BEK H#LOKDOK04 B B20200212905 DC000085 219064 Bekendtgørelse om støtte til fordel for primær jordbrugsproduktion og forarbejdning af landbrugsprodukter omfattet af EU´s statsstøtteregler og finansiere

§ 6

leveres af producentgrupper eller sammenslutninger eller andre organisationer, må adgangen hertil ikke være betinget af medlemskab af den pågældende gruppe, sammenslutning eller organisation. Ikke-medlemmers eventuelle bidrag til den pågældende producentgruppes eller –sammenslutnings administrationsomkostninger skal være begrænset til udgifterne til tilvejebringelse af de aktiviteter,

§ 6. Rådgivning § 10.

Der kan ydes støtte, som tager sigte på at hjælpe virksomheder med at anvende rådgivningstjenester til at forbedre deres bedrifts, virksomheds eller investerings økonomiske og miljømæssige resultater samt dens klimavenlighed og klimaresistens. Stk.

1. Rådgivningen skal være forbundet med mindst et af EU´s prioriterede mål for udvikling af landdistrikterne som defineret i artikel 4 og 5 i forordning (EU) nr. 1305/2013 7) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1305 af
2. december 2013 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side
3. med senere ændringer. og skal omfatte mindst et af følgende elementer: 1) Forpligtelser som følge af de lovgivningsbestemte forvaltningskrav eller standarder for god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i afsnit VI, kapitel I, i forordning (EU) nr. 1306/
4. 8) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306 af
5. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 352/78, (EF) nr. 165/94, (EF) nr. 2799/98, (EF) nr. 814/2000, (EF) nr. 1290/2005 og (EF) nr. 485/2008, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side
6. 2) Hvor det er relevant, landbrugsmetoder, der er til gavn for klimaet og miljøet, i henhold til afsnit III, kapitel 3, i forordning (EU) nr. 1307/2013 9) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307 af
7. december 2013 om fastsættelse af regler for direkte betalinger til landbrugere under støtteordninger inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 637/2008 og Rådets forordning (EF) nr. 73/2009, EU-Tidende 2013, nr. L 347, side
8. og bevarelsen af landbrugsområdet, jf. forordningens artikel 4, stk. 1, litra c). 3) Foranstaltninger til modernisering, forbedring af konkurrenceevne, sektorintegration, innovation og markedsorientering samt fremme af iværksætteri. 4) De krav, der er fastsat til gennemførelse af artikel 11, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF. 10) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af
9. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger, EF-Tidende 2000, nr. L 327, side 001-
10. 5) De krav, der er fastsat til gennemførelse af artikel 55 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 11) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1107/2009 af
11. oktober 2009 om markedsføring af plantebeskyttelsesmidler og om ophævelse af Rådets direktiv 79/117/EØF og 91/414/EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side
12. , især med hensyn til opfyldelse af de generelle principper for integreret bekæmpelse af skadegørere i artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF 12) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af
13. oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr. L 309, side
14. . 6) Hvor det er relevant, standarder for sikkerhed på arbejdspladsen eller standarder for sikkerhed på bedriften. 7) Særlig rådgivning til landbrugere, der etablerer sig for første gang, herunder rådgivning om økonomisk og miljømæssig bæredygtighed. Stk.
15. Rådgivningen kan også omfatte andre spørgsmål end de spørgsmål, der er nævnt i stk. 2, herunder især information om modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer, biodiversitet og beskyttelse af vandområder som omhandlet i bilag 1 til forordning nr. 1306/2013 eller spørgsmål i forbindelse med bedriftens økonomiske og miljømæssige resultater, herunder aspekter vedrørende konkurrencedygtighed. Dette kan omfatte rådgivning om udvikling af korte forsyningskæder, økologisk landbrug og sundhedsaspekter i forbindelse med kvægbrug. Stk.
16. Hvor det er berettiget og hensigtsmæssigt, kan rådgivningen delvis ydes i grupper under hensyntagen den enkelte rådgivningsmodtagers situationen. Stk.
17. Det maksimale støttebeløb udgør 1.500 EUR pr. rådgivning. Stk.
18. Merværdiafgift er kun støtteberettiget i det omfang, sådanne afgifter ikke er refusionsberettiget. §
19. Støtten må ikke omfatte direkte betalinger til støttemodtagerne. Støtten skal udbetales til rådgivningsyderen. §
20. De organisationer eller virksomheder, som udvælges til at yde rådgivning, skal have passende ressourcer i form af regelmæssigt uddannet og kvalificeret personale, rådgivningsmæssig erfaring og pålidelighed med hensyn til de områder, de rådgiver inden for. Rådgivningen kan ydes af producentsammenslutninger eller andre organisationer, uanset deres størrelse. Stk.
21. I deres rådgivning, skal rådgivningsyderne overholde de forpligtelser til ikke at videregive fortrolig viden,

artikel 13, stk. 2, i forordning (EU) nr. 1306/

1. §
2. Støtten skal kunne opnås af alle de støtteberettigede virksomheder i det pågældende område på grundlag af de tildelingskriterier, fondene har offentliggjort for ansøgningsrunden. Stk.
3. Når konsulenttjenesten ydes af producentgrupper eller –organisationer, må adgangen hertil ikke være betinget af medlemskab af den pågældende gruppe, sammenslutning eller organisation. Ikke medlemmers eventuelle bidrag til den pågældende gruppes, sammenslutnings eller organisations administrationsomkostninger skal være begrænset til udgifterne til leveringen af rådgivningstjenesten. Kapitel 3 Støtte til forskning og udvikling §
4. Der kan ydes støtte til forsknings- og udviklingsprojekter, som er af interesse for alle virksomheder i den pågældende sektor eller delsektor. Stk.
5. Før datoen for det støttede projekts påbegyndelse skal følgende oplysninger offentliggøres på internettet: 1) Oplysning om at det støttede projekt vil blive iværksat. 2) Formålene med det støttede projekt. 3) Det omtrentlige tidspunkt for offentliggørelsen af de forventede resultater af det støttede projekt. 4) Hvor på internettet de forventede resultater af det støttede projekt vil blive offentliggjort. 5) Angivelse af at projektets resultater stilles gratis til rådighed for alle virksomheder, der er aktive i den pågældende sektor eller delsektor. Stk.
6. Resultaterne af det støttede projekt skal være tilgængelige på internettet fra datoen for det støttede projekts afslutning eller fra den dato, hvor oplysninger om disse resultater er videregivet til medlemmer af bestemte organisationer, alt efter hvad der sker først. Resultaterne skal være tilgængelige på internettet i mindst 5 år efter det støttede projekts afslutningsdato. Stk.
7. Støtten skal udbetales direkte til forskning- og videnformidlingsinstitutionen. Støtten må ikke omfatte betalinger baseret på jordbrugsproduktets pris til virksomheder, der har aktiviteter inden for primær jordbrugsproduktion og forarbejdning af landbrugsprodukter. §
8. Støtten kan ydes til følgende støtteberettigede omkostninger: 1) Personaleomkostninger til forskere, teknikere og hjælpepersonale i det omfang, de arbejder på projektet. 2) Omkostninger til instrumenter og udstyr, i det omfang og i den periode de anvendes til det støttede projekt. 3) Omkostninger til bygninger og jord, i det omfang og i den periode de anvendes til det støttede projekt. 4) Omkostninger ved kontraktforskning og køb eller licensering af viden og patenter fra eksterne kilder på armslængdevilkår samt omkostninger til konsulentbistand og tilsvarende tjenester, som udelukkende anvendes til det støttede projekt. 5) Yderligere generalomkostninger og andre driftsudgifter, herunder udgifter til materialer, forsyninger og lignende produkter, der afholdes i direkte tilknytning til projektet. Stk.
9. De støtteberettigede omkostninger kan for instrumenter og udstyr, jf. stk. 1, nr. 2, der ikke anvendes til projektet i hele deres levetid, kun omfatte afskrivningsomkostningerne under projektets varighed beregnet på grundlag af alment anerkendt regnskabspraksis. Stk.
10. De støtteberettigede omkostninger kan for bygninger, jf. stk. 1, nr. 3, kun omfatte afskrivningsomkostningerne under projektets varighed beregnet på grundlag af alment anerkendt regnskabspraksis. Stk.
11. De støtteberettigede omkostninger kan for jord, jf. stk. 1, nr. 3, kun omfatte omkostningerne ved kommerciel erhvervelse eller de faktisk påløbne kapitalomkostninger. Stk.
12. Merværdiafgift er kun støtteberettiget i det omfang, sådanne afgifter ikke er refusionsberettiget. Stk.
13. Støtteintensiteten må ikke overstige 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger. Kapitel 4 Støtte til fremstødforanstaltninger for landbrugsprodukter §
14. Der kan ydes støtte til fremstød for landbrugsprodukter, der enten tager sigte på at informere offentligheden om landbrugsprodukters egenskaber eller via kampagner at tilskynde erhvervsdrivende eller forbrugere til at købe det pågældende landbrugsprodukt. Fremstødet kan gennemføres på det indre marked eller i tredjelande. Stk.
15. Fremstødskampagnen skal fokusere på produkter omfattet af de kvalitetsordninger,

§ 20, stk.

1, eller være af generisk karakter og til gavn for alle producenter af den pågældende type produkt, og kan omfatte følgende aktiviteter: 1) Afholdelse af og deltagelse i konkurrencer, messer eller udstillinger, forudsat at der er adgang til støtte for alle, der i det pågældende område er støtteberettigede på grundlag af de tildelingskriterier, fondene har offentliggjort for ansøgningsrunden. 2) Publikationer i trykte og elektroniske medier, websteder og spots i elektroniske medier, radio eller tv, med faktuelle oplysninger om producenter fra en bestemt region eller producenter af et bestemt produkt, forudsat at oplysningerne er neutrale, og at alle producenter har samme muligheder for at blive optaget i publikationen. 3) Udbredelse af videnskabelig viden og faktuel information om: a) kvalitetsordninger omhandlet i § 20, stk. 1, som landbrugsprodukter fra andre medlemsstater og tredjelande har adgang til, eller b) generiske landbrugsprodukter og deres ernæringsmæssige fordele og forslag angående brugen af dem. 4) Forbrugerrettede kampagner i medier eller i butikker samt til reklamemateriale, der uddeles direkte til forbrugere. Stk. 3. De fremstødsaktiviteter,

stk. 2, nr. 3 og 4, må ikke nævne: 1) En bestemt virksomhed. 2) Et bestemt varemærke. 3) En bestemt oprindelse. Stk. 4. De fremstødskampagner,

stk. 2, nr. 4, må ikke være forbeholdt en eller flere bestemte virksomheders produkter. Stk. 5. Stk. 3, nr. 3, finder ikke anvendelse for fremstødsaktiviteter omhandlet i stk. 2, nr. 3 og 4, der fokuserer på produkter omfattet af de kvalitetsordninger,

§ 20, stk.

1, hvis følgende betingelser er opfyldt: 1) Hvis fremstødsaktiviteten fokuserer på betegnelser, der er anerkendt af EU, skal henvisningen til produkternes oprindelse svare nøjagtigt til den betegnelse, der er registreret af EU. 2) Hvis aktiviteten drejer sig om produkter omfattet af andre kvalitetsordninger end ordninger for EU-anerkendte betegnelser, må produkternes oprindelse kun angives, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1. a)Angivelsen af produkternes oprindelse må kun spille en sekundær rolle i budskabet, vurderest på baggrund af den samlede tekstmængde, symbolstørrelse, inkl. billeder, samt den generelle præsentation af angivelsen af oprindelsen i forhold til den tekst eller det symbol, der angiver de væsentligste salgsargumenter.
2. b)Angivelsen af produkternes oprindelse må ikke være diskriminerende.
3. c)Angivelsen af produkternes oprindelse må ikke tage sigte på at tilskynde til køb af landbrugsprodukter alene på grund af dets oprindelse.
4. d)Angivelsen af produkternes oprindelse skal overholde de generelle EU-retlige principper.
5. e)Angivelsen af produkternes oprindelse må ikke føre til en begrænsning af den frie bevægelighed for landbrugsprodukter i strid med EUF-Traktatens artikel 34. Stk. 6. Fremstødskampagnen skal opfylde kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1169/2011 13) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) n r. 1169/2011 af 25. oktober 2011 om fødevareinformation til forbrugerne, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 og (EF) nr. 1925/2006 og om ophævelse af Kommissionens direktiv 87/250/EØF, Rådets direktiv 90/496/EØF, Kommissionens direktiv 1999/10/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/13/EF, Kommissionens direktiv 2002/67/EF og 2008/5/EF og Kommissionens forordning (EF) nr. 608/2004, EU-Tidende 2011, nr. L 304, side 18, med senere ændringer. samt de specifikke regler om mærkning, hvor det er relevant. Stk. 7. Der kan ikke ydes støtte til fremstødskampagner med et årligt budget på over 5 mio. EUR, medmindre EU-Kommissionen forud for meddelelse af tilsagn om støtte har truffet afgørelse om godkendelse af den individuelle støtte til fremstødskampagnen. § 17. Ved støtte til fremstød for landbrugsprodukter er følgende omkostninger støtteberettigede: 1) I forbindelse med afholdelse af og deltagelse i konkurrencer, messer eller udstillinger, jf. § 16, stk. 2, nr. 1, de tildelingskriterier, fondene har offentliggjort for ansøgningsrunden:
6. a)Deltagergebyrer.
7. b)Rejseomkostninger og omkostninger til transport af dyr.
8. c)Omkostninger ved publikationer og websteder til annoncering af begivenheden.
9. d)Leje af udstillingslokaler og stande samt udgifter til opsætning og nedtagning heraf.
10. e)Symbolske præmier op til en værdi af 1 000 EUR pr. præmie og vinder. 2) Omkostninger til publikationer i trykte og elektroniske medier, websteder og spots i elektroniske medier, radio eller tv, jf. § 16, stk. 2, nr. 2. 3) Omkostninger til udbredelse af videnskabelig viden og faktuel information, jf. § 16, stk. 2, nr. 3. 4) Omkostninger til forbrugerrettede kampagner i medier eller i butikker samt til reklamemateriale, der uddeles direkte til forbrugere, jf. § 16, stk. 2, nr. 4. Stk. 2. Merværdiafgift er kun støtteberettiget i det omfang, sådanne afgifter ikke er refusionsberettiget. Stk. 3. Der kan ydes støtte på op til 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-3. Stk. 4. Ved støtte til fremstødskampagner, der fokuserer på produkter omfattet af kvalitetsordninger omhandlet i § 20, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, nr. 4, må støtteintensiteten ikke overstige 50 pct. af de støtteberettigede omkostninger, som omhandlet i stk. 1, nr. 4, ved kampagnen. Stk. 5. Ved støtte til fremstødskampagner, der gennemføres i tredjelande og som fokuserer på produkter omfattet af kvalitetsordninger omhandlet fremstødskampagner, der fokuserer på produkter omfattet af kvalitetsordninger omhandlet i § 20, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, nr. 4 må støtteintensiteten ikke overstige 80 pct. af de støtteberettigede omkostninger, som omhandlet i stk. 1, nr. 4, ved kampagnen. Stk. 6. Stk. 4 og 5 finder ikke anvendelse, hvis sektoren bidrager med mindst 50 pct. af omkostningerne ved fremstødskampagner, der fokuserer på produkter omfattet af kvalitetsordninger omhandlet i § 20, stk. 1, jf. § 16, stk. 2, nr. 4, uanset bidragets form. Støtteintensiteten kan i disse tilfælde være på op til 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger, som omhandlet i stk. 1, nr. 4, ved kampagnen. Stk. 7. Ved støtte til generelle fremstødskampagner efter § 16, stk. 2, nr. 4, kan støtteintensiteten være på op til 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger, som omhandlet i stk. 1, nr. 4. § 18. Støtten skal ydes 1) i naturalier eller 2) som godtgørelse af omkostninger faktisk afholdt af støttemodtageren. Stk. 2. Stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for støtte til fremstødskampagner, hvor der kun må ydes støtte i naturalier i form af subsidierede tjenesteydelser. Stk. 3. Når støtten ydes i form af naturalier, må den ikke indebære direkte betalinger til støttemodtagerne, men skal udbetales til den, der gennemfører fremstødsaktiviteten. Stk. 4. Støtte til symbolske præmier, jf. § 17, stk. 1, nr. 1, litra e, må kun udbetales til udbyderen af fremstødsaktiviteten, hvis der rent faktisk er uddelt en præmie, og ved fremlæggelse af bevis herfor. § 19. Fremstødsaktiviteten kan gennemføres af producentgrupper eller andre organisationer, uanset deres størrelse. Hvis aktiviteten gennemføres af producentsammenslutninger eller andre organisationer, må deltagelse ikke være betinget af medlemskab af den pågældende sammenslutning eller organisation, og eventuelle bidrag til gruppens eller organisationens administrationsomkostninger må kun omfatte omkostningerne ved at levere fremstødstjeneste. Kapitel 5 Støtte til kvalitetsordninger § 20. Der kan ydes støtte til landbrugsproducenters deltagelse i følgende kvalitetsordninger: 1) Kvalitetsordninger indført i henhold til følgende forordninger og bestemmelser:
11. a)Forordning (EU) nr. 1308/2013, Del II, Afsnit II, Kapitel 1 i vinsektoren. 14) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007, EU-Tidende 2013, nr. L 347, s. 671, med senere ændringer.
12. b)Forordning (EU) nr. 1151/2012. 15) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1151/2012 af 21. november 2012 om kvalitetsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, EU-Tidende 2012, nr. L 343, s. 1, med senere ændringer.
13. c)Rådets forordning (EF) nr. 834/2007. 16) Rådets forordning (EF) n r. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 2092/91, EU-Tidende 2007, nr. L 189, s. 1, med senere ændringer.
14. d)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008. 17) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 110/2008 af 15. januar 2008 om definition, betegnelse, præsentation og mærkning af samt beskyttelse af geografiske betegnelser for spiritus og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) Nr. 1576/89, EU-Tidende 2008, nr. L 039, s. 16, med senere ændringer.
15. e)Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 251/2014. 18) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) n r. 251/2014 af 26. februar 2014 om definition, beskrivelse, præsentation, mærkning og beskyttelse af geografiske betegnelser for aromatiserede vinprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 1601/91, EU-Tidende 2014, nr. L 84, 20.3.2014, s. 14. 2) Kvalitetsordninger, herunder bedriftscertificeringsordninger, for landbrugsprodukter anerkendt af Fødevarestyrelsen som værende i overensstemmelse med følgende kriterier:
16. a)Specificiteten af det endelige produkt, der er produceret under disse kvalitetsordninger, skal være afledt af klare forpligtelser til at sikre
17. i)særlige produktkarakteristika,
18. ii)specifikke opdræts- eller produktionsmetoder eller iii) en kvalitet af det endelige produkt, der går betydeligt længere end handelsvarestandarderne for folke-, dyre- eller plantesundhed, dyrevelfærd eller miljøbeskyttelse.
19. b)Kvalitetsordningen skal være åben for alle producenter.
20. c)Kvalitetsordningen skal omfatte bindende endelige produktspecifikationer, og overholdelsen af disse specifikationer skal kontrolleres af Fødevarestyrelsen eller af et uafhængigt inspektionsorgan.
21. d)Kvalitetsordningen skal være gennemsigtig og sikre fuld sporbarhed for produkterne. 3) Frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter anerkendt af Fødevarestyrelsen, som opfylder kravene i Kommissionens meddelelse om EU-retningslinjer for bedste praksis for frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer. 19) EU-retningslinjer for bedste praksis i forbindelse med frivillige certificeringsordninger for landbrugsprodukter og fødevarer, EU-Tidende 2010, nr. C, 341, s. 4. Stk. 2. Der kan ydes støtte til følgende støtteberettigede omkostninger: 1) Støtte til ny deltagelse i kvalitetsordninger. 2) Støtte til omkostningerne ved obligatoriske kontrolforanstaltninger i forbindelse kvalitetsordningerne, der gennemføre af eller på vegne af Fødevarestyrelsen i henhold til EU- eller national lovgivning. 3) Støtte til omkostningerne ved markedsundersøgelser, produktudformning og — design og udarbejdelse af ansøgninger om anerkendelse af kvalitetsordninger. Stk. 3. Merværdiafgift er kun støtteberettiget i det omfang, sådanne afgifter ikke er refusionsberettiget. Stk. 4. Støtte efter stk. 2, nr. 1 og 2, må ikke ydes til dækning af omkostningerne ved kontrol, som støttemodtageren selv gennemfører, eller hvortil omkostningerne i henhold til EU-lovgivningen skal afholdes af producenterne af landbrugsprodukterne eller producentgrupper, uden nærmere angivelse af de faktiske beløb. Stk. 5. Støtte efter stk. 2, nr. 1, skal ydes til producenter af landbrugsprodukter i form af et incitamentskabende årligt tilskud, hvis størrelse fastlægges i forhold til de faste omkostninger ved deltagelse i kvalitetsordningerne. Støtten efter stk. 1, nr. 1, må ydes i højst fem år, og det maksimale støttebeløb må ikke overstige 3 000 EUR om året pr. støttemodtager. Stk. 6. Støtte efter stk. 2, nr. 2 og 3, må højst udgøre 100 pct. af de faktisk afholdte omkostninger. § 21. Støtte efter § 20, stk. 2, nr. 2 og 3, må ikke indebære direkte betalinger til støttemodtagerne. Støtten skal udbetales til det organ eller den virksomhed, der gennemfører kontrollen eller markedsundersøgelsen eller yder konsulentbistanden. § 22. Alle støtteberettigede virksomheder i det pågældende område skal have adgang til støtten i overensstemmelse med de tildelingskriterier, fondene har offentliggjort for ansøgningsrunden. Kapitel 6 Støtte til sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse i forbindelse med dyresygdomme og skadegørere § 23. Der kan ydes støtte til virksomheder, der er aktive inden for primær jordbrugsproduktion til omkostningerne ved forebyggelse, bekæmpelse og udryddelse af dyresygdomme og skadegørere og støtte til kompensation for tab forårsaget af sådanne sygdomme og angreb. Stk. 2. Støtten må kun ydes i forbindelse med dyresygdomme eller skadegørere, for hvilke der er fastsat nationale bestemmelser eller EU-bestemmelser eller som er led i: 1) et offentligt program for forebyggelse, bekæmpelse eller udryddelse af den pågældende dyresygdom eller skadegører på EU-plan, nationalt plan eller regionalt plan, 2) nødforanstaltninger iværksat ved offentligt påbud, eller 3) foranstaltninger til bekæmpelse eller udryddelse af skadegørere i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031. Stk. 3. De programmer eller foranstaltninger,

stk. 2, skal indeholde en beskrivelse af de pågældende forebyggelses,- bekæmpelses- eller udryddelsesforanstaltninger. Stk. 4. Støtten må ikke ydes til foranstaltninger, som det i henhold til EU-lovgivningen påhviler støttemodtageren at bære omkostningerne ved, medmindre omkostningerne ved sådanne foranstaltninger helt dækkes af obligatoriske afgifter, som påhviler støttemodtagerne. Stk. 5. For så vidt angår dyresygdomme, må der kun ydes støtte i forbindelse med sygdomme, som er opført på den liste, der er opstillet af Verdensorganisationen for Dyresundhed, eller dyresygdomme og zoonoser opført i bilag I og II til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014. 20) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 652/2014 af 15. maj 2014 om bestemmelser vedrørende forvaltning af udgifter i tilknytning til fødevarekæden, dyresundhed og dyrevelfærd samt til plantesundhed og planteformeringsmateriale, om ændring af Rådets direktiv 98/56/EF, 2000/29/EF og 2008/90/EF samt forordning (EF) nr. 178/2002, (EF) nr. 882/2004 og (EF) nr. 396/2005 og direktiv 2009/128/EF og forordning (EF) nr. 1107/2009 og om ophævelse af Rådets afgørelse 66/399/EØF, afgørelse 76/894/EØF og beslutning 2009/470/EF, EU-Tidende 2014, nr. L 189, side 1. Stk. 6. Støtteordningerne skal være indført senest tre år efter, at de omkostninger eller det tab, som dyresygdommen eller skadegørerangrebet har forårsaget, opstod. Støtten skal være udbetalt senest fire år efter denne dato. § 24. Ved støtte til forebyggende foranstaltninger er følgende omkostninger støtteberettigede: 1) Udgifter til sundhedskontrol. 2) Udgifter til analyser, herunder in vitro-diagnostik. 3) Udgifter til prøver og andre undersøgelser, herunder TSE- og BSE-test. 4) Udgifter til indkøb, opbevaring, anvendelse og distribution af vacciner, medicin, dyrebehandlingspræparater og plantebeskyttelsesmidler. 5) Udgifter til forebyggende slagtning eller aflivning af dyr og destruktion af animalske produkter og afgrøder samt rengøring og desinficering af bedrift og udstyr. § 25. Ved støtte til bekæmpelses- og udryddelsesforanstaltninger er følgende omkostninger støtteberettigede: 1) Udgifter til prøver og andre undersøgelser, herunder TSE- og BSE-test. 2) Udgifter til indkøb, opbevaring, anvendelse og distribution af vacciner, medicin, dyrebehandlingspræparater og plantebeskyttelsesmidler. 3) Slagtning eller aflivning af dyr og destruktion af animalske produkter og afgrøder, herunder dyr, der dør, og afgrøder, der destrueres som følge af vaccinationer eller andre foranstaltninger iværksat efter påbud fra Fødevarestyrelsen eller Landbrugsstyrelsen, samt rengøring og desinficering af bedrift og udstyr. § 26. Ved støtte, der skal kompensere for skader forårsaget af dyresygdomme eller planteskadegørerangreb, må kompensationen kun beregnes på grundlag af: 1) Markedsværdien af de dyr, der er slagtet, aflivet eller døde, eller de animalske produkter eller planter, der er destrueret

1. a)som følge af dyresygdommen eller skadegørerangrebet, og
2. b)som led i et offentligt program eller en offentlig foranstaltning, jf. § 23, stk. 2, nr. 1-3. 2) Indkomsttabet som følge af karantæneforpligtelser, vanskeligheder i forbindelse med genopretning af besætningen eller genbeplantning eller obligatorisk vekseldrift påbudt som led i et offentligt program eller en offentlig foranstaltning efter § 23, stk. 2, nr. 1-3. Stk. 2. Eventuelle omkostninger, som ikke direkte skyldes dyresygdommen eller planteskadegørerangrebet, og som støttemodtageren ellers ville have haft, skal fratrækkes i det beløb, der er nævnt i stk. 1. Stk. 3. Den i stk. 1, nr. 1, nævnte markedsværdi beregnes på basis af dyrenes, produkternes og afgrødernes værdi, umiddelbart før enhver mistanke om dyresygdom eller skadegørerangreb opstod eller blev bekræftet. Stk. 4. Støtte til kompensation for skader forårsaget af dyresygdomme må kun ydes til dækning af omkostninger og skader som følge af sygdomme, som Fødevarestyrelsen officielt har anerkendt som et udbrud af en dyresygdom. Stk. 5. Støtte til kompensation for skader forårsaget af planteskadegørere må kun ydes til dækning af omkostninger og skader som følge af angreb, som den Landbrugsstyrelsen officielt har anerkendt som et udbrud af et planteskadegørerangreb. § 27. Merværdiafgift er kun støtteberettiget i det omfang, sådanne afgifter ikke er refusionsberettiget. § 28. Støtte til dækning af de støtteberettigede omkostninger omhandlet i §§ 24 og 25 skal ydes i naturalier og udbetales til den, der udfører forebyggelses- og bekæmpelsesforanstaltningen, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Der kan ydes direkte støtte til støttemodtageren til dækning af følgende støtteberettigede omkostninger, som godtgørelse af støttemodtagerens faktisk afholdte omkostninger: 1) Udgifter vedrørende dyresygdomme eller skadegørerangreb, som omhandlet i § 24, nr. 4, og § 25, nr. 2. 2) Udgifter til rengøring og desinficering af bedrift og udstyr ved skadegørerangreb, som omhandlet i § 24, nr. 5, og § 25, nr. 3. Stk. 3. Støtten omhandlet i stk. 2, kan udbetales til en producentgruppe eller –sammenslutning, som virksomheden er medlem af. Hvis støtten udbetales til en producentgruppe eller –sammenslutning, må støttebeløbet ikke overstige det støttebeløb, virksomheden er berettiget til. § 29. Der må ikke ydes individuel støtte, hvis det er godtgjort, at støttemodtageren med forsætlige eller uagtsomme handlinger var skyld i dyresygdommen eller skadegørerangrebet. § 30. Støtten må sammen med alle andre betalinger modtaget af støttemodtageren, herunder betalinger modtaget under andre nationale eller EU-foranstaltninger eller forsikringer til dækning af de samme støtteberettigede omkostninger efter §§ 24-26 ikke overstige 100 pct. af de støtteberettigede omkostninger. Kapitel 7 Beregning af støtteintensitet og støtteberettigede omkostninger og mulighed for kumulering af støtte Beregning af støtteintensitet og støtteberettigede omkostninger § 31. Ved støtte efter denne bekendtgørelse beregnes den maksimale støtteintensitet og det maksimale støttebeløb, der er fastsat i kapitel 2-6, ved støttens tildeling på baggrund af støttemodtagers klare, specificerede og aktuelle dokumentation for de støtteberettigede omkostninger. Stk. 2. Ved beregningen af støtteintensiteten og de støtteberettigede omkostninger opgøres alle anvendte tal før ethvert fradrag af skat eller andre afgifter. Stk. 3. Ved støtte efter kapitel 6 indgår forsikringer som støttemodtageren har tegnet eller kunne have tegnet til dækning af de samme støtteberettigede omkostninger i beregningen af den maksimale støtteintensitet og det maksimale støttebeløb. Mulighed for kumulering af støtte § 32. Ved vurderingen af, om betingelsen i § 16, stk. 7, og de maksimale støtteintensiteter og støttebeløb, der er fastsat i kapitel 2-6, er overholdt, skal der tages hensyn til den samlede statsstøtte, der er ydet til den pågældende aktivitet eller projekt eller den pågældende virksomhed. Stk. 2. Støtte efter denne bekendtgørelse med identificerbare støtteberettigede omkostninger, kan kumuleres med: 1) Anden statsstøtte, så længe denne støtte vedrører andre identificerbare støtteberettigede omkostninger. 2) Anden statsstøtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvad enten de overlapper delvist eller helt, på betingelse af, at en sådan kumulering ikke medfører en overskridelse af den maksimale støtteintensitet eller det maksimale støttebeløb, der finder anvendelse på denne støtte i henhold til denne bekendtgørelse. Stk. 3. Støtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger kan kumuleres med anden statsstøtte uden identificerbare støtteberettigede omkostninger op til den højeste relevante finansieringstærskel, som under de særlige omstændigheder i hvert enkelt tilfælde gælder i henhold til denne bekendtgørelser eller anden støttelovgivning, hvori der ydes støtte i overensstemmelse med statsstøtteretningslinjer eller -rammebestemmelser, gruppefritagelsesforordninger eller afgørelser vedtaget af EU-Kommissionen. Stk. 4. Støtte efter denne bekendtgørelse må ikke kumuleres med betalinger i medfør af tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, hvis en sådan kumulering ville medføre en overskridelse af de maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb, der er fastsat i denne bekendtgørelse. Stk. 5. Når EU-finansiering, som forvaltes centralt af EU-institutioner, EU-agenturer, EU-kontorer, EU-fællesforetagender eller andre EU-organer, og som ikke direkte eller indirekte er underlagt statens kontrol, kombineres med statsstøtte, er det kun statsstøtten, der skal tages hensyn til ved afgørelsen af, om anmeldelsestærsklerne, de maksimale støtteintensiteter og beløbslofterne er overholdt. Dog må den samlede offentlige finansiering af de samme støtteberettigede omkostninger ikke overstige de mest favorable finansieringssatser, der er fastsat i de gældende EU-bestemmelser. Stk. 6. Støtte efter denne bekendtgørelse må ikke kumuleres med nogen form for de minimis-støtte til de samme støtteberettigede omkostninger, hvis en sådan kumulering ville medføre en overskridelse af de maksimale støtteintensiteter eller støttebeløb, der er fastsat i denne bekendtgørelse. Stk. 7. Støtte efter bekendtgørelsens kapitel 6 må ikke kumuleres med støtte til investeringer i genopretning af landbrugsproduktionspotentialet ydet i henhold til regler fastsat i overensstemmelse med del II, kapitel 1, afsnit 1.1.1.1, punkt