BEK Æ#LOKDOK05 B B20210072705 CQ001727 222670 Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner 2021 2021-04-15 2021-04-27 2025-08-21 Historic 727 Lovtidende A 2021-04-27 2021-06-02 Nej Simon Kollerup Katrine Winding Erhvervsministeriet Erhvervsmin.,\nErhvervsstyrelsen, j.nr. 2020-17174 Erhvervsministeriet Erhvervsstyrelsen Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om en midlertidig kompensationsordning for freelancere mv. ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner § 1 I bekendtgørelse nr. 190 af 8. februar 2021 om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner, som ændret ved bekendtgørelse nr. 348 af 3. marts 2021, foretages følgende ændringer: 1. Indledningen affattes således: I medfør af § 3, stk. 1, § 7, stk. 4, og § 23, stk. 3, i lov nr. 1518 af 18. december 2018 om erhvervsfremme og i medfør af akt nr. 302 af 17. september 2020, akt nr. 35, akt nr. 36 og akt nr. 40 af 12. november 2020, akt nr. 95 af 3. december 2020, akt nr. 134 af 17. december 2020, akt nr. 138 af 12. januar 2021, akt nr. 149 af 28. januar 2021, akt nr. 167 af 25. februar 2021, og akt. nr. 206 af 8. april 2021, fastsættes: 2. § 2, nr. 1, litra a, affattes således:
- a)Har haft blandet indkomst frem til den 1. november 2020, jf. nr. 5, litra a, og hvor freelancerens beskæftigelsesgrad knyttet til A-indkomsten højst udgør 55 pct. i gennemsnit pr. måned. 3. § 2, nr. 5, litra a, affattes således:
- a)For freelancere med blandet indkomst, jf. nr. 1, litra a, udgør indtægterne i nr. 2-4 den samlede indkomst. For freelancere med blandet indkomst, der ansøger om kompensation tidligst fra og med den 9. december 2020, udgør indtægterne i nr. 2-4 og 7 den samlede indkomst. 4. § 2, nr. 7, affattes således: 7) Overskud fra selvstændig virksomhed: Overskud fra egen selvstændig virksomhed, registreret i Det Centrale Virksomhedsregister senest den 1. november 2020. Der kan ikke medtages overskud efter den 30. november 2020 eller overskud fra formueforvaltning. 5. § 4, stk. 3, affattes således: Stk. 3. Freelancerens mv. samlede indkomst skal være på mindst 10.000 kr. i gennemsnit pr. måned i kalenderåret 2019, jf. dog stk. 4. Freelancere med blandet indkomst, jf. § 2, nr. 1, litra a, kan i de 10.000 kr. medregne skattepligtigt overskud fra selvstændig virksomhed, jf. § 2, nr. 7. Freelancere mv., der ansøger om kompensation tidligst fra og med den 9. december 2020, skal alene have samlet indkomst på mindst 8.000 kr. i gennemsnit pr. måned i kalenderåret 2019, jf. dog stk. 4. 6. § 4, stk. 5, affattes således: Stk. 5. For freelancere mv. med blandet indkomst skal B-indkomst udgøre minimum 2.500 kr. af den gennemsnitlige månedlige indkomst. For freelancere med blandet indkomst, der ansøger om kompensation tidligst fra og med den 9. december 2020, skal B-indkomst og overskud fra selvstændig virksomhed samlet udgøre minimum 2.500 kr. af den gennemsnitlige månedlige indkomst. For freelancere mv. med blandet indkomst må A-indkomst maksimalt udgøre 25.000 kr. af den gennemsnitlige månedlige indkomst. 7. I § 4, stk. 7, og § 5, stk. 2, nr. 1, ændres »både A- og B-indkomst« til: »blandet indkomst«. 8. I § 5, stk. 4, indsættes som 3. pkt. : Ved beregning af de i denne bekendtgørelse omhandlede støttetærskler for kompensation under Temporary Framework skal alle enheder, som de jure eller de facto kontrolleres af én og samme enhed, betragtes som én virksomhed. 9. § 6 affattes således: § 6. Kompensation efter denne bekendtgørelse er betinget af, at freelanceren mv.’s indkomst for indkomståret 2020 ikke overstiger 800.000 kr. For freelancere mv. som søger om kompensation tidligst fra og med den 9. december 2020 er kompensationen efter § 5, stk. 1-2, betinget af, at freelancere mv.’s indkomst for indkomståret 2020 eller 2021 ikke overstiger 800.000 kr. Stk. 2. Til indkomsten efter stk. 1, medregnes summen af freelanceren mv.’s: 1) personlige indkomst, 2) aktieindkomst fra selskaber, hvis omsætning indgår i grundlaget for kompensation, og 3) skattepligtige overskud fra selvstændig virksomhed i virksomhedsordningen. 10. I § 8, stk. 1, ændres »april« til: »juni«. 11. § 16 affattes således: § 16. Freelanceren mv. skal senest den 31. oktober 2021 indsende en opgørelse over det faktiske indkomsttab fra referenceperiodens til kompensationsperiodens afslutning. Stk. 2. Hvis freelancerens mv. faktisk samlede indkomst i hele den periode, der er modtaget kompensation for, afviger fra det i ansøgningen anførte, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse om efterregulering af den udbetalte kompensation på grundlag af den indsendte dokumentation efter stk. 1. Efterregulering sker i opadgående eller nedadgående retning, afhængig af om den selvstændiges oplysninger resulterer i, at Erhvervsstyrelsen har udbetalt for lav eller for høj kompensation. Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan kræve den udbetalte kompensation helt eller delvist tilbagebetalt, hvis den foreskrevne dokumentation ikke indsendes inden for den i stk. 1 foreskrevne frist eller anden frist fastsat af Erhvervsstyrelsen i forbindelse med krav om supplerende dokumentation, jf. stk. 2, samt hvis dokumentationen i øvrigt må anses for utilstrækkelig. Stk. 4. Opstår der flere krav om tilbagebetaling af kompensation efter dette kapitel for samme modtager, kan disse lægges sammen og kræves tilbagebetalt som ét samlet tilbagebetalingskrav. Stiftelses- og forfaldstidspunkt for det samlede tilbagebetalingskrav er sammenfaldende med datoen for Erhvervsstyrelsens seneste udbetaling til NemKonto af kompensation for den kompensationsperiode, tilbagebetalingskravet dækker over. Stk. 5. Viser resultatet af efterreguleringen efter stk. 2, at freelanceren mv. skal tilbagebetale mindre end 200 kr. af den allerede udbetalte kompensation, vil Erhvervsstyrelsen ikke træffe afgørelse om tilbagebetaling. 12. I § 17, nr. 3, indsættes efter »stk. 4«: »,«. 13. Efter § 18 indsættes: § 18 a. Afgørelse om tilbagebetaling efter dette kapitel på mere end 10.000 kr. ledsages af et tilbud om en afdragsordning. Stk. 2. Afdragsordningen løber i op til et år, og afdrag betales i fire lige store rater, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Freelanceren mv. har til enhver tid ret til helt at indfri sine forpligtelser til tilbagebetaling. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen skal forud for indgåelse af en aftale om afdragsordning efter stk. 1, oplyse freelanceren mv. om vilkår for aftalen, herunder det samlede beløb der skal betales, konsekvenser ved misligholdelse og mulighed for hel eller delvis indfrielse. § 2 Stk. 1. Bekendtgørelsen træder i kraft den 29. april 2021. Stk. 2. Bekendtgørelsen finder anvendelse på ansøgninger modtaget fra og med den 4. oktober 2020, jf. dog stk. 3. Stk. 3. For freelancere med blandet indkomst finder bekendtgørelsens § 1, nr. 9, anvendelse fra ikrafttrædelsestidspunktet. Stk. 4. Ansøgere, der på ikrafttrædelsestidspunktet har fået udbetalt kompensation efter bekendtgørelse nr. 190 af 8. februar 2021 om en midlertidig kompensationsordning for selvstændige ramt af én eller flere COVID-19-relaterede restriktioner, som ændret ved bekendtgørelse nr. 348 af 3. marts 2021, kan ansøge om efterregulering af kompensationen efter denne bekendtgørelse.