styring af pengeinstitutter m.fl. 2021 2021-06-11 2021-06-11 2023-10-27 Historic 1254 Lovtidende A 2023-10-27 2022-06-03 32013L0036 32019L0878 32019L2034 32016L1148 32019R0630 32019R0876 32013R0575 A20210115530 2021-06-08 Lov om fondsmæglerselskaber
investeringsservice
-aktiviteter A20220040629 2022-03-29 Bekendtgørelse af lov om finansiel virksomhed Nej Jesper Berg Tobias Thygesen Finanstilsynet Erhvervsmin.,\nFinanstilsynet, j.nr. 21-000354 Erhvervsministeriet Finanstilsynet Bekendtgørelse om ledelse
styring af pengeinstitutter m.fl. 1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut
om tilsyn med kreditinstitutter
investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF
om ophævelse af direktiv 2006/48/EF
2006/49/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 338, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2019/878/EU af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2013/36/EU, for så vidt angår fritagne enheder, finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber, aflønning, tilsynsforanstaltninger
-beføjelser
kapitalbevaringsforanstaltninger, EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 253, dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2016/1148/EU af 6. juli 2016 om foranstaltninger, der skal sikre et højt fælles sikkerhedsniveau for net-
informationssystemer i hele Unionen, EU-Tidende 2016, nr. L 194, side 1,
dele af Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2019/2034/EU af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber
om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU
2014/65/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 314, side 64. I bekendtgørelsen er medtaget visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber,
om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2013, nr. L 176, side 1, Europa-Parlamentet
Rådets forordning (EU) 2019/630 af 17. april 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013, for så vidt angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer, EU-Tidende 2019, nr. L 111, side 4, samt visse bestemmelser fra Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) 2019/876 af 20. maj 2019 om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår gearingsgrad, net stable funding ratio, krav til kapitalgrundlag
nedskrivningsrelevante passiver, modpartskreditrisiko, markedsrisiko, eksponeringer mod centrale modparter, eksponeringer mod kollektive investeringsordninger, store eksponeringer
indberetnings-
oplysningskrav,
forordning (EU) nr. 648/2012, EU-Tidende 2019, nr. L 150, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn
berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. I medfør af § 65, stk. 2, § 70, stk. 6, § 71, stk. 2, § 152, stk. 2,
4, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1447 af
lov nr. 1155 af 8. juni 2021, § 67, stk. 5, § 68, stk. 2, § 94, stk. 2,
1, i lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber
investeringsservice
–aktiviteter
5,
3, i lov om realkreditlån
realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1188 af
administrationsselskaber, der er meddelt tilladelse i et land udenfor den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, med de afvigelser, som filialforholdet nødvendiggør, eller som er fastsat i eller i henhold til international aftale. Stk.
12,
stk. 2, § 4, stk. 2, nr. 6
8, § 16, bilag 5
bilag 7, nr. 1-9, 11, 12, 14, 16-19, 22
24, finder anvendelse på fælles datacentraler . Stk. 4. § 4, stk. 2, nr. 7, § 5, stk. 3, nr. 4,
bilag 8 finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 5-
realkreditinstitutter, der er udpeget som operatører af væsentlige tjenester i medfør af § 307 a, stk. 1,
17 finder ikke anvendelse på virksomheder, der alene har tilladelse som fondsmæglerselskab. Stk. 8. § 25 finder alene anvendelse på virksomheder omfattet af stk. 1, nr. 1, 2, 4, 6
7,
securitiseringsenheder med særligt formål, jf. artikel 2, stk. 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets
Rådets forordning 2017/2402/EU af
3, skal træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til, at virksomheden drives betryggende. Bestyrelsen henholdsvis direktionen skal herunder tage stilling til, hvilke foranstaltninger der er tilstrækkelige til, at bekendtgørelsen overholdes. Hvilke foranstaltninger, der er tilstrækkelige, vil afhænge af virksomhedens forretningsmodel samt 1) virksomhedens størrelse, 2) virksomhedens struktur samt strukturen af den koncern, hvori virksomheden måtte indgå, 3) de forretningsmæssige
geografiske områder, som virksomheden opererer på, 4) de finansielle tjenesteydelser, som virksomheden tilbyder,
5) de finansielle produkter, som virksomheden handler med. Stk. 2. Bestyrelsen henholdsvis direktionen i de virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-6,
som har datterselskaber, skal træffe foranstaltninger, der er tilstrækkelige til, at koncernen drives på betryggende vis. Stk. 3. Bestyrelsen henholdsvis direktionen i de virksomheder, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1
2,
som i medfør af §§ 308 eller 310 i lov om finansiel virksomhed er udpeget som systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) eller globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), skal ved vurderingen efter stk. 1 inddrage hensynet til opretholdelsen af en stabil finansiel sektor ved vurdering af risikostyringsområdet
hensynet til opretholdelsen af en stabil finansiel infrastruktur ved vurdering af it-sikkerhedsområdet. Kapitel 3 Bestyrelsens opgaver
ansvar § 3. Bestyrelsen skal som led i varetagelsen af den overordnede
strategiske ledelse af virksomheden 1) træffe beslutning om virksomhedens forretningsmodel, herunder målsætninger for de forhold, der er nævnt under § 2, stk. 1, nr. 1-5, 2) på grundlag af forretningsmodellen træffe beslutning om virksomhedens politikker, jf. § 4, 3) løbende, dog mindst én gang om året, foretage en vurdering af virksomhedens enkelte
samlede risici, jf. § 5, herunder tage stilling til, om risiciene er acceptable, 4) vurdere
træffe beslutning om virksomhedens budgetter, kapital, likviditet, væsentlige dispositioner, særlige risici
overordnede forsikringsforhold, 5) vurdere om direktionen varetager sine opgaver på en betryggende måde
i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker samt retningslinjerne til direktionen, 6) vurdere om virksomheden har en klar organisatorisk struktur med en veldefineret ansvarsfordeling under hensyntagen til virksomhedens forretningsmodel
risikoprofil, 7) træffe beslutning om frekvensen for
omfanget af direktionens rapportering
information til bestyrelsen således, at bestyrelsen har et indgående overblik over virksomheden
dens risici,
at rapporteringen i øvrigt er fyldestgørende for bestyrelsens arbejde, 8) løbende
mindst én gang om året træffe beslutning om virksomhedens individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2,
1, i lov om finansiel virksomhed
2, i lov om fondsmæglerselskaber
investeringsservice
-aktiviteter, 9) tilrettelægge sit arbejde således, at ledelsen af virksomheden er betryggende, jf. bilag 6, 10) vurdere, om virksomheden har en betryggende offentliggørelses-
kommunikationsproces, 11) godkende den rapport, som direktionen har pligt til at udarbejde med en opgørelse
vurdering af virksomhedens likviditetsposition
likviditetsrisici, jf. § 8, stk. 9,
12) vurdere
godkende virksomhedens it-strategi, jf. bilag
afgrænsning af de risici, som virksomheden ønsker at påtage sig på de pågældende områder,
anvisninger på, hvordan de strategiske mål opnås. Stk.
it-sikkerhedspolitik, jf. bilag
ledelsesmæssige forhold, som virksomheden ønsker at påtage sig. Stk. 4. Virksomhedens politikker skal være forsvarlige i forhold til virksomhedens indtjening
kapitalgrundlag. § 5. Ved opfyldelse af § 3, stk. 1, nr. 3, skal bestyrelsen løbende vurdere, om virksomhedens politikker, jf. § 4, samt retningslinjerne til direktionen, jf. §§ 6
7, er betryggende i forhold til virksomhedens forretningsmæssige aktiviteter, organisation
ressourcer samt de markedsforhold, som virksomhedens aktiviteter drives under. Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal foretages i forhold til 1) hvilke risici virksomheden er udsat for, herunder forretningsmodellens indflydelse på risici
risikoniveauer, 2) hvilke aktiviteter de pågældende risici er tilknyttet, 3) omfanget af de enkelte risici,
4) hvordan risikotyperne påvirker hinanden, hvis dette er relevant. Stk. 3. Vurderingen efter stk. 1 skal i fornødent omfang desuden indeholde en stillingtagen til 1) om virksomheden har et betryggende antal medarbejdere
kompetencer på risikobehæftede aktiviteter, 2) om virksomheden har betryggende it-systemer, 3) om virksomheden har betryggende procedurer for hurtig
effektiv kommunikation på tværs af virksomheden
koncernen, 4) om virksomheden har betryggende processer til identifikation, styring
overvågning af overdreven gearingsrisiko, jf. bilag 8,
5) om virksomheden har et betryggende antal medarbejdere, kompetencer, politikker, retningslinjer
processer for styring af nødlidende eksponeringer (non-performing exposures)
eksponeringer med kreditlempelser (forborne exposures), jf. artikel 47a
artikel 47b, i Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) nr. 2019/630 af
i henhold til de politikker, der er vedtaget i medfør af § 4, skal bestyrelsen udstede skriftlige retningslinjer til direktionen. Stk. 2. Retningslinjerne efter stk. 1 skal angive, hvilke dispositioner direktionen kan foretage som led i dens stilling,
hvilke beslutninger direktionen eventuelt kan træffe med efterfølgende orientering af bestyrelsen. Stk. 3. Bestyrelsen kan ikke henlægge beføjelser til direktionen, der hører til bestyrelsens overordnede ledelsesopgaver, jf. §§ 3-5, eller i øvrigt er af usædvanlig art eller af stor betydning for virksomheden, herunder følgende beføjelser: 1) Beslutning om rammer
betingelser for outsourcing af kritiske
vigtige processer, tjenesteydelser eller aktiviteter. 2) Bevilling af usædvanlige eller betydende eksponeringer, jf. dog § 117, stk. 1, 3.
4. pkt., i selskabsloven,
eksponeringer omfattet af § 78 i lov om finansiel virksomhed
i lov om fondsmæglerselskaber
investeringsservice
-aktiviteter. 3) Den årlige gennemgang af større aktiver
passiver, jf. principperne i § 115, nr. 1, i selskabsloven. 4) Ansættelse af direktion
revisionschef. 5) Beslutning om principper for opgørelse af risici, jf. § 7, stk. 1, nr. 2, herunder anvendelse af interne modeller, der ikke er omfattet af nr. 6. 6) Beslutning om ansøgning om godkendelse af IRB-, VaR-, AMA-
EPE-modeller
andre interne modeller til opgørelse af virksomhedens solvens, jf. Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber
Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber. 7) Beslutning om virksomhedens individuelle solvensbehov, jf. § 124, stk. 2,
1, i lov om finansiel virksomhed
2, i lov om fondsmæglerselskaber
investeringsservice
-aktiviteter. § 7. Retningslinjerne efter § 6 skal 1) indeholde kontrollerbare grænser for størrelsen af de risici, som direktionen er bemyndiget til at tage på virksomhedens vegne,
2) fastlægge principperne for, hvordan udnyttelse af grænserne for hver type af risiko opgøres, herunder for hvordan risiko fra finansielle instrumenter
midler, der på virksomhedens vegne forvaltes af eksterne porteføljeforvaltere, indgår i den samlede risikoopgørelse. Stk. 2. Retningslinjernes grænser på kreditrisiko-, markedsrisiko-
likviditetsrisikoområdet, jf. bilag 1, 2
4, skal utvetydigt angive størrelsen af den enkelte fastsatte grænse for risiko for eksempel som absolutte tal, eller ved at risikoen sættes i forhold til virksomhedens kapitalgrundlag. Stk. 3. Retningslinjerne kan kun undtagelsesvis give mulighed for, at direktionen kan disponere risici i en størrelsesorden, der ligger udenfor den fastlagte risikoprofil
retningslinjernes grænser
da kun, hvis forudsætningerne herfor fremgår af retningslinjerne. Kan disse forudsætninger ikke fastlægges, kan forudgående beføjelser til overskridelser af retningslinjernes grænser ikke gives til direktionen. Stk. 4. Bestyrelsen skal ved udformningen af retningslinjerne til direktionen være betrygget i, at direktøren eller direktionens medlemmer tilsammen besidder den fornødne viden
erfaring til at anvende de beføjelser, som retningslinjerne indeholder, på en for virksomheden betryggende måde. Stk. 5. Det skal fremgå af retningslinjerne, hvordan
hvor hyppigt rapportering til bestyrelsen skal ske. Herunder skal det fremgå, hvordan
hvor hyppigt direktionen skal rapportere på de områder, hvor bestyrelsen har fastsat grænser for direktionen, eller hvor der er fastsat grænser i lovgivningen. Kapitel 4 Direktionens opgaver
ansvar § 8. Direktionen skal forestå den daglige ledelse af virksomheden i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser, herunder selskabsloven
lov om finansiel virksomhed eller lov om fondsmæglerselskaber
investeringsservice
-aktiviteter,
de politikker
retningslinjer, som er vedtaget
givet af bestyrelsen, jf. §§ 4, 6
7, samt eventuelle andre mundtlige eller skriftlige beslutninger
anvisninger fra bestyrelsen. Stk. 2. Direktionen skal sikre, at de politikker
retningslinjer, som er vedtaget af bestyrelsen, implementeres i virksomhedens daglige drift. Stk.
den complianceansvarlige, som direktionen vurderer kan være af betydning for den risikoansvarlige
den complianceansvarliges arbejde. Stk. 5. Direktionen har det daglige ledelsesmæssige ansvar for, at virksomheden kun træffer dispositioner, som direktionen
medarbejdere i fornødent omfang kan vurdere risiciene ved
konsekvenserne af. Stk. 6. Direktionen skal sikre, at der er forretningsgange for dokumentation af væsentlige beslutninger i organisationen, herunder oplysninger om, hvem der har truffet en given beslutning, hvornår den er truffet,
under hvilken beføjelse
på hvilket grundlag den er truffet. Stk.
godkendelse af nye tjenesteydelser
produkter, der kan medføre væsentlige risici for virksomheden, modparter eller kunder, herunder ændringer i eksisterende produkter, hvorved produktets risikoprofil ændres væsentligt. Stk. 10. Direktionen i virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-3, skal mindst én gang om året udarbejde en rapport med en opgørelse
vurdering af virksomhedens likviditetsposition
likviditetsrisici. Stk.
føre tilsyn med, at ledende medarbejderes arbejde i organisationen udføres i overensstemmelse med de retningslinjer, som er givet, herunder at der sker betryggende rapportering, jf. §§ 20
ansvarsfordeling Opgaver
ressourcer § 9. Virksomheden skal være indrettet i organisatoriske enheder med klart definerede arbejdsopgaver, herunder skal alle medarbejdere have klare beføjelser, ansvarsområder
referencelinjer. Det skal herunder være klart for de enkelte enheder
medarbejdere, hvilke opgaver der skal udføres,
hvordan opgaverne skal udføres. Stk. 2. De organisatoriske enheder skal være bemandet ressource-
kompetencemæssigt således, at enhederne på betryggende vis kan løse de opgaver, det påhviler enhederne at udføre. Stk. 3. Virksomheden skal have foranstaltninger, som sikrer, at eventuelt manglende overholdelse af politikker
forretningsgange indgår i ledelsens vurdering af de organisatoriske enheders
medarbejdernes løsning af deres respektive opgaver. Information af bestyrelsen
øvrige ledelsesniveauer m.v. § 10. Virksomheden skal være indrettet, så den information, der skal tilgå bestyrelse, direktion
ledelse på øvrige organisatoriske niveauer samt den risikoansvarlige
den complianceansvarlige, kan tilgå disse i retvisende
dækkende form for disses arbejde, herunder indenfor tidsmæssige rammer
i en form, der sikrer, at eventuelle foranstaltninger kan sættes i værk uden unødigt ophold. Interessekonflikter
funktionsadskillelse § 11. Virksomheden skal sikre, at 1) der foreligger procedurer med henblik på forebyggelse, identifikation
håndtering af interessekonflikter, 2) virksomheden er indrettet, så der er betryggende funktionsadskillelse, herunder at disponerende medarbejdere, medarbejdere, der udfører afvikling,
medarbejdere, der udfører resultat-
risikoopgørelser samt kontrol
rapportering, refererer til hver sin leder,
3) virksomheden er indrettet, så der er klart definerede rapporteringslinjer. Stk. 2. Virksomhedens afvikling, udarbejdelse af resultat-
risikoopgørelser, kontrol
rapportering kan udføres i samme enhed, hvis dette kan anses for betryggende, jf. § 2,
under hensyntagen til arten af enhedens øvrige opgaver. Stk. 3. I virksomheder, hvor der ikke opretholdes funktionsadskillelse i overensstemmelse med stk. 1, nr. 2, skal der, jf. § 2, indføres betryggende kompenserende foranstaltninger, der skal sikre, at der ikke påføres virksomheden unødige risici eller tab. Kapitel 6 Administrativ
regnskabsmæssig praksis Administrativ praksis § 12. Virksomheden skal være indrettet, så de enkelte enheder
medarbejderne har de forretningsgange, manualer, beredskabsplaner, systemer
øvrige redskaber til rådighed, der er nødvendige for udførelsen af deres opgaver. §
overskuelige, 2) på fyldestgørende måde beskrive de aktiviteter, der skal udføres, herunder sikre at lovgivningen
anden relevant regulering samt de politikker
retningslinjer, som virksomhedens ledelse har vedtaget, efterleves
overholdes, 3) angive, hvilken organisatorisk enhed, personer eller grupper af personer der skal udføre de enkelte opgaver eller delopgaver,
4) opdateres løbende ved ændring i interne forhold eller i relevant regulering. Stk.
forretninger samt opståede hændelser skal dokumenteres, 2) i hvilken form dokumentationen skal ske, 3) hvordan der sikres tilgængelighed til dokumentationen, 4) hvor længe dokumentationen skal opbevares,
5) hvis relevant, til hvem dokumentationen kan
skal videregives. Stk.
delårsrapporter, herunder alle enkeltposter
noter, er udarbejdet i overensstemmelse med det regelsæt, der gælder for den pågældende rapport,
2) virksomheden indhenter nødvendig information til brug for udarbejdelse af års-
delårsrapporter, herunder al relevant information til brug for fastlæggelse af regnskabsposter, der baseres på regnskabsmæssige skøn. Kapitel 7 Risikostyring
compliance Risikoansvarlig
risikostyringsfunktion § 16. Direktionen skal sikre, at virksomheden har en risikostyringsfunktion
en risikoansvarlig, jf. bilag 7. Direktionen skal sikre, at risikostyringsfunktionen i nødvendigt omfang kan rette henvendelse
rapportere direkte til bestyrelsen uafhængigt af direktionen,
at risikostyringsfunktionen kan give udtryk for betænkeligheder
advare bestyrelsen i de tilfælde, hvor specifikke risikoudviklinger påvirker eller kan påvirke virksomheden, uden at dette berører det ansvar, som bestyrelsen har. Stk.
anbefalinger samt i relevant omfang gennemføre korrigerende foranstaltninger. Virksomheden skal have retningslinjer for opfølgning på den risikoansvarliges konklusioner. Stk. 4. Advarsler
betænkeligheder afgivet af risikostyringsfunktionen skal dokumenteres,
virksomheden skal have procedurer til at sikre dette. Compliance § 17. Virksomheden skal have metoder
procedurer, der er egnede til at opdage
mindske risikoen for virksomhedens manglende overholdelse af den lovgivning, der gælder for virksomheden, markedsstandarder
interne regelsæt (compliancerisici). Stk. 2. Virksomheden skal have en compliancefunktion, der fungerer uafhængigt,
som skal kontrollere
vurdere, om metoderne
procedurerne efter stk. 1
de foranstaltninger, der træffes for at afhjælpe eventuelle mangler, er effektive. Stk. 3. I virksomheder, der er værdipapirhandlere, skal compliancefunktionen for den del af virksomheden, der vedrører handel med finansielle instrumenter, udføre compliance
yde rådgivning af
bistand til de personer, der har ansvaret for at yde investeringsservice
udføre investeringsaktiviteter i overensstemmelse med artikel 22, stk. 1-3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 2017/565 af 25. april 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets
Rådets direktiv 2014/65/EU for så vidt angår de organisatoriske krav til
vilkårene for drift af investeringsselskaber samt definitioner af begreber med henblik på nævnte direktiv. Stk. 4. For at sikre at compliancefunktionen kan varetage sine ansvarsområder korrekt
uafhængigt, skal direktionen sikre, at følgende betingelser opfyldes: 1) Compliancefunktionen skal have de nødvendige ressourcer, den nødvendige kompetence
sagkundskab samt adgang til regelmæssig uddannelse
alle relevante oplysninger. 2) En medarbejder, der er udpeget af direktionen, skal være ansvarlig for compliancefunktionen
for rapportering til bestyrelsen
direktionen. Rapporteringen skal ske mindst én gang om året. Den complianceansvarlige skal i øvrigt have mulighed for at udtale sig direkte til bestyrelsen, hvis den complianceansvarlige skønner det nødvendigt. 3) Medarbejdere, der er involveret i compliancefunktionen, må ikke deltage i leveringen af de tjenesteydelser eller udførelsen af de aktiviteter, de kontrollerer. 4) Metoden til at fastsætte vederlag til medarbejdere i compliancefunktionen må ikke bringe deres uafhængighed i fare. Stk. 5. Stk. 4, nr. 3
4, finder ikke anvendelse, hvis det kan godtgøres, at disse krav ikke står i rimeligt forhold til arten, omfanget
sammensætningen af virksomhedens aktiviteter. Stk. 6. Vurderer direktionen, at virksomhedens størrelse eller sammensætningen af virksomhedens aktiviteter berettiger hertil, kan den samme person udpeges til at være complianceansvarlig
risikoansvarlig. Det skal dog altid sikres, at medarbejdere ikke er involveret i udførelsen af opgaver, som de kontrollerer som led i deres complianceopgaver. Stk. 7. Direktionen skal følge op på den complianceansvarliges konklusioner
anbefalinger samt i relevant omfang gennemføre korrigerende foranstaltninger. Virksomheden skal have retningslinjer for opfølgning på den complianceansvarliges konklusioner. Stk. 8. Advarsler
betænkeligheder afgivet af compliancefunktionen skal dokumenteres,
virksomheden skal have procedurer til at sikre dette. Videregivelse af beføjelser § 18. Videregivelse af beføjelser fra bestyrelse, direktion
øvrige ledelsesniveauer skal dokumenteres, jf. § 14,
proceduren herfor skal fremgå af forretningsgangene, jf. §
erfaring til betryggende at kunne anvende beføjelserne. Stk. 3. Videregivne beføjelser skal som minimum angive 1) arten
størrelsen af den eller de videregivne beføjelser, 2) principperne for opgørelse af udnyttelse af beføjelserne, 3) hvilke produkter eller handlinger beføjelsen omfatter, 4) eventuelle supplerende grænser for risiko samt principperne for opgørelse af sådanne beføjelser, der opfylder kravene i § 7, stk. 1,
5) hvordan, hvor ofte
af hvilken person eller organisatorisk enhed rapportering skal foretages til afgiver af beføjelsen
eventuelle andre. Stk.
grænser i lovgivningen, 2) overholdelse af videregivne beføjelser, 3) dispositioner, hvor virksomheden handler i henhold til fuldmagt fra kunder eller modparter,
hvor virksomheden har forpligtet sig til at overholde grænser for risici, herunder placeringsgrænser, 4) dispositioner, hvor virksomheden har forpligtet sig til at overholde grænser for risici aftalt med modparter, for eksempel i rammeaftaler om handel med finansielle instrumenter, 5) indsamling
behandling af data, som virksomheden anvender som grundlag for at vurdere risici
træffe forretningsmæssige beslutninger,
6) andre opgaver, som af anden årsag kan medføre væsentlige økonomiske eller andre væsentlige risici for virksomheden, herunder disponering af virksomhedens konti
opgaver i forbindelse med fremskaffelse eller udarbejdelse af grundlag for regnskab
fastsættelse af virksomhedens individuelle solvensbehov. Stk. 2. Kontrol skal udføres af en anden enhed end den, der har udført opgaven, jf. § 11, stk. 1, medmindre kontrollen har karakter af afstemning, overvågning af om forretningsgange overholdes, fejlfinding eller lignende,
kontrollen i det konkrete tilfælde er betryggende. Stk. 3. Kontroller omfattet af stk. 1 skal foretages med passende intervaller, afhængigt af virksomhedens størrelse, den enkelte risikos væsentlighed
størrelse set i forhold til virksomhedens forretningsmodel, aktivitetsområde, kompleksiteten af de pågældende risici
virksomhedens kapitalforhold. Kontrollerne skal, hvor der løbende sker dispositioner hen over dagen, omfatte overholdelse af grænser intra-dag. Intra-dag kontroller kan, hvor dette er betryggende, foretages på stikprøvebasis. Stk. 4. Virksomheden skal have passende overvågning af, at administrative opgaver udføres på en betryggende
ensartet måde,
at forretningsgange m.v. bliver overholdt. Intern rapportering § 20. Direktionen skal sikre, at der løbende sker skriftlig
betryggende rapportering på alle relevante ledelsesmæssige niveauer om overholdelsen
udnyttelsen af væsentlige grænser for risikotagning, der fremgår af bestyrelsens vedtagne retningslinjer efter § 6 eller i den videregivne beføjelse. Direktionen skal
så sikre, at der sker rapportering om overholdelse af de grænser, der er fastsat i lovgivningen for risiko, på de områder, hvor dette er relevant for den pågældende virksomhed. Rapporteringen skal omfatte risici, der styres på virksomhedens vegne af porteføljeforvaltere. Stk. 2. Rapporteringen skal ske i overskuelig form
give bestyrelse, direktion
øvrige ledelsesniveauer, der har videregivet beføjelser, jf. § 18, oplysning om den aktuelle udnyttelse af de væsentlige grænser
om udnyttelsen over tid. Uanset 1. pkt.
stk. 1 skal der ske rapportering om overskridelse af samtlige grænser. Stk.
som fremgår af beføjelserne. Overskridelsen skal sædvanligvis rapporteres senest dagen efter, at overskridelsen er konstateret. §
til hvem rapporteringen skal foretages, herunder skal det fremgå, om rapportering i særlige tilfælde kan eller skal ske til andre end den pågældendes daglige leder eller dennes leder. Nye tjenesteydelser
produkter § 22. Direktionen skal sikre, at der udarbejdes retningslinjer for udvikling
godkendelse af nye tjenesteydelser
produkter, herunder ændringer i eksisterende tjenesteydelser
produkter, hvorved tjenesteydelsernes
produkternes risikoprofil ændres væsentligt, jf. § 8, stk. 9. Retningslinjerne skal som minimum 1) afgrænse, hvornår der er tale om et nyt produkt eller en ny tjenesteydelse, i det omfang det er muligt, 2) angive, hvilken eller hvilke organisatoriske enheder, udvalg eller ad hoc-udvalg der skal forestå udviklingsprocessen, eventuelt opdelt pr. risikoområde, 3) indeholde retningslinjer for, hvem der som minimum skal inddrages i udviklingsprocessen, så det sikres, at alle relevante forhold belyses, 4) indeholde retningslinjer for, hvilke overordnede forhold der skal analyseres
dokumenteres, herunder arten, størrelsen
opgørelsen af risici for virksomheden, påvirkning af virksomhedens omkostninger
indtjening, virksomhedens muligheder for at agere på nye markeder, påvirkning af virksomhedens solvens, regnskabsmæssig behandling
påvirkning af virksomhedens kunders risici
omkostninger, 5) indeholde krav om, at analysen skal godtgøre, at virksomheden har tilstrækkelig ekspertise, systemer, kapital
ressourcer til at håndtere det nye produkt eller tjenesteydelsen på betryggende vis,
6) indeholde bestemmelse om retningslinjer for, at nye produkter
tjenesteydelser, der kan medføre væsentlige nye risici for virksomheden eller virksomhedens kunder, skal forelægges bestyrelsen med henblik på dennes stillingtagen til, om anvendelsen af det nye produkt giver anledning til ændring af politikker eller retningslinjer, der er vedtaget i medfør af §§ 4, 6
7, herunder til fastsættelse af særlige principper for opgørelse af de risici, der knytter sig til produktet. § 23. Den risikoansvarlige
den complianceansvarlige skal deltage eller som minimum høres i forbindelse med udvikling
godkendelse af nye tjenesteydelser
produkter. Den risikoansvarlige
den complianceansvarlige skal løbende være informeret om forløbet af godkendelsesprocessen. Stk. 2. Den risikoansvarlige
den complianceansvarlige skal høres i forbindelse med stillingtagen til, om ændring af eksisterende produkter har et omfang, der medfører, at ændringen skal være omfattet af kravene til udvikling
godkendelse af nye produkter. Den risikoansvarlige
den complianceansvarlige skal altid kunne kræve, at en ændring af et eksisterende produkt skal behandles som et nyt produkt. Gearingsrisiko § 24. Ved gearing forstås i denne bekendtgørelse gearing som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 93, i Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber. Stk. 2. Ved overdreven gearingsrisiko forstås overdreven gearingsrisiko som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 94, i Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber. Risici forbundet med securitisering § 25. Deltagelse i securitiseringsaktiviteter som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 61, i Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber kan ske ved, at 1) virksomheden eksponeres mod securitiseringspositioner, herunder eksponeringer fra investering i securitiseringspositioner eller udbud af kreditrisikoafdækning, eller 2) virksomheden selv eller i samarbejde med andre etablerer eller arrangerer securitiseringstransaktioner, programmer for kortfristede gældsbreve eller ABCP-programmer, jf. artikel 242, nr. 9, i Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber. Stk. 2. Virksomheder, der deltager i securitiseringsaktiviteter, skal have betryggende politikker
forretningsgange på området, som skal sikre, at virksomheden vurderer
håndterer risici forbundet med securitisering, herunder omdømmemæssige risici, der kan opstå i forbindelse med deltagelse i komplekse strukturer,
at securitiseringsaktiviteternes økonomiske indhold afspejles i risikovurderingen
ledelsesbeslutningerne. Kapitel 8 Straf § 26. Overtrædelse af §§ 3-7, § 8, stk. 2-4
6-13, § 9, § 11, stk. 1
3, § 12, § 13, stk. 1, 1. pkt., stk. 2
stk. 3, 2. pkt., §§ 14
15, § 16, stk. 1, 3
4, § 17, stk. 1-4, stk. 6, 2. pkt.,
stk. 7
8, § 18, § 19, stk. 1
2, stk. 3, 1.
2. pkt.,
stk. 4, § 20, § 21, stk. 1, 1. pkt.,
stk. 2, §§ 22
23, § 25, stk. 2,
bilag 1-8 straffes med bøde. Med bøde straffes desuden den, der ikke efterkommer et påbud om at foretage eller undlade at foretage bestemte handlinger med henblik på at overholde bekendtgørelsens bestemmelser eller bilag. Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 9 Ikrafttræden
overgangsbestemmelser §
styring af pengeinstitutter m.fl. ophæves. Bilag 1 Kreditområdet Bestyrelsens opgaver
ansvar på kreditområdet Kreditpolitikken 1) Bestyrelsen skal efter et princip om forsigtighed vedtage en kreditpolitik, jf. § 4, stk. 2, nr. 1, som dækker alle typer af kreditrisiko i alle virksomhedens enheder
forretningsaktiviteter. Kreditpolitikken skal, afhængigt af den finansielle virksomheds type
størrelse, bestyrelsens, direktionens
medarbejdernes kompetencer, de anvendte it-systemer m.v. samt kompleksiteten af virksomhedens kreditrisikobehæftede aktiviteter, indeholde stillingtagen til, hvilken kreditrisikoprofil bestyrelsen ønsker, at virksomheden skal have. Bestyrelsen skal sikre, at den ønskede kreditrisikoprofil er i overensstemmelse med målene for virksomhedens generelle risikoprofil
med dens kapitalplanlægning
likviditetsplanlægning. Kreditpolitikken skal udformes på en måde, så den fremmer en forståelse
en adfærd i organisationen, som sikrer, at kreditgivning foretages i overensstemmelse med kundens interesser
evner til at overholde påtagne forpligtelser, imod passende sikkerhedsstillelse
under hensyntagen til miljømæssige, sociale
ledelsesmæssige forhold. 2) Kreditpolitikken skal indeholde principper for typen
omfanget af kreditrisici, herunder principper for:
ii. hvad der karakteriserer eksisterende privat-
erhvervskunder m.v., hvor man ønsker at forøge, opretholde, reducere eller afvikle eksponeringen. c) De typer af produkter, der ønskes udbudt af virksomheden, herunder ønsker til rente-
afviklingsprofil
lån i fremmed valuta. d) I hvilket omfang
under hvilke forudsætninger virksomheden ønsker store eksponeringer, der for eksempel overstiger 2 eller 5 pct. af virksomhedens kapitalgrundlag. e) Omfanget af øvrige koncentrationsrisici, herunder maksimale samlede eksponeringer indenfor forskellige brancher
indenfor andre ensartede typer af risici, hvor virksomhedens risikokoncentration er væsentlig.
under hvilke forudsætninger virksomheden ønsker eksponeringer mod kapitalfonde
lignende kunder, som sædvanligvis er karakteriseret ved høj gæld i forhold til kundernes indtjening i de aktiviteter, som skal skabe likviditet til eksponeringens tilbagebetaling. h) Hvilken rentefølsomhed virksomheden ønsker at acceptere for kunder med boligfinansiering, øvrige privatkunder, landbrugskunder
forskellige typer af andre erhvervskunder samt for den samlede portefølje på erhvervsområdet. i) Hvordan det sikres, at kreditbeslutninger i tilstrækkeligt omfang baseres på robustheden af kundens fremtidige indtjening
likviditet
ikke i for høj grad baseres på stillede sikkerheder, som kan falde i værdi. j) Hvordan det sikres, at kreditbeslutninger i tilstrækkeligt omfang tager højde for de miljømæssige, sociale
ledelsesmæssige risici, som kunden er udsat for.
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber
i Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber.
eksponeringer med kreditlempelse samt øvrige eksponeringer med højere risiko end ønsket, herunder fastlæggelse af handlingsplaner for det videre forløb. Principperne skal blandt andet angive, hvilke typer af kreditlempelser virksomheden ønsker at anvende, samt i hvilket omfang
under hvilke omstændigheder virksomheden ønsker at anvende sådanne.
undtagelser fra hovedregler
grænser fastsat i kreditpolitikken, herunder i. betingelser for accept af afvigelser
undtagelser samt krav om kompenserende forhold, ii. særlige krav til godkendelsesproces
kriterier for krav om godkendelse af en beslutningstager på et højere niveau, iii. kriterier for hvordan
hvornår bestyrelsen skal involveres eller underrettes
iv. særlige krav til kontrol
overvågning. i) Identifikation, vurdering
håndtering af risikoen for, at virksomhedens kreditgivning udnyttes i forbindelse med hvidvask
finansiering af terror. Ved fastlæggelse af principperne skal virksomheden blandt andet overveje risikoen, der er forbundet med særlige kundetyper, geografiske områder, produkttyper
distributionskanaler. j) Løbende overvågning af kreditrisikoen, herunder udvælgelse af relevante kvalitative
kvantitative indikatorer på forhøjet kreditrisiko. 4) Bestyrelsen skal vurdere behovet for at fastsætte specifikke principper i kreditpolitikken, der gælder for forretningsenheder eller risikokoncentrationer, hvor kompleksiteten, omfanget eller andre særlige karakteristika taler for det. Bestyrelsen skal blandt andet vurdere behovet for specifikke principper for kreditgivning til projektfinansiering, ejendomsudlejning, shipping, landbrug
kapitalfonde m.v. 5) Hvis de faktiske forhold på de områder, der dækkes af virksomhedens kreditpolitik, afviger markant fra kreditpolitikken, skal bestyrelsen godkende en plan for nødvendige ændringer for at gennemføre den vedtagne kreditpolitik. Bestyrelsens retningslinjer til direktionen på kreditområdet 6) Retningslinjerne til direktionen på kreditområdet skal udover opfyldelsen af de generelle krav i § 6 udmønte kreditpolitikken i konkrete retningslinjer til direktionen. Eksponeringer omfattet af § 6, stk. 3, nr. 2, kan ikke bevilges af andre end bestyrelsen. Tilsvarende gælder som udgangspunkt eksponeringer, som udgør over 2 pct. af virksomhedens kapitalgrundlag, medmindre bestyrelsen har fastsat en lavere grænse. Den del af eksponeringen, som bevilges med pant i ubetinget gode sikkerheder, indgår ikke i opgørelsen af 2 pct.- grænsen. Ubetinget gode sikkerheder består af indlån, garantier
kautioner stillet af stater, regioner eller kommuner, anfordringsgarantier fra pengeinstitutter, statsobligationer
real-
skibskreditobligationer samt pant i ejerboliger til helårsbrug indenfor maksimalt 50 pct. af dagsværdien. Forhøjelser af eksponeringer, hvor bestyrelsen indenfor de sidste 18 måneder har bevilget en eksponering,
hvor forhøjelsen maksimalt udgør 25 pct. af beløbet bevilget af bestyrelsen, er undtaget fra 2 pct.-grænsen. Hvis en grænse på 2 pct. medfører, at bestyrelsen ikke får et betryggende indblik i eksponeringernes samlede kreditkvalitet, skal bestyrelsen fastsætte en lavere grænse. Grænsen kan i større virksomheder, der har tilladelse til at anvende IRB-metoden til kapitaldækningsformål, sættes højere, hvis bestyrelsen får en rapportering om udviklingen i virksomhedens kreditrisici, som overstiger minimumskravene i nr. 38-
retningslinjerne til direktionen samt direktionens opgavevaretagelse på kreditområdet. 7) Retningslinjerne til direktionen skal indeholde bestemmelser om:
omlægning af betalinger, samt til at frigive sikkerheder, fastsætte nedskrivninger på udlån, hensættelser på finansielle garantier, lånetilsagn
tabsafskrivninger (regnskabsmæssigt ophør med indregning). e) Grænsen for eksponeringer, som direktionen kan bevilge, men som efterfølgende forelægges bestyrelsen til orientering. Årlig gennemgang af de væsentligste eksponeringer 8) Bestyrelsen skal i forbindelse med den årlige gennemgang af større aktiver
passiver, jf. § 6, stk. 3, nr. 3, gennemgå virksomhedens væsentligste eksponeringer. Bestyrelsen skal ved gennemgangen blandt andet vurdere risikoen
den lagte strategi for den enkelte eksponering, herunder tage stilling til behovet for opfølgning. Ved gennemgangen skal bestyrelsen tillige vurdere, om foretagne nedskrivninger m.v. er tilstrækkelige. Direktionens ansvar ved ændringer i kreditpolitikken 9) Direktionen skal sikre, at der ved bestyrelsens beslutning om ændringer i kreditpolitikken, jf. nr. 1-5, sker en betryggende indførelse heraf i virksomhedens organisation, herunder i virksomhedens forretningsgange, risikostyring, interne kontroller
rapportering. Funktionsadskillelse på kreditområdet 10) På kreditområdet skal der, jf. § 11, som hovedregel være etableret funktionsadskillelse mellem på den ene side en person, grupper af personer
organisatoriske enheder med ansvar for bevilling
etablering af kreditfaciliteter
på den anden side en person, grupper af personer
organisatoriske enheder med ansvar for kontrol
rapportering. Hvis virksomheden er et SIFI eller G-SIFI, skal opgørelse af
beslutning om nedskrivninger
hensættelser
så som udgangspunkt foretages af en person, grupper af personer eller organisatoriske enheder, der ikke har medvirket ved bevilling af kreditfaciliteten. Der er ikke krav om funktionsadskillelse på direktionsniveau. 11) Det primære ansvar for kreditrisikoen på en eksponering skal være placeret hos en person eller en organisatorisk enhed igennem hele eksponeringens løbetid. 12) Hvis der, jf. § 11, stk. 3, ikke opretholdes funktionsadskillelse på kreditområdet, skal virksomhedens kompenserende foranstaltninger omfatte uafhængige kontroller udført af en person, gruppe af personer eller organisatorisk enhed udenfor kreditområdet. 13) Virksomheden skal sikre, at kvaliteten af uafhængige kontroller som kompenserende foranstaltning er betryggende. Det indebærer for eksempel, at de uafhængige kontroller skal udføres af personer med indgående erfaring på kreditområdet. 14) Uafhængige kontroller af kreditområdet kan være stikprøvebaseret, hvis virksomheden kan godtgøre, at stikprøverne er repræsentative
tilvejebringer en høj grad af sikkerhed for, at opgavevaretagelsen er betryggende givet den valgte organisering af området. 15) En virksomhed, hvor det henset til virksomhedens begrænsede størrelse ikke er muligt at etablere fyldestgørende uafhængige kontroller i virksomhedens organisation, kan etablere andre kompenserende foranstaltninger, hvis den kan godtgøre, at opgavevaretagelsen er betryggende. Det kan for eksempel omfatte en øget involvering af virksomhedens bestyrelse. Forretningsgange på kreditområdet Forretningsgange for bevilling af eksponeringer 16) Et pengeinstitut skal have forretningsgange, som fastlægger principper for bevilling af eksponeringer i overensstemmelse med dets kreditpolitik, dets ønskede risikoprofil
relevant regulering. Forretningsgangene skal sikre, at pengeinstituttet har en passende viden om risiciene, herunder kundernes økonomiske forhold
de stillede sikkerheder. Forretningsgangene skal desuden sikre, at kreditbeslutninger i tilstrækkeligt omfang baseres på robustheden af kundens fremtidige indtjening
likviditet
ikke i for høj grad baseres på stillede sikkerheder, medmindre tilbagebetalingen af lånet ifølge låneaftalen er baseret på salg af sikkerheder. Forretningsgangene skal dog samtidig sikre, at risikoen i relevant omfang nedbringes ved, at pengeinstituttet tager sikkerheder, bl.a. i form af pant samt kautioner fra hovedaktionærer. a) Et betryggende beslutningsgrundlag ved bevillinger vil almindeligvis som minimum indeholde følgende elementer: i. Vurdering af robustheden af kundens fremtidige indtjening
likviditet samt kundens evne
vilje til at overholde indgåede forpligtelser, herunder ved en eventuel forværring af kundens økonomiske forhold. ii. For privatkunder oplysninger om bl.a. kundens reelle formue, gældsfaktor
rådighedsbeløb under forudsætning af traditionel fast forrentet finansiering med afvikling. iii. For privatkunder, der køber fast ejendom, oplysninger om kundens økonomi efter købet. iv. For erhvervskunder oplysninger om bl.a. kundens forretningsmodel, strategi, kompetencer inden for forretningsområdet, risikovillighed, afhængighed af nøglepersoner, kunder, leverandører m.v., nuværende
skønnede fremtidige indtjenings-
likviditetsforhold samt de reelle kapitalforhold
relevante koncernsammenhænge. v. Beskrivelse
vurdering af stillede sikkerheder. vi. Oplysninger om, hvordan eksponeringen skal tilbagebetales
forrentes. vii. Analyse af kundens muligheder for at overholde en hurtigere tilbagebetaling. viii. Analyse af kundens følsomhed over for rentestigninger, hvis kunden i væsentligt omfang har eller ønsker variabel rente. ix. Analyse af kundens følsomhed over for ændrede valutakurser, hvis kunden i væsentligt omfang har eller ønsker lån optaget i fremmed valuta. x. Analyse af kundens eventuelle risici, der udspringer af miljømæssige, sociale
ledelsesmæssige forhold. xi. Andre oplysninger, der er relevante for pengeinstituttets vurdering af eksponeringens risiko
afvikling. xii. Pengeinstituttets samlede vurdering samt stillingtagen til, om den forventede indtjening står i et forsvarligt forhold til den risiko, pengeinstituttet påtager sig ved bevillingen. b) I de situationer, hvor det er relevant, vil et beslutningsgrundlag almindeligvis
så som minimum indeholde: i. En samlet risikovurdering af ejendomsprojekter
øvrige projekter, for eksempel risikoen ved ledelse, styring, adgang til kompetente rådgivere
entreprenører, indhentelse af relevante tilladelser, finansiering, udførelse, færdiggørelse, udlejning
salg. ii. For ejendomsprojekter
øvrige projekter kravene til udlejning eller salg, inden lånet udbetales. iii. For ejendomsprojekter
øvrige projekter en vurdering af, om kunden stiller med tilstrækkelig egenfinansiering, inden lånet udbetales. iv. Oplysninger om relevante kautionisters nuværende
skønnede fremtidige indtjenings-
likviditetsforhold samt de reelle kapitalforhold. v. Krav om yderligere risikoreducerende foranstaltninger, herunder garantier, pantsætningserklæringer, transporter
andre vilkår
betingelser under hensyntagen til den samlede risikovurdering. c) Der skal foreligge dokumentation af enhver bevilling af kreditfaciliteter i form af et beslutningsgrundlag, jf. litra a
b. 17) Pengeinstitutters forretningsgange for bevilling af eksponeringer vil desuden almindeligvis indeholde principper for: a) I hvilke tilfælde pengeinstituttet stiller krav om sikkerhedsstillelse, herunder de typer af sikkerhedsstillelser, som pengeinstituttet kræver, for eksempel krav om pantsikkerhed ved finansiering af aktiver
kaution af hovedaktionærer. b) Hvordan sikkerheder skal værdiansættes forsigtigt i lyset af de gældende markedsforhold, herunder principper for: i. Valg af værdiansættelsesmetode i form af interne eller eksterne vurderingseksperter eller af statistiske modeller, indeksregulering eller anden standardiseret metode. Ved valg af metode skal pengeinstituttet tage hensyn til særlige egenskaber
kompleksitet ved forskellige typer af sikkerheder. ii. Udpegning af interne
eksterne vurderingseksperter. Principperne skal sikre tilstrækkelig ekspertise
imødegå mulige interessekonflikter i forhold til udfaldet af værdiansættelsen eller af kreditbevillingen. iii. Inddragelse af miljømæssige, sociale
ledelsesmæssige forhold, som må antages at påvirke værdien af sikkerheden.
modpartsrisici.
udformning af aftalegrundlaget sikres, så de i videst muligt omfang imødegår potentielle misforståelser
fejlfortolkninger internt i pengeinstituttet
i forhold til kunden eller andre relevante parter. g) Håndtering af afvigelser
undtagelser fra kreditpolitikkens hovedregler
grænser i overensstemmelse med nr. 3, litra h. 18) Et realkreditinstitut skal have forretningsgange, som fastlægger principper for bevilling af eksponeringer i overensstemmelse med dets kreditpolitik, dets ønskede risikoprofil samt relevant regulering. Forretningsgangene skal sikre, at virksomheden har en passende viden om risiciene ved eksponeringerne, herunder kundernes økonomiske forhold
de stillede sikkerheder. Forretningsgangene skal desuden sikre, at kreditbeslutninger i tilstrækkeligt omfang baseres på robustheden af kundens fremtidige indtjening
likviditet
ikke i for høj grad baseres på stillede sikkerheder, medmindre tilbagebetalingen af lånet ifølge låneaftalen er baseret på salg af sikkerheder. a) Et betryggende beslutningsgrundlag ved bevillinger vil almindeligvis som minimum indeholde følgende: i. Vurdering af robustheden af kundens fremtidige indtjening
likviditet samt kundens evne
vilje til at overholde indgåede forpligtelser, herunder ved en forværring af kundens økonomiske forhold. ii. For privatkunder oplysninger om bl.a. kundens reelle formue, gældsfaktor samt rådighedsbeløb under forudsætning af traditionel fast forrentet finansiering med afvikling. iii. For privatkunder, der køber fast ejendom, oplysninger om kundens økonomi efter købet. iv. For erhvervskunder oplysninger om bl.a. kundens forretningsmodel, strategi, kompetencer inden for forretningsområdet, risikovillighed, afhængighed af nøglepersoner, kunder, leverandører m.v., nuværende
skønnede fremtidige indtjenings-
likviditetsforhold samt de reelle kapitalforhold
relevante koncernsammenhænge. v. Beskrivelse
vurdering af stillede sikkerheder. vi. Analyse af kundens eventuelle risici, der udspringer af miljømæssige, sociale
ledelsesmæssige forhold. vii. Værdiansættelse af den faste ejendom i overensstemmelse med lovregler herom. viii. Analyse af kundens følsomhed over for rentestigninger, hvis kunden i væsentligt omfang har eller ønsker variabel rente. ix. Analyse af kundens følsomhed over for ændrede valutakurser, hvis kunden i væsentligt omfang har eller ønsker lån optaget i fremmed valuta. x. Beskrivelse af anvendelse af rating
kreditscoring, hvor dette er relevant. xi. Hvordan eksponeringerne opgøres, herunder konsolidering af eksponeringer med indbyrdes forbundne kunder, jf. nr. 3, litra b. xii. I hvilke tilfælde virksomheden stiller krav om yderligere sikkerhedsstillelse, herunder kaution af hovedaktionær. xiii. I hvilket omfang der fra kunden eller fra andre tilgængelige kilder skal indhentes bekræftelse af oplysninger, som indgår i bevillingsgrundlaget. xiv. Hvordan dokumentation af kreditbeslutningen
udformning af aftalegrundlaget sikres, så de i videst muligt omfang imødegår potentielle misforståelser
fejlfortolkninger internt i virksomheden
i forhold til kunden eller andre relevante parter. xv. Håndtering af afvigelser
undtagelser fra kreditpolitikkens hovedregler
grænser i overensstemmelse med nr. 3, litra h. b) Der skal foreligge dokumentation ved enhver bevilling af kreditfaciliteter i form af et beslutningsgrundlag, jf. litra a. 19) I det omfang det er relevant for virksomheden, vil forretningsgangene for bevilling af eksponeringer
så almindeligvis indeholde principper for: a) Byggelånsfinansiering, herunder krav til et kvalificeret byggetilsyn,
hvordan betalinger af byggerater skal ske i takt med byggeriets færdiggørelse. b) Finansiering af kapitalfonde m.v., herunder afgrænsning af hvilke typer af transaktioner virksomheden ønsker at deltage i, krav til kundens kreditværdighed, krav til sikkerhedsstillelse
andre vilkår.
hvordan det sikres, at låneformålet opfylder kriterierne,
at kunden har evnen
viljen til løbende at overholde dem. 20) En virksomhed kan som udgangspunkt kun finansiere ejendomme, hvor kundens hensigt med ejendommen hovedsageligt er udlejning til koncerneksterne parter, hvis ejendommen genererer positiv likviditet. Der skal her forudsættes traditionel fast forrentning
afvikling. a) Virksomheden kan dog i særlige tilfælde finansiere ejendomme uden positiv likviditet, hvis virksomheden kan godtgøre, at det er kreditmæssigt forsvarligt. I disse tilfælde, herunder ved finansiering af udvikling
opførelse af denne type ejendomme, skal forretningsgangene indeholde principper for, hvilke kompenserende krav eller foranstaltninger der skal foreligge for at sikre, at finansieringen er kreditmæssig forsvarlig. De kompenserende krav eller foranstaltninger vil almindeligvis som minimum indeholde krav om, at i. kunden er velindtjenende med en god likviditet
soliditet, ii. virksomheden vurderer, at kunden har erfaring
kompetencer indenfor det pågældende område, iii. kunden stiller med en passende egenfinansiering,
iv. der foreligger sandsynliggørelse af, at likviditeten i ejendommen indenfor maksimalt 3 år bliver positiv, eller at ejendommen bliver solgt med fuld indfrielse af virksomhedens finansiering. Punkt iv vil dog i en række tilfælde ikke gælde for finansiering af grundstykker. Virksomhedens samlede risiko ved finansiering af grundstykker skal være betryggende. b) Virksomhedens vurdering af ejendommens evne til at generere likviditet vil typisk omfatte en vurdering af robustheden af ejendommens pengestrømme med følgende elementer under hensyntagen til ejendommens type, størrelse
beliggenhed samt lånets løbetid: i. Sammensætningen af lejerne
lejevilkår samt lejernes betalingsadfærd. ii. Mulighederne for genudlejning
effekten på pengestrømmene ved eventuel genudlejning på ændrede vilkår. iii. Behovet for vedligeholdelse
renovering af ejendommen. Forretningsgange for løbende overvågning af eksponeringer
kreditrisici i øvrigt 21) Et pengeinstitut skal have forretningsgange, som fastlægger principper for den løbende overvågning af eksponeringer
kreditrisici i øvrigt. Forretningsgangene skal sikre, at pengeinstituttet på kunde-
porteføljeniveau har et opdateret overblik over udviklingen i pengeinstituttets påtagne kreditrisici. Pengeinstituttet vil dermed have et betryggende grundlag for at træffe beslutninger, som skal reducere kreditrisikoen. a) En betryggende overvågning af pengeinstituttets kreditrisici vil almindeligvis som minimum omfatte følgende elementer: i. Korrekt løbende klassifikation ud fra den skønnede kreditrisiko, jf. nr. 25, herunder en test én gang om året af, om pengeinstituttet er i stand til at risikoklassificere kunderne korrekt. ii. Identifikation, overvågning
håndtering af nødlidende eksponeringer
eksponeringer med kreditlempelse samt øvrige eksponeringer med højere risiko end ønsket,
at der fastlægges handlingsplaner for det videre forløb for disse eksponeringer. iii. Opfølgning på pengeinstituttet koncentrationer af risici, herunder koncentrationer indenfor specifikke brancher, koncentrationer indenfor specifikke typer af sikkerheder
koncentrationer i form af store eksponeringer, der for eksempel overstiger 2 eller 5 pct. af pengeinstituttets kapitalgrundlag. iv. Løbende overvågning af grænserne for renterisici fastsat af pengeinstituttet, jf. nr. 2, litra h. v. Løbende overvågning af at indtjeningen på portefølje-, delportefølje-
enkelteksponeringsniveau står i forsvarligt forhold til den risiko, som pengeinstituttet er udsat for. vi. Løbende overvågning af relevante kvantitative
kvalitative indikatorer på forhøjet kreditrisiko på portefølje-, delportefølje-
enkelteksponeringsniveau. b) En betryggende overvågning af pengeinstituttets enkelte eksponeringer vil almindeligvis som minimum omfatte følgende elementer: i. En forsvarlig overtræksadministration, der sikrer, at pengeinstituttet hurtigst muligt får identificeret
håndteret de kunder, hvor overtrækket eller restancen skyldes en forværring af kundens økonomi. ii. Både retningslinjer for en daglig behandling af overtræk
restancer
retningslinjer for en periodevis behandling af større eller gentagne overtræk
restancer, hvor gentagne overtræk
restancer som udgangspunkt er en indikation for kreditforringelse, jf. nr. 37 i bilag 10 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter
fondsmæglerselskaber m.fl. iii. Gennemgang af regnskabsmateriale, årsopgørelser
budgetter m.v. fra kunder
kautionister m.fl., herunder en vurdering af om interne eller eksterne forhold væsentligt har ændret evnen til at servicere gælden igennem hele restløbetiden. iv. Løbende fyldestgørende, opdateret
forsigtig værdiansættelse af sikkerheder. v. Løbende opfølgning på at vilkår
betingelser for kreditgivningen er overholdt,
at kreditrisikoen er i overensstemmelse med pengeinstituttets kreditpolitik. vi. Identifikation af andre forhold, som kan have væsentlig betydning for kundens evne til at servicere gælden, herunder ledelsesmæssige, markedsmæssige, konkurrencemæssige
teknologiske forhold. vii. Løbende overvågning af likviditeten i udlejningsejendomme, jf. nr. 20,
risikoen for forværret likviditet, særligt hvor en væsentlig del af finansieringen er med variabel rente eller afdragsfrihed. c) Overvågning af eksponeringer med højere risiko end ønsket kræver pengeinstituttets særlige bevågenhed
vil almindeligvis som minimum omfatte følgende elementer: i. En handlingsplan, der konkretiserer pengeinstituttets fremadrettede tiltag over for kunden, med henblik på tabsminimering eller reduktion af pengeinstituttets risiko på kunden. En handlingsplan tager udgangspunkt i, om pengeinstituttet ønsker at fastholde eller afvikle eksponeringen med kunden. Typisk vil handlingsplanen indeholde en stillingtagen til anvendelse af kreditlempelser, realisering af sikkerheder, etablering af nye sikkerheder, udvidelse eller opsigelse af kundens eksponering, løbende opfølgning af kundens drift, mødefrekvens m.v. ii. Retningslinjer for, hvornår pengeinstituttet skal indhente opdateret
revideret materiale om kundens økonomiske forhold samt hyppigheden af denne rapportering. iii. En stillingtagen til kundens reelle kapitalforhold. Vurderingen omfatter både de aktiver, som pengeinstituttet har pant i,
andre aktiver, hvis disse har væsentlig betydning for kundens kapitalforhold. iv. Retningslinjer for anvendelse
registrering af
opfølgning på kreditlempelser samt retningslinjer for vurdering af, hvorvidt anvendelsen af kreditlempelser vil føre til, at eksponeringen skal klassificeres som nødlidende. Anvendelsen af kreditlempelser skal så vidt muligt tilstræbe en varig løsning af kundens økonomiske vanskeligheder ved at kombinere kortvarige
længerevarende kreditlempelser. Ved en kundes åbenlyst forbigående økonomiske vanskeligheder, eller hvor det midlertidigt ikke er muligt at etablere en varig løsning, bør virksomheden overveje at anvende kreditlempelser med en tidshorisont på højst to år, forudsat at kunden forud for hændelsen har demonstreret evne
vilje til at overholde sine forpligtelser
til at samarbejde med pengeinstituttet. v. Retningslinjer for ophør af eksponeringers klassifikation som nødlidende
for ophør af kreditlempelser. vi. Overvågning af, at anvendte kreditlempelser medfører de ønskede forbedringer,
at der ikke anvendes gentagne kreditlempelser på den samme eksponering. d) Det skal fremgå, hvordan den årlige gennemgang af eksponeringer, som ikke er omfattet af bestyrelsens gennemgang, jf. § 6, stk. 3, nr. 3, skal foregå, herunder hvilke eksponeringer der skal gennemgås, på hvilke niveauer i organisationen gennemgangen skal foregå,
hvordan rapportering af resultatet heraf skal ske. e) I de situationer, hvor det er relevant, vil overvågningen af pengeinstituttets eksponeringer almindeligvis videre omfatte: i. Overvågning af byggelånsfinansiering, herunder ved et kvalificeret byggetilsyn
ved betalinger af byggerater i takt med byggeriets færdiggørelse. ii. Overvågning af enhver form for projekter, herunder af risikoen ved ledelse, styring, adgang til kompetente rådgivere
entreprenører, indhentelse af relevante tilladelser, finansiering, udførelse, færdiggørelse, udlejning
salg. iii. Den løbende værdiansættelse af belånte pantebreve, herunder reguleringer for misligholdte pantebreve, overvågning af den fastsatte belåningsprocent, som er gældende for eksponeringen, samt pantebrevenes spredning, prioritetsstilling, udformning, øvrige indhold, omsættelighed
om den løbende administration af de belånte pantebreve. iv. Overvågning af kunders positioner i værdipapirer, afledte finansielle instrumenter
lån i fremmed valuta, herunder overholdelse af stop-loss klausuler. f) Forretningsgangene skal indeholde krav til hyppigheden for udførelsen af pengeinstituttets overvågning. 22) Et pengeinstitut, der har tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer, skal tillige have forretningsgange om løbende overvågning af LTV
om beregning
stillelse af supplerende sikkerhed i overensstemmelse med lovgivningen. 23) Et realkreditinstitut skal have forretningsgange, der fastlægger principper for den løbende overvågning. En betryggende overvågning af realkreditinstituttets eksponeringer vil almindeligvis indeholde følgende elementer: a) Behandling af restancer. b) Hvordan der skal ske opfølgning på enkelteksponeringer, herunder gennemgang af regnskabsmateriale, årsopgørelser
budgetter m.v. fra kunder
kautionister m.fl.
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber, herunder principper for: i. Hyppigheden af overvågning af værdierne under hensyntagen til typen af ejendomme, ejendommens stand, dens værdi, kreditkvaliteten af lånet, belåningsgraden
udviklingen i markedsforholdene. Sikkerheder i boligejendomme skal overvåges mindst hvert tredje år,
sikkerheder i erhvervsejendomme skal overvåges mindst én gang om året. ii. Metoder til overvågning. Valg af metode skal være afpasset typen af ejendom
ejendommens værdi. Metoderne skal omfatte en passende validering af estimerede værdier. iii. Forhold der skal udløse en revurdering af sikkerheder på grundlag af overvågningen eller andre omstændigheder. e) Realkreditinstituttets anvendelse af statistiske modeller, indeksregulering eller anden standardiseret metode til værdiansættelse
overvågning af værdien af sikkerheder. Principperne skal omfatte tilstrækkelig overvågning
styring af modelrisiko
modelusikkerhed.
stillelse af supplerende sikkerhed i overensstemmelse med lovgivningen.
håndtering af nødlidende eksponeringer, eksponeringer med kreditlempelser samt øvrige eksponeringer med højere risiko end ønsket,
at der fastlægges handlingsplaner for det videre forløb for disse eksponeringer. Uanset realkreditinstituttets generelle valg af metode skal værdiansættelse af sikkerheder for nødlidende eksponeringer over 2 mio. kr. foretages af en intern eller ekstern vurderingsekspert mindst hvert tredje år for boligejendomme
mindst én gang om året for erhvervsejendomme. j) Retningslinjer for anvendelse
registrering af
opfølgning på kreditlempelser samt retningslinjer for vurdering af, hvorvidt anvendelsen af kreditlempelser vil føre til, at eksponeringen skal klassificeres som nødlidende. Anvendelsen af kreditlempelser skal så vidt muligt tilstræbe en varig løsning af kundens økonomiske vanskeligheder ved at kombinere kortvarige
længerevarende kreditlempelser. Ved en kundes åbenlyst forbigående økonomiske vanskeligheder, eller hvor det midlertidigt ikke er muligt at etablere en varig løsning, bør realkreditinstituttet overveje at anvende kreditlempelser med en tidshorisont på højst to år, forudsat at kunden forud for hændelsen har demonstreret evne
vilje til at overholde sine forpligtelser
til at samarbejde med realkreditinstituttet. k) Retningslinjer for ophør af eksponeringers klassifikation som nødlidende
for ophør af kreditlempelser. l) Overvågning af, at anvendte kreditlempelser medfører de ønskede forbedringer,
at der ikke anvendes gentagne kreditlempelser på den samme eksponering. m) Opfølgning på realkreditinstituttets koncentrationer af risici, herunder koncentrationer indenfor specifikke brancher, koncentrationer indenfor specifikke typer af finansierede ejendomme
koncentrationer i form af store eksponeringer, der for eksempel overstiger 2 eller 5 pct. af realkreditinstituttets kapitalgrundlag. n) Løbende opfølgning på at vilkår
betingelser for kreditgivningen er overholdt,
at kreditrisikoen er i overensstemmelse med realkreditinstituttets kreditpolitik. o) Løbende overvågning af likviditeten i udlejningsejendomme, jf. nr. 20,
risikoen for forværret likviditet, særligt hvor en væsentlig del af finansieringen er med variabel rente eller afdragsfrihed. 24) Virksomhedens forretningsgange for overvågning af kreditrisiko på portefølje-, delportefølje-
enkelteksponeringsniveau skal sikre, at en negativ udvikling eller en negativ afvigelse i forhold til virksomhedens ønskede risikoprofil uden unødig forsinkelse bliver rapporteret som minimum til det niveau i organisationen, som har ansvaret for at vurdere udviklingen
træffe beslutning om passende foranstaltninger. Forretningsgange for risikoklassifikation af kunderne 25) En virksomhed skal have forretningsgange, som fastlægger principper for risikoklassifikation af virksomhedens kunder ved anvendelse af modeller eller på anden måde for porteføljer. Forretningsgangene skal sikre, at virksomheden risikoklassificerer sine kunder korrekt, hvilket medvirker til, at virksomheden har et overblik over de kreditrisici, der er forbundet med dens kunder. For porteføljer, der ikke er omfattet af en IRB-tilladelse fra Finanstilsynet, vil forretningsgange for risikoklassifikation af virksomhedens kunder almindeligvis som minimum indeholde følgende elementer:
regelmæssige tests af klassifikationen er grundige
veldokumenterede. Særligt om forretningsgange i forbindelse med belåning af fast ejendom 26) Et pengeinstitut, som belåner fast ejendom, herunder ejendomsprojekter
pantebreve, skal have forretningsgange herfor. Forretningsgangene skal tage højde for de reduktioner i værdierne, som kan forekomme. Dette kan ske ved fradrag (haircuts), som afspejler mulige fremtidige fald i værdierne. Herunder skal der tages højde for erfaringerne med forskelle i prisfald på forskellige typer ejendomme, bl.a. som følge af forskelle i robustheden af den likviditet, som ejendommene skaber. Forretningsgangene skal fastlægge principper for: a) Værdiansættelse af pant i fast ejendom. For pant i fast ejendom, som ikke er omfattet af bekendtgørelse om værdiansættelse af pant
lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer
særligt dækkede obligationer, skal principperne tilstræbe en forsigtig værdiansættelse. b) Hvordan værdiansættelsen af pant i fast ejendom opgøres,
hvilke aktuelle oplysninger der som minimum skal være til stede i virksomheden
indgå i vurderingen, herunder angående: i. Ejendommens adresse, postnummer samt ejendomskategori, herunder en kort beskrivelse af ejendommen (evt. BBR meddelelse). ii. Bygningsarealer (fordeling på bolig, kontor, lager, butik m.v.). iii. Ejendommens stand
beliggenhed. Ved bevilling af nye lån skal værdiansættelsen være baseret på en indvendig
udvendig besigtigelse af ejendommen. Ved bevillinger af nye lån, som ikke er omfattet af bekendtgørelse om værdiansættelse af pant
lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer
særligt dækkede obligationer, kan forretningsgangene kan dog tillade, at boligejendomme i områder, hvor ejendomsmarkedet er veldefineret
gennemskueligt, kan værdiansættes af en vurderingsekspert med udgangspunkt i en statistisk model, indeksregulering eller anden standardiseret metode
uden besigtigelse af ejendommen. Ved bevillinger af nye lån, som ikke er omfattet af bekendtgørelse om værdiansættelse af pant
lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede realkreditobligationer
særligt dækkede obligationer,
hvor pantets værdi ikke er væsentlig for bevillingen, kan forretningsgangene
så tillade, at indvendig
udvendig besigtigelse undlades. Værdiansættelsen skal indeholde passende fradrag for usikkerheden som følge af den manglende besigtigelse. iv. Den løbende drift på udlejningsejendomme, herunder bruttoleje, nettoleje, afkastkrav, risikoen for lejenedsættelser, risikoen for yderligere tomgang samt aktuelle
forventede fremtidige driftsomkostninger. v. Omkostninger til nødvendige investeringer. vi. Seneste købsdato
handelspris. vii. Realiserede salgspriser for sammenlignelige ejendomme. viii. Aktuel
reel handelspris svarende til den pris, som ejendommen skønnes at kunne sælges til ved en aftale mellem en salgsinteresseret ejer
en uafhængig, villig køber på normale handelsvilkår. ix. Skønnede salgsomkostninger. x. Foranstående prioriteter i form af aktuel restgæld
lånevilkår.
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber, herunder principper for: i. Hyppigheden af overvågning af værdierne under hensyntagen til typen af ejendomme, ejendommens stand, dens værdi, kreditkvaliteten af lånet, belåningsgraden
udviklingen i markedsforholdene. Værdien af sikkerheder i boligejendomme skal overvåges mindst hvert tredje år,
værdien af sikkerheder i erhvervsejendomme skal overvåges mindst én gang om året. ii. Metoder til overvågning. Valg af metode skal være afpasset typen af ejendom
ejendommens værdi. Metoderne skal omfatte en passende validering af estimerede værdier. iii. Hvad der skal udløse en revurdering af sikkerheder på grundlag af overvågningen eller andre omstændigheder. f) Pengeinstituttets anvendelse af statistiske modeller, indeksregulering eller anden standardiseret metode til værdiansættelse
overvågning af værdien af sikkerheder. Principperne skal omfatte tilstrækkelig overvågning
styring af modelrisiko
modelusikkerhed. I tillæg til kravene i artikel 208, stk. 3, i Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber skal værdiansættelsen for nødlidende eksponeringer over 2 mio. kr. foretages af en intern eller ekstern vurderingsekspert mindst hvert tredje år for boligejendomme
mindst én gang om året for erhvervsejendomme. g) Løbende overvågning af belåningsprocenten ved belåning af pantebreve i fast ejendom, krav til pantebrevenes spredning, prioritetsstilling, udformning, øvrige indhold
omsættelighed samt bestemmelser om en betryggende løbende administration af de belånte pantebreve. Krav til håndtering af et særligt stort omfang af nødlidende eksponeringer 27) Senest når en virksomheds andel af nødlidende udlån udgør 5 pct. af de samlede udlån (opgjort som regnskabsmæssige bruttoværdier), skal den vedtage
gennemføre en strategi med en tidsplan for nedbringelse af nødlidende eksponeringer. Kravet gælder ved opgørelse af andelen på individuelt, delkonsolideret eller konsolideret niveau
anvendes på de enheder, hvor andelen af nødlidende udlån udgør 5 pct. eller mere, eller hvis virksomheden bliver pålagt krav herom fra Finanstilsynet. Gennemførelsen af strategien skal tage hensyn til relevante regler for forbrugerbeskyttelse. Ved fastlæggelse af strategien skal virksomheden forholde sig til følgende elementer:
effektiviteten af dem. d) De ressourcer, kompetencer, systemer, procedurer, m.v., som er nødvendige for at gennemføre strategien, herunder til i. tidlig identifikation af nødlidende eksponeringer, ii. anvendelse af
opfølgning på kreditlempelser, iii. værdiansættelse af sikkerheder, iv. inddrivelse, retslige procedurer
tvangsrealisationer, v. håndtering af aktiver, som virksomheden har overtaget som led i inddrivelsen, vi. opgørelse af nedskrivninger
tabsafskrivninger
vii. overvågning
rapportering. e) De økonomiske, markedsmæssige, retslige
andre vilkår, som er af væsentlig betydning for at fastlægge mål for strategien
for at gennemføre den. f) Behovet for opdeling af strategiens mål
indsatser på kort sigt (1 år), mellemlang sigt (1-3 år)
i relevant omfang
så på lang sigt (over 3 år). g) De regnskabsmæssige, kapitalmæssige
likviditetsmæssige konsekvenser af strategiens gennemførelse. 28) Strategien, inklusive dens mål
plan for gennemførelse, skal godkendes af bestyrelsen. Bestyrelsen skal revurdere strategien mindst én gang om året på grundlag af en rapport om fremdriften i nedbringelse af omfanget af nødlidende eksponeringer i forhold til de fastsatte mål. 29) Hvis virksomheden konstaterer, at gennemførelse af strategien ikke vil medføre den ønskede nedbringelse af nødlidende eksponeringer indenfor den planlagte tidshorisont, skal dette i fornødent omfang afspejles i den anvendte praksis for opgørelse af nedskrivninger
tabsafskrivninger. 30) Strategien
dens gennemførelse skal i relevant omfang indarbejdes i virksomhedens generelle ledelse, styring, kontroller, overvågning
rapportering, så strategiens konsekvenser inddrages i relevante sammenhænge,
der sikres fornøden fokus på dens gennemførelse. 31) Under hensyntagen til nr. 30 samt til virksomhedens størrelse
kompleksitet skal virksomheden overveje etablering af særlige enheder eller andre organisatoriske tiltag, som kan fremme strategiens gennemførelse. Virksomhedens eventuelle tiltag skal ske under hensyntagen til bestemmelser om kontroller, imødegåelse af potentielle interessekonflikter
sikring af funktionsadskillelse. Risikostyring på kreditområdet Risikoansvarlig
risikostyringsfunktion 32) Den risikoansvarlige skal udover de generelle krav i bilag 7 overvåge, at der i virksomheden sker en forsvarlig styring af kreditrisiciene, herunder overvåge, at:
it-systemer m.v. til en betryggende opfølgning på
håndtering af virksomhedens kreditrisici. c) Der sker en rettidig identifikation af nødlidende eksponeringer
eksponeringer med kreditlempelser samt øvrige eksponeringer med en højere risiko end ønsket,
at der fastlægges handlingsplaner for det videre forløb for disse eksponeringer.
korrekt klassifikation af virksomhedens eksponeringer, herunder en test minimum én gang om året af, om virksomheden er i stand til at risikoklassificere kunderne korrekt. f) Der løbende foretages en forsvarlig opfølgning på enkelteksponeringer, herunder særligt (hvor relevant), at der: i. Sker en rettidig behandling af overtræk
restancer. ii. Løbende foretages en opfølgning på værdiansættelsen af de stillede sikkerheder. iii. Sker en rettidig opfølgning på virksomhedens investeringseksponeringer. iv. Sker en vurdering af, hvorvidt anvendelsen af kreditlempelser vil føre til, at eksponeringen skal klassificeres som nødlidende. v. Løbende foretages en overvågning af byggelånsfinansiering
ejendomsudviklingsprojekter. vi. Løbende foretages en overvågning af udviklingen i belånte pantebreve. g) Der løbende foretages en vurdering af
stillingtagen til virksomhedens koncentrationer af risici. h) Der løbende sker overvågning af relevante kvalitative
kvantitative indikatorer på forhøjet kreditrisiko.
på andre niveauer, giver et retvisende billede af virksomhedens kreditrisici
aktiviteter på kreditområdet.
14. f) At der løbende foreligger dokumentation af den risikoansvarliges arbejde på kreditområdet, herunder dokumentation om: i. Hvilke opgaver der løses af den risikoansvarlige eller risikostyringsfunktionen,
hvilke opgaver der løses af andre med rapportering til den risikoansvarlige. ii. Alle den risikoansvarliges væsentlige konklusioner
hvem de er rapporteret til. Videregivelse af bevillingsbeføjelser 34) Videregivne kreditbeføjelser skal udover de generelle krav i § 18 som minimum indeholde: a) Konkrete grænser for, hvor store eksponeringer
hvilke produkttyper modtageren af beføjelsen må bevilge.
omlægning af betalinger, samt bevilling af tabsafskrivninger, frigivelse af sikkerheder, fastsættelse af nedskrivninger på udlån
hensættelser på finansielle garantier
lånetilsagn. f) Regler for bevilling af eksponeringer med højere risiko end ønsket, jf. nr. 2, litra b, herunder udlån med nedskrivning
garantier med hensættelse. g) Konkrete grænser for, hvilke af de bevilgede eksponeringer m.v. der skal rapporteres til den, der afgiver beføjelsen. Kontroller på kreditområdet 35) Virksomheden skal, jf. § 19, etablere uafhængige interne kontroller af alle væsentlige aktiviteter på kreditområdet
have forretningsgange herfor. Der skal som minimum foretages regelmæssig intern kontrol af, at:
i overensstemmelse med kreditbevillingen, herunder med korrekte dokumenter, iagttagelse af sikringsakter m.v.
restancer. h) Der sker betryggende identifikation
opfølgning på nødlidende eksponeringer, eksponeringer med kreditlempelser samt øvrige eksponeringer med en højere risiko end ønsket, herunder at der fastlægges handlingsplaner for det videre forløb af disse eksponeringer. i) Der sker regelmæssig vurdering af effekten af virksomhedens praksis for anvendelse af kreditlempelser
anvendelsen af de enkelte typer af kreditlempelser på aggregeret niveau
i enkeltsager. j) Der sker betryggende vurdering af, hvorvidt anvendelsen af kreditlempelser vil føre til, at eksponeringen skal klassificeres som nødlidende,
hvorvidt omfanget af nødlidende eksponeringer er vurderet forsigtigt. k) Risikoklassifikationen af kunderne er opdateret
klassificerer kunderne korrekt. l) Der sker betryggende opfølgning på virksomhedens koncentrationer af risici, herunder indenfor specifikke brancher, koncentrationer indenfor specifikke typer af sikkerheder
koncentrationer i form af store eksponeringer, der for eksempel overstiger 2 eller 5 pct. af virksomhedens kapitalgrundlag. m) Der foretages de nødvendige nedskrivninger
tabsafskrivninger på udlån samt hensættelser på garantier i overensstemmelse med regnskabsreglerne. n) Indsamlingen
behandlingen af data, som virksomheden anvender som grundlag for at vurdere risici
træffe kreditmæssige beslutninger
vurderinger, er betryggende. 36) Virksomhedens interne kontroller på kreditområdet kan ske ved stikprøvevise gennemgange, hvis disse giver tilstrækkelig sikkerhed for, at aktiviteterne på de kontrollerede områder sker på betryggende vis. 37) Virksomheden skal dokumentere de foretagne interne kontroller. Rapportering til bestyrelsen på kreditområdet 38) Bestyrelsen skal mindst hvert kvartal modtage rapportering på kreditområdet. Mindst to af rapporteringerne i løbet af et år skal i fuldt omfang opfylde kravene i nr. 39-43, mens de øvrige rapporteringer kan være mindre omfattende. 39) Rapporteringen til bestyrelsen skal belyse, hvordan virksomheden efterlever de enkelte elementer i kreditpolitikken, jf. nr. 2-5, samt bestyrelsens retningslinjer til direktionen på kreditområdet, jf. nr. 7. 40) Rapporteringen skal give bestyrelsen et dækkende overblik over virksomhedens samlede kreditrisici
relevante opdelinger heraf samt overblik over udviklingen i kreditrisici over tid. Herunder skal rapporteringen beskrive de forhold, som fremadrettet kan have væsentlig betydning for udviklingen i virksomhedens kreditrisiko, herunder makroøkonomiske
demografiske forhold. 41) Så vidt det er muligt, skal der i rapporteringen til bestyrelsen mindst én gang om året være benchmarking til sammenlignelige pengeinstitutter eller realkreditinstitutter. I forbindelse hermed skal der, bl.a. baseret på Finanstilsynets offentliggjorte redegørelser, tages stilling til, i hvilket omfang disse institutter forekommer veldrevne. 42) I det omfang det er relevant for bestyrelsens forståelse af rapporteringen, gælder for alle dele heraf, at rapporteringen af talmateriale skal suppleres med understøttende beskrivelser, analyser
vurderinger. Dette gælder særligt ved indikationer af væsentligt forhøjede kreditrisici. 43) Formålet med rapporteringen er at bidrage til bestyrelsens grundlag for at træffe beslutninger om virksomhedens kreditrisici, herunder ændringer i forretningsmodellen, kreditpolitikken
retningslinjerne til direktionen. Tilsvarende skal rapporteringen bidrage til bestyrelsens grundlag for at vurdere, om direktionen løser opgaverne på kreditområdet tilfredsstillende. Regnskabsmæssig praksis 44) Virksomheden skal have betryggende dokumentation for, hvordan nedskrivningerne indregnet under regnskabsposten ”nedskrivninger på udlån
tilgodehavender m.v.” er fremkommet. Udover kravene til dokumentation i bilag 10 til bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter
fondsmæglerselskabet m.fl. skal betryggende dokumentation som minimum omfatte følgende:
hvor virksomheden vurderer, at udlånet ikke er kreditforringet, skal det fremgå, hvorfor der ikke er indtrådt kreditforringelse. e) For hvert udlån, som virksomheden i forhold til sidste regnskabsaflæggelse vurderer ikke længere er kreditforringet, skal der foreligge dokumentation for, at den pågældende kreditforringelse ikke længere er til stede. 45) Der skal foreligge dokumentation for, at bestyrelsen
direktionen har forholdt sig til de resultater, der er fremkommet ved de anvendte beregningsmodeller. Herunder dokumentation for at bestyrelsen
direktionen har korrigeret i forhold til de beregnede nedskrivninger, hvis det vurderes, at modellerne ikke eller ikke fuldt ud tager højde for alle relevante forhold i overensstemmelse med regnskabsreglerne. Bilag 2 Markedsrisiko Anvendelsesområder
definitioner 1) Ved markedsrisici forstås rente-, valuta-, aktie-,
råvarerisici, herunder relaterede risici, der er forbundet med afledte finansielle instrumenter, for eksempel optionsrisici. Renterisici omfatter blandt andet renterisici på alle balance-
ikke-balanceførte poster, herunder
så på fastforrentede ind-
udlån
fastforrentet finansiering. Renterisici omfatter
så rentestrukturrisici. 2) Virksomheden skal have procedurer til at identificere, vurdere
styre risikoen som følge af ændringer i rentesatser, kurser, priser
øvrige mål
værdier på markedsrisikoområdet. 3) Virksomheden skal have procedurer til at identificere, vurdere, styre
afbøde de risici, som opstår som følge af potentielle ændringer af rentesatserne, der påvirker både den økonomiske værdi af en virksomheds kapitalgrundlag
nettorenteindtægterne fra virksomhedens ikke-handelsmæssige aktiviteter. 4) Virksomheden skal have procedurer til at vurdere
overvåge de risici, der opstår som følge af potentielle ændringer af kreditspænd, som påvirker både den økonomiske værdi af en virksomheds kapitalgrundlag
nettorenteindtægterne fra virksomhedens ikke-handelsmæssige aktiviteter. Bestyrelsens opgaver
ansvar Markedsrisikopolitikken 5) Politikken på markedsrisikoområdet skal udover de generelle krav i § 4, stk. 1, som minimum indeholde relevante overordnede anvisninger om,
for de enkelte typer af markedsrisiko, eksempelvis ved angivelse af, om risikoen kan være lav, mellem eller høj, c) med hvilke formål de enkelte typer af markedsrisici må påtages, eksempelvis. risikoafdækning, aktiv risikotagning i forbindelse med investering af virksomhedens midler, herunder virksomhedens likviditetsplaceringer, eller handel for kunder,
d) principper for den organisatoriske ansvarsfordeling på markedsrisikoområdet, herunder for risikotagning, risikostyring, kontrol
rapportering. 6) Politikken skal tage højde for de markedsrisici, der følger af virksomhedens ind-
udlånsvirksomhed. 7) Politikken skal afspejle kompleksiteten af virksomhedens forretninger på markedsrisikoområdet,
skal samtidig afspejle markedsrisikoområdets betydning for virksomhedens samlede indtjening
risiko. Politikken skal særligt tage højde for de enkeltrisici, der kan have betydning for virksomhedens indtjening
solvens. Risici, der er ubetydelige i forhold til virksomhedens solvens
indtjening, kan afgrænses mere summarisk: a) Eksempelvis skal en stor virksomhed med omfattende
/eller komplekse forretninger på markedsrisikoområdet have en tilsvarende omfattende politik. For de typer af markedsrisici, som bestyrelsen har besluttet, at virksomheden kan tage, men som er ubetydelige for virksomheden, kan bestyrelsen nøjes med at fastsætte, at disse skal holdes på et minimum. b) En mindre virksomhed, der eksempelvis placerer likviditet i danske statsobligationer
lignende instrumenter
ikke har andre aktiviteter på markedsrisikoområdet, kan omvendt have en relativt simpel politik, der kun omfatter renterisikoen. Har virksomheden renterisiko udenfor handelsbeholdningen, for eksempel fastforrentede ind-
udlån, skal dette dog afspejles i politikken. Bestyrelsens retningslinjer til direktionen på markedsrisikoområdet 8) På markedsrisikoområdet skal retningslinjerne opfylde generelle krav i § 7,
i det omfang det er relevant for den finansielle virksomhed, indeholde a) grænser for den finansielle virksomheds samlede rente-, valuta-, aktie-
råvarerisici, b) hvordan de enkelte risici opgøres,
hvordan de enkelte instrumenter medregnes ved opgørelsen,
afledte finansielle instrumenter må handles, for eksempel risikoafdækning, aktiv risikotagning i forbindelse med investering af virksomhedens midler, herunder virksomhedens likviditetsplaceringer, eller handel for kunder, e) hvilke valutaer eller grupper af valutaer der må handles eller tages positioner i,
til hvilke formål der må handles henholdsvis tages positioner, f) hvilke typer af finansielle instrumenter der må handles eller tages positioner i,
g) bestemmelser om, på hvilke markeder eller handelspladser samt i hvilke lande eller grupper af lande der må handles. 9) For realkreditinstitutter
pengeinstitutter med tilladelse til at udstede SDO’er skal politikken
retningslinjerne på markedsrisikoområdet udformes under iagttagelse af de relevante bestemmelser i bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip
risikostyring. Interessekonflikter
funktionsadskillelse på markedsrisikoområdet 10) På markedsrisikoområdet skal der for at imødegå interessekonflikter som hovedregel være etableret funktionsadskillelse i overensstemmelse med § 11, stk. 1, nr. 2. 11) Afvikling, udarbejdelse af resultat-
risikoopgørelser, kontrol
rapportering kan udføres i samme enhed, jf. § 11, stk. 2, hvis virksomheden kan dokumentere, at dette kan anses for betryggende, jf. § 2. 12) For SIFI’er
G-SIFI’er samt for virksomheder med omfattende
/eller komplekse forretninger på markedsrisikoområdet skal der være etableret funktionsadskillelse på markedsrisikoområdet, jf. nr.
hvor virksomhedens egen risikotagning er begrænset til placering af egne midler, herunder virksomhedens likviditetsplaceringer, i ikke-komplekse finansielle instrumenter, kan der være grundlag for ikke at etablere funktionsadskillelse på markedsrisikoområdet, jf. nr. 8. I sådanne tilfælde skal der indføres betryggende kompenserende foranstaltninger, jf. § 11, stk. 3, eksempelvis i form af uafhængige kontroller udført udenfor markedsrisikoområdet. Virksomheden skal kunne dokumentere, at kvaliteten af de kompenserende foranstaltninger er betryggende. 14) Funktionsadskillelse på markedsrisikoområdet indebærer
så, at interne modeller til opgørelse af solvens til dækning af markedsrisiko, VaR-modeller, jf. Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber
Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber, skal underlægges uafhængig validering
/eller kompenserende foranstaltninger. Det samme gælder interne modeller til opgørelse af markedsrisici eller til værdiansættelse af finansielle instrumenter. Risikoopgørelser
opgørelser af gevinst/tab m.v. 15) Beregner virksomheden selv risici
gevinst eller tab samt værdier af finansielle instrumenter
andre poster med markedsrisici, skal direktionen sikre, at virksomheden har betryggende metoder hertil, herunder at det kan kontrolleres, at det sker korrekt. 16) Indhenter virksomheden risikoopgørelser
opgørelser af gevinst eller tab samt værdier af finansielle instrumenter
andre poster med markedsrisici fra eksterne parter, skal direktionen sikre sig, at de pågældende udfører opgaven på en betryggende måde. Direktionen skal desuden sikre sig, at virksomheden løbende evaluerer, om de anvendte kurser, parametre m.v., som er modtaget fra eksterne parter, er korrekte
dermed sikrer et retvisende billede af virksomhedens risici samt korrekt opgjorte regnskabsposter. Konstatering af om risici ligger indenfor beføjelser 17) Det skal være muligt for disponerende medarbejdere at konstatere, om de handler, de har til hensigt at indgå, ligger indenfor deres beføjelser. Tilsvarende gælder ved kollektive beføjelser, hvor flere medarbejdere kan disponere indenfor en fælles beføjelse. 18) Nr. 15 gælder
så, hvor medarbejdere disponerer i henhold til beføjelser modtaget fra kunder under en aftale om diskretionær porteføljepleje. Kontroller på markedsrisikoområdet 19) Kontrollerne af virksomhedens markedsrisikobehæftede aktiviteter vil afhænge af omfanget
kompleksiteten på området. Kontrollerne skal omfatte a) kontrol af om beføjelser overholdes. Samtlige grænser
samtlige personer, der har beføjelser, skal være omfattet af kontrollen. For virksomheder med en vis aktivitet på området skal der desuden foretages kontrol af, om beføjelser overholdes indenfor dagen, som minimum på stikprøvebasis, hvor stikprøvens størrelse
hyppighed skal afspejle aktivitetsomfanget, b) om opgørelse af
rapportering om positioner
risici sker korrekt,
priser, e) om gevinst eller tab på markedsrisikobehæftede dispositioner for egen
for kunders regning opgøres korrekt, f) afstemning af beholdninger af værdipapirer, finansielle instrumenter
konti,
g) om de anvendte kurser, parametre m.v., som er modtaget fra eksterne parter, er korrekte
dermed sikrer et retvisende billede af virksomhedens risici. 20) For realkreditinstitutter
pengeinstitutter med tilladelse til at udstede SDO’er skal kontrollerne på markedsrisikoområdet udformes, så de sikrer en iagttagelse af de relevante bestemmelser i bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip
risikostyring. Rapportering på markedsrisikoområdet Rapportering om overholdelse af grænser 21) For realkreditinstitutter
pengeinstitutter med tilladelse til at udstede SDO’er skal rapporteringen på markedsrisikoområdet udformes med henblik på at sikre, at den
så omfatter de grænser, der fremgår af bekendtgørelse om obligationsudstedelse, balanceprincip
risikostyring. Rapportering til bestyrelsen 22) Rapporteringen på markedsrisikoområdet skal give bestyrelsen et dækkende overblik over virksomhedens væsentlige markedsrisici
understøtte bestyrelsens beslutninger på markedsrisikoområdet, herunder ændringer i forretningsmodellen, markedsrisikopolitikken
retningslinjerne til direktionen. Rapporteringen skal derudover bidrage til bestyrelsens grundlag for at vurdere, om direktionen løser opgaverne på markedsrisikoområdet tilfredsstillende. 23) Bestyrelsen skal mindst hvert kvartal modtage rapportering på markedsrisikoområdet. Dog kan rapporteringen i mindre virksomheder, der eksempelvis placerer likviditet i danske statsobligationer
lignende instrumenter
ikke har andre aktiviteter på markedsrisikoområdet, tilgå bestyrelsen med en lavere hyppighed. Rapporteringen om overholdelse af grænser for risikotagning fastsat i bestyrelsens retningslinjer skal foretages med den hyppighed, som bestyrelsen beslutter, men kan være en integreret del af rapporteringen efter 1.
2. punktum. 24) Rapporteringen skal udformes på en sådan måde, at alle væsentlige markedsrisici
udviklingen indenfor disse fremhæves. I det omfang det er relevant for bestyrelsens forståelse af rapporteringen, gælder for alle dele heraf, at rapporteringen af talmateriale skal suppleres med understøttende beskrivelser, analyser
vurderinger. Dette gælder særligt i tilfælde af et ændret risikobillede på markedsrisikoområdet. 25) For SIFI’er, G-SIFI’er
virksomheder med omfattende
/eller komplekse forretninger på markedsrisikoområdet skal rapporteringen gøre det muligt for bestyrelsen at foretage en vurdering af, om indtjeningen på markedsrisikoområdet står mål med de markedsrisici, der er taget. 26) For virksomheder, der anvender interne modeller til opgørelse af solvens til dækning af markedsrisiko, VaR-modeller, jf. Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter
investeringsselskaber
Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber
/eller interne metoder til opgørelse af markedsrisici, skal rapporteringen omfatte et grundlag for bestyrelsens vurdering af de anvendte metoders pålidelighed. 27) For virksomheder, der anvender eksterne porteføljeforvaltere, skal den løbende rapportering til bestyrelsen, omfatte rapportering om midler
risici fra de midler, der forvaltes af den eksterne porteføljeforvalter. Bilag 3 Operationelle risici Anvendelsesområder
definitioner 1) Ved operationel risiko forstås risiko for tab som følge af uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl
systemmæssige fejl eller som følge af eksterne begivenheder, herunder juridiske risici
risici som følge af outsourcing. Omdømmerisiko
strategiske risici anses ikke for operationelle risici i denne bekendtgørelse, men skal i det omfang, det er relevant, behandles efter de samme principper som operationel risiko. 2) Ved modelrisiko forstås risiko for tab som følge af beslutninger, der hovedsagelig baseres på resultater fra interne modeller, på grund af fejl i udviklingen, gennemførelsen eller anvendelsen af sådanne modeller. 3) Ved risici som følge af outsourcing forstås risiko for tab som direkte eller indirekte kan henføres til virksomhedens eller leverandørens operationelle håndtering i forbindelse med outsourcing af processer, tjenesteydelser eller aktiviteter til en leverandør, herunder
så ved koncernintern outsourcing. 4) Med tabshændelser forstås begivenheder, der kan medføre tab, har medført tab eller som kunne have medført tab, jf. nr. 1, for virksomheden. Bestyrelsens opgaver
ansvar Politik for operationel risiko 5) Med udgangspunkt i virksomhedens forretningsmodel, aktiviteter
organisering skal bestyrelsen udarbejde en politik for operationel risiko, som afspejler virksomhedens størrelse
kompleksitet
som, udover de generelle krav i § 4 skal indeholde:
/eller kundegrupper, iii. omfanget af manuelle rutiner, for eksempel i forbindelse med kontrol
afvikling af handler, iv. integrationen
egnetheden af virksomhedens it-systemer, v. afhængighed af eksterne forhold, vi. operationelle risici knyttet til virksomhedens organisering, herunder manglende funktionsadskillelse, jf. § 11, vii. fysisk sikkerhed,
viii. modelrisiko. e) Overordnede principper for, hvordan virksomheden skal registrere
kategorisere tabshændelser. f) Overordnede principper for rapportering om tabshændelser til bestyrelsen, der skal sikre, at bestyrelsen til enhver tid har et tilstrækkeligt indblik i virksomhedens operationelle risici
udviklingen heri. 6) Bestyrelsen skal ved udarbejdelse af politikken, i det omfang det er relevant, forholde sig til a) om tidligere indtrufne hændelser kan gentage sig i fremtiden,
b) om medarbejdernes generelle kompetenceniveau er tilstrækkeligt. Bestyrelsens retningslinjer til direktionen på området for operationel risiko 7) Bestyrelsens retningslinjer til direktionen, jf. §§ 6
7, skal indeholde følgende:
risikoindikatorer.
andre relevante medarbejdere, samt ii. rapporteringens indhold, omfang
frekvens. Direktionens opgaver
ansvar 8) Direktionen skal indrette den finansielle virksomhed således, at operationelle risici begrænses, særligt at de styres indenfor de principper, der er fastsat af bestyrelsen, samt sikre, at alle relevante medarbejdere har kendskab til virksomhedens politik for operationelle risici. 9) Det påhviler direktionen at sikre, at a) oplysninger om tabshændelser i alle virksomhedens forretningsområder registreres i overensstemmelse med bestyrelsens politik for operationelle risici
retningslinjerne til direktionen,
metoder til at identificere, registrere, kategorisere, rapportere
opbevare oplysninger om tabshændelser i virksomhedens væsentlige forretningsområder, e) der er forretningsgange for identificering, registrering
kategorisering af tabshændelser,
f) der er forretningsgange for opgørelse
rapportering til bestyrelsen om operationelle tabshændelser. 10) Direktionen skal på forhånd vurdere om
i hvilket omfang, beslutninger kan medføre operationelle risici, der er i strid med politikken
strategien på området fastsat af bestyrelsen. Dette gælder såvel for principielle beslutninger på de forretningsmæssige områder, herunder udførelsen af nye tjenesteydelser eller handel med nye finansielle instrumenter, som væsentlige beslutninger om virksomhedens drift
indretning. Dette kan kræve, at direktionen inddrager den risikoansvarlige, jf. § 16 samt bilag 7. 11) Direktionen skal løbende vurdere, om der er områder, hvor de operationelle risici skal søges minimeret,
i givet fald foretage de fornødne foranstaltninger. Orientering af Finanstilsynet 12) Direktionen skal sikre, at virksomheden orienterer Finanstilsynet ved væsentlige tabshændelser. Modelrisiko 13) En virksomhed, som anvender modeller til risikostyring, herunder opgørelse af risiko, prisfastsættelse af aktiver, klassifikation af kunder, vurdering af sikkerheder, automatisering af beslutninger m.v., skal have passende foranstaltninger til styring af de risici, som anvendelsen af disse modeller foranlediger. Foranstaltningerne skal som minimum omfatte: a) Virksomhedens definition af modeller. b) Et register over de modeller, som virksomheden anvender. c) Placering af det organisatoriske ansvar for udvikling, godkendelse, anvendelse, overvågning, validering
vedligeholdelse af modeller herunder ansvar for at vurdere resultater af overvågning
validering
træffe beslutninger om nødvendige foranstaltninger. d) Forretningsgange for udvikling, godkendelse, anvendelse, overvågning
validering af modeller. 14) Virksomheden skal inddrage følgende hensyn i tilrettelæggelsen af foranstaltninger, jf. nr. 13, under hensyntagen til omfanget
kompleksiteten af virksomhedens anvendelse af modeller: a) Passende ressourcer, viden
it-ressourcer til en betryggende udvikling, implementering, validering, vedligeholdelse
anvendelse af modellerne. b) Identifikation, håndtering
overvågning af risici forbundet med udvikling, implementering, vedligeholdelse
anvendelse af modellerne. Herunder skal virksomheden have foranstaltninger til at identificere
håndtere utilsigtede tendenser i modellernes output, som kan give anledning til upræcis opgørelse af risikoen eller til uønsket risikotagning. c) Regelmæssig validering
backtest af modellernes output. d) Indsigt i antagelser, konsekvenser
begrænsninger ved anvendelsen af modellerne hos bestyrelsen, direktionen
andre relevante ledelsesniveauer under hensyntagen til deres opgaver
ansvar. e) Gennemsigtighed
sporbarhed igennem hele processen fra opsamling af data til input i modeller til anvendelse af modellernes output.
veldefineret kontrolmiljø. i) Kvaliteten af data, som modellerne anvender, herunder en klar placering af ansvaret for definitioner, dataopsamling, monitorering, kontroller
dokumentation. j) Dokumentation af modellernes indbyggede metodik, antagelser
dataanvendelse samt af kontrol-
overvågningsforanstaltninger herunder versionsstyring, ændringslog
testmiljø. k) Overholdelse af relevante regler om forbruger-
databeskyttelse. Bilag 4 Likviditetsrisici Anvendelsesområder
definitioner 1) Med likviditetsrisici forstås risikoen for, at
c) virksomheden ultimativt ikke kan opfylde sine betalingsforpligtelser på grund af manglende finansiering. 2) Bestyrelsen
direktionen skal ved fastlæggelse af, hvilke foranstaltninger der er tilstrækkelige i henhold til § 2 tage hensyn til virksomhedens likviditetsmæssige kompleksitet, risikoprofil
forretningsmodel. Desuden skal virksomheden tage højde for virksomhedens betydning i både Danmark
de andr
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.