lastfartøjers bygning
udstyr m.v. 2022 2022-02-17 2022-02-21 2022-02-22 Valid 243 Lovtidende A 2022-02-21 32015L1535 A20220022129 2022-02-11 Bekendtgørelse af lov om sikkerhed til søs Nej Per Sønderstrup Malene Loftager Mundt Søfartsstyrelsen Erhvervsmin.,\nSøfartsstyrelsen, j.nr. 2022105149 Erhvervsministeriet Søfartsstyrelsen Bekendtgørelse om mindre erhvervsfartøjers
lastfartøjers bygning
udstyr m.v. 1) Bekendtgørelse nr. 2447 af 13. december 2021, som denne bekendtgørelse afløser, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europaparlamentets
Rådets direktiv EU 2015/1535 af 9. september 2015 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (kodifikation). I medfør af § 1, stk. 2, § 3, stk. 1, § 4, stk. 2,
9, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022,
2, § 3, stk. 1, § 4, stk. 2,
2, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1674 af
om klageadgang m.v.,
1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 279 af 23. marts 2020 for Grønland om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen
om klageadgang m.v.: § 1. Bekendtgørelsen med tilhørende bilag finder anvendelse for: 1) Nye erhvervsfartøjer med en længde L på mindre end 15 m,
med et dimensionstal på mellem 20
mindre end 100, jf. dog stk. 2. Fartøjer, som regelmæssigt anvendes til sejlads med op til 12 passagerer, skal tillige opfylde gældende bekendtgørelse om mindre fartøjer der medtager op til 12 passagerer. 2) Nye lastfartøjer med en længde L på 15
derover
mindre end 24 m, eller med et dimensionstal på 100 eller derover
med en længde L, der er mindre end 24 m, jf. dog stk. 2
tilhørende bilag finder anvendelse for eksisterende erhvervsfartøjer
eksisterende lastfartøjer i følgende omfang: 1) Eksisterende erhvervsfartøjer med en længde L på mindre end 15 m,
med et dimensionstal på mellem 20
mindre end 100,
eksisterende lastfartøjer med en længde L på 15
derover
mindre end 24 m, eller med et dimensionstal på 100 eller derover
med en længde L, der er mindre end 24 m skal overholde §§ 5-8, § 10
7.6.1, stk. 7.7,
regel 14, stk. 14.3, 2. pkt., i bilag 3, regel 12, stk. 2, i bilag 4,
bilag 5-9. 2) Eksisterende fiskefartøjer som defineret i § 3, nr. 7, skal ud over bestemmelserne i nr. 1
så overholde regel 7, stk. 7.10, i bilag 3. 3) Eksisterende muslingefartøjer som defineret i § 3, nr. 9, skal ud over bestemmelserne i nr. 1
så overholde bilag 2 med undtagelse af regel 4, stk.
lastfartøjer. Stk. 4. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse på 1) passagerfartøjer, 2) krigsfartøjer
troppetransportfartøjer, 3) fritidsfartøjer, 4) træfartøjer af primitiv konstruktion (vikingeskibe)
5) fartøjer, der ikke fremdrives ved mekaniske midler. Stk. 5. Lastfartøjer med en længde L på 15
derover
mindre end 24 m, eller med et dimensionstal på 100 eller derover
med en længde L, der er mindre end 24 m, skal udelukkende følge bekendtgørelse om skibes bygning
udstyr m.v., gennemførelse af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på søen (SOLAS) 1974, når de opererer mere end 100 sømil fra nærmeste kyst. § 2. Mindre erhvervsfartøjer
lastfartøjer skal opfylde bilag 1-10 til bekendtgørelsen, mens lastfartøjer tillige skal opfylde tillægsregler i bilag 11 til bekendtgørelsen. Stk. 2. Bekendtgørelsen indeholder i bilagene bestemmelser om: 1) Konstruktion, vandtæthed
udstyr, jf. bilag 1. 2) Stabilitet
sødygtighed, jf. bilag 2. 3) Maskineri
elektriske installationer, jf. bilag 3. 4) Brandsikring, opdagelse af brand
brandslukning, jf. bilag 4. 5) Beskyttelse af besætningen, arbejdsmiljø
sikkerhed m.v., jf. bilag 5. 6) Redningsmidler
-arrangementer, jf. bilag 6. 7) Foranstaltninger i nødsituationer, mønstringer
øvelser, jf. bilag
mindre end 24 m, jf. bilag
som leveres efter den 1. juli 2021, eller
kan forarbejde deres egen fangst, eller hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer. 8) Bomtrawler: Fiskefartøj, som er indrettet til fiskeri ved en form for bundtrawl, hvor trawlet er spændt op i en fast stålramme,
hvor der normalt anvendes to bomme, som svinges ud over siden, således at der slæbes to trawl. 9) Muslingefartøj: Specielt fartøj, som anvendes til fangst af muslinger, østers, hjertemuslinger
lignende i danske farvande,
hvortil Fiskeristyrelsen har udstedt licens. 10) Passagerfartøj: Fartøj, der transporterer flere end 12 passagerer. 11) Lastfartøj: Fartøj, der ikke er et passagerfartøj eller et fiskefartøj. 12) Tankfartøj: Lastfartøj, der er bygget eller indrettet til transport i bulk af flydende last af brandfarlig art. 13) Fritidsfartøj: Fartøj, der uanset fremdrivningsmidlet anvendes til sport eller fritidsformål,
som ikke anvendes til erhvervsmæssige formål, jf. bekendtgørelse om sikkerhed ved sejlads med fritidsfartøjer samt sikkerhedskrav til fritidsfartøjer over 24 meter i længde. I tvivlstilfælde afgør Søfartsstyrelsen, om et fartøj kan anses for at være et fritidsfartøj. Udlejning uden fører eller professionel oplæring i lystsejlads anses ikke for erhvervsmæssigt formål. 14) Slæbefartøj: Fartøj, der er indrettet til at slæbe eller bugsere andre fartøjer,
som er udstyret med krog, spil, pullerter eller andre tilsvarende arrangementer. 15) Længden (L): Beregnes som 96 pct. af den totale længde på en vandlinje ved 85 pct. af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinjen, eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinje, hvis denne længde er den største. I fartøjer med styrlastighed skal den vandlinje, på hvilken længden måles, være parallel med den tegnede vandlinje. 16) Længden overalt (Loa): Afstanden i lige linje mellem det forreste punkt på forstævnen
det agterste punkt på agterstævnen. I dette regelværk anvendes denne længde for fiskefartøjer, som anført i fartøjets målebrev, jf. gældende forordning om definition af fiskerfartøjers karakteristika. 17) Længden L1: er længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen. På åbne fartøjer måles længden ved essingens overside. I dette regelværk anvendes denne længde for andre mindre erhvervsfartøjer end fiskefartøjer, som anført i fartøjets målebrev, jf. gældende forordning om definition af fiskerfartøjers karakteristika. 18) Længde: Uden anden angivelse betyder i dette regelværk for fiskefartøjer »længden overalt«
for andre mindre erhvervsfartøjer »Længden L1«, som anført i fartøjets målebrev, jf. gældende forordning om definition af fiskerfartøjers karakteristika. 19) Bredden B: Fartøjets største bredde, som anført i fartøjets målebrev, jf. definition i nr. 15,
bekendtgørelse om sikkerhed ved sejlads med fritidsfartøjer samt sikkerhedskrav til fritidsfartøjer over 24 meter i længde. 20) Dimensionstal: For fiskefartøjer er det fartøjets Loa multipliceret med fartøjets bredde (Loa x B). For andre mindre erhvervsfartøjer er det længden L1 multipliceret med bredden (L1 x B). 21) Dybden moulded: Den lodrette afstand målt midtskibs fra køllinjen til overkant af dæksbjælker på arbejdsdæk i borde. I fartøjer, hvor forbindelsen mellem skibssiden
dæk er afrundet, skal dybden moulded måles til skæringspunktet mellem dækkets
klædningens forlængelse, idet linjerne forlænges, som om dæk
klædning var udført i rette linjer. Såfremt arbejdsdækket er indrettet med trin,
den løftede del af dækket strækker sig hen over det punkt, hvor dybden moulded skal bestemmes, skal dybden moulded måles til en linje, der forlænges fra den laveste del af dækket parallelt med den løftede del. 22) Dybeste nedlastningsvandlinje: Den vandlinje, der svarer til den største, tilladelige dybgang under anvendelsen. Dybgangen ved dybeste nedlastningsvandlinje må ikke være større end den konstruktionsdybgang, der er anvendt til dimensionering af skroget. For fiskefartøjer skal konstruktionsdybgangen i almindelighed sættes lig med »dybden moulded«, da der ikke stilles krav om et minimumsfribord til disse fartøjer. 23) Let vandlinje: Den vandlinje, hvor fartøjet befinder sig uden last, personer, is
fiskeredskaber, men med stores
10 % bunker. 24) Midtskibs: Midtpunktet af længden Loa for fiskefartøjer
L1 for andre mindre erhvervsfartøjer. 25) Middelspant: Det tværsnit i skroget, der går gennem midtskibs
bestemmes af skæringslinjen mellem skrogets konstruktionslinje
et lodret plan vinkelret på vandlinje-
centerlinjeplanerne. 26) Køllinje: Linjen parallelt med kølens hældning, som midtskibs løber gennem a) overkant af kølen eller skæringslinjen mellem indersiden af yderklædningen
kølen, hvis en skinnekøl træder frem over denne linje i et fartøj med yderklædning af metal,
centerlinjen i et fartøj med en yderklædning af andet materiale end træ
metal. 27) Basislinje: Vandret linje, der midtskibs skærer køllinjen. 28) Fribordet: Den lodrette afstand målt midtskibs på klædningen fra dybeste nedlastningsvandlinje til overkant af arbejdsdæk i borde. 29) Arbejdsdæk: Dæk, fra hvilket fiskeri, slæb
lign. foregår,
normalt det laveste fuldstændige dæk over den dybeste nedlastningsvandlinje. I fartøjer med to eller flere fuldstændige dæk kan Søfartsstyrelsen godkende et lavere dæk som et arbejdsdæk, forudsat at dækket er beliggende over den dybeste nedlastningsvandlinje. 30) Vejrdæk: Dæk, der er udsat for vejr
sø fra oven
fra mindst 1 side. 31) Overbygning: Den overdækkede opbygning på arbejdsdækket, som strækker sig fra side til side af fartøjet, eller hvis sider ikke befinder sig mere end 0,04 X B inden for yderklædningen. 32) Lukket overbygning: 2) En bro eller en poop betragtes kun som lukket, hvis der forefindes alternativ adgang for besætningen til maskineri
andre arbejdssteder inde i disse overbygninger fra ethvert sted på det øverste, fuldstændige, udsatte dæk eller højere oppe. Sådan adgang skal altid være tilgængelig, når åbninger i skotterne er lukket. Overbygning med
som kan betjenes fra begge sider,
c) andre åbninger i overbygningens sider eller ender, udstyret med effektive, vejrtætte lukkemidler. 33) Overbygningsdæk: Det fuldstændige eller delvise dæk, der udgør overdelen af en overbygning, dækshus eller anden opbygning, anbragt i en højde af mindst 1,8 meter over arbejdsdækket. Såfremt denne højde er under 1,8 meter, skal overdelen af sådanne dækshuse eller andre opbygninger anses som værende et arbejdsdæk. 34) Højde af en overbygning eller anden opbygning: Den mindste lodrette afstand, målt i borde fra overkanten af en overbygnings eller en opbygnings dæksbjælker til det øverste af arbejdsdækkets bjælker. 35) Konstruktionsmæssige regler: Regler om konstruktion, bygning
vedligehold af skrog, anker-
fortøjningsudrustning, slæbetrosser, maskineri, kedelanlæg, alle andre tekniske installationer
elektriske installationer, herunder
så reglerne om styrke
materialedimensioner. 36) Maskinrum: Rum, der indgår i fartøjets konstruktion,
hvor der er installeret forbrændingsmotorer til fremdrivningen
/eller oliefyr til central opvarmning, bortset fra små oliefyr af pottefyrstypen
lignende, eller rum, hvor der findes forbrændingsmotorer til andre formål end fremdrivning, som har en samlet ydelse på mindst 375 kW. 37) Vejrtæt: Der må ikke kunne trænge vand ind i fartøjet under nogen sø-
vejrforhold. 38) Vandtæt: Være i stand til at forhindre, at vand trænger igennem strukturen i nogen retning under et vandtryk svarende til det, den omgivende struktur er beregnet til. 39) Paune: Rum eller beholder til opbevaring af fangst eller redskaber. Paunerne kan bestå af permanente eller transportable støtter
transportable brædder eller sideplader. 40) Binge: Rum eller beholder til at placere fangsten i, når den tages om bord. En binge kan være et fast indbygget rum i skroget eller være indrettet som en paune. 41) Godkendt: Godkendt af Søfartsstyrelsen eller godkendt i overensstemmelse med bekendtgørelse om udstyr i skibe. Udstyr, der er overensstemmelsesvurderet
ratmærket i henhold til nævnte bekendtgørelse, er godkendt. De nærmere regler for opnåelse af typegodkendelse, herunder såvel tekniske krav som krav til mærkning, afprøvningsprocedure m.v., fastsættes for hver enkelt udstyrstype. 42) Besætning: Skibsføreren
alle personer, der er ansat eller beskæftiget om bord på et fartøj i forbindelse med fartøjets virksomhed. 43) Passager: Enhver person om bord ældre end et år bortset fra skibsføreren
den øvrige besætning. 44) GRP: Glasfiberforstærket polyester (Glassfibre Reinforced Polyester),
er den normalt anvendte forkortelse på dansk for glasfiberfartøjer. 45) Anerkendt organisation: En organisation, der er anerkendt i overensstemmelse med bekendtgørelse om anerkendelse
autorisation af organisationer, som udfører inspektion
syn af skibe,
Europa-Parlamentets
Rådets forordning (EF) nr. 391/2009 af 23. april 2009 om fælles regler
standarder for organisationer, der udfører inspektion
syn af skibe. 46) Anerkendt standard: Krav, der er vedtaget af Den Internationale Søfartsorganisation (IMO), samt standarder der er udarbejdet af Den Internationale Standardiseringsorganisation (ISO), Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN), Dansk Standard (DS), de anerkendte organisationer samt Nordisk Bådstandard. § 4. Fartsområde er det farvandsområde, som fartøjet er bygget, udrustet
udstyret til at besejle,
er bestemt som følgende: 1) Fartsområde F1 er fart inden for 2 sømil fra nærmeste kystlinje inden for linjerne Skagen-Vinga
vest for 16° østlig længde i Østersøen samt langs Jyllands vestkyst. 2) Fartsområde F2 er fart inden for 10 sømil fra nærmeste kystlinje inden for linjerne Skagen-Vinga
vest for 16° østlig længde i Østersøen samt langs Jyllands vestkyst. 3) Fartsområde F3 er fart inden for 30 sømil fra nærmeste kystlinje inden for linjerne Skagen-Vinga
vest for 16° østlig længde i Østersøen samt langs Jyllands vestkyst. 4) Fartsområde F4 er fart inden for linjerne øst for 6° østlig længde i Nordsøen
syd for 56° nordlig bredde i Østersøen. 5) Fartsområde F5 er fart i Nordsøen øst for 4° vestlig længde, syd for 62° nordlig bredde
syd for 56° nordlig bredde i Østersøen. 6) Fartsområde F6 er fart inden for fartsområde F5 samt på alle have inden for 100 sømil fra nærmeste kyst. Stk. 2. De enkelte fartøjers fartsområder - benævnt F1 – F6 - tildeles individuelt af Søfartsstyrelsen efter følgende principper. De særlige grønlandske fartsområder er anført i bilag 10, regel 1, stk. 2: 1) Åbne fartøjer kan tildeles et fartsområde inden for F1
F2. 2) Lukkede fartøjer kan tildeles et fartsområde, som er sikkerhedsmæssigt forsvarligt under hensyn til fartøjets størrelse, konstruktion
anvendelse. 3) Lukkede fartøjer med en længde op til 12 m kan normalt tildeles fartsområde inden for F
derover
med et dimensionstal under 100 kan normalt tildeles fartsområde inden for F
derover
mindre end 24 m, eller med et dimensionstal på 100 eller derover
med en længde L, der er mindre end 24 m, kan normalt tildeles fartsområde inden for F
upraktisk under hensyn til afstanden mellem skibets arbejdsområde
dets basishavn, skibstypen, vejrforholdene
de navigationsmæssige risici,
under forudsætning af, at skibet opfylder de sundheds-, sikkerheds-
arbejdsmiljømæssige krav, som efter Søfartsstyrelsens vurdering er tilstrækkelige for den fart, fartøjet er bestemt for,
som kan garantere fartøjets almindelige sikkerhed. Stk.
repræsenterer et tilsvarende beskyttelsesniveau, der kræves efter denne bekendtgørelse. Stk. 2. Søfartsstyrelsen accepterer afprøvninger, der udføres af anerkendte prøveinstitutter, i EFTA-stater, som er kontraherende parter i EØS-aftalen,
i Tyrkiet,
som giver passende
tilfredsstillende garantier af afprøvningernes tekniske, fagmæssige
uafhængige art. § 7. Et fartøj, der repareres eller forandres, skal vedblive med at opfylde mindst de krav, der i forvejen var gældende for fartøjet. Dette gælder f.eks. reparationer, udskiftninger
mindre forbedringer, som udelukkende foretages på grund af slid, korrosion, råd, skader samt almindelig vedligeholdelse, som ikke ændrer ved konstruktion eller arrangement. Tilsvarende gælder for ombygninger, som udelukkende har til formål at højne et skibs overlevelsesevne, f.eks. ved forbedring af stabilitetsforhold, konstruktiv brandsikring, udsyn eller lignende. Stk. 2. Reparationer
forandringer af større omfang
udrustning i forbindelse dermed skal opfylde kravene til nye fartøjer i det omfang, Søfartsstyrelsen vurderer det hensigtsmæssigt
praktisk. Dette gælder dog fuldt ud for redningsmidler
anden udrustning. Større reparationer, ombygninger
forandringer samt udrustning i forbindelse hermed omfatter 1) enhver væsentlig ændring af et skibs hoveddimensioner, f.eks. ved forlængelse, et nyt dæk eller ny for- eller agterende, 2) forandringer, som i væsentlig grad ændrer et skibs kapacitet, f.eks. med hensyn til fangstkapacitet, eller lastkapacitet, 3) forandringer, som i væsentlig grad forøger et skibs levetid, f.eks. en fuldstændig renovering af et helt maskinrum, passagerrum på et helt dæk, eller hele apteringen på et last- eller fiskeskib,
4) en række mindre forandringer
ombygninger, der tilsammen i væsentlig grad ændrer et fartøjs karakteristika eller kapacitet. Stk.
lastfartøjer i henhold til stk. 2, skal anmelde dette til Søfartsstyrelsen, inden ombygning påbegyndes. § 8. Syn
inspektion af fartøjer skal, for så vidt angår håndhævelsen af bestemmelserne i denne bekendtgørelse, foretages af Søfartsstyrelsen. Dog kan Søfartsstyrelsen overdrage visse syn
undersøgelser til dertil udpegede autoriserede fysiske eller juridiske personer eller til anerkendte organisationer. Stk.
skal straks underrette Søfartsstyrelsen. Hvis der ikke tages skridt til en udbedring af forholdene, skal det pågældende fartøjs fartstilladelse inddrages
Søfartsstyrelsen øjeblikkeligt underrettes. Befinder fartøjet sig i en udenlandsk havn, skal vedkommende myndigheder i denne havn ligeledes underrettes øjeblikkeligt. Stk. 4. Inden bygningen af fartøjet påbegyndes, skal der fremsendes tegninger
beregninger eller andet konstruktionsgrundlag til Søfartsstyrelsen. Stk. 5. De fremsendte tegninger, beregninger
andet konstruktionsgrundlag m.v. skal på fyldestgørende måde vise fartøjets konstruktion, materialedimensioner, arrangement, last, fribord, stabilitetsforhold, fremdrivningsmaskineri samt det antal personer om bord, som fartøjet er bestemt for,
skal godtgøre, at fartøjet opfylder bestemmelserne i dette regelværk. Stk.
derover
mindre end 24 m, eller med et dimensionstal på 100 eller derover
med en længde L, der er mindre end 24 m, samt for fiskeskibe hjemmehørende i Danmark. 3) For lastfartøjer med en længde L på 15
derover
mindre end 24 m, eller med et dimensionstal på 100 eller derover
med en længde L, der er mindre end 24 m, skal der yderligere foretages:
AIS inklusive de, der anvendes i redningsmidlerne. Synet påtegnes det nationale sikkerhedscertifikat. Fartøjer, der udelukkende går i national fart er undtaget fra dette syn. 4) Yderligere syn efter Søfartsstyrelsens vurdering. 5) For oplagte fartøjer kan Søfartsstyrelsen tillade, at foreskrevne periodiske syn helt eller delvis undlades, så længe fartøjet forbliver oplagt. Stk. 7. De i stk. 6 nævnte syn skal udføres på følgende måde: 1) Første syn omfatter en fuldstændig undersøgelse af fartøjets konstruktion, stabilitet, maskineri, arrangementer
materialer, herunder ydersiden af skibsskroget
inder-
ydersiden af kedler
udstyr, i det omfang fartøjet er omfattet af dette regelværk. Synet udføres således, at det giver sikkerhed for, at konstruktion, materiale
materialedimensioner af skrog, kedler
andre trykbeholdere med tilbehør, hoved-
hjælpemaskineri, elektriske anlæg, radioanlæg inklusive de, der anvendes i redningsmidlerne, brandsikring, brandvisnings-
brandslukningsanlæg, redningsmidler
-arrangementer, fartøjets navigationsudstyr, herunder AIS, nautiske publikationer
andet udstyr fuldt ud opfylder kravene i dette regelværk. Synet skal endvidere give sikkerhed for, at den håndværksmæssige udførelse af alle dele af fartøjet
dets udrustning er tilfredsstillende i enhver henseende,
at fartøjet er udstyret med de navigationslys, midler til afgivelse af lydsignaler
nødsignaler, som kræves ifølge dette regelværk
de gældende Internationale Søvejsregler. 2) Fornyelsessynet skal omfatte inspektion af konstruktion, stabilitet, maskineri
udrustning som anført i nr. 1 for at sikre, at de opfylder kravene i denne bekendtgørelse, er i tilfredsstillende stand
egnet til den fart, fartøjet er bestemt for. 3) Et yderligere syn, enten helt eller delvist skal foretages efter større reparationer, fornyelser
forandringer som beskrevet i §
3
stk. 7, nr. 1-4 anførte syn, eller syn i henhold til særlige gældende bestemmelser, endvidere omfatte en inspektion af bestemmelser vedrørende søfarendes arbejds-
levevilkår. Inspektionen skal som minimum indeholde de områder, der efter Søfartsstyrelsens vurdering, anses som relevante
gennemførlige på skibet. Vurderingen skal omfatte bestemmelser vedrørende søfarendes arbejds-
levevilkår, herunder mindste alder, lægeattester, de søfarendes kvalifikationer, ansættelsesaftaler, anvendelse af autoriserede eller certificerede eller regulerede forhyrings-
formidlingstjenester, hviletid, skibets bemanding, arbejds-
opholdsrum, fritidsfaciliteter ombord, fødevarer
forplejning, beskyttelse af sundhed
sikkerhed samt forebyggelse af ulykker, sygdomsbehandling om bord, klageprocedurer om bord
betaling af løn. 6) Søfartsstyrelsens vurdering efter nr. 5 skal derudover for fartøjer hjemmehørende i Danmark, der anvendes til andet formål end fiskeri, omfatte bestemmelser vedrørende finansiel sikkerhed for hjemsendelse, samt finansiel sikkerhed for ansvar i forbindelse med arbejdsskader
erhvervsbetingede lidelser. Stk.
eksisterende fiskefartøjer i overensstemmelse med checkliste, der offentliggøres på Søfartsstyrelsens hjemmeside. Stk. 10. For at sikre, at fartøjet i enhver henseende fortsat vil være egnet til at gå til søs uden fare for fartøjet eller de ombordværende personer, skal fartøjet
dets udrustning til enhver tid vedligeholdes, således at det opfylder bestemmelserne i dette regelværk. Stk. 11. Efter afslutningen af et syn i henhold til disse regler, må der ikke uden Søfartsstyrelsens eller den anerkendte organisations tilladelse foretages nogen ændring i konstruktionsmæssige forhold, maskineri, udrustning eller andre forhold, der er omfattet af synet. Dog kan godkendt udrustning
udstyr udskiftes med tilsvarende godkendt udrustning
udstyr. § 9. Hvor Søfartsstyrelsen ikke i bilagene har fastsat konstruktionsmæssige regler, skal nye fartøjer være konstruerede, byggede
vedligeholdte i overensstemmelse med anerkendte standarder. Stk.
største antal ombordværende. For lastfartøjer omfattet af bilag 11 udstedes desuden et nationalt sikkerhedscertifikat. Fartstilladelsen samt eventuel nationalt sikkerhedscertifikat skal sammen med fartøjets målebrev kunne fremvises efter anmodning. En fartstilladelse er gyldig, så længe vilkårene for fartøjets anvendelse
synsterminerne overholdes. Stk. 2. Fartøjer omfattet af disse bestemmelser skal efter en konkret vurdering være forsynet med skilte, opslag
afmærkning i et omfang, der er tilpasset det enkelte fartøjs størrelse
fartsområde. § 11. Der skal være truffet så betryggende forholdsregler til sikring mod ulykkestilfælde ved skibets sædvanlige drift, at mennesker ved arbejde eller ophold om bord eller ved færdsel til
fra borde så vidt muligt ikke er udsat for utilsigtet at komme til skade. § 12. Udstyr til mindre erhvervsfartøjer
lastfartøjer, der er specificeret i bilagene, kan erstattes af udstyr, som er overensstemmelsesmærket i henhold til bekendtgørelse om udstyr i skibe. §
3, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder. Stk.
lastfartøjers bygning
udstyr m.v. ophæves. Stk.
udstyr m.v., finder fortsat anvendelse for mindre erhvervsfartøjer med en længde L på mindre end 15 m,
med et dimensionstal på mellem 20
mindre end
lastfartøjer, medmindre andet bestemmes i denne bekendtgørelse. Afvigelser herfra kan dog være anført i senere udstedte regler. Bilag 1 Konstruktion, vandtæthed
udstyr Regel 1 Konstruktion, generelt Regel 2 Skotter
vandtæt inddeling Regel 3 Isforstærkning Regel 4 Særlige bestemmelser for åbne fartøjer Regel 5 Særlige bestemmelser for lukkede fiskefartøjer Regel 6 Skrogets vejrtæthed generelt Regel 7 Vejrtætte døre Regel 8 Vejrtætte luger på lukkede fartøjer Regel 9 Motorrumsåbninger Regel 10 Andre dæksåbninger
isdæksle Regel 11 Ventilatorer Regel 12 Luft-
pejlerør Regel 13 Koøjer, vinduer
porte Regel 14 Tilgangs-
afgangsåbninger (skroggennemføringer Regel 15 Lænseporte i lukkede fartøjer Regel 16 Anker
fortøjningsudstyr Regel 17 Arbejdsdæk under en lukket overbygning på fiskefartøjer Regel 18 Dybgangsmærke Regel 19 Ror Regel 20 Forenklede styrkekrav til GRP fartøjer Regel 21 Bygning af GRP fartøjer Regel 22 Forenklede styrkekrav til stålfartøjer Regel 23 Bygning af stålfartøjer Regel 24 Forenklede styrkekrav til aluminiumsfartøjer Regel 25 Bygning af aluminiumsfartøjer Regel 1 Konstruktion, generelt 1 Anvendelse 1.1 Alle nye fartøjer, der bygges eller ombygges skal overholde kravene for så vidt angår konstruktion, vandtæthed
udstyr, der er beskrevet i dette bilag, eller tilsvarende krav, der accepteres af en af de anerkendte organisationer inden for samme område. 1.2 Et fartøj, som ombygges til en anden type (anvendelse) f.eks. ombygning af et lastfartøj til fiskefartøj eller passagerfartøj, uanset hvornår det er bygget, skal behandles som et fartøj af den pågældende type, der er bygget på den dato, hvor en sådan ombygning påbegyndes. 2 Konstruktion
bygning 2.1 Styrken
konstruktionen af skrog, overbygninger, dækshuse, motorrumscasinger, nedgange, alle andre opbygninger
skibsudstyr skal være tilstrækkelig til at modstå alle forudseelige forhold under fartøjets planlagte anvendelse. 2.2 Fartøjer bygget i udlandet kan godkendes, såfremt de er forsynet med et certifikat, der dokumenterer, at de er godkendt
synet af en anerkendt organisation enten i henhold til dette regelværk eller i henhold til tilsvarende krav, der accepteres af en anerkendt organisation. 2.3 Skroget for træfartøjer, der bygges her i landet, skal bygges i henhold til anerkendte standarder. Dog skal propellerarrangement
rordimensioner fastsættes i henhold til dette bilags regel 19
bilag 3, regel 3. Øvrige bestemmelser i dette regelværk finder tilsvarende anvendelse for disse fartøjer. 2.4 For små træfartøjer, som ikke er omfattet af en anerkendt standard, vil den traditionsmæssige konstruktion
dimensionering af dansk byggede fiskejoller blive lagt til grund for det enkelte fartøj. 2.5 Dybgangen for dimensionering af skrogstyrken mv. er lig med »Dybden moulded«, som defineret i § 3, nr. 21, eller dybden til essingen for åbne fartøjer. 2.6 Tanke, vandtætte skotter, vand-
vejrtætte luger
døre samt profilror
skruedyser m.v. skal tryk- eller tæthedsprøves i henhold til gældende normer
praksis hos en anerkendt organisation. 2.7 Korrektioner
forstærkninger for fiskefartøjer. 2.7.1 Dimensioneringskorrektioner. Alle formler for tykkelse
modstandsmoment som er angivet i regel 20 skal multipliceres med en anvendelseskoefficient i henhold til nedenstående tabel: Anvendelses koefficient for: Koefficienter: Bund
kiming 1,05 Sider
spejl 1,05 Dæk
bakdæk 1,15 Overbygning 1,10 Skærefasthed i kerne i sandwichpaneler 1,05 Regel 2 Skotter
vandtæt inddeling 1 I lukkede fartøjer skal motorrum, lastrum
opholdsrum være adskilt af vandtætte skotter fra bund til dæk. Styremaskine, tankarrangement
lign., der er placeret i last- eller storesrum, skal ligeledes være afskærmet med egnede skotter. Træfartøjer skal have indbygget samme skotter. Disse skotter skal være vandtætte, hvis det er praktisk gennemførligt. 2 Åbne fartøjer skal have vandtætte skotter eller en motorkasse omkring motorinstallationer op til 300 mm over dybeste nedlastningsvandlinje dog ikke højere end til essingens overkant. Tilsvarende gælder åbninger for luftindtag til motoren. 3 Det kan i åbne fartøjer accepteres, at skotter, eller motorkasse
evt. dørk over gear udføres helt eller delvis demonterbare af hensyn til muligheden for vedligeholdelse
service på motoranlægget. Samlinger
tætninger ved demonterbart skot eller motorkasse
dørk skal være af samme styrke
tæthed som den øvrige del af disse. 4 Hvor skrueaksel, rør, elektriske kabler eller starthåndtag er ført igennem et vandtæt skot, skal gennemføringen være af en sådan beskaffenhed, at skottets vandtætte integritet opretholdes. Regel 3 Isforstærkning 1 Generelt 1 Fartøjer med fartstilladelse i områder hvor is ofte forekommer, skal være isforstærket. Alle nye fartøjer, der bygges til eller indføres til sejlads ved Grønland, skal være isforstærket. Træfartøjer skal desuden være isforhudet. 2 Halv- eller helplanende fartøjer
/eller fartøjer, som er forsynet med et såkaldt »inboard-outboard drive« i stedet for traditionelt propeller-
skruearrangement, samt fartøjer med spaderor eller semi-spaderor, vil kun kunne få fartstilladelse til sejlads i sædvanligvis isfrie områder. 3 Det forudsættes, at fartøjets fart reduceres passende, når dette nærmer sig isbelagte farvande. Udstrækningen
sværheden af isforstærkningen på fartøjer, hvor det er hensigten at sejle under isforhold ved en fart, der overstiger 15 knob, skal specielt overvejes
Søfartsstyrelsen kan stille forøgede krav til fartøjet, dets udrustning, operationelle forhold, farvandsområder m.v. 4 De formler
værdier, som angives i dette bilag, kan erstattes af mere nøjagtige metoder, hvis disse godkendes af Søfartsstyrelsen eller en anerkendt organisation. 5 Isforstærkede fartøjer forventes at være i stand til at udvikle et tilstrækkelig fremdrivningstryk til uafbrudt sejlads gennem den is, der har en tykkelse som under normale omstændigheder kan forventes i området, hvor det er relevant. 6 Fremdrivningsanlæg, inkl. motor
køleanlæg samt styreanlæg skal være konstrueret til, uden at blive beskadiget, at fungere ved den under stk. 5 angivne sejlads frem samt ved bakmanøvrer i tilsvarende is under den halve fart, hvor det er relevant. 7 Propellerdrevne fartøjer skal have tilstrækkelig dybgang til, at propelleren kommer tilstrækkelig under vand uden at trimme fartøjet på en sådan måde, at den aktuelle vandlinje ved stævnen er under let isvandlinje 2 Krav til isforstærkning 1 Isområdets lodrette udstrækning omfatter yderklædningen fra 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinje til 500 mm under den letteste operative vandlinje for sejlads i is (ballast vandlinje). Hovedisområdet skal strække sig vandret fra stævnen til 5% af længden overalt agten for det punkt hvor den dybeste nedlastningsvandlinje når sin største bredde. Isområdet omfatter desuden bunden i en afstand af 30 % af Loa målt fra stævnens skæring med let isvandlinje. 2 En flad agterstævn (transom stern) må normalt ikke strække sig under dybeste nedlastningsvandlinje. 3 På fartøjer med to eller flere propeller skal aksler
stævnrør i almindelighed være indelukket i pladebosser. Hvis separate understøtningsstruts er nødvendige skal deres design styrke
fastgørelse til særligt overvejes. 4 Skrueakslen skal forstærkes, således at dens diameter mindst forøges med 15 % i forhold til kravene i bilag 3. Rorstammens diameter skal forøges, idet man i formlerne i regel 19 mindst antager, at rorkraften er 25 % større end ellers angivet. Bolte i rorkobling, plader i ror m.v. forstærkes ligeledes i henhold hertil. Tykkelsen af rorpladen
indvendige pladeafstivninger forøges med 15% på stål-
aluminiumsfartøjer
med 50% på GRP fartøjer. 5 Isforstærkning af klædningen omfatter følgende fælles minimumskrav, der anvendes, hvor der ikke under de enkelte skrogmaterialer stilles mere omfattende krav. 5.1 Yderklædningens tykkelse skal i isområdet mindst forøges til: t is = 1,3×t+1,5 mm hvor t er laminat eller pladetykkelsen i henhold til konstruktionsreglerne angivet i regel 20, 22 eller 24. 5.2 Kølen skal forstærkes, således at dens styrke (modstandsmomentet) fordobles i forhold til de i øvrigt angivne dimensioneringskrav. 6 Spanterne skal forstærkes i isområdet, således at deres bøjningsmodstandsmoment forøges med 50 % i forhold til de i øvrigt angivne dimensioneringskrav. Spanteafstanden må ikke overstige 300 mm. Hvis dette er tilfældet anbringes der indenfor isbæltet isspanter imellem de almindelige spanter. Isspanterne kan stoppes ved en isstringer, dæk, tanktop eller lignende langskibs afstivning, men behøver ikke svejses hertil (kan afskæres skråt). 7 Indbyggede brændstoftanke må ikke placeres i borde indenfor isområdet, hvor de er særligt udsatte for beskadigelse ved sejlads i is. 3 Stål
aluminiumsfartøjer 1 Klædningstykkelsen skal i isområdet enten være mindst t k = 6+(0,15 x Lvl) eller som angivet i stk. 5.1, idet den største værdi anvendes. 2 Fra 25% af længden i lastet vandlinje agten for forstævnen til agterstævnen/hækken må tykkelsen i isbæltet ikke være mindre end 6 mm. 3 Forstævnen skal være opbygget omkring et massivt profil, der mindst skal starte 1 m før kølens afslutning
føres mindst op til 1 m over dybeste nedlastningsvandlinje. Stævnprofilet (fladstål eller rundstål) skal have et tværsnitsareal på mindst 1,3 x Loa (cm 2 ). 4 Stævnplader skal have en pladetykkelse på mindst 1,25 x den krævede klædningstykkelse efter isforstærkningen. Stævnkonstruktionen skal understøttes af knæ
/eller bovbånd med en indbyrdes afstand, der ikke er større end 300 mm
med en minimumstykkelse på 8 mm. 5 Hvor isstringere i forskibet afsluttes mod forstævnen placeres et bovbånd. Herudover placeres der bovbånd eller knæ mellem øvrige dæk
stringere med en indbyrdes afstand som angivet i stk. 4. 6 Afstanden mellem hovedspanterne i isområdet må ikke overstige 500 mm, afstanden mellem isspanter
hovedspanter må ikke overstige 300 mm,
modstandsmomentet af tværskibs spanter må ikke være under 15 cm 3 . Modstandsmomentet af langskibs spanter må ikke være under 19 cm 3 . 7 Der bør ikke uden særlige forholdsregler mod kæntring anvendes fladstål til hoved-
isspanter i isbæltet, men f.eks. bulb, vinkel eller anden profiltype. 8 Hvis afstanden mellem hovedspanterne er over 300 mm, skal der placeres isspanter imellem hovedspanterne i isområdet. Det understøttede pladefelt i isområdet må ikke overstige 0,3 m 2 (l x b af feltet). 9 I området fra forstævnen til 25% af længden i lastet vandlinje agten for forstævnen, skal isspanter føres helt ned til eller i umiddelbar nærhed af kølen. 10 I området agten herfor til agterstævnen skal der, hvis afstanden mellem hovedspanterne er over 300 mm, placeres isspanter i isområdet som angivet i stk. 8, dog maksimalt til dæk i top
til nederste knæk eller markant kimingsradius på kimingsplade i bund. 11 Ved fartøjer, der i agterskibet lokalt er forstærket for trawlfiskeri med påsvejset halvrundjern eller tilsvarende, kan dette erstatte de krævede isspanter. 12 Isspanter skal mindst have et modstandsmoment på 75% af hvad der kræves for hovedspantet. 13 Isspanterne skal forude, fra forstævnen til 25% af længden fra forstævnen, afsluttes (svejses) mod enten dækket eller en stringer. Øvrige isspanter kan afsluttes (snipes/skæres skråt af) i top
bund ved en kravel eller stringer af samme dybde som hovedspanterne. 14 Isstringer skal placeres ved lastet vandlinje fra forstævn til agterstævn. Stringeren skal have en minimumsdybde på 120 mm
en kroppladetykkelse svarende til den aktuelle klædningstykkelse. Stringeren skal forsynes med en flange hvis der ikke anvendes bulb eller vinkelprofil. Stringeren kan udføres som indskud. Isstringeren skal forbindes til eventuelle pladespanter, skotter, agterspejl
stævne samt forsynes med knæforbindelser hvor dette er muligt. Hvor hoveddækket ikke kontinuerligt strækker sig fra stævn til stævn, skal der placeres en kontinuerlig stringer som angivet ovenfor i flugt med dækkets forlængelse, hvis den lodrette afstand til det overliggende dæk (f.eks. bak eller poop) fra den oprindelige dækslinje overstiger 0,8 m. 15 Der skal placeres en udvendig kølprofil, som har styrke nok til at bære fartøjet ved dokning
banksætning på ujævn grund. Eventuel nødvendig fast ballastvægt bør integreres i kølkonstruktionen f.eks. ved forøgede godstykkelser på kølprofil
kølplader. 16 Aluminiumsfartøjer skal, hvor der kan forudses særligt stort slid, f.eks. på kølen, bunden, stævnområdet
ved knæklinjer i skroget, have påsvejset ekstra slidlister i form af halvrund- eller fladaluminium. Alternativt skal slidforstærkninger indbygges i selve skroget på de udsatte steder. 17 Svejseforbindelser af profiler
afstivninger til klædning
stævne i isområdet skal udføres som dobbelte kontinuerlige svejsninger. 4 Træfartøjer 1 Stævnen skal i sin fulde bredde forsynes med en stålstævnskinne med et ydre tværsnitsareal målt i cm 2 på 0,8 x L oa i m. Stævnskinnen skal gå fra stævnens forreste punkt til en meter agten for stævnens
kølens skæringspunkt. Stævnskinnen fastgøres til stævnen med stuvbolte eller skibsspiger. Forstævnen forstærkes med en stålstævnsko ved påboltning af sideplader, som desuden svejses til stævnskinnen. Dimensionering af stævnsko
sideplader retter sig efter fartøjets størrelse
anvendelse m.v. For at beskytte kalfatringen i spundingsnoten påsættes skinner af halvrundjern, eller ishuden føres henover spundingen. 2 Som supplement til fartøjets almindelige køl skal der være en stråkøl, der beskytter mod slid ved påsejling af is eller grundstødning. Slidkølen skal have samme bredde som den egentlige køl, dog minimum 80 mm. Den kan alternativt være af stål med passende tykkelse 3 Isforhudning skal monteres i hele isområdet samt i en kile fra agterkanten af stævnskoen ved kølen til ishudsbæltet ved største bredde. Isforhudningen skal være af plade i sort eller galvaniseret jern, aluminium eller kobber. Forhudning af sort eller galvaniseret plade samt aluminiumsplade, skal være forsvarligt fastgjort til yderklædningen med galvaniserede skibsspigre med en længde på ca. ¾ af klædningstykkelsen. Ishud af kobberplade fastgøres med kobberspigre. Ishud af aluminium eller kobber må ikke berøre stål eller andet metal. 4 Fartøjer med et fartsområde, hvor der er risiko for særlig kraftig isgang, skal have klædningen yderligere beskyttet med fladjern eller plade. Denne beskyttelse fastgøres med undersænkede skibsspigre
anbringes nærmest vinkelret på stævnen
indbyrdes forbundet med hæftesvejsning i området over
under lastet vandlinje. 5 GRP fartøjer 1 Hvis sandwichkonstruktioner, bortset fra til dæk
overbygninger, bruges til skrog for fartøjer, der skal sejle i is, skal yderklædningens GRP have tilstrækkelig lokalstyrke svarende til hvad der som minimum kræves for yderlaminatet i en enkeltskalskonstruktion. 2 På stævnen
kølen, fra 750 mm over dybeste nedlastningsvandlinje
fortsat langs kølen til hælen under skruen, skal der pålægges et ekstra GRP slidlag
forstærkning på ca. 10 mm i tykkelse
mindst 100 mm til hver side af skroget. Dette erstatter den tidligere krævede stævnskinne
slidkøl af stål. 3 Ændringer i laminattykkelsen skal ske gradvis
i intet tilfælde må nedtrapningen af tykkelsesforskellen ske over en længde der er mindre end 20 gange tykkelsesforskellen. 4 Hvis vejrdækket på nogen del af fartøjet er placeret under den øvre grænse for isbæltet, skal skanseklædningen forstærkes tilsvarende klædningen i isbæltet. 5 Der bør ikke forekomme knæk, fremspring eller andre uregelmæssigheder fra den jævne skrogside under vandlinjen. Hvis der forekommer knæk eller fremspring med en mindre rundingsradius end 200 mm skal disse forstærkes med ekstra laminater udvendigt. Tykkelsen af disse ekstra laminater skal være 50% af den aktuelle klædningstykkelse. Der bør forefindes et farveskift mellem ekstra laminater
de oprindelige laminater for at markere nedslidningen af de ekstra laminater. 6 Ved anvendelse af kølkøling skal der etableres beskyttelse af udenbordsrørene. Beskyttelsen kan bestå af pålimede klodser eller ved at rørene er lagt i en reces, placeret på en sådan måde, at rørene er beskyttet mod de påvirkninger der opstår ved grundstødning eller isskosser. 7 Ekkolodsvingeren bør placeres således, at den er glat med bunden. Svingerbrønden skal placeres indstøbt indvendigt i skroget. Indstøbningen skal have samme styrke som skroglaminatet. Hvis svingerbrønden er af stål, skal den primes med epoxyprimer eller tilsvarende primer før overlaminering. Der skal monteres en vandtæt forbindelse (evt. rør) omkring ledningsforbindelsen til ekkolodsvingeren. Forbindelsen skal føres op til dæksniveau. Ekkolodsvingere, der er placeret udvendigt på skroget, skal indstøbes på sider
for-
agterkant med armeret polyester
indstøbningen skal have en form, så den bedst muligt kan afvise is. 8 Ror skal være udført af stål med en stålkvalitet, der som minimum svarer til skibsbygningsstål grade A. Regel 4 Særlige bestemmelser for åbne fartøjer 1 I fartøjer med dam, skal damtragt, dæk
skotter have samme styrke som skroget,
overkant af damtragten skal have en højde mindst svarende til højden af essingen. 2 Tærskel
karmhøjder 2.1 Tærskelhøjden til styrehus, eller lignende skal være 380 mm over dørk eller dæk. Døre til disse rum skal åbne udad. 2.2 Luger til motorrum samt luger
døre til overbyggede opholdsrum skal være indrettet så de kan lukkes tæt. 2.3 I fartøjer med en længde på under 12 m, kan der i åbninger til rum, hvorfra der ikke kan ske vandfyldning af rum under dækket, tillades en tærskelhøjde på 200 mm,
døren kan udføres som en skydedør. 2.4 For åbninger til rum under dæk, eller som indgår i fartøjets opdriftsvolumen for stabilitet, gælder tillige regel 7, stk. 1. 3 Luftrør skal udmunde udvendig på klædning så højt som muligt
være beskyttet imod mekanisk overlast. 4 Dræning af dørk på åbne fartøjer. Dørken må ikke placeres så højt, at dette får en skadelig indflydelse på fartøjets stabilitet. Dersom dørken er placeret over vandlinjen på let båd,
yderligere er så tæt, at der kan opstå vandansamling på dørken, skal følgende være opfyldt for at sikre fartøjets stabilitet: 4.1 I begge sider af dørken skal der være drænåbninger for dræning af vand til bunden af fartøjet (se fig. 1). 4.2 Dræningsarealet skal mindst være 75% af kravet til lænseporte for dræning af et dæk direkte over bord. 4.3 Åbne fartøjer må ikke forsynes med lænseporte. 4.4 For at undgå, at regnvand løber ned i bunden af fartøjet igennem afløbene, kan disse placeres maksimalt 50 mm over dørken, som vist på figuren nedenfor. 4.5 Der skal være god adkomstmulighed til lænsepumpens indsugning. Regel 5 Særlige bestemmelser for lukkede fiskefartøjer 1 I fartøjer med dam, skal damtragt, dæk
skotter have samme styrke som skroget,
damtragten skal være ført vandtæt til dækket. 2 Paunearrangementer skal kunne låses eller holdes fast i stilling, når de er i brug,
de må ikke hindre udløbet af indtaget vand. Mellem skanseklædningen
det langskibs pauneskot, som står længst i borde, skal der være tilstrækkelig afstand til, at der sikres en fri
uhindret tilstrømning af vandet til lænseportene. Regel 6 Skrogets vejrtæthed generelt Udvendige åbninger skal kunne lukkes således, at vand forhindres i at trænge ind i fartøjet. Dæksåbninger, som må være åbne under fiskeri, skal normalt være anbragt nær ved fartøjets centerlinje. Søfartsstyrelsen kan efter en konkret vurdering godkende andre arrangementer, hvis den finder, at fartøjets sikkerhed ikke derved forringes. Regel 7 Vejrtætte døre 1 Åbninger i overbygninger, dækshuse, nedgangskapper eller lignende, fra vejrdæk til rum under dæk eller til rum, som indgår i fartøjets opdriftsvolumen for stabilitet, skal forsynes med vejrtætte døre, der åbner udad. 2 For at en dør kan betragtes som vejrtæt, kræves følgende: 2.1 Døren skal have samme styrke som det skot, den sidder i 2.2 Døren skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud. 2.3 Døren skal være hængslet
kunne sikres i åben stilling. 2.4 Udover hængslerne skal døren være forsynet med mindst 2 tilspændinger, der skal kunne opgås
spændes fra begge sider af skottet. 3 Tærskelhøjden over dækket for vejrtætte døre med direkte adgang til arbejdsdækket, skal være mindst 380 mm på arbejdsdækket
300 mm på overbygningsdækket. Regel 8 Vejrtætte luger på lukkede fartøjer 1 Karme til lugeåbninger på arbejdsdæk skal have en minimum højde over dækket på 380 mm. For luger på første dæk over arbejdsdækket, skal karmhøjden være mindst 300 mm. 2 Luger, som åbnes til søs, skal være hængslede eller være fæstnet med kæde
kunne sikres i åben stilling. 3 Højden på karme til små luger (nødudgangsluger o.l.), som normalt ikke åbnes når fartøjet er til søs, kan være minimum 230 mm på arbejdsdæk,
100 mm på overbygningsdæk over vejrdæk/arbejdsdæk. Hvor der efter Søfartsstyrelsens konkrete vurdering ikke anses for at være umiddelbar fare for vandindstrømning, kan godkendte flush patentluger uden karm accepteres. Lugerne skal tydeligt påmærkes på begge sider: NØDUDGANG, HOLDES LUKKET TIL SØS. 4 Kravet til lugekarmhøjde kan mindskes eller helt bortfalde for: 4.1 Motorrumsluger, som kun anvendes i forbindelse med vedligehold
reparation af maskineri, samt andre luger som på tilsvarende måde ikke er nødvendige for fartøjets almindelige drift. 4.2 Små luger med areal på ikke mere end 0,1 m 2 . Det forudsættes, at lugerne har pakninger
tilspændinger med kort indbyrdes afstand, at de ikke uden videre kan åbnes
, at vejrtætheden er ekstra sikret. 5 For at en luge kan betragtes som vejrtæt, kræves følgende: 5.1 Lugen skal være forsynet med pakninger, der ikke kan presses ud. 5.2 Skalkningsbeslag skal være anbragt med indbyrdes afstand af maksimalt 600 mm
300 mm fra lugehjørner. 5.3 Lugen skal være forsynet med mindst to hængselbeslag eller lignende. 6 Ved beregninger af styrke skal lægges til grund, at lugedæksler udsættes for vægten af den ladning, det er beregnet at transportere på dem, dog som minimum 10,0 kN pr. kvadratmeter. Ved dæksler fremstillet af blødt stål, må den maksimale belastning som angivet ovenfor, ganget med 4,25 ikke overstige materialets minimumsbrudstyrke. Ved denne belastning må nedbøjningen ikke være mere end 0,0028 gange spændvidden. 7 Dæksler fremstillet af andet materiale end blødt stål skal mindst have en tilsvarende styrke som dæksler fremstillet af blødt stål,
deres konstruktion skal være tilstrækkelig stiv til at sikre vejrtæthed ved de ovenfor angivne belastninger. 8 Alle dæksler skal kunne fastholdes i åben stilling
være beskyttet mod tilfældig lukning af en selvlåsende anordning. Regel 9 Motorrumsåbninger Motorrumsåbninger skal være indskottet
lukket af casinger af samme styrke som den omgivende overbygning. Udvendige adgangsåbninger skal have døre, der opfylder kravene i regel 7. Andre åbninger skal have dæksler af en styrke, der svarer til det ikke gennembrudte hus eller overbygning. Dækslerne skal være permanent anbragt
kunne lukkes vejrtæt. Regel 10 Andre dæksåbninger
isdæksler 1 Hvor det er af væsentlig betydning for fartøjets anvendelse, kan der anbringes luger
isdæksler, glat med dækket af skrue-, bajonet- eller lignende type samt mandehuller, forudsat de kan lukkes vejrtæt
er anbragt permanent på det pågældende sted. Under hensyn til størrelsen
fordelingen af åbningerne
lukkeanordningernes art kan metal mod metallukninger efter Søfartsstyrelsens konkrete vurdering anvendes, når åbningerne kan lukkes rimeligt vejrtætte,
lukkeanordningerne er sikret med kæde eller lignende, så de hurtigt kan genanbringes, når de er aftaget. 2 Gennembrydes arbejds-
/eller overbygningsdækket af en fiske-
/eller iselevator, skal disse elevatorer gennem en dæksgennemføring føres op i en højde på mindst 900 mm over arbejdsdækket
/eller overbygningsdækket samt afsluttes med en tilfredsstillende tætning omkring elevatoren. Gennemføringen skal være afstivet
dimensioneret som en lugekarm. Elevatorer skal i toppen forsynes med en rimelig tæt hængslet klap, hvis underkant skal anbringes mindst 1200 mm over dækket. Regel 11 Ventilatorer 1 På lukkede fartøjer skal ventilationsåbninger have en højde på mindst 450 mm over dækket. De skal være udformet
anbragt således, at vand, der skyller ind over dækket, ikke kan trænge ind i fartøjet. 2 Højden over dæk af motorrumsventilatorkarme, skal være så stor, som det med rimelighed er praktisk muligt, dog mindst henholdsvis 760 millimeter på vejrdæk/arbejdsdæk
450 millimeter på overbygningsdæk. Med hensyn til de maskintekniske krav til ventilation af motorrum henvises til bilag 3, regel 2, stk. 2.9. 3 Ventilationsåbninger skal være udformet
anbragt således, at der ikke forekommer indtrængning af vand. De skal kunne lukkes vejrtæt med fast anbragte lukkeanordninger. Lukkemidlerne skal kunne betjenes fra frit dæk. Lukkemidlerne skal kunne fastholdes i såvel åben som lukket stilling. 4 Ventilationsåbningerne skal være udformet
anbragt så højt, at de først kommer under vand ved krængninger på mere end 30º på åbne fartøjer
mere end 40º på lukkede fartøjer. 5 Ventilatorkarme skal være af en styrke svarende til den tilstødende struktur. Regel 12 Luft-
pejlerør 1 Luftrør skal have en højde svarende til overkant af skanseklædningen, dog mindst 450 mm over dækket. Luftrør skal placeres, så de er beskyttet mod skader i forbindelse med arbejde på dækket. 2 Luftrør skal være indrettet med tilbageslagsventil, svanehals eller lignende permanente lukkemidler, der hindrer, at vand, der skyller ind over dækket, kan trænge ned i tanke, batterirum
lignende. 3 Luftrør skal være af en styrke, der svarer til den tilstødende struktur
være forsynet med passende beskyttelse. 4 På fartøjer med en længde på 12 m
derover skal der findes pejleanordninger, der opfylder Administrationens krav, til: 4.1 lænsebrønde/rendesten i rum, der ikke er let tilgængelige til enhver tid under sejlads;
4.2 til alle tanke
kofferdamme. 5 Åbninger til pejlerør til brændselsolietanke må ikke findes i besætningens opholdsrum,
må ikke kunne forårsage oliespild ved overfyldning af tanke. Rørenes åbninger skal være forsynet med permanent anbragte lukkemidler. Regel 13 Koøjer, vinduer
porte 1 Vinduer, koøjer
lysåbninger samt glasset heri i skrog, overbygninger
huse på vejrdæk/arbejdsdæk skal være udført af egnet materiale af en solid
til formålet egnet konstruktion. Dimensioneringen skal være i henhold til følgende tabel, som gælder for vinduer af hærdet glas, karbonat, acrylglas
lamineret glas. De, som er udsat for at blive beskadiget af fiskeredskaber eller lignende, skal passende beskyttes. Glastykkelse angivet i mm med højden (h)
bredden (b) i cm Brug af kolonne 1, 2
3 afhænger af vinduesplaceringen
om det er et lukket eller åbent fartøj efter følgende retningslinjer: Kolonne 1
som er placeret højere end meter over dybeste nedlastningsvandlinje. Tilsvarende luger eller vinduer med lavere placering vil blive vurderet konkret af Søfartsstyrelsen. Kolonne 2 Vinduer i overbygning, styrehus m.v. på lukkede fartøjer, hvor vinduesplaceringen er højere end meter over dybeste nedlastningsvandlinje. Kolonne 3
sikkert kunne anbringes for skadede vinduer. Alle koøjer eller vinduer anbragt mindre end 1,0 m over den dybeste nedlastningsvandline skal være af en type, der ikke kan åbnes. 4 Vinduer eller koøjer i skrogsiden under arbejdsdækket, eller vejrdækket på andre fartøjer end fiskefartøjer, skal placeres mindst 10 mm inden for skrogsiden,
må ikke være oplukkelige. Rammer udenpå skrogsiden må ikke være mere end 5 mm uden for skrogsiden. 5 Farvet glas eller ruder af materiale, som let ridses, må ikke anvendes foran
på siden af styrehus eller ved styrepladsen. 6 Glas i koøjer samt vinduer
lysåbninger placeret i fribordet, på udsatte dæk
i luger, der er glat med dækket skal være mekanisk fastholdt mellem 2 rammer eller mellem en fals
en ramme. Rammen kan være udført som en hel eller som en delt ramme. Hvor der er risiko for, at glasset kan trykkes ud af rammen, f.eks. på grund af store vinduer, glassets bøjeegenskaber eller vinduets placering, skal der tages specielle forholdsregler mod indtrykning. Sådanne forholdsregler kan f.eks. være at øge anlægsfladen mellem glas
ramme eller beskyttelse med gitre eller ristværk. 7 Vinduer til rum, som tages med i opdriften for stabilitet, skal altid være indfæstet i fast ramme, som angivet i stk. 6. 8 Gummiprofiler til montering af glas kan kun godkendes efter en konkret vurdering af Søfartsstyrelsen
kun til sekundære rum, hvor der ikke kan ske vandindstrømning til rum under arbejdsdækket. Hvor gummiprofiler anvendes, skal glasset monteres indtrykningssikkert,
tykkelsen på glasset i kolonne 1
2 skal øges med 20%. Hvis andet end hærdet glas anvendes, skal tykkelsen tilpasses materialets stivhed
styrke. 9 Hvis der benyttes vinduer med større længde eller bredde end angivet i tabellen, skal en ligeværdig styrke
stivhed dokumenteres. 10 Porte i fribordet på åbne fartøjer skal være konstrueret således, at de er vandtætte. Porte
karme skal mindst have samme styrke som skroget i øvrigt. Porte i side, bov
hæk på lukkede fartøjer tillades ikke under arbejdsdæk. 11 Den nederste kant af portåbninger på åbne fartøjer må ikke ligge lavere end 200 mm over dybeste nedlastningsvandlinje. 12 For porte med underkant af åbning lavere end 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinje, kræves der solide pakninger samt skalkningsbeslag med en indbyrdes afstand på ikke over 300 mm. Gennem porte, som er placeret højere end 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinje, må større vandmængder ikke kunne trænge ind. Sådanne porte skal have tilfredsstillende lukke-
skalkninganordninger. 13 Nedfældbare porte skal være udstyret med stoppeanordninger i nederste leje. Regel 14 Tilgangs-
afgangsåbninger (skroggennemføringer) 1 Tilgangs-
afgangsåbninger, der er ført gennem yderklædningen enten fra rum under arbejdsdækket eller fra lukkede overbygninger eller dækshuse på arbejdsdækket med døre, der opfylder bestemmelserne i regel 7, skal være forsynet med tilgængelige anordninger til at forhindre indtrængen af vand i fartøjet. Normalt skal hver enkelt åbning have en automatisk virkende kontraventil udstyret med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra en tilgængelig position. Sådanne ventiler kræves dog ikke, såfremt Søfartsstyrelsen finder det usandsynligt, at indtrængen af vand gennem åbningen vil føre til farlig fyldning,
at rørsystemets tykkelse er tilstrækkelig. Betjeningen af ventilen skal være udstyret med en indikator, der viser, om ventilen er åben eller lukket. 2 Skroggennemføringer med åbning mindre end 100 mm over dybeste nedlastningsvandlinje eller under dørk på åbne fartøjer, skal forsynes med lukkemiddel (se fig. 2). 3.1 Ventiler på skroggennemføringer skal være egnet til brug på fartøjer. De skal udføres af stål, bronze eller af et andet godkendt sejt materiale
monteres således, at de er let tilgængelige under alle omstændigheder, jf. tillige bilag 3, regel 11. 3.2 Ventiler placeret i lastrum eller under dørk skal have manøvreanordningen forlænget til over dørk eller dæk. 3.3 Ventiler med gevind i låg eller overpart skal være sikret mod, at låg eller overpart løsner sig, når ventilen åbnes eller lukkes. Ventilen skal være udstyret med en indikator, der viser, om ventilen er åben eller lukket. 4 Afgangsåbninger i skroget over let vandlinje
mindre end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinje, samt systemer med åben udmunding indenbords, skal have kontraventil som forhindrer vandindtrængning, hvis ledningen noget sted ligger lavere end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinje (se fig. 2
3). 5 Rørsystemer, der er tilsluttet gennemføringer i yderklædningen, skal være monteret således, at der ikke kommer vand ind i fartøjet, selv om ventilerne står åbne. 6 Rørsystemer med slangeforbindelser skal forsynes med dobbelte korrosionsbestandige slangeklemmer i begge ender. Slangeforbindelser til gennemføringer tillades ikke placeret lavere end 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinje,
slangerne skal være armerede slanger. 7 Gennemføringer må ikke placeres i sandwich-laminat, uden dette er gjort massivt omkring gennemføringen. Regel 15 Lænseporte i lukkede fartøjer 1 På åbent dæk med fast skanseklædning skal der i hver side anbringes et tilstrækkeligt antal lænseporte. 2 Lænseporte skal være fordelt langs dækket således, at placeringen er mest koncentreret i de områder, hvor vandansamling på dækket bliver størst på grund af spring, sandsynligt trim osv. Lænseporte skal anbringes således langs skanseklædningen, at det sikres, at dækket tømmes for vand så hurtigt
effektivt som muligt. Lænseportenes laveste kanter skal være så nær ved dækket som praktisk muligt. 3 Det mindste areal (A) beregnet i kvadratmeter på hver side af fartøjet for hver brønd på arbejdsdækket fastsættes i forhold til længden
højden af skanseklædningen i brønden, som følger: 3.1 A = K x l hvor: K = 0,07 for skibe med en længde på 15 m K = 0,05 for skibe med en længde på 12 m
derunder For mellemliggende værdier af K findes disse ved interpolation. ( l behøver ikke regnes som større end 70% af fartøjets længde) 3.2 Hvis skanseklædningen er mere end 1200 mm i gennemsnitshøjde, skal det krævede areal forøges med 0,004 m 2 pr. meters længde af brønden for hver 100 mm forskel i højde. 3.3 Hvor skanseklædningen er mindre end 900 mm i gennemsnitshøjde, kan det krævede areal nedsættes med 0,004 m 2 pr. meters længde af brønden for hver 100 mm forskel i højde. 4 Medmindre Søfartsstyrelsen godkender det, må mindste lænseportsareal for hver brønd på overbygningsdækket ikke være mindre end halvdelen af areal (A) som anført i stk. 3. 5 Lænseportsarealet som er beregnet i overensstemmelse med stk. 3, skal forøges, når Søfartsstyrelsen efter en konkret vurdering finder, at fartøjets spring ikke er tilstrækkelig til at sikre, at dækket hurtigt
effektivt tømmes for vand. 6 I fartøjer forsynet med dam med passende dræning til denne, kan kravet til lænseportarealet reduceres. Dog ikke over 10% af det krævede lænseportareal. 7 Lænseportene må ikke kunne skalkes, men kan forsynes med udvendige tophængslede lemme
indvendige tremmer. Disse arrangementer må dog ikke resultere i en væsentlig reduktion af det effektive lænseportareal. Eventuelle lemme eller udvendige gummiklapper i lænseporte skal fastgøres med hængsler i overkanten. Lemmene skal have så stor frigang, at de ikke sætter sig fast. Hængslerne skal være lavet af materialer som ikke angribes af tæring. Arrangementer til låsning af lænseportlemme må ikke forefindes. 8 Større lænseportåbninger skal være udstyret med ribber med maksimalt 380 mm indbyrdes afstand, dog maksimalt 230 mm neden for nederste ribbe. 9 Paunebrædder
indretninger til stuvning af fiskeredskaber skal anbringes sådan, at lænseportenes effektivitet ikke formindskes. 10 I fartøjer med fartstilladelse i områder med risiko for overisning, som anført i bilag 3, regel 6, skal lemme
anden beskyttelse for lænseporte let kunne fjernes for at begrænse overisningen. Regel 16 Anker
fortøjningsudstyr 1.1 Ethvert fartøj skal være udstyret med ankerudrustning, pullerter klamper eller fastgørelsesbeslag således, at fartøjet hurtigt
sikkert kan ankre, fortøje, bugsere eller blive bugseret på forsvarligt vis. 1.2 Kravene til ankre, kæder
fortøjninger er angivet i den efterfølgende tabel. 1.3 Den i tabellen angivne ankerudrustning er baseret på bundforhold med normal holdekraft. 2 Fortøjningsbeslag, pullerter
klyds. Ankertov eller kæde skal kunne fastgøres forsvarligt i fartøjets forreste ende. Hvor nødvendigt skal anbringes klyds, ruller, afviserplader eller lignende, hvor fortøjninger, ankertov eller kæde skærer lønning, dæk eller essing. 3 Alle fartøjer skal have mindst en pullert, beslag eller klampe forude
to agter. Hvor der monteres to pullerter eller beslag, skal disse placeres så langt i borde som muligt. 4 En pullert eller beslag i forenden
en i agterenden, skal være placeret så bugsering er mulig. Hvis et bugserbeslag monteret på forstævnen er let tilgængeligt, kan dette
så godkendes som fortøjningsbeslag på åbne fartøjer uden fordæk. 5 Fortøjningsbeslag
deres fastgørelse skal være solidt konstrueret
monteret
skal dimensioneres til en direkte vandret trækbelastning (brudstyrke) »P« i længderetningen svarende til følgende: hvor: P: Trækbelastning (N) Δ: vægtdeplacement ved fuld nedlastning (kg) L: længde i m som defineret i § 3. 6 Området hvor pullerter, beslag klamper eller klyds er fastgjorte skal anbringes med tilstrækkelige forstærkninger. Bolte, møtrikker
andre monteringsdele skal være af materialer, der er modstandsdygtige mod korrosion,
skal sikres mod at løsne sig. 7 Ankervægten kan opdeles i 2 stk. ankre, hvoraf det største (hovedankeret) skal have en vægt på mindst 2/3 af det angivne. 8 Den ankervægt, der angives i tabellen, er baseret på traditionelle ankertyper. Hvis ankeret er af en særlig type med stor holdeevne, kan ankervægten reduceres med indtil 25%. 9 Fartøjer med en særlig stor overbygning eller rigning skal forsynes med sværere ankergrejer. Ankervægt samt længde
brudstyrke af ankertov eller kæde forøges med indtil 20% i forhold til det i tabellen angivne. 10 I fartøjer med fartstilladelse i fartsområderne F4 eller F5 skal ankervægten samt længde
brudstyrke af ankertov eller kæde
kædeforfang forøges med 20% i forhold til det, der er angivet i den efterfølgende tabel. 11 I fartøjer med fartstilladelse ved Grønland skal ankervægten samt længde
brudstyrke af ankertov eller kæde forøges med 30%. Hvis der anvendes ankertov skal længden af kædeforfanget tillige forøges med 100% i forhold til det, der er angivet i den efterfølgende tabel. 12 Ankertov
fortøjninger Fartøjet skal udrustes med mindst 1 stk. ankertov eller ankerkæde
3 stk. fortøjninger af en længde
med en brudstyrke, som angivet i tabellen. 13 Kædeforfang Hvis der anvendes ankertov, skal der mellem anker
ankertovet indsættes et kædeforfang med en længde
dimension, som angivet i tabellen. 14 Trawlwire eller fibertovværk Der kan benyttes trawlwire eller fibertovværk som ankerwire, dersom denne wire mindst har en tilsvarende brudstyrke som angivet i tabellen for ankertov. Det kan accepteres, at trawlwiren eller fibertovværket føres igennem galgeblok. Der skal mellem anker
wire eller tovværk findes et kædeforfang med en diameter som angivet i tabellen
med en længde på mindst 12,5 m. 15 Ankerkæde De kædedimensioner, der er angivet i kurvebladet, gælder for kortleddet kæde. Kæden skal være udført i henhold til en anerkendt standard. Regel 17 Arbejdsdæk under en lukket overbygning på fiskefartøjer 1 Fartøjer med en lukket beskyttelse over arbejdsdækket, hvori der ikke er monteret lænseporte,
hvortil der er porte eller luger, som det er nødvendigt at have åbne i søen i forbindelse med fartøjets anvendelse, skal forsynes med et effektivt afdræningsystem med en passende afdræningskapacitet til at bortlede vaskevand
fiskeaffald. 2 Alle nødvendige åbninger for fiskeoperationer skal være forsynet med lukkeanordninger, som hurtigt
effektivt kan betjenes af en person. 3 Hvis fangsten bringes til sådanne dæk til håndtering eller forarbejdning, skal den placeres i en vandtæt paune. Sådanne pauner skal være udstyret med et effektivt afdræningsystem. Der skal efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen være tilfredsstillende beskyttelse mod utilsigtet vandtilstrømning til arbejdsdækket. 4 Der skal være mindst to udgange fra sådanne dæk. 5 Den frie højde ved arbejdspladser samt ventilationssystem skal udføres som angivet i bilag 5. 6 Sideluger
agterluger til overbyggede arbejdsrum på arbejdsdækket, som må holdes åbne under fiskeri, skal begrænses i størrelse
skal normalt have en tærskelhøjde over dæk på ikke mindre end 1000 mm. 7 Lukkemidler for sådanne luger skal mindst have samme styrke som den overbygning, de er placeret i,
skal til enhver tid kunne lukkes hurtigt af en person uden brug af værktøj. 8 Sideluger, der kan lukkes fra styrehuset, skal der have en akustisk
visuel alarm på arbejdsstedet, som advarer når lukningen begynder. 9 Side-
agterluger skal have tydelig skiltning om, at lugerne skal holdes lukkede, når de ikke er i brug under fiskeri, samt når der er fare for vandfyldning af arbejdsdæk. 10 På arbejdsdækket i overbyggede arbejdsrum med sideluge(r) kan udover pumper, som angivet i stk. 13, tillades dræningsklapper i lænsebrønde for direkte dræning over bord. Nævnte dræningsklapper må ikke anvendes i fartøjer, der skal sejle i områder, som angivet i bilag 3, regel 6, stk. 1, hvor der er fare for overisning. Dræningsklapperne skal være udformet
anbragt som vist på nedenstående skitse
følgende betingelser opfyldt: 10.1 Dræningsklapper skal være indfældet i skroget. 10.2 Dræningsklapper skal i lukket tilstand være vandtætte udefra,
der skal være let adkomst for rengøring
tilsyn. 10.3 Dræningsklapper skal desuden kunne lukkes manuelt fra et sted mindst 1 m over dækket. 10.4 Åbninger for dræningsklapper må ikke være større end 0,06 m 2 . 10.5 Dræningsklapperne skal være placeret mindst 500 mm over dybeste nedlastningsvandlinje. Dræningsklapper kan ikke tillades i lukkede overbygninger, der indgår som vejrtætte i stabilitetsberegningerne. 10.6 Hængslerne på dræningsklapper skal være lavet af materialer, som ikke angribes af tæring. Fig. 4 11 Affaldsskakte fra lukkede overbygninger eller helt lukkede arbejdsrum på arbejdsdæk skal være anbragt
udformet, så de er lette at inspicere. Skaktens indvendige åbninger i rum på arbejdsdækket skal placeres så højt som muligt under hensynstagen til trim
dybeste nedlastningsvandlinje, dog minimum 600 mm over den dybeste nedlastningsvandlinje. Den indvendige åbning skal forsynes med en vejrtæt påfyldningslem med pakning
tilspændinger. Skakten
lemmen skal have mindst samme godstykkelse som den klædning eller skanseklædning, hvori den sidder, dog minimum 8 mm. Enhver skakt
lem skal godkendes af Søfartsstyrelsen, som kan stille yderligere krav på grundlag af den konkrete konstruktion. Normalt skal hver enkelt afgangsåbning have en automatisk virkende kontraklap eller kontraventil udstyret med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra en tilgængelig position. Sådanne klapper/ventiler kræves dog ikke, såfremt Søfartsstyrelsen finder det usandsynligt, at indtrængen af vand gennem åbningen vil føre til farlig fyldning,
at rørsystemets tykkelse er tilstrækkelig. Betjeningen af klappen skal være udstyret med en indikator, der viser, om den er åben eller lukket. 12 Enhver opbygning, som kan hindre en hurtig
effektiv dræning af dæk på lukkede fartøjer, er ikke tilladt. Dækshuse med hussider mod borde, separate skotter/afskærmning i borde til beskyttelse mod vejrlig under drift eller lignende opbygninger på dækket, tillades kun under helt særlige omstændigheder
efter en konkret vurdering foretaget af Søfartsstyrelsen. I sådanne afskærmninger anses lænseporte i henhold til regel 15 ikke for at give en effektiv dræning. Skanseklædning med en højde på mere end 1,20 m vil blive anset som en sådan afskærmning. 13 Fra bingearrangementer på dæk skal der være god dræning fra bingerne
videre overbord. Regel 18 Dybgangsmærker Alle lukkede fartøjer skal have dybgangsmærker i decimeter ved for
agterstævn på begge sider. Regel 19 Ror 1 Ror, rorstamme, rorlejer, hæl
rorkobling mv. skal enten dimensioneres efter anerkendte standarder eller efter nedennævnte bestemmelser. 2 Ror med beslag, rorstamme, koblinger m.v. skal have den fornødne styrke. Der skal udføres nødvendige afstivninger
forstærkninger, hvor der anbringes gennemføringer
beslag. 3 Ror skal være forsvarligt sikret mod at kunne løfte sig. Bolte i rorkoblinger m.v. skal sikres, så boltene ikke kan løsne sig under drift
ved vibrationer mv. 4 Hvis rorets samlede lodrette belastning ikke kan optages i hællejet, skal roret være forsynet med et passende rorbæreleje, som kan optage de vertikale kræfter. 5 Rorstammens pakdåse skal i almindelighed anbringes mindst 350 mm over dybeste vandlinje. Hæklejets, resp. hællejets, højde skal være mindst 20% større end diameteren af rorstamme, respektive rortap. Hvor afstanden mellem rorlejet
kvadranten overstiger 6 gange diameteren af rorstamme, skal der almindeligvis anbringes et topleje (støtteleje). 6 Ved kræfter på styresystemet anvendes følgende betegnelser: K: styrekraften i N P: rorkraften i N, P = 110×A×V 2 A: rorarealet i m 2 V: fartøjets største hastighed i knob Sa: styrearmslængden i mm Sb: afstanden i mm fra trykcentret, Tc, til det nærmeste rorleje ovenfor. Sv: afstanden i mm fra trykcentret til center af rorstammen, målt vinkelret fra rorstammen. Enkeltpladeror har trykcentrum 40% agten for rorets forkant. Profilror har trykcentrum 30% agten for rorets forkant. U: maksimum motoreffekt i kW M: moment i Nmm dv: massiv rorstammediameter i mm σ 0,2 : flydespænding i N/mm 2 7 Styrekraften i fartøjer med ror er: 8 Rorstammer Hvis roret har en hæl med et nedre hælleje
rorhæl med mindst samme stivhed på tværs som rorstammen udregnes momentet på følgende måde: Skitse af balanceror med hælleje 9 Rorstammer for spaderor skal beregnes for et kombineret vridnings-
bøjningsmoment: Skitse af spaderor 10 Rorstammens diameter må ikke være mindre end: 11 Rorstammer af rør skal dimensioneres efter følgende formel: hvor: dv: diameteren for en massiv rorstamme dl: rørets ydre diameter i mm d2: er rørets inderdiameter i mm 12 Rorstammens lejer
dens indfæstninger skal dimensioneres for en kraft svarende til rorkraften P. Lejernes længde/højde skal udføres som anført i stk. 5, dog mindst = dv. Rortappen skal mindst have en diameter d = (5 + 0,6×dv) mm. For spaderor skal der normalt placeres et øvre leje i en afstand af mindst Sb over det nedre leje. 13 Det øvre leje skal placeres i en højde på mindst 350 mm over dybeste nedlastningsvandlinje
være forsynet med tætningsring. Hvor dette ikke er praktisk muligt, skal fedtfyldt pakdåse arrangeres. 14 Diameteren af boltene i rorkoblingen må ikke være mindre end: hvor dv: rorstammens diameter i mm n: antal af bolte, dog mindst 4 15 Koblingsboltenes delingsradius må ikke være mindre end rorstammens diameter. Koblingsflangens tykkelse
flangebredden uden for boltehullerne må ikke være mindre end db. Koblingsboltene skal udføres som pasbolte
boltene skal sikres så de ikke kan løsne sig under drift. Selvlåsende møtrikker accepteres ikke til dette brug. 16 Ror af stål, aluminium
glasfiberarmeret polyester, skal have gennemgående rorstamme fra rorkoblingen ned til rortappen. 17 Rorstammens diameter må ikke være mindre end diameteren af rortappen i henhold til stk. 12. På spaderor må diameteren dog reduceres lineært ned fra rorkoblingen. 18 Ror af stål
aluminium, udført som pladeror eller profilror, skal have vandrette afstivninger på tværs af rorstammen. En top-
bundafstivning samt yderligere vandrette afstivninger med max 600 mm afstand. Afstivningernes tykkelse må ikke være mindre end pladetykkelsen for profilror i henhold til stk.
have stålafstivninger svejset til rorstammen med max. 200 mm afstand. Tykkelsen af stålafstivningerne skal være mindst lig med tykkelsen af pladeror i henhold til stk. 19, bredden mindst ti gange tykkelsen
længden ikke mindre end 75% af afstanden fra rorstammen til agterkant eller forkant af roret. Søfartsstyrelsen kan godkende enkeltpladeror af GRP såfremt det kan påvises, at de har samme styrke
stivhed som enkeltpladeror udført i henhold til stk. 23-24. 22 Ror af glasfiberarmeret polyester, som lamineres i to parter, skal fyldes med armeret polyester eller tilsvarende materiale,
parterne limes effektivt sammen på flanger ved kanterne. Tykkelsen af sidedelene må ikke være mindre end tykkelsen af pladen i profilror for stål eller aluminium i henhold til stk. 20. 23 Ror af træ skal være af eg
indfæstes til rorstammen
rortappen med stålgafler af en tykkelse, som er mindst svarende til 0,8 × tykkelsen af pladeror i henhold til stk. 19. Stålgaflerne skal svejses kontinuerligt til rorstammen
rortappen
boltes til roret med mindst tre bolte foroven
to bolte forneden. Boltene skal have en diameter som bolte i rorkoblinger i henhold til stk.
andre styrkeelementer er tilgængelige for kontrol. 1.1.4 Tykkelsesmåling kan udføres på skrogets bund, side
dæk. 1.2 Hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, skal fartøjer bygges i henhold til en anerkendt organisations regler. 2 Materialer 2.1 Ved konstruktionen skal det dokumenteres, at der er anvendt råmaterialer i henhold til en anerkendt standard. 2.2 Det skal dokumenteres, at det færdige laminats egenskaber opfylder en anerkendt standard. 2.3 Dersom dokumentation ikke foreligger, skal en materialeprøve udtages for afprøvning. 3 Udførelse 3.1 Laminatopbygningen skal være fagligt korrekt med god arbejdsudførelse. Laminatet skal være godt hærdet
må ikke være misfarvet. 3.2 Laminat, der udsættes for vand, skal være beskyttet af gel eller topcoat. 4 Dimensionering 4.1 I nedenstående skema indsættes værdier for B
Loa i meter, men uden dimension. Minimumsdimensionerne skal være i henhold til efterfølgende tabeller: Område Udstrækning mm Dimension mm Køl
stævn laminat 80×B fra centerlinjen Tk = 7,0+1,3×Loa Bundklædningslaminat Op til fuldt dybeste nedlastningsvandlinje Tb = 6,0+0,7×Loa Kiming 100 mm på hver side Tc = 6,0+0,8×Loa Laminat i sideklædning, overbygninger, styrke
tankskotter samt dækshuse Over dybeste nedlastningsvandlinje Td = 3,0+0,6×Loa Laminat i dæk Over hele udstrækningen Ts = 6,0+0,8×Loa 4.2 Maksimal spanteafstand
minimum bøjemodstand for afstivninger. Spanteafstand
minimum modstandsmoment skal være i henhold til følgende tabel: Spant i Max. spanteafstand s i mm Modstandsmoment i cm 3 Bund s = 5,4×Loa+400 Wb =0,006×Loa×s×l 2 ×10 -6 Side s = 16×Loa+400 Ws =0,0038×Loa×s×l 2 ×10 -6 Dæk s = 26×Loa+300 Wd =0,87× (0,01+0,002×Loa) ×s×l 2 ×10 -6 hvor, l: spantets/bjælkens længde i mm s: spanteafstand i mm 4.3 Bundstokke skal isættes med en maksimal indbyrdes afstand på 1,0 m
de skal have en højde på mindst hb (mm) over køl: dog mindst 100 mm hvor, S: afstand imellem bundstokke i m 4.4 Skotter skal have den fornødne styrke til at modstå det vandtryk, der kan opstå, når et af de afgrænsede rum er fyldt med vand. Anvendes krydsfiner skal dette være af vandfast marinekvalitet,
mindst have en tykkelse som angivet nedenfor, overlamineret på begge sider med mindst 2 gange 450 g/m 2 glasfibermåtter. Tykkelse på mindst: t = (2×Loa – 2) mm Dog minimum 12 mm 4.5 Skotter af andre materialer skal være dimensioneret til en tilsvarende styrke. Hvor siderne i den uunderstøttede del af skottet overstiger 1000 mm, skal der i almindelighed anbringes stag med et modstandsmoment på mindst: W = 10×s×1 2 , cm 3 hvor, s: stagafstand i m l: længden i m af det uunderstøttede stag. 5 Motorfundamenter Motorfundamenter skal være forsvarligt dimensioneret, så de kan optage propellerens træk-
trykkræfter. Motorfundamentets langskibs dragere skal mindst have samme styrke som bundstokkene
en tilstrækkelig længde foran
agten for motoren. Dragerne skal afsluttes imod tværskibs bundstok, skot eller lignende forstærkning. Fundamentet skal have en kraftig tværskibs afstivning, hvilken skal have en jævn overgang til skroget. Motorfundament af GRP skal forsynes med stålindlæg ved fundamentsboltene. 6 Sandwichlaminat 6.1 Som kernemateriale må kun anvendes materialer, der er godkendt til dette formål af en anerkendt organisation. Finer skal være af marinekvalitet i henhold til gældende standarder. Homogent træ må ikke indlamineres. 6.2 Skumkerner skal udføres af PVC skum eller tilsvarende. Polyurethanskum må ikke anvendes. Skumkerner med åbne celler i overfladen skal normalt påføres polyester, før det lægges mod vådt laminat. Det våde laminat skal være armeret med mindst 450 g/m 2 på plane flader
900 g/m 2 på krumme flader. 6.3 Forholdet imellem tykkelserne af det tyndeste
det tykkeste skallaminat skal normalt ikke være mindre end 0,75. 6.4 Tykkelsen af yderlaminatet i køl, stævn, bund
side skal normalt ikke være mindre end 65% af kravet for laminattykkelser i enkeltskalskonstruktioner. 6.5 I dæk inklusive dækshuse skal yderlaminatet mindst være: ty = 2,0 + 0,1×Loa mm. 7 Kontrol 7.1 Kravene i ovennævnte tabeller, dokumentation i form af tegninger
beregninger samt arbejdets udførelse, skal kontrolleres for hver enkelt båd ved slutbesigtigelsen. Regel 21 Bygning af GRP fartøjer 1 Generelt 1.1 Denne regel gælder for fartøjer af fiberarmeret plast, som besigtiges individuelt under bygningen. 1.2 Det forudsættes, at producenten følger de anvisninger, som gives af råmaterialeproducenter for anvendelse af de forskellige produkter, som benyttes til bygning af fartøjer af glasfiberarmeret polyester. Regel 22 Forenklede styrkekrav til stålfartøjer 1 Generelt 1.1 Fartøjer af stål kan bygges efter bestemmelserne i denne regel under forudsætning af: 1.1.1 Fartøjets hastighed ikke overstiger 15 knob. 1.1.2 Skot, spanter, bundstokke
andre styrkeelementer er tilgængelige for kontrol
tykkelsesmåling kan udføres på skrogets bund, side
dæk. 1.2 Hvis de nævnte begrænsninger ikke opfyldes, skal fartøjerne bygges i henhold til en anerkendt organisations regler. 2 Tegninger
beregninger eller andet konstruktionsgrundlag skal sendes til Søfartsstyrelsen efter § 8, stk. 4
5. 3 Materialer 3.1 Ved konstruktionen skal det dokumenteres, at der er anvendt materialer af skibskvalitet med klasse- eller værkcertifikat
med følgende minimumsegenskaber: 3.1.1 Flydegrænse 240 N/mm 2 3.1.2 Brudstyrke 410 N/mm 2 3.1.3 Brudforlængelse 22% 4 Udførelse 4.1 Tilpasning af materialer, svejsning
detailudførelse skal normalt udføres i henhold til regel 23. 5 Dimensionering 5.1 Minimumsdimensionerne skal være i henhold til efterfølgende tabel, idet interpolering skal anvendes for fartøjer med en længde imellem 8,0 m
15,0 m. Længde som defineret i § 3, nr. 17, (regellængden). Hvis denne er over 15 m anvendes
så kolonnen for L = 15,0 m. 5.2 Dimensioneringstabel for stålfartøjer Betegnelse Længde <= 8,0 m Længde= 15,0 m Bemærkninger Spanteafstand Max. 500 mm Max. 500 mm Skinnekøl Tværsnitsareal 15 cm 2 Tværsnitsareal 20 cm 2 Hvor skinnekøl udelades Kølplade = 1,5×bundtykk. Total bredd. = 30×Længde Centerkøl Tværsnitsareal 15 cm 2 Min. Tykk. = 5 mm Tværsnitsareal 20 cm 2 Min tykk. = 6 mm Kræves kun hvor skinnekøl udelades Bundstok Højde 200 mm Tykkelse = 4,5 mm Højde 250 mm Tykkelse = 6 mm Krævet for hvert 3. spt. På øvrige kan anvendes Skeletbundstokke Flange på top af bundstokke 50 x 5 mm 50 x 6 mm Kan udelades hvor der støbes beton til overkant af bundstokke Kølsvin UNP 100 eller tilsv. Areal 13,3 cm 2 UNP 120 eller tilsv. Areal 17 cm 2 Kræves kun hvor centerkøl udelades Spanter 75 x 6 mm W = 12 cm 3 90 x 7 mm W = 17 cm 3 Max spændvidde 2,50 m Bundplader 4,5 mm 7,0 mm Tillæg for køl
stævnplader + 1,0 mm (bredde 500-600 mm) Klædningsplade 4,5 mm 6,0 mm Tillæg for køl
stævnplader + 1,0 mm (bredde 500-600 mm) Skotter 4,5 mm 6,0 mm Skotstag 50 x 6 mm W = 6 cm 3 50 x 7 mm W = 7 cm 3 Max. afstand 600 mm Max. spændv. 2,0 m Betegnelse Længde<= 8,0 m Længde= 15,0 m Bemærkninger Dæk 4,0 mm 6,0 mm Dæksbjælker 75 x 8 mm W = 15 cm 3 90 x 8 mm W=22 cm 3 75 x 8 mm W = 15 cm 3 90 x 8 mm W = 22 cm 3 Max. afstand 500 mm Max. spændv. 2,5 m Max. Spændv. 3,5 m Skanseklædning
lønning 4,0 mm 5,0 mm Stag 50 x 6 mm Max. afstand 500 mm Overbygning
dækshuse 4,0 mm 5,0 mm Stag 50 x 6 mm Max. afstand 500 mm Dæksbjælker i overbygn. 75 x 6 mm Wmin = 10 cm 3 75 x 6 mm Wmin = 10 cm 3 Max afst. 500 mm. Max spændv. 2,5 m Knæ
endeforbindelser Knæ 1,5 x profildybde. t. = 6 mm Knæ dybde = 1,5 x profildybde. t. = profil tykkelsen Hvor intet knæ skal profiler svejses i ende til tilstødende profil. 5.3 Bemærkninger: 5.3.1 Spændvidde er regnet fra understøtningspunkt til understøtningspunkt eller til midte af knæ. 5.3.2 W = modstandsmoment for profiler. Heri er medregnet et pladeareal på 25 x pladetykkelsen. 5.3.3 Ved anvendelsen af andre spante/bjælke/stag afstande kan der kompenseres i direkte forhold. 5.3.4 Ved anvendelsen af andre spændvidder på spanter/bjælker/stag skal der kompenseres med forholdene imellem spændvidderne i anden potens. 5.3.5 Ved anvendelsen af andre profiltyper skal disse have mindst samme modstandsmoment, som det der skal erstattes. 5.3.6 Hvor bjælker understøttes af bjælkebærere, skal disse dimensioneres til at kunne bære vægten fra den belastning som dæksfeltet understøtter. Belastningen på arbejdsdæk er vægten af den last, som dette er beregnet til at transportere, dog som minimum 8,0 kN/m 2 . På overbygningsdæk som minimum 4,0 kN/ m 2 . Beregningen skal ske i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation. 5.3.7 I tanke for havvand, ballasttanke, RSW-
CSW tanke skal materialetykkelserne tillægges et korrosionstillæg på mindst 1,5 mm. Hvor disse tanke beskyttes med en effektiv coating, kan korrosionstillægget reduceres eller bortfalde. 5.3.8 Tværskibs hovedspanter skal i bund afsluttes mod bundstok eller tanktop
i top mod dæksbjælke eller dæk med knæ eller svejst forbindelse svarende til spantets profil. 5.3.9 Langskibs hovedspanter skal afsluttes ved webspant, skot, agterspejl eller stævne ved svejst forbindelse til knæ med tilstrækkeligt forskydningsareal. 5.3.10 Motor-
gearfundamenter skal være forsvarligt dimensioneret, så de kan optage propellerens træk-
trykkræfter
i henhold til motorfabrikantens anbefaling. Motorfundamentets langskibs dragere skal mindst have samme styrke som bundstokkene
en tilstrækkelig længde foran
agten for motoren. Dragerne skal afsluttes imod tværskibs bundstok, skot eller lignende forstærkning. Fundamentet skal have en kraftig tværskibs afstivning, hvilken skal have en jævn overgang til skroget. Motorfundamentets topflanger skal være udført af kraftige profiler i forhold til fundamentsboltenes diameter
fabrikantens anvisninger. Fundamenterne skal være godt afstivet med knæ
kæntreknæ. 6 Kontrol 6.1 Kravene i ovennævnte tabel samt materiale, dokumentation
arbejdsudførelsen, herunder svejsekontrol, skal kontrolleres for hver enkelt fartøj ved slutbesigtigelsen. Regel 23 Bygning af stålfartøjer 1 Generelt 1.1 Efterfølgende regler gælder for stålfartøjer, som besigtiges individuelt under bygningen. 2 Materialer 2.1 Der skal foreligge dokumentation i form af klassecertifikat eller værkscertifikater på, at plader
profiler er af de typer
kvaliteter, som er godkendt for det aktuelle byggenummer. Tilsatsmaterialer
gasblandinger skal være i henhold til anerkendte standarder (f.eks. en anerkendt organisations standarder). 2.2 Materialerne skal være tørre
uden korrosionsangreb. 2.3 Hver plade skal have en gennemsnitstykkelse, som mindst svarer til pladens nominelle tykkelse. 3 Tilpasning af materialer 3.1 Konstruktionen
svejsestød i materialet skal være således, at der er god adkomst for svejsearbejdet. 3.2 Tilpasning af plader
profiler skal være så nøjagtig, at svejsefugerne har den rigtig dimension i forhold til materialetykkelsen. 3.3 Tilskæring af plader skal udføres nøjagtigt, således at god svejseforbindelse kan opnås. Om nødvendigt skal kanterne slibes. 4 Svejsning 4.1 Alt svejsearbejde skal udføres fagmæssigt korrekt. Enhver fejl eller mindre god udførelse skal rettes, før materialet tildækkes med maling, garnering eller lignende. 4.2 Svejsning af skrog skal udføres under tilsyn
efterkontrolleres af godkendt svejser. 4.3 Ved svejsning i koldt eller fugtigt vejr skal stålet forvarmes før svejsning. Forvarmning skal ske ved temperaturer på eller under -5ºC. Der må ikke forekomme vand i eller tæt på svejsestedet (fugen) under svejsning. 4.4 Ved stødsvejsning af plader, som er tykkere end 4 mm, skal der enten anvendes 30º fuge eller svejses i henhold til anerkendte normer
standarder for udførelse af svejsestød. 4.5 Kantsøm svejsning skal altid være dobbelt kontinuerlig svejs på følgende: 4.5.1 Fundamenter, ender
knæ for afstivninger: 4.5.2 »a« mål må ikke være mindre end angivet i følgende tabel: Pladetykkelse t A mål i mm Under 4,0 2,5 4,0 – 6,5 3,0 6,5 – 8,0 3,5 5 Svejsning af forskellige konstruktioner. 5.1 Ved svejsning af de forskellige konstruktioner skal følgende svejsetyper anvendes: Skrogkomponent Svejsetype Bjælkeknæ
andre understøtninger Kontinuerlig dobbelt kantsøm Klædning, dæk, skotter
andre pladestødsamlinger Gennembrændt stødsvejsning Bundstokke
skotter Kontinuerlig dobbelt kantsøm Køl
stævn Kontinuerlig dobbelt kantsøm Fundamenter for maskineri
udrustning Kontinuerlig dobbelt kantsøm Tankbegrænsninger Kontinuerlig dobbelt kantsøm Dæk
overbygning Kontinuerlig dobbelt kantsøm Kølsvin, spanter, bjælker, skotafstivninger Afbrudt dobbelt kantsøm. Dog ikke i vandtanke, hvor der svejses som under tankbegrænsninger. 5.2 Dobbelt afbrudt svejs (kædesvejs) kan benyttes øvrige steder. t mm l mm e mm a mm 3-4,5 50 75 3,0 5-6,5 65 100 3,5 7-8,5 75 125 3,5 hvor t: pladetykkelse l: svejselængde (dobbelt kantsøm) e: Afstand mellem svejsningerne 5.3 Ensidig afbrudt svejs (Z-svejsning) kan benyttes ved indfæstning af afstivninger i stedet for kædesvejs, når der påføres samme mængde svejsning. Ved ender dog 150 mm dobbelt svejs. 5.4 Kantsøm, udover hvad der er angivet i stk. 4.5, skal normalt have et a-mål på mindst 3,5 mm. 6 Udførelse af detaljer 6.1 Der skal være kontinuitet i afstivninger. Der skal anvendes knæplader, hvor dette er nødvendigt for at opnå tilstrækkeligt indfæstningsareal. 7 Afstivninger der passerer vandtætte delinger: 7.1 Såfremt svejsninger
forbindelser ved gennemgående elementer, der passerer vandtætte delinger, ikke er udført korrekt, er der stor risiko for lækage. For at sikre vandtætheden ved gennemgående afstivninger, der er kæde eller zig-zag svejst, skal svejsningen lukkes med et udkap i afstivningen, eller med en kort fuld gennembrændt svejsning på begge sider af den vandtætte deling, (skot, dæk, bundstok). 8 Svejsning af pladekraver: 8.1 Tankdæk (f.eks. højtanke, tørtanke, krængnings-
trimtanke): 8.2 Kraver svejses fra begge sider. Hvor det af pladshensyn ikke er muligt at svejse fra bagsiden, skærpes kraven mod profil
klædning. 8.3 Styrkedæk: Hvor spanter føres igennem styrkedæk svejses kraverne fra begge sider. Dæk i øvrigt: Kraver svejses kun ovenfra. Hvor pladespanter går igennem dæk, svejses kraver fra begge sider. 8.4 Skotter: Vandtætte (VT) skotter (inkl. VT bundstokke): Alle pladekraver svejses fra begge sider. Hvor skotter danner bæring for bjælker (skotter erstatter bjælkebærer eller pladespant) svejses kraver fra begge sider. 8.5 Lette skotter inkl. overbygninger
dækshuse: Kraverne svejses kun fra monteringssiden. Hvor pladespanter
dragere går igennem skotterne, skal pladekraverne svejses fra begge sider. (Skotterne erstatter da kæntreknæ). 8.6 Afstivninger skal være svejset fast til bærere,
så hvor stiverne er gennemgående. Regel 24 Forenklede styrkekrav til aluminiumsfartøjer 1 Generelt 1.1 Fartøjer af aluminium kan bygges efter bestemmelserne i denne regel under forudsætning af: 1.1.1 Fartøjets hastighed må ikke overstige 15 knob. 1.1.2 Skot, spanter, bundstokke
andre styrkeelementer skal være tilgængelige for kontrol,
tykkelsesmåling skal kunne udføres på skrogets bund, side
dæk. 1.2 Hvis de nævnte begrænsninger ikke opfyldes, skal fartøjet bygges efter en af de anerkendte organisationers regler. 2 Tegningsgodkendelse 2.1 Såfremt fartøjet bygges som uklasset, skal der, forinden bygningen af fartøjet påbegyndes, fremsendes tegninger
beregninger eller andet konstruktionsgrundlag til Søfartsstyrelsen, jf. § 8, stk. 4
5. 3 Materialer 3.1 Ved konstruktionen skal det dokumenteres, at der er anvendt materialer af søvandsbestandigt aluminium med klasse– eller værkcertifikat
med følgende minimumsegenskaber: σ 0,2 = 170 N/mm 2 f w = V170/σ 0,2 for modstandsmomenter W af profiler. 4 Udførelse 4.1 Produktionslokaler samt tilpasningen af materialer, svejsning, nitning, limning
detaljeudførelse skal normalt være i overensstemmelse med bestemmelserne i regel 25. 5 Dimensionering 5.1 Minimumsdimensionerne skal være i henhold til efterfølgende tabel, idet interpolering skal anvendes for fartøjer med en længde imellem 8,0 m
15,0 m. Længde som defineret i § 3, nr. 17, (regellængde). Hvis denne overstiger 15 m anvendes
så kolonnen for L = 15,0 m. Dimensioneringstabel for aluminiumsfartøjer Betegnelse Længde <= 8,0 m Længde = 15,0 m Bemærkninger Spanteafstand Max. 300 mm Max 300 mm Skinnekøl Tværsnitsareal 18 cm 2 Min tykk. = 16 mm Tværsnitsareal 24 cm 2 Min tykk. = 20 mm Hvor skinnekøl udelades Kølpl. = 1,5×bundtykk. Total bredde = 30×Længde, mm Centerkøl Tværsnit areal 18 cm 2 Min. tykk. = 6 mm Tværsnit areal 24 cm 2 Min. tykk. = 8mm Kræves kun hvor skinnekøl udelades Bundstokke Højde 200 mm Tykk. = 5,0 mm Højde 250 mm Tykk. = 6,0 mm Kræves kun hvert 3. spt. På øvrige spanter skeletbundstokke Flange på top af bundstokke 50 x 5 mm 50 x 6 mm Kan udelades hvor der støbes beton til overkant af bundstokke Kølsvin UNP 100 eller tilsv. Areal 13,3 cm 2 UNP 120 eller tilsv. Areal 17,0 cm 2 Kræves kun hvor centerkøl udelades Spanter 90 x 8 mm W = 21 cm 3 100 x 8 mm W = 27 cm 3 Max. spændvidde 2,50 m Bundplader 4,5 mm 7,0 mm Tillæg for køl
stævnplader + 1,0 mm (bredde 500-600
lønning 4,0 mm 6,0 mm Støtter, max. afstand 600 mm Overbygning
dækshuse 4,0 mm 5,5 mm Stag 50 x 6 mm Max. afstand 300 mm Dæksbj. i overbygn. 75 x 6 mm W = 10 cm 3 75 x 6 mm W = 10 cm 3 Max afst. 300 mm. Max spændv. 2,5 m Knæ
endeforbindelser Knæ 1,5 x profildybde. t. = 6 mm Knæ 1,5 x profildybde. t. = profil tykkelse Hvor intet knæ skal profiler svejses i ende til tilstødende profil i fuld omkreds. 5.2 Bemærkninger: 5.2.1 Spændvidde er regnet fra understøtningspunkt til understøtningspunkt eller til midten af knæ. 5.2.2 W = modstandsmoment for profiler. Heri er medregnet et pladeareal på 25 x pladetykkelsen. 5.2.3 Ved anvendelsen af andre spante/bjælke/stag afstande kompenseres i direkte forhold mellem angivne afstand
anvendte afstand. 5.2.4 Ved anvendelsen af andre spændvidder på spanter/bjælker/stag skal der kompenseres med forholdene imellem den angivne max. spændvidde
den anvendte i anden potens. 5.2.5 Ved anvendelsen af andre profiltyper skal disse have mindst samme modstandsmoment, som det der skal erstattes. 5.2.6 Hvor bjælker understøttes af bjælkebærere, skal disse dimensioneres til at kunne bære vægten fra den belastning, som dæksfeltet understøtter. Belastningen på arbejdsdæk er vægten af den last
det udstyr, som dette er beregnet til at transportere, dog som minimum 8,0 kN/m 2
på overbygningsdæk som minimum 4,0 kN/m 2 . Beregningen skal ske i overensstemmelse med reglerne fra en anerkendt organisation. 5.2.7 Tværskibs hovedspanter skal i bund afsluttes mod bundstok eller tanktop
i top mod dæksbjælke eller dæk med knæ eller svejst forbindelse svarende til spantets profil. 5.2.8 Langskibs hovedspanter skal afsluttes ved webspant, skot, agterspejl eller stævne ved svejst forbindelse til knæ med tilstrækkeligt forskydningsareal. 5.2.9 Motor-
gearfundamenter skal være forsvarligt dimensioneret, så de kan optage propellerens træk-
trykkræfter
i henhold til motorfabrikantens anbefaling. Motorfundamentets langskibs dragere skal mindst have samme styrke som bundstokkene
en tilstrækkelig længde foran
agten for motoren. Dragerne skal afsluttes imod tværskibs bundstok, skot eller lignende forstærkning. Fundamentet skal have en kraftig tværskibs afstivning, hvilken skal have en jævn overgang til skroget. Motorfundamentets topflanger skal være udført af kraftige profiler i forhold til fundamentsboltenes diameter
fabrikantens anvisninger. Fundamenterne skal være godt afstivet med knæ
kæntreknæ. 6 Kontrol 6.1 Kravene i ovennævnte tabel samt materiale dokumentation
arbejdsudførelsen, herunder svejsekontrol, skal kontrolleres for hvert enkelt fartøj ved slutbesigtigelsen. Regel 25 Bygning af aluminiumsfartøjer 1 Efterfølgende regler gælder for aluminiumsfartøjer som synes individuelt under bygningen. 2 Lagring af materialer 2.1 Plader, profiler
andre aluminiumsmaterialer skal lagres vandret således, at materialerne ikke skades eller deformeres. 2.2 Svejseudstyr
elektroder, tilsatsmaterialer m.v. skal lagres tørt
rent. 2.3 Aluminiumsmaterialer må ikke lagres sammen med andre metalliske materialer. 3 Produktionslokaler 3.1 Bearbejdning
svejsning af aluminium skal foretages på et tørt sted under tag
skærmet for vejr
vind. 3.2 Arbejdsstedet skal være rent
frit for bearbejdning af andre metalliske materialer. 3.3 Dersom der kan forekomme temperaturer lavere end 0º C, skal produktionslokalet være således, at det kan tætnes
opvarmes. 4 Materialer 4.1 Der skal foreligge dokumentation i form af klassecertifikater eller værkscertifikater på, at plader
profiler er af de typer
kvaliteter, som er godkendt til det aktuelle byggenummer. Tilsatsmaterialer
gasblandinger skal være i henhold til anerkendte standarder (f.eks. en anerkendt organisations standarder). 4.2 Anvendte materialer skal være rette
ubeskadigede
have specificerede
godkendte dimensioner. 4.3 Plader
profiler, som skal benyttes til skrog
overbygninger, skal være søvandsbestandige valsede, trukne eller ekstruderede produkter, som normalt skal have følgende begrænsninger i materialesammensætningen: Cu Max 0,2% Fe Max 0,5% Mg Min. 2,0% 4.4 Eksempler på materialer som vil opfylde disse krav: Legering nr. 5052 5083 5086 5154 5454 Typebetegn. AlMg2,5 AlMg4,5 Mn0,7 AlMg4 Mn0,2 AlMg3 AlMg2,7 Mn Standarder EN AW ASTM DIN 1725 EN AW ASTM DIN 1725 EN AW ASTM DIN 1725 EN AW ASTM DIN 1725 EN AW ASTM DIN 1725 5 Formning af materialer 5.1 Hærdede aluminiumsmaterialer må normalt ikke formes ved tilføring af varme,
koldformning må kun benyttes, når der er lave spændinger i materialet. Aluminiumsmaterialer skal normalt være rette eller formes ved valsning. 5.2 Bøjning af plader skal normalt foretages ved valsning. Bøjning til 90º må ikke foretages med mindre den indvendige krumningsradius, R, er mindst: R = F×t hvor F: bøjningsfaktor i henhold til nedenstående tabel t: materialetykkelsen. Tilstand: Tilstandscifre i henhold til benyttet standard, f.eks. DIN 17007. F F F F F Legering Tilstand t =1,5 t =3,0 t =4,5 t =6,0 t =9,0 AlMg2,5 0,2 0,14 0,18 0 1 3 0 1,5 4 1 2 5 1 3 6 1,5 3 7 AlMg4,5Mn 0,2 0.32 0,5 1,5 1 3 1 3 1,5 3,5 2 - 5.3 Tilskæring af materialer skal foregå således, at kanterne bliver rette
uden sår eller grater. 6 Svejsning 6.1 Der må ikke foretages svejsning af aluminium ved lavere temperatur end +5º C. 6.2 Svejsning af skrog
dæk må kun foretages af svejsere, som har certifikat til at arbejde med de materialer
det udstyr, som anvendes. 6.3 Der skal normalt benyttes svejseelektroder/tråd af AlMg4,5Mn eller AlMg5 med mindre det er dokumenteret, at andre materialer giver bedre resultater. 6.4 Al svejsning skal have fuld, gennembrænding
pæn overflade uden porer eller kantsår. 6.5 Alle plader samt indfæstning af vandtætte skotter
maskinfundamenter skal være kontinuerligt svejste. 6.6 Såfremt afbrudt svejs benyttes skal svejselængderne mindst være lige så lange, som afbruddene
altid kontinuerlige ved enderne. 6.7 De i regel 23 angivne retningslinjer for svejseforbindelser gælder tillige for aluminiumsfartøjer. 6.8 Svejsningen skal være i overensstemmelse med den dimensionering, som på forhånd er godkendt 6.9 Svejsningen på repræsentative dele af skroget skal kontrolleres med penetrerende væske eller tilsvarende ækvivalent metode. Overfladerevner må ikke forekomme. 7 Nitning 7.1 Nitning kan anvendes i dæk
overbygning, men ikke i klædningen i skroget. 7.2 Popnitning tillades ikke benyttet i belastede konstruktioner medmindre, det på forhånd er afprøvet
godkendt. 7.3 Nagler skal normalt have en diameter på mindst 2 gange pladetykkelsen
en indbyrdes afstand på maksimalt 12 gange pladetykkelsen. Afstanden til pladekanten skal mindst være 6 gange pladetykkelsen. 8 Limning 8.1 Limning må kun benyttes, såfremt der på forhånd er foretaget en statisk
dynamisk prøve med den aktuelle type limforbindelse,
anvendelsen af denne er godkendt. 8.2 Der må kun benyttes limtyper, som dokumenteret har gode langtidsholdbare egenskaber ved påvirkning under fugtigt miljø inden for de aktuelle temperaturområder. 8.3 Der skal foreligge en godkendt procedure for limprocessen. 9 Øvrige forbindelser 9.1 Forbindelser mellem aluminium
andre materialer, med undtagelse af syrefast rustfrit stål, skal isoleres fuldstændigt fra hinanden med f.eks. neopren pakning
plastbøsninger Bilag 2 Stabilitet
sødygtighed Regel 1 Almindelige bestemmelser Regel 2 Stabilitetskriterier Regel 3 Fyldning af fiskelastrum Regel 4 Særlige arbejdsmetoder Regel 5 Driftskonditioner Regel 6 Overisning Regel 7 Krængningsprøve Regel 8 Stabilitetsoplysninger Regel 9 Sikring mod forskydning af fangst Regel 10 Mærkning af største tilladelige dybgang under drift Regel 1 Almindelige bestemmelser Fartøjer skal konstrueres
bygges således, at bestemmelserne i dette bilag kan opfyldes i de i regel 5 beskrevne driftskonditioner. Beregninger af kurverne for den oprettende arm skal ske efter gængse anerkendte principper. Regel 2 Stabilitetskriterier 1 Følgende minimumsstabilitetskriterier skal være opfyldt: 1.1 Arealet under kurven for den oprettende arm (GZ kurven) må ikke være mindre end 0,055 radianmeter op til en krængningsvinkel på 30°,
ikke mindre end 0,09 radianmeter op til en krængningsvinkel på 40° eller indstrømningsvinklen Θ f , hvis denne vinkel er mindre end 40°. Endvidere må arealet under kurven for den oprettende arm (GZ kurven) mellem krængningsvinklerne 30°
40° eller mellem 30°
Θ f , hvis denne vinkel er mindre end 40°, ikke være mindre end 0,030 radianmeter. Θ f er den krængningsvinkel, hvorved åbninger i skrog, overbygninger eller dækshuse, som ikke hurtigt kan lukkes vejrtæt, begynder at være under vand. Ved anvendelsen af disse kriterier skal små åbninger, gennem hvilke fortsat fyldning ikke kan finde sted, ikke betragtes som åbne. 1.2 Den oprettende arm GZ skal være mindst 200 mm ved en krængningsvinkel, der er større end eller lig med 30°. For fiskefartøjer kan dette krav til GZ reduceres med 2x(24-L)%. 1.3 Den maksimale oprettende arm GZ max skal forekomme ved en krængningsvinkel, der helst er større end 30°, men ikke er mindre end 25°. 1.4 Metacenterhøjden GM må ikke være mindre end 350 mm. 2 Såfremt andre midler end slingrekøle er til rådighed for at begrænse rulningsvinklerne, skal det godtgøres over for Søfartsstyrelsen, at de i stk. 1 krævede stabilitetskriterier stadig er opfyldt i alle relevante driftskonditioner. 3 Ballast skal være af faststof
forsvarligt fastgjort i fartøjet. Søfartsstyrelsen kan godkende vandballast, hvis den medføres i tanke specielt beregnet til dette formål. Anvendes vandballast som fast ballast for at sikre overholdelse af stk. 1, skal enkeltheder herom være anført i stabilitetsoplysningerne. 3.1 Alle konditioner i stabilitetsbogen skal indeholde dokumentation for, at anvendelse af rulledæmpningstank stadig opfylder kriterierne. 3.2 Stabilitetsbogen skal indeholde anvisning til hvornår tanken bør tømmes. 3.3 I tilfælde af en nødsituation, hvor der er fare for at fartøjet får en permanent slagside, overisning, forskudt last etc. skal det være muligt at tømme rulletanken via manuelt betjente ventiler i hver side. Det skal demonstreres at tanken kan tømmes med en ventil åben på max. 3 min. Tanken fyldes som beskrevet i stabilitetsbogen typisk 40 %. Regel 3 Fyldning af fiskelastrum Den krængningsvinkel, ved hvilken en fortsat fyldning af fiskelastrum kan indtræffe gennem lugeåbninger, der står åbne under fiskeriet
ikke hurtigt kan lukkes, skal mindst være 20°, medmindre stabilitetskriterierne i regel 2, stk. 1, kan opfyldes med de pågældende fiskelastrum delvis eller helt fyldte. Regel 4 Særlige arbejdsmetoder 1 Fartøjer, der anvender særlige arbejdsmetoder, hvorunder fartøjet udsættes for forøgede ydre påvirkninger under arbejdet, skal opfylde stabilitetskriterierne i regel 2, stk. 1, om fornødent med forøgede krav. 2 Fartøjer, hvorpå der er monteret laste-
losseudstyr, må i de relevante driftskonditioner ikke krænge mere end 10° under den maksimale arbejdsbelastning, når udstyret er i den mindst gunstige position. 3 Bomtrawlere med et maksimalt pæletræk på L 2 x 0,015 tons eller derover, hvor pæletrækket måles direkte ved fysisk prøve ved hovedmotorens fulde effekt, skal opfylde følgende forøgede krav: 3.1 Kravene i regel 2, stk. 1.1, til arealet under kurven for den oprettende arm GZ skal forøges med 20 %. 3.2 Kravet i regel 2, stk. 1.2, til den oprettende arm GZ skal forøges med 20 %. 3.3 Kravet i regel 2, stk. 1.4, til metacenterhøjden GM skal forøges til 500 mm. 4 Lukkede fiskefartøjer skal have en oprettende arm GZ, der er positiv op til en krængning på 65°, når alle lukkemidler antages at være lukkede. Eksisterende muslingefartøjer er ikke omfattet af dette krav. 5 Slæbefartøjer med en fremdrivningseffekt på mere end 150 kW, der er konstrueret til at slæbe andre fartøjer,
som er udstyret med krog, spil, pullert eller tilsvarende anordninger, skal i slæbekonditioner have et areal mellem kurverne for den oprettende arm (GZ kurven)
den krængende arm på mindst 0,001 radianmeter op til en krængningsvinkel på 40°. Den krængende arm beregnes efter følgende formel: k : Krængende arm i m. C : 4 gange l/L, dog højst 1,0 L : Slæbefartøjets længde mellem perpendikulærerne i m. l : Den vandrette afstand mellem angrebspunktet
agterperpendikulæren i m. T : Slæbefartøjets statiske pæletræk i kN. h: Angrebspunktets højde over vandlinjen i m. Θ: Slæbefartøjets krængningsvinkel. r : Afstanden i m fra slæbefartøjets centerlinje til krogens angrebspunkt, når trækket er tværskibs. d: Slæbefartøjets middeldybgang i m. Δ: Slæbefartøjets vægtdeplacement i tons. 6 Fartøjer, som fisker med et arrangement, som i et drej automatisk flytter redskabernes trækpunkt over i den side, hvortil fartøjet drejer, eller indebærer en risiko herfor, hvis redskaberne får bundhold (tyskertræk), skal opfylde følgende krav: 6.1 Redskaberne skal fra styrepladsen hurtigt kunne frigøres. 6.2 Redskabernes trækpunkt skal være placeret så lavt som muligt
aldrig højere end lønningen (maksimalt 1 m over dækket). Som ækvivalens hertil kan eksisterende fartøjer i stedet opfylde de forøgede stabilitetskrav i regel 4, stk. 3.1 til 3.3 i alle relevante driftskonditioner. 7 Muslingefartøjer skal være forsynet med et arrangement, der under bjærgning af fangsten automatisk frigør redskaberne, såfremt krængningen overstiger den kritiske krængningsvinkel. Den kritiske krængningsvinkel skal fremgå af fartøjets stabilitetsoplysninger
bestemmes for den i praksis forekommende driftskondition, hvor armen for det maksimale oprettende moment GZ max forekommer ved den mindste krængningsvinkel. Den kritiske krængningsvinkel er 7° mindre end denne krængningsvinkel. 8 Muslingefartøjer kan fritages for kravet til automatisk krængningsudløser, som beskrevet i stk. 7, hvis fartøjet gennemfører en fysisk prøve, hvor det påvises, at fartøjs spil ved maksimalt træk med bom i mest ugunstige position (størst udlæg fra center) påfører fartøjet en krængning mindre end 15 grader dog skal: a. Spillets trækkraft udmåles med dynamometer
b. Prøven skal foretages i en kondition svarende til afgang fra havn ifølge stabilitetsbogen. Trækkraft, udlæg
tilhørende krængning indføres i fartøjets stabilitetsoplysninger. Regel 5 Driftskonditioner 1. Antallet
typen af de driftskonditioner, der skal tages i betragtning, skal opfylde Søfartsstyrelsens krav
skal, såfremt det er relevant, omfatte følgende: Fiskefartøjer: 1.1 Letskibs kondition. 1.2 Afgang mod fiskeplads med 100 % bunkers, stores, is, fiskeredskaber etc. 1.3 Afgang fra fiskeplads med fuld fangst. 1.4 Ankomst til havn med fuld fangst
10 % stores, bunkers etc. 1.5 Ankomst til havn med 10 % stores, bunkers etc. uden fangst. Lastfartøjer: 1.6 Afgang uden last, men med personer
100 % stores, bunkers etc. 1.7 Ankomst uden last, men med personer
10 % stores, bunkers etc. 1.8 Afgang med fuld last, personer
100 % stores, bunkers etc. 1.9 Ankomst med fuld last, personer
10 % stores, bunkers etc. 2 I tillæg til de i stk. 1 angivne særlige driftskonditioner skal Søfartsstyrelsen være overbevist om, at de stabilitetskriterier, der er foreskrevet i regel 2,
så er opfyldt i alle andre i praksis forekommende driftskonditioner, inklusive dem, som giver de laveste værdier af de stabilitetsparametre, der indgår i kriterierne. Søfartsstyrelsen skal
så være overbevist om, at specielle forhold, som skyldes en ændring af fartøjets anvendelse eller fartsområde,
som berører de i dette bilag omhandlede stabilitetskrav, er taget i betragtning. 3 Med hensyn til de i stk. 1 omhandlede driftskonditioner skal beregningerne omfatte følgende: 3.1 Tillæg for vægten af våde fiskenet, redskaber
lignende på dækket. 3.2 Tillæg for overisning, hvis dette er forudsat i henhold til bestemmelserne i regel 8. 3.3 Ensartet fordeling af fangsten
lasten, medmindre dette ikke svarer til praksis. 3.4 Fangst
last på dækket, hvis dette er forudsat i driftskonditionerne i stk. 1.2, 1.3, 1.7, 1.8
stk. 2. 3.5 Vandballast, hvis den medføres enten i tanke specielt beregnet til dette formål, eller i andre tanke, der ligeledes er indrettet til transport af vandballast. 3.6 Korrektion for frie væskeoverflader samt, hvis det er relevant, for frie overflader af fangsten. Regel 6 Overisning 1 For fartøjer, der har fartstilladelse i områder 1) Farvande nord for 56° N
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.