← Danmark

lta/2021/939

BEK H#LOKDOK04 B B20210093905 DB000325 223064 Bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2021) 2021 2021-05-19 2021-05-20 2023-05-25 Historic 939 Lovtidende A 2021-05-20 2023-05-24 32010L0031 A20210192329 2021-10-08 Bekendtgørelse af lov om fremme af energibesparelser i bygninger Energimærkning Energimærke Bygningsattest Nej Stig Uffe Pedersen Charlotte Kirk Larsen Energistyrelsen Klima-, Energi- og Forsyningsmin.,\nEnergistyrelsen, j.nr. 2019 - 86080 Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet Energistyrelsen Bekendtgørelse om Håndbog for Energikonsulenter (HB2021) 1) Bekendtgørelsen gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/31/EU af

  1. maj 2010 om bygningers energimæssige ydeevne (omarbejdning), EU-Tidende 2010, nr. L 153, side 13, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/844/EU af
  2. maj 2018, EU-Tidende 2018, nr. L 156, side
  3. I medfør af § 4, stk. 1, § 5, stk. 3, og § 28 a, stk. 1 og 2, i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1300 af
  4. september 2020, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af
  5. oktober 2019 om Energistyrelsens opgaver og beføjelser: §
  6. Hermed offentliggøres Håndbog for Energikonsulenter (HB2021), som angivet i bilag 1-4 til denne bekendtgørelse. §
  7. Bekendtgørelsens bilag indeholder henvisninger til tekniske specifikationer vedrørende krav til udfærdigelse af energimærkningsrapporter, som ikke indføres i Lovtidende. Det drejer sig om DS 418, DS 439, DS 452, DS 469, DS 447, DS/EN 12464-1 og SBi-anvisning
  8. Stk.
  9. Oplysninger om indholdet af de tekniske specifikationer, som henvises til i stk. 1, kan fås til gennemsyn ved henvendelse til Energistyrelsen. §
  10. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  11. juli
  12. Stk.
  13. Bekendtgørelse nr. 792 af
  14. august 2019 om Håndbog for Energikonsulenter (HB2019) ophæves. Stk.
  15. Bekendtgørelsen gælder for energimærkninger, som indberettes til Energistyrelsen den
  16. juli 2021 eller senere. Stk.
  17. Faglige og kvalitetsmæssige forhold vedrørende energimærkninger og andre ydelser udført af uvildige eksperter eller af certificerede energimærkningsfirmaer, samt sager om kvalitetssikring, skal behandles efter de retningslinjer (Håndbog for Energikonsulenter), som var gældende på tidspunktet for energimærkningens indberetning. Bilag 1 Introduktion, almindelig bestemmelser Indholdsfortegnelse 1.1 Introduktion 1.1.1 Struktur 1.2 Håndbogens anvendelsesområde 1.3 Indberetning af energimærkningen 1.3.1 Besigtigelse 1.3.2 Maksimal tid mellem besigtigelse og indberetning 1.4 Indhold i energimærkning, herunder skalaen 1.5 Stamdata 1.5.1 Bygningens adresse 1.5.2 Identifikation af bygningen 1.5.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning m.v. 1.5.4 Bygningens anvendelse 1.5.5 Foto af bygningen 1.5.6 Energikonsulentens navn 1.5.7 Firmaets navn og CVR nummer Bilag 2: Nye bygninger 2.1 Energimærkning af nye bygninger 2.2 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning 2.3 Energimærkningens indhold 2.3.1 Bygningens energimærke 2.3.2 Dimensionerende transmissionstab 2.3.3 Mindste varmeisolering 2.3.4 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen 2.3.5 Energikonsulentens konklusion Bilag 3: Energimærkning uden bygningsgennemgang 3.1 Energimærkning uden bygningsgennemgang 3.1.1 Generelt 3.1.2 Bygningens energimærke 3.1.3 Skema og erklæring Bilag 4: Energimærkning af eksisterende bygninger 4.1 Energimærkning af eksisterende bygninger 4.2 Indgåelse af aftale 4.3 Indhentning af data 4.4 Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger 4.4.1 Flere bygninger i én energimærkningsrapport 4.4.2 Række-, kæde eller dobbelthuse 4.4.2.1 Aftalegrundlag 4.4.2.2 Retningslinjer for besigtigelse 4.4.2.3 Beregningsmetode 4.4.3 Bygningsgennemgang og registrering 4.4.3.1 Definition af opvarmet areal 4.4.3.2 Lager 4.4.3.3 Kældre 4.4.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre m.v. 4.4.3.5 Udnyttet tagetager 4.4.3.6 Udestuer 4.4.3.7 Uopvarmede rum 4.4.4 Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen 4.4.5 Bygninger med blandet anvendelse 4.4.6 Opdelingen af bygningen i zoner 4.4.7 Forslag om energibesparelser 4.4.7.1 Kategorisering af forslag 4.4.7.2 Beskrivelse af forslag til energiforbedring 4.4.7.3 Investeringsbehov for kategori 1-forslag 4.4.7.4 Energipriser 4.4.7.5 Oplyst varmeforbrug 4.5 Klimaskærm 4.5.1 Metode til energimærkning 4.5.1.1 Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger) 4.5.1.2 Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner 4.5.2 Bygningens orientering 4.5.3 Vægge, gulve og lofter 4.5.3.1 Varmetab 4.5.3.2 Varmekapacitet 4.5.3.3 Transmissionsareal 4.5.3.4 Transmissionskoefficient, U-værdi 4.5.3.5 Linjetab 4.5.4 Registrering af vinduer og yderdøre 4.5.4.1 Orientering 4.5.4.2 Hældning 4.5.4.3 Måltagning 4.5.4.4 Transmissionskoefficient, U-værdi 4.5.4.5 Registrering af skygger 4.5.4.5.1 Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold 4.5.4.6 Beskrivelse 4.5.5 Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri 4.6 Tekniske installationer 4.6.1 Ventilation 4.6.1.1 Ventilationsformer 4.6.1.2 Ventilationszoner 4.6.1.3 Anlægsbeskrivelse 4.6.1.4 Driftstid 4.6.1.5 Luftskifteværdier 4.6.1.6 Temperaturvirkningsgrad (ƞvgv) 4.6.1.7 Indblæsningstemperatur (C) 4.6.1.8 Elvarmeflader 4.6.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL) 4.6.2 Mekanisk køling 4.6.2.1 Anlægsbeskrivelse 4.6.2.2 Kølevirkningsgrad 4.6.2.3 Forøgelsesfaktoren 4.6.3 Varmeproducerende anlæg 4.6.3.1 Kedelanlæg 4.6.4 Fjernvarmeinstallationer 4.6.5 Anden rumopvarmning 4.6.6 Varmepumper 4.6.7 Solvarme 4.6.8 Varmefordelingsanlæg 4.6.9 Varmt og koldt vand 4.6.9.1 Koldt vand 4.6.9.2 Varmt vand 4.6.9.3 Varmtvandsrør 4.6.10 Belysning 4.6.11 Andet elforbrugende udstyr 4.6.11.1 Enfamiliehuse 4.6.11.2 Flerfamiliehuse og erhverv 4.6.12 Solceller 4.6.13 Vindmøller 4.7 Vejledende tekniske bilag og tabeller 4.7.1 Generelt 4.7.1.1 Levetider for energibesparende foranstaltninger 4.7.1.2 GUF-værdier 4.7.2 Brændsel 4.7.2.1 Brændværdier og CO2 emissionsfaktorer 4.7.2.2 Omsætning mellem energienheder 4.7.3 Linjetab 4.7.3.1 Linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk 4.7.3.2 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i beton 4.7.3.3 Linjetab for kælderydervægsfundamenter, kælderydervæg i letbeton 4.7.3.4 Linjetab for sammenbygningsdetaljer 4.7.3.5 Linjetab for samlinger omkring vinduer/yderdøre og ydervæg 4.7.4 Vinduer og yderdøre 4.7.4.1 Solafskærmningsfaktor 4.7.4.2 Inddata for forskellige vinduestyper 4.7.4.3 Solvarmetransmittans, g 4.7.4.4 Standardskygger for vinduer og yderdøre 4.7.5 Standardværdier for temperaturfaktor,(b-faktor), for klimaskærmen 4.7.6 Ventilation 4.7.6.1 Normtal for naturlig ventilation i enfamiliehuse 4.7.6.2 Temperaturvirkningsgrad for varmegenvinding 4.7.6.3 Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse 4.7.6.4 Ventilationsanlæg erhverv 4.7.7 Varmeproducerende anlæg 4.7.7.1 Små gaskedler 4.7.7.2 Små oliekedler 4.7.7.3 Store olie- og gaskedler 4.7.8 Fjernvarmeinstallationer 4.7.9 Anden rumopvarmning 4.7.10 Standardværdier for eksisterende varmepumper i enfamiliehuse 4.7.11 Varmefordelingsanlæg 4.7.11.1 Anlægstyper 4.7.11.2 Dimensionerende frem- og returtemperaturer 4.7.11.3 Automatik enfamiliehuse 4.7.11.4 Automatik flerfamiliehuse og erhverv 4.7.12 Varmerør 4.7.13 Cirkulationspumper varme 4.7.13.1 Typiske værdier for cirkulationspumper i store bygninger 4.7.13.2 Reduktionsfaktorer for cirkulationspumper i små bygninger 4.7.14 Varmt brugsvand 4.7.14.1 Tab fra mindre varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger 4.7.14.2 Tab fra store varmtvandsbeholdere i W/K ekskl. tilslutninger 4.7.14.3 Varmetab fra kobberrør/pexrør/plastrør og rustfri stålrør i W/mK 4.7.14.4 Standard varmtvandforbrug 4.7.15 Vindmøller 4.7.16 Belysning i flerfamiliehuse og erhvervsbygninger Bilag 1: Introduktion, almindelig bestemmelser 1.1 Introduktion Energimærkninger udføres af energikonsulenter, der er ansat i et certificeret energimærkningsfirma. Et certificeret energimærkningsfirma skal overholde ”bekendtgørelse om energimærkning af bygninger ” som er offentliggjort på retsinformationen ”www.retsinformation.dk”. Ved udførelse af energimærkninger skal reglerne i Håndbog for Energikonsulenter 2021 (HB2021) følges. 1.1.1 Struktur Håndbogen er opdelt i to spalter. Spalten til venstre indeholder juridisk bindende regler, der skal overholdes ved udarbejdelse af energimærkninger, og spalten til højre indeholder vejledende kommentarer til de bindende regler. Bilag 1 er regler af almen karakter ved udførelse af energimærkninger. Bilag 2 anvendes ved energimærkning af nye bygninger. Bilag 3 anvendes ved energimærkning uden bygningsgennemgang. Bilag 4 anvendes ved energimærkning af eksisterende bygninger efter ”beregnet forbrug”, for både enfamiliehuse og flerfamiliehuse. Tekniske bilag og tabeller, der alle er af vejledende karakter, fremgår af denne håndbogs bilag 4, kapitel 4.
  18. Yderligere bemærkninger og krav Energimærkning på baggrund af målt forbrug udføres på baggrund af retningslinjer i Håndbog for Energikonsulenter 2012, se: www.hbemo.dk/haandbog-for-energikonsulenter-hb2012 Bygningsregistrering, samt registrering af tekniske installationer sker dog efter bilag 4, og dermed ikke ud fra en standardbygning i indberetningsprogrammet. Derudover anvendes gældende skala og energifaktor jf. bilag
  19. HB2021 rummer ændringer, tilføjelser og forenklinger til Statens Byggeforskningsinstituts anvisning nr. 213 (SBi-anvisning 213) og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Det betyder, at SBi-anvisning 213 anvendes, hvis denne håndbog ikke beskriver forholdet. Desuden bygger HB2021 på en række forskellige forskrifter, normer og standarder, som energikonsulenten skal have kendskab til. Såfremt HB2021 afviger fra andre forskrifter, normer og standarder, er det HB2021, der er gældende. HB2021 kan således ikke stå alene, og hvis der er områder, hvor der opstår tvivl, eller som ikke er behandlet i HB2021, skal energikonsulenten søge oplysninger i andre forskrifter. Det er således en forudsætning for udarbejdelse af energimærkninger for enfamiliehuse, at energikonsulenten bl.a. har rådighed over og kendskab til de gældende: • SBi-anvisning 213 og til det enhver tid gældende SBi-beregningsprogram. • Gældende bygningsreglement. • DS 418, Beregning af bygningers varmetab. • DS 439, Norm for vandinstallationer. • DS 447, Ventilation i bygninger. • DS 452, Termisk isolering af tekniske installationer. • DS 469, Varme- og køleanlæg i bygninger. For udarbejdelse af energimærkninger for flerfamiliehuse er det, udover ovenstående forskrifter, en forudsætning, at energikonsulenten har rådighed over og kendskab til: • DS/EN 12464-1, Lys og belysning - Belysning ved arbejdspladser - Del 1: Indendørs arbejdspladser. BESTEMMELSE VEJLEDNING 1.2 Håndbogens anvendelsesområde Stk.
  20. Håndbogens regler gælder for energimærkning af følgende bygningstyper med tilhørende anvendelseskoder fra BBR: (1.2.1, stk. 1) Anvendelsesområdet for håndbogen er eksisterende og nye bygninger. Kun bygningstyper og anvendelseskoder, som fremgår af §§ 3-5 i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger, er undtaget energimærkning. 1) 110, 120, 130, 131 og 132, samt 185 og 190 under 500 m 2 . (Stuehus til landbrugsejendom, fritliggende enfamiliehus (parcelhus), række-, kæde-, eller dobbelthuse (lodret adskillelse mellem enhederne)). De særlige regler, som gælder for energimærkning af nye bygninger, er beskrevet i bilag
  21. 2) 140, 150, 160, 185, 190, 331, 332, 333, 334, 339 , 520, 521, 522 og 529 (Etageboligbebyggelse, kollegium, døgninstitution, anden bygning til helårsformål, hotelværelser, bygning til ferieformål (feriekoloni og vandrehjem m.v.) og lignende bortset fra sommerhus). Energimærkeskalaen for boliger (boligskalaen) benyttes for disse anvendelseskoder: Enfamilie: 110, 120, 130, 131 og 132, samt 185 og 190 under 500 m 2 . Flerfamilie: 140, 150, 160, 185, 190, 331, 332, 333, 334, 339 (hotelværelser), 520, 521, 522 og
  22. 3) 311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339, (bygninger til handel, service og administration m.v.) og 411, 412, 413, 415, 419, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590 (bygninger til kulturelle formål samt institutioner, idrætsudøvelse m.m.). Energimærkeskalaen for erhverv (Erhvervsskalaen) benyttes for disse anvendelseskoder: Erhverv: 311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339 (ekskl. hotelværelser), 411, 412, 413, 415, 419, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og 590 Ved energimærkning af hoteller anvendes metoden blandet anvendelse (se bilag 4, kapitel 4.4.5), da hotelværelser anses som bolig og f.eks. reception, restaurant og andre fælleslokaler som erhverv. Stk.
  23. Krav til energikonsulenter og hvilke anvendelseskoder, de må energimærke, er følgende: Kun enfamilieshuskonsulenter kan energimærke: Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 110, 120, 130, 131, 132, samt 140, 185 og 190 under 500 m 2 . Kun flerfamilieshuskonsulenter kan energimærke: Bygninger med BBR-anvendelseskoderne 140, 150, 160, 185, 190, 311, 312, 313, 314, 315, 319, 321, 322, 323, 324, 325, 329, 331, 332, 333, 334, 339, 411, 412, 413, 415, 419, 421, 422, 429, 431, 432, 433, 439, 441, 442, 443, 444, 449, 520, 521, 522, 529, 531, 532, 533, 534, 535, 539 og
  24. 1.3 Indberetning af energimærkningen Stk.
  25. Energimærkninger skal indberettes af energikonsulenter til Energistyrelsen ved benyttelse af godkendte indberetningsprogrammer. (1.3., stk. 1) Når energimærkningen er accepteret af indberetningssystemet, får den tildelt et energimærkningsnummer, og der returneres en rapport til energikonsulenten. Stk. 2 Energistyrelsen godkender indberetningsprogrammerne. Indberetningsprogrammerne følger kravene til beregninger og indberetningsformater, som beskrevet i bygningsreglementet, Håndbog for Energikonsulenter samt de SBi-anvisninger og standarder, der henvises til i bekendtgørelsen. Derudover kan Energistyrelsen bl.a. stille krav om kontrolforanstaltninger, såsom digital automatisk kontrol af indtastninger ved brug af valideringer. (1.3., stk. 2) De til enhver tid godkendte indberetningsprogrammer fremgår af Energistyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen stiller ikke krav til, hvordan indberetningsprogrammerne i øvrigt er opbygget og hvilke brugerfaciliteter, der i øvrigt stilles til rådighed. Der anvendes digitale automatiske kontroller af indtastningerne i indberetningsprogrammerne. Valideringerne er opdelt i to kategorier: • Valideringer som medfører, at man ikke kan indberette energimærkningen. • Valideringer, som gør opmærksom på mulig fejl. Tilsidesættelse af disse valideringer, kan begrundes i indberetningsprogrammet. 1.3.1 Besigtigelse Stk.
  26. Energikonsulenten skal altid foretage besigtigelsen af bygningen på stedet, medmindre energimærkning foretages efter reglerne om energimærkning uden bygningsgennemgang jf. bilag
  27. 1.3.2 Maksimal tid mellem besigtigelse og indberetning Stk.
  28. Indberetning skal ske indenfor to måneder efter, at besigtigelsen er afsluttet. Stk.
  29. For ejendomme med et etageareal mellem 10.000 m 2 og 20.000 m 2 skal indberetning afsluttes inden 3 måneder efter, besigtigelsen er afsluttet. Stk.
  30. For ejendomme med et etageareal på 20.000 m 2 og derover skal indberetning afsluttes inden 4 måneder efter, besigtigelsen er afsluttet. Fristen for indberetning forlænges med en måned for hver yderligere 10.000 m 2 etageareal ejendommen måler. 1.4 Indhold i energimærkning, herunder skalaen Stk.
  31. Alle energimærkninger for eksisterende bygninger jf. bilag 4, skal indeholde følgende elementer: 1) Et energimærke, som er udtryk for bygningens energimæssige ydeevne beregnet under standardbetingelser for vejr, benyttelse, driftstider m.v. Dette tal divideres med størrelsen af det opvarmede areal, og resultatet benyttes til at indplacere bygningen på en energimærkeskala: (1.4, stk. 1, nr. 1) De grænseværdierne for de forskellige skalatrin, findes på HBemo.dk, under vejledning. • A2020 svarer til en ny bygning, der opføres som bygningsreglementets lavenergiklasse. • A2015 svarer til en ny bygning, der er opført efter bygningsreglement 2015 eller opføres efter bygningsreglement
  32. • A2010 svarer til en bygning opført efter Bygningsreglement 2010 (BR10). • B svarer til en bygning opført efter kravene i Bygningsreglement 2008 (BR08) eller Bygningsreglement 1998 med tillæg (BR98s). Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen, skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en energifaktor, som fremgår af bygningsreglementet. De godkendte indberetningsprogrammer ganger automatisk med denne faktor. For bygninger anvendes en faktor 1,9 for el og en faktor på 0,85 for fjernvarme. For andre former for varme anvendes en faktor på 1 og den relevante nyttevirkning. Indplacering på energimærkeskalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel udefra pr. kvadratmeter opvarmet areal. Beregningen af energibehovet sker ved brug af indberetningsprogrammer, der benytter den seneste udgave af beregningskernen for det gældende bygningsreglement (SBi’s program til beregning af energiramme). De fleste bygninger forsynes med mindst to forskellige energiformer, f.eks. en bygning med fjernvarme og el til bygningsdrift. Ved sammenvejningen af disse forskellige forsyningsformer anvendes de respektive faktorer. 2) CO₂ udledning. (1.4, stk. 1, nr. 2) Energimærkningen indeholder en beregning af bygningens CO 2 udledning. CO 2 udledningen ved forbrug af brændsler beregnes ud fra brændslernes emissionskoefficienter. CO 2 udledning fra fjernvarme og elforbruget beregnes ud fra et landsdækkende gennemsnit. 3) CO₂ besparelse. (1.4, stk. 1, nr. 3) Energimærkningen indeholder en beregning af den forventede CO 2 besparelse ved gennemførelse af de foreslåede rentable energibesparelser. 4) Rentable energibesparelsesforslag. Energimærkningen skal indeholde en beskrivelse af de rentable energibesparelser, der kan gennemføres. Det er de energibesparelser, hvor den simple tilbagebetalingstid maksimalt er lig med foranstaltningens levetid, der skal medtages. (1.4, stk. 1, nr. 4) For nærmere beskrivelse af energibesparelsesforslag se bilag 4 ved energimærkning af eksisterende bygninger. 5) Energibesparelsesforslag, som i øvrigt kan anbefales gennemført. Energimærkningen skal desuden indeholde en gennemgang af, hvilke energibesparelsestiltag der kan være fordelagtige og bør overvejes i forbindelse med gennemførelse af renovering eller ombygning. Det vil sige, at hvis tilbagebetalingstiden er længere end foranstaltningens levetid, skal tiltaget indgå som energibesparelsesforslag ved renovering eller ombygning. Dette omfatter de tiltag, der blandt andet er beskrevet i bygningsreglementets kapitel
  33. (1.4, stk. 1, nr. 5) For nærmere beskrivelse af energibesparelsesforslag se bilag 4 ved energimærkning af eksisterende bygninger. 6) En bygningsbeskrivelse. Beskrivelsen skal opfylde kravene i bilag 4, kapitel 4.3 "Bygningsgennemgang og registrering”. Stk.
  34. Alle energimærkninger for nye bygninger jf. bilag 2, skal indeholde følgende elementer: • Et energimærke jf. stk. 1, nr.
  35. • CO₂ udledning jf. stk. 1, nr. 2 Stk.
  36. Energimærkninger for eksisterende bygninger jf. bilag 4, og nye bygninger jf. bilag 2, kan desuden indeholde: Tillæg: Et tillæg gives ved bygninger eller bygningsafsnit med behov for f.eks. et højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, et stort forbrug af varmt brugsvand eller lang benyttelsestid samt bygninger med stor rumhøjde forhøjes energirammen med et tillæg, der modsvarer det beregnede energiforbrug hertil. Procesenergi, som f.eks. ventilation af stinkskabe, indgår ikke i energirammen. Et eventuelt tillæg gives kun for andre bygninger end boliger og kan indgå i energirammen, i henhold til bygningsreglementet. (1.4, stk. 1, nr. 7) Mht. afgrænsning af højt belysningsniveau, ekstra meget ventilation, stort forbrug af varmt brugsvand, bygninger med stor rumhøjde eller lang benyttelsestid, se SBi-anvisning 213 Bygningers energibehov. I de tilfælde, hvor brugstiden afviger væsentligt fra 45 timer/uge, foretages der både en beregning med den aktuelle brugstid og med en brugstid på 45 timer/uge for at bestemme tillægget til energirammen. Man kan derfor også regne med en brugstid, der er mindre end 45 timer/uge. Tillægget regnes som forskellen mellem energibehovet ved aktuelle forhold minus energibehovet ved standard-forhold, og kan dermed blive negativt. Stk.
  37. Alle energimærkninger for bygninger uden bygningsgennemgang jf. bilag 3, skal indeholde følgende elementer: • Et energimærke jf. stk. 1, nr.
  38. • Rentable energibesparelsesforslag jf. stk. 1, nr.
  39. (1.4, stk. 4) For nærmere beskrivelse af energibesparelsesforslag se bilag 3 ved energimærkning uden bygningsgennemgang. • Energibesparelsesforslag, som i øvrigt kan anbefales gennemført jf. stk. 1, nr.
  40. 1.5 Stamdata Stk.
  41. Ved indberetning af energimærkningsrapporter skal der anføres en række stamdata. Nedenfor er angivet særlige regler i forbindelse med indberetningen for visse stamdata. (1.5, stk. 1) Stamdata er f.eks. bygningens adresse, kommunenr., ejendoms- eller BFE-nr., bygningsnr., opførelsesår, anvendelse, boligareal ifølge BBR, erhvervsareal ifølge BBR, boligareal opvarmet, erhvervsareal opvarmet m.m. 1.5.1 Bygningens adresse Stk.
  42. Bygningens adresse (vejnavn, nummer, postnummer og by) skal angives. Der skal anvendes korrekt format. (1.5.1, stk. 1) Som f.eks. ”Nørregade 7”. Vejnummeret er altid på 1 til 3 cifre og eventuelt et bogstav. Betegnelser som ”Nørregade 7–11” må ikke bruges. Bygningens adresse er den adresse, som er opgivet på BBR-meddelelsen som bygningen/moderejendommen. Stk.
  43. Ved energimærkning af en bygning med flere adresser og/eller opgange/dørnumre skal samtlige adresser fremgå af energimærkningsrapportens forside. (1.5.1, stk. 2) • I det normale adressefelt anføres som altid adressen for moderejendommen ifølge BBR. • I indberetningsprogrammerne er et felt, som normalt anvendes til at anføre bebyggelsens kaldenavn eller lignende, her er der plads til at anføre alle veje/gader og opgangsnumre, som energimærkningen dækker. Et eksempel kunne være: • Moderejendom i det almindelige adressefelt = Venedigvej 1, 2300 København S. • Uddybning med alle opgange/adresser, der er omfattet af energimærkningen. = Venediggaarden på Venedigvej 1-7 og Øresundsvej 110-
  44. Stk.
  45. Oplysninger i indberetningsprogrammet valideres med oplysningerne om bygningens adresse fra BBR. I visse tilfælde kan bygninger undtages fra valideringen, før indberetning kan gennemføres. (1.5.1, stk. 3) Eksempler på bygninger, der skal undtages fra validering, før indberetning kan gennemføres, er: • Nye bygninger, der endnu ikke er fuldt registreret i BBR. • Bygninger, der pga. sikkerhedsklassifikation optræder uden anvendelse. 1.5.2 Identifikation af bygningen Stk.
  46. Energikonsulenten skal sikre, at adresse for bygningen passer sammen med kommune-, ejendoms- og bygningsnr. Som alternativ for ejendomsnr., kan BFE-nr. anvendes. (1.5.2, stk. 1) Kommune-, ejendoms-, BFE- og bygningsnr. kan slås op på www.boligejer.dk , under BBR-meddelelse, eller i OIS-registeret. Stk.
  47. Ved energimærkning af rækkehuse, hvor den enkelte boligenhed ikke er registreret som én bygning i BBR, sker identificering, udover den i stk. 1 angive metode, også sammen med adressen for boligenheden. Adressen angives med vejnavn, husnummer (evt. i kombination med et bogstav), og evt. dørplacering (tv, mf eller th). (1.5.2, stk. 2) Den nøjagtige adresse for enheden kan slås op i OIS via de indberetningsprogrammer, der benyttes til energimærkningen. 1.5.3 Opførelsesår, årstal for til- og ombygning m.v. Stk.
  48. Bygningens opførelsesår og om/tilbygningsår skal fremgå af energimærkningen, når dette er angivet i BBR. Om/tilbygningsår, som ikke er registreret i BBR, kan anføres i ”energikonsulentens supplerende kommentarer”. Stk.
  49. Særlige ændringer af betydning for energiforbruget (termoruder, energiruder, efterisolering, nyt varmeanlæg osv.) noteres med årstal for installation, såfremt oplysninger herom er tilgængelige. (1.5.3, stk. 2) Der vil normalt være tale om energikonsulentens iagttagelser kombineret med ejers/brugers oplysninger. 1.5.4 Bygningens anvendelse Stk.
  50. Energimærkningen skal indberettes med den hovedanvendelseskode, som fremgår af BBR. Stk.
  51. Anvendelseskoden fremgår af BBR-meddelelsen. Hvis anvendelseskoden i BBR-meddelelsen ikke er korrekt, eller energimæssige forhold er registeret forkert i BBR, kan energikonsulenten afbryde energimærkningen og bede ejer om at opdatere BBR, for efterfølgende at energimærke korrekt. Energikonsulenten skal, hvor ovenstående ikke er muligt, udarbejde og indberette med den i BBR anførte anvendelseskode og skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR. (1.5.4, stk. 2) Energikonsulenten bør gøre ejer opmærksom på vigtigheden af korrekt BBR registrering. Energikonsulenten kan f.eks. indhente fuldmagt fra boligejer til at ændre BBR-oplysningerne. Problemet kan være aktuelt ved parcelhuse, som er blevet opdelt i to enheder, og hvor dette ikke fremgår af BBR. Derudover ved parcelhuse, hvor et udhus, dvs. en BBR-kode, der ikke skal energimærkes, er blevet inddraget til bolig. Stk.
  52. Indeholder en bygning flere anvendelseskoder, skal energikonsulenten udarbejde energimærkningen i overensstemmelse hermed. (1.5.4, stk. 3) BBR-meddelelse kan for en bygning indeholde flere anvendelseskoder, hvor der dog er angivet en hovedanvendelse. Stk.
  53. I det tilfælde, der ligger en byggesag med ændret anvendelse ved kommunen, skal energimærkning ske efter den nye anvendelse, som er anført i byggetilladelsen. 1.5.5 Foto af bygningen Stk.
  54. Der indsættes et digitalt foto af bygningen i energimærkningsrapporten, som tydeligt viser den energimærkede bygning. Fotoet skal være i farver, og formatet er b 110 mm x h 74 mm. (1.5.5, stk. 1) Hvis der er flere bygninger i energimærkningsrapporten, bør der anvendes et billede, der beskriver alle bygningerne bedst muligt. Der kan kun uploades ét billede pr. rapport. 1.5.6 Energikonsulentens navn Stk.
  55. Navnet på den energikonsulent, som har udarbejdet energimærkningen, skal fremgå af rapporten. 1.5.7 Firmaets navn og CVR nummer Stk.
  56. Navn og CVR-nummer på det ansvarlige certificerede energimærkningsfirma, der står for udarbejdelsen af energimærkningen, skal fremgå af rapporten. Bilag 2 Nye bygninger Formålet med energimærkning af nye bygninger er, at kontrollere om bygningen lever op til kravene, der ligger til grund for byggetilladelsen i forhold til de energimæssige krav. Bygningsreglementet fastsætter med energirammen krav til, hvor meget energi der må tilføres bygningen udefra ved normal brug af bygningen. Derudover fastsætter bygningsreglementet minimumskrav til isoleringsstandarden af bygningen (varmetab) og til visse bygningskomponenter og installationer (mindste varmeisolering, e-ref. og effektivitet m.v.). 2.1 Energimærkning af nye bygninger BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk.
  57. Det fremgår af byggetilladelsen, hvilket bygningsreglement bygningen skal leve op til. Kommunen kan i forbindelse med udstedelse af byggetilladelsen fastsætte yderligere krav til bygningen. (2.1, stk. 1) F.eks. kan kommunen bestemme, at bygningen lever op til energikravene for lavenergibygninger. Stk.
  58. En bygning opfattes ikke som ny, hvis bygningen er taget i brug. I de tilfælde, hvor kommunen har givet tilladelse til, at bygningen kan tages helt eller delvist i brug, selv om byggearbejdet endnu ikke er afsluttet, kan bygningen energimærkes efter reglerne om energimærkning af nye bygninger, når byggearbejdet afsluttes. (2.1, stk. 2) Hvis bygningen er taget i brug uden tilladelse, kan der ikke længere udarbejdes energimærkning efter reglerne for nybyggeri. Stk.
  59. Er en bygning taget i brug, kan der ikke udarbejdes energimærkning efter reglerne for nybyggeri, jf. dog stk.
  60. Energikonsulenten udarbejder i disse tilfælde en energimærkning som eksisterende byggeri jf. bilag 4, der indeholder en bemærkning under feltet ”Energikonsulentens supplerende kommentarer”, hvorvidt bygningen lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen. (2.1, stk. 3) For finde ud af, om bygningen lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen, følges metoden i bilag
  61. Konklusionen heraf beskrives i energimærkningsrapporten. Stk.
  62. For bygninger med blandet anvendelse vægtes energibehovene for bolig- og erhvervsdelen med arealerne for de to anvendelser. Ved blandet anvendelse skal der være udarbejdet xml-filer for de respektive anvendelser. I indberetningsprogrammerne for energimærkning skal disse filer opdeles i zoner. En bygning kan kun få en energimærkningsrapport og et samlet mærke. Bygningen overholder bygningsreglementets krav til energirammen, hvis det vægtede energibehov er mindre eller lig med den vægtede middelværdi af energirammerne for bolig- og erhvervsdelen i henhold til byggetilladelsen og det relevante bygningsreglement. (2.1, stk. 4) I bygninger med blandet anvendelse, hvor der f.eks. indenfor samme bygning er både boliger og butikker, foretages der en underopdeling af bygningens samlede opvarmede etageareal i bygningsafsnit med samme anvendelse. Ved fastlæggelse af energirammen for bygningen anvendes den samme opdeling i bygningsafsnit med forskellig anvendelse. Hvis en bygning på 1000 m 2 f.eks. er indrettet med 700 m 2 bolig og 300 m 2 erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 70 % af energirammen for boliger plus 30 % af energirammen for andre bygninger. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet. Stk.
  63. Bygninger, der ikke lever op til energikravene i byggetilladelsen, får ikke noget energimærke. Stk.
  64. En energimærkningsrapport må kun indeholde energimærkning af én bygning. Undtagelse er rækkehuse, hvis byggetilladelsen omfatter flere boligenheder, der er slået sammen til en bygning, og der foreligger en dokumentation for energirammen af denne bygning i én xml-fil. (2.1, stk. 6) Ved energimærkning af nye bygninger efter bilag 2 foretages der en kontrol af, om enhederne lever op til de energimæssige krav, der ligger til grund for byggetilladelsen. Derfor er det vigtigt med bygningsbesigtigelse af alle enhederne. 2.2 Grundlag samt indgåelse af aftale om energimærkning af en ny bygning BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk.
  65. Inden udarbejdelsen af energimærkningen påbegyndes, skal der mellem det certificerede firma og rekvirenten eller dennes befuldmægtigede foreligge en aftale inklusiv grundlaget for energimærkningen. Aftalen og grundlaget bør mindst indeholde følgende punkter: 1) At aftalen omfatter energimærkning i henhold til gældende retningslinjer. 2) Bygningens adresse, kommunenr., ejendomsnr. eller BFE-nr., bygningsnr. og etageareal. 3) At rekvirenten udleverer byggetilladelsen for bygningen, hvoraf det fremgår, hvilket bygningsreglement bygningen lever op til, og om der er givet dispensationer for bygningen. 4) At rekvirenten udleverer en opdateret energirammeberegning som xml-fil, der dokumenterer, om bygningen overholder kravene til energirammen. Det vil sige, at hvis der i løbet af byggeriet er lavet ændringer i byggeriet, skal det rettes til i energirammeberegningen. 5) Dokumentation for trykprøvning skal foreligge, hvis der er krav herom, eller der er gennemført trykprøvning. 6) Opdaterede bygnings- og installationstegninger, der viser udførte forhold. (2.2, stk. 1, nr. 6) F.eks. tegninger som plan, snit, facade osv. 7) Energidata på vinduer, døre og porte, og/eller dokumentation for at bygningsreglementets krav til energibalance er opfyldt. (2.2, stk. 1, nr. 7) Energidata på vinduer, døre og porte, skal oplyse data som: U-værdier, Glasandel Ff, Solvarmetransmittans g, mm. til brug for beregning af bygningens energiforbrug. Hvis vinduer, døre og porte indtastes med vægtede gennemsnit, skal dette gøres inden for rammerne beskrevet i SBI-anvisning
  66. 8) Data på varmeanlæg, brugsvandsanlæg og cirkulationspumper. 9) Funktionsafprøvning eller nødvendigt dokumentation for ventilationsanlæg i henhold til bygningsreglementet. 10) Funktionsafprøvning eller nødvendigt dokumentation af varme- og køleanlæg i henhold til bygningsreglementet. 11) Data på vedvarende energi. (2.2, stk. 1, nr. 11) Dvs. energidata såsom solceller, solvarmeanlæg, varmepumper osv. 12) Honorar for opgaven. 13) Bilag til aftalen, f.eks. bygningstegninger. 14) Eventuelle ændringer i forhold til forudsætninger ved ansøgning om byggetilladelse skal være indeholdt i filen. 15) Ved krav om registrering af belysning skal der leveres data samt funktionsafprøvning i henhold til bygningsreglementet på belysningen. Stk.
  67. Energikonsulenten skal bede om en opdateret energirammeberegning som xml-fil, hvis energirammeberegningen ikke er opdateret, er fejlbehæftet, eller af anden grund ikke overholder kravene til energirammeberegninger ifølge SBi-anvisning
  68. (2.2, stk. 2) Opdateringer, der alene vedrører tekstændringer eller andre ”ikke-beregningsmæssige” ændringer, kan ikke kræves opdateret. Stk.
  69. Hvis nødvendigt materiale ikke kan rekvireres, skal energikonsulenten konkludere, at bygningen ikke lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen. 2.3 Energimærkningens indhold Stk.
  70. Energimærkningsrapporten for nyopførte bygninger skal indeholde følgende elementer: 1) Bygningens energimærke. 2) En vurdering af om bygningsreglementets krav til dimensionerende transmissionstab er overholdt. 3) En vurdering af om kravene til mindste varmeisolering (herunder e-ref. for vinduer) af bygningsdele samt effektivitet m.v. af varmefordelings-, ventilations- og fyringsanlæg m.v. er opfyldt. 4) En beskrivelse af eventuelle afvigelser mellem bygningen og byggetilladelsen. 5) Energikonsulentens konklusion. 2.3.1 Bygningens energimærke Stk.
  71. Bygningens energimærke udtrykker bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at indplacere bygningen på en energimærkeskala. Ved beregning af det samlede energibehov til brug for indplacering af bygningen på energimærkeskalaen skal energiforbruget af de enkelte energiformer ganges med en energifaktor, som fremgår af bygningsreglementet. Det sker automatisk i programmerne til indberetning af energimærker. (2.3.1, stk. 1) • A2020 svarer til en bygning, der opføres som bygningsreglementets lavenergiklasse. • A2015 svarer til en bygning, der er opført efter bygningsreglement 2015 eller opføres efter bygningsreglement
  72. Indplacering på skalaen fremkommer ved en beregning af bygningens behov for energitilførsel pr. kvadratmeter opvarmet areal (energirammen). Det fremgår af mærkningsskalaen, hvorledes en bygning indplaceres afhængig af energibehovet pr. m 2 . Beregning af energibehovet sker ved brug af indberetningsprogrammer, der benytter den seneste udgave af beregningskernen for det gældende bygningsregelment (SBi’s program til beregning af energiramme). Et eventuelt tillæg indgår i energirammen i henhold til bygningsreglementet. Retningslinjerne for beregning af energibehovet fremgår i øvrigt af SBi-anvisning 213, hvortil der henvises for yderligere oplysninger. Stk.
  73. Beregningen af energibehovet skal ske ved brug af beregningskernen for det i byggetilladelsen gældende bygningsreglement. (2.3.1, stk. 2) Kravene til energirammen fremgår af det i byggetilladelsen gældende bygningsreglement. Hvis byggetilladelsen f.eks. er udstedt i henhold til BR18, skal beregningen af energibehovet ske ved brug af beregningskernen for dette bygningsreglement. Stk.
  74. Der kan kun udarbejdes det energimærke, som overholder alle de energimæssige krav i forhold til bygningsklassen. (2.3.1, stk. 3) Hvis en bygnings energibehov overholder kravene til A2020, men ikke overholder kravene til f.eks. tæthed, dimensionerende transmissionstab m.v., kan bygningen ikke opnå et A2020 energimærke. Stk.
  75. Til opgørelse af de årlige energiudgifter skal energikonsulenten angive den aktuelle energipris inklusiv afgifter og moms for de forskellige energiformer, der anvendes i bygningen. (2.3.1, stk. 4) Den aktuelle pris kan f.eks. indhentes på: • www.elpris.dk • www.gasprisguiden.dk • www.drivkraftdanmark.dk/priser/fyringsolie-sommer/ Den aktuelle energipris kan for bygninger, som har el som primær forsyning, og hvor dette fremgår af energirammeberegningen, være den reducerede elpris. 2.3.2 Dimensionerende transmissionstab Stk.
  76. Energimærkningsrapporten skal indeholde energikonsulentens vurdering af, om bygningen lever op til bygningsreglements krav til det dimensionerende transmissionstab. (2.3.2, stk. 1) Kravene til det dimensionerende transmissionstab fremgår af det i byggetilladelsen gældende bygningsreglement. 2.3.3 Mindste varmeisolering Stk.
  77. Energimærkningsrapporten skal indeholde energikonsulentens vurdering af, om bygningen lever op til bygningsreglements krav til mindste varmeisolering af bygningsdele, varmefordelingsanlæg og fyringsanlæg. (2.3.3, stk. 1) Kravene til mindstevarmeisolering fremgår af det i byggetilladelsen gældende bygningsreglement. 2.3.4 Afvigelser i forhold til byggetilladelsen Stk.
  78. Energikonsulenten skal registrere afvigelser i forhold til kravene, der ligger til grund for byggetilladelsen. Det vil sige, om bygningen overholder følgende: (2.3.4, stk. 1) Det er ikke alle krav til installationer som fremgår af bygningsreglementet, men kun dem der har indflydelse på energiforbruget, som skal registreres. 1) Den energiramme, som er givet i byggetilladelsen. 2) Kravene til det dimensionerende transmissionstab. 3) Bygningsreglementets krav til energiforbrug og installationer. 2.3.5 Energikonsulentens konklusion Stk.
  79. På grundlag af en gennemgang af bygningen konkluderer energikonsulenten, om bygningen lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen, og dette skal anføres i energimærkningsrapporten. Stk.
  80. Det skal endvidere anføres i rapporten, om bygningen overholder energirammen, det dimensionerende varmetab samt bygningsreglementets krav til installationer og energiforbrug. Stk.
  81. Hvis der er udført ændringer af bygningen i forhold til forudsætningerne i byggetilladelsen, skal dette anføres i energimærkningsrapporten. Stk.
  82. Hvis ovennævnte krav er opfyldt anføres i energimærkningsrapporten: ”Bygningen lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen”. Stk.
  83. Hvis et eller flere af ovennævnte krav ikke er opfyldt, får bygningen ikke tildelt et energimærke i energimærkningsrapporten. Derudover anføres i energimærkningsrapporten: ”Bygningen lever ikke op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen”. Det anføres i energimærkningsrapporten hvilket eller hvilke krav, bygningen ikke lever op til. Endvidere angives en kort beskrivelse af hvilke forhold, der gør, at bygningen ikke lever op til energikravene, der ligger til grund for byggetilladelsen. (2.3.5, stk. 5) Hvis konsulenten under bygningsgennemgangen konstaterer afvigelser, der samlet set vil indebære, at konsulenten med stor sikkerhed kan afgøre, at bygningen ikke kan leve op til kravet i energirammen, kan energikonsulenten vælge at afbryde energimærkningen, selv om konsulenten ikke har vurderet alle elementer i mærkningen. Stk.
  84. Hvis energikonsulenten har afbrudt gennemgangen, fordi energikravene i byggetilladelsen ikke er opfyldt, og der er sikkerhed for, at bygningen ikke lever op til disse krav, skal energikonsulenten redegøre for afvigelserne og begrunde, hvorfor disse medfører, at bygningen ikke kan leve op til kravene. Bilag 3 Energimærkning uden bygningsgennemgang 3.1 Energimærkning uden bygningsgennemgang BESTEMMELSE VEJLEDNING 3.1.1 Generelt Stk.
  85. Bygninger, der kan energimærkes uden bygningsgennemgang, er bygninger med BBR-anvendelseskoderne 110 (stuehus til landbrugsejendom), 120 (fritliggende enfamilieshus) og 130, 131 og 132 (række-, kæde-, eller dobbelthus). Bygningerne skal opfylde følgende kriterier: (3.1.1, stk. 1) Det forudsættes, at hele varmeforsyningen hidrører fra en af de nævnte varmeforsyninger. Der tages ikke hensyn til supplerende varmeinstallationer, som f.eks. solvarme, brændeovn, pejse og lignende. 1) Bygningen skal være opført maksimalt 25 år før energimærkningen. (3.1.1, stk. 1, nr. 1) Ved energimærkning forstås det tidspunkt, hvor energimærkningen uden bygningsgennemgang indberettes, og får en gyldighedsdato. 2) Krav om energimærkning af bygningen ved nyopførelse er overholdt. 3) Varmeforsyningen er olie, naturgas, fjernvarme, el (herunder varmepumpe) eller biobrændsel med centralvarmeanlæg. Stk.
  86. Hvis ansøgningen om byggetilladelsen er indsendt til kommunen den
  87. april 2006 eller senere, skal bygningen energimærkes inden færdigmelding til kommunen. Hvis denne energimærkning ikke har fundet sted, kan bygningen ikke energimærkes uden bygningsgennemgang. Stk.
  88. Energimærkningen omfatter: • En standardiseret karakteristik af en bygnings energimæssige tilstand vurderet ud fra tilsvarende bygningers energiforbrug til opvarmning. Heri indgår energiforbruget til opvarmning og varmt brugsvand. • En oversigt over forslag til energibesparende foranstaltninger ved renovering og ombygning. Stk.
  89. Energimærkningsrapporten for nyere bygninger, der energimærkes uden bygningsgennemgang, indeholder kun følgende elementer: • Bygningens energimærke. • Bygningens grunddata. • En beskrivelse af energibesparelser, der kan overvejes ved renoveringer eller udskiftning af bygningsdele. Stk.
  90. Bygnings energimærke: Indplacering på skalaen afhænger af bygningens opførelsesår og varmeforsyning. Stk.
  91. Energibesparelsesforslag i energimærkning uden bygningsgennemgang omfatter: Energibesparelser ved renovering eller reparation afhænger af bygningens opførelsesår, varmeforsyning og muligheder for konvertering. Teksten til energibesparelserne er standardtekster. Teksterne vælges automatisk af indberetningsprogrammet ud fra: • Bygningens opførelsesår. • Bygningens varmeforsyning. • Mulighederne for tilslutning til fjernvarme eller naturgas. 3.1.2 Bygningens energimærke Stk.
  92. Energimærkningsrapporten for nyere bygninger, der energimærkes uden bygningsgennemgang, indeholder følgende elementer: (3.1.2, stk. 1) Bygningens energimærke udtrykker bygningens energieffektivitet. Dette beskrives ved at indplacere bygningen på en skala bestående af skalatrinene A2020, A2015, A2010, B, osv. til G. 1) Bygningens energimærke. 2) Bygningens grunddata. Grunddata omfatter: • Bygningens anvendelse. • Opførelsesår. • Bygningens størrelse. • Varmeinstallation og brændsel/forsyning. 3) En beskrivelse af energibesparelser, der kan overvejes ved renoveringer eller udskiftning af bygningsdele. Energibesparelser ved renovering eller reparation afhænger af bygningens opførelsesår, varmeforsyning og muligheder for konvertering. 3.1.3 Skema og erklæring Stk.
  93. Der sendes et skema om oplysninger vedlagt en vejledning og erklæring til ejeren. (3.1.3, stk. 1) Ejeren udfylder skema og underskriver erklæringen og sender dette til konsulenten. Energistyrelsens standardaftaleformular, som kan anvendes, findes på: www.hbemo.dk . Stk.
  94. Ejeren skal udfylde skemaet med oplysninger og underskrive erklæring ved energimærkning uden bygningsgennemgang. Oplysningerne, der skal fremgå, er: • Ejers navn. • Nøjagtig adresse. • Bygningens opførelsesår. • Bygningens størrelse (m² bolig- og erhvervsareal). • Bygningens BBR anvendelseskode. • Varmeinstallation og brændsel/varmeforsyning. Ved elvarme, om der er varmepumpe til opvarmning og varmt vand. Af erklæringen skal fremgå: • At bygningen ikke har været underkastet omfattende ombygninger, der påvirker den energimæssige ydeevne. • At eventuelle krav om energimærkning inden færdigmeldingen af bygningen er overholdt. Stk.
  95. Energikonsulenten skal sikre, at oplysninger, som afleveres af ejeren jf. stk. 2, stemmer overens med bygningens oplysninger i BBR. Derudover skal energikonsulenten kontrollere, at erklæringen er underskrevet uden forbehold. Stk.
  96. Energimærkning uden bygningsgennemgang kan ikke udarbejdes, hvis der er uoverensstemmelser mellem oplysningerne i BBR og ejerens oplysninger, samt erklæring jf. stk.
  97. (3.1.3, stk. 4): Oplysningerne kan hentes fra OIS. Konsulenten kan lave opslag i OIS via de indberetningsprogrammer, der benyttes til energimærkningen. Stk.
  98. Der må maksimalt være en uoverensstemmelse på 10 % mellem ejerens oplysninger om bygningens størrelse og oplysningerne i BBR, ellers kan energimærkning uden bygningsgennemgang ikke udarbejdes. Bilag 4 Energimærkning af eksisterende bygninger 4.1 Energimærkning af eksisterende bygninger Formålet med energimærkning af eksisterende bygninger er at fremme energibesparelser i Danmarks bygningsmasse. Udarbejdelse af energimærkningen består af 3 dele:
  99. Energimærke, hvorved bygningen indplaceres på energimærkeskalaen.
  100. Energiplan, som er en oversigt over forslag til energiforbedrende og energibesparende tiltag i bygningen.
  101. Dokumentation for energimærkningen og anden relevant information, herunder forudsætninger for energimærkningen og registreringer fra gennemgangen af bygningen og dens installationer, som er brugt til beregning af energimærket og vurderingen af forslag til energiforbedrende og energibesparende tiltag. Energimærkninger giver desuden ejere, lejere og overdragere af bygninger eller bygningsenheder et sammenligningsgrundlag til at vurdere bygningers energimæssige ydeevne. 4.2 Indgåelse af aftale BESTEMMELSE VEJLEDNING Stk.
  102. Inden udarbejdelse af en energimærkning påbegyndes, bør der foreligge en skriftlig aftale mellem det certificerede energimærkningsfirma og bygningsejer. Aftalen bør klarlægge følgende punkter: (4.2, stk. 1) Energistyrelsens standardaftaleformular, som kan anvendes, findes på: www.hbemo.dk . Firmaet kan også udarbejde sin egen aftaleformular. Hvis firmaet vælger at udarbejde sin egen formular, bør denne mindst indeholde de oplysninger, som fremgår af stk.
  103. • At aftalen omfatter energimærkning i henhold til gældende regler i Håndbog for Energikonsulenter. • Bygningens adresse, kommunenr., ejendomsnr. eller BFE-nr., bygningsnr. og opførelsesår. • Om der kan foretages destruktive undersøgelser af de enkelte bygningsdele. • Honorar for opgaven. • Præcisering af hvilke bilag der er vedlagt aftalen. • I hvilket omfang der kan foretages destruktive undersøgelser af de enkelte bygningsdele. • Evt. udlevering af driftsjournal der opfylder kravene til flerfamiliehuse/erhverv. 4.3 Indhentning af data Stk.
  104. For at udarbejde en retvisende energimærkning skal energikonsulenten aktivt søge at indhente følgende oplysninger fra bygningsejeren eller administrator for ejendommen: 1) Udfyldt ejeroplysningsskema, herunder om der er givet tilladelse til destruktiv undersøgelse. 2) Kopi af hulmursattest og bygningstegninger, hvis det findes. 3) Eventuel dokumentation for tekniske anlæg. F.eks. kedel, ventilationsanlæg m.m. Stk.
  105. Hvis ejeren ikke kan eller nægter at udlevere oplysninger jf. stk. 1, skal det fremgå af kommentarfeltet i energimærkningsrapporten. Hvis der er tale om et dødsbo, skal oplysningerne indhentes hos boet. Stk.
  106. Energikonsulenten skal ved gennemgang af bygningen kontrollere sandsynligheden for, at de oplysninger, ejeren har givet, er korrekte. Dette kan evt. ske gennem målinger, faglige vurderinger og byggeskik på opførelsestidspunktet. Hvis oplysningerne ikke umiddelbart forekommer sandsynlige, skal det tydeligt fremgå af energimærkningsrapporten med en begrundelse. Stk.
  107. Energimærkningsfirmaet skal aktivt finde bygningstegninger via weblager/filarkiv eller via den respektive kommune. (4.3, stk. 4) Det er ikke en hindring, at der kræves brug af NemID eller anden identifikation, for at indhente oplysningerne. Det kunne f.eks. være på en af følgende metoder: • www.weblager.dk/ • www.filarkiv.dk/ • Såfremt kommunen ikke har et digitalt arkiv, vil det være tilstrækkeligt med en enkelt mail eller anden kontakt til kommunen, omkring udlevering af oplysninger fra tidligere byggesager mv. for den pågældende bygningen. 4.4 Retningslinjer for udarbejdelse af energimærkninger 4.4.1 Flere bygninger i én energimærkningsrapport Stk.
  108. En energimærkningsrapport kan indeholde flere energimærkede bygninger, hvis bygningerne, har samme: (4.4.1, stk. 1) I energimærkningsrapporten vil hver bygning være beskrevet for sig og fremstå med sit eget energimærke. Hvor der er store forskelle på bygningernes klimaskræm og de tekniske installationer, bør det overvejes at hver bygning har egen energimærkningsrapport. Ved samme opvarmningsform menes der, at både primære og supplerende varmeforsyning i hver bygning er den samme, f.eks. at alle bygninger har fjernvarme, gaskedel, elvarme mv. Ved individuelle anlæg, skal anlægstypen være de samme i hver bygning. Såfremt der er tegn på, at alene nogle af bygningerne har supplerende varmeforsyning f.eks. at der ses en skorsten på en af bygninger, kan bygningerne ikke samles i en rapport. • BBR anvendelseskode. • Opvarmningsform. • Ejer. • Kommunenummer. • Ejendomsnr. eller BFE-nr. Hver bygning skal registres selvstændigt i indberetningsprogrammet. 4.4.2 Række-, kæde eller dobbelthuse Stk.
  109. Ved helt eller delvis sammenbyggede enfamiliehuse med lodret skel (række-, kæde- eller dobbelthuse) skal hver enhed energimærkes, som var det én bygning jf. dog stk.
  110. (4.4.2, stk. 1) Dette er bygninger med anvendelseskode 130, 131 og
  111. For nye række, kæde eller dobbelthuse, se bilag 2, kapitel 2.1, stk.
  112. Stk.
  113. For enheder jf. stk. 1, der er beliggende i samme bygning, kan der udarbejdes en energimærkning for hele bygningen, såfremt alle enheder i bygningen har samme BBR-anvendelseskode. Det er endvidere et krav, at enhederne anvendes til udlejning, jf. § 7 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger, har samme ejer, samme opvarmningsform og ensartet klimaskærm. (4.4.2, stk. 2) Metoden kan anvendes ved energimærkning af eksisterende enheder/bygning. Ved samme opvarmningsform menes der, at både primære og supplerende varmeforsyning i hver enhed er den samme, f.eks. at alle enheder har fjernvarme, gaskedel, elvarme mv. Ved individuelle anlæg, skal anlægstypen være de samme i hver enhed. Såfremt der er tegn på, at alene nogle af enhederne har supplerende varmeforsyning f.eks. at der ses en skorsten på en af enhederne, kan enhedernes ikke energimærkes som var det én bygning. I stedet skal der ske energimærkning af de enkelte enheder. Ved ensartet klimaskærm forstås, at klimaskærmen er ensartet for hele bygningen med hovedsageligt de samme konstruktioner for alle enheder, således skal de forskellige enheder have samme type vægge, tage og gulve. Det afgørende er, om enhedernes varierende konstruktionsopbygning, er gennemgående for alle enheder. F.eks. foreligger der en ensartet klimaskærm, hvis en enhed består af forskellige vægkonstruktioner, såsom muret og lette konstruktioner, men det er gennemgående for alle enheder. Er der udskiftet enkelte vinduer eller døre vil der forsat kunne foreligge en ensartet klimaskærm. Alle vinduer og døre registers efter metoden i bilag 4, kapitel 4.5.
  114. Der foreligger ikke ensartet klimaskærm, såfremt en af enhederne består af en muret konstruktion, men de andre enheder er med lette konstruktioner. 4.4.2.1 Aftalegrundlag Stk.
  115. Energimærkningsfirmaet skal indhente oplysninger om, at enhederne har samme ejer, samt enhederne anvendes til udlejning, jf. § 7 i lov om fremme af energibesparelser i bygninger. (4.4.2.1, stk. 1) Ejeroplysninger kan slås op på www.boligejer.dk eller i OIS-registeret. Stk.
  116. Bygningsejer skal ved aftaleindgåelse oplyse til energimærkningsfirmaet, hvorvidt enhederne anvendes til udleje. (4.4.2.1, stk. 2) Se kapitel 4.2 for øvrige punkter, som aftalen bør indeholde. Stk.
  117. Såfremt enhederne er forsynet med individuelle varmeforsyningsanlæg, som dog anvender samme forsyningsform, så skal ejer oplyse om alderen på anlæggene er ens. Såfremt alderen ikke er ens, så skal ejer også oplyse om, hvilke anlæg der er udskiftet. (4.4.2.1, stk. 3) F.eks. hvis en bygning med 5 enheder, alle forsynes med gas, men har hver sit anlæg, her vil ejeren skulle oplyse, om alderen på anlæggene er ens. Er det ikke tilfældet, så skal ejer oplyse om, hvilke anlæg der er udskiftet. Er f.eks. anlæg i enhed 2 og 5 udskiftet, så skal energikonsulenten besigtige disse anlæg, samt en af de andre enheders anlæg. 4.4.2.2 Retningslinjer for besigtigelse Stk.
  118. Der skal som minimum foretages besigtigelse af en gavlenhed. Såfremt bygningen består af mere end to enheder, skal også en enhed imellem gavlenhederne besigtiges jf. dog stk.
  119. ( 4.4.2.2, stk. 1) Udarbejdelsen af energimærkningen følger i øvrig metoden beskrevet i dette bilag, herunder bl.a. bygningsgennemgang og registrering. Stk.
  120. Er der tegn på, at de besigtigede enheder ikke er repræsentative, så skal yderligere enheder besigtiges. Således skal den udarbejdede energimærkning altid være retvisende. (4.4.2.2, stk. 2) Såfremt klimaskærmen ikke er ensartet for hele bygningen med hovedsageligt de samme konstruktioner for alle enheder, så kan energimærkning ikke udføres efter disse regler. I stedet skal der ske energimærkning af de enkelte enheder. Såfremt varmeforsyningen sker ved individuelle anlæg, og ejer oplyser, at alderen ikke er ens på anlæggene, så skal energikonsulenten besigtige de anlæg som ikke er ens, samt en af de andre enheders anlæg. Stk.
  121. Energikonsulenten skal angive i energimærkningsrapporten, under feltet ”Kommentar til bygningsbeskrivelsen”, hvilke enheder der er besigtiget. (4.4.2.2, stk. 3) Eks. hvis bygningen indeholder enheder med adresserne, Energivej 2a -2e, og det alene er 2a og 2d, der er besigtiget. Her skal det af rapporten fremgå, at alene 2a og 2d er besigtiget. 4.4.2.3 Beregningsmetode Stk.
  122. Beregningsmetoden følger SBi anvisningen 213, afsnit 4.1.3 antal boligenheder, registrering af antal boligenheder. (4.4.2.3, stk. 1)Formlen til beregningen af energimærket ændres, idet antallet af boligenheder indføres i formlen. Eksempel (grænseværdi for energimærke B): Energimærke B opnås når beregnet, årligt energibehov per m² < 70 kWh/m2 + X *2200 kWh / A A = opvarmet bruttoetageareal i m² for samtlige boligenheder X = antal boligenheder. 4.4.3 Bygningsgennemgang og registrering Stk.
  123. Bygningsregistreringen skal afspejle bygningens fysiske karakteristika og de faktiske forhold på besigtigelsestidspunktet. Det betyder blandt andet, at registeringen af den fysiske bygning på besigtigelsestidspunktet skal svare til: (4.4.3, stk. 1) Det er f.eks. det varmeanlæg, der står i bygningen på besigtigelsestidspunktet, som registreres og ikke det varmeanlæg, som bygningsejer har tænkt sig at installere i bygningen. 1) Den geografiske orientering af bygningen. 2) Afgrænsningen af klimaskærmen. 3) Den overordnede beskrivelse af bygningsdelene. 4) Varmeanlæggets type. 5) Faste installationer. 6) Brændsel/energiform. Stk. 2 Registrering af bygningsdele og installationer defineres tydeligt og entydigt ud fra koderne for bygningsdele og installationer, som angivet i tabel 4.7.
  124. (4.4.3, stk. 2) Koderne for bygningsdele og installationer registreres i indberetningsprogrammerne. For nogle få bygningsdele og installationer, vil indberetningsprogrammet automatisk angive koden. Stk.
  125. Bygningen skal beskrives, således at bygningsejeren og andre brugere af energimærkningen kan genkende bygningsdelene og installationerne samt forstå energibesparelsesforslagene. Stk.
  126. Bygningsregistreringen skal gennemføres i henhold til SBi-anvisning
  127. Stk.
  128. Destruktive undersøgelser i forbindelse med bygningsgennemgangen kan kun foretages, hvis bygningsejeren har givet skriftlig tilladelse til dette. (4.4.3, stk. 4) Regler om destruktive undersøgelser kan ses i kapitel 4.5.1.
  129. 4.4.3.1 Definition af opvarmet areal Stk.
  130. Energimærkningen skal baseres på det opvarmede etageareal. (4.4.3.1, stk. 1) Det er altid det faktiske opvarmede areal, der skal ligge til grund for energimærkningen. Stk.
  131. Energikonsulenten skal foretage en præcis og fuld opmåling af det opvarmede areal. Ved det opvarmede etageareal forstås: (4.4.3.1, stk. 2) Opmålingen af det opvarmede etageareal følger SBi-anvisning 213, medmindre andet er angivet i Håndbogen. Boligarealer og erhvervsarealer fremgår af BBR, og kan ses via opslag på www.ois.dk eller www.boligejer.dk. Nærmere information om, hvad der er inkluderet i Boligarealerne/erhvervsarealerne findes i BBR instruksen, under 5.1 ”Arealer”: https://instruks.bbr.dk/arealer/0/31 Bygninger registreret med anvendelseskode i BBR som garage

(910)er i henhold til § 4,nr. 4 i bekendtgørelse om energimærkning af bygninger undtaget fra energimærkning. • Beboelses- og erhvervsareal registeret i BBR. • Den del af bygningens samlede areal, der kan opvarmes til mindst 15 °C, inkl. eventuelle glasrum, kældre og overdækkede rum. En bygnings opvarmede etageareal beregnes ved sammenlægning af bruttoarealerne af samtlige opvarmede etager, herunder opvarmede kældre og tagetager. Bruttoarealet måles til ydersiden af ydervæggene i et plan bestemt af oversiden af færdigt gulv. • For tagetagen gælder, at der til arealet medregnes kun den del af arealet, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. • Rum, der går gennem flere etager, medregnes kun til den etage, i hvilket gulvet er beliggende. Trapper, trapperum, installationsskakte, altangange og elevatorskakter medregnes dog for hver etage. Stk.
  1. Energikonsulenten skal i energimærkningsrapporten beskrive, hvorledes det opvarmede areal er fremkommet. (4.4.3.1, stk. 3) Kan f.eks. beskrives ved at oplyse det registrerede m 2 for hver etage. Stk.
  2. Energikonsulenten skal vurdere, om der er afvigelser mellem det faktiske areal i bygningen og det registrerede areal i BBR. Ved markante og iøjefaldende afvigelser, skal energikonsulenten beskrive det i feltet ”Kommentarer til bygningsbeskrivelsen”. (4.4.3.1, stk. 4) Se i øvrig bilag 1, kapitel 1.5.4, ved forkert registrering i BBR. Markante og iøjefaldende afvigelser kan f.eks. være følgende: • En afvigelse på mere end +/-10 % mellem det faktiske opvarmede areal i bygningen og det registrerede areal i BBR. • Opvarmede kælderarealer, som ikke er godkendte jf. BBR. • Arealer, som er opvarmede iht. kapitel 4.4.3.1, men ikke medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal ifølge BBR. • Tilbygninger som ikke er registreres i BBR. Stk.
  3. Beboelses- og erhvervsrum, som er uden nogen form for varmekilde, og som ikke er i åben forbindelse med andre opvarmede rum, registreres som opvarmet med samme opvarmningsform som resten af bygningen, uanset at der ingen varmekilde er i rummet. Se dog kapitel 4.4.3.2 ved lager, 4.6.5 stk. 7 og 8, der fastsætter andre regler, når der er tale om ovn som opvarmningskilde, og kapitel 4.6.6 stk. 5, der fastsætter andre regler, når der er tale om en luft-luft varmepumpe som opvarmningskilde. Energikonsulenten skal altid vurdere, om opvarmningsformen er tilstrækkelig til at kunne opvarme beboelsesrum, som er uden nogen form for varmekilde. Hvis energikonsulenten vurderer, at opvarmningsformen ikke er tilstrækkelig, registreres beboelsesrum uden varmekilde som el-opvarmet. (4.4.3.1, stk. 5) Beboelsesrum kan f.eks. være: • Soveværelse. • Opholdsrum. • Kontorrum. • Køkken. • Udnyttet tagetage. • Kælderrum som ifølge BBR er godkendt til beboelse. Stk.
  4. Beboelses- og erhvervsrum, som er uden nogen form for varmekilde, skal tydeligt angives i energimærkningsrapporten, samt hvordan de forudsættes opvarmet. Stk.
  5. Varmetab m.v. fra lager, der opvarmes til mellem 5 °C og 15 °C beregnes særskilt. Lagerareal indgår derfor ikke som opvarmet areal i den almindelige beregning. (4.4.3.1, stk. 7) Se kapitel 4.4.3.2 om lager. 4.4.3.2 Lager Stk.
  6. Lager betyder her andre bygninger end boliger og der i BBR er defineret som værende lager, som kun er opvarmet til mellem ”5 og 15 °C”. (4.4.3.2, stk. 1) Det er typisk bygninger uden faste arbejdspladser, herunder lagre og værksteder, hvor krav til rumtemperatur ikke overstiger 15 °C. Ved konstruktion mellem opvarmet areal (20 °C) og lager, som er vurderet til at kunne opvarmes til 15 °C , kan man se bort fra transmissionstabet gennem konstruktionen. Stk.
  7. Setpunkt for opvarmning af lager: Lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C skal regnes med et setpunkt for opvarmning på 15 °C. Stk.
  8. Dimensionerende temperaturer: For lager opvarmet til mellem 5 og 15 °C anvendes en dimensionerende rumtemperatur på 15 °C. Stk.
  9. Uopvarmet lager, der i BBR er defineret som værende lager, regnes ikke for opvarmet. (4.4.3.2, stk. 4) Uopvarmet lager kan være, hvis eneste varmekilde er varmerør, der føres gennem lageret. 4.4.3.3 Kældre Stk.
  10. Beboelses- eller erhvervsareal i kælder, som er registeret i BBR, medtages i bygningens samlede opvarmede areal jf. dog stk.
  11. (4.4.3.3, stk. 1) Kælderens opvarmede areal kan både bestå af arealer, der medgår i det samlede bolig-/erhvervsareal ifølge BBR, og arealer, der ikke gør. Eksempel: • Ved bolig/erhvervsareal forstås et areal godkendt til beboelse/erhverv i henhold til BBR. • Rum der er godkendt til beboelse eller erhvervsareal registreres i det opvarmede areal, uanset om rummet er uopvarmet. Se stk. 4 og kapitel 4.4.3.1, stk.
  12. Stk.
  13. Øvrige rum i kælder, betragtes kun som opvarmet og skal registreres, jf. dog stk. 3, hvis: • der er åben forbindelse til opvarmede rum, eller • hvis der er en permanent opvarmningskilde. (4.4.3.3, stk. 2) Som udgangspunkt betragtes hver enkelt rum i kælderen som selvstændige rum. • Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis kælderens rum er adskilt ved f.eks. en dør eller der uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør. Eksempel på registrering af kælder: Hvis kælderen i eksemplet ovenfor er registreret i BBR med 63 m 2 kælder, heraf 26 m 2 til beboelse i kælder, skal 26 m 2 af kælderen registreres som opvarmet, uanset om der er opsat varmekilder. I eksemplet antages det, at trapperummet og WC’et udgør de 26 m 2 . Da der er åben forbindelse mellem trapperummet og hobbyrummet, vil hobbyrummet også skulle registreres som opvarmet, såfremt der er opsat varmekilde i trapperummet. Hvis der derudover er opsat varmekilder i de disponible rum, vil begge disse rum også skulle registreres som opvarmede, selvom de ikke er registreret til beboelse i BBR. Rummene skal registreres med deres fulde areal. Stk.
  14. Rum der er er uegnet til daglig brug regnes dog ikke for opvarmet, også selvom de er godkendt som beboelse- eller erhvervsareal i BBR. (4.4.3.3, stk. 3) Uegnede til daglig brug kunne f.eks. være, hvor adgang/ophold besværliggøres af loftshøjde eller tekniske installationer m.m. Stk.
  15. Hvis kælderen er registreret forkert i BBR, skal energikonsulenten i så fald skrive en bemærkning i energimærkningsrapporten om, at der er fejl i BBR. (4.4.3.3, stk. 4) Se i øvrig bilag 1, kapitel 1.5.4, ved forkert registrering i BBR. 4.4.3.4 Indeliggende trapperum, gange og entre m.v. Stk.
  16. Indvendige trapperum, gange og entréer regnes som opvarmede arealer, selvom der ikke er en varmekilde. Stk.
  17. For kældre gælder stk. 1 kun i de tilfælde, hvor hele kælderens øvrige del er betragtet som opvarmet. 4.4.3.5 Udnyttet tagetager Stk.
  18. I udnyttet tagetager til beboelse medregnes alene det areal, der i et vandret plan 1,5 m over færdigt gulv, ligger inden for planets skæring med tagbeklædningens udvendige side. Ved fælles vægge mellem rum, der skal medregnes til hver sin etage, måles til midten af den fælles væg. (4.4.3.5, stk.1) 4.4.3.6 Udestuer Stk.
  19. En udestue betragtes kun som opvarmet, hvis der er en åben forbindelse til boligen, eller udestuen har permanent opvarmningskilde og er isoleret i en sådan grad, at udestuen kan opvarmes til 15 °C hele året. (4.4.3.6, stk.1) Der er ikke tale om åben forbindelse, hvis udestuen er adskilt ved f.eks. en dør, eller der uden væsentlige indgreb kan indsættes en dør. 4.4.3.7 Uopvarmede rum Stk.
  20. Rum, der ikke indgår som beboelses- eller erhvervsareal i BBR, og hvis eneste varmekilde er varmerør (f.eks. udestuer, kældre, tagrum, m.v.), betragtes som udgangspunkt som uopvarmede. Hvis opvarmningskilden er bygningens varmeproducerende anlæg, betragtes området også som uopvarmet. (4.4.3.7, stk.1) Se kapitel 4.4.3.1, stk. 5, for beboelses- og erhvervsrum uden varmekilde. 4.4.4 Energikonsulentens kommentarer til bygningsgennemgangen Stk.
  21. Energikonsulenten skal udarbejde kortfattede beskrivelser af energirelevante forhold om de enkelte bygningsdele. Stk.
  22. Energikonsulenten skal beskrive relevante forudsætninger for energimærkningen. Dette skal blandt andet omfatte følgende: • Hvorledes det opvarmede areal er fremkommet? • Har der været rum, der ikke har været adgang til? • Har dele af det opvarmede areal ikke været opvarmet af nuværende ejer/bruger? • Benyttes bygningen anderledes, end det er registreret på BBR-meddelelsen? • Passer BBR-meddelelsens oplysninger med det energikonsulenten har registreret? • Hvad er grundlaget for varmekoefficienterne i skjulte konstruktioner, og er der benyttet tegninger, oplysninger tilvejebragt af bygningsejer, destruktive undersøgelser m.v.? • Er der andre forhold, som kan have betydning for energimærkningen? Stk.
  23. Beskrivelserne i energimærkningsrapporten skal kunne forstås og genkendes af lægmand. 4.4.5 Bygninger med blandet anvendelse Stk.
  24. Bygninger med blandet anvendelse foreligger, når der både er erhverv og bolig registeret i den samme bygning i BBR. Bygninger energimærkes med blandet anvendelse, når bygningen har bygningsafsnit med en anden anvendelse end hovedanvendelsen, og: (4.4.5, stk. 1) Eksempelvis regnes en boligejendom med butikker, der udgør 15 % af etagearealet, som en boligejendom (bygningsreglementets § 262). Hvis en bygning på 1000 m 2 f.eks. er indrettet med 790 m 2 bolig og 210 m 2 erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 79 % af energirammen for boliger plus 21 % af energirammen for erhverv. Det tilsvarende gælder ved beregning af energibehovet. Hvis en bygning på 10.000 m² f.eks. er indrettet med 8500 m² bolig og 1500 m² erhverv, bestemmes den samlede energiramme ud fra 85 % af energirammen for boliger plus 15 % af energirammen for erhverv, da erhvervsdelen er over 1000 m². • er enten på mindst 1.000 m 2 opvarmet etageareal, • eller udgør mindst 20 % af det samlede, opvarmede etageareal i bygningen. I disse tilfælde energimærkes bygningen som én bygning med ét energimærke, men skal opdeles i to zoner. Én for boligdelen og én for erhvervsdelen. Stk.
  25. For bygninger som har blandet anvendelse, men ikke skal energimærkes jf. stk. 1, kan energimærkningen ske enten efter hovedanvendelsen, eller efter reglerne for blandet anvendelse. (4.4.5, stk. 2) Alle bygninger med blandet anvendelse kan energimærkes efter reglerne om blandet anvendelse. For bygninger som enten er under 1.000 m 2 eller udgør mindre end 20% af det samlede opvarmede etageareal, kan energimærkningen også foretages udelukkende efter hovedanvendelsen. Stk.
  26. I bygninger med blandet anvendelse skal bygningsafsnit til bolig mærkes i henhold til ”energimærkeskala for boliger”, og afsnit til erhverv skal mærkes i henhold til ”energimærkeskala for erhverv”. (4.4.5, stk. 3) Energimærkeskalaer findes på www.hbemo.dk . Stk.
  27. Ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse opdeles bygningen i zoner alt efter hvilken anvendelse disse har. (4.4.5, stk. 4) Se kapitel 4.6 for registrering af tekniske installationer, som forsyner flere bygninger og zoner f.eks. kedler. Stk.
  28. Energiforbruget for bygninger med blandet anvendelse beregnes som et vægtet gennemsnit af bolig- og erhvervsdelen, hvor det beregnede energiforbrug pr m 2 for bolig- og erhvervsdel vægtes med de relative arealer for de to anvendelser. Energimærket for bygningen beregnes tilsvarende ved at vægte skalaværdierne for bolig- og erhvervsdelene på samme måde. (4.4.5, stk. 5) Ved beregning af energibehov og energibesparelser i indberetningsprogrammerne tages der hensyn til bygningsanvendelsen af hver zone. 4.4.6 Opdelingen af bygningen i zoner Stk.
  29. Ved bygningsregistreringen kan bygningen opdeles i flere zoner. (4.4.6, stk. 1) Dette kan gøres, hvis der er behov for en underopdeling af en bygning, f.eks. ved energimærkning af bygninger med blandet anvendelse, eller ved zoner med forskellige temperatursæt, ventilation eller belysning. Stk.
  30. Ved opdeling af en bygning i zoner, skal de enkelte zoner beskrives og markeres med et nummer i energimærkningsrapporten. Stk.
  31. Ved en ”zoneopdeling” af en bygning inden for samme skala, dvs. hvis en erhvervsbygning indeholder både lager og kontor, opdeles bygningen i to zoner inden for samme skala med forskellige setpunkter for temperatur. (4.4.6, stk. 3) Hvis en bygning, er opdelt i kontor og lager, deles bygningen op i to dele, hvor man udarbejder to energirammer, således at de korrekte temperatursæt kan benyttes. Der anvendes stadigvæk samme skala. Dvs. i dette tilfælde energimærkeskalaen for erhverv. Stk.
  32. Lager medregnes, hvis dette er anført ved anvendelseskode eller separat i BBR. Energikonsulenten skal tydeligt redegøre for, hvorledes arealet af lageret er beregnet i energimærkningsrapporten. (4.4.6, stk. 4) Ved at det er angivet i BBR, at der er tale om lager, kan bestemmelse af arealet f.eks. ske ved oplysninger fra ejer eller registrering på stedet. Stk.
  33. For en bygning med en tre-zoneopdeling, dvs. erhverv, bolig og lager skal bygningen opdeles i ”tre zoner”, ”to zoner” for erhverv, hvor både lager og kontor/butikker deles op efter temperatursættet, og ”en zone” for boligdelen. (4.4.6, stk. 5) Dette gælder kun i de tilfælde, hvor der i BBR for bygningen er registreret et lager. Dette skal tydeligt fremgå af energimærkningsrapporten. 4.4.7 Forslag om energibesparelser Stk.
  34. Energikonsulenten skal vurdere muligheden for energiforbedring i forhold til: 1) Alle dele af klimaskærmen. 2) Alle installationer som indgår i beregningen af energiforbruget, herunder også automatik som måtte knytte sig hertil. 3) Varmtvandsforbrug. 4) Fælles/alm. belysning. Dette gælder dog ikke for BBR-anvendelseskoderne 110, 120, 130, 131 og 132 og 185 og 190 under 500 m². 5) Udskiftning af bygningsfaste, stærkt el-forbrugende komponenter. 6) Konvertering til eller supplering med anden forsyning, herunder vedvarende energi. Stk.
  35. Energikonsulenten skal altid tage følgende tiltag i betragtning: (4.4.7, stk. 2) Konsulenten bør ikke foreslå tætning af klimaskærmen i bygninger, hvor det kan medføre for lille ventilation, medmindre der samtidig foreslås andre foranstaltninger til at forbedre ventilationen og udtrykkeligt gøres opmærksom på problemstillingen i energimærkningsrapporten. 1) Udbedring af utætheder i klimaskærmen, hvis der er regnet med øget ventilation som følge af utætheder i klimaskærmen. 2) Udskiftning af kedler ældre end 10 år. 3) Varmtvandsinstallation og styring. 4) Installation af vedvarende energikilder. Vindmøller, skal kun betragtes, såfremt landskabet og grunden er oplagt hertil. Stk.
  36. Hvis de i stk. 2 nævnte tiltag ikke medtages, skal årsagen til det angives i energimærkningsrapporten. Stk.
  37. Energimærkningsrapport skal ikke indeholde forslag til energi-, el- eller vandbesparelser på andre områder end overnævnte. Forslag vedrørende hårde hvidevarer, elektronik, butiks- eller procesudstyr skal f.eks. ikke medtages. Stk.
  38. Energikonsulenten skal desuden altid vurdere, om der kan findes andre forslag, herunder mindre vidtgående forslag, som har kortere tilbagebetalingstid, kræver en mindre investering eller som af anden grund må formodes at virke mere motiverende. Stk.
  39. Besparelsesforslagene skal respektere begrænsningerne for bevaringsværdige bygninger og må ikke være uforenelige med bevaringsværdierne. Energikonsulenten skal beskrive hvilke forslag, der ikke er medtaget af denne grund i energimærkningsrapporten. 4.4.7.1 Kategorisering af forslag Stk.
  40. Energibesparelsesforslag skal opdeles i to kategorier: 1) Kategori 1-forslag (rentable), har en simpel tilbagebetalingstid, som er mindre end eller lig med foranstaltningens levetid, når forslaget gennemføres uafhængigt af andre renoveringstiltag. (4.4.7.1, stk. 1, nr. 1) Tilbagebetalingstiden (Tbt) defineres som investeringen (I) divideret med den årlige energibesparelse (Eb) ved gennemførelsen af foranstaltningen, det vil sige: Tbt = l/Eb Levetiden er det antal år, som den ændrede installation eller bygningsdel må forventes at kunne fungere. Levetider kan enten være standardværdier, som fremgår af de vejledende tabeller i håndbogen kapitel 4.7.1.1, eller den levetid, som leverandøren af den pågældende komponent kan garantere eller dokumentere. 2) Kategori 2-forslag omfatter forslag, som har en tilbagebetalingstid, der er længere end levetiden, når de gennemføres uafhængigt af en renovering eller reparation, hvor den simple tilbagebetalingstid er maksimalt lig med foranstaltningens levetid, hvis forslaget gennemføres i forbindelse med andre renoveringstiltag, f.eks. ved alm. vedligehold. Stk.
  41. For kategori 2 forslag skal der i energimærkningsrapporten ikke angives investeringsbehov eller tilbagebetalingstid. Stk.
  42. I energimærkningsrapporten er der mulighed for at gruppere flere forslag, således at de samlet set bliver rentable, uanset at et eller flere elementer i gruppen isoleret set ikke er rentabelt/rentable. Grupperingen kan kun udføres for sammenhængene bygningsdele, eller hvor det ikke giver mening at udføre ét forslag, som er afhængigt af et andet. Hvis der er mange besparelsesforslag, kan alle ikke slås samme i én gruppe for at opnå en rentabel beregning. (4.4.7.1, stk. 3) F.eks.: • Varmepumpe m. integreret varmtvandsbeholder. • Varmefordelingsanlæg og terrændæk. 4.4.7.2 Beskrivelse af forslag til energiforbedring Stk.
  43. Alle energibesparelsesforslag skal angives klart og entydigt, så læseren af energimærkningsrapporten umiddelbart kan finde det relevante sted/ den relevante installation i bygningen. Det skal oplyses, både hvad forslagene indebærer, og hvilke forudsætninger der er lagt til grund ved beregning af energibesparelse og evt. tilbagebetalingstid. Stk.
  44. For forslag i kategori 1 omfatter beskrivelsen: (4.4.7.2, stk. 2) Det kan f.eks. være komfortforbedring og/eller interesse fra fremtidige købere og/eller forventning om stigende energipriser. En tekst, som præcist beskriver, hvad forslaget går ud på. Hvis tilbagebetalingstiden er længere end 10 år, skal energikonsulenten så vidt muligt fremhæve andre forhold, som gør forslaget attraktivt. De 3 bedste forslag fremhæves på forsiden af energimærkningsrapporten, såfremt der foreligger 3 eller flere forslag. Hvis der ingen forslag er, fremhæves ingen, og er der færre end 3, fremhæves disse. Energikonsulenten foretager aktivt et valg ud fra en faglig vurdering. De bedste forslag kan vurderes ud fra, hvilke der har den bedste rentabilitet, størst forventede CO 2 og kWh besparelse. Energikonsulenten kan med fordel også foretage gruppering jf. kap. 4.4.7.1, stk. 3, inden de bedste forslag vælges. Dette er særligt aktuelt ved flere bygninger i et energimærke, hvor gruppering kan ske på tværs af bygningerne. Indberetningsprogrammet foreslår type af energiløsning, som der findes på håndværkerlisten: https://sparenergi.dk/forbruger/vaerktoejer/haandvaerkerlisten , alt efter hvilke besparelsesforslag der fremhæves. Energikonsulenten kan dog tilsidesætte forslaget, og i stedet aktivt vælge at beskrive en alternativ energiløsning, såfremt der ikke er egnede energiløsninger fra håndværkerlisten. For de fremhævede forslag, skal energikonsulenten angive et forslag til energiløsning, samt estimeret tid for projektet. Såfremt der ikke forslås en egnet energiløsning i indberetningsprogrammet, kan energikonsulenten som alternativ beskrive en anden energiløsning. Estimeret tid opgøres ud fra størrelsen af projektet, i intervallet mellem: Tidsestimatet skal være for arbejdets udførelse, og skal derfor ikke inkludere tid til fx tilbudsindhentning eller myndighedsbehandling. • Op til 2 dage. Andet: Kan anvendes i tilfælde af, at energikonsulenten har et andet tidsestimat, end de 4 kategorier, f.eks. relevant ved større forslag som oftere forekommer for erhvervsbygninger eller flerfamiliehuse. • Fra 2 dage til 1 uge. • Fra 1 uge til 2 uger. • Mere end 2 uger. • Andet. Stk.
  45. For forslag i kategori 2 omfatter beskrivelsen: En overskrift, som præcist beskriver, hvornår forslaget vil være relevant, og hvad forslaget går ud på. Overskriften skrives ind i rapporten under rubrikken ” Andre forslag der kan være rentable, hvis de udføres sammen med andre renoveringer”. Stk.
  46. For begge typer forslag skal der gøres opmærksom på de usikkerheder, som måtte vedrøre forudsætningerne, og det skal fremgå, om der er behov for yderligere analyse, inden forslagene gennemføres. (4.4.7.2, stk. 4) F.eks. vil det som regel kræve konkrete tilbud for at få sikkerhed for, hvad tiltagene koster. Stk.
  47. Alle energibesparelsesforslag skal tilpasses bygningen. 4.4.7.3 Investeringsbehov for kategori 1-forslag Stk.
  48. For hvert rentabelt besparelsesforslag skal energikonsulenten estimere samtlige udgifter til forslagets gennemførelse. Det skal desuden, vurderes, om de berørte bygningsdele er vanskeligt tilgængelige, og i så fald skal der tages hensyn hertil. (4.4.7.3, stk. 1) Det gælder blandt andet udgifter til: Materialer. Timeløn – det forudsættes, at projektet gennemføres af professionelle håndværkere. Projekteringsomkostninger. Byggepladsomkostninger, herunder stillads. Følgeomkostninger, f.eks. omlægning af el og vand eller andet, som er nødvendigt, hvis forslaget gennemføres. Miljøomkostninger – herunder bortskaffelse af affald. Evt. myndighedsgebyr. Stk.
  49. Estimatet skal være realistisk og retvisende. Estimatet skal således baseres på almindeligt anvendte byggevarer, og alle priser skal være aktuelle, når energimærket indberettes. (4.4.7.3, stk. 2) Energikonsulenten kan benytte anerkendte prisbøger og prisoversigter i elektronisk form. Stk.
  50. Både den årlige energibesparelse og estimatet for investeringsbehovet skal omfatte det pågældende forslag i sin helhed. (4.4.7.3, stk. 3) Hvis der f.eks. stilles forslag om bedre vinduer, omfatter det beregnede investeringsbehov og den beregnede energibesparelse alle de berørte vinduer og ikke blot et enkelt vindue, også selvom alle de berørte vinduer måtte være ens. Stk.
  51. Tallene for energibesparelsestiltaget skal dække hele opgaven og må ikke opgives som investering eller besparelse per kvadratmeter. (4.4.7.3, stk. 4) Energikonsulenten kan gøre opmærksom på usikkerheden ved estimeringen af investeringen, f.eks. ved at bemærke, at det normalt kræver konkrete tilbud for at få sikkerhed for hvad et tiltag koster. 4.4.7.4 Energipriser Stk.
  52. Til brug for beregning af besparelsen i udgiften til energi og til opgørelse af de årlige energiudgifter skal konsulenten angive den aktuelle energipris inklusiv afgifter og moms for de forskellige energiformer, der anvendes i bygningen. Baggrunden for de anvendte priser skal fremgå af energimærkningsrapporten. (4.4.7.4, stk. 1) Energipriserne bruges til at beregne bygningens energiøkonomi samt besparelsesforslagenes rentabilitet. Den aktuelle pris kan f.eks. indhentes på: www.elpris.dk www.gasprisguiden.dk www.drivkraftdanmark.dk/priser/fyringsolie-sommer/ Det kan ikke forudsættes at kommende ejere anvender samme leverandør, og dermed opnår samme energipris, som bygningsejeren der rekvirerede energimærket. Den aktuelle energipris, kan for bygninger, som har el som primær forsyning, og hvor dette fremgår af BBR-meddelelsen, være den reducerede elpris. Stk.
  53. Hvis der anvendes fjernvarme, skal der angives en eventuel fast og variabel tarif samt eventuel målerleje, effektafgift tilslutningsafgift og lignende. 4.4.7.5 Oplyst varmeforbrug Stk.
  54. Energikonsulenten skal anføre bygningsejers oplyste udgifter til varme inkl. moms og afgifter, varmeforbruget (f.eks. liter olie/år), samt den periode (normalt 1 år), hvori udgifterne er opgjort. Hvis ejeren ikke oplyser eller ikke kan oplyse varmeforbruget eller omkostningerne hertil, anføres ”ej oplyst af ejeren” i energimærkningsrapporten. Stk.
  55. Hvis en af oplysninger jf. stk. 1 mangler skal dette beskrives i energimærkningsrapporten. 4.5 Klimaskærm 4.5.1 Metode til energimærkning 4.5.1.1 Bygningsregistrering (faglige vurderinger og forenklinger) Stk.
  56. Energikonsulenten kan, hvis det er fagligt forsvarligt forenkle registreringen af bygningen, f.eks. ved at sammenlægge bygningsdele og ved anlæggelse af en gennemsnitsvurdering for bygningsdele i henholdsvis tag, ydervæg og gulv, hvor der er mindre forskelle i opbygning og isolering. Hvis energikonsulenten har foretaget faglige vurderinger og forenklinger, skal det fremgå af energimærkningsrapporten, hvad de er baseret på. Stk.
  57. Faglige vurderinger og forenklinger må samlet set ikke medføre, at det beregnede energibehov for bygningen afviger mere end +/-10 % fra det resultat, som nås ved at følge anvisningerne i dette bilag. Stk.
  58. Der skal som udgangspunkt foreligge et entydigt grundlag for fastlæggelsen af varmetransmissionskoefficienter af bygningsdele og installationer, hvor der ikke kan foretages en visuel inspektion. Dette grundlag kan foreligge i form af bygningstegninger, beskrivelser eller anden dokumentation, som bygningsejeren tilvejebringer. Hvis dette ikke foreligger, skal der som udgangspunkt gennemføres destruktive undersøgelser efter retningslinjerne i kapitel 4.5.1.2 om ”Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner”. Stk.
  59. Hvis der ikke foreligger tegninger eller lignende, og der ikke kan foretages destruktive undersøgelser, skal energikonsulenten foretage en faglig vurdering. Den faglige vurdering kan eksempelvis foretages ud fra gældende byggeskik på opførelsestidspunktet. Der kan her benyttes opslag i de tidligere bygningsreglementer, eller der kan beregnes i henhold til DS 418 kombineret med visuel undersøgelse og opmåling af konstruktionstykkelse. (4.5.1.1, stk. 4) Se eventuelt relevante uddrag fra tidligere bygningsreglementer i den digitale håndbog, under vejledning: www.hbemo.dk . 4.5.1.2 Bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner Stk.
  60. Ved bestemmelse af varmetransmissions-koefficienter i skjulte konstruktioner kan der bruges en visuel undersøgelsesmetode, med mindre der er givet tilladelse til at foretage destruktive undersøgelser. (4.5.1.2, stk. 1) Ved en skjult konstruktion forstås hulrum, terrændæk, etageadskillelse, lukket skunk m.v. Stk.
  61. Hvis der er givet tilladelse til destruktive undersøgelser, skal der som udgangspunkt foretages boreprøver. Stk.
  62. Det skal fremgå af energimærkningsrapporten, om der er foretaget destruktive undersøgelser, samt hvor i bygningen. Energikonsulenten skal endvidere kunne dokumentere, hvor boreprøverne er foretaget. (4.5.1.2, stk. 3) I indberetningsprogrammet sker angivelsen gennem et afkrydsningsfelt. Her skal energikonsulenten vælge, om der er foretaget destruktive undersøgelser eller ej. I energimærkningsrapporten, vil der fremgå en standardtekst, alt efter om der er foretaget destruktive undersøgelser. Er der foretaget destruktive undersøgelser, vil der i et nyt felt skulle beskrives, hvor undersøgelserne er foretaget. Dette kommer også til at fremgå af rapporten. Det kan yderligere angives i beskrivelsen, af den enkelte konstruktion, om der er foretaget en destruktive undersøgelse. Stk.
  63. For bygninger opført før 1980, skal der foreligge et klart og entydigt grundlag for bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter. Dette kan være i form af bygningstegninger, hulmursattester eller lignende materiale. Det skal kontrolleres, om oplysningerne kan anvendes. Eksempelvis med udgangspunkt i måltagning, byggeskik i forhold til opførelses- eller renoveringstidspunkt og det på dette tidspunkt gældende bygningsreglement samt bygningens isoleringsniveau. Stk.
  64. Hvis der ikke foreligger et klart og entydigt grundlag som beskrevet ovenfor, skal der, hvis der er givet tilladelse til det, foretages en destruktiv undersøgelse. Stk.
  65. Den destruktive undersøgelse skal afdække type og tykkelse af isolering i konstruktionerne. Stk.
  66. Destruktive undersøgelser skal gennemføres således, at skaden fra den destruktive undersøgelse kan udbedres på enkel måde. (4.5.1.2 stk. 7) Dette kan f.eks. ske ved at bore hul i en fuge eller i en pudset overflade, som kan lukkes med mørtel eller ved at bore hul i en gipsplade, som kan lukkes med spartelmasse. Alternativt kan der bores på et sted, hvor det ikke har praktisk eller visuel betydning, at der efterlades et borehul (f.eks. i skunkrum eller ubenyttet loftsrum). Stk.
  67. Hvis der ikke foreligger et entydigt materiale om skjulte konstruktioner, og bygningsejeren ikke har givet sin tilladelse til, at der kan gennemføres destruktive undersøgelser, skal der gennemføres en opmåling og visuel inspektion. Det skal bemærkes i statusbeskrivelsen for den pågældende bygningsdel, hvad der er vurderet, hvorledes dette er vurderet, og hvorvidt der er usikkerhed om værdien. På grundlag heraf skal konsulenten anlægge en vurdering af transmissionskoefficienter ud fra bygningens konstruktion, byggeskik på opførelsestidspunktet eller tilsvarende. Stk.
  68. For bygninger opført efter 1980 skal der ved skjulte konstruktioner, hvor der ikke er givet tilladelse til at foretage destruktive undersøgelser tages udgangspunkt i bygningsreglementets minimumskrav for bygningsdelenes U-værdi. 4.5.2 Bygningens orientering Stk.
  69. Bygningsorientering (rotation) foretages ved at finjustere orienteringen. Rotationen kan bruges til at indplacere bygningen i forhold til den orientering, der i øvrigt er angivet for vinduerne samt for eventuelle solvarme- eller solcellepaneler. (4.5.2, stk. 1) Eksempel på finjustering Er bygningen placeret som på tegningen, kan det være en fordel at indtaste bygningens rotation som +8 grader, idet man så på vinduet/solfangeren/solcellerne kan indtaste 0 (eller Nord) for den markerede nordfacade på tegningen. 4.5.3 Vægge, gulve og lofter 4.5.3.1 Varmetab Stk.
  70. Alle flader med varmetab i bygningens konstruktioner skal identificeres og beskrives. Fladerne inddeles i følgende dele: Vægge, gulve og lofter. Der kan være flere typer inden for hver kategori. Stk.
  71. Fladernes opbygning skal beskrives, herunder om de varierer i opbygning, såvel inden for samme etageplan som mellem forskellige etageplaner. Stk.
  72. Energikonsulenten skal angive i energimærkningsrapporten på hvilket grundlag, oplysningerne er indhentet, herunder om der er foretaget destruktive undersøgelser af lukkede bygningsdele, f.eks. ydermur, eller om data er baseret på forelagt tegningsmateriale, opmåling, visuel inspektion eller vurdering ud fra gældende bygningsskik på opførelsestidspunktet. Stk.
  73. Bygningsdele mod uopvarmede arealer skal registreres og beskrives. (4.5.3.1, stk. 4) Dvs. bygningsdele mod uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri. Stk.
  74. Konstruktionsdele med indlagt varme skal registreres selvstændigt, hvis arealet med indlagt varme enten udgør over 10 % af det samlede konstruktionsareal eller er større end 10 m². Uanset arealet af konstruktionen med varme skal det angives med en bemærkning, f.eks. at der er gulvvarme i bad, omklædning, atrier m.v. (4.5.3.1, stk. 5) Det er f.eks. gulvvarme og termoaktive konstruktioner. 4.5.3.2 Varmekapacitet Stk.
  75. For bygninger med anvendelseskode 110, 120, 130, 131 og 132 og 185 og 190 under 500 m² kan der anvendes en standard varmekapacitet svarende til: Ekstra let 40 Middel let 55 Middel tung 105 Ekstra tung 160 (4.5.3.stk. 1) For øvrige anvendes SBi-anvisning
  76. Kategorien bestemmes ud fra de indvendige konstruktioner: Ekstra let: Lette vægge, gulve og lofter, fx skelet med plader eller brædder, helt uden tunge dele . Middel let: Enkelte tungere dele, fx betondæk med trægulv eller pore-betonvægge. Middel tung: Flere tunge dele, fx betondæk med klinker og tegl- eller klinkerbetonvægge. Ekstra tung: Tunge vægge, gulve og lofter i beton, tegl og klinker. 4.5.3.3 Transmissionsareal Stk.
  77. Transmissionsarealerne for alle de beskrevne overflader skal opmåles og registreres. Opmålingen skal ske efter reglerne i DS 418 ”Beregning af bygningers varmetab”. 4.5.3.4 Transmissionskoefficient, U-værdi Stk.
  78. Transmissionskoefficienter (U-værdi) for alle de beskrevne overflader skal angives på baggrund af konstruktionsopbygningen. (4.5.3.4, stk. 1) For bestemmelse af varmetransmissionskoefficienter i skjulte konstruktioner se kapitel 4.5.1.
  79. Eksempelvis kan tegningsmateriale eller en visuel inspektion af konstruktionen bruges. Stk.
  80. U-værdier for bygningsdele beregnes ud fra DS
  81. (4.5.3.4, stk. 2) U-værdier for typiske bygningsdele fremgår af den digitale håndbog, under vejledning, som findes på: www.hbemo.dk og kan anvendes ved energimærkning. 4.5.3.5 Linjetab Stk.
  82. Linjetab og tillæg til U-værdier medtages og bestemmes i henhold til DS
  83. Stk.
  84. Linjetabet for samlingen mellem vindue/yderdør og ydervæg kan bestemmes ved brug af værdierne for Ψ sa jf. tabel 1 i kapitel 4.7.3.5 og opmåling af murhullets tilhørende perimeter, l sa . Kendes den præcise kuldebroisoleringstykkelse (20, 30, 40, 50 mm), eller hvis karmen er placeret forskudt for kuldebrosisoleringen kan Ψ sa bestemmes ved opslag i DS
  85. (4.5.3.5, stk. 2) I byggeri opført efter 1985 kan det normalt antages, at der er udført kuldebroisolering i udmuringen mellem for- og bagmur. Der kan ses bort fra samlingslinjetabet i lette ydervægskonstruktioner (træskelet). Stk.
  86. Tillæg til ydervæggens U-værdi for udmuring/falselementer omkring vinduer og yderdøre kan bestemmes ved brug af værdierne for ΔU tillæg jf. tabel 2 i kapitel 4.7.3.5, som funktion af forholdet mellem murhuls-perimeter og ydervægsarealet (ekskl. areal af vinduer og yderdøre). For andre konstruktionstyper, end hvad der fremgår af tabel 2, bestemmes tillægget til ydervæggens U-værdi efter DS
  87. (4.5.3.5, stk. 3) I byggeri opført efter 1985 kan det normalt antages, at der er udført kuldebroisolering i udmuringen mellem for- og bagmur. Hvis ydervæggen ikke indeholder vinduer eller yderdøre udelades tillægget. For vinduespartier og yderdøre der har bundkarm direkte på fundament, skal bundkarmens længde ikke medregnes i den samlede murhuls-perimeter. Stk.
  88. For at kunne beregne linjetab ved fundament, skal nedenstående forhold registreres: (4.5.3.5, stk. 4) Kuldebroslængden, m, er længden af ydervægsfundamenter og kælderydervægsfundamenter i meter. For ydervægsfundamenter ved terrændæk og kældergulve bestemmes kuldebroens længde af fundamentets ydre omkreds, hvilket ofte er det samme som bygningens ydre omkreds. For kuldebroer, hvor konstruktionsdetaljer og temperaturfaktor varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroens længde. Se i øvrigt kapitel 4.7.
  89. 1) Konstruktion mellem fundament, nederste del af ydervæg og gulvkonstruktionen. 2) Længde af kuldebroer. 3) B-faktor. Stk.
  90. Linjetab for skillevægsfundamenter medtages som tillæg til terrændækkets U-værdi. For typiske enfamiliehuse, kan tillæg til terrændækkets U-værdi ved antagelse af skillevægsfundamenter, bestemmes ved brug af værdierne for ΔU tillæg jf. tabel 1 i kapitel 4.7.3.
  91. For andre bygninger medtages tillægget efter DS
  92. (4.5.3.5, stk. 5) Der findes normalt skillevægsfundamenter under bærende indervægge samt under husets stabiliserende vægge. Hvis terrændækket er uisoleret, eller isoleringen er placeret over betondækket, kan der ses bort fra linjetabet ved skillevægsfundamenter. Stk.
  93. For linjetab ved sammenbygningsdetaljer, som ofte findes i ældre byggeri, fremgår: (4.5.3.5, stk. 6) Se sammenbygningsdetaljer i kapitel 4.7.3.
  94. • Skillevægsfundament mellem uopvarmet kælder og krybekælder jf. tabel 2 i kapitel 4.7.3.
  95. • Samlingen mellem terrændæk i nyere tilbygning og kælderydervæg/krybekældervæg i oprindelig bygning jf. tabel 3 i kapitel 4.7.3.
  96. • Skillevægsfundament mellem opvarmet kælder og krybekælder registreres ikke. • Øvrige linjetab registreres efter DS
  97. 4.5.4 Registrering af vinduer og yderdøre Stk.
  98. Til brug for beregningen af varmetab og forslag til besparelser skal vinduer og yderdøre opmåles og registreres. Stk.
  99. Følgende oplysninger registreres for vinduer og døre: (4.5.4, stk. 2) Solvarmetransmittans, ”g” og ”gw”: Solvarmetransmittans angiver, hvor stor en del af solens varme der når gennem ruden/ruderne. Ruder har forskellig solvarmetransmittans, afhængig af antal lag og rudens belægning. I vinduestabellerne i kapitel 4.7.
  100. vises solvarmetransmittansen som "g". Solvarmetransmittans er forskellige for forskellige rudetyper. Andre værdier end tabellerne kan anvendes for nye vinduer, se www.energivinduer.dk. "Gw" er vinduets samlede g-værdi (rudens g- værdi x glasandel Ff). ”Gw” findes ikke i indberetningsprogrammet. Hvis afskærmningsfaktoren f.eks. er 0,4, skal den derfor ved manuelt styret solafskærmning angives som (1,0 + 0,4) / 2 = 0,
  101. I boliger kan det eventuelt antages, at solafskærmningen ikke aktiveres om vinteren i opvarmningssæsonen, når der er opvarmningsbehov i bygningen. Angiv dette ved at sætte et minus foran solafskærmningsfaktoren. Glasandel, ”Ff”: Glasandelen beregnes som forholdet imellem rudeareal og murhulareal. ¬ I energimærkning kan tabellernes glasandel ”Ff” anvendes uanset vinduernes størrelse. 1) Vindues- og dørareal i overensstemmelse med retningslinjerne i DS
  102. 2) Elementtype, størrelse og solvarmetransmittans for vinduet/glaspartiet/døren. 3) Orientering og hældning. 4) Solafskærmning, Fc. Ved automatisk solafskærmning bestemmes solafskærmningsfaktoren ”Fc” ved tabelopslag jf. kapitel 4.7.4.
  103. Manuelt styret solafskærmning kan indregnes med halv effekt. For almindelige, indvendige, manuelt styrede gardiner og lignende kan der angives en resulterende solafskærmningsfaktor på 0,
  104. I tilfælde uden solafskærmning sættes ”Fc” til 1,
  105. 5) Glasandel, Ff. 4.5.4.1 Orientering Stk.
  106. Vinduernes orientering i forhold til verdenshjørnerne skal registreres. Orienteringen kan enten angives som: • Kompasorienteringer: nord (N), syd (S), øst (Ø), vest (V) og mellemorienteringer NØ, SØ, SV og NV, eller som • Gradorientering, hvor nord er 0°, øst er 90°, syd er 180° og vest er 270°. Ved anvendelse af gradorienteringen kan vilkårlige mellemorienteringer angives. 4.5.4.2 Hældning Stk.
  107. Vinduernes hældning i forhold til vandret skal registreres. Hældningen angives som et gradtal, hvor sidste ciffer er 0 eller 5 . (4.5.4.2, stk. 1) Et lodret vindue har hældningen 90 grader, og et vandret vindue har hældningen 0 grader. 4.5.4.3 Måltagning Stk.
  108. Areal for vinduer og yderdøre skal registreres ved opmåling eller ud fra tegningsmateriale. 4.5.4.4 Transmissionskoefficient, U-værdi Stk.
  109. Transmissionskoefficienten for de registrerede vinduer og yderdøre bestemmes ud fra tabellerne i kapitel 4.7.4.2 eller dokumentation fra producenten. Linjetab fra kuldebroer i vindues- konstruktionen indregnes i den samlede U-værdi for vinduet. (4.5.4.4, stk. 1) U-værdierne i tabellerne i kapitel 4.7.4.2 kan anvendes for alle vinduerne uanset størrelsen. Det bemærkes, at U-værdier i tabellerne i kapitel 4.7.
  110. inkluderer typiske linjetab i de angivne vindueskonstruktioner, som eksempelvis sprosser. U-værdierne inkluderer dog ikke linjetabet i samlingerne mellem vinduer og ydervægge. Dette linjetab medtages og bestemmes som beskrevet i kapitel 4.5.3.
  111. De første energivinduer blev introduceret på det danske vinduesmarked i midten af 1980’erne, men først fra midten 1990’erne blev det mere almindeligt at anvende vinduer med første generation af energiruder. Fra ca. 2006 blev den ældre traditionelle termorude udfaset endeligt på det danske vinduesmarked. 4.5.4.5 Registrering af skygger Stk.
  112. Til brug for beregningen skal der registreres følgende skyggeforhold: (4.5.4.5, stk. 1) Disse skyggeforhold registreres normalt samlet pr. facade. Skyggepåvirkningerne vurderes i forhold til faste objekter, såsom naboejendomme, vinkler, læmure og udhuse samt i forhold til skov og blivende større beplantning. Se SBi-anvisning 213 for nærmere beskrivelse af, hvorledes skyggeforholdende registreres. 1) Horisont. 2) Udhæng. 3) Venstreskygge. 4) Højreskygge. 5) Vindueshul. Stk.
  113. Hvis facaden har vinkler, fremspring eller andre skyggegivende faconer, der rager mere end 100 cm vinkelret ud fra facaden, registreres disse særskilt. Stk.
  114. Sideskygger fra fremspring under 100 cm medregnes ikke. Stk.
  115. For bygninger med anvendelseskode 110, 120 130, 131 og 132 og 185 og 190 under 500 m² kan der anvendes et standard-skyggeforhold svarende til: Horisont 20° Udhæng 20° Venstre 20° Højre 20° Vindueshul 10° Standard-forhold for alle vinduer og døre kan anvendes, men energikonsulenten vurderer selv, om registrering af det præcise skyggeforhold er nødvendigt. Stk.
  116. For etageboligbyggeri og andre bygninger anvendes de gældende regler til registrering af de faktiske skyggeforhold. 4.5.4.5.1 Undtagelser til reglerne om bestemmelse af skyggeforhold Stk.
  117. Enkeltstående træer i villahaver og lignende skal ikke registreres til brug for beregningen af skyggeforholdet. Stk.
  118. For vinkelformede bygninger, hvor vinduerne sidder i forskellig vandret afstand fra hjørnet, kan skyggeforholdene registreres samlet pr. facade ud fra skyggeforholdene for facadens midte. Stk.
  119. For ikke plane facader med fremspring større end 100 cm, hvor der sidder vinduer med forskellig orientering i samme facade, foretages der separat registrering af skyggeforholdene for vinduer med afvigende orientering i forhold til facadens hovedretning. 4.5.4.6 Beskrivelse Stk.
  120. Vinduer beskrives med element og glastype, f.eks. om det er et dannebrogsvindue med forsatsramme samt antal glas og glastype, f.eks. om det er en 2-lags energirude. (4.5.4.6, stk. 1) Beskrivelsen af vinduer og glaspartier har til formål at gøre bygningsejer i stand til, at genkende bygningens vinduer samt at identificere de glasarealer, der er besparelsesforslag til. Stk.
  121. Ved besparelsesforslag til vinduer og yderdøre skal disse individuelt beskrives i energimærkningsrapporten med angivelse af placering og antal, så det følger retningslinjen i kapitel 4.4.7.2, stk. 1, således at bygningsejeren kan genkende vinduerne. 4.5.5 Bestemmelse af temperaturfaktor (b-faktor) for de dele af klimaskærmen, som vender mod uopvarmede, delvist opvarmede rum eller mod det fri Stk.
  122. Temperaturfaktoren (b-faktor) tager hensyn til to forhold: • At der på den udvendige side af en bygningsdel kan være en anden temperatur end udelufttemperaturen. • At der på den indvendige side kan være en anden temperatur end rumtemperatur. Stk.
  123. Temperaturfaktoren, ”b” benyttes for at korrigere varmetabet. (4.5.5, stk. 2) Dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri (f.eks. terrændæk mod jord), har mindre varmetab end de arealer, som vender mod det fri. Dele, som vender mod et uopvarmet rum med solindfald (f.eks. en udestue), kan desuden få et varmetilskud herfra. For uopvarmede rum med tekniske installationer, vil b-faktoren for den del af klimaskærmen, der vender mod det opvarmede rum, være den samme som b-faktoren for den tekniske installation. Stk.
  124. Temperaturfaktoren 1,0 skal anvendes for de bygningsdele, der vender mod det fri. (4.5.5, stk. 3) Standardværdier for temperaturfaktoren ”b” for klimaskærmen kan ses i kapitel 4.7.
  125. Stk.
  126. Temperaturfaktoren 0,7 skal anvendes for: • Terrændæk uden gulvvarme. • Kældergulve uden gulvvarme. • Kælderydervægge i mere end 2 meters dybde. • Kælderydervægge inde under bygninger. • Kælderydervægsfundamenter i mere end 2 meters dybde, forudsat at der ikke er gulvvarme i rummene. • Kælderydervægsfundamenter inde under bygninger, forudsat at der ikke er gulvvarme i rummene. Stk.
  127. Temperaturfaktoren, ”b” kan udregnes for kældre, der indeholder varmeproducerende og varmefordelende anlæg, eller man kan anvende tabelværdierne i kapitel 4.7.
  128. (4.5.5, stk. 5) Beregning af b-faktoren kan foretages i indberetningsprogrammerne under skemaet uopvarmede rum. Stk.
  129. For de dele af klimaskærmen, som ikke vender mod det fri, kan b-faktoren beregnes ud fra at følgende data registreres, på samme måde som under afsnittet vægge, gulve og lofter: (4.5.5, stk. 6) Beregning af b-faktoren kan foretages i de godkendte indberetningsprogrammer, som er udviklet til brug for energimærkningen. 1) Hvilken type uopvarmet rum, der er tale om. 2) Arealet af den pågældende del af klimaskærmen (arealer, hvor forholdene er ens, kan slås sammen). 3) U-værdi og areal af bygningsdel(e), som giver varmetab fra uopvarmet rum til omgivelserne. 4) Ventilationsforhold og udluftningsforhold. 4.6 Tekniske installationer 4.6.1 Ventilation Stk.
  130. Der ses bort fra varmetabet fra ventilationskanaler og -aggregater inden for klimaskærmen. Ventilationskanaler og -aggregater uden for klimaskærmen beregnes som den øvrige klimaskærm, idet de forudsættes opvarmet til normal rumtemperatur. (4.6.1, stk. 1) I indberetningsprogrammerne til energimærkning er der et særligt felt til indtastning af ventilationskanaler og aggregater, således at disse ikke påvirker beregningen af det dimensionerende transmissionstab. Varmetabet fra ventilationsaggregater- og kanaler kan angives pr. arealenhed eller pr. længdeenhed. Stk.
  131. Ved beregningerne skal der anvendes de aktuelle ventilationsforhold i rummene dog mindst svarende til bygningsreglementets minimumskrav. Ventilationen bestemmes på grundlag af ventilationssystemernes gennemsnitsydelse i de enkelte rum i bygningens brugstid, henholdsvis om vinteren og om sommeren i de varme perioder, f.eks. i juli og august. Ved fastlæggelse af den gennemsnitlige ydelse skal der tages hensyn til en eventuel behovsstyring og belastningerne i rummene. (4.6.1, stk. 2) Rum med ens ventilationsforhold og rum der betjenes af samme ventilationssystem, kan beregnes samlet. Stk.
  132. Registrering af ventilation skal omfatte: 1) Ventilationsform(er). 2) Areal af ventilerede lokaler (zoner). 3) Driftstid. 4) Luftskifteværdier. 5) Virkningsgrad for varmegenvinding. 6) Indblæsningstemperatur. 7) Elvarmeflade/anden varmeflade. 8) Ventilationskanaler. 9) SEL-værdi. 10) Alder. 11) Dato for seneste eftersyn. 12) Er der indgået aftale om løbende serviceeftersyn af ventilationsanlægget (ja/nej). 13) Automatik. 14) Effekt af anlægget. Stk.
  133. Det skal undersøges, om der foreligger målte værdier for de data, der er nævnt i stk. 3, i form af en rapport, der højst er 4 år gammel. (4.6.1, stk. 4) Hvis dette ikke foreligger, kan værdierne i håndbogens kapitel 4.7.6 anvendes til beregning af ventilation. 4.6.1.1 Ventilationsformer Stk.
  134. Der skelnes mellem naturlig ventilation, mekanisk ventilation og mekanisk udsugning: (4.6.1.1, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager. • Ved naturlig ventilation sker luftudskiftningen i boligen gennem udeluftventiler, aftrækskanaler og tilfældige utætheder i klimaskærmen samt ved åbning af vinduer og døre. • Ved mekanisk ventilation forstås ventilationssystemer, hvor luften både indblæses og udsuges ved hjælp af ventilatorer. • Ved mekanisk udsugning forstås ventilationssystemer, hvor luften udsuges ved hjælp af ventilatorer, mens udeluften tilføres gennem udeluftventiler i ydervæggene, ved åbning af vinduer og døre samt gennem utætheder i klimaskærmen. Stk.
  135. Hvis en bygning er forsynet med udeluftventiler, oplukkelige vinduer, aftrækskanaler eller tilsvarende regnes den for at være med naturlig ventilation. Selv om der er nogle mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift (f.eks. i toiletrum, baderum eller køkken), herunder også emhætter, regnes bygningen fortsat med naturlig ventilation. (4.6.1.1, stk. 2) Naturlig ventilation omfatter også den luftmængde, der trænger ind gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen. Stk.
  136. Mindre ventilatorer, hvis formål er at opretholde et bestemt indeklima, og som er i konstant drift, skal medregnes som mekanisk udsugning. (4.6.1.1, stk. 3) Ventilation, som ikke ventilerer et område (zone), i den opvarmede del af bygningen registreres derfor ikke. Dette kunne fx være radonventilation af terrændækket. Stk.
  137. Hvis der benyttes ventilatorer både til udsugning og indblæsning, regnes bygningen for at have mekanisk ventilation. (4.6.1.1, stk. 4) Den mekaniske ventilation kan være forsynet med varmegenvinding, normalt i form af en kryds-, rotor eller modstrømsvarmeveksler. Stk.
  138. En bygning har mekanisk udsugning, hvis indeluften suges ud f.eks. fra baderum, toiletrum og køkken ved hjælp af ventilator(er), som er i konstant drift, mens der tilføres udeluft (ofte kaldet erstatningsluft) gennem utætheder i klimaskærmen og ved åbning af vinduer og døre. 4.6.1.2 Ventilationszoner Stk.
  139. Et enfamiliehus regnes primært som én ventilationszone. Hvis der er flere forskellige ventilationsforhold, som hver for sig ventilerer en del af bygningen, betragtes de dog som selvstændige ventilationszoner. (4.6.1.2, stk. 1) Ved en ventilationszone forstås et område (zone) i en bygning, der hænger ventilationsmæssigt sammen via ensartede ventilationsmæssige forhold. Et område (zone) kan bestå af flere rum, eventuelt fordelt på flere etager. Stk.
  140. For flerfamiliehuse/erhvervsbygninger gælder det, at bygningen opdeles i ventilationszoner. Hver ventilationszone registreres og beskrives ved sin funktion, og på hvilken måde zonen ventileres. (4.6.1.2, stk. 2) Det kan være vanskeligt at opdele bygningen i flere ventilationszoner på stedet. Derfor kan det være en fordel at rekvirere etageplaner og ventilationsdiagrammer før det planlagte besøg i bygningen. Stk.
  141. En zones areal opgøres efter samme retningslinjer som opvarmet etageareal jf. kapitel 4.4.
  142. Summen af arealer for ventilationszoner skal svare til bygningens samlede opvarmede areal. Stk.
  143. Data, der benyttes ved beregningen af ventilationszoner, skal findes enten ved opmåling på stedet for hver ventilationszone eller ved opmåling på etageplaner for bygningen. 4.6.1.3 Anlægsbeskrivelse Stk.
  144. For hver ventilationszone registreres og beskrives ventilationsanlægget og dets funktion, således at ejeren kan genkende installationen. Beskrivelsen skal omfatte: (4.6.1.3, stk. 1) Ventilationsanlæg kan bestå af flere typer komponenter, jf. SBi-anvisning nr. 196 ”Indeklimahåndbogen”. Den gennemsnitlige luftstrøm beregnes på forskellig måde afhængigt af anlæggets type: CAV-anlæg (Constant Air Volume) Man kan benytte den dimensionerende eller målte luftstrøm. VAV-anlæg (Variable Air Volume) Temperaturen, fugt eller CO 2 regulerer den variable luftstrøm. Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm ganget en reduktionsfaktor, som typisk vil ligge mellem 0,55 og 0,
  145. Anlæg med recirkulering Man kan benytte den dimensionerende eller målte maksimale luftstrøm i forsyningskanalen for friskluft ganget det gennemsnitlige forhold mellem den recirkulerede luftmængde og friskluftsmængden. 1) Ventilationszone med navn. 2) Ventilationsanlæg med navn. 3) Ventilationsanlægstype. 4) Placering i bygningen. 4.6.1.4 Driftstid Stk.
  146. Ventilationen i boliger skal registreres i konstant drift uafhængigt af, om der er naturlig ventilation, mekanisk udsugning eller mekanisk ventilation. Stk.
  147. Driftstiden for mindre ventilatorer, som ikke er i konstant drift, herunder også emhætter, sættes til nul. (4.6.1.4, stk. 2) F.eks. i toiletrum, baderum eller køkken. Stk.
  148. For flerfamiliehuse/erhverv skal driftstiden, ”F 0 ”, for ventilationsanlægget angives for hver ventilationszone. (4.6.1.4, stk. 3) F 0 = 1 betyder, at ventilationsanlægget er i funktion i hele bygningens driftstid. Det er muligt at indtaste driftstider, som er forskellige fra 1, da et ventilationsanlæg godt kan have driftstid, som er længere eller kortere end bygningens brugstid. 4.6.1.5 Luftskifteværdier Stk.
  149. Hvis der er data for luftskifteværdier for den konkrete bygning, skal disse anvendes. Hvis disse data ikke findes, benyttes tabelværdier fra kapitel 4.7.6.3 Standard ventilationsanlæg i flerfamiliehuse og 4.7.6.
  150. Standard ventilationsanlæg i erhverv. 4.6.1.6 Temperaturvirkningsgrad (ƞ vgv ) Stk.
  151. Varmegenvindingens temperaturvirkningsgrad (ƞ vgv ) bestemmes ud fra tabellen i kapitel 4.7.6.
  152. Temperaturvirkningsgraden angives for veksleren alene uden bidrag fra andre kilder f.eks. motorvarme fra ventilatorerne. Ved bestemmelse af temperaturvirkningsgraden regnes der ikke med kondensation i afkastluften. Temperaturvirkningsgraden er 0 for systemer, hvor varmegenvindingen alene går til opvarmning af varmt brugsvand. (4.6.1.6, stk. 1) Der henvises i øvrigt til beregningsskema i Ventilation Ståbi. 4.6.1.7 Indblæsningstemperatur (C) Stk.
  153. I ventilationsanlæg med både temperatur-reguleret varmegenvinder og temperaturreguleret varmeflade skal der antages en indblæsningstemperatur på 18 °C. Stk.
  154. I anlæg, hvor varmegenvinderen er uden regulering, angives det under indtastning i indberetningsprogrammet ved at sætte et minus foran indblæsningstemperaturen. Stk.
  155. Hvis anlægget er uden varmeflade og med ureguleret varmegenvinder, angives indblæsningstemperaturen til 0 °C. Stk.
  156. For anlæg med reguleret varmegenvinder, men uden varmeflade angives en indblæsningstemperatur på 18 °C, som for tilsvarende anlæg med reguleret varmeflade. 4.6.1.8 Elvarmeflader Stk.
  157. Det skal registreres, om ventilationsanlægget har en elvarmeflade. 4.6.1.9 Specifikt elforbrug til lufttransport (SEL) Stk.
  158. Det specifikke elforbrug til lufttransport er elforbruget til ventilatorerne inklusive reguleringsudstyr og lignende divideret med det transporterede luftvolumen. Det specifikke elforbrug bestemmes med udgangspunkt i den gennemsnitlige volumenstrøm gennem ventilationsanlægget. For anlæg med både indblæsning og udsugning bestemmes SEL'en ud fra summen af de to ventilatorers elforbrug. SEL-værdien skal om muligt aflæses på mærkepladen. (4.6.1.9, stk. 1) SEL-værdien kan eventuelt findes på producentens hjemmeside, Hvis dette ikke er muligt, kan værdien vurderes med støtte fra beregningsmodeller i kapitel 4.7.
  159. 4.6.2 Mekanisk køling Stk.
  160. Køleanlæg skal registreres for at kunne anskueliggøre eventuelle forslag til energiforbedringer og finde frem til det el-forbrug, der teoretisk vil gå til at nedbringe en eventuel beregnet overtemperatur i bygningen. (4.6.2, stk. 1) Kølevirkningsgraden registreres som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Er viden herom ikke tilgængelig, benyttes to teoretiske faktorer - en kølevirkningsgrad, EER-anlæg og en forøgelsesfaktor (der hidrører fra vandafslag på kølefladen). Stk.
  161. Der skelnes mellem tre former for køleanlæg: (4.6.2, stk. 2) I de tilfælde, hvor der anvendes naturlig køling - "frikøling" - anbefales det, at justere ”EER” og forøgelsesfaktoren kunstigt for at tilgodese udnyttelsen. For eldrevne mekaniske køleanlæg registreres anlægstypen, og anlægget beskrives, hvorefter elforbruget kan beregnes. Ved fjernkølingsanlæg forstås fjernkølingsproduktionsanlæg eller fjernkølingsnet, der leverer køling fra et centralt anlæg. 1) Elektrisk drevet mekanisk køling til klimaanlæg (reduktion af beregnet overtemperatur). 2) Alle andre køleanlæg til processer, drift af bygningens installationer m.v. 3) Fjernkølingsanlæg, bortset fra fjernvarmeforsyningsanlæg, solvarmeanlæg, affaldsforbrændingsanlæg m.v., herunder varmepumper til kombineret produktion af varme og køling og kraft-varme-anlæg med en eleffekt på 25 MW eller derunder. Stk.
  162. Køling til processer, såsom kølemøbler, frostrum, serverrum, skøjtehaller, køkkener m.v., indgår ikke i bygningens energimæssige ydeevne, men skal registreres i de tilfælde, hvor der kan være rentable besparelsesforslag, således at der kan udarbejdes energispareforslag for disse installationer. 4.6.2.1 Anlægsbeskrivelse Stk.
  163. Alle væsentlige anlægskomponenter registreres og beskrives ud fra mærkeplader/dokumentation på de tilgængelige dele af systemet. (4.6.2.1, stk. 1) Eventuelle målte værdier i form af en rapport fra lovpligtige eftersyn, indreguleringsrapport, servicerapport eller lignende, som højst er 4 år gammel, kan også anvendes. Stk.
  164. For hver zone registreres og beskrives anlæg og funktion entydigt, således at ejer kan genkende installationen. Stk.
  165. Anlæggene navngives entydigt med navnet fra anlægsdokumentationen. Hvis den ikke angiver et navn, gives et entydigt navn, f.eks. et bogstav eller et tal. 4.6.2.2 Kølevirkningsgrad Stk.
  166. Køleanlæggets kølevirkningsgrad skal bestemmes. Kølevirkningsgraden bestemmes på samme måde, som det gøres for varmeanlæg. Ved bestemmelse af kølevirkningsgraden anvendes relevante europæiske standarder. For fabriksfremstillede units angives kølevirkningsgraden i henhold til relevante europæiske standarder, f.eks. DS/EN
  167. (4.6.2.2, stk. 1) Kølevirkningsgrad angives inklusive alt hjælpeudstyr, dvs. f.eks. pumper, blæsere og automatik. Elbehovet er den samlede optagne el-energi i forhold til køleydelsen afleveret i den opvarmede (klimatiserede) del af bygningen. El-behovet bør i princippet angives som en vægtet gennemsnitsværdi for driftsperioden. Som alternativ kan el-behovet i stedet bestemmes som den reciprokke værdi af kølevirkningsgraden ”EER'en” ved dimensionerende forhold. EER-anlæg kan defineres som anlæggets køleydelse i kW divideret med optaget el til kompressor, evt. brinepumpe, evt. ventilator til kondensator, styring, afrimning m.v. ud fra en gennemsnitlig betragtning over året mht. drift, udetemperatur, fugtighed, varmebelastning m.v. Denne virkningsgrad er mulig at beregne, hvis der er sket en registrering af alle ovenstående effekter gennem flere år. Hvis dette ikke er tilfældet, kan EER-anlæg sættes til 3,5, såfremt det skønnes, at køleanlægget ikke afviger væsentligt fra en gennemsnitlig betragtning. Den bedst tænkelige (højeste) EER-anlæg vil være ved et korrekt dimensioneret og reguleret anlæg, som har direkte ekspansion og køling af kondensatoren via vand eller køletårn. Det dårligste (laveste) EER-anlæg kan forekomme ved splitanlæg med en lille fordamper/kondensator, on/off styring og kondensator placeret med dårlig varmeafgivelse. Der henvises i øvrigt til SBi-anvisning
  168. 4.6.2.3 Forøgelsesfaktoren Stk.
  169. Køleanlæggets forøgelsesfaktor skal vurderes. (4.6.2.3, stk. 1) Forøgelsesfaktoren defineres som den samlede gennemsnitlige våde køleeffekt (inklusiv effekt til vandudfældning) divideret med den samlede tørre køleeffekt. Forøgelsesfaktoren for vandudslag angiver, hvor meget kølebehovet forøges på grund af vandudslag i kølefladen. Forøgelsesfaktoren for vandudslag opgøres som den samlede nødvendige køleeffekt inklusive vandudslag divideret med den tørre, effektive køleeffekt. Forøgelsesfaktoren er større end eller lig med 1 og kan kun fastslås, hvis en række driftsforhold for anlægget er blevet registret over en længere periode. Derfor kan forøgelsesfaktoren sættes til 1,1, med mindre det vurderes, at der slås væsentligt mere vand af, end denne gennemsnitlige betragtning er udtryk for. I de tilfælde anbefales det at vurdere anlæggets drift og køleflade. 4.6.3 Varmeproducerende anlæg 4.6.3.1 Kedelanlæg Stk.
  170. Kedlen skal registreres og beskrives entydigt ved at angive type, fabrikat, almindelig eller kondenserende og placering i bygningen. (4.6.3.1, stk. 1) Der skelnes mellem følgende typer: • Olie, herunder bioolie. • Gas. • Biobrændsel eller andet brændsel, herunder koks. Stk.
  171. Den nominelle effekt for kedlen skal registreres fra typeskilt, CE-mærkning eller datablad, hvis det forefindes. Det er altid den nominelle effekt herfra, der skal anvendes, selvom der køres med en anden (typisk mindre) effekt. (4.6.3.1, stk. 2) Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i kapitel 4.7.7 anvendes. Såfremt fuldlastbrændereffekten er mindre end den nominelle kedeleffekt, registreres brændereffekten som den nominelle effekt for kedlen. Stk.
  172. Registreringen skal endvidere omfatte: 1) Brændselstype. 2) Varmeydelse(r). 3) Nominel(le) virkningsgrad(er). 4) Tomgangstab. 5) Driftsforhold. 6) Kedlens fremstillingsår. 7) Isoleringsgrad. Stk.
  173. Energikonsulenten skal gennemføre energimærkning ved at anvende standardværdier for kedlens egenskaber. Der skal ikke foretages egentlige målinger af kedlens driftsforhold. (4.6.3.1, stk. 4) Som inddata til indberetningsprogrammet kan benyttes: • Fabrikantens data. • Data fra CE-mærkning. • Data fra www.dgc.dk/ (kan benyttes til gaskedler). • Værdier fra eftersyn af kedlen. • Data fra www.teknologisk.dk/kedelliste/39501 Hvis disse data ikke findes, kan værdierne i håndbogens kapitel 4.7 anvendes. Stk.
  174. Ved hjælp af oplysninger fra mærkepladen skal der, hvis muligt, indhentes oplysninger om opstillingsåret for kedlen fra producenten eller leverandøren. Stk.
  175. Energikonsulenten skal særligt være opmærksomhed på mulighederne for at opnå energiforbedring ved: 1) Udskiftning af kedel. 2) Installation af kedel til biobrændsel. 3) Installation af solvarme og varmepumpe. 4) Andre ændringer af kedel- og varmeanlægget. 5) Tilslutning til kollektiv forsyning. Stk.
  176. Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af oliefyrede kedler: (4.6.3.1, stk. 7) I mindre anlæg kan kedeltypen være: 1) Alder (angivet ved årstalsinterval). • Kedel med påmonteret brænder, et-trin, to-trin, modulerende. 2) Isoleringsgrad. • Kedel med integreret brænder, typisk til enfamiliehus. Kedlerne kan være kondenserende. 3) Støbejerns- eller pladejernskedel. I større anlæg kan der være tale om: 4) Kedelanlæggets type. • Kedler med påmonteret brænder, et-trin, to-trin eller modulerende. Der kan være påmonteret kondenserende røggaskøler. Stk.
  177. Følgende skal undersøges i forbindelse med vurderingen af gasfyrede kedler: (4.6.3.1, stk. 8) I større anlæg kan der være tale om: 1) Alder (angivet ved årstalsinterval). • Kedel med påmonteret brænder, et-tr

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.