Obsah (18)

§ 16§ 582§ 10§ 37§ 38§ 789§ 593§ 52§ 983§ 134§ 137§ 136§ 160§ 161§ 165§ 178§ 147§ 449

LOV H#LOKDOK 01 A A20200096430 AA011933 215230 Retsplejelov for Færøerne 2020 2020-06-26 2020-06-26 2024-12-17 Valid 964 Lovtidende A 2020-06-26 Nej MARGRETHE R. Nick Hækkerup Givet på Marselisborg Sl

Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: Første bog Domsmagten m.v. Første afsnit Domstolenes ordning Kapitel 1 Retterne § 1. De almindelige domstole er Højesteret, Østre Landsret

Retten på Færøerne samt Sø-

Handelsretten. Stk. 2. Denne lovs regler finder alene anvendelse på rettens pleje ved de almindelige domstole, medmindre andet er bestemt i denne eller anden lov. Ved behandlingen af sager efter denne lov finder den danske retsplejelovs §§ 3

4, § 7, stk. 1, 3. pkt.,

stk. 2

4,

§ 16tilsvarende anvendelse.

Stk.

1. Militære straffesager behandles efter militær retsplejelov. §
2. Den Særlige Klageret, jf. den danske retsplejelovs § 1 a, behandler

påkender 1) begæringer om genoptagelse af en straffesag, jf. kapitel 99, 2) kæremål vedrørende udelukkelse af en forsvarer, jf. § 745, 3) klager, der henvises efter § 74, 4) sager om suspension, disciplinærforfølgning

afsked på grund af sygdom i de i §§ 75, 76, 77

87 nævnte tilfælde, 5) sager efter § 82 om afsked før tilkaldeperiodens udløb

6) sager efter § 86 om afsked

ændring af tjenestested. §

1. Højesteret er øverste domstol for hele riget. Den har sit sæde i København, men kan bestemme, at retten skal sættes på Færøerne i sager, der behandles efter denne lov, når det findes hensigtsmæssigt. §
2. Østre Landsrets domsmyndighed omfatter dels behandling

påkendelse i

1. instans af retssager i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov, dels prøvelse i
2. instans af Retten på Færøernes

Sø-

Handelsrettens behandlinger

afgørelser overensstemmende med de nævnte regler. Endvidere kan kære rejses for landsretten over Retten på Færøernes afgørelser vedrørende de i § 8, stk. 2, nr. 2

4, omhandlede forhold. Stk.

1. I afgørelsen af sager ved Østre Landsret deltager, medmindre andet er bestemt, mindst 3 dommere. Uden for hovedforhandlingen kan dog en enkelt dommer handle på rettens vegne. Stk.
2. I nævningesager

domsmandssager deltager 3 dommere. I nævningesager deltager 9 nævninger. I domsmandssager tiltrædes landsretten af 3 domsmænd. §

1. Østre Landsrets sædvanlige tingsted i sager, der behandles efter denne lov, er på Færøerne. Stk.
2. Østre Landsret kan bestemme, at retten skal sættes ved landsrettens hovedtingsted eller uden for dette, når det findes hensigtsmæssigt. Stk.
3. Inden retten i medfør af stk. 2 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for Færøerne, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. Stk.
4. Efter begæring sættes retten i en særligt sikret retssal som nævnt i § 21, når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det. Rettens afgørelse herom træffes ved kendelse. §
5. Færøerne udgør en retskreds under Østre Landsrets kreds. Stk.
6. Retten på Færøerne består af 1 sorenskriver (præsident)

mindst 1 anden dommer. Stk.

1. Der kan udnævnes yderligere 1 dommer ved Retten på Færøerne, jf. den danske retsplejelovs § 9, stk.
2. §
3. Sorenskriveren er ansvarlig for varetagelsen af de bevillingsmæssige

administrative forhold, der er henlagt til embedet. Sorenskriveren skal herunder sørge for en forsvarlig

hensigtsmæssig drift af embedet

skal tage de fornødne initiativer til sikring heraf. Stk.

1. Sorenskriveren træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om, hvem af disse der skal fungere som sorenskriver under dennes fravær eller forfald. §
2. Retten på Færøernes virkekreds omfatter behandling

påkendelse af retssager i 1. instans

foretagelse af retshandlinger i det omfang, som bestemmes ved reglerne i denne lov. Stk. 2. Til rettens virkekreds hører uden for den egentlige retspleje, hvortil

så regnes skifteforvaltning

foged-

auktionsforretninger, 1) opkrævning af retsafgifter

regnskabsaflæggelse herfor, 2) udmeldelse af skønsmænd uden for retsplejen, for så vidt den ikke kan ske administrativt, 3) retshjælpsforretninger, 4) notarialforretninger

5) tilsyn med

revision af dødsboer, der behandles af eksekutorer. Stk.

1. Justitsministeren fastsætter regler om notarialforretninger. Stk.
2. Skifteretten bistår ægtefællen

arvingerne med udfærdigelse af anmeldelser

opgørelser, der skal indgives i henhold til skifteloven, arveloven

arveafgiftsloven, medmindre udfærdigelsen på grund af boets størrelse eller beskaffenhed vil være særlig tidkrævende eller kræve særlige undersøgelser. § 9. I afgørelsen af sager ved Retten på Færøerne deltager, medmindre andet er bestemt, 1 dommer. Sorenskriveren træffer efter forhandling med rettens øvrige dommere bestemmelse om sagernes fordeling mellem dommerne

om sagernes administrative behandling. Stk.

1. Hvis flere deltager i afgørelsen af sagen, beklædes formandspladsen af den af rettens dommere, som sorenskriveren har beskikket dertil. I fornødent fald træder den efter embedsalder ældste af de dommere, af hvilke retten dannes, i formandens sted. Uden for hovedforhandlingen kan en enkelt dommer handle på rettens vegne. Stk.
2. I borgerlige sager

ved afgørelse af tvister i konkursboer

midlertidige afgørelser om forbud eller påbud efter kapitel 50 kan retten bestemme, at 3 dommere skal deltage i afgørelsen af sagen, hvis 1) sagen er af principiel karakter, 2) sagens udfald kan få væsentlig betydning for andre end parterne, 3) sagen frembyder særlig omfattende eller vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, 4) sagens særlige karakter i øvrigt undtagelsesvis gør kollegial behandling påkrævet eller 5) sagen anvendes som prøve i procedure, jf. § 172, stk. 4. Stk. 4. Før retten træffer afgørelse efter stk. 3, skal parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen træffes ved kendelse. En kendelse om, at der skal deltage 3 dommere, kan ikke indbringes for højere ret. Stk. 5. I nævningesager deltager 3 dommere

6 nævninger. Stk.

1. I domsmandssager tiltrædes retten af 2 domsmænd, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Hvis hovedforhandlingen i en nævninge- eller domsmandssag antages at ville blive af længere varighed, kan sorenskriveren efter indstilling fra rettens formand bestemme, at suppleanter for dommeren eller dommerne

nævningerne eller domsmændene skal overvære hovedforhandlingen. Suppleanterne deltager ikke i rettens rådslagninger

afstemninger, men kan efter retsformandens bestemmelse overvære disse. I øvrigt finder reglerne om nævninger

domsmænd tilsvarende anvendelse på suppleanter for disse. En suppleant tiltræder retten, hvis en af dommerne, nævningerne eller domsmændene bliver forhindret i at medvirke ved sagens behandling

pådømmelse. Stk. 8. I domsmandssager om økonomisk kriminalitet, der forventes at have en længere varighed, kan sorenskriveren efter indstilling fra rettens formand bestemme, at retten sammensættes af 2 dommere

3 domsmænd. Stk. 7 finder ikke anvendelse. §

1. Domstolsstyrelsen fastsætter efter forhandling med sorenskriveren tingstederne for Retten på Færøerne. Stk.
2. Retten kan bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder

så uden for Færøerne, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens oplysning. Stk. 3. Retten kan endvidere bestemme, at retten skal sættes uden for det sædvanlige tingsted, herunder undtagelsesvis

så uden for Færøerne, når det findes hensigtsmæssigt af hensyn til sagens behandling inden for rimelig tid eller af andre særlige grunde. Stk. 4. Inden retten i medfør af stk. 2

3 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for Færøerne, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. Stk.

1. Efter begæring sættes retten i en særligt sikret retssal som nævnt i § 21, når særlige sikkerhedsmæssige hensyn tilsiger det. Rettens afgørelse herom træffes ved kendelse. §
2. Sø-

Handelsrettens domsmyndighed omfatter behandling

påkendelse i 1. instans af retssager i det omfang, som følger af §§ 271

1. Stk.
2. Til Sø-

Handelsrettens virkekreds hører endvidere 1) midlertidige afgørelser om forbud

påbud i det omfang, som følger af kapitel 50,

2) sager om begrænsningsfonde, jf. sølovens kapitel 12. § 12. Sø-

Handelsrettens sædvanlige tingsted i sager, der behandles efter denne lov, er på Færøerne. Stk. 2. Sø-

Handelsretten kan bestemme, at retten skal sættes ved dens hovedtingsted eller uden for dette, når det findes hensigtsmæssigt. Stk.

1. Inden retten i medfør af stk. 2 træffer afgørelse om, hvorvidt en sag skal behandles uden for Færøerne, skal parterne have lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet. §
2. Fuldmægtige ved Retten på Færøerne

Sø-

Handelsretten kan behandle sager, der hører under vedkommende ret, i det omfang rettens præsident bestemmer det. Stk. 2. Domstolsstyrelsen fastsætter regler for fuldmægtiges uddannelse ved Retten på Færøerne. Reglerne skal tilsikre, at det nødvendige antal fuldmægtige uddannes i færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold

færøsk kultur

tillige i færøsk sprog i skrift

tale. Stk. 3. Sorenskriveren kan meddele andre personer bemyndigelse til at træffe afgørelser efter § 383, stk. 2,

at udføre foged-, skifte-

notarialforretninger

faderskabssager, hvis der ikke skal træffes afgørelse i tvistigheder,

at beslutte, at en part, skønsmand m.v. er undtaget fra kravet om anvendelse af domstolenes sagsportal, jf. § 187, stk. 4. Personer, der er bemyndiget til at udføre fogedforretninger, kan dog efter sorenskriverens nærmere bestemmelse træffe afgørelser efter § 547, § 551, stk. 2

3,

§ 582

. Rettens præsident kan endvidere meddele andre personer bemyndigelse til at underskrive retsbøger, som alene indeholder 1) indgåede forlig i borgerlige sager, jf. § 319, stk. 1, 2) meddelelse om, at en sag hæves af sagsøgeren efter § 393 eller § 396, stk. 2,

3) meddelelse om, at der i en sag er meddelt fri proces efter § 356, stk.

1. Stk.
2. Sorenskriveren kan meddele lokale embedsmænd

disses stedfortrædere samt kontorfunktionærer bemyndigelse, jf. stk. 3, til at udføre notarialforretninger, herunder forrette auktioner over løsøre, dog ikke registrerede skibe

luftfartøjer. Det har sit forblivende ved sysselmændenes virksomhed med salg ved auktion af småvrag

hittefæ, af inddrevet løst gods, vrag eller vragstykker, jf. § 10 i strandingslov for Færøerne af 24. marts 1899,

af grind. §

1. I borgerlige sager i
2. instans, der behandles ved Retten på Færøerne eller Østre Landsret, kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer, hvis fagkundskab skønnes at være af betydning for sagen.
3. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved Retten på Færøernes behandling af anmodninger om meddelelse af forbud eller påbud efter kapitel
4. Stk.
5. I ankesager i Østre Landsret kan retten bestemme, at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af sagkyndige medlemmer.
6. pkt. finder tilsvarende anvendelse under landsrettens behandling af kæresager om midlertidige afgørelser om forbud eller påbud, der er afgjort ved Retten på Færøerne eller Sø-

Handelsretten i

1. instans under medvirken af sagkyndige. Stk.
2. Før retten træffer afgørelse efter stk. 1 eller 2, skal parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen træffes ved kendelse. En kendelse om, at retten skal tiltrædes af sagkyndige, kan ikke indbringes for højere ret. Stk.
3. Når der er truffet bestemmelse om medvirken af sagkyndige efter stk. 1 eller 2, kan retten tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil, herunder navnlig i tilfælde af afhøring af parter eller vidner, afhjemling af syn

skøn eller afsigelse af kendelse om et omtvistet punkt. Stk.

1. Reglerne i stk. 1-4 gælder ikke for de i kapitel 51-56 omhandlede sager. §
2. Under behandling i Retten på Færøerne eller Østre Landsret af tvister i konkursboer kan sagkyndige tilkaldes efter reglerne i §
3. §
4. I straffesager ved Retten på Færøerne, i hvilke fagkundskab til søforhold skønnes at være af betydning, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer. Retten kan tilkalde de sagkyndige til retsmøder uden for hovedforhandlingen, når den finder særlig anledning hertil. Tilkaldelse af sagkyndige er dog ikke nødvendig i straffesager, som fremmes til dom uden udfærdigelse af anklageskrift i medfør af § 877, eller i sager, som afgøres ved dom i henhold til § 947, stk. 1, eller § 948, stk. 1, eller sluttes i henhold til § 949 eller §
5. Sagkyndige deltager ikke i nævningesager. Stk.
6. I ankesager i Østre Landsret, der ved Retten på Færøerne er behandlet under medvirken af sagkyndige i medfør af stk. 1, tiltrædes retten under hovedforhandlingen af 2 sagkyndige medlemmer. Det samme gælder ankesager i Østre Landsret, hvor tilkaldelse af sagkyndige i Retten på Færøerne er undladt i medfør af stk. 1,
7. pkt. Stk.
8. Under afgivelse af søforklaring tiltrædes Retten på Færøerne af 2 sagkyndige medlemmer. Kapitel 2 Procesbevillingsnævnet §
9. Procesbevillingsnævnet, jf. den danske retsplejelovs kapitel 1 a, behandler ansøgninger om meddelelse af anden-

tredjeinstansbevilling efter regler i denne lov

anden lovgivning. Stk.

1. Procesbevillingsnævnet behandler endvidere klager over afslag på fri proces efter regler i denne lov. §
2. Ved behandling af sager om procesbevilling efter § 17, stk. 1, skal der i Procesbevillingsnævnet medvirke en færøsk advokat med møderet for Højesteret i stedet for den danske advokat. Stk.
3. Beskikkelse af den færøske advokat sker efter indstilling til justitsministeren fra Advokatrådet. Kongen beskikker efter indstilling fra justitsministeren den færøske advokat for en periode på 2 år. Den færøske advokat har ret til genbeskikkelse for yderligere 2 år. Herudover kan genbeskikkelse ikke finde sted. Stk.
4. Der beskikkes mindst 2 suppleanter for den færøske advokat. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
5. Den danske retsplejelovs § 24 finder tilsvarende anvendelse. §
6. Hvis en offentlig myndighed i medfør af § 286, stk. 2, er indtrådt i en sag til fordel for en af sagens parter eller agter at gøre dette, kan myndigheden ved skriftlig erklæring støtte partens ansøgning til Procesbevillingsnævnet. Kapitel 3 Sikkerhedsforanstaltninger ved retterne §
7. Sorenskriveren kan bestemme, at personer, som ønsker adgang til retten, skal lade det tøj, som de er iført ved fremmødet, visitere

medbragte effekter undersøge, når sikkerhedsmæssige hensyn taler derfor. Sorenskriveren kan bestemme, at en sådan adgangskontrol ikke omfatter personer, som søger adgang til retten i medfør af deres erhverv. Stk.

1. Afvises en person, som er lovligt indkaldt til at møde i retten, fra retsbygningen, som følge af at vedkommende ved fremmødet nægter at lade sit tøj visitere eller medbragte effekter undersøge, sidestilles nægtelsen heraf med udeblivelse, hvis det af indkaldelsen fremgår, at adgang til retten kan være betinget af en sådan adgangskontrol. Stk.
2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af visitationer

undersøgelser som nævnt i stk.

1. §
2. Domstolsstyrelsen etablerer en eller flere retsbygninger med særligt sikrede retssale i riget, hvor Østre Landsret

Retten på Færøerne kan sættes i medfør af § 5, stk. 2

4,

§ 10, stk.

3

5, når sikkerhedsmæssige grunde tilsiger det. Kapitel 4 Retsmøder § 22. Justitsministeren kan fastsætte regler om udarbejdelse

bekendtgørelse af retslister, herunder om adgangen til mod betaling at modtage eksemplarer af retslisterne. §

1. Retsmøder er offentlige, medmindre andet er bestemt ved lov eller i medfør af lov. Stk.
2. Retsmøder, hvori der afsiges dom, er altid offentlige. §
3. Rettens formand kan begrænse antallet af personer, der får adgang til et offentligt retsmøde, for at hindre, at retslokalet overfyldes. Stk.
4. Rettens formand kan nægte adgang til et offentligt retsmøde for personer, 1) som er under 15 år, eller 2) som befinder sig i en sådan tilstand, at vedkommendes tilstedeværelse ville stride imod rettens værdighed eller god orden. Stk.
5. Rettens formand skal nægte adgang til et offentligt retsmøde for bestemte personer eller grupper af personer, hvis det skønnes nødvendigt for at opnå en sandfærdig forklaring af et vidne eller en part. §
6. Retten kan bestemme, at et retsmøde skal holdes for lukkede døre (dørlukning), 1) når hensynet til ro

orden i retslokalet kræver det, 2) når statens forhold til fremmede magter eller særlige hensyn til disse i øvrigt kræver det, eller 3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse, herunder når der skal afgives forklaring om erhvervshemmeligheder. Stk. 2. I borgerlige sager kan der endvidere efter anmodning fra parterne træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er af særlig betydning for parterne at undgå offentlighed om sagen

ingen afgørende offentlig interesse strider herimod. Stk. 3. I straffesager kan der endvidere træffes bestemmelse om dørlukning, 1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år, 2) når der skal afgives forklaring af en polititjenestemand med en særlig tjenestefunktion

det af hensyn til denne særlige tjenestefunktion er nødvendigt at hemmeligholde identiteten, 3) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller 4) når sagens behandling i et offentligt retsmøde må antages på afgørende måde at hindre sagens oplysning. Stk. 4. Under hovedforhandlingen kan dørlukning i medfør af stk. 3, nr. 4, kun ske i 1. instans

kun, når det må forventes, at der senere rejses tiltale for samme forhold mod andre end de under sagen tiltalte,

ganske særlige hensyn gør det påkrævet, at dørene lukkes. Hovedforhandlingen gengives så udførligt i retsbogen, at offentligheden ved domsafsigelsen kan orienteres om hovedforhandlingens forløb, i det omfang formålet med dørlukningen tillader det. Stk. 5. Der kan ikke træffes bestemmelse om dørlukning, hvis det er tilstrækkeligt at anvende reglerne om referat- eller navneforbud, jf. §§ 31

34, eller om udelukkelse af enkeltpersoner, jf. §

1. §
2. I sager om overtrædelse af straffelovens § 210, § 216, § 222, stk. 3, eller § 223, stk. 1, lukkes dørene under den forurettedes forklaring, når den pågældende anmoder om det. Det samme gælder i sager om overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, § 222, stk. 3, eller § 223, stk.
3. Stk.
4. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse under afspilning eller anden forevisning af lyd- eller billedoptagelser, som gengiver forhold, der er rejst sigtelse eller tiltale for under sagen. Stk.
5. Når en polititjenestemand har udført foranstaltninger som nævnt i § 774, lukkes dørene under polititjenestemandens forklaring, når anklagemyndigheden anmoder om det. §
6. Retten træffer afgørelse om dørlukning efter anmodning eller af egen drift. Stk.
7. Dørlukning af hensyn til en sigtet (tiltalt) på 18 år eller derover, der er til stede, kan kun bestemmes efter anmodning fra den pågældende selv. §
8. Afgørelse om dørlukning efter § 25 træffes ved kendelse, efter at parterne

tilstedeværende personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Retten kan, især hvis afgørende hensyn til fremmede magter eller til sagens oplysning kræver det, ved kendelse bestemme, at

så forhandling om, hvorvidt dørene skal lukkes, skal foregå for lukkede døre. Stk. 2. Kendelse om dørlukning efter stk. 1 kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette

kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet. Kendelsen afsiges altid i et offentligt retsmøde. § 29. Offentlig gengivelse af, hvad der forhandles i retsmøder, der holdes for lukkede døre, er forbudt, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet. § 30. Rettens formand kan, når særlige grunde taler for det, give andre end dem, der har med sagen at gøre, tilladelse til at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre. Forurettede i straffesager har ret til at overvære et retsmøde, der afholdes for lukkede døre, medmindre dørlukningens formål taler imod det. De pågældende må ikke give meddelelse om forhandlingen til nogen, der ikke har haft adgang til mødet, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet. §

1. Retten kan i straffesager forbyde offentlig gengivelse af forhandlingen (referatforbud), 1) når en sigtet (tiltalt) er under 18 år, 2) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, 3) når offentlig gengivelse kan skade sagens oplysning, eller 4) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for en unødvendig krænkelse. §
2. Retten træffer afgørelse om referatforbud efter anmodning eller af egen drift. Stk.
3. Referatforbud af hensyn til en sigtet (tiltalt) på 18 år eller derover, der er til stede, kan kun bestemmes efter anmodning fra den pågældende selv. §
4. Afgørelse om referatforbud træffes ved kendelse, efter at parterne

tilstedeværende personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Kendelse kan afsiges i begyndelsen af retsmødet eller i løbet af dette

kan straks eller senere indskrænkes til en del af retsmødet. Stk.

1. Retten kan efter anmodning, herunder fra personer omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, eller af egen drift i en senere kendelse ophæve referatforbuddet. §
2. Retten kan i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud), 1) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller 2) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse. Stk.
3. Retten kan under samme betingelse som i stk. 1, nr. 2, forbyde offentlig gengivelse af en juridisk persons navn, herunder binavn eller kaldenavn,

adresse. Stk. 3. Retten skal ved afgørelsen om navneforbud tage hensyn til lovovertrædelsens grovhed

samfundsmæssige betydning. Det taler endvidere imod nedlæggelse af navneforbud, hvis sigtede (tiltalte) har indtaget en stilling, som i forhold til offentligheden er særlig betroet. Stk. 4. Navneforbuddet kan udstrækkes til at gælde

så under en eventuel anke af sagen, hvis anken omfatter bedømmelse af beviserne for tiltaltes skyld. § 35. Retten træffer afgørelse om navneforbud efter anmodning. Afgørelsen træffes ved kendelse, efter at parterne

tilstedeværende personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, har haft lejlighed til at udtale sig. Afgørelsen kan træffes i et retsmøde, der afholdes alene med henblik på at tage stilling til en anmodning om navneforbud. Stk.

1. Retten kan efter anmodning, herunder fra personer omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, eller af egen drift i en senere kendelse ophæve navneforbuddet. Stk.
2. Navneforbuddet bortfalder senest ved afsigelsen af endelig dom. §
3. Anvendes der i en sag skriftlig forelæggelse eller procedure, jf. §§ 400, 423, 900, 927

982, eller er dokumenter undladt oplæst, jf. § 920, stk. 6, kan retten forbyde offentlig gengivelse heraf, i det omfang der under en tilsvarende mundtlig forelæggelse eller procedure kan ske dørlukning eller nedlægges referatforbud, jf. §§ 25

31. §§ 27, 28, 32

33 finder tilsvarende anvendelse. § 37. Det er forbudt under retsmøder at optage eller transmittere billeder

lyd, medmindre retten undtagelsesvis tillader dette. Offentliggørelse af billeder

lyd, der er optaget i strid hermed, er forbudt. Retten kan i øvrigt på ethvert tidspunkt under sagen forbyde offentlig gengivelse af billeder

lyd, der er optaget under et retsmøde. Rettens afgørelse efter 1.

1. pkt. træffes ved kendelse. Stk.
2. Personer, der afgiver forklaring under retsmødet, skal gøres bekendt med, at der optages billeder

lyd. Stk. 3. Retten kan på ethvert tidspunkt forbyde advokater, anklagere, bevogtningspersonale, tolke

personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, at transmittere tekst under retsmødet. Afgørelsen træffes ved kendelse. For andre personer er det under retsmøder forbudt at transmittere tekst, medmindre retten undtagelsesvis tillader det. Stk.

1. Retten kan på ethvert tidspunkt forbyde, at apparater, der kan optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst, medbringes eller anbringes i lokaler, hvor der afholdes retsmøder. Stk.
2. Billedoptagelse i rettens bygninger er forbudt, medmindre sorenskriveren giver tilladelse dertil. Stk. 1, 2.-
3. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
4. Billedoptagelse uden for rettens bygninger af sigtede, tiltalte

vidner, der er på vej til eller fra et retsmøde i en straffesag, er forbudt, medmindre den pågældende har samtykket i optagelsen. Stk. 1,

1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. §
2. Retten kan under særlige omstændigheder forbyde tegning under retsmøder eller offentliggørelse af tegninger fra et retsmøde. Afgørelsen træffes ved kendelse. §
3. Overtrædelse af § 29, § 30,
4. pkt.,

§ 37, stk.

1, 1.

1. pkt., stk. 3,
2. pkt.,

stk. 5

6, eller af rettens forbud efter § 31, § 36,

1. pkt., § 37, stk. 1,
2. pkt., stk. 3,
3. pkt.,

stk. 4,

§ 38straffes med bøde.

Stk. 2. Overtrædelse af et forbud efter § 34 straffes med bøde, hvis den pågældende var bekendt med forbuddet. Det samme gælder, hvis den pågældende vidste eller burde vide, at sagen verserede ved retten, eller at politiet efterforskede sagen,

den pågældende ikke havde forhørt sig hos politiet, anklagemyndigheden eller retten om, hvorvidt der var nedlagt navneforbud. § 40. Når retten i medfør af denne eller anden lov har tilladt, at en part eller rettergangsfuldmægtig deltager i et retsmøde ved anvendelse af telekommunikation, anses den pågældende som deltager i retsmødet på samme måde som ved fremmøde i retten. Dette gælder dog ikke i de i § 785, stk. 2,

§ 789, stk.

2, nævnte tilfælde. § 41. Skal nogen afgive forklaring i et retsmøde, må en part eller rettergangsfuldmægtig, der ikke er advokat, kun deltage i retsmødet ved anvendelse af telekommunikation med billede, hvis fremgangsmåden i § 239 følges eller den pågældende er ledsaget af en advokat. Kapitel 5 Retsbøger

sagens dokumenter § 42. Justitsministeren kan fastsætte regler om, hvilke retsbøger der skal føres ved Retten på Færøerne,

om retsbøgernes

stemmegivningsbogens autorisation, indretning

førelse. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af billed-

lydoptagelse, jf. § 233, stk. 3,

om opbevaring

sletning af sådanne optagelser. §

1. Angående alle retshandlinger optages beretning i retsbogen. Stk.
2. I retsbogen indføres angivelse af 1) tiden

stedet for retsmødet, 2) navnene på de personer, der fungerer som dommere, nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, protokolfører

retsvidner, 3) sagens nummer med parternes navne, 4) navnene på de personer, der er til stede som parter eller på disses vegne eller til deres bistand, eller bemærkning om de forholdsregler, som måtte være trufne med hensyn til deres tilkaldelse eller udelukkelse,

5) om retsmødet er offentligt eller ikke. §

1. Retsbogen skal indeholde en kort fremstilling af forhandlingerne. Stk.
2. Fuldstændigt optages parternes påstande, begæringer

indsigelser, for så vidt de ikke indeholdes i skrifter, som overleveres retten, i hvilket fald henvisning er tilstrækkelig,

indsigelser, som fremsættes af vidner eller skønsmænd. Stk. 3. Af udviklinger

foredrag til begrundelse af påstande, begæringer eller indsigelser optages intet i retsbogen, hvor ikke det modsatte udtrykkeligt er bestemt, dog kan formanden beslutte, at enkelte udtalelser skal optages. Stk. 4. Særlig bemærkning gøres i retsbogen om, hvorledes der er gået til værks med hensyn til former, som efter loven skal iagttages, om, hvad der fremlægges i retten,

hvilke dokumenter der er blevet oplæst. Stk. 5. Domme

kendelser

i fornødent omfang rettens øvrige beslutninger optages i retsbogen. Stk.

1. Om noget i øvrigt skal optages i retsbogen, beror på, om sådant særlig er foreskrevet i loven. §
2. Der foretages kun oplæsning

efter omstændighederne vedtagelse af rettens gengivelse af en forklaring, når rettens formand finder det hensigtsmæssigt. § 46. I borgerlige sager forbliver stævningerne

parternes øvrige processkrifter i rettens arkiv. Stk. 2. For straffesager kan justitsministeren fastsætte regler om opbevaring af sagens dokumenter

om udlevering af dokumenter, der har været benyttet som bevis, jf. dog § 855, stk.

1. Kapitel 6 Aktindsigt §
2. Enhver har ret til aktindsigt i domme

kendelser m.v. efter reglerne i §§ 48-50, 52

1. Stk.
2. Den, der uden at være part har en særlig interesse i en sag, har endvidere ret til aktindsigt efter reglerne i §§ 51

1. Stk.
2. Massemedier omfattet af lagtingslov om medieansvar har endvidere ret til aktindsigt efter reglen i §
3. Stk.
4. § 301 indeholder regler om parters aktindsigt i borgerlige sager. Stk.
5. §§ 733-735 indeholder regler om sigtedes aktindsigt i verserende straffesager. § 736 indeholder regler om sigtedes aktindsigt i afsluttede straffesager. §
6. Enhver kan forlange at få adgang til at gennemse en doms konklusion, når anmodning herom fremsættes inden 1 uge efter dommens afsigelse. §
7. Enhver kan forlange at få udleveret kopi af domme

kendelser

af beslutninger om sagsomkostninger i borgerlige sager. Stk. 2. Retten til aktindsigt omfatter ikke 1) de i kapitel 51, 52, 53, 54

55

§ 593

omhandlede sager, 2) straffesager, der er endeligt afsluttet for mere end 1 år siden, medmindre aktindsigt søges til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører

redaktionelle medarbejdere ved et massemedie til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, 3) kendelser i straffesager, der ikke er endeligt afsluttet, medmindre aktindsigt søges af personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde, 4) forklaringer, der er afgivet i lukkede retsmøder, medmindre dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet, eller 5) forklaringer, der er omfattet af et referatforbud. Stk. 3. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang 1) det er af væsentlig betydning for statens sikkerhed, 2) fortrolighed følger af folkeretlige forpligtelser el.lign., 3) det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 4) det af ganske særlige grunde er påkrævet af hensyn til forebyggelse, opklaring

forfølgning af lovovertrædelser eller 5) dommen eller kendelsen indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder

offentlighedens indsigt i retssager findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 52, stk. 4. § 50. Er der i en sag anvendt skriftlig forelæggelse eller procedure, jf. §§ 400, 423, 900, 927

982, har enhver ret til at få udleveret kopi heraf, når der er afsagt dom i sagen, medmindre dokumenterne er omfattet af et forbud mod offentlig gengivelse, jf. §

1. Stk.
2. Undlades oplæsning af dokumenter, der indgår i hovedforhandlingen, jf. § 920, stk. 6, kan disse gennemses i retten den pågældende dag

1 uge frem. Stk. 3. Er der i en sag anvendt endelige påstandsdokumenter eller sammenfattende processkrifter, jf. § 391, stk. 1

2, har enhver ret til at få udleveret kopi heraf fra 2 arbejdsdage før hovedforhandlingens begyndelse. Stk. 4. § 49, stk. 2

3, finder tilsvarende anvendelse. §

1. Den, der har en individuel, væsentlig interesse i et konkret retsspørgsmål, kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der vedrører en borgerlig sag eller en straffesag, herunder indførsler i retsbøgerne, i det omfang dokumenterne har betydning for vurderingen af det pågældende retsspørgsmål. Det samme gælder forurettede i straffesager eller, hvis forurettede er afgået ved døden, forurettedes nære pårørende. I straffesager gælder retten til aktindsigt først, når sagen er endeligt afsluttet. Stk.
2. Retten til aktindsigt omfatter ikke fortrolige dokumenter, der alene er indgået i en retsmægling, jf. § 326, stk.
3. Stk.
4. Retten til aktindsigt omfatter ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses 1) dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående, 2) voteringsprotokoller

andre referater af rettens rådslagninger

afstemninger

3) brevveksling mellem forskellige enheder inden for politiet

anklagemyndigheden. Stk.

1. Dokumenter omfattet af stk. 3, der afgives til udenforstående, mister deres interne karakter, medmindre afgivelsen sker af retlige grunde, til forskningsmæssig brug eller af andre lignende grunde. Stk.
2. Retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang 1) en part efter reglerne i denne lovs anden, tredje

fjerde bog har været afskåret fra at gøre sig bekendt med oplysninger i sagen, 2) det er af afgørende betydning for statens sikkerhed, medmindre ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv taler imod, 3) fortrolighed følger af folkeretlige forpligtelser, 4) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for afgørende hensyn til forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige institutioner, 5) dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder

ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for væsentlige hensyn til de pågældende, der ikke kan varetages ved anonymisering i medfør af § 52, stk. 4, eller 6) ansøgerens interesse i at kunne benytte kendskab til en straffesags dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at burde vige for hensynet til forebyggelse, opklaring

forfølgning af lovovertrædelser eller for særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller andre. Stk.

1. Den myndighed, der behandler en anmodning om aktindsigt, afgør, om aktindsigt skal gives i form af gennemsyn eller udlevering af kopi, jf. dog
2. pkt. Efter anmodning udleveres der kopi af skriftlige dokumenter i borgerlige sager, medmindre hensyn som nævnt i stk. 5, nr. 2-5, taler herimod. §
3. Anmodning om aktindsigt efter §§ 48-51 skal angive det dokument eller den sag, som den pågældende ønsker at blive gjort bekendt med. Anmodninger om aktindsigt i et større antal sager kan afslås, medmindre anmodningen er rimeligt begrundet, herunder når der søges aktindsigt til brug for videnskabelig forskning eller af redaktører

redaktionelle medarbejdere ved et massemedie til brug for journalistisk eller redaktionelt arbejde. Stk. 2. Anmodning om aktindsigt efter §§ 48-50

anmodning om aktindsigt i borgerlige sager efter § 51 indgives til retten. Rettens afgørelse, der efter anmodning træffes ved kendelse, kan påkæres efter reglerne i kapitel

1. Anmodning om aktindsigt i straffesager efter § 51 indgives til landfogeden. Landfogedens afgørelse kan påklages til den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i kapitel
2. Stk.
3. Retten eller landfogeden afgør snarest, om en anmodning om aktindsigt kan imødekommes. En anmodning om aktindsigt skal færdigbehandles inden 7 arbejdsdage efter modtagelsen, medmindre dette på grund af f.eks. sagens omfang eller kompleksitet undtagelsesvis ikke er muligt. Ansøgeren skal i givet fald underrettes om grunden til fristoverskridelsen

om, hvornår anmodningen kan forventes færdigbehandlet. Stk. 4. Hvis dokumentet indeholder oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold eller virksomheders erhvervshemmeligheder, kan den myndighed, der behandler anmodningen om aktindsigt, bestemme, at dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at de pågældendes identitet ikke fremgår. I straffesager skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at medvirkende lægdommeres identitet ikke fremgår. I sager om overtrædelse af straffelovens § 210

kapitel 24 om seksualforbrydelser skal dokumentet inden gennemsynet eller kopieringen anonymiseres, således at forurettedes identitet ikke fremgår. Stk. 5. Personnummer

p-tal er ikke omfattet af retten til aktindsigt. § 53. Efter anmodning giver retten personer, der er omfattet af § 218, stk. 1, 2 eller 4, adgang til at gennemse domme, der er afsagt inden for de seneste 4 uger. § 49, stk. 2, nr. 1

4,

stk. 3,

§ 52, stk.

2, 2. pkt.,

stk. 4

5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Efter anmodning udleverer anklagemyndigheden kopi af anklageskrift eller retsmødebegæring til de i stk. 1 nævnte personer. § 49, stk. 3, nr. 1-3,

§ 52, stk.

5, finder tilsvarende anvendelse. Dokumentet skal inden kopieringen anonymiseres, således at forurettedes eller vidners identitet ikke fremgår. Justitsministeren fastsætter regler om, i hvilken periode retten til aktindsigt gælder. Stk. 3. Efter anmodning udlåner retten under hovedforhandlingen eller et retsmøde efter § 877 hjælpebilag

rids over gerningsstedet, som er udarbejdet af anklagemyndigheden

forsvaret, til de i stk. 1 nævnte personer, medmindre dokumentets karakter eller særlige hensyn til beskyttelse af sigtede, tiltalte, vidner eller andre taler herimod. § 49, stk. 3, nr. 1-3,

§ 52, stk.

5, finder tilsvarende anvendelse. Stk.

1. I borgerlige sager kan et eller flere af sagens dokumenter med parternes samtykke udlånes til de i stk. 1 nævnte personer under et retsmøde. Stk.
2. Efter anmodning udleverer retten kopi af andre indførsler i retsbøgerne end domme

kendelser samt afskrifter som nævnt i § 717, stk. 3, til de i stk. 1 nævnte personer. Er retsmødet holdt helt eller delvis for lukkede døre, kan udlevering kun ske, hvis dørlukning alene er sket af hensyn til ro

orden i retslokalet. § 49, stk. 2, nr. 1

5,

stk. 3,

§ 52, stk.

1,

1. pkt., stk. 2,
2. pkt.,

stk. 4

5, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Dokumenter

kopier, der gives adgang til i medfør af stk. 1-5, må ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister

redaktionsmedarbejdere

må kun bruges til støtte for journalistisk

redaktionelt arbejde. Kopier af kendelser i straffesager, der udleveres til de i stk. 1 nævnte personer i medfør af § 49, må, indtil sagen er endeligt afsluttet, ikke være tilgængelige for andre end massemediets journalister

redaktionsmedarbejdere

må kun bruges til støtte for journalistisk

redaktionelt arbejde. Justitsministeren kan fastsætte regler om massemediers opbevaring af kopier. De i stk. 3

4 nævnte dokumenter skal tilbageleveres senest ved retsmødets afslutning. Stk. 7. Overtrædelse af stk. 6, 1., 2.

1. pkt., straffes med bøde. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af stk. 6,
2. pkt., kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. §
3. Enhver kan forlange at få udleveret kopi af et bødeforelæg, jf. § 878, som en juridisk person har vedtaget. Stk.
4. Anmodning om aktindsigt efter stk. 1 skal 1) indeholde de oplysninger, som er nødvendige, for at den sag eller de dokumenter, der ønskes aktindsigt i, kan identificeres,

2) angive det tema, sagen eller dokumentet vedrører. Stk.

1. Behandlingen af en anmodning om aktindsigt efter stk. 1 kan, uanset at betingelserne i stk. 2 er opfyldt, afslås, i det omfang 1) behandlingen af anmodningen vil nødvendiggøre et uforholdsmæssigt ressourceforbrug eller 2) anmodningen må antages at skulle tjene et retsstridigt formål el.lign. Stk.
2. § 49, stk. 3,

§ 52, stk.

2, 3.

4. pkt.,

stk. 3

5, finder tilsvarende anvendelse. §

1. I forbindelse med behandlingen af en anmodning om aktindsigt skal det overvejes, om der kan gives aktindsigt i videre omfang end fastsat i §§ 48-
2. Der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt

regler i lov om behandling af personoplysninger. Stk. 2. Retten kan bestemme, at en person uden for domstolene

den offentlige forvaltning har tavshedspligt med hensyn til fortrolige oplysninger, som retten videregiver til den pågældende uden at være forpligtet hertil. Straffelovens §§ 152

152 c-152 f finder tilsvarende anvendelse på overtrædelse af et sådant pålæg om tavshedspligt. Kapitel 7 Dommere, fuldmægtige m.v. §

1. Faste dommere ved Retten på Færøerne beskikkes af kongen. Stk.
2. Til Retten på Færøerne sker udnævnelse som »dommer ved Retten på Færøerne«. Stk.
3. Kun den, der har bestået juridisk kandidateksamen, kan beskikkes. Stk.
4. Beskikkelse som dommer ved Retten på Færøerne kræver i reglen, at den pågældendes egnethed som dommer har været bedømt i landsretten. §
5. Besættelsen af dommerstillinger skal ske ud fra en samlet vurdering af ansøgernes kvalifikationer til den pågældende stilling. Der skal herved lægges afgørende vægt på ansøgernes juridiske

personlige kvalifikationer.

så bredden i ansøgernes juridiske erfaringsgrundlag skal tillægges vægt, ligesom det skal indgå i vurderingen, at der ved retten bør være dommere med forskellig juridisk erhvervsbaggrund. Tillige skal der lægges vægt på, at ansøgerne behersker det færøske sprog i skrift

tale

har indsigt i færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold

færøsk kultur. § 58. Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne afgiver indstilling til justitsministeren om besættelse af stillinger ved Retten på Færøerne som 1) sorenskriver

dommer, 2) midlertidigt beskikket dommer i henhold til § 64

3) midlertidigt beskikket dommer i henhold til §

1. Stk.
2. Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne afgiver indstilling til Domstolsstyrelsen om, hvilke fuldmægtige der skal have tjenestested ved Retten på Færøerne. Stk.
3. Rådets indstillinger skal være begrundede. Rådet kan kun indstille én ansøger til en ledig stilling. Hvis der ikke i rådet er enighed om, hvem af ansøgerne der skal indstilles, afgøres spørgsmålet ved afstemning. Ved stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Det skal tilkendegives i rådets indstilling, hvis der har været uenighed om indstillingen,

de enkelte medlemmers standpunkter skal fremgå. § 59. Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne består af 6 medlemmer, 1 højesteretsdommer (formand), 1 landsdommer, 1 byretsdommer, 1 advokat

2 repræsentanter for offentligheden. Stk. 2. Dommerne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra henholdsvis Højesteret, Østre Landsret

Den Danske Dommerforening, jf. den danske retsplejelovs § 43 b. Stk.

1. Advokaten, der skal have bopæl på Færøerne, beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra Advokatrådet. Stk.
2. Offentlighedsrepræsentanterne beskikkes af justitsministeren efter indstilling fra

blandt de personer, der er optaget på grundlisten, jf. §

1. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved indstilling af repræsentanterne for den færøske offentlighed. Stk.
2. Medlemmer af Folketinget, Færøernes Lagting

kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af rådet. Stk.

1. De færøske medlemmer beskikkes for 4 år. Genbeskikkelse kan ikke finde sted. Stk.
2. Der beskikkes 1 suppleant for hvert af rådets færøske medlemmer. Stk. 1

3-5

stk. 6,

1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på beskikkelse af suppleanter. §
2. Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne fastsætter selv sin forretningsorden. Stk.
3. Der kan i forretningsordenen fastsættes bestemmelser om, at formanden kan afgive indstilling i visse nærmere bestemte sager på rådets vegne, eller at indstillinger kan afgives af 3 af rådets medlemmer, nemlig 1 dommer, 1 advokat

1 offentlighedsrepræsentant. §

1. Dommerudnævnelsesrådet for Færøerne offentliggør hvert år en redegørelse for sin virksomhed, i det omfang rådet har afgivet indstilling. Stk.
2. Rådets sekretariatsopgaver varetages af Domstolsstyrelsen. §
3. Midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten på Færøerne meddeles af Domstolsstyrelsen efter reglen i § 63, af justitsministeren efter reglerne i §§ 64

65

af præsidenten for Østre Landsret efter reglerne i §

1. Stk.
2. Den, som beskikkes til midlertidigt at beklæde en dommerstilling, skal opfylde betingelsen i § 56, stk.
3. Stk.
4. Bestemmelserne i §§ 85

86 finder tilsvarende anvendelse på midlertidigt beskikkede dommere. Dette gælder dog ikke for faste dommere, som midlertidigt er beskikket i en anden stilling. Stk.

1. Midlertidigt beskikkede dommere kan efter beskikkelsens ophør færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden beskikkelsens ophør. §
2. Domstolsstyrelsen kan meddele midlertidig beskikkelse, når det er nødvendigt ved ledighed i en stilling eller ved en fast dommers forfald. Stk.
3. Når det af de grunde, der er nævnt i stk. 1, skønnes nødvendigt, er enhver byretsdommer i Danmark forpligtet til at modtage beskikkelse til foruden sit eget embede midlertidigt at beklæde et embede på Færøerne som dommer. Stk.
4. Bortset fra tilfælde af forfald på grund af sygdom kan en stilling ikke holdes midlertidigt besat i mere end 1 år. Stk.
5. 1-årsfristen kan dog forlænges i op til 1 år ad gangen, hvis ganske særlige grunde taler for det,

hvis samtykke gives af sorenskriveren eller for sorenskriverens vedkommende af præsidenten for Østre Landsret. Stk.

1. Forlængelser af 1-årsfristen kan dog højst ske for en samlet periode på 3 år. Stk.
2. Midlertidig beskikkelse meddelt efter stk. 1 bortfalder, når den ledige stilling besættes eller forfaldsgrunden ikke længere består. Domstolsstyrelsen kan dog efter indstilling fra vedkommende landsretspræsident tilbagekalde beskikkelsen fra et tidligere tidspunkt. §
3. Justitsministeren kan meddele midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten på Færøerne ud over det antal dommere, der er fastsat i §
4. Stk.
5. Beskikkelsen meddeles for en tidsbegrænset periode på indtil 1 år. Under særlige omstændigheder

efter indstilling fra Østre Landsrets præsident eller sorenskriveren kan justitsministeren forlænge beskikkelsen ud over 1 år. §

1. Justitsministeren kan meddele advokater midlertidig beskikkelse som dommer ved Retten på Færøerne ud over det antal dommere, der er fastsat i §
2. Stk.
3. Beskikkelsen meddeles for en periode på 3 måneder. §
4. Østre Landsrets præsident kan meddele en byretsdommer midlertidig beskikkelse i op til 1 år som dommer ved Retten på Færøerne, som led i at to byretsdommere midlertidigt bytter stilling. Midlertidig beskikkelse efter
5. pkt. meddeles efter ansøgning fra den pågældende byretsdommer

efter indstilling fra sorenskriveren. Stk.

1. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af Østre Landsrets præsident. §
2. Østre Landsrets præsident kan meddele midlertidig beskikkelse som yderligere dommer ved Retten på Færøerne, når rettens forhold tilsiger det. Stk.
3. Beskikkelse efter stk. 1 kan uden ansøgning kun meddeles dommere eller fuldmægtige ved Københavns Byret efter drøftelse med rettens præsident. Beskikkelse kan uden ansøgning kun meddeles for et tidsrum af højst 3 måneder for den enkelte dommer eller fuldmægtig. Beskikkelse af en dommer eller fuldmægtig for et tidsrum ud over 1 måned kan kun ske efter drøftelse med Domstolsstyrelsen. Beskikkelse kan i intet tilfælde meddeles ud over et tidsrum af 2 år. Stk.
4. Den midlertidige beskikkelse tilbagekaldes af landsretspræsidenten. §
5. Hvis det på grund af en dommers inhabilitet er nødvendigt, beskikkes en sættedommer for Retten på Færøernes vedkommende af Østre Landsrets præsident

i øvrigt af Højesterets præsident. § 69. En dommer må kun have beskæftigelse ved siden af sin dommerstilling under de betingelser, der er angivet i §§ 70

71

i tjenestemandslovens §

1. §
2. En dommer må kun have fast indtægtsgivende bibeskæftigelse, hvis det ved lov er bestemt, at det pågældende hverv skal varetages af en dommer, eller hvis dommerens varetagelse af hvervet tillades af Bibeskæftigelsesnævnet, jf. den danske retsplejelovs § 47 e. Stk.
3. Udpegning af en dommer som medlem af et offentligt eller et privat råd eller nævn, som medlem af en voldgiftsret eller til anden tvistløsning uden for domstolene skal foretages af sorenskriveren eller af en anden dommer, som sorenskriveren har bemyndiget hertil. Stk.
4. Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør årligt en oversigt over de tilladelser, som nævnet har givet i medfør af stk.
5. §
6. En dommers indtægter ved bibeskæftigelse må i gennemsnit ikke overstige 50 pct. af dommerens løn i hovedstillingen

må maksimalt udgøre 50 pct. af en højester‌etsdommers løn i hovedstillingen, jf. dog stk.

1. Indtægt‌sopgørelsen sker i faste perioder på 3 kalenderår. Stk.
2. Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter ikke indtægter ved forfattervirksomhed

hverv i særlige domstole. Indtægtsbegrænsningen i stk. 1 omfatter endvidere i 3 år fra tiltrædelsen af hvervet ikke indtægter ved varetagelse af hverv, hvor det ved lov er bestemt, at hvervet skal varetages af en dommer. Stk.

1. Sorenskriveren påser, at en dommers indtægter ikke overskrider indtægtsbegrænsningen i stk.
2. Overstiger en dommers indtægter i en opgørelsesperiode det tilladte, forelægger sorenskriveren sagen for Bibeskæftigelsesnævnet. Nævnet kan herefter 1) fastsætte en lavere indtægtsgrænse for den pågældende dommer i den kommende opgørelsesperiode

2) bestemme, at dommeren fremover skal omfattes af den konkrete indberetnings-

tilladelsesordning i §

1. Stk.
2. Bibeskæftigelsesnævnet offentliggør efter hver opgørelsesperiode en oversigt over de afgørelser, der er truffet i medfør af stk.
3. §
4. En dommer skal hvert år inden den
5. februar afgive indberetning om de indtægtsgivende hverv, som den pågældende det forudgående kalenderår har varetaget ved siden af hovedstillingen. Indberetning om voldgiftssager afgives for sager, hvori der er oppebåret vederlag i det foregående kalenderår,

for andre sager, der er verserende,

hvori der er udført vederlagsgivende arbejde. Stk. 2. Indberetningerne skal indeholde oplysninger om hvervets art

hvervgiveren. I indberetninger om voldgiftssager skal parternes navne ikke angives, men derimod navnene på de advokater eller andre, som har repræsenteret parterne, samt hvorledes dommeren er udpeget. Dommeren skal endvidere afgive indberetning om indtægten ved de enkelte hverv. Stk. 3. Indberetningerne indgives til sorenskriveren. Sorenskriveren indgiver indberetning til præsidenten for Østre Landsret. Stk. 4. Oplysninger om antal

karakter af de enkelte dommeres bierhverv, jf. stk. 1

stk. 2, 1.

1. pkt., videregives af sorenskriveren til Bibeskæftigelsesnævnet. Har en dommer overskredet indtægtsbegrænsningen i § 71, stk. 1, videregives tillige efter nævnets nærmere bestemmelse indtægtsoplysninger, jf. stk. 2,
2. pkt., med henblik på nævnets stillingtagen hertil efter § 71, stk. 3,
3. pkt. Nævnet offentliggør de oplysninger, der er nævnt i
4. pkt. Stk.
5. Indberetninger i henhold til stk. 1

stk. 2, 1.

1. pkt., er undergivet aktindsigt. §
2. Hvis det findes fornødent, kan sorenskriveren pålægge en dommer at indsende en redegørelse for dommerens tidsforbrug i forbindelse med varetagelsen af hverv ved siden af hovedstillingen. Stk.
3. Hvis det findes fornødent, kan sorenskriveren endvidere pålægge en dommer at indsende en opgørelse over de indtægter, som den pågældende i en nærmere angivet periode har modtaget i forbindelse med de enkelte hverv, som dommeren har varetaget ved siden af hovedstillingen. Pålægget kan

så omfatte fremtidige indtægter. Stk.

1. Finder sorenskriveren, at de oplysninger, som dommeren afgiver i medfør af stk. 1 eller 2 eller i medfør af § 72, stk. 2,
2. pkt., giver anledning dertil, kan sorenskriveren efter drøftelse med Bibeskæftigelsesnævnet beslutte, at dommeren i en nærmere angivet periode eller indtil videre kun med sorenskriverens eller nævnets tilladelse må påtage sig hverv ved siden af hovedstillingen. Stk.
3. For så vidt angår sorenskriverens bibeskæftigelse, tilkommer beføjelserne efter stk. 1-3 præsidenten for Østre Landsret. §
4. Gør en dommer sig skyldig i forsømmelse eller skødesløshed i embedsførelsen, der dog ikke er af en sådan karakter, at den efter lovgivningen medfører straf, eller udviser dommeren i øvrigt utilbørligt eller usømmeligt forhold, kan der meddeles den pågældende en advarsel. Stk.
5. Sager efter stk. 1 behandles af rettens præsident. For så vidt angår sorenskriveren

præsidenterne for Østre Landsret

Sø-

Handelsretten, behandles sager efter stk. 1 dog af præsidenten for den nærmeste overordnede ret. Stk.

1. Sager efter stk. 1 kan rejses ved klage eller af retspræsidenterne af egen drift. Klage skal indgives, inden 4 uger efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Hvis klagen efter sin beskaffenhed findes uegnet til afgørelse efter stk. 1, kan den henvises til Den Særlige Klageret. §
2. Enhver, der anser sig for krænket ved utilbørligt eller usømmeligt forhold fra en dommers side under udøvelsen af dennes embedsvirksomhed, kan indgive klage herover til Den Særlige Klageret. Klagen skal indgives, inden 4 uger efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som giver anledning til klagen. Klageretten kan se bort fra en overskridelse af klagefristen, når særlige forhold taler herfor. Stk.
3. Finder justitsministeren, at en dommer må antages at have gjort sig skyldig i et forhold, der må svække eller gøre dommeren uværdig til den agtelse

tillid, som dommerhvervet forudsætter, beder ministeren rigsadvokaten indbringe sag herom for klageretten. Stk. 3. Afvises klagen ikke straks, anmoder retten vedkommende dommer om en erklæring om det påklagede forhold. Bestrider dommeren rigtigheden af den givne fremstilling af det faktisk passerede, fastslås sagens sammenhæng efter reglerne i kapitel 80

81 med de fornødne lempelser, for så vidt klageretten finder det nødvendigt. Stk. 4. Herefter har parterne lejlighed til skriftligt at fremkomme med de bemærkninger, som det oplyste giver anledning til. Når den indklagede dommer fremsætter begæring herom eller sagens beskaffenhed gør det påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling

træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling i borgerlige sager i

1. instans med de fornødne lempelser. Fremsætter dommeren begæring derom, kan klageretten beskikke en advokat for dommeren. I sager efter stk. 1 kan klageretten beskikke en advokat for klageren. Stk.
2. Findes klagen ubegrundet, afviser klageretten sagen. I det tilfælde, der er omhandlet i stk. 1, kan der pålægges klageren en bødestraf, hvis klageren uden rimelig grund har foranlediget sagen rejst. Dette gælder uden hensyn til, om klagerens adfærd måtte kunne pådrage denne ansvar efter straffelovens regler. Stk.
3. Findes klagen begrundet, kan klageretten udtale sin misbilligelse af dommerens adfærd eller pålægge denne en bøde. Findes det forhold, som dommeren har udvist, at være af graverende karakter, eller er dommeren tidligere ved klageretten blevet dømt for forhold af sådan karakter, kan dommeren afsættes. Stk.
4. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt retsmøde. Stk.
5. Lyder dommen på afsættelse, eller har der været nedlagt påstand herom, kan den indbringes for Højesteret efter reglerne om anke eller i andre tilfælde efter reglerne om kære i borgerlige sager, dog således at mindst 5 dommere deltager i påkendelsen. Stk.
6. Klageretten træffer afgørelse om betaling af sagsomkostninger. §
7. Om en dommer bør afsættes mod sit ønske på grund af vedvarende åndelig eller legemlig sygdom, afgøres efter reglerne i § 75 med de fornødne lempelser. §
8. Når straffesag er rejst mod en dommer, eller når dommeren må antages at have gjort sig skyldig i sådant utilbørligt forhold, som omhandles i § 75, såvel som når dommeren er blevet uvederhæftig eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed er ude af stand til at bestride sit embede, kan vedkommende suspenderes. Afgørelsen herom træffes af Den Særlige Klageret. §
9. En dommer, der afskediges på grund af alder, kan færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden ansættelsens ophør. §
10. En dommer, som er fyldt 65 år, kan efter aftale med sorenskriveren overgå til deltidsansættelse, hvis sorenskriveren vurderer, at det vil være muligt

hensigtsmæssigt i forhold til tilrettelæggelsen af arbejdet ved embedet. Arbejdstidens længde kan ikke nedsættes til under halv tid. Stk.

1. Sorenskriveren kan ikke overgå til deltidsansættelse. §
2. Domstolsstyrelsen kan efter anmodning fra sorenskriveren, hvis vedkommende er fyldt 62 år, indstille til justitsministeren, at den pågældende udnævnes som yderligere dommer ved en af de byretter, der henvises til i den danske retsplejelovs § 51 b, stk.
3. Stk.
4. Udnævnelse kan ikke ske ved en byret, hvor der allerede er udnævnt en yderligere dommer efter stk. 1 eller efter den danske retsplejelovs § 51 b, stk.
5. Stk.
6. Stillingen bortfalder, første gang en fast dommerstilling bliver ledig ved den pågældende byret. §
7. En dommer, der er pensioneret på grund af alder eller svagelighed, kan af sorenskriveren tilkaldes for at virke som dommer ved Retten på Færøerne i en nærmere bestemt periode. Kun under særlige omstændigheder kan tilkaldeperioden forlænges ud over dommerens fyldte
8. år. Stk.
9. En dommer, som er tilkaldt efter stk. 1, kan afskediges før tilkaldeperiodens udløb på grund af uegnethed eller sygdom. §
10. Sager om afsked uden ansøgning før tilkaldeperiodens udløb af en pensioneret dommer, som er tilkaldt efter § 81, indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret. § 86 finder i den forbindelse tilsvarende anvendelse. §
11. Fuldmægtige ved Retten på Færøerne ansættes med domstolene som ansættelsesområde. Stk.
12. Til at beklæde disse stillinger kræves, at vedkommende har bestået juridisk kandidateksamen. Der skal tillige lægges vægt på, at de pågældende behersker det færøske sprog i skrift

tale

har indsigt i færøsk lovgivning, færøske samfundsforhold

færøsk kultur. §

1. Når en fuldmægtig på grund af inhabilitet er udelukket fra at virke i en sag, bestemmer sorenskriveren, hvem der i stedet skal fungere i sagen. §
2. Fuldmægtige kan afskediges på grund af uegnethed eller sygdom. Stk.
3. Afskedigelse kan endvidere ske i de tilfælde, hvor en omordning af domstolene finder sted. En fuldmægtig, der er fyldt 65 år, kan ligeledes afskediges, men uden tab af indtægter indtil det tidspunkt, til hvilket denne skulle være afskediget på grund af alder, hvis pågældende havde været dommer. Stk.
4. Bestemmelserne i §§ 78, 81

82 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige. Stk.

1. Uansøgt ændring af tjenestested kan ske, hvis ændringen er begrundet i uddannelsesmæssige hensyn eller i hensynet til en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse inden for domstolene. Stk.
2. Uansøgt ændring af tjenestested kan endvidere ske i tilfælde, der er omfattet af stk. 1

stk. 2,

1. pkt. §
2. Sager om afsked uden ansøgning af en fuldmægtig indbringes af Domstolsstyrelsen for Den Særlige Klageret. Afskedigelse uden ansøgning efter § 85, stk. 2,
3. pkt., sker dog administrativt. Stk.
4. Fremsættes der indsigelse mod en varslet ændring af tjenestested, indbringer Domstolsstyrelsen sagen for Den Særlige Klageret. Indsigelse skal fremsættes, senest 14 dage efter at den pågældende har fået varsel om det nye tjenestested. Stk.
5. På ansøgerens anmodning indbringer Domstolsstyrelsen afslag på ansættelse af en ansøger, der er eller har været ansat i en tidsbegrænset stilling som dommerfuldmægtig, for Den Særlige Klageret. Stk.
6. Sager efter stk. 1-3 forelægges for klageretten af Domstolsstyrelsen. Den, sagen angår, skal herefter have lejlighed til skriftligt at fremkomme med sine bemærkninger. Fremsætter den pågældende begæring herom, eller gør sagens beskaffenhed det påkrævet, træffer klageretten dog beslutning om mundtlig forhandling

træffer samtidig bestemmelse om, hvorvidt denne skal ske for lukkede døre. De nærmere bestemmelser om hovedforhandlingen træffes i øvrigt af klagerettens formand i overensstemmelse med de regler, som gælder for hovedforhandling af borgerlige sager i

1. instans med de fornødne lempelser. Fremsætter den pågældende begæring herom, kan klagerettens formand beskikke den pågældende en advokat. Stk.
2. Klageretten træffer afgørelse ved dom, der afsiges i et offentligt retsmøde. Stk.
3. Dommen kan af parterne indbringes for Højesteret efter reglerne om anke af borgerlige sager. §
4. Bestemmelserne i §§ 74, 75

77 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til fuldmægtige, midlertidigt beskikkede dommere, dommere

fuldmægtige tilkaldt efter § 81

sagkyndige retsmedlemmer, dog er det Domstolsstyrelsen, der har kompetencen til at bede rigsadvokaten indbringe sagen for Den Særlige Klageret. §

1. En dommer må i retsmøder ikke fremtræde på en måde, der er egnet til at blive opfattet som en tilkendegivelse om den pågældendes eventuelle religiøse eller politiske tilhørsforhold eller om den pågældendes holdning til religiøse eller politiske spørgsmål i øvrigt. Stk.
2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på fuldmægtige, midlertidigt beskikkede dommere

de personer, der er nævnt i § 13, stk.

1. §
2. En dommer bærer kappe under hovedforhandlinger

retsmøder, der afholdes med henblik på sagens behandling i medfør af §

1. Stk.
2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på fuldmægtige

midlertidigt beskikkede dommere. § 90. Præsidenterne for Østre Landsret

Sø-

Handelsretten

sorenskriveren beskikker et antal stævningsmænd til at foretage stævningsmandsforkyndelser

telefonforkyndelser. Stk. 2. Stævningsmanden afgiver til den retspræsident, der har beskikket den pågældende, en erklæring om, at den pågældende vil opfylde de pligter, der påhviler den pågældende efter denne lov

de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven. Formen for denne erklæring fastsættes af Domstolsstyrelsen. Stk.

1. Retten skal vejlede stævningsmændene med hensyn til deres pligter. §
2. Præsidenterne for Østre Landsret

Sø-

Handelsretten

sorenskriveren kan beskikke ansatte ved retten til at foretage stævningsmandsforkyndelser

telefonforkyndelser. Stk. 2. Polititjenestemænd

sysselmænd kan uden særlig beskikkelse foretage stævningsmandsforkyndelser

telefonforkyndelser. Stk. 3. Landfogeden kan beskikke ansatte i politikredsen til at foretage stævningsmandsforkyndelser

telefonforkyndelser, jf. dog stk.

1. Vedkommende statsadvokat kan beskikke ansatte ved statsadvokaten til at foretage telefonforkyndelser. Stk.
2. Direktøren for kriminalforsorgen kan beskikke ansatte i kriminalforsorgen til at foretage stævningsmandsforkyndelser i kriminalforsorgens institutioner. Stk.
3. Justitsministeren kan fastsætte regler om, i hvilket omfang retterne, politiet, statsadvokaterne

kriminalforsorgen skal foretage

medvirke ved forkyndelser. Kapitel 8 Tilfælde, hvor rettens personer skal eller kan vige deres sæde §

1. Ingen må handle som dommer i en sag, når den pågældende 1) selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald eller, hvis det er en straffesag, er forurettet ved forbrydelsen, 2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i en borgerlig sag eller med sigtede i en straffesag i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller er en af parternes eller sigtedes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejeforælder, adoptiv- eller plejebarn, 3) er gift med eller beslægtet eller besvogret i op- eller nedstigende linje eller beslægtet i sidelinjen så nær som søskende med nogen i en borgerlig sag optrædende advokat eller anden rettergangsfuldmægtig for en af parterne eller med den forurettede i en straffesag eller dennes rettergangsfuldmægtig eller med nogen i en sådan sag optrædende offentlig anklager eller politiembedsmand eller forsvarer for sigtede, 4) har aflagt vidnesbyrd eller været skønsmand i sagen eller har handlet i den, hvis det er en borgerlig sag, som advokat eller i øvrigt som rettergangsfuldmægtig for nogen af parterne eller, hvis det er en straffesag, som politiembedsmand, offentlig anklager, forsvarer eller rettergangsfuldmægtig for den forurettede, 5) har handlet i sagen i den underordnede instans som dommer eller, hvis det er en straffesag, som nævning eller domsmand eller 6) har deltaget som dommer, domsmand, nævning eller sagkyndig under den tidligere hovedforhandling i en straffesag, der er hjemvist til ny hovedforhandling efter § 980 eller genoptaget efter §§ 1000 eller
2. Stk.
3. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, hvis den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at varetægtsfængsle den tiltalte efter § 787, stk. 2, eller om brevåbning

brevstandsning i medfør af § 813, stk.

1. Dette gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 877 eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der har begrundet indgreb som nævnt i
2. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Stk.
3. Afgørelse under hovedforhandlingen i en straffesag om varetægtsfængsling i medfør af § 787, stk. 2, om ophævelse af varetægtsfængsling i medfør af § 787, stk. 2, jf. § 791 eller § 793, eller om brevåbning

brevstandsning i medfør af § 813, stk. 4, skal træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen. Det gælder dog ikke, hvis sagen behandles efter § 877 eller sagen i øvrigt vedrørende det forhold, der begrunder indgreb som nævnt i

1. pkt., ikke omfatter bedømmelsen af beviserne for tiltaltes skyld. Stk.
2. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, hvis den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, i medfør af § 763, stk. 2, har truffet afgørelse om, at materiale, som politiet efter anmodning har fremlagt over for retten, ikke er omfattet af forsvarerens adgang til aktindsigt. Stk.
3. Ingen må deltage som dommer under hovedforhandlingen i en straffesag, hvis den pågældende vedrørende det forhold, som tiltalen angår, har truffet afgørelse om at undtage materiale fra forsvarerens

sigtedes adgang til aktindsigt i medfør af § 735 eller har truffet anden afgørelse, hvor der har været fremlagt oplysninger, der efter § 735 er undtaget fra forsvarerens

sigtedes adgang til aktindsigt. Stk. 6. Under hovedforhandlingen i en straffesag skal de afgørelser, som er nævnt i stk. 4

5, træffes af en dommer, i landsretten en afdeling, der ikke deltager i hovedforhandlingen. Stk.

1. Den omstændighed, at dommeren, fordi flere embedsvirksomheder er forenede i dommerens person, tidligere af den grund har haft med sagen at gøre, medfører ikke inhabilitet, når der ikke efter de foreliggende omstændigheder er grund til at antage, at dommeren har nogen særegen interesse i sagens udfald. §
2. Ingen må handle som dommer i en sag, når der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om dommerens fuldstændige upartiskhed. §
3. Dommeren skal påse, om der efter § 92 eller § 93 foreligger grunde, der kan medføre inhabilitet. Beklædes retten af flere dommere, skal hver enkelt dommer give retten meddelelse om omstændigheder, der efter § 92 eller § 93 kan medføre den pågældendes eller en af de andre dommeres inhabilitet. Endvidere kan spørgsmål om en dommers habilitet rejses af sagens parter. Stk.
4. Afgørelse om en dommers habilitet træffes af retten ved kendelse. Beklædes retten af flere dommere, er den dommer, om hvis habilitet der er rejst spørgsmål, ikke udelukket fra at deltage i afgørelsen. §
5. Spørgsmålet om en dommers fratræden, der, når det rejses af en af parterne, i borgerlige sager i processuel henseende behandles som andre formalitetsindsigelser, bør så vidt muligt rejses før den mundtlige forhandlings begyndelse. Det kan afgøres, uden at parterne har haft adgang til at ytre sig derom. §
6. Kendelser, hvorved en enkeltdommer erklærer at ville vige sit sæde, eller hvorved det pålægges en dommer i en kollegialret at vige sit sæde, er ikke genstand for anke eller kære. Imod kendelser, hvorved indsigelser mod en dommers habilitet forkastes, kan kæremål rejses. Når det straks forlanges, kan i denne anledning en kort udsættelse af sagen tilstås. §
7. Fra det øjeblik, hvor retskendelse for, at en dommer skal vige sit sæde, er afsagt, er denne dommer kun berettiget til at foretage sådanne handlinger i sagen, som ej kan opsættes. §
8. De om dommere givne forskrifter finder

så anvendelse på nævninger, domsmænd, sagkyndige retsmedlemmer, fuldmægtige ved domstolene

retsvidner. Afgørelsen af habilitetsspørgsmålet træffes af retten. Stk.

1. Når nævninger, domsmænd eller sagkyndige retsmedlemmer medvirker, skal rettens formand, inden behandlingen af den enkelte sag begynder, spørge disse, om der foreligger nogen omstændighed, som er til hinder for, at de medvirker i sagen. §
2. En stævningsmand eller en anden, der foretager forkyndelse, må ikke foretage forkyndelsen eller deltage deri, når nogen af parterne er den pågældendes ægtefælle eller er beslægtet eller besvogret med den pågældende i lige op- eller nedstigende linje eller i første sidelinje eller den pågældende selv er part i sagen eller er interesseret i dens udfald. Andet afsnit Nævningers

domsmænds udtagelse Kapitel 9 Almindelige bestemmelser §

1. For Færøerne vælges for et tidsrum af 4 år regnet fra en
2. januar et antal personer, der må anses for egnede til at virke som nævninger eller domsmænd. Listen over disse personer benævnes grundlisten. Der dannes en nævninge-

domsmandsliste for Østre Landsret ved lodtrækning blandt de personer, der er opført på grundlisten. På samme måde dannes en nævninge-

domsmandsliste for Retten på Færøerne. Stk. 2. Nævninger

domsmænd kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum. § 101. Til nævning eller domsmand kan med de af § 102 følgende undtagelser udtages enhver uberygtet mand eller kvinde, der har valgret til Folketinget, medmindre den pågældende fylder 80 år inden udløbet af det tidsrum, for hvilket grundlisten gælder, eller på grund af åndelig eller legemlig svaghed eller utilstrækkeligt kendskab til det danske eller færøske sprog er ude af stand til at fyldestgøre en nævnings

domsmands pligter. § 102. Følgende personer er udelukket fra at være nævning

domsmand: 1) Ministre, 2) landsstyremedlemmer, 3) ansatte i ministeriers departementer

ansatte i chefstillinger i de under departementerne hørende underordnede myndigheder, 4) ansatte på lagmandens kontor

i landsstyrets landsstyreområder

ansatte i chefstillinger i de under lagmandskontoret

landsstyreområderne hørende underordnede myndigheder, 5) ansatte ved domstolene

i politiet, anklagemyndigheden, kriminalforsorgen

andre myndigheder på Justitsministeriets område, 6) advokater

advokatfuldmægtige

7) præster i folkekirken

andre trossamfund. § 103. Følgende personer kan begære sig fritaget for nævninge-

domsmandshvervet: 1) Folketingets medlemmer

dets tjenestemænd, 2) Lagtingets medlemmer

dets tjenestemænd, 3) tjenstgørende militærpersoner, 4) told-

postvæsenets tjenestemænd, faste brandfolk

de ved telegrafer

telefoner ansatte personer, 5) læger

jordemødre, 6) lodser, 7) sagkyndige, der er beskikket efter § 125 eller § 128 i denne lov, 8) de, som er fyldt 60 år, 9) de, som på grund af deres helbredstilstand eller erhvervs- eller familieforhold ikke uden fare for deres velfærd eller uforholdsmæssig ulempe kan opfylde nævninge- eller domsmandspligten, 10) de, som er fraflyttet Færøerne, 11) de, som i to perioder har været udtaget til nævninge-

domsmandslister. Kapitel 10 Grundlisten § 104. Udtagelsen til grundlisten foretages inden for hvert syssel af et grundlisteudvalg på mindst 5 medlemmer, der udpeges af Lagtinget for dettes valgperiode. De nærmere regler om antallet af personer, der skal udtages,

om selve udtagelsen fastsættes af justitsministeren. § 105. I tilfælde af forsømmelse med grundlistens udarbejdelse kan sorenskriveren under anvendelse af tvangsbøder pålægge grundlisteudvalget at træffe de foreskrevne foranstaltninger. Kapitel 11 Nævninge-

domsmandslister § 106. Efter modtagelsen af grundlisten affatter sorenskriveren Retten på Færøernes nævninge-

domsmandsliste ved lodtrækning blandt de personer, der er optaget på grundlisten. Stk. 2. Sorenskriveren danner Østre Landsrets nævninge-

domsmandsliste ved lodtrækning blandt de personer, der herefter er tilbage på grundlisten. § 107. De på nævninge-

domsmandslisterne optagne personer underrettes om udtagelsen ved en skriftlig meddelelse, der skal indeholde opfordring til de pågældende om at rette henvendelse til Østre Landsrets præsident, hvis de anser sig udtaget med urette eller ønsker at fremsætte begæring om fritagelse efter § 103. § 108. Østre Landsrets præsident afgør, om de til nævninge-

domsmandslisterne udtagne opfylder betingelserne efter §§ 101

102 for at kunne være nævning eller domsmand,

om fremsatte begæringer om fritagelse efter § 103 skal imødekommes. De trufne afgørelser kan ikke påklages. § 109. Bliver Østre Landsrets præsident efter nævninge-

domsmandslisternes udarbejdelse opmærksom på grunde, som udelukker nogen af de på listerne opførte personer fra nævninge-

domsmandshvervet, eller tager præsidenten en begæring om fritagelse efter § 103 til følge, foretager præsidenten fornøden berigtigelse af listerne. § 110. Østre Landsrets præsident fastsætter antallet af nævninger

domsmænd, der skal udtages efter §

1. Antallet skal fastsættes således, at en nævning eller domsmand må ventes at komme til at virke fire gange årligt. Kapitel 12 Udtagelse af nævninger for de enkelte sager §
2. Når behandling skal finde sted af en sag, i hvilken nævninger skal medvirke, udtager ved landsretten retsformanden

ved Retten på Færøerne sorenskriveren det fornødne antal nævninger

suppleanter af de øverst på nævninge-

domsmandslisten opførte personer, der ikke tidligere i det tidsrum, for hvilket listen gælder, har gjort tjeneste som nævninger eller domsmænd eller som suppleanter. Stk.

1. Når man er nået listen til ende, sker udtagelse på ny forfra. §
2. Meddelelse om, hvem der er udtaget som nævninger, tilstilles anklagemyndigheden samt tiltalte

forsvareren mindst 2 uger før hovedforhandlingen. Denne frist kan dog undtagelsesvis forkortes, dersom der er særlig grund til at fremskynde hovedforhandlingen. § 113. Når en nævningesag skal behandles ved Retten på Færøerne, har anklagemyndigheden

tiltalte ret til uden angivelse af grund hver at udskyde 1 nævning, i sager angående politiske overtrædelser

sager vedrørende landsstyremedlemmers ansvar for deres embedsførelse dog 2 nævninger. Stk. 2. Når en nævningesag skal behandles ved landsretten, har anklagemyndigheden

tiltalte ret til uden angivelse af grund hver at udskyde 2 nævninger, i sager angående politiske overtrædelser

sager vedrørende landsstyremedlemmers ansvar for deres embedsførelse dog 3 nævninger. Stk. 3. Anklagemyndigheden

tiltalte kan helt eller delvis give afkald på deres udskydningsret efter stk. 1

1. Stk.
2. Er der i samme sag flere tiltalte, tilkommer der hver af disse udskydningsret. Anklagemyndigheden har i så fald ret til at udskyde samme antal nævninger som de tiltalte tilsammen. Stk.
3. Hvis en nævning udskydes, skal underretning herom gives retsformanden snarest muligt

senest 4 dage efter modtagelsen af den i § 112 nævnte meddelelse om, hvem der er udtaget som nævninger, eller, hvis fristen efter § 112,

1. pkt., er forkortet i medfør af § 112,
2. pkt., senest dagen efter modtagelsen af den nævnte meddelelse. §
3. Retsformanden drager omsorg for, at det fornødne antal af de udtagne nævninger med 1 uges varsel indkaldes til at give møde i retten. Indkaldelsen skal indeholde oplysning om, at det påhviler en nævning, der mener at have lovligt forfald, snarest muligt skriftligt at meddele retsformanden dette,

om følgerne af undladelse heraf eller udeblivelse uden lovligt forfald. Stk.

1. Er fristen efter § 112,
2. pkt., forkortet i medfør af § 112,
3. pkt., kan indkaldelse ske med kortere varsel end 1 uge. §
4. Finder retsformanden efter de foreliggende oplysninger, at et opgivet forfald er gyldigt, indkalder retsformanden yderligere en eller flere af de udtagne nævninger. Indkaldelse kan i så fald ske med kortere varsel end 1 uge. Stk.
5. Om fornødent kan retsformanden supplere antallet af udtagne nævninger i overensstemmelse med bestemmelserne i §
6. Med hensyn til de således udtagne nævninger iagttages bestemmelserne i §§ 112-114 snarest muligt. De her omhandlede frister forkortes så meget, som omstændighederne gør nødvendigt. §
7. De i §§ 111

115 omhandlede afgørelser er ikke genstand for anke eller kære. §

1. En nævning, som udebliver uden lovligt forfald eller uden rettidigt at have meldt sit forfald, straffes med bøde. Det samme gælder den nævning, som efter at være mødt uden oplyst forfald unddrager sig opfyldelsen af de pligter, der påhviler den pågældende som nævning. Stk.
2. Den afsagte kendelse forkyndes snarest muligt for den pågældende nævning. Nævningen har i 1 uge fra kendelsens forkyndelse adgang til at fremkomme med oplysninger for retten om, at nævningen har haft lovligt forfald. Findes disse fyldestgørende, kan retten omgøre sin kendelse. Stk.
3. Afgørelse af de i denne paragraf omhandlede spørgsmål træffes af retten. Stk.
4. De omhandlede kendelser kan ikke gøres til genstand for anke, men kan påkæres, når bøden er over 400 kr. §
5. Dersom det fornødne antal nævninger ikke er mødt, når retten skal sættes, kan retsformanden uden at iagttage bestemmelsen i § 111 udtage

tilkalde det manglende antal nævninger blandt de på nævninge-

domsmandslisten opførte personer. Det samme gælder, dersom en nævning, der har givet møde, ikke kan deltage i sagens behandling. Stk. 2. Hvis den i § 113 nævnte udskydningsret ikke er udnyttet fuldt ud, skal der forinden tilkaldelsen gives anklagemyndigheden

tiltalte adgang til at foretage udskydning. § 119. Nævninger deltager i afgørelsen af skyldsspørgsmålet, jf. § 940

§ 983, stk.

2,

i fastsættelsen af sankti‌onen, jf. § 943

§ 983, stk.

3, men deltager ikke i andre retshandlinger eller afgørelser under sagen. § 120. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag

rejsegodtgørelse til nævninger. Kapitel 13 Udtagelse af domsmænd for de enkelte sager §

1. Reglen i § 111 finder tilsvarende anvendelse ved udtagelse af domsmænd for de enkelte sager. Stk.
2. Udtagelsen sker for en enkelt dag, således at de pågældende medvirker ved hovedforhandlingen

påkendelsen af alle de sager, hvis behandling påbegyndes den nævnte dag, selv om sagen ikke kan afsluttes samme dag. § 122. De udtagne domsmænd

suppleanter indkaldes med 3 dages varsel i overensstemmelse med reglerne i § 114, stk. 1. § 123. Bestemmelserne i §§ 115-118

120 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til domsmænd. § 124. Forinden en domsmand træder i virksomhed, forelægger retsformanden domsmanden en erklæring til underskrift, hvori denne på ære

samvittighed lover, at vedkommende som domsmand opmærksomt vil følge forhandlingerne i retten

dømme således, som denne finder ret

sandt at være efter loven

sagens bevisligheder. Stk. 2. Domsmænd virker med samme beføjelse som dommere under hovedforhandlingen

de i forbindelse med denne stående afgørelser, men deltager ikke i andre under sagen forefaldende retshandlinger eller afgørelser. Dog træffes de i § 1025 omhandlede afgørelser under medvirken af domsmænd. Stk.

1. Domsmænd deltager ikke i de i § 92, stk. 3, § 94, stk. 2, eller § 123, jf. § 117, omhandlede afgørelser eller i afgørelser vedrørende borgerlige krav, der rejses under en straffesag. Tredje afsnit Udtagelse af sagkyndige retsmedlemmer Kapitel 14 §
2. Østre Landsrets præsident beskikker for et tidsrum af 4 år et antal sagkyndige til at deltage i behandlingen af de i §§ 14-16 nævnte sager. Præsidenten for Sø-

Handelsretten beskikker på tilsvarende måde et antal sagkyndige til at deltage i behandlingen af sager ved Sø-

Handelsretten, jf. den danske retsplejelovs §

1. Stk.
2. Sagkyndige kan efter udløbet af det tidsrum, for hvilket beskikkelsen gælder, færdigbehandle sager, i hvilke mundtlig forhandling er påbegyndt inden for dette tidsrum. §
3. Beskikkelse af de i § 125 nævnte sagkyndige foretages efter indstilling af de organisationer, som justitsministeren godkender hertil. Stk.
4. Præsidenten kan i begrænset omfang udpege sagkyndige, der ikke er indstillet af de i stk. 1 nævnte organisationer. Stk.
5. Antallet af sagkyndige

deres fordeling efter faggrupper fastsættes af præsidenten. Stk. 4. De, der beskikkes, skal være i besiddelse af indgående

tidssvarende praktisk kendskab til vedkommende sagsområde, skal have dansk indfødsret, må ikke være fyldt 70 år, skal være uberygtede

må ikke være umyndige, under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7,

deres bo må ikke være under konkursbehandling. De skal endvidere i videst muligt omfang have fast bopæl eller forretningssted på Færøerne. Ophører nogen af de nævnte betingelser med at være opfyldt, tilbagekaldes beskikkelsen. De, der inden for det tidsrum, for hvilket beskikkelsen gælder, fylder 70 år, afgår ved udgangen af det år, i hvilket de fylder 70 år. Stk.

1. Personer, der er fyldt 65 år eller kan anføre anden rimelig fritagelsesgrund, eller som har været beskikket for mindre end 4 år siden, kan begære sig fritaget for at blive beskikket. Stk.
2. De sagkyndige skal inden tiltrædelsen af hvervet afgive en erklæring, hvori de på ære

samvittighed lover at udføre hvervet med upartiskhed

omhu. Stk. 7. Domstolsstyrelsen fastsætter regler om vederlag

rejsegodtgørelse til sagkyndige retsmedlemmer. § 127. Retsformanden udtager de sagkyndige for den enkelte sag, således at den særlige sagkundskab, som i det foreliggende tilfælde anses for nødvendig, er repræsenteret. I sager, der opstår af ansættelsesforhold mellem arbejdsgivere

deres ansatte, skal halvdelen af de sagkyndige være beskikket efter indstilling fra arbejdsgiverorganisationer,

halvdelen efter indstilling fra lønmodtagerorganisationer. I sager vedrørende lagtingslov om markedsføring, der behandles ved Sø-

Handelsretten, skal halvdelen af de sagkyndige være beskikket efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer erhvervsdrivende,

halvdelen efter indstilling fra organisationer, der repræsenterer forbrugere. Stk.

1. I særlige tilfælde kan der udtages sagkyndige, der er beskikket for et af de øvrige områder. Stk.
2. Retsformanden kan undtagelsesvis udtage sagkyndige, der ikke er beskikket i medfør af § 125, hvis det er påkrævet for at kunne inddrage den særlige sagkundskab, som i det foreliggende tilfælde anses for nødvendig. De pågældende skal opfylde betingelserne i § 126, stk. 4,
3. pkt. § 126, stk. 6

7, finder tilsvarende anvendelse. Før retsformanden træffer afgørelse efter

1. pkt., skal parterne have adgang til at udtale sig om spørgsmålet. Afgørelsen, der træffes ved kendelse, kan ikke indbringes for højere ret. §
2. De sagkyndige, der er nævnt i § 516, stk. 3, beskikkes af Domstolsstyrelsen efter forhandling med Færøernes landsstyre. Domstolsstyrelsen fastsætter deres antal

træffer bestemmelse om vederlag

rejsegodtgørelse. De beskikkede skal være myndige, må ikke være under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, deres bo må ikke være under konkursbehandling,

de skal være uberygtede

vederhæftige. Stk.

1. Beskikkelse gælder for 4 år. En sagkyndig afgår ved udgangen af den måned, i hvilken den pågældende fylder 70 år. Stk.
2. Ingen, der opfylder betingelserne i stk. 1, kan afstå fra at modtage beskikkelse, medmindre den pågældende er over 65 år eller har anden rimelig fritagelsesgrund. Stk.
3. Udtagelsen for den enkelte sag blandt de beskikkede sagkyndige foretages af retsformanden. Fjerde afsnit Anklagemyndigheden Kapitel 15 Anklagemyndigheden §
4. De offentlige anklagere er rigsadvokaten, statsadvokaterne

landfogeden (politidirektøren) samt de personer, der er antaget til bistand for disse ved den retlige behandling af straffesager. §

1. De offentlige anklageres opgave er i forbindelse med politiet at forfølge forbrydelser efter reglerne i denne lov. Stk.
2. De offentlige anklagere skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader,

derved ikke blot påse, at strafskyldige drages til ansvar, men

så at forfølgning af uskyldige ikke finder sted. §

1. Den, der efter kapitel 2 i forvaltningsloven må anses for inhabil i forhold til en bestemt sag, må ikke virke som anklager i sagen. §
2. Justitsministeren er de offentlige anklagere overordnet

fører tilsyn med disse. Stk.

1. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om de offentlige anklageres udførelse af deres opgaver. Stk.
2. Justitsministeren kan give de offentlige anklagere pålæg vedrørende behandlingen af konkrete sager, herunder om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning. Et pålæg i medfør af denne bestemmelse om at begynde eller fortsætte, undlade eller standse forfølgning skal være skriftligt

ledsaget af en begrundelse. Endvidere skal Folketingets formand

Lagtingets formand skriftligt underrettes om pålægget. Hvis de hensyn, der er nævnt i § 735, stk. 1, gør det påkrævet, kan underretning udsættes. Pålægget betragtes i relation til aktindsigt i medfør af §§ 733-736 som materiale, politiet har tilvejebragt til brug for sagen. Stk.

1. Justitsministeren behandler klager over afgørelser truffet af rigsadvokaten som
2. instans, jf. dog bestemmelsen i § 1053, stk.
3. §
4. Rigsadvokaten varetager udførelsen af straffesager ved Højesteret

virker ved Den Særlige Klageret. Rigsadvokaten kan bemyndige andre til at virke som anklager ved Højesteret eller Den Særlige Klageret. Stk. 2. Rigsadvokaten er de øvrige offentlige anklagere overordnet

fører tilsyn med disse. Rigsadvokaten kan fastsætte bestemmelser

meddele pålæg efter regler svarende til § 132, stk. 2

stk. 3,

1. pkt. Stk.
2. Rigsadvokaten behandler klager over afgørelser truffet af statsadvokaterne som
3. instans. Rigsadvokatens afgørelse i en klagesag kan ikke påklages til justitsministeren. §
4. Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaterne inden for et nærmere afgrænset sagsområde indtil videre varetager udførelsen af straffesager ved Retten på Færøerne eller ved Østre Landsret. Stk.
5. Statsadvokaten fører tilsyn med landfogedens behandling af straffesager

behandler klager over afgørelser truffet af landfogeden vedrørende strafforfølgning

vedrørende tilhold (frástøðuboð), opholdsforbud

bortvisning. Statsadvokatens afgørelser i klagesager kan ikke påklages til rigsadvokaten

justitsministeren. Statsadvokaten kan fastsætte bestemmelser

meddele pålæg efter regler svarende til § 132, stk. 2

stk. 3,

1. pkt. §
2. Fristen for klager efter § 132, stk. 4, § 133, stk. 3,
3. pkt.,

§ 134, stk.

2,

1. pkt., er, 4 uger efter at klageren har fået meddelelse om afgørelsen. Fremkommer klagen efter udløbet af denne frist, skal den behandles, hvis fristoverskridelsen må anses for undskyldelig. Stk.
2. Bestemmelserne i § 132, stk. 4, § 133, stk. 3,

§ 134, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse på klager over afgørelser om aktindsigt. Det samme gælder bestemmelsen i stk.

1. §
2. Justitsministeren fastsætter, hvilke statsadvokater der har kompetencen vedrørende sager efter denne lov,

fordelingen af forretningerne mellem disse. Stk. 2. Rigsadvokaten beskikker de fornødne juridiske medhjælpere for statsadvokaterne ved udførelsen af straffesager ved Retten på Færøerne eller landsretten, jf. § 134, stk. 1,

§ 137, stk.

1,

1. pkt. §
2. Landfogeden

de offentlige anklagere, der er ansat hos denne,

andre ansatte, der bemyndiges hertil, varetager udførelsen af straffesager ved Retten på Færøerne, jf. dog § 134, stk. 1,

§ 136, stk.

2,

ved Østre Landsret. Statsadvokaten kan i særlige tilfælde bestemme, at udførelsen af en straffesag, der behandles ved Retten på Færøerne under medvirken af nævninger eller under medvirken af domsmænd som følge af tiltaltes beslutning efter § 697, skal varetages af statsadvokaten. Stk. 2. Rigsadvokaten kan bemyndige

så andre til at virke som anklager ved Retten på Færøerne i en enkelt sag. Stk. 3. Rigsadvokaten kan bemyndige

så andre til at virke som anklager ved landsretten i en enkelt sag. Stk.

1. Statsadvokaten kan pålægge en politidirektør at overtage behandlingen af en eller flere sager, der henhører under en anden politidirektør. §
2. Landfogeden

de personer, der er antaget til bistand for denne ved den retlige behandling af straffesager, skal have bestået juridisk kandidateksamen. Stk. 2. Medhjælpere for en statsadvokat

de, der bemyndiges til at virke som anklager ved Højesteret, landsretten eller Retten på Færøerne efter reglerne i § 133, stk. 1,

1. pkt., § 137, stk. 2, eller § 137, stk. 3, skal opfylde betingelsen i stk.
2. De pågældende skal endvidere opfylde betingelserne for at blive beskikket som advokat med hensyn til forudgående praktisk virksomhed, jf. §
3. §
4. Virksomhed som advokat udelukker ikke fra antagelse som medhjælper for en statsadvokat eller fra bemyndigelse til at optræde som anklager i en enkelt sag. §
5. Personer, der virker som anklagere i en enkelt sag, jf. § 137, stk. 2 eller 3, modtager vederlag af det offentlige for den enkelte sag, medmindre udførelsen af sagen må anses som led i udførelsen af den pågældendes tjeneste. Femte afsnit Politiet Kapitel 16 §
6. Justitsministeren er politiets øverste foresatte

udøver sin beføjelse gennem rigspolitichefen

politidirektørerne. Rigspolitichefen drøfter politiets virksomhed med politidirektørerne (koncernledelsen). §

1. Rigspolitichefen har ansvar for politiets virksomhed på Færøerne. Rigspolitichefen fører tilsyn med landfogeden. Stk.
2. Rigspolitichefens afgørelser i klagesager over afgørelser truffet af landfogeden kan ikke påklages til justitsministeren. Stk.
3. Rigspolitichefens afgørelser i
4. instans i ansættelses-

personalesager kan ikke påklages til justitsministeren. Det gælder dog ikke afgørelser i disciplinærsager

i andre sager, hvor der er truffet afgørelse om afsked,

i sager om aktindsigt i ansættelses-

personalesager. Stk.

1. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at landfogedens afgørelser om nærmere angivne spørgsmål ikke kan påklages til rigspolitichefen. §
2. Færøerne udgør én politikreds. Stk.
3. Politikredsen ledes af en landfoged (politidirektør), der har ansvar for politiets virksomhed i politikredsen. Stk.
4. Forinden indstilling om ansættelse af en polititjenestemand, herunder en polititjenestemand i en ledende stilling, indhenter landfogeden erklæring fra landsstyret. Stk.
5. Justitsministeren fastsætter regler for anklagerfuldmægtiges uddannelse

anklageres efteruddannelse ved politiet på Færøerne. §

1. Der oprettes et kredsråd vedrørende politiets virksomhed. Stk.
2. Kredsrådet består af landfogeden, borgmestrene i den efter indbyggertal største kommune i hvert syssel

3 repræsentanter udpeget af landsstyret. Stk.

1. Landfogeden udpeger en stedfortræder for sig selv. Som stedfortræder for hver borgmester virker borgmesteren i den efter indbyggertal næststørste kommune i hvert syssel. Landsstyret udpeger stedfortrædere for landsstyrets medlemmer af kredsrådet. Stk.
2. Landfogeden er formand for kredsrådet. Rådet vælger sin næstformand. §
3. Kredsrådet drøfter spørgsmål af almindelig karakter vedrørende politiets virksomhed

organisation i politikredsen

spørgsmål vedrørende kriminalitetsudviklingen

samarbejdet mellem politiet

lokalsamfundet, herunder en lokal samarbejdsplan, jf. §

1. Stk.
2. Landfogeden afgiver hvert år en skriftlig redegørelse til kredsrådet vedrørende politiets virksomhed i politikredsen i det forløbne år, herunder om det kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen

hver kommune, jf. §

1. Stk.
2. Enhver borgmester på Færøerne kan forlange, at spørgsmål af fælles interesse for politiet

kommunerne i politikredsen drøftes i rådet. Stk. 4. Kredsrådet kan afgive udtalelse om spørgsmål vedrørende politikredsens almindelige organisation

tilrettelæggelse af politiets virksomhed. Kredsrådet kan henstille til landfogeden, at politiet for et begrænset tidsrum særlig skal lægge vægt på løsningen af bestemte opgaver med hensyn til opretholdelsen af sikkerhed, fred

orden i politikredsen. Stk.

1. Kredsrådet skal virke for, at der gives befolkningen i politikredsen oplysning om politiets virksomhed. Stk.
2. Kredsrådet holder møde mindst fire gange årligt. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om kredsrådets virksomhed

om omfanget af landfogedens oplysningspligt over for rådet. § 146. Landfogeden udarbejder hvert år en plan for samarbejdet mellem politiet

kommunerne, andre offentlige myndigheder, interesseorganisationer, foreninger m.v. i politikredsen. Samarbejdsplanen offentliggøres af landfogeden efter forudgående drøftelse i kredsrådet. § 147. Landfogeden skal virke for at etablere et kriminalitetsforebyggende samarbejde mellem politiet, kriminalforsorgen

hver kommune i politikredsen, herunder med inddragelse af skoler

sociale myndigheder. Stk. 2. Landfogeden skal virke for at etablere et samarbejde mellem politiet, de sociale myndigheder

social-

behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer. § 148. Politiet kan videregive oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold til andre myndigheder, hvis videregivelsen må anses for nødvendig af hensyn til 1) det kriminalitetsforebyggende samarbejde (SSP-samarbejdet), 2) politiets samarbejde med de sociale myndigheder

social-

behandlingspsykiatrien som led i indsatsen over for socialt udsatte personer (PSP-samarbejdet) eller 3) samarbejdet mellem kriminalforsorgen, de sociale myndigheder

politiet (KSP-samarbejdet) som led i indsatsen over for

1. a)dømte, der løslades fra institutioner under kriminalforsorgen,
2. b)dømte under 18 år, der løslades fra institutioner m.v. uden for kriminalforsorgen, hvor de er anbragt i henhold til § 3 a, stk. 1, i bekendtgørelse om fuldbyrdelse af frihedsstraf,

c) personer, der løslades fra varetægtsfængsling eller anden frihedsberøvende foranstaltning efter kapitel 83, hvis de skønnes at være radikaliserede eller i risiko for at blive det. Stk. 2. I samme omfang som nævnt i stk. 1 kan en myndighed videregive oplysninger om enkeltpersoner til politiet

andre myndigheder, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk.

1. Oplysningerne må i forbindelse med de nævnte former for samarbejde ikke videregives med henblik på efterforskning af straffesager. Stk.
2. Inddrages selvejende institutioner, der løser opgaver for det offentlige inden for social-, undervisnings-

beskæftigelsesområdet eller social-

behandlingspsykiatrien, i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, kan der i samme omfang som nævnt i stk. 1

2 udveksles oplysninger mellem myndighederne

institutionerne. Stk. 4. De myndigheder

institutioner, der indgår i de former for samarbejde, som er nævnt i stk. 1, er ikke forpligtet til at videregive oplysninger efter stk. 1-

1. §
2. Politiet kan videregive fortrolige oplysninger vedrørende personer, der er fyldt 18 år, til forældre eller andre, herunder familiemedlemmer, der har lignende tætte relationer til den pågældende person, hvis videregivelsen må anses for nødvendig som led i en kriminalitetsforebyggende indsats over for personen. Sjette afsnit Den Uafhængige Politiklagemyndighed Kapitel 17 §
3. Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden), jf. den danske retsplejelovs kapitel 11 a, er en selvstændig myndighed, der behandler klager over politiet, jf. kapitel 107,

efterforsker straffesager mod politipersonale, jf. kapitel

1. Stk.
2. Politiklagemyndigheden udøver sine funktioner i fuld uafhængighed. Syvende afsnit Advokater Kapitel 18 Beskikkelse som advokat Udøvelse af advokatvirksomhed §
3. Advokater beskikkes af justitsministeren. Stk.
4. Ret til at få beskikkelse som advokat har enhver, der 1) er myndig

ikke er under værgemål efter værgemålslovens § 5 eller under samværgemål efter værgemålslovens § 7, 2) ikke har anmeldt betalingsstandsning

ikke er under konkurs, 3) har bestået dansk juridisk bachelor-

kandidateksamen, 4) i mindst 3 år har været i praktisk juridisk virksomhed, jf. stk. 3

4,

5) har gennemført en teoretisk grunduddannelse

bestået en eksamen i forhold af særlig betydning for advoka‌terhvervet

bestået en praktisk prøve i retssagsbehandling. Stk.

1. Den i stk. 2, nr. 4, nævnte virksomhed består i deltagelse i almindelig advokatvirksomhed, herunder opnåelse af kendskab til behandlingen af retssager, som autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der udøver advokatvirksomhed, eller i arbejde i en juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller politiet, hvori behandling af retssager indgår som en væsentlig del. Stk.
2. Justitsministeren kan træffe afgørelse eller fastsætte regler om, at virksomhed i andre juridiske stillinger end dem, der er nævnt i stk. 3, helt eller delvis kan medregnes i den tid, der er nævnt i stk. 2, nr.
3. Stk.
4. Justitsministeren fastsætter regler om den teoretiske grunduddannelse, eksamen

den praktiske prøve i retssagsbehandling, herunder om indhold, tilrettelæggelse

betaling herfor. Justitsministeren kan i særlige tilfælde fritage for kravet om gennemførelse af den teoretiske grunduddannelse, kravet om eksamen

kravet om den praktiske prøve i retssagsbehandling. Advokatsamfundet forestår den teoretiske grunduddannelse, eksamen

den praktiske prøve i retssagsbehandling. Retten vurderer, om en retssag er egnet til at udgøre den praktiske prøve i retssagsbehandling. Stk. 6. Beskikkelse kan nægtes den, der er dømt for et strafbart forhold, såfremt forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at udøve advokatvirksomhed eller gør den pågældende uværdig til den agtelse

tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed. Straffelovens § 78, stk. 3, gælder tilsvarende. Stk.

1. Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der i stilling eller erhverv har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at den pågældende ikke vil udøve advokatvirksomhed på forsvarlig måde. Stk.
2. Beskikkelse kan endvidere nægtes den, der har betydelig forfalden gæld til det offentlige, hvorved forstås beløb i størrelsesordenen 50.000 kr. eller derover. Stk.
3. Afslår justitsministeren i medfør af stk. 7

8 at meddele en person advokatbeskikkelse, kan den pågældende forlange spørgsmålet indbragt for retten. Sagen anlægges af justitsministeren i den borgerlige retsplejes former. Godkender retten justitsministerens afgørelse, kan spørgsmålet først på ny indbringes for retten efter 2 års forløb. § 152. Personer, der ikke har fået beskikkelse som advokat,

personer, der er udelukket fra at udøve advokatvirksomhed, eller hvis ret hertil er ophørt i medfør af denne lov, må ikke betegne sig som advokat eller benytte en anden betegnelse, der er egnet til forveksling hermed. En advokat, der har deponeret sin beskikkelse i Justitsministeriet, må ikke betegne sig som advokat i forbindelse med forretningsforhold. Stk.

1. Overtrædelse af bestemmelserne i stk. 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. §
2. Udøvelse af advokatvirksomhed kan ikke forenes med en juridisk stilling ved domstolene, anklagemyndigheden eller politiet, jf. dog bestemmelsen i §
3. Stk.
4. Udøvelse af advokatvirksomhed kan i øvrigt ikke forenes med nogen stilling i det offentliges tjeneste, medmindre justitsministeren i særlige tilfælde gør undtagelse herfra. Ved afgørelser om dispensation skal der navnlig lægges vægt på, at en advokat skal være uafhængig af det offentlige, således at der ikke kan opstå interessekonflikter mellem en offentlig ansættelse

den pågældendes udøvelse af advokatvirksomhed. Stk.

1. Justitsministeren kan tillade, at en advokat, der efter stk. 1 eller 2 ikke kan udøve advokatvirksomhed, udfører en retssag. §
2. En advokat skal i mindst 1 år enten have været i virksomhed som autoriseret fuldmægtig hos en advokat, der udøver advokatvirksomhed, eller som advokat have været ansat hos en anden advokat, der udøver advokatvirksomhed, for at kunne udøve advokatvirksomhed i fællesskab med en anden advokat, udøve enkeltmandsvirksomhed som advokat eller eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Stk.
3. Justitsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk.
4. §
5. Advokatvirksomhed må ud over i enkeltmandsvirksomhed eller i et fællesskab af advokater kun udøves af et advokatselskab, der drives i aktie-, anparts- eller kommanditaktieselskabsform (partnerselskabsform). Stk.
6. Et advokatselskab må alene have til formål at drive advokatvirksomhed. Et advokatselskab, der alene ejes af advokater,

hvis eneste formål

aktivitet er at eje aktier eller anparter i et andet advokatselskab, kan dog eje aktier eller anparter i et advokatselskab. Stk. 3. Uanset stk. 1

2 må foreninger, interesseorganisationer

lign. som mandatar udføre retssager for deres medlemmer inden for foreningens interesseområde. § 156. Et advokatselskab er pligtigt

eneberettiget til i navnet at benytte ordene advokataktieselskab, advokatanpartsselskab, advokatkommanditaktieselskab eller advokatpartnerselskab eller deraf dannede forkortelser. §

1. En advokat, der udøver virksomhed i et advokatselskab, eller en anden ansat i selskabet, der i medfør af § 158, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter heri, hæfter personligt sammen med selskabet for ethvert krav, der er opstået som følge af vedkommendes bistand til en klient. §
2. Aktier eller anparter i et advokatselskab må, jf. dog § 161, kun ejes af 1) advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller dets moderselskab eller dets datterselskab, 2) andre ansatte i selskabet eller 3) et andet advokatselskab. Stk.
3. De personer, der er nævnt i stk. 1, nr. 2, må alene tilsammen eje under en tiendedel af aktierne eller anparterne i selskabet

må alene tilsammen have under en tiendedel af stemmerne i selskabet. Det er ikke tilladt i selskabets vedtægter eller ved aktionæroverenskomst at fastsætte bestemmelser, der begrænser bestemmelserne om indløsning af aktier i lagtingslov om aktie-

anpartsselskaber. § 159. De personer, der er nævnt i § 158, stk. 1, nr. 2,

som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, skal bestå en prøve i de regler, der er af særlig betydning for advoka‌terhvervet. Justitsministeren fastsætter nærmere regler herom. Advokatsamfundet forestår afholdelsen af prøven. Stk. 2. Klager over de personer, der er nævnt i § 158, stk. 1, nr. 2,

som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan indbringes for Advokatnævnet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 22

1. §
2. Bestyrelsesmedlemmer i et advokatselskab bortset fra medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer eller bestyrelsesmedlemmer, der i medfør af § 158, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Stk.
3. Medlemmer af direktionen i et advokatselskab bortset fra medlemmer af direktionen, der i medfør af § 158, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, skal aktivt drive advokatvirksomhed i selskabet. Stk.
4. Flertallet af bestyrelsesmedlemmerne i et advokatselskab skal dog til enhver tid udgøres af advokater, der aktivt driver advokatvirksomhed i selskabet eller i dets moderselskab eller dets datterselskab. Det samme gælder for medlemmerne af direktionen i et advokatanpartsselskab, hvis anpartsselskabets ledelse kun består af en direktion. Stk.
5. Det er en betingelse for, at personer, der i medfør af § 158, stk. 1, nr. 2, ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, kan deltage som medlemmer af advokatselskabets bestyrelse eller direktion, at de forinden har bestået den prøve, som er nævnt i § 159, stk.
6. Stk.
7. De krav til sammensætningen af et advokatselskabs bestyrelse eller direktion, der er nævnt i stk. 1-4, finder ikke anvendelse på advokatselskaber omfattet af § 155, stk. 2,
8. pkt. §
9. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om udøvelse af advokatvirksomhed i selskabsform, herunder regler om omdannelse af et advokatselskab til andet formål

regler om afhændelse af aktier

anparter. § 162. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der overtræder § 155, § 156, § 158

§ 160, stk.

1-

1. Stk.
2. I forskrifter, der udstedes i medfør af § 159

§ 161

, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne. §

1. En advokat er kun i de tilfælde, hvor loven indeholder særlige bestemmelser derom, forpligtet til at påtage sig udførelsen af en retssag. §
2. En advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt

i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed. Stk.

1. En advokat må ikke kræve højere vederlag for sit arbejde, end hvad der kan anses for rimeligt. Stk.
2. En advokat skal medvirke til, at en fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten, kan deltage i den teoretiske grunduddannelse, eksamen

praktiske prøve i retssagsbehandling, jf. § 151, stk. 2, nr. 5. Advokaten skal afholde udgifterne til den teoretiske grunduddannelse, eksamen

praktiske prøve i retssagsbehandling. Stk.

1. En advokat må ikke uden for sin advokatvirksomhed i forretningsforhold eller i andre forhold af økonomisk art udvise en adfærd, der er uværdig for en advokat. Stk.
2. Enhver advokat

advokatfuldmægtig skal løbende deltage i efteruddannelse af betydning for advokaterhvervet. En advokat skal afholde udgifterne hertil for en fuldmægtig, der er autoriseret hos advokaten. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. § 165. Advokatsamfundet udarbejder regler om advokaters pligter med hensyn til behandlingen af betroede midler, sikkerhed mod økonomisk ansvar, som kan pådrages under udøvelse af advokatvirksomhed,

meddelelse af alle fornødne regnskabsmæssige

økonomiske oplysninger til Advokatsamfundet samt regler om iværksættelse af de fornødne kontrolforanstaltninger. Reglerne skal godkendes af justitsministeren. § 166. §§ 163-165 gælder

så for advokatselskaber. Stk. 2. § 164, stk. 1, 2

4,

§ 165

gælder

så for de ansatte i et advokatselskab, som ejer aktier eller anparter i advokatselskabet, jf. § 158, stk. 1, nr. 2. § 167. Straffelovens §§ 144, 150-152

155-157 finder tilsvarende anvendelse på advokater

deres autoriserede fuldmægtige, partnere, personale

andre, som i øvrigt beskæftiges i advokatvirksomheden. § 168. Med henblik på opfyldelsen eller anvendelsen af internationale overenskomster kan justitsministeren fastsætte regler om beskikkelse som advokat, brug af advokattitler

udøvelse af advokatvirksomhed, herunder om etablering

virksomhed i advokatfællesskaber, for advokater, der har opnået beskikkelse i et land omfattet af en sådan international overenskomst. Justitsministeren kan fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af disse regler. §

1. Advokater beskikket af justitsministeren kan udøve advokatvirksomhed på Færøerne i samme omfang som advokater beskikket af de færøske myndigheder. Kapitel 19 Advokaternes møderet for domstolene Autoriserede advokatfuldmægtige §
2. Advokater er eneberettigede til at udføre retssager for andre, jf. dog §§ 175, 306

1. En bemyndigelse til at gøre en fordring eller anden rettighed gældende i eget navn giver ikke den, hvem bemyndigelsen er givet, ret til selv at møde i sagen, medmindre den pågældende er berettiget hertil efter reglerne i §§ 171-
2. §
3. Enhver advokat har møderet for byret, for Sø-

Handelsretten i sager omfattet af den danske retsplejelovs § 15, stk. 2, nr. 3,

for Den Særlige Klageret. § 172. En advokat har møderet for landsret

i alle sager for Sø-

Handelsretten, når advokaten har bestået en prøve i procedure. Stk.

1. Prøven kan foruden af advokater aflægges af autoriserede advokatfuldmægtige, der i medfør af § 175, stk. 4, kan give møde for landsretten. Stk.
2. Prøven består i, at den pågældende udfører to retssager, der afsluttes med mundtlig hovedforhandling. Stk.
3. Den ene retssag kan være en byretssag, herunder den praktiske prøve, der er omhandlet i § 151, stk. 2, nr.
4. I så fald skal dette være en sag med kollegial behandling eller en sag, hvor der medvirker sagkyndige dommere. Den anden retssag skal aflægges for en af landsretterne, for Grønlands Landsret som kollegial ret eller for Sø-

Handelsretten. En sag kan kun danne grundlag for prøven, hvis vedkommende ret finder sagen egnet hertil. Stk. 5. Prøven er bestået, når de retter, hvor sagerne er udført, finder udførelsen tilfredsstillende. Vedkommende landsret, Grønlands Landsret som kollegial ret eller Sø-

Handelsretten kan dog, hvis sagen er udført for landsretten eller Sø-

Handelsretten, ud fra den første sags karakter

udførelsen heraf erklære prøven for bestået alene på grundlag af denne sag. Den anden sag skal udføres senest 5 år efter udførelsen af den første sag, medmindre den ret, hvor den anden sag udføres, meddeler undtagelse herfra. Stk.

1. Der er ikke adgang til at indstille sig til prøven mere end to gange. §
2. En advokat har møderet for Højesteret, når den pågældende har indgivet anmeldelse til Højesterets justitskontor vedlagt en erklæring fra Advokatrådet om, at advokaten i mindst 5 år har været i virksomhed som advokat med møderet for landsret,

en erklæring fra vedkommende landsret, herunder Grønlands Landsret, om, at advokaten er øvet i procedure. Stk.

1. Er en advokats udførelse af en sag for Højesteret uforsvarlig, kan Højesteret give advokaten en tilkendegivelse herom. Findes advokatens procedure for Højesteret fortsat uforsvarlig, kan retten ved beslutning fratage advokaten møderetten. Møderetten kan generhverves ved rettens beslutning herom. §
2. Enhver advokat kan have en eller to autoriserede fuldmægtige, der skal have bestået dansk juridisk bachelor-

kandidateksamen. Stk.

1. Autorisationen meddeles af sorenskriveren ved Retten på Færøerne. Reglerne i § 151, stk. 6-9, gælder tilsvarende. §
2. Under retssager kan en advokat kun give møde ved en anden, hvis denne er advokat

berettiget til at give møde for vedkommende ret, eller dette følger af stk. 2-

1. Stk.
2. Uden for mundtlig forhandling i retssager kan en advokat give møde for enhver ret ved sin autoriserede fuldmægtig eller en anden advokat. Stk.
3. Ved mundtlig forhandling for byret

for Sø-

Handelsretten i sager omfattet af den danske retsplejelovs § 15, stk. 2, nr. 3, kan en advokat give møde ved sin autoriserede fuldmægtig. Stk. 4. Ved mundtlig forhandling for landsretten

i alle sager for Sø-

Handelsretten kan en advokat med møderet for landsretten give møde ved sin autoriserede fuldmægtig, hvis der fremlægges dokumentation for, at den pågældende er advokat eller i mindst 2 år har været i en virksomhed, som er nævnt i § 151, stk.

1. Fuldmægtigens adgang til at procedere for landsretten gælder dog kun for et tidsrum af 2 år fra den første procedure. Når det findes rimeligt, kan den landsret, i hvis kreds fuldmægtigen er autoriseret, forlænge dette tidsrum. Stk.
2. Oplysning om adgangen til at procedere efter stk. 4

om forlængelse heraf påtegnes fuldmægtigens autorisation af landsrettens præsident. En ny autorisation skal indeholde oplysning om procedureadgangen

en eventuel forlængelse heraf. Stk. 6. En advokat kan under mundtlig forhandling ved alle retter ved enhver uberygtet person fremsætte

begrunde begæring om sagens udsættelse på grund af forhold, hvorved advokaten selv hindres i at give møde. Stk. 7. Uden for mundtlig forhandling i retssager kan en advokat endvidere give møde ved enhver uberygtet person, der er fyldt 18 år, med angivelse af lovligt forfald. Retten

modparten kan kræve bevis for det lovlige forfald. Stk.

1. Under fogedforretninger kan advokater give møde ved enhver uberygtet person, der er fyldt 18 år, medmindre der i mødet skal foregå forhandling om en tvist eller fogedretten i øvrigt finder sådant møde uhensigtsmæssigt. Kapitel 20 Ophør af retten til at udøve advokatvirksomhed §
2. Retten til at udøve advokatvirksomhed bortfalder, hvis vedkommende ikke længere opfylder betingelserne i § 151, stk. 2, nr. 1

1. §
2. Retten til at udøve advokatvirksomhed kan efter reglerne i straffelovens § 79 frakendes under en straffesag, hvis forholdet begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller gør den pågældende uværdig til den agtelse

tillid, der må kræves til udøvelse af advokatvirksomhed. §

1. Den danske retsplejelovs § 139 om frakendelse ved dom af retten til at udøve advokatvirksomhed som følge af sindssygdom eller betydelig forfalden gæld til det offentlige finder tilsvarende anvendelse. Sagen behandles af Retten på Færøerne. §
2. Justitsministeriet kan offentliggøre oplysninger om de i § 177

§ 178

nævnte domme

kendelser, hvorved der er sket frakendelse af retten til at udøve advokatvirksomhed. § 180. Den, der under en retssag ved kendelse er udelukket fra at drive advokatvirksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort,

den, hvis ret hertil er bortfaldet eller frakendt i medfør af denne lov, skal tilbagelevere sin beskikkelse som advokat til Justitsministeriet. Stk.

1. Når den pågældende på ny er berettiget til at udøve advokatvirksomhed, skal advokatbeskikkelsen udleveres efter begæring. Stk.
2. Er retten til at udøve advokatvirksomhed faldet bort som følge af konkurs efter bestemmelsen i § 176, kan justitsministeren, efter at konkursboet er sluttet, afslå at udlevere beskikkelsen, hvis der fortsat består anmeldte krav, som kan gøres gældende imod den pågældende. §
3. En advokat kan deponere sin beskikkelse i Justitsministeriet. Beskikkelsen kan kun udleveres på ny, hvis advokaten opfylder betingelserne i §
4. §
5. For personer, der er udelukket fra at udøve advoka‌tvirksomhed, eller hvis ret hertil er ophørt i medfør af §§ 176-178, gælder de regler, der er fastsat i medfør af § 165 om behandlingen af betroede midler,

Advokatrådet fører tilsyn med reglernes overholdelse. Reglerne gælder, indtil Advokatrådet bestemmer, at de skal ophøre hermed, dog højst i 6 måneder fra udelukkelsen eller ophøret. Advokatrådet kan underrette den pågældendes klienter om udelukkelsen eller ophøret

om betydningen heraf. Stk.

1. Overtrædelse af reglerne som nævnt i stk. 1 straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning. Kapitel 21 Advokatsamfundet §
2. Den danske retsplejelovs § 143, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse for advokater på Færøerne. Stk.
3. For Advokatsamfundets forhold

virke gælder den danske retsplejelovs kapitel

1. Kapitel 22 Salærklager §
2. Klager over vederlag, som en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, som er nævnt i § 158, stk. 1, nr. 2,

som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har forlangt for sit arbejde, kan af den, der har retlig interesse heri, indbringes for Advokatnævnet. Klagen behandles efter reglerne i den danske retsplejelovs §

1. Stk.
2. Klagesagens parter kan ikke anlægge sag ved domstolene om spørgsmål, der omfattes af en klage fremsat i medfør af stk. 1, før klagesagen er endeligt afgjort ved Advokatnævnet. Kapitel 23 Disciplinærsager §
3. Klager over, at en advokat, et advokatselskab eller en af de personer, som er nævnt i § 158, stk. 1, nr. 2,

som ejer aktier eller anparter i et advokatselskab, har tilsidesat pligter, der følger af denne lov eller af forskrifter fastsat i medfør af denne lov, kan indbringes for Advokatnævnet. Klagen behandles efter reglerne i den danske retsplejelovs § 147 c

§ 147f, stk.

1. Stk.
2. Klager skal indgives, inden 1 år efter at klageren er blevet bekendt med det forhold, som klagen vedrører. Nævnet kan dog behandle en klage, der er indgivet senere, når fristoverskridelsen findes rimeligt begrundet. Stk.
3. Advokatnævnet kan afvise at behandle klager fra personer, der ikke har retlig interesse i det forhold, klagen angår,

klager, der på forhånd må skønnes åbenbart grundløse. Stk. 4. Advokatnævnet kan lade parter

vidner afhøre ved Retten på Færøerne. Stk. 5. Bestemmelserne om domstolsprøvelse i den danske retsplejelovs §§ 147 d

147 e, § 147 f, stk. 2,

§ 147g finder tilsvarende anvendelse.

Sagerne behandles af Retten på Færøerne. Anden bog Fælles bestemmelser for borgerlige sager

straffesager Kapitel 24 Almindelige bestemmelser om procesmåden §

1. Retssager forhandles mundtligt. Skrift anvendes kun i det omfang, i hvilket loven særlig bestemmer det. Stk.
2. Ved den mundtlige forhandling benyttes frit foredrag. Stk.
3. Når oplæsning skal finde sted, bestemmer rettens formand, ved hvem den skal foregå, for så vidt andet ikke i loven er foreskrevet. §
4. Borgerlige retssager, sager om forbud eller påbud i en borgerlig sag

sager om optagelse af bevis om borgerlige krav anlægges

behandles ved anvendelse af en digital sagsportal, som domstolene stiller til rådighed. Enhver skriftlig henvendelse om sagen skal ske på domstolenes sagsportal, jf. dog stk. 3-6. Reglerne i § 242, stk. 1, § 381, stk. 4, § 384, stk. 5, § 386, stk. 3, § 389, stk. 2, § 391, stk. 1

2, § 408, stk. 2, § 411, stk. 4, § 415, stk. 1, § 431, stk. 3,

§ 449, stk.

2, om fremsendelse til den anden part

om ekstra kopier finder ikke anvendelse. Stk. 2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for rett