BEK Æ#LOKDOK05 B B20210017005 CE001052 219717 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser 2021 2021-02-02 2021-02-04 2026-06-23 Historic 170 Lovtidende A 2021-02-04 2021-12-29 Nej Niels Christian Beier Rikke Lise Simested Uddannelses- og Forskningsstyrelsen Uddannelses- og Forskningsmin.,\nUddannelses- og Forskningsstyrelsen, j. nr. 20/59443 Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser § 1 I bekendtgørelse nr. 1162 af 10. juli 2020 om tekniske og merkantile erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser foretages følgende ændringer: 1. Bilag 1 affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse. § 2 Bekendtgørelsen træder i kraft den 5. februar 2021. Bilag 1 » Bilag 1 Uddannelsesoversigt A. Det tekniske område Erhvervsakademiuddannelser Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser B. Det økonomisk-merkantile område Erhvervsakademiuddannelser Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser C. Det bio- og laboratorietekniske område Erhvervsakademiuddannelser Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser D. Det it-faglige område Erhvervsakademiuddannelser Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser E. Det designfaglige område Erhvervsakademiuddannelser Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelser A. Det tekniske område Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelse inden for automationsteknologi (Automationsteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for automationsteknologi (Academy Profession Degree Programme in Automation Engineering). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Automationsteknolog AK (AP Graduate in Automation Engineering) Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne opbygge, integrere og optimere styresystemer for maskiner, robotter og automatiske produktionsanlæg. Den uddannede vil kvalificere sig til at kunne planlægge, konfigurere og programmere fleksible automatiserede anlæg. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:3:2:1. 1) Styringsteknologi: Fagområdet indeholder styringsteknologi, systemdesign og integration af automatiske enheder, designforforståelse af el-tekniske og automatiske enheder, dimensionering og teknisk dokumentation efter gældende standarder. 2) Reguleringsteknologi: Fagområdet indeholder konfiguration, programmering, simulering og idriftsættelse af PLC-systemer, samt mekanisk forståelse af reguleringsteknologi. 3) Robotteknologi og projektudvikling : Fagområdet indeholder konfiguration og programmering, simulering og idriftsættelse af robotter, der indgår i produktionslinjer, samt procesforståelse efter gældende standarder og kommunikationsteknologi til styring af automatiske anlæg. 4) Forretningsforståelse og projektledelse: Fagområdet indeholder forretningsforståelse, herunder økonomi, kvalitets- og ressourcestyring med henblik på assistering af rådgivnings- og konsulentopgaver. Herudover indeholder fagområdet projektstyring og innovativ problemløsning i relation til automationstekniske anlæg. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang af 30 ECTS, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale fagelementer og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for autoteknologi (Autoteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for autoteknologi (Academy Profession Degree Programme in Automotive Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Autoteknolog (AP Graduate in Automotive Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne arbejde med og varetage arbejdsopgaver inden for autobranchen og de hertil nærtbeslægtede brancher. Den uddannede får nyeste viden om, forståelse for og kompetence til at arbejde med problemstillinger og deres løsninger inden for det autotekniske område herunder teknisk analyse og optimering af autotekniske systemer såvel som inden for de autorelaterede virksomheders drift og udvikling som for eksempel organisationsteori, ledelse og markedsføring. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder : Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 5:7. 1) Autoteknologi og autoteknisk analyse: Fagområdet indeholder traditionel og nyeste teknologi inden for køretøjers mekaniske og elektroniske systemer. Der fokuseres på teknologisk indsigt og udvikling med afsæt i problemstillinger, løsningsmuligheder og systemforståelse. Der arbejdes ligeledes med teknisk analyse og optimering af autotekniske systemer, herunder diagnosticering af tekniske og elektroniske systemer. 2) Virksomhedens drift og udvikling: Fagområdet indeholder virksomhedsdrift og -udvikling i relation til autobranchens aktører og interessenter, herunder organisation, økonomi og forretningsmodeller, ledelse, kvalitet, salg, markedsføring og kommunikation. Fagområdet indeholder derudover dataindsamling og anvendelse, herunder datahåndtering og -sikkerhed med det formål at kunne udnytte data til udvikling af virksomheden og dens forretning. Nationale og lokale uddannelseselementer : Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hen- syntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for byggeri og business (Byggekoordinator AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for byggeri og business (Academy Profession Degree Programme in Construction and Business, Construction Coordinator). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen Byggekoordinator AK (AP Graduate in Construction, Construction Coordinator). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde i bygge- og anlægsbranchen med koordination og praktisk ledelse inden for udførelse og optimering af bygge- og anlægsopgaver i offentlige og private virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:2:1:1. 1) Byggeri: Fagområdet indeholder proces- og ressourceoptimering af arbejdsopgaver i byggebranchen herunder byggepladsindretning, sikkerhedsplanlægning og tværfagligt samarbejde om digitale værktøjer inden for planlægning og styring af byggeri. 2) Entrepriseledelse: Fagområdet indeholder planlægning og styring af fagentrepriser på større byggesager herunder løsningsorienteret tværfagligt samarbejde og anvendelse af ledelsesmetoder. 3) Virksomhedsforståelse: Fagområdet indeholder virksomhedsforståelse herunder økonomi, kvalitets- og ressourcestyring samt management med henblik på varetagelse af rådgivnings- og koordinationsfunktionen. 4) Kommunikation: Fagområdet indeholder kommunikation og formidling indenfor bygge- og anlægsbranchen. Der fokuseres på ansvar for situationsbestemt kommunikation i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for elinstallation (Elinstallatør AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for elinstallation (Academy Profession Degree Programme in Electrical Service Engineering). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Elinstallatør AK (AP Graduate in Electrical Service Engineering). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, rådgive, installere samt varetage driften af systemer inden for elektriske installationer. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 9:5:4. 1) Installationer og anlæg : Fagområdet indeholder sikkerhedstekniske og kvalitetsmæssige aspekter af projektering, rådgivning, udførsel og drift af elektriske installationer og anlæg. Fagområdet indeholder endvidere implementering af intelligente løsninger til bygninger og anlægsdrift med henblik på drifts- og energioptimering samt komfort og sikkerhed. Der fokuseres på metoder og materialeanvendelse i forbindelse med elsikkerhed samt strukturering og systemopbygning af intelligente løsninger. 2) Virksomhedsledelse og projektstyring : Fagområdet indeholder projektledelse og entreprisestyring, organisering og ledelse, forretningsforståelse og, kvalitet, sikkerhed og miljø samt kommunikations- og formidlingsteknik. Dette med fokus på på gennemførsel af projekter, rådgivning samt virksomhedsdrift/ledelse. 3) Teknik og dokumentation : Fagområdet indeholder grundlæggende elektroteknisk teori samt matematik i relation hertil. Yderligere indeholder fagområdet anvendelse af digitale værktøjer til projektering, dokumentering og kvalitetssikring af installationer og anlæg. Der fokuseres på elektroteknikken og dens betydning for udførslen af elektriske installationer og anlæg samt digitale værktøjers anvendelsesmuligheder og brug i forhold til installationer og anlægsdokumentering. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang 80 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 10 af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for offshore (Driftsteknolog offshore AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for offshore (Driftsteknolog offshore AK) (Academy Profession Degree Programme in Management Technology Offshore). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Driftsteknolog offshore AK (AP Graduate in Management Technology Offshore). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne analysere, planlægge og gennemføre opgaver inden for drift og vedligehold af større maskintekniske anlæg i alle typer virksomheder inden for offshoreområdet og -industrien nationalt og internationalt. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 4:3:2. 1) Maskinteknik: Fagområdet indeholder energiomsætning inden for det mekaniske område, herunder opbygning og virkemåde samt driftsdata fra forskellige maskintekniske anlæg inden for offshore og industri. Desuden er der fokus på drift, energioptimering og miljøforbedringer. 2) Elteknik: Fagområdet indeholder energiomsætning indenfor jævn- og vekselstrøm. Der er fokus på elektriske maskiners opbygning og virkemåde samt egenskaber og driftsformer. Fagområdet indeholder yderligere analyse af kredsløb og elektriske maskiner med henblik på energioptimering, herunder dokumentation. Derudover indeholder fagområdet styring og regulering af automation af maskiner og anlæg samt udvikling af løsningsmodeller herfor. 3) Virksomheden: Fagområdet indeholder ledelse og virksomheds forhold herunder organisation, arbejdsmiljø, økonomi, kvalitetsstyring og vedligehold. Der er fokus på planlægning og styring. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 85 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 5 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for energiteknologi (Energiteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for Energiteknologi (Academy Profession Degree Programme in Energy Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Energiteknolog AK (AP graduate in Energy Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at rådgive vedrørende energieffektivisering og optimering inden for bl.a. el- og vvs-installationer, industriprocesser og byggeri, samt at varetage opgaver inden for nævnte på tværs af faggrænser med fokus på bæredygtige løsninger. Uddannelsens erhvervssigte er mod energirådgivning, entreprenørskab og innovation inden for byggeri-, proces- og industrienergi. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. 1) Bæredygtig energi til byggeri: Fagområdet indeholder energi til bæredygtigt byggeri i Danmark, hvor der fokuseres på boligens indeklima samt byggeteknik og energianalyse, herunder bæredygtighed ift. nybyggeri og renovering af den eksisterende bygningsmasse efter nationale/internationale normer m.fl. 2) Bæredygtig energi til industri og proces: Fagområdet indeholder bæredygtige energiløsninger til landbrug, industri, proces og transport i Danmark, hvor der fokuseres på energiøkonomi og miljø samt energioptimering og procesanlæg. Herunder bæredygtige energiløsninger til industri- og procesvirksomhed efter gældende nationale/internationale normer. 3) Bæredygtig energiforsyning og vedvarende energi: Fagområdet indeholder kollektiv energiforsyning af el, gas og varme samt vedvarende energikilder i Danmark, hvor der fokuseres på energiformer og energirigtig projektering, herunder bæredygtighed efter eksisterende dansk energipolitik og planlægning. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Miljøteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for miljøteknologi (Academy Profession Degree Programme in Environmental Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Miljøteknolog AK (AP Graduate in Environmental Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne varetage arbejde af teknisk faglig karakter inden for miljøområdet i forbindelse med produktion, forsyning, udvikling, rådgivning, kontrol, forvaltning og formidling i såvel private som offentlige virksomheder, samt varetage kommunikative opgaver inden for rådgivning, forvaltning og formidling på det miljøteknologiske område. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:1. 1) Miljøteknologi og natur: Fagområdet indeholder prøvetagning, målinger, laboratorieanalyser og natur- og miljøforhold herunder kemi, biologi, klima samt forureningsproblematikker med fokus på praktisk miljøarbejde. Endvidere er der fokus på miljøteknologiske løsninger som sigter mod miljøforbedringer. 2) Virksomhed og regulering: Fagområdet indeholder offentlig regulering og miljøforvaltning samt virksomhedsforståelse i relation til miljøområdet. Endvidere er der fokus på kommunikationsformer og formidling, herunder organisationers interne og eksterne kommunikation, myndighedskommunikation samt konflikthåndtering. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelsen til kort- og landmålingstekniker AK Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelsen til kort- og landmålingstekniker AK (Academy Profession Degree Programme in Surveying and Mapping). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen kort- og landmålingstekniker AK (AP Graduate in Surveying and Mapping). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage opgaver vedrørende indsamling, bearbejdning og formidling af stedbestemte informationer. Herudover kvalificeres den uddannede til at kunne medvirke ved løsning af matrikulære og andre ejendomsretlige opgaver i private og offentlige virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:5:4:6. 1) Kommunikation og samarbejde: Fagområdet indeholder kommunikation og formidling i relation til kunder samt eksterne og interne samarbejdspartnere. Herudover indeholder fagområdet brug af informations- og kommunikationsteknologier, organisering af samarbejde med fokus på faglig udvikling, samt kulturforståelse og samarbejde i en international kontekst. 2) Produktion: Fagområdet indeholder produktion, præsentation og kvalitetssikring af geodataprodukter og af geografiske informationssystemer, samt databehandling og klassificering af geodata indsamlet ved scanning, fotogrammetri og lignende metoder. Desuden indeholder fagområdet brugen af de digitale teknologier, der anvendes til bearbejdning og præsentation af stedbestemte informationer. 3) Projektering: Fagområdet indeholder ejendomsdannelse, matrikulær sagsbehandling og juridisk byggemodning. Desuden indeholder fagområdet planlægning af processer, innovationsmetoder, entreprenørskab, organisation og projektstyring. 4) Registrering og afsætning: Fagområdet indeholder opmåling og indsamling af stedbestemte data, samt afsætning ved matrikulære og bygge- og anlægsopgaver. Der fokuseres på landmåling, kvalitetssikring og projektstyring. Desuden indeholder fagområdet brugen af instrumenter og teknologier, der anvendes til indsamling af geodata, samt anvendt matematik, geodæsi og talforståelse ved beregning af geodata. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 65 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 25 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (Produktionsteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for produktion (Produktionsteknolog AK). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Produktionsteknolog AK (AP Graduate in Production Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, organisere og gennemføre opgaver inden for udvikling og konstruktion af produkter, maskiner, driftstekniske løsninger, industriel produktion, samt teknisk salg og indkøb i erhvervsvirksomheder primært inden for industrien. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1,5: 3,75: 3,75. 1) Produktudvikling: Fagområdet indeholder tilrettelæggelse, styring og gennemførelse af udviklings- og innovationsprocesser i forbindelse med produkter og produktion. Der er fokus på hele værdikæden fra kundeinddragelse til servicedesign. 2) Konstruktion: Fagområdet indeholder udvikling, opbygning og dimensionering af maskinkonstruktioner og produktionsanlæg. Der er yderligere fokus på materialevalg ud fra relevante parametre i forhold til konstruktionens anvendelse og brug, herunder også miljøeffekter, der er relevante for konstruktionen i dens samlede levetid. Fagområdet indeholder desuden teknisk dokumentation af konstruktionsarbejdet i relation til fremstilling, som grundlag for produktionstilrettelæggelse, kalkulationer samt teknisk salg og indkøb. 3) Produktionsoptimering: Fagområdet indeholder forberedelse af fremstillingen af produkter samt opbygningen, driften og optimeringen af produktionsapparatet med henblik på en optimal anvendelse af virksomhedens ressourcer. Fagområdet har desuden fokus på virksomhedens styringssystemer, samt projektstyring og -ledelse. Fagområdet indeholder endvidere den logistiske del af værdikæden, herunder teknisk salg og indkøb. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer omfatter valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelsen inden for vvs-installation (Vvs-installatør AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for vvs-installation (Academy Profession Degree Programme in Service Engineering (Plumbing Technology)). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Vvs-installatør AK (AP Graduate in Service Engineering (Plumbing Technology)). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, rådgive, installere, vedligeholde samt varetage driften af vvs-tekniske installationer. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 10:5:3. 1 ) Installationer og anlæg: Fagområdet indeholder tekniske elementer som beregning, dimensionering, rådgivning samt service og drift af energiforsyningsanlæg, produktionsanlæg samt bygningsinstallationer til indeklima, varme, sanitet, gas og vedvarende energi. Fagområdet indeholder endvidere implementering af nyeste teknologier og intelligente løsninger til bygninger og anlægsdrift med henblik på drifts- og energioptimering samt komfort og sikkerhed. Der fokuseres på projektering, udførelse og idriftsættelse af installationer. 2) Virksomhedsledelse og projektstyring: Fagområdet indeholder projektledelse og entreprisestyring, organisering og ledelse, forretningsforståelse, kvalitet, sikkerhed og miljø. Dette med fokus på gennemførelse af projekter, rådgivning samt virksomhedsdrift og virksomhedsledelse. 3) Teknik og dokumentation: Fagområdet indeholder teknisk beregning og teknisk dokumentation. Der fokuseres på relevante tidssvarende værktøjer til digital projektering samt digital dokumentation af installationer og anlæg. Fagområdet indeholder endvidere værktøjer og metoder til målrettet kommunikation og formidling af tekniske løsninger. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang 80 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 10 af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbachelor i it-arkitektur Uddannelsens navn: Professionsbachelor i it-arkitektur (Bachelor’s Degree Programme in IT Architecture). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i it-arkitektur (Bachelor of IT Architecture). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne tilrettelægge, udføre og udvikle komplekse konstruktions-, planlægnings- og implementeringsmæssige funktioner inden for it-arkitektur, hvor forretningsarkitektur, informationssystemarkitektur og teknologisk arkitektur forenes. Den uddannede kvalificeres til at kunne varetage opgaver i relation til planlægning, udvikling og implementering af it-løsninger fra fastlæggelse af de funktionelle krav over logisk og fysisk datamodellering til arbejde med brugeroplevelsen, programmering og it-arkitekturen i både den private og offentlige sektor. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:2:1. 1) Forretningsarkitektur: Fagområdet indeholder afdækning og udvikling af forretningsmuligheder gennem virksomhedens målbillede og forandringsledelse, design og modellering af forretningsprocesser, brugerrejsen og brugeroplevelser med fokus på informationsanalyse i forhold til kunderelationer. Fagområdet indeholder desuden projektstyring og implementeringsaktiviteter inden for digitalisering. 2) Informationssystemsarkitektur: Fagområdet indeholder systemudvikling, design, udvikling og kvalitetssikring af software og applikations- og systemarkitektur, herunder programmering af applikationer og distribuerede systemer ved anvendelse af forskellige programmeringssprog. 3) Teknologisk arkitektur: Fagområdet indeholder design, udvikling og kvalitetssikring af datainfrastruktur, herunder datamodeller, databasedesign, realisering, anvendelse og integration af databaser. Fagområdet indeholder desuden it-infrastruktur, herunder web- og cloudteknologi, systemintegration, vedligeholdelse af it-systemer, samt it-sikkerhed. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 130 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelse i energimanagement Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i energimanagement (Bachelor’s Degree Programme in Energy management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i energimanagement (Bachelor of Energy management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og på ledelsesniveau at kunne indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en helhedsforståelse af energioptimering, -drift og monitorering. Herunder faglig vurdering af samfundsmæssige miljø- og økonomikonsekvenser og potentiale for implementering af nye energitiltag. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelser som: Energiteknolog AK. Automationsteknolog AK. Elinstallatør AK. Vvs-installatør AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1: 1) Bæredygtig energioptimering: Fagområdet indeholder relevante vurderingsmetoder og certificeringsordninger til bæredygtig implementering af traditionelle og vedvarende energikilder. Desuden indeholder fagområdet nationale såvel som internationale energi- og miljøpolitiske tiltag i forhold til energisystemer. Endeligt indeholder fagområdet energimål og -optimeringstiltag i nye og eksisterende energisystemer. 2) Bæredygtig energianalyse: Fagområdet indeholder teori og centrale tendenser inden for energianalyse, generel måleteknik i forhold til komplekse energisystemer, teknologisk og energipolitisk udvikling, samt nationale samfundsmæssige miljø- og rentabilitetskonsekvenser. 3) Energi- og miljøledelse: Fagområdet indeholder ledelsesteorier og modeller vedrørende forandringsprocesser og brugerdreven innovation, herudover bæredygtige energi- og miljøpolitiske forhold i henhold til gældende standarder, regler og love. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration (Bachelor’s Degree Programme in Product Development and Integrative Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration (Bachelor of Product Development and Integrative Technology. Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og professionelt at kunne integrere forskellige teknologier og videnformer ved udvikling eller konstruktion af bæredygtige teknologiske løsninger, koncepter og produkter i industri-, produktions- og installationsvirksomheder, såvel nationalt som internationalt. Herudover skal den uddannede kunne varetage tværfaglige teknisk betonede ledelsesopgaver. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelser som: Produktionsteknolog AK. Energiteknolog AK. Automationsteknolog AK. IT-teknolog AK. Elinstallatør AK. Vvs-installatør AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 50 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende følger én. Hver studieretning omfatter 10 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 50 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. 1) Teknisk integration: Fagområdet indeholder integration, udnyttelse og implementering af teknologier og koncepter på tværs af organisationen og gængse faggrænser. Fagområdet indeholder endvidere rådgivning om løsninger samt styring og ledelse af tværfaglige udviklingsprojekter. 2) Produktudvikling: Fagområdet indeholder metoder til produktudvikling og procesoptimering, herunder forretningsforståelse samt involvering af eksperter og brugere i udviklingsprocesserne. Fagområdet indeholder herudover opsamling, bearbejdning og udvikling af viden og data. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 10 ECTS-point: 1) Studieretningen i It og elektronik (kun for IT-teknolog AK). Den tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. a. Konstruktion og bæredygtighed: Fagområdet indeholder konstruktion af komplekse it-baserede løsninger baseret på anvendelsesorienterede teknologier herunder bæredygtighed inden for elektronik- og datakonstruktion samt netværksprojektering. b. Innovation og industriel design: Fagområdet indeholder innovativ problemløsning samt metoder til anvendelse af it-løsninger i industriel sammenhæng med et effektivt samspil mellem hardware, netværk, software herunder IoT (Internet of Things). 2) Studieretningen i Installation og automation (for El-installatører og VVS-installatører, automationsteknologer AK og energiteknologer AK) Den tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. a. Konstruktion og bæredygtighed: Fagområdet indeholder konstruktion af komplekse automatiserede løsninger med fokus på anvendelse af bæredygtige teknologier. Der er fokus på konfigurering, programmering og udvikling af digitaliserede modeller til produktion- og procesflow for automatiserede tekniske systemer til den industrielle sektor. b. Innovation og industriel design: Fagområdet indeholder innovativ problemløsning samt metoder til design og anvendelse af automation, herunder udvikling, integrering og optimering af styresystemer for maskiner, robotter, automatiske produktionsanlæg, procesanlæg og tekniske systemer i industriel sammenhæng. 3) Studieretningen i Udvikling af produkter og produktion (kun for produktionsteknologer AK). Den tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. a. Konstruktion og bæredygtighed: Fagområdet indeholder konstruktion og drift af komplekse industrielle løsninger med fokus på bæredygtighed i valg og dimensionering af teknologier og materialer. b. Innovation og industriel design: Fagområdet indeholder innovativ problemløsning til design og anvendelse af teknologiske løsninger i industriel sammenhæng. I arbejdet med industriel design indgår produktionsfilosofier, herunder digitalisering og automatiske løsninger. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor som teknisk manager offshore Uddannelsens navn: professionsbachelor som teknisk manager offshore (Bachelor’s Degree Programme in Technical Management Offshore) Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor som teknisk manager offshore (Bachelor’s Degree Programme in Technical Management Offshore). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til på ledelsesniveau at kunne forestå komplekse opgaver inden for drift, vedligeholdelse og nye installationer af tekniske anlæg i alle typer af virksomheder inden for offshore-området og -industrien nationalt såvel som internationalt. Bygger ovenpå : Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne: Automationsteknolog AK. Driftsteknolog offshore AK. El-installatør AK. Energiteknolog AK. Produktionsteknolog AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 8:4:3:3. 1) El-teknologi: Fagområdet indeholder bygnings-, el-installationer samt elforsyning. Der fokuseres på beregnings- og dimensioneringsmetoder samt gældende lovgivning på stærkstrømsområdet, med henblik på en hensigtsmæssig drifts-, sikkerheds- og miljømæssig installation. Derudover fokuseres der på beregning og dimensionering inden for både høj- og lavspændingsforsyningssystemet. 2) Virksomheden: Fagområdet indeholder vedligeholdelsesledelse, personaleledelse, økonomi og erhvervsjura. Der fokuseres på organisationsstruktur, strategiske ledelse og lederens funktioner, opgaver og roller. Herudover indeholder fagområdet relevante ledelsesværktøjer, arbejdspsykologi samt forandrings- og udviklingsprocesser. 3) Energi og miljø: Fagområdet indeholder energi, miljø og sikkerhed. Der fokuseres på energiomsætning inden for det termiske og mekaniske område. Derudover fokuseres der på opbygning, virkemåde samt driftsdata for forskellige maskintekniske anlæg inden for offshore og industri. 4) Maskinteknologi: Fagområdet indeholder gas-og køleteknologi, samt automation for mindre maskiner og procesanalyse. Der fokuseres på optimering og driftssikring af maskintekniske anlæg med henblik på mindst mulig skadevirkning for miljøet. Herudover indeholder fagområdet energiomsætning inden for det termiske og mekaniske område, herunder opbygning, virkemåde samt driftsdata for forskellige anlæg inden for offshore og industri. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 85 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 5 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelser Professionsbachelor i bygningskonstruktion Uddannelsens navn: Bygningskonstruktør, professionsbachelor i bygningskonstruktion (Bachelor in Architectural Technology and Construction Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i bygningskonstruktion (Bachelor of Architectural Technology and Construction Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne planlægge, lede og varetage teknisk og administrativt arbejde inden for projektering og udførelse af bygge- og anlægsopgaver. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:5:11:13. 1) Organisation og virksomhedsforståelse: Fagområdet indeholder entreprenørskab, selskabs- og organisationsformer, samt etablering og drift af virksomhed i relation til bygge- og anlægsområdet. Projekt- og procesledelse af rådgiverprojekter, samt byggeledelse af bygge- og anlægsprojekter indgår også i fagområdet. Desuden indeholder fagområdet retlige regler inden for byggeri og anlæg, samt virksomheds- og byggeøkonomi. 2) Kommunikation og samarbejde: Fagområdet indeholder kommunikation og formidling inden for bygge- og anlægsbranchen. Der fokuseres på ansvar for kommunikation i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere. Desuden indeholder fagområdet organisering af samarbejdet mellem forskellige aktører i en byggesag samt skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed på engelsk. 3) Produktion: Fagområdet indeholder planlægning og kvalitetssikring af produktion og udførelse, samt økonomisk styring af bygge- og anlægsopgaver, herunder kendskab til materialeegenskaber og –produktion. Desuden indeholder fagområdet brugen af digitale systemer og metoder til optimering af informationsflow. 4) Projektering: Fagområdet indeholder projektering og projekteringsledelse, innovationsmetoder, samt tværfaglige samarbejdsformer inden for digital projektering af bygge- og anlægsprojekter. Fagområdet fokuserer derudover på udførelse og kvalitetssikring af projektmateriale, dokumenthåndtering og -udveksling fra planlægningsfasen til endelige drift og vedligehold af byggerier og anlæg. Derudover indeholder fagområdet afsætning, opmåling og registrering, samt brug af instrumenter og teknologier, som anvendes inden for landmåling. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 115 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 45 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Afstigning til: Erhvervsakademiuddannelse som byggetekniker Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse som byggetekniker (AP Graduate in Construction Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Byggetekniker AK (Academy Profession Degree Programme in Construction Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til i samarbejde med andre at varetage opgaver inden for bygge- og anlægsarbejder samt industrielt fremstillede byggekomponenter. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:4:5:7. 1) Organisation og virksomhedsforståelse: Fagområdet indeholder entreprenørskab, selskabs- og organisationsformer, samt etablering og drift af virksomhed i relation til bygge- og anlægsområdet. Byggeledelse af mindre bygge- og anlægsprojekter indgår også i fagområdet. Desuden indeholder fagområdet retlige regler inden for byggeri og anlæg, samt virksomheds- og byggeøkonomi. 2) Kommunikation og samarbejde: Fagområdet indeholder kommunikation og formidling inden for bygge- og anlægsbranchen. Der fokuseres på ansvar for kommunikation i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere. Desuden indeholder fagområdet organisering af samarbejdet mellem forskellige aktører i en byggesag samt skriftlig og mundtlig udtryksfærdighed på engelsk. 3) Produktion: Fagområdet indeholder planlægning og kvalitetssikring af produktion og udførelse, herunder kendskab til materialeegenskaber og –produktion. Desuden indeholder fagområdet brugen af digitale systemer og metoder til optimering af informationsflow. 4) Projektering: Fagområdet indeholder projektering og tværfaglige samarbejdsformer inden for digital projektering af bygge- og anlægsprojekter. Herunder udførelse og kvalitetssikring af projektmateriale, dokumenthåndtering og -udveksling fra planlægningsfasen til endelige drift og vedligehold af byggerier og anlæg. Derudover indeholder fagområdet afsætning, opmåling og registrering, samt brug af instrumenter og teknologier, som anvendes inden for landmåling. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 85 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 5 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelse i beredskab, katastrofe- og risikomanagement Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i beredskab, katastrofe- og risikomanagement (Bachelor’s Degree Programme in Emergency and Risk Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i katastrofe- og risikomanagement (Bachelor of Emergency and Risk Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne tilrettelægge, udføre og udvikle komplekse operative, planlægnings- og ledelsesmæssige funktioner inden for det beredskabsfaglige felt herunder forebyggelse, risikomanagement, sikring og sikkerhed. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at varetage opgaver i relation til samfundssikkerhed, til opbygning af et robust samfund lokalt, nationalt og internationalt samt til risikovurdering og -styring i både den offentlige og private sektor. Uddannelsen kvalificerer i overensstemmelse med den teknologiske, videnskabelige og samfundsmæssige udvikling den uddannede til selvstændigt at indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer, herunder kunne deltage i forsknings- og udviklingsarbejde. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 50 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 50 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2. 1) Beredskab: Fagområdet indeholder beredskab i forhold til nationale og internationale indsatser, risikoforståelse, risikoanalyse og lovgivning, organisation og ledelse. 2) Forebyggelse: Fagområdet indeholder forebyggelse i forhold til ulykker og katastrofer, risikokommunikation, risikoforståelse og samfundssikkerhed. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 50 ECTS-point: 1) Studieretningen i Beredskab tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2. a. Beredskabsfaglig kriseledelse: Fagområdet indeholder stabsarbejde, operativ ledelse i national og internationale indsatser, beredskabsfaglig jura og sagsbehandling. Samt risikoledelse og business continuity management. b. Strategisk forebyggelse: Fagområdet indeholder forebyggelsesstrategier, forebyggelsesværktøjer, adfærdspåvirkende kampagner og innovation. 2) Studieretningen i Sikring og sikkerhed tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2. a. Sikring: Fagområdet indeholder fysisk sikring, projektering, forsikring, jura, transport og logistik i relation til sikring. b. Sikkerhed: Fagområdet indeholder trusselsbilleder lokalt, nationalt og internationalt, sikkerhedsforståelse, sikkerhed på lokaliteter, innovation, samt risikoledelse og business continuity management. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 115 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende, og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 25 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelsen i fødevareteknologi og applikation Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation (Bachelor’s Degree Programme in Food Technology and Application). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i fødevareteknologi og applikation (Bachelor of Food Technology and Application). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at identificere, analysere, vurdere og håndtere problemstillinger samt udviklingspotentialer inden for produktion af fremtidens fødevarer i såvel et nationalt som et globalt perspektiv. Det er desuden formålet at øge forståelsen for den samlede proces fra råvare til færdigt produkt. Uddannelsen kvalificerer til arbejde inden for fødevarebranchen med produktudvikling, kvalitetskontrol, ledelse af produktion og risikoanalyse af produktion - med sikre og sunde fødevarer som omdrejningspunkt. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 135 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 25 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 135 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. 1) Naturvidenskab: Fagområdet indeholder kemi, bioteknologi og matematik som danner grundlag for teknologibaseret produktion samt analyse og udvikling af fødevarer. 2) Fødevarekvalitet og sikkerhed: Fagområdet indeholder produktions- og kvalitetskontrol, fødevaresikkerhed og lovgivning med fokus på risikoanalyse og med udgangspunkt i at producere sikre fødevarer af høj kvalitet. 3) Fødevareproduktion og -applikation: Fagområdet indeholder enhedsoperationer, forarbejdning af råvarer, anvendelse af ingredienser og innovation og har udgangspunkt i produktionsmetoder og udvikling af såvel nye fødevarer som produktionsmetoder. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 25 ECTS-point: 1) Studieretningen i Fødevareproduktion tilrettelægges inden for fagområdet:
- a)Fødevareproduktion: Fagområdet indeholder metoder og strategier til udvikling af fødevareproduktion herunder fermentering, hygiejnisk design, kontaktmaterieler og råvareforsyning. 2) Studieretningen i Fødevarekemi og bioteknologi tilrettelægges inden for fagområdet:
- a)Fødevarekemi og bioteknologi: Fagområdet indeholder de kemiske, molekylærbiologiske og bioteknologiske parametre og processer, der har indflydelse på fødevarers egenskaber og kvalitet. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 115 ECTS-point, der er fælles for uddannelsense studerende, og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 45 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor som skov- og landskabsingeniør (Bachelor’s Degree Programme in Forest and Landscape Engineering). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor som Skov- og landskabsingeniør (Bachelor of Forest and Landscape Engineering). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde at kunne planlægge, gennemføre, kvalitetssikre og lede projekt-, tilsyns-, pleje- og driftsopgaver inden for skovbrug og naturforvaltning. Den uddannede kan implementere tekniske, processuelle og strukturelle ændringer i forvaltning og planlægning af skov, det åbne land, ferske vande samt de bynære områder. Den uddannede kan endvidere vurdere, udvikle og formidle projekter, produkter og løsninger til den private og offentlige sektor. Normering: Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 180 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 180 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Økologi, skov- og landskabsforståelse: Fagområdet indeholder landskabers dannelse og udvikling, økologi, jordbundslære, vækstvilkår og plantevækst, herunder flora og fauna i de danske naturtyper i forbindelse med menneskabte og naturlige påvirkninger. 2) Skovdyrkning: Fagområdet indeholder forståelse af dyrkning af skoven til økonomiske, sociale og miljømæssig formål. Der fokuseres på planlægning, drift, forvaltning, anvendelse og kendskab til maskiner, indsamling og bearbejdning af data som grundlag for bæredygtig arealforvaltning. 3) Naturforvaltning: Fagområdet indeholder forvaltning, herunder plejemetoder, landskabsanalyser, genopretning og restaurering af naturtyper, samt naturfremmende tiltag. Der fokuseres på planlægning, drift, forvaltning, anvendelse og kendskab til maskiner, landskabsudpegninger, samt indsamling og bearbejdning af data og informationer som grundlag for bæredygtig arealforvaltning. 4) Ledelse, driftsøkonomi og jura: Fagområdet indeholder ledelse i offentlige og private virksomheder herunder strategisk- og projektledelse samt organisationsforståelse. Fagområdet indeholder desuden driftsøkonomi, ressourcestyring og juridiske forhold i forbindelse med planlægning og projektstyring, samt forvaltning og driftsopgaver. Der er fokus på offentlig forvaltning, natur- og miljøforvaltning, naboret samt erhvervsret i relation til projekter, forvaltning og planlægning. Endvidere indeholder fagområdet borgerinvolvering, innovation, entreprenørskab og kommunikation i relation til ledelse og projektstyring. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 155 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 25 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor som urban landskabsingeniør Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor som urban landskabsingeniør (Bachelor’s Degree Programme in Urban Landscape Engineering). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor som urban landskabsingeniør (Bachelor of Urban Landscape Engineering). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt og i et tværfagligt samarbejde at kunne planlægge, gennemføre, kvalitetssikre og lede projekt-, anlægs-, forvaltnings- og driftsopgaver inden for urbane landskaber med fokus på grønne løsninger. Den uddannede kan implementere tekniske, processuelle og strukturelle ændringer i relation til forvaltning og planlægning af urbane landskaber og landskabelige sammenhænge. Den uddannede kan endvidere vurdere, udvikle og formidle projekter, produkter og løsninger til den private og offentlige sektor. Normering: Uddannelsen er normeret til 240 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 180 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 180 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Natur- og kulturgrundlaget og planteanvendelse: Fagområdet indeholder naturforståelse, jordbundslære, vækstvilkår, økosystemer og økosystemtjenester, landskabsarkitektur, natursyn, plantekendskab, planteanvendelse i anlæg og drift. 2) Klimatilpasning: Fagområdet indeholder klimaudfordringer og -løsninger, herunder anvendelse af grønne teknologier, hydraulisk forståelse, teknisk opbygning af løsninger samt plantevalg. Der er endvidere fokus på drift og juridisk praksis i forbindelse med udfordringer og klimatilpasningsløsninger. 3) Projektering, forvaltning samt anlægs- og driftsstyring: Fagområdet indeholder designforståelse, planlægning, projektering, kvalitetssikring, forvaltning samt anlægs- og driftsstyring. Der er fokus på IT teknologier, indsamling og bearbejdning af data, by- og landskabsanalyser samt anvendelse og kendskab til maskiner og materialer. 4) Ledelse, driftsøkonomi og jura: Fagområdet indeholder ledelse i offentlige og private virksomheder herunder strategisk- og projektledelse samt organisationsforståelse. Fagområdet indeholder desuden driftsøkonomi, ressourcestyring og juridiske forhold i forbindelse med planlægning og projektstyring, samt forvaltning og driftsopgaver. Der er fokus på offentlig forvaltning, natur- og miljøforvaltning, naboret samt erhvervsret i relation til projekter, forvaltning og planlægning. Endvidere indeholder fagområdet borgerinvolvering, innovation, entreprenørskab og kommunikation i relation til ledelse og projektstyring. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 155 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 25 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Uddannelsen tilrettelægges således, at de sidste 2 år (120 ECTS-point) af uddannelsen kan anvendes som selvstændig overbygning til følgende erhvervsakademiuddannelse: Jordbrugsteknolog AK. B. Det økonomisk-merkantile område Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelse inden for økonomi, eksternt regnskab, revision og controlling (Financial Controller AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for økonomi, eksternt regnskab, revision og controlling (Academy Profession Degree Programme in Financial Controlling). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Financial Controller AK (AP Graduate in Financial ontrolling) . Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at varetage praksisnære arbejdsopgaver og formidle problemstillinger og løsningsmuligheder inden for økonomistyring, eksternt regnskab, revision og controlling til kunder, brugere og samarbejdspartnere. Den uddannede kvalificeres til at deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde omkring virksomhedens interne og eksterne forhold, samt at opstille og vælge løsningsmuligheder i et strategisk perspektiv. Uddannelsens erhvervssigte er revision og økonomistyring i private og offentlige virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:1:2. 1) Økonomi: Fagområdet indeholder samfundsøkonomi og erhvervsøkonomi. Der er fokus på økonomiske problemstillinger i private og offentlige virksomheder med henblik på at kunne opstille og vælge tværfaglige løsningsmuligheder i forhold til kunder, samarbejdspartnere og brugere. 2) Erhvervsjura: Fagområdet indeholder juridisk metode og relevante centrale retsreglers anvendelse, herunder skatte- og momsret, i private og offentlige virksomheder, hvor økonomisk rådgivning er relevant. Der er fokus på juridiske og etiske problemstillinger i en salgs- og rådgivningssituation. 3) Internt og eksternt regnskab samt revision: Fagområdet indeholder økonomistyring, eksternt regnskab, controlling og revision. Der er fokus på driftsøkonomi, udarbejdelse af årsrapporter og koncernregnskaber samt intern controlling og ekstern revision til kunder, samarbejdspartnere og brugere, samt professionel formidling af løsningsforslag. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (Finansøkonom AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for finansområdet (Academy Profession Degree Programme in Financial Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Finansøkonom AK (AP Graduate in Financial Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne udføre salg, rådgivning og sagsbehandling med professionel og etisk funderet tilgang på et økonomisk og juridisk grundlag. Uddannelsens erhvervssigte er ejendomshandel, ejendomsadministration, bank og realkredit, forsikring, samt revision og økonomifunktion. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3)Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2:1:2. 1) Økonomi: Fagområdet indeholder samfundsøkonomi, erhvervsøkonomi og privatøkonomi. Der er særligt fokus på økonomiske problemstillinger i den finansielle og private sektor med henblik på at kunne opstille og vælge tværfaglige løsningsmuligheder i forhold til kunder, samarbejdspartnere og brugere. 2) Erhvervs- og finansjura: Fagområdet indeholder juridisk metode og relevante centrale retsreglers anvendelse i den finansielle og private sektor og andre områder, hvor økonomisk og finansiel rådgivning er relevant. Der er fokus på juridiske og etiske problemstillinger i en salgs- og rådgivningssituation. 3) Formidling og rådgivning: Fagområdet indeholder formidling, herunder kommunikationsformer og salgsteknikker, inden for den finansielle og private sektor. Der er fokus på behovsafdækning i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere, samt professionel formidling af relevante løsningsmuligheder. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 30 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelsen inden for handel (Handelsøkonom AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for handel (Academy Profession Degree Programme in Commerce Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Handelsøkonom AK (AP Graduate in Commerce Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at planlægge, organisere og gennemføre opgaver, der bredt vedrører handelsvirksomheders indkøb, salg og markedsføring. Den uddannede kvalificeres til at indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde omkring virksomhedens interne og eksterne forhold og til at kunne deltage i udviklingsorienterede processer. Uddannelsens erhvervssigte er både fysiske og digitale virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 45 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. 1) Virksomhedens interne og eksterne forhold: Fagområdet indeholder virksomhedens interne og eksterne forhold med henblik på udvikling af virksomhedens strategiske position. Herunder er der fokus på analyser af nye tendenser fra marked og samfund samt analyser af virksomhedens økonomiske ressourcer og organisatoriske forhold. 2) Virksomhedens handelsprocesser: Fagområdet indeholder virksomhedens logistiske situation - fra indkøb til slutbrugeren herunder optimering og udvikling af den samlede købsoplevelse. Den samlede købsoplevelse anskues både fysisk og digitalt på såvel et internationalt som nationalt marked. Der er fokus på, hvordan teknologier til salg, markedsføring, og supply chain management kan understøtte virksomhedens processer. Der er yderligere fokus på systematisk indhentning, fortolkning og anvendelse af data. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 50 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 10 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Praktik: Praktikken gennemføres under lønnet ansættelse i en eller flere virksomheder. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, og hvis det udenlandske praktiksted erklærer, at lønnede praktikophold ikke er sædvane i det pågældende land. Desuden kan praktikperioder, der påbegyndes i efterårssemestret 2020, være ulønnet praktik, hvis der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Dog kan ulønnet praktik højst anvendes i et omfang svarende til 50 pct. af det samlede antal praktikpladser. Erhvervsakademiuddannelse inden for logistik og transport (Logistikøkonom AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for logistik og transport (Academy Profession Degree Programme in Logistics Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Logistikøkonom AK (AP Graduate in Logistics Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage arbejde med at planlægge, organisere, realisere og styre komplekse logistik- og transportløsninger. Den uddannede opnår kompetencer til at løse komplekse opgaver inden for indkøb, produktion, distribution og supply chain i danske og internationale virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3,25:3,25:2,5. 1) Virksomheden og markedet: Fagområdet indeholder analyse af virksomhedens værdiskabende aktiviteter og logistisk effektivitet sammenholdt med den økonomiske situation både i virksomheden og i forhold til markedet. Fokus er blandt andet på forståelse af virksomhedens interne processer og mål samt forståelse for påvirkning fra markedet, dette med afsæt i analyser af de organisatoriske kulturelle og kommunikationsmæssige aspekter. 2) Indkøb og produktion: Fagområdet indeholder indkøbsstrategi, forhandling og juridiske aspekter i relation til indkøbsprocessen. Fagområdet indeholder tillige analyse af produktionsprocessen med fokus på strategi, optimering og kvalitetsstyring ved brug af statistik. Fagområdet understøttes af organisatoriske og økonomiske aspekter. 3) Distribution og Supply Chain Management: Fagområdet indeholder virksomhedens distribution herunder transportjura, returlogistik og lagerstyring. Fagområdet har derudover fokus på hvordan informationsflowet kan understøtte Supply Chain Management. Der er fokus på projektstyring i forbindelse med ændringer i virksomheden samt i forsyningskæden. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 80 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 10 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for markedsføring og salg (Markedsføringsøkonom AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for markedsføring og salg (Academy Profession Degree Programme in Marketing Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Markedsføringsøkonom AK (AP Graduate in Marketing Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at arbejde selvstændigt og tværfagligt, digitalt og innovativt med markedsføring og salg. Den uddannede kan analysere, planlægge og implementere tiltag, der bredt vedrører markedsføring og salg i primært små og mellemstore virksomheder og organisationer i et internationalt perspektiv. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2½:2. 1) Markedsføring og salg: Fagområdet indeholder analyse af virksomhedens strategiske situation i forhold til kunder, konkurrenter, trends og markeder. Fokus er på udvikling af markedsføringsplanens mål, strategi og handlingsparametre, herunder eksempelvis promotion og salg. Yderligere er der fokus på forslag til implementering af planen under indflydelse af virksomhedens øvrige virksomhedsfunktioner og eksterne samarbejdspartnere. 2) Virksomhedsforståelse og økonomi: Fagområdet indeholder analyse af virksomhedens og konkurrenternes økonomiske grundlag samt virksomhedens øvrige interne og eksterne faktorer, herunder samfundsøkonomiske forhold. Der fokuseres endvidere på udvikling af virksomhedens organisation og forsyningskæde samt økonomiske konsekvensberegninger af implementeringsplaner i en markedsføringsmæssig kontekst under hensyntagen til juridiske aspekter. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 70 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (Serviceøkonom AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for service, turisme og hotel (Academy Profession Degree Programme in Service, Hospitality and Tourism Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Serviceøkonom AK (AP Graduate in Service, Hospitality and Tourism Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne deltage i arbejde med at udvikle, planlægge, realisere og levere service- og oplevelsesydelser nationalt og internationalt i virksomheder og organisationer inden for service, ferie- og erhvervsturisme samt hotel og restaurant. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 90 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 90 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:3:3:5. 1) Service og oplevelser: Fagområdet indeholder analyser af værtskabsbegrebet, gæsteforståelse, herunder vurdering af kundeadfærd til virksomhedens serviceydelser. 2) Forretningsforståelse: Fagområdet indeholder analyser af virksomhedens eksistensgrundlag. Der fokuseres på de interne og eksterne forhold for at udvikle virksomhedens økonomiske drift. 3) Samarbejde og relationer: Fagområdet indeholder kommunikations- og ledelsesformer i et interkulturelt perspektiv med fokus på interaktionen med gæsten og medarbejderen. Der fokuseres på analyse- og datamateriale som grundlag for udformning af intern og ekstern kommunikation i nationalt og internationalt perspektiv. 4) Forretningsudvikling: Fagområdet indeholder strategisk planlægning, innovation samt intra- og entreprenørskab i forhold til udvikling af eksisterende virksomheder samt nye produkter og services. Der fokuseres på analyse af vækstmuligheder, herunder vurdering af økonomiske og organisatoriske konsekvenser af udviklingsaktiviteter. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 70 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Top-up professionsbacheloruddannelser Professionsbachelor i dataanalyse Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i dataanalyse (Bachelor’s Degree Programme in Data Analysis). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i dataanalyse. Den engelske betegnelse er Bachelor's Degree Programme in Data Analysis. Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne udvikle en organisations strategi og virke med udgangspunkt i data. Den uddannede skal kunne vurdere organisationens datamodenhed, selvstændigt designe og gennemføre indsamling af data og analysere data. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne som: Finansiel controller AK. Finansøkonom AK. Markedsføringsøkonom AK. Eller én af følgende erhvervsakademiuddannelser, hvis ansøgeren har bestået en adgangsprøve: Handelsøkonom AK. Logistikøkonom AK. Administrationsøkonom AK. Laborant AK. Miljøteknolog AK. Procesteknolog AK. Designteknolog AK (med merkantilt speciale). Entreprenørskab og design AK. Automationsteknolog AK. Produktionsteknolog AK. IT-teknolog AK. Autoteknolog AK (med merkantilt rettede valgfag). Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 4: 3: 3. 1) Databehov: Fagområdet indeholder hvordan mennesker generer data, og hvordan data kan illustrere menneskers adfærd. Fagområdet indeholder programmering, statistik og algoritmer, samt værktøjer og metoder fra adfærdsvidenskab, socialpsykologi og neuromarketing. 2) Datahåndtering: Fagområdet indeholder datasystemkrav som håndteringen af data stiller til en organisation, herunder datamodenhed. Der er fokus på kravene til organisationens datasystemer i forhold til indsamling, behandling og præsentation af data. 3) Dataanvendelse: Fagområdet indeholder den lovgivning, der regulerer dataindsamlingen, herunder bl.a. ift. databehandling og dataetik. Fagområdet har focus på eventuelle forretningsmæssige og organisatoriske implikationer, som kan følge af den nye viden. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 50 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 10 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelse i innovation og entrepreneurship Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i innovation og entrepreneurship (Bachelor’s Degree Programme in innovation and entrepreneurship). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i innovation og entrepreneurship (Bachelor of innovation and entrepreneurship). Formål og erhvervssigte : Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne håndtere en bred vifte af innovative, entrepreneurielle og udviklingsorienterede opgaver i egen virksomhed eller i en allerede eksisterende virksomhed. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til alle erhvervsakademiuddannelser. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende 4 fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Innovation: Fagområdet indeholder idégenering, kreative og innovative processer samt konceptudvikling i forhold til udvikling af bæredygtige produkter, koncepter, processer med mere i nye og eksisterende virksomheder. 2) Ledelse: Fagområdet indeholder både ledelse på individniveau, herunder selvledelse og egen udvikling, og ledelse på andre niveauer, herunder projektledelse, forandringsledelse, innovationsledelse samt udvikling og ledelse af teams i nye og eksisterende virksomheder. 3) Entrepreneurship: Fagområdet indeholder både entrepreneurship og intrapreneurship, herunder test og validering af koncept og forretningsmodeller i relation til produktudvikling, markedsføring og go-to-market. 4) Forretningsudvikling: Fagområdet indeholder forretnings- og markedsforståelse, herunder strategiske analyser af kunder og konkurrenter både i forhold til etablering, drift og skalering af egen og eksisterende virksomhed. Der fokuseres på identificering og analyse af vækstmuligheder samt vurdering af økonomiske, sociale og miljømæssige effekter af udviklingsaktiviteterne. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i international handel og markedsføring (Bachelor’s Degree Programme in International Sales and Marketing). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i international handel og markedsføring (Bachelor of International Sales and Marketing). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt i kunderelationer og salg. Den uddannede kan analysere, vurdere og reflektere over relevante erhvervsmæssige problemstillinger. Den uddannede opnår kompetencer til at løse komplekse opgaver inden for salg og markedsføring i danske og internationale virksomheder og organisationer. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelser som: Markedsføringsøkonom AK eller tilsvarende. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som indbyrdes er vægtet i forholdet 1:1. 1) Salg og markedsføring: Fagområdet indeholder strategiske analyser af kunder, konkurrenter og brancher i relation til salg og marketingfunktionen. På baggrund af analyser udvikles forretningsmodeller, herunder marketing- og salgsstrategier og markedstilbuddet. Der fokuseres på salgsfunktionens relation til andre virksomhedsfunktioner samt eksterne samarbejdspartnere. 2) Virksomhedsdrift: Fagområdet indeholder strategiske analyser af virksomhedens grundlag og handlerum med udgangspunkt i virksomhedens interne forhold, herunder at optimere og udvikle økonomiske ressourcer, forsyningskæde og organisation med henblik på at generere vækst og indtjening. Der tages afsæt i analyser af virksomhedens eksterne miljø, herunder kunder, konkurrenter og brancher. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 45 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 15 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelsen i e-handel Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i e-handel (Bachelor’s Degree Programme in E-commerce Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i e-handel (Bachelor of E-commerce Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage strategisk drift og forretningsudvikling af organisationers og erhvervslivets e-handelsløsninger i et globalt perspektiv. Uddannelsen kvalificerer til at arbejde inden for digitale strategier, konverteringsstrategier, optimeringsstrategier med kundens oplevelse og kundeloyalitet som centralt omdrejningspunkt. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelser inden for: Markedsføringsøkonom AK. Handelsøkonom AK. Serviceøkonom AK. Logistikøkonom AK. Multimediedesigner AK. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-points. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelsen tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1 . 1) Datadrevet marketing og salg: Fagområdet indeholder datadrevet analyser til udvikling af forretningens salg- og marketingsstrategier, herunder metoder og værktøjer til dataanalyser med det formål at udvikle konkurrenceparametre. Udgangspunktet er at skabe og vedligeholde relationer med kunden i centrum. 2) E-handel: Fagområdet indeholder strategiske analyser af den digitale forretning herunder forståelse for og tilgang til e-handelsteknologier og udvikling af kreativt indhold til salg og markedsføring, samt de tendenser der påvirker forretningen. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor i international hospitality management Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i international hospitality management (Bachelor’s Degree Programme in International Hospitality Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i international hospitality management (Bachelor of International Hospitality Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er, at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt i hospitality og værtsskabsrelationer. Den uddannede opnår kompetencer til at løse komplekse opgaver inden for medarbejder-og organisationsudvikling, virksomhedsdrifts, hospitality og strategisk værdiskabelse i hospitality virksomheder og organisationer. Den uddannede kan samarbejde og tage ansvar for egen og virksomheden eller organisationens læring. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne som: Serviceøkonom AK, Markedsføringsøkonom AK eller tilsvarende uddannelse. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: De nationale uddannelseselementer tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Medarbejder- og organisationsudvikling: Fagområdet indeholder ledelse, værtskab, kultur- og gæsteforståelse i forhold til udvikling af en selv, medarbejdere og organisationen. 2) Virksomhedsdrift: Fagområdet indeholder styring af økonomien; udgifts- og indtægtssiden i forhold til virksomhedens bæredygtige udvikling. Der er fokus på den ledelsesmæssige vurdering af driftsudviklingen i egen organisation. 3) Hospitality og værtskab: Fagområdet indeholder kultur- og gæsteforståelse, kommunikation og udviklingen heraf i virksomheden. Der er et fokus på at udvikle en hospitality og værtskab tankegang, der kan skabe værdi i virksomheden. 4) Strategisk værdiskabelse: Fagområdet indeholder strategi og økonomi i forhold til udvikling af eksisterende og nye indsatsområder. Der fokuseres på at udvikle en tankegang, der kan håndtere forandringer og den løbende udvikling samt eksekvere de strategiske beslutninger. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 50 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 10 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor i sport management Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i sport management (Bachelor’s Degree Programme in sport management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i sport management (Bachelor of Sport Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne fungere selvstændigt i relation til sport-, event- og fritidsbranchens interessenter og udvikle, planlægge og løse komplekse aktiviteter og opgaver. Den uddannede kan desuden lede, samarbejde og tage ansvar for egen, virksomhedens og organisationens læring og udvikling. Uddannelsens erhvervssigte er markedsføring, ledelse, økonomi og strategi inden for sport-, event- og fritidsbranchen. Bygger ovenpå: Uddannelsen er tilrettelagt som selvstændig overbygning til erhvervsakademiuddannelserne som: Serviceøkonom AK, Markedsføringsøkonom AK, Finansøkonom AK eller tilsvarende uddannelse. Normering: Uddannelsen er normeret til 90 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 60 ECTS-point, der udmønter uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 60 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Sportsbranchen: Fagområdet indeholder samfundsøkonomi, markedsmekanismer, ledelse og lovgivning i relation til sports-, event-, og fritidsbranchen. Der er fokus på forståelse for branchens egenart, mangfoldighed og forretningsmæssige muligheder. 2) Sportsforbrugeren og sportsproduktet: Fagområdet indeholder marketing og salg. Der er fokus på forbrugertyper og -adfærd i forhold til at innovere, udvikle og afsætte produkter og serviceydelser i sports-, event- og fritidsbranchen. 3) Bæredygtig drift: Fagområdet indeholder driftsøkonomi og virksomhedsledelse. Der er fokus på virksomhedens eller organisationens bæredygtige drift i forhold til et (socio-)økonomisk, kulturelt og miljømæssigt perspektiv. 4) Strategisk værdiskabelse: Fagområdet indeholder management og forretningsudvikling. Der er fokus på udvikling af eksisterende og nye indsatsområder inden for sports-, event- og fritidsbranchen samt eksekvering af strategiske beslutninger på såvel virksomheds- og organisationsplan. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelser Professionsbacheloruddannelsen i eksport og teknologi Uddannelsens navn: Uddannelsen til professionsbachelor i eksport og teknologi (Bachelor’s Degree Programme in Export and Technology Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i eksport og teknologi (Bachelor of Export and Technology Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne indgå en produktionsvirksomheds udvikling af nye produkter og services, produktionsplanlægning, kvalitetssikring samt marketing- og salgsstrategier med et internationalt kundeorienteret afsæt. Den uddannede er kvalificeret til selvstændigt at kunne indgå i et fagligt og tværfagligt samarbejde i eksport- og produktionsvirksomheders drift og udvikling gennem teknisk forståelse, rådgivning og salg på eksportmarkederne. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som indbyrdes er vægtet i forholdet 3:2:1. 1) Teknologiske ressourcer: Fagområdet indeholder strategiske analyser af virksomhedens teknologiske ressourcer med udgangspunkt i virksomhedens interne teknologiske forhold, herunder produktudvikling, produktionsplanlægning, produktionskapacitet og kvalitetssikring. 2) Strategiske forretningsgrundlag: Fagområdet indeholder strategiske analyser af virksomhedens interne og eksterne forhold, herunder økonomiske ressourcer, forsyningskæden, juridiske aspekter og det salgsstrategiske med fokus på eksportmarkederne. 3) Interrelationelle forhold: Fagområdet indeholder kommunikation, kulturforståelse samt organisationsudvikling og -forståelse, herunder interpersonel og interkulturel kommunikation i relation til eksportmarkeder. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med et samlet omfang på 40 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til mindst 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelse i finans Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i finans (Bachelor’s Degree Programme in Financial Management and Service). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i finans (Bachelor of Financial Management and Service). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at varetage tilrettelæggelse, udførsel og udvikling af funktioner i relation til den private virksomheds forretningsområde, herunder at kunne udføre sagsbehandling, kompleks rådgivning og kommunikation i forhold til kunder, samarbejdspartnere og brugere. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at varetage opgaver særligt inden for: Ejendomshandel, ejendomsadministration, forsikring og pension, finansielle forretninger samt økonomi, således at den uddannede selvstændigt kan indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 135 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 25 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 135 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 2,75:1:1,75:1,25 1) Økonomi: Fagområdet indeholder samfundsøkonomi, erhvervsøkonomi og privatøkonomi koblet med internationale kapitalmarkeder, samt finansiering og finansiel risikostyring. Der fokuseres på vurdering af økonomiske problemstillinger i den finansielle og private sektor i et nationalt og internationalt perspektiv samt relevante løsningsmodeller i forhold til kunder, samarbejdspartnere og brugere. 2) Erhvervs- og finansjura: Fagområdet indeholder juridisk teori og metode, herunder relevante retsreglers anvendelse i den finansielle og private sektor og andre områder, hvor økonomisk, skattemæssig og finansiel rådgivning er relevant. Der fokuseres på refleksion over branchespecifikke og generelle juridiske og etiske problemstillinger i en salgs- og rådgivningssituation. 3) Kommunikation, salg og rådgivning: Fagområdet indeholder kommunikation, salg og rådgivning inden for den finansielle og private sektor. Der fokuseres på ansvar for situationsbestemt kommunikation, behovsafdækning i relation til kunder, samarbejdspartnere og brugere, samt professionel formidling af relevante løsningsmuligheder. 4) Forretningsforståelse og –udvikling: Fagområdet indeholder branchespecifik forretningsforståelse og –udvikling. Der fokuseres på fagligt og tværfagligt samarbejde med henblik på at udvikle og innovere forretningen, såvel egen virksomhed, som kundens forretning. Endvidere fokuseres på deltagelse i og ledelse af komplekse og udviklingsorienterede processer samt rådgivning herom i forhold til kunder og samarbejdspartnere. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 25 ECTS-point: 1) Studieretningen i Ejendomshandel tilrettelægges inden for følgende fagområde: a. Ejendomshandel: Fagområdet indeholder handel med de forskellige ejendomstyper inden for fast ejendom, de gældende regler og love inden for området samt ejendomshandels forløb, herunder formularer, relevante dokumenter og oplysninger for ejendomshandel. Fokus er på mæglerens rådgiverrolle herunder de særlige juridiske og etiske forhold, der gør sig gældende, når man betjener kunder i ejendomsmæglervirksomheden. 2) Studieretningen i Ejendomsadministration tilrettelægges inden for følgende fagområde: a. Ejendomsadministration: Fagområdet indeholder administration af forskellige ejendomstyper, herunder erhvervs- og boligudlejningsejendomme samt ejer- og andelsboligforeninger. Der er fokus på den lovmæssige regulering af området, herunder bl.a. lejefastsættelse i udlejningsejendomme samt fastsættelse af boligafgift og fællesudgifter samt overdragelse af lejligheder i andelsboligforeninger. Der fokuseres på udvikling og drift af ejendomme og den tilhørende rådgivning, kommunikation og kundekontakt. Endvidere gennemgås grundlæggende regnskabs- og bogføringsprincipper. 3) Studieretningen i Finansielle forretninger tilrettelægges inden for følgende fagområde: a. Finansielle forretninger: Fagområdet indeholder de forskellige kundetypers behovsafdækninger, risici og produktmuligheder inden for det danske pengeinstitut og realkreditmarked, den retlige regulering af branchen samt ind- og udlånsprodukter. Der er desuden fokus på pengeinstitutternes og realkreditinstitutternes rolle i samfundet, kreditvurdering, aftaleindgåelse omkring ind- og udlånsprodukter samt selskabernes forretningsmuligheder og lønsomhed. 4) Studieretningen i Økonomistyring tilrettelægges inden for følgende fagområde: a. Økonomistyring: Fagområdet indeholder eksternt regnskab for små og mellemstore virksomheder. Det centrale er udarbejdelsen af årsrapporten med baggrund i det tilhørende datagrundlag og den gældende lovgivning, ligesom der er fokus på analyse af årsrapporten. Fagområdet sætter ligeledes fokus på omkostningsteori og -fordeling samt økonomistyring med baggrund i virksomhedens data. 5) Studieretningen i Forsikring og pension tilrettelægges inden for følgende fagområde: a. Forsikring og pension: Fagområdet indeholder de forskellige kundetypers behovsdækninger, risici og produktmuligheder inden for det danske forsikrings- og pensionsmarked samt de lovgivningsmæssige reguleringer af skades- og summaforsikringer samt pensionsordninger. Der er desuden fokus på forsikringsselskabers rolle i samfundet, forsikringsaftaleindgåelse, vilkårsdækninger, samspillet med offentlige pensionsudbetalinger samt selskabernes forretningsmuligheder og lønsomhed. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 115 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 45 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbacheloruddannelsen i leisure management Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i leisure management (Bachelor’s Degree Programme in Leisure Management.) Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i leisure management (Bachelor of Leisure Management.) Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at identificere, analysere, vurdere og håndtere problemstillinger samt udviklingspotentialer inden for den eksisterende og fremtidige leisurebranche (også kaldet fritidsindustrien), i såvel et nationalt som globalt perspektiv. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til at varetage opgaver i relation til erhvervsøkonomi, ledelse, marketing og organisation. Den uddannede kvalificeres til arbejde i private og offentlige virksomheder inden for leisurebranchen, herunder inden for underbrancher som event, turisme, kunst og kultur, sport, hotel og restauration. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 6:3,5:6,5. 1) Økonomi og markedsføring: Fagområdet indeholder makro- og mikroøkonomi, finansiering, regnskab, marketing og kommunikation. Der er fokus på analyser af afsætnings-, erhvervs- og samfundsøkonomiske problemstillinger i leisurebranchen. 2) Organisation og ledelse: Fagområdet indeholder organisationsdesign, organisationsforståelse, innovationsteori, projektstyring og personaleledelse. Der er fokus på at gennemføre analyser af organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger på såvel organisations-, gruppe- og individniveau. 3) Leisurebranchen: Fagområdet indeholder lovgivning, kulturelle forhold og udviklingstendenser i relation til leisurebranchen. Der er fokus på branchens egenart, diversitet og forretningsmæssige muligheder. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 150 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 10 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer omfatter valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse (Bachelor’s Degree Programme in Value Chain Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i procesøkonomi og værdikædeledelse (Bachelor of Value Chain Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at varetage produktionsplanlægning, indkøbskoordinering og tværfaglig projektkoordinering og ledelse i internationale miljøer inden for logistik, værdikædestyring og forsyningskædestyring i private og offentlige virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 3:2:2:1. 1) Supply Chain Management og værdikædeoptimering: Fagområdet indeholder forståelse af forsyningskæder i forhold til salg og marketing, supply chain management, produktionsstyring og økonomi. Fokus er på optimering og udvikling af virksomhedens eksisterende værdikæde ud fra strategiske perspektiver samt udvikling og implementering af nye værdikæde set-ups, med inddragelse af tilhørende investerings- og finansieringskrav. 2) Planlægning: Fagområdet indeholder planlægningshierarkiet under indflydelse af forecast, produktionsplanlægning, lagerstyring og indkøb. Fokus er på udvikling og implementering af et samlet planlægnings set-up i virksomheden. 3) Produktionsflow: Fagområdet indeholder flowoptimering i den fysiske udformning af produktionen og af vareflowet samt af de tilhørende teknologiske krav. Fokus er på udvikling og implementering af et optimeret produktionslayout i virksomheden herunder simulering, kvalitetsstyring, omkostningsstyring og regnskab. 4) Forandringsledelse og organisation: Fagområdet indeholder kommunikation og forandringsledelse i en organisatorisk sammenhæng. Fokus er på projektstyring amt udvikling og ledelse af organisationer, herunder effektivitetsforbedringer gennem processtyring og relationer. Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som: 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 140 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 20 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. Professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi Uddannelsens navn: Uddannelse til professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi (Bachelor’s Degree Programme in Business Economics and Information Technology). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Professionsbachelor i økonomi og informationsteknologi (Bachelor of Business Economics and Information Technology). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til at kunne analysere, tilrettelægge, udvikle og implementere komplekse digitale løsninger med fokus på at forbedre og effektivisere forretningsprocesserne i organisationen. Gennem uddannelsen kvalificeres den uddannede til selvstændigt at varetage opgaver og indgå i faglige og tværprofessionelle samarbejdsrelationer i relation til digitalisering af både den private og offentlige sektor. Normering: Uddannelsen er normeret til 210 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang 160 ECTS-point, der tilrettelægges inden for uddannelsens faglige områder. 2) Praktik med et samlet omfang på 30 ECTS-point. 3) Bachelorprojekt på 20 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementerne tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 160 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1:1. 1) Digital forretningsudvikling: Fagområdet indeholder udvikling af virksomhedens digitalisering og den strategiske anvendelse af informationsteknologi. Herudover indeholder fagområdet analyse, planlægning, realisering og processtyring af forretningsudvikling, entrepreneurship og innovation. 2) IT forretningsanalyse: Fagområdet indeholder behovsanalyse og løsningsorienteret systemudvikling, modellering, udvikling, vedligeholdelse og it-understøttelse af forretningsprocesser. Derudover indeholder fagområdet konstruktion af IT-systemer, herunder omkostningsstyring, kravspecifikation, IT-arkitektur og udvikling af brugergrænseflader. 3) Økonomi, samfund og virksomhed: Fagområdet indeholder samspillet mellem økonomi, samfund og virksomhed, herunder organisationsformer og finansielle og juridiske forhold i relation til udvikling af IT-systemer, -produkter eller -services. 4) Forandrings- og IT-ledelse: Fagområdet indeholder håndtering af organisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger i forbindelse med IT, forretningsudvikling og projektledelse, herunder kvalitetssikring, testmetoder og brugerinddragelse Nationale og lokale uddannelseselementer: Uddannelseselementerne tilrettelægges som 1) Nationale fagelementer med et samlet omfang på 100 ECTS-point, der er fælles for uddannelsens studerende og fastsættes i den nationale del af studieordningen. 2) Lokale fagelementer med samlet omfang på 60 ECTS-point, der tilrettelægges under hensyntagen til lokale og regionale behov og fastsættes i institutionsdelen af studieordningen. De lokale fagelementer skal omfatte valgfag i et omfang, der mindst svarer til 5 ECTS-point. C. Det bio- og laboratorietekniske område Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (Jordbrugsteknolog AK) Uddannelsens navn: Erhvervsakademiuddannelse inden for jordbrug (Academy Profession Degree Programme in Agro Business and Landscape Management). Betegnelse: Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende betegnelsen Jordbrugsteknolog AK (AP Graduate in Agro Business and Landscape Management). Formål og erhvervssigte: Formålet med uddannelsen er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at planlægge, organisere og gennemføre opgaver i forbindelse med formidling, rådgivning, produktion og ledelse inden for jordbrugssektorens offentlige organisationer og private virksomheder. Normering: Uddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, der omfatter: 1) Uddannelseselementer med et samlet omfang på 30 ECTS-point, der er fælles for de studerende, uanset valg af studieretning. 2) Uddannelseselementer, der er indbyrdes forbundne i studieretninger, hvoraf den studerende vælger en. Hver studieretning omfatter 60 ECTS-point. 3) Praktik med et samlet omfang på 15 ECTS-point. 4) Afsluttende eksamensprojekt på 15 ECTS-point. Fagområder: Uddannelseselementer, der er fælles for de studerende, tilrettelægges inden for følgende fagområder, der samlet set omfatter 30 ECTS-point, og som er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1. 1) Ledelse og kommunikation: Fagområdet indeholder taktisk og operationel personale- og virksomhedsledelse samt kommunikation med fokus på behovsafdækning, netværksskabelse og professionel formidling af relevante løsningsmuligheder inden for jordbrugssektoren. 2) Forretningsforståelse: Fagområdet indeholder udarbejdelse og formidling af analyser og beslutningsgrundlag for etablering af nye og udvikling af eksisterende jordbrugsvirksomheder. Fagområdet indeholder desuden projekt- og driftsøkonomi inden for private virksomheder og offentlige organisationer vedrørende jordbrug. Der fokuseres på regnskabs- og produktionsanalyser samt forretningsplaner og budgettering. Studieretninger: Uddannelsen er tilrettelagt med følgende studieretninger, hvoraf den studerende vælger én. Hver studieretning omfatter 60 ECTS-point: 1) Studieretningen i Natur og miljø tilrettelægges inden for følgende fagområde, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. a: Natur: Fagområdet indeholder naturforståelse og biologi i forhold til forvaltning, drift og beskyttelse af landskaber og naturområder. Der er fokus på dataindsamling og registrering af økologiske faktorer inden for naturområder. b. Miljø: Fagområdet indeholder miljøforståelse med særligt fokus på næringsstoffer og miljøfremmede stoffer i økosystemer. c. Landskabsforvaltning og miljøbeskyttelse: Fagområdet indeholder tekniske, økonomiske og lovgivningsmæssige aspekter i relation til natur- og miljømæssig forvaltning af naturressourcer samt ledelse og rådgivning i forhold hertil. 2) Studieretningen i Landskab og anlæg tilrettelægges inden for følgende fagområder, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1: a. Anlægsgartnervirksomhed: Fagområdet indeholder planlægning og styring af entreprenørvirksomheders anlæg og pleje af grønne områder, med fokus på de tekniske, biologiske og juridiske aspekter. b. Projektering og arealforvaltning: Fagområdet indeholder design, projektering og forvaltning af grønne områder. Herunder procedurer til drift og pleje af grønne områder, metoder til landskabsanalyse samt projektering med krav til form funktion og økonomi. 3) Studieretningen i Planteproduktion , tilrettelægges inden for følgende fagområde, der er indbyrdes vægtet i forholdet 1:1:1. a. Plantebiologi: Fagområdet indeholder biologi, fysiologi og næringsstofomsætning i forhold til planteproduktion samt jordbundslære og arealforvaltning. b. Plantedyrkning: Fagområdet indeholder plantedyrkning på baggrund af biologiske, økonomiske og teknologiske dyrkningsforudsætninger i forhold til at planlægge og justere konkrete dyrkningsplaner for produktion af afgrød