lov om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love og om ophævelse af fællesmærkeloven (Behandling af ansøgninger, registreringshindringer, gengivelse af varemærker, varer i transit, overførse

ansøgning om registrering,

som der stiftes rettigheder til ved brug, samt internationale registreringer med retsvirkning her i landet. § 1 a. I denne lov forstås ved: 1) Varemærke: Et forretningskendetegn, der opfylder betingelserne for at udgøre et varemærke efter denne lov som et individuelt varemærke, et garanti-

certificeringsmærke

et kollektivmærke. 2) Individuelt varemærke: Et forretningskendetegn, der er registreret

ansøgt registreret som varemærke

anvendes som sådant, når tegnet benyttes

agtes benyttet for bestemte varer

tjenesteydelser og det er egnet til at adskille en virksomheds varer

tjenesteydelser fra andre virksomheders. 3) Garanti-

certificeringsmærke: Et varemærke, der er registreret

ansøgt registreret som et garanti-

certificeringsmærke, når tegnet er egnet til at adskille varer

tjenesteydelser, der er certificeret af indehaveren med hensyn til materiale, metode for fremstilling af varer

ydelse af tjenesteydelser, kvalitet, nøjagtighed

andre egenskaber ved varer og tjenesteydelser, fra andre varer

tjenesteydelser, der ikke er således certificeret. 4) Kollektivmærke: Et varemærke, der er registreret

ansøgt registreret som et kollektivmærke, når tegnet er egnet til at adskille varer

tjenesteydelser, der hidrører fra medlemmerne af en sammenslutning, som er indehaver af kollektivmærket, fra andre virksomheders varer

tjenesteydelser. 5) Varemærkeregisteret: Det register, som Patent- og Varemærkestyrelsen fører over ansøgte og registrerede varemærker og over designeringer af Danmark i internationale registreringer i henhold til Madridprotokollen. 6) Designering af Danmark: Et varemærke, der er registreret i henhold til Madridprotokollen, og hvori Danmark er udpeget (designeret). 7) Madridprotokollen: Protokollen af

1. juni 1989 til Madridarrangementet om den internationale registrering af varemærker. 8) EU-varemærkeforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1001 af
2. juni 2017 om EU-varemærker (kodifikation). 9) Niceklassifikationen: Det klassificeringssystem, der er fastlagt ved Nicearrangementet vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker af
3. juni
4. 10) Pariserkonventionen: Konventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret vedtaget i Paris den
5. marts 1883 og senest revideret i Stockholm den
6. juli
7. § 1 b. Eneret til et varemærke (varemærkeret) kan efter denne lov stiftes af fysiske og juridiske personer, der benytter

agter at benytte varemærket i erhvervsvirksomhed. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan varemærkeret til et garanti-

certificeringsmærke alene stiftes af en fysisk

juridisk person, der ikke udøver en erhvervsvirksomhed, som omfatter levering af varer

tjenesteydelser af den slags, der er certificeret. Stk. 3. Uanset stk. 1 kan varemærkeret til et kollektivmærke alene stiftes af sammenslutninger af fabrikanter, producenter, leverandører af tjenesteydelser

handlende, der i eget navn kan have rettigheder og forpligtelser, indgå kontrakter

foretage andre retshandlinger og optræde som part i en retssag, samt offentligretlige juridiske personer. Tegn, der kan udgøre et registreret varemærke § 2. Et registreret varemærke kan bestå af alle tegn, navnlig ord, herunder personnavne,

afbildninger, bogstaver, tal, farver, varens form

vareemballagens form

lyde, for så vidt disse er egnede til at 1) adskille en virksomheds varer

tjenesteydelser fra andre virksomheders og 2) blive gengivet i varemærkeregisteret på en måde, der gør det muligt for de kompetente myndigheder og offentligheden at fastslå den klare og præcise genstand for den beskyttelse, som dets indehaver indrømmes. § 3. Varemærkeret kan stiftes ved 1) registrering af et varemærke i overensstemmelse med reglerne i denne lov for de varer

tjenesteydelser, som registreringen omfatter, 2) designering af Danmark i henhold til Madridprotokollen

3) brug af et individuelt varemærke her i landet for de varer

tjenesteydelser, for hvilke varemærket vedvarende anvendes, når brugen har et omfang, der er af mere end lokalt afgrænset karakter. Stk.

1. Varemærkeret anses også for stiftet, når et uregistreret varemærke er vitterlig kendt her i landet i den betydning, som er angivet i artikel 6 b i Pariserkonventionen. Stk.
2. Der kan ikke ved brug stiftes varemærkeret til et tegn, der efter sin beskaffenhed er udelukket fra registrering. Har mærket ikke fornødent særpræg ved ibrugtagningen, stiftes retten først, når der skabes særpræg gennem mærkets anvendelse. Kapitel 1 A Rettigheder knyttet til varemærker §
3. Stiftelsen af en varemærkeret giver indehaveren en eneret. Stk.
4. Indehaveren af en stiftet varemærkeret kan forbyde tredjemand, der ikke har den pågældende indehavers samtykke, at gøre erhvervsmæssig brug af ethvert tegn i forbindelse med varer

tjenesteydelser, når 1) tegnet er identisk med varemærket og anvendes i forbindelse med varer

tjenesteydelser, som er identiske med dem, for hvilke varemærket er beskyttet, 2) tegnet er identisk med

ligner varemærket og anvendes i forbindelse med varer

tjenesteydelser, som er identiske med

ligner de varer

tjenesteydelser, for hvilke varemærket er beskyttet, og der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der antages at være en forbindelse mellem tegnet og varemærket,

3) tegnet er identisk med

ligner varemærket, uanset om det anvendes i forbindelse med varer

tjenesteydelser, der er identiske med, ligner

ikke ligner dem, for hvilke varemærket er beskyttet, når varemærket er velkendt her i landet og brugen af tegnet uden rimelig grund medfører en utilbørlig udnyttelse af varemærkets særpræg

renommé

sådan brug skader dette særpræg

renommé. Stk. 3. Indehaverens forbudsret efter stk. 2 omfatter bl.a. følgende: 1) At anbringe tegnet på varerne

på deres emballage. 2) At udbyde varerne til salg, at markedsføre dem

oplagre dem med disse formål

at tilbyde

præstere tjenesteydelser under tegnet. 3) At importere

eksportere varerne under tegnet. 4) At anvende tegnet som handels-

firmanavn

en del af et handels-

firmanavn. 5) At anvende tegnet på forretningspapirer og i reklameøjemed. 6) At anvende tegnet i sammenlignende reklame på en måde, der er i strid med markedsføringslovens § 21 om sammenlignende reklame. Varer i transit, forberedende handlinger og agentmærker § 5. Indehaveren af et registreret varemærke kan med forbehold af rettigheder erhvervet inden det registrerede varemærkes ansøgnings-

prioritetsdato forhindre tredjemand i at bringe varer ind i det grønlandske afgiftsområde i erhvervsmæssigt øjemed, uden at disse overgår til fri omsætning her, hvis sådanne varer, herunder deres emballage, kommer fra Danmark, Færøerne

udlandet og uden tilladelse er forsynet med et varemærke, som er identisk med det varemærke, der er registreret for sådanne varer. Indehaveren har samme beføjelser, hvis varemærket, for så vidt angår dets væsentligste aspekter, ikke kan skelnes fra det registrerede varemærke. Stk. 2. Indehaverens ret efter stk. 1 bortfalder, hvis der under en sag om håndhævelse af intellektuelle ejendomsrettigheder fremlægges dokumentation af klarereren

ihændehaveren af varerne for, at indehaveren af det registrerede varemærke ikke har ret til at forbyde markedsføring af varerne i det endelige bestemmelsesland. Stk. 3. Er der risiko for, at emballage, etiketter, mærker, sikkerheds-

ægthedskomponenter

udstyr

andre midler, hvorpå varemærket er anbragt, kunne blive anvendt i forbindelse med varer

tjenesteydelser og denne anvendelse vil udgøre en krænkelse af et registreret varemærke i henhold til § 4, stk. 2 og 3, har indehaveren af det pågældende varemærke ret til at forbyde følgende handlinger, hvis de udføres i erhvervsmæssigt øjemed: 1) At anbringe et tegn, der er identisk med

ligner varemærket, på emballage, etiketter, mærker, sikkerheds-

ægthedskomponenter

udstyr

andre midler, hvorpå mærket kan anbringes. 2) At udbyde

markedsføre

oplagre med disse formål

at importere

eksportere emballage, etiketter, mærker, sikkerheds-

ægthedskomponenter

udstyr

andre midler, hvorpå mærket er anbragt. Stk. 4. Er et varemærke registreret i en agents

en repræsentants navn på vegne af en person, der er indehaver af dette varemærke, uden indehaverens samtykke, har indehaveren ret til 1) at modsætte sig, at agenten

repræsentanten anvender varemærket, og 2) at kræve, at varemærket overdrages til den pågældende indehaver. Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 4 finder ikke anvendelse, når agenten

repræsentanten kan begrunde sin handling. Kolliderende rettigheder § 6. Kræver to

flere fysiske

juridiske personer hver for sig varemærkeret til samme

lignende kendetegn, har den først opståede ret fortrin, medmindre andet følger af bestemmelserne i kapitel 1 B. Gengivelse af varemærker i opslagsværker § 7. Giver gengivelsen af et varemærke i et leksikon, en encyklopædi

et lignende opslagsværk i trykt

elektronisk form det indtryk, at det udgør den generiske betegnelse for de varer

tjenesteydelser, for hvilke varemærket er registreret, skal udgiveren af værket efter anmodning fra indehaveren af varemærket hurtigst muligt sørge for, at gengivelsen af varemærket ledsages af en angivelse af, at det er et registreret varemærke. Er der tale om værker i trykt form, skal gengivelsen af varemærket ledsages af den nævnte angivelse senest i den næste udgave af værket. Anlæggelse af sag om krænkelse af et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke § 8. Den, der er berettiget til at anvende et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke, kan kun anlægge sag om varemærkekrænkelse, hvis mærkets indehaver har givet sit samtykke hertil, medmindre andet er fastsat i bestemmelserne for benyttelsen af mærket. Stk. 2. Enhver, der er berettiget til at anvende et kollektivmærke

garanti-

certificeringsmærke, har ret til at indtræde i en sag om varemærkekrænkelse, som mærkets indehaver har anlagt, for at få erstatning for den skade, den pågældende selv har lidt. Stk. 3. Uanset stk. 2 har indehaveren af et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke ret til at kræve erstatning på vegne af de personer, der er berettiget til at anvende mærket, når disse personer har lidt skade som følge af uberettiget anvendelse af mærket. Licenstageres adgang til at anlægge sag om krænkelse af varemærket §

1. En licenstager kan kun anlægge sag om varemærkekrænkelse, hvis varemærkeindehaveren har givet sit samtykke hertil, medmindre andet er fastsat i licensaftalen. Indehaveren af en eksklusiv licens kan dog anlægge en sådan sag, hvis varemærkeindehaveren efter en formel opfordring hertil ikke selv anlægger sag om varemærkekrænkelse inden for en rimelig frist. Stk.
2. Enhver licenstager har ret til at indtræde i en sag om varemærkekrænkelse, som varemærkets indehaver har anlagt, for at få erstatning for den skade, den pågældende licenstager selv har lidt. Kapitel 1 B Begrænsninger i et varemærkes retsvirkninger Begrænsninger i eneretten §
3. Et varemærke giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af 1) tredjemandens navn

adresse, hvis den pågældende tredjemand er en fysisk person, 2) tegn

angivelser uden særpræg

vedrørende varernes

tjenesteydelsernes art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi

geografiske oprindelse, tidspunktet for varens fremstilling

for præstationen af tjenesteydelsen

andre egenskaber ved varerne

tjenesteydelserne

3) varemærket for at identificere

henvise til varer

tjenesteydelser som tilhørende indehaveren af det pågældende varemærke, navnlig når anvendelsen af varemærket er nødvendig for at angive anvendelsen af en vare

tjenesteydelse, navnlig som tilbehør

reservedele. Stk.

1. Bestemmelsen i stk. 1 finder kun anvendelse, når tredjemands anvendelse er i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Stk.
2. Et varemærke giver ikke indehaveren ret til at forbyde tredjemand at gøre erhvervsmæssig brug af en ældre rettighed, som kun har lokalt afgrænset karakter, hvis den ældre rettighed anvendes inden for grænserne af det område, hvor den er anerkendt. Konsumption af de rettigheder, der er knyttet til varemærket § 10 a. Et varemærke giver ikke indehaveren ret til at forbyde dets brug for varer, som af indehaveren selv

med indehaverens samtykke er markedsført her i landet

inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) under dette varemærke. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis indehaveren har rimelig grund til at modsætte sig fortsat markedsføring af varerne, især i tilfælde, hvor varernes tilstand er ændret

forringet, efter at de er markedsført. Fortabelse af retten til at anmode om ugyldiggørelse på grund af passivitet § 10 b. Indehaveren af en ældre rettighed, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen

registreringen af et varemærke, som i 5 på hinanden følgende år har tålt og været bekendt med brugen af et yngre registreret varemærke, har ikke længere under henvisning til den ældre rettighed ret til at begære dette yngre varemærke ugyldigt for varer

tjenesteydelser, for hvilke det yngre varemærke er blevet anvendt, medmindre ansøgningen om det yngre varemærke er indgivet i ond tro. Stk. 2. En yngre ret til et varemærke kan også bestå ved siden af en ældre ret, hvortil der er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket, hvis indehaveren af den ældre ret ikke inden rimelig tid har taget de nødvendige skridt for at hindre brugen af det yngre varemærke. Findes det rimeligt, kan det ved dom bestemmes, at et af kendetegnene

begge kun må anvendes på en særlig måde, f.eks. i en vis udformning

med tilføjelse af en stedsangivelse. Stk. 3. I de tilfælde, som er omfattet af stk. 1 og 2, kan indehaveren af et yngre varemærke ikke modsætte sig brugen af en ældre rettighed, selv om denne rettighed ikke længere kan gøres gældende mod det yngre varemærke. Manglende brug af varemærket § 10 c. Har indehaveren af et registreret varemærke ikke inden 5 år fra datoen for registreringsprocedurens afslutning gjort reel brug af varemærket her i landet for de varer

tjenesteydelser, for hvilke det er registreret,

har sådan brug været suspenderet i en sammenhængende periode på 5 år, underkastes varemærket begrænsninger og sanktioner efter § 10 d, § 21, stk. 1 og 2, § 25, stk. 1, og § 35, stk. 3 og 4, medmindre der foreligger rimelig grund til, at brug ikke har fundet sted. Stk. 2. Registreringsproceduren anses for afsluttet, når 1) et varemærke er registreret, jf. § 23,

2) gyldigheden af en designering af Danmark i henhold til Madridprotokollen er endeligt godkendt, jf. § 56,

designeringen har opnået gyldighed i Danmark efter Madridprotokollens artikel 4 og 5, jf. § 55, stk.

1. Stk.
2. Anvender indehaveren af et varemærke, hvortil der alene er stiftet rettigheder ved brug efter § 3, stk. 1, nr. 3, ikke vedvarende varemærket, fortabes varemærkeretten. Stk.
3. Følgende betragtes som brug i henhold til stk. 1 og 3: 1) Brug af varemærket i en form, der kun ved elementer, der ikke forandrer mærkets særpræg, afviger fra den form, hvori det blev registreret,

, når varemærkeretten er stiftet ved brug, den form, hvortil varemærkeretten oprindelig er knyttet, uanset om varemærket også er registreret af indehaveren i den form, hvori det anvendes. 2) Anbringelse af varemærket på varer

deres emballage her i landet udelukkende med eksport for øje. Stk. 5. Brug af et varemærke med indehaverens samtykke

, hvis mærket er et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke, brug af mærket af en person, der er berettiget til at anvende det, ligestilles med indehaverens brug af varemærket. Manglende brug som forsvar i en sag om varemærkekrænkelse § 10 d. Indehaveren af et varemærke har kun ret til at forbyde anvendelsen af et tegn, i det omfang indehaverens rettigheder ikke kan fortabes i henhold til § 25 på det tidspunkt, hvor sagen om varemærkekrænkelse anlægges. Stk. 2. Anmoder sagsøgte herom, skal indehaveren af et registreret varemærke dokumentere, at varemærket i løbet af 5-årsperioden forud for anlæg af sag har været genstand for reel brug som fastsat i § 10 c i forbindelse med de varer

tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som lægges til grund for sagen,

at der foreligger rimelige grunde til manglende brug, hvis det på datoen for anlæg af sag er mindst 5 år siden, at registreringsproceduren for varemærket blev afsluttet. Interventionsret, som tillægges indehaveren af et yngre registreret varemærke som forsvar i en sag om varemærkekrænkelse § 10 e. Indehaveren af et varemærke har i forbindelse med en sag om varemærkekrænkelse ikke ret til at forbyde brugen af et yngre registreret varemærke, når det yngre varemærke ikke ville blive erklæret ugyldigt i henhold til § 10 b, stk. 1 og 2, § 30

§ 35, stk.

3 og

1. Stk.
2. Indehaveren af et varemærke har i forbindelse med en sag om varemærkekrænkelse ikke ret til at forbyde brugen af et yngre registreret EU-varemærke, når det yngre varemærke ikke ville blive erklæret ugyldigt i henhold til artikel 60, stk. 1, 3

4, artikel 61, stk. 1

2,

artikel 64, stk. 2, i EU-varemærkeforordningen. Stk. 3. Har indehaveren af et varemærke ikke ret til at forbyde anvendelsen af et yngre registreret varemærke i henhold til stk. 1

2, har indehaveren af det pågældende yngre registrerede varemærke ikke ret til i forbindelse med en sag om varemærkekrænkelse at forbyde brugen af det ældre varemærke, selv om denne ældre rettighed ikke længere kan gøres gældende mod det yngre varemærke. Kapitel 2 Ansøgning og registrering af varemærker Indgivelse af ansøgning om registrering af et varemærke §

1. Ansøgning om registrering af et varemærke indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen. Ansøgningen skal være affattet i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i medfør af §
2. For ansøgningen betales et gebyr, jf. § 60 a, stk.
3. Stk.
4. Ansøgeren kan ved ansøgningens indgivelse og mod betaling af et gebyr, jf. § 60 a, stk. 2, anmode Patent- og Varemærkestyrelsen om at udarbejde en nærmere begrundelse til den søgningsrapport, der udarbejdes efter §
5. Stk.
6. Ansøgeren kan ved ansøgningens indgivelse anmode om, at Patent- og Varemærkestyrelsen ikke udarbejder en søgningsrapport efter §
7. Stk.
8. Ansøgninger og registreringer indføres i varemærkeregisteret. Varemærkeregisteret er offentligt tilgængeligt via Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside. Stk.
9. En ansøgning om registrering af et varemærke skal som minimum indeholde 1) en anmodning om registrering, 2) oplysninger, der gør det muligt at fastslå ansøgerens identitet, 3) en fortegnelse over de varer

tjenesteydelser, for hvilke der ansøges om registrering, og 4) en gengivelse af varemærket, som opfylder de krav, der er fastsat i § 2, nr. 2. Stk. 6. Er det ansøgte mærke et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke, skal ansøgningen endvidere indeholde de bestemmelser, der gælder for mærkets anvendelse. Stk.

1. Bestemmelserne om et kollektivmærkes anvendelse skal som minimum angive, 1) hvilke personer der har ret til at anvende kollektivmærket, 2) betingelserne for medlemskab af sammenslutningen og 3) betingelserne for anvendelse af kollektivmærket, herunder sanktioner. Stk.
2. Består et kollektivmærke af en geografisk betegnelse, skal de bestemmelser, som er fastsat efter stk. 7, desuden give enhver person, hvis varer

tjenesteydelser hidrører fra det pågældende geografiske område, ret til at blive optaget som medlem af den sammenslutning, der er indehaver af kollektivmærket, forudsat at den pågældende person opfylder alle andre betingelser i bestemmelserne. Stk.

1. Ansøgningsdatoen for en varemærkeansøgning er den dato, hvor ansøgningen, der indeholder oplysninger i henhold til stk. 5, indgives af ansøgeren til Patent- og Varemærkestyrelsen. Stk.
2. Erhvervsministeren kan fastsætte bestemmelser om de krav, ansøgningen skal opfylde, for at en anmodning efter stk. 3 kan imødekommes. Angivelse og klassificering af varer og tjenesteydelser §
3. De varer og tjenesteydelser, for hvilke varemærkeregistrering søges, skal klassificeres i overensstemmelse med det klassificeringssystem, der er fastlagt ved Niceklassifikationen. Ansøges der om registrering for varer

tjenesteydelser i mere end én klasse, grupperes de pågældende varer og tjenesteydelser i overensstemmelse med Niceklassifikationens klasser, idet der foran hver gruppe anføres nummeret på den klasse, som den pågældende gruppe af varer og tjenesteydelser tilhører, og klasserne opføres i rækkefølge. Stk.

1. De varer og tjenesteydelser, for hvilke der søges beskyttelse, skal identificeres af ansøgeren med tilstrækkelig klarhed og præcision, således at Patent- og Varemærkestyrelsen og de erhvervsdrivende alene på dette grundlag har mulighed for at konstatere omfanget af den beskyttelse, der søges. Stk.
2. Niceklassifikationens klasseoverskrifter

andre generelle betegnelser kan anvendes i ansøgningen, forudsat at de er i overensstemmelse med de nødvendige standarder for klarhed og præcision efter stk. 2. Stk. 4. Patent- og Varemærkestyrelsen afslår en ansøgning vedrørende angivelser

betegnelser, som er uklare

upræcise, hvis ansøgeren ikke foreslår en acceptabel formulering inden for en frist fastsat af styrelsen. Stk. 5. Generelle betegnelser, herunder de generelle angivelser i Niceklassifikationens klasseoverskrifter, omfatter alle varer

tjenesteydelser, der ud fra en ordlydsfortolkning klart er omfattet af den pågældende angivelse

betegnelse. Sådanne betegnelser

angivelser udgør ikke en rettighed for varer

tjenesteydelser, der ikke kan forstås som sådan. Stk. 6. Varer og tjenesteydelser betragtes ikke som værende lignende, blot fordi de står opført i samme klasse i Niceklassifikationen. Varer og tjenesteydelser betragtes ikke som værende forskellige, blot fordi de er opført i forskellige klasser i Niceklassifikationen. Konventionsprioritet § 12 a. Indleveres en ansøgning om registrering af et varemærke her i landet, senest 6 måneder efter at den første ansøgning om registrering af varemærket er indleveret i et land, som er tilsluttet Pariserkonventionen,

som er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO), vil ansøgningen på begæring få prioritet fra den første indleveringsdato. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder såsom andres ansøgninger om

andres brug af mærket skal anses som indleveret samtidig med ansøgningens indlevering i den fremmede stat. Stk. 2 Stk. 1 finder under forudsætning af gensidighed tilsvarende anvendelse for varemærker, der første gang er ansøgt i et land, der ikke er tilsluttet Pariserkonventionen

ikke er medlem af Verdenshandelsorganisationen (WTO). Udstillingsprioritet § 12 b. Indleveres en ansøgning om registrering af et varemærke her i landet, senest 6 måneder efter at mærket for første gang er anvendt for varer udstillet på en officiel

officielt anerkendt international udstilling, vil ansøgningen på begæring få prioritet fra denne dato. Ved de nævnte udstillinger forstås sådanne, som er defineret i konventionen angående internationale udstillinger af 22. november 1928 med senere revisioner. Prioriteten indebærer, at ansøgningen i forhold til senere indtrufne omstændigheder såsom andres ansøgninger om

andres benyttelse af mærket skal anses som indleveret samtidig med dets anvendelse på udstillingen. Absolutte hindringer for registrering § 13. Følgende kan ikke registreres: 1) Tegn, som ikke kan udgøre et varemærke. 2) Varemærker, som mangler fornødent særpræg. 3) Varemærker, som udelukkende består af tegn

angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varernes

tjenesteydelsernes art, beskaffenhed, mængde, anvendelse, værdi

geografiske oprindelse

tidspunktet for varernes fremstilling

for præstationen af tjenesteydelsen

andre egenskaber ved varerne

tjenesteydelserne. 4) Varemærker, som udelukkende består af tegn

angivelser, der i daglig sprogbrug

efter redelig og almindelig markedsføringsskik er blevet almindelige som betegnelse for varerne

tjenesteydelserne. Stk.

1. Et varemærke må ikke udelukkes fra registrering efter stk. 1, nr. 2-4, hvis det inden datoen for ansøgning om registrering som følge af den brug, der er gjort deraf, har fået fornødent særpræg. Stk.
2. Tegn

angivelser, der i omsætningen kan tjene til at betegne varers

tjenesteydelsers geografiske oprindelse, kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, udgøre et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke. Mærket giver ikke indehaveren ret til at forbyde en tredjemand at bruge sådanne tegn

angivelser i omsætningen, når de bruges i overensstemmelse med god markedsføringsskik. Navnlig kan mærket ikke påberåbes over for tredjemand, der har ret til at bruge en given geografisk betegnelse. § 14. Endvidere kan følgende ikke registreres: 1) Tegn, som udelukkende består af a) formen

en anden egenskab, der følger af varernes egen karakter, b) formen

en anden egenskab ved varer, som er nødvendig for at opnå et teknisk resultat,

c) formen

en anden egenskab, der giver varerne en væsentlig værdi. 2) Varemærker, som strider mod lov, den offentlige orden

sædelighed. 3) Varemærker, som har en sådan karakter, at de vil kunne vildlede offentligheden, f.eks. med hensyn til varens

tjenesteydelsens art, beskaffenhed

geografiske oprindelse. 4) Varemærker, der ikke er godkendt af de kompetente myndigheder, og som skal afslås i medfør af artikel 6 c i Pariserkonventionen, og mærker, der omfatter tegn, emblemer og våben, som har offentlig interesse, medmindre deres registrering er blevet tilladt af vedkommende myndighed. 5) Varemærker, som er udelukket fra registrering i henhold til lov

internationale aftaler, i hvilke EU

Danmark er part, og som giver beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser. 6) Varemærker, som er udelukket fra registrering i henhold til lov

internationale aftaler, i hvilke EU er part, og som giver beskyttelse af traditionelle benævnelser for vin. 7) Varemærker, som er udelukket fra registrering i henhold til lov

internationale aftaler, i hvilke EU er part, og som giver beskyttelse af garanterede traditionelle specialiteter. 8) Varemærker, der består af

i deres væsentlige elementer gengiver en ældre plantesortsbetegnelse, som er beskyttet af plantesortsrettigheder og vedrører plantesorter af samme

nært beslægtede arter. 9) Varemærker, der er ansøgt i ond tro. Stk. 2. Et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke kan ikke registreres, hvis det vil kunne vildlede offentligheden med hensyn til mærkets karakter

betydning, navnlig hvis det kan blive antaget som værende noget andet end et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke. Relative hindringer for registrering § 15. Et varemærke kan efter indsigelse udelukkes fra registrering

kan, hvis det er registreret, på anmodning

ved dom erklæres ugyldigt, hvis 1) det er identisk med et ældre varemærke og de varer

tjenesteydelser, som varemærket er ansøgt

registreret for, er identiske med de varer

tjenesteydelser, for hvilke det ældre varemærke er beskyttet,

2) der i offentlighedens bevidsthed er risiko for forveksling, herunder at der er en forbindelse med det ældre varemærke, fordi det yngre varemærke er identisk med

ligner det ældre varemærke og varerne

tjenesteydelserne er identiske

lignende. Stk. 2. Ved ældre varemærker efter stk. 1 forstås følgende: 1) Varemærker af følgende kategorier med en dato for ansøgning om registrering, der ligger før datoen for ansøgning om registrering af varemærket, i givet fald under hensyntagen til den prioritet, der gøres gældende til støtte for disse varemærker: a) EU-varemærker, herunder EU-varemærker, for hvilke der i overensstemmelse med EU-varemærkeforordningen med fuld ret påberåbes anciennitet i forhold til et af de varemærker, som er omfattet af litra b og c, også selv om der er givet afkald på sidstnævnte

det er ladet bortfalde.

1. b)Varemærker, der er registreret her i landet.
2. c)Varemærker, som er registreret i henhold til internationale ordninger med virkning her i landet. 2) Ansøgninger om varemærker omfattet af nr. 1 med forbehold for deres registrering. 3) Varemærker, som på datoen for ansøgning om registrering af varemærket

i givet fald den prioritet, der gøres gældende til støtte for ansøgningen om registrering af varemærket, er vitterlig kendt her i landet i den betydning, som er angivet i Pariserkonventionens artikel 6 b. 4) Uregistrerede varemærker, der er stiftet efter § 3, stk. 1, nr. 3, når retten til varemærket er den først opståede ret efter § 6. Stk. 3. Et varemærke kan ved indsigelse udelukkes fra registrering

kan, hvis det er registreret, erklæres ugyldigt i følgende tilfælde: 1) Varemærket er identisk med

ligner et ældre varemærke, uanset om de varer

tjenesteydelser, for hvilke det er ansøgt

er registreret, er identiske med, ligner

ikke ligner dem, for hvilke det ældre varemærke er beskyttet, når det ældre varemærke er velkendt her i landet

i tilfælde af et EU-varemærke er velkendt i EU og brugen af det yngre varemærke uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse af det ældre varemærkes særpræg

renommé

sådan brug vil skade dette særpræg

renommé. 2) Varemærkeindehaverens agent

repræsentant ansøger om registrering af varemærket i eget navn uden indehaverens samtykke, medmindre agenten

repræsentanten kan retfærdiggøre sin handling. 3) I det omfang der i henhold til EU-lovgivningen

dansk ret, som giver beskyttelse af oprindelsesbetegnelser og geografiske betegnelser, a) allerede er indgivet en ansøgning om en oprindelsesbetegnelse

en geografisk betegnelse i overensstemmelse med EU-lovgivningen

dansk ret før datoen for ansøgning om registrering af varemærket

datoen for den prioritet, der gøres gældende til støtte for ansøgningen, med forbehold for dets senere registrering

b) oprindelsesbetegnelsen

den geografiske betegnelse giver den person, der i henhold til den relevante lovgivning har adgang til at udøve de rettigheder, som hidrører herfra, ret til at forbyde brugen af et yngre varemærke. 4) Varemærket krænker en ret til et virksomhedsnavn, som er registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Et varemærke anses for at krænke en ret til et virksomhedsnavn, når virksomhedsnavnet har mere end lokalt afgrænset karakter og a) navnet og varemærket ligner hinanden og de varer

tjenesteydelser, for hvilke virksomhedsnavnet er anvendt som kendetegn forud for ansøgningen om registrering af varemærket

en herfor påberåbt prioritet, er de samme som

ligner dem, der er omfattet af varemærket, og brugen af varemærket vil medføre en risiko for forveksling, herunder at der kan antages en forbindelse mellem dem,

b) brugen af varemærket uden rimelig grund vil medføre en utilbørlig udnyttelse af

skade på virksomhedsnavnets særpræg

renommé, såfremt virksomhedsnavnet er anvendt i forbindelse med varer

tjenesteydelser og denne brug har ført til, at navnet forud for ansøgningen om registrering af varemærket

en herfor påberåbt prioritet er blevet velkendt her i landet. 5) Der er stiftet rettigheder til et andet end de forretningskendetegn, der er omfattet af nr. 4, når kendetegnet er af mere end lokalt afgrænset karakter og der til kendetegnet er knyttet en ret til at forbyde brugen af det yngre varemærke. 6) Varemærket består uhjemlet af

indeholder uhjemlet et personnavn

et portræt, hvortil en anden har lovlig adkomst, og der sigtes ikke derved til for længst afdøde personer, når der til navnet

portrættet er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket. 7) Varemærket består uhjemlet af

indeholder uhjemlet bestanddele, der af omsætningskredsen vil blive opfattet som et særegent navn på

afbildning af en ejendom beliggende her i landet, når der til ejendomsnavnet

-afbildningen er knyttet en ret for ejeren til at forbyde anvendelsen af det yngre varemærke og denne ret er af mere end lokalt afgrænset karakter. 8) Varemærket krænker en andens ophavsret

industrielle rettigheder, når der til disse rettigheder er knyttet en ret til at forbyde brugen af varemærket. 9) Varemærket kan forveksles med et ældre varemærke, der er beskyttet i udlandet, hvis ansøgeren var i ond tro på datoen for indgivelsen af ansøgningen. Stk.

1. Bestemmelserne i stk. 1 og 3 finder under passende omstændigheder ikke anvendelse, hvis indehaveren af de ældre rettigheder, som er nævnt i disse bestemmelser, har givet sit samtykke til registreringen. Behandling af ansøgninger §
2. Patent- og Varemærkestyrelsen påser, at ansøgeren opfylder kravene i § 1 b, og at ansøgningen er i overensstemmelse med bestemmelserne i § 2, § 11, stk. 1 og stk. 5-8, og §§ 12-
3. Stk.
4. Er varemærket ansøgt som et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke, påser Patent- og Varemærkestyrelsen desuden, at bestemmelserne om det pågældende kollektivmærkes

garanti-

certificeringsmærkets anvendelse ikke strider mod den offentlige orden

sædelighed. Stk.

1. Finder styrelsen, at der er noget til hinder for at godkende ansøgningen, jf. stk. 1 og 2, og har styrelsen fastsat en frist til berigtigelse af ansøgningen, kan ansøgeren i indtil 2 måneder fra fristens udløb anmode om en forlængelse af fristen. Søgningsrapporter §
2. Patent- og Varemærkestyrelsen foretager en søgning efter ældre ansøgte og registrerede varemærker og udarbejder en søgningsrapport, der sendes til orientering til ansøgeren med en frist til at udtale sig. En søgningsrapport udarbejdes ikke, hvis ansøgeren har indgivet anmodning herom efter § 11, stk.
3. Offentliggørelse af ansøgninger §
4. Hvis en frist fastsat efter § 17 er udløbet og Patent- og Varemærkestyrelsen ikke har fundet hindringer for varemærkets registrering,

når en afgørelse om delvist afslag på ansøgningen om registrering er blevet endelig, offentliggøres ansøgningen. Indsigelse §

1. Indsigelse mod ansøgningen kan fremsættes, når ansøgningen er offentliggjort. Indsigelsen skal være begrundet og skal indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen inden 2 måneder fra offentliggørelsesdatoen. For indsigelsen betales et gebyr, jf. § 60 c, stk.
2. Stk.
3. Indsigelse efter stk. 1 kan fremsættes, under henvisning til at ansøgningen krænker en

flere af de relative hindringer, der er anført i § 15, og kan være rettet mod en del af

alle de varer

tjenesteydelser, der er omfattet af ansøgningen. Stk. 3. Indsigelsen kan fremsættes af indehaveren af den

de påberåbte rettigheder

af personer og virksomheder, der er berettiget hertil efter § 8, stk. 1,

§ 9, stk.

1, og af personer

virksomheder, der er berettiget til at udøve de rettigheder, som er omhandlet i § 15, stk. 3, nr.

1. Er indsigelsen fremsat under henvisning til flere ældre rettigheder, skal alle de ældre rettigheder tilhøre den samme indehaver. Stk.
2. Patent- og Varemærkestyrelsen kan i sager om indsigelse træffe afgørelse om, at 1) ansøgningen opretholdes i sin helhed, 2) ansøgningen afslås helt

delvis, jf. § 15,

3) ansøgningen overdrages til indehaveren af varemærkeretten efter § 5, stk. 4, nr.

1. Udsættelse som følge af forhandlinger §
2. Når parterne i en indsigelsessag forhandler om en mindelig løsning af sagen og indgiver en fælles anmodning til Patent- og Varemærkestyrelsen om udsættelse af styrelsens behandling af sagen, kan styrelsen udsætte behandlingen af sagen i mindst 2 måneder. Manglende brug som forsvar i en indsigelsessag §
3. I sager om indsigelser fremsat under henvisning til et ældre registreret varemærke, hvor 5-årsperioden, inden for hvilken der skal have været gjort reel brug af det ældre varemærke som fastsat i § 10 c, var udløbet på ansøgnings-

prioritetsdatoen for det yngre varemærke, skal indsigeren på anmodning fra ansøgeren dokumentere, at der er blevet gjort reel brug af det ældre varemærke i løbet af den 5-årsperiode, der går forud for ansøgnings-

prioritetsdatoen for det yngre varemærke,

at der forelå rimelige grunde til manglende brug. Kan indsigeren ikke dokumentere dette, tager Patent- og Varemærkestyrelsen ikke påstanden om krænkelse af det ældre varemærke til følge. Stk. 2. Er det ældre varemærke kun blevet anvendt for en del af de varer

tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det, for så vidt angår behandlingen af indsigelsen, jf. stk. 1, kun for at være blevet registreret for denne del af varerne

tjenesteydelserne. Stk.

1. Er det ældre varemærke et EU-varemærke, finder bestemmelserne i stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse. I så fald skal den reelle brug af EU-varemærket vurderes af Patent- og Varemærkestyrelsen i overensstemmelse med artikel 18 i EU-varemærkeforordningen. Bemærkninger fra tredjemand §
2. Enhver kan inden registreringen af et ansøgt varemærke fremsætte begrundede bemærkninger til Patent- og Varemærkestyrelsen om, at det ansøgte varemærke ikke bør registreres af de grunde, der er nævnt i § 16, stk. 1 og
3. Den, der fremsætter bemærkningerne, bliver ikke herved part i sagen. Registrering og offentliggørelse af varemærket §
4. Hvis ansøgningen er i overensstemmelse med denne lov

bestemmelser fastsat i medfør heraf og der ikke er indgivet indsigelse efter § 19,

når der er truffet endelige afgørelser om eventuelle indsigelser og ansøgningen er helt

delvis opretholdt, registrerer og offentliggør Patent- og Varemærkestyrelsen varemærket. Kapitel 2 A Registreringens gyldighedsperiode og fornyelse Registreringens varighed og fornyelse §

1. Varemærker registreres for en periode på 10 år at regne fra ansøgningsdatoen. Stk.
2. Registreringen kan fornyes for yderligere 10-årsperioder. Stk.
3. Registreringen af et varemærke fornyes efter ansøgning fra indehaveren af varemærket

fra enhver person med bemyndigelse hertil, hvis fornyelsesgebyret efter § 60 b er betalt. Betaling af fornyelsesgebyret anses i sig selv for at udgøre en sådan ansøgning. Stk.

1. Patent- og Varemærkestyrelsen giver indehaveren af varemærket meddelelse om registreringsperiodens udløb mindst 6 måneder før udløb. Styrelsen kan ikke holdes ansvarlig for manglende meddelelse. Stk.
2. Ansøgningen om fornyelse kan indgives, og fornyelsesgebyret kan betales tidligst 6 måneder umiddelbart inden registreringsperiodens udløb. Sker dette ikke, kan ansøgningen mod et tillægsgebyr indgives inden for en yderligere frist på 6 måneder efter udløbet af registreringsperioden. Fornyelsesgebyret og et tillægsgebyr skal betales inden for denne yderligere periode. Stk.
3. Vedrører ansøgningen

gebyrerne kun en del af de varer

tjenesteydelser, for hvilke varemærket er registreret, fornyes registreringen kun for de pågældende varer

tjenesteydelser. Stk.

1. Fornyelsen får virkning fra dagen efter den eksisterende registreringsperiodes udløb. Fornyelsen indføres i varemærkeregisteret. Kapitel 3 Fortabelses- og ugyldighedsgrunde Manglende reel brug som fortabelsesgrund §
2. Indehaveren af et registreret varemærke, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, kan fortabe sine rettigheder, når der inden for en sammenhængende 5-årsperiode ikke er gjort reel brug af varemærket her i landet for de varer

tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og der ikke foreligger rimelig grund til manglende brug. Stk. 2. Der kan ikke fremsættes begæring om fortabelse af et registreret varemærke, såfremt reel brug af varemærket påbegyndes

genoptages i tiden mellem udløbet af 5-årsperioden og tidspunktet for indgivelse af begæring om fortabelse. Stk. 3. Påbegyndelse

genoptagelse af brugen inden for de sidste 3 måneder forud for indgivelse af begæring om fortabelse tages ikke i betragtning, såfremt forberedelserne til påbegyndelse

genoptagelse af brugen først indledes, når indehaveren har fået kendskab til, at der eventuelt vil blive indgivet begæring om fortabelse. Denne periode på 3 måneder begynder tidligst ved udløbet af den sammenhængende 5-årsperiode. Fortabelse af rettigheder til varemærker, der er blevet generiske

vildledende § 26. Indehaveren af et varemærke kan fortabe sine rettigheder, når et registreret varemærke efter den dato, på hvilken det er blevet registreret, jf. § 23, 1) som følge af indehaverens virksomhed

passivitet er blevet til en almindelig betegnelse inden for handelen for en vare

tjenesteydelse, der er omfattet af varemærket,

2) som følge af den brug, der af indehaveren

med indehaverens samtykke gøres af varemærket for de varer

tjenesteydelser, der er omfattet af varemærket, vil kunne vildlede offentligheden, navnlig med hensyn til varernes

tjenesteydelsernes art, beskaffenhed

geografiske oprindelse. Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af designeringer efter den dato, på hvilken designeringens gyldighed er endeligt godkendt, jf. § 56,

i tilfælde af uregistrerede varemærker efter den dato, på hvilken en varemærkeret er blevet stiftet ved ibrugtagning, jf. § 3, stk. 1, nr. 3,

er blevet vitterlig kendt, jf. § 3, stk. 2. Supplerende fortabelsesgrunde for kollektivmærker og garanti-

certificeringsmærker § 27. Foruden de fortabelsesgrunde, som er omfattet af §§ 25 og 26, fortabes rettighederne for indehaveren af et kollektivmærke

garanti-

certificeringsmærke, hvis 1) indehaveren ikke træffer rimelige foranstaltninger til at hindre, at kollektivmærket

garanti-

certificeringsmærket anvendes på en måde, som er uforenelig med de betingelser for anvendelse, der er fastlagt i bestemmelserne om mærkets anvendelse, herunder eventuelle ændringer hertil, der er indført i registeret, 2) personer, der er berettiget til at anvende kollektivmærket

garanti-

certificeringsmærket, har anvendt det på en sådan måde, at det vil kunne vildlede offentligheden, jf. § 14, stk. 2, herunder med hensyn til mærkets karakter

betydning, navnlig hvis det kan blive antaget som værende noget andet end et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke,

3) en ændring af bestemmelserne om mærkets anvendelse er indført i varemærkeregisteret i strid med § 39, stk. 2, medmindre mærkets indehaver ved en yderligere ændring af bestemmelserne om mærkets anvendelse opfylder kravene i den nævnte bestemmelse. Ugyldige varemærkeregistreringer § 28. Et varemærke, der er registreret i strid med bestemmelserne i §§ 1 b og 2, § 11, stk. 7 og 8, §§ 13-15 og § 16, stk. 2, kan erklæres ugyldigt. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke, der er registreret i strid med § 11, stk. 7 og 8, § 14, stk. 2,

§ 16, stk.

2, ikke erklæres ugyldigt, hvis mærkets indehaver ved en ændring af bestemmelserne om mærkets anvendelse opfylder kravene i § 39, stk.

1. Stk.
2. Uanset stk. 1 kan der efter §§ 33 og 34 træffes afgørelse om, at et varemærke, der er registreret i strid med § 15, stk. 3, nr. 2, skal overdrages til indehaveren af varemærket i stedet for at blive erklæret ugyldigt. Efterfølgende konstatering af et varemærkes ugyldighed

fortabelse § 29. Er et registreret varemærke

en designering af Danmark, jf. § 3, stk. 1, nr. 1 og 2, påberåbt som anciennitet i henhold til EU-varemærkeforordningen, men er registreringen

designeringen udslettet

ugyldig, fordi indehaveren har givet afkald på varemærket

ladet det bortfalde, kan der efter §§ 33 og 34 træffes afgørelse om varemærkets ugyldighed

fortabelse, såfremt varemærket kunne erklæres ugyldigt

fortabt på det tidspunkt, hvor der blev givet afkald på mærket

det bortfaldt. Afgørelse om ugyldighed

fortabelse medfører, at ancienniteten ikke længere har nogen virkning. Mangel på særpræg

renommé for et ældre varemærke, der forhindrer et registreret varemærkes ugyldighed § 30. En begæring om ugyldighed på grundlag af et ældre varemærke kan ikke imødekommes på datoen for begæringen om ugyldiggørelse, hvis den ikke ville være blevet imødekommet på ansøgnings-

prioritetsdatoen for det yngre varemærke og 1) det ældre varemærke, der kan erklæres ugyldigt i henhold til § 13, stk. 1, nr. 2-4, endnu ikke havde fået fornødent særpræg som omhandlet i § 13, stk. 2, 2) begæringen om ugyldighed er baseret på § 15, stk. 1, nr. 2, og det ældre varemærke endnu ikke havde fået fornødent særpræg til at støtte en konklusion om risiko for forveksling

3) begæringen om ugyldighed er baseret på § 15, stk. 3, nr. 1, og det ældre varemærke endnu ikke havde opnået et renommé. Fortabelse

ugyldighed for visse varer

tjenesteydelser § 31. Er der kun for en del af de varer

tjenesteydelser, for hvilke en varemærkeret er blevet stiftet, grunde til rettens fortabelse

en varemærkeregistrerings ugyldighed, fortabes varemærkeretten kun

erklæres registreringen kun ugyldig, for så vidt angår de pågældende varer

tjenesteydelser. Retsvirkninger ved fortabelse og ugyldighed §

1. I det omfang indehaverens rettigheder fortabes, anses et registreret varemærke fra datoen for indgivelse af begæring om fortabelse for ikke at have haft de retsvirkninger, der følger af denne lov. På begæring af en af parterne kan der i en afgørelse om fortabelse fastsættes et tidligere tidspunkt for indtrædelsen af en fortabelsesgrund. Stk.
2. Et registreret varemærke anses for aldrig at have haft de retsvirkninger, der følger af denne lov, i det omfang varemærket er blevet erklæret ugyldigt. Kapitel 4 Procedurer for varemærkeregistreringers fortabelse

ugyldighed og udslettelse Ophævelse af varemærkeregistreringer ved dom §

1. Ophævelse af en registrering i henhold til bestemmelserne i kapitel 3 sker ved dom, jf. dog §
2. Sagen anlægges mod indehaveren og kan anlægges af enhver, der har retlig interesse deri. Sag efter bestemmelserne i §§ 13 og 14 kan også anlægges af Patent- og Varemærkestyrelsen. Administrativ ophævelse af varemærkeregistreringer §
3. Efter registreringsprocedurens afslutning kan enhver over for Patent- og Varemærkestyrelsen begære en varemærkeregistrering erklæret ugyldig

fortabt, hvis de betingelser, der er fastsat i bestemmelserne i kapitel 3, er opfyldt. Med begæringen skal følge et gebyr, jf. § 60 c, stk.

1. Stk.
2. En begæring, der er fremsat under henvisning til de rettigheder, som er omhandlet i § 15, kan dog alene fremsættes af indehaveren af den

de påberåbte rettigheder

af personer og virksomheder, der er berettiget hertil efter § 8, stk. 1,

§ 9, stk.

1, og af personer

virksomheder, der er berettiget til at udøve de rettigheder, som er omhandlet i § 15, stk. 3, nr. 3. Stk. 3. En begæring efter stk. 1 kan være rettet mod en del af

alle de varer

tjenesteydelser, for hvilke det anfægtede mærke er registreret. Stk. 4. En begæring om ugyldighed kan indgives på grundlag af en

flere ældre rettigheder, forudsat at de alle tilhører den samme indehaver. Stk.

1. Er en sag ved domstolene vedrørende en varemærkeregistrering ikke endeligt afgjort, kan der ikke fremsættes en begæring efter stk. 1 vedrørende den pågældende registrering. Stk.
2. Rejses sag ved domstolene om en varemærkeregistrering, inden der er truffet endelig afgørelse om en begæring efter stk. 1 vedrørende denne registrering, skal Patent- og Varemærkestyrelsen stille behandlingen af begæringen i bero, indtil sagen er endeligt afgjort, medmindre begæringen er fremsat af indehaveren af varemærkeregistreringen. Stk.
3. Parterne i en sag om administrativ ophævelse kan til enhver tid anlægge sag mod den anden part om spørgsmål, der er omfattet af ophævelsesbegæringen, uanset om Patent- og Varemærkestyrelsen har truffet afgørelse om begæringen. Stk.
4. Ophæves registreringen helt

delvis, offentliggøres afgørelsen herom, når den er blevet endelig. Manglende brug som forsvar i sager om ugyldighed § 35. I sager om ugyldighed baseret på et registreret varemærke med en tidligere ansøgnings-

prioritetsdato skal indehaveren af det ældre varemærke, hvis indehaveren af et yngre varemærke anmoder herom, dokumentere, at det ældre varemærke i løbet af 5-årsperioden forud for datoen for begæringen om ugyldighed har været genstand for reel brug som fastsat i § 10 c i forbindelse med de varer

tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og som er påberåbt i begæringen,

at der foreligger rimelige grunde til manglende brug, forudsat at det på datoen for begæringen om ugyldighed er mindst 5 år siden, at registreringsproceduren for det ældre varemærke blev afsluttet. Stk. 2. Er 5-årsperioden efter § 10 c udløbet på ansøgnings-

prioritetsdatoen for det yngre varemærke, skal indehaveren af det ældre varemærke ud over den dokumentation, der kræves i henhold til stk. 1, dokumentere, at der blev gjort reel brug af varemærket i løbet af den 5-årsperiode, der går forud for ansøgnings-

prioritetsdatoen,

at der forelå rimelige grunde til manglende brug. Stk.

1. Fremlægges dokumentation efter stk. 1 og 2 ikke, afvises en begæring om ugyldighed på grundlag af et ældre varemærke. Stk.
2. Er det ældre varemærke i overensstemmelse med § 10 c kun blevet anvendt for en del af de varer

tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, anses det, for så vidt angår behandlingen af begæringen om ugyldighed, for kun at være blevet registreret for denne del af varerne

tjenesteydelserne. Stk.

1. Er det ældre varemærke et EU-varemærke, finder stk. 1-4 tilsvarende anvendelse. I så fald skal den reelle brug af EU-varemærket konstateres i overensstemmelse med artikel 18 i EU-varemærkeforordningen. Manglende oplysninger om indehaver som begrundelse for sletning af registreringer §
2. Foreligger der begrundet tvivl om, at der findes en mærkeindehaver,

er dennes adresse ukendt, kan enhver med retlig interesse deri begære varemærket slettet af registeret. Stk.

1. Inden udslettelse kan ske, skal Patent- og Varemærkestyrelsen anmode indehaveren om at give sig til kende inden en frist fastsat af Patent- og Varemærkestyrelsen. Hvis indehaverens adresse ikke kendes, meddeles fristen ved offentliggørelse. Har indehaveren herefter ikke givet sig til kende, slettes varemærket af registeret. Udslettelse §
2. Udslettelse fra varemærkeregisteret sker, 1) når registreringen ikke fornyes, 2) når mærkeindehaveren begærer varemærket udslettet, 3) hvis registreringen erklæres ugyldig,

4) hvis der træffes afgørelse

afsiges dom om ophævelse af registreringen. Kapitel 5 Varemærker som genstand for ejendomsret og notering af ændringer i varemærkeregisteret Overdragelse af varemærker § 38. Et varemærke kan overdrages uafhængigt af en eventuel virksomhedsoverdragelse for alle

en del af de varer

tjenesteydelser, for hvilke der er stiftet en varemærkeret. Stk. 2. Overdragelse af en virksomhed i sin helhed indebærer overdragelse af varemærket, medmindre der foreligger en aftale om det modsatte,

hvis det modsatte klart fremgår af omstændighederne. En kontraktlig forpligtelse til at overdrage en virksomhed er ligeledes omfattet af denne bestemmelse. Stk.

1. Overdragelse af retten til et registreret varemærke skal på begæring noteres i varemærkeregisteret. Indtil overdragelsen er meddelt Patent- og Varemærkestyrelsen, anser styrelsen indehaveren af varemærket for at være den, der senest er noteret i registeret. Stk.
2. Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 kan Patent- og Varemærkestyrelsen afslå at notere en overdragelse af et garanti-

certificeringsmærke

af et kollektivmærke, hvis mærket efter overdragelsen er egnet til at vildlede. Pant og udlæg § 38 a. Et varemærke kan uafhængigt af virksomheden pantsættes

gøres til genstand for andre tinglige rettigheder

tvangsfuldbyrdelse. Stk. 2. Er retten til et registreret varemærke blevet pantsat,

er der foretaget udlæg deri, skal Patent- og Varemærkestyrelsen på indehaverens, panthaverens

rekvirentens begæring notere dette i varemærkeregisteret. Licens § 38 b. Der kan gives licens til et varemærke for alle

en del af de varer

tjenesteydelser, for hvilke det er registreret, og for hele landet

en del af dette. Licensen kan være en eksklusiv licens

en simpel licens. Stk. 2. Indehaveren af et varemærke kan gøre de rettigheder, der er knyttet hertil, gældende over for en licenstager, der overtræder en af bestemmelserne i licensaftalen med hensyn til 1) dens gyldighedsperiode, 2) den udformning, hvori varemærket må anvendes i henhold til registreringen, 3) arten af de varer

tjenesteydelser, for hvilke licensen er indrømmet, 4) det område, inden for hvilket der må gøres brug af varemærket,

5) kvaliteten af de varer

tjenesteydelser, som licenstageren har fremstillet

præsteret. Stk. 3. Licensen skal på indehaverens

licenstagerens begæring noteres i varemærkeregisteret. Ligeledes noteres det i registeret, når det senere godtgøres, at licensen er ophørt. Varemærkeansøgninger som genstand for ejendomsret § 38 c. §§ 38-38 b finder tilsvarende anvendelse på varemærkeansøgninger. Ændringer af bestemmelserne om anvendelse af et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke § 39. Indehaveren af et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke skal forelægge Patent- og Varemærkestyrelsen enhver ændring af bestemmelserne om et ansøgt

registreret mærkes anvendelse. Stk. 2. Ændring af bestemmelserne om mærkets anvendelse noteres i varemærkeregisteret, medmindre de ændrede bestemmelser ikke opfylder kravene i § 11, stk. 6-8,

de omfattes af en af grundene til afslag i § 14, stk. 2,

§ 16, stk.

1. Stk.
2. Ændringer af bestemmelserne om anvendelse af et kollektivmærke

et garanti-

certificeringsmærke får først virkning fra datoen for noteringen af ændringerne i varemærkeregisteret. Mærkeændring § 40. Efter anmodning fra indehaveren kan der foretages uvæsentlige ændringer af et ansøgt

registreret varemærke, hvis helhedsindtrykket af varemærket ikke påvirkes af ændringen. Stk.

1. Ændringer efter stk. 1 indføres i varemærkeregisteret og offentliggøres. Deling af ansøgninger og registreringer §
2. Ansøgeren

indehaveren kan dele en dansk varemærkeansøgning

-registrering i to

flere særskilte ansøgninger

registreringer ved at indgive en anmodning herom til Patent- og Varemærkestyrelsen og for hver udskilt ansøgning

registrering anføre, hvilke varer

tjenesteydelser fra den oprindelige ansøgning

registrering der skal omfattes af de udskilte ansøgninger

registreringer. Stk.

1. For anmodning om deling efter stk. 1 betales et gebyr, jf. § 60 d, stk. 1.«
2. § 42, stk. 1, affattes således: §
3. Med bøde straffes den, som forsætligt

groft uagtsomt krænker en varemærkeret, der er stiftet ved registrering

ved brug, jf. § 3, stk. 1, nr.

2. §§ 43 b-43 d ophæves.
3. § 48 affattes således: §
4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om indgivelse af varemærkeansøgninger og deres behandling efter bestemmelserne i kapitel 2, herunder om sagsbehandlingssprog og sprog i dokumenter, og, for så vidt angår gengivelse af varemærker, om filtyper og deres størrelse, mærketyper, beskrivelser, farver og mærker uden farver (sort/hvid-mærker). Stk.
5. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om deling af ansøgninger og registreringer, om behandling af indsigelser og administrativ ophævelse, om påberåbelse af fortrinsrettigheder, om varemærkeregisterets indretning og førelse, om, hvilke oplysninger der kan indføres i registeret, om offentliggørelse af registreringer, noteringer og meddelelser, om registrering og udslettelse af varemærker og om ekspeditioner, udskrifter af registeret m.v. Stk.
6. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser m.v. Stk.
7. Erhvervsministeren kan fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen af EU-varemærkeforordningen, herunder bestemmelser om EU-varemærkeansøgningers og -registreringers overgang til nationale ansøgninger m.v. Stk.
8. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af bestemmelserne i kapitel 8 om international varemærkeregistrering. Stk.
9. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om optagelse af fællesmærkeregisteret i varemærkeregisteret. Stk.
10. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om fællesmærkers overgang til kollektivmærker

garanti-

certificeringsmærker

individuelle varemærker og om ophævelse af fællesmærkeregistreringer. Stk.

1. Erhvervsministeren kan fastsætte, hvilke dage der betragtes som lukkedage for Patent- og Varemærkestyrelsen.
2. Efter § 48 indsættes: § 48 a. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Patent- og Varemærkestyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov

af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt. Stk.

1. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater, maksimal størrelse på filer og digital signatur el.lign. Stk.
2. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen. § 48 b. Er det efter denne lov

efter regler udstedt i medfør af denne lov påkrævet, at et dokument, som er udstedt af andre end Patent- og Varemærkestyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk.

1. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig underskrift. Stk.
2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftkrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
3. Kapitel 8 affattes således: Kapitel 8 International varemærkeregistrering Ansøgning om international varemærkeregistrering på basis af ansøgning

registrering i Danmark § 50. En international varemærkeansøgning kan indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen af danske statsborgere samt fysiske

juridiske personer, som er bosat

er indehavere af en regulær industriel

kommerciel virksomhed her i landet. Stk. 2. Ansøgninger indgivet i medfør af stk. 1 skal være i overensstemmelse med Madridprotokollens artikel 3, 3 b og 3 c og herunder som minimum indeholde 1) ansøgerens navn og adresse, 2) en gengivelse af mærket og eventuelt oplysninger om mærket, 3) en angivelse af de varer

tjenesteydelser, som mærket ønskes registreret for, grupperet i klasser i overensstemmelse med Niceklassifikationen, 4) en angivelse af ansøgningsdato og ansøgningsnummer

af registreringsdato og registreringsnummer for den danske basisansøgning

basisregistrering og 5) angivelse af de stater

organisationer, som designeres. Stk. 3. En international varemærkeansøgning kan omfatte alle

en del af de varer

tjenesteydelser, der er omfattet af den

de danske ansøgninger

registreringer, der påberåbes som basis for den internationale ansøgning. Stk.

1. Ved indlevering af en international varemærkeansøgning kan der påberåbes prioritet i overensstemmelse med Pariserkonventionen. Stk.
2. Patent- og Varemærkestyrelsen videresender ansøgningen til Det Internationale Bureau, hvis ansøgningsgebyret efter § 60 e, stk. 1, er betalt og ansøgningen opfylder kravene i stk. 1 og de regler, som fastsættes af erhvervsministeren efter § 48, stk.
3. Stk.
4. Er der noget til hinder for at videresende ansøgningen, får ansøgeren mulighed for at bringe denne i orden. Er ansøgningen ikke bragt i orden inden for fristen på 2 måneder i henhold til Madridprotokollens artikel 3, stk. 4, tager Patent- og Varemærkestyrelsen stilling til, om ansøgningen skal afvises

kan sendes til Det Internationale Bureau. Efterfølgende designering § 51. Begæring om territorial udstrækning af en international registrering, der er registreret på basis af en dansk ansøgning

registrering, kan indgives til Patent- og Varemærkestyrelsen

til Det Internationale Bureau, jf. Madridprotokollens artikel 3 c, stk.

1. Stk.
2. Er en begæring om territorial udstrækning efter stk. 1 indgivet til Patent- og Varemærkestyrelsen, videresender styrelsen begæringen til Det Internationale Bureau, hvis gebyret efter § 60 e, stk. 2, er betalt og begæringen er i overensstemmelse med Madridprotokollens artikel 2, stk. 1, og artikel 3 c, stk. 2, og herunder som minimum indeholder 1) det internationale registreringsnummer, 2) ansøgerens navn og adresse, 3) en angivelse af de varer

tjenesteydelser, som begæringen omfatter, grupperet i klasser i overensstemmelse med Niceklassifikationen og 4) angivelse af de stater

organisationer, som designeres. Meddelelse om ændringer i den oprindelige ansøgning

registrering §

1. Patent- og Varemærkestyrelsen kan give Det Internationale Bureau meddelelse om ændringer i varemærkeregisteret, i det omfang ændringerne har indvirkning på en international registrering, jf. Madridprotokollens artikel 6, stk. 2-
2. Fornyelse af en international registrering §
3. En international registrering kan fornys hvert tiende år i henhold til den internationale registreringsdato. Fornyelse kan alene ske ved Det Internationale Bureau i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i Madridprotokollen. Behandlingen af designeringer af Danmark §
4. For Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af designeringer af Danmark i internationale registreringer finder §§ 16-22 tilsvarende anvendelse. Stk.
5. Uanset stk. 1 kan Patent- og Varemærkestyrelsen alene give afslag på en designerings gyldighed efter § 12, hvis de varer og tjenesteydelser, for hvilke der søges beskyttelse, ikke er identificeret med tilstrækkelig klarhed og præcision i henhold til den udgave af Niceklassifikationen, der var gældende på tidspunktet for den internationale registrering. Stk.
6. For Patent- og Varemærkestyrelsens behandling af designering af Danmark i en international varemærkeregistrering betales et gebyr, jf. § 60 a, stk.
7. Frister for udstedelse af foreløbige afslag §
8. Patent- og Varemærkestyrelsen kan inden 18 måneder fra notifikationsdatoen, jf. Madridprotokollens artikel 5, stk. 2, litra b, meddele Det Internationale Bureau et foreløbigt afslag på varemærkets gyldighed her i landet, hvis mærket ikke opfylder registreringsbetingelserne efter denne lov, herunder hvis der meddeles indsigelse. Stk.
9. Udløber indsigelsesperioden, jf. § 19, stk. 1, efter fristen på 18 måneder, jf. stk. 1, kan Patent- og Varemærkestyrelsen meddele Det Internationale Bureau et forbehold om, at afslag kan fremsættes efterfølgende i henhold til Madridprotokollens artikel 5, stk. 2, litra c. Stk.
10. Har Patent- og Varemærkestyrelsen ikke meddelt Det Internationale Bureau et foreløbigt afslag inden for fristen på 18 måneder, jf. stk. 1, og er forbeholdet for afslag efter stk. 2 ikke meddelt inden samme frist, anses den internationale registrering for at være gyldig her i landet i overensstemmelse med Madridprotokollens artikel 4, stk. 1, litra a. Godkendelse af designeringens gyldighed §
11. Er designeringen i overensstemmelse med denne lov

bestemmelser fastsat i medfør heraf, og er der ikke indgivet indsigelse, jf. § 19,

er der truffet endelige afgørelser om eventuelle indsigelser, og er designeringen helt

delvis opretholdt, godkender Patent- og Varemærkestyrelsen designeringen endeligt og noterer datoen herfor i varemærkeregisteret. Patent- og Varemærkestyrelsen giver meddelelse til Det Internationale Bureau om en endeligt godkendt designerings gyldighed og offentliggør designeringen. Virkningerne af gyldige designeringer §

1. En endelig gyldig designering af Danmark i en international registrering, jf. § 56, har samme retsvirkning, som hvis mærket var registreret her i landet. Bortfald og videreførelse i dansk ret §
2. Mister den internationale varemærkeregistrering sin gyldighed, bortfalder designeringens gyldighed her i landet på tidspunktet for bortfaldet af den internationale registrering. Stk.
3. Har den internationale varemærkeregistrering mistet sin gyldighed på anmodning fra den oprindelige registreringsmyndighed,

som følge af at en kontraherende part udtræder af Madridprotokollen, kan indehaveren indgive en dansk varemærkeansøgning med samme virkning, som hvis ansøgningen var indgivet på datoen for den internationale registrering

datoen for den efterfølgende designering af Danmark, forudsat at 1) ansøgningen indgives senest 3 måneder efter datoen for udslettelse af den internationale registrering, 2) ansøgningen ikke omfatter andre varer

tjenesteydelser end dem, der var omfattet af designeringen af Danmark, 3) ansøgningen i øvrigt opfylder kravene til en dansk varemærkeansøgning og 4) ansøgeren betaler de foreskrevne gebyrer, jf. § 60 a, stk.

1. Stk.
2. En ansøgning om videreførelse i Danmark efter stk. 2 skal opfylde kravene til ansøgninger, jf. § 11, stk. 5-8, og indeholde en henvisning til nummeret på den internationale registrering og oplysning om designeringsdatoen og eventuel prioritet for den internationale registrering. §
3. En designering af Den Europæiske Union via en international varemærkeregistrering, der overgår til en dansk ansøgning

en designering af Danmark efter artikel 202 i EU-varemærkeforordningen, behandles efter reglerne i denne lov. Erstatning af et dansk varemærke med en international registrering § 60. Patent- og Varemærkestyrelsen skal i overensstemmelse med Madridprotokollens artikel 4 b på forlangende notere, at en international registrering erstatter en dansk registrering, såfremt 1) Danmark er designeret enten oprindelig

senere, 2) de varer

tjenesteydelser, der er omfattet af den danske registrering, også er omfattet af designeringen af Danmark og 3) Danmark er designeret senere end ansøgningsdatoen for den danske registrering. Stk.

1. En erstatning af en dansk varemærkeregistrering med en designering af Danmark i medfør af Madridprotokollens artikel 4 b har kun retsvirkning, for så vidt angår de varer og tjenesteydelser, der er omfattet af både den internationale og den danske registrering. Stk.
2. Patent- og Varemærkestyrelsen giver Det Internationale Bureau meddelelse om notering efter stk.
4. §§ 60 a-60 c affattes således: § 60 a. For ansøgning om registrering af et varemærke, jf. § 11, stk. 1, betales et gebyr på 2.000 kr. I ansøgningsgebyret indgår en klasse af varer

tjenesteydelser i henhold til Niceklassifikationen. For yderligere klasser i henhold til Niceklassifikationen betales et tillægsgebyr. Tillægsgebyret udgør 200 kr. for første ekstra klasse og 600 kr. for hver yderligere klasse. Stk. 2. For udarbejdelse af en nærmere begrundelse til en søgningsrapport, jf. § 11, stk. 2, betales et gebyr på 700 kr. Stk. 3. For en EU-varemærkeansøgnings

-registrerings overgang til national ansøgning betales gebyrer som nævnt i stk.

1. Stk.
2. For ansøgning om en dansk varemærkeregistrering på grundlag af en udslettet international varemærkeregistrering, jf. § 58, stk. 2, betales et gebyr på 1.500 kr. Stk.
3. Gebyr for designering af Danmark i en international varemærkeregistrering i henhold til artikel 8, stk. 1, i Madridprotokollen opgøres som nævnt i stk.
4. § 60 b. For fornyelse af en varemærkeregistrering, jf. § 24, stk. 3, betales et gebyr på 2.000 kr. I fornyelsesgebyret indgår en klasse af varer

tjenesteydelser i henhold til Niceklassifikationen. Der betales endvidere et tillægsgebyr på 200 kr. for første ekstra klasse og 600 kr. for hver yderligere klasse. Stk.

1. Gebyrer i henhold til stk. 1, der betales efter registreringsperiodens udløb og indtil 6 måneder derefter, forhøjes med 20 pct. Stk.
2. Gebyr i henhold til Madridprotokollens artikel 8, stk. 1, for fornyelse af designering af Danmark i en international varemærkeregistrering fastsættes som nævnt i stk.
3. § 60 c. For fremsættelse af indsigelse mod en varemærkeansøgning

designering af Danmark i en international varemærkeregistrering, jf. § 19, stk. 1, og § 54, stk. 1, betales et gebyr på 2.500 kr. Stk. 2. For begæring om administrativ ophævelse af en dansk

international varemærkeregistrering, jf. §§ 34 og 57, betales et gebyr på 2.500 kr. Stk.

1. For begæring om administrativ ophævelse efter stk. 2, der udelukkende er fremsat, under henvisning til at registreringen er sket i strid med § 14, stk. 1, nr. 2 og 4, betales ikke gebyr.
2. I § 60 d, stk. 1, ændres »§ 48, stk. 5« til: »§ 41, stk. 2«.
3. § 60 d, stk. 2, ophæves. Stk. 3 bliver herefter stk.
5. § 60 e affattes således: § 60 e. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende ansøgning om international varemærkeregistrering, jf. § 50, stk. 5, betales et gebyr på 500 kr. Stk.
6. For Patent- og Varemærkestyrelsens ekspedition i sager vedrørende efterfølgende designering i internationale varemærkeregistreringer, jf. § 51, stk. 2, betales et gebyr på 300 kr.
7. § 60 f, stk. 4, affattes således: Stk.
8. Gebyrer indbetalt i forbindelse med fremsættelse af en indsigelse mod en varemærkeansøgning

begæring om ophævelse af en varemærkeregistrering tilbagebetales med halvdelen af det indbetalte beløb i de tilfælde, hvor behandlingen af indsigelsen

begæringen om ophævelse bliver suspenderet og ansøgningen bliver afslået

varemærkeregistreringen bliver ophævet.

1. § 60 g, stk. 1, ophæves. Stk. 2 bliver herefter stk.
3. I § 60 h indsættes som stk. 2: Stk.
4. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med Ankenævnet for Patenter og Varemærker. § 2 I designloven, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 656 af
5. juni 2010, som ændret ved § 3 i anordning nr. 48 af
6. januar 2013, foretages følgende ændringer:
7. § 43 ophæves.
8. I § 59 h indsættes som stk. 2: Stk.
9. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med Ankenævnet for Patenter og Varemærker. § 3 I patentloven, som sat i kraft for Grønland, jf. anordning nr. 658 af
10. juni 2010, som ændret ved § 1 i anordning nr. 48 af
11. januar 2013, foretages følgende ændring:
12. I § 106 indsættes som stk. 2: Stk.
13. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med Ankenævnet for Patenter og Varemærker. § 4 I lov om brugsmodeller, som sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 657 af
14. juni 2010, som ændret ved § 4 i anordning nr. 48 af
15. januar 2013, foretages følgende ændring:
16. I § 73 h indsættes som stk. 2: Stk.
17. Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til Nævnenes Hus til dækning af omkostninger forbundet med Ankenævnet for Patenter og Varemærker. § 5 Anordningen træder i kraft den
18. september
19. Under Vor Kongelige Hånd og Segl