lta/2020/757

BEK H#LOKDOK04 B B20200075705 CZ000227 214817 Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B) 2020 2020-05-29 2020-06-03 2026-06-23 Historic 757 Lovtidende A 2020-06-03 2025-09-30 A20240131229 2024-11-26 Bekendtgørelse af færdselsloven Nej Jesper Høgh Bach Ove Rasmussen Færdselsstyrelsen Transport- og Boligmin.,\nFærdselsstyrelsen, j.nr. TS2100201-00043 By-, Land- og Transportministeriet Færdselsstyrelsen Bekendtgørelse om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B) I medfør af § 56, stk. 5, 1. pkt., og § 64, stk. 5, 1. pkt., i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1324 af 21. november 2018, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1520 af 13. december 2019 om Færdselsstyrelsens opgaver, beføjelser og klageadgang: § 1. Undervisning af elever med henblik på erhvervelse af kørekort til kategori B skal foregå i overensstemmelse med undervisningsplanen for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B), der er optaget som bilag til denne bekendtgørelse. § 2. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1294 af 27. november 2017 om undervisningsplan for køreuddannelsen til almindelig bil (kategori B) ophæves. Stk. 3. Elever, der har påbegyndt køreuddannelsen før den 1. juli 2020, kan afslutte uddannelsen og aflægge køreprøve efter de hidtil gældende regler frem til udgangen af december 2020. Bilag 1 Indholdsfortegnelse 0. Indledning 0.1 Systematikken i undervisningsplanen 0.2 Præstationskravenes anvendelse 1. BILENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER 1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter 1.1.1 Betjeningsudstyr 1.1.2 Instrumenter og kontrollys 1.1.3 Motor, tænding og speeder 1.1.4 Kobling 1.1.5 Gear 1.1.6 Styreapparat 1.1.7 Bremser 1.2 Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr 1.2.1 Førerens og ejerens ansvar 1.2.2 Styreapparat 1.2.3 Bremser 1.2.4 Lygter, reflekser og horn 1.2.5 Motor og udstødningssystem mv. 1.2.6 Energi- og miljørigtig kørsel 1.2.7 Bærende dele 1.2.8 Karrosseri 1.2.9 Særligt udstyr 1.2.10 Særlige køretøjer 1.3 Køretøjets dokumenter 1.3.1 Registreringsattest 2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS 2.1 Forberedelse til kørsel 2.1.1 Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr 2.2 Igangsætning og standsning 2.2.1 Start, gearbetjening, igangsætning og bremsning 2.2.2 Igangsætning på hældende vej 2.3 Kørsel i 8-tal 2.3.1 Håndstilling og ratbetjening 2.4 Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning 2.4.1 Bedømmelse af bilens længde 2.5 Baglæns kørsel med svingning 2.5.1 Svingning, opretning og orientering 2.6 Forlæns og baglæns slalom 2.6.1 Koordinering af hastighed og styring 2.7 Parkering ved vejkant 2.7.1 Bedømmelse af bilens bredde og placering 2.8 Kørsel i 2. gear, højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade 2.8.1 Gearskift, hastighed og bremsning 2.9 Vending 2.9.1 U-vending og trepunktsvending 2.10 Parkering i båse 2.10.1 Forlæns og baglæns parkering 3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER 3.1 Generelt om manøvreegenskaber 3.1.1 Fartegenskaber 3.1.2 Styreegenskaber 3.1.3 Førerens orienteringsvilkår 3.2 Forskellige køretøjers manøvreegenskaber 3.2.1 Person- og varebiler 3.2.2 Lastbiler, herunder busser 3.2.3 Biler med påhængskøretøj 3.2.4 Traktorer, herunder motorredskaber 3.2.5 Motorcykler 3.2.6 Knallerter 3.2.7 Cykler 4. TRAFIKANTADFÆRD 4.1 Opfattelse og reaktion 4.1.1 Bilistens vigtigste opgaver 4.1.2 Reaktionstiden 4.1.3 Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning 4.1.4 Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen 4.1.5 Mobiltelefoners indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen 4.1.6 Uopmærksomhed og distraktion. 4.2 Syn og bevægelse 4.2.1 Synsretning og bevægelsesretning 4.3 Bedømmelse af afstand og hastighed 4.3.1 Bedømmelse af afstand 4.3.2 Bedømmelse af egen hastighed 4.3.3 Bedømmelse af andres hastighed 4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred 4.4.1 Alkohol 4.4.2 Narkotika 4.4.3 Sygdom, medicin, træthed og lignende 4.5 Andre trafikanters adfærd 4.5.1 Ulykker, alder og trafikantart 4.5.2 Aldersbetingede vanskeligheder 4.6 Bedømmelse af andre trafikanter 4.6.1 Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt 4.6.2 Særlig udsatte trafikanters typiske fejl 4.7 Egne holdninger og egen adfærd 4.7.1 Holdninger 4.7.2 Adfærd 4.7.3 Egne kørselskompetencer 4.7.4 Risikoblindhed 5. VEJFORHOLD 5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning 5.1.1 Grænser for vejes sikkerhed 5.1.2 Benyttelse af vejene 5.2 Risikoforhold ved vejene 5.2.1 Kendetegn på risikoforhold 5.2.2 Vejens omgivelser 5.2.3 Vejens udstyr eller standard 5.2.4 Vejens forløb 5.2.5 Vejens brug 5.2.6 Vejens type eller klasse 6. GRUNDREGLER FOR BILKØRSEL 6.1 Anvisninger for færdslen 6.1.1 Færdselslovens gyldighed 6.1.2 Anvisninger for kørslen 6.1.3 Kørekortkategorier og førerret 6.2 Sikker og uhindret afvikling af færdslen 6.2.1 Grundregler for færdslen 6.2.2 Fare, ulempe og unødig ulempe 6.2.3 Signalgivning 6.2.4 Tegngivning 6.2.5 Brug af lys 6.2.6 Fri passage for bestemte trafikarter 6.2.7 Personer og gods mv. 6.2.8 Motorstop og slæbning mv. 6.2.9 Færdselsulykke 6.2.10 Forsikringspligt 6.2.11 Overladelse af køretøj til andre 7. MANØVRER PÅ VEJ 7.1 Igangsætning og standsning ved kørebanekant 7.1.1 Kendskab til ulykker 7.1.2 Kendskab til risikoforhold 7.1.3 Orienteringsfærdigheder 7.1.4 Manøvre-færdigheder 7.1.5 Lovbestemmelser og forhold 7.2 Placering under ligeudkørsel 7.2.1 Kendskab til ulykker 7.2.2 Kendskab til risikoforhold 7.2.3 Orienteringsfærdigheder 7.2.4 Manøvre-færdigheder 7.3 Hastighed under ligeudkørsel 7.3.1 Kendskab til ulykker 7.3.2 Kendskab til risikoforhold 7.3.3 Orienteringsfærdigheder 7.3.4 Manøvre-færdigheder 7.3.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.4 Vognbaneskift og sammenfletning 7.4.1 Kendskab til ulykker 7.4.2 Kendskab til risikoforhold 7.4.3 Orienteringsfærdigheder 7.4.4 Manøvre-færdigheder 7.4.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.5 Vending og baglænskørsel 7.5.1 Kendskab til ulykker 7.5.2 Kendskab til risikoforhold 7.5.3 Orienteringsfærdigheder 7.5.4 Manøvre-færdigheder 7.5.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.6 Kørsel forbi holdende køretøjer og gående mv. 7.6.1 Kendskab til ulykker 7.6.2 Kendskab til risikoforhold 7.6.3 Orienteringsfærdigheder 7.6.4 Manøvre-færdigheder 7.7 Møde 7.7.1 Kendskab til ulykker 7.7.2 Kendskab til risikoforhold 7.7.3 Orienteringsfærdigheder 7.7.4 Manøvre-færdigheder 7.7.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.8 Kørsel foran eller efter andre 7.8.1 Kendskab til ulykker 7.8.2 Kendskab til risikoforhold 7.8.3 Orienteringsfærdigheder 7.8.4 Manøvre-færdigheder 7.8.5 Lovbestemmelser og andre forhold 7.9 Overhaling 7.9.1 Kendskab til ulykker 7.9.2 Kendskab til risikoforhold 7.9.3 Orienteringsfærdigheder 7.9.4 Manøvre-færdigheder 7.9.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.10 Kørsel i trafiksanerede områder 7.10.1 Kendskab til ulykker 7.10.2 Kendskab til risikoforhold 7.10.3 Orienteringsfærdigheder 7.10.4 Manøvre-færdigheder 7.10.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.11 Fremkørsel mod kryds 7.11.1 Kendskab til ulykker 7.11.2 Kendskab til risikoforhold 7.11.3 Orienteringsfærdigheder 7.11.4 Manøvre-færdigheder 7.12 Ligeudkørsel i kryds 7.12.1 Kendskab til ulykker 7.12.2 Kendskab til risikoforhold 7.12.3 Orienteringsfærdigheder 7.12.4 Manøvre-færdigheder 7.13 Højresving i kryds 7.13.1 Kendskab til ulykker 7.13.2 Kendskab til risikoforhold 7.13.3 Orienteringsfærdigheder 7.13.4 Manøvre-færdigheder 7.14 Venstresving i kryds 7.14.1 Kendskab til ulykker 7.14.2 Kendskab til risikoforhold 7.14.3 Orienteringsfærdigheder 7.14.4 Manøvre-færdigheder 7.15 Kørsel i rundkørsel 7.15.1 Kendskab til ulykker 7.15.2 Kendskab til risikoforhold 7.15.3 Orienteringsfærdigheder 7.15.4 Manøvre-færdigheder 7.16 Kørsel på motorvej 7.16.1 Kendskab til ulykker 7.16.2 Kendskab til risikoforhold 7.16.3 Orienteringsfærdigheder 7.16.4 Manøvre-færdigheder 7.16.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.16.6 Kørsel på motortrafikvej 7.17 Kørsel ved siden af andre 7.17.1 Kendskab til ulykker 7.17.2 Kendskab til risikoforhold 7.17.3 Orienteringsfærdigheder 7.17.4 Manøvre-færdigheder 7.18 Standsning og parkering 7.18.1 Kendskab til ulykker 7.18.2 Kendskab til risikoforhold 7.18.3 Orienteringsfærdigheder 7.18.4 Manøvre-færdigheder 7.18.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.19 Kørsel i mørke og i lygtetændingstiden i øvrigt 7.19.1 Kendskab til ulykker 7.19.2 Kendskab til risikoforhold 7.19.3 Orienteringsfærdigheder 7.19.4 Manøvre-færdigheder 7.19.5 Lovbestemmelser i øvrigt 7.20 Kørsel i tunnel 7.20.1 Kendskab til ulykker 7.20.2 Kendskab til risikoforhold 7.20.3 Orienteringsfærdigheder 7.20.4 Manøvre-færdigheder 7.21 Kørsel ved letbane 7.21.1 Kendskab til ulykker 7.21.2 Kendskab til risikoforhold 7.21.3 Orienteringsfærdigheder 7.21.4 Manøvre-færdigheder 8. SÆRLIGE RISIKOFORHOLD I TRAFIKKEN 8.1 Særlige risikoforhold 8.1.1 Alkohol som ulykkes- og skadesfaktor 8.1.2 Narkotika som ulykkes- og skadesfaktor 8.1.3 Hastighed som ulykkes- og skadesfaktor 8.1.4 Manglende brug af sikkerhedssele som skadesfaktor 8.2 Egne holdninger og adfærd 8.2.1 Opmærksomhed 8.2.2 Adfærd over for andre 8.2.3 Egne kørselskompetencer 9. MANØVRER PÅ KØRETEKNISKE ANLÆG 9.1 Vejgreb og belæsning 9.1.1 Vejgrebets betydning 9.1.2 Belæsning, dæktype, dæktryk og slidbanemønster 9.2 Hastighed, centrifugalkraft, bremselængde og vejgrebets udnyttelse 9.2.1 Bevægelsesenergi og hastighed 9.2.2 Centrifugalkraft 9.2.3 Bremselængder 9.2.4 Vejgrebets udnyttelse 9.3 Hindringer på vejen og slalom 9.3.1 Slalom 9.3.2 Dobbelt undvigemanøvre uden bremsning 9.3.3 Kombineret bremse- og undvigemanøvre 9.4 Genvindelse af vejgreb efter udskridning 9.4.1 Kørsel i kurve 9.5 Bevare herredømmet efter kørsel ud over høj vejkant 9.5.1 Tilbagekørsel af bilen efter kørsel ud over høj vejkant 10. FORBEREDELSE TIL KØREPRØVE 10.1 Betingelser for at få kørekort 10.1.1 Køreundervisning mv. 10.1.2 Indstilling til køreprøve 10.2 Køreprøvens gennemførelse 10.2.1 Krav ved køreprøven 10.2.2 Teoriprøven 10.2.3 Den praktiske prøve 10.3 Lovbestemmelser om kørekort 10.3.1 Kørekortets gyldighed 10.3.2 Inddragelse og generhvervelse/gengivelse af kørekort Bilag 2 0. INDLEDNING Det overordnede mål for køreuddannelsen til køretøjskategori B er: 1) at give eleverne indsigt i og forståelse for de farer og vanskeligheder, de som bilister møder i færdslen, samt give dem viden om de færdselsregler og andre lovbestemmelser, der har betydning i denne forbindelse, 2) at give eleverne en sådan viden om køretøjet og dets betjening, at de kan konstatere opståede mangler af betydning for sikkerheden og miljøet, 3) at give eleverne forståelse for de grundlæggende menneskelige forhold, der har indflydelse på kørefærdigheden, således at de fuldt ud kan udnytte deres evner og i fornødent omfang modvirke almindelige menneskelige begrænsninger, 4) at give eleverne færdighed i at bedømme færdslen kritisk og føre køretøjet uden fare for sig selv og andre, 5) at bidrage til, at eleverne bliver hensynsfulde og ansvarsbevidste bilister, 6) at give eleverne viden om og forståelse for de svage trafikanters situation, særlig i forholdet til den øvrige færdsel, og 7) at give eleverne viden om og færdighed i energi- og miljørigtig kørsel under hensyntagen til sikker kørsel. 0.1 Systematikken i undervisningsplanen Denne undervisningsplan indeholder en nærmere specificering af uddannelsesmålene opdelt i hovedafsnit og underafsnit. Hvert hovedafsnit indledes med en kort beskrivelse af undervisningens formål. Derefter følger en opdeling i underafsnit med angivelse af hovedmål og detaljerede delmål. Delmålene udgør de egentlige retningslinjer for såvel undervisningen som bedømmelse ved køreprøven, idet de nøjere klarlægger, hvad eleven skal vide og kunne efter endt undervisning. Til hvert delmål er knyttet et præstationskrav. I køreuddannelsen og ved køreprøven anvendes følgende præstationskrav: 1) have kendskab til ; det vil sige, at eleven skal være så vidt orienteret om et emne, at det ikke er ukendt for eleven, eller at det kan understøtte og lette forståelsen af en efterfølgende mere målrettet og grundigere undervisning, 2) udpege ; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne lokalisere bestemte køretøjsdele, herunder betjeningsudstyr, 3) aflæse og forstå betydningen af ; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne anvende instrumenter og kontrollys i køretøjet, forstå betydningen af disse og reagere i nødvendigt omfang, 4) kontrollere ; det vil sige, at eleven uden brug af værktøj i praksis skal kunne undersøge og tage stilling til, om de i de pågældende kontrolafsnit anførte krav til køretøjet er opfyldt, herunder kunne forklare, hvordan kontrollen udføres, 5) angive årsager til, indhold eller betydning af ; det vil sige, at eleven skal kunne finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om vejafmærkning, indholdet af en lovbestemmelse og lignende samt andre forhold af væsentlig betydning, 6) beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder ; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne orientere sig kritisk, håndtere køretøjets betjeningsudstyr korrekt, udføre manøvrer fejlfrit samt udføre andre færdigheder korrekt, 7) opfatte og bedømme ; det vil sige, at eleven skal kunne bemærke bestemte forhold i en færdselssituation eller på billeder, forstå forholdets betydning og hvordan man reagerer herpå eller finde de korrekte svar blandt flere mulige på spørgsmål om de pågældende forhold, 8) genkende ; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne genkende betydningen af anvisninger for færdslen og efterleve betydningen af disse, 9) reagere hensigtsmæssigt ; det vil sige, at eleven i praksis skal kunne føre køretøjet og ændre hastighed, placering eller kørselsretning i overensstemmelse med færdselsreglerne, hensynet til sikkerheden og trafikafviklingen, 10) ved øvelse opnå erfaring om ; det vil sige, at eleven under kørsel alene i køretøjet på køreteknisk anlæg får lejlighed til at konstatere køretøjets reaktioner under udførelse af bestemte manøvrer, 11) opnå nogen færdighed i ; det vil sige, at eleven under kørsel alene i køretøjet på køreteknisk anlæg skal kunne betjene køretøjet korrekt, uden at manøvren som helhed kræves fejlfrit udført, og 12) ved øvelse opnå færdighed i ; det vil sige, at eleven under kørsel alene i køretøjet på lukket øvelsesplads og køreteknisk anlæg skal kunne udføre manøvrer korrekt. I delmålsbeskrivelserne kan præstationskravene kombineres eller kan anvendes delvist. Fx er der i præstationskravet »genkende og angive betydningen af« anvendt beskrivelser fra to præstationskrav. Ved teoriprøven skal eleven ud fra situationer på billeder kunne »angive betydningen af« fx vejafmærkninger ved at finde de korrekte svar blandt flere mulige. Præstationskravet »angive årsager til, indhold eller betydning af« anvendes ved teoriprøven. Ved den praktiske prøve skal eleven i en færdselssituation kunne »genkende« fx vejafmærkning og efterleve betydningen af disse. Præstationskravet »genkende« anvendes ved den praktiske prøve. Der er ved målbeskrivelserne ikke skelnet skarpt mellem teoretisk og praktisk undervisning. Dette skyldes hensynet til, at teoretisk og praktisk undervisning skal integreres i størst muligt omfang, og at kørelæreren derfor stilles mere frit i valget af undervisningsmetode og undervisningssituation. En skarp skelnen mellem teori og praksis er i øvrigt mindre hensigtsmæssig, idet megen praktisk undervisning, dvs. undervisning i praktiske færdigheder, udmærket kan indlæres i et teorilokale med de rette hjælpemidler, og en del teoriundervisning, dvs. undervisning i teoretiske emner, med fordel kan formidles under praktiske øvelser i færdslen. 0.2 Præstationskravenes anvendelse I teoriundervisningen anvendes følgende præstationskrav: 1) have kendskab til, 2) angive årsager til, indhold eller betydning af og 3) opfatte og bedømme. I den praktiske undervisning anvendes følgende præstationskrav: 4) udpege, 5) aflæse og forstå betydningen af, 6) kontrollere, 7) beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder, 8) opfatte og bedømme, 9) genkende, 10) reagere hensigtsmæssigt, 11) ved øvelse opnå erfaring om, 12) opnå nogen færdighed i og 13) ved øvelse opnå færdighed i. Ved teoriprøven anvendes følgende præstationskrav: 14) angive årsager til, indhold eller betydning af og 15) opfatte og bedømme. Ved den praktiske prøve anvendes følgende præstationskrav: 16) kontrollere, 17) udpege, 18) aflæse og forstå betydningen af, 19) beherske orienterings- og manøvrefærdigheder samt andre færdigheder, 20) opfatte og bedømme, 21) genkende og 22) reagere hensigtsmæssigt. Om den nærmere planlægning og gennemførelse af undervisningen, herunder valg af hjælpemidler, henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen. Øvelseskørsel (dvs. manøvrer på lukket øvelsesplads, manøvrer på vej og øvelser på køreteknisk anlæg) samt den praktiske prøve til kategori B skal gennemføres i en personbil, som opfylder bestemmelserne for en personbil, kategori B, som anført i kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Om de nærmere retningslinjer for køreprøven henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Bilag 3 1. BILENS INDRETNING, UDSTYR, BETJENING OG DOKUMENTER Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om bilens indretning og udstyr og en sådan forståelse af bilens funktioner, at det letter indlæringen af en korrekt behandling af bilen og en sikker udførelse af de forskellige manøvrer. Undervisningen har endvidere til formål at gøre eleven bekendt med de vigtigste lovbestemmelser om bilens udstyr, således at eleven selv kan konstatere og tage stilling til mangler eller fejl, der har betydning for færdselssikkerheden. Undervisningen skal give eleverne en sådan viden om køretøjet og dets betjening, at de kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet. Undervisningen har endelig til formål at gøre eleven bekendt med lovbestemmelser om de vigtigste administrative dokumenter i forbindelse med bilens benyttelse. 1.1 Betjeningsudstyr og instrumenter Hovedmål Eleven skal lære at udpege betjeningsudstyret i bilen, der skal benyttes under kørsel på lukket øvelsesplads og på vej, samt lære at forstå betydningen af standardinstrumenter og kontrollys på bilens instrumentpanel. Eleven skal endvidere have viden om, hvorledes motor, tænding, speeder, kobling, gear, styreapparat og bremser fungerer, således at det hjælper eleven til at behandle betjeningsudstyret korrekt. Undervisningen i afsnit 1.1.1 kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 2.1.1 »Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr«. Delmål 1.1.1 Betjeningsudstyr Eleven skal kunne udpege følgende udstyr: 1) Kontakt til ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og -vasker, horn, tilladte og påbudte lygter, varme- og ventilationsanlæg, el-bagrude samt betjeningsanordning for spejlindstilling. 2) Pedal til kobling, speeder og bremse. 3) Gearstang, herunder gearenes placering, betjeningsanordningen for parkeringsbremsen og rat. 4) Sikkerhedsselens fastgørelsespunkter og lås. 5) Betjeningsanordning til åbning af motorhjelm og tankdæksel. 6) Påfyldningsdæksel for motorolie, kølervæske, sprinklervæske og eventuelt olie til servostyring. 1.1.2 Instrumenter og kontrollys Eleven skal kunne aflæse og forstå betydningen af følgende instrumenter og kontrollys: 1) Speedometer, evt. omdrejningstæller og temperaturmåler. 2) Kontrol for olietryk, elektrisk strøm, dørlukning, lys i lygter, herunder blinklys, parkeringsbremse, ABS-bremser, ESC, motorlampe og eventuelt kontrollys for airbags samt fejl i bremsesystemet. 1.1.3 Motor, tænding og speeder Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Forbrændingsmotoren fungerer i princippet på den måde, at stemplerne sættes i bevægelse, når en blanding af luft og brændstof antændes. 2) Stemplernes bevægelse omsættes til en roterende bevægelse af krumtappen, og denne bevægelse føres videre gennem kobling og gear til bilens hjul. 3) Motorens omdrejninger reguleres med speederen. 4) Motoren hjælpes i gang af en elektrisk startmotor, der får strøm fra batteriet, når tændingsnøglen betjenes. 5) Tændingsnøglen eller startknappen skal straks slippes, når motoren er startet, da startmotoren ellers ødelægges. 6) Elbiler har en elmotor som drivkraft, som kan være kombineret med en forbrændingsmotor (hybrid). 7) Elbilers motorer får strøm fra batterier. 1.1.4 Kobling Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Koblingens funktion er at sammenkoble og frakoble forbindelsen mellem motor og gearkasse. 2) Koblingen fungerer i princippet på den måde, at en plade presses mod et roterende hjul på krumtappen, hvorved bevægelsen føres videre til gearkassen. 3) Forbindelsen til gearkassen afbrydes, når koblingspedalen trædes i bund. 4) Koblingspedalen kan trædes i bund under start af motoren for at skåne startmotoren, og den skal trædes i bund under gearskift for ikke at ødelægge gearkassen. 5) Koblingspedalen skal løftes langsomt, så den roterende bevægelse fra motoren overføres blødt til bilens hjul. 6) For personbiler, hvor der indgår hydraulik til koblingen, skal væskestanden være tilstrækkelig. 7) Biler med automatisk transmission (automatgear) har ingen koblingspedal 1.1.5 Gear Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Gearkassen regulerer overførslen af den roterende bevægelse fra motoren til bilens hjul. 2) Gearkassen fungerer i princippet på den måde, at tandhjul af forskellig størrelse bringes til at gribe ind i hinanden. Dette sker ved, at gearstangen betjenes, eller i biler med automatisk transmission sker det automatisk 3) De lavere gear bruges, hvor man ønsker stor trækkraft, som ved igangsætning, acceleration eller kørsel op ad en stejl bakke samt ved kørsel med lav hastighed. 4) De højere gear bruges ved kørsel med høj hastighed. Dette skåner motoren og begrænser brændstofforbruget. 5) Et bakgear er nødvendigt for at få bilen til at køre baglæns. 1.1.6 Styreapparat Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Styreapparatet fungerer i princippet på den måde, at en drejning på rattet overføres til forhjulene gennem forskellige forbindelser og led. 2) Styreapparatet er normalt selvoprettende, således at forhjulene og dermed også rattet af sig selv drejer tilbage mod ligeudstilling, når grebet om rattet slækkes under kørslen. 3) Styreapparatet er normalt forsynet med en hjælpestyring (hydraulisk eller elektrisk servostyring), der letter styringen. Køretøjet skal kunne styres, selv om en eventuel hjælpestyring svigter, men fortsat kørsel vil kunne være uforsvarlig og ofte ulovlig. 4) Nyere biler skal være forsynet med Elektronisk Stabilitets Kontrol (ESC), som nedsætter risikoen for væltning og udskridning ved hjælp af afbremsning af et eller flere hjul. 1.1.7 Bremser Eleven skal have kendskab til følgende funktioner: 1) Hjulbremserne fungerer i princippet på den måde, at en bremsebelægning ved et væsketryk presses mod en tromle eller skive på bilens hjul, så hjulets rotation nedsættes. 2) Væsketrykket opstår, når man træder på bremsepedalen, og trykket overføres fra hovedcylinderen gennem bremserør og slanger til hjulcylinderne i bremserne. Driftsbremsen er normalt suppleret med en bremseforstærker, der forstærker det hydrauliske tryk, når føreren træder på bremsepedalen. Hvis forstærkeren svigter, vil fortsat kørsel kunne være uforsvarlig og ulovlig. 3) To-kreds bremser består af to særskilte bremsekredse og er indrettet således, at den ene bremsekreds kan fungere som nødbremse, hvis der er utætheder i den anden bremsekreds. Hvis den ene kreds svigter, vil fortsat kørsel være uforsvarlig og ulovlig. 4) Blokeringsfri bremser (ABS) er indrettet således, at de hindrer hjulene i at blokere under bremsning og muliggør dermed i en vis udstrækning styring og bremsning samtidig. Ved hjulene på en bil med ABS-bremser sidder der følere, der registrerer hjulets omdrejninger og sender impulser til en elektronisk styreboks. Hvis et eller flere hjul under opbremsning har tendens til at blokere, vil den elektroniske styreboks regulere trykket til bremserne således, at blokering af hjulet(ene) undgås. Denne regulering giver vibrationer i bremsepedalen. Hvis ABS-bremsesystemet ikke virker, vil bremseegenskaberne ændres, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt. 5) Parkeringsbremsen virker på hjulbremserne gennem særlige forbindelser og skal være indrettet således, at den kan blive stående tilspændt. Parkeringsbremsen kan være elektrisk betjent. 6) Bremseassistent er en funktion, som ved kraftig opbremsning hjælper føreren med at opnå hurtigst mulig deceleration eller sørger for fuldaktivering af ABS´en. 1.2 Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr Hovedmål Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr og have kendskab til forskellige risikoforhold og tegn på fejl, der har særlig betydning for færdselssikkerheden. Eleven skal endvidere uden brug af værktøj lære at kontrollere udstyrets lovlighed på en bil og påvise eventuelle fejl eller mangler. Eleven skal endelig have en sådan viden om køretøjet og dets betjening, at eleven kan konstatere forhold af betydning for sikkerheden og miljøet. Undervisningen i kontrol af bilens udstyr kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 2.1.1 »Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr«. Delmål 1.2.1 Førerens og ejerens ansvar Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Ejeren eller den registrerede bruger har ansvaret for, at bilen er i lovlig stand, og føreren har ansvaret for, at bilen er i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. 2) Føreren skal hele tiden være opmærksom på, at bilen er i orden, og især at styreapparat, bremser, lygter og lydsignalapparat (hornet) fungerer sikkert og efter lovens krav. (Ved kørsel med påhængskøretøj skal man sikre sig, at tilkoblingen er forsvarlig). 3) Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold ved køretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer. 1.2.2 Styreapparat Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Styreapparatet skal være således indrettet, at bilen kan styres let, sikkert og hurtigt. 2) Der må ikke på grund af slid eller lignende forekomme væsentligt slør i styreapparatet som helhed eller i dets enkelte dele. 3) Ved kørsel med lav hastighed skal rattet let kunne drejes fra side til side uden at møde ujævn modstand eller fremkalde mislyde. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 4) Elektronisk stabilitetsstyring (ESC), også kaldet (ESP) eller dynamisk stabilitetsstyring (DSC), forbedrer køretøjets stabilitet, blandt andet ved kørsel i sving. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved styreapparatet er opfyldt: 5) Der må normalt ikke være ratslør. Dette kontrolleres ved, at hjulene straks følger rattets bevægelse. I biler med servostyring foretages kontrollen med startet motor. 6) Væskestanden i en eventuel servobeholder skal følge bilfabrikantens forskrifter. Dette kontrolleres enten ved, at væskestanden er mellem min. - og max. -mærket, eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved styreapparatet: 7) Tung eller vanskelig styring kan skyldes manglende væske på servobeholderen, slidt eller knækket drivrem til servostyringen eller fejl i det elektriske servostyringssystem. 8) Såfremt hjulene ikke straks følger rattets bevægelser, kan det være tegn på slør i styreforbindelser. 9) Styreapparatet skal efterses, hvis der er for lidt væske i servosystemet, eller hvis der er væsentligt ratslør. 1.2.3 Bremser Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Driftsbremsen skal virke på alle hjul og kunne bremse bilen sikkert, hurtigt og virksomt ved alle hastigheder og belastninger. 2) Parkeringsbremsen skal kunne holde bilen standset på hældende vej. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser og forhold: 3) En hydraulisk driftsbremse kan enten være vakuumforstærket eller elektrisk forstærket. 4) Nødbremsen skal kunne bremse bilen sikkert, hvis driftsbremsen svigter. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende forhold ved driftsbremsen er opfyldt: 5) Bremsepedalen må ikke kunne trædes i bund, når der trædes hårdt på pedalen. Pedalvandringen er i øvrigt afhængig af bilfabrikatet. 6) Bremsepedalen må normalt ikke synke, mens den holdes nedtrådt ved konstant tryk. 7) Ved bremser med vakuumforstærker skal bremsepedalen holdes nedtrådt efter trykudligning. Herefter startes motoren og bremsepedalen synker et lille stykke. 8) Væskestanden i bremsevæskebeholderen skal være mellem min. - og max. -mærket eller ved, at kontrollampen ikke er tændt. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved bremserne: 9) Skævtrækning af bilen under let opbremsning på vandret vej tyder på fejl i bremsesystemet eller på fugt eller snavs på bremsebelægningerne. Fugt kan godt trænge ind i bremserne under fx bilvask, men forsvinder efter en kortvarig bremsning. 10) Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul tyder på fejl i bremsetromler, bremseskiver eller bremsebelægninger. 11) Hvis bremsepedalen pludselig kan trædes længere ned end sædvanligt, er det tegn på, at den ene bremsekreds er defekt. 12) Skævtrækning af bilen under let opbremsning på vandret vej er tegn på fejl. 13) Ujævn bremsning eller pludselige hugninger fra et eller flere hjul er tegn på fejl. 14) Hvis bremsepedalen pludselig kan trædes længere ned end sædvanligt, er det tegn på, at den ene bremsekreds er defekt. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 15) Bremser skal umiddelbart efterses, hvis der er for lidt bremsevæske i bremsevæskebeholderen, hvis kontrollampen lyser under kørsel, hvis bremsepedalen kan trædes længere ned end normalt, eller hvis bremsningen er ujævn, eller bilen under bremsningen trækker til siden. 16) Hvis kontrollampen for ABS-bremsesystemet ikke slukkes kort efter igangsætning, er det tegn på fejl i ABS-bremsesystemet, og kun kørsel til nærmeste værksted er tilladt. 17) ESC-systemet er forsynet med en kontrollampe. Hvis denne lyser konstant, kan der være fejl i ESC-systemet, og bilfabrikantens anvisninger skal følges. 1.2.4 Lygter, reflekser og horn Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Bilen må kun være udstyret med påbudte eller tilladte lygter og reflekser. 2) De påbudte lygter og reflekser omfatter:

1. a)to lygter med fjernlys,
2. b)to lygter med asymmetrisk nærlys,
3. c)to lygter med positionslys,
4. d)to lygter med baglys,
5. e)tre lygter med stoplys (ældre biler kan nøjes med to stoplygter),
6. f)mindst én nummerpladelygte,
7. g)to blinklygter foran og bag på bilen samt én på hver side af bilen og
8. h)to røde godkendte og mærkede bagudvendende reflekser (må ikke være trekantede). 3) Forlygternes fjernlys (det lange lys) skal kunne oplyse vejen mindst 100 m foran bilen, nærlyset skal kunne oplyse vejen mindst 30 m foran bilen uden at blænde, og positionslyset skal tydeligt kunne ses på mindst 300 m's afstand uden at blænde. 4) Alle lygter og reflekser skal være hele, rene og ubeskadigede. 5) Forlygternes lys skal være hvidt eller gulligt. 6) Pærer skal være korrekt monteret. 7) Baglygternes lys skal være rødt. 8) Biler, der er længere end 6 m, skal være forsynet med godkendte og mærkede gule sidereflekser og sidemarkeringslygter, der skal være fordelt på bilens sider. Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelser og forhold: 9) De tilladte lygter og reflekser omfatter:
9. a)ekstra fjernlyslygter, kørelyslygter, ekstra stoplygter, ekstra baglygter, tågeforlygter, baklygter, tågebaglygter, søge- og arbejdslygter, afmærknings- og markeringslygter, parkeringslygter samt overhalingsblink, for hvilke der gælder særlige regler. Endvidere må bilen være udstyret med hvide reflekser foran, gule reflekser på siderne og supplerende røde reflekser bagpå. 10) Pærens korrekte montering kan kontrolleres ved fx at belyse en væg og her bedømme lysets lys/mørke-grænse. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til påbudte lygter, reflekser og horn er opfyldt: 11) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse. 12) Nærlyset må ikke blænde (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m). 13) Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne. 14) Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys. 15) Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig. 16) Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade. 17) Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke. 18) Hornet skal have en klar, konstant tone. Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved lygter, reflekser og horn: 19) Hvis blinklygterne blinker væsentligt hurtigere end sædvanligt, er det normalt tegn på, at en eller flere blinklygter ikke virker. 20) Alle lygter og reflekser skal være hele og rene, og alle lygter skal kunne lyse. 21) Hornet skal have en klar, konstant tone. 1.2.5 Motor og udstødningssystem mv. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til motor og udstødningssystem er opfyldt: 1) Motoren må ikke udvikle unødig røg og støj. 2) Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast. 3) Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max. - og min. –mærker, aflæst på bilen instrumenter eller efter instruktionsbogens anvisninger. 4) Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde bedømt efter instruktionsbogens anvisninger. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende risikoforhold vedrørende motor og udstødningssystem: 5) Utætheder i udstødningssystemet eller kørsel med åben bagklap kan medføre, at kulilte, som er lugtfri og farlig selv i små mængder, trænger ind i bilen. 6) For lidt olie på motoren eller for lidt vand i kølesystemet kan medføre, at motoren beskadiges. Eleven skal have kendskab til følgende tegn på fejl ved motor og udstødningssystem mv.: 7) Sort udstødningsrøg tyder på dårlig forbrænding på grund af fejl i motoren eller i luftfilteret. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved motor og udstødningssystem mv.: 8) Sort udstødningsrøg tyder på dårlig forbrænding og er tegn på fejl. 9) Støj i unormalt omfang ved gasgivning tyder på fejl i udstødningssystemet. 10) Motoropspeedning, uden at hastigheden under kørslen forøges, tyder på fejl i kobling. 11) Vanskelig gearskiftning med kraftige mislyde tyder på fejl i gear eller kobling. 12) Langsom bevægelse af bilen i 1. gear, selv om koblingspedalen er trådt i bund, tyder på fejl i koblingen. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 13) Føreren af et motordrevet køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet er i lovlig stand, for så vidt angår køretøjets afgivelse af støj, og for så vidt angår forhold ved køretøjets motor og køretøjets forureningsbegrænsende udstyr, der har betydning for det motordrevne køretøjs udledning af luftforurenende stoffer 1.2.6 Energi- og miljørigtig kørsel Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Motoren bør først startes, umiddelbart før man skal køre. 2) For at mindske luft- og støjforurening bør man ikke lade motoren gå i tomgang i længere tid. 3) Køremåden har stor betydning for energiforbruget. 4) Energiforbruget reduceres, hvis motoren slukkes automatisk i forbindelse med standsning (fx ved rødt lys mv.). 5) Energiforbruget reduceres, hvis motoren slukkes i forbindelse med længere tids standsning (fx ved jernbaneoverkørsel mv.). 6) Ved energirigtig køreteknik forstås, at man generelt undlader unødvendige og gentagne hastighedsændringer. 7) Ved hastighedsnedsættelse kan energiforbruget reduceres ved at slippe speederen helt og så vidt muligt undgå at koble ud. 8) Ved at vælge et så højt gear som muligt reduceres energiforbruget. 9) Ved at accelerere kvikt med speederen ca. halvt nedtrådt og foretage korrekt gearvalg reduceres energiforbruget. Korrekt gearvalg kan være at skifte fra fx 2. til 4. eller fra 3. til 5. gear. Hvis man skifter gear tidligt og vælger et så højt gear som muligt, reduceres energiforbruget. 10) Kørsel med unødig vægt i bilen forøger energiforbruget. 11) Brug bilens eventuelle instrument til aflæsning af energiforbrug. 12) Ved kørsel med for lavt dæktryk stiger energiforbruget. 13) Ved kørsel med tagboks eller lignende stiger energiforbruget. 14) Ved kørsel med tændt aircondition eller klimaanlæg og andet elforbrugende udstyr stiger energiforbruget. 15) Høje hastigheder og aggressiv kørsel med kraftige accelerationer, fx i forbindelse med overhalinger, medfører øget brændstofforbrug, mens energirigtig køreteknik i almindelighed kan give 5-10 % besparelse af brændstof og i mange tilfælde helt op til 25 % besparelse. 16) Under fremkørsel mod signalregulerede kryds skal det forudses, om standsning for gult eller rødt bliver nødvendigt, og i givet fald skal man tilpasse hastigheden det sidste stykke frem mod krydset, frem for at fortsætte med høj hastighed og derefter bremse kraftigt til sidst. 17) Energiforbruget reduceres, hvis man undgår korte og unødvendige køreture. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 18) Om muligt skåne miljøet ved at planlægge kørslen uden for myldretiden. 19) Planlægge for samkørsel, hvis dette er muligt. 20) Vælge det mest brændstoføkonomiske og mindst forurenende køretøj, såfremt dette er muligt. Lovbestemmelser og forhold vedrørende miljørigtig kørsel Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 21) Bilen skal betjenes således, at den ikke støjer unødvendigt eller udvikler røg og gasarter i unødvendigt omfang. 22) Unødvendig og forstyrrende kørsel må ikke finde sted ved bebyggelse, og hvis kørslen er nødvendig, skal føreren køre på en sådan måde, at andre forstyrres mindst muligt. 23) Eventuelle lokale forbud mod at lade motoren køre i tomgang ud over en vis tid. 1.2.7 Bærende dele Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) Dæk, fælge og hjullejer skal være ubeskadigede. 2) Personbil med tilladt totalvægt på højst 3.500 kg og varebil med tilladt totalvægt på højst 3.000 kg skal være forsynet med dæk af samme type på alle hjul, bortset fra nødreservehjul. 3) Dæk opdeles i typer afhængigt af:
10. a)opbygning:
11. i)radialdæk
12. ii)diagonaldæk.
13. b)anvendelseskategori:
14. i)almindeligt dæk (uden »M+S«-mærkning)
15. ii)terræn- og vinterdæk (med »M+S«-mærkning) iii) dæk til midlertidigt brug (nødreservehjul). 4) Dækkets oppumpningstryk skal være i overensstemmelse med det af køretøjsfabrikanten foreskrevne. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 5) Eventuelt retningsbestemt dæk skal være monteret i korrekt omløbsretning. 6) Pigdæk må kun bruges i tiden 1. november - 15. april og skal i så fald være monteret på alle hjul, herunder eventuelt tilkoblet påhængsvogn. Eleven skal kunne kontrollere, om følgende krav til dæk og støddæmpere er opfyldt: 7) Dæk skal have mindst 1,6 mm dybde i hovedmønstret på alle hjul, eventuelt bedømt ved slidindikatorer. 8) Dæk og fælge skal være ubeskadigede. 9) Støddæmpere skal være virksomme ved alle hjul, bedømt ved, at bilen straks går i ro efter en kraftig påvirkning af støddæmperne. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold ved de bærende dele: 10) Ujævnt/skævt slid på dæk tyder på fejl. 11) Unormal tendens til over- eller understyring af bilen - dvs. at bilen drejer i en skarpere hhv. blødere bue, end hvad der skulle svare til ratdrejningen eller øget følsomhed for sidevind tyder på forkert dæktryk. 12) Knirkende lyde under kørslen kan tyde på fejl i hjulophæng, herunder fjedre eller støddæmpere. 13) Ujævnt/skævt slid på dæk tyder på fejl i dæktryk, hjul eller hjulindstilling, bremser eller støddæmpere. 14) Unormal støj eller rystelser fra hjulleje eller hjulophæng kan være tegn på fejl. Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 15) Ujævnt/skævt slid på dæk kan være tegn på forskellige fejl ved køretøjet. Disse fejl skal umiddelbart afhjælpes. 16) Forkert dæktryk kan vise sig ved ujævnt/skævt slid på dæk, skævtrækning under let opbremsning eller unormal over- og understyring og skal umiddelbart afhjælpes. 1.2.8 Karrosseri Eleven skal have kendskab til følgende krav til karrosseriet, der omfatter tag og sider med skærme, motorhjelm og bagageklap, døre og vognbund: 1) Karrosseriet skal være uden skarpe kanter eller udragende dele, der kan være til unødig fare for andre trafikanter. 2) Karrosseriet må ikke være beskadiget eller tæret af rust i en sådan grad, at det er til fare for færdselssikkerheden. 3) Døre, motorhjelm og bagageklap skal være forsynet med lås, så de kan holdes lukkede under kørslen. 1.2.9 Særligt udstyr Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Bilen skal normalt være forsynet med sikkerhedsseler på alle siddepladser. 2) Sikkerhedsselerne skal være uden beskadigelser. 3) Bilens påbudte nakkestøtter må ikke fjernes, hvis siddepladsen benyttes. Forruden skal kunne holdes ren med viskere og vasker. Forruden skal som hovedregel være hel og uden beskadigelser. 4) Bilen skal være forsynet med et indvendigt førerspejl og et udvendigt førerspejl i venstre side. Såfremt der ikke er tilstrækkeligt udsyn bagud, skal der desuden være udvendigt førerspejl i højre side. 5) Spejlene skal være rene og ubeskadigede. 6) Under kørsel bør man medbringe en godkendt advarselstrekant, så man har den ved hånden i situationer, hvor man har pligt til at sætte den op. (Se afsnit 6.2.8). Eleven skal kunne angive årsager til følgende tegn på fejl ved særligt udstyr: 7) Kan forruden ikke holdes ren, er det tegn på fejl i visker eller vasker. Eleven skal kunne kontrollere følgende: 8) Sprinklervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde. 9) Viskerne skal kunne holde forruden ren. 1.2.10 Særlige køretøjer Eleven skal have kendskab til følgende lovbestemmelse: 1) For varebil samt påhængskøretøj til person- og varebil, quadricykel, 3-hjulet motorcykel, ATV, stor knallert, traktor og motorredskab, der alle kan føres med kørekort til almindelig bil (kategori B), gælder særlige regler for køretøjets indretning og udstyr. Disse regler vedrører især køretøjernes længde og bredde, påskrifter om tilladt last og tilladt totalvægt, bremser, lygter, dæk, spejle samt tilkobling til påhængskøretøj. 1.3 Køretøjets dokumenter Hovedmål Eleven skal have kendskab til, hvilke oplysninger der fremgår af køretøjets dokumenter, samt lære, hvornår disse dokumenter skal medbringes. Delmål 1.3.1 Registreringsattest Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 1) For at en bil kan anvendes, skal den være registreret, og der skal være udstedt en registreringsattest. 2) Af registreringsattest fremgår bilens egenvægt/køreklare vægt, dens tilladte totalvægt samt vægten af et eventuelt påhængskøretøj, der må kobles til den. 3) På grundlag af registreringsattester kan føreren afgøre, om bil og påhængskøretøj må sammenkobles. 4) Ved kørsel med påhængskøretøj skal bilens og påhængskøretøjets registreringsattester medbringes. Ved kørsel i udlandet, skal de originale attester, eller en af SKAT udstedt genpart, medbringes. 5) Ved kørsel i Danmark kan medbringes kopier. Eleven skal have kendskab til følgende: 6) Mange lande kræver, at der medbringes original registreringsattest ved kørsel i omhandlede lande. Bilag 4 2. MANØVRER PÅ LUKKET ØVELSESPLADS Formålet med undervisningen på lukket øvelsesplads er at give eleven færdighed i at beherske bilen ved lave hastigheder under udførelse af manøvrer, der forekommer i almindelig færdsel, dvs. igangsætning, standsning, forlæns- og baglænskørsel, svingning, vending, parkering ved vejkant og i parkeringsbås. De enkelte manøvrer skal være indlært med så stor sikkerhed og præcision, at eleven i de efterfølgende øvelser på vej hovedsagelig kan koncentrere sig om at tilpasse kørslen til vej- og færdselsforholdene og de gældende færdselsregler. På en lukket øvelsesplads må kun befinde sig det antal biler, som pladsen må benyttes til. Øvelserne gennemføres med én elev i hver bil, og kørelæreren må højst undervise og være ansvarlig for 3 elever samtidig. Lektioner af en varighed på under 45 sammenhængende minutter tæller ikke med i opgørelsen af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. Øvelserne vil normalt kunne gennemføres på 4 til 5 timer, hvoraf mindst 4 lektioner a 45 minutters varighed skal være øvelser som fører af bilen. Hver enkelt øvelse skal indlæres med tilfredsstillende resultat, hvilket vil sige, at eleven skal udføre øvelsen fejlfrit mindst 2 gange efter hinanden. Øvelserne skal gennemføres i en rækkefølge, som sikrer, at eleven hele tiden føres fra en lettere til en vanskeligere manøvre. Det vil svare til den anførte rækkefølge i uddannelsesmålene. Bortset fra en kortvarig instruktion fra kørelæreren skal eleven befinde sig alene i bilen under indlæringen. Kørelæreren skal under øvelserne overvåge eleverne forsvarligt. På den lukkede øvelsesplads skal føres lister over de elever, der har modtaget køreundervisning i de i afsnit 2 beskrevne øvelser. Listerne skal indeholde oplysning om: 1) Den undervisende kørelærers navn og adresse. 2) Elevens navn og adresse. 3) Dato og klokkeslæt (fra og til) for undervisningen. Listerne skal opbevares i mindst 3 år og skal forevises politiet på forlangende. Lukkede øvelsespladser skal være godkendte. Om indretningen henvises til kørekortbekendtgørelsen med tilhørende bilag. Med hensyn til undervisningens tilrettelæggelse og gennemførelse henvises til lærervejledningen til undervisningsplanen. 2.1 Forberedelse til kørsel Hovedmål Eleven skal lære at foretage de nødvendige sikkerhedsmæssige forberedelser til kørslen og blive fortrolig med betjeningsudstyrets betegnelser og placering. Undervisningen i afsnit 2.1.1 kan med fordel kombineres med undervisningen i afsnit 1.1 »Betjeningsudstyr og instrumenter« og de delmål, hvor præstationskravet er at »kontrollere« i afsnit 1.2 »Lovbestemmelser om bilens indretning og udstyr«. Delmål 2.1.1 Kontrol, betjening, indstilling og anvendelse af udstyr Eleven skal beherske følgende færdigheder: 1) Rengøre eventuelt duggede eller tilsmudsede ruder, spejle og lygteglas. 2) Daglig brug af bilen efterlader et tyndt lag film på rudernes inderside. Denne film kan være vanskelig at se i gråvejr. Konsekvensen af manglende indvendig rengøring af ruder og spejle er nedsat udsyn, som i visse modlyssituationer, fx lav sol eller blændende lygter, gør udsynet umuligt. 3) Fjerne eventuelle løst liggende genstande på instrumentbord, solskærme, bageste vindueshylde og pladsen under og foran førersædet. 4) Betjene dørenes lukke- og låsetøj, herunder sikre, at dørene er forsvarligt lukkede. 5) Indstille førersædet for at opnå bekvem kørestilling og for at kunne betjene bilens udstyr, herunder aflæse instrumenter. 6) Spænde og justere sikkerhedsselen samt nakkestøtten. 7) Indstille spejle, således at det bedst mulige udsyn opnås, uden at man behøver at ændre kørestilling. 8) Kunne frigøre sig hurtigt fra sikkerhedsselen. 9) Betjene koblings-, speeder- og bremsepedal. 10) Betjene gear og parkeringsbremse. 11) Betjene kontakter til tilladte og påbudte lygter, ratlås, tænding, elektrisk starter, rudevisker og -vasker, horn, blæser, solskærm, varme- og ventilationsanlæg, el-bagrude, anordning for spejlindstilling samt åbning af motorhjelm og tankdæksel. 12) Sikre, at udvendigt udstyr, fx tagboks og monteringsanordning til cykler er forsvarligt fastgjort. Disse færdigheder skal eleven kunne anvende i de kommende manøvrer på vej. Eleven skal have kendskab til følgende: 13) Betjening af koblings-, speeder- og bremsepedal med uhensigtsmæssigt fodtøj kan medføre risiko for fejlbetjening. 2.2 Igangsætning og standsning Hovedmål Eleven skal lære at betjene den elektriske startmotor korrekt og betjene kobling, speeder og bremse, således at igangsætning og standsning foregår uden voldsomme ryk, uden at give unødig gas og unødigt at file på koblingen, og således at hastigheden holdes nogenlunde jævn i 1. gear på de korte kørestrækninger. Der skal ikke lægges særlig vægt på ratbetjening og styring. Delmål 2.2.1 Start, gearbetjening, igangsætning og bremsning Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Spænde sikkerhedsselen. 2) Starte motoren ved betjening af ratlås, tændingskontakt og elektrisk startmotor samt holde motoren i tomgang. 3) Genstarte motoren, hvis den går i stå. 4) Betjene motorens eventuelle automatiske stop-start-funktion. 5) Skifte fra frigear til 1. gear med startet motor. 6) Se efter mulige hindringer fremad, til siderne og bagud. 7) Være opmærksom på de blinde vinkler og tjekke disse ved hoveddrejning. 8) Slække/løsne parkeringsbremsen. 9) Sætte blødt i gang og køre langsomt fremad et kort stykke. 10) Korrekt brug af speeder og kobling uden unødig gasgivning og unødigt at file på koblingen. 11) Bremse blødt til standsning med samtidig udkobling og derpå skifte til frigear og atter slippe koblingen. 2.2.2 Igangsætning på hældende vej Såfremt forholdene tillader det, skal eleven ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Starte motoren og sætte i 1. gear på stigende/hældende vej. 2) Sætte blødt i gang under betjening af speeder, koblingspedal og bremsepedal eller parkeringsbremse, således at tilbagerulning undgås. 2.3 Kørsel i 8-tal Hovedmål Eleven skal lære at betjene rattet med korrekt håndstilling, og således at styringen udføres jævnt og præcist under svingning til højre og venstre i 8-tal. Delmål 2.3.1 Håndstilling og ratbetjening Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Holde hænderne på rattet med tommelfingrene på indersiden af ratkransen og hænderne i en position svarende til urviserstillingen ca. »et kvarter i tre«. 2) Køre forlæns i 1. gear i stor 8-talskurve og udføre ratdrejninger ved krydsning af armene under skift af håndstilling på ratkransen. 2.4 Forlæns og baglæns kørsel med målbremsning Hovedmål Eleven skal lære øget præcision og sikkerhed i betjening af pedalerne, særlig ved kombineret brug af kobling og speeder samt kobling og bremse. Eleven skal endvidere lære at køre baglæns og at bedømme bilens længde. Forlæns- og baglænskørsel udføres mellem to markeringskegler, ca. 10 m foran og bag ved bilen. Keglernes top skal være synlige fra førersædet, eventuelt markeret ved stok. Delmål 2.4.1 Bedømmelse af bilens længde Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Bremse præcist ved markering under forlæns kørsel, således at bilen netop berører keglen uden at vælte den. 2) Skifte til bakgear, ændre kørestilling til baglæns kørsel med orientering gennem bagruden og venstre hånd øverst på ratkransen. 3) Bremse præcist ved markering under baglæns kørsel. 2.5 Baglæns kørsel med svingning Hovedmål Eleven skal lære at køre baglæns i retlinet kurs og under svingning til højre og venstre i bløde buer. Delmål 2.5.1 Svingning, opretning og orientering Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Orientere sig før baglænskørsel ved hjælp af spejle samt tjekke de blinde vinkler ved hoveddrejning. 2) Køre baglæns i retlinet kurs og jævn hastighed et længere stykke (ca. 20-30
16. m)og herunder orientere sig i spejlene. 3) Svinge baglæns til venstre omkring markerede hjørner med nogen præcision og herunder orientere sig gennem venstre siderude. 4) Svinge baglæns til højre omkring markerede hjørner med nogen præcision og herunder orientere sig gennem højre siderude. 5) Rette hurtigt nok op efter svingning om hjørne, så kursen på ny bliver retlinet. 2.6 Forlæns og baglæns slalom Hovedmål Eleven skal lære øget præcision og sikkerhed i at koordinere hastighed og styring. Delmål 2.6.1 Koordinering af hastighed og styring Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Forlæns slalomkørsel i 1. gear mellem 5-6 markeringskegler med ca. 10 m’s mellemrum. 2) Baglæns slalomkørsel som ovenfor. 3) Øvelsen skal gennemføres uden standsning og uden at vælte kegler. 4) Baglæns slalomkørsel skal gennemføres både ved orientering gennem bag- og sideruder alene og ved brug af spejle i kombination med hoveddrejning. 2.7 Parkering ved vejkant Hovedmål Eleven skal lære at parkere ved forlæns indkørsel til markeret vejkant eller kantsten i højre side og herunder opnå sikker bedømmelse af bilens bredde, hjulenes placering og bilens længderetning i forhold til vejkanten. Delmål 2.7.1 Bedømmelse af bilens bredde og placering Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Forlæns parkering ved markeret vejkant i højre side med rigelig manøvreplads og dermed god mulighed for styrekorrektion. 2) Forlæns parkering ved markeret vejkant i højre side med begrænset manøvreplads, og således at højre hjulpar er højst 20 cm fra vejkanten, og at bilen står parallelt med vejkanten. 3) Manøvrepladsens begrænsning kan markeres med kegler som »parkeringslomme« på ca. 15 x 2 m. 2.8 Kørsel i 2. gear, højresving og eventuel hård opbremsning uden hjulblokade Hovedmål Eleven skal lære at skifte til 2. gear og med jævn hastighed svinge til højre tæt på markeret vejkant om skarpe hjørner. Såfremt øvelsespladsens størrelse tillader det, bør eleven tillige lære at bremse hårdt op uden hjulblokade. Delmål 2.8.1 Gearskift, hastighed og bremsning Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Efter standset position at accelerere hurtigt op til 20-25 km/t med skift fra 1. til 2. gear. 2) Holde målrettet kurs og jævn hastighed. 3) Svinge til højre i 2. gear om markerede, skarpe gadehjørner, først nogenlunde tæt ved vejkanten og senere med baghjulet 20-30 cm fra vejkanten under hele svingningen. 4) Efter omstændighederne bremse op uden hjulblokade og på kortest mulige strækning ved den højst mulige og forsvarlige hastighed på øvelsespladsen. 2.9 Vending Hovedmål Eleven skal lære at udføre U-vending og vending ved forlæns og baglæns kørsel (trepunktsvending). Delmål 2.9.1 U-vending og trepunktsvending Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Udføre U-vending på tilstrækkelig bred, markeret kørebane, tilpasset den benyttede skolevogn (bilens vendediameter + 1 m). 2) Vende ved forlæns og baglæns kørsel på bred, markeret kørebane (ca. 10 m), smal, markeret kørebane (ca. 7
17. m)og senere en bredde, der er tilpasset det konkrete køretøj (bilens længde + 2
18. m)(trepunktsvending, eventuelt også ved brug af parkeringsbremse). 2.10 Parkering i båse Hovedmål Eleven skal lære at parkere i forskellige parkeringsbåse samt ved baglæns indkørsel til vejkant. Delmål 2.10.1 Forlæns og baglæns parkering Eleven skal ved øvelse opnå færdighed i følgende forhold: 1) Parkere ved forlæns og baglæns indkørsel i markeret parkeringsbås (ca. 7 x 2,5 m), vinkelret på kørselsretningen. Bilen skal være placeret nogenlunde midt i båsen. 2) Parkere ved baglæns indkørsel til vejkant i markeret »parkeringslomme« (ca. 8 x 2 m). Højre hjulpar må højst være 30 cm fra vejkanten. 3) Øvelserne skal gennemføres både ved orientering gennem for/bag- og sideruder alene og ved brug af spejle i kombination med hoveddrejning. Bilag 5 3. KØRETØJERS MANØVREEGENSKABER Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om de forskellige køretøjers manøvreegenskaber og førernes forskellige orienteringsvilkår, at det hjælper eleven til at lære at forudse de vanskeligheder, førerne kan have i bestemte situationer, og dermed bedømme den risiko, eleven udsætter sig selv eller andre for ved at komme for tæt på et andet køretøj. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 3.1 Generelt om manøvreegenskaber Hovedmål Eleven skal have kendskab til de benyttede betegnelser for køretøjernes manøvreegenskaber og til nogle generelle forhold vedrørende manøvreegenskaberne og orienteringsvilkårene. Delmål 3.1.1 Fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: 1) Fartegenskaberne omfatter:
19. a)accelerationsevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme op i fart,
20. b)tophastighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan køre i højeste gear, og
21. c)bremseevne, dvs. hvor hurtigt køretøjet kan komme ned i fart. 3.1.2 Styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: 1) Styreegenskaberne omfatter:
22. a)styrevillighed, dvs. hvor hurtigt køretøjet reagerer, når rattet eller styret drejes,
23. b)retningsstabilitet, dvs. hvor støt køretøjet holder kursen under ligeudkørsel, og
24. c)sidevindsfølsomhed, dvs. hvor meget køretøjet påvirkes af sidevind. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende generelle forhold: 2) Køretøjets styreegenskaber afhænger især af vægtens fordeling på forhjul og baghjul. 3) Køretøjer med størst vægt på baghjulene er som regel meget styrevillige (overstyringstendens) og sidevindsfølsomme og dermed mindre retningsstabile. 4) Køretøjer med størst vægt på forhjulene er mindre styrevillige (understyringstendens) og mindre sidevindsfølsomme og dermed mere retningsstabile. 5) Ved belæsning af køretøjet kan disse tendenser forstærkes. 3.1.3 Førerens orienteringsvilkår Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Orienteringsvilkårene bestemmes af køretøjernes vinduesrammer, spejle, karrosseri, førerens styrthjelm, motorbriller eller visir, som danner »blinde vinkler« i forskellige retninger. 2) Orienteringsvilkårene forværres af dårligt rengjorte ruder og spejle eller lygteglas og udformningen af brille- og solbrillestel. 3) Orienteringsvilkårene kan forværres af uhensigtsmæssig hovedbeklædning. 4) Styrthjelm, motorstøj og eventuel radio nedsætter førerens mulighed for at orientere sig efter lyd. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende generelle forhold: 5) Anvendelse af briller eller uhensigtsmæssig hovedbeklædning, der væsentlig begrænser synsfeltet, nedsætter muligheden for at orientere sig. 3.2 Forskellige køretøjers manøvreegenskaber Hovedmål Eleven skal have kendskab til de vigtigste manøvreegenskaber ved køretøjsgrupperne: person- og varebiler, lastbiler og busser, biler med påhængskøretøj, traktorer, motorcykler samt knallerter og cykler. Eleven skal endvidere lære at bedømme køretøjernes manøvreegenskaber i situationer, hvor det har betydning for færdselssikkerheden eller for en uhindret afvikling af færdslen. Eleven skal lære, at der er store variationer i køretøjsgruppernes manøvreegenskaber på grund af køretøjernes forskellige konstruktion, herunder opbygning, lasteevne samt deres indbyrdes forskelle i fartegenskaber. Delmål 3.2.1 Person- og varebiler Person- og varebilers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Person- og varebiler hører til de hurtigste køretøjer med hensyn til både accelerationsevne og tophastighed, og de har desuden den bedste bremseevne. 2) Særlig hurtige biltyper kan kendes på stor dækbredde, stor sporvidde og lav karosserihøjde i forhold til bredden. 3) Forskelle i tophastighed mellem bilerne indbyrdes har mindre betydning med de gældende generelle hastighedsgrænser, mens forskelle i accelerationsevne fortsat har betydning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende forhold og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Egen accelerationsevne i forhold til bagfrakommendes hastighed, fx ved igangsætning og overhaling. 5) Egen accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys. Person- og varebilers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 6) Person- og varebilers styreegenskaber er efterhånden udviklet så godt, at der ikke er afgørende forskel på deres styrevillighed. Retningsstabiliteten og sidevindsfølsomheden kan variere afhængig af karosseriets opbygning og køretøjets belæsning. Orienteringsvilkår i person- og varebiler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Alle biler har blinde vinkler på grund af vinduesrammer, spejle og karosseri. 8) De forreste vinduesstolper danner på flere biltyper blinde vinkler, der er store nok til at skjule et tværgående køretøj, der fx nærmer sig et vejkryds. 9) De bageste vinduesrammer danner på alle biler blinde vinkler, der helt skjuler en bagvedkørende tæt på i venstre og højre side. 10) De udvendige spejle kan ikke afsløre alt, hvad der befinder sig i de blinde vinkler bagude. 11) Varebiler uden bagrude eller med blændede sideruder giver dårlige orienteringsvilkår. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 12) Andre bilisters orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering på forskellige biltyper, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning. 13) Ruder, der er mere eller mindre dækket af snavs, dug, is, sne eller mærkater, nedsætter førerens udsyn alvorligt. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.1. 3.2.2 Lastbiler, herunder busser Lastbilers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Belæssede lastbiler har i forhold til personbiler ringere accelerationsevne. 2) Alle lastbiler har lavere tophastighed og ringere bremseevne. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 3) Belæssede lastbilers ringere accelerationsevne, fx når man bagfra nærmer sig en lastbil, der vil flette ind eller skifte vognbane. 4) Lastbilers tendens til at samles i klynger på landevejen med kort afstand på grund af deres ringere accelerationsevne, fx før overhaling. 5) Lastbilers ringere bremseevne, fx under kørsel foran lastbil, der er tæt på. Lastbilers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 6) Lastbiler er normalt udpræget retningsstabile og mindre sidevindsfølsomme på grund af den store vægt og lange akselafstand. 7) Høje lastbiler med særlig let last og tomme lastbiler med høj kasse kan blive sidevindsfølsomme. 8) Mellemstore og meget store lastbiler kræver særlig stor plads til svingning og andre manøvrer, og dette pladsbehov forøges ved udragende læs. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 9) Lastbilers mulige sidevindsfølsomhed fx ved møde eller overhaling i kraftig sidevind. 10) Lastbilers særlige pladsbehov, fx før forbikørsel/overhaling af svingende lastbil. Orienteringsvilkår i lastbiler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 11) Lastbiler har flere og større blinde vinkler end personbiler. 12) De store udvendige spejle forøger de blinde vinkler fremefter. 13) Læs eller varekasse, som dækker førerhusets bagrude, hindrer udsynet bagud. 14) Tæt langs lastbilens sider dannes blinde vinkler, der kan være store nok til helt at skjule mindre køretøjer. 15) Lastbilers lydisolerede førerhuse kan gøre det svært for føreren at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 16) Lastbilføreres orienteringsvilkår efter de blinde vinklers placering og størrelse, fx under kørsel i kolonne eller rækker, før vognbaneskift, overhaling, krydsning og svingning. 17) Lastbilføreres ringe mulighed for at høre lydsignal. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.2. 3.2.3 Biler med påhængskøretøj Fartegenskaber ved biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Biler med påhængskøretøj har ofte ringere accelerationsevne, lavere tilladt hastighed og ringere bremseevne end biler uden påhængskøretøj. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved fartegenskaber hos biler med påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem på samme måde som ved lastbiler. Styreegenskaber ved biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 2) Biler med påhængskøretøj kan have tendens til slingrende kørsel. 3) Lastbilers store retningsstabilitet kan forringes ved kørsel med påhængskøretøj. 4) Påhængskøretøjer kan under særlige omstændigheder (glat føre eller kraftig opbremsning ned ad bakke) let skride og svinge helt på tværs af kørebanen. 5) Biler med stort påhængskøretøj kan have lige så stort pladsbehov til manøvrer som store lastbiler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 6) Slingretendens hos biler med stort påhængskøretøj, fx ved overhaling. 7) Risiko for påhængskøretøjets udskridning, fx ved møde eller overhaling. 8) Pladsbehovet til manøvrer som ved store lastbiler. Orienteringsvilkår i biler med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 9) Orienteringsvilkårene er stærkt begrænsede for især personbiler med campingvogn. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved orienteringsvilkårene i biler med stort påhængskøretøj og reagere hensigtsmæssigt over for dem som ved lastbiler. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.3. 3.2.4 Traktorer, herunder motorredskaber Traktorers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Traktorer har god accelerationsevne, men lav tophastighed, idet de godkendte og registrede traktorer lovligt højst må køre max. 40 km/t. De skal derfor bagpå være afmærket med en rød trekant for langsomt kørende køretøjer. 2) Traktorer og traktorvogntog har ofte ringere bremseevne end andre køretøjer, fordi en del traktorer kun bremser på to hjul, og fordi ikke alle påhængskøretøjer til traktor skal være forsynet med bremser. 3) Hård opbremsning af en traktor med påhængskøretøj under svingning kan medføre, at traktoren vælter. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Traktorers lave tophastighed, fx ved traktors udkørsel fra sidevej eller krydsning og ved kørsel på landeveje. 5) Traktorers ringe bremseevne, fx ved krydsning eller lignende, hvor traktoren har vigepligt. 6) Traktorer og især traktorer med påhængskøretøj forveksles let med lastbiler. På afstand kan forskellen kun bedømmes på trekanten og hastigheden, som i forvejen er svær at bedømme. Traktorers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Traktorer med forskelligt redskabsudstyr er temmelig ustabile og kan slingre under kørslen. 8) Traktorer med påhængskøretøj kan have samme styreegenskaber som biler med stort påhængskøretøj. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 9) Traktorers mindre stabile styring, fx ved møde i skarpe sving. 10) Slingretendens og risiko for udskridning hos traktorer med påhængskøretøj som hos biler med påhængskøretøj. 11) Pladsbehovet til manøvrer med påhængskøretøj som hos store biler med påhængskøretøj. Orienteringsvilkår i traktorer Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 12) Påhængsredskab eller påhængskøretøj med stort læs kan nedsætte traktorførerens udsyn bagud betydeligt. 13) Traktorens motorstøj gør det vanskeligt for føreren at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 14) Traktorføreres nedsatte eller helt manglende udsyn bagud, fx ved kørsel efter en traktor med belæsset påhængskøretøj. 15) Traktorføreres ringe mulighed for at høre lydsignal. Andre forhold ved traktorer Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 16) Påhængsredskaber er ofte bredere end andre køretøjer og kan derfor være vanskelige at overhale. 17) Traktorer med udragende læssegrab eller lignende foran og eventuelt også bagved kan vippe så meget under kørslen, at forhjulene slipper vejen, og styringen derved nedsættes alvorligt. 18) Traktorer kan have op til 2 tilkoblede påhængskøretøjer. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 19) Brede påhængsredskaber eventuelt markeret ved gult blinklys på traktoren, fx ved overhaling eller møde. 20) Traktorer med udragende læssegrab, fx ved møde eller overhaling. 21) Traktorer med 2 påhængskøretøjer, fx ved overhaling. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.4. 3.2.5 Motorcykler Motorcyklers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Motorcykler kan have en accelerationsevne, der er betydelig større end personbilers. 2) Motorcyklers tophastighed er på højde med personbilers. 3) Motorcykler kan under opbremsning i glat eller fedtet føre skride ud eller vælte. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Motorcyklers store accelerationsevne og ofte høje tophastighed, fx ved indkørsel fra sidevej og venstresving foran modkørende motorcyklist. 5) Motorcykler forveksles ofte med de betydelig langsommere knallerter. Synlige kendetegn på motorcykler sammenlignet med knallerter kan være bredere dæk, kraftigere stel og nummerpladens størrelse og farve. 6) Nogle motorcykler er dog ikke større end knallerter, og det kan derfor være vanskeligt at skelne mellem dem. 7) Motorcyklens accelerationsevne i forhold til andre kørendes accelerationsevne, fx ved valg af vognbane før kryds, hvor der skal standses for rødt lys. 8) Motorcyklistens forsigtige kørsel i glat eller fedtet føre. Motorcyklers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 9) Store og tunge motorcykler er mere retningsstabile end små og lette motorcykler. 10) Alle motorcykler er uanset størrelsen udpræget sidevindsfølsomme. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 11) Store motorcyklers retningsstabilitet, fx ved kørsel i sving. 12) Alle motorcyklers store sidevindsfølsomhed, fx ved møde eller overhaling under kraftig sidevind. Orienteringsvilkår på motorcykler Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 13) Styrthjelm, visir, motorbrillers stel og eventuel vindskærm kan nedsætte motorcyklistens orienteringsmuligheder. 14) Snavs, regn eller dug på motorbriller, visir mv. nedsætter motorcyklistens udsyn. 15) Motorcyklister, der kører uden motorbriller, er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. 16) Motorcyklister, der kører på motorcykel uden spejl, vil ofte undlade grundig orientering bagud, fordi det kræver en ubekvem drejning af hovedet og kroppen. 17) Motorcyklister har på grund af styrthjelmen vanskeligt ved at høre lydsignaler. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 18) Motorcyklisters nedsatte orienteringsmuligheder, fx under kørsel foran motorcyklist eller ved krydsning. 19) Motorcyklisters undertiden mangelfulde orientering bagud, fx ved kørsel efter motorcyklist. 20) Motorcyklisters vanskelighed ved at høre lydsignal. 21) Motorcyklisters tendens til pludselige vognbaneskift, fx ved kørsel i rækker. Styreegenskaber for motorcykel med sidevogn Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 22) Motorcykel med sidevogn er mindre retningsstabil end solomotorcykel. 23) Ved acceleration trækker motorcyklen til højre. 24) Ved bremsning trækker motorcyklen til venstre. 25) Ved svingning til højre er der risiko for, at sidevognen løfter sig. 26) Ved svingning til venstre er der risiko for, at motorcyklens baghjul løfter sig. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 27) Den mindre retningsstabilitet ved motorcykel med sidevogn, fx ved møde i vejsving og ved kørsel i vejkryds. Motorcykel med påhængskøretøj Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 28) Motorcykel med/uden sidevogn med tilkoblet påhængskøretøj kan have slingretendens som ved biler med påhængskøretøj. 29) Motorcykel med påhængsvogn har ofte ringere accelerationsevne, lavere topfart og ringere bremseevne end motorcykler uden påhængskøretøj. Passager på motorcykel Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 30) En bagsædepassager, som undlader at læne sig til samme side som føreren under kørsel i sving, kan derved gøre det vanskeligt for føreren at dreje motorcyklen. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.5. 3.2.6 Knallerter Knallerters fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Knallerter kan have en accelerationsevne, der ligger på højde med små motorcyklers, men den højest tilladte hastighed er meget mindre. 2) Knallerter kan nemt forveksles med små motorcykler og kan kun skelnes fra disse ved nummerpladens størrelse og farve. 3) Selv om knallerter hører til de langsomme køretøjer, er der som regel klar indbyrdes forskel på dem, idet store knallerter må køre 45 km/t og små knallerter må køre 30 km/t. 4) Nogle knallerter er ulovligt ændrede, så de kan køre betydelig hurtigere end de tilladte hastigheder. 5) Knallerter har som regel en ringere bremseevne. 6) Ved enhver kraftig opbremsning af en knallert er der stor risiko for udskridning eller væltning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 7) Knallerters ringe tophastighed i forhold til biler og motorcykler. 8) Knallerters højere tophastighed i forhold til de fleste cykler i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende knallertkører. 9) Knallerters ringe bremseevne, fx ved kørsel foran en knallertkører. Knallerters styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 10) Knallerter er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme. 11) Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed. 12) Knallertkørerens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt køretøjet og giver slingrende kørsel. 13) Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på knallerter, der medbringer stor eller tung bagage. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 14) Knallerters slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af knallertkører op ad bakke. 15) Knallerters retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende knallertkører. 16) Knallerters sidevindsfølsomhed som ved motorcykler. Orienteringsvilkår på knallert Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 17) Knallertkørernes orienteringsvilkår svarer til motorcyklisternes. 18) Knallertkørere uden visir er tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved knallertkøreres orienteringsvilkår som ved motorcyklisters. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.6 3.2.7 Cykler Cyklers fartegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Cykler hører til de langsomme køretøjer, men der er ofte stor forskel på dem. El-cykler kører ofte ligeså hurtigt som knallerter og racercykler endda endnu hurtigere. 2) Cykler har en ringe bremseevne. 3) Ved enhver kraftig opbremsning af en cykel er der stor risiko for udskridning eller væltning. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Hurtige cyklers tophastighed i bytrafik, fx ved krydsning og før svingning foran modkørende eller bagfrakommende cyklist. 5) Cyklers ringe bremseevne, fx ved kørsel foran en cyklist. 6) El-cyklers høje tophastighed, trods førerens normale siddestilling. Cyklers styreegenskaber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 7) Cykler er ikke retningsstabile og er desuden udpræget sidevindsfølsomme. 8) Retningsstabiliteten er mindst ved igangsætning og ved lav hastighed, men øges ved højere hastighed. 9) Cyklistens hoved- og kropsbevægelser påvirker øjeblikkeligt cyklen og giver slingrende kørsel. 10) Sidevindsfølsomheden og slingretendensen forøges betydeligt på cykler, der medbringer stor eller tung bagage eller børn. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 11) Cyklers slingretendens, fx ved forbikørsel under deres igangsætning og ved overhaling af cyklist eller knallertkører op ad bakke. 12) Cyklers retningsstabilitet ved højere hastighed, fx ved møde med svingende cyklist eller knallertkører. 13) Cyklers store sidevindsfølsomhed. Orienteringsvilkår på cykel Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 14) Cyklisternes orienteringsvilkår er de bedst tænkelige, men deres orientering bagud kræver en ubekvem drejning af hoved og krop, som derfor ofte undlades, bl.a. fordi det også påvirker styringen mærkbart. 15) Cyklisters orientering bagud kan i øvrigt nedsættes betydeligt ved uhensigtsmæssig påklædning, fx vindjakke med stor hætte. 16) Cyklister er ligesom motorcyklister og knallertkørere tilbøjelige til at knibe øjnene sammen eller vende ansigtet delvis bort fra vejen, især i regn og sne, hvorved orienteringen let bliver mangelfuld. Eleven skal kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved cyklisters orienteringsvilkår som ved motorcyklisters og knallertkøreres. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 3.2.6. Bilag 6 4. TRAFIKANTADFÆRD Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om nogle grundlæggende psykologiske forhold vedrørende bilkørsel, at det hjælper eleven til at blive fortrolig med sin egen opfattelses- og reaktionsevne og til at udvikle en færdselssikker og miljøbevidst holdning og adfærd. Undervisningen har endvidere til formål at give eleven en sådan forståelse af andre trafikanters adfærd, at det hjælper eleven til i tide at lære at forudse deres mulige fejl eller tankeløsheder i færdslen og i tide at reagere hensigtsmæssigt over for dem. I øvrigt skal undervisningen gøre eleven bekendt med de gældende lovbestemmelser om bilisters køreevne og helbredsforhold og om pligten til at vise særligt hensyn over for bestemte trafikanter. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 4.1 Opfattelse og reaktion Hovedmål Eleven skal lære, at det er bilistens vigtigste opgave at være opmærksom på, opfatte, bedømme og reagere på de faretegn og signaler fra vejen, færdslen og ens eget køretøj, der har betydning for kørslen. Eleven skal endvidere have viden om reaktionstiden og dens betydning under bilkørsel, og at opfattelses- og reaktionsevnen er begrænset, men i øvrigt er afhængig af bilistens viden om færdsel, erfaring og holdning til færdslen og således kan forbedres ved bilistens egen indsats. Eleven skal tillige have viden om forhold, der kan forringe opfattelses- og reaktionsevnen. Delmål 4.1.1 Bilistens vigtigste opgaver Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Køresikkerheden afhænger ikke alene af den rent køretekniske beherskelse af bilen, men i mindst lige så høj grad af måden, hvorpå føreren opfatter og bedømmer færdselsforholdene. 2) Mangelfuld opmærksomhed, fejlopfattelse og fejlbedømmelse spiller en væsentlig rolle ved de fleste færdselsuheld. 3) Opfattelsen af færdselsforholdene støtter sig først og fremmest på synsindtrykkene, og føreren må derfor være særlig opmærksom på mulige øjenfejl eller svækkelse af synet. 4.1.2 Reaktionstiden Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Reaktionstiden er den tid, der går, fra et faretegn eller lignende er muligt at opfatte, indtil føreren begynder at reagere på tegnet (dvs. træder på bremsen, drejer rattet osv.). 2) Reaktionstiden er ikke nogen konstant størrelse, men kan vare fra brøkdele af et sekund til mange sekunder, afhængigt af færdselssituationen og førerens opmærksomhed, forudseenhed, kørefærdighed mv. 3) Den rigtige og sikre reaktion er vigtigere end den lynhurtige og måske forkerte reaktion. 4.1.3 Opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Selv om alle enkeltheder i en færdselssituation afbildes i øjet (eller påvirker et andet sanseorgan), vil kun en lille del blive bevidst opfattet eller udløse en reaktion afhængigt af, hvad føreren er særlig opmærksom på. 2) Man kan normalt højst opfatte og reagere på 2-3 enkeltheder, faretegn eller signaler pr. sekund, og hastigheden skal afpasses efter den begrænsede opfattelses- og reaktionsevne. 3) Synsskarpheden er kun i en lille del af synsfeltet stor nok til, at man tydeligt kan opfatte alle enkeltheder, og man skal derfor undgå at fastholde blikket i en bestemt retning for længe ad gangen. 4.1.4 Forbedring af opfattelses- og reaktionsevnen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Ting eller begivenheder, der er særlig iøjnefaldende og usædvanlige, eller som føreren er særlig interesseret i, tiltrækker umiddelbart opmærksomheden, hvorved vigtigere enkeltheder let overses. 2) Føreren kan selv undertrykke tilbøjeligheden til at lade opmærksomheden fange af uvedkommende ting ved at udvide sit kendskab til færdslen, især årsager til ulykker, og dermed skærpe interessen for de enkeltheder, faretegn og signaler, der har betydning for sikkerheden, og som hjælper til at forudse, hvad der kan ske det næste øjeblik. 3) En færdselssikker holdning og adfærd udvikles bedst ved viden om egne begrænsninger og en sund skepsis over for pålideligheden af det, man umiddelbart opfatter i færdslen. 4) En færdselssikker holdning og adfærd styrkes ved, at man som modvægt mod egne begrænsninger tilegner sig en køremåde, der giver rigelig sikkerhedsmargin under de forskellige manøvrer. 4.1.5 Mobiltelefoners indvirken på opfattelses- og reaktionsevnen Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Under kørsel må der ikke anvendes håndholdt mobiltelefon. 2) Anvendelsen af mobiltelefon (fx samtale eller sms) vil altid aflede noget af førerens opmærksomhed fra trafikken, så reaktionstiden forlænges. 3) Telefonsamtaler kan virke stressende, hvis samtalen går dårligt igennem, eller hvis budskabet er kompliceret eller ubehageligt. 4) En telefonsamtale kan aflede opmærksomheden, således at føreren ubevidst ændrer hastighed, og køretøjets placering på vejen bliver upræcis. 5) Føreren kan forhindre stress-situationer ved at være opmærksom på trafiksituationen og undlade at bruge telefonen. 6) Føreren kan endvidere forhindre stress-situationer ved at afbryde samtalen, hvis den går dårligt igennem. 4.1.6 Uopmærksomhed og distraktion Eleven skal have kendskab til følgende generelle risikoforhold ved uopmærksomhed og distraktion: 1) Distraktion forekommer, når føreren foretager sig noget, der tager opmærksomhed væk fra kørslen. 2) Manglende opmærksomhed under kørsel er en medvirkende årsag i en stor del af ulykkerne. 3) Der foretages unødige handlinger, som kan bortlede opmærksomheden fra trafikken. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 4) Typiske dagligdags aktiviteter som fx at finde ting i handskerummet, læse kort, spise og drikke eller tale med en passager afleder førerens opmærksomhed fra trafikken. Andre distraherende elementer er fx multimedie anlæg (radio/cd/dvd), GPS og smartphones. Det er ikke tilstedeværelsen af disse, der er problemet, men derimod førerens betjening af dem under kørslen. Udstyret bør betjenes af en passager, eller når bilen holder stille. 5) Andre passagerer, særligt støjende børn, men også dyr, kan virke distraherende. 6) Uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende afleder opmærksomheden væsentligt. 4.2 Syn og bevægelse Hovedmål Eleven skal lære, at synet ikke alene tjener til orientering om vej- og færdselsforholdene, men i et vist omfang også har indflydelse på styringen, og at den rette brug af øjnene hjælper til at stabilisere kursen og til at udføre manøvrerne sikkert og præcist. Delmål 4.2.1 Synsretning og bevægelsesretning Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Der er en sådan sammenhæng mellem synsindtryk og fysisk bevægelse, at man umiddelbart er tilbøjelig til at styre bilen i netop den retning, man ser. 2) Denne tilbøjelighed kan på den ene side udnyttes som hjælp til at fastholde kursen i en bestemt retning ved at fastholde blikket i samme retning, men må på den anden side modvirkes ved, at man flytter blikket væk fra ting, der er risiko for at påkøre. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 3) På længere frie vejstrækninger stabiliserer man styringen ved at se så langt frem som muligt. 4) Ved kørsel gennem vejsving uden midterlinje letter man styringen ved at flytte blikket ind i den inderste (og mest krumme) vejkant og flytte blikket fremad gennem hele svinget. Er vejen forsynet med midterlinje, lader man blikket følge midterlinjen i vejsving til venstre. 5) Ved svingning i vejkryds skal man ikke fastholde blikket for længe i retning af andre trafikanter, men efter den nødvendige orientering lade blikket søge i den retning, man skal køre. 4.3 Bedømmelse af afstand og hastighed Hovedmål Eleven skal lære, at den umiddelbare opfattelse af afstande og af ens egen og andres hastighed er temmelig unøjagtig, men kan forbedres, når man kender de vigtigste omstændigheder ved fejlbedømmelsen og tager hensyn til dette ved de forskellige manøvrer. Delmål 4.3.1 Bedømmelse af afstand Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Afstande under ca. 50 m bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens afstande over 50 m ofte overvurderes, dvs. opfattes længere, end de i virkeligheden er. 2) Opfattelsen af afstand støtter sig især på det umiddelbare synsindtryk af tingenes størrelse forude og til perspektivet (det forhold at vejkanter mv. ser ud til at løbe sammen ude i horisonten). 3) Risikoen for at fejlbedømme afstand er derfor til stede, fx til små køretøjer, fordi de ser ud til at være længere væk, end de i virkeligheden er, og til alle ting i usigtbart vejr, bl.a. fordi perspektivlinjerne udviskes. 4.3.2 Bedømmelse af egen hastighed Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Opfattelsen af ens egen hastighed støtter sig dels på støjniveauet og vibrationerne i bilen, dels til synlige baggrundsholdepunkter ved vejen (huse, træer, kørebanestriber mv.). 2) Der er risiko for at undervurdere sin hastighed, når man kører på en vej med få baggrundsholdepunkter, eller hvis man kører i en bil med lavt støjniveau eller god affjedring. 3) Der er udbredt tendens til at undervurdere sin hastighed, når man efter nogen tids kørsel, hvor man har vænnet sig til høj hastighed, kommer ind i et område, hvor hastigheden skal sættes ned (fartblindhed). 4.3.3 Bedømmelse af andres hastighed Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Hastigheder under ca. 50 km/t bedømmes normalt nogenlunde korrekt, mens hastigheder over 50 km/t ofte undervurderes, dvs. opfattes lavere, end de i virkeligheden er. 2) De fleste kan ikke bedømme hastigheder blot nogenlunde korrekt på køretøjer, der er mere end 200 m væk. 4.4 Lovbestemmelser om køreevne og helbred Hovedmål Eleven skal lære de vigtigste lovbestemmelser og forhold om indtagelse af alkohol, medicin, opstemmende eller bedøvende midler, narkotiske stoffer samt om træthed, sygdom og lignende. Delmål 4.4.1 Alkohol Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Opfattelses- og reaktionsevne svækkes af selv små mængder alkohol (øl, vin eller spiritus), og selv ved lave promiller kan man have svært ved at reagere rigtigt og hurtigt nok i vanskelige eller overraskende situationer. 2) Hvis man kører i bil til et sted, hvor der serveres alkohol, bør man på forhånd beslutte, om man vil køre derfra. Hvis man vil køre derfra, bør man undgå at drikke alkohol eller drikke meget lidt. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 3) Hvis alkoholkoncentrationen i blodet er over 0,50 promille eller over 0,25 mg pr. liter udåndingsluft, straffes man for spirituskørsel. 4) Hvis man ikke kan køre på en betryggende måde, kan man straffes for spirituskørsel, selv om promillen er lavere. 5) Er promillen over 0,50 og højst 2,00 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 1,00 mg pr. liter luft), straffes man første gang med en stor bøde, og ved højere promiller idømmes man desuden fængselsstraf og bilen kan blive konfiskeret. 6) Er promillen over 0,50 og højst 1,20 (svarende til mellem 0,25 mg pr. liter luft og 0,60 mg pr. liter luft), frakendes man første gang førerretten betinget, og ved højere promiller frakendes man normalt førerretten ubetinget. Førstegangserhververe af kørekort (dvs. indehavere af kørekort til enten motorcykel (kategori A1, A2 eller A) eller kategori B, der endnu ikke har haft det første kørekort i 3 år), vil få et kørselsforbud. 7) Sanktionerne for kørsel i spirituspåvirket tilstand skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. 8) Der skal altid gennemføres et ANT-kursus i forbindelse med spirituskørsel 9) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har drukket så meget spiritus, at den pågældende ikke er i stand til at føre bilen på betryggende måde. 10) Politiet kan til enhver tid kræve udåndingsprøver af en bilist. 4.4.2 Narkotika Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Indtager man bevidsthedspåvirkende stoffer (narkotika og visse typer medicin), påvirker det evnen til at køre bil og forøger risikoen for trafikulykker. 2) Hvis man indtager forskellige narkotiske stoffer eller blander narkotiske stoffer med alkohol, kan virkningen på personen være uforudsigelig, men ulykkesrisikoen vil under alle omstændigheder være stærkt forøget. Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser: 3) Det er ulovligt at køre bil eller blot forsøge det, hvis man har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer, som er farlige for færdselssikkerheden. 4) Ved indtagelse af bevidsthedspåvirkende medicin i strid med lægens ordination kan man omfattes af reglerne om kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet. 5) Ved påvisning af bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet straffes man første gang med bøde og ubetinget frakendelse af førerretten (svarende til straffen for at køre med en alkoholpromille på 1,21). 6) Sanktionerne for kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer i blodet skærpes væsentligt i gentagelsestilfælde. 7) Der skal altid gennemføres et ANT-kursus i forbindelse med kørsel med bevidsthedspåvirkende stoffer. 8) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der har indtaget bevidsthedspåvirkende stoffer. 9) Politiet kan til enhver tid kræve, at føreren afgiver spyt- eller svedprøver eller lader sine øjne undersøge. 4.4.3 Sygdom, medicin, træthed og lignende Eleven skal kunne angive indholdet af følgende lovbestemmelser og forhold: 1) Man må ikke køre bil eller forsøge på det, hvis man ikke kan gøre det på fuldt betryggende måde, fordi man er syg, træt eller har fået medicin eller er påvirket af opstemmende eller bedøvende midler. 2) Opfattelses- og reaktionsevnen svækkes, hvis man er syg eller har indtaget nerve- eller sovemedicin, stærke hoste- eller smertestillende midler eller medicin mod allergi, køre- og søsyge eller lignende. 3) Medicinens sløvende virkning forstærkes kraftigt, hvis man samtidig indtager alkohol. 4) Medicin, der kan nedsætte opmærksomheden og reaktionsevnen, er oftest mærket med rød trekant, og man bør i øvrigt rådføre sig med sin læge eller apoteket om medicinens indflydelse på køreevnen. 5) Opfattelses- og reaktionsevnen påvirkes af både legemlig og psykisk træthed (fx stress), og man skal derfor alvorligt overveje at lade bilen stå, hvis man ikke har sovet nok om natten eller skal hjem efter en lang dag med særligt anstrengende arbejde. Tilsvarende gælder, såfremt man er påvirket af en sindsbevægelse (fx traumatiske oplevelser). 6) Mange bilister er tilbøjelige til at overvurdere egne kræfter ved at køre længere strækninger på tidspunkter, hvor man plejer at slappe af, hvile eller sove. 7) Hvis en læge ved en undersøgelse, som politiet har anmodet om, vurderer, at man ikke er i stand til at køre på fuldt betryggende måde, afhænger straffen af påvirkningsgraden (let, middel, svær eller beruset). Man straffes på samme måde som ved spirituskørsel. 8) Det er forbudt at overlade bilen til en person, der på grund af sygdom, træthed eller indtagelse af medicin eller lignende ikke er i stand til at føre bilen på fuldt betryggende måde. 4.5 Andre trafikanters adfærd Hovedmål Eleven skal lære, at forholdene om reaktionstiden og om opfattelses- og reaktionsevnens begrænsning principielt gælder alle trafikanter, både kørende og gående. Antallet af ulykker er imidlertid særligt stort blandt trafikanter i bestemte aldre. Denne ophobning af ulykker er bl.a. tegn på, at de pågældende trafikanter har særlige vanskeligheder, som man må tage hensyn til. Delmål 4.5.1 Ulykker, alder og trafikantart Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Der sker særlig mange ulykker med:
25. a)gående i 5-10 års alderen,
26. b)cyklister i 10-15 års alderen,
27. c)knallertkørere i 15-19 års alderen,
28. d)motorcyklister i 18-22 års alderen,
29. e)bilister i 18-24 års alderen og
30. f)ældre fodgængere og cyklister fra omkring 70 års alderen. 2) De mange uheld kan ikke alene forklares ved, at der er særlig mange trafikanter af den pågældende art i de nævnte aldre, men hænger også sammen med typiske begynderproblemer, hvor trafikanterne har ringe erfaring og for nogles vedkommende udviklingsbetingede vanskeligheder med at klare sig i trafikken. 4.5.2 Aldersbetingede vanskeligheder Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: Gående børn 1) Småbørn (under 5-6 år) har ikke de nødvendige fysiske og psykiske forudsætninger for at færdes sikkert i trafikken. 2) Småbørn, der tilsyneladende opfører sig forsigtigt, er alligevel upålidelige, fordi de ikke kan beherske pludselige impulser til fx at løbe over kørebanen, fordi de ikke kan bedømme faren i trafikken, og fordi de endnu er usikre i deres bevægelser og derfor let kan snuble eller falde, når de går eller løber. 3) Småbørn, der færdes på egen hånd, må altid opfattes som et klart faretegn, der kræver skærpet opmærksomhed, nedsat hastighed og bremseberedskab. 4) Brug af horn over for småbørn skal ske med omtanke, fordi det let kan fremkalde panikreaktioner. 5) Mindre skolebørn (6-10-års-alderen) kender normalt de vigtigste færdselsregler, men har svært ved at forstå, at de selv skal passe på, også hvor andre har pligt til at holde tilbage (fx i fodgængerfelt og ved lyssignal). 6) Mindre skolebørn har svært ved at fastholde opmærksomheden på trafikken og kan handle efter pludselige indskydelser og tilskyndelser. 7) Mindre skolebørn er længe om at se sig for og opfatter derfor situationen langsomt, og de er usikre i fart- og afstandsbedømmelse. 8) Mindre skolebørn kan nok se en fare, der helt klart er til stede, men kan ikke forudse, at en farlig situation er ved at udvikle sig. Cyklende børn 9) Selv om de fleste cykeluheld rammer børn i 10-15-års-alderen, sker der mange uheld allerede fra 5-6-års-alderen, hvor de samme fysiske og psykiske vanskeligheder gør sig gældende, som når de færdes til fods. 10) De færreste børn får tilstrækkelig praktisk undervisning i at cykle korrekt og sikkert i trafikken, bl.a. fordi overgangen mellem legecykler og almindelige cykler er flydende. 11) Mange børn har problemer med blot at beherske cyklen, dvs. holde balancen, styre og bremse. 12) Alle børn har et stærkt behov for at afprøve egne evner og færdigheder og benytter ofte netop cyklen som middel til at eksperimentere eller lege med. 13) Selv større skolebørn (i 10-15 års alderen) har svært ved at styre cyklen, hvis de skal se i en anden retning end kørselsretningen, og orienterer sig derfor ofte mangelfuldt, navnlig bagud. Unge motorkørende 14) Selv om unge har den bedst udviklede opfattelses- og reaktionsevne, er de alligevel de mest udsatte for uheld af alle trafikantgrupper på grund af manglende erfaring og mulige holdningsproblemer. 15) De unges manglende erfaring viser sig især som vanskeligheder med at afpasse hastigheden efter forholdene, bedømme egne manøvremuligheder rigtigt og bedømme andre trafikanter tilstrækkeligt kritisk. 16) Nogle unge fristes til at bruge køretøjet til at afprøve egne evner, opleve spænding, afreagere skuffelser eller hævde sig og bringer derved sig selv og andre i farlige situationer. 17) De fleste unge har en positiv grundholdning til trafikken, til færdselsreglerne og til kravet om hensynsfuldhed, men kan have svært ved at omsætte dette i køremåden på grund af mangelfuldt kendskab til de mange faremomenter. 18) De unges positive grundholdning kommer ofte i konflikt med andre trafikanters manglende hensyntagen og forståelse. Ældre 19) Ældre trafikanter har ofte nedsat syn og hørelse og opfatter og reagerer langsomt. 20) Mange ældre er dårligt gående og bange for at falde og er derfor mindre opmærksomme på de kørende, når de træder ned fra kantstenen eller er på vej over kørebanen. 21) Mange ældre opfatter fodgængerfelter som særligt sikre steder og undlader derfor ofte helt at se sig for, før de går over. 22) Mange ældre krydser kørebanen ved lyssignaler i fuld tillid til det grønne lys og uden at se sig for. 23) Mange ældre er bange for trafikken og forskrækkes let af biler, der hastigt nærmer sig, kører tæt forbi eller bremser brat op, hvilket kan fremkalde farlige paniksituationer. 4.6 Bedømmelse af andre trafikanter Hovedmål Eleven skal lære at bedømme andre trafikanter ved at se efter kendetegn på deres alder, opmærksomhed og hensigt i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker, og således forudse andre trafikanters mulige fejl og reagere hensigtsmæssigt over for dem. Delmål 4.6.1 Kendetegn på alder, opmærksomhed og hensigt Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende kendetegn: 1) Andre trafikanters alder, der bl.a. kan fremgå af deres højde, hårvækst og hårfarve, kropsholdning, eventuelle gangart, påklædning og eventuelt karakteristiske genstande (legetøj, stok mv.). 2) Andre trafikanters opmærksomhed, der fremgår af deres hoveddrejning eller synsretning og eventuelt iøjnefaldende ting eller forhold, som deres opmærksomhed åbenbart er rettet imod. 3) Andre trafikanters manglende opmærksomhed på den øvrige færdsel, der fremgår af deres handlinger, fx anvendelse af mobiltelefon, smartphone e.l. 4) Andre trafikanters hensigt, der som regel fremgår af deres handlinger, bevægelser eller bevægelsesretning sammenholdt med deres alder og opmærksomhed og den aktuelle færdselssituation som helhed. 5) Andre trafikanter, der har alvorlige synsproblemer og gør opmærksom på dette med en hvid stok og/eller med færdselsmærket for blinde og svagsynede (»Manden med den hvide stok«). Færdselsmærket skal sikre, at synshandicappede bliver genkendt i trafikken, således at der vises særligt hensyn over for disse. 4.6.2 Særlig udsatte trafikanters typiske fejl Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 1) Småbørns helt uberegnelige adfærd, der kræver, at man konsekvent nedsætter hastigheden til et minimum og er parat til øjeblikkelig bremsning. 2) Gående børns mulige krydsning af kørebanen, især på boligveje uden for vejkryds, foran eller mellem parkerede køretøjer langs kantstenen, i vejkryds med eller uden lysregulering også trods tilsyneladende grundig orientering, samt hvor flere børn leger eller følges ad i flok. 3) Cyklende børns mulige fejl især ved ligeudkørsel, hvor de ofte undlader at overholde vigepligten i vejkryds, samt ved venstresving i vejkryds og ved indkørsler, hvor de ofte undlader at orientere sig eller holde tilbage. 4) Unge motorkørendes mulige fejl, især ved krydsning og venstresving. 5) Ældre fodgængeres mulige fejl, især ved krydsning af kørebanen på lige strækninger og i vejkryds med og uden fodgængerfelter og lysregulering. 6) Førerne af små motoriserede køretøjers (fx el-løbehjul og segways) manglende rutine, som medfører uforudsete handlinger eller risiko for pludselig væltning under den almindelige kørsel. Der er desuden en tendens til at undervurdere de små motoriserede køretøjers hastighed, som derfor kræver en særlig opmærksomhed. Køretøjerne er desuden ofte lydløse og deres lygter og reflekser sidder lavt, hvilket gør at de er nemme at overse i trafikken. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnittet. 4.7 Egne holdninger og egen adfærd Hovedmål Eleven skal kende betydningen af egne holdninger og egen adfærd. Eleven skal lære at udvise hensynsfuld adfærd over for andre trafikanter for derigennem at medvirke til en hensigtsmæssig og sikkerhedsmæssig forsvarlig afvikling af trafikken. Eleven skal endvidere lære at udvise en defensiv færdselsadfærd for derved at minimere risikoen for ulykker og af hensyn til miljøet. Eleven skal have viden om, at der i visse færdselssituationer kan forekomme risikoblindhed. Delmål 4.7.1 Holdninger Eleven skal kunne angive betydningen af følgende forhold: 1) Man skal være positiv og hjælpsom, selv når andre trafikanter begår fejl i trafikken. 2) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld ved passage af vejarbejde. 3) Man skal være særlig hjælpsom og hensynsfuld over for køretøjer under udrykning. 4) Man skal være forstående over for andre trafikanters vanskeligheder i trafikken (fx manglende stedkendskab). 5) Man skal være forstående over for andre trafikanters manglende rutine som fører. 6) Man skal være forstående over for andre trafikanters ønske om at komme hurtigere eller langsommere frem i trafikken end en selv. 7) Man skal være forstående over for, at andre – især ældre – trafikanter udviser forsigtighed i trafikken. 8) Man må aldrig lade sig påvirke/ophidse af andres fejl eller letsindigheder. 9) Man må aldrig føle sig fristet til eller lade sig provokere til at begå uforsvarlige handlinger. 10) Man skal altid være forudseende og risikobevidst. 4.7.2 Adfærd Eleven skal beherske følgende færdigheder: 1) Være tilbageholdende og hjælpe andre trafikanter, også selv om de har lavet fejl. 2) Hjælpe andre trafikanter, der tilsyneladende har vanskeligheder med at finde vej, fx ved at tillade dem at skifte vognbane eller ændre placering i/ved kryds, også selv om det er dem, der har pligterne. 3) Give god plads til store køretøjer, der skal foretage bestemte manøvrer som fx svingning, baglænskørsel og lignende, også selv om det er dem, der har pligterne. 4) Holde så stor afstand til andre køretøjer, at unødige accelerationer og opbremsninger undgås, og energiforbruget reduceres. 5) Holde ekstra god afstand til forankørende, der virker usikre/urutinerede. 6) Køre med særlig lav hastighed ved vejarbejde, især hvor vejarbejdere opholder sig på kørebanen eller i umiddelbar nærhed heraf, samt holde god afstand til disse. 7) Holde vejen åben for køretøjer under udrykning (fx på veje med 2 vognbaner i samme færdselsretning trækker trafikanterne i vognbane 1 til højre, og trafikanterne i vognbane 2 trækker mod venstre, og i vejkryds, hvor man holder for rødt lys, køres fx lidt frem mod venstre/højre for at give plads). 8) Undlade at give signal (lys/lyd) til en kørende, der er lidt langsom til fx at sætte i gang ved et lyssignal. 9) Undlade at give tegn eller signal (lys/lyd) til en kørende, der trækker ind foran og nedsætter sikkerhedsafstanden. 10) Undlade at anvende ukvemsord/-udtryk eller fagter over for andre trafikanter. 11) Altid være beredt (fx ved at flytte foden/hånden til bremsen), hvis situationen er uoverskuelig eller usikker. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis beherske disse adfærdsfærdigheder. 4.7.3 Egne kørselskompetencer Eleven skal kunne angive indholdet og betydningen af følgende forhold om egne kørselskompetencer: 1) Personlige faktorer såsom selvkontrol, men også livsstil, holdninger, køn, alder, selvopfattelse, tilhørsforhold og bilen som førerens identitet, har indflydelse på førerens valg og adfærd i trafikken. 2) Hvis man befinder sig i en uligevægtig sindstilstand på grund af stærk ophidselse, sorg, bekymring eller lignende, medfører dette, at risikoen for ulykker forøges. 3) Evnen til at forudse og analysere risici og de deraf følgende konsekvenser er vigtig. Dette kan minimere risikoen for ulykker og dermed skabe større færdselssikkerhed. Fx kan konsekvensen blive alvorlig, såfremt man kører med for lille sikkerhedsafstand til forankørende. 4) Manglende rutine, tendens til natteblindhed mv. er eksempler på forhold, der kræver særlige forholdsregler. 5) Eget eller især lånt køretøjs konstruktion, udstyr, belæsning og vedligeholdelsesstand. Fx viden om belæsningens betydning for bilens køreegenskaber eller ventilationsanlæggets betydning for førerens udsyn. 4.7.4 Risikoblindhed Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Når man har opnået nogen kørselserfaring, kan man blive tilbøjelig til at undervurdere risikoen i konkrete situationer, fordi det plejer at gå godt. Man bliver blind for risikoen. 2) Risikoblindhed viser sig ved følgende:
31. a)Hastighedsvalg i usigtbart vejr eller dårligt føre, hvor man ikke sætter hastigheden tilstrækkelig langt ned til, at det er muligt at standse før en eventuel forhindring. Det kan derfor indebære en risiko ukritisk at følge de andre trafikanters hastighedsniveau under sådanne kørselsvilkår.
32. b)Man kører for tæt på forankørende, så man ikke kan undgå påkørsel, hvis den forankørende bremser pludseligt op.
33. c)Som fører foretager man sig ting i bilen, der ikke har med kørselsopgaven at gøre, og som medfører, at man i for lange tidsrum ikke har den fornødne opmærksomhed rettet mod kørslen.
34. d)Man overser andre risici, fx at man er for træt eller har kørt for længe til at køre forsvarligt. Bilag 7 5. VEJFORHOLD Formålet med undervisningen er at give eleven en sådan viden om risikoforhold ved vejen, afhængigt af bl.a. vejr og føre mv. eller andre trafikanters måde at færdes på, at det hjælper eleven til at lære at forudse faresituationer, der ofte kan opstå bestemte steder på en vej eller på bestemte vejstrækninger, og i tide reagere hensigtsmæssigt over for dem. Elevens viden om det teoretiske stof skal udnyttes i praksis, hvor der er lejlighed til det under øvelserne i kørsel på vej. 5.1 Vejenes sikkerhedsmæssige udformning Hovedmål Eleven skal lære, at der næsten altid er økonomiske og tekniske grænser for, hvor sikkert en vej kan bygges, men at en vejs sikkerhed under alle omstændigheder afhænger af, hvordan trafikanterne benytter den. Delmål 5.1.1 Grænser for vejes sikkerhed Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) De to hovedkrav, der stilles til vejene om både fremkommelighed og sikkerhed, kan ikke altid imødekommes, fordi en hurtig og bekvem afvikling af trafikken ofte i sig selv indebærer faremomenter. 2) Trafikkens udvikling sker som regel hurtigere, end vejene kan udbygges eller ændres, og samfundet kan ikke stille ubegrænsede midler til rådighed for vejbygning og vejvedligeholdelse. 3) Kendskabet til de årsager til ulykkerne, der kan bekæmpes med vejtekniske midler, er begrænset, og der vil derfor altid være en vis risiko ved at færdes på vejene. 5.1.2 Benyttelse af vejene Eleven skal kunne angive indholdet af følgende forhold: 1) Man må som bilist være kritisk over for tilskyndelsen til at køre med den maksimalt tilladte hastighed på veje med god sikkerhedsstandard uden at tage hensyn til de aktuelle færdselsforhold og til, at andre trafikanter ofte begår uventede eller overraskende fejl. 2) Man skal ikke overvurdere betydningen af vejtekniske sikkerhedsforanstaltninger, fordi deres virkning bl.a. afhænger af vejrforholdene og andre trafikanters adfærd, og fordi tekniske indretninger kan svigte. 5.2 Risikoforhold ved vejene Hovedmål Eleven skal lære, at risikoforholdene ved vejene har sammenhæng med vejenes omgivelser, udstyr, forløb, brug og særlige type. Eleven skal endvidere lære at bedømme vejforholdene efter de nævnte kendetegn og reagere hensigtsmæssigt over for dem i færdselssituationer, der ofte fører til ulykker. Eleven skal endvidere lære om vejgrebets betydning for køretøjers manøvreevne. Delmål 5.2.1 Kendetegn på risikoforhold Eleven skal have kendskab til følgende betegnelser: 1) Vejens omgivelser, dvs. bebyggelse og bebyggelsens tæthed, bevoksning, skov, åbne marker osv. langs vejen. 2) Vejens udstyr eller standard, fx smal eller bred kørebane, kørebanebelægningens art og tilstand, kørebanestriber, vejbump, fortov, cykelsti, fodgængerfelt og vejbelysning. 3) Vejens forløb, dvs. vejkryds, rundkørsler, sving, tunneller, bakker, jernbaneoverkørsler og vejindsnævringer. 4) Vejens brug, dvs. trafikkens tæthed og art, eventuelt bestemt af lokale mål (skole, station, indkøbscenter, sportsplads mv.). 5) Vejens type eller klasse, fx motorvej, motortrafikvej, mere eller mindre betydende vej eller trafiksaneret vej. 5.2.2 Vejens omgivelser Tættere bebygget område Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) En meget stor del af alle færdselsulykker sker i byområder, og uheldstallet er også i forhold til trafikmængden størst på veje i tættere bebygget område. 2) Risikoen for ulykker i byområder er størst i butiksgader og på boligveje med høj eller lav bebyggelse. Denne høje ulykkesrisiko er først og fremmest til stede i vejkryds. 3) De fleste ulykker med mindre børn som fodgængere sker dog på boligveje på strækninger mellem vejkryds. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 4) Butiksgader og boligveje, især ved kørsel forbi holdende, gående mv., ved kørsel foran eller efter andre eller ved siden af andre, ved fremkørsel mod kryds og ved ligeudkørsel og svingning. Særlig risiko uden for tættere bebygget område Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 5) I overgangen mellem efterår og vinter og mellem vinter og forår er der særlig risiko for pletvis glat kørebane, hvor vejen går gennem eller forbi fugtige områder, dvs. skov, mose, lavninger, sø og strand. 6) Den samme risiko er til stede langs jordvolde samt på og under broer. 7) Forår og efterår vil der mange steder på vejene opstå fedtet føre på grund af jord fra traktorer under kørsel til og fra markarbejde. 8) Om efteråret vil der på mange veje langs skove og lignende opstå fedtet føre på grund af nedfaldne blade. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem, især ved valg af hastighed: 9) Fugtige områder langs vejen samt jordvolde og broer i perioder, hvor temperaturen svinger omkring frysepunktet. 10) Veje i perioder med hyppig traktorkørsel og dermed vejforurening. 11) Skovveje eller større bevoksning langs vejen i perioder med løvfald. Senest efter undervisningen i afsnit 7 »Manøvrer på vej« skal eleven i praksis kunne reagere hensigtsmæssigt over for de faremuligheder, som opstår, som anført i afsnit 5.2.2. 5.2.3 Vejens udstyr eller standard Fortov og cykelsti Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 1) Veje uden fortov medfører risiko for påkørsel af gående på kørebanen i højre side. Risikoen er særlig stor i mørke, fordi mange gående undlader at bruge refleks. 2) Veje uden cykelsti (både på landet og i byerne) medfører dobbelt så stor risiko for påkørsel af cyklister og forøget risiko for påkørsel af knallertkørere som veje med cykelsti. 3) Cykelsti og cykelfelt i kryds skal benyttes af både cyklister og førere af små knallerter, medmindre andet er oplyst på færdselstavler. 4) Cyklister og knallertkørere, der svinger fra en cykelsti ud på kørebanen (bortset fra cykelstiens udmunding i kryds), har ubetinget vigepligt, men overholder ikke altid vigepligten. 5) Cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21), medmindre vejbygningen tydeligt viser, at det er en cykelsti, eller med hvidmalet cykelsymbol (V 21) i en bane afgrænset med ubrudt kantlinje (Q 46). 6) »Cykelfelt« (S 21) afmærkes med en bred punkteret linje eller med blå farve. 7) Dobbeltrettet cykelsti afmærkes med færdselstavlen »Cykelsti« (D 21) og undertavlen (UD 21,1), der angiver, at cykelstien har færdsel i begge retninger. Undertavlen (UD 21,2) angiver, at cykelstien ikke mere har færdsel i begge retninger. 8) Supercykelsti afmærkes med ruteidentifikation (L46). Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 9) Vej uden fortov eller cykelsti især ved placering på kørebanen og møde på uoverskuelige steder samt under kørsel i mørke. Fodgængerfelter, gangbro mv. Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 10) Fodgængerfelter på strækninger mellem vejkryds benyttes kun af få fodgængere, hvis deres omvej til feltet er større end vejens bredde, også selv om fodgængerfeltet er signalreguleret. 11) Risikoen for at påkøre krydsende fodgængere er større i områder lige før og efter et fodgængerfelt end på strækninger helt uden fodgængerfelter. 12) Gangbroer og tunneller benyttes kun af gående i større udstrækning, hvis de kan spare væsentlig tid, hvilket sjældent er tilfældet. 13) Gående vil ofte krydse på kørebanen, selv om der er gangbro eller tunnel. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 14) Strækninger lige før og efter et fodgængerfelt uden for vejkryds, især ved kørsel forbi gående. 15) Gangbro og synligt tegn på fodgængertunnel forude, især ved kørsel forbi gående. Kørebanestriber Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 16) Afstribning i kørebanens længde (vognbanelinjer, spærrelinjer, kantlinjer) hjælper de kørende til korrekt placering og manøvrering, og denne hjælp er særlig stor under dårlige lysforhold og i mørke. 17) Uden for bymæssig bebyggelse er der på veje uden afstribning øget risiko for ulykker. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 18) Veje uden afstribning, især ved placering på kørebanen, møde, overhaling samt fremkørsel mod kryds og svingning i kryds. Kørebanens bredde Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 19) Brede 4-sporede veje er i almindelighed ikke væsentlig mere sikre end 2-sporede veje. 20) På smalle veje er der dog øget risiko for eneulykker, for mødeulykker og for påkørsel af knallertkørere, cyklister og gående. 21) Risikoen for ulykker på smalle veje er i øvrigt størst, hvor mindre sideveje udmunder, og ved ind- og udkørsler fra grundstykker mv. 22) Risikoen for især krydsende fodgængere er størst på både 4-sporede og 2-sporede veje i byområder. Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 23) Smalle veje, især ved valg af hastighed og placering på kørebanen samt ved møde og kørsel frem mod sideveje og ud- og indkørsler. Midterrabat Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 24) Almindelige 4-sporede veje med midterrabat er ikke væsentlig mere sikre end veje uden midterrabat. 25) Midterrabatten nedsætter dog risikoen for mødeulykker og forhindrer også venstresving til og fra mindre sideveje. 26) Midterrabatter uden autoværn eller hegn nedsætter ikke i væsentlig grad risikoen for ulykker med krydsende cyklister, knallertkørere og gående. Kørebanebelægningens art og tilstand Eleven skal kunne opfatte og bedømme følgende faremuligheder og reagere hensigtsmæssigt over for dem: 27) Kørebanens belægning har stor betydning for vejgrebet. 28) Jord- og grusveje giver dårligt vejgreb og kræver derfor langsom kørsel for at undgå udskridning under svingning og bremsning. 29) Brosten giver bedre vejgreb end jord- og grusveje, men bliver hurtigt glatte i vådt føre. 30) Det bedste vejgreb opnås på en grov asfaltoverflade med ru småsten. Kørsel på en nylagt belægning med ru småsten med hastigheder over 40 km/t kan give risiko for stenslag på grund af småsten, der hvirvles op. 31) Om foråret vil kørebanens belægning ofte være hullet og ujævn som følge af vinterens frost og eventuel saltning. 32) En regnbyge efter en tørkeperiode vil kunne gøre belægningen fedtet på grund af blandingen af vand, støv og oliespild. 33) Hedebølger kan smelte asfaltbelægningen, så vejen bliver glat. 34) Vejgrebet opstår dels ved gnidningsmodstanden (friktionen) mellem dæk og kørebane og dels ved, at dækkene griber ned i og får afsæt mod kørebanens ujævnheder. 35) Acceleration, bremsning og styring kan kun udnyttes gennem vejgrebet, som derfor er en nødvendig betingelse for enhver manøvre. 36) Vejgrebet formindskes betydeligt i vådt og fedtet føre (især i sne, sand og på glat vej). Derfor skal speeder, kobling, bremse og rat betjenes med stor forsigtighed, og hastigheden holdes passende lav. Vejbump Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 37) Hvis en personbil passerer et bump med for høj hastighed, er det ubehageligt for føreren og passagererne - og desto værre, jo højere hastigheden er. 38) Ved for høj hastighed kan der i nogle tilfælde opstå rygskader hos føreren og passagerer og skader på køretøjet. 39) Bumpet bør højst passeres med den på stedet gældende eller angivne hastighed. 40) Hvis busser og store lastbiler skal passere uden for store gener, kan de ikke passere bumpene med samme hastighed som personbiler, men skal køre med væsentlig lavere hastighed. Senest efter undervisningen i afsnit 7.3 »Hastighed under ligeudkørsel« og 7.10 »Kørsel i trafiksanerede områder« skal eleven kunne opfatte og bedømme faremuligheder ved kørsel over bump. Vejbelysning Eleven skal have kendskab til følgende forhold: 41) Risikoen for uheld i mørke er meget større på veje uden belysning, end på veje med belysning. 42) Uheldsrisikoen på mørke veje er særlig stor ved møde med køretøjer, der blænder, og ved krydsende fodgængere. 43) Vejbelysningens sikkerhedsmæssige betydning må ikke overvur