Uddannelse Uddannelses-
Forskningsmin.,\nStyrelsen for Forskning
Uddannelse, j.nr. 19/33546
19/34052 Forsknings-, Uddannelses-
Digitaliseringsministeriet Styrelsen for Forskning
Uddannelse Bekendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid (uddannelsesbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, som senest ændret ved Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2013/55/EU af 20. november 2013 om ændring af direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer
forordning (EU) nr. 1024/2012 om det administrative samarbejde ved hjælp af informationssystemet for det indre marked (»IMI-forordningen«), EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 132. I medfør af § 3, stk. 4, § 8, stk. 1, 3, 4, 6
7, § 9, stk. 4,
1, i lov om universiteter (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, fastsættes efter begyndigelse i henhold til § 8, nr. 2-4, 9, 14-16, 19, 20, 22
25, i bekendtgørelse nr. 1370 af 11. december 2019 om delegation af uddannelses-
forskningsministerens beføjelser til Styrelsen for Forskning
Uddannelse: Kapitel 1 Uddannelsernes overordnede formål § 1. Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser
kandidatuddannelser er selvstændigt afrundede forskningsbaserede uddannelsesforløb på et fastsat antal ECTS-point (European Credit Transfer System), der skal kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber
metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder, jf. stk.
kandidatuddannelser efter reglerne om deltidsuddannelse. For disse studerende finder bekendtgørelse om deltidsuddannelse ved universiteterne (deltidsbekendtgørelsen) anvendelse. Stk.
metode, sådan at den studerende opnår en bred faglig viden
kunnen, 2) give den studerende den faglige viden
de teoretiske
metodiske kvalifikationer
kompetencer, sådan at den studerende bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere
løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets eller fagområdernes relevante bestanddele,
3) give den studerende grundlag for udøvelse af erhvervsfunktioner
kvalificere sig til optagelse på en kandidatuddannelse. § 3. Formålet med akademiske overbygningsuddannelser er at 1) udbygge den studerendes faglige viden
kunnen
øge de teoretiske
metodiske kvalifikationer
kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet
2) give den studerende faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner
metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde
metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde. § 4. Formålet med kandidatuddannelserne er at 1) udbygge den studerendes faglige viden
kunnen
øge de teoretiske
metodiske kvalifikationer
kompetencer samt selvstændigheden i forhold til bachelorniveauet, 2) give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets eller fagområdernes discipliner
metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde
metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde,
3) kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelsen. Kapitel 2 Tilrettelæggelse § 5. Universitetet kan udbyde bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser
kandidatuddannelser efter denne bekendtgørelse, når uddannelsen er prækvalificeret
godkendt af uddannelses-
forskningsministeren, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Stk. 2. Ministerens godkendelse efter stk. 1 indeholder den betegnelse, som uddannelsen giver ret til at anvende på dansk/latin
på engelsk, jf. § 14
§ 6. Bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser
kandidatuddannelser skal tilrettelægges som heltidsuddannelse, sådan at den studerende kan fuldføre bacheloruddannelsen på 34 måneder, ved studiestart i forårssemestret dog 36 måneder,
fuldføre kandidatuddannelsen på 24 måneder i de tilfælde, hvor kandidatuddannelsen fortsætter i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen. Fortsætter kandidatuddannelsen ikke i umiddelbar tilknytning til bacheloruddannelsen, skal kandidatuddannelsen tilrettelægges sådan, at den studerende kan fuldføre kandidatuddannelsen på 22 måneder ved studiestart i efterårssemestret
24 måneder ved studiestart i forårssemestret. Bachelor-
kandidatuddannelser kan tillige tilrettelægges som deltidsuddannelse, jf. universitetsloven. Den akademiske overbygningsuddannelse skal kunne gennemføres på 10 måneder ved studiestart i efterårssemesteret
12 måneder ved studiestart i forårssemesteret. Stk. 2. Universitetet kan i studieordningen for bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser
kandidatuddannelser fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse (maksimal studietid). Ved fastsættelse af maksimale studietider skal universitetet ved uddannelsens tilrettelæggelse sikre, at den studerende har mulighed for 3 prøveforsøg, jf. bekendtgørelse om eksamen
censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen), i uddannelsens fag eller fagelementer. § 7. Bachelor-
kandidatuddannelserne opbygges af et antal moduler. Stk. 2. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer
kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point,
som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet
afgrænset i studieordningen. Tilmelding til fag § 8. Universitetet skal fastsætte interne regler for tilmelding af studerende til fag eller fagelementer på uddannelsen, herunder om det er universitetet eller den studerende, der har ansvaret for tilmeldingen. Universitetet kan fastsætte krav til tilmeldingen opgjort i ECTS-point. Tilmeldingskravet kan omfatte både nye fag
ikke beståede fag fra tidligere studieår. Ud over fag fra forudgående studieår kan tilmeldingskravet fastsættes til højst 60 ECTS-point hvert studieår. Reglerne skal være offentligt tilgængelige på universitetets hjemmeside. Stk. 2. Universitetet fastsætter i studieordningen regler om udvælgelseskriterier til valgfag, sidefag,
tilvalg. Universitetet anvender faglige kriterier som udvælgelseskriterier. Hvis det ikke er muligt at fastsætte faglige kriterier, kan universitetet anvende lodtrækning som udvælgelseskriterium. Universitetet må ikke anvende alder som udvælgelseskriterium. Stk. 3. Hvis universitetet har fastsat et tilmeldingskrav efter stk. 1, kan den studerende frameldes et eller flere fag eller fagelementer, hvis den studerende er eliteidrætsudøver, eller hvis der foreligger usædvanlige forhold, herunder funktionsnedsættelse,
hvis den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Stk.
ph.d.-uddannelse skal årligt tilmeldes uddannelseselementer på kandidat-
ph.d.-uddannelsen, der samlet svarer til tilmeldingskravet efter stk.
den studerendes ønsker til den faglige sammensætning af uddannelsen kan ikke indgå, i vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold. Endvidere forudsætter en dispensation, at det usædvanlige forhold er direkte knyttet til faget,
at forholdet over længere tid forhindrer den studerende i at gennemføre faget. § 10. Universitetets interne regler i henhold til § 8 skal tillige omfatte tilmelding
afmelding af valgfag. En studerende kan dog ikke blive afmeldt fra et valgfag, eller at vedkommende har brugt et eller flere prøveforsøg i faget, jf. eksamensbekendtgørelsens § 13, stk.
den studerendes ønsker til den faglige sammensætning af uddannelsen kan ikke indgå, i vurderingen af om der foreligger usædvanlige forhold. Endvidere forudsætter en dispensation, at det usædvanlige forhold er direkte knyttet til valgfaget,
at forholdet over længere tid forhindrer den studerende i at gennemføre valgfaget. § 11. Universitetet kan fravige regler, der er fastsat i medfør af § 8, stk. 1,
1, hvis den studerende er iværksætter, jf. stk. 2, eller formand i frivillige organisationer under Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF),
den studerende ikke vil være i stand til at opfylde tilmeldingskravet. Stk. 2. For at være iværksætter skal den studerende dokumentere enten at have selvstændig virksomhed, der har omsætning
indtægtsgivende aktiviteter, eller at være en del af et iværksættermiljø, f.eks. et universitets inkubator-
iværksættermiljøer samt regionale vækstmiljøer. Stk. 3. Universitetet fastsætter interne regler for, hvilke studerende der er iværksættere efter stk. 2,
kan samtidig fastsætte, at perioden for fravigelse af regler fastsat i medfør af § 8, stk. 1,
1, afgrænses tidsmæssigt for disse studerende. Stk.
indskrevet på en bacheloruddannelse ved universitetet, til fag, fagelementer
prøver i op til 30 ECTS-point på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse, hvis universitetet skønner, at den studerende har faglige forudsætninger for at gennemføre
bestå bacheloruddannelsen
samtidig gennemføre fag eller fagelementer på den akademiske overbygningsuddannelse eller kandidatuddannelsen. Stk.
Uddannelse kan godkende propædeutisk (forberedende) undervisning i tilknytning til bacheloruddannelsen normeret til højst 60 ECTS-point. §
det derfor ikke er muligt at yde den studerende løn i praktikperioden. Stk. 2. Bacheloruddannelsen i fødevarer
ernæring er normeret til 180 ECTS-point, men uddannelsen kan forlænges med lønnet praktik normeret til 30 ECTS-point
giver herefter ret til betegnelsen "fødevareingeniør". Universitetet kan efter regler i studieordningen godkende, at praktikken i særlige tilfælde er ulønnet. Stk. 3. Bacheloruddannelsen i informationsvidenskab
kulturformidling er normeret til 180 ECTS-point, men uddannelsen kan forlænges med et ulønnet erhvervsrelateret modul normeret til 30 ECTS-point
giver herefter ret til betegnelsen "bibliotekar DB". Universitetet fastsætter de nærmere regler for modulet i studieordningen. §
progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende har mulighed for at vælge mellem flere kandidatuddannelser eller afslutte bacheloruddannelsen med umiddelbar erhvervskompetence. Optagelse på en akademisk overbygningsuddannelse eller en kandidatuddannelse vil bl.a. være betinget af sammensætningen af fagelementerne i bacheloruddannelsen. Stk. 3. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte bacheloruddannelse følgende: 1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens generelle faglige kompetence
identitet
andre obligatoriske fagelementer, herunder støttefag, svarende til mindst 120 ECTS-point. De konstituerende fagelementer skal udgøre mindst 90 ECTS-point
indeholde fagets eller fagområdets videnskabsteori samt et bachelorprojekt på mindst 10 ECTS-point
højst 20 ECTS-point. 2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point. Stk. 4. For bacheloruddannelserne i medicin
odontologi fastsættes omfang af valgfag
bachelorprojekt af universitetet i studieordningen. Stk. 5. Bachelorprojektet placeres på uddannelsens tredje år
skal demonstrere den studerendes evne til på kvalificeret vis at formulere, analysere
bearbejde problemstillinger inden for et afgrænset fagligt emne. Universitetet godkender emneafgrænsningen
fastsætter samtidig en afleveringsfrist for projektet. § 17. Bacheloruddannelser, der giver adgang til kandidatuddannelser efter § 28, skal opbygges af et centralt fag
et sidefag, hvor det centrale fag udgør hovedvægten på uddannelsen. Det centrale fag
sidefaget skal være inden for den gymnasiale fagrække. §
kombinationsfag i studieordningen. Stk. 2. Ansøgnings-
optagelsesprocedure, herunder frister fastsættes af universitetet. Informationen skal fremgå af universitetets hjemmeside. §
kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid. Stk.
den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen. Stk. 2. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng
progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Stk. 3. Universitetet fastsætter følgende i studieordningen for den enkelte akademiske overbygningsuddannelse: 1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence
identitet svarende til mindst 40 ECTS-point. Heri skal blandt andet være indeholdt et akademisk overbygningsprojekt på 15 ECTS-point. 2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point. Stk. 4. Det akademiske overbygningsprojekt skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier
metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Projektet kan udarbejdes på baggrund af et samarbejde mellem den studerende
en eller flere relevante aftagere. Projektet skal afslutte uddannelsen. Dog må den studerende mangle op til to fag for at have gennemført uddannelsen, efter at projektet er bestået. Stk. 5. Universitetet godkender opgaveformuleringen for projektet
fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for projektet
en plan for vejledning af den studerende. Projektet skal påbegyndes
afleveres inden for den tidsramme, der er fastsat herfor i studieordningen for den enkelte uddannelse,
som gælder for heltidsuddannelse. Stk. 6. Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde,
fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på 2 måneder. Hvis den studerende ikke afleverer projektet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler som gælder for andet prøveforsøg. Stk.
afsluttes med en prøve. Stk.
kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid. Stk.
bilag
den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen,
kvalificere til ph.d.-uddannelsen. Stk. 2. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng
progression sikres. Uddannelsens modulopbygning sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Stk. 3. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse følgende: 1) Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence
identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS-point,
hvis det er af eksperimentel karakter op til 60 ECTS-point. 2) Valgfag på mindst 10 ECTS-point. Stk.
odontologi fastsættes omfang af valgfag
kandidatspeciale af universitetet i studieordningen. Stk. 6. Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier
metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet skal placeres på kandidatuddannelsens sidste studieår. Stk. 7. Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet
fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet
en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes
afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat herfor. Stk. 8. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den i stk. 7 fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde,
fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. For kandidatuddannelser i stk. 4
5 kan universitetet fastsætte en afleveringsfrist på mellem seks uger
tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje prøveforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler som gælder for andet prøveforsøg. Stk.
med afleveringsfrist, der svarer til normeringen efter stk. 3, nr. 1,
stk. 4-
som tilrettelægges med henblik på, at den studerende opnår faglig kompetence til at kunne undervise på de gymnasiale uddannelser, opbygges sådan, at uddannelserne består af det centrale fag
sidefaget. Det centrale fag udgør hovedvægten af uddannelsen,
sidefagets fag eller fagelementer på bachelor-
kandidatuddannelsen udgør mindst 90 ECTS-point. Stk. 2. Kandidatuddannelser efter stk. 1 forlænges efter Styrelsen for Forskning
Uddannelses godkendelse med 30 ECTS-point, når sidefaget ligger uden for det centrale fags fagområde, jf. § 1, stk. 2,
ikke har faglig sammenhæng med det centrale fag. Studietidsforlængelsen tilknyttes sidefaget. §
kan tilrettelægges inden for uddannelsens normerede studietid. Stk.
retssikkerhed, 3) det danske universitet sikrer, at tilrettelæggelsen m.v. af uddannelsen følger danske uddannelsesregler, 4) det danske universitet sikrer, at undervisningen i udlandet tilrettelægges særligt for de studerende, der er optaget på uddannelsen, herunder at det danske universitet bestemmer kravene til undervisningens faglige indhold
afholdelse af prøver m.v.,
5) udbuddet af den uddannelse, hvori indgår udlagt undervisning, annonceres tydeligt, sådan at ansøgere oplyses om, at en del af uddannelsens uddannelseselementer skal gennemføres i udlandet. Stk.
op til 30 ECTS-point af uddannelseselementerne på en kandidatuddannelse. §
ved uddannelsesstedet i udlandet. 2) Særlige regler om undervisning
afholdelse af eksamen m.v. for de uddannelseselementer, som gennemføres i udlandet. § 34. Det påhviler det danske universitet at orientere ansøgere
studerende om: 1) De bestemmelser, som gælder for den samlede uddannelse. 2) De uddannelses-
eksamensregler, herunder ordensregler, som gælder for de uddannelseselementer, der udlægges til et uddannelsessted i udlandet. Uddannelser med undervisning i Grønland eller på Færøerne § 35. I særlige tilfælde kan et universitet indgå aftale om, at dele af undervisningen henlægges til Grønland eller Færøerne, hvis 1) universitetet vurderer, at uddannelsen vil få et højere fagligt kvalitetsniveau ved, at uddannelsen tilrettelægges med undervisning m.v. både i Danmark
i Grønland eller på Færøerne, 2) der ikke er en tilsvarende uddannelse i Grønland eller på Færøerne, hvor den danske uddannelse konkurrerer med eller erstatter en eksisterende national uddannelse, 3) universitetet har indgået en rammeaftale med det grønlandske selvstyre eller det færøske hjemmestyre om medfinansiering af ekstraudgifter af f.eks. undervisning
lokaler
om at stille egnede studieboliger til rådighed for de studerende under deres ophold,
4) de studerende ikke pålægges unødvendige merudgifter som følge af den udlagte undervisning i form af f.eks. krav om betaling af studieafgift. Stk. 2. Uddannelsens obligatoriske fag, herunder eventuel praktik, gennemføres i Grønland eller på Færøerne
må maksimalt udgøre halvdelen af uddannelsens fag eller fagelementer opgjort i ECTS-point. § 36. Uddannelser, der omfatter undervisning i Grønland eller på Færøerne, er underlagt de almindelige regler om akkreditering
godkendelse, jf. lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner. Universitetet skal have indgået en rammeaftale, jf. § 35, stk. 1, nr. 3, inden universitetet ansøger om prækvalifikation
godkendelse af den nye uddannelse. Hvis endeligt tilsagn om medfinansiering ikke kan opnås på ansøgningstidspunktet, betinges godkendelsen af, at universitetet hurtigst muligt herefter opnår et endeligt tilsagn. § 37. Universitetet er ansvarlig for, at den samlede uddannelse følger de regler, der gælder for danske uddannelser, der fuldt ud gennemføres i Danmark. Dette omfatter f.eks. tilrettelæggelse af undervisningen, prøver
anden bedømmelse samt muligheden for at indgive klage. Stk. 2. Universitetet er forpligtet til at orientere ansøgere om, at dele af uddannelsen gennemføres i Grønland eller på Færøerne,
om de vilkår, der gælder for uddannelsen. Denne information skal fremgå af optagelsesportalen www.optagelse.dk. Kapitel 7 Vejledning § 38. Universitetet tilbyder den studerende på bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser
kandidatuddannelser vejledning om uddannelsen
efterfølgende beskæftigelsesmuligheder både under selve uddannelsesforløbet
i forbindelse med adgangskrav til akademiske overbygningsuddannelser samt kandidat-
ph.d.-uddannelse. Stk. 2. Universitetet offentliggør
vedligeholder endvidere en studievejledning om bacheloruddannelser, akademiske overbygningsuddannelser
kandidatuddannelser med eksempler på de erhvervsfunktioner, de sigter mod,
om valgmuligheder
anbefalede sammensætninger i studiet af interesse for den studerende ved planlægningen af dennes uddannelse, herunder valg af akademisk overbygningsuddannelse
kandidatuddannelse efter gennemført bacheloruddannelse. § 39. En frafaldstruet studerende, der er mere end 6 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, har ret til fra universitetet at modtage særlig vejledning, som skal understøtte den studerendes mulighed for at gennemføre uddannelsen, herunder at frafald
omvalg i uddannelserne begrænses mest muligt. Som frafaldstruet betragtes studerende, som har risiko for at afbryde uddannelsen som følge af, at den pågældende er forsinket i forhold til den normerede studietid. Stk. 2. Hvis en frafaldstruet studerende, jf. stk. 1, er mere end 12 måneder forsinket på uddannelsen i forhold til den normerede studietid, jf. dog stk. 3, skal universitetet rette henvendelse til den studerende
tilbyde særlig vejledning i form af en individuel samtale. Samtalens indhold
tidsmæssige placering tilrettelægges af universitetet efter den enkelte studerendes behov, jf. stk.
med inddragelse af præsentationskurser, informationsmøder, åbent hus-arrangementer m.v., jf. dog stk.
3. En kandidatstuderende kan få orlov, efter at vedkommende har gennemført første semester, jf. dog stk. 2
på engelsk, jf. §
c) uddannelsens mål for læringsudbytte. 4) Regler om moduler, fagelementer
valgfag, jf. §§ 7
16, herunder a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder
kompetencer,
arbejdsformer, d) tidsmæssig placering,
e) forudsætninger for deltagelse. 5) Regler om udvælgelseskriterier til valgfag, sidefag
tilvalg, jf. § 8, stk. 2. 6) Regler om skriftlige opgaver, herunder bachelorprojektet
dettes omfang, jf. § 16. 7) Regler om merit
forhåndsmerit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet, jf. §§ 46-
mål for læringsudbytte. 11) Eventuelle regler om udlagt undervisning, jf. §
angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter. 14) Eventuelle adgangskrav til tilvalg, sidefag
kombinationsfag, jf. §
engelsk. 3) Normering angivet i ECTS-point. 4) Faglig profil, der beskriver, a) uddannelsens formål, b) uddannelsens fag
c) uddannelsens mål for læringsudbytte. 5) Regler om moduler, fagelementer
valgfag, herunder a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder
kompetencer,
arbejdsformer, d) tidsmæssig placering
e) forudsætninger for deltagelse. 6) Regler om udvælgelseskriterier til valgfag. 7) Regler om skriftlige opgaver, herunder det akademiske overbygningsprojekt. 8) Regler om merit
forhåndsmerit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet. 9) Regler om praktik. 10) Eventuelle regler om projektorienterede forløb, herunder dets omfang i ECTS-point
mål for læringsudbytte. 11) Eventuelle regler om udlagt undervisning. 12) Eventuelle regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet uddannelsen efter at være påbegyndt denne (maksimal studietid). 13) Eventuelle krav om læsning på fremmedsprog
angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter. Stk. 4. Studieordningen for kandidatuddannelsen skal indeholde: 1) Adgangskrav. 2) Uddannelsens betegnelse på latin/dansk
engelsk, jf. § 26
bilag
c) uddannelsens mål for læringsudbytte. 5) Regler om moduler, fagelementer
valgfag, jf. §§ 6
27, herunder a) læringsudbytte i form af viden, færdigheder
kompetencer,
arbejdsformer, d) tidsmæssig placering,
e) forudsætninger for deltagelse. 6) Regler om udvælgelseskriterier til valgfag, sidefag
tilvalg, jf. § 8, stk. 2. 7) Regler om skriftlige opgaver, herunder kandidatspecialet
dettes omfang, jf. § 27. 8) Regler om merit
forhåndsmerit, herunder mulighed for valg af moduler, der indgår i en anden uddannelse ved et universitet i Danmark eller i udlandet, jf. §§ 46-
mål for læringsudbytte. 12) Eventuelle regler om udlagt undervisning, jf. §
angivelse af, hvilket kendskab til fremmedsproget eller fremmedsprogene dette forudsætter. Stk. 5. Reglerne for bachelor-
kandidatuddannelserne i farmaci, medicin, odontologi
veterinærmedicin skal sikre, at det samlede uddannelsesforløb lever op til de minimumskrav, der gælder for de pågældende uddannelser i henhold til anerkendelsesdirektivet. Stk. 6. Det skal fremgå af studieordningen, hvilke interne regler universitetet har fastsat efter § 8, stk. 1, § 10
7. Det skal fremgå af studieordningen, hvilket studienævn, jf. universitetsloven,
hvilket censorkorps, jf. eksamensbekendtgørelsen, uddannelsen hører under. Stk. 8. Ud over regler fastsat i medfør af denne bekendtgørelse skal studieordningen indeholde regler fastsat i medfør af adgangsbekendtgørelserne, eksamensbekendtgørelsen
karakterbekendtgørelsen. Stk.
væsentlige ændringer heraf drøfter universitetet den nye eller ændrede studieordning med aftagerpaneler, autorisationsmyndigheder
relevante organisationer
indhenter udtalelser fra censorformandskabet om de forhold, der berører prøve-
eksamenssystemet. Stk. 2. Inden en studieordning godkendes
væsentligt ændres, skal universitetet sikre koordinering med andre universiteter, der udbyder samme eller beslægtede uddannelser. Stk. 3. Studieordninger
væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse. Stk. 4. Studieordninger
væsentlige ændringer heraf skal indeholde de fornødne overgangsregler. Stk.
kandidatuddannelser eller bacheloruddannelser
akademiske overbygningsuddannelser kan universitetet inden for bekendtgørelsens rammer fastsætte fælles regler om uddannelsernes indhold
tilrettelæggelse på universitetet. Kapitel 10 Merit, klageadgang m.v. §
initiativpligten til at sammensætte forslag til studieplan. Universitetet yder faglig støtte, hvis den studerende efterspørger dette. §
47, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer
forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Stk.
studieophold mv., jf. § 15
punkt 5.5 i bilag 1, modtage en erkendtlighed fra en virksomhed mv. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden
må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst. § 51. Styrelsen for Forskning
Uddannelse kan dispensere fra denne bekendtgørelse, når det er begrundet i usædvanlige forhold, medmindre andet følger af universitetslovens styrelsesbestemmelser. § 52. Universitetets afgørelser efter denne bekendtgørelse kan indbringes for Styrelsen for Forskning
Uddannelse af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger, fra den dag afgørelsen er meddelt klageren. Stk. 2. Klagen indgives til universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen
klagerens eventuelle kommentarer. Kapitel 11 Ikrafttræden
overgangsbestemmelser §
kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) ophæves. Bilag 1 De enkelte kandidatuddannelser Kandidatuddannelserne er placeret inden for et af områderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab.
teoretiske forudsætninger for at planlægge, administrere, tilrettelægge, gennemføre
vurdere kommunikations-
informationsopgaver, der sigter mod formidling af viden
/eller oplevelser. Kandidatuddannelsens indhold er karakteriseret ved moduler, hvor der er fokus på samspillet mellem kommunikationens indhold
form, de anvendte mediers muligheder
begrænsninger
målgruppers forudsætninger for at tilegne sig
udnytte det formidlede. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata communicationis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies. 1.2. Kandidatuddannelsen i kommunikation med fokus på journalistik (cand.comm.) Kandidatuddannelsen i kommunikation med fokus på journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at udvikle kompetencer i journalistik ved at kombinere det bedste fra journalistikkens håndværksmæssige traditioner med de akademiske studiers indsigt, analyse
helhedstænkning med henblik på at inspirere til
styrke journalistikkens brugere i en demokratisk medleven i samfundet. Kandidatuddannelsen består af moduler i researchtung journalistik
journalistisk praksis, metode
teori. En kandidatuddannelse med journalistik
et andet fag er normeret til 180 ECTS-point, inkl. lønnet journalistpraktik normeret til 60 ECTS-point. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.comm. (candidatus/candidata communicationis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Communication Studies in Journalism. 1.3. Kandidatuddannelsen i erhvervssprog
international erhvervskommunikation (cand.ling.merc.) Kandidatuddannelsen i erhvervssprog
international erhvervskommunikation har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt
på højeste faglige kompetenceniveau at varetage specialiserede kommunikationsopgaver i virksomheder
offentlige institutioner. Kandidatuddannelsen omfatter et eller flere fag inden for det erhvervssproglige fagområde
udbydes i en række specialiseringsvarianter, der tilsammen konstituerer den erhvervssproglige profil. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.ling.merc. (candidatus/candidata linguae mercantilis). På engelsk: Master of Arts (MA) in International Business Communication. 1.4. Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område (cand.mag.) Kandidatuddannelserne inden for det humanistiske område har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private
offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden
indsigt i humanistiske
andre teorier
metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det humanistiske område eller andre områder, der er relevante for den humanistiske kandidats virke. Der kan opnås undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser efter reglerne i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.mag. (candidatus/candidata magisterii) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Arts (MA) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 1.5. Kandidatuddannelsen i journalistik (cand.public.) Kandidatuddannelsen i journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at videreudvikle dennes kompetencer til at bestride specialiserede journalistiske funktioner på et humanistisk, samfundsvidenskabeligt
journalistisk metodisk grundlag. Kandidatuddannelsen består af moduler i etik, metoder
teori knyttet til journalistik samt samfundsvidenskabelige
humanistiske fag. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.public. (candidatus/candidata publicitatis). På engelsk: Master of Arts (MA) in Journalism. 1.6. Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område (cand.pæd.) Kandidatuddannelserne inden for det pædagogiske område har til formål at kvalificere den studerende, sådan at denne først
fremmest får kompetence til at formidle, undervise, vejlede
lede læreprocesser i private
offentlige virksomheder inden for det pågældende fagområde. I kandidatuddannelserne indgår moduler, der sikrer en klar
stærk pædagogisk profil i tilknytning til en række relevante fagområder. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pæd. (candidatus/candidata pædagogiae) med tilføjelse af betegnelsen for den pågældende retning. På engelsk: Master of Arts (Education) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
metoder gennem videregående
specialiserede studier
derigennem kvalificere til beskæftigelse i private
offentlige virksomheder, herunder til præstestillinger i Den Danske Folkekirke. Kandidatuddannelsen består bl.a. af fagene: gammel-
nytestamentlig eksegese, kirke-
teologihistorie, dogmatik, etik
religionsfilosofi samt praktisk teologi, hvis dette fag ikke indgår i bacheloruddannelsen. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.theol. (candidatus/candidata theologiae). På engelsk: Master of Theology.
den private sektor. Den studerende skal efter endt uddannelse kunne afdække, analysere
løse både teoretiske
praktiske juridiske problemstillinger. Kandidatuddannelsen indeholder moduler, der er konstituerende for kendskabet til grundsætninger
regler inden for centrale dele af retssystemet
for opøvelsen af færdighed i anvendelse af juridisk metode. Uddannelsen indeholder endvidere moduler, der giver den studerende mulighed for valgfrit at sammensætte sin uddannelse, sådan at den retter sig mod den ønskede juridiske erhvervsfunktion inden for retsvæsen, herunder domstole, advokatvirksomhed, anklagemyndighed
politi,
inden for offentlig
privat administration samt internationale organisationer. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.jur. (candidatus/candidata juris). På engelsk: LL. M. eller Master of Laws. 3.2. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til på højt videnskabeligt niveau at identificere
udarbejde løsninger på erhvervsøkonomiske problemstillinger i private
offentlige virksomheder
organisationer. Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi
et kombinationsområde kvalificerer yderligere inden for kombinationsområdet. Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske fag med hertil knyttede metodefag, der uddyber afgrænsede faglige
tværfaglige områder i forhold til bacheloruddannelsen. I kandidatuddannelsen kan endvidere indgå samfundsøkonomiske fag. Kandidatuddannelsen kan udformes som særlige kombinationsuddannelser, i hvilke de erhvervsøkonomiske fag
fagene fra kombinationsområdet hver indgår med mindst 45 ECTS-point. Kombinationsuddannelserne uddyber den tilsvarende bacheloruddannelse inden for kombinationsområdet. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc. (candidatus/candidata mercaturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics and Business Administration. For kombinationsuddannelserne (pol. )
(jur. , it. , mat. , fil. , kom. , psyk. , bio. , ebusiness. m.v.) tilføjes kombinationsbetegnelsen i parentes efter cand.merc. På engelsk: Master of Science (MSc) in International Business and Politics
Master of Science (MSc) in Business Administration and Commercial Law/Information Systems/Management Science/Philosophy/Organizational Communication/Psychology/Bioentrepreneurship/Ebusiness. 3.3. Kandidatuddannelsen i revision (cand.merc.aud.) Kandidatuddannelsen i revision har til formål at kvalificere den studerende teoretisk til at udøve revision af private
offentlige virksomheder
institutioner. Uddannelsen er det afsluttende led i den teoretiske del af uddannelsen til statsautoriseret revisor. Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene revision, regnskab, skatteret
erhvervsret. Fagenes nærmere indhold fastlægges med henblik på at opfylde kravene til EU-bestemmelser om autorisation af revisorer. Valgfag fastlægges ud fra hensynet til reguleringen af statsautoriserede revisorers virke. Kandidaten kan indstille sig til eksamen for statsautoriserede revisorer (revisoreksamen) efter regler fastsat i medfør af lov om godkendte revisorer
revisionsvirksomheder (revisorloven). Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.aud. (candidatus/candidata mercaturae et auditoris). På engelsk: Master of Science (MSc) in Business Economics and Auditing. 3.4. Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog
kultur (cand.merc.int. /cand.negot.) Kandidatuddannelsen i international erhvervsøkonomi, sprog
kultur har til formål at kvalificere den studerende til at kombinere erhvervsøkonomiske, kultur-
samfundsanalytiske
sproglige kvalifikationer, sådan at den studerende selvstændigt kan varetage erhvervsfunktioner i internationalt orienterede virksomheder, institutioner
organisationer. Kandidatuddannelsen består af erhvervsøkonomiske, samfundsvidenskabelige, sproglige
kulturelle fagelementer. Der skal opnås såvel mundtlig som skriftlig kompetence i et fremmedsprog, men herudover kan tillige opnås mundtlig kompetence i et andet fremmedsprog. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.merc.int. (candidatus/candidata mercaturae internationalis), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør uddannelsens tyngdepunkt. På engelsk: Master of Science (MSc) in Business, Language and Culture. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.negot. (candidatus/candidata negotiandi), når de erhvervsøkonomiske elementer udgør halvdelen af uddannelsen. På engelsk: Master of Arts (MA) in Business, Language and Culture. 3.5. Kandidatuddannelsen i økonomi (cand.polit. /cand.oecon.) Kandidatuddannelsen i økonomi har til formål at kvalificere den studerende til at identificere, formulere
løse komplekse samfunds-
erhvervsøkonomiske problemstillinger, gennem tilegnelse af faglige, teoretiske
metodiske kvalifikationer. Kandidatuddannelsen indeholder moduler inden for fagene økonomisk teori
metode
disses anvendelser samt moduler, der sætter den studerende i stand til at beskæftige sig med for økonomer relevante emner fra andre fagområder. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon. (candidatus/candidata oeconomices). Kandidater fra Københavns Universitet kan i stedet vælge betegnelsen cand.polit. (candidatus/candidata politices). På engelsk: Master of Science (MSc) in Economics. Kandidater fra Aarhus Universitet kan i stedet vælge betegnelsen: Master of Science (MSc) in Economics and Management. 3.6. Kandidatuddannelsen i psykologi (cand.psych.) Kandidatuddannelsen i psykologi har til formål at kvalificere den studerende til, på baggrund af teoretiske
metodiske kundskaber
færdigheder inden for psykologien, at identificere, formulere
løse komplekse problemstillinger inden for psykologiske fagområder i offentlige
private institutioner
virksomheder samt i selvstændig praksis. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de videnskabelige psykologiske teorier samt deres empiriske grundlag med henblik på empirisk at kunne undersøge
teoretisk at kunne forklare psykologiens fænomener samt med henblik på at kunne anvende de psykologiske teorier i praktisk psykologarbejde, rådgivning
intervention. Der kan opnås autorisation som psykolog efter reglerne i lov om psykologer m.v. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.psych. (candidatus/candidata psychologiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Psychology. 3.7. Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik
administration
i forvaltning (cand.scient.adm.) Kandidatuddannelsen i henholdsvis politik
administration
i forvaltning har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt
kritisk at identificere, analysere
udarbejde løsninger i forhold til politiske
forvaltningsmæssige/administrative problemstillinger i den offentlige
private sektor. Den studerende skal kvalificeres til varetagelse af akademiske funktioner inden for administration, politikudvikling, evaluering, undervisning
formidling af samfundsmæssige problemstillinger. Kandidatuddannelsen indeholder moduler af videregående politiske
forvaltningsmæssige/administrative fag-
problemområder, der konstituerer uddannelsens identitet
kompetenceprofiler. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.adm. (candidatus/candidata scientiarum administrationis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Public Administration. 3.8. Kandidatuddannelsen i antropologi (cand.scient.anth.) Kandidatuddannelsen i antropologi har til formål at kvalificere den studerende i tværkulturel analyse af samfund
kultur
give den studerende en antropologisk specialisering inden for et relevant felt, der gør den studerende i stand til at identificere, formulere
løse komplekse problemstillinger i den offentlige
private sektor. Kandidatuddannelsen består af moduler, der sikrer tematisk
regional specialisering
erfaring i forskningsmetode ved dataindsamling, kulturbeskrivelse
kulturanalyse. Der indsamles materiale til speciale gennem feltarbejde, eller specialet kan udformes som et litterært projekt. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.anth. (candidatus/candidata scientiarum anthropologicarum). På engelsk: Master of Science (MSc) in Anthropology. 3.9. Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab
kulturformidling (cand.scient.bibl.) Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab
kulturformidling har til formål at give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i form af discipliner
metoder inden for informationsvidenskab
kulturformidling, herunder træning i videnskabeligt arbejde
metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere komplekse erhvervsfunktioner i private
offentlige virksomheder
organisationer. Kandidatuddannelsen består af moduler, hvor der er fokus på interaktionen mellem mennesker, it, information
kultur. Uddannelsen har et stærkt fokus på analyse
metode kombineret med videnskabelige
praktiske kompetencer inden for informationsarkitektur
systemdesign, brugerstudier, kulturformidling samt vidensproduktion
-formidling. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.bibl. (candidatus/candidata scientarium bibliothecariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Information Science and Cultural Communication. 3.10. Kandidatuddannelsen i statskundskab (cand.scient.pol.) Kandidatuddannelsen i statskundskab har til formål at kvalificere den studerende til at analysere politiske
samfundsfagsmæssige fænomener i en foranderlig verden for herved at kunne bestride akademiske funktioner inden for den offentlige
private sektor. Kandidatuddannelsen sikrer kvalifikationer inden for områder som europæisk
international politik, offentlig forvaltning på lokalt, regionalt, nationalt
internationalt niveau, teoretisk politik, sammenlignende politik
samfundsanalyse samt statistik
metode. Kandidatuddannelsen består af moduler, der videreudvikler færdigheder inden for politologien
sætter den studerende i stand til selvstændigt
kritisk at anvende videregående samfundsvidenskabelig
politologisk teori
metode på faglige problemstillinger. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.pol. (candidatus/candidata scientiarum politicarum). På engelsk: Master of Science (MSc) in Political Science. 3.11. Kandidatuddannelsen i sociologi (cand.scient.soc.) Kandidatuddannelsen i sociologi har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at anvende elementer af sociologisk teori
metode i praksis med henblik på beskæftigelse i offentlig
privat virksomhed. Kandidatuddannelsen består af moduler i sociologiske fag, herunder videregående sociologisk teori samt sociologiske temafag
sociologiske specialiseringer. Uddannelsen omfatter endvidere et væsentligt element af samfundsvidenskabelig metode, herunder statistik. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.soc. (candidatus/candidata scientiarum socialium). På engelsk: Master of Science (MSc) in Sociology. 3.12. Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område (cand.soc.) Kandidatuddannelserne inden for det samfundsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere
analysere komplekse samfundsmæssige fænomener på baggrund af teoretiske
metodiske kundskaber
færdigheder inden for en flerhed af fagtraditioner med henblik på virke i privat
offentlig virksomhed, herunder i de gymnasiale uddannelser. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det samfundsvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den samfundsvidenskabelige kandidats virke. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.soc. (candidatus/candidata societatis) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Social Sciences efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk.
den offentlige administration. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det jordbrugsvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.agro. (candidatus/candidata agronomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Agriculture. 4.3. Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur (cand.hort.arch.) Kandidatuddannelsen i landskabsarkitektur har til formål at kvalificere den studerende til at planlægge, udforme
forvalte friarealer
landskaber i byen
det åbne land. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det landskabsarkitektoniske område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.hort.arch. (candidatus/candidata hortorum architecturae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Landscape Architecture. 4.4. Kandidatuddannelsen i informationsteknologi (cand.it.) Kandidatuddannelsen i informationsteknologi har til formål at kvalificere den studerende til at formulere
løse komplekse informationsteknologiske problemer. På basis af den forudgående bacheloruddannelse skal kandidatuddannelsen give den studerende en individuel it-faglig profil. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de teknisk-videnskabelige, naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige
humanistiske områder, herunder udvikling
implementering af ny informationsteknologi. Kandidatuddannelsen er tværvidenskabelig
har ikke hovedvægt inden for et bestemt videnskabeligt hovedområde. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.it. (candidatus/candidata informationis technologiae) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Information Technology efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 4.5. Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin (cand.med.vet.) Kandidatuddannelsen i veterinærmedicin har til formål at kvalificere den studerende til at diagnosticere sygdomme, behandle syge dyr, forebygge sygdomme samt varetage levnedsmiddelkontrol, levnedsmiddel-
miljøhygiejniske funktioner
andre funktioner, hvor veterinærvidenskabelig kompetence er relevant. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det veterinærvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen er normeret til 150 ECTS-point. Der kan opnås autorisation som dyrlæge efter reglerne i lov om dyrlægegerning m.v. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med.vet. (candidatus/candidata medicinae veterinariae). På engelsk: Doctor of Veterinary Medicine. 4.6. Kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi (cand.oecon.agro.) Kandidatuddannelsen i jordbrugsøkonomi har til formål at kvalificere den studerende til at erhverve forudsætninger til at analysere
løse de økonomiske, administrative
planlægningsmæssige problemer i jordbrugserhvervene, den agroindustrielle sektor med tilknyttede institutioner
den offentlige administration. Kandidatuddannelsen består af økonomiske
juridiske moduler i relation til jordbrug, fødevarer
naturressourcer. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.oecon.agro. (candidatus/candidata oeconomiae agronomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Agricultural Economics. 4.7. Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område (cand.scient.) Kandidatuddannelserne inden for det naturvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner i private
offentlige virksomheder, herunder i de gymnasiale uddannelser, på baggrund af faglig viden
indsigt i naturvidenskabelige
andre videnskabelige kundskaber
metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det naturvidenskabelige område eller andre områder, der er relevante for den naturvidenskabelige kandidats virke. Der kan opnås undervisningskompetence i de gymnasiale uddannelser efter reglerne i lov om pædagogikum i de gymnasiale uddannelser. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient. (candidatus/candidata scientiarum) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 4.8. Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område (cand.scient.oecon.) Kandidatuddannelserne inden for det matematisk-økonomiske område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage økonomiske erhvervsfunktioner med dyb forståelse af matematik
statistik
deres anvendelse i økonomisk teori. Gennem syntesen af de tre fagområder skal den studerende kunne løse teoretiske såvel som praktiske økonomiske problemstillinger. Kandidatuddannelserne indeholder specialiseringsmuligheder inden for alle områder af økonomisk teori, men specielt inden for matematisk økonomi, økonometri, operationsanalyse, spilteori eller det miljø-
naturressourceøkonomiske område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.oecon. (candidatus/candidata scientiarum oeconomices). På engelsk: Master of Science (MSc) in Mathematics-Economics eller Master of Science (MSc) in Environmental and Natural Resource Economics. 4.9. Kandidatuddannelsen inden for skovbrugsvidenskab (cand.silv.) Kandidatuddannelsen inden for skovbrugsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til forvaltning, udvikling
udnyttelse af skov, træ
andre naturressourcer i landskabet under hensyntagen både til samfunds-, miljømæssige
erhvervsøkonomiske interesser på baggrund af skovbrugsvidenskabelige
andre videnskabelige kundskaber
metoder. Kandidatuddannelsen består af moduler, der giver den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for det skovbrugsvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.silv. (candidatus/candidata silvinomiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Forest and Nature Management.
videnskabelige funktioner inden for sygeplejen
i tværfaglige sammenhænge. Kandidatuddannelsen består af moduler om den aktuelle, historiske
idehistoriske sygepleje, uddannelse
erfaringsdannelse i sygeplejen
sygepleje i klinisk praksis. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.cur. (candidatus/candidata curationis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Nursing. 5.2. Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik (cand.manu.) Kandidatuddannelsen i klinisk biomekanik har til formål at kvalificere den studerende til at bestride funktionen som kiropraktor på baggrund af naturvidenskabelige
sundhedsvidenskabelige discipliner. Kandidatuddannelsen består af moduler i kliniske fag, herunder almen diagnostik, klinisk biomekanik, billeddiagnostik
radiografi samt klinik. Der kan opnås autorisation som kiropraktor efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner
om sundhedsfaglig virksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.manu. (candidatus/candidata manutigii). På engelsk: Master of Science (MSc) in Chiropractic. 5.3. Kandidatuddannelsen i medicin (cand.med.) Kandidatuddannelsen i medicin har til formål at kvalificere den studerende til at opnå de kompetencer inden for naturvidenskabelige, adfærds-
samfundsvidenskabelige fag, samt parakliniske
kliniske fag, der er nødvendige for efter afsluttet kandidateksamen at kunne bestride underordnede lægestillinger på tilfredsstillende måde med hensyn til viden, færdigheder
holdning, herunder til lægeetiske forhold. Kandidatuddannelsen består af teoretiske
kliniske moduler, der foregår på såvel universitetet som i sundhedsvæsenet. Kandidatuddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Der kan opnås autorisation som læge efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner
om sundhedsfaglig virksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.med. (candidatus/candidata medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Medicine. 5.4. Kandidatuddannelsen i odontologi (cand.odont.) Kandidatuddannelsen i odontologi har til formål at kvalificere den studerende til at beherske den viden
de færdigheder, der er nødvendige til nu
i fremtiden at kunne behandle
forebygge sygdomme i tænder, kæber
mundens øvrige strukturer,
til at besidde den videnskabelige
faglige basis for videre udvikling
studier inden for odontologi
beslægtede områder. Kandidatuddannelsen består af moduler i adfærds-
samfundsvidenskabelige fag
kliniske fag, herunder tandsygdomslære, oral diagnostik, oral kirurgi, ortodonti, paradontologi, pædodonti, protetik, bidfunktionslære, oral patologisk medicin
gerontologi samt kliniske øvelser. Der kan opnås autorisation som tandlæge efter reglerne i lov om autorisation af sundhedspersoner
om sundhedsfaglig virksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.odont. (candidatus/candidata odontologiae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Dental Surgery. 5.5. Kandidatuddannelsen i farmaci (cand.pharm.) Kandidatuddannelsen i farmaci har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner som særlig lægemiddelsagkyndig inden for alle områder af samfundet, herunder kemisk, farmakologisk, farmaceutisk
klinisk lægemiddeludvikling, produktion, kvalitetssikring, registrering
markedsføring af lægemidler samt information
rådgivning om lægemidler
lægemiddelanvendelse. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige
farmaceutisk videnskabelige fagområder, herunder studieophold på apotek/sygehusapotek. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.pharm. (candidatus/candidata pharmaciae) (farmaceut). På engelsk: Master of Science (MSc) in Pharmacy. 5.6. Kandidatuddannelserne inden for det sundhedsvidenskabelige område (cand.san.) Kandidatuddannelserne inden for det sundhedsvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at identificere, analysere
håndtere komplekse sundhedsvidenskabelige problemstillinger på baggrund af sundhedsfaglig viden, sundhedsvidenskabelige
andre videnskabelige teorier
metoder. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det sundhedsvidenskabelige område
eventuelt andre områder, der er relevante for den sundhedsvidenskabelige kandidats virke. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.san. (candidatus/candidata sanitatis) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Health efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 5.7. Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik (cand.scient.med.) Kandidatuddannelsen i biomedicinsk teknik har til formål at kvalificere den studerende til at indgå i et tværfagligt samarbejde om forskning
udvikling af medicotekniske metoder
apparater til overvågning, diagnostik
behandling af patienter både i sundhedsvæsenet
den medicotekniske industri. Kandidatuddannelsen består af moduler i biofysik, biomekanik, medicinsk billeddannelse, patologi samt medicinsk forskning
præsentationsteknik. Endvidere indeholder uddannelsen moduler i anatomi
fysiologi for studerende med et overvejende teknisk-naturvidenskabeligt bachelorforløb,
moduler i matematik, signalanalyse
medicoteknik for studerende med et overvejende medicinsk-fysiologisk bachelorforløb. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.med. (candidatus/candidata scientiarum medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Biomedical Engineering. 5.8. Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering (cand.scient.med.) Kandidatuddannelsen i medicin med industriel specialisering har til formål at kvalificere den studerende til at analysere
løse kliniske problemstillinger i forbindelse med diagnosticering
behandling primært med henblik på beskæftigelse i sundhedssektoren
i den medicotekniske industri. Kandidatuddannelsen består af teoretiske moduler, der er fordelt på naturvidenskabelige
sundhedsvidenskabelige fag, samt moduler, der foregår i industrien,
kliniske moduler i sundhedssektoren. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.med. (candidatus/candidata scientiarum medicinae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Medicine with Industrial Specialization. 5.9. Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab (cand.scient.pharm.) Kandidatuddannelsen i farmaceutisk videnskab har til formål at kvalificere den studerende til at varetage erhvervsfunktioner som særlig lægemiddelsagkyndig inden for et bredt udsnit af samfundet, herunder kemisk, farmakologisk, farmaceutisk
klinisk lægemiddeludvikling, produktion
kvalitetssikring, registrering
markedsføring af lægemidler, samt information om lægemidler. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for de naturvidenskabelige, sundhedsvidenskabelige
farmaceutisk videnskabelige fagområder. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.pharm. (candidatus/candidata scientarium pharmaciae) (farmaceutisk videnskab). På engelsk: Master of Science (MSc) in Pharmaceutical Sciences. 5.10. Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område (cand.scient.san. ) Kandidatuddannelsen inden for det sundhedsfaglige område har til formål at kvalificere den studerende til at varetage udviklings-
undervisningsopgaver i den private
offentlige sektor. Kandidatuddannelsen består af moduler, der er fordelt på biomedicinske fag, samfundsvidenskabelige fag, herunder samfundsmedicinske fag, humanistiske fag, samt sundhedsfaglige-, kliniske-
forskningsmetodologiske fag. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san. (candidatus/candidata scientiarum sanitatis). På engelsk: Master of Science (MSc) in Health Science. 5.11. Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab (cand.scient.san.publ.) Kandidatuddannelsen i folkesundhedsvidenskab har til formål at kvalificere den studerende til beskæftigelse i privat
offentlig virksomhed med baggrund i folkesundhedsvidenskabelig teori
metode. Kandidatuddannelsen består af moduler inden for områderne samfundsvidenskab
sundhedsvidenskab. Endvidere indgår videnskabsteoretiske
forskningsmetodemæssige fag, hvori integreres sundhedsvidenskabelige, samfundsvidenskabelige, humanistiske
naturvidenskabelige fag. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.scient.san.publ. (candidatus/candidata scientiae sanitatis publicae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Public Health.
metoder inden for det landinspektørvidenskabelige område. Kandidatuddannelsen består af moduler i matrikelvæsen, miljøret, landmåling
planlægning. Der kan opnås beskikkelse som praktiserende landinspektør efter reglerne i lov om landinspektørvirksomhed. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen landinspektør
betegnelsen cand.geom. (candidatus/candidata geometriae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Surveying, Planning and Land Management. 6.2. Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område (cand.polyt.) Kandidatuddannelsen inden for det ingeniørvidenskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til at løse komplicerede tekniske problemer, designe
implementere komplekse teknologiske produkter
systemer i en samfundsmæssig kontekst. Kandidatuddannelsens indhold skal give den studerende avanceret faglig kompetence inden for den valgte ingeniørvidenskabelige retning med mulighed for specialisering. Kandidatudddannelsen giver ret til betegnelsen civilingeniør
betegnelsen cand.polyt. (candidatus/candidata polytechnices) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Engineering efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 6.3. Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område (cand.tech.) Kandidatuddannelserne inden for det teknisk-videnskabelige område har til formål at kvalificere den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner i private
offentlige virksomheder på baggrund af faglig viden
indsigt i teknisk-videnskabelige
andre videnskabelige teorier
metoder, der er relevante for den pågældende uddannelse. I kandidatuddannelserne indgår et eller flere fag inden for det teknisk-videnskabelige område
eventuelt andre områder, der er relevante for den teknisk-videnskabelige kandidats virke. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech. (candidatus/candidata technologiae) med efterfølgende angivelse af uddannelsens fagbetegnelse. På engelsk: Master of Science (MSc) in Technology efterfulgt af uddannelsens fagbetegnelse på engelsk. 6.4. Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab (cand.tech.al.) Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab har til formål at kvalificere den studerende til, med baggrund i naturvidenskabelige, teknisk-videnskabelige samt andre videnskabelige kundskaber
metoder, at varetage erhvervsfunktioner inden for fødevare-
ernæringsområdet, nationalt som internationalt. Kandidatuddannelsens indhold skal sætte den studerende i stand til at kunne deltage i planlægning, realisering
styring af komplekse levnedsmiddelteknologiske systemer. Kandidatuddannelsen i fødevarevidenskab er som udgangspunkt normeret til 120 ECTS-points, men kan forlænges med en lønnet praktik normeret til 30 ECTS-points, hvis den studerende på bacheloruddannelsen ikke har opnået titlen fødevareingeniør, jf. § 15, stk. 2,
såfremt det er nødvendigt for, at den studerende kan gennemføre et specialiseret forløb på kandidatuddannelsen (brygmester eller mejeriingeniør). Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech.al. (candidatus/candidata technologiae alimentariae). På engelsk: Master of Science (MSc) in Food Science and Technology. 6.5. Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning (cand.tech.soc.) Kandidatuddannelsen inden for teknologisk-samfundsvidenskabelig planlægning har til formål at kvalificere den studerende til nationalt
internationalt at indgå i tværfaglige teams for løsning af komplicerede opgaver inden for ressource-
miljøområdet i planlægning, forvaltning, innovation, ledelse
kommunikation. Kandidatuddannelsen indeholder moduler af tværvidenskabelige
problemorienterede studier af produktionens teknologiske udvikling
organisering, forbrugsmønstrenes udvikling
den samfundsmæssige baggrund herfor, de naturgivne ressourcer
vilkår som forudsætning for produktion
forbrug, produktions-
forbrugsudviklingens påvirkning af miljø, ressourcer, hverdagsliv
arbejdsforhold samt ressource-
miljøorienteret politik, planlægning
regulering. Kandidatuddannelsen giver ret til betegnelsen cand.tech.soc. (candidatus/candidata technices socialium). På engelsk: Master of Science (MSc) in Technological and Socio-Economic Planning.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.