erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.) A20190156130 2019-12-27 Lov om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser
lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag på adgangskurser
grundforløb plus
sammensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser) A20170169230 2017-12-26 Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne m.v.) Nej P.M.V.\nOle Hvilsom Larsen\nKontorchef Kasper Elsgaard Børne-
Undervisningsministeriet Børne-
Undervisningsmin., j.nr. 20/00002 Børne-
Undervisningsministeriet Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Herved bekendtgøres lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 957 af 17. september 2019, med de ændringer, der følger af § 1, nr. 7, 9 (delvist), 10, 15, 23, 26
28, i lov nr. 547 af
1
3-7, i lov nr. 1561 af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Øget søgning til erhvervsuddannelse for voksne m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af børne-
undervisningsministeren, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 1692 af
22, i lov nr. 547 af 7. maj 2019 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om folkeskolen, lov om vejledning om uddannelse
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den
erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
forskellige andre love (Styrkede erhvervsuddannelser, mere praksisfaglighed i grundskolen, uddannelsesparathedsvurdering til alle ungdomsuddannelser m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 7, nr. 1, i lov nr. 1561 af 27. december 2019. Den ændring, der følger af § 5, nr. 2, i lov nr. 1561 af 27. december 2019 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, lov om de gymnasiale uddannelser, lov om erhvervsuddannelser
lov om kommunal indsats for unge under 25 år (Ny udbudsmulighed på gymnasier, nyt henvisningstaxameter, afskaffelse af muligheden for at udskifte oldtidskundskab med andre fag på uddannelsen til almen studentereksamen på private gymnasier, optag på adgangskurser
grundforløb plus
sammensætning af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da den træder i kraft den
undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private
den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder. Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at 1) motivere til uddannelse
sikre, at alle, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor
for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser, 2) give uddannelsessøgende en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv, herunder etablering af selvstændig virksomhed, 3) bidrage til at udvikle de uddannelsessøgendes interesse for
evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund
bidrage til deres personlige udvikling, karakterdannelse
faglige stolthed, 4) imødekomme arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige
generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige
samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation
teknologi, samt for en innovativ
kreativ arbejdsstyrke
5) give de uddannelsessøgende viden om internationale forhold
viden som grundlag for arbejde
uddannelse i udlandet. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren godkender oprettelse af nye uddannelser
kan nedlægge uddannelser. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom. § 1 a. Erhvervsuddannelserne tilrettelægges således, at de giver eleverne grundlag for videreuddannelse, herunder mulighed for at opnå studiekompetence til relevante videregående uddannelser i tilknytning til erhvervskompetencen. § 2. Uddannelserne tilrettelægges i almindelighed som vekseluddannelser, således at der senest efter gennemførelse af grundforløbet skiftes mellem skoleundervisning
praktikuddannelse. Stk. 2. Der kan gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen foregår i en virksomhed på grundlag af aftale mellem skole
virksomheder. Stk. 3. Der kan endvidere gennemføres ordninger, hvorefter dele af skoleundervisningen kan foregå i udlandet efter regler fastsat af børne-
undervisningsministeren, jf. § 4, stk.
undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af § 35. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter endvidere regler for de enkelte uddannelser, herunder forløb som nævnt i § 33 a. Reglerne fastsættes efter de faglige udvalgs bestemmelse, hvis dette følger af § 38. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetsudvikling
-kontrol, herunder om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet
om lærer-
lederkvalifikationer. Stk. 4. Børne-
undervisningsministeren fastsætter regler om formen for
indholdet i de uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter, jf. § 38,
om de faglige udvalgs høring af skoler om udkast til uddannelsesordninger. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Kapitel 2 Adgangen til uddannelserne §
ved denne eller ved 10.-klasseprøver har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve
2) er vurderet uddannelsesparat
har indsendt sin studievalgsportfolio i henhold til lov om kommunal indsats for unge under 25 år. 1) Se § 24, stk. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
forskellige andre love (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne
ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) for ikrafttrædelsesbestemmelse for optag før den 1. august 2019
for ansøgere efter den 1. august 2019, der har afsluttet undervisningen i folkeskolen i skoleåret 2016-17 eller tidligere. Se
så note
en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. Den centralt stillede prøve udelades dog, hvis ansøgeren ved afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i henholdsvis dansk
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i
matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed. Stk.
2) den ansøgte skole på baggrund af en samtale med ansøgeren vurderer, at denne kan gennemføre en erhvervsuddannelse. 2) Se note
en samtale vurderer, at ansøgeren kan gennemføre en erhvervsuddannelse 3) Se note
matematik eller et tilsvarende resultat ved en tilsvarende prøve. Hvis den tilsvarende prøve, der er nævnt i
matematik på et niveau, som mindst svarer til undervisningen frem mod folkeskolens 9.-klasseprøver, kan dokumentere tilsvarende faglige kvalifikationer, forudsat at en afsluttende prøve ikke har været en mulighed. Stk.
1-3, direkte adgang til grundforløbets
2) ansøgeren søger om optagelse til påbegyndelse senest i august måned i det andet år efter, at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i
1. Elever i uddannelser, som ikke er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1,
elever på euv, som ikke er i beskæftigelse, jf. § 66 y, stk. 1, nr. 1, optages dog uden uddannelsesaftale. Stk.
de eventuelt forudgående skoleperioder i hovedforløbet
eleven er eller umiddelbart før optagelsen til skoleperioden i hovedforløbet har været i lønnet beskæftigelse i udlandet af passende varighed
med uddannelsesformål inden for arbejdsområder
funktioner, som indgår i praktikuddannelsen i erhvervsuddannelsen. Skolen underretter vedkommende faglige udvalg eller udvalg, der varetager opgaver
funktioner som fagligt udvalg, jf. § 37, stk. 2, om optagelsen. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at adgang til en uddannelses hovedforløb tillige er betinget af, at et særligt studiekompetencegivende forløb er gennemført i henhold til lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. § 5 d. En ansøger, der efter §§ 5-5 c har krav på at blive optaget, har adgang til grundforløb plus (GF+), medmindre vedkommende har 1) gennemført en ungdomsuddannelse, 2) påbegyndt grundforløbets
5, gælder ikke for ansøgere, som søger om optagelse, efter udløbet af august måned i det andet år efter at ansøgeren har opfyldt undervisningspligten i henhold til folkeskoleloven eller har afsluttet undervisningen i
undervisningsministeren kan fastsætte regler om samarbejde mellem skolerne indbyrdes om udbuddet af uddannelser, om fordeling af eleverne mellem flere skoler med samme uddannelse
om eventuel udskydelse af elevoptagelse i tilfælde af særlige kapacitetsproblemer. § 7. (Ophævet) § 8. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om optagelse på skole, herunder om forsøg med betinget optagelse, om krav til forudgående undervisning
prøver
om skolens helhedsvurdering, jf. §§ 5
5 a. § 9. Børne-
undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om begrænsning af adgangen til skoleundervisning (dimensionering) inden for de enkelte uddannelser. Beslutning om dimensionering af en uddannelse sker under hensyn til de forventede fremtidige behov inden for forskellige fagområder baseret på følgende parametre: 1) Andelen af uddannelsesaktive elever, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed inden for 3 måneder efter gennemført grundforløb. 2) Ledighedsgraden for færdiguddannede. 3) Forholdet mellem efterspørgslen efter
udbuddet af faglært arbejdskraft. Stk. 2. Beslutning om dimensionering træffes for 1 år ad gangen. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler om dimensionering, herunder om de kriterier, der er omfattet af stk. 1, om fravigelse herfra, om fremgangsmåden i forbindelse med forberedelse af
beslutning om dimensionering
om fastlæggelse af kvotestørrelse
-fordeling på institutionerne. Kapitel 3 Uddannelsernes struktur m.v. §
6 måneder. En erhvervsuddannelse består af et grundforløb
et hovedforløb
kan tillige indeholde et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed
en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed
kan endvidere indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets
undervisningsministeren fastsætter regler om varigheden af grundforløbets 2. del
skoleundervisningen i hovedforløbet, herunder varigheden af skoleundervisningen i uddannelsesforløb efter § 15, stk. 2
undervisningsministeren fastsætter efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. dog § 4, stk. 1,
2, regler om de enkelte uddannelsers varighed
deres struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning
praktikuddannelse. Stk. 2. Skolen udarbejder sammen med eleven
en eventuel praktikvirksomhed efter reglerne om uddannelsen en personlig uddannelsesplan for eleven. I den personlige uddannelsesplan, som udarbejdes på grundlag af elevens forudsætninger sammenholdt med målene for elevens uddannelsesforløb, herunder opfyldelse af krav, fastsat efter stk. 1, beskrives elevens samlede uddannelsesforløb, herunder eventuel grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden efter § 12, stk. 1, 4. pkt.,
undervisning efter § 24, stk. 2. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler, hvorefter personer med særlige uddannelses- eller beskæftigelsesmæssige forudsætninger fritages for dele af uddannelsen, jf. § 4, stk. 1,
kan efter de faglige udvalgs bestemmelse fastsætte særlige regler om uddannelsernes varighed
struktur for denne persongruppe, jf. § 4, stk.
undervisningsministeren fastsætter regler efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. § 15. De enkelte uddannelser skal søges tilrettelagt med en betydelig bredde, herunder i arbejdsområde
funktion, med henblik på at kunne opfylde skiftende kvalifikationsbehov på arbejdsmarkedet
at kunne give grundlag for videreuddannelse, herunder videregående uddannelse. Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges efter reglerne om den enkelte uddannelse således, at eleverne kan afslutte forløbet på et eller flere kompetencegivende trin med en uddannelse, som indeholder på forhånd fastsatte dele af den samlede uddannelse,
som har et modsvar på arbejdsmarkedet, jf. dog stk.
som tillige kan omfatte andre relevante uddannelseselementer. Forløbet beskrives i elevens personlige uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2. Forløbet består af skoleundervisning
praktikuddannelse. Stk.
undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 4, stk. 1, regler om trindeling efter stk. 2
om forløb efter stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser endvidere fastsætte, at en uddannelse ikke skal kunne trindeles,
at en uddannelse, der ikke indeholder et særligt studiekompetencegivende forløb, jf. regler fastsat i medfør af § 5 c, stk. 3, skal indeholde et særligt trin. § 16. Der kan efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg tilrettelægges supplerende kurser med henblik på elevers overgang til en anden erhvervsuddannelse end den, de er begyndt på,
til erhvervsuddannelse fra anden uddannelse eller beskæftigelse. § 17. (Ophævet) § 18. Børne-
undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde grund-
hovedforløb. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om godkendelse. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde grund- eller hovedforløb
uddannelser med forløb gennemført i henhold til lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser godkende, at andre skoler, institutioner
virksomheder meddeler grundforløb eller hovedforløb. Stk.
undervisningsministeren fører tilsyn med uddannelserne
undervisningen efter denne lov
vejleder skolerne. Ministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, eleverne, lærerne
skolens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn. § 19. Staten yder tilskud til dækning af de direkte undervisningsudgifter fraregnet indtægter ved skoleundervisning efter denne lov. Tilskuddet ydes ud fra antal årselever
en takst pr. årselev. For elever, der har indgået uddannelsesaftale, der omfatter grundlæggende praktisk oplæring i praktikvirksomheden, jf. § 12, stk. 1, 4. pkt., ydes endvidere et tilskud pr. elev. Taksten
tilskuddet pr. elev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af grund-
hovedforløb samt øvrige uddannelseselementer. Stk. 2. Udenlandske elever kan kun indgå i beregningen efter stk. 1, hvis 1) de er meddelt opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, jf. udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, tidsubegrænset opholdstilladelse eller tidsbegrænset opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold i Danmark, 2) de er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 m, som medfølgende barn af en udlænding, som dels er statsborger i et land, der ikke er tilsluttet Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen, dels er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, jf. dog stk. 3, 3) de er udvekslet med danske elever efter aftale mellem institutionen
en institution i udlandet eller 4) de efter EU-retten, herunder EØS-aftalen, eller internationale aftaler, som Danmark har indgået, har krav på ligestilling med danske statsborgere. Stk.
3, sker som indtægtsdækket virksomhed. Stk.
undervisningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling af udgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret (ikke fradragsberettiget købsmoms),
som institutionerne afholder ved køb af varer
tjenesteydelser, til hvilke der ydes tilskud efter denne lov. Stk. 7. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter stk. 6
kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne. Stk. 8. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om kriterier for henføring af grund-
hovedforløb til taksterne, jf. stk. 1. Børne-
undervisningsministeren kan i løbet af finansåret henføre nye uddannelser til eksisterende takster. Stk. 9. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, hvis det ud fra erhvervsmæssige hensyn er vigtigt at bevare uddannelsen som selvstændig uddannelse på en eller flere skoler i landet. Børne-
undervisningsministeren træffer efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser beslutning om, hvilke uddannelser der er omfattet af reglerne,
hvilke skoler der kan tilbyde uddannelserne i henhold til reglerne. Stk. 10. Tilskuddet i henhold til stk. 1, 8
9 ydes til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse
til andre skoler, institutioner
virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18. Stk. 11. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte regler om tilskud efter stk. 1, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever samt tilbagebetaling
kontrol af udbetalte tilskud. Stk.
højst udgør 50 kr. pr. påbegyndt døgn pr. deltager, er omfattet af den almindelige mødepligt. En elev kan ikke udelukkes fra deltagelse heri på grund af manglende erlæggelse af deltagerbetaling. Stk. 4. Deltagelse i ekskursioner m.v. med en deltagerbetaling, der vedrører andet end forplejning eller udgør mere end 50 kr. pr. døgn pr. deltager, er frivillig for den enkelte elev,
skolen skal tilbyde alternativ undervisning til elever, der ikke deltager. Stk. 5. Det i stk. 3
4 nævnte beløb reguleres hvert år med virkning fra den
undervisningsministeren. Stk.
undervisningsministeren kan bestemme, at eleverne i begrænset omfang selv anskaffer undervisningsmidler. Betaling for fotokopier til undervisningsbrug kan fastsættes som en gennemsnitsbetaling for skolens elever eller for grupper af elever på skolen. Stk. 8. Børne-
undervisningsministeren kan delegere sine beføjelser efter stk. 7 til skolerne. Stk. 9. En skole, der udbyder erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-7 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. § 19 b. Skolen modtager tilskud til skolepraktik, jf. § 66 d, på grundlag af det antal årselever, som er indskrevet til skolepraktik ved skolen. I antallet af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1
3, dog højst med 3 uger for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed
med højst 6 uger af elevens samlede praktikuddannelse. Tilskud til skolepraktik ydes på grundlag af takster pr. årselev, som fastsættes i de årlige finanslove for større grupper af uddannelser med skolepraktik,
kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 f, stk. 1
3. § 19 c. Staten yder et særligt tilskud for færdiggørelse af grund-
hovedforløb efter denne lov. Der ydes ikke tilskud for hovedforløb, der afsluttes i skolepraktik. Taksten fastsættes på de årlige finanslove. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for
beregning af det særlige tilskud. Stk. 2. Staten yder et særligt tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever. Taksten fastsættes på finansloven. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelser for
beregning af tilskud på baggrund af andelen af frafaldstruede elever. § 19 d. (Ophævet) § 19 e. Skolen modtager tilskud pr. årselev for elever indskrevet på fgu-baseret erhvervsuddannelse, jf. § 66 p. I antallet af årselever indgår elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder uden uddannelsesaftale, dog højst med 3 måneder for den enkelte elev ved praktikuddannelse i samme virksomhed. Stk. 2. Skolen modtager endvidere tilskud pr. elev ved iværksættelse af uddannelsesplan, jf. § 13, stk. 2,
ved gennemførelse af grundlæggende praktisk oplæring, jf. § 66 r, stk. 2. Stk. 3. Tilskud efter stk. 1
2 ydes på grundlag af takster, som fastsættes i de årlige finanslove,
kan fastsættes til et mindre beløb for elever, der modtager praktikuddannelse i virksomheder med eller uden uddannelsesaftale, jf. § 66 r, stk. 3. Stk. 4. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1-3, herunder om aktivitetsindberetninger, udbetaling af tilskud, opgørelse af årselever
tilbagebetaling
kontrol af udbetalte tilskud. § 20. Børne-
undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i § 19 i særlige tilfælde tillade, at udgifterne delvis afholdes af private midler. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udgifternes afholdelse. Kapitel 4 Indholdet af uddannelserne § 21. Indholdet af uddannelserne skal tilrettelægges under hensyntagen til de formål, der er nævnt i § 1, stk. 2,
således, at praktikuddannelsen
skoleundervisningen udgør et sammenhængende forløb. Stk. 2. Uddannelsernes faglige indhold skal så vidt muligt fastlægges på grundlag af analyser
prognoser vedrørende kvalifikationsbehov. Stk. 3. Hver uddannelse indeholder mindst et speciale. Børne-
undervisningsministeren kan modsætte sig oprettelsen af specialer
kan nedlægge specialer. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom. A. Skoleundervisningen § 22. Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk
teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle
specielle kvalifikationer, herunder at 1) give eleverne forudsætninger for at varetage de funktioner, uddannelserne tager sigte på,
i forbindelse hermed fornøden viden om
fornødne færdigheder i anvendelse af relevant teknologi, 2) give eleverne forudsætninger for selvstændigt
ved efter-
videreuddannelse at udbygge deres kvalifikationer, herunder forudsætninger for videregående uddannelse, eventuelt efter supplerende undervisning, jf. § 24, stk. 2, 3) bidrage til elevernes personlige udvikling, 4) give eleverne forståelse af samfundet
dets udvikling, herunder navnlig af virksomhedernes
de ansattes rolle i en almindelig erhvervsmæssig
samfundsmæssig sammenhæng
af arbejdsmarkedsforhold
arbejdspladsforhold
5) give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation
selvstændig virksomhed samt fremmedsprog
kulturforståelse. §
almen erhvervsfaglig undervisning med faglig progression i forhold til en fagretning samt løbende afklaring af elevens uddannelsesvalg. Grundforløbets 2. del omfatter uddannelsesspecifik undervisning rettet mod elevens opfyldelse af de adgangskrav, der stilles ved overgangen til skoleundervisning i uddannelsens hovedforløb, jf. stk. 2,
anden undervisning, som sigter mod elevens opfyldelse af uddannelsens mål. Stk. 2. De kompetencemål, som eleven skal opfylde ved overgang fra grundforløbet til skoleundervisning i hovedforløbet, fastsættes af børne-
undervisningsministeren i reglerne om de enkelte uddannelser, jf. § 4, stk.
valgfag. Stk.
i hovedforløbet efter regler fastsat i henhold til § 4, stk. 2. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om grundfagenes mål, indhold, niveau
bedømmelseskriterier. Stk. 3. Skolerne tilbyder valgfag inden for de regler, der fastsættes af børne-
undervisningsministeren efter § 4, stk. 1
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om supplerende undervisning efter § 24, stk. 2, herunder om undervisningens varighed. § 26. Grundfag omfatter praktisk
teoretisk undervisning, der bidrager til at give erhvervsuddannelserne faglig bredde. Samtidig har grundfagene til formål at opfylde kravene i § 1, stk. 2, herunder med hensyn til at fremme den personlige udvikling, at bidrage til studiekompetence
at give en forståelse af samfundet
dets udvikling. Stk. 2. Erhvervsfag omfatter praktisk
teoretisk undervisning, som sigter mod en eller flere uddannelser
bidrager til at give eleven generel erhvervskompetence. Stk. 3. Uddannelsesspecifikke fag omfatter praktisk
teoretisk undervisning, der har til formål at give eleven en specifik erhvervskompetence. Eleverne vælger specialefag blandt de uddannelsesspecifikke fag, der er godkendt for uddannelsen. Stk.
for adgangen til videregående uddannelser. Skolerne skal tilbyde eleverne undervisning i innovation
etablering af selvstændig virksomhed
i mindst et fremmedsprog ud over engelsk. Der kan endvidere tilbydes valgfag svarende til uddannelsernes generelle niveau med henblik på kvalifikationsbehov
beskæftigelsesmuligheder i skolens lokalområde. § 28. Der skal ved undervisningens tilrettelæggelse tages hensyn til elevernes ønsker
tilstræbes den differentiering af undervisningen, som en hensyntagen til elevernes forudsætninger
interesser tilsiger. Eleverne skal kunne vælge undervisning på højere niveauer end de obligatoriske i de enkelte fag. § 29. Til elever, der har behov for det, gives der specialundervisning
anden specialpædagogisk bistand. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. § 29 a. Elever med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialundervisning
specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer: 1) Hjælpemidler
instruktion i brug heraf. 2) Personlig assistance
sekretærhjælp. 3) Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. 4) Særligt udformede undervisningsmaterialer. 5) Tegnsprogstolkning
skrivetolkning. Stk. 2. Elever, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe
anvende den bevilgede støtte i skoleundervisningen
praktikuddannelsen. Stk. 3. Eleven kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med: 1) Uddannelsens almindelige undervisning
ekskursioner, herunder uddannelsesophold i udlandet som led i uddannelsen. 2) Obligatorisk praktik som led i uddannelsen. Stk. 4. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer. § 29 b. Eleven kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne
efter-
videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 29 a, stk. 1, nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne
efter-
videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse. Stk. 3. Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skift til en ny uddannelse. Børne-
undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder. § 29 c. Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af § 29 b, stk. 1 eller 2, ved overgangen til ledighed eller beskæftigelse, indtil der ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller lov om social service,
op til 3 måneder efter elevens overgang til ledighed eller beskæftigelse. § 30. For at fastholde eleverne i uddannelse yder skolen eleverne vejledning
stiller kontaktpersoner til rådighed for eleverne
formidler social, personlig eller psykologisk rådgivning til elever, der har behov herfor. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom. Stk. 2. Skolen skal samarbejde med kommunalbestyrelsen om at fastholde eleverne i uddannelse. Skolen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald
procedurer ved omvalg eller frafald. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte nærmere regler herom. § 30 a. Skolens leder skal en gang årligt gennemføre en måling af elevernes trivsel med det formål at følge
styrke elevernes trivsel. De enkelte elevers svar må udelukkende bruges til at udføre statistiske
videnskabelige undersøgelser af elevers trivsel. Stk. 2. Målingen af elevernes trivsel skal ske ved hjælp af et redskab, som Styrelsen for It
Læring stiller til rådighed for skolerne. B. Praktikuddannelsen § 31. Praktikuddannelsen foregår på en eller flere virksomheder, der er godkendt af det faglige udvalg, jf. dog stk. 3,
på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven
virksomheden. Praktikuddannelse kan helt eller delvis finde sted som skolepraktik, jf. kapitel 7 a. Stk. 2. Det faglige udvalg offentliggør en fortegnelse over godkendte virksomheder på internettet. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom. Stk.
undervisningsministeren efter de faglige udvalgs bestemmelse. Stk. 2. Praktikreglerne skal angive uddannelsens mål
på grundlag heraf beskrive arbejdsområder
funktioner, som praktikuddannelsen skal omfatte. Reglerne skal have et sådant indhold, at det sikres, at skoleundervisning
praktikuddannelse supplerer hinanden på en hensigtsmæssig måde. De skal indeholde regler om kontakt mellem skole, elev
virksomhed. C. Bedømmelser af elever, prøver
svendeprøver § 33. Eleverne modtager bevis for den gennemførte uddannelse, herunder bevis både for gennemført skoleuddannelse
for gennemført praktikuddannelse. Elever, der afbryder uddannelsen, har ret til at få udleveret dokumentation for deltagelsen i undervisningen. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om bedømmelsesplaner i almindelighed
regler for bevisernes udformning
udstedelse, jf. § 4, stk.
eksamen tilrettelægges for den enkelte uddannelse på grundlag af en bedømmelsesplan, der fastsættes af børne-
undervisningsministeren, for uddannelsesspecifikke fag i hovedforløbet efter de faglige udvalgs bestemmelse. Bedømmelsesplanen skal indeholde regler om de krav til eleverne, der skal stilles af skolen ved begyndelsen af skoleundervisningen i det pågældende hovedforløb, jf. § 23, stk.
voksne et tilbud om i forbindelse med gennemførelse af en erhvervsuddannelse at gennemføre studierettet undervisning på gymnasialt niveau
opnå generel studiekompetence. Stk. 2. En elev, som efter lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v.
regler fastsat i medfør heraf gennemfører et eux-forløb, hvor der i en erhvervsuddannelse indgår undervisning på A-, B-
C-niveau (gymnasialt niveau), har ud over ret til bevis for den gennemførte erhvervsuddannelse efter denne lov ret til bevis for at have opnået en gymnasial eksamen, der giver generel studiekompetence (eux-bevis). Stk. 3. Forløb som nævnt i stk. 2 kan gennemføres på skoler m.v., der er godkendt til at udbyde den pågældende erhvervsuddannelse,
som har de nødvendige forudsætninger for at udbyde undervisning
afholde prøver på gymnasialt niveau eller har indgået en samarbejdsaftale med en lokal skole, der har sådanne forudsætninger. Børne-
undervisningsministeren kan pålægge en skole at ophøre med at tilrettelægge forløb som nævnt i stk. 2, hvis skolen ikke opfylder betingelsen i
for klage herover gælder de regler, der fastsættes i medfør af lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v. Kapitel 4 b Mulighed for gymnasiel supplering i forbindelse med erhvervsuddannelse § 33 b. Personer, som har opnået et eux-bevis, har samme ret til optagelse på gymnasiale suppleringskurser, jf. lov om de gymnasiale uddannelser, som personer med en eksamen fra en 3-årig gymnasial uddannelse. Personer, som har opnået et bevis for eux
undervisningsministeren nedsætter Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Formanden udpeges af børne-
undervisningsministeren. 24 medlemmer af rådet udpeges således: 1) 9 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening. 2) 1 medlem efter indstilling fra Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 3) 1 medlem efter indstilling fra Danske Regioner. 4) 1 medlem efter indstilling fra KL (Kommunernes Landsforening). 5) 10 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. 6) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisationer i forening. Stk. 2. Rådet tiltrædes af 7 medlemmer, der udpeges af følgende organisationer således: 1) 1 medlem efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler
-Gymnasier – Lederne. 2) 1 medlem efter indstilling fra FGU Danmark. 3) 2 medlemmer efter indstilling fra Uddannelsesforbundet. 4) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige lærerorganisationer på rådets område. 5) 1 medlem efter indstilling fra Landbrug & Fødevarer. 6) 1 medlem efter indstilling fra de øvrige skolelederforeninger på rådets område. Stk. 3. 2 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis SMVdanmark
Lederne. Stk. 4. Formanden for Rådet for Voksen-
Efteruddannelse kan deltage i rådets arbejde uden stemmeret. Foreningerne for institutioner for erhvervsrettede uddannelser kan deltage i rådets arbejde med hver en repræsentant uden stemmeret. Stk. 5. Der udpeges stedfortrædere for medlemmerne efter reglerne i stk. 1-3. Stk. 6. Børne-
undervisningsministeren kan udpege tilforordnede til at deltage i rådets arbejde. Stk. 7. Formanden, medlemmerne
disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af børne-
undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede kan dog beskikkes for en kortere periode. Repræsentanterne for elevernes organisationer beskikkes for en etårig periode. Rådets medlemmer kan genbeskikkes. Stk. 8. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden, der bekendtgøres af børne-
undervisningsministeren. Stk. 9. Børne-
undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. § 35. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser rådgiver på overordnet niveau børne-
undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne-
undervisningsministerens område. På erhvervsuddannelsesområdet afgiver rådet indstilling til børne-
undervisningsministeren om: 1) Regler om erhvervsuddannelserne i almindelighed med hensyn til:
nedlæggelse af uddannelser, jf. § 1, stk. 3,
om indstillinger fra udviklingsudvalg, jf. § 37, stk. 2. 3) Nedsættelse af udviklingsudvalg i forbindelse med forberedelse
iværksættelse af uddannelser, jf. § 37, stk. 2
3. 4) Prioritering af ansøgninger om tilskud fra Børne-
Undervisningsministeriets puljer til dækning af særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser, analyse-
prognosearbejde samt forsøgs-
udviklingsarbejde, jf. §
om adgangsbegrænsning, jf. §
hovedforløb til takster, jf. § 19, stk. 8,
afgørelser om, hvilke uddannelser der er omfattet af særlige tilskudsregler for uddannelser med lille elevtilgang, jf. § 19, stk. 9,
6, § 48 a, stk. 4, § 50, stk. 3, § 52, stk. 1,
om egnethed, jf. § 66 c, stk. 1. 24) Regler om kompetencevurdering, uddannelsesplaner
om ankeadgang, jf. § 66 z. 25) Godkendelse af skoler til at varetage opgaver som praktikcenter
regler om praktikcentrenes organisation
opgaver samt betingelser for godkendelse af praktikcentre, jf. § 66 b, stk.
undervisningsministeren i spørgsmålet om, hvordan erhvervsuddannelserne tilrettelægges, således at de i videst muligt omfang er egnet til at opfylde de krav
mål, der er nævnt i § 1, stk. 2, 2) følge de erhvervsmæssige udviklinger
udviklingsmuligheder
på grundlag heraf afgive indstilling til børne-
undervisningsministeren om behovet for oprettelse af nye erhvervsuddannelser
omlægning eller nedlægning af bestående uddannelser, 3) følge de bestående erhvervsuddannelser
på grundlag heraf afgive indstilling til børne-
undervisningsministeren om behovet for bedre koordination af uddannelserne, eventuelt en sammenlægning af erhvervsuddannelser,
4) træffe afgørelse i tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn, jf. § 55, stk.
udtalelser i henhold til stk. 2, nr. 4, stk. 3
stk. 4, er kun formanden
de i § 34, stk. 1, nævnte medlemmer stemmeberettigede. Stk. 6. Rådet rådgiver i øvrigt børne-
undervisningsministeren
kan på eget initiativ drøfte
afgive udtalelse om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for uddannelserne efter loven, herunder om uddannelsernes udgiftsbehov. § 36. (Ophævet) § 37. Arbejdsgiver-
arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver-
arbejdstagerrepræsentanter. Eleverne repræsenteres i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes organisationer i forening på det faglige udvalgs område. Repræsentanten har ikke stemmeret i udvalget. De faglige udvalg
udvalg, der efter stk. 2 varetager opgaver
funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle uddannelser etableret i henhold til denne lov. Stk. 2. For at sikre fornøden faglig fornyelse
uddannelsesdækning inden for erhvervsuddannelserne kan børne-
undervisningsministeren nedsætte et eller flere udviklingsudvalg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling til ministeren om nedsættelse
sammensætning af et udviklingsudvalg inden for en nærmere fastsat tidsfrist. Ministeren kan endvidere bemyndige et udviklingsudvalg eller et efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. til at fungere som et fagligt udvalg efter denne lov. Stk. 3. Udviklingsudvalg samt efteruddannelsesudvalg nedsat efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. kan efter børne-
undervisningsministerens bestemmelse varetage de opgaver
funktioner, som varetages af faglige udvalg i henhold til lovgivningen om erhvervsuddannelser. Udviklingsudvalg kan i særlige tilfælde nedsættes for at udføre opgaver i stedet for et eller flere faglige udvalg, der er nedsat efter stk. 1. Stk. 4. Sekretariatsbistand til faglige udvalg tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i de faglige udvalg. Stk. 5. Børne-
undervisningsministeren kan stille sekretariatsbistand til rådighed for udviklingsudvalg. Stk.
undervisningsministeren kan med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser bestemme, at flere udvalg i fællesskab skal danne et fællesudvalg. Stk. 8. Børne-
undervisningsministeren kan godkende, at et eller flere faglige udvalg for landbrugsuddannelser har en anden sammensætning end den, der er nævnt i stk.
struktur, herunder fordelingen på skoleundervisning
praktikuddannelse. 2) Uddannelsens mål. 3) Eventuelle øvrige rammer for undervisningens indhold, herunder eventuelle niveaukrav, jf. § 13, stk.
undervisningsministeren fastsætter reglerne i overensstemmelse med udvalgenes bestemmelse, når reglerne lovligt kan fastsættes. Stk.
afholder eventuelle svendeprøver, jf. § 33, stk.
udviklingsmuligheder inden for udvalgets område
tilgrænsende områder
efter behov tage initiativ til nyetablering, omlægning
nedlæggelse af uddannelser. Det faglige udvalg skal mindst hvert tredje år indsende en redegørelse til Børne-
Undervisningsministeriet herom. Redegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af de opgaver, der er nævnt i stk. 7, nr.
. 2) Tvivlsspørgsmål vedrørende anvendelse af forbud mod ansættelse af unge under 18 år på den enkelte virksomhed
dispensation fra forbud, jf. § 44, stk. 4
3) behandler tvistigheder mellem elever
praktikvirksomheder, jf. §
om forbud mod ansættelse af unge under 18 år uden uddannelsesaftale, jf. § 44, stk.
afgiver efter anmodning udtalelse til Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser om spørgsmål af betydning for rådets arbejde. § 39. Skolen skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg, jf. §§ 40
41, fastlægge undervisningens nærmere indhold inden for de regler, der i henhold til § 4, stk. 2, er fastsat for de enkelte uddannelser, samt følge behovet for fornyelse af disse regler
fremkomme med forslag hertil. § 40. Hver skole nedsætter et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de erhvervsuddannelser
arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., skolen udbyder. En skole kan efter forhandling med vedkommende faglige udvalg undlade at nedsætte lokale uddannelsesudvalg. Skoler godkendt til at udbyde grundforløb i erhvervsuddannelserne i medfør af § 62 b i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser
almen voksenuddannelse m.v.
a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser nedsætter dog ikke lokale uddannelsesudvalg. Stk. 2. De medlemmer af udvalget, der repræsenterer organisationer med sæde i vedkommende faglige udvalg, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget,
de udpeges af det faglige udvalg efter indstilling fra organisationernes lokale afdelinger. Øvrige medlemmer udpeges af skolen. Arbejdsgivere
arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Medlemmerne skal så vidt muligt have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelser dækker. Stk.
en repræsentant for skolens elever tilforordnes udvalget. En repræsentant for kommunalbestyrelsen kan tilforordnes udvalget. Stk.
virker for samarbejdet mellem skolen
det lokale arbejdsmarked. Lokale uddannelsesudvalg yder tilsvarende rådgivning til institutioner, med hvem skolen har indgået en partnerskabsaftale efter § 62 b i lov om almengymnasiale uddannelser
almen voksenuddannelse m.v.
Stk.
funktioner som faglige udvalg. Kapitel 6 Praktikvirksomhederne §
udvalg, som i henhold til § 37, stk. 2, varetager opgaver
funktioner som faglige udvalg, eller den, som udvalgene bemyndiger hertil, har til enhver tid uden retskendelse
mod behørig legitimation adgang til virksomheder, som har ansat elever, med henblik på tilvejebringelse af oplysninger om de uddannelsesmæssige forhold i virksomheden. § 43. Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder et grundforløbs 2. del,
af praktikcentre, jf. § 66 b. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser. Skolerne tilbyder endvidere elever på 9.
10. klassetrin, som tilmeldes en erhvervsuddannelse, vejledning om
bistand til at indgå en uddannelsesaftale, jf. § 48, eller et praktikpladstilsagn, jf. § 48 a. Stk. 2. De faglige udvalg
de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder
eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker
de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder,
for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse
teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om samarbejds- eller informationsordninger med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser. Stk. 4. Regionsrådet
kommunalbestyrelserne i regionen skal stille praktikpladser til rådighed inden for social-
sundhedsuddannelsen
den pædagogiske assistentuddannelse. Antallet af praktikpladser skal modsvare behovet for færdiguddannede i regionen. Stk. 5. Finder børne-
undervisningsministeren, at forpligtelsen efter stk. 4 ikke er opfyldt, kan ministeren efter udtalelse fra vedkommende faglige udvalg, jf. § 37, pålægge regionsrådet
kommunalbestyrelserne i regionen hver at stille et årligt mindste antal praktiksteder til social-
sundhedsuddannelsen til rådighed. § 44. Med henblik på at tilvejebringe et tilstrækkeligt antal praktikpladser kan børne-
undervisningsministeren efter indstilling fra vedkommende faglige udvalg
med tilslutning fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte for et uddannelsesområde, at virksomheder ikke må ansætte unge under 18 år, uden at det sker ved en uddannelsesaftale efter denne lov. Den enkelte virksomhed er kun omfattet heraf, hvis virksomheden er godkendt som praktiksted, eller under hensyn til virksomhedens arbejdsområde
funktioner kunne godkendes som praktiksted, hvis den i øvrigt var egnet til det. Forbud fastsættes for en bestemt periode, højst for 3 år ad gangen,
kan fastsættes for afgrænsede geografiske områder. Aftaler, der efter fastsættelse af et forbud indgås i strid hermed, er ugyldige. Stk.
som sker under ansættelsesvilkår, der indebærer, at de uddannelsessøgende som helhed ikke er stillet dårligere end i henhold til denne lov. Stk.
5 kan indbringes for det ankenævn, der nedsættes i henhold til §
om virksomheden kan give elever tilfredsstillende oplæringsforhold. Stk.
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om behandling af godkendelsessager, herunder regler om frister vedrørende sagsbehandlingen. §
1 medlem efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Der beskikkes tillige 1 medlem efter fælles indstilling fra Kommunernes Landsforening
Regionerne i Danmark, samt 1 medlem efter indstilling fra Finansministeriet. Formanden
medlemmerne beskikkes for 4 år. For medlemmerne beskikkes stedfortrædere. Stk. 3. I behandlingen af en klagesag deltager formanden, medlemmet indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation
et arbejdsgivermedlem. Er klageren en privat virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. Er klageren en kommunal myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet af Kommunernes Landsforening
Regionerne i Danmark. Er klageren en statslig myndighed eller virksomhed, deltager medlemmet indstillet fra Finansministeriet. Stk. 4. Erhvervsministeren fastsætter efter indstilling fra Ankenævnet
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Ankenævnets virksomhed. Kapitel 7 Elevernes retlige forhold § 48. Det er en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven
en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale, jf. dog § 5 c, stk. 1, 3. pkt.,
stk. 2, kapitel 7 a
1. Aftalen skal omfatte alle praktik-
skoleophold
eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen. Der kan dog, men højst to gange mellem samme elev
samme virksomhed, indgås en aftale for en kortere del af uddannelsen end et kompetencegivende trin, hvis aftalen omfatter mindst en hel skoleperiode
mindst en del af en praktikperiode af en uddannelses hovedforløb. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om, at
samme virksomhed,
om, at uddannelsesaftaler om erhvervsuddannelser for voksne, jf. kapitel 7 d, kan indgås uden praktikperioder. Stk.
praktikophold den enkelte virksomhed er part i. Stk.
praktikophold, jf. dog §§ 57-59 om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden i særlige tilfælde. Stk. 6. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om de særlige spørgsmål vedrørende elevernes
virksomhedernes retsstilling, som aftaler efter stk. 3
4 giver anledning til. § 48 a. Der kan mellem kommende erhvervsuddannelseselever samt elever, som er mere end 8 uger fra afslutning af grundforløbet,
en eller flere virksomheder indgås et praktikpladstilsagn med henblik på senere indgåelse af en uddannelsesaftale, jf. § 48. Stk. 2. Indgår eleven
en eller flere af de virksomheder, som er omfattet af et praktikpladstilsagn, ikke senest 8 uger før elevens afslutning af grundforløbet en uddannelsesaftale, bortfalder praktikpladstilsagnet. Stk. 3. § 62 finder tilsvarende anvendelse for praktikpladstilsagn. Stk. 4. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om form, indhold, proces, registrering m.v. i forhold til praktikpladstilsagn. §
undervisningsministeren fastsætter regler om fremgangsmåden ved indkaldelse af elever til skole. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter regler om elevers adgang til ophold på kostafdelinger i forbindelse med skoleundervisningen. §
undervisningsministeren kan fastsætte regler om ordensreglerne efter stk. 1, herunder om iværksættelse af foranstaltninger over for elever, der ikke følger ordensreglerne. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om, at der
så kan iværksættes sanktioner i anledning af elevadfærd, der er udvist uden for skolen, hvis adfærden har haft en direkte indflydelse på god orden på institutionen, regler om, at private genstande kan tilbageholdes,
at tilbageholdelsen af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor skolens tilbud ophører,
regler om elevers frivillige medvirken i skolens test for rusmidler. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om udelukkelse efter stk. 1
om behandlingen af sager herom. §
undervisningsministeren, jf. § 13, stk. 3, træffe afgørelse om fritagelse for dele af skoleundervisningen for elever, der på grund af tidligere uddannelse eller beskæftigelse har særlige forudsætninger for den pågældende uddannelse. § 52. En uddannelsesaftale skal være skriftlig
underskrevet senest ved aftaleforholdets begyndelse. Aftalen skal indgås på en formular, der er godkendt af børne-
undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Stk.
til at indgå aftaler eller foretage andre dispositioner, der indebærer ændringer i en indgået uddannelsesaftale, eller som vedrører denne aftales ophør. § 54. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om uddannelsesaftalers registrering. §
som består af 2 arbejdsgiverrepræsentanter
2 arbejdstagerrepræsentanter samt af en formand, der beskikkes af Arbejdsretten. Tvivlsspørgsmål vedrørende nedsættelse af lønnævn afgøres af Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Stk. 4. Lønnævnet træffer afgørelse ved flertal blandt de organisationsudpegede medlemmer. Kan nævnet ikke træffe afgørelse, kan formanden offentliggøre resultatet af forhandlingerne
anføre sit eget standpunkt. § 56. I aftaleperioden gælder de bestemmelser, der ved kollektive overenskomster eller i lovgivningen er fastsat om arbejdstageres ansættelses-
arbejdsvilkår m.v., i det omfang det er foreneligt med uddannelsen efter denne lov. Stk. 2. Arbejdsgiveren kan kun undtagelsesvis pålægge eleven arbejde, som ikke har et uddannelsesmæssigt sigte,
kun under forudsætning af, at uddannelsens mål kan nås. §
virksomheden har krav på, at uddannelsestiden forlænges, i det omfang det er nødvendigt, for at eleven kan nå uddannelsens mål, hvis eleven 1) på grund af sygdom er fraværende fra praktikvirksomheden i mere end 10 procent af den fastsatte uddannelsestid, 2) er fraværende fra virksomheden på grund af supplerende skoleundervisning efter § 24, stk. 2,
1, 3) har orlov i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption efter lovgivningen herom eller 4) har nedsat arbejdstid eller arbejdsfrihed på grund af særlige forhold. Stk.
virksomheden om forlængelse af grunde som nævnt i stk. 1, eller hvis eleven ikke tager initiativ til at afklare behovet herfor. Det faglige udvalg fastsætter herefter et tillæg til uddannelsesaftalen, hvorved uddannelsestiden forlænges med et tidsrum fastsat af udvalget, eller træffer beslutning om, at forlængelse ikke findes nødvendig. § 59. Uden for de tilfælde, der er nævnt i §§ 57
58, kan det faglige udvalg, når særlige omstændigheder taler for det, træffe afgørelse om afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden. §
uden varsel. Skoleophold medregnes ikke i prøvetiden. Stk.
praktikvirksomheden kan alene indbringes for det faglige udvalg, der skal søge at tilvejebringe forlig. Stk.
2, jf. dog §
består af 1 formand, der skal være landsdommer,
2 faste medlemmer, hvoraf 1 beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening
1 efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Stk. 2. Beskikkelse af formanden
de faste medlemmer sker for 4 år ad gangen. Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den dog kun til periodens udløb. Der kan ske genbeskikkelse. Stk. 3. Der beskikkes to stedfortrædere for hvert af de faste medlemmer,
der kan beskikkes en stedfortræder for formanden. Stk. 1
2 finder tilsvarende anvendelse for beskikkelse af stedfortrædere. Den indstillende organisation træffer bestemmelse om, hvilken af de beskikkede stedfortrædere der giver møde ved et medlems forfald. Stk. 4. Nævnet tiltrædes for hver sag af 2 medlemmer udpeget af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde, således at 1 medlem udpeges af arbejdsgiversiden
1 af arbejdstagersiden. Stk.
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om Tvistighedsnævnets virksomhed, herunder om afholdelsen af de udgifter, der er forbundet med nævnets virksomhed,
om behandling af sager på skriftligt grundlag. § 65. Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om ophævelse af en uddannelsesaftale samt om erstatning
godtgørelse. Stk.
de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme
indenretlige forlig. Stk.
elever, som tager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i skolepraktik 1 måned efter grundforløbets afslutning, medmindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale. I trindelte uddannelser, jf. § 15, stk. 2, skal skolepraktik dog tillige tilbydes elever, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med uddannelsesaftale. Stk.
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Stk.
undervisningsministeren godkender efter ansøgning fra skoler
indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke skoler der må varetage opgaver som praktikcenter inden for de enkelte uddannelser. Ministeren kan efter indstilling fra rådet fastsætte nærmere regler om praktikcentrenes organisation
opgaver samt om betingelser for godkendelse af praktikcentre. Stk. 2. Skolen har ansvaret for, at de elever, som afslutter et grundforløb på skolen,
som opfylder betingelserne efter § 66 a, stk.1, modtager tilbud om skolepraktik i et praktikcenter. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvilke uddannelser der udbydes med skolepraktik. Stk. 4. Pligten efter § 66 a, stk. 2, påhviler den skole, som eleven er tilmeldt,
den indtræder fra skolens modtagelse af elevens ansøgning om optagelse til skolepraktik. § 66 c. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om elevernes egnethed m.v. Reglerne kan ud over krav til elevernes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes faglige
geografiske mobilitet
til deres aktivitet som praktikpladssøgende. I reglerne kan det fastsættes, at eleverne optages i et register over praktikpladssøgende, der skal være offentligt tilgængeligt. Kravene om egnethed m.v. skal være opfyldt i hele skolepraktikforløbet. Regler om elevers aktivitet som praktikpladssøgende fastsat efter
elever, som har tilmeldt sig som praktikpladssøgende uden for skolepraktik. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om optagelse
kan herunder fastsætte en frist for indgivelse af ansøgning om optagelse m.v. § 66 d. Skolepraktik omfatter for den enkelte elev højst halvdelen af uddannelsens samlede praktiktid, jf. dog stk.
eleven i øvrigt opfylder betingelserne i § 66 a. Stk. 4. Skolen kan endvidere give supplerende skolepraktik til elever, der som led i forsøg, som er godkendt af Børne-
Undervisningsministeriet, har uddannelsesaftale for en del af uddannelsen med en virksomhed, når skolen samtidig har forpligtet sig til at sikre, at eleven kan gennemføre den fulde uddannelse i en eller flere virksomheder eller i skolepraktik. § 66 e. Elever, der er optaget til skolepraktik, kan gennemføre skoleperioderne i hovedforløbet, uanset at skoleperioderne ikke er omfattet af en uddannelsesaftale. Stk.
3. pkt., § 66 c, § 66 g, stk. 2, § 66 i, stk. 1, § 66 j
1
4, finder tilsvarende anvendelse for disse elever. § 66 f. Praktikuddannelse i en virksomhed, jf. § 66 d, stk. 2, finder sted på grundlag af en uddannelsesaftale mellem virksomheden
eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. Stk. 2. Uddannelsesaftalen formidles af skolen. Eleven modtager sædvanlig elevløn fra virksomheden i aftaleperioden. Aftalen skal være påført en særlig bemærkning om, at eleven er under uddannelse i henhold til kapitel 7 a i denne lov. Retsforholdet mellem uddannelsesaftalens parter er i øvrigt omfattet af lovens almindelige bestemmelser om elevers
virksomheders retsstilling i forbindelse med uddannelsesaftaler. Stk. 3. Ulønnet praktikuddannelse i en virksomhed for elever uden en uddannelsesaftale, jf. stk. 1, kan kun finde sted i virksomheder, som er godkendt til praktikuddannelse af det faglige udvalg. Aftaler herom kan have en varighed af højst 3 uger for den enkelte elev i samme virksomhed
højst 6 uger af elevens samlede praktikuddannelse under skolepraktik. 1. pkt. berører ikke skolepraktikelevers mulighed for at gøre brug af kortere uddannelsesophold i udenlandske virksomheder under Erasmus+-programmet
lignende udvekslingsprogrammer. Stk. 4. Aftaler om delvis praktikuddannelse, jf. stk. 1, kan kun indgås
gennemføres én gang mellem samme elev
samme virksomhed. § 66 g. Skolepraktik følger de regler om praktik i uddannelserne, som er fastsat i medfør af denne lov med de afvigelser, der følger af dette kapitel. Stk. 2. Skolen tilrettelægger skolepraktikken i samråd med det lokale uddannelsesudvalg
kan bestemme, at en elev før gennemførelse af den tilhørende praktikuddannelse skal gennemføre dele af en uddannelses skoleundervisning bortset fra undervisning, der indeholder afsluttende prøver. Skolepraktik kan tilrettelægges med produktion af varer
levering af tjenesteydelser, som efter samråd med det lokale uddannelsesudvalg kan afsættes på vilkår, som ikke udgør urimelig konkurrence over for private udbydere af tilsvarende varer
ydelser. § 66 h. Eleven modtager efter tilfredsstillende gennemførelse af uddannelsen et bevis for den gennemførte uddannelse i overensstemmelse med de regler, som i medfør af denne lov er fastsat for de enkelte uddannelser. Bevis for gennemført skolepraktik udstedes af skolen. § 66 i. Skolen
eleven skal under hele forløbet søge at fremskaffe en uddannelsesaftale, der omfatter resten af uddannelsen, jf. stk.
undervisningsministeren fastsætter i medfør af § 66 c, stk. 1, regler vedrørende elever, som er i de sidste 8 uger af grundforløbets
efterfølgende får en uddannelsesaftale med den samme virksomhed, medregnes den tid, hvori eleven har haft en delaftale, i prøvetiden. § 66 j. Skolens afgørelse om en elevs optagelse til eller ophør med skolepraktik kan af eleven inden for en frist af en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven, indbringes for det faglige udvalg. Det faglige udvalg kan beslutte, at klagerne behandles af det lokale uddannelsesudvalg, hvis afgørelse af eleven kan indbringes for det faglige udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven. Stk. 2. Klager efter stk. 1 sendes til skolen. Hvis skolen opretholder sin afgørelse, videresender skolen klagen til det faglige udvalg eller det pågældende lokale uddannelsesudvalg, jf. stk. 1, ledsaget af en begrundelse. Det faglige udvalgs afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om skolers
praktikcentres behandling
afgørelse af sager om udelukkelse af elever fra skolepraktik
andre sager om elevers retsstilling
om behandling af elevers klager over sådanne afgørelser. § 66 k. Skolen udbetaler en skolepraktikydelse til elever, der er i skolepraktik, dog ikke til elever, der modtager løn fra en arbejdsgiver, jf. § 66 f, eller arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, kontanthjælp, revalideringsydelse eller anden offentlig støtte, der tilsigter at dække leveomkostninger. Børne-
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolepraktikydelsen. Ydelsens størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Stk.
som udløser løntilskud til arbejdsgiveren i henhold til kapitel 23 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
for elever, der er berettiget til dagpenge ved sygdom eller barsel,
hvor arbejdsgiveren modtager refusion i henhold til § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge
1, i lov om ret til orlov
dagpenge ved barsel. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer udbetaling af tilskud. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, efterregulering, modregning
tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Stk. 4. Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til skolepraktikydelse efter stk. 1, refusion af lønudgifter m.v. efter stk. 2
tilskud efter stk. 3, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2
3,
i § 15, stk. 5
6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Stk. 5. Afgørelser, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag træffer om beregning, udbetaling
eventuel tilbagebetaling af tilskud i henhold til stk. 3, kan inden for en frist på 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for det i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension nedsatte ankenævn. Stk. 6. Klage i henhold til stk. 5 indgives til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vurderer, om der er grundlag for at give en klager helt eller delvist medhold. Giver Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke klageren fuldt ud medhold, sender Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag klagen, begrundelsen for afgørelsen
genvurderingen videre til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Kapitel 7 b (Ophævet) Kapitel 7 c Erhvervsuddannelse baseret på forberedende grunduddannelse (fgu-baseret erhvervsuddannelse) § 66 p. Fgu-baseret erhvervsuddannelse er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1,
som helt eller delvis gennemføres på en institution for forberedende grunduddannelse. Forløbet gennemføres uden uddannelsesaftale, jf. dog § 66 r, stk. 3. Stk. 2. Fgu-baseret erhvervsuddannelse kan udbydes af skoler, institutioner
virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. § 18,
som samarbejder med en institution for forberedende grunduddannelse herom. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om samarbejde som nævnt i stk.
undervisningsministeren kan fastsætte regler om antalsbegrænsning af tilgangen til fgu-baseret erhvervsuddannelse. § 66 r. Fgu-baseret erhvervsuddannelse har samme mål
niveau som uddannelser, der veksler mellem skoleundervisning
praktikuddannelse i en virksomhed,
afsluttes med samme prøver
beviser. Stk.
eleven om en delvis praktikuddannelse, hvis eleven skal deltage i virksomhedens produktion m.v. § 66 s. Når en erhvervsuddannelse tilrettelægges som fgu-baseret erhvervsuddannelse, varetager den samarbejdende institution for forberedende grunduddannelse opgaver
funktioner som praktikvirksomhed. § 13, stk. 2, § 31, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2-4, § 32, § 33, § 46
Stk.
Undervisningsministeriet. Stk. 3. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsens opgørelse
udbetaling. Kapitel 7 d Erhvervsuddannelse for voksne (euv) § 66 u. Erhvervsuddannelse for voksne (euv) er en særlig tilrettelæggelsesmåde for erhvervsuddannelser, der er vekseluddannelser, jf. § 2, stk. 1. Stk. 2. Euv har samme mål, niveau
afsluttende prøve som den tilsvarende erhvervsuddannelse for unge
giver ret til tilsvarende uddannelsesbevis
samme betegnelse. Stk. 3. Euv kan udbydes af skoler, institutioner
virksomheder, der er godkendt til at udbyde det pågældende hovedforløb, jf. §
teoretiske kompetencer med udgangspunkt i målene for uddannelsen samt eventuel grundforløbsundervisning. Kompetencevurderingen foretages på grundlag af dokumentation fra eleven
et eventuelt kompetenceafklarende forløb
kan have en varighed fra ½ dag
op til 5 dage, som ligger ud over undervisningstiden. Stk. 3. Kompetencevurderingen skal være omfattet af elevens eventuelle uddannelsesaftale, jf. kapitel 7, med en virksomhed. § 66 x. De faglige udvalg udvikler standardiserede hovedforløb for voksne
bestemmer indholdet i regler om elevers fritagelse for skole-
praktikdele, jf. § 4, stk. 2, § 13, stk. 3,
1, nr.
undervisningsministeren i medfør af § 13, stk. 3. § 66 y. Skolen vejleder eleven
udarbejder i samråd med denne
en eventuel arbejdsgiver en personlig uddannelsesplan for eleven. Uddannelsesplanen udarbejdes på grundlag af reglerne om uddannelsen
skolens vurdering af elevens kompetencer inden for følgende rammer: 1) Elever, der har mindst 2 års relevant erhvervserfaring, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb
uden praktikuddannelse, men med mulighed for at modtage undervisning i
afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til en uddannelses hovedforløb. Elever, der påbegynder forløbet efter en længerevarende ledighedsperiode,
som derfor har et særligt behov for at få styrket deres arbejdsmarkeds-
uddannelsesparathed, kan tilbydes et suppleringsmodul af op til 9 ugers varighed. 2) Elever, der har mindre end 2 års relevant erhvervserfaring eller har en forudgående uddannelse, skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne med praktikuddannelse
med mulighed for at modtage undervisning fra grundforløbets 2. del. 3) Elever, der hverken har relevant erhvervserfaring eller forudgående uddannelse, skal gennemføre et uddannelsesforløb, der i omfang
varighed svarer til en erhvervsuddannelse for unge, dog uden grundforløbets
praktiske kompetencer, som skolen har anerkendt, jf. § 66 v, stk. 2,
det uddannelsesforløb, eleven skal gennemføre, jf. stk.
undervisningsministeren kan efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætte regler om kompetencevurdering
uddannelsesplaner for euv, herunder regler, hvorefter en elev kan indbringe en afgørelse truffet af skolen vedrørende elevens praktiske kompetencer for vedkommende faglige udvalg. Kapitel 8 Forskellige bestemmelser § 67. Der afsættes på de årlige finanslove rådighedsbeløb til dækning af: 1) Særlige udgifter i forbindelse med iværksættelse af nye uddannelser
etablering af uddannelser begrundet i regionale hensyn. 2) Udgifter til analyse-
prognosearbejde samt til forsøgs-
udviklingsarbejde vedrørende uddannelser, der er omfattet af loven. Stk. 2. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling om rådighedsbeløbenes anvendelse. § 67 a. Børne-
undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem
kostafdeling
mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever. Ministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen
kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne. Stk. 2. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold, hvortil der ikke ydes befordringsrabat efter lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen
kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne. Stk. 3. For uddannelser efter kapitel 7 a kan børne-
undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver samt regler om økonomisk støtte til elever til værktøj, værnemidler, befordring
lignende, hvis elever med en uddannelsesaftale i det pågældende hovedforløb, jf. § 66 b, stk. 1, er berettiget til at modtage sådanne ydelser fra arbejdsgiveren. For uddannelser omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, kan børne-
undervisningsministeren fastsætte regler om tilskud til delvis dækning af de faglige udvalgs udgifter til svendeprøver. Stk. 4. Det er med hensyn til udenlandske elever en betingelse for at opnå ret til tilskud
økonomisk støtte efter stk. 3 til uddannelser efter kapitel 7 a, at eleven opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2
3,
i § 15, stk. 5
6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. § 68. Børne-
undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser afgiver indstilling herom. § 69. Efter nærmere regler fastsat af børne-
undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren, jf. dog § 66 j. Stk. 2. Børne-
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klager over afgørelser i forbindelse med prøver, herunder om at omprøve
ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter. § 69 a. Sundheds-
ældreministeren kan fastsætte regler om udøvelse af virksomhed inden for social-
sundhedsuddannelsens område, der er nødvendige til gennemførelse
udmøntning af EU-retlige forpligtelser eller forpligtelser, der følger af aftaler mellem Danmark
andre lande. § 69 b. Har børne-
undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne-
Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved
adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren. Kapitel 9 Ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser §
Grønland. Lov nr. 1527 af 27. december 2009 (Tilskud til udlændinges deltagelse i erhvervsuddannelse, Tvistighedsnævnets kompetence, omlægning af finansieringsmodellen for erhvervsgrunduddannelse, permanentgørelse af produktionsskoleforsøg for elever fra Sydslesvig m.v.) 5) Lovændringen vedrører § 5, stk. 6 (den i 2010 gældende § 5, stk. 6, er udgået af loven), § 6, stk. 3 (den i 2010 gældende § 6, stk. 3, er udgået af loven), § 19, stk. 2-4, § 19 a, stk. 1, § 35, stk. 1, nr. 10, § 43, stk. 4
5, § 47, stk. 2, § 63,
1,
5-7, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som ændret ved § 2, nr. 1-3, i denne lov finder anvendelse på udenlandske uddannelsessøgende, der påbegynder en erhvervsuddannelse efter lovens ikrafttræden. Stk. 3. Tvistighedsnævnets kompetence vedrørende social-
sundhedsuddannelsen, den pædagogiske assistentuddannelse
landbrugsuddannelsen omfatter tvistigheder, der er opstået efter lovens ikrafttræden, i forbindelse med uddannelsesaftaler påbegyndt den
skoleundervisning, tilskud til praktikvirksomheder m.v.) 6) Lovændringen vedrører § 31, stk. 1, § 34, stk. 3, § 38, stk. 5, 3. pkt., § 66 e, stk. 2, § 66 k, stk. 3
4, § 67 a, stk. 4,
4, i lov om erhvervsuddannelser som ændret henholdsvis affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, 6
7, har virkning for uddannelsesaftaler indgået fra
med den
med den
hurtigere optagelse til skolepraktik m.v.) 7) Lovændringen vedrører § 4, stk. 3, § 35, stk. 1, nr. 25, § 66 a, stk. 1
4, § 66 b, stk. 1
2,
5 (dvs. § 66 b, stk. 1
2), træder i kraft den
som ved lovens ikrafttræden har opretholdt rettighederne. Lov nr. 634 af 16. juni 2014 (Bedre
mere attraktive erhvervsuddannelser m.v.) 9) Lovændringen vedrører § 1, stk. 2, nr. 1-3, § 4, stk. 3, § 5, § 5 a, § 5 b, § 5 c, § 6, § 7, § 8, § 9, § 12, stk. 1
2, § 13, stk. 2, 2. pkt., § 14, § 15, stk. 1
5, § 18, stk. 1, 1. pkt., stk. 2
3, § 19, stk. 1,
2, § 33 b, § 35, stk. 1, nr. 8, 9, 12, 17, 22, 24
26, § 38, stk. 1,
stk. 9, § 43, stk. 1,
stk. 5, § 48, stk. 1, 1.
2. pkt.,
kapitel 7 d (§§ 66 u-z). indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser: § 10 Stk.
52-54 10) Dvs. lovbekendtgørelsens § 1, stk. 2, nr. 1-3, § 4, stk. 3, § 5, § 5 a, § 5 b, § 5 c, § 6, § 7, § 8, § 9, § 12, stk. 1,
stk. 2, § 13, stk. 2, 2. pkt., § 14, § 15, stk. 1
5, § 18, stk. 1, 1. pkt., stk. 2
3, § 19, stk. 1,
2, § 33 b, § 35, stk. 1, nr. 8, 9, 12, 17, 22, 24
26, § 38, stk. 1,
stk. 9, § 43, stk. 1, 1. pkt., § 48, stk. 1, 1.
2. pkt.,
kapitel 7 d (§§ 66 u-z). ,
1
7, finder ikke anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes før den
som ønsker optagelse efter de nye regler. Stk.
ændringer som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.) 13) Lovændringen vedrører § 5, stk. 1, nr. 1
2,
stk. 2, § 5 a, stk. 1, nr. 2,
stk. 2, § 12, stk. 1, 4. pkt., overskriften til kapitel 4 a, § 33 a, stk. 1, 2
4, § 33 b, § 34, stk. 1, § 66, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, 1. pkt.,
44, § 2, nr. 2-10
12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§ 6
7, § 8, nr. 8, 9, 11
12, § 9, nr. 1, 2
6-8, § 10, nr. 1
4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 10
12, § 14, nr. 1-3, § 15, nr. 1-4, § 16, nr. 1
2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5,
august 2017, jf. dog stk.
4 14) Dvs. lovbekendtgørelsens § 5, stk. 1, nr. 1
nr. 2,
1, nr. 2,
stk.
så efter den
3, § 66 v, stk. 2, 2. pkt., § 66 x, § 66 y, stk. 1
2,
2, § 5 a, stk. 2, § 19 e, stk. 1,
2, § 66 s, stk. 1, 1. pkt., § 66 s, stk. 2,
1, 1. pkt. indeholder følgende ikrafttrædelses-
overgangsbestemmelser: § 30 Stk.
2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7
8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, § 15, nr. 2, §§ 16, 18
19, § 20, nr. 1, §§ 21-29
stk. 8 træder i kraft den
mere fleksibel voksen-, efter-
videreuddannelse
flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) 18) Lovændringen vedrører § 40, stk. 1, 1. pkt., § 40, stk. 2, 4. pkt., § 41, stk. 1,
skrivetolkeområdet
adgang til specialpædagogisk bistand på voksen-
efteruddannelsesområdet
i overgangen mellem uddannelsesniveauer) 19) Lovændringen vedrører §§ 29 a
29 b. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: § 16 Stk.
frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, § 3 a i lov om friskoler
private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, § 12 b i lov om almenvoksen uddannelse
om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen
i uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, § 4 c i lov om forberedende voksenundervisning
ordblindeundervisning for voksne som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29 b i lov om erhvervsuddannelser som affattet ved denne lovs § 9, nr. 1, § 61 a i lov om de gymnasiale uddannelser som affattet ved denne lovs § 10, nr. 2,
2
3, i lov om forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 13, nr. 2, har virkning fra den
1
2, træder i kraft den
overtrædelse af opholds-, underretnings-
meldepligt, ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.) 21) Lovændringen vedrører § 19, stk. 2, nr.
4 træder i kraft den
24, § 38, stk. 5,
1. Ændringerne vedrørende § 5 e, § 6, stk. 1, § 7, § 8, § 19 a, stk. 1, 5
9
1, nr. 8, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den
overgangsbestemmelser: § 10 Stk.
10, 15, 23, 26
28, træder i kraft den
22,
1, træder i kraft den
29-33,
august
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.