Obsah (11)

§ 11§ 58§§ 13§§ 14§ 9§ 18§ 23§ 112§§ 12§ 123§§ 95

LBK H#LOKDOK03 A A20220160029 AA013293 232588 Bekendtgørelse af konkursloven 2022 2022-12-25 2022-12-28 2025-02-27 Historic 1600 Konkursloven Lovtidende A 2024-07-11 2024-11-13 32019L1023 32019L1151 A

forskellige andre love (Digital behandling af tvangsopløsningssager

dødsboskiftesager, øget antal byretsdommere, anerkendelse af juridiske eksamener fra Det Forenede Kongerige Storbritannien

Nordirland, terminaladgang til indkomstregisteret for Familieretshuset i værgemålssager m.v.) A20240048030 2024-05-22 Lov om ændring af årsregnskabsloven, revisorloven

forskellige andre love (Gennemførelse af EU-direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering

EU-direktiv om forhøjelse af størrelsesgrænser i regnskabsdirektivet m.v.) A20240065630 2024-06-11 Lov om ændring af konkursloven (Revision af konkurskarantænereglerne) A20240065730 2024-06-11 Lov om ændring af konkursloven (Offentlig adgang til konkurskarantæneregisteret) Ja Peter Hummelgaard Lisbeth Gro Nielsen Justitsministeriet Justitsmin., j.nr. 2022-4000-0218 Justitsministeriet Bekendtgørelse af konkursloven 1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets

Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering

udelukkelse

om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling

gældssanering

om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (rekonstruktions-

insolvensdirektivet), EU-Tidende 2019, nr. L 172, side

1. Herved bekendtgøres konkursloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af
2. maj 2021, med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1169 af
3. juni 2021, § 4 i lov nr. 893 af
4. juni 2022

lov nr. 896 af

1. juni
2. Den ændring, der følger af § 2 i lov nr. 447 af
3. juni 2004, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 6 i lov nr. 1169 af
4. juni
5. Afsnit I Kapitel 1 Indledende bestemmelser §
6. Ved fristdagen forstås i denne lov det tidligste af følgende tidspunkter: 1) Den dag, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. 2) Dagen for skyldnerens død, hvis dødsboet behandles efter reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer. 3) Dagen for beslutningen om likvidation eller tvangsopløsning af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden tre måneder efter denne beslutning modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller af egen drift indleder rekonstruktionsbehandling eller afsiger konkursdekret. 4) Den dag, hvor skifteretten under en forebyggende rekonstruktionsbehandling traf bestemmelse om fyldestgørelsesforbud. Stk.
7. Tilbagekaldes eller afslås en begæring om rekonstruktionsbehandling, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager ny begæring om rekonstruktionsbehandling eller begæring om konkurs eller gældssanering. Tilsvarende gælder, hvis en rekonstruktionsbehandling ophører

skifteretten inden tre uger efter ophøret modtager begæring om konkurs eller gældssanering. Stk.

1. Tilbagekaldes eller afslås en konkursbegæring, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretten inden tre uger efter tilbagekaldelsen eller afslaget modtager ny begæring om konkurs eller begæring om rekonstruktionsbehandling eller gældssanering. Stk.
2. Selv om en begæring om gældssanering ikke fører til kendelse om gældssanering, regnes dagen for modtagelsen af begæringen dog for fristdag, hvis skifteretten modtager begæring om konkurs eller rekonstruktionsbehandling, inden tre uger efter at begæringen blev tilbagekaldt eller gældssanering blev nægtet. Stk.
3. Hvis en forebyggende rekonstruktionsbehandling ophører, regnes dagen, hvor skifteretten traf bestemmelse om fyldestgørelsesforbud, som fristdag, hvis skifteretten inden 3 uger efter ophøret modtager begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering. §
4. Ved nærtstående forstås i denne lov 1) ægtefæller, slægtninge i op-

nedstigende linjer, søskende, de nævnte personers ægtefæller

andre personer, der har stået hinanden særlig nær, 2) et selskab

en person, såfremt personen eller dennes nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af selskabets kapital, 3) to selskaber, såfremt det ene eller dettes nærtstående direkte eller indirekte ejer en væsentlig del af det andet selskabs kapital, eller såfremt en væsentlig del af begge selskabers kapital direkte eller indirekte ejes af samme person eller selskab eller af indbyrdes nærtstående personer eller selskaber, 4) andre personer, selskaber eller organisationer, som har tilsvarende interessefællesskab som under nr. 2 eller 3 angivet. § 2 a. Ved SMV forstås i denne lov: 1) Virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 1, som på tidspunktet for rekonstruktionsforslagets fremsættelse i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelser: a) En balancesum på 156 mio. kr., b) en nettoomsætning på 313 mio. kr.

1. c)et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250. 2) Mikrovirksomheder omfattet af regnskabsklasse B, jf. årsregnskabslovens § 22 a, stk. 1, 2. pkt. 3) Små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, nr. 1. 4) Mellemstore virksomheder omfattet af regnskabsklasse C, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2, nr. 2. 5) Virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, jf. årsregnskabslovens § 7, stk. 1, nr. 4, som på tidspunktet for rekonstruktionsforslagets fremsættelse i 2 på hinanden følgende regnskabsår ikke overskrider to af følgende størrelser:
2. a)En balancesum på 156 mio. kr.,
3. b)en nettoomsætning på 313 mio. kr.

c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på

1. §
2. Begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling eller konkurs indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves. Stk.
3. Udøver skyldneren ikke erhvervsmæssig virksomhed her i riget, indgives begæringen om rekonstruktionsbehandling eller konkurs til skifteretten i den retskreds, hvor han har sit hjemting. Stk.
4. Er en skyldners konkursbo allerede under behandling ved en skifteret, indgives begæring om ny konkurs dog til denne skifteret. Stk.
5. Begæring om gældssanering indgives til skifteretten i den retskreds, hvor centeret for skyldnerens hovedinteresser er. Stedet, hvor skyldneren har sin bopæl, anses at være centeret for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andet godtgøres. Udøver skyldneren erhvervsmæssig virksomhed, anses hovedforretningsstedet at være centeret for skyldnerens hovedinteresser, medmindre andet godtgøres. §
6. I de områder, der er henlagt under Københavns Byret, retten på Frederiksberg

retterne i Glostrup

Lyngby, indgives de i § 3 nævnte begæringer til Sø-

Handelsretten, jf. dog § 3, stk.

1. §
2. En begæring, som ikke er indgivet til den rette skifteret, henvises om muligt til denne, forsynet med påtegning om dagen for modtagelsen. Stk.
3. Præsidenten for en landsret eller præsidenten for Sø-

Handelsretten kan henvise en begæring eller et bo, som efter § 3 eller § 4 skulle behandles af en ret inden for den pågældende præsidents embedsområde, til en anden ret, såfremt det findes mere hensigtsmæssigt, at behandlingen sker ved denne ret. Der kan endvidere ske henvisning af begæring fra Erhvervsstyrelsen om opløsning af selskaber, erhvervsdrivende fonde

erhvervsdrivende virksomheder. § 6. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter afgørelser af udenlandske domstole

myndigheder vedrørende konkurs, rekonstruktionsbehandling

anden lignende insolvensbehandling skal have bindende virkning

kunne fuldbyrdes her i riget, såfremt de har sådanne virkninger i den stat, hvor afgørelsen er truffet,

anerkendelsen

fuldbyrdelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med landets retsorden. Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser om, under hvilke betingelser en fremmed stats lovgivning kommer til anvendelse ved bestemmelsen af retsvirkningerne af konkurs, rekonstruktionsbehandling

anden lignende insolvensbehandling, for så vidt anvendelsen ikke ville være åbenbart uforenelig med landets retsorden. Stk.

1. Justitsministeren kan fastsætte bestemmelser, hvorefter et bostyre i tilfælde af konkurs, rekonstruktionsbehandling eller lignende insolvensbehandling, som efter stk. 1 har virkning her i riget, skal kunne udøve samme beføjelser, som tilkommer det efter lovgivningen i den stat, hvor bostyret er udpeget. §
2. Begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering indgives skriftligt

skal så vidt muligt angive skyldnerens fulde navn, personnummer

bopæl, det navn, hvorunder han eventuelt driver forretning (firma), hans erhvervsgren, samt hvorfra hans erhvervsvirksomhed drives. Er skyldneren et aktie- eller anpartsselskab, skal registreringsnummeret så vidt muligt angives. Dokumenter, der påberåbes, vedlægges. Stk.

1. Skifteretten påfører begæringen datoen for dens modtagelse. § 7 a. (Ophævet) §
2. Skifteretten kan meddele den, som indgiver begæring som omtalt i § 7, en kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, til at fremskaffe manglende oplysninger eller til at udsende påbudte meddelelser. §
3. Begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling, rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering offentliggøres ikke. Stk.
4. Enhver, der har retlig interesse deri, kan hos skifteretten få oplysning om, hvorvidt

hvornår en skyldner har indgivet begæring som nævnt i stk.

1. Stk.
2. Har en begæring som nævnt i stk. 1 været fremlagt i et offentligt retsmøde, gælder retsplejelovens kapitel 3 a. Afsnit IA Forebyggende rekonstruktion Kapitel 1 a Indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling § 9 a. En skyldner, der er insolvent, jf. § 17, stk. 2, eller som følge af økonomiske vanskeligheder har sandsynlighed for at blive insolvent, skal tages under forebyggende rekonstruktionsbehandling, når det begæres af skyldneren. § 22, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse. Stk.
3. Reglerne i stk. 1 finder ikke anvendelse på en skyldner, hvorom Erhvervsstyrelsen har truffet beslutning om tvangsopløsning, eller som er en fysisk person, der ikke udøver erhvervsvirksomhed. Stk.
4. Skifteretten indleder forebyggende rekonstruktionsbehandling straks efter modtagelsen af begæringen. Har skyldneren i sin begæring ikke anmodet om beskikkelse af rekonstruktør, skal skifteretten dog indkalde skyldneren til et møde, hvor skifteretten beslutter, om der skal indledes forebyggende rekonstruktionsbehandling. Skyldneren skal give møde personligt. Udebliver skyldneren fra mødet, anses begæringen for bortfaldet. Stk.
5. Efter indledningen af den forebyggende rekonstruktionsbehandling kan begæring herom ikke tilbagekaldes. § 9 b. Anmoder skyldneren i forbindelse med begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling eller på et senere tidspunkt herom, skal skifteretten træffe bestemmelse om, at der er fyldestgørelsesforbud under den forebyggende rekonstruktionsbehandling. En anmodning om fyldestgørelsesforbud anses tillige for en anmodning om beskikkelse af rekonstruktør. Stk.
6. Skifteretten beskikker en eller flere rekonstruktører, hvis skyldneren anmoder herom. Skyldneren kan komme med forslag til en eller flere rekonstruktører, der skal være vedlagt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige til at lade sig beskikke som rekonstruktør

opfylder betingelserne i §

1. Skifteretten er ikke bundet af skyldnerens forslag. En beskikket rekonstruktør kan antage fornøden sagkyndig bistand. Stk.
2. Skifteretten skal beskikke en regnskabskyndig tillidsmand, hvis skyldneren i forbindelse med begæringen om forebyggende rekonstruktionsbehandling eller på et senere tidspunkt anmoder herom. Stk. 2, 2.

1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
2. § 11 a, stk. 6

7,

§ 11g finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Skifteretten skal afbeskikke en rekonstruktør

en tillidsmand, hvis skyldneren anmoder herom. Afbeskikkelse af rekonstruktøren kan dog ikke ske, hvis der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud. § 9 c. Træffes der bestemmelse om fyldestgørelsesforbud efter § 9 b, skal skifteretten fastsætte tidspunktet for et møde med fordringshaverne. Mødet skal holdes, senest 4 uger efter at bestemmelsen om fyldestgørelsesforbud blev truffet. Reglerne i § 11 a, stk. 2, 3.

4. pkt., § 11 b, stk. 1

2, §§ 11 c

11 d

§ 11e, stk.

4, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Rekonstruktøren skal, inden 3 måneder efter at der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud,

derefter med højst 2 måneders mellemrum sende en redegørelse til samtlige kendte fordringshavere

skifteretten om alle væsentlige forhold vedrørende den forebyggende rekonstruktionsbehandling. § 11 f finder tilsvarende anvendelse. Såfremt der ikke sendes en redegørelse efter

1. pkt., kan skifteretten træffe bestemmelse om, at den forebyggende rekonstruktionsbehandling ophører. Kapitel 1 b Retsvirkninger af forebyggende rekonstruktionsbehandling § 9 d. Hvis der er beskikket en rekonstruktør, finder reglerne i § 12, stk. 1-3, tilsvarende anvendelse. Stk.
2. Har skifteretten truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud efter § 9 b, finder reglerne i §§ 12 c, 12 f

12 g tilsvarende anvendelse. Reglerne i § 12 c finder dog ikke anvendelse på fyldestgørelse af krav fra ansatte, hvis krav i konkurs omfattes af §§ 94

1. Ved anvendelsen af § 12 g træder bestemmelsen om fyldestgørelsesforbud i stedet for rekonstruktionsbehandlingens indledning. Stk.
2. Indledning af forebyggende rekonstruktionsbehandling fratager ikke skyldneren en adgang, som bestod forud for den forebyggende rekonstruktionsbehandling, til at udskille aktiver fra et pant.
3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på rettigheder stiftet ved retsforfølgning. § 9 e. Uanset modstående bestemmelse i en gensidigt bebyrdende aftale kan medkontrahenten ikke hæve aftalen, som følge af at skyldneren er under forebyggende rekonstruktionsbehandling eller har indgivet begæring herom. Stk.
4. Er der truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud efter § 9 b, kan skyldneren med rekonstruktørens samtykke videreføre en gensidigt bebyrdende aftale. § 12 o, stk. 4, § 12 p, § 12 q, stk. 1, nr. 1-3,

stk. 2,

§ 58, stk.

2, finder tilsvarende anvendelse. Ved anvendelsen af § 12 p træder bestemmelsen om fyldestgørelsesforbud i stedet for rekonstruktionsbehandlingens indledning. Stk. 3. Stk. 1

2 anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende retsforholds beskaffenhed. Stk. 2 finder dog anvendelse uanset købelovens regler. Stk. 4. § 12 s finder tilsvarende anvendelse på ydelser, der overgives til skyldneren, efter at der blev truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud efter § 9 b. Kapitel 1 c Gennemførelse af rekonstruktion under forebyggende rekonstruktionsbehandling § 9 f. En skyldner under forebyggende rekonstruktionsbehandling kan fremsætte rekonstruktionsforslag. Reglerne i §§ 10-10 c, § 13, stk. 2-4,

§§ 13b-13 f finder tilsvarende anvendelse.

Ved anvendelsen af § 10 a, stk. 5, nr. 2

3, træder rekonstruktionsforslagets fremsættelse i stedet for rekonstruktionsbehandlingens indledning. Stk. 2. Er der truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud efter § 9 b, kan der ske virksomhedsoverdragelse efter reglerne i § 13 g. § 9 g. Stadfæster skifteretten et rekonstruktionsforslag, finder reglerne i §§ 14-14 b, § 14 c, stk. 1,

§§ 14

d

14 e tilsvarende anvendelse. Stk. 2. Stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, finder reglerne i §§ 12 h-12 m tilsvarende anvendelse. Ved anvendelsen af § 12 h træder bestemmelsen om fyldestgørelsesforbud efter § 9 b i stedet for rekonstruktionsbehandlingens indledning. Kapitel 1 d Ophør af forebyggende rekonstruktionsbehandling § 9 h. Ud over de tilfælde, der er nævnt i § 9 c

§ 9f, jf.

§ 13 c, stk. 2,

§ 13

f, træffer skifteretten bestemmelse om, at den forebyggende rekonstruktionsbehandling ophører, hvis 1) skyldneren hverken er insolvent eller har sandsynlighed for at blive insolvent, 2) skyldneren ikke samarbejder loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare, 3) skyldneren begærer det, 4) den forebyggende rekonstruktionsbehandling er udsigtsløs, herunder hvis skyldnerens regnskabs-

bogføringsmateriale er så mangelfuldt, at det vil indebære uforholdsmæssige omkostninger at opnå tilstrækkelig indsigt i skyldnerens økonomiske forhold, 5) Erhvervsstyrelsen træffer beslutning om tvangsopløsning af skyldneren eller 6) der er forløbet 1 år siden indledningen af den forebyggende rekonstruktionsbehandling. Stk.

1. Skifteretten afviser en begæring om forebyggende rekonstruktionsbehandling, der indgives tidligere end 1 måned efter en forudgående forebyggende rekonstruktionsbehandlings ophør. § 9 i. Skifteretten bekendtgør ophøret af den forebyggende rekonstruktionsbehandling i Statstidende, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling eller rekonstruktionsbehandling. Er skyldneren en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere ophøret af den forebyggende rekonstruktionsbehandling i Erhvervsstyrelsens it-system. Stk.
2. Rekonstruktøren skal sende en meddelelse om ophøret af den forebyggende rekonstruktionsbehandling til samtlige kendte fordringshavere

andre, der blev berørt af den forebyggende rekonstruktionsbehandling, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling eller rekonstruktionsbehandling. Stk. 3. Reglerne i stk. 1

2 finder alene anvendelse, hvis der er truffet bestemmelse om fyldestgørelsesforbud efter § 9 b. Er der ikke truffet sådan bestemmelse, skal skyldneren eller en eventuelt beskikket rekonstruktør kun sende meddelelse om ophøret af den forebyggende rekonstruktionsbehandling til fordringshavere, som har været orienteret om den forebyggende rekonstruktionsbehandling. Kapitel 1 e Tidlig varsling § 9 j. Erhvervsministeren kan efter forhandling med justitsministeren

skatteministeren fastsætte regler om tidlig varsling som angivet i artikel 3 i Europa-Parlamentets

Rådets direktiv (EU) 2019/1023 af 20. juni 2019 om rammer for forebyggende rekonstruktion, gældssanering

udelukkelse

om foranstaltninger med henblik på mere effektive procedurer for rekonstruktion, insolvensbehandling

gældssanering

om ændring af direktiv (EU) 2017/1132 (rekonstruktions-

insolvensdirektivet), herunder om Erhvervsstyrelsens behandling af oplysninger til brug for tidlig varsling. Afsnit IB Rekonstruktion Kapitel 2 Indholdet af en rekonstruktion §

1. En rekonstruktion skal indeholde mindst ét af følgende elementer: 1) Tvangsakkord, jf. § 10 a. 2) Virksomhedsoverdragelse, jf. § 10 b. 3) Andre tiltag, der alene eller tilsammen med de øvrige dele af rekonstruktionen medfører, at skyldneren ophører med at være insolvent. § 10 a. En tvangsakkord kan gå ud på procentvis nedsættelse eller bortfald af fordringerne mod skyldneren. En tvangsakkord kan endvidere gå ud på betalingsudsættelse. En tvangsakkord kan betinges af, at skyldnerens formue eller en del af denne fordeles mellem fordringshaverne . Stk.
2. En tvangsakkord kan ikke omfatte: 1) Fordringer, der er stiftet efter skifterettens modtagelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, jf. dog stk.
3. 2) Pantefordringer i det omfang, pantet strækker til. Panthaverne bindes derimod af tvangsakkorden, for så vidt angår den del af deres personlige fordring, som ikke dækkes af pantet. Har skifteretten i medfør af § 12 e fastsat værdien af et pantsat aktiv, er den fastsatte værdi bindende ved opgørelse af panthaverens fordring efter
4. pkt. 3) Fordringer, der i tilfælde af konkurs omfattes af §§ 94-
5. Stk.
6. En tvangsakkord kan alene omfatte én af følgende grupper af fordringer: 1) Fordringer, der i tilfælde af konkurs omfattes af § 97 eller § 98, nr. 2, bortset fra krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab. 2) Fordringer, der i henhold til aftale står tilbage for de øvrige fordringshavere i tilfælde af skyldnerens konkurs, medmindre det fremgår af aftalen, at den ikke gælder i tilfælde af skyldnerens rekonstruktion. 3) Krav på konventionalbod, i det omfang boden ikke er erstatning for et lidt tab. Stk.
7. Det skal fremgå af tvangsakkorden, hvilken af de i stk. 3 nævnte grupper af fordringer tvangsakkorden omfatter. Det kan bestemmes i tvangsakkorden, at fordringer under et vist mindre beløb ikke omfattes, hvis det må anses rimeligt begrundet under hensyn til skyldnerens forhold

øvrige omstændigheder. Fordringer tilhørende samme fordringshaver sammenlægges. Fordringer, som overstiger det fastsatte beløb, giver ret til udbetaling af mindst dette beløb. Stk. 5. En tvangsakkord medfører bortfald af 1) gaveløfter, 2) krav på renter for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning af de fordringer, der er omfattet af tvangsakkorden, 3) krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning,

som ikke er omfattet af § 94, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag,

4) fordringer, der efter stk. 3 er placeret i en lavere gruppe end den, som omfattes af tvangsakkorden. Stk. 6. En tvangsakkord som nævnt i stk. 3, nr. 1, omfatter krav på B-skat

acontoskat, der er forfaldne ved skifterettens modtagelse af rekonstruktionsforslaget. Det kan bestemmes i tvangsakkorden, at denne omfatter krav på restskat vedrørende det indkomstår, hvor rekonstruktionsforslaget blev fremsat. Indeholder tvangsakkorden en sådan bestemmelse, fastsætter skifteretten, hvilken beløbsmæssig del af kravet der omfattes af tvangsakkorden, ud fra et skøn over, hvilken del af kravet der skyldes dispositioner foretaget inden rekonstruktionsforslagets fremsættelse eller forslagets indhold. Stk. 7. Uforfaldne fordringer omfattet af tvangsakkorden kan kræves betalt samtidig med andre fordringer. Stk. 8. Er skyldneren et aktieselskab eller anpartsselskab, kan det bestemmes i tvangsakkorden, at selskabskapitalen nedsættes til 0 kr.

samtidig forhøjes med ny selskabskapital, der skal opfylde kravene i selskabsloven. Det skal fremgå af tvangsakkorden, hvem der tegner den nye selskabskapital. Indbetaling af den nye selskabskapital skal ske kontant. Reglerne i 1.-3. pkt. finder alene anvendelse, hvis skyldneren er insolvent

det må antages, at en konkursbehandling ikke vil give fuld dækning til samtlige fordringshavere. § 10 b. En virksomhedsoverdragelse kan gå ud på overdragelse til eje af skyldnerens igangværende virksomhed eller en del heraf, der bevarer sin identitet,

som udgør en økonomisk enhed, der er organiseret med henblik på udøvelse af en økonomisk aktivitet. § 10 c. Fordringshaverne skal behandles lige, medmindre de samtykker i en mindre gunstig behandling eller andet følger af lovens øvrige bestemmelser. Kapitel 2 a Indledning af rekonstruktionsbehandling § 11. En skyldner, der er insolvent, jf. § 17, stk. 2,

§ 18

, skal tages under rekonstruktionsbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. § 20, § 21, stk. 1

2, § 22, stk. 1,

§ 23, stk.

1, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 2. En begæring om rekonstruktionsbehandling er uden virkning, hvis den ikke indeholder forslag til beskikkelse af en eller flere rekonstruktører samt en erklæring fra de pågældende om, at de er villige hertil

opfylder betingelserne i §

1. Stk.
2. Er begæring om rekonstruktionsbehandling indgivet af skyldneren, indleder skifteretten rekonstruktionsbehandling straks ved begæringens modtagelse. Stk.
3. Er begæring om rekonstruktionsbehandling indgivet af en fordringshaver,

har skyldneren samtykket i begæringen, kan skifteretten straks indlede rekonstruktionsbehandling. Hvis skyldnerens samtykke ikke foreligger, indkalder skifteretten skyldneren til et møde i skifteretten, hvor begæringen behandles. § 23, stk. 2-5,

§ 23a finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Hvis en skyldner, der er en fysisk person, ikke senest på det møde, der er nævnt i stk. 4, samtykker i fordringshaverens begæring, anses denne for en konkursbegæring, som straks behandles. Tilsvarende gælder, hvis skyldneren er en sammenslutning, hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt

direkte for sammenslutningens forpligtelser. Stk.

1. Efter indledningen af rekonstruktionsbehandling kan begæringen herom ikke tilbagekaldes. § 11 a. Skifteretten beskikker ved indledningen af rekonstruktionsbehandlingen en eller flere rekonstruktører for skyldneren. Skifteretten er ikke bundet af de forslag til rekonstruktør, der fremgår af begæringen. Er der beskikket flere rekonstruktører, varetager disse hvervet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet. Rekonstruktøren kan antage fornøden sagkyndig bistand. Stk.
2. Samtidig fastsætter skifteretten tidspunktet for et møde med fordringshaverne. Mødet skal holdes senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, jf. dog § 15, stk. 1, nr.
3. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse i Statstidende, hvori fordringshaverne indkaldes til mødet. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren straks registrere mødeindkaldelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Stk.
4. Hvis rekonstruktionsbehandling indledes uden samtykke fra skyldneren, bestemmer skifteretten samtidig, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden. Stk.
5. Hvis skyldneren anmoder om beskikkelse af en regnskabskyndig tillidsmand i forbindelse med begæringen om rekonstruktionsbehandling eller på et senere tidspunkt før vedtagelsen af rekonstruktionsplanen, skal skyldneren komme med forslag hertil

en erklæring fra den pågældende om, at denne er villig hertil

opfylder betingelserne i § 238. Stk. 1, 1.

1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Stk.
2. Indledning af rekonstruktionsbehandling uden skyldnerens samtykke er betinget af sikkerhedsstillelse for omkostningerne ved rekonstruktørens

en eventuel tillidsmands virksomhed. En fordringshaver, der har begæret rekonstruktionsbehandling, hæfter ikke for omkostningerne ved rekonstruktionsbehandlingen ud over sikkerhedsstillelsen,

alene i det omfang omkostningerne ikke dækkes af skyldnerens midler. Stk. 6. Skifteretten kan efter rekonstruktørens begæring bestemme, at der skal stilles sikkerhed for omkostningerne ved rekonstruktørens

en eventuel tillidsmands virksomhed, idet skifteretten herved skal tage en eventuel stillet sikkerhed efter stk. 5 i betragtning. Stilles sikkerheden ikke, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører. En af skyldneren stillet sikkerhed for de i

1. pkt. nævnte omkostninger er ikke gyldig, hvis den ikke er bestemt af skifteretten. Stk.
2. Skifteretten kan undtagelsesvis bestemme, at statskassen indestår for omkostninger ved rekonstruktørens

en eventuel tillidsmands virksomhed, der ikke kan dækkes af skyldnerens midler

en eventuel stillet sikkerhed. § 11 b. Rekonstruktøren skal senest en uge efter beskikkelsen sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen til samtlige kendte fordringshavere

andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen,

til skifteretten. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere meddelelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Stk. 2. Meddelelsen skal vedlægges skyldnerens seneste årsrapport eller efter omstændighederne uddrag heraf. Meddelelsen skal indeholde: 1) Oplysning om skyldnerens vigtigste aktiver

passiver

så vidt muligt en kreditorfortegnelse med angivelse af stillede sikkerheder. 2) Oplysning om skyldnerens regnskabsføring. 3) En redegørelse for årsagerne til

formålet med rekonstruktionsbehandlingen. 4) Oplysning om tidspunktet for mødet med fordringshaverne. Stk. 3. Rekonstruktøren skal straks efter beskikkelsen sende meddelelse om rekonstruktionsbehandlingen til virksomhedspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 c,

fordringspanthavere, jf. tinglysningslovens § 47 d. § 11 c. Senest en uge før mødet med fordringshaverne skal rekonstruktøren sende sit forslag til rekonstruktionsplan til samtlige kendte fordringshavere

skifteretten. Stk. 2. Forslaget til rekonstruktionsplan skal indeholde: 1) En begrundet redegørelse for, hvilken type forslag til rekonstruktion der agtes fremsat,

en vurdering af, om der er væsentlige forhold, som kan være til hinder for en gennemførelse af denne rekonstruktion. 2) Så vidt muligt oplysning om skyldnerens balance pr. dagen for indledningen af rekonstruktionsbehandling med angivelse af afvigelser som følge af senere indtrufne ændringer. 3) Oplysning om, hvorvidt der er mangler ved skyldnerens seneste årsrapport. Er der beskikket en tillidsmand, afgives oplysningen af denne. 4) En redegørelse for de væsentligste skridt, der agtes foretaget under rekonstruktionsbehandlingen. Stk. 3. Forslaget til rekonstruktionsplan skal være tiltrådt af skyldneren. Forslaget skal vedlægges en vurdering af skyldnerens aktiver

en erklæring fra rekonstruktøren om, hvorvidt planen efter dennes skøn er gennemførlig. Er der beskikket en tillidsmand, skal denne tillige afgive udtalelse efter

1. pkt. Stk.
2. Hvis forslaget til rekonstruktionsplan ikke senest på mødet med fordringshaverne opfylder kravene i stk. 2

3, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, jf. dog § 11 e, stk. 5. Det samme gælder, hvis den balance, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, ikke foreligger senest på mødet med fordringshaverne. § 11 d. Skyldneren, rekonstruktøren

en eventuel tillidsmand skal være til stede på mødet med fordringshaverne. Stk. 2. Udebliver skyldneren uden lovligt forfald, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, medmindre skifteretten på mødet bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, jf. §§ 12 a

12 b. § 11 e. På mødet med fordringshaverne drøftes forslaget til rekonstruktionsplan. Forslaget til rekonstruktionsplan kan ændres på mødet, jf. stk. 2,

1. pkt. Stk.
2. Forslaget til rekonstruktionsplan er vedtaget, medmindre et flertal af fordringshaverne stemmer imod

dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. Ændringsforslag til forslaget til rekonstruktionsplan er vedtaget, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer for

dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. § 13 d, stk. 2

3, finder tilsvarende anvendelse. Stk.

1. Vedtages der ikke en rekonstruktionsplan, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Skifteretten kan på mødet 1) beskikke en eller flere yderligere rekonstruktører eller 2) beskikke en anden tillidsmand. Stk.
4. Hvis rekonstruktøren anmoder herom, udsætter skifteretten drøftelsen af forslaget til rekonstruktionsplan til et senere møde, som skal holdes inden fire uger, jf. dog § 15, stk. 1, nr.
5. § 11 c, § 11 d

stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse. Udsættelse kan ikke ske, hvis et flertal af fordringshaverne stemmer imod

dette flertal repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret. § 13 d, stk. 2

3, finder tilsvarende anvendelse. Stk. 6. Efter vedtagelsen af rekonstruktionsplanen kan rekonstruktøren eller fordringshavere, der repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation ville give stemmeret, anmode om, at skifteretten beskikker en regnskabskyndig tillidsmand, hvis der ikke allerede er beskikket en sådan. § 13 d, stk. 2

3, finder tilsvarende anvendelse. Skifteretten skal i så fald snarest muligt beskikke en tillidsmand, der opfylder betingelserne i § 238. § 11 f. Rekonstruktøren skal inden tre måneder efter rekonstruktionsbehandlingens indledning sende en redegørelse til samtlige kendte fordringshavere

skifteretten om alle væsentlige forhold vedrørende rekonstruktionsbehandlingen, herunder resultatet af en eventuel fortsat drift af skyldnerens virksomhed,

oplysning om, hvornår et rekonstruktionsforslag forventes sendt til fordringshaverne. Stk. 2. Hvis forudsætningerne for rekonstruktionsplanen ændrer sig væsentligt, skal rekonstruktøren uden ugrundet ophold orientere fordringshaverne

skifteretten herom. Skifteretten indkalder til et møde i skifteretten, hvor der tages stilling til, om rekonstruktionsbehandlingen skal ophøre, eller om rekonstruktionsplanen skal ændres. §§ 11 c-11 e finder tilsvarende anvendelse. § 11 g. Skifteretten kan afsætte en rekonstruktør, hvis særlige grunde taler for det. § 114, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Stk.

1. Den, der har fremsat begæring om rekonstruktionsbehandling, skal have lejlighed til over for skifteretten at fremsætte forslag til beskikkelse af en ny rekonstruktør. Skifteretten kan give den pågældende en kort frist, i almindelighed ikke ud over en uge, hertil. Stk.
2. Afsættes samtlige rekonstruktører,

kan der ikke beskikkes en eller flere nye rekonstruktører, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører. Stk. 4. Fratræder rekonstruktøren, finder stk. 1, 2. pkt.,

stk. 2

3 tilsvarende anvendelse. Stk. 5. Stk. 1, 2

4 finder tilsvarende anvendelse i forhold til tillidsmanden. § 11 h. § 28 finder tilsvarende anvendelse. Kapitel 2 b Retsvirkninger af rekonstruktionsbehandling §

1. Skyldneren må ikke foretage dispositioner af væsentlig betydning uden rekonstruktørens samtykke. Betaling af gæld må kun ske i overensstemmelse med konkursordenen, eller hvis betaling er nødvendig for at afværge tab. Stk.
2. Virksomhedsoverdragelse må alene ske i overensstemmelse med et rekonstruktionsforslag, der er stadfæstet af skifteretten, eller i medfør af § 13 g. Stk.
3. Skyldneren skal aflægge regnskab over for rekonstruktøren efter dennes nærmere bestemmelse. Stk.
4. § 100, jf. § 103, § 105, stk. 1,
5. pkt.,

stk. 2, jf. § 100, jf. § 103, § 110, stk. 4,

§ 112finder tilsvarende anvendelse.

Stk.

1. En rekonstruktør, der har overtaget ledelsen af virksomheden, træffer afgørelse i sammenslutningens forhold, jf. dog stk.
2. Stk.
3. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, kan en rekonstruktør, der har overtaget ledelsen af virksomheden, ikke træffe afgørelse om forhold, som henhører under generalforsamlingen, bortset fra udpegning af revisor. Generalforsamlingens beslutninger får virkning, når de tiltrædes af rekonstruktøren. Rekonstruktøren skal registrere sig i Erhvervsstyrelsens it-system. § 12 a. Rekonstruktøren eller fordringshavere, der tilsammen repræsenterer mindst 25 pct. af det samlede kendte beløb, der ved repræsentation giver stemmeret, jf. § 13 d, stk. 2-4, kan fremsætte begæring om, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, medmindre skyldneren er en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt

direkte for sammenslutningens forpligtelser. Stk. 2. Skifteretten indkalder straks skyldneren, fordringshaverne

rekonstruktøren til et møde, hvor begæringen behandles. Fremsættes begæringen på et møde i skifteretten, hvortil de nævnte personer er indkaldt, kan begæringen behandles på mødet. En begæring kan dog tidligst behandles på mødet med fordringshaverne, jf. § 11 e. Stk.

1. Skifteretten bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, hvis fordringshaverne vedtager dette efter § 13 d, stk. 1-
2. § 12 b. Hvis der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendele til skade for fordringshaverne, kan skifteretten bestemme, at rekonstruktøren foreløbig skal overtage ledelsen af virksomheden, medmindre skyldneren er en fysisk person eller en sammenslutning, hvori mindst en af deltagerne hæfter personligt

direkte for sammenslutningens forpligtelser. Stk. 2. Skifteretten indrykker straks en bekendtgørelse i Statstidende om rekonstruktørens foreløbige overtagelse af ledelsen af virksomheden. Rekonstruktøren skal endvidere straks underrette skyldnerens hidtidige ledelse, samtlige kendte fordringshavere

en eventuel tillidsmand herom. Stk. 3. Skifteretten skal så vidt muligt inden 14 dage, dog tidligst på mødet med fordringshaverne, jf. § 11 e, træffe afgørelse om, hvorvidt rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden skal opretholdes. § 12 a finder tilsvarende anvendelse. § 12 c. Under rekonstruktionsbehandlingen gælder følgende begrænsninger i adgangen til at søge fyldestgørelse i skyldnerens aktiver, jf. dog stk. 2-5: 1) Arrest eller udlæg kan ikke foretages. 2) Brugspanteret kan ikke udøves. 3) Der kan ikke udøves rådighedsberøvelse på grundlag af udlæg. 4) Der kan ikke uden skyldnerens

rekonstruktørens samtykke søges fyldestgørelse på grundlag af udlæg. Stk. 2. Stk. 1, nr. 3

4, gælder ikke for udlæg i fordringer. Stk. 3. Den, som har tilbageholdsret i skyldnerens ejendele, indtil et bestemt beløb er betalt, kan uanset stk. 1 foretage udlæg i de tilbageholdte ejendele

søge fyldestgørelse deri. Udlæg kan dog kun gøres, hvis skyldneren trods opfordring fremsat efter rekonstruktionsbehandlingens indledning

mindst 14 dage inden udlæggets foretagelse ikke har betalt beløbet. Stk.

1. Adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret eller ved virksomhedspant i fordringer, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1, eller fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, berøres ikke af rekonstruktionsbehandlingen. Stk.
2. Skyldneren skal efter anmodning betale de løbende ydelser, der vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, på pantefordringer, der ikke vil kunne omstødes i tilfælde af konkurs,

som ikke omfattes af stk. 4. Hvis pantefordringen efter skifterettens skøn helt eller delvis ikke dækkes af pantet, skal skyldneren dog kun betale en forholdsmæssig del af de løbende ydelser svarende til forholdet mellem den del af hovedstolen, der efter skifterettens skøn dækkes af pantet,

hele hovedstolen. Betaler skyldneren ikke rettidigt en ydelse, kan panthaveren uanset stk. 1 søge fyldestgørelse i det pantsatte aktiv. § 12 d. Indledning af rekonstruktionsbehandling fratager ikke skyldneren en adgang, som bestod før rekonstruktionsbehandlingen, til at udskille aktiver fra et pant, medmindre der er tale om virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c. Stk. 2. En skyldner kan endvidere uden samtykke fra panthaveren udskille aktiver fra et pant, hvis 1) panthaverens ret er omstødelig eller 2) skifteretten i medfør af § 12 e har fastsat aktivets værdi

panthaveren før udskillelsen modtager fyldestgørelse, i det omfang panthaverens panteret ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet. Stk. 3. Stk. 1

2 finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsrettigheder stiftet ved retsforfølgning. § 12 e. Når der er beskikket en tillidsmand, kan skifteretten på begæring af skyldneren fastsætte værdien af et eller flere af skyldnerens pantsatte aktiver i forhold til § 10 a, stk. 2, nr. 2, 3. pkt., § 12 d, stk. 2, nr. 2,

§ 14c, stk.

4. Dette gælder dog ikke 1) fast ejendom, skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover, luftfartøjer

flygenstande omfattet af lov om internationale sikkerhedsrettigheder i flymateriel, 2) andele i andelsboligforeninger, jf. tinglysningslovens § 42 i, 3) aktiver omfattet af en tinglyst panteret i medfør af tinglysningslovens § 37 eller § 42 j, stk. 8,

aktiver som nævnt i sølovens § 47 eller i §§ 22 eller 24 i lov om registrering af rettigheder over luftfartøjer

4) fordringer

kapitalandele. Stk. 2. Inden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, skal skifteretten have modtaget tillidsmandens vurdering af aktivet,

berørte rettighedshavere skal have haft adgang til at udtale sig om tillidsmandens vurdering. Tillidsmanden skal på skyldnerens begæring foretage enkeltvis vurdering af aktiver, der har været vurderet samlet, hvis dette kan ske uden uforholdsmæssig omkostning. Stk.

1. Skifteretten kan på begæring af skyldneren, rekonstruktøren eller en fordringshaver ændre en afgørelse efter stk. 1, hvis værdien af aktivet har ændret sig væsentligt. Stk.
2. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsrettigheder stiftet ved retsforfølgning. § 12 f. Skyldnerens rimelige omkostninger ved salg af et pantsat aktiv

ved vurdering af pantet betales af den, der køber det pantsatte aktiv. Stk.

1. Stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, kan skyldneren kræve, at panthaveren betaler omkostningerne ved vurdering af pantet, i det omfang disse efter skifterettens skøn ikke dækkes af den ubehæftede del af det pantsatte aktiv. Er aktivet pantsat til flere panthavere, påhviler forpligtelsen den sidst prioriterede panthaver, hvis fordring efter skifterettens skøn helt eller delvis dækkes af pantet. Stk.
2. Erklæres skyldneren konkurs uden at have fået stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, omfattes omkostningerne ved vurdering af pantet af § 87, stk. 3

1. Stk.
2. Stk. 2

3 finder ikke anvendelse på pantsatte aktiver, der er solgt under rekonstruktionsbehandlingen. § 12 g. §§ 39-52 finder tilsvarende anvendelse ved rekonstruktionsbehandling, jf. dog stk. 2-4. I stedet for konkursdekretets afsigelse træder rekonstruktionsbehandlingens indledning. Stk. 2. Uanset § 42, stk. 1

2, kan en fordringshaver ikke anvende et uforfaldent krav til modregning. Stk.

1. En fordringshaver kan ikke anvende et krav omfattet af § 97 til modregning i skyldnerens krav i medfør af en aftale, der er videreført efter § 12 o. Angår aftalen løbende eller successive ydelser, gælder reglen i
2. pkt., uanset om kravene er konnekse. Stk.
3. Er modregning ikke udelukket på grund af fordringernes beskaffenhed, hindrer § 42, stk. 1

2, ikke modregning med krav omfattet af § 94. § 12 h. Indledning af rekonstruktionsbehandling sidestilles i relation til reglerne om sikringsakters foretagelse

retsvirkning med afsigelse af konkursdekret. § 12 i. Reglerne i §§ 64-80 finder tilsvarende anvendelse, når rekonstruktionsbehandling er indledt. § 12 j. Krav på omstødelse gøres gældende af fordringshaverne ved søgsmål, medmindre skifteretten bestemmer andet. Stk.

1. En sikkerhedsret, der omfattes af § 71, bortfalder ved rekonstruktionsbehandlingens indledning. Arrest foretaget inden rekonstruktionsbehandlingens indledning bortfalder. Stk.
2. Fordringshaverne kan sælge retten til at gøre et krav på omstødelse gældende. § 12 k. Enhver stemmeberettiget fordringshaver kan stille forslag om anlæg af omstødelsessag eller salg af retten til at gøre omstødelse gældende. Forslag herom skal fremsættes senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. § 13 d, stk. 1-4, finder tilsvarende anvendelse. Den begunstigede har ikke stemmeret. Stk.
3. Vedtages sagsanlæg, hæfter de fordringshavere, der stemte for sagsanlægget, solidarisk for omkostningerne ved sagen. I det indbyrdes forhold hæfter fordringshaverne i forhold til størrelsen af deres fordring mod skyldneren. Stk.
4. Vedtages sagsanlæg, udpeger skifteretten efter anmodning fra en fordringshaver, der stemte for sagsanlægget, en advokat til at føre sagen. Fremkommer der på mødet flere forslag, udpeges den advokat, der har den største tilslutning blandt de fordringshavere, der stemte for sagsanlægget. Skifteretten fastlægger omfanget af advokatens rettergangsfuldmagt

bestemmer herunder, hvilke anliggender der skal forelægges for de nævnte fordringshavere til afstemning på et møde i skifteretten. Advokatens honorar fastsættes af den ret, hvor omstødelsessagen anlægges. Stk. 4. Vedtages sagsanlæg eller salg af retten til at gøre omstødelse gældende ikke, kan enhver stemmeberettiget fordringshaver anlægge omstødelsessag, hvis fordringshaveren senest på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget, giver skifteretten meddelelse herom

skifteretten ikke finder, at anlæg af omstødelsessag vil stride mod fordringshavernes fælles interesser. Stk. 5. Omstødelsessag skal anlægges senest fire uger efter rekonstruktionsbehandlingens ophør. § 12 l. Afsiges der dom om omstødelse i en sag anlagt efter § 12 k, stk. 3 eller 4, bestemmes det i dommen, at det idømte skal betales til skifteretten, der heraf afholder sagens rimelige omkostninger

udlodder resten til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen. § 12 m. Sælges retten til at gøre omstødelse gældende, indbetales salgssummen til rekonstruktøren, der fordeler beløbet til fordringshaverne efter samme fordeling som ved rekonstruktionen, medmindre andet er bestemt ved beslutningen om salget. § 12 n. § 12 o, § 12 p, § 12 q, stk. 2,

§§ 12

r-12 u anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende retsforholds beskaffenhed. § 12 o. En skyldner, der er under rekonstruktionsbehandling, kan med rekonstruktørens samtykke videreføre indgåede gensidigt bebyrdende aftaler. Skyldneren kan endvidere med rekonstruktørens samtykke videreføre en gensidigt bebyrdende aftale, som medkontrahenten inden for de seneste fire uger har hævet på grund af skyldnerens misligholdelse, medmindre medkontrahenten har disponeret i henhold til ophævelsen. Stk.

1. Uanset stk. 1 kan skyldneren ikke uden medkontrahentens samtykke videreføre en aftale, hvis medkontrahenten bortset fra rekonstruktionsbehandlingen havde adgang til at hæve aftalen af andre årsager end skyldnerens forsinkelse med egen ydelse. Stk.
2. Medkontrahenten kan forlange, at skyldneren uden ugrundet ophold tager stilling til, om en gensidigt bebyrdende aftale skal videreføres. For arbejdsaftaler med ansatte i skyldnerens virksomhed gælder dette dog først efter udløbet af fristen i § 12 u, stk. 1,
3. pkt. Stk.
4. Angår en aftale, der er videreført efter stk. 1, en løbende ydelse, kan skyldneren med rekonstruktørens samtykke altid opsige aftalen med en måneds varsel. Medkontrahenten kan kræve erstatning for tab, ved at opsigelsen er sket med forkortet varsel, medmindre andet følger af § 12 t. § 12 p. Videreføres en aftale efter § 12 o, omfattes medkontrahentens krav ifølge aftalen af §
5. Stk.
6. Angår aftalen en løbende ydelse, omfattes af § 94 alene medkontrahentens krav på vederlag for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning

indtil en eventuel opsigelse i medfør af § 12 o, stk. 4, 1. pkt., eller § 12 t, stk. 1,

krav vedrørende faktiske dispositioner foretaget af skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen. Medkontrahentens krav for tiden efter en eventuel afsigelse af konkursdekret omfattes dog ikke af §

1. Stk.
2. Angår aftalen successive ydelser, omfattes af § 94 den del af medkontrahentens krav, der vedrører ydelser præsteret under rekonstruktionsbehandlingen efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. § 12 q. Videreføres en aftale efter § 12 o, kan medkontrahenten ikke 1) kræve sikkerhedsstillelse for sine krav i medfør af aftalen, 2) holde sin ydelse tilbage eller hindre dens overgivelse som følge af rekonstruktionsbehandlingen eller skyldnerens økonomiske forhold i øvrigt, 3) kræve, at skyldneren som følge af rekonstruktionsbehandlingen eller skyldnerens økonomiske forhold i øvrigt præsterer sin ydelse før forfaldstid, eller 4) hæve aftalen som følge af forsinkelse med skyldnerens ydelse, medmindre medkontrahentens krav på ydelsen omfattes af § 94

skyldneren ikke præsterer ydelsen uden ugrundet ophold efter videreførelsen af aftalen. Stk. 2. Personer, der er ansat i skyldnerens virksomhed,

som vederlægges periodevis bagud, kan kræve, at skyldneren stiller betryggende sikkerhed for det til enhver tid først forfaldende vederlag, i det omfang det vedrører tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning. Stilles sikkerheden ikke inden 14 dage eller, hvis tiden for den ansattes ydelse til skyldneren er kommet, uden ugrundet ophold, kan den ansatte hæve arbejdsaftalen. § 12 r. Videreføres en gensidigt bebyrdende aftale ikke efter § 12 o, kan medkontrahenten hæve aftalen. Stk. 2. Har medkontrahenten helt eller delvis erlagt sin ydelse, kan medkontrahenten kun hæve aftalen

kræve det erlagte tilbage, hvis reglerne om vedkommende retsforhold berettiger den pågældende til det. § 12 s. Er en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag, overgivet til skyldneren efter rekonstruktionsbehandlingens indledning, kan ydelsen kræves tilbage, medmindre aftalen videreføres efter § 12 o. Stk.

1. Er der under rekonstruktionsbehandlingen rådet således over ydelsen, at den ikke kan tilbageleveres i væsentlig uforandret stand, omfattes medkontrahentens krav på vederlag af §
2. § 12 t. Skyldneren kan med rekonstruktørens samtykke opsige en aftale om et vedvarende retsforhold med sædvanligt eller rimeligt varsel, selv om længere varsel eller uopsigelighed er aftalt. Dette gælder dog ikke, hvis længere varsel er sikret mod skyldnerens fordringshavere ved tinglysning eller anden lignende offentlig registrering. Opsiges skyldnerens deltagelse i et andelsselskab eller en andelsforening, kan skyldneren kræve sit indestående betalt senest 3 måneder efter opsigelsen. Stk.
3. Når særlige grunde taler for det, kan det pålægges skyldneren at yde erstatning for medkontrahentens tab, ved at skyldneren opsiger aftalen efter stk.
4. § 12 u. Hvis skyldneren inden 14 dage efter rekonstruktionsbehandlingens indledning erklærer ikke at ville videreføre en arbejdsaftale med en ansat i skyldnerens virksomhed, jf. § 12 o, er kravet på arbejdsvederlag for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning stillet som vederlag for den forudgående periode. Krav på vederlag for den tid, den ansatte faktisk har udført arbejde for skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen, er dog omfattet af §
5. Afgiver skyldneren først senere erklæring om ikke at ville videreføre aftalen, er kravet for tiden efter rekonstruktionsbehandlingens indledning til afgivelsen af skyldnerens erklæring omfattet af §
6. Stk.
7. Uanset stk. 1 kan den ansatte hæve aftalen, hvis den af rekonstruktionsbehandlingen følgende ændring af forholdene giver den ansatte særlig grund hertil. Kapitel 2 c Gennemførelse af rekonstruktion §
8. Der skal senest seks måneder efter mødet med fordringshaverne, jf. § 11 e, holdes møde i skifteretten med henblik på afstemning om rekonstruktionsforslaget, jf. dog § 15, stk. 1, nr.
9. Stk.
10. Rekonstruktøren skal senest 5 hverdage før mødets afholdelse sende rekonstruktionsforslaget

det øvrige materiale, der er nævnt i § 13 b, til skifteretten

samtlige kendte fordringshavere

andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af forslaget, med oplysning om tidspunktet for mødet. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere en meddelelse i Erhvervsstyrelsens it-system, hvoraf det fremgår, at materialet er udsendt

ligger til gennemsyn i skifteretten. Indeholder rekonstruktionsforslaget bestemmelse om akkordering af restskat efter § 10 a, stk. 6,

1. pkt., skal den i § 13 b, stk. 1, nr. 2, nævnte beregning sendes til skatteforvaltningen senest 10 hverdage før mødets afholdelse. Såfremt skyldneren er en SMV, skal en eventuel begæring om inddeling af fordringshaverne i særskilte afstemningsklasser fremsendes sammen med rekonstruktionsforslaget. Stk.
2. Skifteretten skal så vidt muligt senest 14 dage før mødets afholdelse indrykke en bekendtgørelse i Statstidende, hvori fordringshaverne indkaldes til mødet. I bekendtgørelsen opfordres fordringshavere, hvis fordringer ikke tidligere er gjort gældende, til at anmelde disse til rekonstruktøren. Stk.
3. Bestrides en fordring, skal dette meddeles fordringshaveren ved anbefalet brev eller på anden betryggende måde. Stk.
4. Skifteretten bestemmer, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, hvis det materiale, der er nævnt i § 13 b, ikke er modtaget i skifteretten inden for fristen i stk. 1 eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a. § 13 a. Skifteretten kan forlænge fristen i § 13, stk. 1, jf. dog § 15, stk. 1, nr. 5, med indtil to måneder ad gangen, dog ikke ud over fire måneder, hvis 1) skyldneren med rekonstruktørens samtykke anmoder herom

2) fordringshaverne vedtager dette efter § 13 d, stk. 1-

1. Stk.
2. Anmodningen om forlængelse skal være skriftlig

indeholde en redegørelse for baggrunden for

formålet med forlængelsen. Stk. 3. Anmodningen om forlængelse behandles på et møde i skifteretten, der så vidt muligt holdes senest en uge efter anmodningens modtagelse. Rekonstruktøren skal straks sende meddelelse til samtlige kendte fordringshavere

andre, bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af forslaget, med oplysning om tidspunktet for mødet. Meddelelsen skal vedlægges kopi af anmodningen med eventuelle bilag. § 13 b. Det udsendte materiale skal indeholde: 1) Rekonstruktionsforslaget. Indeholder forslaget bestemmelse om virksomhedsoverdragelse, skal forslaget indeholde oplysning om: a) Overdragelsessummen. b) Hvilke aktiver, passiver

gensidigt bebyrdende aftaler der omfattes af overdragelsen.

1. c)Erhververen. 2) Oversigt over skyldnerens status, der skal indeholde:
2. a)Oversigt over skyldnerens aktiver med oplysning om værdien af de enkelte aktiver.
3. b)Oversigt over skyldnerens pantsatte aktiver, panterettighedernes art samt størrelsen af pantefordringerne

eventuel friværdi i de enkelte aktiver. c) Oversigt over usikrede krav, herunder pantsikrede krav, i det omfang pantet ikke strækker til, med angivelse af fordringshaverne

opdelt efter kravenes placering i konkursordenen. d) En beregning af skyldnerens forventede restskat for det indkomstår, hvor rekonstruktionsforslaget fremsættes, med angivelse af, hvilket beløb heraf der skyldes dispositioner foretaget inden rekonstruktionsforslagets fremsættelse eller forslagets indhold, hvis rekonstruktionsforslaget indeholder bestemmelse om akkordering af restskat efter § 10 a, stk. 6, 2. pkt. Beregningen skal være foretaget af tillidsmanden, hvis en sådan er beskikket,

ellers af en revisor, der er godkendt efter revisorlovens § 3. 3) En redegørelse fra rekonstruktøren

en eventuel tillidsmand, der skal indeholde:

1. a)Eventuelle kommentarer til den statusoversigt, der er nævnt i nr. 2.
2. b)Redegørelse for sammenhængen mellem den statusoversigt, der er nævnt i nr. 2,

skyldnerens senest aflagte regnskab. c) Oplysning om forhold, der vil kunne søges omstødt, om anlagte omstødelsessager

om rettigheder, der er bortfaldet efter § 12 j, stk. 2.

1. d)Oplysning om skyldnerens eventuelle ansvarspådragende forhold.
2. e)Oplysning om eventuelle forhold, der vil kunne begrunde konkurskarantæne.
3. f)Oplysning om årsagen til skyldnerens økonomiske vanskeligheder.
4. g)Anslået dividende i tilfælde af skyldnerens konkurs.
5. h)Forløbet af samarbejdet med skyldneren under rekonstruktionsbehandlingen.
6. i)En erklæring fra rekonstruktøren

en eventuel tillidsmand om, hvorvidt rekonstruktionsforslaget efter deres skøn er rimeligt

frembyder en tilstrækkelig betryggelse for forslagets opfyldelse. j) Oplysning om, hvorvidt skyldneren er en SMV. 4) Forslag til inddeling af fordringshaverne i særskilte afstemningsklasser, medmindre skyldneren er en SMV

der ikke fremsættes begæring efter § 13, stk.

1. Stk.
2. Rekonstruktionsforslaget

statusoversigten skal være tiltrådt af skyldneren. Stk. 3. Rekonstruktøren kan ændre rekonstruktionsforslaget, indtil det er vedtaget. § 13 c. Skyldneren, rekonstruktøren

en eventuel tillidsmand skal være til stede på det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Stk. 2. Udebliver skyldneren uden lovligt forfald, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører, medmindre skifteretten på mødet bestemmer, at rekonstruktøren skal overtage ledelsen af virksomheden, jf. §§ 12 a

12 b. § 13 d. Et rekonstruktionsforslag er vedtaget, hvis et flertal af de fordringshavere, der er repræsenteret på det i § 13 c, stk. 1, nævnte møde,

som deltager i afstemningen, stemmer for. Stk. 2. Der stemmes efter fordringernes beløb. §§ 120

121

§ 123, stk.

3, finder tilsvarende anvendelse. Indeholder rekonstruktionsforslaget bestemmelse om tvangsakkord, er der uanset størrelsen af den tilbudte dividende tillige stemmeret på de fordringer, der omfattes af akkorden efter § 10 a, stk.

1. En fordring, der bortfalder ved akkorden som følge af fordringshaverens indvilligelse heri i forbindelse med rekonstruktionsbehandlingen, giver alene stemmeret, hvis bortfaldet er betinget af rekonstruktionsforslagets stadfæstelse. Hvis flere grupper af fordringer giver stemmeret efter reglerne i 2.-
2. pkt., har samtlige fordringshavere i de nævnte grupper stemmeret. Stk.
3. De fordringshavere, hvis fordring er bestridt, deltager foreløbig i afstemningen om rekonstruktionsforslaget. Viser afstemningen, at disse stemmer vil være afgørende for udfaldet, bestemmer skifteretten, hvilke af dem der giver stemmeret,

for hvilke beløb. Stk.

1. Fordringer, der tilhører skyldnerens nærtstående, giver ikke stemmeret. Stk.
2. Fordringshaverne skal inddeles i særskilte afstemningsklasser, der afspejler et tilstrækkeligt interessesammenfald mellem fordringshaverne i den enkelte klasse. En gruppe af fordringshavere, jf. § 10 a, stk. 3,

§§ 95-98, kan inddeles i flere afstemningsklasser.

En fordring, der ikke giver stemmeret, jf. stk. 2-4, indgår ikke i nogen afstemningsklasse. Pantefordringer har dog stemmeret uanset reglen i stk. 2, jf. § 120, stk. 2,

skal udgøre en særskilt afstemningsklasse. Stk.

1. Der stemmes i hver afstemningsklasse for sig. Vedtages rekonstruktionsforslaget af et flertal af afstemningsklasserne, anses rekonstruktionsforslaget for vedtaget. Stk.
2. Reglerne i stk. 5

6 finder alene anvendelse, hvis skyldneren ved fremsendelsen af rekonstruktionsforslaget har begæret inddeling i afstemningsklasser, eller hvis skyldneren ikke er en SMV. § 13 e. Det vedtagne rekonstruktionsforslag er ikke gyldigt, før det er stadfæstet af skifteretten. Stk.

1. Indsigelse mod stadfæstelse af rekonstruktionsforslaget skal fremsættes senest i det møde, hvor der stemmes om rekonstruktionsforslaget. Skifteretten kan give en kort frist til nærmere begrundelse af indsigelsen. Stk.
2. Skifteretten skal nægte stadfæstelse, hvis 1) fejl ved fremgangsmåden under behandlingen af rekonstruktionsforslaget eller ufuldstændighed i de tilvejebragte oplysninger må antages at have haft væsentlig betydning for resultatet af stemmeafgivningen, 2) rekonstruktionsforslaget indeholder bestemmelse om tvangsakkord, der ikke er forenelig med § 10 a, eller forslaget i øvrigt er i strid med loven eller 3) skyldneren eller tredjemand for at indvirke på afstemningen har tilsagt nogen fordringshaver fordele uden for rekonstruktionen. Stk.
3. I det tilfælde, der er nævnt i stk. 3, nr. 1, kan skifteretten udsætte sin afgørelse, indtil rekonstruktionsforslaget har været underkastet en ny afstemning inden for fristen i § 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a. Stk.
4. Indeholder rekonstruktionsforslaget bestemmelse om tvangsakkord,

er skyldneren en fysisk person, gælder endvidere følgende: 1) Skifteretten skal nægte stadfæstelse, hvis skyldneren som følge af strafbare forhold eller groft uforsvarlig forretningsførelse ikke ville kunne opnå en gældssanering, jf. § 197, stk. 2, nr. 3

4, jf. § 197, stk. 3. 2) Skifteretten kan nægte stadfæstelse, hvis skyldneren som følge af uforsvarlige handlinger i økonomiske anliggender eller erstatningspådragende forhold ikke ville kunne opnå en gældssanering, jf. § 197, stk. 2, nr. 2

3, jf. § 197, stk.

1. Stk.
2. Skifteretten skal nægte stadfæstelse, hvis rekonstruktionsforslaget medfører, at en eller flere fordringshavere får en ringere grad af fyldestgørelse end under en konkursbehandling. Hvis rekonstruktionsforslaget indeholder bestemmelse om tvangsakkord

skyldneren er en fysisk person, der ikke udøver erhvervsvirksomhed, skal skifteretten endvidere nægte stadfæstelse, hvis det samlede beløb, som skyldneren skal betale ifølge rekonstruktionsforslaget, er mindre end det samlede beløb, som skyldneren ville skulle betale i tilfælde af gældssanering. Stk. 7. Skifteretten kan betinge stadfæstelsen af, at skyldneren undergiver sig tilsyn af rekonstruktøren. Tilsynet skal påse, at skyldneren overholder vilkårene for rekonstruktionen

ikke ved sin forretningsførelse eller sit forbrug bliver ude af stand hertil. Tilsynet kan i dette øjemed give skyldneren særlige anvisninger. Skyldneren skal give tilsynet alle fornødne oplysninger. Hvis skyldneren bringer fordringshavernes ret i fare, skal tilsynet give indberetning herom til skifteretten, der ved indkaldelse til møde eller på anden måde gør fordringshaverne bekendt med indberetningen. § 13 f. Forkastes rekonstruktionsforslaget, nægtes stadfæstelse, eller stadfæster skifteretten forslaget, ophører rekonstruktionsbehandlingen, jf. dog stk. 2

1. Stk.
2. Ved stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag kan skifteretten bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte, hvis det fremgår af det stadfæstede rekonstruktionsforslag, at der vil blive fremsat yderligere rekonstruktionsforslag inden for fristen i § 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a. Stk.
3. Uden for de tilfælde, der er nævnt i stk. 2, kan skifteretten ved stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag bestemme, at rekonstruktionsbehandlingen skal fortsætte, hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag indeholder bestemmelse om en virksomhedsoverdragelse, som endnu ikke er tiltrådt af erhververen. Rekonstruktionsbehandlingen kan dog ikke fortsætte ud over fristen i § 13, stk. 1, eller en eventuel forlænget frist, jf. § 13 a. Skifteretten fastsætter en frist for erhververens tiltrædelse af aftalen om virksomhedsoverdragelse på højst fire uger. Når virksomhedsoverdragelsen er tiltrådt af erhververen, eller når den frist, skifteretten har fastsat, er udløbet, uden at erhververen har tiltrådt aftalen, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører. Stk.
4. Stk. 2

3 finder ikke anvendelse, hvis det stadfæstede rekonstruktionsforslag indeholder bestemmelse om tvangsakkord. § 13 g. Rekonstruktion i form af en virksomhedsoverdragelse kan med rekonstruktørens samtykke ske, inden der er vedtaget en rekonstruktionsplan, hvis det skønnes hensigtsmæssigt for at bevare værdien af skyldnerens virksomhed,

medmindre indsigelse mod overdragelsen fra et flertal af fordringshaverne er kommet frem til rekonstruktøren inden 5 hverdage efter afsendelsen af den meddelelse, der er nævnt i stk.

1. Stk.
2. Ved anvendelsen af stk. 1 regnes flertallet blandt de fordringshavere, der efter § 13 d, stk. 2-4, har stemmeret vedrørende et rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord. Stk.
3. Med henblik på virksomhedsoverdragelse i medfør af stk. 1 skal rekonstruktøren sende en meddelelse til samtlige kendte fordringshavere

andre bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen,

til skifteretten. Er skyldneren en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere meddelelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Stk. 4. Meddelelsen nævnt i stk. 3 skal indeholde de oplysninger, som fremgår af § 13 b, stk. 1, nr. 1,

oplysning om, hvorvidt erhververen er skyldnerens nærtstående. Meddelelsen skal herudover indeholde de oplysninger, som fremgår af § 11 b, stk. 2, 1. pkt.,

2. pkt., nr. 1

2, i det omfang disse oplysninger ikke allerede er udsendt i medfør af § 11 b. Endvidere skal meddelelsen indeholde oplysning om værdiansættelse af skyldnerens aktiver, i det omfang en sådan foreligger. Desuden skal meddelelsen indeholde oplysninger om, hvortil en fordringshaver kan rette henvendelse, hvis denne har indsigelser mod virksomhedsoverdragelsen,

fristen for, hvornår en fordringshavers indsigelse mod virksomhedsoverdragelsen skal være kommet frem til rekonstruktøren,

en kort begrundelse for, hvorfor proceduren i medfør af stk. 1 anvendes. Stk. 5. Senest 5 hverdage efter fristen for indsigelse i medfør af stk. 1 skal rekonstruktøren sende en meddelelse til samtlige kendte fordringshavere

andre bortset fra skyldnerens ansatte, der berøres af rekonstruktionsbehandlingen,

til skifteretten, hvor der redegøres for, om virksomhedsoverdragelsen blev gennemført. Stk. 6. § 14 c, stk. 2

3, finder tilsvarende anvendelse. § 13 h. En skyldner, hvis bo er taget under konkursbehandling, kan anmode skifteretten om at indkalde en skiftesamling til behandling af

afstemning om et af skyldneren fremsat rekonstruktionsforslag indeholdende bestemmelse om tvangsakkord. Stk.

1. Ved sagens videre behandling finder reglerne i dette afsnit anvendelse med de af forholdets natur følgende ændringer samt med følgende begrænsninger: 1) Begæringen skal fremsættes inden den i § 150, stk. 2, nævnte dato. 2) Afstemning om rekonstruktionsforslaget kan ikke finde sted før afholdelse af det i § 131 nævnte møde til fordringernes prøvelse. 3) Boet må ikke udleveres til skyldneren, forinden dem, der har krav på forlods dækning, er fyldestgjort. Stk.
2. Så længe rekonstruktionsforslaget ikke er forkastet eller nægtet stadfæstet, skal bostyret kun foretage, hvad der ikke tåler opsættelse. Kapitel 2 d Rekonstruktionens virkninger §
3. En tvangsakkord har virkning som et retsforlig. Stk.
4. Tvangsakkorden befrier skyldneren for den del af gælden, der ikke overtages ved akkorden. Akkorden er bindende

så for fordringshavere, som ikke har meldt sig,

for kautionister

andre, der hæfter for gælden. Uanset reglen i

1. pkt. har tvangsakkorden ingen indflydelse på skatteforvaltningens adgang til at modregne krav omfattet af § 10 a, stk. 6,
2. pkt., i overskydende skat vedrørende samme indkomstår. Stk.
3. Tvangsakkorden har ingen indflydelse på fordringshaveres rettigheder mod kautionister

andre, som hæfter tillige med skyldneren. Stk.

1. En aftale, hvorved skyldneren eller tredjemand giver en fordringshaver større fordele end hjemlet ved tvangsakkorden, er ugyldig. Stk.
2. Tvangsakkordens bestemmelser om ny selskabskapital efter § 10 a, stk. 8, træder i stedet for generalforsamlingens beslutning herom. Indbetaling af den nye selskabskapital skal ske senest 2 uger efter tvangsakkordens stadfæstelse. Rekonstruktøren skal uden unødigt ophold efter indbetalingen registrere den nye selskabskapital

nedsættelsen af den hidtidige selskabskapital i Erhvervsstyrelsens it-system. § 14 a. Kan et afdrag på en fordring omfattet af en tvangsakkord ikke betales, fordi fordringen er omtvistet eller afhængig af en endnu ikke opfyldt betingelse, kan skifteretten bestemme, at beløbet skal indsættes på en særlig konto i et pengeinstitut. Stk.

1. Hvis det ved endelig dom bliver fastslået, at beløbet ikke skyldes, hvis sagen om berettigelsen af kravet ikke er anlagt inden en af skifteretten fastsat frist, eller hvis det viser sig, at en betingelse ikke vil blive opfyldt, hvorom skifteretten kan give attest, udloddes beløbet til de fordringshavere, hvis fordringer omfattes af tvangsakkorden uden at bortfalde ved denne, medmindre det er bestemt i akkorden, at beløbet skal tilbagebetales til skyldneren. § 14 b. Tages skyldnerens bo under konkursbehandling, får skyldneren på ny stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller meddeles skyldneren gældssanering, efter at der er stadfæstet et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, har de af akkorden omfattede fordringshavere krav på udlæg i forhold til fordringernes beløb uden hensyn til den skete nedskrivning, men efter fradrag af afbetalinger. Udlægget i konkursboet, den nye tvangsakkord eller gældssaneringssagen i forbindelse med disse afbetalinger kan dog ikke overstige, hvad der efter akkorden tilkommer de pågældende fordringshavere, medmindre akkorden er bortfaldet efter § 14 e. § 14 c. En virksomhedsoverdragelse, der gennemføres på grundlag af et stadfæstet rekonstruktionsforslag, kan ikke omstødes. Stk.
2. Overdrages en gensidigt bebyrdende aftale, der er videreført efter § 12 o, som led i en virksomhedsoverdragelse, overgår skyldnerens rettigheder

forpligtelser efter aftalen til erhververen af virksomheden, medmindre andet følger af retsforholdets beskaffenhed. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren, gælder dette dog ikke medkontrahentens krav på vederlag for tiden inden rekonstruktionsbehandlingens indledning, idet dog medkontrahentens eventuelle krav på depositum skal opfyldes af erhververen. Stk.

1. Stk. 2 finder ikke anvendelse på arbejdsaftaler med ansatte i skyldnerens virksomhed. For sådanne aftaler gælder lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Stk.
2. Har skifteretten i medfør af § 12 e fastsat værdien af et pantsat aktiv, der overdrages som led i en virksomhedsoverdragelse, overgår skyldnerens hæftelse for pantegælden til erhververen af virksomheden, i det omfang panthaverens panteret ligger inden for den fastsatte værdi af aktivet,

panteretten for eventuel yderligere pantegæld bortfalder. § 14 d. Må rekonstruktionens opfyldelse antages at være bragt i fare ved skyldnerens forhold, kan skifteretten på begæring af en fordringshaver bestemme, at skyldneren skal underkaste sig tilsyn af rekonstruktøren. § 13 e, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse. § 14 e. En rekonstruktion kan på begæring af en ford‍ringshaver eller tilsynet ophæves af skifteretten, hvis 1) skyldneren med hensyn til rekonstruktionen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold eller skyldneren eller andre med skyldnerens vidende i øvrigt forud for rekonstruktionens stadfæstelse hemmeligt har indrømmet nogen fordringshaver fordele frem for de øvrige fordringshavere eller 2) skyldneren groft tilsidesætter sine pligter ifølge rekonstruktionen. Stk. 2. Inden skifteretten træffer afgørelse efter stk. 1, indkalder skifteretten skyldneren, fordringshaverne, rekonstruktøren, en eventuel tillidsmand

eventuelle kautionister for rekonstruktionen til et møde. Stk. 3. Ophævelse af en rekonstruktion medfører, 1) at en tvangsakkord bortfalder, 2) at en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for opfyldelse af en tvangsakkord bortfalder, medmindre tredjemand vidste eller burde vide, at de omstændigheder, der er beskrevet i stk. 1, nr. 1, forelå, eller den pågældende har medvirket til, at skyldneren har tilsidesat sine pligter som anført i stk. 1, nr. 2,

3) at en virksomhedsoverdragelse, der er gennemført på grundlag af rekonstruktionen, ikke omfattes af § 14 c, stk.

1. Kapitel 2 e Rekonstruktionsbehandlingens ophør §
2. Ud over i de tilfælde, der er nævnt i § 11 a, stk. 6, § 11 c, stk. 4, § 11 d, stk. 2, § 11 e, stk. 3, § 11 g, stk. 3, § 13, stk. 5, § 13 c, stk. 2,

§ 13f, stk.

1

3, bestemmer skifteretten, at rekonstruktionsbehandlingen ophører i følgende tilfælde: 1) Skyldneren er ikke insolvent, jf. § 17, stk. 2,

§ 18

. 2) Skyldneren samarbejder ikke loyalt eller bringer fordringshavernes ret i fare. 3) Skyldneren begærer det. 4) Rekonstruktionsbehandlingen er udsigtsløs. 5) Rekonstruktionsbehandlingen har sammenlagt med den periode, hvor der under en forudgående forebyggende rekonstruktionsbehandling har været fyldestgørelsesforbud efter § 9 b, varet i en periode på 1 år. Har skyldneren forud for rekonstruktionsbehandlingen været under forebyggende rekonstruktionsbehandling med fyldestgørelsesforbud efter § 9 b, medregnes varigheden af fyldestgørelsesforbuddet i den i 1. pkt. nævnte periode, medmindre den forebyggende rekonstruktionsbehandling ophørte mindst 1 måned før indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Stk. 2. Rekonstruktøren skal straks give skifteretten meddelelse om omstændigheder som nævnt i stk. 1, nr. 1, 2

4. Skifteretten skal i disse tilfælde give skyldneren, rekonstruktøren, en eventuel tillidsmand

fordringshaverne lejlighed til at udtale sig, inden der træffes afgørelse efter stk.

1. Stk.
2. Ophører en rekonstruktionsbehandling af andre grunde end stadfæstelse af et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord, eller at skyldneren ikke er insolvent, tages skyldnerens bo straks under konkursbehandling. Det gælder dog ikke, hvis rekonstruktionsbehandlingen ophører, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan. Stk.
3. Når skyldnerens bo tages under konkursbehandling i medfør af stk. 3, skal rekonstruktøren

en eventuel tillidsmand sende en kort redegørelse til skifteretten om de forhold, der er nævnt i § 13 b, stk. 1, nr. 3, litra c-e, hvis rekonstruktøren

tillidsmanden er i besiddelse af oplysninger herom. Dette gælder dog ikke, hvis rekonstruktøren tidligere har sendt det materiale, der er nævnt i § 13 b, til skifteretten. Stk. 5. Skifteretten afviser en begæring om rekonstruktionsbehandling, der indgives tidligere end 1 måned efter en forudgående rekonstruktionsbehandlings ophør, hvis den forudgående rekonstruktionsbehandling er ophørt, uden at der er vedtaget en rekonstruktionsplan. § 15 a. Skifterettens bestemmelse om rekonstruktørens overtagelse af ledelsen af virksomheden, jf. § 11 a, stk. 3, § 12 a

§ 12b, bortfalder ved rekonstruktionsbehandlingens ophør.

§ 15 b. Skifteretten bekendtgør rekonstruktionsbehandlingens ophør i Statstidende, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling. Hvis skyldneren er en sammenslutning, der er registreret i Erhvervsstyrelsen, skal rekonstruktøren samtidig registrere rekonstruktionsbehandlingens ophør i Erhvervsstyrelsens it-system. Stk. 2. Rekonstruktøren skal sende en meddelelse om rekonstruktionsbehandlingens ophør til samtlige kendte fordringshavere

andre, der blev berørt af rekonstruktionsbehandlingen, medmindre skyldnerens bo samtidig tages under konkursbehandling. §§ 16-16 e. (Ophævet) Afsnit II Konkurs Kapitel 3 Indtræden af konkurs §

1. Er en skyldner insolvent, skal hans bo tages under konkursbehandling, når det begæres af skyldneren eller en fordringshaver. Stk.
2. En skyldner er insolvent, hvis han ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, medmindre betalingsudygtigheden må antages blot at være forbigående. §
3. Insolvens antages i almindelighed at foreligge, hvis 1) skyldneren erkender at være insolvent, 2) skyldneren er eller inden for de seneste 3 uger har været under rekonstruktionsbehandling, 3) skyldneren har standset sine betalinger eller 4) der ved udlæg inden for de sidste tre måneder før skifterettens modtagelse af konkursbegæringen ikke har kunnet opnås dækning hos skyldneren. §
4. (Ophævet) §
5. En fordringshaver kan ikke forlange skyldneren erklæret konkurs, hvis 1) hans fordring er sikret ved betryggende pant i skyldnerens ejendom, 2) hans fordring af tredjemand er sikret ved betryggende pant

konkursbegæringen strider mod vilkårene for sikkerhedsstillelsen, eller 3) hans fordring er uforfalden

af tredjemand er eller tilbydes sikret ved betryggende pant. Stk.

1. Ligestillet med pant er anden tilsvarende sikkerhed. Ligestillet med pant i tredjemands ejendom er sikker selvskyldnerkaution. §
2. Foreligger der samtidig flere konkursbegæringer, bestemmer skifteretten, hvilken begæring der først skal behandles. Stk.
3. Konkurs anses for at være begæret på den dag, da den første begæring indkom til skifteretten, jf. §
4. Stk.
5. En konkursbegæring kan tilbagekaldes, indtil endeligt konkursdekret er afsagt. §
6. Skyldneren skal vedlægge sin konkursbegæring en opgørelse over aktiver

passiver samt en liste over fordringshaverne. Stk. 2. Skifteretten indkalder skyldneren til møde

kan afkræve ham mundtlige eller skriftlige oplysninger om hans økonomiske forhold. Stk.

1. Udebliver skyldneren, anses hans begæring for bortfaldet. §
2. En fordringshavers konkursbegæring skal angive de omstændigheder, hvorpå begæringen støttes. Begæringen indgives i to eksemplarer. Stk.
3. Skifteretten lader straks begæringen forkynde for skyldneren

indkalder samtidig med mindst aftens varsel skyldneren

vedkommende fordringshaver til et møde i skifteretten, der så vidt muligt bør afholdes senest tre dage efter konkursbegæringens modtagelse. Stk.

1. Forkyndelse af konkursbegæringen kan undlades, hvis skyldneren på anden måde er gjort bekendt med den. Stk.
2. Udebliver fordringshaveren, anses begæringen for bortfaldet. Stk.
3. Skifteretten kan tillægge skyldnerens udeblivelse uden lovligt forfald eller hans undladelse af at give fyldestgørende svar på skifterettens spørgsmål betydning som bevis for rigtigheden af fordringshaverens anbringender. Finder skifteretten i særlige tilfælde ikke på forsvarlig måde at kunne træffe afgørelse i spørgsmålet om konkurs uden skyldnerens tilstedeværelse, kan denne bestemme, at han skal fremstilles af politiet. § 23 a. Har fordringshaveren eller skyldneren lovligt forfald, eller taler ganske særlige omstændigheder i øvrigt derfor, kan skifteretten give en kort udsættelse med behandlingen af konkursbegæringen. §
4. Er skyldneren under rekonstruktionsbehandling, udsættes afgørelsen om konkurs indtil rekonstruktionsbehandlingens ophør. En begæring om rekonstruktionsbehandling behandles før en begæring om konkurs. En konkursbegæring bortfalder, hvis der stadfæstes et rekonstruktionsforslag, der indeholder bestemmelse om tvangsakkord for skyldneren. Stk.
5. Er skyldneren under forebyggende rekonstruktionsbehandling

har fremsat et rekonstruktionsforslag, kan skifteretten udsætte afgørelsen om konkurs, indtil det er afgjort, om rekonstruktionsforslaget vedtages

stadfæstes. Dette gælder dog kun, hvis der er beskikket en rekonstruktør. §

1. (Ophævet) §
2. Kan afgørelse om konkurs ikke straks træffes, kan skifteretten efter anmodning fra en fordringshaver fratage skyldneren rådighed over ejendele, som kan inddrages under eventuel konkursbehandling, hvis 1) skyldneren samtykker i fratagelsen, 2) skyldneren uden lovligt forfald udebliver fra møde i skifteretten, 3) skyldneren må antages at holde sig skjult, eller 4) der er fare for, at skyldneren vil råde over ejendelene til skade for fordringshaverne. Stk.
3. Skifteretten træffer de fornødne foranstaltninger til at hindre uberettiget råden. Begrænsninger i skyldnerens rådighed kan gøres gældende over for tredjemand, hvis denne kendte eller burde kende begrænsningerne. Stk.
4. Foranstaltninger, der ikke kan opsættes, foretages af skifteretten eller den, som skifteretten udpeger dertil. Stk.
5. Rådighedsfratagelsen ophører, hvis konkursbegæringen tilbagekaldes eller ikke tages til følge, eller hvis skifteretten bestemmer det. §
6. Afsigelse af konkursdekret er betinget af, at den, der har begæret konkursen, stiller sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Sikkerhedsstillelsen nedsættes til halvdelen, hvis der tillige kan kræves sikkerhedsstillelse efter stk. 3 eller 4, medmindre den, der er forpligtet til at stille sikkerhed efter disse bestemmelser, må anses for at være ude af stand hertil. Har flere begæret konkursen, påhviler forpligtelsen til at stille sikkerhed disse solidarisk

indbyrdes lige. Stk. 2. Skifteretten kan fritage for sikkerhedsstillelse efter stk. 1, således at statskassen indestår for omkostninger ved konkursbehandlingen, hvis 1) særlige hensyn til en fordringshaver eller skyldneren taler for dette eller 2) konkursen er begæret af skyldneren

Erhvervsstyrelsen har truffet afgørelse om tvangsopløsning af selskabet. Stk.

1. Er der på fristdagen tinglyst virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, i skyldnerens ejendom, skal virksomhedspanthaveren straks efter afsigelsen af konkursdekretet stille 50.000 kr. i sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Sikkerhedsstillelsen er subsidiær i forhold til sikkerhedsstillelse efter stk.
2. Omfattes flere panthavere af
3. pkt., påhviler forpligtelsen til at stille sikkerhed disse solidarisk

indbyrdes i forhold til pantets værdi. Stk.

1. Er der ikke tinglyst virksomhedspant på fristdagen, påhviler forpligtelserne efter stk. 3 den eller de panthavere, der har aflyst et virksomhedspant senere end to år før fristdagen, medmindre aflysningen under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær. Stk.
2. En fordringshaver, der har begæret konkursen eller har stillet sikkerhed for omkostningerne ved konkursbehandlingen, hæfter ikke for omkostningerne ud over sikkerhedsstillelsen. §
3. Har en fordringshaver begæret konkurs, uden at betingelserne for konkurs var opfyldt,

kunne dette være undgået ved fornøden agtpågivenhed, skal han betale skyldneren erstatning for tab

godtgørelse for tort uden hensyn til, om konkurs er indtrådt. Stk.

1. Viser det sig, at fordringen ikke bestod, indtræder ansvar efter stk. 1, selv om intet kan bebrejdes den, der begærede konkurs. Stk.
2. Under særlige omstændigheder kan skifteretten bestemme, at en fordringshavers begæring om konkurs kun kan tages til følge, hvis der stilles en af skifteretten fastsat sikkerhed for eventuelt erstatningsansvar efter stk. 1

1. Kapitel 4 Konkursens virkninger §
2. Ved afsigelsen af konkursdekretet mister skyldneren retten til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling

andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer

lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet. §

1. Efter udløbet af det døgn, hvori bekendtgørelse i Statstidende om konkursen har fundet sted, har skyldnerens urådighed virkning over for enhver. Indtil dette tidspunkt har urådigheden virkning over for den, som kendte eller burde kende konkursen. Stk.
2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder kun, hvis ikke andet følger af reglerne om værdipapirer

om tinglysning eller anden registrering. §

1. Efter konkursdekretets afsigelse kan udlæg eller arrest ikke foretages i den af konkursen omfattede formue. Stk.
2. Den, som har tilbageholdsret i boets ejendele, indtil et bestemt beløb er betalt, kan uanset konkursen foretage udlæg i de tilbageholdte ejendele

søge fyldestgørelse deri. Udlæg kan dog kun gøres, hvis fordringen er fastslået ved skifterettens dom eller på anden for boet bindende måde

boet trods opfordring fremsat mindst to uger inden udlæggets foretagelse ikke har betalt beløbet. Stk.

1. Arrest foretaget inden konkursen bortfalder. Stk.
2. Brugspanteret efter retsplejelovens kapitel 54 kan ikke udøves efter konkursdekretets afsigelse. Kapitel 5 Konkursmassen §
3. Konkursen omfatter skyldnerens formue ved afsigelsen af konkursdekretet,

hvad der under konkursen tilfalder ham. § 33. Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed under konkursen,

hvad der træder i stedet derfor, indgår ikke i konkursmassen. §

1. Arv, der tilfalder skyldneren, indgår i konkursmassen, medmindre andet følger af arveladers gyldige bestemmelse, eller konkursboet afstår fra arven. Stk.
2. Indsigelse mod et testamente, der begrænser skyldnerens arv, kan ikke rejses af konkursboet. Stk.
3. Skyldneren kan give samtykke til, at arveladerens efterlevende ægtefælle hensidder i uskiftet bo. §
4. Indgår under konkursen arv i konkursboet, kan dødsboet med konkursboets tiltrædelse skiftes privat. Stk.
5. Krav mod konkursboet i medfør af §§ 27

28 i lov om skifte af dødsboer er massekrav. §

1. Aktiver, hvori udlæg for skyldnerens gæld ikke kan foretages, indgår kun i konkursmassen, når dette særligt er bestemt. §
2. Lejemål om hus eller husrum, der tjener til bolig for skyldneren, kan inddrages under boet, når dette efter skifterettens skøn findes rimeligt begrundet i boets økonomiske interesse i inddragelsen. Stk.
3. Om opsigelse af lejemål gælder reglerne i kapitel
4. Kapitel 6 Krav mod boet §
5. Konkursmassen anvendes til fyldestgørelse af dem, der ved konkursdekretets afsigelse havde krav mod skyldneren, jf. dog § 30, samt af krav på indkomstskat i henhold til selskabsskatteloven

fondsbeskatningsloven vedrørende indkomstår, der udløber efter konkursdekretets afsigelse. §

1. Et regreskrav, som er opstået ved indfrielse af skyldnerens forpligtelse, anses for opstået samtidig med denne forpligtelse. §
2. Alle krav mod skyldneren, som skal fyldestgøres af konkursmassen, kan af boet fordres omsat til penge. Stk.
3. Fordringer i fremmed mønt omsættes til dansk mønt efter kursen den dag, da konkursdekretet blev afsagt. §
4. Boet kan erlægge en ydelse eller foretage udlodning, selv om skyldneren endnu ikke var berettiget til at frigøre sig ved erlæggelse af ydelsen. §
5. Den, som på fristdagen havde en fordring på skyldneren, kan, selv om fordringen ikke var forfalden, benytte den til modregning med dens fulde beløb over for en ford‍ring, som da tilkom skyldneren, medmindre modregning var udelukket på grund af fordringernes beskaffenhed. Stk.
6. Modregning mellem fordringer, som begge er erhvervet efter fristdagen, men inden konkursdekretets afsigelse, kan ske efter reglerne i stk.
7. Stk.
8. En fordring på skyldneren, som er erhvervet fra tredjemand ved overdragelse eller retsforfølgning senere end tre måneder før fristdagen, kan ikke anvendes til modregning over for en fordring, som skyldneren havde, da den anden erhvervede sin fordring. Det samme gælder, hvis erhvervelsen er sket tidligere

erhververen da indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent. Stk.

1. Modregning kan ikke ske, hvis skyldnerens krav mod fordringshaveren er erhvervet under sådanne omstændigheder, at erhvervelsen i forbindelse med modregning må sidestilles med en omstødelig betaling. Stk.
2. En fordringshaver kan ikke anvende et krav omfattet af § 97 til modregning i boets krav i medfør af en aftale, som skyldneren har videreført efter § 9 e eller § 12 o, eller som boet er indtrådt i efter §
3. Angår aftalen løbende eller successive ydelser, gælder reglen i
4. pkt., uanset om kravene er konnekse. §
5. De i § 98 nævnte efterstillede krav kan ikke benyttes til modregning, medmindre boet giver dækning for kravet. §
6. Er en fordring, som ellers kunne benyttes til modregning, betinget,

er betingelsen ikke opfyldt, skal fordringshaveren indbetale sin skyld til boet. Opfyldes betingelsen senere, kan fordringshaveren som massekrav fordre udbetalt det beløb, der kunne have været afgjort ved modregning, hvis betingelsen havde været opfyldt. Er det ved boets opgørelse uvist, om betingelsen vil blive opfyldt, afsættes det fornødne beløb til dækning af fordringshaverens mulige krav, jf. § 147, stk.

1. §
2. Overdrager boet en fordring, således at fordringshaveren derved mister adgang til modregning, skal boet erstatte ham det derved forvoldte tab. §
3. Opnås gennem pant eller anden sikkerhedsret i skyldnerens ejendom delvis dækning for en fordring mod skyldneren, gives i boet kun dividende af restfordringen. §
4. Hæfter flere skyldnere solidarisk, nedsættes fordringshaverens ret til dividende af hele sin fordring i en skyldners bo ikke ved 1) afdrag fra en medskyldner, som havde ret til at søge det betalte tilbage fra skyldneren, 2) afdrag, der er dividende fra en medskyldners bo, 3) afdrag, som fordringshaveren har modtaget fra en medskyldner senere end tre måneder før fristdagen. Stk.
5. Afdragsbetalingen nedsætter dog fordringshave‍rens ret til dividende i det omfang, medskyldneren hos skyldneren har opnået dækning, som ikke omstødes. §
6. Opnår fordringshaveren mere, end han har krav på, fordeles det overskydende mellem skyldnerne eller deres boer efter, hvad der under hensyn til retsforholdet mellem dem skal påhvile hver især. I øvrigt haves intet krav mod boerne. §
7. Anmeldes i et bo en fordring

krav på regres fra en medskyldner for samme fordring, beregnes dividenden fælles for begge fordringer. Den regresberettigede kan kun kræve den del af dividenden, som bliver tilbage, efter at den fælles fordringshaver har fået det, som tilkommer ham. Har flere medskyldnere krav på regres, skal overskuddet, efter at fordringshaveren har fået fuld betaling, fordeles mellem dem efter princippet i § 48. § 50. Har en medskyldner sikkerhed i skyldnerens ejendom for sit regreskrav,

anmeldes hovedfordringen i boet, nedsættes medskyldnerens ret til at benytte sikkerheden med det beløb, der udbetales fordringshaveren som dividende af den del af hovedfordringen, der svarer til den sikrede del af regresfordringen. Stk.

1. Reglen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvor medskyldneren har adgang til fyldestgørelse gennem modregning. §
2. En regresberettiget skyldner, som senere end tre måneder før fristdagen har indfriet fordringen, har - indtil han har fået udbetalt det beløb, han kunne have krævet, hvis skyldneren havde været solvent - samme dividenderet i den regrespligtige skyldners bo, som fordringshaveren ville have haft, hvis han ikke havde fået denne betaling. Stk.
3. Har flere skyldnere tilsammen indfriet fordringen, skal den dividende, de kan kræve i de medforpligtedes boer, fordeles mellem dem efter princippet i §
4. §
5. Bestemmelserne i §§ 47-51 finder tilsvarende anvendelse, hvor fordringshaveren har pant eller anden sikkerhed i tredjemands ejendom. Kapitel 7 Gensidigt bebyrdende aftaler §
6. Bestemmelserne i dette kapitel anvendes kun, hvis ikke andet følger af andre lovbestemmelser eller af vedkommende retsforholds beskaffenhed. Reglen i § 61, stk. 2, finder dog anvendelse uanset lejelovgivningens bestemmelser om uopsigelighed. §
7. Medkontrahenten ifølge en gensidigt bebyrdende aftale, som ved konkursens begyndelse ikke er opfyldt af skyldneren, kan holde sin ydelse tilbage eller, hvis ydelsen er afsendt fra leveringsstedet, hindre dens overgivelse til boet, indtil sikkerhed for modydelsens rigtige erlæggelse stilles. Dette gælder, uanset om tiden for erlæggelsen af skyldnerens ydelse er kommet. §
8. Boet kan indtræde i de af skyldneren indgåede gensidigt bebyrdende aftaler. Stk.
9. Medkontrahenten kan forlange, at boet uden ugrundet ophold tager stilling til, om det vil indtræde i aftalen. Der kan ved aftalen træffes nærmere bestemmelse om fristens længde. Stk.
10. Angår en aftale, som boet er indtrådt i efter stk. 1, en løbende ydelse til skyldneren, kan boet altid opsige aftalen med en måneds varsel. Medkontrahenten kan kræve erstatning for tab, ved at opsigelsen er sket med forkortet varsel, medmindre andet følger af §
11. §
12. Indtræder boet i aftalen, bliver det berettiget

forpligtet på aftalens vilkår. Stk. 2. Angår aftalen en løbende ydelse, omfattes af § 93 alene medkontrahentens krav på vederlag for tiden efter konkursbehandlingens indledning

indtil en eventuel opsigelse i medfør af § 55, stk. 3,

1. pkt., eller § 61, stk. 1, samt krav vedrørende faktiske dispositioner foretaget af konkursboet. Stk.
2. Angår aftalen successive ydelser, omfattes af § 93 alene den del af medkontrahentens krav, der vedrører ydelser præsteret efter konkursbehandlingens indledning. §
3. Er tiden for ydelsen til boet kommet, kan medkontrahenten fordre, at boet, hvis det indtræder i aftalen, uden ugrundet ophold erlægger modydelsen eller, hvis henstand er givet, stiller sikkerhed for erlæggelsen. Samme ret har medkontrahenten, hvis han har erlagt en ydelse, som han kunne have krævet tilbage, hvis boet ikke var indtrådt i aftalen. Stk.
4. Angår aftalen en løbende ydelse til skyldneren,

erlægges vederlaget periodevis bagud, skal sikkerheden til enhver tid dække det først forfaldne vederlag, for så vidt det vedrører tiden efter konkursen. Stk. 3. Finder skifteretten, at bestemmelserne i stk. 1

2 ikke giver medkontrahenten tilstrækkelig betryggelse, kan den bestemme, at boet, som indtræder i aftalen, skal stille sikkerhed i videre omfang. Aftaler om sikkerhedsstillelse kan tilsidesættes af skifteretten, hvis de er urimeligt tyngende for boet. §

1. Indtræder boet ikke i aftalen, eller stiller det ikke foreskrevet sikkerhed, jf. § 57, kan medkontrahenten hæve aftalen. Stk.
2. Medkontrahenten kan ligeledes hæve aftalen, såfremt han bortset fra konkursen havde adgang hertil. Stk.
3. Har medkontrahenten helt eller delvis erlagt sin ydelse, kan han kun hæve aftalen

kræve det erlagte tilbage, hvis reglerne om vedkommende retsforhold berettiger ham dertil. §

1. Indtræder boet ikke i aftalen, kan medkontrahenten i boet fordre erstatning for sit tab ved, at aftalen ikke opfyldes, jf. dog §
2. §
3. Er en ydelse, for hvilken der skal svares vederlag, kommet boet i hænde efter konkursens begyndelse,

indtræder boet ikke i aftalen efter foranstående regler, skal boet tilbagelevere ydelsen. §

1. Boet kan, selv om længere varsel eller uopsigelighed er aftalt, med sædvanligt eller rimeligt varsel opsige en aftale om et vedvarende retsforhold. Dette gælder dog ikke, hvis længere varsel er sikret mod skyldnerens fordringshavere ved tinglysning eller anden lignende offentlig registrering. Opsiges skyldnerens deltagelse i et andelsselskab eller en andelsforening, kan skyldneren kræve sit indestående betalt senest 3 måneder efter opsigelsen. Stk.
2. Skyldnerens medkontrahent kan i forhold til boet ligeledes opsige aftalen med sædvanligt eller rimeligt varsel. Dette gælder dog ikke, hvis skyldneren havde adgang til at overdrage sin ret. Stk.
3. Når særlige grunde taler derfor, kan det pålægges den, der opsiger aftalen efter stk. 1 eller 2, at yde erstatning for tab ved, at opsigelsen er sket med forkortet varsel. §
4. Har skyldneren lejet eller forpagtet fast ejendom til brug for sin erhvervsvirksomhed,

kan boet ikke straks afgive erklæring om, hvorvidt det vil indtræde i aftalen, jf. § 55, kan medkontrahenten fordre, at boet påtager sig som massekrav at betale forholdsmæssigt vederlag for tiden fra konkursdekretets afsigelse, indtil erklæring afgives. §

1. Boet bør snarest muligt træffe afgørelse om, hvorvidt det vil indtræde i arbejdsaftaler med personer, der er ansat i skyldnerens erhvervsvirksomhed. Stk.
2. Såfremt boet inden to uger efter dekretets afsigelse erklærer ikke at ville indtræde i aftalen, er krav på arbejdsvederlag for tiden fra dekretets afsigelse til erklæringen stillet som vederlag for den forudgående periode, jf. dog § 12 p, stk. 2,
3. pkt. Dog er krav på vederlag for den tid, den ansatte faktisk har udført arbejde for boet, massekrav. Afgiver boet først senere erklæring om ikke at ville indtræde, er kravet for tiden fra dekretets afsigelse til boets erklæring massekrav. Stk.
4. Uanset bestemmelserne i stk. 1

2 kan den ansatte hæve aftalen, hvis den af konkursen følgende ændring af forholdene giver ham særlig grund dertil. Kapitel 8 Omstødelse §

1. Gaver, som er fuldbyrdet senere end seks måneder før fristdagen, kan fordres omstødt. Stk.
2. Gaver, som er fuldbyrdet tidligere, men senere end et år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent

utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. For gaver til skyldnerens nærtstående gælder samme regel, hvis gaven er fuldbyrdet senere end to år før fristdagen. Stk. 3. Undtaget fra omstødelse er lejlighedsgaver

lignende gaver

understøttelser, som ikke stod i misforhold til skyldnerens økonomiske forhold. Stk. 4. Gaver til skyldnerens nærtstående, som stod i åbenbart misforhold til skyldnerens økonomiske forhold, kan fordres omstødt. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved fuldbyrdelsen blev insolvent

utvivlsomt havde tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser. Et omtvistet eller betinget krav anses for en forpligtelse efter

1. pkt., forudsat at kravet senere fastslås endeligt over for skyldneren. Stk.
2. Stk. 1-4 gælder

så, i det omfang skyldneren løbende har betalt større beløb til eller for sin ægtefælle eller samlever, end hvad der efter disses økonomiske forhold

familiens behov var rimelige bidrag til familiens forsørgelse. §

1. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen givet afkald på arv, som er tilfaldet ham, kan afkaldet fordres omstødt. Er arv udloddet, rettes kravet mod den, der som følge af afkaldet har modtaget arv, eller hvis arvelod derved er blevet forøget. Stk.
2. Afkald, som er givet tidligere, men senere end to år før fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved afkaldet blev insolvent. §
3. Har skyldneren senere end seks måneder før fristdagen til fordel for nærtstående i løn, andet arbejdsvederlag eller pension betalt beløb, som åbenbart overstiger, hvad der under hensyn til det udførte arbejde, virksomhedens indtægter

omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt, kan betalingen fordres omstødt, for så vidt angår det overskydende beløb. Stk.

1. Samme regel gælder om beløb, som er oppebåret tidligere, men senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved udbetalingen blev insolvent. §
2. Betaling af gæld, der er foretaget senere end tre måneder før fristdagen, kan fordres omstødt, hvis betalingen er sket med usædvanlige betalingsmidler, før normal betalingstid eller med beløb, som afgørende har forringet skyldnerens betalingsevne, forudsat at betalingen ikke under hensyn til omstændighederne fremtrådte som ordinær. Stk.
3. Er sådan betaling sket til fordel for skyldnerens nærtstående, kan den fordres omstødt, hvis den er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved betalingen blev insolvent. §
4. Har skyldneren betalt veksel eller check, kan omstødelse ikke ske over for den, som ikke kunne nægte at modtage betalingen uden at miste veksel- eller checkret mod andre, medmindre det er godtgjort, at dækning ikke kunne være opnået hos disse. Derimod skal den, som ville have båret det endelige tab, hvis betalingen ikke var sket, udrede beløbet, såfremt de betingelser er opfyldt, som ville have været gældende for omstødelsen, hvis betalingen var sket til ham som fordringshaver. §
5. Bestemmelserne om omstødelse af betaling finder tilsvarende anvendelse på modregning, hvis modregning efter reglerne i § 42 ikke kunne være sket efter konkursdekretets afsigelse. Omstødelse kan dog altid ske, hvis fordringen på skyldneren er erhvervet fra tredjemand ved overdragelse eller retsforfølgning

erhververen da indså eller burde indse, at skyldneren var insolvent. §

1. Panteret eller anden sikkerhedsret, som ikke er tilsagt fordringshaveren ved gældens stiftelse, eller som ikke er sikret mod retsforfølgning uden unødigt ophold efter gældens stiftelse, kan fordres omstødt, hvis sikringsakten er foretaget senere end tre måneder før fristdagen. Fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d, i fordringer, som er stiftet senere end 3 måneder før fristdagen, men efter gældens stiftelse, kan endvidere fordres omstødt. Stk.
2. Er pantet stillet til fordel for en af skyldnerens nærtstående, kan omstødelse ske, hvis sikringsakten under de i stk. 1 angivne omstændigheder er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved pantsætningen blev insolvent. Stk.
3. Et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, der er tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, kan ikke omstødes efter stk.
4. § 70 a. Er et virksomhedspant, jf. tinglysningslovens § 47 c, tinglyst senest 3 måneder før fristdagen, kan den forøgelse af pantet, der sker ved, at aktiver senere end 3 måneder før fristdagen bliver omfattet af pantet, omstødes, medmindre forøgelsen fremtrådte som ordinær. Kan der ske omstødelse efter
5. pkt., kan omstødelse tillige ske med hensyn til efterfølgende forøgelser, uanset om disse kan anses som ordinære. Omstødelse kan dog ikke ske, i det omfang den samlede forøgelse efter 1.

1. pkt. modsvares af en forringelse af virksomhedspantet eller nettoforøgelse af den sikrede fordring, der er indtrådt efter den i
2. pkt. nævnte forøgelse. §
3. Udlæg, der er foretaget hos skyldneren senere end tre måneder før fristdagen, har ingen retsvirkning over for boet. Dette gælder, selv om retten er overdraget til tredjemand. Stk.
4. Samme regel gælder om udlæg, som på begæring af en af skyldnerens nærtstående er foretaget senere end to år før fristdagen, medmindre det godtgøres, at skyldneren hverken var eller ved retsforfølgningen blev insolvent. Stk.
5. Ved udlæg for underholdsbidrag til ægtefælle, barn eller besvangret kvinde finder reglerne i stk. 1

2 dog kun anvendelse, hvis den bidragsberettigede begunstiges utilbørligt. §

1. Betaling af gæld foretaget efter fristdagen kan fordres omstødt, medmindre gæld er dækket efter reglerne om konkursordenen, eller betaling var nødvendig for at afværge tab, eller den, til fordel for hvem betaling skete, hverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen. Stk.
2. Andre dispositioner, der er foretaget efter fristdagen, kan fordres omstødt, medmindre dispositionen var nødvendig af hensyn til bevarelse af skyldnerens virksomhed, rimelig varetagelse af fordringshavernes fælles interesser eller erhvervelse af dagliglivets fornødenheder. Omstødelse kan dog ikke ske over for den, som med føje antog, at dispositionen var nødvendig som anført, eller som hverken kendte eller burde kende de omstændigheder, der dannede grundlag for fastlæggelse af fristdagen. Stk.
3. Har en rekonstruktør, der er beskikket af skifteretten, efter fristdagen godkendt betalingen eller dispositionen, kan omstødelse kun ske, hvis rekonstruktøren åbenbart har overskredet sine beføjelser. En rekonstruktørs samtykke i medfør af § 13 g til en virksomhedsoverdragelse udelukker ikke omstødelse over for andre end erhververen. §
4. Er omstødelse betinget af, at dispositionen eller udlægget er sket inden for et bestemt tidsrum, anses betingelsen for opfyldt, hvis tinglysning eller anden sikringsakt, som er nødvendig for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, er foretaget inden for tidsrummet. §
5. Dispositioner, der på utilbørlig måde begunstiger en fordringshaver på de øvriges bekostning, eller hvorved skyldnerens ejendele unddrages fra at tjene til fordringshavernes fyldestgørelse, eller hans gæld forøges til skade for disse, kan fordres omstødt, såfremt skyldneren var eller ved dispositionen blev insolvent

den begunstigede kendte eller burde kende skyldnerens insolvens

de omstændigheder, som gjorde dispositionen utilbørlig. §

1. Omstødes en disposition eller en retsforfølgning efter §§ 64-71, skal den begunstigede fralægge sig den berigelse, han har vundet, dog ikke ud over boets tab. Har den begunstigede modtaget kontante penge, eller er andre formuegoder senere omsat i penge, påvirkes kravet mod den begunstigede ikke af den måde, hvorpå pengene er anvendt. Stk.
2. Udbytte, som oppebæres, efter at omstødelsessag er anlagt, skal tilsvares. §
3. Sker omstødelse efter § 72 eller § 74, skal den begunstigede svare erstatning efter almindelige regler. §
4. Hvis nogen af parterne forlanger det, skal hver tilbagelevere det modtagne, for så vidt det er i behold

tilbagelevering kan ske uden urimeligt værdispild. Den nødvendige udligning sker ved betaling fra en af siderne. § 78. I særlige tilfælde kan kravet mod den begunstigede nedsættes eller helt bortfalde, hvis gennemførelsen af kravet ville være urimeligt byrdefuld

omstændighederne i øvrigt taler derfor. §

1. Har modtageren overdraget det modtagne til tredjemand, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75-78, hvis denne kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav på omstødelse. Stk.
2. Er tredjemand en af skyldnerens nærtstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. §§ 77

1. §
2. Er en af tredjemand stillet sikkerhed eller kaution for skyldnerens gæld blevet frigivet som følge af en betaling eller retsforfølgning, der kan omstødes, har boet krav mod tredjemand efter reglerne i §§ 75

76, jf. § 78, hvis tredjemand ved frigivelsen kendte eller burde kende de omstændigheder, som begrunder krav om omstødelse. Boet kan da forlange, at tredjemand på ny stiller et frigivet pant som sikkerhed, hvis dette er muligt. Stk.

1. Er tredjemand en af skyldnerens nærtstående, har boet, selv om han var i god tro, krav imod ham i det omfang, som angives i § 75, jf. §
2. Stk.
3. Bestemmelserne i stk. 1

2 udelukker ikke omstødelse i forhold til tredjemand efter reglerne i §§ 67, stk. 2, 70, stk. 2, 72

1. §
2. Retssag til gennemførelse af omstødelse kan anlægges indtil 12 måneder efter, at konkursdekret er afsagt. Sag kan endvidere anlægges inden seks måneder efter, at boets bestyrelse må antages at være blevet i stand til at gøre kravet gældende. Stk.
3. Den i stk. 1 fastsatte frist anvendes ikke på indsigelser mod anmeldte fordringer eller andre krav, der fremsættes mod boet. Kapitel 9 Fyldestgørelse af særlige rettigheder §
4. Hvad der tilhører tredjemand eller af andre grunde ikke kan inddrages i konkursmassen, udleveres til den berettigede. §
5. Er en genstand, som var i boets besiddelse, solgt efter anmeldelsesfristens udløb, har den, som havde ret til genstanden, men ikke inden salget havde gjort sin ret gældende, intet krav mod køberen, medmindre denne ikke var i god tro. Stk.
6. Af boet kan den berettigede kun fordre udbetalt det beløb, som boet har indvundet ved salget, medmindre boets bestyrelse var eller burde have været bekendt med tredjemands ret, eller salget ikke er sket på forsvarlig måde. Kravet er massekrav. §
7. Er retten til en genstand i boets besiddelse uvis, råder ejeren ikke over genstanden inden en rimelig tid efter at være opfordret dertil, eller har boet trods rimelige bestræbelser ikke kunnet komme i forbindelse med ejeren, kan genstanden sælges, hvis boet ikke uden uforholdsmæssigt store omkostninger eller ulempe for boets behandling kan vedblive med at sørge for den. Er genstanden udsat for hurtig fordærvelse, bør den sælges. Kan salg ikke finde sted, er boet berettiget til at skaffe genstanden bort. Inden salg eller bortskaffelse bør der så vidt muligt gives underretning til den eller de muligt berettigede. Stk.
8. Bliver det fastslået eller erkendt af boet, at dette ikke havde retten til den solgte genstand, tilkommer det ved salget indvundne beløb den berettigede som massekrav. §
9. Under konkursen kan tvangsauktion over skyldnerens aktiver alene foretages efter begæring af boet eller med dettes samtykke. Stk.
10. Har nogen erhvervet ret over skyldnerens aktiver på en tvangsauktion, der er afholdt i strid med bestemmelsen i stk. 1, finder reglerne i § 30 tilsvarende anvendelse. Bortfalder retten, ophæves tvangsauktionen om fornødent ved en af fogedretten afsagt kendelse. §
11. Har boet ikke inden seks måneder efter konkursdekretets afsigelse begæret tvangsauktion, kan enhver panthaver, hvis fordring er forfalden, forlange, at boet uden ophold gennemfører tvangsauktion. §
12. Overskud ved pantets bestyrelse tilfalder de panthavere, som ikke opnår fuld dækning gennem købesummen,

hvis panteret omfatter indtægter af pantet. Kan ingen panthaver gøre krav på overskuddet, indgår det i boets almindelige masse. Stk.

1. Underskud ved pantets bestyrelse tilsvares af den, som overtager pantet på auktionen. Stk.
2. Rimelige omkostninger ved bestræbelser for realisation af pantet tilsvares af den, som overtager pantet på auktionen. Stk.
3. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved underhåndssalg. §
4. På tvangsauktion kan boet fordre bortsalg, hvis det må antages at ville få andel i budsummen, eller hvis salg er nødvendigt for at opnå dækning for de i § 87, stk. 2 eller 3, nævnte udgifter. §
5. Tvangsauktionen foregår efter retsplejelovens regler. Skal efter disse auktionssummen indbetales til fogedretten, sker indbetaling dog til boet. §
6. Reglerne i §§ 85-89 anvendes tilsvarende på udlæg, som ikke bortfalder i medfør af §
7. Stk.
8. Udlagte fordringer inddrives af boet, medmindre dette frafalder adgangen til inddrivelse. §
9. Adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved håndpant eller anden tilsvarende sikkerhedsret, berøres ikke af pantsætters konkurs. Stk.
10. Betalingsopfordring

andre meddelelser rettes tillige til boet. Boet er berettiget til at lade foretage vurdering af pantet. Stk. 3. Reglerne i stk. 1

2 finder tilsvarende anvendelse for adgangen til fyldestgørelse af krav, der er sikret ved virksomhedspant i fordringer, jf. tinglysningslovens § 47 c, stk. 3, nr. 1, eller fordringspant, jf. tinglysningslovens § 47 d. Kapitel 10 Konkursordenen §

1. (Ophævet) §
2. Forud for anden gæld betales i lige forhold: 1) Omkostninger ved konkursens indtræden. 2) Omkostninger ved boets behandling. 3) Gæld, der pådrages boet under dets behandling, bortset fra krav på indkomstskat, som pålignes skyldneren. §
3. Derefter betales i lige forhold: 1) Rimelige omkostninger ved forsøg på at tilvejebringe en samlet ordning af skyldnerens økonomiske forhold ved rekonstruktion, afvikling, akkord eller på anden måde. 2) Anden gæld, som skyldneren efter fristdagen har pådraget sig med samtykke af en rekonstruktør, der er beskikket af skifteretten. 3) Rimelige omkostninger ved påbegyndt likvidation af et aktieselskab eller anpartsselskab. 4) Retsafgiften. §
4. Derefter betales i lige forhold: 1) Krav på løn

andet vederlag for arbejde i skyldnerens tjeneste, som er forfaldet i tidsrummet fra 6 måneder før fristdagen indtil konkursdekretets afsigelse. Tilsvarende gælder krav ifølge en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning), jf. stk. 4, der kræves udbetalt i samme tidsrum, eller som, uanset at kravet er optjent før konkursdekretets afsigelse, først kræves udbetalt efter dette tidsrum. 2) Krav på erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet, men dog ikke erstatning for krav på løn

andet vederlag, som ville være forfaldet mere end 6 måneder før fristdagen. 3) Krav på godtgørelse, for så vidt opsigelsen eller afbrydelsen af arbejdsforholdet har fundet sted inden for de sidste 6 måneder før fristdagen. 4) Krav på feriegodtgørelse. 5) Krav som nævnt i nr. 1-3 for længere tid tilbage end angivet i disse bestemmelser, såfremt fordringshaveren efter skifterettens skøn har søgt kravet gennemført uden ugrundet ophold, men ikke har kunnet nå at foretage et udlæg, der opretholdes i forhold til konkursboet. 6) Lønmodtagernes Fond for Tilgodehavende Feriemidlers krav på tilgodehavende feriemidler. Stk. 2. Skifteretten kan nægte skyldnerens nærtstående fortrinsret, såfremt denne under hensyn til løn-

arbejdsvilkår, til ydelse af henstand samt til eventuel økonomisk interesse i virksomhedens drift ikke findes rimeligt begrundet. Stk. 3. Fortrinsstillingen for krav på løn m.v., jf. stk. 1

2, omfatter

så skatteforvaltningens krav på A-skat

arbejdsmarkedsbidrag af løn m.v. Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte regler om de betingelser, der skal være opfyldt, for at en uforrentet opsparingsordning (frit valg-ordning) er omfattet af stk. 1, nr. 1,

om, hvilke krav der kan være omfattet af en sådan ordning, herunder om dokumentation for disse forhold. § 96. Derefter fyldestgøres i lige forhold leverandørers krav på afgiften af varer, der er afgiftspligtige i henhold til de i stk. 2 nævnte love,

som i afgiftsberigtiget stand er leveret skyldneren til videresalg inden for et tidsrum af 12 måneder før fristdagen. Stk. 2. Fortrinsret efter stk. 1 omfatter afgifter til staten i henhold til følgende love: 1) Lov om forskellige forbrugsafgifter. 2) Lov om afgift af øl, vin

frugtvin m.m. 3) Lov om tobaksafgifter. 4) Lov om afgift af konsum-is. 5) Lov om afgift af chokolade-

sukkervarer m.m. 6) Lov om afgift af spiritus m.m. 7) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v. 8) Lov om afgift af stenkul, brunkul

koks m.v. 9) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, bortset fra afgift af elektricitet, naturgas

bygas. 10) Lov om afgift af svovl, bortset fra svovlafgift af naturgas. 11) Lov om afgift af visse detailsalgspakninger

visse poser af papir eller plast m.v. 12) Lov om visse miljøafgifter. 13) Lov om afgift af affald

råstoffer, dog kun for så vidt angår råstofafgiften. 14) Lov om afgift af blyakkumulatorer

hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier). 15) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler. 16) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler. §

1. Derefter betales i lige forhold de øvrige fordringer, bortset fra de i § 98 nævnte. §
2. Efter alle andre fordringer betales i nedennævnte rækkefølge: 1) Krav på renter, som påløber efter konkursdekretets afsigelse,

krav ifølge en leasingaftale, der pålægger skyldneren at anvise en køber af det leasede aktiv eller i øvrigt må anses for finansiel leasing, på løbende ydelser, der angår perioden efter dekretdagen, i det omfang fordringshaveren ikke kan godtgøre, at ydelserne må sidestilles med afdrag. 1. pkt. gælder ikke renter af krav

løbende ydelser, der er omfattet af §§ 93 eller 94. 2) Krav på bøder, tvangsbøder

værdikonfiskation, krav på betaling af tillæg til skat som følge af urigtig eller undladt afgivelse af oplysninger til told-

skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 samt krav på konventionalbod i det omfang, boden ikke er erstatning for lidt tab. 3) Krav ifølge gaveløfter. §

1. Ved overdragelse eller anden overførelse af et fortrinsberettiget krav følger fortrinsretten kravet. Stk.
2. Ved indfrielse af et fortrinsberettiget krav går fortrinsretten over på den indfriendes eventuelle regreskrav mod skyldneren. Kapitel 11 Skyldnerens stilling §
3. Skyldneren skal meddele skifteretten

bostyret alle fornødne oplysninger til behandling af boet

skal efter tilsigelse møde for skifteretten

ved registreringen af boets aktiver. §

1. Skyldneren må ikke uden skifterettens tilladelse forlade landet. Stk.
2. Skifteretten kan, hvis den finder grund til at frygte, at skyldneren uberettiget vil forlade landet, tage hans pas i forvaring. §
3. Skyldneren skal i god tid, inden han skifter bopæl eller fast opholdssted, give skifteretten meddelelse herom. Skifteretten kan forbyde ham at skifte bopæl eller opholdssted, hvis behandlingen af boet kræver hans tilstedeværelse. §
4. Opfylder skyldneren ikke sine pligter efter §§ 100-102, kan skifteretten anvende samme tvangsmidler som over for modvillige vidner. §
5. Skyldneren har ret til at deltage i skiftesamlinger. § 104 a. Skifteretten kan, når det anses for at være af betydning for boets behandling, bestemme, at breve

andre forsendelser til skyldneren skal udleveres til kurator (postspærring). Breve

andre forsendelser til en juridisk person, hvis bo er under konkursbehandling, skal altid udleveres til kurator. Stk. 2. Bestemmelse om postspærring eller om forlængelse heraf træffes i et retsmøde. Skyldneren skal tilsiges til retsmødet

have lejlighed til at udtale sig i dette. Afgørelsen træffes ved kendelse, hvis skyldneren anmoder herom, eller hvis skyldneren ikke er til stede i retsmødet. § 104 b. Er der truffet bestemmelse om postspærring, kan kurator gøre sig bekendt med indholdet af forsendelser, som ikke åbenbart er boet uvedkommende. Stk. 2. Skyldneren skal have underretning om tid

sted for brevåbning

skal have adgang til at overvære åbningen. Stk.

1. Forsendelser, som ikke skal indgå i boet, udleveres eller sendes til skyldneren snarest muligt. § 104 c. Bestemmelse om postspærring gælder kun for 3 måneder. Skifteretten kan forlænge dette tidsrum, men højst med 3 måneder ad gangen. Stk.
2. Postspærring skal ophæves, når betingelserne for dens iværksættelse ikke længere er til stede. Stk.
3. Skyldneren kan når som helst indbringe spørgsmålet om ophævelse af postspærring for skifteretten. Skifterettens afgørelse træffes ved kendelse. § 104 d. Det påhviler post-

telegrafvæsenet, telefonselskaberne

andre tilsvarende offentlige

private virksomheder at medvirke ved gennemførelsen af en bestemmelse om postspærring ved at tilbageholde

udlevere forsendelser m.v. Stk.

1. Bestemmelsen i retsplejelovens § 178 finder tilsvarende anvendelse på den, som uden lovlig grund undlader at medvirke som nævnt i stk
2. §
3. Er skyldneren et selskab, en forening eller anden organisation, anvendes bestemmelserne i § 100, jf. § 103, på medlemmerne af direktion eller bestyrelse, på likvidator i et aktieselskab eller anpartsselskab

på revisor samt på personer, der tidligere har beklædt disse hverv. §§ 101

102, jf. § 103, kan efter skifterettens bestemmelse anvendes på de nævnte personer. § 104 anvendes på medlemmer af direktion eller bestyrelse, på likvidator i et aktieselskab eller anpartsselskab

på revisor samt efter skifterettens bestemmelse på personer, der tidligere har beklædt disse hverv. Stk. 2. Skifteretten kan bestemme, at reglerne i §§ 100-104

så skal anvendes på personer, der er selskabets, foreningens eller organisationens nærtstående. §

1. Skifteretten kan beskikke en advokat til varetagelse af en personlig skyldners interesser, når skyldneren skønnes at have behov herfor. Stk.
2. Skifteretten træffer afgørelse om afholdelse af udgifterne til den beskikkede advokat. Om salær

godtgørelse for udlæg gælder i øvrigt samme regler som i tilfælde, hvor der er meddelt fri proces, jf. retsplejelovens kapitel

1. Stk.
2. Skifteretten kan begrænse en beskikkelse til at angå enkelte spørgsmål. Kapitel 12 Boets administration m.v. §
3. Straks efter at konkursdekret er afsagt, udpeger skifteretten en eller flere kuratorer efter at have rådført sig med de fordringshavere, der er til stede. Er der udpeget flere kuratorer, tegner disse boet hver for sig, medmindre skifteretten bestemmer andet. Stk.
4. Skifteretten kan nedsætte et kreditorudvalg, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt. §
5. Skifteretten kan i forbindelse med afsigelse af konkursdekret bestemme, at der skal indkaldes til skiftesamling til valg af kurator

eventuelt kreditorudvalg. Skiftesamlingen afholdes inden 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Stk. 2. Skiftesamling til valg af kurator

kreditorudvalg skal indkaldes, hvis kurator eller en fordringshaver begærer det. Begæring herom skal fremsættes skriftligt over for skifteretten senest 3 uger efter bekendtgørelsen om konkurs, jf. § 109. Skiftesamlingen afholdes i