← Danmark

lta/2022/1118

BEK H#LOKDOK04 B B20220111805 CE001256 232290 Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tv- og medietilrettelæggelse 2022 2022-07-01 2022-07-04 2026-06-23 Valid 1118 Lovtidende A 2022-07-04 A20240039629 2024-04-12 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser Nej Mikkel Leihardt Emma Holm Uddannelses- og Forskningsstyrelsen Uddannelses- og Forskningsmin.,\nUddannelses- og Forskningsstyrelsen, j.nr. 22/19882 Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet Uddannelses- og Forskningsstyrelsen Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i tv- og medietilrettelæggelse I medfør af § 22, stk. 1 og 2, og § 27 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af

  1. december 2019, som ændret ved lov nr. 363 af
  2. marts 2021 og lov nr. 2622 af
  3. december 2021, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 3, nr. 9 og 18, i bekendtgørelse nr. 979 af
  4. juni 2022 om delegation af uddannelses- og forskningsministerens beføjelser til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen: §
  5. Formålet med uddannelsen til professionsbachelor i tv- og medietilrettelæggelse er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at tilrettelægge, gennemføre og kvalitetssikre indholdsproduktion til de elektroniske medier, herunder broadcast og web tv inden for et bredt mediemarked, samt medvirke til udviklingen af nye udtryks-, publicerings- og forretningsformer. Stk.
  6. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer, som angivet i bilag
  7. §
  8. Uddannelsen, der er en fuldtidsuddannelse, er normeret til 240 ECTS-point. 60 ECTS-point svarer til en fuldtidsstuderendes arbejde i et år. Stk.
  9. Uddannelsen giver den uddannede ret til at anvende titlen professionsbachelor i tv- og medietilrettelæggelse. Den engelske titel er Bachelor of TV and Media Production. Stk.
  10. Uddannelsens engelske betegnelse er Bachelor’s Degree Programme in TV and Media Production. §
  11. Uddannelsen består af: 1) Obligatoriske uddannelseselementer med et samlet omfang på 130 ECTS-point. 2) Praktik med et samlet omfang på 90 ECTS-point. 3) Valgfri uddannelseselementer, der for den enkelte studerende har et samlet omfang på 5 ECTS-point. 4) Bachelorprojekt på 15 ECTS-point. Stk.
  12. Uddannelsens obligatoriske elementer tilrettelægges inden for følgende kerneområder: 1) Indholdsproduktion, herunder journalistik og dramaturgi. 2) Projektledelse, entreprenørskab og jura. 3) Kommunikation og målgruppeforståelse. 4) Kreativitet og konceptudvikling. 5) Medieteknologi i relation til indholdsproduktion. §
  13. Praktikken, der er lønnet, jf. dog stk. 2, foregår på praktiksteder, der er godkendt af uddannelsesinstitutionen. Det påhviler institutionen at sikre, at praktikstedet forud for hver praktikperiode udarbejder en beskrivelse af praktikforløbet, som skal godkendes af institutionen. Stk.
  14. Praktikken kan være ulønnet, hvis den gennemføres i udlandet, eller der ikke kan findes en lønnet praktikplads. Ulønnet praktik kan dog for den enkelte studerende højst anvendes i et omfang af seks sammenhængende måneder. Stk.
  15. Praktikstedet afgiver en udtalelse som dokumentation for den studerendes gennemførelse af praktik ved det pågældende praktiksted. §
  16. For uddannelsen gælder de regler om professionsbacheloruddannelser, der er fastsat i bekendtgørelse om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, herunder regler om formål, niveau, videngrundlag, praktik, indhold og tilrettelæggelse, varighed og struktur, adgang, lærerkvalifikationer, prøver og eksamen, studieordning og merit. §
  17. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan tillade fravigelse af bekendtgørelsen som led i forsøg. Ved forsøg fastsættes samtidig forsøgets varighed og rapporteringsform. Stk.
  18. Uddannelses- og Forskningsstyrelsen kan dispensere fra bekendtgørelsen, når det findes begrundet i usædvanlige forhold. §
  19. Bekendtgørelsen træder i kraft den
  20. september
  21. Stk.
  22. Bekendtgørelse nr. 954 af
  23. juli 2017 om uddannelsen til professionsbachelor i tv- og medietilrettelæggelse ophæves. Stk.
  24. Studerende, der er begyndt på uddannelsen før
  25. september 2022, færdiggør uddannelsen efter de bestemmelser, som er fastsat i bekendtgørelse nr. 954 af
  26. juli 2017 om uddannelsen til professionsbachelor i tv- og medietilrettelæggelse. Bilag 1 Mål for læringsudbytte for uddannelsen til professionsbachelor i tv- og medietilrettelæggelse Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en professionsbachelor i tv- og medietilrettelæggelse skal opnå i uddannelsen. Viden Den uddannede har viden om 1) mediernes udvikling, formål, funktion, ansvar og vilkår i et demokratisk samfund, 2) fagets juridiske og etiske rammer, 3) teori og metoder til indsamling, bearbejdning og formidling af information, herunder viden om henvendelsesformer, der forholder sig til målgrupper og platforme, 4) en kritisk forståelse af fagets praksis og professionens anvendelse af teori og metode, 5) samfundsfaglige problemstillinger, herunder tendenser og udviklinger, der behandles eller kan behandles i medierne, og 6) faglige begreber og refleksive processer, der kan anvendes til udvikling af egen praksis og arbejdsproces, og til forståelse af produkt i relation til rolle, ansvar og etik. Færdigheder Den uddannede kan 1) håndtere tv- og medietilrettelæggerens arbejdsproces fra idéudvikling og vurdering af problemstillinger og opgaveformuleringer over kritisk indsamling af informationer og audiovisuelt materiale til formidling gennem færdiggjort produktion, 2) anvende og tilegne sig teknisk viden nødvendig for at gennemføre produktioner under skiftende vilkår og i en branche med stor forandringshast, 3) tilrettelægge sine arbejdsprocesser med respekt for deadlines defineret af en kundes behov eller mediernes varierende publiceringsrytme, 4) med udgangspunkt i en målgruppe og et medie vurdere, vælge og gennemføre tilrettelæggelsen af en kommunikation, der er afstemt til den konkrete opgave og bestemte medieplatforme, 5) vurdere og begrunde de valgte løsningsmodeller i tilrettelæggerens praksis, herunder de fortællermæssige og journalistiske valg, 6) indgå i diskussion om fagets problemstillinger og løsninger i forhold til medier, budskaber og modtagere og 7) analysere og vurdere nye produktions- eller forretningsideers muligheder og vilkår for levedygtighed i markedet. Kompetencer Den uddannede kan 1) selvstændigt og med anvendelse af faglige begreber og teori håndtere såvel enkle som komplekse og udviklingsorienterede opgaver og problemstillinger inden for den tilrettelæggermæssige praksis fra idéudvikling og formidlingsvalg til indsamling af materiale og produktion, 2) indgå i professionelt samarbejde af faglig og tværfaglig karakter, 3) selvstændigt bidrage til udvikling af nye og eksisterende medier samt tilrettelæggerpraksis, 4) identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i samspillet mellem den tilrettelæggermæssige praksis og den teknologiske og samfundsmæssige udvikling og 5) selvstændigt udvikle medieprojekter og gøre dem klar til en professionel vurdering og realisering.

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.