Obsah (4)

BEK H#LOKDOK04 B B20220055505 DA000831 230557 Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddann

§ 9for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.

Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a: Caseeksamen Niveau D og C Prøveform b: Lodtrukken opgave Niveau D og C Caseundervisningsdagen foregår på skolen som en undervisningsdag på 6 klokketimer med underviser. Underviser forbereder 5-7 ukendte caseopgaver, som udleveres ved caseundervisningsdagens begyndelse. Elevens eller lærlingens dokumentationsopgave indgår i de 5-7 ukendte caseopgaver. Opgavesættet, der danner grundlag for prøven, skal dække de væsentlige faglige mål i faget. Hver af de 5-7 caseopgaver består af et passende antal spørgsmål inden for et eller to faglige mål. Eleven eller lærlingen løser alle 5-7 caseopgaver på skolen og afleverer casebesvarelsen individuelt til skolen ved caseundervisningsdagens afslutning. Mundtlig prøve Den mundtlige prøve påbegyndes

hverdag efter caseundervisningsdagen. Prøven består af 30 min. mundtlig eksamination inkl. votering. Eleven eller lærlingen eksamineres i mindst to af de 5-7 caseopgaver, som eleven eller lærlingen udarbejdede på caseundervisningsdagen. Caseopgaverne vælges af censor. Eleven eller lærlingen præsenterer besvarelsen af caseopgaverne, og efterfølgende stiller eksaminator eleven eller lærlingen 2 ukendte almenfaglige spørgsmål relateret til den enkelte caseopgave, som eksaminator har forberedt inden prøven. De udarbejdede caseopgaver og almenfaglige spørgsmål til hver caseopgave sendes sammen med en beskrivelse af undervisningen, herunder skolens formulering af dokumentationsopgaven, til censor ved prøve. Der afholdes en mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en lodtrukken, praktisk orienteret og ukendt opgave samt elevens eller lærlingens dokumentation. Skolen udarbejder de ukendte opgaver. Den enkelte opgave må højst anvendes ved tre eksaminationer på samme hold. Et opgavesæt skal i al væsentlighed dække de faglige mål og kernestoffet. Eleven eller lærlingen har 30 minutters forberedelsestid til løsning af den lodtrukne praktisk orienterede opgave. I forberedelsen medbringer eleven eller lærlingen egne noter og materialer anvendt i undervisningen. Eksaminationen varer ca. 30 minutter inklusive votering. Eksaminationen er todelt. Første halvdel består af elevens eller lærlingens præsentation og løsning af den ukendte opgave samt en efterfølgende samtale om opgaven mellem elev eller lærling og eksaminator. Anden halvdel består af elevens eller lærlingens fremlæggelse af dokumentationsopgaven med efterfølgende dialog. Det udarbejdede prøvemateriale sendes sammen med en beskrivelse af undervisningen, herunder skolens formulering af dokumentationsopgaven, til censor ved prøve. 5.3.
Eksaminationsgrundlag Ved prøveform a er eksaminationsgrundlaget elevens eller lærlingens dokumentation og elevens eller lærlingens løsning af de 5-7 caseopgaver. Ved prøveform b er eksaminationsgrundlaget elevens eller lærlingens dokumentation og elevens eller lærlingens løsning af den ukendte lodtrukne opgave. 5.3.
Bedømmelsesgrundlag Ved prøveform a er bedømmelsesgrundlaget en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens løsning af caseopgaven og elevens eller lærlingens mundtlige præstation. Ved prøveform b er bedømmelsesgrundlaget en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens løsning af den ukendte lodtrukne opgave og elevens eller lærlingens mundtlige præstation. 5.3.
Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad elevens eller lærlingens præstation opfylder de faglige mål, som er angivet i pkt. 2.
Se i øvrigt § 8 stk.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag. I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende: Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Eleven eller lærlingen udtrykker sig under vejledning i et fagligt sprog Eleven eller lærlingen inddrager under vejledning relevante og aktuelle eksempler fra praksis Eleven eller lærlingen udviser under vejledning forståelse for brugen af enkle modeller Eleven eller lærlingen udviser forståelse for målgruppens betydning for virksomhedens marketingmix og kan under vejledning fortælle om valg i forhold til målgruppen Eleven eller lærlingen giver under vejledning eksempler på online/offline aktiviteter Eleven eller lærlingen giver under vejledning eksempel på en trend inden for sit erhverv. Eleven eller lærlingen udtrykker sig i et fagligt sprog Eleven eller lærlingen inddrager relevante og aktuelle eksempler fra praksis Eleven eller lærlingen udviser forståelse for brugen af enkle modeller Eleven eller lærlingen udviser forståelse for målgruppens betydning for virksomhedens marketingmix og kan fortælle om valg i forhold til målgruppen Eleven eller lærlingen giver eksempler på online/offline aktiviteter Eleven eller lærlingen giver eksempel på en trend inden for sit erhverv. Eleven eller lærlingen udtrykker sig i et korrekt fagligt sprog Eleven eller lærlingen inddrager konkrete, relevante og aktuelle eksempler fra praksis Eleven eller lærlingen udviser forståelse for brugen af modeller og argumenterer for sine valg Eleven eller lærlingen udviser forståelse for målgruppens betydning for virksomhedens marketingmix og kan argumentere for valg i forhold til målgruppen Eleven eller lærlingen sammenligner offline og online og giver eksempler på online/offline aktiviteter Eleven eller lærlingen giver konkrete eksempler på trends inden for sit erhverv. Eleven eller lærlingen udtrykker sig præcist og selvstændigt i et korrekt fagligt sprog Eleven eller lærlingen inddrager selvstændigt konkrete, relevante og aktuelle eksempler fra praksis Eleven eller lærlingen udviser forståelse for brugen af modeller og argumenterer selvstændigt for sine valg Eleven eller lærlingen udviser forståelse for målgruppens betydning for virksomhedens marketingmix og kan selvstændigt argumentere for valg i forhold til målgruppen Eleven eller lærlingen sammenligner selvstændigt offline og online og giver eksempler på online/offline aktiviteter Eleven eller lærlingen giver selvstændigt konkrete eksempler på trends inden for sit erhverv. Bilag 3 Biologi Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 1,0 uger Niveau D: 1,0 uger Niveau C: 2,0 uger For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
Identitet og formål 1.
Identitet Biologi er læren om det levende og om samspillet mellem det levende og det omgivende miljø. Faget skal bidrage til en helhedsforståelse for biologiens betydning i en erhvervsfaglig, samfundsmæssig og miljømæssig sammenhæng. Faget skal medvirke til, at eleven eller lærlingen kan inddrage biologisk viden for at kunne handle hensigtsmæssigt i de praktiske opgaver, der knytter sig til deres erhvervsområde. Faget er baseret på grundlæggende teori, der anskueliggøres på en virkelighedsnær måde f.eks. gennem undersøgelser og praktiske opgaver ifm. værkstedsarbejde, i virksomheder, i laboratorium og i naturen. Faget skal bidrage med den nyeste relevante viden og inddrage, at der stadig opstår nye biologiske erkendelser, der kan have betydning for det aktuelle erhverv eller for nær- og fjernmiljø. 1.
Formål Formålet med faget er at give eleven eller lærlingen praksisnær indsigt i og forståelse for biologiske principper og metoder, som har betydning i den aktuelle uddannelse og speciale. Yderligere får eleven eller lærlingen mulighed for at tilegne sig generel biologisk viden i forhold til individ, samfund og miljø. Eleven eller lærlingen skal gennem biologiske praksis- og anvendelsesorienterede arbejdsopgaver udvikle kompetencer i at kunne anvende faget og identificere biologiske problemstillinger i en erhvervsfaglig og generel sammenhæng. Dermed bidrager faget også til elevens eller lærlingens almendannelse. På niveau E inddrages forskellige teknologiske tilgange. På Niveau D skal faget endvidere give eleven eller lærlingen mulighed for at tilegne sig begyndende studiekompetence, bl.a. gennem en større grad af selvstændighed og fokus på samarbejde. På Niveau C skal faget udvikle elevens eller lærlingens kompetencer i relation til videregående uddannelse, bl.a. gennem informationssøgning, forsøgsplanlægning og vurdering af etiske problemstillinger i tilknytning til biologiske sammenhænge.
Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen kan: Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C
Referere enkel biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde i relation til elevens eller lærlingens uddannelsesområde og elevens eller lærlingens hverdag,
Referere og anvende enkel biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde i relation til elevens eller lærlingens uddannelsesområde og elevens eller lærlingens hverdag,
Redegøre for og anvende enkel biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde i relation til elevens eller lærlingens uddannelsesområde og elevens eller lærlingens hverdag,
Selvstændigt redegøre for og anvende biologisk viden i forbindelse med praktisk arbejde, i relation til elevens eller lærlinges uddannelsesområde og elevens eller lærlingens hverdag,
Under vejledning indhente og anvende biologisk information fra forskellige kilder,
Søge og anvende biologisk information fra forskellige kilder,
Uddrage og anvende biologifaglig information fra forskellige kilder,
Deltage i dialog ved brug af hverdagssprog og enkle fagbegreber. Under vejledning dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med biologiske emner og eksperimenter fra undervisningen.
Deltage i dialog ved brug af hverdagssprog og enkle fagbegreber. Dokumentere og formidle resultater af sit arbejde med biologiske emner og eksperimenter fra undervisningen.
Anvende hverdagssprog og fagbegreber til at formulere sig mundtligt og skriftligt om biologiske emner og eksperimenter fra undervisningen.
Anvende hverdagssprog og fagbegreber til at formulere sig præcist mundtligt og skriftligt om biologiske emner, forsøg og eksperimenter fra undervisning
Under vejledning udføre simple eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed,
Under vejledning udføre simple eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed,
Under vejledning udføre simple eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed,
Udføre enkle eksperimenter og undersøgelser i laboratoriet og i felten under hensyntagen til sikkerhed,
Registrere data fra enkle eksperimenter og undersøgelser og inddrage faglig viden i deres iagttagelser
Registrere data fra eksperimenter og undersøgelser og inddrage faglig viden i deres iagttagelser
Diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
Analysere og diskutere data fra eksperimenter og undersøgelser, med inddragelse af faglig viden, fejlkilder og usikkerhed
Referere til anvendte teknologier i relation til erhvervet, naturen og samfundet,
Referere og diskutere anvendte teknologier i relation til erhvervet, naturen og samfundet,
Reflektere over og tage stilling til forskellige teknologiske muligheder i relation til erhvervet, naturen og samfundet, under inddragelse af fagets viden og metode
Referere enkle sammenhænge mellem fagets forskellige delområder og give sammenhængende faglige forklaringer
Demonstrere forståelse for sammenhængen mellem fagets forskellige delområder og give sammenhængende faglige forklaringer
Bearbejde data fra kvalitative og kvantitative forsøg og eksperimenter, herunder anvende enkle matematiske repræsentationer, modeller og metoder,
Begrunde samfundsmæssige og etiske problemstillinger i tilknytning til biologiske sammenhænge 2.
Kernestof Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C
Økologiske sammenhænge - samspil mellem arter og deres omgivende miljø - et eksempel på stofkredsløb
Økologiske sammenhænge - samspil mellem arter og deres omgivende miljø - samspil mellem arter fødekæder og fødenet - et eksempel på stofkredsløb
Økologiske sammenhænge - samspil mellem arter og deres omgivende miljø - samspil mellem arter fødekæder og fødenet - et eksempel på stofkredsløb - biodiversitet
Økologiske sammenhænge - samspil mellem arter og deres omgivende miljø - samspil mellem arter fødekæder og fødenet - et eksempel på stofkredsløb- biodiversitet
Grundlæggende fysiologi og anatomi hos mennesker eller dyr - Oversigt over kroppens organer, - et udvalgt organsystem eller bevægeapparatets opbygning og funktion
Fysiologi og anatomi hos mennesker eller dyr - Oversigt over kroppens organsystemer, - et udvalgt organsystems opbygning og funktion, - et eksempel på en overordnet hormonel regulering
Fysiologi og anatomi hos mennesker eller dyr - Oversigt over kroppens organsystemer, - et udvalgt organsystems opbygning og funktion, - forplantningsorganers opbygning og overordnede hormonelle regulering
Fysiologi og anatomi hos mennesker eller dyr - Oversigt over kroppens organsystemer, - et udvalgt organsystems opbygning og funktion, - forplantningsorganers opbygning og overordnede hormonelle regulering
Grundlæggende viden om mikroorganismer - eksempler og betydning for erhvervsretningen
Mikroorganismer - eksempler og betydning for erhvervsretningen
Mikroorganismer - eksempler og betydning for erhvervsretningen
Mikrobiologi - Mikroorganismers betydning i erhvervsretningen - vækst og vækstfaktorer
Cellebiologi - overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler
Cellebiologi - overordnet opbygning af pro- og eucaryote celler - membranprocesser
Biokemiske processer, - fotosyntese, - respiration - gæring
Enzymer - overordnet opbygning og funktion
Makromolekyler - overordnet opbygning og biologisk funktion af kulhydrater, fedt, proteiner og DNA
Evolutionsbiologi -eksempler på evolutionsmekanismer
Nedarvning - nedarvningsprincipper, - oversættelse af gen til protein (det centrale dogme), - mutation 2.
Supplerende stof Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Der skal vælges 1 emne fra det supplerende stof Der skal vælges 2 emner fra det supplerende stof Der skal vælges 2 emner fra det supplerende stof Der skal vælges 1 emne fra det supplerende stof
Planters anatomi og fysiologi - enkel og overordnet opbygning af planteceller, herunder fotosyntese og respiration - plantens anatomiske opbygning og de enkelte deles overordnede funktion, herunder rod, stængel, blad og blomst - frøets opbygning og spireprocesser - plantens livscyklus - vandtransport i planten
Planters anatomi og fysiologi - overordnet opbygning af planteceller herunder fotosyntese og respiration - plantens anatomiske opbygning og de enkelte deles overordnede funktion, herunder rod, stængel, blad og blomst - frøets opbygning og spireprocesser - plantens livscyklus - vandtransport i planten
Planters anatomi og fysiologi - overordnet opbygning af planteceller herunder fotosyntese og respiration - plantens anatomiske opbygning og de enkelte deles overordnede funktion, herunder rod, stængel, blad og blomst - frøets opbygning og spireprocesser - plantens livscyklus - vandtransport i planten
Planters anatomi og fysiologi - overordnet opbygning af planteceller - plantens anatomiske opbygning og de enkelte deles overordnede funktion, herunder rod, stængel, blad og blomst - frøets opbygning og spireprocesser - plantens livscyklus - vandtransport i planten
Insekter og eller nedbrydere. - kendetegn, levevilkår og livscyklus, -skadelige/gavnlige virkning - Enkle eksempler og betydning for erhvervsretningen
Insekter og eller nedbrydere. - kendetegn, levevilkår og livscyklus, -skadelige/gavnlige virkning - Eksempler og betydning for erhvervsretningen
Insekter og eller nedbrydere. - kendetegn, levevilkår og livscyklus, -skadelige/gavnlige virkning - Eksempler og betydning for erhvervsretningen
Insekter og eller nedbrydere. - kendetegn, levevilkår og livscyklus, -skadelige/gavnlige virkning - Eksempler og betydning for erhvervsretningen
Smittespredning og kontrol af mikroorganismer - kendskab til opdeling af mikroorganismer - smittespredning og forebyggelse
Smittespredning og kontrol af mikroorganismer - kendskab til opdeling af mikroorganismer - smittespredning og forebyggelse
Smittespredning og kontrol af mikroorganismer - kendskab til opdeling af mikroorganismer - smittespredning og forebyggelse - Overordnet opbygning af immunforsvar
Sundhed, sygdom og medicin - kendskab til opdeling af mikroorganismer - smittespredning og forebyggelse - Overordnet opbygning af immunforsvar - anvendelse af antibiotika, herunder udvikling af resistens
Nedarvning Nedarvningsprincipper herunder eksempler på ét-gensnedarvning Mutation
Nedarvning Nedarvningsprincipper herunder ét- og togensnedarvning Mutation
Makromolekyler overordnet opbygning og biologisk funktion af kulhydrater, fedt, proteiner
Makromolekyler overordnet opbygning og biologisk funktion af kulhydrater, fedt, proteiner og DNA
Tilrettelæggelse 3.
Didaktiske principper Undervisningen tilrettelægges lokalt ud fra skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag. Undervisningen tager udgangspunkt i praktiske eksempler, der viser biologiens anvendelse i elevens eller lærlingens erhvervsområde og samtidig giver eleven eller lærlingen mulighed for at vedligeholde og udbygge sine biologiske kompetencer. Undervisningen tilrettelægges som en vekselvirkning mellem praksisnær teori og praktiske opgaver. Alle emner i biologi sættes i relation til den aktuelle erhvervsretning. 3.
Arbejdsformer Der skal anvendes forskellige arbejdsformer. Undervisningen skal indeholde forløb med undersøgende og eksperimentelt arbejde. Det undersøgende og eksperimentelle arbejde skal udgøre ca. 20% af undervisningstiden. Mundtlig formidling bør indgå ligeværdigt med skriftligt arbejde og fordelingen skal afspejle progressionen i de faglige mål. (se pkt. 2.1) Undervisningen tilrettelægges så den understøtter den faglige progression i de faglige mål pkt. 2.
3.
It i undervisningen Digitale værktøjer indgår som en integreret del af undervisningen, bl.a. til visualisering og skriftlig og mundtlig formidling. På C-niveau indgår it desuden til databehandling. It anvendes endvidere til videns søgning og vidensdeling, herunder refleksion over muligheder og begrænsninger. Digitale teknologier inddrages, så det understøtter fagets kernestof og bidrager til elevens eller lærlingens tilegnelse af digitale bruger kompetencer. 3.
Samspil med andre fag Undervisningen tilrettelægges i sammenhæng med den pågældende uddannelses erhvervsfaglige undervisning i videst muligt omfang.
Dokumentation Som en del af undervisningen skal der udarbejdes dokumentationer. Dette kan være mundtlige præsentationer, plancher, posters, video, skriftlige opgaver, synopsis, emneopgaver, skriftlige projekt arbejder eller rapporter. Dokumentationerne skal afspejle progressionen beskrevet i de faglige mål pkt. 2.
Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Eleven eller lærlingen udarbejder løbende dokumentationer. Eleven eller lærlingen skal udarbejde i alt tre dokumentationer, mindst to skal bygge på undersøgelser eller forsøg. Dokumentationerne skal indeholde praktiske biologiske problemstillinger fra elevens eller lærlingens erhvervsområde. Dokumentationerne kan udarbejdes af flere elever eller lærlinge i fællesskab, og alle har ansvar for hele dokumentationen. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at faget kan vurderes som gennemført, og for at eleven eller lærlingen kan indstilles til den afsluttende prøve. Eleven eller lærlingen udarbejder løbende dokumentationer. Eleven eller lærlingen skal udarbejde i alt to dokumentationer, hvoraf mindst den ene skal bygge på undersøgelser eller forsøg. Dokumentationerne skal indeholde praktiske biologiske problemstillinger fra elevens eller lærlingens erhvervsområde. Dokumentationerne kan udarbejdes af flere elever eller lærlinge i fællesskab, og alle har ansvar for hele dokumentationen. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at faget kan vurderes som gennemført, og for at eleven eller lærlingen kan indstilles til den afsluttende prøve. Eleven eller lærlingen udarbejder løbende dokumentationer. Eleven eller lærlingen skal udarbejde i alt to dokumentationer, hvoraf mindst den ene skal bygge på undersøgelser eller forsøg. Dokumentationerne skal indeholde praktiske biologiske problemstillinger fra elevens eller lærlingens erhvervsområde. Der skal udarbejdes mindst en skriftlig rapport. Dokumentationerne kan udarbejdes af flere elever eller lærlinge i fællesskab, og alle har ansvar for hele dokumentationen. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at faget kan vurderes som gennemført, og for at eleven eller lærlingen kan indstilles til den afsluttende prøve. Eleven eller lærlingen udarbejder løbende dokumentationer. I undervisningen indgår projektarbejde og rapportskrivning. Eleven eller lærlingen udarbejder tre skriftlige projektarbejder eller rapporter, der bygger på biologiske eksperimenter eller undersøgelser. Dokumentationerne skal i stort omfang indeholde praktiske biologiske problemstillinger fra elevens eller lærlingens erhvervsområde. Mindst én af opgaverne skal udarbejdes i samarbejde med andre. Dokumentationerne skal godkendes af læreren, for at eleven eller lærlingen kan indstilles til den afsluttende prøve.
Evaluering 5.
Løbende evaluering Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring, og skal sikre at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed. Elevernes eller lærlingenes udbytte af undervisningen skal evalueres jævnligt, bl.a. på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentationer, så der er grundlag for en fremadrettet vejledning af den enkelte elev eller lærling. 5.
Afsluttende standpunktsbedømmelse Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentationer og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget. Ved afgivelse af standpunktsbedømmelse er det elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt, der bedømmes. Dokumentationerne skal bidrage til standpunktsbedømmelsen, men kan ikke stå alene. Det er nødvendigt også at inddrage elevens eller lærlingens evne til at formulere sig mundtligt om biologiske emner og sammenhænge til erhvervsområdet i bedømmelsen jf. de faglige mål pkt. 2.
5.
Afsluttende prøve Der afholdes en individuel mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en af de udarbejdede dokumentationer og et spørgsmål, som eleven eller lærlingen får ved lodtrækning. Der gives forberedelsestid på ca. 30 min. Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer ca. 30 minutter, inklusiv votering. Eleven eller lærlingen må under eksaminationen støtte sig til den valgte dokumentation, samt notater udarbejdet under forberedelsestiden og det lodtrukne spørgsmål med bilag. Eksaminationstiden fordeles med ca. halvdelen af tiden til elevens eller lærlingens fremlæggelse af dokumentationen og efterfølgende spørgsmål og ca. halvdelen til det lodtrukne spørgsmål og efterfølgende dialog. Oplæg/temaer til dokumentationerne og de lodtrukne spørgsmål sendes til censor, samt en oversigt over elevernes eller lærlingenes valg af dokumentationer fremsendes. Niveau F, E og D Niveau C Eleven eller lærlingen vælger selv hvilken dokumentation, der skal tages udgangspunkt i. Der skal indgå undersøgelser, eksperimenter eller feltundersøgelser i den valgte dokumentation. Eleven eller lærlingen fremlægger og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Desuden eksamineres der i det trukne spørgsmål. Eleven eller lærlingen præsenterer sin besvarelse af det lodtrukne spørgsmål, før eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Eksaminator udarbejder spørgsmålene til lodtrækning inden for de emner, der er valgt som pensum på en sådan måde at eleven eller lærlingen får mulighed for at inddrage flere emner fra undervisningen. Eleven eller lærlingen vælger selv, hvilken dokumentation, der skal tages udgangspunkt i og fremlægger den indledningsvis. Eleven eller lærlingen fremlægger og eksaminator stiller supplerende og uddybende spørgsmål. Desuden eksamineres der i det trukne spørgsmål. Eleven eller lærlingen præsenterer sin besvarelse af det lodtrukne spørgsmål. Herefter en samtale mellem elev eller lærling og eksaminator, som inddrager øvrige relevante dele af kernestof og supplerende stof. Eksaminator udarbejder spørgsmål til lodtrækningen, som omhandler emner, temaer eller lignende og kan inddrage figurer, tabeller og andre materialer, kendte såvel som ukendte. 5.3.
Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er den af eleven eller lærlingen udarbejdede dokumentation eller rapport, og det spørgsmål, som eleven eller lærlingen får ved lodtrækning. 5.3.
Bedømmelsesgrundlag Eleven eller lærlingen bedømmes på baggrund af en vurdering af den mundtlige præstation i forhold til de to dele af eksaminationen, herunder elevens eller lærlingens dialog i forhold til eksaminators supplerende og uddybende spørgsmål. Prøvens to dele vægtes ligeligt. 5.3.
Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilket omfang elevens eller lærlingens præstation lever op til de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.
I denne vurdering lægges der vægt på: Niveau F, E Niveau D Niveau C At eleven eller lærlingen sætter sin biologiske viden i relation til uddannelsesområdet og erhvervets praksis At eleven eller lærlingen sætter sin biologiske viden i relation til uddannelsesområdet og erhvervets praksis At eleven eller lærlingen sætter sin biologiske viden i relation til uddannelsesområdet og erhvervets praksis At eleven eller lærlingen kan referere til biologisk viden i hverdagssprog og enkle fagbegreber At eleven eller lærlingen refererer til biologisk viden i hverdagssprog og fagbegreber At eleven eller lærlingen demonstrerer biologisk viden i hverdagssprog og fagbegreber At eleven eller lærlingen kan præsentere sin dokumentation At eleven eller lærlingen præsenterer sin dokumentation samt kan diskutere de opsamlede resultater At eleven eller lærlingen selvstændigt præsenterer sin dokumentation, samt diskuterer de opsamlede resultater. At eleven eller lærlingen kan se sammenhæng med fagets øvrige biologifaglige viden, betydning for erhverv, natur og samfund. At eleven eller lærlingen kan inddrage bilagene i eksaminationen af det lodtrukne spørgsmål At eleven eller lærlingen inddrager bilagene i eksaminationen af det lodtrukne spørgsmål At eleven eller lærlingen kan redegøre for bilagene i eksaminationen af det lodtrukne spørgsmål Bilag 4 Dansk Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfaget i erhvervsuddannelserne bidrager gennem tværfagligt samspil med erhvervsuddannelsens øvrige fag til at styrke og udvikle danskfaglige og personlige kompetencer. Fagets omdrejningspunkt er de kulturelle og kommunikative kompetencer: At tale, at samtale, at præsentere, at lytte, at læse, at skrive og at se. Fagets identitet i erhvervsuddannelserne hviler på to ben: Det almene og det erhvervsfaglige. Faget bygger videre på elevens eller lærlingens grundskoleforløb. 1.2 Formål Formålet med danskfaget i erhvervsuddannelserne er at styrke elevens eller lærlingens forudsætninger for at benytte det danske sprog i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag til kommunikation og samarbejde og som værktøj til erkendelse, læring, oplevelse, tolerance og fællesskab. Faget udvikler elevens eller lærlingens sproglige bevidsthed og færdigheder, med henblik på, at eleven eller lærlingen bliver bedre til at kommunikere mundtligt, skriftligt og multimodalt, dvs. når ord, billeder, film, animation, lyd og andre midler til kommunikation støtter hinanden i en tekst. Faget understøtter også elevens eller lærlingens kommunikative bevidsthed og færdighed, med henblik på kontekstuel kommunikation. Faget bidrager til, at eleven eller lærlingen med forståelse kan lytte, læse og deltage i samtale ud fra forskellige tekster og teksttyper om erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. Fagets metoder styrker elevens eller lærlingens innovative, kreative, analytiske og kritiske beredskab til at kunne løse opgaver og møde udfordringer, som eleven eller lærlingen møder i erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag. 2 . Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål De faglige mål er inddelt i fire overordnede kompetenceområder: Kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. 2.1.1 Kommunikation Niveau F
Eleven eller lærlingen kan på grundlæggende niveau kommunikere i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
Eleven eller lærlingen kan kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre
Eleven eller lærlingen kan anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling
Eleven eller lærlingen kan skelne mellem virksomheders interne og eksterne kommunikation
Eleven eller lærlingen kan demonstrere kendskab til sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens eller lærlingens konkrete uddannelsesvalg Niveau E
Eleven eller lærlingen kan kommunikere reflekteret i almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
Eleven eller lærlingen kan kommunikere hensigtsmæssig i samarbejde og samvær med andre
Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt til kommunikation, informationssøgning og formidling
Eleven eller lærlingen kan skelne mellem og reflektere over virksomheders interne og eksterne kommunikation
Eleven eller lærlingen kan demonstrere viden og bevidsthed om sproglige normer i diverse kontekster, herunder det konkrete erhverv og elevens eller lærlingens konkrete uddannelsesvalg Niveau D
Eleven eller lærlingen kan kommunikere reflekteret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
Eleven eller lærlingen kan diskutere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre og reflektere over forskellige former for kommunikation
Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt og reflekteret til kommunikation, informationssøgning og formidling
Eleven eller lærlingen kan skelne mellem, reflektere over og vurdere virksomheders interne og eksterne kommunikation
Eleven eller lærlingen kan forklare sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse og samfund Niveau C
Eleven eller lærlingen kan kommunikere reflekteret og nuanceret i komplekse almene og erhvervsfaglige situationer med brug af relevante tale-, lytte- og samtalestrategier i forhold til formål og situation
Eleven eller lærlingen kan diskutere, argumentere og kommunikere hensigtsmæssigt i samarbejde og samvær med andre.
Eleven eller lærlingen kan reflektere over samspillet mellem formål og forskellige former for kommunikation samt egen rolle og ansvar i kommunikationssituationen
Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende it og multimodale medier hensigtsmæssigt, reflekteret og kritisk til kommunikation, informationssøgning og formidling
Eleven eller lærlingen kan skelne mellem, reflektere over, vurdere og indgå i kritisk dialog om virksomheders interne og eksterne kommunikation
Eleven eller lærlingen kan forklare og reflektere over sproglige normer i diverse kontekster indenfor erhverv, uddannelse, samfund og danskfaget 2.1.2 Læsning Niveau F
Eleven eller lærlingen kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst
Eleven eller lærlingen kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse
Eleven eller lærlingen kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse Niveau E
Eleven eller lærlingen kan læse og forstå teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst
Eleven eller lærlingen kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse og dagligdag
Eleven eller lærlingen kan ud fra læseformål og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Niveau D
Eleven eller lærlingen kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst
Eleven eller lærlingen kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
Eleven eller lærlingen kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede, gennemføre og redegøre for læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende diskutere disse læsninger Niveau C
Eleven eller lærlingen kan læse, forstå og diskutere teksters betydning i almene og erhvervsmæssige sammenhænge og anvende relevante læsestrategier i forhold til læseformål, teksttype og kontekst
Eleven eller lærlingen kan gennemføre målrettet og kritisk informationssøgning med relevans for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
Eleven eller lærlingen kan ud fra læseformål, kontekst og kendskab til teksttyper forberede og gennemføre læsning af relevans for erhverv, uddannelse og samfund og efterfølgende indgå i kritisk dialog om denne læsning 2.1.3 Fortolkning Niveau F
Eleven eller lærlingen kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem læsning og diskussion af tekster
Eleven eller lærlingen kan på et grundlæggende niveau analysere tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Niveau E
Eleven eller lærlingen kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster
Eleven eller lærlingen kan iagttage og analysere diverse tekster med relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen Niveau D
Eleven eller lærlingen kan forholde sig til kultur, sprog, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster
Eleven eller lærlingen kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller
Eleven eller lærlingen kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere tolkningen
Eleven eller lærlingen kan reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse Niveau C
Eleven eller lærlingen kan forholde sig til kultur, sprog, historie, erhverv og uddannelse gennem analyse og diskussion af tekster
Eleven eller lærlingen kan vælge og analysere diverse tekster, som er relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag og anvende relevante analysemodeller
Eleven eller lærlingen kan tolke og/eller uddrage relevant betydning af tekster, relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag, på grundlag af analyse og diskutere og vurdere tolkningen.
Eleven eller lærlingen kan metodisk reflektere over og vurdere tekster relateret til erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse og indgå i kritisk dialog om sin vurdering
Eleven eller lærlingen kan perspektivere tekster relateret til erhverv, historie, uddannelse, samfund og dagligdag på grundlag af analyse 2.1.4 Fremstilling Niveau F
Eleven eller lærlingen kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til situationen
Eleven eller lærlingen kan planlægge, forberede og fremstille skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen
Eleven eller lærlingen kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog
Eleven eller lærlingen kan anvende forskellige repræsentationsformer med relevans for den konkrete uddannelse Niveau E
Eleven eller lærlingen kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
Eleven eller lærlingen kan planlægge, forberede og fremstille forholdsvis korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper med direkte relevans for det konkrete erhverv, den konkrete uddannelse og dagligdagen
Eleven eller lærlingen kan gå i dialog om egne og andres skriftlige produkter fra erhverv og uddannelse, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sprog
Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med direkte relevans for det konkrete erhverv og den konkrete uddannelse Niveau D
Eleven eller lærlingen kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt og varieret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
Eleven eller lærlingen kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
Eleven eller lærlingen kan sammenligne og gå i dialog om erhverv og uddannelse om egne og andres skriftlige produkter, herunder skriveformål, målgruppe, genre og sprog
Eleven eller lærlingen kan vælge og anvende hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv og uddannelse Niveau C
Eleven eller lærlingen kan anvende relevante skrivestrategier og udtrykke sig forståeligt, varieret og nuanceret i skrift, tale, lyd og billede i en form, der passer til genre og situation
Eleven eller lærlingen kan planlægge, forberede og fremstille formelt korrekte, varierede og nuancerede skriftlige og mundtlige tekster ved brug af teksttyper, der er relevante i forhold til emner og kontekster inden for erhverv, uddannelse, samfund og dagligdag
Eleven eller lærlingen kan sammenligne og gå i kritisk dialog med folk fra uddannelse og erhverv om egne og andres skriftlige produkter, herunder om skriveformål, målgruppe, genre og sproglig stil og grammatisk forståelse
Eleven eller lærlingen kan vælge, anvende og begrunde hensigtsmæssige repræsentationsformer med relevans for erhverv, uddannelse og samfund 2.2 Kernestof Danskfagets kernestof er de væsentlige begreber, modeller og metoder, der indgår i kommunikation, læsning, fortolkning og fremstilling. Der inddrages tekster, med et bredt fokus på erhvervsvalg og elevens eller lærlingens dagligdag. Der arbejdes med det udvidede tekstbegreb. Forskellige teksttyper skal være repræsenteret. 2.2.1 I kommunikation og læsning arbejdes med: Niveau F
Kommunikationsanalyse,
multimodal kommunikation og repræsentationsformer,
argumentation og
anvendelse af læse- og kommunikationsstrategier i forhold til læste, sete og hørte tekster. Niveau E, D og C
Kommunikationsanalyse,
multimodal kommunikation og repræsentationsformer,
argumentation,
anvendelse af læse- og kommunikationsstrategier i forhold til læste, sete og hørte tekster og
sprogiagttagelse, herunder grammatik, sprogbrug og sproglige normer. 2.2.2 I fortolkning og tekstarbejde arbejdes med: Niveau F, E og D
Grundlæggende danskfaglige metoder modeller til iagttagelse analyse, fortolkning, og vurdering,
dansksprogede tekster, heriblandt fiktion, faktion og nonfiktion, og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven eller lærlingen har valgt, hvor tekster fra nyere tid prioriteres og
forskellige medier samt erhvervskommunikative og massekommunikative teksttyper, erhvervskommunikative tekster kan omfatte virksomheders eksterne og interne kommunikation. Niveau C
Grundlæggende danskfaglige metoder modeller til iagttagelse analyse, fortolkning, og vurdering,
dansksprogede tekster, heriblandt fiktion, faktion og nonfiktion, og mundtligt stof af relevans for den uddannelse eller det uddannelsesområde, eleven eller lærlingen har valgt, hvor tekster fra nyere tid prioriteres,
forskellige medier samt erhvervskommunikative og massekommunikative teksttyper, erhvervskommunikative tekster kan omfatte virksomheders eksterne og interne kommunikation og
tekstanalyse der perspektiverer en erhvervsmæssig, samfundsmæssig, kulturhistorisk, psykologisk, æstetisk eller anden relevant sammenhæng. Herunder inddrages ældre tekster, der kan bidrage til at belyse kulturelle forskelle i forhold til nutidens tænkning om konkrete erhverv og evt. fremtidig udvikling. Undervisningen skal tage udgangspunkt i elevens eller lærlingens faglige niveau og tilrettelægges så vidt muligt med udgangspunkt i elevernes eller lærlingenes aktuelle erhvervsuddannelser. Undervisningen gennemføres med hovedvægt på helhedsorienteret undervisning. Undervisningens rammer skal give mulighed for, at eleven eller lærlingen kan bruge sin viden i erhvervsfaglig sammenhæng, så sammenhængen mellem fagets metoder og modeller og elevens eller lærlingens uddannelsesområde står tydeligt for eleven eller lærlingen. Der lægges vægt på fagets centrale arbejdsmetoder og tankegange ved løsning af konkrete problemstillinger. Den faglige progression i forhold til abstraktionsniveau indgår ved at der arbejdes med synlig læring og feedback.

§ 12(Løft af minimum et niveau i dansk på grundforløbets 1.

del). For eux-elever eller -lærlinge gælder det at faget indgår som grundlag for den videre undervisning på A-niveau. Stof læst på C-niveau indgår i optællingen af det samlede stof på A-niveau. Oversigt over gennemført undervisning skal indeholde læst stof, omfang i tid og have særligt fokus i forløbet samt hvilke arbejdsformer der er anvendt. 3.2 Arbejdsformer Undervisningen tager udgangspunkt i elevens eller lærlingens erhvervsuddannelse i hverdagens temaer og almen dannelse. Undervisning og arbejdsformer er i begyndelsen fortrinsvis er lærerstyrede, men skal gradvist afløses af undervisning og arbejdsformer, der giver eleverne eller lærlingene større selvstændighed, medbestemmelse og ansvar. Arbejdsformer og metoder skal passe til de faglige mål, hvor der veksles mellem undervisningsformer og elev- eller lærlingeinddragelse. Faget tilrettelægges helhedsorienteret og så der som en del af undervisningen arbejdes med at undersøge problemstillinger og vurdere løsninger, hvor fagets viden og metode anvendes, f.eks. i forbindelse med kommunikationsanalyse, arbejde med sagprosa, virksomhedskommunikation, arbejde med skønlitteratur mv. 3.3 It i undervisningen Eleverne eller lærlingene skal anvende og forstå, at digitale medier bidrager til deres faglige læring. De skal lære at tage aktive og kritiske valg af brugen af it, og bruge it til at støtte den sproglige kompetence og evnen til at udtrykke sig klart og nuanceret på korrekt dansk. Elevernes eller lærlingenes skal med udgangspunkt i deres it færdigheder arbejde med at søge, sortere og udvælge og formidle relevant fagligt materiale med kritisk bevidsthed. Eleverne eller lærlingene skal opnå viden om og kendskab til at anvende digitale medier i kommunikationssammenhænge, så de kan indgå ansvarligt, kritisk og etisk bevidst i globale og digitale fællesskaber. 3.4 Samspil med andre fag I erhvervsuddannelserne er dansk et alment, erhvervsfagligt tonet sprog-, medie- og kulturfag med grænseflader til andre fag i erhvervsuddannelserne. Faget sætter erhvervskommunikativt, sprogligt samt tekst- og medieanalytisk perspektiv på de faglige, erhvervsfaglige, teknologiske, kulturelle og samfundsmæssige forhold, der indgår i andre fag og faglige områder i erhvervsuddannelserne. Faget skal med dette perspektiv åbne for samspil med andre fag og undervisningsforløb i elevens eller lærlingens uddannelse. 4. Dokumentation Elevens eller lærlingens dokumentation omfatter teksttyper, som har relevans i forhold til elevens eller lærlingens uddannelsesretning og fremtidige jobsituation i erhvervslivet, til elevens eller lærlingens videre uddannelse og i forhold til elevens eller lærlingens personlige udvikling. Elevens eller lærlingens dokumentation opsamles i en arbejdsportfolio, som indgår som grundlag for dels den løbende evaluering og dels den afsluttende standpunktsbedømmelse. Eleven eller lærlingen udvælger fra sin arbejdsportfolio før undervisningens afslutning et eller flere teksteksempler til en præsentationsportfolio. Præsentationsportfolioen udgør en del af eksamensgrundlaget ved den afsluttende prøve. Mindst én skriftlig opgave skal repræsentere skrivning på tværs af dansk og et eller flere andre fag. 5. Evaluering 5.1 Løbende evaluering Undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progression i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleven eller lærlingen reflekterer over sin faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed. Den løbende evaluering sker på baggrund af løsning af opgaver, portfolio, samtaler mellem lærer og elev eller lærling og mundtlig fremlæggelse.

§ 5, stk.

5. 5.2 Afsluttende standpunktsbedømmelse Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget. 5.3 Afsluttende prøve

§ 9for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.

Skolen vælger for det enkelte hold én af følgende to prøveformer: Prøveform a caseeksamen Caseeksamen er gennemføres på baggrund af caseorienteret undervisning, som betyder, at man arbejder med problemstillinger eller områder fra konkrete virksomheder eller brancher. Prøven tilrettelægges på grundlag af en kendt case om en konkret virksomhed eller branche, udarbejdet af den prøveafholdende skole, evt. i samarbejde med en branche eller virksomhed. Ved undervisningens afslutning gennemføres en caseundervisningsdag, hvor eleverne eller lærlingene stilles 5-7 caseopgaver. Dagen har en varighed på 6 timer. Eleverne eller lærlingene arbejder individuelt eller i grupper og må modtage vejledning. Eleverne eller lærlingene afleverer individuelle besvarelser af opgaverne ved arbejdsdagens afslutning. Caseopgaverne udformes, så mindst én opgave inddrager elevernes eller lærlingenes præsentationsportfolio. Caseopgaverne skal til sammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven. Der afholdes en mundtlig prøve af 30 minutters varighed, inklusiv votering. Eksaminationen tager udgangspunkt i de stillede caseopgaver. Censor beslutter hvilke af de 5-7 opgaver, som der er grundlag for eksaminationen og som eksaminationen indledes med. Præsentationsportfolioen indgår i caseopgavesættet. Til de valgte opgaver stilles yderligere to ukendte spørgsmål, som uddyber relevant kernestof i forlængelse af caseopgaven. Spørgsmålene stilles under eksaminationen af eksaminator. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation. Caseopgaverne, de ukendte spørgsmål samt en fortegnelse over tekster i hver enkelt elevs eller lærlings præsentationsportfolio sendes til censor forud for prøvens afholdelse. Prøveform b lodtrækning af spørgsmål Der afholdes en mundtlig prøve på grundlag af elevens eller lærlingens præsentationsportfolio samt en ukendt opgave. Prøvens grundlag skal tilsammen dække de væsentlige faglige mål, som skolen har udvalgt til prøven. Den ukendte opgave tildeles ved lodtrækning umiddelbart forud for den fastsatte forberedelsestid, som er op til 60 minutter. Eksaminationen af eleven eller lærlingen varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Eksaminationen er todelt. Den ene del består af elevens eller lærlingens præsentation af løsningen af den ukendte opgave samt en efterfølgende samtale om opgaven mellem elev eller lærling og eksaminator. Den anden del består af elevens eller lærlingens præsentation af sin præsentationsportfolio, og suppleres med uddybende spørgsmål fra eksaminator. Der gives én karakter ud fra en helhedsvurdering af elevens eller lærlingens præstation. De ukendte opgaver samt en fortegnelse over tekster i hver enkelt elevs eller lærlings præsentationsportfolio sendes til censor forud for prøvens afholdelse. 5.3.1 Eksaminationsgrundlag Prøveform a caseeksamen Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af caseopgaverne samt de stillede ukendte spørgsmål. Prøveform b lodtrækning af spørgsmål Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af det ukendte spørgsmål samt elevens eller lærlingens præsentationsportfolio. 5.3.2 Bedømmelsesgrundlag Prøveform a caseeksamen Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens mundtlige præstation ved prøven. I bedømmelsesgrundlaget kan der indgå materiale udarbejdet af eleven eller lærlingen i forbindelse med opgaveløsning på caseundervisningsdagen, men materialet bedømmes ikke særskilt. Prøveform b lodtrækning af spørgsmål Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens besvarelse af det stillede spørgsmål samt elevens eller lærlingens præsentation af sin præsentations portfolio og den efterfølgende dialog med eksaminator. 5.3.3 Bedømmelseskriterier Bedømmelsen er en vurdering af, i hvilken grad eksaminandens præstation opfylder de faglige mål, som de er angivet i pkt. 2.

Se i øvrigt § 8 stk.
Skolen kan uddybe prøvens specifikke bedømmelseskriterier i forhold til de væsentlige mål og krav, som skolen har udvalgt i forhold til prøven samt i prøvens bedømmelsesgrundlag. I bedømmelse af elevens eller lærlingens præstation i faget lægges vægt på følgende: Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C
Eleven eller lærlingen anvender enkel viden om kommunikationsmetoder og fortolkning både alment og erhvervsfagligt
Eleven eller lærlingen demonstrerer anvendelse af en simpel struktur i sin fremlæggelse
Eleven eller lærlingen kommunikerer og formulerer sig i et grammatisk korrekt sprog, og i et sprog som passer til situationen
Eleven eller lærlingen refererer indhold i læst tekst korrekt
Eleven eller lærlingen viser kendskab til og i et afgrænset omfang forståelse af fiktionstekster, praksisnære sagtekster og multimodale tekster
Eleven eller lærlingen anvender viden om kommunikationsmetoder og fortolkning både alment og erhvervsfagligt
Eleven eller lærlingen demonstrerer en klar og enkel struktur i sin fremlæggelse
Eleven eller lærlingen kommunikerer og formulerer sig i et grammatisk korrekt sprog, og i et sprog som passer til situationen
Eleven eller lærlingen refererer indhold i læst tekst korrekt
Eleven eller lærlingen viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster, praksisnære sagtekster og multimodale tekster
Eleven eller lærlingen anvender og begrunder kommunikationsmodeller og fortolkning både i almene og erhvervsfaglige sammenhænge
Eleven eller lærlingen demonstrerer i sine fremlæggelser og besvarelser, at eleven eller lærlingen har arbejdet selvstændigt og struktureret
Eleven eller lærlingen formulerer sig sproglig korrekt og situationsbestemt
Eleven eller lærlingen læser, kan forstå og fortolke tekster ud fra forskellige perspektiver
Eleven eller lærlingen går i dialog om korrekt anvendelse af sprogbrug og sproglige normer både i almene og erhvervsfaglige sammenhænge
Eleven eller lærlingen viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster, praksisnære sagtekster og multimodale tekster og kan diskutere og udlede fra disse genrer
Eleven eller lærlingen anvender og reflekterer over kommunikationsmodeller og fortolkning både i almene og erhvervsfaglige sammenhænge
Eleven eller lærlingen demonstrerer i sine fremlæggelser og besvarelser, at eleven eller lærlingen har arbejdet selvstændigt, struktureret og reflekteret
Eleven eller lærlingen formulerer sig sproglig korrekt, reflekteret og situationsbestemt
Eleven eller lærlingen læser, kan forstå, fortolke og vurdere tekster ud fra forskellige perspektiver
Eleven eller lærlingen går i dialog om og kan bedømme korrekt anvendelse af sprogbrug og sproglige normer både i almene og erhvervsfaglige sammenhænge
Eleven eller lærlingen viser kendskab til og forståelse af fiktionstekster, praksisnære sagtekster og multimodale tekster og kan reflektere, diskutere og bedømme disse genrer Der gives én karakter ud fra en helhedsbedømmelse. Bilag 5 Design Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 1,5 uge Niveau E: 1,5 uge Niveau D: 1,5 uge Niveau C: 1,5 uge For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3,0 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
Identitet og formål 1.
Identitet Fagets genstandsområde er produktdesign, kommunikationsdesign og design af fysiske omgivelser, der ses som et samspil mellem form, funktion og kommunikation. Faget defineres som procesorienteret, bevidst problemløsning, som skal ses i historisk, samfundsmæssig og international sammenhæng. Designanalyse er det element, der etablerer sammenhæng mellem fagets praktiske og teoretiske side. Med analyse under den praktiske designproces kvalificeres en forståelse for design som proces og resultat, ligesom analyse af professionelt design skaber en bevidsthed om designprocessen i praksis. Designundervisningen baseres på opgaver og projekter, der integrerer praktiske designprocesser og teoretiske overvejelser, der kvalificerer designpraksis professionelt gennem analyse af såvel proces som resultat i forskellige sammenhænge. 1.
Formål Faget beskæftiger sig med designprocessen fra idé til skitse i udvikling og fremstilling af produkter, materielle såvel som immaterielle og forudsætningerne herfor. Formålet med faget er, at eleverne eller lærlingene opnår indsigt og færdigheder i at arbejde med samspillet mellem designprocesser og produktion af varer og serviceydelser. Gennem analyse, beskrivelse og udførelse af mindre skitse- og formgivningsopgaver, omhandlende virksomhedslære og brancherelevante problemstillinger, opnår eleven eller lærlingen færdigheder i at arbejde med samspillet mellem form, funktion og æstetik i produktionen af varer og serviceydelser. Faget skal således bidrage til, at eleverne eller lærlingene opnår kompetencer og færdigheder i at anvende designprocesser til at understøtte produktion af varer og serviceydelser samt til at kompensere for potentielle problemer i forbindelse med denne produktion. Undervisningen skal give bevidsthed om designs rolle i lokale problemstillinger for virksomheder og brancher i en globaliseret foranderlig verden og som led i en international kommunikation.
Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen: Niveau F
Medvirker til udarbejdelse af formgivnings- eller skitseopgaver, der viser fantasi og æstetisk sans,
anvender simple arbejdsplaner til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen,
foretager simple opmålings- og afbildningsmetoder til at referere basale faktorer, der øver indflydelse på formgivningen,
opsøger grundlæggende viden om materiale- og farvelære til at beskrive og referere forholdet mellem farve, form og funktion med udgangspunkt i en brancherelevant opgave,
anvender modelfremstilling eller produktvisualisering til at beskrive formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave og
anvender perception og symbolik til at referere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen. Niveau E
Udfører formgivnings- eller designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans,
anvender portfolio til at beskrive grundlæggende elementer og faser i formgivnings- eller skitseprocessen,
anvender opmålings- og afbildningsmetoder til at identificere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design,
anvender viden om materiale- og farvelære til at redegøre for forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver,
anvender simple analysemodeller til at redegøre for formgivningens og æstetikkens betydning med udgangspunkt i en brancherelevant opgave,
anvender perception og symbolik til at identificere karakteristiske træk i stilhistorien og arkitekturen med betydning for branchen og
anvender basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at demonstrere grundlæggende faktorer, der har indflydelse på problemløsning og formgivning. Niveau D
Udarbejder formgivnings- og designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans,
anvender portfolio til at redegøre for elementer og faser i designprocesser fra idé til færdigt produkt,
anvender opmålings- og afbildningsmetoder til at vurdere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design,
anvender viden om materiale- og farvelære til at vurdere forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver,
anvender simple analysemodeller til at vurdere design i forhold til symbolik, form, funktion og æstetik i konkrete brancherelevante designopgaver,
anvender stilhistorien til at beskrive karakteristiske træk i brancherelevante stilarter gennem det
århundrede,
anvender basal viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at beskrive ændringer i stil, materialer og teknik i relation til den teknologiske udvikling og kultur- og samfundsforhold og
anvender simple analysemodeller til at vurdere designfunktioner i forhold til individuelle og kollektive behov/brugersynspunkter. Niveau C
Udfører formgivning- og designopgaver, der fordrer fantasi og æstetisk sans og refleksion over problemløsningen,
anvender portfolio til at forklare elementer og faser i designprocessen fra idé til færdigt produkt,
udfører opmålings- og afbildningsmetoder til at vurdere og perspektivere faktorer, der øver indflydelse på formgivning og design,
anvender viden om materiale- og farvelære til at vurdere og forklare forholdet mellem farve, form og funktion i konkrete brancherelevante opgaver,
anvender analysemodeller til at vurdere og perspektivere design i forhold til symbolik, form, funktion og æstetik i konkrete brancherelevante designopgaver,
anvende stilhistorien til at forklare karakteristiske træk i brancherelevante stilarter fra industrialiseringen og fremefter,
anvender viden om ergonomi, teknologi og miljøforhold til at vurdere og perspektivere ændringer i stil, materialer og teknik i relation til den teknologiske udvikling samt kultur- og samfundsforhold og
anvender analysemodeller til at vurdere og perspektivere designs funktioner i forhold til individuelle og kollektive behov samt ressourceanvendelse og bæredygtighed. 2.
Kernestof Eleven eller lærlingen skal arbejde med idé- og produktudvikling. Niveau F Udgangspunktet findes i elevens eller lærlingens egne oplevelser og erfaringer inden for uddannelsesområdet eller i de nære omgivelser. Eleverne eller lærlingene skal arbejde med innovative og kreative processer med fokus på den praktiske udførelse.
Simple opmålings- og afbildningsteknikker
Grundlæggende stilforståelse med uddannelsesrelevans
Grundlæggende farve- og materialelære
Simpel modelfremstilling og produktvisualisering
Simple arbejdsplaner
Arbejde med perception og enkel symbolik
Form, funktion og æstetik Niveau E Udgangspunktet findes i problemstillinger fra uddannelsesområdet/branchen, og der skal arbejdes med innovative og kreative processer. Eleverne eller lærlingene skal arbejde praktisk med problemstillingerne og herigennem få indsigt i stilhistorie og arkitektur inden for branchen.
Opmålings- og afbildningsteknikker
Stilforståelse med uddannelsesrelevans
Farve- og materialelære
Modelfremstilling og produktvisualisering
Arbejde med perception og symbolik
Form, funktion og æstetik
Grundlæggende kendskab til ergonomi, teknologisk og miljøforhold inden for branchen
Simple designanalysemodeller Niveau D Udgangspunktet findes i problemstillinger fra uddannelsesområdet/branchen, og der skal arbejdes med innovative og kreative processer. Eleverne eller lærlingene skal arbejde praktisk og teoretisk med problemstillingerne og herigennem få indsigt i stilhistorie og arkitektur inden for branchen.
Opmålings- og afbildningsteknikker
Stilforståelse med uddannelsesrelevans
Farve- og materialelære
Modelfremstilling og produktvisualisering
Arbejde med perception og symbolik
Form, funktion og æstetik
Kendskab til ergonomi, miljø- og teknologisk udvikling inden for branchen og i samfundet
Designanalysemodeller Niveau C Udgangspunktet findes i problemstillinger fra uddannelsesområdet/branchen, og der skal arbejdes med innovative og kreative processer. Eleverne eller lærlingene skal arbejde praktisk og teoretisk med problemstillingerne og herigennem få indsigt i stilhistorie, arkitektur og bæredygtighed inden for branchen.
Opmålings- og afbildningsteknikker
Stilforståelse med uddannelsesrelevans
Farve- og materialelære
Modelfremstilling og produktvisualisering
Portfolio som redskab til præsentation af design
Arbejde med perception og forståelse for symbolik
Form, funktion og æstetik
Kendskab til ergonomi, miljø- og teknologisk udvikling inden for branchen og i samfundet
Bæredygtighed
Designanalyse- modeller 2.
Supplerende stof De valgte emneområder og evt. samspil med andre fag gør, at nogle designparametre nævnt under kernestof kan inddrages i undervisningen med en bredere perspektivering.
Tilrettelæggelse 3.
Didaktiske principper Niveau F Der arbejdes med forskellige opgaver, hvor eleverne eller lærlingene skal vise deres viden i praksis. Opgaverne skal tilrettelægges, så eleverne eller lærlingene i stigende grad kan vise selvstændigt initiativ i identificeringen af en designmæssig problemstilling, samt i formulering og løsning af denne. Niveau E Der arbejdes med forskellige opgaver, hvor eleverne eller lærlingene skal vise deres viden i praksis. Opgaverne skal tilrettelægges, så eleverne eller lærlingene i stigende grad kan vise selvstændigt initiativ i identificeringen af en designmæssig problemstilling samt i formulering og løsning af denne. Niveau D Opgaverne skal tilrettelægges, så eleverne eller lærlingene i stigende grad selvstændigt kan forklare designmæssige problemstillinger og ruste eleverne eller lærlingene til udarbejdelsen af det afsluttende projekt. Niveau C Den primære undervisningsform vil være en mere projektorganiseret undervisning. Opgaverne skal tilrettelægges, så eleverne eller lærlingene i stigende grad selvstændigt kan forklare designmæssige problemstillinger og opnår værktøj og begreber til udarbejdelsen af det afsluttende projekt. 3.
Arbejdsformer Niveau F Undervisningen er tilrettelagt med oplæg og opgaver, hvor eleven eller lærlingen demonstrerer et begyndende kendskab til fagets teoretiske termer og praktiske færdigheder. Eleverne eller lærlingene arbejder både individuelt og i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte elev eller lærling udfærdige individuel dokumentation. Der kan indgå aktiviteter i form af besøg fra eksterne aktører eller virksomhedsbesøg. Niveau E Undervisningen er tilrettelagt med oplæg og opgaver, hvor eleven eller lærlingen demonstrerer kendskab til fagets teoretiske og praktiske termer. Eleverne eller lærlingene arbejder både individuelt og i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte elev eller lærling udfærdige individuel dokumentation til dennes portfolio. Der kan indgå aktiviteter i form af besøg fra eksterne aktører eller virksomhedsbesøg. Niveau D Undervisningen er tilrettelagt med oplæg og opgaver, som lægger op til, at eleven eller lærlingen kan udføre den designproces, der skaber forudsætning for det afsluttende projekt. Elevens eller lærlingens arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i en portfolio. Der arbejdes både individuelt og i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte elev eller lærling udfærdige en individuel dokumentation i sin projektmappe af sit arbejde i projektforløbet. Der kan indgå aktiviteter i form af besøg fra eksterne aktører eller virksomhedsbesøg. Niveau C Undervisningen er tilrettelagt med oplæg og opgaver, som lægger op til at eleven eller lærlingen kan udføre den designproces, der skaber forudsætning for det afsluttende projekt. Elevens eller lærlingens arbejde, progression og selvevaluering fastholdes i en portfolio. Der arbejdes både individuelt og i grupper. Ved gruppearbejder skal den enkelte elev eller lærling udfærdige en individuel dokumentation i sin projektmappe af sit arbejde i projektforløbet. Der kan indgå aktiviteter i form af besøg fra eksterne aktører, eller virksomhedsbesøg. 3.
It i undervisningen It er et fundamentalt arbejdsredskab i fagets processer. It bruges i undervisningen til at søge, skabe, eksperimentere, lagre, formidle, kommuniker og distribuere. Arbejdet med digitale medier har til formål at gøre eleverne eller lærlingene til skabende, kompetente, ansvarlige og kritiske it-bruger. 3.
Samspil med andre fag Fagets designmæssige indhold gennemføres så vidt muligt i samspil med andre fag i uddannelsen. Ud fra en konkret vurdering beskriver skolen i den lokale undervisningsplan, hvordan faget gennemføres i samspil med andre grundfag, erhvervsfag på grundforløb 1 og eller med andre grundfag og uddannelsesspecifikke fag på grundforløb 2 og på hovedforløb.
Dokumentation Niveau F Eleven eller lærlingen udarbejder løbende dokumentation af sit arbejde med faget. Praktisk arbejde i form af skitsetegning, fotografisk afbildning eller formgivning af produkt eller mock-up kan indgå. Niveau E Eleven eller lærlingen skal løbende kunne dokumentere sit arbejde i en portfolio. Praktisk arbejde i form af skitsetegning eller formgivning af produkt eller mock-up skal indgå. Niveau D Eleven eller lærlingen skal løbende kunne dokumentere sit arbejde i en portfolio. Praktisk arbejde i form af formgivnings- og designopgaver skal indgå, og mindst en opgave skal repræsentere en individuel løsning. Et udvalgt arbejde som er valgt af underviseren, indgår sammen med en præsentationsportfolio i den afsluttende prøve. Niveau C Eleven eller lærlingen skal løbende kunne dokumentere sit arbejde i en portfolio. Praktisk arbejde i form af formgivnings- og designopgaver skal indgå, og mindst en opgave skal repræsentere en individuel løsning. Et udvalgt arbejde indgår sammen med en præsentationsportfolio i den afsluttende prøve.
Evaluering 5.
Løbende evaluering Undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende, og det sikres ved undervisningens afslutning, at der har været benyttes forskellige evalueringsformer. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed. 5.
Afsluttende standpunktsbedømmelse Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetencer i faget. 5.
Afsluttende prøve Niveau F Der afholdes ikke afsluttende prøve. Niveau E Der afholdes ikke afsluttende prøve. Niveau D Prøven er mundtlig og tager sit udgangspunkt i elevens eller lærlingens præsentationsportfolio, samt elevens eller lærlingens praktiske arbejde med et design- eller formgivnings produkt. Produktet kan være en mock-up. Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens eller lærlingens præstation. Niveau C Prøven er mundtlig og tager sit udgangspunkt i elevens eller lærlingens præsentationsportfolio, samt elevens eller lærlingens praktiske arbejde med et design- eller formgivnings produkt. Produktet kan være en mock-up. Eksaminationen af den enkelte elev eller lærling varer ca. 30 minutter, inklusive votering. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af en samlet vurdering af elevens eller lærlingens præstation. 5.3.
Eksaminationsgrundlag Eksaminationsgrundlaget er elevens eller lærlingens præsentationsportfolio samt design- eller formgivningsopgave af et produkt. 5.3.
Bedømmelsesgrundlag Bedømmelsesgrundlaget er elevens eller lærlingens præsentationsportfolio, design- eller formgivningsopgave af et produkt samt den mundtlige præstation. 5.3.
Bedømmelseskriterier Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Der afholdes ikke afsluttende prøver Der afholdes ikke afsluttende prøver Eleven eller lærlingen anvender designprocessen/analysemodeller i fremlæggelsen og demonstrerer forståelse af farvenes og formens betydning herunder fortolkning og anvendelse og forklarer valg af farver og form og æstetik ud fra fagets teorier. Eleven eller lærlingen forklarer sammenhæng mellem form og funktion og argumenterer for bæredygtighed. Eleven eller lærlingen viser kendskab til enkle stilhistoriske perioder. Eleven eller lærlingen anvender og vælger relevante faser i designprocessen og analysemodeller i fremlæggelsen. Eleven eller lærlingen forklarer hvordan forståelsen af farvenes og formens betydning har indflydelse. Forklarer valg af farver, form og æstetik. Eleven eller lærlingen forklarer sammenhæng mellem form og funktion. Eleven eller lærlingen sætter opgaven ind i et stilhistorisk perspektiv, bl.a. om der er stilperioder, som opgaven særligt kan relatere til. Eleven eller lærlingen argumenterer og vurderer bæredygtighed. Præstationen skal på videns og teoretisk niveau være fortrinlig. Bilag 6 Erhvervsinformatik Niveauer og vejledende uddannelsestid Niveau F – 2 uger Niveau E – 2 uger Niveau D – 2 uger Niveau C – 2 uger For eux-forløb er den vejledende varighed af faget 3 uger på niveau C, uanset elevens eller lærlingens forudgående niveau.
Identitet og formål 1.1 Identitet Eleverne eller lærlingene i erhvervsuddannelserne skal rustes bedre til at imødegå de krav om digital kompetence, som de møder på arbejdsmarkedet og samtidig lære at forholde sig til den digitale udviklings særlige udfordringer. Faget skal bidrage til elevernes eller lærlingenes digitale dannelse. Fagets indeholder konkret praktisk arbejde med at skabe digitale løsninger og giver kompetencer til at vurdere digitale teknologier og automatisering. 1.2 Formål Faget skal give mulighed for, at eleverne eller lærlingene fra starten af uddannelsen kan erhverve sig viden, færdigheder og kompetencer inden for det digitale område. I faget skal der arbejdes med koblinger mellem digitale teknologier og den enkelte uddannelses fagområde, og med det fokus skal faget medvirke til at styrke elevernes eller lærlingenes nysgerrighed og motivation for digitale teknologier. Faget skal aktivere elevernes eller lærlingenes kendskab til digitale teknologier fra deres hverdag og sætte dette kendskab ind i en erhvervsfaglig kontekst, hvor de skal arbejde med kendte og nye teknologier, som kan anvendes på arbejdsmarkedet samt bidrage til elevernes eller lærlingenes dannelse. Faget skal give eleverne eller lærlingene kompetencer til at være værdiskabende medarbejdere og dygtige iværksættere i et samfund præget af stigende digitalisering og til at kunne agere som aktive og ansvarsbevidste borgere. Faget har to fokusområder, dels det konkrete praktiske arbejde med at skabe og anvende digitale løsninger og det, der er forudsætningen herfor, og dels skal eleverne eller lærlingene opnå kompetencer til at kunne vurdere muligheder, potentialer og konsekvenser ved indførelse af digitale teknologier og automatisering. Fagets mål og indhold skal lede frem til, at eleverne eller lærlingene opnår kompetencer til både at skabe digitale løsninger med anvendelse af eksempelvis robot- eller velfærdsteknologier, og kompetencer til at kunne tage stilling til den teknologiske udviklings indflydelse på menneske, job, erhverv og samfund. Faget indeholder tre kompetenceområder: – Digital myndiggørelse Digital myndiggørelse omhandler kritisk, refleksiv og konstruktiv undersøgelse af betydningen af indførelse af digital teknologi og automatisering i de erhverv, som eleverne eller lærlingene uddanner sig til, herunder forståelse for sikkerhed, etik og konsekvenser ved digitale teknologier. – Erhvervsrettet digital udvikling Erhvervsrettet digital udvikling omhandler konkret praktisk arbejde, som leder frem mod udvikling eller redesign af digitale artefakter, herunder tilrettelæggelse og gennemførelse af iterative designprocesser samt modifikation og videreudvikling af digitale artefakter med relevans i en erhvervsfaglig kontekst. – Teknologisk handleevne og computationel tankegang Teknologisk handleevne og computationel tankegang omhandler anvendelse af grundlæggende viden om netværk, forståelse af algoritmiske forskrifter, programmering, logisk og algoritmisk tænkning, abstraktion og mønstergenkendelse, datamodellering samt test og afprøvning. ”Digitalt artefakt” og ”digital teknologi” I formuleringen af fagets mål og indhold anvendes begreberne ‘digitalt artefakt’ og ‘digital teknologi’. Digital teknologi kan anvendes til udvikling af digitale artefakter. Et digitalt artefakt betegner en applikation eller ‘device’, som er tilvejebragt med henblik på at opfylde et særligt formål. Dermed indeholder et artefakt en særlig intentionalitet i dets brug og virke modsat den digitale teknologi. Gennem analyse af digitale artefakter opnås forståelse af den teknologi, der ligger bag og dennes potentialer - med andre ord: gør teknologien det, som vi ønsker, den skal gøre, og hvilke andre anvendelsesmuligheder kan man forestille sig, teknologien rummer?
Faglige mål og fagligt indhold 2.
Faglige mål Undervisningens mål er, at eleven eller lærlingen: Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Digital myndiggørelse
har kendskab til digitale artefakters betydning for arbejdsgange, arbejdets organisering, organisationen og for samfundet.
har kendskab til beskyttelse af virksomheders, kunders eller brugeres digitale data.
kan i en erhvervsfaglig kontekst gengive de væsentligste forudsætninger, indstillinger, funktionalitet samt intenderet brug for et digitalt artefakt. Erhvervsrettet digital udvikling
kan med udgangspunkt i en analyse af et digitalt artefakt fra fagområdet formulere feedback og komme med idéer med henblik på forbedring af artefaktet og brugen af dette.
kan under vejledning udføre grundlæggende iterative designprocesser. Teknologisk handleevne og computationel tankegang
har kendskab til computationel tankegang til løsning af problemstillinger i en erhvervsfaglig kontekst
kan via simpel programmering genkende basale strukturer i et programmeringssprog
har kendskab til datatyper og registrering af data Digital myndiggørelse
kan identificere digitale artefakters betydning for arbejdsgange, arbejdets organisering, organisationen og for samfundet.
kan identificere væsentlige forhold ved beskyttelse af virksomheders, kunders eller brugeres digitale data.
kan i en erhvervsfaglig kontekst identi-ficere de væsentligste forudsætninger, indstillinger, funktionalitet samt intenderet brug for et digitalt artefakt. Erhvervsrettet digital udvikling
kan med udgangspunkt i en analyse af et digitalt artefakt fra fagområdet argumentere for forbedringer af artefaktet og brugen af dette.
kan under vejledning udføre iterative designprocesser. Teknologisk handleevne og computationel tankegang
kan under vejledning anvende computationel tankegang til løsning af problemstillinger i en erhvervsfaglig kontekst
kan via simpel programmering forstå basale strukturer i et programmeringssprog
kan tilføje, ændre, udtrække og slette information fra en simpel database Digital myndiggørelse
kan handle med dømmekraft i komplekse professionelle situationer og redegøre for digitale artefakters betydning for arbejdsgange, arbejdets organisering, organisationen og for samfundet.
kan redegøre for beskyttelse af virksomheders, kunders eller brugeres digitale data og har kendskab til de generelle tekniske og samfundsmæssige aspekter af it-sikkerhed.
kan i en erhvervsfaglig kontekst redegøre for et digitalt artefakts forudsætninger, indstillinger, funktionalitet samt intenderet brug. Erhvervsrettet digital udvikling
kan med udgangspunkt i en analyse af et digitalt artefakt fra fagområdet skitsere forbedringer af artefaktet og brugen af dette.
kan under vejledning tilrettelægge og udføre iterative designprocesser T eknologisk handleevne og computational tankegang
kan anvende computationel tankegang til løsning af simple problemstillinger i en erhvervsfaglig kontekst
kan identificere basale strukturer i et programmeringssprog, anvende grundlæggende programmering til modifikation og skitsere (videre)udvikling af programmer
kan redegøre for anvendelse af enkle erhvervsfaglige databaser, samt udtrække information fra disse. Digital myndiggørelse
kan handle med dømmekraft i komplekse professionelle situationer og vurdere digitale artefakters betydning for arbejdsgange, arbejdets organisering, organisationen og for samfundet.
kan redegøre for og diskutere beskyttelse af virksomheders, kunders og brugeres digitale data og for de generelle tekniske og samfundsmæs-sige aspekter af it-sikkerhed.
kan i en erhvervsfaglig kontekst analysere et digitalt artefakts forudsætninger, indstillinger, funktionalitet samt intenderet brug. Erhvervsrettet digital udvikling
kan med udgangspunkt i en analyse af et digitalt artefakt fra fagområdet redesigne artefaktet og brugen af dette på en værdiskabende måde.
kan selvstændigt tilrettelægge og udføre iterative designprocesser Teknologisk handleevne og computational tankegang
kan anvende computationel tankegang til løsning af problemstillinger i en erhvervsfaglig kontekst
kan identificere basale strukturer i et programmeringssprog og anvende grundlæggende programmering til modifikation og (videre)udvikling af programmer
kan redegøre for netværksarkitektur
kan redegøre for opbygning af og anvendelse af enkle erhvervsfaglige databaser, udtrække information samt bearbejde information i disse. 2.
Kernestof Fagets mål opfyldes gennem arbejde med kernestof og med supplerende stof. Kernestoffet giver det faglige indhold, som er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at eleven eller lærlingen kan nå målene. Kernestoffet er det stof, der som minimum skal inkluderes i undervisningen for at faget opretholder sin identitet. Kernestoffet udgør ca. 85 % af den vejledende uddannelsestid. Niveau F Niveau E Niveau D Niveau C Digital myndiggørelse Sikkerhed og adfærd: Cybersikkerhed Informationsspredning og adfærd Erhvervsrettet brug af data Love og regler i forbindelse med data Analyse af digitale artefakter: Teknologianalyse Formålsanalyse Brugsstudier Konsekvensvurdering Digital myndiggørelse Sikkerhed og adfærd: Cyber-sikkerhed Informationsspredning og adfærd Erhvervsrettet brug af data Love og regler i forbindelse med data Analyse af digitale artefakter: Teknologianalyse Formålsanalyse Brugsstudier Konsekvensvurdering Digital myndiggørelse Sikkerhed og adfærd: Cyber-sikkerhed Informationsspredning og adfærd Erhvervsrettet brug af data Love, og regler i forbindelse med data Analyse af digitale artefakter: Teknologianalyse Formålsanalyse Brugsstudier Konsekvensvurdering Konsekvenser, muligheder og potentialer ved automatisering og brancherelaterede ekspertsystemer Digital myndiggørelse Sikkerhed og adfærd: Cyber-sikkerhed Informationsspredning og adfærd Erhvervsrettet brug af data Love, og regler i forbindelse med data Analyse af digitale artefakter: Teknologianalyse Formålsanalyse Brugsstudier Konsekvensvurdering Konsekvenser, muligheder og potentialer ved automatisering og brancherelaterede ekspertsystemer Erhvervsrettet digital udvikling Innovations- og designprocesser Rammesætning Idégenerering Inkrementel innovation Beskrivelse af produkt og idé til redesign Erhvervsrettet digital udvikling Innovations- og designprocesser Rammesætning Idégenerering Argumentation Inkrementel innovation Metoder til prototyping Erhvervsrettet digital udvikling Innovations- og designprocesser Rammesætning Idégenerering Konstruktion Argumentation og introspektion Metoder til prototyping Kortlægning af brugergruppe Erhvervsrettet digital udvikling Innovations- og designprocesser Rammesætning Idégenerering Konstruktion Argumentation og introspektion Metoder til prototyping Udviklingsværktøjer Brugergrænseflader Brugertest Teknologisk handleevne og computationel tankegang Programmering: funktioner, variable, sekvenser, løkker og forgreninger Afprøvning og fejlretning Omsætning af problemløsninger til algoritmer gennem dekomposition, abstraktion, mønstre og generaliseringer Datatyper Teknologisk handleevne og computationel tankegang Programmering: funktioner, variable, sekvenser, løkker og forgreninger Systematisk afprøvning og fejlretning Omsætning af problemløsninger til algoritmer gennem dekomposition, abstraktion, mønstre og generaliseringer Data og databaser: databasers anvendelse og simple databaseforespørgsler modellering og manipulation af data i databaser Teknologisk handleevne og computationel tankegang Programmering: funktioner, variable, sekvenser, løkker og forgreninger Test, systematisk fejlsøgning og kvalitetssikring Omsætning af problemløsninger til algoritmer gennem dekomposition, abstraktion, mønstre og generaliseringer Data og databaser: databasers anvendelse i erhvervsfaglige sammenhænge og simple databaseforespørgsler modellering og manipulation af data i databaser Teknologisk handleevne og computationel tankegang Programmering: funktioner, variable, sekvenser, løkker og forgreninger Test, systematisk fejlsøgning og kvalitetssikring Omsætning af problemløsninger til algoritmer gennem dekomposition, abstraktion, mønstre og generaliseringer Data og databaser: databasers anvendelse i erhvervsfaglige sammenhænge og databaseforespørgsler bearbejde information af udtræk modellering og manipulation af data i databaser 3-lags arkitektur i software Netværksarkitektur: protokol hardware internet 2.
Supplerende stof

§ 4

. Det supplerende stof vælges med henblik på at bibringe faglig fordybelse og branchespecifikke emner, som ikke er dækket af kernestoffet. Dele af det supplerende stof vælges i samarbejde med eleverne eller lærlingene, når det er muligt.

Tilrettelæggelse 3.
Didaktiske principper Undervisningen organiseres omkring temaer og projekter med erhvervsfaglig relevans for den enkelte uddannelsesretning, hvor kernestof og supplerende stof skal dækkes gennem indholdet. Den erhvervsfaglige toning skal sikre, at eleverne eller lærlingene oplever faget som vedkommende og direkte anvendeligt i faglige sammenhænge, og undervisningen tilrettelægges således, at alle elever eller lærlinge bliver så dygtige som de kan i undervisningsforløbet. Undervisningen tilrettelægges ved brug af didaktiske principper, herunder: – “Use-modify-create”-progression: – Use: Eleven eller lærlingen anvender og analyserer eksempler på digitale artefakter – Modify: Eleven eller lærlingen modificerer digitale artefakter, fx i forhold til andre brugere eller opgaver, som artefaktet skal løse – Create: Eleven eller lærlingen skaber selvstændigt (nye dele af) et digitalt artefakt – “Stepwise Improvement”, som teknik til trinvis, iterativ og systematisk udvikling af digitale artefakter og – “Worked Examples”(kombineret med “faded guidance”) til illustration af eksemplariske løsningsprocesser. 3.
Arbejdsformer Der veksles mellem overbliksskabende forløb, eksperimenter, øvelser og projekt(er), med fokus på en anvendelsesorienteret tilgang til fagets stof samt udvikling af elevernes eller lærlingenes innovative kompetencer. Eleverne eller lærlingene skal anvende faglig viden og metoder, enten individuelt eller i grupper, som tilvejebringer løsningsforslag til et konkret og virkelighedsnært problem inden for deres erhvervsfaglige hovedområde eller uddannelse. Løsningsforslaget skal være et værdiskabende digitalt artefakt (eller dele heraf), der præsenteres og evalueres. Den enkelte elev eller lærling dokumenterer løbende sin faglige udvikling i en arbejdsportfolio. Eleverne eller lærlingene kan med fordel arbejde med fagets mål og indhold i grupper, hvor de analyserer digitale artefakter og efterfølgende, via en design- og innovationsproces, forbedrer eller redesigner artefaktet og brugen af dette. På C- og D niveau arbejdes med mindst ét større projekt, mens E- og F-niveau vil være præget af forskellige mindre forløb og øvelser 3.
It i undervisningen Gennem arbejdet med modifikation og (videre)udvikling af digitale artefakter i faget opnås såvel specifikke faglige digitale kompetencer som almene digitale kompetencer, hvilket er fagets bidrag til erhvervsuddannelsernes formål om at udvikle elevernes eller lærlingenes færdigheder i it. I arbejdet kan eleverne eller lærlingene anvende originale kilder, som eksempelvis dokumentation af programmeringssprog, data og diagrammer. Eleverne eller lærlingene kan arbejde med digital dokumentation af deres proces og forståelse, eksempelvis med kommentarer i programmeringskoden og modeller. Eleverne eller lærlingene kan arbejde med forskellige udtryksformer via digitale medier, såsom videopræsentationer, websider mm. Eleverne eller lærlingene kan gennem arbejdet med dokumentation trænes i at reflektere over, hvordan relevante it-værktøjer udvælges og benyttes. 3.
Samspil med andre fag Faget gennemføres så vidt muligt i samspil med andre fag i uddannelsen. Ud fra en konkret vurdering beskriver skolen i den lokale undervisningsplan, hvordan faget gennemføres i samspil med andre grundfag eller erhvervsfag på grundforløb 1 og med andre grundfag eller uddannelsesspecifikke fag på grundforløb 2 og på hovedforløb.
Dokumentation Eleven eller lærlingen dokumenterer løbende sin faglige udvikling i en individuel arbejdsportfolio. Dokumentation kan indeholde materiale udarbejdet i arbejdsgrupper i undervisningen. Dokumentationen i arbejdsportfolio kan have form af f.eks. it-systemer, noter, synopser, journaler, programbeskrivelser og rapporter. De nærmere krav til dokumentationen fastlægges i den lokale undervisningsplan. Niveau F Niveau E, D og C Eleven eller lærlingen udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med faget i en arbejdsportfolio, der skal vise elevens eller lærlingens færdigheder og faglige progression. Eleven eller lærlingen udarbejder løbende dokumentation for sit arbejde med faget i en arbejdsportfolio, der skal vise elevens eller lærlingens færdigheder og faglige progression. Ved undervisningens afslutning udarbejder eleven eller lærlingen med udgangspunkt i arbejdsportfolioen en præsentationsportfolio. Skolen fastsætter de nærmere rammer for portfolioens udformning, indhold og omfang. Portfolioen udarbejdes individuelt eller i grupper på højst 3 elever eller lærlinge. Præsentationsportfolioen skal have en sådan bredde, at der kan eksamineres i fagets tre kompetenceområder. Præsentationsportfolioen danner udgangspunkt for den faglige dialog ved eksaminationen.
Evaluering 5.
Løbende evaluering Både undervisningen og elevens eller lærlingens udbytte heraf evalueres løbende. Evalueringens formål er at understøtte progressionen i den enkelte elevs eller lærlings læring og skal sikre, at eleverne eller lærlingene reflekterer over deres faglige udvikling i sammenhæng med faget og erhvervsuddannelsen som helhed. 5.
Afsluttende standpunktsbedømmelse Når eleven eller lærlingen har afsluttet undervisningen, afgives en standpunktskarakter, der udtrykker elevens eller lærlingens aktuelle standpunkt. Eleven eller lærlingen bedømmes i forhold til fagets mål, og karakteren gives på baggrund af elevens eller lærlingens dokumentation og øvrige præstationer og munder ud i en samlet vurdering af elevens eller lærlingens kompetenc

🔗 Til officiel kilde

AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.

lta/2022/555

BEK H#LOKDOK04 B B20220055505 DA000831 230557 Bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk og kombinationsfag i erhvervsuddannelserne og om adgangskurser til erhvervsuddann

§ 9for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.

§ 12(Løft af minimum et niveau i dansk på grundforløbets 1.

§ 5, stk.

§ 9for uddannelser, der udbydes med caseeksamen.

§ 4