stk.
4. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte, at opfyldelse af deltagelsespligt

aflevering af opgaver

projekter m.v. er en forudsætning for deltagelse i en prøve. Stk.

1. Institutionen kan for hele eller dele af uddannelser i studieordningen fastsætte, at afmelding ikke kan finde sted. Stk.
2. Institutionen kan dispensere fra stk. 1-4, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller det er begrundet i barsel eller i usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse. §
3. En bestået prøve kan ikke tages om. Indgår der flere delprøver i en prøve, kan delprøver, hvor der ikke er opnået bestået karakter, ikke tages om, når den samlede prøve er bestået, medmindre andet er bestemt i bekendtgørelsen eller studieordningen for uddannelsen. Stk.
4. Er en prøve ikke bestået, er den studerende fortsat tilmeldt prøven, jf. dog stk. 5

§ 8. Stk.

1. Den studerende kan være tilmeldt 3 gange til samme prøve. Uddannelsesinstitutionen kan tillade yderligere prøvegange, hvis det er begrundet i usædvanlige forhold. I vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold, kan spørgsmålet om studieegnethed ikke indgå. Stk.
2. Ny prøve skal afholdes snarest muligt

så vidt muligt senest, når den pågældende prøve igen afholdes ved institutionen, eventuelt som sygeprøve, jf. § 7, stk.

1. Stk.
2. En studerendes modtagelse af et tilbud om omprøve i henhold til § 42, stk. 2

3, § 48, stk. 1, nr. 2, eller § 53, stk. 2, nr. 2, betragtes ikke som brug af en prøvegang. §

1. En studerende, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller af anden dokumenteret grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste eksamenstermin, skal den studerende have mulighed for at aflægge prøven i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf. Stk.
2. Indgår der flere dele i en prøve, hvor der gives karakter for hver del, kan den studerende kun aflægge prøve i den eller de dele, der ikke er gennemført, med mindre andet følger af reglerne om uddannelsen. Dette gælder

så, hvor de enkelte karakterer regnes sammen til én karakter for den samlede prøve. Stk. 3. Andre særlige omstændigheder, hvorved en studerende praktisk forhindres i at møde til prøve, kan efter uddannelsesinstitutionens konkrete vurdering behandles efter stk. 1

1. §
2. Ved erhvervsakademi-

professionsbacheloruddannelser skal den eller de prøver, den studerende efter bekendtgørelsen eller studieordningen skal deltage i inden udgangen af første studieår efter studiestart (førsteårsprøven), være bestået inden udgangen af den studerendes andet studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen kan for den enkelte uddannelse i studieordningen fastsætte, at førsteårsprøven skal være bestået inden udgangen af første studieår efter studiestart, for at den studerende kan fortsætte uddannelsen. Stk.
3. Resultatet af
4. prøveforsøg skal meddeles den studerende så betids, at en eventuel omprøve kan finde sted i samme eksamenstermin. Stk.
5. Øvrige krav om bestået prøve som forudsætning for at fortsætte uddannelsen skal fremgå af bekendtgørelsen for uddannelsen, jf. dog §
6. Stk.
7. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå prøven eller prøverne i stk. 1

2, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold. § 9. Ved erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser kan uddannelsesinstitutionen for hele eller dele af den enkelte uddannelse i studieordningen fastsætte, at den studerende skal bestå prøver af et omfang på højst 45 ECTS-point pr. studieår. Den studerende har 3 forsøg til at bestå prøverne. Stk.

1. Institutionen kan dispensere fra stk. 1, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse. §
2. Uddannelsesinstitutionen kan i studieordningen fastsætte regler om, at indskrivningen bringes til ophør for studerende, der ikke har bestået nogen prøver i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Stk.
3. Institutionen kan dispensere fra regler fastsat i medfør af stk. 1, hvis der foreligger usædvanlige forhold. §
4. Ved erhvervsakademi-

professionsbacheloruddannelser kan uddannelsesinstitutionen for den enkelte uddannelse bestemme, at studerende ved den enkelte uddannelse skal deltage i

bestå en studiestartprøve for at kunne fortsætte på uddannelsen. Studiestartprøven har til formål at klarlægge, om den studerende reelt er begyndt på uddannelsen. Stk. 2. Studiestartprøven skal afholdes senest to måneder efter uddannelsens start,

resultatet skal være meddelt den studerende senest to uger efter prøvens afholdelse. Er prøven ikke bestået, har den studerende mulighed for at deltage i en omprøve, der afholdes senest tre måneder efter uddannelsens start. Den studerende har to forsøg til at bestå studiestartprøven. Stk. 3. Studiestartprøven har intern bedømmelse, jf. § 36, stk. 2,

bedømmes med "Bestået" eller "Ikke bestået" henholdsvis "Godkendt" eller "Ikke godkendt", jf. bekendtgørelse om karakterskala

anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses-

Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen). Stk.

1. Studiestartprøven er ikke omfattet af reglerne i Kapitel 10 Klager over prøver. Stk.
2. Institutionen fastsætter regler om studiestartprøven i studieordningen, herunder om prøvens form, indhold

tidsmæssige placering. Stk. 6. Institutionen kan for den enkelte studerende dispensere fra de tidspunkter, der er fastsat for at bestå studiestartsprøven, hvis det er begrundet i sygdom, barsel eller usædvanlige forhold. Kapitel 4 Prøveformer

prøvers tilrettelæggelse § 12. Uddannelsen skal indeholde en variation af prøveformer, der skal afspejle undervisningens indhold

arbejdsformer. Prøveformen skal tilgodese det enkelte fags/fagelements formål

kan f. eks. være mundtlig, skriftlig, praktisk prøve

projektorienteret forløb samt kombinationer af de forskellige prøveformer. Stk.

1. Med mindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse, fastsættes det i studieordningen, hvilken prøveform der skal anvendes ved den enkelte prøve. Eventuelle formkrav til besvarelsen skal fremgå af studieordningen. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen kan afvise en besvarelse, hvis den ikke opfylder de fastsatte formkrav. Hvis besvarelsen afvises, skal der ikke gives en bedømmelse,

den studerende har brugt et prøveforsøg, jf. § 6, stk.

1. §
2. Det fastsættes i studieordningen ud fra faglige hensyn, om en prøve tilrettelægges som en individuel prøve eller en gruppeprøve. Når en prøve tilrettelægges som en gruppeprøve, fastsættes samtidig, hvor mange studerende der højst kan deltage i den enkelte gruppeprøve,

om den studerende i stedet kan vælge en individuel prøve. Ved afsluttende opgaver (afsluttende eksamensprojekt, afgangsprojekt

professionsbachelorprojekt) kan den studerende vælge at udarbejde opgaven individuelt. Uanset om den afsluttende opgave er udarbejdet i en gruppe, kan den studerende, hvor der er mundtligt forsvar, vælge at blive eksamineret individuelt. Stk.

1. Ved såvel en individuel prøve som en gruppeprøve skal der foretages en individuel bedømmelse af de studerendes præstationer. §
2. Ved en mundtlig gruppeprøve skal den enkelte studerende eksamineres på en sådan måde, at det sikres, at der kan foretages en individuel bedømmelse af den studerendes præstation. Stk.
3. Ved tilrettelæggelse af en mundtlig gruppeprøve skal det sikres, at den tid, der er afsat til prøven, tilpasses antallet af studerende, der deltager i prøven. Stk.
4. Ved en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan der kun gives en selvstændig bedømmelse, hvis den enkelte studerendes bidrag kan konstateres. Der fastsættes krav om individualiseringen i studieordningen. Stk.
5. Når der ikke skal gives en selvstændig bedømmelse for en skriftlig opgavebesvarelse, som er udarbejdet af flere studerende, kan opgavebesvarelsen indgå i bedømmelsen ved en efterfølgende mundtlig prøve. §
6. En uddannelse skal mindst indeholde følgende 3 prøver, jf. dog stk. 2: 1) 1 intern eller ekstern prøve, der ligger inden udgangen af andet semester,

som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for første studieår (førsteårsprøven). 2) 1 intern eller ekstern prøve, der ligger efter den studerendes gennemførelse af uddannelsens samlede praktik, jf. dog stk. 3,

som skal dokumentere, at den studerende har opnået de læringsmål, der er fastsat for praktikken. 3) 1 ekstern prøve i det afsluttende eksamensprojekt eller bachelorprojektet, som sammen med prøven efter praktikken

uddannelsens øvrige prøver skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået. Prøven består af et projekt

en mundtlig del, hvor der gives én samlet karakter. Prøven kan først finde sted efter, at afsluttende prøve i praktikken

uddannelsens øvrige prøver er bestået. Stk.

1. Prøven i stk. 1, nr. 1, indgår ikke i professionsbacheloruddannelser, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse. Stk.
2. I professionsbacheloruddannelser, der er tilrettelagt som selvstændig overbygningsuddannelse, omfatter prøven i stk. 1, nr. 2, alene den del af praktikken, der indgår i uddannelsens overbygningsdel. Stk.
3. For tekniske

merkantile uddannelser kan nationale

lokale fagelementer prøves i den samme prøve. Kapitel 5 Prøveafholdelse § 16. Eksaminationer med mundtlig

praktisk besvarelse er offentlige, jf. dog stk. 2-4, medmindre de er omfattet af en aftale efter § 56, stk.

1. Stk.
2. Kliniske prøver med patientdeltagelse er kun offentlige med patientens tilladelse. Stk.
3. Uddannelsesinstitutionen kan fravige bestemmelsen i stk. 1, hvis der foreligger særlige omstændigheder, herunder hvor hensynet til eksaminanden taler herfor. Endvidere kan institutionen begrænse adgangen til prøvelokalerne af pladsmæssige grunde,

enkeltpersoner kan nægtes adgang eller bortvises, hvis det findes nødvendigt for at sikre den fornødne ro

orden i forbindelse med prøven. Stk.

1. Ved en individuel mundtlig prøve, hvor den studerende eksamineres på grundlag af et gruppefremstillet produkt, må de øvrige medlemmer af gruppen ikke være til stede i prøvelokalet, før de selv skal eksamineres. Stk.
2. Lyd- eller billedoptagelser af en prøve er ikke tilladt, medmindre optagelserne indgår som en del af prøveforløbet. Optagelserne foretages da af institutionen. Stk.
3. Kun eksaminator

censor må være til stede under voteringen ved praktiske

mundtlige prøver, herunder mundtligt forsvar af projekter. Institutionen kan dog bestemme, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering. §

1. Uddannelsesinstitutionen skal sikre, at prøverne gennemføres under forhold, der er egnede til at udelukke, at de studerende kommunikerer utilsigtet. Stk.
2. Institutionen skal sikre, at de studerende har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne. Stk.
3. Institutionen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference eller ved hjælp af andre tekniske foranstaltninger. Institutionen skal sikre, at sikkerhedsforanstaltningerne i forbindelse med afholdelse af en sådan prøve svarer til, hvad der almindeligvis gælder for afvikling af prøven. Institutionen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der skal være hos den studerende under prøven. Eksaminator

censor skal eksaminere

give karakterer efter gældende regler i øvrigt. §

1. Under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder elektroniske, tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen eller studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler af kapacitetsmæssige grunde. §
4. En prøve anses for påbegyndt, når eksaminanden er blevet gjort bekendt med eller selv har mulighed for at gøre sig bekendt med eksaminationsgrundlaget m.v. Stk.
5. En studerende, der kommer for sent til en skriftlig prøve, kan kun deltage i prøven, hvis uddannelsesinstitutionen anser det for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven,

finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. Prøvetiden kan kun i usædvanlige tilfælde forlænges. Stk.

1. En studerende, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive eksamineret på et senere tidspunkt, hvis institutionen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet. §
2. I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, jf. dog stk. 2

3, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. Stk.

1. I uddannelser eller enkeltfag, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på dette sprog, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Stk.
2. Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en studerende, der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at dokumentere den studerendes færdigheder i dansk. §
3. Uddannelsesinstitutionen tilbyder særlige prøvevilkår til studerende med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, til studerende med tilsvarende vanskeligheder samt til studerende med et andet modersmål end dansk, når institutionen vurderer, at dette er nødvendigt for at ligestille disse studerende med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. §
4. En studerende, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden studerende uretmæssig hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, skal af uddannelsesinstitutionen bortvises fra prøven. Stk.
5. Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en studerende uretmæssigt har skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til institutionen. Bliver formodningen bekræftet,

handlingen har fået eller ville kunne få betydning for bedømmelsen, bortviser institutionen den studerende fra prøven. Stk.

1. Udviser en studerende forstyrrende adfærd, kan institutionen bortvise den studerende fra prøven. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. Stk.
2. Institutionen kan i de i stk. 1 - 3 nævnte tilfælde under skærpende omstændigheder beslutte, at den studerende skal bortvises fra institutionen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning. Stk.
3. En bortvisning efter stk.1-3 medfører, at en eventuel karakter for den pågældende prøve bortfalder,

at den studerende har brugt en prøveindstilling, jf. § 6, stk.

1. Stk.
2. En studerende skal ved aflevering af en skriftlig besvarelse bekræfte med sin underskrift, der kan være digital, at besvarelsen er udfærdiget uden uretmæssig hjælp, jf. stk. 1

1. Prøver i udlandet §
2. Uddannelsesinstitutionen kan afholde prøve på en dansk repræsentation eller andre steder i udlandet, når det er begrundet i, at den studerende af praktiske eller økonomiske grunde ikke kan deltage i institutionens prøver i Danmark,

når den studerende

vedkommende prøvested er indforstået hermed. Afholdelse af danske prøver i udlandet skal finde sted efter bekendtgørelsens regler i øvrigt. Stk.

1. Institutionen kan bemyndige en person i udlandet til at forestå den praktiske afvikling af prøven. §
2. Uddannelsesinstitutionen afholder de særlige udgifter, der er forbundet med prøvens afholdelse i udlandet. Stk.
3. Ved afholdelse af prøver på danske repræsentationer i udlandet finder bekendtgørelse om betaling for tjenestehandlinger i udenrigstjenesten anvendelse. Stk.
4. Institutionen kan lade den studerende helt eller delvist betale de udgifter, som institutionen har afholdt i forbindelse med prøvens afholdelse. Det er en betingelse, at den studerende forud skriftligt har erklæret sig villig til at betale de pågældende udgifter på grundlag af et af institutionen meddelt skøn over beløbets forventede størrelse. Institutionen kan betinge prøvens afholdelse af, at beløbet forudbetales. Kapitel 6 Bedømmerne (censor

eksaminator) § 25. Styrelsen for Forskning

Uddannelse opretter for hver af de videregående uddannelser et landsdækkende korps af beskikkede censorer. Et censorkorps kan omfatte flere uddannelser, når de er beslægtede,

antallet af censorer begrunder det. Stk. 2. Censorkorpset skal sammensættes sådan, 1) at det samlede korps dækker alle de fag eller fagområder, der indgår i uddannelsen,

det ansættelsesområde, som uddannelsen sigter mod, 2) at der indgår personer, der har deres hovedbeskæftigelse uden for de uddannelsesinstitutioner, der udbyder videregående uddannelser på et af de ansættelsesområder, som uddannelsen sigter mod (aftagercensorer), 3) at der tilstræbes en ligelig fordeling af mandlige

kvindelige censorer,

4) at der for de uddannelser eller centrale fag, hvor det er relevant, indgår censorer tilknyttet udenlandske uddannelsesinstitutioner. § 26. Styrelsen for Forskning

Uddannelse beskikker censorerne til de eksterne prøver, jf. § 36, stk. 3, efter indstilling fra censorformandskabet i overensstemmelse med kravene i § 27, stk.

1. Stk.
2. Censorformandskabet rådfører sig med institutionerne inden indstillingen, der sker under hensyntagen til bestemmelserne i § 25

§ 27. Stk.

1. Beskikkelse af censorkorps for nye uddannelser sker efter indstilling fra den eller de udbydende institutioner. Stk.
2. Censorerne beskikkes for 4 år ad gangen,

beskikkelsen udløber automatisk, jf. dog stk.

1. Ved hver ny beskikkelsesperiode udskiftes mindst en fjerdedel af censorerne i censorkorpset. Det nye censorkorps skal således bestå af mindst en fjerdedel nybeskikkede censorer. Der kan dog inden for perioden beskikkes supplerende censorer. Stk.
2. Styrelsen kan bringe en censorbeskikkelse til ophør inden periodens udløb, herunder på baggrund af tilsynsoplysninger fra den relevante kompetente myndigheds autorisationsregister. Stk.
3. Styrelsen kan sætte en censorbeskikkelse i bero, mens styrelsen undersøger, om der er grundlag for at bringe beskikkelsen til ophør. §
4. En censor skal have 1) indgående

aktuelt kendskab til uddannelseselementets forudsætninger, mål

metoder, 2) specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen,

3) aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation

behov. Stk.

1. Inden en prøves afholdelse informerer uddannelsesinstitutionen censor om de gældende regler for uddannelsen, herunder denne bekendtgørelse, samt forsyner censor med andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. §
2. En beskikket censor skal 1) virke som censor ved uddannelsens, fagets eller fagområdets eksterne prøver, jf. § 33, 2) medvirke ved de opgaver, der er nævnt i § 30, 3) ved eksamensterminens afslutning afgive en rapport om eksamensforløbet til uuddannelsesinstitutionen

formandskabet, jf. § 30, stk. 1, nr. 2

3,

4) medvirke ved behandling af klager over prøver, jf. § 46, stk. 2,

§ 51, stk.

1. §
2. Censorerne i hvert censorkorps vælger for en 4-årig periode en censorformand

en eller flere næstformænd, jf. dog stk. 2. Det hidtidige censorformandskab afholder valget. Hvis hele det siddende formandskab genopstiller,

der samtidig er andre kandidater til formandsskabet, forestås valget af den institution, som varetager sekretariatsfunktionen for det pågældende censorkorps’ formandskab. Ved nye censorkorps afholder den eller de udbydende uddannelsesinstitutioner valget til formand. Resultatet af valget meddeles til Styrelsen for Forskning

Uddannelse. Stk. 2. Ved læreruddannelsen

pædagoguddannelsen udpeges en næstformand inden for hvert fag eller fagområde af fagets eller fagområdets censorer. Stk. 3. Censorkorpsets formand

næstformand eller næstformænd danner et censorformandskab. Mindst 1 af censorerne i formandskabet skal være aftagercensor. Stk. 4. Censorformandskabet repræsenterer censorerne i censorkorpset over for ministeriet

uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne. Stk. 5. En oversigt over censorformændene er tilgængelig på Styrelsen for Forskning

Uddannelses hjemmeside. § 30. Censorformandskabet skal som led i kvalitetssikringen af uddannelserne 1) indstille censorer til beskikkelse, jf. § 26, stk. 1, 2) rådgive uddannelsesinstitutionerne

Styrelsen for Forskning

Uddannelse på grundlag af censorrapporter, jf. § 28, nr. 3, om uddannelsernes kvalitet

hensigtsmæssighed i forhold til arbejdsmarkedet

i forhold til videre uddannelsesforløb, 3) afgive en årlig beretning til uddannelsesinstitutionerne på baggrund af censorernes rapporter, jf. § 28, nr. 3, der indgår i grundlaget for evalueringer af uddannelsen eller faget, 4) besvare høringer om uddannelsernes bekendtgørelser

studieordninger

væsentlige ændringer heri,

5) i øvrigt være til rådighed for hverv med tilknytning til censorvirksomheden, som formandskabet får tillagt i kraft af andre regler. §

1. Censorformandskabet fordeler efter samråd med uddannelsesinstitutionen eller uddannelsesinstitutionerne opgaverne til censur blandt censorerne i censorkorpset under iagttagelse af reglerne i stk. 2-
2. Stk.
3. Censorerne må ikke være ansat eller inden for de seneste 2 år have været ansat ved den institution, hvor de skal virke som censorer. Stk.
4. Ved fordeling af censorarbejdet skal det sikres, medmindre særlige forhold gør sig gældende, 1) at der inddrages censorer fra flere institutioner

censorer fra det relevante arbejdsmarked (aftagercensorer) ved tilrettelæggelse af censuren inden for en given uddannelse,

2) at der jævnligt inddrages nye censorer ved fordeling af censorarbejdet. Stk.

1. Det skal i videst muligt omfang undgås, at bedømmere varetager censuropgaver for hinanden (gensidig censur). Stk.
2. Efter indstilling fra censorformandskabet kan Styrelsen for Forskning

Uddannelse fravige stk. 2, når der foreligger særlige omstændigheder. § 32. Ved en censors pludselige forfald eller lignende, hvor det ikke har været muligt at tilkalde en censor, udpeger uddannelsesinstitutionen en person til censor, som opfylder kravene i § 27

§ 31, stk.

2-

1. Institutionen skal hurtigst muligt orientere censorformandskabet om udpegningen. §
2. Censor skal 1) påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål

øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser eller i henhold til bekendtgørelser, 2) medvirke til

påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler,

3) medvirke til

påse, at de studerende får en ensartet

retfærdig behandling,

at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning

øvrige regler for uddannelsen. Stk.

1. Konstaterer censor, at de forhold, der er omtalt i stk. 1, ikke er opfyldt, afgiver censor indberetning herom til institutionen med kopi til censorformandskabet. Stk.
2. Censor

eksaminator skal gøre notater om præstationen

karakterfastsættelsen til brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal opbevares i mindst 1 år,

herudover indtil en eventuel klagesag er afsluttet. Stk. 4. Censorernes virke er omfattet af de forvaltningsretlige regler, herunder reglerne om inhabiliet

tavshedspligt. § 34. Instutionen opretter hjemmesider, hvor censorkorpsets medlemmer har adgang til opdaterede oplysninger om de uddannelser eller centrale fag, der er relevante for dem, herunder denne bekendtgørelse, karakterbekendtgørelsen

uddannelsens studieordning, samt andet materiale, der har betydning for censorernes virksomhed. Stk.

1. Institutionen skal forud for de enkelte censuropgaver forsyne censorerne med det materiale, der er nødvendigt for, at censorerne kan varetage opgaverne. §
2. Uddannelsesinstitutionerne dækker udgifterne til censorformandskabets

censorernes virke. Institutionerne yder efter forudgående aftale med censorformandskabet administrativ

praktisk bistand. Kapitel 7 Bedømmelse §

1. Prøverne har enten intern eller ekstern bedømmelse. Stk.
2. Ved prøve med intern bedømmelse foretages bedømmelsen af en eller flere undervisere ansat på uddannelsesinstitutionen (eksaminator). Ved prøve i praktik kan en praktikvejleder deltage som eksaminator sammen med underviseren eller underviserne. Stk.
3. Ved prøve med ekstern bedømmelse foretages bedømmelsen af en eller flere eksaminatorer, jf. stk. 2,

en eller flere censorer, der er beskikket af Styrelsen for Forskning

Uddannelse. Stk. 4. Prøverne med ekstern bedømmelse skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder det afsluttende eksamensprojekt, afgangsprojektet

professionsbachelorprojektet. Mindst en tredjedel af en uddannelse opgjort i ECTS-point skal for den enkelte studerende dokumenteres ved eksterne prøver, medmindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse er bestemt andet. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver, jf. § 39, stk. 2, nr.

1. Stk.
2. Vurderingen af en studerendes undervisningsdeltagelse, jf. § 5, stk. 3, foretages af underviseren ved den pågældende undervisning. §
3. Grundlaget for bedømmelsen er den studerendes individuelle præstation. Stk.
4. Institutionen kan i studieordningen for erhvervsakademiuddannelser

professionsbacheloruddannelser fastsætte, at karakterfastsættelse af skriftlige opgavebesvarelser

mundtlige fremlæggelser m.v., fra undervisningsforløbet indgår som en del af den samlede bedømmelse sammen med den afsluttende prøve i faget. Det skal fremgå af studieordningen, hvorledes karakterfastsættelser af de skriftlige opgavebesvarelser

mundtlige fremlæggelser m.v. indgår i den samlede bedømmelse af faget. Uddannelsesinstitutionen kan fastsætte, at den studerende ikke kan deltage i den afsluttende prøve, medmindre den studerende har bestået de skriftlige opgavebesvarelser

mundtlige fremlæggelser m.v., som indgår i undervisningsforløbet. Stk.

1. Klage over en løbende bedømmelse, jf. stk. 2, behandles efter reglerne i kapitel
2. Stk.
3. Ved bedømmelsen af professionsbachelorprojekt, afsluttende eksamensprojekt eller afgangsprojekt skal der ud over det faglige indhold

så lægges vægt på den studerendes formulerings-

staveevne. Uddannelsesinstitutionen kan dispensere herfra for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse Det fastsættes i studieordningen, hvorledes formulerings-

staveevne indgår i den samlede bedømmelse af eksamenspræstationen, jf. § 4, stk. 2, nr. 18, idet det faglige indhold dog skal vægtes tungest. Formulerings-

staveevne kan indgå i bedømmelsen af andre prøver. Stk.

1. Alle prøver skal bestås. Stk.
2. Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala

anden bedømmelse ved uddannelser på Uddannelses-

Forskningsministeriets område (karakterbekendtgørelsen). §

1. Ved prøver, hvor bedømmelsen ikke meddeles den studerende umiddelbart efter prøven, fastsætter uddannelsesinstitutionen en dato, hvor bedømmelsen vil blive meddelt. Datoen meddeles de studerende samtidig med meddelelsen om prøvens afholdelse, enten ved opslag eller på anden måde. Kapitel 8 Beviser §
2. Uddannelsesinstitutionen udsteder bevis for fuldført uddannelse, medmindre andet er fastsat i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse,

for enkeltfag fuldført i henhold til reglerne om åben uddannelse. Stk. 2. Beviset skal som minimum indeholde oplysninger om følgende: 1) Den uddannedes navn

cpr. nr. eller anden entydig identifikation. 2) Den udstedende myndighed. 3) Uddannelsens betegnelse

hjemmel. 4) De enkelte uddannelseselementer angivet i ECTS-point. 5) De uddannelseselementer, der er aflagt prøve i, med angivelse af de opnåede bedømmelser. 6) De på anden vis dokumenterede uddannelseselementer. 7) Meritoverførte uddannelseselementer

prøver, eventuelt med angivelse af de opnåede bedømmelser som "Bestået", "Godkendt" eller en karakter i henhold til bekendtgørelse om karakterskala

anden bedømmelse. 8) Eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog bortset fra norsk

svensk. 9) Den betegnelse, som uddannelsen giver den færdiguddannede ret til, på dansk

engelsk. Stk.

1. Den færdiguddannede kan tillige få sit bevis udfærdiget på engelsk. Stk.
2. Som bilag til beviset for videregående uddannelser udsteder uddannelsesinstitutionen et engelsksproget Diploma Supplement, der i overensstemmelse med den af Europakommissionen, Europarådet

UNESCO udviklede standardmodel beskriver uddannelsen samt giver oplysninger om institutionen

om dennes

uddannelsens placering i det danske uddannelsessystem. Stk.

1. Beviset må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår, jf. §
2. Stk.
3. Beviset må ikke indeholde oplysninger om studiestartprøven, jf. §
4. Stk.
5. Samlet bevis for en uddannelse, der er gennemført ved flere uddannelsesinstitutioner, udstedes af den institution, hvor den studerende sidst er indskrevet. Stk.
6. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have fuldført den, udsteder institutionen på foranledning af den studerende dokumentation for beståede dele af uddannelsen angivet i ECTS-point. §
7. Karakterer

eventuelt eksamensgennemsnit for den enkelte studerende indberettes til Styrelsen for Forskning

Uddannelse efter styrelsens bestemmelse. Stk.

1. Institutionen opbevarer de oplysninger, der er nødvendige for at udstede beviser, i 30 år efter eksamens eller prøvens afslutning. Herefter skal oplysningerne afleveres til Rigsarkivet. Stk.
2. Ophører en institution med at eksistere eller af anden årsag ikke kan opbevare dokumenterne i overensstemmelse med stk. 2, skal institutionen sikre anden betryggende opbevaring efter de herom gældende regler. §
3. Efter anmodning fra en person, der fremlægger dokumentation for et juridisk kønsskifte, jf. lov om Det Centrale Personregister, udsteder institutionen ny dokumentation med de nye personoplysninger, jf. stk. 2

1. Stk.
2. Hvis personen har gennemført uddannelsen, udsteder institutionen nyt eksamensbevis, jf. 39, stk. 1 -
3. Det oprindelige eksamensbevis destrueres

annulleres. Såfremt der ikke foreligger et oprindeligt bevis, udsteder institutionen dokumentation for bestået uddannelse. Stk.

1. Hvis personen har forladt uddannelsen uden at have gennemført denne, udsteder institutionen dokumentation for gennemførte uddannelsesdele, jf. § 39, stk.
2. Kapitel 9 Fejl

mangler ved prøver § 42. Bliver uddannelsesinstitutionen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl

mangler, der kan udbedres, træffer institutionen, eventuelt efter drøftelse med bedømmerne eller opgavestillerne, afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske. Stk. 2. Ved væsentlige fejl

mangler tilbyder institutionen ombedømmelse eller omprøve. Tilbuddet gælder for alle de eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl

mangler. Stk. 3. Ved fejl

mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere allerede afholdt prøve

foranstalte en omprøve. § 43. Ombedømmelse

omprøve i henhold til § 42, stk. 2, kan ikke resultere i en lavere karakter. Omprøve, der skyldes annullering af den oprindelige prøve, jf. § 42, stk. 3, kan resultere i en lavere karakter. Stk.

1. Uddannelsesinstitutionen kan tilbageholde bevis, jf. § 39, indtil sagen er afgjort. Kapitel 10 Klager over prøver §
2. Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af den studerende til uddannelsesinstitutionen. Klagen skal være skriftlig

begrundet. Stk.

1. Klagen indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen af prøven er bekendtgjort på sædvanlig måde. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Stk.
2. Til brug for klagesagen skal den studerende efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave

ved prøver med skriftlig besvarelse tillige kopi af egen opgavebesvarelse. §

1. Den studerende kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling bortset fra, hvor andet er fastsat i bekendtgørelse eller i henhold til bekendtgørelse. §
2. Klagen kan vedrøre 1) eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver

lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål

krav, 2) prøveforløbet eller 3) bedømmelsen. Stk.

1. Uddannelsesinstitutionen forelægger straks klagen for bedømmerne, der har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Bedømmerne skal udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen. Den studerende skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge. §
2. Uddannelsesinstitutionen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser

den studerendes kommentarer til udtalelserne. § 48. Afgørelsen, der skal være skriftlig

begrundet, kan gå ud på 1) tilbud om ny bedømmelse (ombedømmelse), dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om ny prøve (omprøve) eller 3) at den studerende ikke får medhold i klagen. Stk.

1. Kun når bedømmerne er enige om det, kan uddannelsesinstitutionens afgørelse gå ud på, at klageren ikke får medhold. Stk.
2. Institutionen skal straks give den studerende

bedømmerne meddelelse om afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal den studerende informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. § 49. Accept af tilbud om ombedømmelse eller omprøve skal ske senest 2 uger efter, meddelelse om afgørelsen er afgivet. Ombedømmelse eller omprøve skal finde sted snarest muligt. Er bevis udstedt, jf. § 39, skal uddannelsesinstitutionen inddrage beviset, indtil bedømmelsen foreligger,

eventuelt udstede et nyt bevis. Stk. 2. Til ombedømmelse

omprøve udpeger institutionen et tilsvarende antal nye bedømmere. Stk. 3. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter: opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelser med den studerendes bemærkninger hertil samt institutionens henholdsvis styrelsens afgørelse. Bedømmerne meddeler institutionen resultatet af ombedømmelsen vedlagt en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Institutionen giver den studerende meddelelse om bedømmelsen

begrundelsen for bedømmelsen. Stk. 4. Omprøve

ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. Anke af afgørelse §

1. Den studerende kan indbringe uddannelsesinstitutionens afgørelse vedrørende faglige spørgsmål, jf. § 48, stk. 1, for et af institutionen nedsat ankenævn, jf. § 51, der træffer afgørelse. Stk.
2. Den studerende indgiver anken til institutionen. Anken skal være skriftlig

begrundet. Stk.

1. Anken skal indgives senest 2 uger efter, at den studerende er gjort bekendt med institutionens afgørelse. Institutionen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. §
2. Uddannelsesinstitutionen nedsætter et ankenævn hurtigst muligt efter indgivelse af en anke. Der kan nedsættes permanente ankenævn. Institutionen afholder udgiften til ankenævn. Stk.
3. Nævnet består af to beskikkede censorer, en eksaminationsberettiget lærer

en studerende inden for fagområdet. Stk.

1. Censorformanden udpeger de to censorer. Censorformanden udpeger en af censorerne som formand for nævnet. Censorformanden kan udpege sig selv som censor eller som formand. Stk.
2. Institutionen udpeger den eksaminationsberettigede lærer

den studerende. Stk.

1. Ankenævnets virksomhed er omfattet af forvaltningsloven. §
2. For at ankenævnet kan være beslutningsdygtigt, skal alle nævnets medlemmer deltage i nævnets drøftelse

alle sagens akter være fremsendt til alle medlemmer. Drøftelsen kan foregå skriftligt, herunder elektronisk, hvis der er enighed blandt nævnets medlemmer om skriftlig behandling, jf. dog stk.

1. Stk.
2. Kan der ikke opnås enighed i ankenævnet, afsluttes drøftelsen ved et møde, hvor alle nævnets medlemmer skal være til stede. Afsluttes drøftelsen med afstemning,

der er stemmelighed, er formandens stemme udslagsgivende. Stk. 3. Bliver ankenævnet i forbindelse med behandlingen af anke opmærksom på fejl

mangler ved en prøve orienteres uddannelsesinstitutionen herom,

reglerne i § 42 finder anvendelse. § 53. Ankenævnet træffer afgørelse på grundlag af det materiale, som lå til grund for uddannelsesinstitutionens afgørelse, jf. § 47,

den studerendes begrundede anke. Stk. 2. Ankenævnets afgørelse, der skal være skriftlig

begrundet, kan gå ud på 1) tilbud om ombedømmelse ved nye bedømmere, dog ikke ved mundtlige prøver, 2) tilbud om omprøve ved nye bedømmere eller, 3) klageren ikke får medhold i anken. § 54. Ankenævnets afgørelse meddeles uddannelsesinstitutionen snarest muligt

ved vintereksamen senest 2 måneder

ved sommereksamen senest 3 måneder efter, at anken er indgivet til institutionen. Stk. 2. Kan anken ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klageren herom med angivelse af begrundelsen herfor

oplysning om, hvornår anken forventes færdigbehandlet. Stk. 3. Institutionen giver hurtigst muligt den studerende meddelelse om

bedømmerne kopi af afgørelsen. Går afgørelsen ud på tilbud om ombedømmelse eller omprøve, skal den studerende informeres om, at ombedømmelse eller omprøve kan resultere i en lavere karakter. Stk. 4. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 55. Stk. 5. Omprøve

ombedømmelse sker efter reglerne i §

1. Kapitel 11 Klager over afgørelser truffet af en uddannelsesinstitution eller et ankenævn §
2. Klage over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af bedømmerne i henhold til § 49, stk. 3,

ankenævnet i henhold til § 53, stk. 1, indbringes til uddannelsesinstitutionen inden for en frist af 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Institutionen træffer herefter afgørelse. Stk. 2. Klager over retlige spørgsmål i afgørelser, der er truffet af institutionen efter reglerne i bekendtgørelsen, kan indbringes for Styrelsen for Forskning

Uddannelse. Klagen indgives til institutionen, der afgiver en udtalelse, som den studerende skal have lejlighed til at kommentere inden for en frist på normalt 1 uge. Institutionen sender klagen, udtalelsen

klagerens eventuelle kommentarer til styrelsen. Fristen for indgivelse af klage til institutionen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Kapitel 12 Andre regler §

1. Den studerende har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, i henhold til reglerne i lov om ophavsret, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Den studerende har tillige ejendomsretten til disse produkter mod betaling af eventuelle udgifter til materialer, som er anvendt ved prøven, jf. dog stk.
4. Hvis den studerende ikke gør ejendomsretten gældende inden for 2 måneder, efter at resultatet af bedømmelsen er meddelt, overgår ejendomsretten til uddannelsesinstitutionen. Stk.
5. Inddrager prøveforløbet parter uden for institutionen, aftales det forudgående mellem institutionen, den studerende

tredjeparten, i hvilket omfang de under respekt af gældende ophavsretlige regler er berettiget til at anvende de resultater, der fremkommer som et led i prøveforløbet, herunder om eventuelle oplysninger vedrørende tredjepartens forhold, der forekommer i opgaveløsningerne, må offentliggøres. § 57. Styrelsen for Forskning

Uddannelse kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det er begrundet1i usædvanlige forhold, bortset fra de tilfælde, der er nævnt i § 5, stk. 5, § 8, stk. 5, § 9. stk. 2, § 44, stk. 2,

§ 50, stk.

1. Stk.
2. Styrelsen for Forskning

Uddannelse kan tillade, at bekendtgørelsens regler fraviges som et led i forsøg

udviklingsarbejde. Kapitel 13 Ikrafttrædelses-

overgangsbestemmelser §

1. Bekendtgørelsen træder i kraft den
2. januar
3. Stk.
4. Bekendtgørelse nr. 1500 af
5. december 2016 om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser ophæves. Stk.
6. Cirkulære nr. 169 af
7. juli 1973 om anvendelsen af de studerendes opgaver

rettigheder i forbindelse hermed ophæves.