lov om arbejdsskadesikring (Gennemførelse af aftale om en ny
forbedret arbejdsmiljøindsats
ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.) A20210116330 2021-06-08 Lov om ændring af lov om en garantifond for skadesforsikringsselskaber, lov om investeringsforeninger m.v., hvidvaskloven
forskellige andre love (Øget investorbeskyttelse ved grænseoverskridende markedsføring af investeringer
styrket tilsyn med aktører på det digitale marked for finansielle ydelser m.v.) Arbejdsmiljø Arbejdsmiljøloven Nej Peter Hummelgaard Vibe Westh Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesmin.,\n Arbejdstilsynet, j.nr. 20205000462 Beskæftigelses-
Ligestillingsministeriet Arbejdstilsynet Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, med senere ændringer, Rådets direktiv 92/57/EØF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed
sundhed på midlertidige eller mobile byggepladser, EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 6, med senere ændringer, visse bestemmelser i Rådets direktiv 94/33/EØF af
bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer, EU-Tidende 2005, nr. L 255, side 22, med senere ændringer,
Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed
sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side
33, i lov nr. 1554 af 27. december 2019 om ændring af lov om arbejdsmiljø
arbejdsskadesikring (Gennemførelse af aftale om en ny
forbedret arbejdsmiljøindsats
ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den
32, i lov nr. 1554 af 27. december 2019 om ændring af lov om arbejdsmiljø
arbejdsskadesikring (Gennemførelse af aftale om en ny
forbedret arbejdsmiljøindsats
ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den
39, i lov nr. 1554 af 27. december 2019 om ændring af lov om arbejdsmiljø
arbejdsskadesikring (Gennemførelse af aftale om en ny
forbedret arbejdsmiljøindsats
ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den
ikke ændringsloven, lov nr. 1554 af 27. december 2019, rettes den. Kapitel 1 Formål
område § 1. Ved loven tilstræbes at skabe 1) et sikkert
sundt fysisk
psykisk arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske
sociale udvikling i samfundet, samt 2) grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds-
sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer
vejledning
kontrol fra Arbejdstilsynet. § 1 a. (Ophævet) § 2. Loven omfatter arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, jf. dog stk. 2
som kan henregnes til egentlig militærtjeneste. Stk. 3. For arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver,
for det arbejde, der udføres for en arbejdsgiver som nævnt i stk. 2, gælder dog følgende bestemmelser: 1) § 20 om flere arbejdsgivere m.v. på samme arbejdssted, § 20 a om arbejdsgiverens medvirken til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning
koordinering virker efter hensigten, §§ 30-36 om leverandører m.fl.
om bygherrer m.v., 2) §§ 38
39 om arbejdets udførelse, for så vidt angår det arbejde, der er nævnt i § 39, stk. 1, nr. 1
2, samt § 41 om farligt arbejde
a om erhvervsmæssige kvalifikationer fra udlandet, 3) §§ 45-47 om tekniske hjælpemidler m.v., 4) §§ 48-49 c om stoffer
materialer
5) § 58 om vejtransport. Stk. 4. Frivilligt arbejde, der har karakter af fritidsaktiviteter,
som udføres for almennyttige foreninger, der ikke har fortjeneste som formål, er undtaget fra §§ 5-11 a om samarbejde om sikkerhed
sundhed samt arbejdsmiljøorganisation
§ 2 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 11 a, 13, 14, 14 a
15 med de fornødne tilpasninger
så skal gælde arbejde for en arbejdsgiver, hvor der er risiko for arbejdsrelateret vold, trusler
anden krænkende adfærd uden for arbejdstid. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om arbejdsgiverens pligt til at fastlægge retningslinjer
vejlede ansatte om forhold omfattet af stk. 1
til at tilbyde ansatte bistand til politianmeldelse af arbejdsrelaterede voldsepisoder uden for arbejdstid. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om, at en eller flere af bestemmelserne i kapitel 2, 4, 5, 11 a, 13, 14, 14 a
15 skal gælde for regler fastsat efter stk.
fiskeri for så vidt angår 1) lastning
losning af skibe, herunder fiskefartøjer, 2) værftsarbejde om bord i skibe
arbejde, der må ligestilles hermed. § 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at loven kun i begrænset omfang skal gælde for arbejde, som udføres i den ansattes hjem. § 4 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte de regler, herunder om kontrol
tilsyn, der er nødvendige for anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov. Kapitel 2 Samarbejde om sikkerhed
sundhed Samarbejde § 5. Sikkerheds-
sundhedsarbejdet i den enkelte virksomhed varetages gennem samarbejde mellem arbejdsgiveren, arbejdslederne
de øvrige ansatte. Arbejdsmiljøorganisation § 6. I virksomheder med 1-9 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed
sundhed ske ved løbende direkte kontakt
dialog mellem arbejdsgiveren, de ansatte
eventuelle arbejdsledere. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opbygning af en arbejdsmiljøorganisation i visse brancher eller typer af virksomheder. § 6 a. I virksomheder med 10-34 ansatte skal samarbejdet om sikkerhed
sundhed organiseres i en arbejdsmiljøorganisation bestående af 1 eller flere arbejdsledere
1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter med arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne som formand. Arbejdsmiljøorganisationen varetager både de daglige
de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed
sundhed. § 6 b. I virksomheder med 35 eller flere ansatte skal samarbejdet organiseres således, at der oprettes en arbejdsmiljøorganisation med følgende to niveauer: 1) En eller flere grupper varetager de daglige opgaver vedrørende sikkerhed
sundhed. En gruppe består af 1 udpeget arbejdsleder
1 valgt arbejdsmiljørepræsentant. 2) Et eller flere udvalg varetager de overordnede opgaver vedrørende sikkerhed
sundhed. Er der i virksomheden oprettet en eller to grupper efter nr. 1, består udvalget af gruppens eller gruppernes medlemmer. Er der oprettet mere end to grupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne mellem sig 2 medlemmer
arbejdslederne i grupperne mellem sig 2 medlemmer til udvalget. Formandskabet i et udvalg varetages af arbejdsgiveren eller en repræsentant for denne. § 6 c. Arbejdsgiveren fastsætter i samarbejde med de ansatte
arbejdslederne antallet af arbejdsmiljørepræsentanter
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen, som er oprettet efter § 6 a eller § 6 b, under hensyntagen til virksomheden
dens arbejdsmiljøforhold. Antallet skal endvidere fastsættes, sådan at de ansatte inden for deres arbejdstid har mulighed for at drøfte arbejdsmiljøforhold med arbejdsmiljørepræsentanter
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Der skal være mindst lige så mange arbejdsmiljørepræsentanter som arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. § 6 d. Arbejdsgiveren skal hvert år i samarbejde med de ansatte
arbejdslederne tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed
sundhed for det kommende år
fastlægge, hvordan dette skal foregå. I virksomheder med en arbejdsmiljøorganisation sker tilrettelæggelsen i samarbejde med denne. Stk. 2. Arbejdsgiveren i virksomheder med 1-9 ansatte, jf. § 6, skal hvert år drøfte med de ansatte
arbejdslederne, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø til stede i virksomheden. Stk.
om dokumentation for opfyldelsen heraf. § 6 e. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan virksomhedernes arbejdsmiljøorganisation skal opbygges
fungere, hvordan antallet af medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen skal fastsættes, valg af arbejdsmiljørepræsentanter
valg
udpegning af arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen samt om arbejdsmiljøorganisationens opgaver. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan for fag, faglige områder eller arbejdssteder, hvor det skønnes upåkrævet eller uhensigtsmæssigt at opbygge samarbejdet om sikkerhed
sundhed efter reglerne i §§ 6 a-6 c, § 6 d, stk. 1,
3, gøre undtagelse fra disse regler. § 7. Bestemmelserne i §§ 6 a-6 c, § 6 d, stk. 1, finder ikke anvendelse, i det omfang der for at styrke
effektivisere virksomhedernes samarbejde om sikkerhed
sundhed 1) er indgået en aftale mellem en eller flere lønmodtagerorganisationer
den eller de modstående arbejdsgiverorganisationer eller arbejdsgivere eller dem, de bemyndiger hertil,
2) på virksomheder, der er omfattet af en aftale indgået efter nr. 1, er indgået en aftale mellem arbejdsgiveren
de ansatte i virksomheden eller de ansatte i en del af virksomheden. Stk.
brud på de indgåede aftaler efter stk. 1 afgøres efter de sædvanlige fagretlige regler for området. Brud på aftaler indgået efter stk. 1, nr. 2, kan dog ikke indbringes for Arbejdsretten, men afgøres ved faglig voldgift. § 7 a. En arbejdsmiljøorganisation kan omfatte 1) flere driftsmæssigt forbundne virksomheder, 2) flere arbejdsgivere på samme arbejdssted eller 3) kommuner eller regioner
selvejende institutioner, der har indgået driftsoverenskomst. Stk. 2. Organisering efter stk. 1 er betinget af, 1) at der er indgået aftale i henhold til § 7,
2) at hver af de deltagende virksomheder er repræsenteret i arbejdsmiljøorganisationen. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvordan
under hvilke vilkår aftaler efter stk. 1
2 kan indgås,
om de deltagende virksomheders repræsentation i en arbejdsmiljøorganisation for flere virksomheder. § 7 b. Arbejdsmiljøorganisationens opgaver kan efter aftale mellem virksomheden
de ansatte udvides til at omfatte miljøspørgsmål i direkte tilknytning til virksomheden. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler, der sikrer løsningen af virksomhedens arbejdsmiljøspørgsmål. §
pligter for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen. § 9. Arbejdsgiveren skal sørge for, at medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen har gennemført en obligatorisk arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 3 dage inden 3 måneder efter valget eller udpegningen af den pågældende. Arbejdsgiveren skal herefter tilbyde medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen supplerende arbejdsmiljøuddannelse i det første år svarende til 2 dages varighed
i hvert af de efterfølgende år i funktionsperioden svarende til 1½ dags varighed. De første 2 dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse skal kunne være gennemført inden for de første 12 måneder af funktionsperioden. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indhold, tilmelding, tilbud
gennemførelse af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, den supplerende arbejdsmiljøuddannelse
en særlig arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer af sikkerheds-
sundhedsarbejdet inden for bygge-
anlægsområdet
undervisernes kvalifikationer samt godkendelse
kvalitetssikring af udbydere af den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse
den særlige arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer. § 10. Arbejdsgiveren afholder udgifterne ved arbejdsmiljørepræsentantens hverv
godtgør arbejdsmiljørepræsentanten tab af indtægt. Stk. 2. Arbejdsmiljørepræsentanten er beskyttet mod afskedigelse
anden forringelse af sine forhold på samme måde som tillidsmænd inden for vedkommende eller tilsvarende faglige område. Stk. 3. Uoverensstemmelser om beskyttelsen efter stk. 1
2, herunder spørgsmål om hvilke regler, der finder anvendelse,
om brud på eller fortolkning af reglerne afgøres ved fagretlig behandling, jf. § 33 i lov om Arbejdsretten
faglige voldgiftsretter. § 11. Såfremt en arbejdsleder i arbejdsmiljøorganisationen afskediges efter udløbet af en eventuel prøvetid,
det af en af parterne gøres gældende, at afskedigelsen er begrundet i sikkerhedsmæssige forhold, kan arbejdslederens ansættelsesforhold i opsigelsesperioden ikke afbrydes, før spørgsmålet har været undergivet organisationsmæssig forhandling efter reglerne inden for det pågældende overenskomstområde eller behandlet i overensstemmelse med funktionærlovens regler om forhandling
mægling. Forhandlingen
mæglingen skal fremmes mest muligt. § 11 a. Arbejdstilsynet skal ved besøg i virksomheden normalt tage kontakt til relevante arbejdsmiljørepræsentanter
arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen. Disse har fri adgang til at forelægge spørgsmål af sikkerheds-
sundhedsmæssig art for Arbejdstilsynet. Rådgivning § 12. Hvis arbejdsgiveren ikke selv råder over den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds-
sundhedsarbejdet i virksomheden, skal arbejdsgiveren indhente ekstern sagkyndig bistand med henblik på at sikre, at de ansattes arbejdsmiljø til stadighed er fuldt forsvarligt. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom. §
branchevejledning om arbejdsmiljø. Stk. 2. Arbejdstager-
arbejdsgiverorganisationer inden for de brancher, som det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø dækker, skal hver udpege lige mange medlemmer til branchefællesskabet. Det enkelte branchefællesskab bestemmer selv antallet af medlemmer. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, fastsætter beskæftigelsesministeren antallet af medlemmer. Medlemmer
stedfortrædere for disse udpeges for fire år ad gangen
kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk. 3. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø vælger blandt sine medlemmer en formand
en næstformand. Arbejdstager-
arbejdsgiversiden har på skift henholdsvis formandsposten
næstformandsposten for to år ad gangen. Stk. 4. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø fastsætter selv sin forretningsorden
etablerer et sekretariat. Stk. 5. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø afgiver hvert år en redegørelse om sin virksomhed til beskæftigelsesministeren. § 14 a. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø skal inden for branchefællesskabets område bistå branchens virksomheder med information
vejledning om arbejdsmiljø. Det enkelte branchefællesskab for arbejdsmiljø kan iværksætte
deltage i særlige virksomhedsrettede arbejdsmiljøaktiviteter inden for branchen
deltage i tværgående aktiviteter iværksat af Arbejdsmiljørådet efter § 66, stk. 6, herunder 1) at udarbejde information
branchevejledninger, herunder vejledninger til brug for virksomhedernes udarbejdelse af arbejdspladsvurderinger, 2) at kortlægge branchens særlige arbejdsmiljøproblemer
medvirke ved udarbejdelsen af branchedokumentation
3) at udvikle
gennemføre oplysnings-
uddannelsesaktiviteter. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om branchefællesskaberne for arbejdsmiljø, deres opbygning, sammensætning
virksomhed, herunder om branchefællesskabernes opgaver
funktion. Stk.
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Der henvises her særligt til 1) kapitel 5 om arbejdets udførelse, 2) kapitel 6 om indretning af arbejdsstedet, 3) kapitel 7 om tekniske hjælpemidler m.v., 4) kapitel 8 om stoffer
materialer. § 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds-
sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder
arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse
organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden
være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte
Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder
arbejdsprocesser m.v.
disse ændringer har betydning for sikkerhed
sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år. Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer,
hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Vurderingen skal indeholde følgende elementer: 1) Identifikation
kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. 2) Beskrivelse
vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 3) Prioritering
opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen
gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1
sundhedsmyndigheder med ansvar for arbejdsmedicinske undersøgelser har adgang til virksomhedens arbejdspladsvurdering, når det er relevant for helbredskontrollen af de ansatte. Stk.
sundhedsmæssigt forsvarligt. § 17. Arbejdsgiveren skal gøre de ansatte bekendt med de ulykkes-
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med deres arbejde. Stk. 2. Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring
instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdsgiverens pligter efter stk. 1
2. § 17 a. En ansat har ret til at forlade sin arbejdsplads eller et farligt område i tilfælde af en alvorlig
umiddelbar fare, som ikke kan undgås. Stk.
2, kan tilkendes en godtgørelse. § 17 b. Arbejdsgiveren skal sørge for, at en ansat under hensyntagen til sin viden
adgang til tekniske hjælpemidler selv har mulighed for at træffe hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at undgå følgen af en alvorlig
umiddelbar fare for sin egen eller andres sikkerhed, når det ikke er muligt at kontakte arbejdsgiveren, virksomhedslederen eller arbejdslederen. Stk.
17 b finder ikke anvendelse, i det omfang en kollektiv overenskomst giver en ansat rettigheder, der som minimum svarer til artikel 8, stk. 4
5, i direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed
sundhed under arbejdet. § 18. Arbejdsgiveren har pligt til at gøre de ansattes arbejdsmiljørepræsentanter
tillidsrepræsentanter inden for vedkommende område bekendt med de afgørelser, som Arbejdstilsynet har truffet,
de påbud, som Arbejdstilsynet skriftligt har afgivet. Tilsvarende pligt påhviler arbejdsgiveren over for andre arbejdsmiljørepræsentanter
tillidsrepræsentanter, der fremsætter anmodning om at blive gjort bekendt med afgørelsen eller påbuddet. § 19. Arbejdsgiveren skal sørge for, at samarbejde om sikkerhed
sundhed efter kapitel 2 kan finde sted, samt deltage i samarbejdet. § 20. Flere arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på samme arbejdssted,
alle, der er beskæftigede på samme arbejdssted, skal samarbejde om at skabe sikre
sunde arbejdsforhold for alle beskæftigede. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om samarbejdet herom. § 20 a. Arbejdsgivere, der lader arbejde udføre på byggepladser, skal medvirke til at sikre, at bygherrens planlægning, afgrænsning
koordinering til fremme af de beskæftigedes sikkerhed
sundhed virker efter hensigten. Arbejdsgiverne skal tage hensyn til anvisninger fra bygherrens koordinatorer herom. Stk.
besigtigelser, eventuelt ved særligt sagkyndige, for at konstatere, om arbejdsforholdene er sikkerheds-
sundhedsmæssigt forsvarlige. Arbejdstilsynet kan påbyde, at undersøgelsen gennemføres straks eller inden for en frist. Stk.
føre registre efter regler, som fastsættes af beskæftigelsesministeren. Stk. 2. Direktøren for Arbejdstilsynet kan til statistisk brug forlange oplysninger af arbejdsgiveren om 1) de ansattes antal, køn, alder
sundhedsforhold, 2) maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber
andre tekniske hjælpemidler, 3) stoffer
materialer, 4) andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. Stk. 3. Hvis statistikken offentliggøres, må navn eller firma ikke nævnes. § 22 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiverens pligt til at lade sygefravær indgå i virksomhedens arbejde for sikkerhed
sundhed med henblik på at nedbringe sygefraværet i virksomheden. Virksomhedsledere m.fl. § 23. Lovens bestemmelser om arbejdsgiverens pligter gælder
så for den, som leder eller deltager i ledelsen af virksomheden. Arbejdslederen §
sundhed, jf. kapitel 2, § 20
Arbejdslederen skal medvirke til, at arbejdsforholdene sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for det arbejdsområde, som denne leder. Arbejdslederen skal herunder påse, at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed
sundhed, virker efter deres hensigt. Stk.
sundhed, jf. kapitel
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at de foranstaltninger, der træffes for at fremme sikkerhed
sundhed, virker efter deres hensigt. Stk. 2. Bliver de ansatte opmærksomme på fejl eller mangler, som kan forringe sikkerheden eller sundheden,
som de ikke selv kan rette, skal de meddele det til et medlem af arbejdsmiljøorganisationen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Stk.
37, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre. Stk. 2. De, der arbejder på en fremmed virksomheds område, skal rette sig efter de regler om sikkerhed
sundhed, der gælder for denne virksomhed, foruden efter de regler, der gælder for det arbejde, de skal udføre. Leverandører, installatører, reparatører
planlæggere m.fl. § 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler eller personlige værnemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr
kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige
let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport
opstilling skal følge med ved leveringen. Stk.
sundhedsmæssigt forsvarligt. Stk.
adresse eller med anden markering, som gør det let at identificere fremstilleren, henholdsvis importøren. § 32. Den, der som selvstændig virksomhed installerer, ombygger eller hovedreparerer et teknisk hjælpemiddel, skal påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter
anvisninger, der gælder for hjælpemidlet, er opfyldt. Stk. 2. Hvis en reparation kun berører én eller nogle dele af det, der repareres, skal reparatøren påse, at de sikkerhedsmæssige forskrifter
anvisninger, som gælder for delene, er opfyldt. Bliver reparatøren under sit arbejde opmærksom på andre fejl eller mangler, der har sikkerhedsmæssig betydning, skal reparatøren gøre ejeren eller brugeren bekendt med dem. § 33. Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed
sundhed ved arbejdets udførelse
driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold. § 33 a. Den, der udbyder en tjenesteydelse, skal ved udarbejdelsen af sit udbudsmateriale i forbindelse med udbuddet påse, at der er taget hensyn til sikkerheden
sundheden ved opgavens udførelse. Udbyder skal endvidere sørge for, at udbudsmaterialet indeholder relevante oplysninger om særlige, væsentlige arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med opgavens udførelse med henblik på, at den, der udfører opgaven, får kendskab hertil. Stk. 2. Udbyder skal i øvrigt medvirke til, at den udbudte opgave kan udføres sikkerheds-
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt af den arbejdsgiver, der har fået opgaven tildelt. § 34. Reglerne i §§ 30, 31, 33
35, stk. 2, gælder
så for leverandører m.fl. af stoffer
materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed. §
anlægsvirksomhed, hvor flere arbejdsgivere er beskæftiget på samme arbejdssted, skal bygherren planlægge, afgrænse
koordinere foranstaltningerne til fremme af de ansattes sikkerhed
sundhed. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligter efter stk. 1, herunder om 1) afgrænsning af de enkelte arbejdsgiveres opgaver i fællesområderne, inden arbejdet sættes i gang, 2) udarbejdelse
vedligeholdelse af en plan for sikkerhed
sundhed for byggepladsen, 3) koordinering af de sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge-
anlægsarbejdet, 4) udpegning af koordinator med den fornødne viden om
uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds-
sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge-
anlægsarbejdet
5) udarbejdelse
nødvendig tilpasning af en journal, som er tilpasset bygværkets karakteristika,
som indeholder en liste over de emner vedrørende sikkerhed
sundhed, der bør tages hensyn til i forbindelse med eventuelle fremtidige arbejder. Stk.
uddannelse i eller de fornødne kvalifikationer inden for sikkerheds-
sundhedsmæssige spørgsmål til at varetage koordineringen af de sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger i projekteringsfasen samt under udførelsen af bygge-
anlægsarbejdet. Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om bygherrens pligt til at anmelde større bygge-
anlægsarbejder til Arbejdstilsynet. Stk. 6. Bygherren skal i øvrigt medvirke til, at arbejdsgiveren kan udføre bygge-
anlægsarbejdet sikkerheds-
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Kapitel 5 Arbejdets udførelse § 38. Arbejdet skal planlægges, tilrettelægges
udføres således, at det sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk.
udført, herunder om 1) sikkerheds-
sundhedsmæssige foranstaltninger vedrørende arbejder, arbejdsprocesser
-metoder, f.eks. for at undgå sammenstyrtning, nedstyrtning, sammenskridning, rystelser, stråling, støj eller eksplosions-, brand- eller sundhedsfare ved luftarter, dampe, støv
røg, hede, kulde eller lugt, sygdomssmitte eller forkerte arbejdsstillinger, bevægelser eller belastninger, 2) forbud mod særligt farlige arbejder, arbejdsprocesser
-metoder, 3) opslag eller egnet markering. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte regler om særligt arbejdstøj
personlige værnemidler, herunder om hvem der skal afholde udgifterne hertil. § 40. Hvor hensynet til de ansattes sikkerhed eller sundhed kræver det, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, 1) at der skal udarbejdes planer over arbejdsgange, arbejdsprocesser
-metoder,
2) at sådanne planer
ændringer i dem skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse. §
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, kun må udføre arbejde inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve, hvis personen har fået anerkendt sine erhvervsmæssige kvalifikationer af Arbejdstilsynet. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt eller lejlighedsvis i Danmark,
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal have sine erhvervsmæssige kvalifikationer kontrolleret forudgående med henblik på anerkendelse, før arbejdet påbegyndes inden for områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed
sundhed,
hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed. § 41 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at arbejdsgiveren efter anmodning skal dokumentere over for Arbejdstilsynet, at ansatte har de fornødne kvalifikationer til at udføre det pågældende arbejde, hvortil der kræves nærmere angivet uddannelse, prøve, certifikat, erhvervserfaring eller lignende. Kapitel 6 Arbejdsstedets indretning § 42. Arbejdsstedet skal indrettes således, at det sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarligt. Stk. 2. Anerkendte normer
standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 43. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning af faste, midlertidige, skiftende
udendørs arbejdssteder, herunder om 1) arbejdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum, gulve, vægge, lofter, belysning, temperatur, luftfornyelse
støj, 2) velfærdsforanstaltninger m.v., f.eks. opholds-
spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske-
baderum samt sovesteder
stole, 3) udgangsforhold, f.eks. færdselsveje, trapper
udgange. Stk.
lignende til opførelse eller ombygning af virksomheder skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse, 2) planer om indretning eller ændring af lokaler, tekniske anlæg
hjælpemidler m.v. skal forelægges Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse, før de bringes til udførelse, 3) bygninger, lokaler, arealer m.v. ikke må udlejes til erhvervsvirksomhed, før spørgsmålet, om lokalerne m.v. kan anvendes til det påtænkte formål, har været forelagt Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse. Kapitel 7 Tekniske hjælpemidler m.v. § 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber, byggevarer, andre tekniske hjælpemidler
personlige værnemidler skal være indrettet
skal anvendes således, at de sikkerheds-
sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige. Stk. 2. Anerkendte normer
standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges. § 46. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning
anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om 1) konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse
afprøvning, 2) forelæggelse for Arbejdstilsynet til udtalelse eller godkendelse af planer for konstruktion, udførelse
opstilling, 3) godkendelse fra Arbejdstilsynet af et teknisk hjælpemiddel m.v., før det overdrages eller overlades til brugeren eller tages i brug, 4) anvendelse, vedligeholdelse
pasning. § 47. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om forbud mod at fremstille, importere, overdrage, overlade, udstille eller anvende særligt farlige tekniske hjælpemidler. Kapitel 8 Stoffer
materialer § 48. Stoffer
materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, må kun fremstilles
anvendes ved arbejdsprocesser
-metoder, der effektivt sikrer de beskæftigede mod ulykker
sygdomme. Stk.
anvendelse af stoffer
materialer med egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, herunder om emballering, omfyldning
mærkning. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan give regler om forbud imod fremstilling, import
anvendelse af særligt farlige stoffer
materialer. § 49 a. Med henblik på at forebygge
imødegå sundheds-
ulykkesskader i arbejdsmiljøet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at den, der fremstiller eller importerer et stof eller materiale, skal foretage undersøgelser eller fremskaffe fornøden dokumentation for allerede foretagne undersøgelser
indgive anmeldelse. Der kan herunder fastsættes regler for alle stoffer
materialer, for enkelte stoffer
materialer, for bestemte grupper af stoffer
materialer eller for stoffer
materialer til særlige anvendelser. Stk. 2. Det kan fastsættes, at anmeldelsen skal indeholde: 1) Oplysninger om forhold, som har betydning for vurdering af stoffets eller materialets egenskaber
virkninger, herunder om det har egenskaber, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed. 2) Forslag til klassificering, emballering
mærkning. 3) Oplysninger om forebyggende foranstaltninger, der effektivt sikrer de beskæftigede mod forringelse af sikkerhed
sundhed. Stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at nye stoffer
materialer tidligst må tages i brug en måned efter anmeldelsen. Denne frist skal kunne forlænges for tilfælde, hvor anmeldelsen er mangelfuld eller fejlagtig, således at stoffet eller materialet tidligst må tages i brug en måned efter, at de oplysninger, anmeldelsen skal indeholde, er modtaget. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om oprettelse, drift
brug af et register for stoffer
materialer. § 49 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at tekniske datablade
lignende, som udsendes af fremstillere eller importører af stoffer
materialer, skal indeholde alle væsentlige oplysninger om stoffets eller materialets virkninger på sikkerhed
sundhed i arbejdsmiljøet. § 49 c. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at et stof eller materiale, der kan være farligt for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et ufarligt, mindre farligt eller mindre generende stof eller materiale. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at stoffer
materialer, der kan være farlige for eller i øvrigt forringe sikkerhed eller sundhed, ikke må anvendes til bestemte formål eller inden for særlige områder, før Arbejdstilsynets udtalelse eller godkendelse foreligger. Kapitel 9 Hvileperiode
fridøgn §
begyndelsen af det andet holds arbejde,
2) landbrugsarbejde indtil 30 dage i et kalenderår. Stk. 3. Lastning
losning, der fortrinsvis udføres af løsarbejdere, samt nødvendige arbejder i tilslutning hertil omfattes ikke af stk. 1
så vidt muligt samtidig for alle, der er ansat i virksomheden. Stk.
gartneri. Stk. 3. Ved arbejde med pasning af mennesker, dyr
planter samt ved arbejde, der er nødvendigt for at bevare værdier, kan det ugentlige fridøgn udskydes
erstattes af tilsvarende frihed senere, når det er nødvendigt af beskyttelseshensyn eller for at sikre kontinuerlige ydelser eller vedvarende produktion. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler herom. § 52. §§ 50
51 kan fraviges i nødvendigt omfang, når naturomstændigheder, ulykker, maskinsammenbrud eller lignende uforudsete begivenheder forstyrrer eller har forstyrret den regelmæssige drift af virksomheden. Fravigelsen skal noteres i tilsynsbogen eller anden tilsvarende dokumentation. § 53. For fag
faglige områder eller særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om 1) den daglige hvileperiode, herunder om nedsættelse af den daglige hvileperiodes længde til 8 timer
om hvileperiodens beliggenhed,
2) det ugentlige fridøgn, herunder om omlægning af fridøgnet. § 54. Personer i overordnede stillinger samt repræsentanter
agenter, der arbejder uden for virksomhedens faste arbejdssted, omfattes kun af §§ 50
51 i det omfang, det nærmere fastsættes af beskæftigelsesministeren. § 55. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, under hvilke vilkår §§ 50
51 kan fraviges ved aftale. §
sundhed i fare. § 58. Regler, der fastsættes efter §§ 53
57, kan finde anvendelse på enhver, der fører eller er besætningsmedlem på et køretøj, herunder
så arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Kapitel 10 Unge under 18 år § 59. Reglerne i dette kapitel finder anvendelse på unges arbejde for en arbejdsgiver, herunder
så det arbejde, som er nævnt i § 2, stk. 2, nr. 1
udførelse tages hensyn til den unges alder, udvikling
helbredstilstand samt til indvirkningen på skolegang eller anden uddannelse. Stk.
sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt. Der kan fastsættes særlige regler for unge under uddannelse. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte, at lejlighedsvist eller kortvarigt arbejde, som enten udføres i arbejdsgiverens private husholdning eller udelukkende udføres af de medlemmer af arbejdsgiverens familie, som hører til husstanden, herunder i landbrugsvirksomheder, undtages fra forbuddet i stk. 2
62 under nærmere angivne betingelser
begrænsninger. Det er en forudsætning, at arbejdet ikke indebærer fare for den unges sikkerhed
sundhed. Stk. 5. For unge, der hører til arbejdsgiverens familie
husstand, herunder i landbrugsvirksomheder under hensyn til de unges særlige kendskab til landbrugsforhold, kan beskæftigelsesministeren fastsætte fravigelser fra aldersgrænser fastsat i medfør af stk. 3 under nærmere angivne betingelser
begrænsninger. Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan tillige fastsætte regler om, 1) at unge, der er fyldt 13 år, kan have lettere arbejde inden for nærmere afgrænsede former for arbejde
under nærmere fastsatte betingelser
vilkår, 2) at forbuddet i stk. 2
kan fraviges for unge, der er fyldt 14 år,
som arbejder som led i en uddannelse,
3) at forbuddet i stk. 2
62 kan fraviges, for så vidt angår unges optræden i forestillinger m.v. af kulturel eller kunstnerisk art, sportsarrangementer eller ved optagelse af film eller lignende, under nærmere fastsatte betingelser
vilkår, idet der dog, for så vidt angår unge, som er under 13 år, skal indhentes tilladelse i hvert enkelt tilfælde. Stk. 7. Arbejdsgiveren skal ved beskæftigelse af unge, der er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, gøre de unges forældre eller værge bekendt med beskæftigelsen, herunder arbejdstidens længde, samt med de ulykkes-
sygdomsfarer, der eventuelt er forbundet med arbejdet,
de foranstaltninger, der er truffet vedrørende sikkerhed
sundhed. § 61. Arbejdstiden for unge under 18 år må ikke overstige den sædvanlige arbejdstid for voksne, der er beskæftiget i samme fag,
arbejdstiden må endvidere ikke overstige 8 timer om dagen
40 timer om ugen. Stk. 2. Den daglige arbejdstid for unge, som er under 15 år, eller som er omfattet af undervisningspligten, må ikke overstige 2 timer på skoledage
7 timer på andre dage end skoledage. Dog må unge, som er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 8 timer på andre dage end skoledage. Den samlede ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage
35 timer i andre uger end skoleuger. Dog må unge, der er fyldt 15 år, men stadig omfattet af undervisningspligten, arbejde 40 timer i andre uger end skoleuger. For unge, som er under 15 år, men som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, må arbejdstiden ikke overstige 7 timer om dagen
35 timer om ugen. Stk. 3. Hvis den daglige arbejdstid overstiger 4½ time, skal unge under 18 år have en pause på mindst 30 minutter. Pausen skal være passende beliggende
om muligt sammenhængende. Stk. 4. Unge under 18 år må ikke arbejde i tidsrummet mellem kl. 20
kl.
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, 3) at unge, som er omfattet af undervisningspligten, skal have en helt arbejdsfri periode i løbet af skoleferien,
4) at bestemmelsen i stk. 4 kan fraviges for fag eller faglige områder, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, for unge, der er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, dog således at unge under ingen omstændigheder må arbejde i tidsrummet mellem kl. 24
kl.
faglige områder eller for særlige arbejdsformer, hvor forholdene gør det nødvendigt eller ønskeligt, kan beskæftigelsesministeren fastsætte særlige regler om 1) varigheden af hvileperioden for unge, som er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge en kompenserende hvileperiode, 2) udsættelse af fridøgn for unge, som er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten, når der gives den unge kompenserende fridøgn, 3) afbrydelse af hvileperiode
4) begrænsning af fridøgn, idet der dog altid skal gives den unge mindst 36 timers frihed i sammenhæng inden for hver periode af 7 døgn. § 62 a. Beskæftigelsesministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, at § 61, stk. 1, 3
4, kan fraviges i de i § 52, nævnte tilfælde for unge, som er fyldt 15 år,
som ikke længere er omfattet af undervisningspligten. Stk.
efter ansættelsens ophør, eventuelt ved regelmæssige undersøgelser,
2) at der regelmæssigt eller i enkelte tilfælde skal foretages arbejdsmedicinske, arbejdshygiejniske eller andre undersøgelser af sundhedsforholdene. Stk.
så vidt muligt i arbejdstiden. Stk. 5. De ansatte
tidligere ansatte har pligt til at lade sig undersøge i overensstemmelse med de fastsatte regler. §
sundhed under erhvervsarbejde. Tilsvarende regler kan fastsættes for unge under 18 år, der er under faglig uddannelse. Stk.
hvor al aktivitet udøves på eller fra samme geografiske adresse som den juridiske enheds adresse. 2) Den enkelte hovedaktivitet, hvis en juridisk enhed har flere hovedaktiviteter, der udøves på eller fra én geografisk adresse. 3) Den enkelte aktivitet, hvis en juridisk enhed har aktiviteter, der udøves på eller fra flere geografiske adresser. Stk. 4. Der kan ikke udstedes et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat for en byggeplads. § 65 b. For at en virksomhed kan få udstedt et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder for en tilhørende produktionsenhed, skal virksomheden opfylde følgende krav: 1) Virksomhedens eller produktionsenhedens materielle arbejdsmiljø skal være i overensstemmelse med arbejdsmiljølovgivningens krav, for så vidt angår væsentlige arbejdsmiljøproblemer på en række områder. Ved væsentlige arbejdsmiljøproblemer forstås problemer, der vil kunne medføre et påbud i henhold til denne lov. 2) Virksomheden eller produktionsenheden skal have opfyldt kravene til dens egenindsats i forbindelse med arbejdsmiljøet. 3) Der skal foreligge dokumentation for dels virksomhedens eller produktionsenhedens indsats for at opfylde kravene i nr. 1
2, dels resultaterne af denne indsats. Det skal i denne forbindelse dokumenteres, at medarbejderne eller deres repræsentanter har været inddraget i arbejdet med at opfylde kravene i nr. 1
et rummeligt arbejdsmarked
for sundhedsfremme på arbejdspladsen. Virksomheden skal i givet fald dokumentere, at den lever op til kravet. Stk. 3. Ud over de krav, der er anført i stk. 1
2, kan der stilles krav om, at virksomheden i anonymiseret form skal oplyse certificeringsorganet om arbejdsulykker, som virksomheden har pligt til at anmelde,
om anmeldte erhvervssygdomme, som virksomheden har kendskab til,
om forebyggelse heraf. Stk.
certificeringsorganerne, herunder supplerende krav til certificeringsorganernes audit
kompetencer,
regler om udstedelse af anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, herunder om offentliggørelse af virksomheder med certifikat. Kapitel 12 Arbejdsmiljørådet § 66. Arbejdsmiljørådet deltager i tilrettelæggelsen
gennemførelsen af den samlede arbejdsmiljøindsats gennem rådgivning af beskæftigelsesministeren
afgiver indstilling til beskæftigelsesministeren om 1) overordnede mål for
prioritering af arbejdsmiljøindsatsen, 2) fordeling af midler efter § 68 a, stk. 1,
3) opfølgning på Arbejdsmiljørådets indsats. Stk.
arbejdsskadeområdet,
udtaler sig herom til beskæftigelsesministeren. Rådet kan til brug for de politiske drøftelser
prioriteringer i rådet iværksætte udviklings-
analyseaktiviteter, som kan have tværgående karakter. Rådet udtaler sig, inden beskæftigelsesministeren godkender branchefællesskaber for arbejdsmiljø efter § 14, stk. 1. Stk. 4. Arbejdsmiljørådet udtaler sig om
giver forslag til lovændringer
nye regler. Ved udarbejdelse af regler i henhold til bemyndigelse i denne lov skal Arbejdsmiljørådet medvirke gennem repræsentanter udpeget af rådet inden for eller uden for dettes medlemskreds. Endvidere skal rådets udtalelse indhentes, forinden reglerne fastsættes. Stk. 5. Arbejdsmiljørådet afgiver hvert år en redegørelse til beskæftigelsesministeren om udviklingen på arbejdsmiljø-
arbejdsskadeområdet
om de forbedringer, som rådet finder ønskelige. Stk.
følgende andre medlemmer: 1) Otte medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation. 2) To medlemmer indstillet af Akademikerne. 3) Fire medlemmer indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. 4) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation. 5) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening
Landbrug & Fødevarer i fællesskab. 6) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 7) To medlemmer indstillet af regionerne i forening
KL i fællesskab. 8) Et medlem indstillet af Skatteministeriet. Stk. 2. Formanden
de øvrige medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen
kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk.
forebyggelse. Stk. 5. Rådet kan nedsætte arbejdsudvalg
udpege medlemmer til disse,
så uden for rådets medlemskreds. Stk. 6. Rådet kan indhente erklæringer fra sagkyndige
iværksætte undersøgelser til brug for sit arbejde. Stk.
til gennemførelse af Arbejdsmiljørådets aktiviteter
indsatsen fra branchefællesskaberne for arbejdsmiljø til forbedring af arbejdsmiljøet tilvejebringes ved bidrag, jf. stk. 2
3, fra 1) staten, 2) Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, for så vidt angår opgavevaretagelsen vedrørende finansiering af erhvervssygdomsområdet, jf. § 3 i lov om Arbejdsmarkedets Erhvervssikring 3) Lovens titel blev ændret ved lov nr. 394 af 02/05/2016, som trådte i kraft den 1. juli 2016. Lovens rette titel er lov om den selvejende institution Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. 3) forsikringsselskaber, der tegner arbejdsskadeforsikring,
4) kommuner, regioner
andre arbejdsgivere, der ikke har tegnet forsikring, jf. § 48, stk. 1-5,
Stk. 2. Bidraget efter stk. 1 skal fremgå af den årlige finanslov
består af et beløb på 45 mio. kr., der reguleres af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet. Beløbet fordeles forholdsmæssigt på de bidragspligtige, jf. stk. 1, ud fra deres andele af de samlede godtgørelser for varigt men
erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves. Stk. 3. Bidraget efter stk. 1 består endvidere af et beløb, som fastsættes som gennemsnittet af 2 pct. af de årlige godtgørelser for varigt men
erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i en 10-årig periode. Perioden på 10 år regnes fra
med det kalenderår, som ligger 2 år før bidragsåret
10 år bagud. Beløbet opkræves hos de bidragspligtige, jf. stk. 1, bortset fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, jf. stk. 1, nr. 2, ud fra deres andel af de samlede godtgørelser for varigt men
erstatninger for erhvervsevnetab, som er tilkendt i arbejdsulykkesager efter lov om arbejdsskadesikring i året før det år, hvor bidraget opkræves. Stk. 4. Til dækning af bidrag efter stk. 2
3 kan forsikringsselskaberne forhøje præmierne for lovpligtig arbejdsskadeforsikring forholdsmæssigt uanset de trufne forsikringsaftaler. Stk.
erhvervssygdomme. Stk. 6. Arbejdsmiljørådet fordeler midler til tværgående aktiviteter efter stk. 1
5 mellem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø
Arbejdsmiljørådet. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse
efterregulering m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for beregning, opkrævningsperiode
indbetaling af bidrag efter stk. 2
3. § 68 a. Beskæftigelsesministeren fordeler efter indstilling fra Arbejdsmiljørådet de tilvejebragte midler efter § 68 til gennemførelse af arbejdsmiljøindsatsen
melder tilskudsrammer ud til Arbejdsmiljørådets aktiviteter, herunder til tværgående aktiviteter, jf. § 66, stk. 6,
til, de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø. Stk.
de enkelte branchefællesskaber for arbejdsmiljø træffer inden for den udmeldte tilskudsramme
de fastlagte vilkår bestemmelse om, hvilke aktiviteter der skal gennemføres. Stk.
5 mellem branchefællesskaberne for arbejdsmiljø
Arbejdsmiljørådet. Stk. 7. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af tilskud, årsplaner, som branchefællesskaberne for arbejdsmiljø skal udarbejde, regnskabsaflæggelse
efterregulering m.v. for branchefællesskaberne for arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at tilskud kan udbetales a conto. Revisionen af regnskaberne varetages af rigsrevisor efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. § 68 b. (Ophævet) Kapitel 13 Arbejdstilsynet § 69. Beskæftigelsesministeren er øverste administrative myndighed vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål. § 70. Arbejdstilsynet er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet
består af en central afdeling samt et antal lokale afdelinger. Direktøren for Arbejdstilsynet fastlægger opgavernes fordeling mellem afdelingerne. §
offentligheden om arbejdsmiljømæssige spørgsmål, 2) yde virksomheder med 1-4 ansatte yderligere vejledning end den, der er nævnt i nr. 1, 3) bistå Beskæftigelsesministeriet med forberedelse af regler i henhold til loven, 4) udstede forskrifter i henhold til bemyndigelse fra beskæftigelsesministeren, 5) holde sig orienteret om den tekniske
sociale udvikling med henblik på forbedring af arbejdet for sikkerhed
sundhed i arbejdsmiljøet, 6) behandle planer for arbejdsprocesser, arbejdssteder, tekniske hjælpemidler m.v. samt stoffer
materialer
meddele tilladelser i henhold til loven eller administrative regler, 7) påse, at loven
de forskrifter, der gives med hjemmel i loven, overholdes, bortset fra §§ 17 a-c. Stk. 2. Arbejdstilsynet kan få terminaladgang til nødvendige oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister,
i told-
skatteforvaltningens registreringssystem for virksomheder med henblik på identifikation af virksomheder på baggrund af anmeldte erhvervssygdomme, jf. § 75. Stk. 3. Arbejdstilsynet har terminaladgang til oplysninger om arbejdsulykker
erhvervssygdomme i Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings
Arbejdstilsynets fælles system til anmeldelse af arbejdsulykker
erhvervssygdomme, jf. § 34 a, stk. 1, i lov om arbejdsskadesikring, herunder til indsamling
samkøring i kontroløjemed samt til analyse, forebyggelse
statistik. Stk. 4. Arbejdstilsynet kan, i det omfang det er nødvendigt til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol
tilsyn, indsamle
samkøre oplysninger i kontroløjemed 1) fra indkomstregisteret om ansattes ansættelsessted, ansættelsesperiode, herunder start-
slutdato,
timeantal, 2) fra det fælles it-baserede datagrundlag til brug for administrationen af arbejdsmarkedslovgivningen, jf. § 47 i lov om organisering
understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., om sygedagpengelængden, fraværsårsagen, ydelsen, sagsarten
ansættelsesstedet samt sygedagpengenes forløb
ophør for modtagere af sygedagpenge
3) fra CPR-registeret om statsborgerskab
indrejsedato. Stk. 5. Arbejdstilsynet kan, i det omfang det er nødvendigt i kontroløjemed
til analyse-
forebyggelsesformål samt statistiske formål, indsamle
samkøre oplysninger fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings øvrige datagrundlag ud over det i stk. 3 nævnte om arbejdsulykker
erhvervssygdomme, jf. § 34 a, stk. 2, i lov om arbejdsskadesikring. Stk. 6. Arbejdstilsynet kan indsamle
behandle, herunder foretage samkøring af, oplysninger fra andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af tilsynets opgaver, herunder til identifikation af virksomheder til brug for målretning af Arbejdstilsynets kontrol
tilsyn
til analyse, forebyggelse
statistik. Stk. 7. Arbejdstilsynet kan videregive egne oplysninger
oplysninger, som er omfattet af stk. 1-6, til andre myndigheder, når det er nødvendigt af hensyn til udførelsen af disse myndigheders opgaver, herunder kontrol-
tilsynsopgaver. Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for Arbejdstilsynets indsamling, behandling
videregivelse af oplysninger efter stk. 6
7, herunder hvornår
til hvilke formål
opgaver oplysninger kan indsamles
behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted,
om de tekniske
organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen. § 72 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at virksomheder, der har et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, kun bliver underlagt tilsyn, når der er særlig anledning til det. Stk.
en landsdækkende lønmodtagerorganisation på den anden side. Stk.
Beskæftigelsesministeren kan bemyndige direktøren for Arbejdstilsynet til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt beskæftigelsesministeren. Beskæftigelsesministeren kan i forbindelse hermed efter forhandling med Arbejdsmiljørådet bestemme, at § 66, stk. 3, 3. pkt.,
4, kan fraviges. §
anden dokumentation for, at forskrifter om sikkerhed
sundhed er fulgt. Stk.
rådgivere vedrørende udførelsen af et planlagt, konkret arbejde, inden dette påbegyndes. Stk.
indbetaling, til dækning af Arbejdstilsynets omkostninger ved: 1) Godkendelse
kvalitetssikring samt uddannelse af udbydere af arbejdsmiljøuddannelse
uddannelsen for koordinatorer af sikkerheds-
sundhedsarbejdet inden for bygge-
anlægsområdet, jf. § 9, stk.
kontrolopgaver samt om ændringer deraf, jf. § 74, stk. 5. 4) Behandling af ansøgninger om autorisation samt ændringer
kontrol deraf, jf. § 13 c. Stk.
lønindeks. Stk. 9. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betaling til den, som Arbejdstilsynet har uddelegeret eller henlagt opgaver til, jf. § 9, stk. 2,
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal ansøge om at få sine erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendt, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at en person, som har til hensigt at arbejde midlertidigt eller lejlighedsvist i Danmark,
hvis erhvervsmæssige kvalifikationer er erhvervet i andre EU-lande, EØS-lande eller lande, der har aftaler med EU, skal indgive skriftlig anmeldelse til Arbejdstilsynet, inden arbejdet påbegyndes inden for de områder, hvor der stilles krav om nærmere angivet uddannelse eller aflagt prøve. Dette gælder dog kun, når der er tale om arbejde, der har betydning for den offentlige sikkerhed
sundhed,
hvis formålet med kontrollen er at undgå alvorlig skade for tjenestemodtagerens sundhed eller sikkerhed. Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ansøgning
anmeldelse, herunder om fremsendelse af bevis for de erhvervsmæssige kvalifikationer. Stk.
bestemmelser fastsat i henhold til denne lov. § 75. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme
andre forhold af arbejdsmiljømæssig betydning. Stk.
oplysningspligter. Stk. 3. Arbejdstilsynets medarbejdere har uden retskendelse mod behørig legitimation til enhver tid adgang til offentlige
private arbejdssteder, jf. dog stk. 4, i det omfang, det er påkrævet, for at de kan varetage deres hverv. Politiet yder om fornødent bistand hertil. Nærmere regler om bistanden kan fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med justitsministeren. Stk. 4. Stk. 3 finder ikke anvendelse ved Arbejdstilsynets kontrol med arbejde af ikke-erhvervsmæssig karakter, der udføres af en person på eller i dennes private bolig, fritidsbolig, grund i tilknytning hertil, køretøj, fritidsfartøj eller andre løsøregenstande tilhørende husstanden. Beskæftigelsesministeren kan dog fastsætte, at Arbejdstilsynet fortsat kan føre kontrol
tilsyn med elevatorer
andet løfteudstyr samt trykbærende udstyr uden retskendelse. Stk. 5. Arbejdstilsynets medarbejdere kan som led i tilsynets udøvelse uden retskendelse kræve tilgængelig dokumentation udleveret, herunder foretage fotografiske optagelser
lignende,
medtage prøver til nærmere analyse eller undersøgelse. Arbejdsgiveren eller dennes repræsentant, jf. § 23
Stk.
24, eller en person, som arbejdsgiveren har udpeget hertil, ret til at være til stede, medmindre Arbejdstilsynets medarbejdere vurderer, at der er risiko for, at formålet med gruppesamtalen derved forspildes. § 77. Arbejdstilsynet kan træffe afgørelse om forhold, der strider mod loven eller mod regler eller afgørelser i medfør af loven,
kan herunder påbyde, at forholdene bringes i orden straks eller inden en frist. Stk.
sundhed. § 77 a. Arbejdstilsynet kan påbyde, at modtageren af påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen skal indhente bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver, bl.a. med henblik på, at det forebyggende arbejdsmiljøarbejde i virksomheden styrkes. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om rådgivningspåbuddets indhold, omfang
varighed
de nærmere vilkår herfor. § 78. (Ophævet) § 78 a. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af den enkelte virksomheds arbejdsmiljø ved navns nævnelse på grundlag af resultatet af tilsynet, herunder påbud eller andre afgørelser om overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen, om offentliggørelse af de arbejdsmiljøproblemer, der ligger til grund for Arbejdstilsynets afgørelser,
om, hvorvidt virksomheden er under skærpet tilsyn. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren beslutte at indføre en ordning med offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder, hvor Arbejdstilsynet ikke har konstateret overtrædelser. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde, i hvilken form
med hvilken varighed virksomhedens arbejdsmiljø skal gøres tilgængeligt for offentligheden. I forbindelse hermed kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at offentliggørelse af arbejdsmiljøet i virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat kan ophøre helt eller i en nærmere angiven periode. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om offentliggørelse, herunder digitalt, af oplysninger om sikkerhedsforanstaltninger for virksomheder, hvor der er risiko for større uheld med farlige stoffer, herunder oplysninger, der indgår i sikkerhedsdokumentationen for sådanne virksomheder. § 78 b. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der gennemføres forsøgsaktiviteter
udviklingsaktiviteter, der fraviger bestemmelserne i §§ 77-78 a. Dette gælder dog ikke, når der træffes afgørelse om forhold, som skal bringes i orden straks på grund af en betydelig fare, jf. § 77, stk. 1, eller som skal imødegås straks, jf. § 77, stk.
personer, der udøver opgaver efter §§ 13 c-14 a
kapitel 11, 12
13-14, samt enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, er underkastet reglerne om tavshedspligt efter straffelovens §§ 152-152 e. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse. Stk. 2. Arbejdstilsynet må ikke over for arbejdsgiveren eller andre oplyse, at Arbejdstilsynet har modtaget en klage. § 79 a. Arbejdstilsynet fører som led i tilsynsvirksomheden efter denne lov tilsyn med overholdelsen af lovgivningen om røgfri miljøer
kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v. Arbejdstilsynet kan, eventuelt på nærmere angivne vilkår, påbyde, at forhold, der strider mod lovgivningen om røgfri miljøer
kapitel 2 i lov om elektroniske cigaretter m.v., bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist. Stk. 2. § 76
de regler, der er udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med ministeren for sundhed
forebyggelse fastsætte nærmere regler om udøvelsen af tilsynet. Stk.
3, har ikke opsættende virkning. Stk. 4. Når særlige grunde taler derfor, kan Arbejdsmiljøklagenævnet behandle en klage
tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen ikke er fremkommet rettidigt. Stk.
7, kan indbringes for beskæftigelsesministeren inden fire uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende. Stk. 7. Arbejdstilsynets offentliggørelse af virksomheder med et anerkendt arbejdsmiljøcertifikat, jf. § 78 a, stk. 2,
Arbejdstilsynets beslutning om advisering af certificeringsorganet efter regler udstedt i medfør af § 72 a, stk. 4, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. § 81 a. Arbejdsmiljøklagenævnet består af en formand
af følgende beskikkede medlemmer: 1) Fire medlemmer indstillet af Fagbevægelsens Hovedorganisation. 2) Et medlem indstillet af Akademikerne. 3) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening. 4) Et medlem indstillet af Dansk Arbejdsgiverforening
Landbrug & Fødevarer i fællesskab. 5) Et medlem indstillet af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. 6) Et medlem indstillet af KL, regionerne i forening samt Skatteministeriet i fællesskab. 7) Et medlem indstillet af Ledernes Hovedorganisation. 8) Et medlem med særlig teknisk sagkundskab indstillet af Danmarks Tekniske Universitet. 9) Et medlem med særlig arbejdsmedicinsk sagkundskab indstillet af Ministeriet for sundhed
forebyggelse. Stk. 2. Formanden skal være ansat i Ankestyrelsen
have bestået juridisk kandidateksamen. Stk. 3. De beskikkede medlemmer samt stedfortrædere for disse udpeges af beskæftigelsesministeren for fire år ad gangen
kan genudpeges. Finder udpegning sted i løbet af en periode, gælder den kun til periodens udløb. Stk. 4. Arbejdsmiljøklagenævnets afgørelser træffes af formanden
de i stk. 1, nr. 1-7, beskikkede medlemmer af nævnet eller deres stedfortrædere, jf. dog stk.
udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen for koordinatorer af sikkerheds-
sundhedsarbejdet inden for bygge-
anlægsområdet træffes af formanden. Stk.
kan anmode om, at en sag behandles af hele klagenævnet. Stk. 10. Arbejdsmiljøklagenævnet afgiver hvert år en beretning om sin virksomhed til Arbejdsmiljørådet
beskæftigelsesministeren. Stk.
fra Arbejdstilsynet om forhold, som er omfattet af denne lov, skal foregå digitalt. Efter forhandling med den pågældende minister kan tilsvarende regler fastsættes for andre offentlige myndigheder, som har opgaver efter denne lov. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater
digital signatur el.lign. Stk.
2, § 18, § 19, § 20, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, § 23, §§ 25-34, § 37, stk. 1
6, § 38, stk. 1, § 42, stk. 1, § 45, stk. 1, § 48, stk. 1, § 63, stk. 5, § 75, stk. 4, § 76, stk. 1, eller de af Det Europæiske Fællesskabs forordninger vedrørende forhold omfattet af denne lov, 2) lader arbejde udføre i strid med kapitel 9
10, leder eller fører tilsyn med sådant arbejde eller udfører arbejde i strid med kapitel 9, 3) ikke efterkommer påbud efter § 77, § 77 a, stk. 1 eller 4) undlader at meddele oplysninger efter § 22, stk.
2 betragtes som en skærpende omstændighed, 1) at der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af stk. 2, 2) at der tidligere er afgivet påbud efter § 77, stk. 1 eller 2, eller truffet andre afgørelser af Arbejdstilsynet om overtrædelse af loven om samme eller tilsvarende forhold, 3) at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller 4) at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed. Stk.
5, lægges vægt på virksomhedens størrelse. Tilsvarende gælder ved arbejdsgiverens manglende efterkommelse af påbud efter § 77 eller § 77 a, stk. 1, der omhandler disse bestemmelser. Stk.
2 omhandlede strafansvar. Stk.
erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i bødeforelægget. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift
om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg. Stk.
3, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom, jf. dog stk.
4-6, tilsvarende anvendelse. Stk. 3. I det omfang arbejdsgiveren har opfyldt sine pligter efter lovens kapitel 4, kan arbejdsgiveren ikke pålægges bødeansvar, hvis ansatte overtræder lovgivningens krav om 1) anvendelse af personlige værnemidler, 2) anvendelse af udsugningsforanstaltninger, 3) anvendelse af beskyttelsesudstyr eller sikkerhedsforanstaltninger, 4) anvendelse af forsvarlige arbejdsmetoder eller 5) certifikater til kran
gaffeltruck. § 84. I forskrifter, der udstedes i henhold til loven, kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne
påbud eller forbud i henhold til forskrifterne. Det kan endvidere fastsættes, at en arbejdsgiver, der overtræder bestemmelser, påbud eller forbud som anført, kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes arbejdsgiveren som forsætlig eller uagtsom. Det er en betingelse for bødeansvaret, at overtrædelsen kan tilregnes en eller flere til virksomheden knyttede personer eller virksomheden som sådan. For sådant bødeansvar fastsættes ingen forvandlingsstraf. § 85. Bødeansvar efter § 83
pkt., kan ikke pålægges virksomhedsledere m.fl., jf. §
228 af 11. juni 1954 om henholdsvis almindelig arbejderbeskyttelse, arbejderbeskyttelse inden for handels-
kontorvirksomhed
arbejderbeskyttelse inden for landbrug, skovbrug
gartneri ophæves. Stk.
85-87 finder tilsvarende anvendelse. § 90. Loven gælder ikke for Færøerne
Grønland. Lov nr. 155 af
offentlige myndigheder til at gennemføre godkendelses-
kontrolopgaver i henhold til Den Europæiske Unions retsakter, der er foretaget efter § 74, stk. 6, i lov om arbejdsmiljø, er fortsat gældende efter ikrafttrædelsen af denne lov. Stk.
stk. 3-5, § 65 d, § 72 a, stk. 3-4, § 78 a, stk. 2, 2. pkt., § 81, stk. 7,
pkt. indeholder følgende bestemmelser: § 2 Stk.
4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1084 af 19. september 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af arbejdsmiljølovens § 65 b, stk. 4
forbedret arbejdsmiljøindsats
ordnede forhold på arbejdsmarkedet m.v.) 7) Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, nr. 1, § 1 a, § 2, stk. 1
stk. 2, nr. 1
2, stk. 3, stk. 3, nr. 2
nr. 4,
stk. 4, § 13 c, § 18,
2. pkt.,
stk. 2, 1.
2. pkt., § 66, stk. 2, § 67, stk. 1, nr. 2, 7-9, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 1, § 72, stk. 6-8, § 72 a, stk. 1-5, § 74 b, § 77 a. stk. 1-2, § 77 b, § 78, § 78 b, § 78 c , § 81 a, stk. 1, nr. 2
6, § 82, stk. 1-2
stk. 5, nr. 4
1,
33, træder i kraft den
32, træder i kraft den
39, træder i kraft den 1. september 2021.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.