BEK H#LOKDOK04 B B20220058105 DA000811 230239 Bekendtgørelse om produktions- og montageuddannelsen 2022 2022-05-10 2022-05-11 2023-03-10 Historic 581 Lovtidende A 2022-05-11 2023-03-09 A20220095629 2022-06-21 Bekendtgørelse af lov om erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser Nej Vicedirektør\nMartin Larsen Tine Hamilton Bæth Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Børne- og Undervisningsmin.,\nStyrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 21/21972 Børne- og Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Bekendtgørelse om produktions- og montageuddannelsen I medfør af § 4, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021, efter bestemmelse fra Industriens Fællesudvalg, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 13, i bekendtgørelse nr. 81 af 20. januar 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Formål og opdeling § 1. Produktions- og montageuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne og lærlingene gennem skoleundervisning og oplæring opnår viden og færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Fremstilling af produkter i hærdeplast komposit på operatørniveau. 2) Industriel montage og demontage af eltekniske og mekaniske komponenter. 3) Kvalitetsmålinger, dokumentation og opsamling af relevante produktionsdata. 4) Håndtering og efterbehandling af metaller og hærdeplast kompositter. 5) Kommunikation og samarbejde med kunder, kollegaer samt andre interessenter. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det speciale, jf. stk. 3, som eleven eller lærlingen har valgt. Stk. 3. Uddannelsen indeholder følgende specialer, på niveau 3 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring: 1) Kompositoperatør. 2) Montageoperatør. Varighed § 2. Uddannelsen varer 2 år og 6 måneder, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1. og 2. del, der hver er på 20 uger, og hovedforløbet. Stk. 2. For elever eller lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet på uddannelsens specialer hver 1 år og 6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Stk. 3. For elever eller lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer hovedforløbet på uddannelsens specialer hver 1 år og 5 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 18 uger. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte skoleundervisning opdeles i mindst to skoleperioder for euv-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 2, (euv2) i lov om erhvervsuddannelser. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet § 3. For at kunne blive optaget til skoleundervisningen i hovedforløbet skal eleven eller lærlingen opfylde betingelserne i stk. 2-4. Stk. 2. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden begynderniveau: 1) Eleven eller lærlingen har grundlæggende kendskab til teknologiske trends af praktisk betydning for operatører, der arbejder med produktion og montage i industrien og kan i praksis gengive dette. 2) Eleven eller lærlingen har grundlæggende kendskab til anvendelse af robotter til montage og produktionsopgaver i industriel produktion og kan i praksis gengive dette. 3) Eleven eller lærlingen kan medvirke i planlægningen og koordineringen af afgrænsede operatøropgaver samt, under vejledning, evaluere egne arbejdsopgaver. 4) Eleven eller lærlingen kan anvende digitale værktøjer til fremstilling og aflæsning af arbejdstegninger. 5) Eleven eller lærlingen kan genkende almindeligt forekommende arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige risici og udføre arbejdet med materialer, stoffer og udstyr på en arbejdsmiljømæssig korrekt og forsvarlig måde, herunder arbejde med hærdeplastkompositter. 6) Eleven eller lærlingen kan anvende korrekte værnemidler og sikkerhedsudstyr under hensyntagen til sikkerheds-, miljø- og arbejdsmiljøregler, herunder arbejde med hærdeplastkompositter. 7) Eleven eller lærlingen kan i praksis vise kendskab til relevant el- og maskinsikkerhed i forhold til montage af strømførende og hydrauliske delkomponenter. 8) Eleven eller lærlingen kan under vejledning udvælge, betjene samt vedligeholde værktøj, måleværktøj og maskiner anvendt ved komponentmontage og fremstilling af emner i hærdeplastkomposit. 9) Eleven eller lærlingen kan i praksis vise kendskab til håndværktøj og specialværktøj, der anvendes ved montage af mekaniske delkomponenter og produktion af emner i hærdeplastkomposit. 10) Eleven eller lærlingen kan foreslå ændringer til brug af værktøjer, faglige metoder, materialer m.v. 11) Eleven eller lærlingen kan deltage i at fremstille mindre emner efter gældende regler og standarder. 12) Eleven eller lærlingen kan medvirke til montage og demontage af enkle elektriske og hydrauliske komponenter, ved brug af håndværktøj, elektrisk værktøj og trykluftværktøj, udført under hensyntagen til krav om renlighed og sikkerhed. 13) Eleven eller lærlingen kan i praksis vise kendskab til produktionsformer og processer, der anvendes ved industriel fremstilling af komponenter i hærdeplastkomposit. 14) Eleven eller lærlingen kan udfærdige materialelister og anden dokumentation i overensstemmelse med gældende normer og standarder. 15) Eleven eller lærlingen kan i praksis vise kendskab til gængse typer af fejl og afvigelser ved komponentmontage og produktionen af emner i hærdeplastkomposit og til operatørens rolle i forhold til kvalitets- og dokumentationsarbejde. 16) Eleven eller lærlingen kan medvirke til den løbende kvalitetskontrol og dokumentation af produktionen ved anvendelse af måleværktøjer og kvalitetssystemer. 17) Eleven eller lærlingen kan på grundlæggende niveau indsamle og registrere digitale og analoge data til produktionsdokumentation i henhold til gældende krav og procedure. 18) Eleven eller lærlingen har grundlæggende forståelse for LEAN-terminologi og kan gengive dette. 19) Eleven eller lærlingen kan medvirke ved job- og uddannelsesrelateret projektarbejde. 20) Eleven eller lærlingen kan begrunde og evaluere valgte arbejdsmetoder i en given arbejdsproces, herunder foreslå ændringer eller andre metoder. 21) Eleven eller lærlingen kan anvende digitale medier målrettet og kritisk til informationssøgning, herunder tekniske, økonomiske samt miljø- og arbejdsmiljømæssige informationer om materialer, råvarer og produktionsmetoder. 22) Eleven eller lærlingen kan kommunikere mundtligt og skriftligt med andre om løsning og dokumentation af opgaver, samt videreformidle produktionsfaglig information gennem korrekt anvendelse af grundlæggende faglige udtryk og begreber. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau: Matematik på E-niveau. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have opnået følgende certifikater eller lignende: 1) Kompetencer svarende til ”Førstehjælp på erhvervsuddannelserne” efter Dansk Førstehjælpsråds uddannelsesplaner pr. oktober 2020. 2) Kompetencer svarende til elementær brandbekæmpelse efter Dansk Brand- og Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr. 1. september 2014. 3) Arbejdsmiljø og sikkerhed, svejsning og termisk skæring (§ 17-kursus), jf. Arbejdstilsynets regler. 4) Kompetencer svarende til personlig sikkerhed ved arbejde med epoxy og isocyanater, efter Arbejdstilsynets regler pr. 1. september 2014. Stk. 5. Følgende uddannelsers grundforløb giver adgang til hovedforløbet på Produktions- og montageuddannelsen: 1) Elever og lærlinge, der har gennemført grundforløbet til Plastmageruddannelsen og Maritime håndværksfag – bådebygger, har adgang til hovedforløbet på specialet Kompositoperatør. 2) Elever og lærlinge, der har gennemført grundforløbet til Automatik- og procesuddannelsen, Smedeuddannelsen, Industriteknikeruddannelsen, Elektrikeruddannelsen og Værktøjsmageruddannelsen, har adgang til hovedforløbet på specialet Montageoperatør. Kompetencer i hovedforløbet § 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Lærlingen kan udføre arbejde i henhold til gældende regler for sikkerhed, arbejdsmiljø og produktansvar. 2) Lærlingen kan medvirke til reduktion af spild, sortering af affald og optimering og effektivisering af energiforbruget. 3) Lærlingen kan ved hjælp af digitale værktøjer udvise kendskab til en virksomheds kvalitets-, miljø- og produktionsstyringssystemer, herunder LEAN-værktøjer og cybersikkerhed. 4) Lærlingen kan udvise grundlæggende kendskab til elektroniksystemer og kan anvende trådløs kommunikation mellem produktionsudstyr. 5) Lærlingen kan udvise kendskab til virksomhedsdrift og produktionsstyring, samt evner at strukturere, planlægge og vurdere løsningsmuligheder for egne arbejdsopgaver. 6) Lærlingen kan indgå innovativt i forandringsprocesser i forbindelse med optimering og effektivisering af produkter og dele af produktionen. 7) Lærlingen kan mundtligt og skriftligt kommunikere fagligt hensigtsmæssigt med egne og andre faggrupper og anvende digitale kommunikationsværktøjer. 8) Lærlingen er bevidst om værdien af samarbejde ved opgaveløsning. 9) Lærlingen kan løse opgaver i projektorienterede arbejdsgrupper og i andre former for samarbejde med kollegaer, samt forstå udfordringer ved flerkulturel kommunikation. 10) Lærlingen kan anvende og forstå instruktioner, herunder analoge og digitale arbejdstegninger, samt diagrammer, tekniske begreber og manualer på fremmedsprog. 11) Lærlingen kan udføre beregninger, materialelister, aktuelle data og anden dokumentation i overensstemmelse med gældende normer og standarder, og i den forbindelse anvende it og digital teknologier – herunder udvikle, redesigne eller modificere relevante applikationer eller digitale enheder. 12) Lærlingen kan koble teoretiske faglige begreber, metoder, værktøjer og beregninger med praktiske operatøropgaver i virksomheden. 13) Lærlingen kan udvælge og kontrollere værktøj, arbejdsmetode og foretage elementær vedligeholdelse og justering af bearbejdnings- og måleudstyr i henhold til en given opgavespecifikation. 14) Lærlingen kan udvælge og anvende limtyper ud fra en given opgavespecifikation og gældende standarder. 15) Lærlingen kan foretage kontrolmålinger af emner i hærdeplastkomposit under hensynstagen til givne standarder, toleranceangivelser og elevens materialekendskab. 16) Lærlingen kan gennemføre enkel emnekontrol af hærdeplastkompositelementer ved hjælp af relevant måleværktøj. 17) Lærlingen kan udføre støbearbejde med epoxybaserede præimprægnerede armeringsmaterialer. 18) Lærlingen kan gennemføre støbning af hærdeplastkompositter ved hjælp af vakuumassisterede støbeprocesser. 19) Lærlingen kan udføre epoxybaserede håndoplagte laminater. 20) Lærlingen kan gennemføre komplicerede støbeprocesser. 21) Lærlingen kan fremstille simple hærdeplastkompositforme. 22) Eleven kan gennemføre oplægning af glasfibre og andre armeringsmaterialer. 23) Lærlingen kan udføre for-, efter- og overfladebehandling af hærdeplastkompositemner, f.eks glasfiber ved anvendelse af kemiske og mekaniske forbehandlingsmaterialer og udstyr. 24) Lærlingen kan udvælge og anvende matrix i arbejdsprocessen. 25) Lærlingen kan udvælge og anvende korrekte værnemidler i henhold til Arbejdstilsynets vejledninger. 26) Lærlingen kan under hensyn til gældende sikkerheds-, miljø og kvalitetskrav foretage sammenføjning af komponenter i hærdeplastkomposit f.eks. kulfiber og lignende materialer. 27) Lærlingen kan foretage montage og demontage af delkomponenter på hærdeplastkompositemner. 28) Lærlingen kan udføre reparationer af elementer i hærdeplast komposit, f.eks. glasfibermaterialer på baggrund af kendskab til materialernes strukturer og styrker i henhold til gældende normer og standarder. 29) Lærlingen kan gennemføre reparationer, finisharbejder samt lettere monteringsarbejde af emner i hærdeplast komposit, f.eks. glasfiber. 30) Lærlingen kan foretage kontrolmålinger under hensynstagen til givne standarder, toleranceangivelser og elevens kendskab til materialer og delkomponenter. 31) Lærlingen kan anvende mekaniske og termiske sammenføjningsmetoder i forbindelse med montageopgaver af eltekniske komponenter, kuglelejer og hydrauliske ventiler under hensyn til gældende sikkerheds-, miljø og kvalitetskrav. 32) Lærlingen kan montere og demontere kuglelejer og bolte, udvælge moment, tætningsmetode og materiale, samt foretage smøring og vedligeholdelse efter en given opgavespecifikation og i henhold til krav om sikring. 33) Lærlingen kan med spåntagende og spånløse bearbejdningsmetoder planlægge og fremstille enkle emner i henhold til gældende tolerancekrav. 34) Lærlingen kan anvende sammenføjningsmetoder til montageopgaver, samt foretage en visuel kvalitetsbedømmelse af det udførte arbejde. 35) Lærlingen kan montere kabler efter arbejdsinstruktioner og har kendskab til kabel- og ledningsterminering samt bespænding af terminering. 36) Lærlingen kan montere og foretage kvalitetskontrol på forskellige el-komponenter herunder anvende analoge og digitale testværktøjer i forhold til beskrevne produktionsprincipper. 37) Lærlingen kan udføre montage og visuel fejlfinding ud fra el-diagrammer og har forståelse for sammenhængen mellem el-diagrammer og arbejdsinstruktioner. 38) Lærlingen kan montere, opsætte, afprøve og fejlfinde på komponenternes forbindelseskabler og signalledninger efter gældende regler. 39) Lærlingen kan montere, idriftsætte og fejlfinde på mindre hydrauliske eller pneumatiske anlæg ved anvendelse af dokumentation og gældende miljø-, og sikkerheds- og renlighedskrav. 40) Lærlingen kan anvende robotter til montage og produktionsopgaver i industriel produktion. Stk. 2. Kompetencemål nr. 1-14, jf. stk. 1, gælder for alle lærlinge på hovedforløbet. Stk. 3. Kompetencemål nr. 15-29, jf. stk. 1, gælder for specialet kompositoperatør og nr. 30-40 for specialet montageoperatør. Godskrivning § 5. Kriterier for skolens vurdering af, om der er grundlag for obligatorisk godskrivning på baggrund af elevens eller lærlingens erhvervserfaring og tidligere uddannelse, er fastsat i bilag 1. Godskrivning skal i øvrigt ske efter reglerne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. Afsluttende prøve § 6. Uddannelsens afsluttende prøve afholdes som en del af sidste skoleperiode. Prøven udgør en svendeprøve og bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven stilles af skolen i samråd med det faglige udvalg. Lærlingen skal inden aflæggelse af den afsluttende prøve have gennemført alle fag i hovedforløbet, herunder grundfag, valgfri specialefag og uddannelsesspecifikke fag. Stk. 2. Den afsluttende prøve er en mundtlig prøve med skriftlig dokumentation. Lærlingen vælger i samråd med skolen et praktisk projektemne, der afspejler specialets kompetenceområder. Lærlingen har 20 klokketimer til at opbygge et produkt og udarbejde skriftlig dokumentation, der afleveres til skolen forud for den mundtlige prøve. Den mundtlige prøve varer 30 minutter inkl. votering og tager udgangspunkt i det opbyggede produkt og den skriftlige dokumentation. Ved den afsluttende prøve deltager normalt to skuemestre (censorer) udpeget af det faglige udvalg. Skuemestrene er, ud over ved voteringen, til stede under den mundtlige prøve. Stk. 3. Prøvens grundelementer er følgende: 1) Mål og krav for prøven er, at lærlingen ved svendeprøven skal demonstrere kompetencer inden for det pågældende speciale med fokus på valg af materialer og værktøj, arbejdsprocesser, skriftlig dokumentation samt kvalitet af slutprodukt. 2) Eksaminationsgrundlaget er det udarbejdede produkt samt den skriftlige dokumentation, jf. stk. 2. 3) Bedømmelsesgrundlaget er det udarbejdede produkt, den skriftlige dokumentation samt den samlede mundtlige præstation, jf. stk. 2. 4) Bedømmelseskriterierne danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. Lærlingens samlede præstation bedømmes og skolen fastsætter nærmere bedømmelseskriterier på baggrund af følgende generelle kriterier i henhold til den stillede opgave:
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.