BEK H#LOKDOK04 B B20220052005 DA000777 230001 Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til CNC-tekniker 2022 2022-04-20 2022-04-28 2023-03-14 Historic 520 Lovtidende A 2022-04-28 2023-03-13 A20220095629 2022-06-21 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Nej Vicedirektør\nMartin Larsen Erik Engel Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Børne- og Undervisningsmin.,\nStyrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 21/21217 Børne- og Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til CNC-tekniker I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, og efter bestemmelse fra Metalindustriens Uddannelsesudvalg, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 81 af 20. januar 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Formål og opdeling § 1. Erhvervsuddannelsen til CNC-tekniker har som overordnet formål, at elever og lærlinge gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Planlægning, programmering og udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på datastyrede bearbejdningsmaskiner. 2) Anvendelse af CAD/CAM-systemer til udarbejdelse af CNC-programmer. 3) Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig vidensøgning og kommunikation. 4) Udarbejdelse af produkt- og kvalitetsdokumentation. Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3 og 4, som lærlingen har valgt. Stk. 3. Uddannelsen indeholder trin 1, CNC-assistent, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Stk. 4. Uddannelsen kan afsluttes med trin 1, jf. stk. 3, eller med specialet CNC-tekniker, trin 2, niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Varighed § 2. Uddannelsen varer fra 2 år til 3 år, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. og 2. del, der hver er på 20 uger, og hovedforløbet. Stk. 2. For lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet på uddannelsens trin 1, CNC-assistent, 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger fordelt på mindst en skoleperiode. Hovedforløbet på uddannelsens speciale varer yderligere 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 10 uger fordelt på mindst en skoleperiode. Stk. 3. For elever eller lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer hovedforløbet på uddannelsens trin 1, CNC-assistent, 1 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 9 uger. Hovedforløbet på uddannelsens speciale, CNC-tekniker (trin 2), varer yderligere 11 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 9 uger. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet § 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-5. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynder niveau: 1) Eleven eller lærlingen kan anvende de gældende sikkerhedsmæssige regler i forhold til egen og andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet, og udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. 2) Eleven eller lærlingen kan udføre rengørings-, smørings- og vedligeholdelsesopgaver på maskiner, efter gældende regler. 3) Eleven eller lærlingen kan kontrollere måleværktøjer, kvalitetsvurdere fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære og mikrometermåleværktøj, samt udføre justering og vedligeholdelse af måleværktøjer. 4) Eleven eller lærlingen kan udføre beregning af geometrikoordinater og skæringspunkter til arbejde med ISO-programmering af CNC-styrede maskiner, der minimum afprøves ved simulering. 5) Eleven eller lærlingen kan udføre en omkostningsmæssig for- og efterkalkulation for de fremstillede maskin- og værktøjsdele. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau: 1) Eleven eller lærlingen kan fremstille arbejdstegninger, materialelister og emnetegninger, udarbejdet i 2D, 3D og isometriske, ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer og standarder for afbildning, tolerancer, målsætning og isometrisk tegning, samt forklare geometriske karakteristika udført på 2D arbejdstegninger. 2) Eleven eller lærlingen kan, i samarbejde med andre, på internettet opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur og publikationer med henblik på fastlæggelse af skæredata og overfladebeskaffenhed. 3) Eleven eller lærlingen kan ved hjælp af korrekt valgt data for spåntagende bearbejdning, planlægge, fremstille, optimere og udføre produktion af enkle maskin- og værktøjsdele ved hjælp af dreje-, fræse-, slibe- og boreoperationer på konventionelle maskiner. 4) Eleven eller lærlingen kan i overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer og overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning samt fremstilling af enkle maskin- og værktøjsdele, udarbejde en operationsbeskrivelse, produktionsplanlægning, materialeliste eller anden dokumentation for de fremstillede maskin- og værktøjsdele ved hjælp af IT. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau og med følgende karakter: 1) Dansk på E-niveau, bestået. 2) Engelsk på F-niveau, bestået. 3) Matematik på E-niveau, bestået. Stk. 5. Eleven eller lærlingen skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Kompetencer svarende til "Førstehjælp på erhvervsuddannelserne" efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020. 2) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014. Kompetencer i hovedforløbet § 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Lærlingen kan indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer. 2) Lærlingen kan arbejde kvalitetsbevidst og udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer. 3) Lærlingen kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg og produktion inden for uddannelsens jobområder og kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse og evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra oplæringen. 4) Lærlingen kan arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herunder agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling. 5) Lærlingen kan planlægge, programmere og udføre produktionsforløb på CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. 6) Lærlingen kan fremstille arbejdstegninger og anden produktionsdokumentation ved hjælp af CAD-anlæg. 7) Lærlingen kan udføre mål- og kvalitetskontrol i overensstemmelse med gældende tolerancer og øvrige specifikationer. 8) Lærlingen kan udarbejde og indkøre programmer til fremstilling af komplekse emner på CNC bearbejdningsmaskiner. 9) Lærlingen kan anvende CAD/CAM-anlæg til udførelse af arbejdstegninger og udlægning af værktøjsbaner til komplekse bearbejdningsprocesser. 10) Lærlingen kan anvende CAM-software til generering af CNC-koder. 11) Lærlingen kan foretage optimalt valg af værktøj og bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver. 12) Lærlingen kan udføre kontrolopmåling og dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver. Stk. 2. Kompetencemålene nr. 1-7, jf. stk. 1, gælder for alle lærlinge i hovedforløbet. Stk. 3. Kompetencemålene nr. 8-12, jf. stk. 1, gælder for specialet. Godskrivning § 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Afsluttende prøve § 6. Som en del af sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1 afholder skolen en afsluttende prøve. Den afsluttende prøve er en praktisk opgave. Opgaven stilles af skolen og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven skal kun aflægges af lærlinge, der afslutter med trin 1. Stk. 2. Som en del af sidste skoleperiode i uddannelsens trin 2 (specialet) afholder skolen en afsluttende prøve. Prøven på trin 2 udgør en svendeprøve. Prøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Stk. 3. Den afsluttende prøve på henholdsvis trin 1 og trin 2 består af følgende: 1) Den afsluttende prøve i uddannelsens trin 1 består af en praktisk opgave bestående af en fremstillingsopgave, teknisk dokumentation og arbejdstegninger. Skolen formulerer projektopgaven. Ved bedømmelsen af prøven giver censor og eksaminator samlet én karakter for projektopgaven. 2) For uddannelsens trin 2 består prøven af en kombineret praktisk og teoretisk opgave (projektopgave) samt en mundtlig redegørelse. Skolen formulerer projektopgaven. I projektopgaven indgår de fremstillede maskindele, tegninger, opstillingskort, forslag til optimering af fremstillingsprocessen, herunder ved eventuel massefremstilling, kontrolskema og en projektrapport. I projektopgaven indgår lærlingen i en projektgruppe med 2 til 4 eksaminander. Skolen kan beslutte, at lærlingen i særlige tilfælde kan arbejde alene på projektet. Projektopgaven har en varighed på 36 timer, og den mundtlige redegørelse, hvor lærlingen redegør for forløbet af projektopgaven, varer 15 minutter. Skuemestrene deltager kun under prøvens bedømmelse. Ved bedømmelsen af prøven giver de to skuemestre og eksaminator samlet én karakter. Stk. 4. Prøvens grundelementer er følgende: 1) Mål og krav for prøven for uddannelsens trin 1 og 2 er:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.