Obsah (4)

BEK H#LOKDOK04 B B20200069205 DA000250 214208 Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddann

§ 9for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.

Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a: Caseeksamen Niveau D og C Prøveform b: Lodtrukken opgave Niveau D og C Prøven afholdes som en caseeksamen med en caseundervisningsdag og efterfølgende 30 minutters individuel mundtlig prøve. Caseundervisningsdag Caseundervisningsdagen foregår på skolen som en undervisningsdag på 6 klokketimer med underviser. Underviser forbereder 5-7 ukendte caseopgaver, som udleveres ved caseundervisningsdagens begyndelse. Elevens dokumentationsopgave indgår i de 5-7 ukendte caseopgaver. Opgavesættet, der danner grundlag for prøven, skal dække de væsentlige faglige mål i faget. Hver af de 5-7 caseopgaver består af et passende antal spørgsmål inden for et eller to faglige mål. Eleven løser alle 5-7 caseopgaver på skolen og afleverer casebesvarelsen individuelt til skolen ved caseundervisningsdagens afslutning. Mundtlig prøve Den mundtlige prøve påbegyndes

hverdag efter caseundervisningsdagen. Prøven består af 30 min. mundtlig eksamination inkl. votering. Eleven eksamineres i mindst to af de 5-7 caseopgaver, som eleven udarbejdede på caseundervisningsdagen. Caseopgaverne vælges af censor. Eleven præsenterer besvarelsen af caseopgaverne, og efterfølgende stiller eksaminator eleven 2 ukendte almenfaglige spørgsmål relateret til den enkelte caseopgave, som eksaminator har forberedt inden prøven. De udarbejdede case-opgaver og almenfaglige spørgsmål til hver caseopgave sendes sammen med en beskrivelse af undervisningen, herunder skolens formulering af dokumentationsopgaven, til censor ved prøve. Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en lodtrukken, praktisk orienteret og ukendt opgave samt elevens dokumentation. Skolen udarbejder de ukendte opgaver. Den enkelte opgave må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Et opgavesæt skal i al væsentlighed dække de faglige mål og kernestoffet. Eleven har 30 minutters forberedelsestid til løsning af den lodtrukne praktisk orienterede opgave. I forberedelsen medbringer eleven egne noter og materialer anvendt i undervisningen. Eksaminationen varer ca. 30 minutter inklusive votering. Eksaminationen er todelt. Første halvdel består af elevens præsentation og løsning af den ukendte opgave samt en efterfølgende samtale om opgaven mellem elev og eksaminator. Anden halvdel består af elevens fremlæggelse af dokumentationsopgaven med efterfølgende dialog. Det udarbejdede prøvemateriale sendes sammen med en beskrivelse af undervisningen, herunder skolens formulering af dokumentationsopgaven, til censor ved prøve. 5.3.
Eksaminationsgrundlag Ved prøveform a er eksaminationsgrundlaget elevens dokumentation og elevens løsning af de 5-7 caseopgaver. Ved prøveform b er eksaminationsgrundlaget elevens dokumentation og elevens løsning af den ukendte lodtrukne opgave. 5.3.
Bedømmelsesgrundlag Ved prøveform a er bedømmelsesgrundlaget en helhedsvurdering af elevens løsning af caseopgaven og elevens mundtlige præstation. Ved prøveform b er bedømmelsesgrundlaget en helhedsvurdering af elevens løsning af den ukendte lodtrukne opgave og elevens mundtlige præstation. 5.3.
Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad elevens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.
Se i øvrigt § 8 stk.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag. I bedømmelse af elevens præstation i faget lægges vægt på følgende: Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Eleven udtrykker sig under vejledning i et fagligt sprog Eleven inddrager under vejledning relevante og aktuelle eksempler fra praksis Eleven udviser under vejledning forståelse for brugen af enkle modeller Eleven udviser forståelse for målgruppens betydning for virksomhedens marketingmix og kan under vejledning fortælle om valg i forhold til målgruppen Eleven giver under vejledning eksempler på online/offline aktiviteter Eleven giver under vejledning eksempel på en trend inden for sit erhverv. Eleven udtrykker sig i et fagligt sprog Eleven inddrager relevante og aktuelle eksempler fra praksis Eleven udviser forståelse for brugen af enkle modeller Eleven udviser forståelse for målgruppens betydning for virksomhedens marketingmix og kan fortælle om valg i forhold til målgruppen Eleven giver eksempler på online/offline aktiviteter Eleven giver eksempel på en trend inden for sit erhverv. Eleven udtrykker sig i et korrekt fagligt sprog Eleven inddrager konkrete, relevante og aktuelle eksempler fra praksis Eleven udviser forståelse for brugen af modeller og argumenterer for sine valg Eleven udviser forståelse for målgruppens betydning for virksomhedens marketingmix og kan argumentere for valg i forhold til målgruppen Eleven sammenligner offline og online og giver eksempler på online/offline aktiviteter Eleven giver konkrete eksempler på trends inden for sit erhverv. Eleven udtrykker sig præcist og selvstændigt i et korrekt fagligt sprog Eleven inddrager selvstændigt konkrete, relevante og aktuelle eksempler fra praksis Eleven udviser forståelse for brugen af modeller og argumenterer selvstændigt for sine valg Eleven udviser forståelse for målgruppens betydning for virksomhedens marketingmix og kan selvstændigt argumentere for valg i forhold til målgruppen Eleven sammenligner selvstændigt offline og online og giver eksempler på online/offline aktiviteter Eleven giver selvstændigt konkrete eksempler på trends inden for sit erhverv. Bilag 3 Biologi Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 1,0 uger Niveau D: 1,0 uger Niveau C: 2,0 uger For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens forudgående niveau.
Identitet og formål 1.
Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Faget skal bidrage til en helhedsforståelse for biologiens betydning i en erhvervsfaglig, samfundsmæssig og miljømæssig sammenhæng. Faget skal medvirke til, at eleven kan inddrage biologisk viden for at kunne handle hensigtsmæssigt i de praktiske opgaver, der knytter sig til deres erhvervsområde. Faget er baseret på grundlæggende teori, der anskueliggøres på en virkelighedsnær måde f.eks. gennem undersøgelser og praktiske opgaver ifm. værkstedsarbejde, i virksomheder, i laboratorium og i naturen. Faget skal bidrage med den nyeste relevante viden og inddrage, at der stadig opstår nye biologiske erkendelser, der kan have betydning for det aktuelle erhverv eller for nær- og fjernmiljø. 1.
Formål Formålet med faget er at give eleven praksisnær indsigt i og forståelse for biologiske principper og metoder, som har betydning i den aktuelle uddannelse og speciale. Yderligere får eleven mulighed for at tilegne sig generel biologisk viden i forhold til individ, samfund og miljø. Eleven skal gennem biologiske praksis- og anvendelsesorienterede arbejdsopgaver udvikle kompetencer i at kunne anvende faget og identificere biologiske problemstillinger i en erhvervsfaglig og generel sammenhæng. Dermed bidrager faget også til elevens almendannelse. På niveau E inddrages forskellige teknologiske tilgange. På Niveau D skal faget endvidere give eleven mulighed for at tilegne sig begyndende studiekompetence, bl.a. gennem en større grad af selvstændighed og fokus på samarbejde. På Niveau C skal faget udvikle elevens kompetencer i relation til videregående uddannelse, bl.a. gennem informationssøgning, forsøgsplanlægning og vurdering af etiske problemstillinger i tilknytning til biologiske sammenhænge.
Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven kan: Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C
Referere enkel biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde i relation til elevens uddannelsesområde og elevens hverdag,
Referere og anvende enkel biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde i relation til elevens uddannelsesområde og elevens hverdag,
Redegøre for og anvende enkel biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde i relation til elevens uddannelsesområde og elevens hverdag,
Selvstændigt redegøre for og anvende biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde, i relation til elevens uddannelsesområde og elevens hverdag,
Under vejledning indhente og anvende biologisk information fra forskellige kilder,
Søge og anvende biologisk information fra forskellige kilder,
Uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder,
Deltage i dialog ved brug af hverdagssprog og enkle fagbegreber. Under vejledning dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med biologiske emner og eksperimenter fra undervisningen.
Deltage i dialog ved brug af hverdagssprog og enkle fagbegreber. Dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med biologiske emner og eksperimenter fra undervisningen.
Anvende hverdagssprog og fagbegreber til at formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og eksperimenter fra undervisningen.
Anvende hverdagssprog og fagbegreber til at formulere sig præcist mundtligt og skriftligt om biologiske emner, forsøg og eksperimenter fra undervisning
Under vejledning udføre simple eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed,
Under vejledning udføre simple eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed,
Under vejledning udføre simple eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed,
Udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed,
Registrere data fra enkle eksperimenter og undersøgelser og inddrage faglig viden i deres iagttagelser
Registrere data fra eksperimenter og undersøgelser og inddrage faglig viden i deres iagttagelser
Diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
Referere til anvendte teknologier i relation til erhvervet, naturen og samfundet,
Referere og diskutere anvendte teknologier i relation til erhvervet, naturen og samfundet,
Reflektere over og tage stilling til forskellige teknologiske muligheder i relation til erhvervet, naturen og samfundet, under inddragelse af fagets viden og metode
Referere enkle sammenhænge mellem fagets forskellige delområder og give sammenhængende faglige forklaringer
Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder og give sammenhængende faglige forklaringer
Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative forsøg og eksperimenter, herunder anvende enkle matematiske repræsentationer, modeller og metoder,
Begrunde samfundsmæssige og etiske problemstillinger i tilknytning til biologiske sammenhænge 2.
Kernestof Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C
Økologiske sammenhænge - samspil mellem arter og deres omgivende miljø - et eksempel på stofkredsløb
Økologiske sammenhænge - samspil mellem arter og deres omgivende miljø - samspil mellem arter fødekæder og fødenet - et eksempel på stofkredsløb
Økologiske sammenhænge - samspil mellem arter og deres omgivende miljø - samspil mellem arter fødekæder og fødenet - et eksempel på stofkredsløb - biodiversitet
Økologiske sammenhænge - samspil mellem arter og deres omgivende miljø - samspil mellem arter fødekæder og fødenet - et eksempel på stofkredsløb- biodiversitet
Grundlæggende fysiologi og anatomi hos mennesker eller dyr - Oversigt over kroppens organer, - et udvalgt organsystem eller bevægeapparatets opbygning og funktion
Fysiologi og anatomi hos mennesker eller dyr - Oversigt over kroppens organsystemer, - et udvalgt organsystems opbygning og funktion, - et eksempel på en overordnet hormonel regulering
Fysiologi og anatomi hos mennesker eller dyr - Oversigt over kroppens organsystemer, - et udvalgt organsystems opbygning og funktion, - forplantningsorganers opbygning og overordnede hormonelle regulering
Fysiologi og anatomi hos mennesker eller dyr - Oversigt over kroppens organsystemer, - et udvalgt organsystems opbygning og funktion, - forplantningsorganers opbygning og overordnede hormonelle regulering
Grundlæggende viden om mikroorganismer - eksempler og betydning for erhvervsretningen
Mikroorganismer - eksempler og betydning for erhvervsretningen
Mikroorganismer - eksempler og betydning for erhvervsretningen
Mikrobiologi - Mikroorganismers betydning i erhvervsretningen - vækst og vækstfaktorer
Cellebiologi - overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler
Cellebiologi - overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler - membranprocesser
Biokemiske processer, - fotosyntese, - respiration - gæring
Enzymer - overordnet opbygning og funktion
Makromolekyler - overordnet opbygning og biologisk funktion af kulhydrater, fedt, proteiner og DNA
Evolutionsbiologi -eksempler på evolutionsmekanismer
Nedarvning - nedarvningsprincipper, - oversættelse af gen til protein (det centrale dogme), - mutation 2.
Supplerende stof Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Der skal vælges 1 emne fra det supplerende stof Der skal vælges 2 emner fra det supplerende stof Der skal vælges 2 emner fra det supplerende stof Der skal vælges 1 emne fra det supplerende stof
Planters anatomi og fysiologi - enkel og overordnet opbygning af planteceller, herunder fotosyntese og respiration - plantens anatomiske opbygning og de enkelte deles overordnede funktion, herunder rod, stængel, blad og blomst - frøets opbygning og spireprocesser - plantens livscyklus - vandtransport i planten
Planters anatomi og fysiologi - overordnet opbygning af planteceller herunder fotosyntese og respiration - plantens anatomiske opbygning og de enkelte deles overordnede funktion, herunder rod, stængel, blad og blomst - frøets opbygning og spireprocesser - plantens livscyklus - vandtransport i planten
Planters anatomi og fysiologi - overordnet opbygning af planteceller herunder fotosyntese og respiration - plantens anatomiske opbygning og de enkelte deles overordnede funktion, herunder rod, stængel, blad og blomst - frøets opbygning og spireprocesser - plantens livscyklus - vandtransport i planten
Planters anatomi og fysiologi - overordnet opbygning af planteceller - plantens anatomiske opbygning og de enkelte deles overordnede funktion, herunder rod, stængel, blad og blomst - frøets opbygning og spireprocesser - plantens livscyklus - vandtransport i planten
Insekter og eller nedbrydere. - kendetegn, levevilkår og livscyklus, -skadelige/gavnlige virkning - Enkle eksempler og betydning for erhvervsretningen
Insekter og eller nedbrydere. - kendetegn, levevilkår og livscyklus, -skadelige/gavnlige virkning - Eksempler og betydning for erhvervsretningen
Insekter og eller nedbrydere. - kendetegn, levevilkår og livscyklus, -skadelige/gavnlige virkning - Eksempler og betydning for erhvervsretningen
Insekter og eller nedbrydere. - kendetegn, levevilkår og livscyklus, -skadelige/gavnlige virkning - Eksempler og betydning for erhvervsretningen
Smittespredning og kontrol af mikroorganismer - kendskab til opdeling af mikroorganismer - smittespredning og forebyggelse
Smittespredning og kontrol af mikroorganismer - kendskab til opdeling af mikroorganismer - smittespredning og forebyggelse
Smittespredning og kontrol af mikroorganismer - kendskab til opdeling af mikroorganismer - smittespredning og forebyggelse - Overordnet opbygning af immunforsvar
Sundhed, sygdom og medicin - kendskab til opdeling af mikroorganismer - smittespredning og forebyggelse - Overordnet opbygning af immunforsvar - anvendelse af antibiotika, herunder udvikling af resistens
Nedarvning Nedarvningsprincipper herunder eksempler på ét-gensnedarvning Mutation
Nedarvning Nedarvningsprincipper herunder ét- og togensnedarvning Mutation
Makromolekyler overordnet opbygning og biologisk funktion af kulhydrater, fedt, proteiner
Makromolekyler overordnet opbygning og biologisk funktion af kulhydrater, fedt, proteiner og DNA
Tilrettelæggelse 3.
Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges lokalt ud fra skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske eksempler, der viser biologiens anvendelse i elevens erhvervsområde og samtidig giver eleven mulighed for at vedligeholde og udbygge sine biologiske kompetencer. Undervisningen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem praksisnær teori og praktiske opgaver. Alle emner i biologi sættes i relation til den aktuelle erhvervsretning. 3.
Arbejdsformer Der skal anvendes forskellige arbejdsformer. Undervisningen skal indeholde forløb med undersøgende og eksperimentelt arbejde. Det undersøgende og eksperimentelle arbejde skal udgøre ca. 20% af undervisningstiden. Mundtlig formidling bør indgå ligeværdigt med skriftligt arbejde og fordelingen skal afspejle progressionen i de faglige mål. (se pkt. 2.1) Undervisningen tilrettelægges så den understøtter den faglige progression i de faglige mål pkt. 2.
3.
It i undervisningen Digitale værktøjer indgår som en integreret del af undervisningen, bl.a. til visualisering og skriftlig og mundtlig formidling. På C-niveau indgår it desuden til databehandling. It anvendes endvidere til videns søgning og vidensdeling, herunder refleksion over muligheder og begrænsninger. Digitale teknologier inddrages, så det understøtter fagets kernestof og bidrager til elevens tilegnelse af digitale bruger kompetencer. 3.
Samspil med andre fag Undervisningen tilrettelægges i sammenhæng med den pågældende uddannelses erhvervsfaglige undervisning i videst muligt omfang.
Dokumentation Som en del af undervisningen skal der udarbejdes dokumentationer. Dette kan være mundtlige præsentationer, plancher, posters, video, skriftlige opgaver, synopsis, emneopgaver, skriftlige projekt arbejder eller rapporter. Dokumentationerne skal afspejle progressionen beskrevet i de faglige mål pkt. 2.
Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Eleven udarbejder løbende dokumentationer. Eleven skal udarbejde i alt tre dokumentationer, mindst to skal bygge på undersøgelser eller forsøg. Dokumentationerne skal indeholde praktiske biologiske problemstillinger fra elevens erhvervsområde. Dokumentationerne kan udarbejdes af flere elever i fællesskab, og alle har ansvar for hele dokumentationen. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at faget kan vurderes som gennemført, og for at eleven kan indstilles til den afsluttende prøve. Eleven udarbejder løbende dokumentationer. Eleven skal udarbejde i alt to dokumentationer, hvoraf mindst den ene skal bygge på undersøgelser eller forsøg. Dokumentationerne skal indeholde praktiske biologiske problemstillinger fra elevens erhvervsområde. Dokumentationerne kan udarbejdes af flere elever i fællesskab, og alle har ansvar for hele dokumentationen. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at faget kan vurderes som gennemført, og for at eleven kan indstilles til den afsluttende prøve. Eleven udarbejder løbende dokumentationer. Eleven skal udarbejde i alt to dokumentationer, hvoraf mindst den ene skal bygge på undersøgelser eller forsøg. Dokumentationerne skal indeholde praktiske biologiske problemstillinger fra elevens erhvervsområde. Der skal udarbejdes mindst en skriftlig rapport. Dokumentationerne kan udarbejdes af flere elever i fællesskab, og alle har ansvar for hele dokumentationen. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at faget kan vurderes som gennemført, og for at eleven kan indstilles til den afsluttende prøve. Eleven udarbejder løbende dokumentationer. I undervisningen indgår projektarbejde og rapportskrivning. Eleven udarbejder tre skriftlige projektarbejder eller rapporter, der bygger på biologiske eksperimenter eller undersøgelser. Dokumentationerne skal i stort omfang indeholde praktiske biologiske problemstillinger fra elevens erhvervsområde. Mindst én af opgaverne skal udarbejdes i samarbejde med andre. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at eleven kan indstilles til den afsluttende prøve.
Evaluering 5.
Løbende evaluering Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs læring, og skal sikre at eleverne reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed. Elevernes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, bl.a. på baggrund af elevens dokumentationer, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev. 5.
Afsluttende standpunktsbedømmelse Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentationer og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget. Ved afgivelse af standpunktsbedømmelse er det elevens aktuelle standpunkt, der bedømmes. Dokumentationerne skal bidrage til standpunktsbedømmelsen, men kan ikke stå alene. Det er nødvendigt også at inddrage elevens evne til at formulere sig mundtligt om biologiske emner og sammenhænge til erhvervsområdet i bedømmelsen jf. de faglige mål pkt. 2.
5.
Afsluttende prøve Der afholdes en individuel mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en af de udarbejdede dokumentationer og et spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning. Der gives forberedelsestid på ca. 30 min. Eksaminationen af den enkelte elev varer ca. 30 minutter, inklusiv votering. Eleven må under eksaminationen støtte sig til den valgte dokumentation, samt notater udarbejdet under forberedelsestiden og det lodtrukne spørgsmål med bilag. Eksaminationstiden fordeles med ca. halvdelen af tiden til elevens fremlæggelse af dokumentationen og efterfølgende spørgsmål og ca. halvdelen til det lodtrukne spørgsmål og efterfølgende dialog. Oplæg/temaer til dokumentationerne og de lodtrukne spørgsmål sendes til censor, samt en oversigt over elevernes valg af dokumentationer fremsendes. Niveau F, E og D Niveau C Eleven vælger selv hvilken dokumentation, der skal tages udgangspunkt i. Der skal indgå undersøgelser, eksperimenter eller feltundersøgelser i den valgte dokumentation. Eleven fremlægger og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Desuden eksamineres der i det trukne spørgsmål. Eleven præsenterer sin besvarelse af det lodtrukne spørgsmål, før eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Eksaminator udarbejder spørgsmålene til lodtrækning inden for de emner, der er valgt som pensum på en sådan måde at eleven får mulighed for at inddrage flere emner fra undervisningen. Eleven vælger selv, hvilken dokumentation, der skal tages udgangspunkt i og fremlægger den indledningsvis. Eleven fremlægger og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Desuden eksamineres der i det trukne spørgsmål. Eleven præsenterer sin besvarelse af det lodtrukne spørgsmål. Herefter en samtale mellem elev og eksaminator, som inddrager øvrige relevante dele af kernestof og supplerende stof. Eksaminator udarbejder spørgsmål til lodtrækningen, som omhandler emner, temaer eller lignende og kan inddrage figurer, tabeller og andre materialer, kendte såvel som ukendte. 5.3.
Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er den af eleven udarbejdede dokumentation eller rapport, og det spørgsmål, som eleven får ved lodtrækning. 5.3.
Bedømmelsesgrundlag Eleven bedømmes på baggrund af en vurdering af den mundtlige præstation i forhold til de to dele af eksaminationen, herunder elevens dialog i forhold til eksaminators supplerende og uddybende spørgsmål. Prøvens to dele vægtes ligeligt. 5.3.
Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.
I denne vurdering lægges der vægt på: Niveau F, E Niveau D Niveau C At eleven sætter sin biologiske viden i relation til uddannelsesområdet og erhvervets praksis At eleven sætter sin biologiske viden i relation til uddannelsesområdet og erhvervets praksis At eleven sætter sin biologiske viden i relation til uddannelsesområdet og erhvervets praksis At eleven kan referere til biologisk viden i hverdagssprog og enkle fagbegreber At eleven refererer til biologisk viden i hverdagssprog og fagbegreber At eleven demonstrerer biologisk viden i hverdagssprog og fagbegreber At eleven kan præsentere sin dokumentation At eleven præsenterer sin dokumentation samt kan diskutere de opsamlede resultater At eleven selvstændigt præsenterer sin dokumentation, samt diskuterer de opsamlede resultater. At eleven kan se sammenhæng med fagets øvrige biologifaglige viden, betydning for erhverv, natur og samfund. At eleven kan inddrage bilagene i eksaminationen af det lodtrukne spørgsmål At eleven inddrager bilagene i eksaminationen af det lodtrukne spørgsmål At eleven kan redegøre for bilagene i eksaminationen af det lodtrukne spørgsmål Bilag 4 Dansk Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens forudgående niveau.
Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se. Fagets identitet i erhvervsuddannelserne hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige. Faget bygger videre på elevens grundskoleforløb. 1.2 Formål Formålet med danskfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Faget udvikler elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation, lyd og andre midler til kommunikation støtter hinanden i en tekst. Faget understøtter også elevens kommunikative bevidsthed og færdighed, med henblik på kontekstuel kommunikation. Faget bidrager til, at eleven med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Fagets metoder styrker elevens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde udfordringer, som eleven møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. 2 . Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. 2.1.1 Kommunikation Niveau F
Eleven kan på grundlæggende niveau kommunikere i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
Eleven kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre
Eleven kan anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling
Eleven kan skelne mellem virksomheders interne og eksterne kommunikation
Eleven kan demonstrere kendskab til sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg Niveau E
Eleven kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
Eleven kan kommunikere hensigtsmæssig i samarbejde og samvær med andre
Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling
Eleven kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation
Eleven kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens konkrete uddannelsesvalg Niveau D
Eleven kan kommunikere reflekteret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
Eleven kan diskutere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre og reflektere over forskellige former for kommunikation
Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt og reflekteret til kommunikation, informationssøgning og formidling
Eleven kan skelne mellem, reflektere over og vurdere virksomheders interne og eksterne kommunikation
Eleven kan forklare sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse og samfund Niveau C
Eleven kan kommunikere reflekteret og nuanceret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
Eleven kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
Eleven kan reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation samt egen rolle og ansvar i kommunikationssituationen
Eleven kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling
Eleven kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation
Eleven kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget 2.1.2 Læsning Niveau F
Eleven kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst
Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse
Eleven kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse Niveau E
Eleven kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst
Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag
Eleven kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Niveau D
Eleven kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst
Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende diskutere disse læsninger Niveau C
Eleven kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst
Eleven kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
Eleven kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende indgå i kritisk dialog om denne læsning 2.1.3 Fortolkning Niveau F
Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem læsning og diskussion af tekster
Eleven kan på et grundlæggende niveau analysere tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Niveau E
Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster
Eleven kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Niveau D
Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster
Eleven kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller
Eleven kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere tolkningen
Eleven kan reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse Niveau C
Eleven kan forholde sig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster
Eleven kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller
Eleven kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere og vurdere tolkningen.
Eleven kan metodisk reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse og indgå i kritisk dialog om sin vurdering
Eleven kan perspektivere tekster relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse 2.1.4 Fremstilling Niveau F
Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til situationen
Eleven kan planlægge, forberede og fremstille skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen
Eleven kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog
Eleven kan anvende forskellige repræsentationsformer med relevans for den konkrete uddannelse Niveau E
Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
Eleven kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen
Eleven kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog
Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse Niveau D
Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
Eleven kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
Eleven kan sammenligne og gå i dialog om erhverv og uddannelse om egne og andres skriftlige produkter, herunder skriveformål, målgruppe, genre og sprog
Eleven kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv og uddannelse Niveau C
Eleven kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt, varieret og nuanceret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
Eleven kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
Eleven kan sammenligne og gå i kritisk dialog med folk fra uddannelse og erhverv om egne og andres skriftlige produkter, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sproglig stil og grammatisk forståelse
Eleven kan vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv, uddannelse og samfund 2.2 Kernestof Danskfagets kernestof er de væsentlige begreber, modeller og metoder, der indgår i kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Der inddrages tekster, med et bredt fokus på erhvervsvalg og elevens dagligdag. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret. 2.2.1 I kommunikation og læsning arbejdes med: Niveau F
Kommunikationsanalyse,
multimodal kommunikation og repræsentationsformer,
argumentation og
anvendelse af læse- og kommunikationsstrategier i forhold til læste, sete og hørte tekster. Niveau E, D og C
Kommunikationsanalyse,
multimodal kommunikation og repræsentationsformer,
argumentation,
anvendelse af læse- og kommunikationsstrategier i forhold til læste, sete og hørte tekster og
sprogiagttagelse, herunder grammatik, sprogbrug og sproglige normer. 2.2.2 I fortolkning og tekstarbejde arbejdes med: Niveau F, E og D
Grundlæggende danskfaglige metoder modeller til iagttagelse analyse, fortolkning, og vurdering,
dansksprogede tekster, heriblandt fiktion, faktion og nonfiktion, og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, hvor tekster fra nyere tid prioriteres og
forskellige medier samt erhvervskommunikative og massekommunikative teksttyper, erhvervskommunikative tekster kan omfatte virksomheders eksterne og interne kommunikation. Niveau C
Grundlæggende danskfaglige metoder modeller til iagttagelse analyse, fortolkning, og vurdering,
dansksprogede tekster, heriblandt fiktion, faktion og nonfiktion, og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven har valgt, hvor tekster fra nyere tid prioriteres,
forskellige medier samt erhvervskommunikative og massekommunikative teksttyper, erhvervskommunikative tekster kan omfatte virksomheders eksterne og interne kommunikation og
tekstanalyse der perspektiverer en erhvervsmæssig, samfundsmæssig, kulturhistorisk, psykologisk, æstetisk eller anden relevant sammenhæng. Herunder inddrages ældre tekster, der kan bidrage til at belyse kulturelle forskelle i forhold til nutidens tænkning om konkrete erhverv og evt. fremtidig udvikling. 2.2.3 I fremstilling arbejdes med:
Skriftlig fremstilling, herunder eksempler på faglig skrivning og formidling inden for den uddannelse, eleven har valgt.
Sprogrigtighed, grammatik og retstavning.
Mundtlig fremstilling, herunder anvendelse af talesproget på en hensigtsmæssig måde, fx gennem lytning og forståelse.
Sammenhæng mellem fagets skriftlige og mundtlige dimension. 2.3 Supplerende stof Det supplerende stof kan være tekster, der ikke er indeholdt som en forpligtende del af kernestoffet. Det kan fx være social-, kultur- og bevidsthedshistoriske fremstillinger, fagtekster om psykologi, kunsthistorie eller teknologi, og det kan være stof fra andre fag, der indgår i flerfaglige forløb, hvor dansk er med. Det supplerende stof bør knyttes til kernestoffet og indeholdes i de organiserede forløb. Der er ikke specifikke krav til omfanget af det supplerende stof.
Tilrettelæggelse

§ 5

. 3.1 Didaktiske principper Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens faglige niveau og tilrettelægges så vidt muligt med udgangspunkt i elevernes aktuelle erhvervsuddannelser. Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning. Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleven kan bruge sin viden i erhvervsfaglig sammenhæng, så sammenhængen mellem fagets metoder og modeller og elevens uddannelsesområde står tydeligt for eleven. Der lægges vægt på fagets centrale arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete problemstillinger. Den faglige progression i forhold til abstraktionsniveau indgår ved at der arbejdes med synlig læring og feedback.

§ 12(Løft af minimum et niveau i dansk på grundforløbets 1.

del). For eux-elever gælder det at faget indgår som grundlag for den videre undervisning på a-niveau. Stof læst på c-niveau indgår i optællingen af det samlede stof på a-niveau. Oversigt over gennemført undervisning skal indeholde læst stof, omfang i tid og have særligt fokus i forløbet samt hvilke arbejdsformer der er anvendt. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tager udgangspunkt i elevens erhvervsuddannelse i hverdagens temaer og almen dannelse. Undervisning og arbejdsformer er i begyndelsen fortrinsvis er lærerstyrede, men skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne større selvstændighed, medbestemmelse og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål, hvor der veksles mellem undervisningsformer og elevinddragelse. Faget tilrettelægges helhedsorienteret og så der som en del af undervisningen arbejdes med at undersøge problemstillinger og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metode anvendes, f.eks. i forbindelse med kommunikationsanalyse, arbejde med sagprosa, virksomhedskommunikation, arbejde med skønlitteratur mv. 3.3 It i undervisningen Eleverne skal anvende og forstå, at digitale medier bidrager til deres faglige læring. De skal lære at tage aktive og kritiske valg af brugen af it, og bruge it til at støtte den sproglige kompetence og evnen til at udtrykke sig klart og nuanceret på korrekt dansk. Elevernes skal med udgangspunkt i deres it færdigheder arbejde med at søge, sortere og udvælge og formidle relevant fagligt materiale med kritisk bevidsthed. Eleverne skal opnå viden om og kendskab til at anvende digitale medier i kommunikationssammenhænge, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber. 3.4 Samspil med andre fag I erhvervsuddannelserne er dansk et alment, erhvervsfagligt tonet sprog-, medie- og kulturfag med grænseflader til andre fag i erhvervsuddannelserne. Faget sætter erhvervskommunikativt, sprogligt samt tekst- og medieanalytisk perspektiv på de faglige, erhvervsfaglige, teknologiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, der indgår i andre fag og faglige områder i erhvervsuddannelserne. Faget skal med dette perspektiv åbne for samspil med andre fag og undervisningsforløb i elevens uddannelse. 4. Dokumentation Elevens dokumentation omfatter teksttyper, som har relevans i forhold til elevens uddannelsesretning og fremtidige jobsituation i erhvervslivet, til elevens videre uddannelse og i forhold til elevens personlige udvikling. Elevens dokumentation opsamles i en arbejdsportfolio, som indgår som grundlag for dels den løbende evaluering og dels den afsluttende standpunktsbedømmelse. Eleven udvælger fra sin arbejdsportfolio før undervisningens afslutning et eller flere teksteksempler til en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen udgør en del af eksamensgrundlaget ved den afsluttende prøve. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag. 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering Undervisningen og elevens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs læring og skal sikre, at eleven reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed. Den løbende evaluering sker på baggrund af løsning af opgaver, portfolio, samtaler mellem lærer og elev og mundtlig fremlæggelse.

§ 5, stk.

5. 5.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens aktuelle standpunkt. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget. 5.3 Afsluttende prøve

§ 9for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.

Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a caseeksamen Caseeksamen er gennemføres på baggrund af caseorienteret undervisning, som betyder, at man arbejder med problemstillinger eller områder fra konkrete virksomheder eller brancher. Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en konkret virksomhed eller branche, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed. Ved undervisningens afslutning gennemføres en caseundervisningsdag, hvor eleverne stilles 5-7 caseopgaver. Dagen har en varighed på 6 timer. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper og må modtage vejledning. Eleverne afleverer individuelle besvarelser af opgaverne ved arbejdsdagens afslutning. Caseopgaverne udformes, så mindst én opgave inddrager elevernes præsentationsportfolio. Caseopgaverne skal til sammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven. Der afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed, inklusiv votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i de stillede caseopgaver. Censor beslutter hvilke af de 5-7 opgaver, som der er grundlag for eksaminationen og som eksaminationen indledes med. Præsentationsportfolioen indgår i caseopgavesættet. Til de valgte opgaver stilles yderligere to ukendte spørgsmål, som uddyber relevant kernestof i forlængelse af caseopgaven. Spørgsmålene stilles under eksaminationen af eksaminator. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation. Caseopgaverne, de ukendte spørgsmål samt en fortegnelse over tekster i hver enkelt elevs præsentationsportfolio sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Prøveform b lodtrækning af spørgsmål Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af elevens præsentationsportfolio samt en ukendt opgave. Prøvens grundlag skal tilsammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven. Den ukendte opgave tildeles ved lodtrækning umiddelbart forud for den fastsatte forberedelsestid, som er op til 60 minutter. Eksaminationen af eleven varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Eksaminationen er todelt. Den ene del består af elevens præsentation af løsningen af den ukendte opgave samt en efterfølgende samtale om opgaven mellem elev og eksaminator. Den anden del består af elevens præsentation af sin præsentationsportfolio, og suppleres med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation. De ukendte opgaver samt en fortegnelse over tekster i hver enkelt elevs præsentationsportfolio sendes til censor forud for prøvens afholdelse. 5.3.1 Eksaminationsgrundlag Prøveform a caseeksamen Eksaminationsgrundlaget er elevens besvarelse af caseopgaverne samt de stillede ukendte spørgsmål. Prøveform b lodtrækning af spørgsmål Eksaminationsgrundlaget er elevens besvarelse af det ukendte spørgsmål samt elevens præsentationsportfolio. 5.3.2 Bedømmelsesgrundlag Prøveform a caseeksamen Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige præstation ved prøven. I bedømmelsesgrundlaget kan der indgå materiale udarbejdet af eleven i forbindelse med opgaveløsning på caseundervisningsdagen, men materialet bedømmes ikke særskilt. Prøveform b lodtrækning af spørgsmål Bedømmelsesgrundlaget er elevens besvarelse af det stillede spørgsmål samt elevens præsentation af sin præsentations portfolio og den efterfølgende dialog med eksaminator. 5.3.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.

Se i øvrigt § 8 stk.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag. I bedømmelse af elevens præstation i faget lægges vægt på følgende: Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C
Eleven anvender enkel viden om kommunikationsmetoder og fortolkning både alment og erhvervsfagligt
Eleven demonstrerer anvendelse af en simpel struktur i sin fremlæggelse
Eleven kommunikerer og formulerer sig i et grammatisk korrekt sprog, og i et sprog som passer til situationen
Eleven refererer indhold i læst tekst korrekt
Eleven viser kendskab til og i et afgrænset omfang forståelse af fiktionstekster, praksisnære sagtekster og multimodale tekster
Eleven anvender viden om kommunikationsmetoder og fortolkning både alment og erhvervsfagligt
Eleven demonstrerer en klar og enkel struktur i sin fremlæggelse
Eleven kommunikerer og formulerer sig i et grammatisk korrekt sprog, og i et sprog som passer til situationen
Eleven refererer indhold i læst tekst korrekt
Eleven viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster, praksisnære sagtekster og multimodale tekster
Eleven anvender og begrunder kommunikationsmodeller og fortolkning både i almene og erhvervsfaglige sammenhænge
Eleven demonstrerer i sine fremlæggelser og besvarelser, at eleven har arbejdet selvstændigt og struktureret
Eleven formulerer sig sproglig korrekt og situationsbestemt
Eleven læser, kan forstå og fortolke tekster ud fra forskellige perspektiver
Eleven går i dialog om korrekt anvendelse af sprogbrug og sproglige normer både i almene og erhvervsfaglige sammenhænge
Eleven viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster, praksisnære sagtekster og multimodale tekster og kan diskutere og udlede fra disse genrer
Eleven anvender og reflekterer over kommunikationsmodeller og fortolkning både i almene og erhvervsfaglige sammenhænge
Eleven demonstrerer i sine fremlæggelser og besvarelser, at eleven har arbejdet selvstændigt, struktureret og reflekteret
Eleven formulerer sig sproglig korrekt, reflekteret og situationsbestemt
Eleven læser, kan forstå, fortolke og vurdere tekster ud fra forskellige perspektiver
Eleven går i dialog om og kan bedømme korrekt anvendelse af sprogbrug og sproglige normer både i almene og erhvervsfaglige sammenhænge
Eleven viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster, praksisnære sagtekster og multimodale tekster og kan reflektere, diskutere og bedømme disse genrer Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 5 Design Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 1,5 uge Niveau E: 1,5 uge Niveau D: 1,5 uge Niveau C: 1,5 uge For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3,0 uger på niveau C, uanset elevens forudgående niveau.
Identitet og formål 1.
Identitet Fagets genstandsområde er produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser, der ses som et samspil mellem form, funktion og kommunikation. Faget defineres som procesorienteret, bevidst problemløsning, som skal ses i historisk, samfundsmæssig og international sammenhæng. Designanalyse er det element, der etablerer sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske side. Med analyse under den praktiske designproces kvalificeres en forståelse for design som proces og resultat, ligesom analyse af professionelt design skaber en bevidsthed om designprocessen i praksis. Designundervisningen baseres på opgaver og projekter, der integrerer praktiske designprocesser og teoretiske overvejelser, der kvalificerer designpraksis professionelt gennem analyse af såvel proces som resultat i forskellige sammenhænge. 1.
Formål Faget beskæftiger sig med designprocessen fra idé til skitse i udvikling og fremstilling af produkter, materielle såvel som immaterielle og forudsætningerne herfor. Formålet med faget er, at eleverne opnår indsigt og færdigheder i at arbejde med samspillet mellem designprocesser og produktion af varer og serviceydelser. Gennem analyse, beskrivelse og udførelse af mindre skitse- og formgivningsopgaver, omhandlende virksomhedslære og brancherelevante problemstillinger, opnår eleven færdigheder i at arbejde med samspillet mellem form, funktion og æstetik i produktionen af varer og serviceydelser. Faget skal således bidrage til, at eleverne opnår kompetencer og færdigheder i at anvende designprocesser til at understøtte produktion af varer og serviceydelser samt til at kompensere for potentielle problemer i forbindelse med denne produktion. Undervisningen skal give bevidsthed om designs rolle i lokale problemstillinger for virksomheder og brancher i en globaliseret foranderlig verden og som led i en international kommunikation.
Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven: Niveau F
Medvirker til udarbejdelse af formgivnings- eller skitseopgaver, der viser fantasi og æstetisk sans,
anvender simple arbejdsplaner til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen,
foretager simple opmålings- og afbildningsmetoder til at referere basale faktorer, der øver indflydelse på formgivningen,
opsøger grundlæggende viden om materiale- og farvelære til at beskrive og referere forholdet mellem farve, form og funktion med udgangspunkt i en brancherelevant opgave,
anvender modelfremstilling eller produktvisualisering til at beskrive formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave og
anvender perception og symbolik til at referere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen. Niveau E
Udfører formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans,
anvender portfolio til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen,
anvender opmålings- og afbildningsmetoder til at identificere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design,
anvender viden om materiale- og farvelære til at redegøre for forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver,
anvender simple analysemodeller til at redegøre for formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave,
anvender perception og symbolik til at identificere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen og
anvender basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at demonstrere grundlæggende faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning. Niveau D
Udarbejder formgivnings- og designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans,
anvender portfolio til at redegøre for elementer og faser i designprocesser fra idé til færdigt produkt,
anvender opmålings- og afbildningsmetoder til at vurdere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design,
anvender viden om materiale- og farvelære til at vurdere forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver,
anvender simple analysemodeller til at vurdere design i forhold til symbolik, form, funktion og æstetik i konkrete brancherelevante designopgaver,
anvender stilhistorien til at beskrive karakteristiske træk i brancherelevante stilarter gennem det
århundrede,
anvender basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at beskrive ændringer i stil, materialer og teknik i relation til den teknologiske udvikling og kultur- og samfundsforhold og
anvender simple analysemodeller til at vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov/brugersynspunkter. Niveau C
Udfører formgivning- og designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans og refleksion over problemløsningen,
anvender portfolio til at forklare elementer og faser i designprocessen fra idé til færdigt produkt,
udfører opmålings- og afbildningsmetoder til at vurdere og perspektivere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design,
anvender viden om materiale- og farvelære til at vurdere og forklare forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver,
anvender analysemodeller til at vurdere og perspektivere design i forhold til symbolik, form, funktion og æstetik i konkrete brancherelevante designopgaver,
anvende stilhistorien til at forklare karakteristiske træk i brancherelevante stilarter fra industrialiseringen og fremefter,
anvender viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at vurdere og perspektivere ændringer i stil, materialer og teknik i relation til den teknologiske udvikling samt kultur- og samfundsforhold og
anvender analysemodeller til at vurdere og perspektivere designs funktioner i forhold til individuelle og kollektive behov samt ressourceanvendelse og bæredygtighed. 2.
Kernestof Eleven skal arbejde med idé- og produktudvikling. Niveau F Udgangspunktet findes i elevens egne oplevelser og erfaringer inden for uddannelsesområdet eller i de nære omgivelser. Eleverne skal arbejde med innovative og kreative processer med fokus på den praktiske udførelse.
Simple opmålings- og afbildningsteknikker
Grundlæggende stilforståelse med uddannelsesrelevans
Grundlæggende farve- og materialelære
Simpel modelfremstilling og produktvisualisering
Simple arbejdsplaner
Arbejde med perception og enkel symbolik
Form, funktion og æstetik Niveau E Udgangspunktet findes i problemstillinger fra uddannelsesområdet/branchen, og der skal arbejdes med innovative og kreative processer. Eleverne skal arbejde praktisk med problemstillingerne og herigennem få indsigt i stilhistorie og arkitektur inden for branchen.
Opmålings- og afbildningsteknikker
Stilforståelse med uddannelsesrelevans
Farve- og materialelære
Modelfremstilling og produktvisualisering
Arbejde med perception og symbolik
Form, funktion og æstetik
Grundlæggende kendskab til ergonomi, teknologisk og miljøforhold inden for branchen
Simple designanalysemodeller Niveau D Udgangspunktet findes i problemstillinger fra uddannelsesområdet/branchen, og der skal arbejdes med innovative og kreative processer. Eleverne skal arbejde praktisk og teoretisk med problemstillingerne og herigennem få indsigt i stilhistorie og arkitektur inden for branchen.
Opmålings- og afbildningsteknikker
Stilforståelse med uddannelsesrelevans
Farve- og materialelære
Modelfremstilling og produktvisualisering
Arbejde med perception og symbolik
Form, funktion og æstetik
Kendskab til ergonomi, miljø- og teknologisk udvikling inden for branchen og i samfundet
Designanalysemodeller Niveau C Udgangspunktet findes i problemstillinger fra uddannelsesområdet/branchen, og der skal arbejdes med innovative og kreative processer. Eleverne skal arbejde praktisk og teoretisk med problemstillingerne og herigennem få indsigt i stilhistorie, arkitektur og bæredygtighed inden for branchen.
Opmålings- og afbildningsteknikker
Stilforståelse med uddannelsesrelevans
Farve- og materialelære
Modelfremstilling og produktvisualisering
Portfolio som redskab til præsentation af design
Arbejde med perception og forståelse for symbolik
Form, funktion og æstetik
Kendskab til ergonomi, miljø- og teknologisk udvikling inden for branchen og i samfundet
Bæredygtighed
Designanalyse- modeller 2.
Supplerende stof De valgte emneområder og evt. samspil med andre fag gør, at nogle designparametre nævnt under kernestof kan inddrages i undervisningen med en bredere perspektivering.
Tilrettelæggelse 3.
Didaktiske principper Niveau F Der arbejdes med forskellige opgaver, hvor eleverne skal vise deres viden i praksis. Opgaverne skal tilrettelægges, så eleverne i stigende grad kan vise selvstændigt initiativ i identificeringen af en designmæssig problemstilling, samt i formulering og løsning af denne. Niveau E Der arbejdes med forskellige opgaver, hvor eleverne skal vise deres viden i praksis. Opgaverne skal tilrettelægges, så eleverne i stigende grad kan vise selvstændigt initiativ i identificeringen af en designmæssig problemstilling samt i formulering og løsning af denne. Niveau D Opgaverne skal tilrettelægges, så eleverne i stigende grad selvstændigt kan forklare designmæssige problemstillinger og ruste eleverne til udarbejdelsen af det afsluttende projekt. Niveau C Den primære undervisningsform vil være en mere projektorganiseret undervisning. Opgaverne skal tilrettelægges, så eleverne i stigende grad selvstændigt kan forklare designmæssige problemstillinger og opnår værktøj og begreber til udarbejdelsen af det afsluttende projekt. 3.
Arbejdsformer Niveau F Undervisningen er tilrettelagt med oplæg og opgaver, hvor eleven demonstrerer et begyndende kendskab til fagets teoretiske termer og praktiske færdigheder. Eleverne arbejder både individuelt og i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte elev udfærdige individuel dokumentation. Der kan indgå aktiviteter i form af besøg fra eksterne aktører eller virksomhedsbesøg. Niveau E Undervisningen er tilrettelagt med oplæg og opgaver, hvor eleven demonstrerer kendskab til fagets teoretiske og praktiske termer. Eleverne arbejder både individuelt og i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte elev udfærdige individuel dokumentation til dennes portfolio. Der kan indgå aktiviteter i form af besøg fra eksterne aktører eller virksomhedsbesøg. Niveau D Undervisningen er tilrettelagt med oplæg og opgaver, som lægger op til, at eleven kan udføre den designproces, der skaber forudsætning for det afsluttende projekt. Elevens arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i en portfolio. Der arbejdes både individuelt og i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte elev udfærdige en individuel dokumentation i sin projektmappe af sit arbejde i projektforløbet. Der kan indgå aktiviteter i form af besøg fra eksterne aktører eller virksomhedsbesøg. Niveau C Undervisningen er tilrettelagt med oplæg og opgaver, som lægger op til at eleven kan udføre den designproces, der skaber forudsætning for det afsluttende projekt. Elevens arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i en portfolio. Der arbejdes både individuelt og i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte elev udfærdige en individuel dokumentation i sin projektmappe af sit arbejde i projektforløbet. Der kan indgå aktiviteter i form af besøg fra eksterne aktører, eller virksomhedsbesøg. 3.
It i undervisnigen It er et fundamentalt arbejdsredskab i fagets processer. It bruges i undervisningen til at søge, skabe, eksperimentere, lagre, formidle, kommuniker og distribuere. Arbejdet med digitale medier har til formål at gøre eleverne til skabende, kompetente, ansvarlige og kritiske it-bruger. 3.
Samspil med andre fag Fagets designmæssige indhold gennemføres så vidt muligt i samspil med andre fag i uddannelsen. Ud fra en konkret vurdering beskriver skolen i den lokale undervisningsplan, hvordan faget gennemføres i samspil med andre grundfag, erhvervsfag på grundforløb 1 og eller med andre grundfag og uddannelsesspecifikke fag på grundforløb 2 og på hovedforløb.
Dokumentation Niveau F Eleven udarbejder løbende dokumentation af sit arbejde med faget. Praktisk arbejde i form af skitsetegning, fotografisk afbildning eller formgivning af produkt eller mock-up kan indgå. Niveau E Eleven skal løbende kunne dokumentere sit arbejde i en portfolio. Praktisk arbejde i form af skitsetegning eller formgivning af produkt eller mock-up skal indgå. Niveau D Eleven skal løbende kunne dokumentere sit arbejde i en portfolio. Praktisk arbejde i form af formgivnings- og designopgaver skal indgå, og mindst en opgave skal repræsentere en individuel løsning. Et udvalgt arbejde som er valgt af underviseren, indgår sammen med en præsentationsportfolio i den afsluttende prøve. Niveau C Eleven skal løbende kunne dokumentere sit arbejde i en portfolio. Praktisk arbejde i form af formgivnings- og designopgaver skal indgå, og mindst en opgave skal repræsentere en individuel løsning. Et udvalgt arbejde indgår sammen med en præsentationsportfolio i den afsluttende prøve.
Evaluering 5.
Løbende evaluering Undervisningen og elevens udbytte heraf evalueres løbende, og det sikres ved undervisningens afslutning, at der har været benyttes forskellige evalueringsformer. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs læring og skal sikre, at eleverne reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed. 5.
Afsluttende standpunktsbedømmelse Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget. 5.
Afsluttende prøve Niveau F Der afholdes ikke afsluttende prøve. Niveau E Der afholdes ikke afsluttende prøve. Niveau D Prøven er mundtlig og tager sit udgangspunkt i elevens præsentationsportfolio, samt elevens praktiske arbejde med et design- eller formgivnings produkt. Produktet kan være en mock-up. Eksaminationen af den enkelte elev varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation. Niveau C Prøven er mundtlig og tager sit udgangspunkt i elevens præsentationsportfolio, samt elevens praktiske arbejde med et design- eller formgivnings produkt. Produktet kan være en mock-up. Eksaminationen af den enkelte elev varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation. 5.3.
Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er elevens præsentationsportfolio samt design- eller formgivningsopgave af et produkt. 5.3.
Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er elevens præsentationsportfolio, design- eller formgivningsopgave af et produkt samt den mundtlige præstation. 5.3.
Bedømmelseskriterier Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Der afholdes ikke afsluttende prøver Der afholdes ikke afsluttende prøver Eleven anvender designprocessen/analysemodeller i fremlæggelsen og demonstrerer forståelse af farvenes og formens betydning herunder fortolkning og anvendelse og forklarer valg af farver og form og æstetik ud fra fagets teorier Eleven forklarer sammenhæng mellem form og funktion og argumenterer for bæredygtighed Eleven viser kendskab til enkle stilhistoriske perioder Eleven anvender og vælger relevante faser i designprocessen og analysemodeller i fremlæggelsen. Eleven forklarer hvordan forståelsen af farvenes og formens betydning har indflydelse. Forklarer valg af farver, form og æstetik. Eleven forklarer sammenhæng mellem form og funktion. Eleven sætter opgaven ind i et stilhistorisk perspektiv, bl.a. om der er stilperioder, som opgaven særligt kan relatere til. Eleven argumenterer og vurderer bæredygtighed. Præstationen skal på videns og teoretisk niveau være fortrinlig. Bilag 6 Erhvervsinformatik Niveauer og vejledende uddannelsestid Niveau F – 2 uger Niveau E – 2 uger Niveau D – 2 uger Niveau C – 2 uger For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens forudgående niveau.
Identitet og formål 1.1 Identitet Eleverne i erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at imødegå de krav om digital kompetence, som de møder på arbejdsmarkedet og samtidig lære at forholde sig til den digitale udviklings særlige udfordringer. Faget skal bidrage til elevernes digitale dannelse. Fagets indeholder konkret praktisk arbejde med at skabe digitale løsninger og giver kompetencer til at vurdere digitale teknologier og automatisering. 1.2 Formål Faget skal give mulighed for, at eleverne fra starten af uddannelsen kan erhverve sig viden, færdigheder og kompetencer inden for det digitale område. I faget skal der arbejdes med koblinger mellem digitale teknologier og den enkelte uddannelses fagområde, og med det fokus skal faget medvirke til at styrke elevernes nysgerrighed og motivation for digitale teknologier. Faget skal aktivere elevernes kendskab til digitale teknologier fra deres hverdag og sætte dette kendskab ind i en erhvervsfaglig kontekst, hvor de skal arbejde med kendte og nye teknologier, som kan anvendes på arbejdsmarkedet samt bidrage til elevernes dannelse. Faget skal give eleverne kompetencer til at være værdiskabende medarbejdere og dygtige iværksættere i et samfund præget af stigende digitalisering og til at kunne agere som aktive og ansvarsbevidste borgere. Faget har to fokusområder, dels det konkrete praktiske arbejde med at skabe og anvende digitale løsninger og det, der er forudsætningen herfor, og dels skal eleverne opnå kompetencer til at kunne vurdere muligheder, potentialer og konsekvenser ved indførelse af digitale teknologier og automatisering. Fagets mål og indhold skal lede frem til, at eleverne opnår kompetencer til både at skabe digitale løsninger med anvendelse af eksempelvis robot- eller velfærdsteknologier, og kompetencer til at kunne tage stilling til den teknologiske udviklings indflydelse på menneske, job, erhverv og samfund. Faget indeholder tre kompetenceområder: - Digital myndiggørelse Digital myndiggørelse omhandler kritisk, refleksiv og konstruktiv undersøgelse af betydningen af indførelse af digital teknologi og automatisering i de erhverv, som eleverne uddanner sig til, herunder forståelse for sikkerhed, etik og konsekvenser ved digitale teknologier. - Erhvervsrettet digital udvikling Erhvervsrettet digital udvikling omhandler konkret praktisk arbejde, som leder frem mod udvikling eller redesign af digitale artefakter, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af iterative designprocesser samt modifikation og videreudvikling af digitale artefakter med relevans i en erhvervsfaglig kontekst. - Teknologisk handleevne og computationel tankegang Teknologisk handleevne og computationel tankegang omhandler anvendelse af grundlæggende viden om netværk, forståelse af algoritmiske forskrifter, programmering, logisk og algoritmisk tænkning, abstraktion og mønstergenkendelse, datamodellering samt test og afprøvning. ”Digitalt artefakt” og ”digital teknologi” I formuleringen af fagets mål og indhold anvendes begreberne ‘digitalt artefakt’ og ‘digital teknologi’. Digital teknologi kan anvendes til udvikling af digitale artefakter. Et digitalt artefakt betegner en applikation eller ‘device’, som er tilvejebragt med henblik på at opfylde et særligt formål. Dermed indeholder et artefakt en særlig intentionalitet i dets brug og virke modsat den digitale teknologi. Gennem analyse af digitale artefakter opnås forståelse af den teknologi, der ligger bag og dennes potentialer - med andre ord: gør teknologien det, som vi ønsker, den skal gøre, og hvilke andre anvendelsesmuligheder kan man forestille sig, teknologien rummer?
Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven: Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Digital myndiggørelse
har kendskab til digitale artefakters betydning for arbejdsgange, arbejdets organisering, organisationen og for samfundet.
har kendskab til beskyttelse af virksomheders, kunders eller brugeres digitale data.
kan i en erhvervsfaglig kontekst gengive de væsentligste forudsætninger, indstillinger, funktionalitet samt intenderet brug for et digitalt artefakt. Erhvervsrettet digital udvikling
kan med udgangspunkt i en analyse af et digitalt artefakt fra fagområdet formulere feedback og komme med idéer med henblik på forbedring af artefaktet og brugen af dette.
kan under vejledning udføre grundlæggende iterative designprocesser. Teknologisk handleevne og computationel tankegang
har kendskab til computationel tankegang til løsning af problemstillinger i en erhvervsfaglig kontekst
kan via simpel programmering genkende basale strukturer i et programmeringssprog
har kendskab til datatyper og registrering af data Digital myndiggørelse
kan identificere digitale artefakters betydning for arbejdsgange, arbejdets organisering, organisationen og for samfundet.
kan identificere væsentlige forhold ved beskyttelse af virksomheders, kunders eller brugeres digitale data.
kan i en erhvervsfaglig kontekst identi-ficere de væsentligste forudsætninger, indstillinger, funktionalitet samt intenderet brug for et digitalt artefakt. Erhvervsrettet digital udvikling
kan med udgangspunkt i en analyse af et digitalt artefakt fra fagområdet argumentere for forbedringer af artefaktet og brugen af dette.
kan under vejledning udføre iterative designprocesser. Teknologisk handleevne og computationel tankegang
kan under vejledning anvende computationel tankegang til løsning af problemstillinger i en erhvervsfaglig kontekst
kan via simpel programmering forstå basale strukturer i et programmeringssprog
kan tilføje, ændre, udtrække og slette information fra en simpel database Digital myndiggørelse
kan handle med dømmekraft i komplekse professionelle situationer og redegøre for digitale artefakters betydning for arbejdsgange, arbejdets organisering, organisationen og for samfundet.
kan redegøre for beskyttelse af virksomheders, kunders eller brugeres digitale data og har kendskab til de generelle tekniske og samfundsmæssige aspekter af it-sikkerhed.
kan i en erhvervsfaglig kontekst redegøre for et digitalt artefakts forudsætninger, indstillinger, funktionalitet samt intenderet brug. Erhvervsrettet digital udvikling
kan med udgangspunkt i en analyse af et digitalt artefakt fra fagområdet skitsere forbedringer af artefaktet og brugen af dette.
kan under vejledning tilrettelægge og udføre iterative designprocesser T eknologisk handleevne og computational tankegang
kan anvende computationel tankegang til løsning af simple problemstillinger i en erhvervsfaglig kontekst
kan identificere basale strukturer i et programmeringssprog, anvende grundlæggende programmering til modifikation og skitsere (videre)udvikling af programmer
kan redegøre for anvendelse af enkle erhvervsfaglige databaser, samt udtrække information fra disse. Digital myndiggørelse
kan handle med dømmekraft i komplekse professionelle situationer og vurdere digitale artefakters betydning for arbejdsgange, arbejdets organisering, organisationen og for samfundet.
kan redegøre for og diskutere beskyttelse af virksomheders, kunders og brugeres digitale data og for de generelle tekniske og samfundsmæs-sige aspekter af it-sikkerhed.
kan i en erhvervsfaglig kontekst analysere et digitalt artefakts forudsætninger, indstillinger, funktionalitet samt intenderet brug. Erhvervsrettet digital udvikling
kan med udgangspunkt i en analyse af et digitalt artefakt fra fagområdet redesigne artefaktet og brugen af dette på en værdiskabende måde.
kan selvstændigt tilrettelægge og udføre iterative designprocesser Teknologisk handleevne og computational tankegang
kan anvende computationel tankegang til løsning af problemstillinger i en erhvervsfaglig kontekst
kan identificere basale strukturer i et programmeringssprog og anvende grundlæggende programmering til modifikation og (videre)udvikling af programmer
kan redegøre for netværksarkitektur
kan redegøre for opbygning af og anvendelse af enkle erhvervsfaglige databaser, udtrække information samt bearbejde information i disse 2.
Kernestof Fagets mål opfyldes gennem arbejde med kernestof og med supplerende stof. Kernestoffet giver det faglige indhold, som er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at eleven kan nå målene. Kernestoffet er det stof, der som minimum skal inkluderes i undervisningen for at faget opretholder sin identitet. Kernestoffet udgør ca. 85 % af den vejledende uddannelsestid. Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Digital myndiggørelse Sikkerhed og adfærd: Cybersikkerhed Informations- spredning og adfærd Erhvervsrettet brug af data Love og regler i forbindelse med data Analyse af digitale artefakter: Teknologianalyse Formålsanalyse Brugsstudier Konsekvens- vurdering Digital myndiggørelse Sikkerhed og adfærd: Cyber-sikkerhed Informations- spredning og adfærd Erhvervsrettet brug af data Love og regler i forbindelse med data Analyse af digitale artefakter: Teknologianalyse Formålsanalyse Brugsstudier Konsekvens- vurdering Digital myndiggørelse Sikkerhed og adfærd: Cyber-sikkerhed Informations- spredning og adfærd Erhvervsrettet brug af data Love, og regler i forbindelse med data Analyse af digitale artefakter: Teknologianalyse Formålsanalyse Brugsstudier Konsekvens- vurdering Konsekvenser, muligheder og potentialer ved automatisering og brancherelaterede ekspertsystemer Digital myndiggørelse Sikkerhed og adfærd: Cyber-sikkerhed Informations-spredning og adfærd Erhvervsrettet brug af data Love, og regler i forbindelse med data Analyse af digitale artefakter: Teknologianalyse Formålsanalyse Brugsstudier Konsekvens- vurdering Konsekvenser, muligheder og potentialer ved automatisering og brancherelaterede ekspertsystemer Erhvervsrettet digital udvikling Innovations- og designprocesser Rammesætning Idégenerering Inkrementel innovation Beskrivelse af produkt og idé til redesign Erhvervsrettet digital udvikling Innovations- og designprocesser Rammesætning Idégenerering Argumentation Inkrementel innovation Metoder til prototyping Erhvervsrettet digital udvikling Innovations- og designprocesser Rammesætning Idégenerering Konstruktion Argumentation og introspektion Metoder til prototyping Kortlægning af brugergruppe Erhvervsrettet digital udvikling Innovations- og designprocesser Rammesætning Idégenerering Konstruktion Argumentation og introspektion Metoder til prototyping Udviklingsværktøjer Brugergrænseflader Brugertest Teknologisk handleevne og computationel tankegang Programmering: funktioner, variable, sekvenser, løkker og forgreninger Afprøvning og fejlretning Omsætning af problemløsninger til algoritmer gennem dekomposition, abstraktion, mønstre og generaliseringer Datatyper Teknologisk handleevne og computationel tankegang Programmering: funktioner, variable, sekvenser, løkker og forgreninger Systematisk afprøvning og fejlretning Omsætning af problemløsninger til algoritmer gennem dekomposition, abstraktion, mønstre og generaliseringer Data og databaser: databasers anven-delse og simple databasefore- spørgsler modellering og manipulation af data i databaser Teknologisk handleevne og computationel tankegang Programmering: funktioner, variable, sekvenser, løkker og forgreninger Test, systematisk fejlsøgning og kvalitetssikring Omsætning af problemløsninger til algoritmer gennem dekomposition, abstraktion, mønstre og generaliseringer Data og databaser: databasers anven-delse i erhvervsfag-lige sammen-hænge og simple database-forespørgsler modellering og manipulation af data i databaser Teknologisk handleevne og computationel tankegang Programmering: funktioner, variable, sekvenser, løkker og forgreninger Test, systematisk fejlsøgning og kvalitetssikring Omsætning af problemløsninger til algoritmer gennem dekomposition, abstraktion, mønstre og generaliseringer Data og databaser: databasers anven-delse i erhvervs-faglige sammen-hænge og database-forespørgsler bearbejde informa-tion af udtræk modellering og manipulation af data i databaser 3-lags arkitektur i software Netværksarkitektur: protokol hardware internet 2.
Supplerende stof

§ 4

. Det supplerende stof vælges med henblik på at bibringe faglig fordybelse og branchespecifikke emner, som ikke er dækket af kernestoffet. Dele af det supplerende stof vælges i samarbejde med eleverne, når det er muligt.

Tilrettelæggelse 3.
Didaktiske principper Undervisningen organiseres omkring temaer og projekter med erhvervsfaglig relevans for den enkelte uddannelsesretning, hvor kernestof og supplerende stof skal dækkes gennem indholdet. Den erhvervsfaglige toning skal sikre, at eleverne oplever faget som vedkommende og direkte anvendeligt i faglige sammenhænge, og undervisningen tilrettelægges således, at alle elever bliver så dygtige som de kan i undervisningsforløbet. Undervisningen tilrettelægges ved brug af didaktiske principper, herunder: - “Use-modify-create”-progression: - Use: Eleven anvender og analyserer eksempler på digitale artefakter - Modify: Eleven modificerer digitale artefakter, fx i forhold til andre brugere eller opgaver, som artefaktet skal løse - Create: Eleven skaber selvstændigt (nye dele af) et digitalt artefakt - “Stepwise Improvement”, som teknik til trinvis, iterativ og systematisk udvikling af digitale artefakter og - “Worked Examples”(kombineret med “faded guidance”) til illustration af eksemplariske løsningsprocesser. 3.
Arbejdsformer Der veksles mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekt(er), med fokus på en anvendelsesorienteret tilgang til fagets stof samt udvikling af elevernes innovative kompetencer. Eleverne skal anvende faglig viden og metoder, enten individuelt eller i grupper, som tilvejebringer løsningsforslag til et konkret og virkelighedsnært problem inden for deres erhvervsfaglige hovedområde eller uddannelse. Løsningsforslaget skal være et værdiskabende digitalt artefakt (eller dele heraf), der præsenteres og evalueres. Den enkelte elev dokumenterer løbende sin faglige udvikling i en arbejdsportfolio. Elevernes kan med fordel arbejde med fagets mål og indhold i grupper, hvor de analyserer digitale artefakter og efterfølgende, via en design- og innovationsproces, forbedrer eller redesigner artefaktet og brugen af dette. På C- og D niveau arbejdes med mindst ét større projekt, mens E- og F-niveau vil være præget af forskellige mindre forløb og øvelser 3.
It i undervisningen Gennem arbejdet med modifikation og (videre)udvikling af digitale artefakter i faget opnås såvel specifikke faglige digitale kompetencer som almene digitale kompetencer, hvilket er fagets bidrag til erhvervsuddannelsernes formål om at udvikle elevernes færdigheder i it. I arbejdet kan eleverne anvende originale kilder, som eksempelvis dokumentation af programmeringssprog, data og diagrammer. Eleverne kan arbejde med digital dokumentation af deres proces og forståelse, eksempelvis med kommentarer i programmeringskoden og modeller. Eleverne kan arbejde med forskellige udtryksformer via digitale medier, såsom videopræsentationer, websider mm. Eleverne kan gennem arbejdet med dokumentation trænes i at reflektere over, hvordan relevante it-værktøjer udvælges og benyttes. 3.
Samspil med andre fag Faget gennemføres så vidt muligt i samspil med andre fag i uddannelsen. Ud fra en konkret vurdering beskriver skolen i den lokale undervisningsplan, hvordan faget gennemføres i samspil med andre grundfag eller erhvervsfag på grundforløb 1 og med andre grundfag eller uddannelsesspecifikke fag på grundforløb 2 og på hovedforløb.
Dokumentation Eleven dokumenterer løbende sin faglige udvikling i en individuel arbejdsportfolio. Dokumentation kan indeholde materiale udarbejdet i arbejdsgrupper i undervisningen. Dokumentationen i arbejdsportfolio kan have form af f.eks. it-systemer, noter, synopser, journaler, programbeskrivelser og rapporter. De nærmere krav til dokumentationen fastlægges i den lokale undervisningsplan. Niveau F Niveau E, D og C Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med faget i en arbejdsportfolio, der skal vise elevens færdigheder og faglige progression. Eleven udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med faget i en arbejdsportfolio, der skal vise elevens færdigheder og faglige progression. Ved undervisningens afslutning udarbejder eleven med udgangs-punkt i arbejdsportfolioen en præsentationsportfolio. Skolen fast-sætter de nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. Portfolioen udarbejdes individuelt eller i grupper på højst 3 elever. Præsentationsportfolioen skal have en sådan bredde, at der kan eksamineres i fagets tre kompetenceområder. Præsentationsportfolioen danner udgangspunkt for den faglige dialog ved eksaminationen.
Evaluering 5.
Løbende evaluering Både undervisningen og elevens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs læring og skal sikre, at eleverne reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed. 5.
Afsluttende standpunktsbedømmelse Når eleven har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens aktuelle standpunkt. Eleven bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens kompetencer i faget. 5.
Afsluttende prøve

§ 9for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.

Til caseeksamen efter § 9 skal elevens udarbejdede dokumentation, jf. pkt. 4, indgå med et spørgsmål i en af de 5-7 ukendte caseopgaver. Caseekesamen gennemføres på baggrund af caseorienteret undervisning, som betyder, at man arbejder med problemstillinger eller områder fra konkrete virksomheder eller brancher. For øvrige uddannelser vælger skolen for det enkelte hold én af følgende to prøveformer. Niveau F Niveau E, D, C Prøveform a: Caseeksamen Prøveform b: Mundtlig prøve Ingen eksamen Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en konkret virksomhed eller branche, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed. Ved undervisningens afslutning gennemføres en caseundervisningsdag, hvor eleverne stilles 5-7 caseopgaver. Dagen har en varighed på 6 timer. Eleverne arbejder individuelt eller i grupper og må modtage vejledning. Eleverne afleverer individuelle besvarelser af opgaverne ved arbejdsdagens afslutning. Caseopgaverne udformes, så mindst én opgave inddrager elevernes præsentationsportfolio. Caseopgaverne skal til sammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven. Der afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed, inklusiv votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i de stillede caseopgaver. Censor beslutter hvilke af de 5-7 opgaver, der er grundlag for eksaminationen og som eksaminationen indledes med. Til de valgte opgaver stilles yderligere to ukendte spørgsmål, som uddyber relevant kernestof i forlængelse af caseopgaven. Spørgsmålene stilles under eksaminationen af eksaminator. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens præstation. Caseopgaverne og de ukendte spørgsmål sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Der afholdes en individuel, mundtlig prøve. Eleven fremlægger udvalgte dele af sin præsentationsportfolio. Efterfølgende er der en dialog mellem elev og eksaminator, hvor fagets tre kompetenceområder dækkes bredt. Eksaminationen varer ca. 30 min. inklusiv votering. 5.3.1 Eksaminationsgrundlag Niveau F Niveau E, D, C Ingen eksamen Eksaminationsgrundlaget er elevens besvarelse af caseopgaverne samt de stillede ukendte spørgsmål. Eksaminationsgrundlaget er elevens medbragte præsentationsportfolio. 5.3.

Bedømmelsesgrundlag Niveau F Niveau E, D, C Ingen eksamen Bedømmelsesgrundlaget er elevens mundtlige præstation ved prøven. Bedømmelsesgrundlaget er eleven mundtlige præsentation af sin præsentationsportfolio samt den efterfølgende dialog med eksaminator. 5.3.
Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eleven opfylder de faglige mål. Ved bedømmelsen lægges især vægt på, at eleven: Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C udtrykker sig i et fagligt sprog giver eksempel på digitale artefakters betydning for erhverv og samfund giver eksempel på redesign gengiver enkle begreber og metoder for design og udvikling giver eksempler på forskellige datatyper giver eksempel på simpel programmering i et digitalt artefakt fra undervisningen udtrykker sig i et korrekt fagligt sprog giver eksempler på digitale artefakters betydning for erhverv og samfund giver eksempler på redesign gengiver enkle begreber og metoder for design og udvikling beskriver forskellige datatyper forklarer simpel programmering i et digitalt artefakt fra undervisningen udtrykker sig klart og præcist i et korrekt fagligt sprog tager stilling til relevante erhvervsfaglige problemstillinger ved digitale teknologier og automatisering argumenterer for redesign af et digitalt artefakt forklarer anvendte design- og udviklingsmetoder udtrækker data til simpel analyse forklarer begreber og metoder i programmering diskuterer og udtrykker sig klart og præcist i et korrekt fagligt sprog reflekterer kritisk og konstruktivt over erhvervsfaglige og samfundsmæssige problemstillinger ved digitale teknologier og automatisering argumenterer for eget redesign af et digitalt artefakt ved blandt andet anvendelse af brugertest m.m. reflekterer over anvendte design- og udviklingsmetoder anvender og udviser forståelse for brug af data i erhvervsfaglige sammenhænge udviser forståelse for potentialer og risici ved programmering i forhold til elevens branche og uddannelse Bilag 7 Finansiering Vejledende varighed Niveau C: På eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger, uanset elevens forudgående niveau.
Identitet og formål 1.
Identitet Finansiering er et samfundsvidenskabeligt fag, der omfatter viden og kundskaber om finansielle institutioner og deres produkter samt finansielle markeder. Faget beskæftiger sig med finansielle beslutninger omkring kapitalfremskaffelse og finansielle investeringer i en international kontekst. Der arbejdes i faget med almenmenneskelige spørgsmål i relation til individ, virksomhed og samfund. 1.
Formål Gennem undervisningen skal eleverne udvikle deres evne til at analysere, vurdere og formidle problemstillinger omkring kapitalfremskaffelse og finansielle investeringer gennem anvendelse af fagets teori. Undervisningen skal desuden fremme elevernes evne til at arbejde struktureret og målrettet, men også innovativt med løsning af en virksomheds finansielle udfordringer. Undervisningen skal udvikle elevernes evne til at forholde sig til virksomhedens finansielle handlemuligheder i en international kontekst. Undervisningen skal bidrage til udviklingen af elevernes digitale kompetencer og dannelse. Desuden skal undervisningen fremme elevernes nysgerrighed og engagement i fagets discipliner og de uddannelses- samt karrieremæssige muligheder, som faget indbyder til. Undervisningen skal endelig fremme elevernes evne til produktion af viden i overensstemmelse med god akademisk praksis. Faget skal bidrage til udviklingen af elevernes almendannelse ved at skærpe elevernes fo

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

lta/2020/692

BEK H#LOKDOK04 B B20200069205 DA000250 214208 Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddann

§ 9for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.

§ 5

§ 12(Løft af minimum et niveau i dansk på grundforløbets 1.

§ 5, stk.

§ 9for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.

§ 4

§ 9for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.