lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. 2022 2022-02-10 2022-02-16 2026-06-23 Historic 234 Lovtidende A 2022-02-16 2023-05-16 A20220037130 2022-03-28 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik og lov o

nægte at anerkende en ny fagligt afgrænset kasse, jf. § 32, med et fagområde, som allerede hører under en anerkendt fagligt afgrænset kasse. § 32. En arbejdsløshedskasse kan kun anerkendes, hvis 1) den ifølge sin vedtægt

1. a)er fagligt afgrænset for lønmodtagere,
2. b)er fagligt afgrænset for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende,
3. c)er tværfaglig for enten lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller
4. d)er tværfaglig for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, 2) den har mindst 10.000 medlemmer, som opfylder betingelserne for optagelse, jf. § 41, og 3) dens vedtægt er i overensstemmelse med § 34. Stk. 2. En arbejdsløshedskasse optager personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet i kassens vedtægt. § 33. Ansøgning om anerkendelse sendes til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering bilagt 1) et eksemplar af kassens vedtægt, 2) fortegnelse over medlemmer med angivelse af cpr. nummer, 3) attestation fra statsautoriseret revisor for antallet af medlemmer, der på ansøgningstidspunktet opfylder betingelserne for optagelse i kassen, jf. § 41, 4) dokumentation for, at beslutning om ansøgning om anerkendelse er vedtaget af kassens kompetente organ, og 5) regnskabet for sidst afsluttede regnskabsår, hvis kassen ikke er nyoprettet. Stk. 2. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering yder bistand ved oprettelse af en ny arbejdsløshedskasse. Vedtægter § 34. En anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt skal være i overensstemmelse med en standardvedtægt, som fastsættes af beskæftigelsesministeren efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. Stk. 2. Vedtægten skal indeholde oplysninger om: 1) Kassens navn, hjemsted, formål og faglige område. 2) Kassens ledelse og de enkelte organers myndighed samt om urafstemning. 3) Medlemmernes rettigheder og pligter. 4) Regnskabsvæsen, kasseeftersyn og revision samt anbringelse af kassens midler. Af kassens revisorer skal mindst én være statsautoriseret revisor. 5) Regler om vedtægtsændringer og om formuens anvendelse ved anerkendelsens bortfald. § 35. Ændring af en anerkendt arbejdsløshedskasses vedtægt er først gyldig, når ændringen godkendes af direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Bortfald af anerkendelse m.v. § 36. Anerkendelse af en kasse bortfalder, når beslutning herom træffes af kassens øverste myndighed med mindst 3/4 af de afgivne stemmer, og beslutningen derefter ligeledes med mindst 3/4 flertal af de afgivne stemmer godkendes ved almindelig afstemning (urafstemning) blandt alle kassens medlemmer. § 37. Hvis en kasse ikke mere opfylder betingelserne for at blive anerkendt, jf. § 32, bortfalder anerkendelsen med udgangen af vedkommende regnskabsår, medmindre beskæftigelsesministeren bestemmer, at der skal gives kassen en yderligere frist for bortfaldet. § 38. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at anerkendelsen af en kasse bortfalder, eller at statens refusion, jf. § 79, stk. 1, helt eller delvis bortfalder for et regnskabsår, 1) hvis kassens ledelse tilsidesætter reglerne i denne lov eller bestemmelser, der er givet i henhold til loven, eller hvis kassens virksomhed ikke foregår under iagttagelse af fornøden påpasselighed og orden, eller 2) hvis direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og Beskæftigelsesrådet skønner, at kassen uden direkte at overtræde gældende regler

i forholdet til medlemmerne eller til andre anerkendte arbejdsløshedskasser virker på en for arbejdsløshedsforsikringen i dens helhed uheldig måde. Stk.

1. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at statens refusion og forskud, jf. § 79, stk. 1 og 2, til en kasse helt eller delvis tilbageholdes, indtil kassen har fulgt et pålæg, som direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har udstedt efter loven eller bestemmelser, der er fastsat efter denne. §
2. Bortfalder en kasses anerkendelse efter §§ 37 eller 38, kan beskæftigelsesministeren bestemme, at kassens medlemmer skal have ret til overflytning til anden anerkendt arbejdsløshedskasse. Bortfalder anerkendelsen efter § 36, kan tilsvarende bestemmelse træffes, når ganske særlige omstændigheder taler derfor. §
3. (Ophævet) Kapitel 8 Medlemskab af anerkendte arbejdsløshedskasser §
4. Ret til optagelse som medlem har personer, 1) som har bopæl og ophold her i riget bortset fra Færøerne og Grønland, jf.

stk. 6, og 2) som er mellem 18 år og 2 år under folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, jf.

§ 44, stk.

1. Stk.
2. Personer, som har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed eller en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, har uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, ret til optagelse, selv om de ikke er fyldt 18 år. Stk.
3. Optagelse skal ske i en arbejdsløshedskasse, hvis faglige område personen har tilknytning til, jf. § 32, stk.
4. Stk.
5. Optagelse kan ske som fuldtids- eller deltidsforsikret, jf. kapitel
6. Stk.
7. Ingen må være medlem af mere end én arbejdsløshedskasse. Stk.
8. Beskæftigelsesministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om ret til optagelse for personer, der har bopæl i udlandet, herunder på Færøerne og i Grønland. Stk.
9. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler for anvendelsen af stk. 1 og 4, herunder for afgrænsningen mellem lønarbejde og selvstændig erhvervsudøvelse. Stk.
10. Uanset stk. 1, nr. 2, har personer, som er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, jf. § 53, stk. 25, ret til optagelse som medlem i en arbejdsløshedskasse efter reglerne i dette kapitel. §
11. Et medlem, som tager erhvervsarbejde uden for arbejdsløshedskassens faglige område, skal lade sig overflytte til en anden kasse eller udtræde af kassen. Stk.
12. Et medlem har ret til at blive overflyttet til en arbejdsløshedskasse, hvis betingelserne for optagelse i den pågældende kasse er opfyldt. Stk.
13. Et medlem, som ikke har erhvervsarbejde, kan overflyttes til en anden arbejdsløshedskasse med mindst 1 måneds varsel til udløbet af en udbetalingsperiode. Stk.
14. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om overflytning af medlemmer fra en arbejdsløshedskasse til en anden. §
15. Medlemskabet ophører senest ved udgangen af den måned, hvori medlemmet når folkepensionsalderen efter lov om social pension, jf.

§ 44, stk.

1, eller ved medlemmets død. Kapitel 8 a Særligt seniormedlemskab §

1. Et medlem, som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan overgå til et seniormedlemskab ved udgangen af den måned, hvor medlemmet har nået folkepensionsalderen. Stk.
2. En person, som ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse, og som har nået folkepensionsalderen, jf. lov om social pension, kan optages som seniormedlem. Stk.
3. Et seniormedlem har ikke ret til dagpenge eller andre ydelser efter denne lov. Stk.
4. Et seniormedlem har ret til hjælp til jobsøgning af arbejdsløshedskassen. Stk.
5. Et seniormedlem skal kun betale administrationsbidrag til arbejdsløshedskassen, jf. § 77, stk.
6. Stk.
7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om optagelse af seniormedlemmer og et særligt medlemskab for seniormedlemmer. §
8. (Ophævet) Kapitel 9 Beregning af dagpenge m.v. §
9. Dagpenge ydes for indtil 160,33 timer om måneden for fuldtidsforsikrede og for indtil 130 timer om måneden for deltidsforsikrede efter reglerne i kapitel
10. Beregning af dagpengene sker for 1 måned ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 1 måned. Stk.
11. Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, jf.

stk.

1. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, stk. 2, udbetales ikke. Stk.
2. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter artikel 64 og 65 i forordning (EF) nr. 883/04 om koordinering af de sociale sikringsordninger. Stk.
3. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen og ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 m. Dette gælder

ikke godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Stk. 5. Udbetaling af dagpenge sker på baggrund af medlemmets oplysninger om løntimer og indkomst m.v. i måneden. Retten til forfaldne dagpenge falder bort, hvis oplysningerne ikke er modtaget i arbejdsløshedskassen senest 1 måned og 10 dage efter udbetalingsmånedens udløb. Retten til dagpenge bortfalder

ikke, hvis medlemmet har haft fyldestgørende grund til ikke at have indberettet oplysningerne rettidigt. Stk.

1. De udbetalte dagpenge efterreguleres, hvis der er uoverensstemmelse mellem de af medlemmet indberettede oplysninger og indberetningerne om løntimer og indkomst til indkomstregisteret. Efterreguleringen foretages i udbetalingen af dagpenge for den efterfølgende måned, jf. § 85 e. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse, herunder om acontoudbetaling og tidspunktet m.v. for efterregulering af dagpenge samt i de tilfælde, hvor arbejdsløshedskassen udbetaler dagpenge uden om det almindelige udbetalingssystem, og undtagelse fra opfølgning herpå under særlige omstændigheder, om dagpengenes disposition ved udgangen af måneden og om forrentning af ikke rettidigt udbetalte dagpenge efter stk. 2-
3. §
4. Dagpengenes højeste beløb udgør for 1 måned 18.113 kr. pr.
5. januar
6. Beløbet reguleres en gang om året pr.
7. januar med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der fradrages derudover en procentsats, som for finansårene 2020-2023 udgør 0,
8. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering. Stk.
9. Dagpengenes højeste beløb for 1 dag fastsættes, ved at beløbet efter stk. 1,
10. pkt., divideres med 160,33, som herefter ganges med 7,
11. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk.
12. Alle afledte satser for fuldtidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
13. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb. § 47 a. (Ophævet) §
14. Dagpengenes størrelse til det enkelte medlem beregnes på grundlag af medlemmets hidtidige indtægt efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, jf. §
15. I indtægtsgrundlaget indgår: 1) A- og B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, jf. lov om arbejdsmarkedsbidrag, indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, tillagt eget pensionsbidrag og fratrukket arbejdsmarkedsbidrag samt tillagt eget ATP-bidrag. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf.

nr. 3. 2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf.

nr.

1. 3) En selvstændig virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst, som er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3,
2. pkt. Stk.
3. Kun indtægt i en medlemsperiode kan indgå i opgørelsen efter stk.
4. Er indtægten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indtægt, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indtægten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes denne indtægt ikke i opgørelsen efter
5. pkt. Stk.
6. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse og ved ændring af dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres det enkelte medlems hidtidige indtægtsgrundlag med samme procentsats. Stk.
7. Der foretages en ny beregning efter stk. 1, når medlemmet bliver indplaceret i en ny dagpengeperiode, jf. § 53, stk. 8 og 13, jf.

§ 49, stk.

5 og

1. Stk.
2. Dagpengene kan højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige indtægt, jf. stk. 1, jf.

§ 48a og § 49, stk.

5 og

1. Dagpenge efter
2. pkt., afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk.
3. Dagpengene kan ikke overstige dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og
4. Stk.
5. Uanset stk. 6 kan dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, udgøre indtil 120,53 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og
6. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. § 48 a. Et medlem, der deltager i tilbud om en uddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager dagpenge med et beløb, der svarer til 80 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70,

højst et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf.

stk.

1. Stk.
2. Et medlem, der påbegynder et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats i perioden fra den
3. januar 2020 til og med den
4. december 2020, modtager uanset stk. 1 dagpenge med et beløb svarende til medlemmets hidtidige dagpengesats, jf. §§ 47 og 70, hvis uddannelsen fremgår af en liste udarbejdet efter § 33 a, stk. 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af
5. november 2016 med senere ændringer. Stk.
6. Et medlem modtager dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats,

højst 110 pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70, hvis medlemmet påbegynder en erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. §

1. Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 1, opgøres på grundlag af indtægt, der er indberettet i henhold til lov om et indkomstregister i de måneder, som danner grundlag for en beregningsperiode, jf. stk.
2. Indtægt efter § 48, stk. 1, nr. 2 og 3, opgøres på grundlag af oplysninger på årsopgørelsen. B-indkomst, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. § 48, stk. 1, nr. 2, medregnes

i den eller de måneder, arbejdet er udført i, og som medlemmet har oplyst på tro og love. Oplyser medlemmet ikke om tidspunktet for arbejdets udførelse, kan B-indkomsten ikke medregnes til indtægtsgrundlaget. Det er en forudsætning, at indkomst efter § 48, stk. 1, nr. 2, ikke indgår i en selvstændig virksomhed. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet. Stk. 2. Beregningsperioden opgøres som de 12 måneder med den højeste indkomst, jf. stk. 1, inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden, jf.

stk.

1. For medlemmer, som opnår dagpengeret efter § 53, stk. 5 eller 11, beregnes dagpengenes størrelse som et gennemsnit af de 2 år med det højeste skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster inden for de seneste 5 afsluttede indkomstår forud for ledighedens indtræden. A-indkomst udbetalt af et selskab til en ejer, som har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3,
2. pkt., indgår i opgørelsen. Stk.
3. Beregningsperioderne, jf. stk. 2, kan forlænges efter reglerne i § 53, stk. 17, hvis der i perioden på 24 måneder, jf. stk. 2,
4. pkt., eller perioden på 5 år, jf. stk. 2,
5. pkt., forekommer perioder, hvor medlemmet modtager 1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, eller 4) dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den
6. marts
7. Stk.
8. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder forud for ledighedens indtræden den fornødne indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i alle måneder med indtægt inden for perioden på 24 måneder. Foreligger der ikke inden for de seneste 24 måneder indtægt, jf. stk. 2, beregnes dagpengenes størrelse på baggrund af indtægten i en periode på 36 måneder. Stk.
9. Til medlemmer, som har opnået ret til dagpenge efter § 54, udbetales dagpenge med et beløb, der udgør 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70, til medlemmer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den
10. i den efterfølgende måned. Hvis medlemmet efter uddannelsens afslutning i mindst 3 måneder har fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet

berettiget til dette beløb, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten, jf. §

1. Herefter beregnes medlemmets dagpenge efter §
2. Stk.
3. Til et medlem, der har opnået ret til dagpenge efter § 53, stk. 14, nr. 1, på grundlag af aftjening af værnepligt eller ansættelse på værnepligtslignende vilkår, udbetales dagpenge med 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for et barn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den
4. i den efterfølgende måned. Har medlemmet ret til en højere dagpengesats efter § 48, kan der udbetales dagpenge med en højere sats efter §§ 47 og
5. Har medlemmet efter afslutningen af værnepligten eller ansættelsen på værnepligtslignende vilkår i mindst 3 måneder fået indberettet indtægt, der efter § 48 berettiger til dagpenge med et højere beløb, er medlemmet

berettiget til dette, når der er forløbet mindst 6 måneder efter opnåelse af dagpengeretten. Stk. 7. Udbetaling af dagpenge til en forsørger efter stk. 5 og 6 er betinget af, at barnet opholder sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder

ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land. Stk.

1. Uanset stk. 3 kan et medlem vælge at forlænge beregningsperioden på 24 måneder efter stk. 2,
2. pkt., med 12 måneder, hvis der i beregningsperioden forekommer indkomst fra selvstændig virksomhed efter § 48, stk. 1, nr. 3, for indkomståret
4. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den selvstændige erhvervsdrivende kommer ud med et underskud for indkomståret
5. §
6. Uanset § 48, stk. 2,
7. pkt., kan indtægt i ikkemedlemsperioder indgå i indtægtsgrundlaget, jf. § 49, for medlemmer, der har ret til dagpenge under den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk.
8. Foreligger der ikke et indtægtsgrundlag efter
9. pkt., udbetales dagpengene med et fast beløb på 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og
10. Den beregnede sats gælder for den periode, medlemmet er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. §
11. Modtager et medlem i anledning af ledighed ydelser, som ikke er omfattet af denne lov, skal medlemmet straks underrette arbejdsløshedskassen herom, og dagpengene nedsættes, således at det samlede månedlige ydelsesbeløb, medlemmet modtager, ikke overstiger det beløb, der kan udbetales efter § 48, stk. 5, og § 49, stk. 5 og
12. § 51 a. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i §§ 49-51, herunder om fremgangsmåden ved og betingelserne for beregning af hidtidig indtægt og dagpengesats for det enkelte medlem, sammenlægning af indtægter som lønmodtager og selvstændig erhvervsdrivende, forholdsmæssig medregning af overskud, hvis årsregnskabet ikke dækker en hel måned, og om betydningen for satsberegningen af, at et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, og at lønmodtageraktiviteter og aktiviteter fra selvstændig virksomhed samlet ikke kan danne grundlag for en beregning, hvis der gives dagpengeret på grundlag af selvstændig virksomhed, jf. § 49, stk. 2,
13. pkt., samt betydningen af arbejde i udlandet og arbejdsfortjeneste for et medlem, der gør tjeneste på et skib indregistreret i Dansk Internationalt Skibsregister (DIS), herunder regulering af den månedlige DIS-hyre. §
14. Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, skal indtægten fra arbejdet omregnes til timer med den til enhver tid gældende omregningssats, jf.

§ 53, stk.

12. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler herom. Kapitel 9 a Særlige regler om dagpenge for unge under 25 år § 52 a. Et medlem under 25 år har ret til dagpenge beregnet efter § 48, jf. §§ 47 og 70, jf.

stk. 2-

1. Stk.
2. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 og 2, modtager dagpenge, der svarer til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, indtil medlemmet har haft 3.848 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 3.120 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk.
3. Det gælder

ikke et fuldtidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 3.848 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister, eller et deltidsforsikret medlem, der som lønmodtager inden for 3 år har fået indberettet mindst 2.565 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Ved opgørelsen af løntimekravet i

1. pkt. medregnes timer som følge af omregning, jf. § 53, stk. 12, af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a. Ved opgørelsen efter
2. pkt. finder § 53, stk. 9, nr. 2, og stk. 14 og 15, tilsvarende anvendelse. Stk.
3. Et medlem, som ikke har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 50 pct. af højeste dagpenge, jf. §§ 47 og 70, jf.

stk.

1. Stk.
2. Et medlem, som har gennemført en uddannelse af den i § 54 nævnte art, og som har haft 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1 og 2, modtager ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 82 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som har forsørgelsespligt over for børn, jf. lov om aktiv socialpolitik, og med 71,5 pct. af højeste dagpenge efter §§ 47 og 70 til medlemmer, som ikke har forsørgelsespligt, jf.

stk.

1. Skifter et medlem status som forsørger, sker skiftet af ydelsessats fra den
2. i den efterfølgende måned. Udbetaling af dagpenge som forsørger efter
3. pkt. er betinget af, at barnet opholder sig her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland. Det gælder

ikke for EU-/EØS-borgere, hvis barn opholder sig i et andet EU-/EØS-land. Stk. 5. Ved deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som har en sammenhængende varighed på under 4 uger, modtager medlemmet

dagpenge efter stk.

1. Stk.
2. Når betingelserne for skift af sats efter stk. 2,
3. og
4. pkt., indtræder, sker skiftet fra den
5. i den efterfølgende måned. Når betingelserne for skift af sats efter stk. 3 og 4 indtræder ved påbegyndelse eller ved ophør af deltagelse i tilbud efter kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, sker skiftet fra den
6. i den efterfølgende måned. Et medlem, der fylder 25 år, får beregnet dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den
7. i måneden efter det fyldte
8. år. §§ 52 b-52 d. (Ophævet) § 52 e. Et medlem under 25 år kan inden for de første 962 timers dagpenge som fuldtidsforsikret og 780 timers dagpenge som deltidsforsikret, jf. § 55, stk. 1, deltage i højskole- og daghøjskoleforløb i 20 timer eller derover om ugen. Under højskole- og daghøjskoleforløbet har medlemmet ret til 50 pct. af højeste dagpenge, jf. § 47 og §
9. Medlemmet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet efter de almindelige regler. Stk.
10. Når betingelserne for skift af sats efter stk. 1,
11. pkt., indtræder ved påbegyndelse eller afslutning af forløbet, sker skiftet fra den
12. i den efterfølgende måned. Et medlem, der fylder 25 år, får beregnet dagpenge efter § 48, jf. §§ 47 og 70, fra den
13. i måneden efter det fyldte
14. år. § 52 f. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af §§ 52 a og 52 e. Kapitel 9 b §§ 52 g-52 q. (Ophævet) Kapitel 10 Ret til dagpenge §
15. Ret til dagpenge opnås efter 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf.

§ 54. Stk.

2. Retten til at opnå dagpenge i de perioder, der er nævnt i § 55, stk. 1, er, jf.

stk. 8, endvidere betinget af: 1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf.

stk. 5, har indkomst på mindst 223.428 kr.

stk. 5, har indkomst på mindst 148.956 kr.

nr. 3. 2) B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. B-indkomst, som indgår i opgørelsen af en virksomheds overskud eller underskud, kan ikke medregnes ved opgørelsen, jf.

nr.

1. 3) En virksomheds skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster samt A-indkomst, der er udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, og som fremgår af årsopgørelsen, jf. § 57 a, stk. 1, nr.
2. 4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. §
3. 1 måneds uddannelse, jf. stk. 2, nr. 3, svarer til opfyldelse af indkomstloftet i 1 måned efter stk. 2, nr. 1 og
4. Stk.
5. B-indkomst, jf. stk. 3, nr. 1 og 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med
6. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, på baggrund af medlemmets oplysninger på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. B-indkomst efter
7. pkt. kan medregnes for en periode svarende til optjeningsperioden i stk.
8. Medregnes B-indkomst, der ikke fremgår af årsopgørelsen, foretages der et fradrag i opgørelsen efter
9. pkt. med en værdi svarende til den indberettede B-indkomst pr. måned for den periode, der ligger forud for optjeningsperioden i stk.
10. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 3, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet. Stk.
11. Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 2, jf. stk. 3, er optjeningsperioden 5 år, jf.

stk. 17 og

1. Ved opgørelsen af indkomstkravet i optjeningsperioden på 5 år kan alene medregnes indkomst efter stk. 3, nr.
2. Stk.
3. Er indkomsten opnået ved lønarbejde, medregnes kun indkomst, der er udbetalt i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår. Er indkomsten helt eller delvis opnået ved udbetaling af tabt arbejdsfortjeneste efter § 42 eller plejevederlag efter § 120 i lov om social service, medregnes indkomsten ikke efter
4. pkt. Stk.
5. Indkomstkravet for fuldtidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1, reguleres en gang om året pr.
6. januar med tilpasningsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent tillagt 2 procentpoint. Det regulerede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
7. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års regulering af indkomstkravet. Indkomstkravet for deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 2, fastsættes som 2/3 af det regulerede og afrundede beløb for fuldtidsforsikrede. Det beregnede beløb afrundes til det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med
8. Indkomstloftet pr. måned for fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, fastsættes ved at dele det beregnede indkomstkrav med
9. Stk.
10. For et medlem, som er indplaceret i en dagpengeperiode,

ikke medlemmer, som er omfattet af et uddannelsesløft efter § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, er genoptjeningen af retten til dagpenge, jf.

stk. 12, betinget af, at en af følgende betingelser er opfyldt: 1) At et fuldtidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf.

stk. 10, har haft mindst 1.924 løntimer. 2) At et deltidsforsikret medlem inden for de seneste 3 år, jf.

stk. 10, har haft mindst 1.258 løntimer. 3) At medlemmet har gennemført en uddannelse, jf. §

1. Stk.
2. Beskæftigelseskravet i stk. 8 kan opfyldes på følgende måder: 1) Løntimer indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister. Kun løntimer, der er optjent i et sædvanligt beskæftigelsesforhold, der er i overensstemmelse med gældende overenskomster eller i øvrigt er udført på almindelige løn- og arbejdsvilkår, jf. stk. 6, kan medregnes. 2) Timer som følge af omregning, jf. stk. 12, af B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud, jf.

nr.

1. 3) Timer som følge af omregning af det skattemæssige overskud før renter og andre finansielle poster af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, og A-indkomst udbetalt til ejeren af et selskab, hvor ejeren har afgørende indflydelse, jf. § 57 a, stk. 1, nr.
2. 4) Perioder, hvor et medlem har gennemført en uddannelse, jf. §
3. 1 måneds uddannelse, jf. stk. 8, nr. 3, svarer til 160,33 timer pr. måned for fuldtidsforsikrede og 130 timer for deltidsforsikrede. Stk.
4. B-indkomst, jf. stk. 9, nr. 2, som fremgår af årsopgørelsen, omregnes til måneder ved at dividere med
5. Fremgår B-indkomsten ikke af årsopgørelsen, fordi indkomståret endnu ikke er afsluttet, kan B-indkomsten medregnes efter omregning i den eller de måneder, hvor arbejdet er udført, hvilket medlemmet oplyser på tro og love, eller, hvis B-indkomsten er omfattet af indberetningspligt, i den eller de måneder, hvor indkomsten er indberettet. Foreligger der indberettet B-indkomst til indkomstregisteret, som indgår i opgørelsen efter
6. pkt., og ligger denne forud for optjeningsperioden i stk. 8, foretages der et fradrag i opgørelsen efter
7. pkt. med et omregnet timetal svarende til værdien af den indberettede B-indkomst pr. måned. Skattemæssigt overskud af selvstændig virksomhed pr. år, jf. stk. 9, nr. 3, omregnes til måneder ved at dividere overskuddet med det antal måneder, som virksomhedens regnskabsår dækker. Det er uden betydning, på hvilket tidspunkt i løbet af regnskabsåret overskuddet er fremkommet. Stk.
8. Har et medlem ikke ret til dagpenge efter stk. 8, jf. stk. 9, er optjeningsperioden 5 år, jf. stk.
9. Ved opgørelsen af beskæftigelseskravet kan alene medregnes timer opgjort efter stk. 9, nr.
10. Stk.
11. Kan et medlems arbejdstid, jf. stk. 9, ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, omregnes indtægten til timer med omregningssats 116,13 kr.

senest ved udgangen af den måned, hvor medlemmet når folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. Stk. 17. Perioderne i stk. 2, jf.

stk. 5, og stk. 8, jf.

stk. 10, hvor indkomst- henholdsvis beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges med sammenlagt op til 2 år, hvis der forekommer følgende forhold: 1) Perioder, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, der overstiger 160,33 timer, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder, hvor medlemmet modtager støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, 4) perioder, hvor medlemmet har modtaget dagpenge i den forlængede dagpengeperiode efter udløbet af perioden i § 55, stk. 1, jf. § 56, eller 5) perioder med dagpenge udbetalt under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den 31. marts 2022. Stk. 18. De i stk. 2, jf.

stk. 5, og stk. 8, jf.

stk. 10, angivne perioder, inden for hvilke beskæftigelseskravet skal være opfyldt, forlænges ud over 2 år, jf. stk. 17, med den resterende periode, hvor der ydes støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn efter lov om social service. Stk.

1. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om opgørelse af indkomst- og beskæftigelseskravet efter denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at indberettede løntimer eller perioder med drift af selvstændig virksomhed, der ligger delvis i en medlemsperiode, kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet i forhold til medlemsperiodens længde inden for indberetningsperioden. Der kan ligeledes fastsættes regler om, at løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, i hvilken ledigheden indtræder, kan medregnes, hvis de har betydning for opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der kan endvidere fastsættes regler om ændring af periodisering af indkomst indberettet til indkomstregisteret til en anden måned end indberetningsmåneden. Der kan endvidere fastsættes regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet. Der fastsættes herudover regler om opgørelse og afrunding af de perioder, som kan forlænge den periode, hvor indkomst- eller beskæftigelseskravet skal være opfyldt. Der fastsættes endvidere regler om medregning af indkomst til opfyldelsen af indkomstkravet. Stk.
2. Uanset stk. 1 kan en person, som har drevet selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, opnå ret til dagpenge, hvis personen i perioden fra og med den
3. juli 2020 til og med den
4. august 2020 anmoder om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, og betaler et medlemsbidrag svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk.
5. Betalingen af medlemsbidraget sidestilles med 1 års medlemskab fra optagelsestidspunktet. Det er en betingelse, at medlemmet derudover bevarer sit medlemskab i mindst 1 år efter optagelsestidspunktet. Hvis medlemskabet afbrydes inden 1 år efter optagelsestidspunktet, jf.
6. pkt., skal medlemmet betale et beløb til arbejdsløshedskassen svarende til forskellen mellem 1 års medlemskab, jf. § 77, stk. 2, og allerede indbetalte medlemsbidrag efter optagelsen. Beløbet kan uden yderligere inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden. Stk.
7. For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som endnu ikke har opnået 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 20 tilsvarende anvendelse,

således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20,

1. og
2. pkt. Stk.
3. Uanset stk. 15 skal den del af det seneste overskud af selvstændig virksomhed erhvervet uden for en medlemsperiode medregnes ved opgørelse af indkomstkravet i stk. 2 og beskæftigelseskravet i stk. 8 for medlemmer omfattet af stk. 20 og
4. Det er en betingelse, at virksomhedens skattemæssige overskud for denne periode fremgår af en årsopgørelse, som anses for afsluttet i en medlemsperiode. Stk.
5. For et medlem af en arbejdsløshedskasse, som driver selvstændig virksomhed, og som opfylder kravet om 1 års medlemskab af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. stk. 1, finder stk. 22 tilsvarende anvendelse. Bestemmelserne i stk. 20, 3.-
6. pkt., finder tilsvarende anvendelse,

således at den hidtidige betaling af medlemsbidrag ud over 1-årskravet i stk. 1 indgår i opgørelsen af medlemskabsperioden efter stk. 20,

1. pkt. Stk.
2. Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige m.v., for freelancere med både A- og B-indkomst og for sæsonafhængige selvstændige m.v. og freelancere m.v. med både A- og B-indkomst, Kulturministeriets kompensationsordning for kunstnere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordninger inden for de sidste 2 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den
3. oktober 2020 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk.
4. Stk. 20, 2.-
5. pkt., og stk. 21-23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15 kan indberettede løntimer og indberettet indkomst i ikkemedlemsperioder indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen af beregningsgrundlaget efter § 49, jf. §
6. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger. Stk.
7. Uanset stk. 1, 2 og 8 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, og anmoder om optagelse i en arbejdsløshedskasse, jf. §
8. Det er en betingelse, at personen efterbetaler et beløb svarende til 2 måneders bidrag til arbejdsløshedsforsikringen, jf. § 77, stk. 2, for hver måned, personen skal være omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning. Beløbet indbetales til arbejdsløshedskassen ved anmodningen om optagelse i arbejdsløshedskassen. Det samme gælder en person, som er medlem af en arbejdsløshedskasse, men endnu ikke opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, eller medlemmer, som opfylder kravet om 1 års medlemskab, jf. stk. 1, men som ikke opfylder indkomst- eller beskæftigelseskravet efter stk. 2 og
9. Forlænges perioden med arbejdsfordeling, skal medlemmet efterbetale et yderligere beløb efter
10. pkt. svarende til periodeforlængelsen. Det er en betingelse, at medlemmet løbende betaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen efter § 77, stk. 2, for den periode, hvor der modtages supplerende dagpenge i forbindelse med den midlertidige ordning om arbejdsfordeling. Stk.
11. Uanset stk. 1 kan en person opnå ret til dagpenge, hvis personen modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. Personen skal anmode om optagelse i en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf. § 41, senest den
12. juli 2021 og skal betale et bidrag til arbejdsløshedsforsikringen svarende til 1 års medlemskab, jf. § 77, stk.
13. Stk. 20, 2.-
14. pkt., og stk. 21 og 23 finder tilsvarende anvendelse. Uanset stk. 15 og
15. pkt. kan medlemmet vælge, at overskud af selvstændig virksomhed for indkomstårene 2019 og 2020 kan indgå i opgørelsen efter stk. 2 eller 8 og i opgørelsen efter § 49, jf. § 48, i forhold til opgørelsen af ret til dagpenge og beregning af dagpengesatsen efter nærværende stykke.
16. pkt. finder tilsvarende anvendelse for indberettede løntimer og indberettet indkomst i samme periode. Det er en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger. § 53 a. (Ophævet) §
17. Personer, der i medfør af regler fastsat efter stk. 2 har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., en erhvervsgrunduddannelse på højeste niveau i henhold til lov om forberedende grunduddannelse, en akademisk overbygningsuddannelse, herunder en akademisk erhvervsoverbygningsuddannelse, i henhold til lov om universiteter eller en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsgrunduddannelse (igu), opnår ret til dagpenge 1 måned efter uddannelsens afslutning, hvis arbejdsløshedskassen har modtaget skriftlig anmodning om optagelse på baggrund af uddannelsen senest 2 uger efter uddannelsens afslutning. En erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til mindst 18 måneders varighed, kan tidligst anses for afsluttet 18 måneder efter påbegyndelse af uddannelsen. Stk.
18. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af denne bestemmelse. Der kan herunder fastsættes regler om betingelserne for at opnå ret til dagpenge på baggrund af en uddannelse efter bestemmelsen, herunder om, hvornår en uddannelse kan anses for at være gennemført og normeret til mindst 18 måneder, om, hvornår en uddannelse kan anses for afsluttet, og om mulighed for meritoverførsel af en del af en tidligere gennemført uddannelse. Dagpengeperiode og forbrug §
19. Et medlem, der har opnået ret til dagpenge, jf. §§ 53 og 54, kan modtage dagpenge efter §§ 48, 48 a og 52 a, jf. §§ 47 og 70, i sammenlagt 2 år inden for en periode på 3 år, jf.

stk. 2 og § 56 b 1) Dagpengeperioden har været midlertidigt forlænget med op til ½ år for personer, hvis dagpengeret udløb i

1. halvår af
2. Der henvises til § 1 i lov nr. 267 af
3. marts 2012, jf. note
4. . Der opnås ret til påbegyndelse af en ny periode, hvis medlemmet dokumenterer på ny at have haft beskæftigelse i det omfang, der er nævnt i § 53, stk. 2 og
5. Stk.
6. Efter udløbet af perioden i stk. 1 kan et medlem, som har ret til at få forlænget dagpengeperioden efter § 56, modtage dagpenge i højst 1 år inden for en periode på 1½ år. Stk.
7. Ved deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11, 13 og 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats modtager medlemmet dagpenge efter stk.
8. Stk.
9. Forbruget af perioden på 2 år eller på højst 1 år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i timer. Ved forbruget af perioden medregnes 1) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning og bortset fra udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den
10. marts 2022, 2) perioder, hvor medlemmet deltager i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 og tilbud efter kapitel 11-14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 3) perioder, hvor medlemmet deltager i tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., 4) perioder, som ikke er omfattet af nr. 2, hvor et ledigt medlem får udbetalt ydelser under uddannelse efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren, 5) perioder på op til 6 uger, hvor medlemmet under ledighed modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, 6) perioder, hvor medlemmet modtager efterløn, 7) perioder med ydelser, der træder i stedet for dagpenge, og 8) perioden efter udløb af den periode, der er nævnt i § 57 b, stk. 2, nr. 2, og indtil medlemmet dokumenterer, at virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser dermed er overdraget eller afsluttet, jf. § 57 b, stk. 2, nr. 1, inden for medlemmets dagpengeperiode. Stk.
11. Perioden på 3 år eller højst 1½ år efter henholdsvis stk. 1 og 2 opgøres i hele måneder, og der medregnes ikke 1) sammenhængende perioder ud over 6 uger, hvor medlemmet modtager sygedagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge under de første 14 dages sygdom, jf. § 62, stk. 3, 2) perioder, hvor medlemmet modtager dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, 3) perioder med støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, og 4) perioder under en arbejdsfordelingsordning og perioder under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-19, frem til og med den
12. marts
13. Stk.
14. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af denne bestemmelse, herunder regler om, at der under særlige omstændigheder ikke skal ske indplacering i en dagpengeperiode, og om periodernes varighed og beregning efter stk. 4 og
15. Stk.
16. Uanset stk. 1,
17. pkt., og stk. 2 medregnes perioder efter stk. 4,
18. pkt., ikke i opgørelsen af forbruget af dagpengeperioderne fra og med den
19. marts 2020 til og med den
20. august 2020 og fra og med den
21. januar 2021 til og med den
22. juni
23. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioderne fra og med den
24. marts 2020 til og med den
25. august 2020 og fra og med den
26. januar 2021 til og med den
27. juni
29. pkt. omfatter også medlemmer, som havde ret til dagpenge efter stk. 8 den
30. december
31. Stk.
32. Uanset stk. 1,
33. pkt., og stk. 2 har et medlem i umiddelbar forlængelse af udløbet af dagpengeperioden i stk. 1,
34. pkt., og eventuel forlænget dagpengeperiode efter stk. 2 i perioden fra og med den
35. november 2020 til og med den
36. oktober 2021 ret til dagpenge inden for en periode på 2 måneder svarende til højst 320,66 timer. Stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse efter udløbet af perioden med dagpenge i
37. pkt. Medlemmer, hvis dagpengeret udløber i perioden fra og med den
38. november 2021 til og med den
39. april 2022 som følge af suspension af dagpengeperioden efter stk. 7 fra og med den
40. januar 2021 til og med
41. juni 2021, har ret til dagpenge i en periode svarende til perioden nævnt i
42. pkt.,

højst til og med den

1. juni
2. Beskæftigelseskonto § 55 a. For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1, registreres indberettede løntimer i henhold til lov om et indkomstregister siden seneste indplacering på en beskæftigelseskonto. Dette gælder

ikke medlemmer, som er omfattet af en midlertidig arbejdsfordeling, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-

1. Kun løntimer m.v., som kan medregnes til opfyldelse af beskæftigelseskravet, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, jf. § 53, stk. 15, kan registreres på beskæftigelseskontoen. Der kan registreres løntimer på beskæftigelseskontoen frem til det tidspunkt, hvor retten til dagpenge er bortfaldet, som følge af at perioderne efter § 55, stk. 1, 2 og 8, er udløbet. Stk.
2. Registrerede timer på beskæftigelseskontoen bortfalder ved genoptjening af retten til dagpenge, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og
3. Stk.
4. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om beskæftigelseskontoen efter denne bestemmelse, herunder om, hvilke løntimer der skal registreres på beskæftigelseskontoen, om, hvordan løntimer på beskæftigelseskontoen kan medregnes ved opfyldelse af et nyt beskæftigelseskrav, og om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden, jf. § 56 b. Fleksibel genoptjening §
5. Et medlem, hvis dagpengeperiode efter § 55, stk. 1, er udløbet, har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer, som er registreret på beskæftigelseskontoen, jf. § 55 a, stk.
6. Stk.
7. Et medlem, hvis forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 er udløbet, har ret til at få forlænget dagpengeperioden på baggrund af løntimer på beskæftigelseskontoen, som er registreret siden seneste opgørelse af den forlængede dagpengeperiode. Stk.
8. Ved opgørelsen af den forlængede dagpengeperiode efter stk. 1 og 2 giver hver indberettet løntime ret til at modtage dagpenge i 2 timer inden for en periode på 3 timer, jf.

§ 55, stk.

1. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om forlængelsen af dagpengeperioden efter denne bestemmelse, herunder om arbejdsløshedskassernes administration af forlængelsen af dagpengeperioden, om, at beskæftigelseskontoen nedskrives i forhold til det faktiske forbrug af dagpenge, og om, at den periode, inden for hvilken et medlem har ret til at modtage dagpenge, forlænges med hele måneder. Karens hver fjerde måned § 56 a. For et medlem, som er indplaceret i dagpengeperioden, jf. § 55, stk. 1 og 2, nedsættes dagpengene hver fjerde måned, jf.

stk. 2 og 4-7, med et beløb svarende til 1 dags dagpenge for medlemmet, jf. § 48, jf. §§ 47 og

1. 4-månedersperioderne regnes fra og med den måned, hvor medlemmet påbegynder dagpengeperioden, jf. § 55, stk.
2. Nedsættelsen sker ved udbetalingen af dagpenge for den fjerde måned. Stk.
3. Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet for perioden på de 4 måneder, jf.

stk. 5 og 7, 1) som fuldtidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 148 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister eller 2) som deltidsforsikret lønmodtager har fået indberettet mere end 97 løntimer i henhold til lov om et indkomstregister. Stk.

1. Ved opgørelsen efter stk. 2 finder § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Stk.
2. Der sker ikke nedsættelse efter stk. 1, hvis medlemmet ikke modtager dagpenge i den måned, hvor nedsættelsen skulle være sket, jf.

stk. 5 og 7. Har medlemmet i måneden modtaget førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension, har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller har afviklet karantæne, skal der

ske nedsættelse i den førstkommende måned, hvor medlemmet modtager dagpenge. En nedsættelse efter

1. pkt., som ikke er afviklet, bortfalder, når der påbegyndes en ny dagpengeperiode efter § 55, stk.
2. Stk.
3. De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet har modtaget 1) sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, 2) dagpenge efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel eller 3) støtte efter lov om social service til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Stk.
4. Uanset stk. 5 kan der ikke ske forlængelse, hvis medlemmet i samme måned har modtaget dagpenge bortset fra dagpenge udbetalt efter § 62, stk.
5. Stk.
6. De angivne perioder i stk. 1 og 2 på 4 måneder forlænges med antallet af måneder, hvor medlemmet i hele måneden har deltaget i tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Stk.
7. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-
8. Der vil herunder blive fastsat regler om opgørelse og beregning af nedsættelsen efter stk. 1, om opgørelse af beskæftigelse, herunder om, at oplysninger om beskæftigelse, som ikke er indberettet til indkomstregisteret på tidspunktet for beregningen af nedsættelsen, kan medregnes, og om eventuel efterregulering. Der kan derudover fastsættes regler om forhold, der kan have indflydelse på, hvornår opgørelsen af nedsættelsen skal ske. Stk.
9. Uanset stk. 1,
10. pkt., medregnes perioden fra og med den
11. marts 2020 til og med den
12. august 2020 og fra og med den
13. januar 2021 til og med den
14. juni 2021 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden fra og med den
15. marts 2020 til og med den
16. august 2020 og fra og med den
17. januar 2021 til og med den
18. juni
19. Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i perioden fra og med den
20. marts 2020 til og med den
21. august 2020 og fra og med den
22. januar 2021 til og med den
23. juni 2021, medregnes ved opgørelsen efter stk.
24. Stk.
25. Uanset stk. 1,
26. pkt., medregnes dagpenge udbetalt under en arbejdsfordelingsordning til og med den
27. marts 2022 ikke i opgørelsen af 4-månedersperioden. Tilsvarende gælder for udbetaling af dagpenge under den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-
28. Stk. 5, nr. 1-3, finder ikke anvendelse i perioden nævnt i
29. og
30. pkt. Løntimer, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, medregnes ved opgørelsen efter stk.
31. Afkortning af dagpengeperioden ved omfattende brug af dagpengesystemet § 56 b. Har et medlem modtaget dagpenge i sammenlagt 4 år inden for de seneste 8 år, afkortes den periode, som medlemmet kan modtage dagpenge, jf. § 55, stk. 1 og 2, med 1 måned. Perioder med dagpenge, som har ligget til grund for en afkortning efter
32. pkt., skal ikke medregnes ved opgørelsen af en ny periode på 4 år inden for de seneste 8 år. Stk.
33. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen, herunder om, hvilke perioder der medregnes ved opgørelsen af dagpengeforbruget, om opgørelse af perioden på 8 år, om administrationen af afkortningen af dagpengeperioden, om nedskrivning af timer på beskæftigelseskontoen ved reduktion af dagpengeperioden og om bortfald af en udestående afkortning af dagpengeperioden efter 5 år. Udbetaling af dagpenge §
34. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf.

kapitel 11 b. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af beskæftigelsesministeren i medfør af § 84, stk.

1. Stk.
2. Et medlem, der anmelder tab af løn m.v. over for Lønmodtagernes Garantifond, har ret til dagpenge eller efterløn som lån imod overdragelse af kravet til arbejdsløshedskassen som sikkerhed. Dækker Lønmodtagernes Garantifond kun tabet for en del af en opsigelsesperiode, er retten til dagpenge eller efterløn i resten af perioden betinget af, at medlemmet overdrager sit krav mod døds- eller konkursboet til arbejdsløshedskassen til hel eller delvis dækning af de udbetalte dagpenge eller efterløn. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler. Stk.
3. En selvstændig erhvervsdrivende, jf. § 57 a, anses for ledig, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b. Stk.
4. Udbetaling af dagpenge kan kun finde sted, hvis den ledige er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret. Tilmeldingen skal ske, når ledigheden indtræder, og den ledige skal opretholde kontakten med jobcenteret i hele ledighedsperioden. Stk.
5. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de dagpengemæssige konsekvenser af manglende kontakt til jobcenteret, samt i hvilke tilfælde manglende tilmelding ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser. Stk.
6. Uanset stk. 3 kan medlemmer, der driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, og som har optjent ret til dagpenge og er omfattet af myndighedernes forbud mod drift af selvstændig virksomhed som følge af covid-19, frem til og med den
7. oktober 2020 ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge. Det er en betingelse for modtagelsen af dagpenge efter
8. pkt., at det midlertidige ophør skyldes forbud mod at holde åbent som følge af covid-
9. Medlemmet skal oplyse på tro og love, at betingelserne i
10. pkt. er opfyldt. Det er en betingelse, at personen ikke modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19 via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse. Stk.
11. Den selvstændige erhvervsdrivende kan kun ophøre midlertidigt én gang inden for den angivne periode, jf. stk.
12. Ved genopstart af virksomheden bortfalder retten til dagpenge, medmindre medlemmet ophører efter § 57 b. Medlemmet må ikke arbejde i virksomheden ud over at foretage almindeligt tilsyn med virksomheden, mindre reparationer, oprydning, forberedelser til genåbning foranlediget af anbefalinger fra sundhedsmyndighederne og administrativt arbejde i forbindelse med udbetaling af løn og indbetaling og udbetaling af tilgodehavende og forfaldne regninger. Medgåede timer herved medfører fradrag i dagpengene efter reglerne i denne paragraf og regler udstedt i medfør heraf. Stk.
13. Uanset stk. 3 kan følgende medlemmer, som driver selvstændig virksomhed efter § 57 a, stk. 1 og 5, frem til og med den
14. september 2021 ophøre midlertidigt med drift af selvstændig virksomhed og modtage dagpenge i denne periode: 1) Medlemmer, som har optjent ret til dagpenge efter § 53, stk. 2 eller 8, og som modtager eller har modtaget kompensation via en af Erhvervsministeriets kompensationsordninger for selvstændige og freelancere m.v. eller Kulturministeriets midlertidige kunststøtteordning for kunstnere med kombinationsindkomster inden for de sidste 3 måneder før disse ordningers udløb. 2) Medlemmer, som er omfattet af § 53, stk.
15. Stk.
16. For medlemmer omfattet af stk. 8 er det en betingelse, at medlemmet ikke samtidig modtager kompensation for tabt omsætning eller indkomst under en kompensationsordning for selvstændige m.v., som er relateret til covid-19, via en af Erhvervs- eller Kulturministeriets kompensationsordninger. Uanset § 63, stk. 2, kan medlemmet modtage dagpenge fra tidspunktet for det midlertidige ophør. Stk. 7 finder tilsvarende anvendelse. § 57 a. En aktivitet anses for selvstændig virksomhed, hvis et medlem er personligt beskæftiget med en virksomhed og et eller flere af følgende forhold er opfyldt: 1) Aktiviteten er registreret med cvr-nummer eller SE-nummer, medmindre indkomst fra aktiviteten beskattes som lønindkomst. 2) Overskud eller underskud fra aktiviteten beskattes som selvstændig erhvervsvirksomhed. 3) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager løn udbetalt som A-indkomst fra et selskab, hvor medlemmet har afgørende indflydelse. Et medlem har afgørende indflydelse i et selskab, hvis medlemmet eller medlemmets ægtefælle eller nærmeste familie ejer mindst 50 pct. eller en bestemmende andel af selskabets kapital eller af stemmerne i selskabet. 4) Aktiviteten er udført af medlemmet som medarbejdende ægtefælle uden lønaftale efter kildeskatteloven. 5) Aktiviteten medfører, at medlemmet modtager B-indkomst, der indgår i en virksomhed. Stk.
17. Et medlems selvstændige virksomhed, jf. stk. 1, anses ved medlemmets indplacering i dagpengeperioden som selvstændig bibeskæftigelse, når medlemmet 1) i de seneste 6 måneder forud for ledigheden i gennemsnit pr. måned har fået indberettet mindst 80 løntimer som fuldtidsforsikret eller 53 løntimer som deltidsforsikret til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, jf. stk. 3, og 2) har fået indberettet mindst 1 løntime til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, i 5 af de seneste 6 måneder forud for ledigheden, jf.

stk.

1. Stk.
2. Ved opgørelsen efter stk. 2 medregnes perioder, hvor medlemmet har været under uddannelse, og hvor uddannelsen har givet ret til dagpenge på dimittendvilkår, jf. §
3. Stk.
4. Kan et medlems arbejdstid ikke kontrolleres ved indberetning til indkomstregisteret, fordi der ikke skal indberettes løntimer, jf. § 3 i lov om et indkomstregister, eller medlemmet har modtaget B-indkomst som lønmodtager, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, og som ikke er indberetningspligtig til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, omregnes indkomsten til arbejdstimer med den omregningssats, som fremgår af § 53, stk.
5. Stk.
6. Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses som selvstændig hovedbeskæftigelse, når aktiviteten ikke er omfattet af stk.
7. Stk.
8. Et medlems aktivitet efter stk. 1 anses for formueforvaltning, når der ikke eller kun i meget begrænset omfang er personlig beskæftigelse forbundet med aktiviteten. Formueforvaltning kan ikke give rettigheder efter loven. Stk.
9. Et medlems aktivitet anses som fritidsbeskæftigelse, når aktiviteten hverken er lønmodtageraktivitet eller aktiviteter omfattet af stk. 1, 2, 5 eller
10. Fritidsbeskæftigelse kan ikke give rettigheder efter loven. Stk.
11. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 1-7, herunder om definitionen af selvstændig virksomhed, om sondringen af, om en aktivitet er selvstændig hoved- eller bibeskæftigelse, og hvilke aktiviteter der anses for formueforvaltning og fritidsbeskæftigelse. Der kan endvidere fastsættes regler om, under hvilke betingelser en aktivitet kan skifte karakter i optjeningsperioden, jf. § 53, og i dagpengeperioden, jf. § 55, og ændringens betydning for medlemmets rettigheder. Ophør med drift af selvstændig virksomhed og jobsøgningsperiode § 57 b. Dagpenge til et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed omfattet af § 57 a, stk. 5, kan kun udbetales, hvis medlemmet er ophørt med at drive virksomhed. Stk.
12. Et medlem anses for ophørt med en virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, når et af følgende forhold er opfyldt: 1) Virksomhedens ophør er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og de skattemæssige forpligtelser er dermed overdraget eller afsluttet. Det skal være dokumenteret, at driftsmidler og varelager er afskrevet, solgt, overdraget eller hjemtaget. 2) Medlemmet erklærer på tro og love ikke at drive virksomheden, ud over hvad der kan anses for afvikling, og medlemmet er inden for 6 måneder fra tidspunktet for det erklærede ophør registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen. 3) Medlemmet udtræder som medejer af en virksomhed, og det er registreret hos Erhvervsstyrelsen, at medlemmet ikke længere er ejer. 4) Medlemmet udtræder af et selskab med flere ejere, ændringerne i ejerforholdene er registreret hos Erhvervsstyrelsen, og medlemmet har ikke længere afgørende indflydelse i selskabet, jf. § 57 a, stk. 1, nr. 3,
13. pkt. 5) Medlemmet omdanner et selskab til et holdingselskab (kapitalselskab) ved at dokumentere, at formålsparagraffen for selskabet er ændret til formueforvaltning. 6) Virksomheden er gået konkurs eller solgt på tvangsauktion. 7) Virksomheden er bortforpagtet eller udlejet ved en skriftlig og gensidigt uopsigelig kontrakt i mindst 3 år. 8) Medlemmet erklærer som medarbejdende ægtefælle på tro og love at være udtrådt af ægtefællens virksomhed. 9) Medlemmet har som medejende ægtefælle dokumenteret, at medlemmet ikke længere er registreret som ejer, jf. nr.
14. Stk.
15. Et medlem, der er ophørt med at drive virksomhed efter stk. 1, mister retten til dagpenge i en jobsøgningsperiode på 6 måneder, hvis medlemmet i denne periode påbegynder ny selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, stk. 1, eller indtræder i en virksomhed eller et selskab. Perioden løber fra det tidspunkt, hvor medlemmet anses for ophørt med virksomheden, jf. stk.
17. og
18. pkt. finder tilsvarende anvendelse på medarbejdende og medejende ægtefæller, der genindtræder i ægtefællens virksomhed. 1.-
19. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den virksomhed, medlemmet er ophørt fra, er gået konkurs. Stk.
20. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om stk. 1-3, herunder om, hvornår et medlem anses for ophørt med drift af selvstændig virksomhed, dokumentation for ophør, hvad der forstås ved registreret som ophørt hos Erhvervsstyrelsen, tidspunktet for ophør, jobsøgningsperioden og opstart af ny virksomhed. §
21. Efter forhandling med Beskæftigelsesrådet kan beskæftigelsesministeren fastsætte regler om 1) udbetaling af dagpenge for søgnehelligdage, 2) retten til dagpenge for et medlem, a) som under ledighed har beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, eller b) som er beskæftiget i en virksomhed, hvor arbejdstiden er nedsat efter aftale mellem arbejdsgiver og lønmodtagere, 3) hvilken betydning arbejde, herunder frivilligt, ulønnet arbejde, og indtægt skal have for størrelsen af a) dagpenge, der udbetales efter § 52 a eller § 55, samt b) ydelser, der udbetales i henhold til lov om børnepasningsorlov. Stk.
22. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge til et medlem, som bliver ledig på Færøerne, i Grønland eller i udlandet. §
23. Når et ledigt medlem, som er arbejdssøgende til arbejde i fuld, sædvanlig arbejdstid, opnår arbejde af kortere varighed eller driver selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a. Stk.
24. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid, herunder timer oplyst på tro og love, som er anvendt på selvstændig virksomhed i den pågældende periode, og 160,33 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen, ved at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. §
25. Stk.
26. Særregler om supplerende dagpenge kan fastsættes for arbejdsområder, hvor forholdene muliggør, at et ledigt medlem opnår særlig høj arbejdsløn i en begrænset arbejdstid. Stk.
27. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter forhandling med Beskæftigelsesrådet. §
28. Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge, jf.

stk. 3. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 37 timer. En uge indgår

ikke i opgørelsen efter

1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 37 timer vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter
2. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpengene for den selvstændige virksomhed. Starter et medlem en ny virksomhed op på et tidspunkt i løbet af en måned, indgår hele måneden i opgørelsen efter
3. pkt. Måneder, hvori der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen efter
4. pkt. Måneden opgøres i uger, jf.
5. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i tidsbegrænsningen i den måned, hvori ugen afsluttes. Stk.
6. Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 1 udbetales supplerende dagpenge efter § 59, stk. 1, for 1 måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid.

medfører 1 uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 37 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden. Stk.

1. Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 1, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af: 1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister og ikkeindberetningspligtig B-indkomst som oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger eller to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 7, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. 2) Måneder, hvor et medlem driver selvstændig virksomhed efter § 57 a og ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for udløb af perioden i stk.
2. Stk.
3. Forlængelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3 kan ikke ske som en kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 3, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 3, nr.
4. Stk.
5. Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 3 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 3,
6. pkt., hvis betingelserne i stk. 3, jf. stk. 4, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge. Stk.
7. Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter stk. 1 og 3, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid 1) som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller 2) som brandmand. Stk.
8. Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening af retten til supplerende dagpenge er betinget af, at et medlem 1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 146 løntimer i hver af seks månedsindberetninger, mere end 34 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 68 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf. § 53, stk. 12, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder eller 2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 223.428 kr.

højst til og med den

1. juni
2. §
3. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, hvis ledighed skyldes, at han er omfattet af strejke eller lockout (konflikt). Stk.
4. Som omfattet af konflikt anses: 1) et medlem af en kasse inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, 2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald. Stk.
5. Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer. Stk.
6. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-
7. §
8. Der kan kun udbetales dagpenge til et medlem, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf.

stk. 3 og

1. Det er en betingelse for at være til rådighed, at medlemmet 1) er aktivt arbejdssøgende, herunder registrerer jobsøgningsaktiviteter i joblog på Jobnet eller i arbejdsløshedskassens digitale joblog, 2) kan og vil overtage arbejde med dags varsel, 3) kan og vil deltage i samtaler og aktiviteter i arbejdsløshedskassen, herunder selv booker samtaler med arbejdsløshedskassen, 4) kan og vil deltage i kontaktforløb, herunder i samtaler i jobcenteret og hos en anden aktør, og i aftalte aktiviteter og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., 5) giver jobcenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at medlemmet kan henvises til arbejde og gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og 6) har bopæl og opholder sig i Danmark. Stk.
2. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, 1) som er sygt, jf.

stk. 3, eller i øvrigt ude af stand til at påtage sig arbejde af normalt omfang, 2) som aftjener værnepligt eller unddrager sig denne, 3) som ved domstols- eller administrativ afgørelse er berøvet sin frihed, eller som unddrager sig frihedsberøvelse, 4) som forsørges på institution, eller 5) som af anden grund ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet. Stk.

1. Uanset stk. 2 kan der udbetales dagpenge under de første 14 dages sygdom til et medlem, som er tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret forud herfor, jf. § 57, stk.
2. Medlemmet skal melde sig syg hos arbejdsløshedskassen på første sygedag. Udbetaling er betinget af, at medlemmet ikke arbejder på nedsat tid og ville være berettiget til dagpenge, hvis medlemmet ikke var sygt. I perioden med sygdom skal medlemmet ikke være tilmeldt som arbejdssøgende hos jobcenteret efter § 57, stk. 4, og medlemmet skal ikke være aktivt arbejdssøgende eller stå til rådighed for arbejde eller en aktiv indsats efter stk.
3. Ydelsen udbetales for hele dage. Stk.
4. Et medlem, som har ret til at få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge, og som efter repatrieringslovens § 6 har fået tilladelse til at deltage i praktik eller uddannelsesforløb eller i rekognosceringsrejser til hjemlandet, det tidligere opholdsland eller et land, hvortil den pågældende har nær familiemæssig tilknytning, med henblik på senere at træffe beslutning om repatriering, anses for at opfylde rådighedsbetingelserne i stk. 1 under sin deltagelse heri. Stk.
5. Politiet skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for et medlem, som politiet har formodning om modtager dagpenge eller feriedagpenge, fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden. Politiet skal endvidere underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. senere omgøres eller ophæves. Anklagemyndigheden skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at et medlem, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., modtager eller har modtaget dagpenge eller feriedagpenge. Stk.
6. Kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, hvis et medlem, der modtager dagpenge, undergives strafafsoning eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder varetægtsfængsling, som følge af et strafbart forhold. Stk.
7. Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, når myndigheden får formodning om, at et medlem modtager dagpenge, hvis 1) medlemmet bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor a) medlemmet er varetægtsfængslet, b) politiet eftersøger medlemmet med henblik på varetægtsfængsling eller c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller 2) medlemmet bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor medlemmet er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse. Stk.
8. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering skal videregive underretninger, jf. stk. 5-7, til medlemmets arbejdsløshedskasse. Stk.
9. Arbejdsløshedskassen skal som følge af en dom, jf. stk. 5,
10. pkt., træffe afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge, som medlemmet har modtaget under ophold i udlandet, for den periode, som dommen omfatter. Dette gælder, uanset om arbejdsløshedskassen tidligere har truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge eller feriedagpenge for samme periode. Stk.
11. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1-
12. Der kan herunder fastsættes nærmere bestemmelser om 1) de betingelser, et medlem skal opfylde for at kunne anses for at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, 2) medlemmets kontakt med arbejdsløshedskassen, jobcenteret og andre aktører i forbindelse med den aktive beskæftigelsespolitik, 3) tab af dagpengeret som følge af manglende rådighed og generhvervelse af dagpengeret og 4) dagpengemæssige konsekvenser af medlemmets manglende sygemelding på første sygedag efter stk. 3, og i hvilke tilfælde dette ikke skal have dagpengemæssige konsekvenser, om registreringer i forbindelse med sygemeldingen og om afgrænsningen af arbejde på nedsat tid. § 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i uddannelse. Stk.
13. Et medlem kan

bevare dagpengeretten ved deltagelse i uddannelse, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. 1. pkt. finder

ikke anvendelse på ph.d.-uddannelser, akademiske erhvervsoverbygningsuddannelser og erhvervskandidatuddannelser omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-

1. klassetrin. Dagpengeretten bevares endvidere under deltagelse i jobrettet uddannelse efter kapitel 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Stk.
2. Dagpenge må

ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelse eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig arbejde. Stk.

1. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om de spørgsmål, der er nævnt i stk. 1-3, herunder om medlemmets pligt til at underrette jobcenteret om deltagelse i undervisningen. § 62 b. Uanset bestemmelsen i § 62 a, stk. 1, kan et medlem, som er fyldt 25 år, få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse på betingelse af, 1) at medlemmet umiddelbart før ledigheden har deltaget i uddannelsen i mindst 2 år, samtidig med at medlemmet har været i beskæftigelse, 2) at undervisningen foregår efter kl. 16 eller på lørdage og søn- og helligdage, og 3) at medlemmet ikke er selvforskyldt ledig, jf. §§ 63 og 63 a. Stk.
2. Dagpenge kan i resten af studietiden udbetales for en periode på sammenlagt 444 timer for et fuldtidsforsikret medlem og 360 timer for et deltidsforsikret medlem. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1 og
4. § 62 c. Uanset § 62 a, stk. 1, kan et medlem få udbetalt dagpenge under deltagelse i uddannelse til og med den
5. marts 2022, hvis deltagelsen i uddannelsen er aftalt mellem medlemmet og arbejdsgiveren, i forbindelse med at medlemmet er omfattet af en arbejdsfordelingsordning.
6. pkt. finder tilsvarende anvendelse for medlemmer, som er omfattet af den midlertidige arbejdsfordelingsordning, jf. lov om adgang til iværksættelse af midlertidig arbejdsfordeling som led i håndteringen af covid-
7. Stk.
8. Dagpenge kan kun udbetales for dage, hvor medlemmet efter arbejdsfordelingen er ledig. Der kan ikke udbetales dagpenge for timer, hvor medlemmet modtager godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller støtte efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Retten til dagpenge under uddannelsen ophører, når medlemmet ikke længere er omfattet af arbejdsfordeling, medmindre medlemmet fortsat har ret til dagpenge efter § 62 a eller § 62 b. Stk.
9. Dagpenge må ikke udbetales, hvis medlemmet afbryder et arbejdsforhold for at deltage i uddannelsen eller undlader at afbryde uddannelsen for at påtage sig et arbejde, som medlemmet er henvist til af jobcenteret eller arbejdsløshedskassen. §
10. Dagpenge må ikke udbetales, jf. stk. 4, til et medlem, hvis ledighed skyldes, 1) at medlemmet uden fyldestgørende grund afslår et rimeligt arbejde, som pågældende er henvist til af jobcenteret, arbejdsløshedskassen eller andre efter kapitel 4 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 2) at medlemmet uden fyldestgørende grund ophører med sit arbejde, 3) at medlemmet afskediges af en grund, der væsentligst kan tilregnes medlemmet, 4) at medlemmet under en jobsamtale uden fyldestgørende grund afslår at medvirke til at indgå aftaler om tilbud eller uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller at følge op på indgåede aftaler om beskæftigelsesindsatsen eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., eller 5) at medlemmet uden fyldestgørende grund udebliver fra, afslår eller ophører i tilbud eller uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Stk.
11. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 2, finder ikke anvendelse ved ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57, stk. 3, jf. § 57 b, eller ved udtræden af medarbejdende ægtefæller med lønaftale. I disse tilfælde udbetales dagpenge ikke for de første 3 uger efter ophøret,

før 1 uge ved konkurs eller tvangsauktion efter § 57 b, stk. 2, nr.

1. Ved ophør på tro og love efter § 57 b, stk. 2, nr. 2, er perioden 2 måneder.
2. og
3. pkt. finder ikke anvendelse på medlemmer, der 1) ophører med selvstændig bibeskæftigelse, jf. § 57 a, stk. 2, eller 2) er indplaceret i en dagpengeperiode uden aktuelt at modtage dagpenge og igen anmoder om at få dagpenge. Stk.
4. Et medlem, som modtager dagpenge efter ophør af selvstændig virksomhed, jf. § 57 b, kan maksimalt ophøre med en ny virksomhed én gang inden for hver dagpengeperiode, jf. § 55, stk. 1 og
5. Herefter er medlemmet udelukket fra at modtage dagpenge. Et medlem, som har genoptjent retten til dagpenge efter § 53, stk. 8, kan ophøre med en ny virksomhed med ret til dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne i § 60, stk. 7, nr. 1 eller 2, uden samtidig modtagelse af dagpenge. Stk.
6. Ved selvforskyldt ledighed efter stk. 1 pålægges medlemmet en karantæne på 3 uger. Er medlemmet inden for de seneste 12 måneder forud for den selvforskyldte ledighed blevet selvforskyldt ledig, jf. stk. 1, bortfalder retten til dagpenge. Dagpengeretten er bortfaldet, indtil medlemmet 1) som fuldtidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 300 løntimer, jf.

§ 53, stk.

12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved månedsindberetninger eller 276 løntimer, jf.

§ 53, stk.

12, inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger, ved uge- eller 14-dagesindberetninger, 2) som deltidsforsikret lønmodtager i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet 150 løntimer, jf.

§ 53, stk.

12, i en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder, ved månedsindberetninger eller 138 løntimer, jf.

§ 53, stk.

12, inden for en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, eller 3) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 223.428 kr.

stk.

1. Stk.
2. Medlemmer, der modtager delpension i henhold til lov om delpension, kan optages som deltidsforsikrede, uanset om det er fastsat i kassens vedtægt. Et fuldtidsforsikret medlem, som overgår til delpension, skal overflyttes til deltidsforsikring, uanset om muligheden for deltidsforsikring er fastsat i kassens vedtægt. Retten til at være deltidsforsikret bevares, selvom delpensionen bortfalder. Optager kassen, i henhold til vedtægten, ikke deltidsforsikrede inden for medlemmets faglige område, er retten til deltidsforsikring

betinget af, at medlemmet erklærer sig villig til i tilfælde af ledighed at tage beskæftigelse uden for kassens faglige område. Stk.

1. Fuldtidsforsikrede medlemmer, som efter overgang til efterløn alene har ret til efterløn efter § 74 l, stk. 2, kan efter anmodning overflyttes til deltidsforsikring ved overgangen til efterløn eller senere. Overflytningen får tidligst virkning fra den dag, hvor kassen har modtaget medlemmets skriftlige anmodning. §
2. Som deltidsbeskæftigelse betragtes beskæftigelse, hvis varighed 1) for månedslønnede er højst 130 timer om måneden og 2) for uge- og 14-dageslønnede højst 30 timer om ugen beregnet som et gennemsnit for 4 uger. §
3. Et fuldtidsforsikret medlem, som har deltidsbeskæftigelse, og som skriftligt anmoder kassen om at blive overflyttet til deltidsforsikring, skal overflyttes til deltidsforsikring. Overflytningen kan tidligst få virkning fra det tidspunkt, hvor kassen modtager medlemmets anmodning. Stk.
4. Et fuldtidsforsikret ledigt medlem, der alene ønsker at påtage sig deltidsarbejde, kan efter anmodning herom overflyttes til deltidsforsikring. Stk.
5. Et deltidsforsikret medlem skal overflyttes til fuldtidsforsikring, hvis pågældende 1) i henhold til lov om et indkomstregister har fået indberettet mere end 390 løntimer, jf.

§ 53, stk.

12, i en sammenhængende periode på 3 måneder ved månedsindberetninger eller mere end 360 løntimer i en sammenhængende periode på 12 uger ved uge- eller 14-dagesindberetninger, jf.

§ 53, stk.

12, eller 2) ikke er omfattet af nr. 1 og driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, hvis de samlede aktiviteter som lønmodtager eller selvstændig virksomhed efter § 53, stk. 9, nr. 1-3, jf. stk. 10, i perioderne nævnt i nr. 1 overstiger omfanget af beskæftigelsen i §

1. Stk.
2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om bestemmelserne i stk. 1-3, herunder regler om, at visse perioder, for hvilke der ikke indberettes løntimeoplysninger til indkomstregisteret, kan medregnes til opfyldelsen af beskæftigelseskravet i stk. 3, om omregning af overskud af selvstændig virksomhed eller B-indkomst til timer, jf. § 53, stk. 12, og om, at overflytning af medlemmer omfattet af stk. 3, nr. 2, finder sted, når der foreligger et afsluttet årsregnskab. §
3. (Ophævet) §
4. Dagpengenes størrelse for deltidsforsikrede medlemmer er højst 2/3 af det beløb, der er fastsat efter § 47, stk. 1,
5. pkt. Beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Stk.
6. Alle afledte satser for deltidsforsikrede beregnes med udgangspunkt i beløbet efter stk. 1,
7. pkt. Herefter foretages afrunding til nærmeste hele kronebeløb. §
8. (Ophævet) §
9. (Ophævet) §
10. Når et ledigt deltidsforsikret medlem opnår arbejde i 130 timer om måneden, kan der ikke udbetales dagpenge. Opnår medlemmet arbejde af mindre omfang eller driver medlemmet selvstændig virksomhed af den art, der er nævnt i § 57 a, stk. 2, kan der udbetales supplerende dagpenge. Et ledigt medlem kan modtage dagpenge under opstart af selvstændig virksomhed, jf. § 57 a. Udbetaling af supplerende dagpenge sker efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i vedkommende måned og 130 timer. Inden for områder, hvor udbetaling af supplerende dagpenge ikke kan ske på grundlag af arbejdstiden, sker udbetalingen, ved at indtægten ved arbejdet omregnes til timer, jf. §
11. Stk.
12. Når et medlem har arbejdet på nedsat tid eller drevet selvstændig virksomhed i sammenlagt 30 uger inden for de seneste 104 uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt supplerende dagpenge efter stk. 1, udløber retten til supplerende dagpenge. Et medlem arbejder på nedsat tid i en uge, når arbejdstiden er kortere end 30 timer. En uge indgår

ikke i opgørelsen efter

1. pkt., hvis der er foretaget fradrag i udbetalingen af dagpenge for mindst 30 timer vedrørende ugen. For et medlem, der driver selvstændig virksomhed, jf. § 57 a, indgår uger i måneder, hvor medlemmet har fået udbetalt dagpenge, i opgørelsen efter
2. pkt., uanset om der har været fradrag i dagpenge for den selvstændige virksomhed. Når et medlem starter en ny virksomhed op i løbet af en måned, indgår hele måneden også i opgørelsen. Måneder, hvor der ikke udbetales dagpenge, tæller ikke med i opgørelsen. Måneden opgøres i uger, jf.
3. pkt. En uge, der løber hen over et månedsskifte, indgår i opgørelsen i den måned, hvor ugen afsluttes. Stk.
4. Er retten til supplerende dagpenge udløbet, kan der uanset stk. 2 udbetales supplerende dagpenge efter stk. 1 for en måned, hvor et medlem arbejder på nedsat tid.

medfører en uge, hvor et medlem har arbejdet, fradrag med mindst 30 timer i udbetalingen af dagpenge for måneden. Stk.

1. Et medlem, hvis ret til supplerende dagpenge er udløbet, jf. stk. 2, har ret til at få forlænget den periode, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge, med op til 12 uger. Forlængelsen sker på baggrund af: 1) Løntimer og B-indkomst, jf. § 53, stk. 9, nr. 1 og 2, som i de seneste 12 måneder er indberettet til indkomstregisteret i henhold til lov om et indkomstregister. Ikkeindberetningspligtig B-indkomst skal være oplyst af medlemmet på tro og love. B-indkomsten omregnes til timer. Ved opgørelsen af den forlængede ret til supplerende dagpenge giver en månedsindberetning, fire ugeindberetninger og to 14-dagesindberetninger med det antal løntimer, der fremgår af stk. 8, ret til yderligere 4 uger, hvor medlemmet arbejder på nedsat tid og samtidig får udbetalt supplerende dagpenge. 2) Måneder, hvor et medlem omfattet af § 57 a om drift af selvstændig virksomhed ikke har modtaget dagpenge inden for de seneste 12 måneder. Hver måned giver ret til forlængelse af perioden med supplerende dagpenge med 4 uger. Det er en betingelse, at virksomheden har været registreret i offentlige registre i 6 måneder på tidspunktet for periodens udløb. Der kan i alt forlænges med 12 uger. Stk.
2. Forlængelse af perioden med ret til supplerende dagpenge efter stk. 4 kan ikke ske som en kombination af løntimer og B-indkomst efter stk. 4, nr. 1, og perioder med drift af selvstændig virksomhed efter stk. 4, nr.
3. Stk.
4. Et medlem, hvis forlængede periode med ret til supplerende dagpenge efter stk. 4 er udløbet, har ret til yderligere forlængelse inden for den maksimale forlængelsesperiode i stk. 4,
5. pkt., hvis betingelserne i stk. 4, jf. stk. 5, i øvrigt er opfyldt siden seneste opgørelse af perioden med ret til forlængelse af supplerende dagpenge. Stk.
6. Et medlem er ikke omfattet af tidsbegrænsning og udløb af retten til supplerende dagpenge, herunder udløb af en forlænget periode med supplerende dagpenge, efter stk. 2 og 4, hvis medlemmet udelukkende arbejder på nedsat tid 1) som følge af arbejdsfordeling eller hjemsendelse eller 2) som brandmand. Stk.
7. Retten til supplerende dagpenge kan genoptjenes. Genoptjening er betinget af, at et medlem 1) som lønmodtager har fået indberettet mere end 118 løntimer i hver af 6 månedsindberetninger, mere end 27 løntimer i hver af 26 ugeindberetninger eller mere end 54 løntimer i hver af 13 14-dagesindberetninger, jf.

§ 53, stk.

11, i henhold til lov om et indkomstregister inden for 12 sammenhængende måneder eller 2) har en samlet indtægt opgjort som A- og B-indkomst samt overskud ved selvstændig virksomhed, jf. § 53, stk. 3, nr. 1-3, der i 1 indkomstår udgør mindst 148.956 kr.

højst til og med den

1. juni
2. Kapitel 11 a Efterløn Betingelser for ret til efterløn §
3. Efterlønsalderen er 60 år. Stk.
4. Efterlønsalderen er

1) 60½ år for personer, der er født i perioden fra den

1. januar 1954 til og med den
2. juni 1954, 2) 61 år for personer, der er født i perioden fra den
3. juli 1954 til og med den
4. december 1954, 3) 61½ år for personer, der er født i perioden fra den
5. januar 1955 til og med den
6. juni 1955, 4) 62 år for personer, der er født i perioden fra den
7. juli 1955 til og med den
8. december 1955, 5) 62½ år for personer, der er født i perioden fra den
9. januar 1956 til og med den
10. juni 1956, 6) 63 år for personer, der er født i perioden fra den
11. juli 1956 til og med den
12. december 1958, 7) 63½ år for personer, der er født i perioden fra den
13. januar 1959 til og med den
14. juni 1959, og 8) 64 år for personer, der er født efter den
15. juni 1959, jf.

stk.

1. Stk.
2. For personer, der er født efter den
3. december 1962, er efterlønsalderen 3 år før folkepensionsalderen, jf. lov om social pension. § 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, jf.

§ 74o, som 1) har nået efterlønsalderen, jf.

§ 74, 2) har været medlem i mindst 30 år, jf.

stk. 2-6, 3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 30 år, jf.

stk. 2-6, 4) vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge ved ledighed, jf.

stk. 8-11, 5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 j, stk. 3, 4, 8 og 9, og 6) har bopæl her i riget eller i et andet EØS-land. Stk.

1. Medlemmer, der er født før den
2. marts 1952, kan opfylde kravet om medlemskab, jf. stk. 1, nr. 2, ved uafbrudt medlemskab fra den
3. marts 1992 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
4. Medlemsperioden skal

mindst udgøre 10 år inden for de sidste 15 år. Medlemmet skal have indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den 1. april 1999. Stk. 3. Medlemmer, der er født før den 1. januar 1959, jf.

stk. 2, kan opfylde kravet om medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den

1. juli 1999 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
2. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal

mindst udgøre 20 år inden for de sidste 25 år. For medlemmer, som har indbetalt efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 3, uafbrudt fra den

1. april 1999, er det tilstrækkeligt, at medlemsperioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Stk.
2. Medlemmer, der er født i perioden fra den
3. januar 1959 til den
4. december 1975, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved uafbrudt medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag fra den
5. januar 2008 til mindst det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
6. Perioden med medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag skal mindst udgøre 25 år. For medlemmer født før den
7. juli 1964, som har været uafbrudt medlem og betalt efterlønsbidrag siden den
8. juli 1999, er det

tilstrækkeligt, at perioden udgør mindst 20 år inden for de sidste 25 år. Stk.

1. Et medlem, der er omfattet af stk. 4,
2. og
3. pkt., skal højst indbetale efterlønsbidrag i sammenlagt 30 år. Hvis medlemmet inden den
4. januar 2008 har indbetalt efterlønsbidrag for perioder forud for det fyldte
5. år, får medlemmet et tilsvarende antal bidragsfrie perioder. Det samme gælder, hvis et medlem fra det fyldte
6. år har indbetalt efterlønsbidrag i perioden fra den
7. januar 2007 til den
8. december
9. Stk.
10. Medlemmer, der er født i perioden fra den
11. januar 1976 til den
12. december 1977, kan opfylde kravet om medlemskab og efterlønsbidrag, jf. stk. 1, nr. 2 og 3, ved medlemskab og indbetaling af efterlønsbidrag i 30 år, og senest fra medlemmet er fyldt 32 år. Stk.
13. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan undtagelsesvis tillade, at der ses bort fra afbrydelser i medlemskabet og indbetaling af efterlønsbidrag ved afgørelsen af, om kravene i stk. 2-4 er opfyldt. Tilladelsen kan gøres betinget af, at medlemmet efterbetaler bidrag til arbejdsløshedsforsikringen og efterlønsbidrag for den pågældende periode. Stk.
14. Et medlem, der efter det fyldte
15. år mister dagpengeretten ved udløbet af perioden i § 55, stk. 1 og 2, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag kan opfylde anciennitetskravet for ret til efterløn på det tidspunkt, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, har ret til efterløn, selv om arbejdskravet efter § 53 ikke er opfyldt. Stk.
16. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 8, og som på grund af sygdom ikke har kunnet overgå på den dag, hvor medlemmet når efterlønsalderen, jf. § 74, kan overgå på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk.
17. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen. Stk.
18. Et medlem har ret til efterløn, selv om medlemmet på tidspunktet for overgang til efterløn ikke opfylder rådighedskravet efter § 62, fordi den pågældende efter lov om social service modtager støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn eller plejevederlag for pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem. Stk.
19. Et medlem, der modtager dagpenge, jf. § 62, stk. 3, anses ikke for at opfylde betingelsen i stk. 1, nr.
20. Tilsvarende gælder for et medlem, der modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse under de første 14 dages sygdom. Stk.
21. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om bidragsfrie perioder efter stk.
22. Efterlønsbevis § 74 b. Arbejdsløshedskassen skal med virkning fra det tidspunkt, hvor et medlem opfylder betingelserne i § 74 a, bortset fra stk. 1, nr. 5 og 6, udstede et efterlønsbevis til medlemmet, medmindre medlemmet samtidig overgår til efterløn. Stk.
23. Efterlønsbeviset sikrer, at medlemmet ikke mister retten til at overgå til efterløn, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke står til rådighed for arbejdsmarkedet, jf. § 62, stk. 2, nr. 1 og 3, og stk.
24. Medlemmet skal på overgangstidspunktet opfylde alle øvrige betingelser i § 74 a,

bortset fra stk. 1, nr. 2 og

1. Stk.
2. Medlemmet har ret til at få beregnet efterløn på grundlag af mindst det beregningsgrundlag, jf. § 48, som medlemmet havde på det tidspunkt, hvor efterlønsbeviset fik virkning, hvis medlemmet senest 3 måneder efter at have modtaget efterlønsbeviset anmoder arbejdsløshedskassen herom. Beregningsgrundlaget reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Stk.
3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af denne bestemmelse. Overgang til efterløn § 74 c. Overgang til efterløn kan ske fra beskæftigelse, ledighed eller delpension. Et medlem, der driver selvstændig virksomhed inden overgangen til efterløn, og som ikke viderefører virksomheden efter reglerne i §§ 74 f og 74 g, kan først overgå til efterløn, når virksomheden er ophørt, jf. § 57 b, stk.
4. Ved bortforpagtning eller udlejning er det en betingelse, at dette sker ved en skriftlig og gensidig uopsigelig kontrakt, der dækker medlemmets efterlønsperiode. Stk.
5. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 8, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet når efterlønsalderen, jf. §
6. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen. Stk.
7. Direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, der ikke har ansøgt rettidigt, jf. stk. 2, kan overgå til efterløn. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at et medlem kan overgå til efterløn, selv om der ikke er sket en indberetning af værdien af pensionsformuen, jf. § 74 a, stk. 1, nr.
8. Stk.
9. Et medlem, der ønsker at overgå til efterløn som fuldtidsforsikret, jf. § 74 l, stk. 4, fra delpension efter lov om delpension, skal anmode herom inden delpensionens bortfald. Stk.
10. Et medlem, som modtager ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. eller tilsvarende udenlandsk lovgivning, bortset fra invaliditetsydelse, eller som er omfattet af reglerne om fleksjob i kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke samtidig modtage efterløn. Stk.
11. Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte nærmere regler om overgang til efterløn, herunder om overgang til efterløn efter bortfald af delpension efter lov om delpension. § 74 d. Et medlem, der er udtrådt af efterlønsordningen, kan ikke genindtræde i ordningen. Beskæftigelsesministeren kan

efter forhandling med Beskæftigelsesrådet fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan ske genindtræden i efterlønsordningen. Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om medlemmets indplacering i perioden efter § 55, stk. 1, efter udtræden af efterlønsordningen. Arbejde i efterlønsperioden § 74 e. En efterlønsmodtager kan mod fradrag i efterlønnen have lønarbejde uden begrænsning. Arbejdet må

ikke udføres i en selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af medlemmets ægtefælle, eller i en virksomhed, som er bortforpagtet af medlemmet eller af medlemmets ægtefælle. Stk. 2. Fradrag i efterlønnen for arbejde efter stk. 1 foretages efter samme regler, som gælder for fradrag i dagpenge, herunder reglerne om supplerende dagpenge, jf. §§ 58 og 59 og § 73, stk. 1 og 8, jf.

stk.

1. Stk.
2. Inden for de første 30.000 kroners arbejdsindtægt (2007-niveau) i et kalenderår foretages fradrag for arbejde med kontrollabel arbejdstid, hvor timelønnen ligger under den til enhver tid gældende omregningssats, jf. § 52, for det antal timer, der fremkommer ved at dividere indtægten med den til enhver tid gældende omregningssats. Hvis timelønnen er under et beløb svarende til højeste dagpenge på timebasis, jf. § 47, ansættes den

til dette beløb. For arbejdsindtægter ud over 30.000 kr. i et kalenderår foretages fradrag efter stk.

1. Beløbet i
2. og
3. pkt. reguleres med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Der udbetales ikke efterløn, hvis den faktiske arbejdstid overstiger 128 timer om måneden for fuldtidsforsikrede eller 104 timer om måneden for deltidsforsikrede. Stk.
4. Beløbsgrænsen i stk. 3 nedsættes forholdsmæssigt i de kalenderår, hvor medlemmet indtræder i eller udtræder af efterlønsordningen. Stk.
5. Fradraget efter stk. 2 og 3 foretages efter, at der er foretaget fradrag for pension, jf. § 74 j. Stk.
6. Uanset stk. 1-5 medfører merarbejde, der er covid-19-relateret, ikke fradrag i efterlønnen i perioden fra og med den
7. januar 2022 til og med den
8. december
9. Stk.
10. Arbejde i efterlønsperioden kan ikke medregnes ved optjening af indkomst- og beskæftigelseskravet, jf. § 53, og kan ikke danne grundlag for overflytning fra deltids- til fuldtidsforsikring, jf. §
11. § 74 f. Et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed i mindst 3 hele regnskabsår umiddelbart inden overgangen til efterløn, kan drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, hvis arbejdstiden i virksomheden nedsættes til og altid udgør 80,17 timer pr. måned. Det er en betingelse, at medlemmet i hver måned i de 3 seneste hele regns