Obsah (6)

§ 24§ 13§ 12§ 27§ 25§ 34

lov om sygedagpenge 2021 2021-08-20 2021-08-23 2026-06-23 Historic 1712 Sygedagpengeloven Lovtidende A 2022-12-13 2022-09-12 A20210238030 2021-12-14 Lov om ændring af lov om sygedagpenge og barselslov

telefon) A20220045230 2022-04-20 Lov om ændring af udlændingeloven, straffeloven, lov om aktiv socialpolitik, repatrieringsloven og forskellige andre love (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) A20220087830 2022-06-21 Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender, nedsættelse af dimittendsatsen for ikkeforsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.) Nej Peter Hummelgaard Kirsten Brix Pedersen Beskæftigelsesministeriet Beskæftigelsesmin.,\nStyrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 21/09307 Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Bekendtgørelse af lov om sygedagpenge Herved bekendtgøres lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 223 af

1. februar 2021, med de ændringer, der følger af § 4, nr. 1, i lov nr. 339 af
2. april 2019, § 2 i lov nr. 467 af
3. marts 2021, § 1 i lov nr. 527 af
4. marts 2021, § 2 i lov nr. 877 af
5. maj 2021, § 4 i lov nr. 1190 af
6. juni 2021 og § 2 i lov nr. 1438 af
7. juni
8. De ændringer, der følger af § 4, nr. 5-7, i lov nr. 339 af
9. april 2019, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af disse ændringer fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. § 15 i lov nr. 339 af
10. april 2019, som ændret ved lov nr. 1557 af
11. december 2019 1) Lovændringen vedrører lovens §§ 67-67 b. . Afsnit I Formål og målgrupper Kapitel 1 Formål §
12. Formålet med denne lov er 1) at yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom, 2) at medvirke til, at den sygemeldte genvinder sin arbejdsevne og vender tilbage til arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og 3) at understøtte samarbejdet mellem kommuner, virksomheder og andre relevante aktører for at nedbringe og forebygge sygefravær. Kapitel 2 Målgrupper §
13. Sygedagpenge ydes til: 1) Lønmodtagere. 2) Selvstændige erhvervsdrivende. 3) Ledige med ret til arbejdsløshedsdagpenge. 4) Personer, der har pådraget sig en arbejdsskade, som er omfattet af lov om arbejdsskadesikring

lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Stk. 2. Det er en betingelse for retten til sygedagpenge for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, at personen opfylder beskæftigelseskravet efter §§ 30

32

efter §

1. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om sygedagpenge til søfarende. Kapitel 3 Ophold og beskatning her i landet §
3. Retten til sygedagpenge er betinget af, at personen har lovligt ophold her i landet, jf. dog stk.
4. Stk.
5. Sygedagpenge kan udbetales under ophold i udlandet, når 1) en person i tilknytning til en sygeperiode er på rekreationsophold med fast lægetilsyn og opholdet inden afrejsen er anbefalet af en læge af helbredsmæssige grunde, 2) en person er under sygebehandling og Sundhedsstyrelsen

en sygehusmyndighed har givet tilladelse til behandlingen, 3) en person må udsætte hjemrejse fra et ferieophold el.lign. af helbredsmæssige grunde og dette er dokumenteret ved en lægeerklæring, 4) en person er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet og personen har indkomst, der kan beskattes i Danmark,

5) en person på baggrund af en tilladelse efter repatrieringslovens § 6 deltager i praktik

uddannelsesforløb

i rekognosceringsrejser til hjemlandet, det tidligere opholdsland

et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering. Stk.

1. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 2) Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 883/04 af
2. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger finder anvendelse fra den
3. maj 2010 og gælder umiddelbart fra den dag. Forordningen erstatter den gældende forordning (EØF) nr. 1408/71 af
4. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (herefter betegnet EF-forordning nr. 1408/71), er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. Stk.
5. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet, uanset om betingelserne i stk. 2 er opfyldt. §
6. Retten til sygedagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 17, kan beskattes i Danmark. Stk.
7. Sygedagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når 1) indkomsten kan beskattes på Færøerne

i Grønland og 2) de pågældende ikke har

ikke længere har ret til sygedagpenge

anden erstatning for tab af indtægt efter lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i øvrigt enten har ophold her i landet

har ophold på Færøerne

i Grønland og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet

på dansk skib. Stk.

1. Personer, der efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark. Stk.
2. Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til sygedagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark. Stk.
3. Får en person udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver under sygdom, har arbejdsgiveren ret til refusion af sygedagpenge, jf. §
4. §
5. Personer med ophold her i landet

indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan ikke opnå sygedagpenge, 1) så længe de efter et andet lands lovgivning

efter lovgivningen for Færøerne

Grønland har ret til sygedagpenge

anden erstatning for tab af indtægt,

2) i det omfang de efter EF-forordning nr. 1408/71 er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning om social sikring. Kapitel 4 Udbetaling af sygedagpenge §

1. Kommunen udbetaler sygedagpenge under sygefravær. Dog udbetaler arbejdsgiveren sygedagpenge til ansatte ved sygefravær i 30 kalenderdage fra første fraværsdag, jf. kapitel
2. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren og kommunen, herunder sygedagpenge til 1) personer, der deltager i erhvervsmæssig uddannelse af begrænset omfang, og 2) genansatte, jf. § 30, stk. 4, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold. Afsnit II Almindelige betingelser for ret til sygedagpenge Kapitel 5 Uarbejdsdygtighed §
4. Retten til sygedagpenge er betinget af, at en person er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en samlet vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sygemeldtes arbejdsevne. Stk.
5. En lønmodtager er delvis uarbejdsdygtig på grund af sygdom, når det skønnes, at den pågældende kun kan udføre arbejdet delvis,

når to

flere behandlinger, der er foreskrevet af en læge

tandlæge, medfører delvist fravær fra arbejdet. Det er en betingelse, at lønmodtagerens fravær er på mindst 4 timer pr. uge, hvori indgår befordring og ventetid ved ambulante behandlinger. Betingelsen om mindst 4 timers fravær pr. uge gælder ikke for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. En selvstændig erhvervsdrivende er delvis uarbejdsdygtig, når det skønnes, at den pågældende højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. Stk.

1. Vurderingen af en persons uarbejdsdygtighed skal som udgangspunkt foretages i forhold til beskæftigelsen før sygemeldingen. Efter 3 måneders sygefravær skal vurderingen ske på grundlag af den sygemeldtes uddannelses- og beskæftigelsesområde, medmindre der er særlige grunde, der taler for andet med hensyn til tidspunktet for vurderingen. Stk.
2. Vurderingen af uarbejdsdygtigheden for ledige sker i forhold til det arbejdsområde, som den pågældende står til rådighed for. Stk.
3. Sygedagpengene ophører helt

delvis den dag, hvor lønmodtageren

den selvstændige erhvervsdrivende er helt

delvis arbejdsdygtig, uanset om den pågældende genoptager arbejdet

raskmelder sig, jf. dog § 53, stk. 2. Sygedagpengene kan ophøre tidligere, når den sygemeldtes helbredstilstand er stationær og kommunen efter en individuel, konkret vurdering af personens arbejdsevne skønner, at den sygemeldte ikke er berettiget til revalidering, ressourceforløb

visitation til fleksjob

førtidspension. Dog vil udbetalingen af sygedagpenge senest ophøre ved revurderingstidspunktet, jf. §§ 24

25, medmindre betingelserne for en forlængelse af sygedagpengeperioden efter §§ 27

29 er opfyldt. Stk.

1. Sygedagpengene ophører for en person, der er ansat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når ansættelsen i fleksjobbet ophører. Kapitel 5 a Arbejdsgivers opfølgning § 7 a. Arbejdsgiveren skal indkalde en sygemeldt lønmodtager til en personlig samtale om, hvordan og hvornår lønmodtageren kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter den første sygedag. Stk.
2. Giver sygdommen

praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, holdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Lønmodtagerens manglende medvirken i samtalen har ikke konsekvenser for retten til sygedagpenge. Stk.

1. Arbejdsgiveren har ikke pligt til at indkalde til samtale, hvis lønmodtageren er i opsagt stilling og fratræden sker inden 8 uger efter den første sygedag. Stk.
2. Der kan ved kollektiv overenskomst

aftale fastsættes retningslinjer for afholdelsen af de personlige samtaler, der er nævnt i stk. 1, herunder retningslinjer, der fraviger stk. 2,

1. pkt., og stk.
2. Fastholdelsesplan § 7 b. Den sygemeldte lønmodtager kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, hvis lønmodtageren ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Planen beskriver, hvordan lønmodtageren hurtigst muligt kan vende helt

delvis tilbage til arbejdspladsen. Lønmodtageren kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan. Stk.

1. Hvis arbejdsgiveren vurderer, at der ikke skal udarbejdes en fastholdelsesplan, kan arbejdsgiveren afslå det. Stk.
2. Hvis den syge lønmodtager har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, skal lønmodtageren tage planen med til første opfølgningssamtale hos kommunen, efter at planen er udarbejdet. Stk.
3. Der kan ved kollektiv overenskomst

aftale fastsættes retningslinjer for udarbejdelse af en fastholdelsesplan som nævnt i stk.

1. Kapitel 5 b Anmodning om tidlig opfølgning § 7 c. En arbejdsgiver, der ikke forventer, at lønmodtageren vil blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag, kan inden for de første 5 uger af fraværet anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. § 13 b, stk.
2. Stk.
3. En arbejdsgivers anmodning efter stk. 1 om tidlig opfølgning skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med anmodningen om tidlig opfølgning kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde. Stk.
4. En arbejdsgiver, der fremsætter anmodning efter stk. 1 om, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning, skal fortsat anmelde fraværet efter reglerne i §
5. Arbejdsgiveren har mulighed for at anmelde fraværet, i forbindelse med at arbejdsgiveren anmoder kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning. § 7 d. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev fra Nemrefusion orienteres om arbejdsgiverens anmodning om tidlig opfølgning efter § 7 c, stk. 1, og om de oplysninger, arbejdsgiveren har afgivet i denne forbindelse. Stk.
6. Lønmodtageren kan modsætte sig, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning efter § 7 c. Herefter sker opfølgningen senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. § 13 b, stk.
7. Stk.
8. Er den sygemeldte indforstået med, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning, oplyser den sygemeldte kommunen om sygdommens betydning for den sygemeldtes mulighed for at arbejde, medmindre arbejdsgiveren allerede efter den sygemeldtes opfattelse har givet fyldestgørende oplysninger herom, jf. § 7 c, stk.
9. § 7 e. En sygemeldt, der ikke forventer at blive fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger efter første fraværsdag, kan anmode kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning. Kapitel 6 Visitation og opfølgning §
10. Kommunen skal i løbende sygedagpengesager, hvor kommunen ikke har modtaget en raskmelding, tilrettelægge og gennemføre et individuelt og fleksibelt opfølgningsforløb under hensyn til sygdommens karakter og sygemeldtes behov og forudsætninger. Kommunen skal inddrage den sygemeldte i opfølgningen. Stk.
11. Indsatsen skal være sammenhængende og helhedsorienteret, og kommunen skal koordinere den kommunale indsats med indsatsen fra andre, jf. §
12. Stk.
13. Kommunen skal som led i opfølgningsforløbet, uanset om der er tale om en hel

delvis sygemelding, indhente oplysningsskema, visitere, holde samtale og foretage en samlet vurdering af behov for indsats m.v. og iværksætte den relevante indsats, herunder fremme gradvis tilbagevenden til arbejde, jf. §§ 11-17. Stk. 4. For sygemeldte med livstruende, alvorlig sygdom med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,

§ 24b, stk.

1, anvendes reglerne i § 10 a. §

1. Kommunen skal efter behov inddrage relevante aktører i opfølgningen, herunder arbejdsplads, læge, arbejdsløshedskasse, faglig organisation, revalideringsinstitutioner, sygehuse og sygehusafdelinger. Kommunen skal have fokus på at udvikle samarbejdet med de praktiserende læger og med arbejdspladserne. Stk.
2. Kommunen skal som led i samarbejdet informere arbejdspladsen om relevante initiativer, som kommunen igangsætter for den sygemeldte, f.eks. virksomhedspraktik, anden revalidering, fleksjob

førtidspension. Informationen forudsætter samtykke fra den sygemeldte. § 10. Kommunen skal løbende, herunder ved anmeldelsen, visitationen og ved hver opfølgning, vurdere, om betingelserne for at modtage sygedagpenge er til stede, samt om der foreligger hel

delvis uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgningen, herunder om frister og sagsgange for tilvejebringelse af lægeattester til brug for den første opfølgning og om udsendelse af oplysningsskema i forbindelse med anmodning om iværksættelse af en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c og 7 e. § 10 a. For sygemeldte med ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,

§ 24b, stk.

1, tilrettelægges opfølgningen således, at kommunen ikke skal indhente et oplysningsskema efter § 11, hvis sagen er tilstrækkeligt belyst i forhold til kommunens visitation og opfølgning. § 11. Kommunen skal have et tilstrækkeligt oplyst grundlag for at foretage visitation og opfølgning, herunder forberede den første samtale samt vurdere retten til fulde

nedsatte sygedagpenge. Stk.

1. Den sygemeldte skal udfylde et oplysningsskema med relevante oplysninger, herunder om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde og sygdommens karakter, til brug for kommunen. Udfyldelse af oplysningsskemaet skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a. Stk.
2. Kommunen skal sende oplysningsskemaet til den sygemeldte ved anmeldelse af sygefravær i løbende sager medmindre oplysningsskemaet i medfør af regler fastsat efter § 10, stk. 2, er sendt til den sygemeldte i forbindelse med anmodning om tidlig opfølgning efter §§ 7 c og 7 d. Den sygemeldte skal svare senest 8 dage efter afsendelsen af oplysningsskemaet, medmindre andet aftales med kommunen. § 11 a. Kommunen skal til brug for den første opfølgning, jf. § 13 b, anmode om en lægeattest med den praktiserende læges vurdering af den sygemeldtes muligheder for at arbejde og eventuelle behov for skånehensyn, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt, for at opfølgningen kan finde sted på et tilstrækkeligt oplyst grundlag. Stk.
3. Til brug for vurderingen efter stk. 1 skal lægen have den sygemeldtes oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde. Hvis den sygemeldte er i arbejde, skal lægen også have arbejdsgiverens eventuelle oplysninger om sygdommens betydning for den sygemeldtes muligheder for at arbejde, jf. § 7 c, stk. 2, og § 40, stk.
4. Stk.
5. Den praktiserende læges vurdering afgives på en attest godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Lægeattesten betales af kommunen. Stk.
6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kommunen digitalt skal anmode om en lægeattest, og om, at kommunen skal modtage den udfyldte lægeattest digitalt. § 11 b. Den sygemeldte skal efter anmodning fra kommunen medvirke til, at den sygemeldtes praktiserende læge kan udarbejde en lægeattest til brug for den første opfølgning i kommunen, jf. § 13 b. § 11 c. Kommunen indhenter i tilknytning til den første opfølgning en lægeattest fra den sygemeldtes praktiserende læge, jf. § 11 a, hvis den sygemeldte ønsker det og kommunen ikke forud for opfølgningssamtalen har indhentet en. §
7. Kommunen visiterer på baggrund af oplysningsskemaet, jf. § 11, og andre oplysninger sagen til en af følgende kategorier: 1) Kategori 1: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes inden for 8 uger regnet fra første fraværsdag. 2) Kategori 2: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag. 3) Kategori 3: Sager, hvori en fuld raskmelding forventes senere end 8 uger regnet fra første fraværsdag, hvor der ud over de helbredsmæssige forhold er andre udfordringer i forhold til den sygemeldtes muligheder for at vende tilbage til arbejde, herunder sociale forhold, og hvor der vurderes at være behov for at iværksætte en tværfaglig indsats, jf. § 13 d. Stk.
8. Kommunen skal visitere til kategori 1, når kommunen har modtaget den sygemeldtes oplysningsskema. I de sager, hvor kommunen ikke visiterer ved modtagelsen af oplysningsskemaet, sker visitation til kategori 2 og 3 i forbindelse med den første opfølgningssamtale, jf. § 13 b, stk.
9. Stk.
10. Efterfølgende revisiterer kommunen ved hver opfølgning, jf. § 13 a, stk. 1, og § 13 b, stk.
11. §
12. Ved visitationen og revisitationen efter § 12 fastlægger kommunen opfølgningen, jf. §§ 13 a-13 d. Opfølgningen skal ske i samarbejde med den sygemeldte og under hensyntagen til den sygemeldtes helbredstilstand. § 13 a. I sager, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, skal kommunen iværksætte en opfølgning med opfølgningssamtale og revisitation til kategori 2

3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, hvis sygefraværsperioden varer længere end 8 uger. En efterfølgende opfølgning sker i henhold til revisitationen, jf. §§ 12 og 13 b-13 d. Stk.

1. For sygemeldte, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, fastlægger den enkelte kommune, hvornår og hvordan opfølgningen skal finde sted, og hvad indholdet skal være, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Tilbyder kommunen den sygemeldte aktive tilbud efter kapitel 11 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som led i opfølgningen, jf. stk. 2, er det frivilligt for den sygemeldte at deltage i tilbuddet. Stk.
4. En sygemeldt, der er visiteret til kategori 1 efter § 12, stk. 1, nr. 1, og som er ledig og medlem af en arbejdsløshedskasse, skal fortsat deltage i kontaktforløb og tilbud efter de regler i kapitel 7, 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som gælder for ledige, der modtager arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Der skal dog tages hensyn til den sygemeldtes helbredssituation. § 13 b. I sager, der er visiteret til kategori 2 og 3 efter § 12, stk. 1, nr. 2 og 3, skal der følges op mindst fire gange inden for det første halve år regnet fra første fraværsdag. Der følges op første gang senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. dog stk.
5. Efter de første 6 måneder aftales opfølgningen mellem kommunen og den sygemeldte. Herudover følger kommunen op, når der vurderes at være behov herfor. Den sygemeldte har ret til at få en samtale, hvis den sygemeldte ønsker det. Opfølgningen sker ved en individuel samtale med personligt fremmøde, jf. dog stk. 4 og
6. Stk.
7. Har arbejdsgiveren

den sygemeldte anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. §§ 7 c

7 e, skal kommunen afholde den første opfølgningssamtale med den sygemeldte, senest 2 uger efter at den sygemeldte

arbejdsgiveren har anmodet kommunen om at iværksætte en tidlig opfølgning, jf. dog stk.

1. Det samme gælder, hvis det inden samtalen ikke er muligt at afklare, hvorvidt den sygemeldte er berettiget til sygedagpenge. Stk.
2. Ønsker den sygemeldte ikke, at kommunen iværksætter en tidlig opfølgning på baggrund af arbejdsgiverens anmodning herom, jf. § 7 c, afholder kommunen den første opfølgningssamtale senest inden udgangen af ottende uge regnet fra første fraværsdag, jf. stk.
3. Stk.
4. Opfølgningen kan dog ske telefonisk, digitalt

skriftligt, når 1) den sygemeldte har genoptaget arbejdet delvis, 2) den sygemeldte forventes at være fuldt raskmeldt og på vej tilbage i arbejde inden for 4 uger, 3) den sygemeldte forventes at gå på barsel inden for 4 uger, 4) den sygemeldte deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

5) sygdommen er til hinder for en individuel samtale. Stk. 5. Hvis der er tale om alvorlig sygdom, hvor kontakt til den sygemeldte ikke er hensigtsmæssig

mulig på grund af den sygemeldtes helbredssituation, foregår opfølgningen uden kontakt til den sygemeldte (standby). Ved vurdering af, om en sygdom er alvorlig, indgår navnlig, om sygdommen er livstruende. Stk. 6. Sygemeldte, som ikke er i et ansættelsesforhold

driver selvstændig virksomhed, er omfattet af reglerne i kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats om registrering af cv-oplysninger på Jobnet. Stk.

1. Sygemeldte, der er visteret til kategori 2 og 3, skal efter den første opfølgningssamtale selv booke samtaler digitalt, jf. stk.
2. Stk.
3. Kommunen kan fravige kravet om, at selvbooking skal ske digitalt, hvis kommunen vurderer, at der konkret foreligger særlige forhold, herunder helbredsforhold, som bevirker, at den sygemeldte ikke forventes at kunne booke samtalen. § 13 c. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, skal have en arbejdspladsbaseret indsats med gradvis tilbagevenden, tilbud om virksomhedspraktik efter kapitel 11

tilbud om ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Indsatsen skal tilpasses den enkeltes forudsætninger, behov og helbredstilstand. Stk.

1. Kommunen skal ved første opfølgning indgå en aftale med den sygemeldte om beskæftigelsesmål og beskæftigelsesindsats, jf. dog § 13 e. Aftalen skal indgå i den sygemeldtes »Min Plan« efter kapitel 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Aftalen justeres løbende. Stk.
2. For sygemeldte i et ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser: 1) Gradvis tilbagevenden til arbejdet. 2) Gradvis tilbagevenden til arbejdet efter opstartsperiode med virksomhedspraktik. 3) Virksomhedspraktik. 4) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler

anden form for støtte. Stk. 4. For sygemeldte uden ansættelsesforhold indgås der så vidt muligt en aftale om en af følgende indsatser: 1) Påbegyndelse af arbejde

ansættelse med løntilskud, eventuelt efter en opstartsperiode med virksomhedspraktik. 2) Virksomhedspraktik. 3) Iværksættelse af mentorstøtte, hjælpemidler

anden form for støtte. Stk.

1. Kommunen kan som et supplement til den arbejdspladsbaserede indsats efter stk. 3 og 4 give tilbud om vejledning og opkvalificering efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herudover kan kommunen give tilbud om vejledning og opkvalificering i særlige tilfælde, hvor det kan fremme arbejdsfastholdelse og hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet, og hvor det ikke er muligt at iværksætte en arbejdspladsbaseret indsats efter stk. 3 og
2. Stk.
3. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 2, har ret til et kursus i mestring af følger af sygdom med henblik på at fastholde et arbejde. § 13 d. Sygemeldte, der er visiteret til kategori 3 efter § 12, stk. 1, nr. 3, skal have en tværfaglig og helhedsorienteret indsats, der er individuelt tilrettelagt med udgangspunkt i den sygemeldtes forudsætninger, behov og helbredstilstand med fokus på at fastholde og vedligeholde den sygemeldtes arbejdsevne og tilknytning til arbejdsmarkedet. Stk.
4. Indsatsen som nævnt i stk. 1 kan bestå af tilbud efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og en indsats efter anden lovgivning. Stk.
5. Inden kommunen iværksætter indsatsen som nævnt i stk. 1, skal sagen forelægges rehabiliteringsteamet, jf. §§ 9-12 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. Sagen skal behandles i rehabiliteringsteamet senest inden 4 uger fra visitationen, jf. §
6. Til brug for rehabiliteringsteamets behandling af sagen udarbejder kommunen rehabiliteringsplanens forberedende del i samarbejde med den sygemeldte, jf. § 43 og § 44, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
7. Kommunen skal udpege en gennemgående og koordinerende sagsbehandler til en sygemeldt, der er visiteret til kategori 3, jf. §
8. Stk.
9. Den gennemgående og koordinerende sagsbehandler skal sammen med den sygemeldte udarbejde rehabiliteringsplanens indsatsdel, varetage den løbende opfølgning og koordinering i samarbejde med den sygemeldte, sørge for, at indsatsdelen justeres efter den sygemeldtes aktuelle situation og behov, og bistå den sygemeldte med at gennemføre rehabiliteringsplanen, herunder realisere uddannelses- og beskæftigelsesmål. Dette gælder også, hvis rehabiliteringsplanens indsatsdel erstattes af en helhedsorienteret plan, jf. § 46, stk. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
10. Funktionen som gennemgående og koordinerende sagsbehandler kan overdrages til en anden enhed i kommunen end jobcenteret, jf. § 6, stk. 5, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. § 13 e. Kommunen kan i stedet for den aftale, kommunen indgår med den sygemeldte, jf. § 13 c, stk. 2, med den sygemeldtes samtykke udarbejde en helhedsorienteret plan til sygemeldte, som er visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, og som har komplekse og sammensatte problemer, hvor der kan

skal udarbejdes flere planer for indsatserne, og hvor der er et koordinationsbehov forbundet hermed. Stk.

1. En helhedsorienteret plan indeholder den sygemeldtes beskæftigelsesrettede indsats og øvrige indsatser. Stk.
2. Udarbejder kommunen en helhedsorienteret plan, fraviges § 13 c, stk.
3. §
4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de tre kategorier og om visitation og revisitation, jf. § 12, og nærmere regler om selvbooking af samtaler efter § 13 b, stk. 7, og om fritagelse for obligatorisk selvbooking for visse grupper af sygemeldte efter § 13 b, stk.
5. §
6. Ved den første samtale med den sygemeldte efter § 13 a, stk. 1,

§ 13b, stk.

1, skal kommunen foretage en samlet vurdering af den sygemeldtes situation og behov for indsats, herunder behov for revalidering, ressourceforløb, fleksjob

førtidspension. Vurderingen sker på baggrund af den sygemeldtes egne oplysninger om muligheder for at arbejde, de lægelige oplysninger og øvrige oplysninger i sagen, jf. stk. 4-8, herunder arbejdsgiverens oplysninger. På baggrund af vurderingen visiteres den sygemeldte til kategori 2

kategori 3, jf. §

1. Stk.
2. For sygemeldte visiteret til kategori 2 efter § 12, stk. 1, nr. 2, træffer kommunen beslutning om, hvorvidt der skal iværksættes en indsats, og hvilken indsats der skal iværksættes, jf. § 13 c. For sygemeldte visiteret til kategori 3 forberedes sagen til forelæggelse for rehabiliteringsteamet, jf. § 13 d. Stk.
3. På baggrund af hver efterfølgende samtale skal kommunen foretage en ny samlet vurdering af den sygemeldtes behov for indsats. Stk.
4. Hvis den sygemeldte har fået udarbejdet en fastholdelsesplan, jf. § 7 b, skal planen så vidt muligt indgå i opfølgningen. Stk.
5. Er der for en sygemeldt omfattet af § 12, stk. 1, nr. 2,

§ 12, stk.

1, nr. 3, planlagt

iværksat en indsats efter kapitel 11, 12, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal kommunen vurdere, om indsatsen kan videreføres i en opfølgningsindsats efter §§ 13 c

13 d. Stk. 6. Kommunen skal ved hver samtale vurdere, om den sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig,

om den sygemeldte kan vende gradvis tilbage til arbejdet, jf. § 10, stk. 1, og §

1. Vurderer kommunen, at sygemeldte er fuldt uarbejdsdygtig, begrundes det i den konkrete sag. Stk.
2. I forbindelse med den første samtale med den sygemeldte tager kommunen kontakt til arbejdspladsen og indgår i en dialog om arbejdspladsens mulighed for, at den sygemeldte helt

gradvis kan vende tilbage til arbejdspladsen. Kommunen kan dog undlade at kontakte arbejdspladsen, hvis 1) den sygemeldtes helbredssituation skønnes uproblematisk, og den sygemeldte forventes at kunne vende tilbage på fuld tid inden for 13 uger regnet fra første samtale,

2) sygdommen medfører et længerevarende sygdomsforløb, og den sygemeldte ikke aktuelt kan vende gradvist tilbage

deltage i tilbud efter kapitel 11, 14 og 26 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.

1. Kommunen skal ved hver samtale tage stilling til, om der er behov for anden indsats, herunder om der er behov for hjælp til den sygemeldtes familie. § 15 a. (Ophævet) §
2. (Ophævet) §
3. Kommunen skal som led i at arbejdsfastholde sygemeldte fremme gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen og understøtte, at den sygemeldte har kontakt med arbejdspladsen under sygdomsforløbet. Stk.
4. Kommunen skal i alle sager med gradvis tilbagevenden sikre, at den sygemeldte genoptager arbejdet i fuldt omfang så hurtigt som muligt. Stk.
5. Som udgangspunkt besluttes gradvis tilbagevenden i enighed mellem kommunen, virksomheden og den sygemeldte. Opfølgning af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet §
6. Ved opfølgningen af sager om sygedagpenge til personer, der bor i udlandet, gælder samme forpligtelser som for personer, der bor i Danmark, med de indskrænkninger, der følger af særlige bestemmelser om administration efter EF-forordning nr. 574/72 3) Gennemførelsesforordning (EF) nr. 574/72 er erstattet af Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 987/2009 af
7. september 2009 om de nærmere regler til gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. om regler til gennemførelse af EF-forordning nr. 1408/71, og administrative aftaler til konventioner og internationale overenskomster om social sikring. Stk.
8. Kommunen kan efter en konkret vurdering af oplysningerne om sygdomsforløbet indkalde sygemeldte, der opholder sig

har bopæl i udlandet, til en drøftelse af forløbet og mulige hensigtsmæssige initiativer, der kan medvirke til en hurtigere raskmelding og fortsat beskæftigelse. Kommunen afholder udgifterne ved at indkalde sygemeldte til samtale her i landet. Stk. 3. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan yde kommunen rådgivning og vejledning i forbindelse med gennemførelse af opfølgningen over for en sygemeldt, der modtager sygedagpenge under ophold

ved bopæl i et andet EU-land, EØS-land

Schweiz. Stk. 4. Har den sygemeldte mistet sin opholds- og arbejdstilladelse i Danmark og opholder sig

har bopæl i et af de lande, der den

1. maj 2004 er blevet medlem af EU, kan Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yde kommunen bistand til initiativer i forbindelse med opfølgningen. §
2. (Ophævet) §
3. (Ophævet) Kapitel 7 Bortfald af ret til sygedagpenge §
4. Retten til sygedagpenge bortfalder, 1) så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke ved kommunens opfølgning, jf. kapitel 6 med undtagelse af § 11 b, herunder indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at medvirke til kommunens udarbejdelse af rehabiliteringsplanens forberedende del, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats §§ 43 og 44,

undlader at deltage i møde i rehabiliteringsteamet, § 9 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., 2) så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus

modtage nødvendig lægebehandling, jf. dog § 21 a,

mod lægens

kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen,

3) hvis den sygemeldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen. Stk. 2. Bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, nr. 1

2, er betinget af, at kommunen har givet den sygemeldte en skriftlig orientering om konsekvenserne af, at den sygemeldte undlader at medvirke ved opfølgning

afviser at modtage nødvendig lægebehandling

deltage i hensigtsmæssig optræning

i indsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.

1. Retten til sygedagpenge ophører, dagen efter at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Afgørelse om ophør af retten til sygedagpenge kan tidligst træffes, når den sygemeldte har haft lejlighed til at udtale sig om de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder, der efter kommunens opfattelse fører til, at betingelserne for at modtage sygedagpenge ikke længere er opfyldt. Kommunen fastsætter en frist for afgivelsen af udtalelsen. Stk.
2. Udbetaling af sygedagpenge, der er bortfaldet efter stk. 1, nr. 1

2, genoptages dagen efter det tidspunkt, hvor betingelserne for udbetaling af sygedagpenge på ny er opfyldt, hvis dette sker, senest 4 uger efter at den sygemeldte er blevet underrettet om bortfaldet. Udbetaling af sygedagpenge kan kun genoptages én gang under det aktuelle sygedagpengeforløb. Stk. 5. Når kommunen partshører lønmodtageren i forbindelse med muligt bortfald af sygedagpenge efter stk. 1, skal en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 54, orienteres om det mulige bortfald af sygedagpenge. § 21 a. Retten til sygedagpenge bortfalder ikke, hvis den sygemeldte afviser at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation

lægeordineret medicin

lægebehandling af tilsvarende indgribende karakter . § 22. Retten til sygedagpenge bortfalder endvidere, så længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til at anmelde

dokumentere fraværet, jf. kapitel 12 og

1. §
2. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren bortfalder 1) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt

grov uagtsomhed, 2) hvis lønmodtageren har fortiet helbredsoplysninger, der har væsentlig betydning for ansættelsesforholdet, herunder for arbejdsgiverens mulighed for ved aftale at kunne opnå refusion for sygedagpenge til lønmodtageren, jf. kapitel 21, 3) under strejke

lockout,

4) hvis lønmodtageren har pådraget sig sygdommen under tjeneste, som er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. Kapitel 8 Revurderingstidspunkt § 24. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge

løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, jf. dog §

1. Forinden skal kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situation, jf. stk.
2. Stk.
3. Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet af en af forlængelsesreglerne i § 27, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
4. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes ikke de dage, for hvilke der er udbetalt dagpenge

løn 1) fra arbejdsgiveren i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden ved sygdom, 2) fra kommunen i de første 30 kalenderdage af fraværsperioden for lønmodtagere og i de første 2 uger af fraværsperioden for selvstændige erhvervsdrivende

3) i anledning af graviditet, barsel, adoption

sorgorlov

ved børns alvorlige sygdom, jf. lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven). Stk.

1. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 medregnes endvidere ikke søgnehelligdage. § 24 a. Personer, der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge fra kommunen, men er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk.
2. Stk.
3. For lønmodtagere er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, fra første fraværsdag efter udløbet af arbejdsgiverperioden i § 30, stk. 1, jf. dog stk. 3 og
4. Stk.
5. I følgende tilfælde er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse på et tidligere tidspunkt end efter stk. 2: 1) For lønmodtagere, hvor der ikke er ret til sygedagpenge fra en arbejdsgiver, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. 2) For lønmodtagere, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge efter § 31, stk. 2, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter udløbet af den periode, hvor kommunen udbetaler sygedagpenge. 3) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der har ret til arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom efter § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag efter udløbet af perioden med ret til arbejdsløshedsdagpenge. 4) For et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der ikke har ret til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygdom, fordi medlemmet arbejder på nedsat tid,

fordi medlemmet bliver syg på første ledighedsdag inden tilmelding som jobsøgende på Jobnet, er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Stk.

1. Personer, der er omfattet af flere bestemmelser i stk. 2 og 3, har ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra det tidligste tidspunkt. Stk.
2. For selvstændige erhvervsdrivende er der ret til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag. Stk.
3. En person, der er omfattet af stk. 1, kan i stedet for et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse vælge at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Stk.
4. Retten til sygedagpenge efter stk. 6 indtræder for lønmodtagere efter reglerne i §
5. For selvstændige erhvervsdrivende indtræder retten til sygedagpenge fra første fraværsdag. § 24 b. En person, der er i jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan vælge at overgå til at modtage sygedagpenge fra kommunen, hvis en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom, og personen opfylder beskæftigelseskravet for ret til sygedagpenge, jf. §§ 32, 34

42, på det tidspunkt, hvor det vurderes, at uarbejdsdygtigheden, jf. § 7, skyldes en livstruende, alvorlig sygdom. Stk. 2. Retten til sygedagpenge fra kommunen efter stk. 1 indtræder den dag, hvor en læge vurderer, at personen har en livstruende, alvorlig sygdom. Det er dog en betingelse, at personen anmoder om sygedagpenge senest 8 uger efter den lægelige vurdering. Indgives anmodningen senere, indtræder retten til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen indgives. § 24 c. Kommunen træffer afgørelse om ophør af udbetaling af sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,

§ 24b, stk.

1, når en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Den sygemeldte har ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom, der ikke er livstruende og alvorlig, ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.

1. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregningen af sygedagpenge for personer, der har ret til sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6, og § 24 b, stk.
2. §
3. Udbetalingen af sygedagpenge ophører efter udløbet af en kalendermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge,

løn under sygdom for mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder til personer, der 1) modtager seniorpension

førtidspension bortset fra invaliditetsydelse, 2) opfylder de helbredsmæssige betingelser for at kunne få førtidspension bortset fra invaliditetsydelse

3) har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension,

er overgået til tidlig pension efter kapitel 3 b i lov om social pension. Stk. 2. Hvis den sygemeldte inden udløbet af perioden i stk. 1 tilkendes og får udbetalt førtidspension

seniorpension, ophører udbetalingen af sygedagpenge med udgangen af måneden før den måned, hvor udbetalingen af førtidspension

seniorpension påbegyndes. Hvis førtidspensionen

seniorpensionen tilkendes med tilbagevirkende kraft, ophører udbetalingen af sygedagpenge, fra dagen efter at der er truffet afgørelse om førtidspension

seniorpension. Hvis udbetalingen af sygedagpenge efter 2. pkt. ville ophøre før det tidspunkt, hvorfra der er ret til udbetaling af førtidspension

seniorpension, fortsætter udbetalingen af sygedagpenge indtil dette tidspunkt, medmindre udbetalingen af sygedagpenge forinden ophører efter stk.

1. Stk.
2. Ved beregningen af sygedagpengeperioder efter stk. 1 finder § 24, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse. Stk.
3. Kommunen kan rejse sag om, hvorvidt den sygemeldte skal overgå til at modtage førtidspension på grund af svigtende helbred

af andre grunde. Kapitel 8 a Midlertidig forlængelse af retten til sygedagpenge §

1. Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den
2. marts 2020 til og med den
3. september 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter §
4. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
5. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk.
6. Stk.
7. Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der inden den
8. marts 2020 nåede tidspunktet i § 24, men hvor der fortsat er ret til sygedagpenge fra kommunen den
9. marts 2020, fordi kommunen endnu ikke havde truffet afgørelse i sagen. Det gælder, uanset om kommunen efterfølgende har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
10. Forlængelsen regnes fra den
11. marts 2020 og varer til og med den
12. juni
13. Stk.
14. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1

2 i perioden fra og med den

1. juni 2020 til og med den
2. september 2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
3. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter stk. 1

1. Stk.
2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den
3. september 2020,

som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1,

personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk. 2, jf. dog § 26 c. § 26 a. Uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den

1. marts 2020 til og med den
2. september
3. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
4. Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato, hvor personen ikke længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget efter. Stk.
5. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den
6. juni 2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge perioden til og med den
7. juni
8. Stk.
9. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1

2 i perioden fra og med den

1. juni 2020 til og med den
2. september 2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
3. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter stk. 1

1. Stk.
2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den
3. september 2020,

som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1,

personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3, jf. dog § 26 d. § 26 b. Uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,

§ 24b, stk.

1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den

1. marts 2020 til og med den
2. september 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge for personen efter § 24 a, stk. 6,

§ 24b, stk.

1. Forlængelsen på de 3 måneder regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Stk.
2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 inden den
3. juni 2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge perioden til og med den
4. juni
5. Stk.
6. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1

2 i perioden fra og med den

1. juni 2020 til og med den
2. september 2020, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 3 måneder. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a, stk. 6,

§ 24b, stk.

1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter stk. 1

1. Stk.
2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1 efter den
3. september 2020,

som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 3, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 24 a, stk. 6,

§ 24b, stk.

1,

personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c, jf. dog § 26 e. § 26 c. Uanset § 24 og § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der har ret til sygedagpenge, og som i perioden fra og med den

1. oktober 2020 til og med den
2. oktober 2020 når det tidspunkt, hvor sygedagpengene skulle ophøre efter §
3. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
4. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 24, stk.
5. Stk.
6. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26, stk. 1

3, i perioden fra og med den

1. september 2020 til og med den
2. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
3. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter §
4. Stk.
5. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1

2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter reglerne i § 24, stk. 1, og § 27, stk. 1,

personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24, stk.

1. § 26 d. Uanset § 27, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, hvis sygedagpenge er forlænget efter en bestemmelse i § 27, stk. 1, og hvor sygedagpengene i medfør af bestemmelsen skulle ophøre i perioden fra og med den
2. oktober 2020 til og med den
3. oktober
4. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
5. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor personen ikke længere opfylder betingelserne i den bestemmelse, der er forlænget efter. Stk.
6. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26 a, stk. 1

3, i perioden fra og med den

1. september 2020 til og med den
2. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26 a, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk.
3. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 a. Stk.
4. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1

2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt personen fortsat har ret til udbetaling af sygedagpenge efter bestemmelserne i § 27, stk. 1,

personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3. § 26 e. Uanset § 24 c træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned for en person, der får udbetalt sygedagpenge efter § 24 a, stk. 6,

§ 24b, stk.

1, og hvor sygedagpengene skulle ophøre i perioden fra og med den

1. oktober 2020 til og med den
2. oktober 2020, fordi en læge har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Det gælder, uanset om kommunen efter § 24 c har truffet afgørelse om ophør af udbetalingen af sygedagpenge for personen efter § 24 a, stk. 6,

§ 24b, stk.

1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor lægen har vurderet, at personen ikke længere har en livstruende, alvorlig sygdom. Stk.
2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter § 26 b, stk. 1

3, i perioden fra og med den

1. september 2020 til og med den
2. oktober 2020, og hvis sygedagpengeperiode ikke kan forlænges yderligere efter § 26 b, stk. 3, træffer kommunen afgørelse om yderligere at forlænge sygedagpengeperioden i 1 måned. Det gælder, uanset om kommunen har truffet afgørelse om, at personen ikke kan få forlænget sygedagpengeperioden efter § 24 a, stk. 6,

§ 24b, stk.

1. Forlængelsen regnes fra den dato, hvor udbetaling af sygedagpengene skulle ophøre efter § 26 b. Stk.
2. For sygemeldte, som når til udløbet af forlængelsesperioden efter stk. 1

2, træffer kommunen inden udløbet af forlængelsesperioden afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter § 24 a, stk. 6,

§ 24b, stk.

1,

personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 24 c. § 26 f. En sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1,

§ 27, stk.

3, i perioden fra og med den

1. november 2020 til og med den
2. januar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i de første 3 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1,

§ 27, stk.

3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter 1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. § 26 g. En sygedagpengemodtager, der efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1, § 26 f

§ 27, stk.

3, i perioden fra og med den

1. februar 2021 til og med den
2. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i 1 måned fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet, jf. dog stk.
3. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1,

§ 27, stk.

3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter

1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. Stk.
2. For sygedagpengemodtagere, hvor kommunen har truffet afgørelse efter § 26 f om, at sygedagpengeudbetalingen skal ophøre og personen i perioden fra og med den
3. februar 2021 til og med den
4. februar 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, træffer kommunen inden ophøret af sygedagpenge og overgang til jobafklaringsforløbet fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1,

§ 27, stk.

1, nr. 1-

1. Kan udbetalingen ikke forlænges efter disse bestemmelser, træffer kommunen afgørelse om forlængelsen efter stk.
2. § 26 h. En sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den
3. marts 2021 til og med den
4. april 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i 2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1,

§ 27, stk.

3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter

1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og
2. Stk.
3. Har kommunen for en person omfattet af stk. 1,
4. pkt., truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, uden at der samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1,
5. pkt., regnes forlængelsen på de 2 måneder fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det gælder, uanset om sygedagpengemodtageren allerede er overgået til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. Stk.
6. For sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1 og 2, hvor kommunen senest har truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter § 26 f, skal kommunen inden udløbet af de 2 måneders forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1,

§ 27, stk.

1, nr. 1-

1. Stk.
2. En sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4 uger fra en afgørelse efter stk. 1

2 anmoder kommunen om at ændre denne afgørelse, således at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den

1. marts 2021 til og med den
2. april 2021 fastholdes. § 26 i. En sygedagpengemodtager, der i perioden fra og med den
3. maj 2021 til og med den
4. juni 2021 skal overgå til et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, har i 2 måneder fra det tidspunkt, hvor personen skulle overgå til jobafklaringsforløbet, ret til fortsat at få udbetalt sygedagpenge i stedet for at overgå til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer ved sin afgørelse om, at sygedagpengene skal ophøre efter § 24, stk. 2, § 24 c, stk. 1,

§ 27, stk.

3, samtidig afgørelse om forlængelsen efter

1. pkt. og om datoen for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, jf. dog stk. 2 og
2. Stk.
3. Har kommunen for en person omfattet af stk. 1,
4. pkt., truffet afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, uden at der samtidig er fastsat en forlængelse efter stk. 1,
5. pkt., regnes forlængelsen på de 2 måneder fra datoen fastsat i den allerede trufne afgørelse om ophør af sygedagpengene og overgang til jobafklaringsforløbet. Kommunen træffer afgørelse om forlængelsen og om den nye dato for, hvornår den sygemeldte skal overgå til jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse. Det gælder, uanset om sygedagpengemodtageren allerede er overgået til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse. Stk.
6. For sygedagpengemodtagere omfattet af stk. 1,
7. pkt., og stk. 2, hvor kommunen senest har truffet afgørelse om forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter en af de øvrige bestemmelser i dette kapitel, skal kommunen inden udløbet af de 2 måneders forlængelse efter stk. 1 og 2 træffe fornyet afgørelse om, hvorvidt udbetalingen kan forlænges efter bestemmelserne i § 24 a, stk. 6, § 24 b, stk. 1,

§ 27, stk.

1, nr. 1-

1. Stk.
2. En sygedagpengemodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til at overgå til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse, hvis personen inden 4 uger fra en afgørelse efter stk. 1,
3. pkt.,

stk. 2 anmoder kommunen om at ændre denne afgørelse, således at tidspunktet for overgangen til jobafklaringsforløbet med ressourceforløbsydelse i perioden fra og med den

1. maj 2021 til og med den
2. juni 2021 fastholdes. Kapitel 9 Forlængelse af sygedagpengeperioden §
3. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af revurderingstidspunktet i § 24, når 1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, 2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik

andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger, 3) den sygemeldte er under

venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet, 4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob

førtidspension, 5) en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom, 6) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring

lov om sikring mod følger af arbejdsskade

7) der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov om social pension,

når kommunen har vurderet, at det er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbedres og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringsteamet, jf. § 18, stk. 2,

1. pkt., i lov om social pension. Stk.
2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus. Stk.
3. Hvis sygedagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sygedagpenge efter en

flere af bestemmelserne i stk. 1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. §

1. (Ophævet) §
2. Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet

genoptage beskæftigelse. Afsnit III Sygedagpenge til lønmodtagere Kapitel 10 Beskæftigelseskrav i forhold til arbejdsgiver §

1. En lønmodtager, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren i 30 kalenderdage fra første fraværsdag. Arbejdsgiverperioden på 30 kalenderdage forlænges ikke, selv om der i perioden forekommer søgnehelligdage, fridage, arbejdskonflikt el.lign., der kan afbryde udbetalingen af sygedagpenge. Stk.
2. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren på første fraværsdag 1) har været ansat uafbrudt i de seneste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og 2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejdsgiveren i mindst 74 timer. Stk.
3. I opgørelsen af 8-ugers-perioden i stk. 2, nr. 1, indgår perioder, hvor lønmodtageren under ansættelsesforholdet har 1) været syg

haft fravær på grund af graviditet, fødsel, adoption, sorgorlov

børns alvorlige sygdom, 2) holdt ferie

efter aftale med arbejdsgiveren holdt fridage for egen regning, 3) deltaget i kursus- og undervisningsaktiviteter efter aftale med arbejdsgiveren

4) været omfattet af en arbejdskonflikt. Stk. 4. Hvis lønmodtageren tidligere har været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver og den samlede beskæftigelse hos denne udgør mindst 74 timer inden for de seneste 8 uger, gælder kravet i stk. 2, nr. 1, ikke. Retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren er betinget af, at lønmodtageren er i arbejde hos denne på den dag, hvor sygdommen indtræder,

at lønmodtageren var på arbejde sidste arbejdsdag før første fraværsdag og skulle have været på arbejde den dag, hvor sygefraværet begynder. §

1. En arbejdsgivers pligt til at udbetale sygedagpenge til en lønmodtager, der opfylder beskæftigelseskravet i § 30, stk. 2, ophører fra det tidspunkt i arbejdsgiverperioden, hvor ansættelsesforholdet er ophørt. Er ansættelsesforholdet aftalt at skulle ophøre ved lønmodtagerens sygdom, er arbejdsgiveren dog fortsat forpligtet til inden for arbejdsgiverperioden at udbetale sygedagpenge indtil det tidspunkt, hvor ansættelsesforholdet af andre grunde skulle ophøre. Stk.
2. Ved ophør af arbejdsgiverens forpligtelse efter stk. 1 inden for arbejdsgiverperioden, jf. § 30, stk. 1, udbetaler kommunen sygedagpengene i den resterende del af denne periode, jf. § 47, stk. 1,
3. pkt. Kapitel 11 Beskæftigelseskrav i forhold til kommunen §
4. En lønmodtager har ret til sygedagpenge fra kommunen, når den pågældende 1) er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 240 timer, jf. stk. 2, inden for de seneste 6 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag og i mindst 5 af disse måneder har været beskæftiget i mindst 40 timer i hver måned samt ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold, 2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge

en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

hvis personen på tidspunktet for sygefraværets start er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor retten til arbejdsløshedsdagpenge ophører, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., inden udløbet af de 14 dage, 3) inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed, 4) er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved

i henhold til lov,

5) er ansat i fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk. 2. Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 5, og ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren har 1) arbejdet som lønmodtager, 2) arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt beskæftigelseskravet efter § 42, 3) modtaget sygedagpenge

dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 4) modtaget arbejdsløshedsdagpenge

en ydelse, der træder i stedet herfor, 5) modtaget midlertidig arbejdsmarkedsydelse, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., 6) afholdt ferie med løn

feriegodtgørelse

, 7) modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond. Stk. 3. Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service,

hvor lønmodtageren har været omfattet af en arbejdskonflikt. Stk.

1. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om indberetning af timer til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, for udbetalte sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udbetalte barselsdagpenge efter barselsloven og udbetalte arbejdsløshedsdagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af § 32, stk.
3. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk.
4. §
5. Retten til sygedagpenge fra kommunen indtræder 1) fra lønmodtagerens første fraværsdag, 2) fra lønmodtagerens første fraværsdag efter, at retten til sygedagpenge fra arbejdsgiveren efter kapitel 10

udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt, 3) fra lønmodtagerens første fraværsdag, efter at retten til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen efter § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er ophørt,

4) fra den fraværsdag, hvor lønmodtageren efter fraværets begyndelse opfylder det beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 32, stk. 1, nr.

1. §
2. En person, der pådrager sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring

lov om sikring mod følger af arbejdsskade, og som ikke har ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren, har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag, uanset at personen ikke opfylder beskæftigelseskravet efter § 32. Kapitel 12 Anmeldelse af sygefravær og dokumentation Lønmodtagerens anmeldelse over for arbejdsgiver

arbejdsløshedskasse §

1. Lønmodtageren skal anmelde sygefravær til arbejdsgiveren hurtigst muligt og senest 2 timer efter arbejdstids begyndelse, medmindre der i personalecirkulære el.lign. er fastsat en anden frist. Stk.
2. Anmeldes sygefraværet for sent, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra dagen efter anmeldelsesdagen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet,

hvis arbejdsgiveren undlader hurtigst muligt at gøre indsigelse mod for sen anmeldelse. Stk.

1. Et dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse skal anmelde sygefravær til arbejdsløshedskassen på første sygefraværsdag. Anmeldes sygefraværet for sent, har medlemmet først ret til sygedagpenge fra anmeldelsesdagen. Det gælder dog ikke, hvis der foreligger en fyldestgørende begrundelse for, at medlemmet ikke har opfyldt kravet. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, på hvilken måde medlemmet kan anmelde sygefraværet til arbejdsløshedskassen, samt regler om arbejdsløshedskassens pligt til at vejlede ledige medlemmer om pligten til at anmelde sygefravær og om proceduren i forbindelse med medlemmets anmodning om sygedagpenge efter lovens §
3. Lønmodtagerens dokumentation over for arbejdsgiver §
4. Arbejdsgiveren kan forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved en skriftlig sygemelding

på anden måde dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom. Stk.

1. Arbejdsgiveren kan tidligst kræve at få en skriftlig sygemelding i hænde på anden fraværsdag. Søn- og helligdage medregnes ikke. Varer sygefraværet mindre end 2 arbejdsdage, kan arbejdsgiveren alligevel forlange, at lønmodtageren afleverer den skriftlige sygemelding den dag, hvor arbejdet genoptages. Stk.
2. Hvis den skriftlige sygemelding afleveres efter fristens udløb, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft sygemeldingen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren har modtaget sygemeldingen. Dette gælder dog ikke, hvis der foreligger en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke har opfyldt kravet,

hvis arbejdsgiveren ikke senest anden arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været arbejdsgiveren i hænde, gør indsigelse over for lønmodtageren mod dokumentationens form

forsinkelse. § 36 a. En arbejdsgiver kan forlange en lægeerklæring, en såkaldt mulighedserklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og ved langvarigt sygefravær. Lægeerklæringen har til formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde. Lægeerklæringen består af to dele. Stk.

1. Arbejdsgiveren og lønmodtageren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund af en samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodtager. Stk.
2. Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens vurdering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode, hvor arbejdet skal tilpasses

helt

delvist fravær fra arbejdet anses for påkrævet. Stk. 4. Arbejdsgiveren kan forlange lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tidspunkt i lønmodtagerens sygeforløb

i tilknytning til et forløb med gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Erklæringen betales af arbejdsgiveren. Stk.

1. Arbejdsgiveren skal indkalde lønmodtageren til samtalen efter stk. 2 med et rimeligt varsel. Lønmodtageren har pligt til at møde op til samtalen. Hvis lønmodtageren ikke kan møde op på grund af sygdommen, kan samtalen holdes telefonisk, hvis sygdommen tillader det. Hvis lønmodtageren ikke deltager i samtalen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor lønmodtageren skulle have deltaget i samtalen, og til og med den dag, hvor samtalen gennemføres. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lønmodtageren ikke deltager i samtalen. Stk.
2. Arbejdsgiveren kan fastsætte en rimelig frist for, hvornår lægeerklæringen skal være arbejdsgiveren i hænde. Afleveres erklæringen ikke inden for fristen, bortfalder lønmodtagerens ret til sygedagpenge fra arbejdsgiveren fra og med den dag, hvor arbejdsgiveren skulle have haft erklæringen i hænde, og til og med den dag, hvor arbejdsgiveren modtager erklæringen. Dette gælder dog ikke, hvis der er en rimelig grund til, at lægeerklæringen ikke er arbejdsgiveren i hænde inden for fristen. §
3. (Ophævet) Lønmodtagerens anmodning om sygedagpenge fra kommunen §
4. Lønmodtageren skal anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter kommunens afsendelse af underretningsbrevet på baggrund af arbejdsgiverens

arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefraværet. Har lønmodtageren modtaget løn under sygefraværet, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 8 dage efter kommunens afsendelse af underretningsbrevet på baggrund af arbejdsgiverens sidste refusionsanmodning. Stk.

1. Anmodning om sygedagpenge skal ske ved digital selvbetjening, jf. § 69 a. Stk.
2. Er der ikke sendt et underretningsbrev trods lønmodtagerens anmeldelse af sygefraværet til arbejdsgiveren

arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag, når lønmodtageren skal modtage sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag. Har lønmodtageren fået udbetalt sygedagpenge fra arbejdsgiveren i arbejdsgiverperioden

en del af denne

arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær fra arbejdsløshedskassen, skal lønmodtageren anmode om sygedagpenge fra kommunen, senest 3 uger efter at udbetalingen fra arbejdsgiveren

retten til arbejdsløshedsdagpenge under de første 14 dages sygefravær er ophørt. Anmodning sker i dette tilfælde ved at udfylde en blanket, som udleveres af kommunen. Stk.

1. En person, som ikke er i aktuel beskæftigelse hos en arbejdsgiver, og som ikke er dagpengeberettiget ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, skal anmode om sygedagpenge hos kommunen senest 1 uge efter første fraværsdag. Anmodningen om sygedagpenge skal ske på en blanket, som udleveres af kommunen. Stk.
2. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmodning sker tidligere end fastsat i stk. 1, 3

1. Stk.
2. Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1, 3, 4

5, har lønmodtageren først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen modtages. Stk. 7. Kommunen kan udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold

ophold i udlandet har været forhindret i at anmode rettidigt,

når andre særlige undskyldende forhold har bevirket, at anmodning ikke er sket rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden, jf. dog stk. 8. Stk. 8. Hvis arbejdsgiveren har udbetalt løn

sygedagpenge i 6 måneder

mere, uden at arbejdsgiveren har anmeldt sygefraværet til kommunen, kan anmodningsfristen fraviges, hvis anmodningen om sygedagpenge indgives senest 4 uger efter, at udbetalingen fra arbejdsgiveren er ophørt, og lønmodtageren ikke længere er ansat hos arbejdsgiveren. Lønmodtagerens dokumentation over for kommunen § 39. Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring

andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus

klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og betales af kommunen. Stk.

1. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk.
2. Hvis erklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder lønmodtagerens ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen. Stk.
3. Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent

udebliver, kan kommunen se bort herfra, når lønmodtageren på grund af hospitalsophold

ophold i udlandet har været forhindret heri,

når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt. Arbejdsgiverens anmeldelse af sygefravær til kommunen §

1. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde fraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 5 uger efter første fraværsdag, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel
2. Stk.
3. En arbejdsgiver, der udbetaler sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune, senest 1 uge efter at udbetaling af sygedagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt, hvis fraværet strækker sig ud over arbejdsgiverperioden, jf. kapitel
4. Stk.
5. En arbejdsgiver, der ikke udbetaler løn og ikke har pligt til at udbetale sygedagpenge i arbejdsgiverperioden under en lønmodtagers sygefravær, skal anmelde sygefraværet til lønmodtagerens opholdskommune senest 14 dage efter første fraværsdag. Stk.
6. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion. I forbindelse med anmeldelsen kan arbejdsgiveren vælge at oplyse kommunen om sygdommens betydning for lønmodtagerens mulighed for at arbejde. Stk.
7. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har afgivet til Nemrefusion ved anmeldelse af sygefraværet. Er lønmodtageren ikke enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage efter kommunens afsendelse af underretningsbrevet gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69 a. Arbejdsløshedskassens anmeldelse af sygefravær til kommunen § 40 a. Arbejdsløshedskassen skal anmelde et ledigt medlems sygefravær til medlemmets opholdskommune, senest 3 uger efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen efter § 35, stk. 3, jf. dog stk.
8. Stk.
9. Arbejdsløshedskassen skal anmelde sygefraværet til medlemmets opholdskommune, senest 1 uge efter at medlemmet har givet besked om sygefraværet til arbejdsløshedskassen, når et ledigt medlem ved sin anmeldelse af sygefravær efter § 35, stk. 3, har oplyst at være delvis ledig. Stk.
10. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion. Stk.
11. Medlemmet skal ved et underretningsbrev orienteres om de oplysninger, som arbejdsløshedskassen har afgivet til Nemrefusion ved anmeldelsen af sygefraværet. Er medlemmet ikke enig i de af arbejdsløshedskassen afgivne oplysninger, skal medlemmet senest 8 dage efter kommunens afsendelse af underretningsbrevet gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69 a. Afsnit IV Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende Kapitel 13 Tidspunktet for retten til sygedagpenge §
12. Selvstændige erhvervsdrivende har ret til sygedagpenge fra kommunen fra første fraværsdag efter 2 ugers sygdom. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring, har den selvstændige ret til sygedagpenge fra første

tredje fraværsdag, jf. §

1. Kapitel 14 Beskæftigelseskrav §
2. Retten til sygedagpenge er betinget af, at der inden for de seneste 12 måneder har været udøvet selvstændig virksomhed i mindst 6 måneder, heraf den seneste måned forud for sygefraværet. Virksomheden skal være udøvet i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid. Har virksomheden været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager. Stk.
3. Ved vurdering af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 og plejevederlag efter § 120 i lov om social service

dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter barselsloven. Ved vurderingen kan endvidere helt

delvis ses bort fra perioden fra og med den

1. marts 2020 til og med den
2. august
3. Ved vurderingen kan desuden helt

delvis ses bort fra perioden fra og med den

1. december 2020 til og med den
2. april
3. For en selvstændig erhvervsdrivende, der i løbet af perioden fra og med den
4. juli 2021 til og med den
5. september 2021 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter § 57, stk. 8, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der også ved vurderingen helt

delvis ses bort fra perioden fra og med den

1. maj 2021 til og med den
2. september
3. Stk.
4. En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har uanset bestemmelsen i stk. 1 ret til sygedagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende. Kapitel 15 Anmeldelse af sygefravær og dokumentation Den selvstændiges anmeldelse over for kommunen §
5. Den selvstændige erhvervsdrivende skal anmelde sygefravær til kommunen senest 3 uger efter første fraværsdag. Har den selvstændige sikret sig ret til sygedagpenge fra første

tredje fraværsdag, jf. § 45, skal anmeldelsen dog ske senest en uge efter sygedagpengerettens indtræden. Anmeldelsen skal endvidere ske senest 1 uge efter første fraværsdag, hvis den selvstændige erhvervsdrivende har indgået en aftale om ret til sygedagpenge fra første fraværsdag i medfør af § 58 a. Stk.

1. Kommunen kan i særlige tilfælde forlange, at anmeldelse sker tidligere end fastsat i stk.
2. Stk.
3. Anmeldelse af sygefraværet til kommunen skal ske via Nemrefusion. Stk.
4. Hvis anmodning om sygedagpenge fra kommunen indgives senere end fastsat i stk. 1

2, har den selvstændige først ret til sygedagpenge fra den dag, hvor anmodningen er modtaget. Stk. 5. Kommunen kan dog udbetale sygedagpenge for tiden før anmodningsdagen, når den selvstændige på grund af hospitalsophold

ophold i udlandet har været forhindret i at anmelde rettidigt,

når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at anmeldelse ikke er sket rettidigt. Tilsvarende gælder, hvis overskridelse af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret den selvstændige fra at anmelde rettidigt. Anmodningsfristen kan dog ikke fraviges, når anmodningen er indgivet mere end 6 måneder efter sygdommens indtræden. Stk.

1. Hvis der ved anmodningen om sygedagpenge ikke foreligger dokumentation for arbejdsfortjenesten i virksomheden, indtræder retten til sygedagpenge først fra det tidspunkt, hvor dokumentationen foreligger og der er indgivet fornyet anmodning om sygedagpenge, jf. § 46, stk. 2, nr.
2. § 43 a. (Ophævet) Den selvstændiges dokumentation over for kommunen §
3. Kommunen kan forlange en lægeerklæring af den sygemeldte, når det skønnes nødvendigt og der ikke allerede foreligger en egnet erklæring

andre tilstrækkelige lægelige oplysninger i form af journaludskrift fra sygehus

klinik, erklæring fra skadestue m.v. Erklæringen skal dels indeholde dokumentation for sygdommen, dels understøtte kommunens indsats for at styrke arbejdsfastholdelse med delvis tilbagevenden til arbejdspladsen, optræning m.v. Med henblik på at få en målrettet erklæring skal kommunen ved anmodningen om en erklæring give lægen relevante oplysninger samt stille relevante spørgsmål. Erklæringen skal afgives på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og betales af kommunen. Stk.

1. Kommunen fastsætter en frist for modtagelse af den lægeerklæring, der er nævnt i stk.
2. Hvis lægeerklæringen afleveres efter den frist, som kommunen har fastsat, falder den selvstændiges ret til sygedagpenge bort fra og med den dag, hvor kommunen skulle have haft erklæringen i hænde, til og med dagen før den dag, hvor kommunen har modtaget erklæringen. Stk.
3. Hvis en dokumentation, der er forlangt af kommunen, indgives for sent

udebliver, kan kommunen se bort herfra, når den selvstændige på grund af hospitalsophold

ophold i udlandet har været forhindret,

når andre særligt undskyldende forhold har bevirket, at dokumentationen ikke er sket rettidigt. Kapitel 16 Sygedagpengeforsikring for selvstændige erhvervsdrivende §

1. Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden. Stk.
2. Sygedagpengene udgør mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, fra tredje fraværsdag, medmindre den selvstændige har sikret sig ret til sygedagpenge fra første fraværsdag. Stk.
3. Sygedagpengene kan udgøre et højere beløb end nævnt i stk. 2, hvis der er tegnet forsikring for det beløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, og indtægten berettiger til det. Stk.
4. Præmien til sygedagpengeforsikringen fastsættes i forhold til størrelsen af de sikrede sygedagpenge og den periode, de dækker. De samlede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret sygedagpenge fra tredje fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret sygedagpenge fra første fraværsdag. Stk.
5. Udbetaling Danmark varetager administrationen af sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende. Stk.
6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for sygedagpengeforsikringen for selvstændige erhvervsdrivende, herunder regler om præmiens størrelse, opkrævning af præmiebidrag, gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udmeldelse, udelukkelse m.v. Beskæftigelsesministeren kan også fastsætte nærmere regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og selvstændige erhvervsdrivende skal ske i elektronisk form. Afsnit V Beregning af sygedagpenge Kapitel 17 Beregningsgrundlaget §
7. Sygedagpenge beregnes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig erhvervsindtægt. Stk.
8. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, 1) hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt, og 2) beregning af sygedagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen. §
9. Sygedagpenge til lønmodtagere, der er fuldt uarbejdsdygtige på grund af sygdom, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under sygefraværet og den timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder forud for første fraværsdag, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk.
10. Sygedagpenge fra arbejdsgiveren beregnes på grundlag af den timefortjeneste, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag hos den pågældende arbejdsgiver. Stk.
11. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om: 1) Opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder placeringen af indberettede løntimer og indkomst, omregning af indkomst m.v. 2) Medregning af beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, ved opgørelsen af timefortjenesten. 3) Opgørelse af timetal og anvendelse af andre beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere, hvor beregning efter stk. 1 ikke er mulig

hensigtsmæssig, herunder lønmodtagere med ukendt

varierende arbejdstid. 4) Beregning af sygedagpenge for lønmodtagere, der ikke har været i aktuelle ansættelsesforhold de seneste 3 afsluttede kalendermåneder, herunder nyuddannede og nyansatte. 5) Omberegning af sygedagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret pensionsopsparing. 6) Omberegning af sygedagpenge i særlige tilfælde. 7) Fravigelse af reglerne i § 50, stk. 1, for lønmodtagere med skiftende arbejdstid, jf. § 50, stk. 2. § 48. For personer, der har pådraget sig en arbejdsskade omfattet af lov om arbejdsskadesikring

lov om sikring mod følger af arbejdsskade, men som ikke er fuldt beskæftiget ved erhvervsmæssigt arbejde,

som normalt er uden erhvervsmæssig beskæftigelse, fastsættes den indtægt, sygedagpengene beregnes på grundlag af, efter et skøn. §

1. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af sygedagpenge til personer ansat i fleksjob og selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kapitel 18 Sygedagpengenes størrelse §
2. Sygedagpenge til lønmodtagere efter § 47 kan ikke udgøre mere end 3.332 kr. divideret med den normale overenskomstmæssige arbejdstid i timer pr. uge. Stk.
3. Ved udbetaling af sygedagpenge fra kommunen, bortset fra sygedagpenge ved arbejdsturnus, jf. § 47, stk. 2, kan den samlede sygedagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det beløb, der er nævnt i stk.
4. Stk.
5. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag, jf. dog § 53 a. Stk.
6. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de sygedagpenge, som beregnes efter stk. 1 og 2, og §§ 47, 49 og 51, falder sygedagpengene fra arbejdsgiveren bort. Er lønnen mindre end de beregnede sygedagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen. §
7. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg, jf. dog stk. 2 og 3 og § 53 a. Til personer, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløshedsdagpenge, udgør sygedagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste sygedagpengebeløb. Stk.
8. Sygedagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet

arbejdsfordelingen, jf. dog § 53 a. Sygedagpenge til personer, der får ret til sygedagpenge efter § 33, nr. 4, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge. Stk.

1. Sygedagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledigt i fraværsperioden, udbetales med den sats, som personen på første dag med ret til sygedagpenge efter ansættelsens ophør kunne have modtaget pr. dag i arbejdsløshedsdagpenge. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af sygedagpenge på grundlag af supplerende arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde. §
3. Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 50, stk.
4. Er der tegnet en sygedagpengeforsikring efter reglerne i kapitel 16, udgør sygedagpengene mindst 2/3 af det beløb, der er nævnt i § 50, stk.
5. Stk.
6. Sygedagpenge til selvstændige erhvervsdrivende udbetales med lige store andele pr. dag, jf. dog § 53 a. Medmindre andet er oplyst, udbetales sygedagpengene efter en 5-dages-uge. §
7. Til lønmodtagere, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med samme beløb pr. fraværstime som ved fuldt fravær. Stk.
8. Sygedagpengene beregnes dog på samme måde som ved fuldt fravær til 1) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, som bliver ledige og ikke har ret til løn, 2) arbejdsløshedsdagpengemodtagere, der bliver berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og 3) lønmodtagere, der er berettiget til sygedagpenge på grund af delvis uarbejdsdygtighed, og hvor arbejdsgiveren ikke tilbyder deltidsbeskæftigelse. Stk.
9. Til selvstændige erhvervsdrivende, der er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales nedsatte sygedagpenge med et beløb pr. uge svarende til 1) tre fjerdedele af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre en fjerdedel af sit normale arbejde,

2) halvdelen af sygedagpengebeløbet pr. uge ved fuldt fravær i de tilfælde, hvor den selvstændige højst kan udføre halvdelen af sit normale arbejde. § 53 a. En person har ikke ret til sygedagpenge på søgnehelligdage. Stk.

1. En person har ikke ret til sygedagpenge for de dage, for hvilke der er ret til arbejdsløshedsdagpenge fra arbejdsløshedskassen under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Afsnit VI Refusion og finansiering m.v. Kapitel 19 Arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge § 53 b. (Ophævet) §
2. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren

s ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Stk.

1. Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles sygedagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til. Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion § 54 a. En arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion. Stk.
2. Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 54 b, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren. Tillægget til refusion for 1 uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk.
3. Kommunen opgør og udbetaler tillægget til refusion. Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af staten. § 54 b. Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser: 1) Fra den
4. januar 2020 med 0,3 pct. 2) Fra den
5. januar 2021 med 0,6 pct. 3) Fra den
6. januar 2022 med 0,9 pct. 4) Fra den
7. januar 2023 med 1,2 pct. 5) Fra den
8. januar 2024 med 1,5 pct. 6) Fra den
9. januar 2025 med 1,8 pct. 7) Fra den
10. januar 2026 med 2,1 pct. 8) Fra den
11. januar 2027 med 2,4 pct. 9) Fra den
12. januar 2028 med 2,7 pct. 10) Fra den
13. januar 2029 med 3,0 pct. 11) Fra den
14. januar 2030 med 3,3 pct. § 54 c. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om en arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion. Kapitel 20 Sygedagpengeforsikring for private arbejdsgivere §
15. En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens anden fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i §
16. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1,
17. pkt. Refusionsbeløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter § 50, stk. 2, har ret til fra kommunen. Stk.
18. Private arbejdsgivere er 1) alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler, og 2) forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. dagtilbudslovens §
19. Stk.
20. De samlede præmier til sygedagpengeforsikringen fastsættes således, at de skønnes at dække 80 pct. af udgifterne til ordningen. Det er en betingelse for optagelse i sygedagpengeforsikringen, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke overstiger et beløb, hvis størrelse fastsættes af beskæftigelsesministeren, jf. stk.
21. Stk.
22. Udbetaling Danmark varetager administrationen af sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere. Stk.
23. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om sygedagpengeforsikringen for private arbejdsgivere, herunder grænser for virksomhedens årlige lønsum, beregning af lønsum og præmie, gebyr ved manglende rettidig betaling af præmie, optagelse, udtræden, udelukkelse m.v. Beskæftigelsesministeren kan også fastsætte nærmere regler om, at kommunikation mellem Udbetaling Danmark og private arbejdsgivere skal ske i elektronisk form. Kapitel 21 Aftale om refusion af sygedagpenge ved langvarig

kronisk sygdom m.v. §

1. En arbejdsgiver kan ved aftale med en lønmodtager opnå ret til fra kommunen at få refusion i de første 30 kalenderdage af sygefraværet, hvis lønmodtageren opfylder beskæftigelseskravet i §
2. Refusionen beregnes efter reglerne om sygedagpenge fra kommunen til lønmodtagere, jf. § 47, stk. 1,
3. pkt. Refusionen kan dog højst ske med det beløb, som lønmodtageren har ret til efter § 50, stk.
4. Stk.
5. En aftale efter stk. 1 kan indgås, 1) når lønmodtagerens sygdomsrisiko er væsentligt forøget på grund af en langvarig

kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år, 2) når lønmodtageren skal indlægges

behandles ambulant på sygehus

tilsvarende behandlingsinstitution og indlæggelsen

behandlingen var besluttet på ansættelsestidspunktet,

3) når arbejdsgiveren under det bestående arbejdsforhold allerede har udbetalt sygedagpenge

løn i 21 kalenderdage for samme lidelse inden for de seneste 12 måneder før indlæggelsen

behandlingen. Stk.

1. Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om arbejdsgiverens og lønmodtagerens navn og adresse samt sygdommens art. Aftalen skal godkendes af lønmodtagerens opholdskommune. Stk.
2. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når lønmodtagerens fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i lønmodtagerens arbejdsmæssige

helbredsmæssige forhold. §

1. Arbejdsgiverens ret til refusion har virkning fra aftalens indgåelse og omfatter kun det bestående ansættelsesforhold. Stk.
2. Refusionsretten omfatter sygedagpenge udbetalt i forbindelse med fravær ved indlæggelser, behandlinger, efterbehandlinger, kontrolundersøgelser og nødvendig rekreation i forbindelse hermed. Stk.
3. Ved arbejdsbetingede lidelser gælder arbejdsgiverens ret til refusion dog ikke, hvis den aktuelle sygeperiode skyldes arbejdsgiverens tilsidesættelse af bestemmelser i arbejdsmiljøloven. §
4. Kommunen kan forud for godkendelse af aftalen indhente lægeerklæring som dokumentation for, at lønmodtagerens langvarige

kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko, og for, hvornår indlæggelse

behandling er besluttet og har fundet sted. Erklæringen betales af kommunen. Stk. 2. Kommunen kan endvidere i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen. Aftale om ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig

kronisk sygdom § 58 a. En selvstændig erhvervsdrivende, der ikke har tegnet forsikring efter § 45, kan ved aftale med kommunen opnå ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41,

1. pkt. Stk.
2. En aftale efter stk. 1 kan indgås, når den selvstændige erhvervsdrivendes sygdomsrisiko er væsentlig forøget på grund af en langvarig

kronisk lidelse og fraværet på grund af lidelsen skønnes at medføre mindst 10 fraværsdage inden for 1 år. Stk.

1. Aftalen skal være skriftlig og indeholde oplysning om den selvstændige erhvervsdrivendes navn og adresse og sygdommens art. Stk.
2. Kommunen skal forud for indgåelse af aftalen sikre, at der foreligger lægefaglig dokumentation for, at den selvstændige erhvervsdrivendes langvarige

kroniske lidelse i væsentligt omfang forøger den normale fraværsrisiko. Kommunen kan i det enkelte fraværstilfælde indhente lægeerklæring til belysning af, om fraværet skyldes den pågældende lidelse. Erklæringen betales af kommunen. Stk. 5. Aftalen kan indgås for 2 år ad gangen og vedrører kun fravær på grund af den lidelse, der er omfattet af aftalen. Aftalen kan ikke fornyes, når den selvstændige erhvervsdrivendes fravær på grund af lidelsen i det seneste år ikke har medført mindst 10 fraværsdage, medmindre der ved aftalens udløb er sket væsentlige ændringer i den selvstændige erhvervsdrivendes arbejdsmæssige

helbredsmæssige forhold. Stk.

1. Den selvstændige erhvervsdrivendes ret til sygedagpenge i de første 2 uger af sygeperioden, jf. § 41,
2. pkt., har virkning fra aftalens indgåelse. Kapitel 21 a Midlertidig ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19 § 58 b. En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den
3. august 2021 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er i øget risiko ved smitte med covid-19, jf. stk.
4. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,

§ 25, stk.

1. Stk.
2. Det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-
3. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-
4. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen

at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens anbefalinger for personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-

1. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse. Stk.
2. Kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumentation efter stk. 2, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1 og 2 er opfyldt. § 58 c. En lønmodtager, der er i ansættelse og i øvrigt opfylder lovens betingelser, har, uanset at lønmodtageren ikke er uarbejdsdygtig efter § 7, til og med den
3. august 2021 ret til sygedagpenge fra kommunen, hvis lønmodtageren ikke kan varetage sit arbejde, fordi lønmodtageren er pårørende til en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, jf. stk. 2 og
4. Retten til sygedagpenge gælder, uanset at lønmodtageren på første fraværsdag er omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1,

§ 25, stk.

1. Stk.
2. Som pårørende efter stk. 1 anses en lønmodtager, der deler husstand med en person, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-19, og som har en familiemæssig tilknytning til lønmodtageren. Stk.
3. Det er en betingelse for ret til sygedagpenge efter stk. 1, at lønmodtageren over for kommunen dokumenterer, at lønmodtageren er pårørende, jf. stk. 2, til en person omfattet af stk. 1, der efter en konkret og individuel lægelig vurdering er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-
4. Denne lægelige vurdering foretages med udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for, hvilke personer der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb med covid-
5. Det er endvidere en betingelse, at lønmodtageren fremlægger en erklæring fra sin arbejdsgiver, hvori denne erklærer, at det ikke er muligt at indrette arbejdspladsen

at ændre lønmodtagerens arbejdsopgaver på en sådan måde, at arbejdet kan udføres i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens gældende retningslinjer for pårørende til personer, der er i øget risiko for et alvorligt sygdomsforløb ved smitte med covid-

1. Arbejdsgiveren skal desuden erklære, at lønmodtageren fritages helt fra sin arbejdsforpligtelse. Stk.
2. Kommunen refunderer udgiften til den lægelige dokumentation efter stk. 3, hvis betingelserne for ret til sygedagpenge efter stk. 1-3 er opfyldt. § 58 d. Sygedagpenge efter dette kapitel til lønmodtagere ansøges, beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler. Stk.
3. Uanset § 24, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 29, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden til og med den
4. august 2021 for en person, der efter §§ 58 b og 58 c har ret til sygedagpenge, og som inden den
5. august 2021 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge

løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder

efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge

løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder. Stk. 3. Reglerne om opfølgning i kapitel 5 a, 5 b og 6 finder ikke anvendelse for lønmodtagere omfattet af dette kapitel. § 58 e. En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en lønmodtager, der har ret til sygedagpenge efter dette kapitel, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som lønmodtageren

s ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Refusionen beregnes efter lovens almindelige regler. Arbejdsgiveren skal anmelde fraværet og anmode om refusion efter lovens almindelige regler. § 58 f. En person, der modtager sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d, og som bliver uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har ret til udbetaling af sygedagpenge til og med den 31. august 2021, uanset om personen inden den 31. august 2021 når det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge

løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder

efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge

løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder. Hvis personen inden den

1. august 2021 ikke længere er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom, har personen til og med den
2. august 2021 ret til udbetaling af sygedagpenge efter §§ 58 b-58 d. Stk.
3. Uanset § 58 d, stk. 3, skal kommunen så vidt muligt følge op på sager omfattet af stk. 1 efter lovens almindelige regler. Stk.
4. For en person, der er omfattet af stk. 1, og som fortsat er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom og har nået det tidspunkt, hvor der efter § 24, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge

løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 forudgående kalendermåneder, træffer kommunen inden den 31. august 2021 afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter en af bestemmelserne i § 27, stk. 1,

personen har ret til at få et jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse efter § 27, stk. 3. Hvis personen er omfattet af persongruppen i § 25 og personen har nået det tidspunkt, hvor der efter § 25, stk. 1, er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedagpenge

løn under sygdom, i mere end 26 uger i de 12 forudgående kalendermåneder, træffer kommunen dog afgørelse om, hvorvidt sygedagpengeperioden kan forlænges efter §

1. Kapitel 22 Anmeldelse af refusionskrav §
2. En arbejdsgiver, der efter §§ 54-57 er berettiget til refusion af sygedagpenge, skal anmelde refusionskravet til lønmodtagerens opholdskommune. Stk.
3. Har arbejdsgiveren anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, jf. § 40, stk. 1, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Stk.
4. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, kan der alene ydes refusion fra det tidspunkt, hvor sygefraværet er anmeldt, jf. dog stk.
5. Stk.
6. Har arbejdsgiveren ikke anmeldt sygefraværet senest 5 uger efter første fraværsdag, fordi fraværet er afsluttet inden for 30 kalenderdage fra første fraværsdag, kan der ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Stk.
7. Ved en lønmodtagers fortsatte sygefravær kan der alene ydes refusion for tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for fremsættelsen af kravet. Stk.
8. Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen af fristen skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt,

skyldes forhold, som i det væsentlige må tilskrives lønmodtageren,

skyldes forkert vejledning fra offentlige myndigheder

andre, der må antages at have særligt kendskab til forholdene,

når særlige omstændigheder i øvrigt taler derfor. Dette gælder dog ikke, når anmodningen om refusion indgives senere end 6 måneder efter første fraværsdag. Stk.

1. Anmeldelse af refusionskrav til kommunen skal ske via Nemrefusion. Stk.
2. Lønmodtageren skal ved et underretningsbrev orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har givet til Nemrefusion ved anmodningen om refusion. Er lønmodtageren ikke enig i de af arbejdsgiveren afgivne oplysninger, skal lønmodtageren senest 8 dage efter kommunens afsendelse af underretningsbrevet gøre kommunen opmærksom herpå ved digital selvbetjening, jf. § 69 a. Kapitel 23 Bortfald af arbejdsgivers refusionsret §
3. En arbejdsgivers ret til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter § 54, § 55, stk. 1, og § 56 bortfalder i det pågældende arbejdsforhold fra den dag, hvor lønmodtageren i forbindelse med et kontrolbesøg træffes i arbejde hos arbejdsgiveren, og indtil det tidspunkt, hvor der foreligger dokumentation for, at lønmodtageren fortsat er uarbejdsdygtig på grund af sygdom. Stk.
4. Hvis arbejdsgiveren mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge i et arbejdsforhold, udelukkes arbejdsgiveren ved lønmodtagerens efterfølgende sygemeldinger i det pågældende arbejdsforhold fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen i en periode på 6 måneder. Stk.
5. En udelukkelse fra retten til refusion af sygedagpenge fra kommunen efter stk. 2 sker med virkning fra den dag, hvor arbejdsgiveren i det pågældende arbejdsforhold mod bedre vidende uberettiget har modtaget refusion af sygedagpenge. Kapitel 24 Arbejdsgiverens finansiering §
6. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til sygedagpenge efter kapitel
7. Det gælder dog ikke, i det omfang arbejdsgiveren har ret til refusion fra kommunen. §
8. (Ophævet) §
9. (Ophævet) Kapitel 25 Regulering af sygedagpengebeløb §
10. Det sygedagpengebeløb, der er nævnt i § 50, stk. 1, reguleres en gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
11. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering. Stk.
12. I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,
13. Stk.
14. Beskæftigelsesministeren offentliggør de regulerede beløb. § 64 a. (Ophævet) Kapitel 26 Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension §
15. Ved udbetaling af sygedagpenge til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsgivere, der udbetaler sygedagpenge efter § 6, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk.
16. De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk.
17. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren

, når der udbetales sygedagpenge efter § 32

§ 34, af kommunen.

Stk.

1. Det lønmodtagerbidrag, der beregnes af kommunen, afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf. Stk.
2. Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved sygedagpengeudbetalingen. §
3. Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 65, stk. 3, afholdes af staten. Stk.
4. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager sygedagpenge fra kommunen. Stk.
5. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven

lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og virksomheder på Færøerne og i Grønland. Stk. 4. Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark

inden for det øvrige EU, kan efter ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk.

1. Stk.
2. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne. Stk.
3. Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne. Stk.
4. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 5, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, falder bort. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 6, udgør bidraget i
5. pkt. summen af de samlede finansieringsbidrag. Stk.
6. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse. Stk.
7. De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 8 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget. Stk.
8. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk.
9. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyrer, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre. Stk.
10. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven. Stk.
11. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr. Stk.
12. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Stk.
13. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om beregningsperioder, modregning og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspeditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer. Stk.
14. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumen