lta/2020/756

BEK H#LOKDOK04 B B20200075605 CZ000225 214811 Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelse til motorcykel (kategori A1, A2 og A) 2020 2020-05-29 2020-06-03 2026-07-01 Historic 756 Lovtidende A 2020-06-03 2025-09-30 A20240131229 2024-11-26 Bekendtgørelse af færdselsloven Nej Jesper Høgh Bach Ove Rasmussen Færdselsstyrelsen Transport- og Boligmin.,\nFærdselsstyrelsen, j.nr. TS2100201-00043 By-, Land- og Transportministeriet Færdselsstyrelsen Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelse til motorcykel (kategori A1, A2 og A) I medfør af § 56, stk. 5, 1. pkt., og § 64, stk. 5, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december 2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang: § 1. Undervisning af elever med henblik på erhvervelse af kørekort til kategori A1, kategori A2 eller kategori A skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til motorcykel, der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1295 af 27. november 2017 om undervisningsplan for køreuddannelsen til motorcykel (kategori A1, A2 og A) ophæves. Stk. 3. Elever, der har påbegyndt køreuddannelsen før den 1. juli 2020, kan afslutte uddannelsen og aflægge køreprøve efter de hidtil gældende regler frem til udgangen af december 2020. Bilag 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 0. INDLEDNING 0.1 Systematikken i undervisningsplanen 0.2 Præstationskravenes anvendelse 1. MOTORCYKLENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER SAMTAMT PERSONLIGT UDSTYR 1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter 1.1.1 Betjeningsudstyr 1.1.2 Instrumenter og kontroludstyr 1.1.3 Motor, tænding og gashåndtag 1.1.4 Kobling 1.1.5 Gear 1.1.6 Styreapparat 1.1.7 Bremser 1.2 Lovbestemmelser om motorcyklens indretning og udstyr mv. 1.2.1 Førerens og ejerens ansvar 1.2.2 Styreapparat 1.2.3 Bremser 1.2.4 Lygter, reflekser og horn 1.2.5 Motor og udstødningssystem samt transmission 1.2.6 Energi- og miljørigtig kørsel 1.2.7 Bærende dele 1.2.8 Stel mv. 1.2.9 Særligt udstyr 1.2.10 Sidevogn 1.2.11 Påhængskøretøj 1.2.12 Særlige køretøjer 1.3 Personligt udstyr 1.3.1 Udstyr og beklædning 1.4 Køretøjets dokumenter 1.4.1 Registreringsattest mv. 2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS 2.1 Forberedelse til kørsel 2.1.1 Personligt udstyr 2.1.2 Motorcyklens udstyr 2.2 Håndtering af motorcyklen 2.2.1 Trække motorcyklen 2.2.2 Korrekt siddestilling mv. 2.3 Start af motor og koblingsbetjening 2.3.1 Start og stop af motor 2.3.2 Fornemme koblingspunkt 2.4 Igangsætning og standsning 2.4.1 Igangsætning og standsning på plan vej 2.4.2 Igangsætning med aktiveret fodbremse 2.5 Langsom kørsel ligeud og i cirkler 2.5.1 Ligeudkørsel 2.5.2 Kørsel i cirkel og i 8-tal 2.6 Igangsætning, balance, bremsning, standsning samt styring i cirkelbaner 2.6.1 Igangsætning i cirkelbane og standsning 2.6.2 U-vending 2.6.3 Trække motorcyklen og langsom slalomkørsel 2.7 Kørsel i sving med kropshældning 2.7.1 Kørsel i cirkel og slalom 2.8 Bremsning ved moderate hastigheder 2.8.1 Brug af håndbremse og fodbremse hver for sig 2.8.2 Brug af begge bremser samtidig 2.9 Kombineret bremse- og undvigemanøvre 2.9.1 Bremse- og undvigemanøvre 2.10 Undvigemanøvre med kontra styring 2.10.1 Undvigemanøvre 2.11 Højresving om hjørner 2.11.1 Højresving uden standsning 2.11.2 Højresving med standsning 3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER 3.1 Generelt om manøvreegenskaber 3.1.1 Fartegenskaber 3.1.2 Styreegenskaber 3.1.3 Førerens orienteringsvilkår 3.2 Forskellige køretøjers manøvreegenskaber 3.2.1 Person- og varebiler 3.2.2 Lastbiler, herunder busser 3.2.3 Biler med påhængskøretøj 3.2.4 Traktorer, herunder motorredskaber 3.2.5 Motorcykler 3.2.6 Knallerter 3.2.7 Cykler 4. TRAFIKANTADFÆRD 4.1 Opfattelse og reaktion 4.1.1 Motorcyklistens vigtigste opgaver 4.1.2 Reaktionstiden 4.1.3 Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning 4.1.4 Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen 4.1.5 Mobiltelefoners indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen 4.1.6 Uopmærksomhed og distraktion 4.2 Syn og bevægelse 4.2.1 Synsretning og bevægelsesretning 4.3 Bedømmelse af afstand og hastighed 4.3.1 Bedømmelse af afstand 4.3.2 Bedømmelse af egen hastighed 4.3.3 Bedømmelse af andres hastighed 4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred 4.4.1 Alkohol 4.4.2 Narkotika 4.4.3 Sygdom, medicin, træthed og lignende 4.5 Andre trafikanters adfærd 4.5.1 Ulykker, alder og trafikantart 4.5.2 Aldersbetingede vanskeligheder 4.6 Bedømmelse af andre trafikanter 4.6.1 Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt 4.6.2 Særlig udsatte trafikanters typiske fejl 4.7 Egne holdninger og egen adfærd 4.7.1 Holdninger 4.7.2 Adfærd 4.7.3 Egne kørselskompetencer 4.7.4 Risikoblindhed 5. VEJFORHOLD 5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning 5.1.1 Grænser for vejes sikkerhed 5.1.2 Benyttelse af vejene 5.2 Risikoforhold ved vejene 5.2.1 Kendetegn på risikoforhold 5.2.2 Vejens omgivelser 5.2.3 Vejens udstyr eller standard 5.2.4 Vejens forløb 5.2.5 Vejens brug 5.2.6 Vejens type eller klasse 6. GRUNDREGLER FOR KØRSEL PÅ MOTORCYKEL 6.1 Anvisninger for færdslen 6.1.1 Færdselslovens gyldighed 6.1.2 Anvisninger for kørslen 6.1.3 Kørekortkategorier og førerret 6.2 Sikker og uhindret afvikling af færdslen 6.2.1 Grundregler for færdslen 6.2.2 Fare, ulempe og unødig ulempe 6.2.3 Signalgivning 6.2.4 Tegngivning 6.2.5 Brug af lys 6.2.6 Fri passage for bestemte trafikarter 6.2.7 Personer og gods mv. 6.2.8 Motorstop mv. 6.2.9 Færdselsulykke 6.2.10 Forsikringspligt 6.2.11 Overladelse af køretøj til andre 7. MANØVRER PÅ VEJ 7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant 7.1.1 Kendskab til ulykker 7.1.2 Kendskab til risikoforhold 7.1.3 Orienteringsfærdigheder 7.1.4 Manøvrefærdigheder 7.1.5 Lovbestemmelser og forhold 7.2 Placering under ligeudkørsel 7.2.1 Kendskab til ulykker 7.2.2 Kendskab til risikoforhold 7.2.3 Orienteringsfærdigheder 7.2.4 Manøvrefærdigheder 7.2.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.3 Hastighed under ligeudkørsel 7.3.1 Kendskab til ulykker 7.3.2 Kendskab til risikoforhold 7.3.3 Orienteringsfærdigheder 7.3.4 Manøvrefærdigheder 7.3.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.4 Vognbaneskift og sammenfletning 7.4.1 Kendskab til ulykker 7.4.2 Kendskab til risikoforhold 7.4.3 Orienteringsfærdigheder 7.4.4 Manøvrefærdigheder 7.4.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.5 Vending 7.5.1 Kendskab til ulykker 7.5.2 Kendskab til risikoforhold 7.5.3 Orienteringsfærdigheder 7.5.4 Manøvrefærdigheder 7.5.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv. 7.6.1 Kendskab til ulykker 7.6.2 Kendskab til risikoforhold 7.6.3 Orienteringsfærdigheder 7.6.4 Manøvrefærdigheder 7.7 Møde 7.7.1 Kendskab til ulykker 7.7.2 Kendskab til risikoforhold 7.7.3 Orienteringsfærdigheder 7.7.4 Manøvrefærdigheder 7.7.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.8 Kørsel foran eller efter andre 7.8.1 Kendskab til ulykker 7.8.2 Kendskab til risikoforhold 7.8.3 Orienteringsfærdigheder 7.8.4 Manøvrefærdigheder 7.8.5 Lovbestemmelser og andre forhold 7.9 Overhaling 7.9.1 Kendskab til ulykker 7.9.2 Kendskab til risikoforhold 7.9.3 Orienteringsfærdigheder 7.9.4 Manøvrefærdigheder 7.9.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.10 Kørsel i trafiksanerede områder 7.10.1 Kendskab til ulykker 7.10.2 Kendskab til risikoforhold 7.10.3 Orienteringsfærdigheder 7.10.4 Manøvrefærdigheder 7.10.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.11 Fremkørsel mod kryds 7.11.1 Kendskab til ulykker 7.11.2 Kendskab til risikoforhold 7.11.3 Orienteringsfærdigheder 7.11.4 Manøvrefærdigheder 7.12 Ligeudkørsel i kryds 7.12.1 Kendskab til ulykker 7.12.2 Kendskab til risikoforhold 7.12.3 Orienteringsfærdigheder 7.12.4 Manøvrefærdigheder 7.13 Højresving i kryds 7.13.1 Kendskab til ulykker 7.13.2 Kendskab til risikoforhold 7.13.3 Orienteringsfærdigheder 7.13.4 Manøvrefærdigheder 7.14 Venstresving i kryds 7.14.1 Kendskab til ulykker 7.14.2 Kendskab til risikoforhold 7.14.3 Orienteringsfærdigheder 7.14.4 Manøvrefærdigheder 7.15 Kørsel i rundkørsel 7.15.1 Kendskab til ulykker 7.15.2 Kendskab til risikoforhold 7.15.3 Orienteringsfærdigheder 7.15.4 Manøvrefærdigheder 7.16 Kørsel på motorvej 7.16.1 Kendskab til ulykker 7.16.2 Kendskab til risikoforhold 7.16.3 Orienteringsfærdigheder 7.16.4 Manøvrefærdigheder 7.16.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.16.6 Kørsel på motortrafikvej 7.17 Kørsel ved siden af andre 7.17.1 Kendskab til ulykker 7.17.2 Kendskab til risikoforhold 7.17.3 Orienteringsfærdigheder 7.17.4 Manøvrefærdigheder 7.18 Standsning og parkering 7.18.1 Kendskab til ulykker 7.18.2 Kendskab til risikoforhold 7.18.3 Orienteringsfærdigheder 7.18.4 Manøvrefærdigheder 7.18.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.19 Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt 7.19.1 Kendskab til ulykker 7.19.2 Kendskab til risikoforhold 7.19.3 Orienteringsfærdigheder 7.19.4 Manøvrefærdigheder 7.19.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.20 Kørsel i tunnel 7.20.1 Kendskab til ulykker 7.20.2 Kendskab til risikoforhold 7.20.3 Orienteringsfærdigheder 7.20.4 Manøvrefærdigheder 7.21 Kørsel ved letbane 7.21.1 Kendskab til ulykker 7.21.2 Kendskab til risikoforhold 7.21.3 Orienteringsfærdigheder 7.21.4 Manøvrefærdigheder 8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN 8.1 Særlige risikoforhold 8.1.1 Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor 8.1.2 Narkotika som ulykkes- og skadesfaktor 8.1.3 Hastighed som ulykkes- og skadesfaktor 8.2 Egne holdninger og adfærd 8.2.1 Opmærksomhed 8.2.2 Adfærd over for andre 8.2.3 Egne kørselskompetencer 9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISK ANLÆG 9.1 Vejgreb og belæsning 9.1.1 Vejgrebets betydning 9.1.2 Belæsning, dæktype, dæktryk og slidbanemønster 9.2 Hastighed, bremselængde og vejgrebets udnyttelse 9.2.1 Bevægelsesenergi og hastighed 9.2.2 Bremselængder 9.2.3 Bremsning under ligeudkørsel 9.2.4 Vejgrebets udnyttelse 9.3 Kørsel i sving med kropshældning 9.3.1 Motorcyklens fysiske påvirkninger 9.3.2 Slalomkørsel og kontra styring 9.3.3 Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning 9.3.4 Bremsning med undvigemanøvre 9.4 Forholdsregler ved udskridning og slingrende kørsel 9.4.1 Baghjulsudskridning 9.4.2 Rystelser og svingninger i motorcyklen 9.5 Manøvreprøver 9.5.1 Manøvreprøver 9.6 Kørsel med sidevogn 9.6.1 Kørsel i 8-tal og slalom 9.6.2 Acceleration og bremsning 9.6.3 Kørsel i cirkel med løft af sidevognshjul 9.6.4 Svingning til højre og venstre 10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE 10.1 Betingelser for at få kørekort 10.1.1 Køreundervisning mv. 10.1.2 Indstilling til køreprøve 10.2 Køreprøvens gennemførelse 10.2.1 Krav ved køreprøven 10.2.2 Teoriprøven 10.2.3 Den praktiske prøve 10.3 Lovbestemmelser om kørekort 10.3.1 Kørekortets gyldighed 10.3.2 Inddragelse og generhvervelse/gengivelse af kørekort Bilag 2 0. INDLEDNING Det overordnede mål for køreuddannelsen til motorcykel (kategorierne A1, A2 og A) er: 1) at give eleverne indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, de som motorcyklister møder i færdslen, samt give dem viden om de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse, 2) at give eleverne et sådant kendskab til motorcyklen og dens betjening, at de kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden og miljøet, 3) at give eleverne forståelse for de grundlæggende menneskelige forhold, der har indflydelse på kørefærdigheden, således at de fuldt ud kan udnytte deres evner og i fornødent omfang modvirke almindelige menneskelige begrænsninger, 4) at give eleverne færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre motorcyklen uden fare for sig selv og andre, 5) at bidrage til, at eleverne bliver hensynsfulde og ansvarsbevidste motorcyklister, 6) at give eleverne viden om og forståelse for de svage trafikanters situation, særlig i forholdet til den øvrige færdsel, og 7) at give eleverne viden om og færdighed i energi- og miljørigtig kørsel under hensyntagen til sikker kørsel. 0.1 Systematikken i undervisningsplanen Denne undervisningsplan indeholder en nærmere specificering af uddannelsesmålene opdelt i hovedafsnit og underafsnit. Hvert hovedafsnit indledes med en kort beskrivelse af undervisningens formål. Derefter følger en opdeling i underafsnit med angivelse af hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinjer for såvel undervisningen som bedømmelsen ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal vide og kunne efter endt undervisning. Til hvert delmål er knyttet et præstationskrav. I køreuddannelsen og ved køreprøven anvendes følgende præstationskrav: 1) have kendskab til; det vil sige, at eleven skal være så vidt orienteret om emnet, at det ikke er ukendt for eleven eller, at det kan understøtte og lette forståelsen af en efterfølgende mere målrettet og grundigere undervisning, 2) udpege; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne lokalisere bestemte køretøjsdele, herunder betjeningsudstyr, 3) aflæse og forstå betydningen af; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne anvende instrumenter og kontrollys på køretøjet, forstå betydningen af disse og reagere i nødvendigt omfang, 4) kontrollere; det vil sige, at eleven uden brug af værktøj i praksis skal kunne undersøge og tage stilling til, om de i de pågældende kontrolafsnit anførte krav til køretøjet er opfyldt, herunder kunne forklare, hvordan kontrollen udføres, 5) angive årsager til, indhold eller betydning af; det vil sige, at eleven skal kunne finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om vejafmærkning, indholdet af en lovbestemmelse og lignende samt andre forhold af væsentlig betydning, 6) beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne orientere sig kritisk, håndtere køretøjets betjeningsudstyr korrekt, udføre manøvrer fejlfrit samt udføre andre færdigheder korrekt, 7) opfatte og bedømme; det vil sige, at eleven skal kunne bemærke bestemte forhold i en færdselssituation eller på billeder, forstå forholdets betydning, og hvordan man reagerer herpå eller finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om de pågældende forhold, 8) genkende; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne genkende betydningen af anvisninger for færdslen og efterleve disse, 9) reagere hensigtsmæssigt; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne føre køretøjet og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstemmelse med færdselsreglerne, hensynet til sikkerheden og trafikafviklingen, 10) ved øvelse opnå erfaring om; det vil sige, at eleven under kørsel på køretøjet på køreteknisk anlæg får lejlighed til at konstatere køretøjets reaktioner under udførelse af bestemte manøvrer, 11) opnå nogen færdighed i; det vil sige, at eleven under kørsel på køretøjet på køreteknisk anlæg skal kunne betjene køretøjet korrekt, uden at manøvren som helhed kræves fejlfrit udført og 12) ved øvelse opnå færdighed i; det vil sige, at eleven under kørsel på køretøjet på lukket øvelsesplads og køreteknisk anlæg skal kunne udføre manøvrer korrekt. I delmålsbeskrivelserne kan præstationskravene kombineres, eller kravene kan anvendes delvist. Fx er der i præstationskravet »genkende og angive betydningen af« anvendt beskrivelser fra to præstationskrav. Ved teoriprøven skal eleven ud fra situationer på billeder kunne »angive betydningen af« fx vejafmærkninger ved at finde de korrekte svar blandt flere mulige. Præstationskravet »angive årsager til, indhold eller betydning af« anvendes ved teoriprøven. Ved den praktiske prøve skal eleven i en færdselssituation kunne »genkende« fx vejafmærkning og efterleve betydningen af disse. Præstationskravet »genkende« anvendes ved den praktiske prøve. Der er ved målbeskrivelserne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning. Dette skyldes hensynet til, at teoretisk og praktisk undervisning skal integreres i størst muligt omfang, og at kørelæreren derfor stilles mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation. En skarp skelnen mellem teori og praksis er i øvrigt mindre hensigtsmæssig, idet nogen praktisk undervisning (dvs. undervisning i praktiske færdigheder) udmærket kan indlæres i et teorilokale med de rette hjælpemidler, og en del teoriundervisning, dvs. undervisning i teoretiske emner, med fordel kan formidles under praktiske øvelser i færdslen. 0.2 Præstationskravenes anvendelse I teoriundervisningen anvendes følgende præstationskrav: 1) have kendskab til, 2) angive årsager til, indhold eller betydning af og 3) opfatte og bedømme. I den praktiske undervisning anvendes følgende præstationskrav: 4) udpege, 5) aflæse og forstå betydningen af, 6) kontrollere, 7) beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder, 8) opfatte og bedømme, 9) genkende, 10) reagere hensigtsmæssigt, 11) ved øvelse opnå erfaring om, 12) opnå nogen færdighed i og 13) ved øvelse opnå færdighed i. Ved teoriprøven anvendes følgende præstationskrav: 14) angive årsager til, indhold eller betydning af og 15) opfatte og bedømme. Ved den praktiske prøve anvende følgende præstationskrav: 16) kontrollere, 17) udpege, 18) aflæse og forstå betydningen, 19) beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder, 20) opfatte og bedømme, 21) genkende og 22) reagere hensigtsmæssigt. Om den nærmere planlægning og gennemførelse af undervisningen, herunder valg af hjælpemidler, henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen. Når der i undervisningsplanen omtales en motorcykel menes en tohjulet motorcykel uden sidevogn, medmindre andet er beskrevet. Øvelseskørsel (dvs. manøvrer på lukket øvelsesplads, manøvrer på vej og øvelser på køreteknisk anlæg) samt køreprøve til motorcykel, skal gennemføres på den størrelse motorcykel, der opfylder bestemmelserne for kategori A1, A2 eller A, som anført i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag, svarende til det kørekort, der modtages køreuddannelse til. Nogle øvelser på køreteknisk anlæg skal gennemføres med en motorcykel med tilkoblet sidevogn. Denne skal opfylde bestemmelserne for motorcykel med sidevogn i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Om de nærmere retningslinjer for køreprøven henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Bilag 3 1. MOTORCYKLENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER SAMT PERSONLIGT UDSTYR Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om motorcyklens indretning og udstyr og en sådan forståelse af motorcyklens funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt behandling af motorcyklen og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer. Undervisningen har endvidere til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om motorcyklens udstyr, således at eleven selv kan konstatere og tage stilling til mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Undervisningen skal give eleverne en sådan viden om motorcyklen, dens betjening og om anvendelsen af personligt udstyr, at de kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet. Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med motorcyklens benyttelse. 1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter Hovedmål Eleven skal lære at udpege betjeningsudstyret på motorcyklen, der skal benyttes under kørsel på lukket øvelsesplads og på vej, samt lære at forstå betydningen af standardinstrumenter og kontrollys på motorcyklens instrumentpanel. Eleven skal have viden om, hvorledes motor, tænding, gashåndtag, kobling, gear, styreapparat og bremser fungerer, således at det hjælper eleven til at behandle betjeningsudstyret korrekt. Undervisningen i afsnit 1.1.1 kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 2.1.2 »Motorcyklens udstyr«. Delmål 1.1.1 Betjeningsudstyr Eleven skal kunne udpege følgende betjeningsudstyr: 1) Kontakt til tænding, elektrisk starter, eventuelt motorstop og horn samt tilladte og påbudte lygter. 2) Tankdæksel og eventuel afspærringshane for benzintilførsel. 3) Håndtag til gas og choker. 4) Greb til håndbremse og kobling. 5) Pedal til fodbremse, gear og eventuel kickstarter. 6) Styr, sidestøtteben og eventuelt centralstøtteben. 7) Påfyldningsdæksel for motorolie og eventuelt kølervæske. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende: 8) Kontakt til motorstop kan anvendes for at stoppe motoren ved væltning eller lignende. 1.1.2 Instrumenter og kontroludstyr Eleven skal kunne aflæse og forstå betydningen af følgende instrumenter og kontroludstyr: 1) Speedometer og eventuel omdrejningstæller. 2) Kontrol for olietryk, elektrisk strøm samt lys i lygter, herunder blinklys og eventuel kontrol for temperatur, gear og ABS-bremser. 1.1.3 Motor, tænding og gashåndtag Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Motoren fungerer i princippet på den måde, at stemplerne sættes i bevægelse, når en blanding af luft og brændstof antændes. 2) Stemplernes bevægelse omsættes til en roterende bevægelse af krumtappen, og denne bevægelse føres videre gennem kobling, gear og kæde, kardanaksel eller drivrem til motorcyklens baghjul. 3) Motorens omdrejninger reguleres med gashåndtaget. 4) Motoren må hjælpes i gang enten af en elektrisk starter, der får strøm fra batteriet, når startkontakten betjenes, eller af en kickstarter, der betjenes med foden. 1.1.4 Kobling Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Koblingen fungerer i princippet på den måde, at en plade presses mod et svinghjul på krumtappen, hvorved bevægelsen føres videre til gearkasse, kæde, tandrem eller kardanaksel og baghjul. 2) Forbindelsen til gearkassen afbrydes, når koblingsgrebet trækkes helt til. 3) Koblingsgrebet kan trækkes helt til under start af motoren for at skåne starteren, og det skal trækkes helt til under gearskift for ikke at ødelægge gearkassen. 4) Koblingsgrebet skal slækkes/løsnes langsomt, så bevægelsen fra motoren overføres blødt til motorcyklens baghjul. 5) Motorcyklen kan også være forsynet med automatisk gear. 1.1.5 Gear Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Gearkassen regulerer overførslen af den roterende bevægelse fra motoren til motorcyklens baghjul. 2) Gearkassen fungerer i princippet på den måde, at tandhjul af forskellig størrelse bringes til at gribe ind i hinanden. Dette sker ved, at gearvælgeren betjenes. 3) De lavere gear bruges ved ønske om stor trækkraft fx ved igangsætning, acceleration eller kørsel op ad stejl bakke samt ved kørsel med lav hastighed. 4) De højere gear bruges ved kørsel med høj hastighed. Dette skåner motoren og begrænser brændstofforbruget. 1.1.6 Styreapparat Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at en drejning på styret direkte overføres til forhjulet, idet styr, styrestamme, forgaffel, og forhjul er i fast forbindelse. 2) Styret er fastgjort på forgaflen der igen er monteret på motorcyklens stel, ved at styrestammen går gennem stellets kronrør og holdes på plads i dette ved kuglelejer. 3) Motorcyklen kan være forsynet med styredæmper, som dæmper rystelser i styret under kørsel. 1.1.7 Bremser Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Hjulbremserne fungerer i princippet på den måde, at en bremsebelægning ved et væsketryk eller ved et stang- eller kabeltræk presses mod en tromle eller skive på motorcyklens hjul, så hjulets rotation nedsættes. 2) Aktivering af hjulbremserne sker ved, at man træder på bremsepedalen (fodbremsen) eller trækker bremsegrebet (håndbremsen) til. 3) Normalt virker fodbremsen på baghjulet samt evt. sidevognshjul og håndbremsen på forhjulet. 4) Fodbremse og håndbremse kan således aktiveres med forskellig styrke og dermed tilpasses vej forhold, føret og motorcyklens belæsning (belastning). 5) På nogle motorcykler virker fodbremsen og eventuelt tillige håndbremsen på både forhjul og baghjul. 6) Blokeringsfri bremser (ABS) er indrettet således, at de hindrer hjulene i at blokere under bremsning. Ved hjulene på en motorcykel med ABS-bremser sidder der følere, der registrerer hjulets omdrejninger og sender impulser til en elektronisk styreboks. Hvis et eller begge hjul under opbremsning har tendens til at blokere, vil den elektroniske styreboks regulere trykket til bremserne. Denne regulering giver vibrationer i bremsepedalen/bremsegrebet. Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker, vil bremseegenskaberne ændres, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt. 7) På motorcykler med automatisk gear kan baghjulsbremsen være håndbetjent med et greb på styrets venstre side. 1.2 Lovbestemmelser om motorcyklens indretning og udstyr mv. Hovedmål Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om motorcyklens og eventuelt sidevognens/påhængskøretøjets indretning og udstyr samt have kendskab til forskellige risikoforhold og tegn på fejl, der har særlig betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere lære at kontrollere udstyrets lovlighed på en motorcykel og påvise eventuelle fejl eller mangler. Eleven skal endelig have en sådan viden om køretøjet og dets betjening, at eleven kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet. Undervisningen i kontrol af motorcyklens udstyr kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 2.1.2 »Motorcyklens udstyr«. Delmål 1.2.1 Førerens og ejerens ansvar Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Ejeren eller den registrerede bruger har ansvaret for, at motorcyklen og eventuelt sidevognen/påhængskøretøjet er i lovlig stand, og føreren har ansvaret for, at motorcyklen og eventuelt sidevognen/påhængskøretøjet er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 2) Føreren skal hele tiden være opmærksom på, om motorcyklen og eventuelt sidevogn/påhængskøretøj er i orden, og især at styreapparat, bremser, lygter og lydsignalapparatet (hornet) fungerer sikkert og efter lovens krav samt at eventuelt tilkobling til sidevogn/påhængskøretøj er forsvarlig. 3) Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold ved køretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer. 4) Såfremt man ønsker at ændre på motorcyklens oprindeligt godkendte indretning og udstyr, skal man være opmærksom på, at der gælder særlige regler for dette. 1.2.2 Styreapparat Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Styreapparatet skal være således indrettet, at motorcyklen kan styres let, sikkert og hurtigt. 2) Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt: 3) Ved fuldt styreudslag skal der være tilstrækkelig plads til førerens hænder. 4) Forhjulet skal præcist følge styrets bevægelse. 5) Styr og styrhåndtag skal sidde fast. 6) Slør mellem kronrør og styrestamme og mellem gaffelkrone og samlestykke samt i teleskoprør må ikke forekomme. 7) Styreapparatet må ikke på grund af udstyr eller andet hindres i sin bevægelse og skal kunne drejes let og hurtigt uden mislyde eller punktvis træghed. 8) Slør må ikke forekomme imellem hjulleje og stikaksel på både forhjul og baghjul 9) Slør i svinggaffel/svingarm må ikke forekomme Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved styreapparatet: 10) Punktvis modstand ved styreudslag er tegn på fejl i kronrørslejer. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 11) Styreapparatet skal umiddelbart efterses, hvis der fremkommer slør eller mislyde/træghed (sådanne forhold kan medføre alvorlig risiko for uheld). 1.2.3 Bremser Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) En motorcykel skal være forsynet med driftsbremse, opdelt i to uafhængige bremsesystemer, der mindst virker på hvert sit hjul. 2) Driftsbremsen skal kunne bremse motorcyklen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger. 3) Forhjulsbremsen skal være håndbetjent med bremsegrebet anbragt på styrets højre side. 4) Baghjulsbremsen kan være fod- eller håndbetjent og kan være kombineret med forhjulsbremsen. 5) 2-hjulet motorcykel indregistreret efter 01.01.2017 skal være forsynet med ABS Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved mekaniske bremser er opfyldt: 6) Bremsegrebet skal sidde fast og må som hovedregel højst kunne trækkes 2/3 til ved en påvirkning svarende til en kraftig opbremsning. Ved meget kraftig aktivering vil bremsegrebet på nogle motorcykler kunne trykkes til anlæg mod styret. 7) Bremsepedalen skal have en skridsikker overflade. 8) Pedalen skal i topstilling være hensigtsmæssigt placeret i forhold til fodhvileren. Bremsepedalen bør højst kunne trædes 2-3 cm ned til bremsepunktet, og skal justeres sådan, at foden ikke bringes i en ubekvem stilling, både før og under bremsning. 9) Bremsearme, bremsekabler og bremsestænger må ikke slides eller klemmes mod dele af motorcyklen. 10) Bremsekabler skal være smurte, hele og uden knæk. Bremsestænger må ikke være deformerede. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved hydrauliske bremser er opfyldt: 11) Bremsegrebet skal sidde fast, skal have en mindre frigang og må som hovedregel højst kunne trækkes 2/3 til ved en påvirkning svarende til en kraftig opbremsning. Ved meget kraftig aktivering vil bremsegrebet på nogle motorcykler kunne trykkes til anlæg mod styret. 12) Under vedvarende aktivering med konstant påvirkning må bremsegrebet ikke kunne trækkes længere (synke) ind mod håndtaget. 13) Bremsepedalen skal have en mindre frigang og en skridsikker overflade, så den giver et godt fodfæste. 14) Bremsepedalen skal i topstilling være hensigtsmæssigt placeret i forhold til fodhvileren, den bør højst kunne trædes 2-3 cm ned til bremsepunktet, og den må ikke bringe foden i en ubekvem stilling. 15) Under vedvarende aktivering med konstant påvirkning må bremsepedalen ikke synke. 16) Væskestanden i bremsevæskebeholderen skal være mellem min. - og max. -mærket eller ved, at kontrollampen ikke er tændt. Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved bremserne: 17) Ujævn og/eller svag bremsevirkning eller pludselige hugninger fra et eller begge hjul tyder på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved bremserne: 18) Ujævn og/eller svag bremsevirkning eller pludselige hugninger fra et eller begge hjul tyder på fejl. 19) Hvis bremsegrebet ved mekaniske bremser kan trækkes næsten helt ind mod gashåndtaget, eller bremsepedalen kan trædes meget langt ned, er det tegn på, at bremserne trænger til justering eller reparation. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 20) Bremser skal umiddelbart efterses, hvis der er for lidt bremsevæske i bremsevæskebeholderen, eller hvis bremsningen er ujævn. 21) Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt. 1.2.4 Lygter, reflekser og horn Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Motorcyklen må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og reflekser. 2) De påbudte lygter og reflekser omfatter:

1. a)en lygte med fjernlys,
2. b)en lygte med nærlys,
3. c)en eller to lygter med positionslys (fjernlys, nærlys og positionslys kan være indbygget i samme lygte),
4. d)en eller to lygter med baglys,
5. e)en eller to lygter med stoplys (baglys og stoplys kan være indbygget i samme lygte),
6. f)mindst én nummerpladelygte,
7. g)to blinklygter foran og bagpå (dette gælder dog ikke ældre motorcykler) og
8. h)en rød godkendt og mærket bagud vendende refleks. 3) Forlygtens fjernlys skal kunne oplyse vejen mindst 100 m foran motorcyklen. Nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 m foran motorcyklen uden at blænde, og positionslyset skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde. 4) Alle lygter og reflekser skal være hele, rene og ubeskadigede. 5) Forlygtens lys skal være hvidt eller gulligt. 6) Baglygtens lys skal være rødt, der tydeligt kan ses i mindst 300 m's afstand uden at blænde. 7) Pærer skal være sat rigtigt i forlygternes fatninger. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse: 8) De tilladte lygter og reflekser omfatter:
9. a)ekstra fjernlyslygte, ekstra nærlyslygte, kørelyslygter, tågeforlygter, tågebaglygter, søgelygte, markeringslygter, overhalingsblink, retningsviserblinklygter og havariblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må motorcyklen være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne, sidemarkeringslygter og supplerende røde reflekser bagpå. Afstanden mellem 2 nærlyslygter må ikke overstige 100 mm. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved påbudte lygter, reflekser og horn er opfyldt: 9) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse. 10) Nærlyset må ikke blænde (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m). 11) Stoplygter skal give væsentlig kraftigere lys end baglygter. 12) Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys. 13) Nummerpladelygten skal have hvidt lys, der kan belyse nummerpladen. 14) Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke. 15) Hornet skal have en klar, konstant tone. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygter, reflekser og horn: 16) Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker. 1.2.5 Motor og udstødningssystem samt transmission Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved motor og udstødningssystem er opfyldt: 1) Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj. 2) Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast. 3) Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, bedømt efter instruktionsbogens anvisninger. 4) På vandkølede motorcykler skal vand være påfyldt i tilstrækkelig mængde, bedømt efter instruktionsbogens anvisninger. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold vedrørende motor: 5) Motoren udvikler kulilte, som er lugtfri og farlig selv i små mængder i lukkede rum. 6) For lidt olie på motoren eller for lidt vand i kølesystemet kan medføre, at motoren ødelægges. Eleven skal kunne angive indhold af følgende forhold ved motor og udstødningssystem: 7) Sort udstødnings røg tyder på dårlig forbrænding på grund af fejl ved motoren eller fejlbetjening af choker. 8) Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i lyddæmper. 9) Motoropspeedning, uden at hastigheden under kørsel forøges, tyder på fejl i kobling. 10) Vanskelig gearskiftning med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller kobling. 11) Langsom bevægelse af motorcyklen i 1. gear, selv om koblingsgrebet er trukket helt til, tyder på fejl i koblingen. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 12) Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold ved køretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved transmissionen er opfyldt: 13) Kæden skal være smurt og må ikke være rusten. 14) Kæden eller tandremmen skal have en tilpas stramhed, i overensstemmelse med motorcykelfabrikantens anvisninger. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 15) Kæden eller tandremmen må ikke have en unormal stor slidtage. 16) Tandhjulene må ikke have en unormal stor slidtage. 17) Kardan forbindelserne må ikke have en unormal stor slidtage. Eftersyn af disse forhold sker efter motorcykelfabrikantens anvisninger. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold ved fejl i transmissionssystemet: 18) En kæde, der ikke er smurt, giver øget slidtage på kæde og tandhjul. 19) En slap kæde eller tandrem kan give en urolig kørsel. 20) En stram, slap eller slidt kæde kan springe og derved blokere baghjulet. 1.2.6 Energi- og miljørigtig kørsel Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Motoren bør først startes umiddelbart før, man skal køre. 2) For at mindske luft- og støjforurening bør man ikke lade motoren gå i tomgang i længere tid. 3) Køremåden har stor betydning for energiforbruget. 4) Energiforbruget reduceres, hvis motoren slukkes i forbindelse med længere tids standsning (fx ved jernbaneoverkørsel mv.). 5) Ved energirigtig køreteknik forstås, at man generelt undlader unødvendige og gentagne hastighedsændringer. 6) Ved hastighedsnedsættelse kan energiforbruget reduceres ved at slippe gashåndtaget helt og så vidt muligt undgå at koble ud. 7) Ved at vælge et så højt gear som muligt reduceres energiforbruget. 8) Ved at accelerere moderat og foretage korrekt gearvalg reduceres energiforbruget. Korrekt gearvalg kan være at skifte fra fx anden til fjerde eller fra tredje til femte gear. Hvis man skifter gear tidligt og vælger et så højt gear som muligt, reduceres energiforbruget. 9) Kørsel med unødig vægt på motorcyklen, forøger energiforbruget. 10) Ved kørsel med for lavt dæktryk stiger energiforbruget. 11) Ved kørsel med sidetasker stiger energiforbruget. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 12) Høje hastigheder og aggressiv kørsel med kraftige accelerationer, fx i forbindelse med overhalinger, medfører øget brændstofforbrug, mens energirigtig køreteknik i almindelighed kan give 5-10 % besparelse af brændstof og i mange tilfælde helt op til 25 % besparelse. 13) Under fremkørsel mod signalregulerede kryds bør det forudses, om standsning for gult eller rødt bliver nødvendigt, og i givet fald skal man tilpasse hastigheden det sidste stykke frem mod krydset frem for at fortsætte med høj hastighed og derefter bremse kraftigt til sidst. 14) Energiforbruget reduceres, hvis man undgår korte og unødvendige køreture. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 15) Om muligt skåne miljøet ved at planlægge kørslen uden for myldretiden. 16) Vælge det mest brændstoføkonomiske og mindst forurenende køretøj, såfremt dette er muligt. Lovbestemmelser og forhold vedrørende miljørigtig kørsel Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 17) Motorcyklen skal betjenes således, at den ikke støjer unødvendigt eller udvikler røg og gasarter i unødvendigt omfang. 18) Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse, og hvis kørslen er nødvendig, skal føreren køre på en sådan måde, at andre forstyrres mindst muligt. 19) Eventuelle lokale forbud mod at lade motoren køre i tomgang ud over en vis tid. 1.2.7 Bærende dele Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Dæk, hjulfælge, hjuleger og hjullejer skal være ubeskadigede. 2) Dæk skal være pumpet op til et lufttryk efter motorcykelfabrikantens forskrifter. 3) Unormal støj eller rystelser fra hjullejer, hjulophæng eller dæk er tegn på fejl. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 4) Eventuelt retningsbestemt dæk skal være monteret i korrekt omløbsretning. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved de bærende dele er opfyldt: 5) Hjulfælge skal være ubeskadigede. 6) Hjuleger skal være hele, tilstrækkeligt spændt og til stede i fuldt antal. 7) Hjullejer og aksler skal være tilstrækkeligt spændt og uden slør. 8) Dæk skal have mindst 1 mm dybde i hovedmønstret, eventuelt bedømt ved slidindikatorer. 9) Støddæmpere skal være virksomme (bedømt ved, at motorcyklens forparti eller bagparti efter en kraftig nedtrykning løfter sig og falder til ro med det samme). Justerbare støddæmpere skal være korrekt indstillet. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold ved bærende dele: 10) Ujævnt slid på dæk er tegn på fejl. 11) Knirkende eller skrabende lyde under kørslen er tegn på fejl. 12) Teleskopforgaffel, der går i bund under en kraftig opbremsning, er tegn på fejl. 1.2.8 Stel mv. Eleven skal have kendskab til følgende forhold ved stellet mv.: 1) Stel, skærme, kåber mv. skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter. 2) Begge hjul skal være forsynet med lovlig skærm. 3) Stel, skærme mv. må ikke være beskadiget eller tæret af rust i en sådan grad, at det er til fare for færdselssikkerheden. 1.2.9 Særligt udstyr Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Eventuel vindskærm skal være fremstillet af klart sikkerhedsglas og være solidt fastgjort til styret eller stellet. 2) Vindskærm, der er så høj, at føreren - ved at se hen over denne - ikke kan se kørebanen 10 m foran førersædet, skal være forsynet med visker og vasker. 3) Motorcykler skal være forsynet med førerspejl i hver side (dette gælder dog ikke ældre motorcykler). 4) Spejlet(ene) skal være rene, hele og korrekt indstillede. 5) En motorcykel skal være forsynet med fodhvilere til fører og eventuel passager. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 6) Trehjulet motorcykel kan være forsynet med sikkerhedsseler, som skal anvendes under kørsel. 7) Selvstændigt passagersæde skal være forsynet med håndbøjle eller lignende til brug for passageren. 1.2.10 Sidevogn Udover det i afsnit 1.1 - 1.2.9 anførte gælder for en motorcykel med sidevogn følgende særlige lovbestemmelser og forhold: Styretøj og bremser Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser og forhold: 1) En sidevogn kan være udstyret med bremse. 2) En motorcykel kan være forsynet med styrbremse. Eleven skal beherske følgende færdighed: 3) Kunne betjene eventuel styrbremse. Tilkobling af sidevogn Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 4) En motorcykel, der anvendes i forbindelse med flere sidevogne, skal sammen med sidevognene godkendes ved syn samt anmeldes til registrering. Sidevognens indretning og udstyr Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 5) Påbudte lygter og reflekser på sidevognen omfatter:
10. a)En lygte med hvidt positionslys, anbragt så nær sidevognens yderkant som muligt.
11. b)En lygte med rødt baglys, anbragt så nær sidevognens yderkant som muligt. Blinklygter 6) Tohjulet motorcykel med sidevogn følger reglerne for motorcykel, idet dog blinklygterne i højre side skal være anbragt på sidevognen så nær dennes yderkant som muligt. 7) En rød, godkendt og mærket bagud vendende refleks. 8) Positionslys og baglys skal tydeligt kunne ses i mindst 300 m’s afstand uden at blænde. 9) De tilladte lygter og reflekser på motorcykel med sidevogn omfatter:
12. a)Sidevognen må være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne, sidemarkeringslygter og supplerende røde reflekser bagpå.
13. b)Såfremt en motorcykel med sidevogn er forsynet med 2 fjernlyslygter eller 2 nærlyslygter, gælder:
14. i)enten skal begge lygter være anbragt på motorcyklen efter reglerne herom, jf. under pkt. 1.2.4, eller
15. ii)den ene lygte skal være anbragt på motorcyklen og den anden lygte så nær sidevognens yderkant som muligt. Nærlyslygterne og fjernlyslygterne på en motorcykel og sidevogn skal være af samme farve og styrke. 1.2.11 Påhængskøretøj Ud over det i afsnit 1.1-1.2.10 anførte, gælder for motorcykel med påhængskøretøj følgende lovbestemmelser og forhold: Generelt Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 1) En motorcykel, der ønskes anvendt som trækkraft for påhængskøretøj, skal have en slagvolumen på mindst 125 cm 3 . 2) Påhængskøretøjet skal være forsynet med 1 aksel med 1 eller 2 hjul og må ikke anvendes til persontransport. 3) Påhængskøretøjets tilladte totalvægt må ikke overstige 200 kg. 4) Påhængskøretøjet må med eller uden læs ikke overstige:
16. a)en længde på 2,50 m og
17. b)en bredde på 1,30 m. Tilkobling af påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 5) En motorcykel må kun sammenkobles med påhængskøretøjer, som motorcyklen er godkendt til at måtte sammenkobles med. 6) Påhængskøretøjets tilkoblingsanordning skal passe til motorcyklens tilkoblingsanordning. 7) En motorcykel må kun være forsynet med tilkoblingsanordninger efter fabrikantens forskrifter. 8) En motorcykel skal godkendes ved syn med hvert enkelt påhængskøretøj samt anmeldes til registrering. Påhængskøretøjets indretning og udstyr Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser: 9) Påbudte lygter og reflekser bag på påhængskøretøjet omfatter:
18. a)2 lygter med rødt lys,
19. b)2 lygter med blinklys,
20. c)2 lygter med stoplys,
21. d)nummerpladelys og
22. e)2 trekantede røde godkendte og mærkede bagud vendende reflekser. 10) Påhængskøretøjet skal være affjedret og forsynet med støddæmper(e). 1.2.12 Særlige køretøjer Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse: 1) For trehjulet motorcykel og stor knallert, der begge kan føres med kørekort til motorcykel, gælder særlige regler for hastighed, indretning og udstyr. 1.3 Personligt udstyr Hovedmål Eleven skal lære om det nødvendige sikkerhedsmæssige udstyr, herunder tilpasning samt brug af personligt udstyr i øvrigt. Delmål 1.3.1 Udstyr og beklædning Eleven skal angive indholdet af følgende forhold vedrørende den personlige sikkerhed: 1) Handsker, fodtøj og anden påklædning skal yde passende beskyttelse ved ulykke samt mod kulde, blæst og vejrliget i øvrigt. 2) En rygbeskytter kan mindske rygskader ved færdselsulykke. 3) Motorcyklens fører skal under kørsel anvende fastspændt styrthjelm. 4) Styrthjelmen skal være godkendt, dvs. DS-, FS-, SS-, eller E-mærket og må kun bemales eller påsættes mærker efter fabrikantens særlige anvisninger. 5) Styrthjelmen skal have en passende størrelse. 6) Iøjnefaldende køredragt og styrthjelm gør føreren synlig i trafikken og øger dermed færdselssikkerheden. 7) Hjelmvisir eller motorbriller skal være rene og hele. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 8) Halstørklæde, bælte, bukseben mv. må ikke kunne nå ind i hjul eller kæde eller dække nummerplade, baglygte, refleks og blinklys. 9) Kørsel med rygsæk kan medføre alvorlige ryglæsioner ved færdselsuheld. 1.4 Køretøjets dokumenter Hovedmål Eleven skal have kendskab til, hvilke oplysninger der fremgår af motorcyklens dokumenter, samt lære, hvornår disse dokumenter skal medbringes. Delmål 1.4.1 Registreringsattest mv. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) For at en motorcykel kan anvendes, skal den være registreret og der skal være udstedt en registreringsattest. 2) Af registreringsattest fremgår motorcyklens egenvægt/køreklare vægt, dens tilladte totalvægt, samt eventuelt hvilken sidevogn og/eller påhængskøretøj, der må kobles til motorcyklen. 3) Attest for flere udførelser, der anvendes når motorcyklen er godkendt til kørsel med sidevogn(e), der kan afmonteres. 4) Attest for godkendte sammenkoblede køretøjer, der anvendes, når motorcyklen er godkendt til kørsel med flere forskellige påhængskøretøjer. 5) På grundlag af registreringsattester eller eventuelt attest for flere udførelser/attest for godkendte sammenkoblede køretøjer kan føreren afgøre, om motorcykel og sidevogn og/eller påhængskøretøj må sammenkobles. 6) Ved kørsel med sidevogn og/eller påhængskøretøj skal registreringsattest og eventuel attest for flere udførelser/attest for godkendte sammenkoblede køretøjer medbringes. Ved kørsel i udlandet skal de originale attester, eller en af SKAT udstedt genpart, medbringes. 7) Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier. Eleven skal have kendskab til følgende: 8) Mange lande kræver, at der medbringes original registreringsattest ved kørsel i disse lande. Bilag 4 2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS Formålet med undervisningen på lukket øvelsesplads er at give eleven færdighed i at håndtere motorcyklen uden startet motor og at beherske motorcyklen ved lave og moderate hastigheder under udførelse af manøvrer, der forekommer i almindelig færdsel, dvs. igangsætning, standsning, ligeudkørsel, vending og svingning. De enkelte manøvrer skal være indlært med så stor sikkerhed og præcision, at eleven i de efterfølgende øvelser på vej hovedsagelig kan koncentrere sig om at tilpasse kørslen til vej- og færdselsforholdene og de gældende færdselsregler. Øvelserne gennemføres med én elev på hver motorcykel. Ved visse øvelser skal kørelæreren være passager på motorcyklen. Kørelæreren må højst undervise og være ansvarlig for 3 elever samtidig. Lektioner af en varighed på under 45 sammenhængende minutter tæller ikke med i opgørelsen af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. Øvelserne vil normalt kunne gennemføres på 4 til 5 timer, hvoraf mindst 4 lektioner a 45 minutters varighed skal være som fører af motorcyklen. Hver enkelt øvelse skal indlæres med tilfredsstillende resultat, hvilket vil sige, at eleven skal udføre øvelsen fejlfrit mindst 2 gange efter hinanden. Øvelserne skal gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil svare til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene. Kørelæreren skal under øvelserne overvåge eleverne forsvarligt. På den lukkede øvelsesplads skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning i de i afsnit 2 beskrevne øvelser. Listerne skal indeholde oplysning om: 1) Den undervisende kørelærers navn og adresse. 2) Elevens navn og adresse. 3) Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen. Listerne skal opbevares i mindst 3 år og skal forevises politiet på forlangende. Lukkede øvelsespladser skal være godkendte. Om indretningen henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen. 2.1 Forberedelse til kørsel Hovedmål Eleven skal lære at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige forberedelser til kørslen, herunder tilpasning og brug af personligt sikkerhedsudstyr og blive fortrolig med betjeningsudstyrets betegnelser, placering og brug. Undervisningen i afsnit 2.1.1 kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 1.1 »Betjeningsudstyr og instrumenter« og med de delmål, hvor præstationskravet er at »kontrollere« i afsnit 1.2 »Lovbestemmelser om motorcyklens indretning og udstyr mv.«. Delmål 2.1.1 Personligt udstyr Eleven skal beherske følgende færdigheder vedrørende personlig sikkerhed mv.: 1) Anvende udstyr som handsker, støvler og motorcykeltøj, der særligt beskytter ved uheld. 2) Tjekke, at beklædning og bælter mv. ikke kan nå ind i hjul eller kæde eller dække for nummerplade, baglygte(r), refleks(
23. er)og blinklygter. 3) Tjekke, at styrthjelmen er DS-, FS-, SS- eller E-mærket og har en passende størrelse. 4) Tjekke, at styrthjelmen ikke er bemalet eller påklistret mærkater ud over fabrikantens anvisninger. 5) Tjekke, at hjelmvisir eller motorbriller er rene og ubeskadiget, samt at eventuelle ventilationskanaler på hjelmen er indstillet korrekt. 6) Tage styrthjelm på, justere og spænde den. 2.1.2 Motorcyklens udstyr Eleven skal beherske følgende færdigheder: 1) Rengøre eventuelt tilsmudsede spejle og lygteglas. 2) Rengøre eventuelt fedtede fodhvilere. 3) Fjerne eventuelle løst liggende genstande. 4) Indstille spejle, således at det bedst mulige udsyn opnås, uden at man behøver at ændre kørestilling. 5) Betjene kobling, speeder og bremser. 6) Betjene kontakter til lys, tegn- og signalgivning. Disse færdigheder skal eleven anvende i de kommende manøvrer på vej. 2.2 Håndtering af motorcyklen Hovedmål Eleven skal erfare motorcyklens vægt, tyngdepunkt og styrbarhed under trækning af motorcyklen uden startet motor. Eleven skal endvidere lære at stige af og på motorcyklen og indtage korrekt siddestilling. Delmål 2.2.1 Trække motorcyklen Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Stå på venstre side af motorcyklen med venstre hånd på styret og højre hånd på sædet eller eventuelt greb og vippe motorcyklen fra side til side. 2) Anbringe motorcyklen stabilt på støtteben. 3) Stå på venstre side af motorcyklen med begge hænder på styret og derpå trække motorcyklen forlæns og baglæns, i cirkel til højre og venstre samt betjene håndbremsen. 2.2.2 Korrekt siddestilling mv. Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Stige på og af motorcyklen på den for den enkelte elev mest bekvemme og sikre måde. 2) Indtage korrekt kørestilling, som gør det muligt at nå alt betjeningsudstyr uden at ændre stilling, holde hovedet oppe, ryg og skuldre afslappede og knæene tæt ind mod benzintanken. 3) Indstille (eventuelle) spejle efter den korrekte siddestilling, og herunder være opmærksom på blinde vinkler som følge af styrthjelmens, motorbrillers eller visirets eventuelle begrænsninger af synsfeltet og tjekke disse ved hoveddrejning. 4) Korrekt betjene håndbremse, fodbremse, kobling, gearpedal og gashåndtag (uden startet motor). 2.3 Start af motor og koblingsbetjening Hovedmål Eleven skal lære at starte og stoppe motoren og fornemme koblingspunktet på motorcyklens reaktion og ændring af motorlyd. Delmål 2.3.1 Start og stop af motor Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Foretage de fornødne forberedelser til start af motor, herunder åbne eventuel benzinhane, tilslutte tænding, sætte i frigear, slå støttebenet ind/op samt betjene eventuel motorstop-kontakt og choker. 2) Starte motoren med elektrisk starter eller kickstarter. 3) Stoppe motoren ved at afbryde tændingen eller betjene eventuel motorstop-kontakt og lukke eventuel benzinhane. 2.3.2 Fornemme koblingspunkt Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Sidde og støtte med et ben på hver side af motorcyklen med startet motor, i 1. gear og koblingsgrebet trukket til. 2) Langsomt slække/løsne koblingsgrebet indtil koblingspunktet og derpå trække koblingsgrebet til igen. 2.4 Igangsætning og standsning Hovedmål Eleven skal lære at betjene gashåndtag, kobling og bremser behersket, således at igangsætning og standsning foregår i balance og uden voldsomme ryk, og således at hastigheden holdes nogenlunde jævn (ikke over 15 km/
24. t)på de korte kørestrækninger. Delmål 2.4.1 Igangsætning og standsning på plan vej Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Starte motoren og slå støttebenet ind/op. 2) Være opmærksom på de blinde vinkler og tjekke disse ved hoveddrejning. 3) Hurtigt og sikkert indstille gashåndtaget efter motorlyd eller eventuel omdrejningstæller til korrekte motoromdrejninger til igangsætning. 4) Sætte blødt i gang i balance og holde ret kurs under langsom ligeudkørsel et kort stykke med begge fødder på fodhvilerne. 5) Standse i balance ved samtidig brug af fodbremse og håndbremse og beholde fødderne på fodhvilerne længst muligt, herefter sætte enten venstre eller højre fod eller begge fødder på jorden. 2.4.2 Igangsætning med aktiveret fodbremse Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold (som forøvelse til igangsætning på hældende vej): 1) Sidde med startet motor, i 1. gear, med venstre fod på vejen og højre fod på bremsepedalen. 2) Sætte blødt i gang i balance under samtidig betjening af gashåndtag, koblingsgreb og bremsepedal. 3) Standse som under punkt 2.4.1. 2.5 Langsom kørsel ligeud og i cirkler Hovedmål Eleven skal lære at beherske motorcyklen under kørsel med lav hastighed, hvor det er vanskeligt at holde balancen. Delmål 2.5.1 Ligeudkørsel Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Køre ligeud i afmærket bane (højst 1,5 m bredt) med så lav hastighed som muligt, dog højst 15 km/t. Hastigheden reguleres med kobling og gashåndtag. Begge fødder holdes på fodhvilerne. 2) Køre ligeud og med mellemrum bremse og herunder kortvarigt holde næsten stille så vidt muligt uden at sætte fødderne til jorden og derefter køre fremad på ny. 2.5.2 Kørsel i cirkel og i 8-tal Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Køre i cirkel efter afmærket bane med så lav hastighed som muligt, dog højst 15 km/t. Hastigheden reguleres med kobling og gashåndtag. Begge fødder holdes på fodhvilerne. (Øvelsen udføres først i cirkel med radius på 9 m og derefter i cirkel med radius på 4,5 m). 2) Køre i 8-tal som ovenfor med mindst mulig radius omkring to kegler, og med begge fødder på fodhvilerne. (Afstand mellem kegler: indledningsvis med 10 m og afslutningsvis med 5 m). 2.6 Igangsætning, balance, bremsning, standsning samt styring i cirkelbaner Hovedmål Eleven skal lære at sætte i gang, bremse efter opretning i sving, standse i balance samt udføre U-vending. Delmål 2.6.1 Igangsætning i cirkelbane og standsning Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Sætte i gang i cirkelbane og fortsætte kørsel i cirkelbane. 2) Rette op og standse i balance ved samtidig brug af begge bremser under kørsel i cirkelbane. 2.6.2 U-vending Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Udføre U-vending på tilstrækkelig bred, markeret kørebane, tilpasset den benyttede skolemotorcykel, under langsom kørsel i 1. gear efter forudgående orientering og tegngivning og med begge fødder på fodhvilerne. (Motorcyklens »vendediameter« + 1 m). 2.6.3 Trække motorcyklen og langsom slalomkørsel Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Anbringe motorcyklen på støtteben. 2) Slå støtteben ind/op. 3) Trække motorcyklen ligeud og i en kvartcirkel med en radius på 2,5 m. 4) Langsom slalomkørsel. Manøvren gennemføres som angivet i Fig. 1. Figur 1 2.7 Kørsel i sving med kropshældning Hovedmål Eleven skal lære at beherske motorcyklen under kørsel med moderat hastighed og herunder udføre styring med kropshældning med og uden passager. Delmål 2.7.1 Kørsel i cirkel og slalom Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Køre højre om og venstre om i cirkel med stigende hastigheder, dog ikke over 30 km/t og med korrekt kropshældning. (Øvelsen udføres i cirkel med radius på 9 m. Eleven kan eventuelt køre udvendigt og indvendigt i cirkelbanen). 2) Køre højre om og venstre om i halvcirkel med mindst 30 km/t (2. eller 3. gear) og med korrekt kropshældning. (Øvelsen udføres i cirkel med radius på 12 m). Øvelsen gennemføres som angivet i Fig. 2. 3) Før ændring af retning flytte blikket ind i kurven og flytte blikket fremad gennem hele kurven. 4) Køre slalom omkring 9 kegler med regelmæssigt skift i kropshældning indad mod keglerne. (Øvelsen udføres med trinvis formindsket afstand mellem keglerne: 6, 6, 5, 5, 4, 4, 3 og 3 m). 5) Køre i cirkel og slalom som ovenfor nævnt, men med kørelæreren som passager på bagsædet. Figur 2 2.8 Bremsning ved moderate hastigheder Hovedmål Eleven skal erfare forskellen i hånd- og fodbremsens virkning og lære at aktivere bremserne forskelligt for at opnå størst mulig bremsevirkning ved moderat hastighed, med og uden passager. Delmål 2.8.1 Brug af håndbremse og fodbremse hver for sig Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Bremse ved ca. 40 km/t med udkobling og brug af håndbremsen alene, således at blokering netop undgås, eller eventuel ABS træder i funktion. 2) Bremse ved ca. 40 km/t med udkobling og brug af fodbremsen alene, således at blokering netop undgås, eller eventuel ABS træder i funktion. (Begge bremseøvelser udføres først med svag og forsigtig bremsning og derefter med kraftigere bremsning). 3) Bremse som ovenfor nævnt, men med kørelæreren som passager på bagsædet. 2.8.2 Brug af begge bremser samtidig Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Standse ved markeret mål med trinvis stigende hastigheder op til 50 km/t ved samtidig brug af begge bremser og udkobling. Standsningen skal ske i balance og med en fod på jorden. (Eleven må selv vælge bremsestyrke og tidspunkt for aktivering af bremserne). 2) Bremse med kortest mulig bremselængde ved trinvis stigende hastigheder op til mindst 50 km/t ved samtidig brug af begge bremser og udkobling. (Øvelsen gennemføres som angivet i Fig. 3). 3) Bremse som ovenfor nævnt, men med kørelæreren som passager på bagsædet. Figur 3 2.9 Kombineret bremse- og undvigemanøvre Hovedmål Eleven skal lære korrekt udførelse af kombineret bremse- og undvigemanøvre. Delmål 2.9.1 Bremse- og undvigemanøvre Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Foretage nedbremsning foran markeret hindring ved samtidig brug af begge bremser og udkobling, efterfulgt af undvigemanøvre uden bremsning. (Øvelsen indledes med trinvis stigende hastighed fra ca. 30 km/t til ca. 50 km/t. Afstand mellem bremsekegle og markeret hindring: ca. 8 m). 2.10 Undvigemanøvre med kontra styring Hovedmål Eleven skal lære korrekt udførelse af undvigemanøvre med kontra styring. Delmål 2.10.1 Undvigemanøvre Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Foretage undvigemanøvre gennem kegler ved anvendelse af kontra styring. Øvelsen gennemføres som angivet i Fig. 4. Figur 4 2.11 Højresving om hjørner Hovedmål Eleven skal lære at tilpasse hastighed og styring til ligeudkørsel med skarpe højresving. Delmål 2.11.1 Højresving uden standsning Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Forberede højresving ved orientering i spejle og ved hoveddrejning, tegngivning og skift til 2. gear samt tilpasse hastighed. 2) Svinge til højre om markerede hjørner uden bremsning og med motorcyklen højst 30 cm fra markeret kantsten. 3) Accelerere let under sidste del af højresvinget. 2.11.2 Højresving med standsning Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Forberede højresving ved orientering i spejle og ved hoveddrejning, tegngivning og standsning lige før det markerede hjørne. 2) Foretage samtidig igangsætning og svingning til højre og med motorcyklen højst 30 cm fra markeret kantsten. Bilag 5 3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om de forskellige køretøjers manøvreegenskaber og førernes forskellige orienteringsvilkår, at det hjælper eleven til at lære at forudse de vanskeligheder, førerne kan have i bestemte situationer, og dermed bedømme den risiko, eleven udsætter sig selv eller andre for ved at komme for tæt på et andet køretøj. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 3.1 Generelt om manøvreegenskaber Hovedmål Eleven skal have kendskab til de benyttede betegnelser for køretøjernes manøvreegenskaber og til nogle generelle forhold vedrørende manøvreegenskaberne og orienteringsvilkårene. Delmål 3.1.1 Fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: 1) Fartegenskaberne omfatter:
25. a)accelerationsevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme op i fart,
26. b)tophastighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan køre i højeste gear, og
27. c)bremseevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme ned i fart. 3.1.2 Styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: 1) Styreegenskaberne omfatter:
28. a)styrevillighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes,
29. b)retningsstabilitet, dvs. hvor støt køretøjet holder kursen under ligeudkørsel, og
30. c)sidevindsfølsomhed, dvs. hvor meget køretøjet påvirkes af kraftig sidevind. Eleven skal endvidere angive indholdet af følgende generelle forhold: 2) Køretøjers styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på forhjul og baghjul. 3) Køretøjer med størst vægt på baghjulet er som regel meget styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile. 4) Køretøjer med størst vægt på forhjulet er mindre styrevillige og sidevindsfølsomme og dermed mere retningsstabile. 5) Ved belæsning kan disse tendenser forstærkes. 3.1.3 Førerens orienteringsvilkår Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Orienteringsvilkårene bestemmes af køretøjernes vinduesrammer, spejle, karrosseri, førerens styrthjelm, motorbriller eller visir, som danner »blinde vinkler« i forskellige retninger. 2) Orienteringsvilkårene forværres af dårligt rengjorte ruder, spejle eller lygteglas og udformningen af brille- og solbrillestel. 3) Orienteringsvilkårene kan forværres af uhensigtsmæssig hovedbeklædning. 4) Styrthjelm, vindstøj, motorstøj og eventuel radio nedsætter førerens mulighed for at orientere sig efter lyd. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende generelle forhold: 5) Anvendelse af briller eller uhensigtsmæssig hovedbeklædning, der væsentlig begrænser synsfeltet, nedsætter muligheden for at orientere sig. 3.2 Forskellige køretøjers manøvreegenskaber Hovedmål Eleven skal have kendskab til de vigtigste manøvreegenskaber ved køretøjsgrupperne: person- og varebiler, lastbiler og busser, biler med påhængskøretøj, traktorer, motorcykler samt knallerter og cykler. Eleven skal endvidere lære at bedømme køretøjernes manøvreegenskaber i situationer, hvor det har betydning for færdselssikkerheden eller for en uhindret afvikling af færdslen. Eleven skal lære, at der er store variationer i køretøjsgruppernes manøvreegenskaber på grund af køretøjernes forskellige konstruktion, herunder opbygning, lasteevne samt deres indbyrdes forskelle i fartegenskaber. Delmål 3.2.1 Person- og varebiler Person- og varebilers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer med hensyn til både accelerationsevne og tophastighed, og de har desuden den bedste bremseevne. 2) Særlig hurtige biltyper kan kendes på stor dækbredde, stor sporvidde og lav karrosserihøjde i forhold til bredden. 3) Forskelle i tophastighed mellem bilerne indbyrdes har mindre betydning med de gældende generelle hastighedsgrænser, mens forskelle i accelerationsevne fortsat har betydning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende forhold og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Egen accelerationsevne i forhold til bagfrakommendes hastighed, fx ved igangsætning og overhaling. 5) Egen accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys. Person- og varebilers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 6) Person- og varebilers styreegenskaber er efterhånden udviklet så godt, at der ikke er afgørende forskel på deres styrevillighed, retningsstabilitet, og sidevindsfølsomhed kan variere afhængig af karrosseriets opbygning og køretøjets belæsning. Orienteringsvilkår i person- og varebiler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer, spejle og karrosseri. 8) De forreste vinduesstolper danner på flere biltyper blinde vinkler, der er store nok til at skjule en tværgående motorcykel, der fx nærmer sig et vejkryds. 9) De bageste vinduesrammer danner på alle biler blinde vinkler, der helt skjuler en bagvedkørende tæt på i venstre og højre side. 10) De udvendige spejle kan ikke afsløre alt, hvad der befinder sig i de blinde vinkler bagude. 11) Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver tilsvarende dårlige orienteringsvilkår. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 12) Bilisters orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering på forskellige biltyper, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning. 13) Ruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne eller mærkater, nedsætter førerens udsyn alvorligt. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.1. 3.2.2 Lastbiler, herunder busser Lastbilers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Belæssede lastbiler har i forhold til personbiler ringere accelerationsevne. 2) Alle lastbiler har lavere tophastighed og ringere bremseevne. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 3) Belæssede lastbilers ringere accelerationsevne, fx når man bagfra nærmer sig en lastbil, der vil flette ind eller skifte vognbane. 4) Lastbilers tendens til at samles i klynger på landevejen med kort afstand på grund af deres ringere accelerationsevne, fx før overhaling. 5) Lastbilers ringere bremseevne, fx under kørsel foran lastbil, der er tæt på. Lastbilers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 6) Lastbiler er normalt udpræget retningsstabile og mindre sidevindsfølsomme på grund af den store vægt og lange akselafstand. 7) Høje lastbiler med særlig let last og tomme lastbiler med høj kasse kan blive sidevindsfølsomme. 8) Mellemstore og meget store lastbiler kræver særlig stor plads til svingning og andre manøvrer, og dette pladsbehov forøges ved udragende læs. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 9) Lastbilers mulige sidevindsfølsomhed fx ved møde eller overhaling i kraftig sidevind. 10) Lastbilers særlige pladsbehov, fx før forbikørsel/overhaling af svingende lastbil. Orienteringsvilkår i lastbiler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 11) Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler. 12) De store udvendige spejle forøger de blinde vinkler fremefter. 13) Læs eller varekasse, som dækker førerhusets bagrude, hindrer udsynet bagud. 14) Tæt langs lastbilens sider dannes blinde vinkler, der kan være store nok til helt at skjule mindre køretøjer. 15) Lastbilers lydisolerede førerhuse kan gøre det svært for føreren at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 16) Lastbilføreres orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering og størrelse, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning. 17) Lastbilføreres ringe mulighed for at høre lydsignal. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.2. 3.2.3 Biler med påhængskøretøj Fartegenskaber ved biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Biler med påhængskøretøj har ofte ringere accelerationsevne, lavere tilladt hastighed og ringere bremseevne end biler uden påhængskøretøj. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved fartegenskaber hos biler med påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem på samme måde som ved lastbiler. Styreegenskaber ved biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 2) Biler med påhængskøretøj kan have tendens til slingrende kørsel. 3) Lastbilers store retningsstabilitet kan forringes ved kørsel med påhængskøretøj. 4) Påhængskøretøjer kan under særlige omstændigheder (glat føre eller kraftig opbremsning ned ad bakke) let skride og svinge helt på tværs af kørebanen. 5) Biler med stort påhængskøretøj kan have lige så stort pladsbehov til manøvrer som store lastbiler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 6) Slingretendens hos biler med stort påhængskøretøj, fx ved overhaling. 7) Risiko for påhængskøretøjets udskridning, fx ved møde eller overhaling. 8) Pladsbehovet til manøvrer som ved store lastbiler. Orienteringsvilkår i biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 9) Orienteringsvilkårene er stærkt begrænsede for især personbiler med campingvogn. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved orienteringsvilkårene i biler med stort påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem som ved lastbiler. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.3. 3.2.4 Traktorer, herunder motorredskaber Traktorers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Traktorer har god accelerationsevne, men lav tophastighed, idet de godkendte og registrerede traktorer højst må køre max. 40 km/t. De skal derfor bagpå være afmærket med en rød trekant for langsomt kørende køretøjer. 2) Traktorer og traktorvogntog har ofte ringere bremseevne end andre køretøjer, fordi en del traktorer kun bremser på to hjul, og fordi ikke alle påhængskøretøjer til traktor skal være forsynet med bremser. 3) Hård opbremsning af en traktor med påhængskøretøj under svingning kan medføre, at traktoren vælter. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Traktorers lave tophastighed, fx ved traktors udkørsel fra sidevej eller krydsning og ved kørsel på landeveje. 5) Traktorers ringe bremseevne, fx ved krydsning eller lignende, hvor traktoren har vigepligt. 6) Traktorer og især traktorer med påhængskøretøj forveksles let med lastbiler. På afstand kan forskellen kun bedømmes på trekanten og på hastigheden, som i forvejen er svær at bedømme. Traktorers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Traktorer med forskelligt redskabsudstyr er temmelig ustabile og kan slingre under kørslen. 8) Traktorer med påhængskøretøj kan have samme styreegenskaber som biler med stort påhængskøretøj. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 9) Traktorers mindre stabile styring, fx ved møde i skarpe sving. 10) Slingretendens og risiko for udskridning ved traktorer med påhængskøretøj som ved biler med påhængskøretøj. 11) Pladsbehovet til manøvrer med påhængskøretøj som hos store biler med påhængskøretøj. Orienteringsvilkår i traktorer Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 12) Påhængsredskab eller påhængskøretøj med stort læs kan nedsætte traktorførerens udsyn bagud betydeligt. 13) Traktorens motorstøj gør det vanskeligt for føreren at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 14) Traktorføreres nedsatte eller helt manglende udsyn bagud, fx ved kørsel efter en traktor med belæsset påhængskøretøj. 15) Traktorføreres ringe mulighed for at høre lydsignal. Andre forhold ved traktorer Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 16) Påhængsredskaber er ofte bredere end andre køretøjer og kan derfor være vanskelige at overhale. 17) Traktorer med udragende læssegrab eller lignende foran og eventuelt også bag ved kan vippe så meget under kørslen, at forhjulene slipper vejen, og styringen derved nedsættes alvorligt. 18) Traktorer kan have op til 2 tilkoblede påhængskøretøjer. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 19) Brede påhængsredskaber eventuelt markeret ved gult blinklys på traktoren, fx ved overhaling eller møde. 20) Traktorer med udragende læssegrab, fx ved møde eller overhaling. 21) Traktorer med 2 påhængskøretøjer, fx ved overhaling. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.4. 3.2.5 Motorcykler Motorcyklers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Motorcykler kan have en accelerationsevne, der er betydelig større end personbilers. 2) Motorcyklers tophastighed er på højde med personbilers. 3) Motorcykler kan under opbremsning i glat eller fedtet føre skride ud eller vælte. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Motorcyklers store accelerationsevne og ofte høje tophastighed, fx ved indkørsel fra sidevej og venstresving foran modkørende motorcyklist. 5) Motorcykler forveksles ofte med de betydelig langsommere knallerter. Synlige kendetegn på motorcykler sammenlignet med knallerter kan være bredere dæk, kraftigere stel og nummerpladens størrelse og farve. 6) Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem dem. 7) Motorcyklens accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys. 8) Motorcyklistens forsigtige kørsel i glat eller fedtet føre. Motorcyklers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 9) Store og tunge motorcykler er mere retningsstabile end små og lette motorcykler. 10) Alle motorcykler er uanset størrelsen udpræget sidevindsfølsomme. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 11) Store motorcyklers retningsstabilitet, fx ved kørsel i sving. 12) Alle motorcyklers store sidevindsfølsomhed, fx ved møde eller overhaling under kraftig sidevind. Orienteringsvilkår på motorcykler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 13) Styrthjelm, visir, motorbrillers stel og eventuel vindskærm kan nedsætte motorcyklistens orienteringsmuligheder. 14) Snavs, regn eller dug på motorbriller, visir mv. nedsætter motorcyklistens udsyn. 15) Motorcyklister, der kører uden motorbriller, er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. 16) Motorcyklister, der kører på motorcykel uden spejl, vil ofte undlade grundig orientering bagud, fordi det kræver en ubekvem drejning af hovedet og kroppen. 17) Motorcyklister har på grund af styrthjelmen vanskeligt ved at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 18) Motorcyklisters nedsatte orienteringsmuligheder, fx under kørsel foran motorcyklist eller ved krydsning. 19) Motorcyklisters undertiden mangelfulde orientering bagud, fx ved kørsel efter motorcyklist. 20) Motorcyklisters vanskelighed ved at høre lydsignal. 21) Motorcyklisters tendens til pludselige vognbaneskift, fx ved kørsel i rækker. Styreegenskaber for motorcykel med sidevogn Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 22) Motorcykel med sidevogn er mindre retningsstabil end solomotorcykel. 23) Ved acceleration trækker motorcyklen til højre. 24) Ved bremsning trækker motorcyklen til venstre. 25) Ved svingning til højre er der risiko for, at sidevognen løfter sig. 26) Ved svingning til venstre er der risiko for, at motorcyklens baghjul løfter sig. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 27) Den mindre retningsstabilitet ved motorcykel med sidevogn, fx ved møde i vejsving og ved kørsel i vejkryds. Motorcykel med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 28) Motorcykel med/uden sidevogn med tilkoblet påhængskøretøj kan have slingretendens som ved biler med påhængskøretøj. 29) Motorcykel med påhængsvogn har ofte ringere accelerationsevne, lavere topfart og ringere bremseevne end motorcykler uden påhængskøretøj. Passager på motorcykel Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 30) En bagsædepassager, som undlader at læne sig til samme side som føreren under kørsel i sving, kan derved gøre det vanskeligt for føreren at dreje motorcyklen. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.5. 3.2.6 Knallerter Knallerters fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Knallerter kan have en accelerationsevne, der ligger på højde med små motorcyklers, men den højest tilladte hastighed er meget mindre. 2) Knallerter kan nemt forveksles med små motorcykler og kan kun skelnes fra disse ved nummerpladens størrelse og farve. 3) Selv om knallerter hører til de langsomme køretøjer, er der som regel klar indbyrdes forskel på dem, idet store knallerter må køre 45 km/t, mens små knallerter kun må køre 30 km/t. 4) Nogle knallerter er ulovligt ændrede, så de kan køre betydelig hurtigere end de tilladte hastigheder. 5) Knallerter har som regel en ringere bremseevne. 6) Ved enhver kraftig opbremsning af en knallert er der stor risiko for udskridning eller væltning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 7) Knallerters ringe tophastighed i forhold til biler og motorcykler. 8) Knallerters højere tophastighed i forhold til de fleste cykler i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende knallertkører. 9) Knallerters ringe bremseevne, fx ved kørsel foran en knallertkører. Knallerters styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 10) Knallerter er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme. 11) Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed. 12) Knallertkørerens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt køretøjet og giver slingrende kørsel. 13) Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på knallerter, der medbringer stor eller tung bagage. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 14) Knallerters slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af knallertkører op ad bakke. 15) Knallerters retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende knallertkører. 16) Knallerters sidevindsfølsomhed som ved motorcykler. Orienteringsvilkår på knallert Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 17) Knallertkørerens orienteringsvilkår svarer til motorcyklisternes. 18) Knallertkørere uden visir er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved knallertkøreres orienteringsvilkår som ved motorcyklisters. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.6. 3.2.7 Cykler Cyklers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Cykler hører til de langsomme køretøjer, men der er ofte stor forskel på dem. El-cykler kører ofte ligeså hurtigt som knallerter og racercykler endda endnu hurtigere. 2) Cykler har en ringe bremseevne. 3) Ved enhver kraftig opbremsning af en cykel er der stor risiko for udskridning eller væltning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Hurtige cyklers tophastighed i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende cyklist. 5) Cyklers ringe bremseevne, fx ved kørsel foran en cyklist. 6) El-cyklers høje tophastighed, trods førerens normale siddestilling. Cyklers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Cykler er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme. 8) Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed. 9) Cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt cyklen og giver slingrende kørsel. 10) Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på cykler, der medbringer stor eller tung bagage eller børn. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 11) Cyklers slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af cyklist eller knallertkører op ad bakke. 12) Cyklers retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende cyklist eller knallertkører. 13) Cyklers store sidevindsfølsomhed. Orienteringsvilkår på cykel Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 14) Cyklisternes orienteringsvilkår er de bedst tænkelige, men deres orientering bagud kræver en ubekvem drejning af hoved og krop, som derfor ofte undlades, bl.a. fordi det også påvirker styringen mærkbart. 15) Cyklisters orientering bagud kan i øvrigt nedsættes betydeligt ved uhensigtsmæssig påklædning, fx vindjakke med stor hætte. 16) Cyklister er ligesom motorcyklister og knallertkørere tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved cyklisters orienteringsvilkår som ved motorcyklisters og knallertkøreres. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.6. Bilag 6 4. TRAFIKANTADFÆRD Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle grundlæggende psykologiske forhold vedrørende kørsel på motorcykel, at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen opfattelses- og reaktionsevne og til at udvikle en færdselssikker og miljøbevidst holdning og adfærd. Undervisningen har endvidere til formål at give eleven en sådan forståelse af andre trafikanters adfærd, at det hjælper eleven til i tide at lære at forudse deres mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem. I øvrigt skal undervisningen gøre eleven bekendt med de gældende lovbestemmelser om motorcyklisters køreevne og helbredsforhold og om pligten til at vise særligt hensyn over for bestemte trafikanter. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 4.1 Opfattelse og reaktion Hovedmål Eleven skal lære, at det er motorcyklistens vigtigste opgave at være opmærksom på, opfatte, bedømme og reagere på de faretegn og signaler fra vejen, færdslen og ens eget køretøj, der har betydning for kørslen. Eleven skal endvidere have viden om reaktionstiden og dens betydning under kørsel på motorcykel, og at opfattelses- og reaktionsevnen er begrænset, men i øvrigt er afhængig af motorcyklistens viden om færdsel, erfaring og holdning til færdslen og således kan forbedres ved motorcyklistens egen indsats. Eleven skal tillige have viden om forhold, der kan forringe opfattelses- og reaktionsevnen. Delmål 4.1.1 Motorcyklistens vigtigste opgaver Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Køresikkerheden afhænger ikke alene af den rent køretekniske beherskelse af motorcyklen, men i mindst lige så høj grad af måden, hvorpå føreren opfatter og bedømmer færdselsforholdene. 2) Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld. 3) Opfattelsen af færdselsforholdene støtter sig først og fremmest på synsindtrykkene, og føreren må derfor være særlig opmærksom på mulige øjenfejl eller svækkelse af synet. 4.1.2 Reaktionstiden Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Reaktionstiden er den tid, der går, fra et faretegn eller lignende er muligt at opfatte, indtil føreren begynder at reagere på tegnet (dvs. aktiverer bremsen, ændrer kørselsretningen osv.). 2) Reaktionstiden er ikke nogen konstant størrelse, men kan vare fra brøkdele af et sekund til mange sekunder, afhængigt af færdselssituationen og førerens opmærksomhed, forudseenhed, kørefærdighed mv. 3) Den rigtige og sikre reaktion er vigtigere end den lynhurtige og måske forkerte reaktion. 4.1.3 Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Selv om alle enkeltheder i en færdselssituation afbildes i øjet (eller påvirker et andet sanseorgan), vil kun en lille del blive bevidst opfattet eller udløse en reaktion afhængigt af, hvad føreren er særlig opmærksom på. 2) Man kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund, og hastigheden skal afpasses efter den begrænsede opfattelses- og reaktionsevne. 3) Synsskarpheden er kun i en lille del af synsfeltet stor nok til, at man tydeligt kan opfatte alle enkeltheder, og man skal derfor undgå at fastholde blikket i en bestemt retning for længe ad gangen. 4.1.4 Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Ting eller begivenheder, der er særlig iøjnefaldende og usædvanlige, eller som føreren er særlig interesseret i, tiltrækker umiddelbart opmærksomheden, hvorved vigtigere enkeltheder let overses. 2) Føreren kan selv undertrykke tilbøjeligheden til at lade opmærksomheden fange af uvedkommende ting ved at udvide sit kendskab til færdslen, især årsager til ulykker, og dermed skærpe interessen for de enkeltheder, faretegn og signaler, der har betydning for sikkerheden, og som hjælper til at forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik. 3) En færdselssikker holdning og adfærd udvikles bedst ved viden om egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af dét, man umiddelbart opfatter i færdslen. 4) En færdselssikker holdning og adfærd styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer. 4.1.5 Mobiltelefoners indvirkning på opfattelses- og reaktionsevnen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Under kørsel må der ikke anvendes håndholdt mobiltelefon. 2) Anvendelse af en mobiltelefon (fx samtale eller sms) vil altid aflede førerens opmærksomhed fra trafikken, så reaktionstiden forøges. 3) Telefonsamtaler kan virke stressende, hvis samtalen går dårligt igennem, eller hvis budskabet er kompliceret eller ubehageligt. 4) En telefonsamtale kan aflede opmærksomheden, således at føreren ubevidst ændrer hastighed, og køretøjets placering på vejen bliver upræcis. 5) Føreren kan forhindre stress-situationer ved at være opmærksom på trafiksituationen og undlade at bruge telefonen. 6) Føreren kan endvidere forhindre stress-situationer ved at afbryde samtalen, hvis den går dårligt igennem. 4.1.6 Uopmærksomhed og distraktion Eleven skal have kendskab til følgende generelle risikoforhold ved uopmærksomhed og distraktion: 1) Distraktion forekommer, når føreren foretager sig noget, der tager opmærksomhed væk fra kørslen. 2) Manglende opmærksomhed under kørsel er en medvirkende årsag til ulykker. 3) Der foretages unødige handlinger, som kan bortlede opmærksomheden fra trafikken, i en del af den samlede køretid. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 4) Typiske dagligdags aktiviteter som fx at finde ting i tanktaske, læse kort eller tale med en passager afleder førerens opmærksomhed fra trafikken. Andre distraherende elementer er fx multimedie-anlæg (radio/cd/dvd), GPS og smartphones. Det er ikke tilstedeværelsen af disse, der er problemet, men derimod førerens betjening af dem under kørslen. Udstyret bør betjenes, når motorcyklen holder stille. 5) Uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende afleder opmærksomheden væsentligt. 4.2 Syn og bevægelse Hovedmål Eleven skal lære, at synet ikke alene tjener til orientering om vej- og færdselsforholdene, men i et vist omfang også har indflydelse på styringen, og at den rette brug af øjnene hjælper til at stabilisere kursen og til at udføre manøvrerne sikkert og præcist. Delmål 4.2.1 Synsretning og bevægelsesretning Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Der er en sådan sammenhæng mellem synsindtryk og fysisk bevægelse, at man umiddelbart er tilbøjelig til at styre motorcyklen netop i den retning, man ser. 2) Denne tilbøjelighed kan på den ene side udnyttes som hjælp til at fastholde kursen i en bestemt retning ved at fastholde blikket i samme retning, men må på den anden side modvirkes ved, at man flytter blikket væk fra ting, der er risiko for at påkøre. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 3) På længere frie vejstrækninger stabiliserer man styringen ved at se så langt frem som muligt. 4) Ved kørsel gennem sving uden midterlinje letter man styringen ved at flytte blikket ind i den inderste (og mest krumme) vejkant og flytte blikket fremad gennem hele svinget. Er vejen forsynet med midterlinje, lader man blikket følge midterlinjen i vejsving til venstre. 5) Ved svingning i vejkryds skal man ikke fastholde blikket for længe i retning af andre trafikanter, men efter den nødvendige orientering lade blikket søge i den retning, man skal køre. 4.3 Bedømmelse af afstand og hastighed Hovedmål Eleven skal lære, at den umiddelbare opfattelse af afstande og af ens egen og andres hastighed er temmelig unøjagtig, men kan forbedres, når man kender de vigtigste omstændigheder ved fejlbedømmelsen og tager hensyn til dette ved de forskellige manøvrer. Delmål 4.3.1 Bedømmelse af afstand Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Afstande under ca. 50 m bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens afstande over 50 m ofte overvurderes, dvs. opfattes længere, end de i virkeligheden er. 2) Opfattelsen af afstand støtter sig især på det umiddelbare synsindtryk af tingenes størrelse forude og til perspektivet (det forhold, at vejkanter mv. ser ud til at løbe sammen ude i horisonten). 3) Risikoen for at fejlbedømme afstand er derfor til stede fx til små køretøjer, fordi de ser ud til at være længere væk, end de i virkeligheden er, og til alle tider i tåge og dis, bl.a. fordi perspektivlinjerne udviskes. 4.3.2 Bedømmelse af egen hastighed Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Opfattelsen af ens egen hastighed støtter sig dels til motorcyklens støjniveau og vibrationer, og dels til synlige baggrundsholdepunkter ved vejen (huse, træer, færdselsstriber mv.). 2) Der er risiko for at undervurdere sin hastighed, når man kører på en vej med få baggrundsholdepunkter, eller hvis man kører på en motorcykel med lavt støjniveau eller god affjedring. 3) Der er udbredt tendens til at undervurdere sin hastighed, når man efter nogen tids kørsel, hvor man har vænnet sig til høj hastighed, kommer ind i et område, hvor hastigheden skal sættes ned (fartblindhed). 4.3.3 Bedømmelse af andres hastighed Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Hastigheder under ca. 50 km/t bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens hastigheder over 50 km/t ofte undervurderes, dvs. opfattes lavere, end de i virkeligheden er. 2) De fleste kan ikke bedømme hastigheder blot nogenlunde korrekt på køretøjer, der er mere end 200 m væk. 4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred Hovedmål Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser og forhold om indtagelse af alkohol, medicin, opstemmende eller bedøvende midler, narkotiske stoffer samt om træthed, sygdom og lignende. Delmål 4.4.1 Alkohol Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Opfattelses- og reaktionsevne svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og selv ved lave promiller kan man have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer. 2) Hvis man kører på motorcykel til et sted, hvor der serveres alkohol, bør man på forhånd beslutte, om man vil køre derfra. Hvis man vil køre derfra, bør man undgå at drikke alkohol eller drikke meget lidt. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 3) Hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 0,50 promille eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft, straffes man for spirituskørsel. 4) Hvis man ikke kan køre på en betryggende måde, kan man straffes for spirituskørsel, selv om promillen er lavere. 5) Er promillen over 0,50 og højst 2,00 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 1,00 mg pr. liter luft), straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man desuden fængselsstraf og motorcyklen kan blive konfiskeret. 6) Er promillen over 0,50 og højst 1,20 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 0,60 mg pr. liter luft), frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man normalt førerretten ubetinget. Førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten kategori A eller kategori B, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år), vil få et kørselsforbud. 7) Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. 8) Der skal altid gennemføres et ANT-kursus i forbindelse med spirituskørsel. 9) Det er forbudt at overlade en motorcykel til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke er i stand til at føre motorcyklen på betryggende måde. 10) Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøver af en motorcyklist. 4.4.2 Narkotika Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Indtager man bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotika og visse typer medicin), påvirker det evnen til at køre motorcykel og forøger risikoen for trafikulykker. 2) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 3) Det er ulovligt at køre på motorcykel eller blot forsøge det, hvis man har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden. 4) Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination kan man omfattes af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. 5) Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet straffes man første gang med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten (svarende til straffen for at køre med en alkoholpromille på 1,21). 6) Sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. 7) Der skal altid gennemføres et ANT-kursus i forbindelse med kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer. 8) Det er forbudt at overlade motorcyklen til en person, der har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer. 9) Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren afgiver spyt- eller svedprøver eller lader sine øjne undersøge. 4.4.3 Sygdom, medicin, træthed og lignende Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Man må ikke køre på motorcykel eller forsøge på det, hvis man ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt eller har fået medicin eller er påvirket af opstemmende eller bedøvende midler. 2) Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har indtaget nerve- eller sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod allergi, køre- og søsyge eller lignende. 3) Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man samtidig drikker alkohol. 4) Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er oftest mærket med rød trekant, og man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen. 5) Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (fx stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade motorcyklen stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særligt anstrengende arbejde. Tilsvarende gælder, såfremt man er påvirket af en sindsbevægelse (fx traumatiske oplevelser). 6) Mange motorcyklister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove. 7) Hvis en læge ved en undersøgelse, som politiet har anmodet om, vurderer, at man ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende måde, afhænger straffen af påvirkningsgraden (let, middel, svær eller beruset). Man straffes på samme måde som ved spirituskørsel. 8) Det er forbudt at overlade motorcyklen til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller lignende ikke er i stand til at føre motorcyklen på fuldt betryggende måde. 4.5 Andre trafikanters adfærd Hovedmål Eleven skal lære, at forholdene om reaktionstiden og om opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning principielt gælder alle trafikanter, både kørende og gående. Antallet af ulykker er imidlertid særligt stort blandt trafikanter i bestemte aldre. Denne ophobning af ulykker er bl.a. tegn på, at de pågældende trafikanter har særlige vanskeligheder, som man må tage hensyn til. Delmål 4.5.1 Ulykker, alder og trafikantart Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Der sker særligt mange ulykker med:
31. a)gående i 5-10-års-alderen,
32. b)cyklister i 10-15-års-alderen,
33. c)knallertkørere i 15-19-års-alderen,
34. d)motorcyklister i 18-22-års-alderen,
35. e)bilister i 18-24-års-alderen og
36. f)ældre fodgængere og cyklister fra omkring 70-års-alderen. 2) De mange uheld kan ikke alene forklares ved, at der er særlig mange trafikanter af den pågældende art i de nævnte aldre, men hænger også sammen med typiske begynderproblemer, hvor trafikanterne har ringe erfaring og for nogles vedkommende udviklingsbetingede vanskeligheder med at klare sig i trafikken. 4.5.2 Aldersbetingede vanskeligheder Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: Gående børn 1) Småbørn (under 5-6 år) har ikke de nødvendige fysiske og psykiske forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken. 2) Småbørn, der tilsyneladende opfører sig forsigtigt, er alligevel upålidelige, fordi de ikke kan beherske pludselige impulser til fx at løbe over kørebanen, fordi de ikke kan bedømme faren i trafikken, og fordi de endnu er usikre i deres bevægelser og derfor let kan snuble eller falde, når de går eller løber. 3) Småbørn, der færdes på egen hånd, må altid opfattes som et klart faretegn, der kræver skærpet opmærksomhed, nedsat hastighed og bremseberedskab. 4) Brug af horn over for småbørn skal ske med omtanke, fordi det let kan fremkalde panikreaktioner. 5) Mindre skolebørn (6-10-års-alderen) kender normalt de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de selv skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage (fx i fodgængerfelt og ved lyssignal). 6) Mindre skolebørn har svært ved at fastholde opmærksomheden på trafikken og behersker endnu ikke helt tilbøjeligheden til at handle efter pludselige tilskyndelser. 7) Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter derfor situationen langsomt, og de er usikre i fart- og afstandsbedømmelse. 8) Mindre skolebørn kan nok se en fare, der helt klart er til stede, men kan ikke forudse, at en farlig situation er ved at udvikle sig. Cyklende børn 9) Selv om de fleste cykeluheld rammer børn i 10-15-års-alderen, sker der mange uheld allerede fra 5-6-års-alderen, hvor de samme fysiske og psykiske vanskeligheder gør sig gældende, som når de færdes til fods. 10) De færreste børn får tilstrækkelig praktisk undervisning i at cykle korrekt og sikkert i trafikken, bl.a. fordi overgangen mellem legecykler og almindelige cykler er flydende. 11) Mange børn har problemer med blot at beherske cyklen, dvs. holde balancen, styre og bremse. 12) Alle børn har et stærkt behov for at afprøve egne evner og færdigheder og benytter ofte netop cyklen som middel til at eksperimentere eller lege med. 13) Selv større skolebørn (i 10-15-års-alderen) har svært ved at styre cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud. Unge motorkørende 14) Selv om unge har den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, er de alligevel de mest udsatte for uheld af alle trafikantgrupper på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer. 15) De unges manglende erfaring viser sig især som vanskeligheder med at afpasse hastigheden efter forholdene, bedømme egne manøvremuligheder rigtigt og bedømme andre trafikanter tilstrækkelig kritisk. 16) Nogle unge fristes til at bruge køretøjet til at afprøve egne evner, opleve spænding, afreagere skuffelser eller hævde sig og bringer derved sig selv og andre i farlige situationer. 17) De fleste unge har en positiv grundholdning til trafikken, til færdselsreglerne og til kravet om hensynsfuldhed, men kan have svært ved at omsætte dette i køremåden på grund af mangelfuldt kendskab til de mange faremomenter. 18) De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre trafikanters manglende hensyntagen og forståelse. Ældre 19) Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse og opfatter og reagerer langsomt. 20) Mange ældre er dårligt gående og bange for at falde og er derfor mindre opmærksomme på de kørende, når de træder ned fra kantstenen eller er på vej over kørebanen. 21) Mange ældre opfatter fodgængerfelter som særligt sikre steder og undlader derfor ofte helt at se sig for, før de går over. 22) Mange ældre krydser kørebanen ved lyssignaler i fuld tillid til det grønne lys og uden at se sig for. 23) Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes let af motorcykler, der hastigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat op, hvilket kan fremkalde farlige paniksituationer. 4.6 Bedømmelse af andre trafikanter Hovedmål Eleven skal lære at bedømme andre trafikanter ved at se efter kendetegn på deres alder, opmærksomhed og hensigt i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker, og således forudse andre trafikanters mulige fejl og reagere hensigtsmæssigt over for dem. Delmål 4.6.1 Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende kendetegn: 1) Andre trafikanters alder, der bl.a. fremgår af deres højde, hårvækst og hårfarve, kropsholdning, eventuelle gangart, påklædning og eventuelt karakteristiske genstande (legetøj, stok mv.). 2) Andre trafikanters opmærksomhed, der fremgår af deres hoveddrejning eller synsretning og eventuelt iøjnefaldende ting eller forhold, som deres opmærksomhed åbenbart er rettet imod. 3) Andre trafikanters manglende opmærksomhed på den øvrige færdsel, der fremgår af deres handlinger, fx anvendelse af mobiltelefon, smartphone e.lign. 4) Andre trafikanters hensigt, der som regel fremgår af deres handlinger, bevægelser eller bevægelsesretning sammenholdt med deres alder og opmærksomhed og den aktuelle færdselssituation som helhed. 5) Andre trafikanter, der har alvorlige synsproblemer og gør opmærksom på dette med en hvid stok og/eller med færdselsmærket for blinde og svagsynede (»Manden med den hvide stok«). Færdselsmærket skal sikre, at synshandicappede bliver genkendt i trafikken, således at der vises særligt hensyn over for disse. 4.6.2 Særlig udsatte trafikanters typiske fejl Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 1) Småbørns helt uberegnelige adfærd, der kræver, at man konsekvent nedsætter hastigheden til et minimum og er parat til øjeblikkelig bremsning. 2) Gående børns mulige krydsning af kørebanen, især på boligveje uden for vejkryds, foran eller mellem parkerede biler langs kantstenen, i vejkryds med eller uden lysregulering også trods tilsyneladende grundig orientering, samt hvor flere børn leger eller følges ad i flok. 3) Cyklende børns mulige fejl især ved ligeudkørsel, hvor de ofte undlader at overholde vigepligten i vejkryds, samt ved venstresving i vejkryds og ved indkørsler, hvor de ofte undlader at orientere sig eller holde tilbage. 4) Unge motorkørendes mulige fejl, især ved krydsning og venstresving. 5) Ældre fodgængeres mulige fejl, især ved krydsning af kørebanen på lige strækninger og i vejkryds med og uden fodgængerfelter og lysregulering. 6) Førerne af små motoriserede køretøjer (fx el-løbehjul og segways) manglende rutine, som medfører uforudsete handlinger eller risiko for pludselig væltning under den almindelige kørsel. Der er desuden en tendens til at undervurdere de små motoriserede køretøjers hastighed, som derfor kræver en særlig opmærksomhed. Køretøjerne er desuden ofte lydløse og deres lygter og reflekser sidder lavt, hvilket gør at de er nemme at overse i trafikken. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnittet. 4.7 Egne holdninger og egen adfærd Hovedmål Eleven skal kende betydningen af egne holdninger og egen adfærd. Eleven skal lære at udvise hensynsfuld adfærd over for andre trafikanter for derigennem at medvirke til en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af trafikken. Eleven skal endvidere lære at udvise en defensiv færdselsadfærd for derved at minimere risikoen for ulykker og af hensyn til miljøet. Eleven skal have viden om, at der i visse færdselssituationer kan forekomme risikoblindhed. Delmål 4.7.1 Holdninger Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 1) Man skal være positiv og hjælpsom, selv når andre trafikanter begår fejl i trafikken. 2) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld ved passage af vejarbejde. 3) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld over for køretøjer under udrykning. 4) Man skal være forstående over for andre trafikanters vanskeligheder i trafikken (fx manglende stedkendskab). 5) Man skal være forstående over for andre trafikanters manglende rutine som fører. 6) Man skal være forstående over for andre trafikanters ønske om at komme hurtigere eller langsommere frem i trafikken end en selv. 7) Man skal være forstående over for, at andre – især ældre – trafikanter udviser forsigtighed i trafikken. 8) Man må aldrig lade sig påvirke/ophidse af andres fejl eller letsindigheder. 9) Man må aldrig føle sig fristet til eller lade sig provokere til at begå uforsvarlige handlinger. 10) Man skal altid være forudseende og risikobevidst. 4.7.2 Adfærd Eleven skal beherske følgende færdigheder: 1) Være tilbageholdende og hjælpe andre trafikanter, også selv om de har lavet fejl. 2) Hjælpe andre trafikanter, der tilsyneladende har vanskeligheder med at finde vej, fx ved at tillade dem at skifte vognbane eller ændre placering i/ved kryds, også selv om det er dem, der har pligterne. 3) Give god plads til store køretøjer, der skal foretage bestemte manøvrer som fx svingning, baglænskørsel og lignende, også selv om det er dem, der har pligterne. 4) Holde så stor afstand til andre køretøjer, at unødige accelerationer og opbremsninger undgås, og energiforbruget reduceres. 5) Holde ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre/urutinerede. 6) Køre med særlig lav hastighed ved vejarbejde, især hvor vejarbejdere opholder sig på kørebanen eller i umiddelbar nærhed, heraf samt holde god afstand til disse. 7) Holde vejen åben for køretøjer under udrykning (fx på veje med 2 vognbaner i samme færdselsretning trækker trafikanterne i vognbane 1 til højre, og trafikanterne i vognbane 2 trækker mod venstre, og i vejkryds, hvor man holder for rødt lys, køres fx lidt frem mod venstre/højre for at give plads). 8) Undlade at give signal (lys/lyd) til en kørende, der er lidt langsom til fx at sætte i gang ved et lyssignal. 9) Undlade at give tegn eller signal (lys/lyd) til en kørende, der trækker ind foran og nedsætter sikkerhedsafstanden. 10) Undlade at anvende ukvemsord/-udtryk eller fagter over for andre trafikanter. 11) Altid være beredt (fx ved at flytte foden/hånden til bremsen), hvis situationen er uoverskuelig eller usikker. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis beherske disse adfærdsfærdigheder. 4.7.3 Egne kørselskompetencer Eleven skal kunne angive indholdet og betydningen af følgende forhold om egne kørselskompetencer: 1) Personlige faktorer såsom selvkontrol, men også livsstil, holdninger, køn, alder, selvopfattelse, tilhørsforhold og motorcyklen som førerens identitet har indflydelse på førerens valg og adfærd i trafikken. 2) Hvis man befinder sig i en uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende, medfører dette, at risikoen for ulykker forøges. 3) Evnen til at forudse og analysere risici og de deraf følgende konsekvenser er vigtig. Dette kan minimere risikoen for ulykker og dermed skabe større færdselssikkerhed. Fx kan konsekvensen blive alvorlig, såfremt man kører med for lille sikkerhedsafstand til forankørende. 4) Manglende rutine, tendens til natteblindhed mv. er eksempler på forhold, der kræver særlige forholdsregler. 5) Eget eller især lånt køretøjs konstruktion, udstyr, belæsning og vedligeholdelsesstand. Fx viden om belæsningens betydning for motorcyklens køreegenskaber. 4.7.4 Risikoblindhed Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Når man har opnået nogen kørselserfaring, kan man blive tilbøjelig til at undervurdere risikoen i konkrete situationer, fordi det plejer at gå godt. Man bliver blind for risikoen. 2) Risikoblindhed viser sig fx ved følgende:
37. a)Hastighedsvalg i usigtbart vejr eller dårligt føre, hvor man ikke sætter hastigheden tilstrækkelig langt ned til, at det er muligt at standse før en eventuel forhindring. Det kan derfor indebære en risiko ukritisk at følge de andre trafikanters hastighedsniveau under sådanne kørselsvilkår.
38. b)Man kører for tæt på forankørende, så man ikke kan undgå påkørsel, hvis den forankørende bremser pludseligt op.
39. c)Som fører foretager man sig ting på motorcyklen, der ikke har med kørselsopgaven at gøre, og som medfører, at man i for lange tidsrum ikke har den fornødne opmærksomhed rettet mod kørslen.
40. d)Man overser andre risici, fx at man er for træt eller har kørt for længe til at køre forsvarligt. Bilag 7 5. VEJFORHOLD Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om risikoforhold ved vejen, afhængigt af bl.a. vejr og føre mv. eller andre trafikanters måde at færdes på, at det hjælper eleven til at lære at forudse faresituationer, der ofte kan opstå bestemte steder på en vej eller på bestemte vejstrækninger, og i tide reagere hensigtsmæssigt over for dem. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning Hovedmål Eleven skal lære, at der næsten altid er økonomiske og tekniske grænser for, hvor sikkert en vej kan bygges, men at en vejs sikkerhed under alle omstændigheder afhænger af, hvordan trafikanterne benytter den. Delmål 5.1.1 Grænser for vejes sikkerhed Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) De to hovedkrav, der stilles til vejene om både fremkommelighed og sikkerhed, kan ikke altid imødekommes, fordi en hurtig og bekvem afvikling af trafikken ofte i sig selv indebærer faremomenter. 2) Trafikkens udvikling sker som regel hurtigere, end vejene kan udbygges eller ændres, og samfundet kan ikke stille ubegrænsede midler til rådighed for vejbygning og vejvedligeholdelse. 3) Kendskabet til de årsager til ulykkerne, der kan bekæmpes med vejtekniske midler, er begrænset, og der vil derfor altid være en vis risiko ved at færdes på vejene. 5.1.2 Benyttelse af vejene Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Man må som motorcyklist være kritisk over for tilskyndelsen til at køre med den maksimalt tilladte hastighed på veje med god sikkerhedsstandard uden at tage hensyn til de aktuelle færdselsforhold og til, at andre trafikanter ofte begår uventede eller overraskende fejl. 2) Man skal ikke overvurdere betydningen af vejtekniske sikkerhedsforanstaltninger, fordi deres virkning bl.a. afhænger af vejrforholdene og andre trafikanters adfærd, og fordi tekniske indretninger kan svigte. 5.2 Risikoforhold ved vejene Hovedmål Eleven skal lære, at risikoforholdene ved vejene har sammenhæng med vejenes omgivelser, udstyr, forløb, brug og særlige type. Eleven skal endvidere lære at bedømme vej forholdene efter de nævnte kendetegn og reagere hensigtsmæssigt over for dem i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker. Eleven skal endvidere lære om vejgrebets betydning for køretøjers manøvreevne. Delmål 5.2.1 Kendetegn på risikoforhold Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: 1) Vejens omgivelser, dvs. bebyggelse og bebyggelsens tæthed, bevoksning, skov, åbne marker osv. langs vejen. 2) Vejens udstyr eller standard, fx smal eller bred kørebane, kørebanebelægningens art og tilstand, kørebanestriber, vejbump, fortov, cykelsti, fodgængerfelt og vejbelysning. 3) Vejens forløb, dvs. vejkryds, rundkørsler, sving, tunneler, bakker, jernbaneoverkørsler og vejindsnævringer. 4) Vejens brug, dvs. trafikkens tæthed og art, eventuelt bestemt af lokale mål (skole, station, indkøbscenter, sportsplads mv.). 5) Vejens type eller klasse, fx motorvej, motortrafikvej, mere eller mindre betydende vej eller trafiksaneret vej. 5.2.2 Vejens omgivelser Tættere bebygget område Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) En meget stor del af alle færdselsulykker sker i byområder, og uheldstallet er også i forhold til trafikmængden størst på veje i tættere bebygget område. 2) Risikoen for ulykker i byområder er størst i butiksgader og på boligveje med høj eller lav bebyggelse. Denne høje ulykkesrisiko er først og fremmest til stede i vejkryds. 3) De fleste ulykker med mindre børn som fodgængere sker dog på boligveje på strækninger mellem vejkryds. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Butiksgader og boligveje, især ved kørsel forbi holdende, gående mv., ved kørsel foran eller efter andre eller ved siden af andre, ved fremkørsel mod kryds og ved ligeudkørsel og svingning. Særlig risiko uden for tættere bebygget område Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 5) I overgangen mellem efterår og vinter og mellem vinter og forår er der særlig risiko for pletvis glat kørebane, hvor vejen går gennem eller forbi fugtige områder, dvs. skov, mose, lavninger, sø og strand. 6) Den samme risiko er til stede langs jordvolde samt på og under broer. 7) Forår og efterår vil der mange steder på vejene opstå fedtet føre på grund af jord fra traktorer under kørsel til og fra markarbejde. 8) Om efteråret vil der på mange veje langs skove og lignende opstå fedtet føre på grund af nedfaldne blade. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem, især ved valg af hastighed: 9) Fugtige områder langs vejen samt jordvolde og broer i perioder, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet. 10) Veje i perioder med hyppig traktorkørsel og dermed vejforurening. 11) Skovveje eller større bevoksning langs vejen i perioder med løvfald. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 5.2.2. 5.2.3 Vejens udstyr eller standard Fortov og cykelsti Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Veje uden fortov medfører risiko for påkørsel af gående på kørebanen i højre side. Risikoen er særlig stor i mørke, fordi mange gående undlader at bruge refleks. 2) Veje uden cykelsti (både på landet og i byerne) medfører dobbelt så stor risiko for påkørsel af cyklister og forøget risiko for påkørsel af knallertkørere som veje med cykelsti. 3) Cykelsti og cykelfelt i kryds skal benyttes af bå