BEK H#LOKDOK04 B B20220075405 DE000267 231343 Bekendtgørelse om udbetaling af statsrefusion af udgifter til kommunalt erhvervet anvisningsret i private udlejningsejendomme 2022 2022-05-30 2022-05-31 2023-04-29 Valid 754 Lovtidende A 2022-05-31 A20220034230 2022-03-22 Lov om boligforhold Nej Christian Rabjerg Madsen Anitta Hilda Vandman Bugenhagen Indenrigs- og Boligministeriet Indenrigs- og Boligmin., j.nr. 2022-1473 Social- og Boligministeriet Bekendtgørelse om udbetaling af statsrefusion af udgifter til kommunalt erhvervet anvisningsret i private udlejningsejendomme I medfør af § 55, stk. 5, i lov nr. 342 af 22. marts 2022 om boligforhold fastsættes: § 1. Udbetaling Danmark varetager administrationen af refusionsmidlerne. Stk. 2. Med henblik på statistisk belysning af ordningens udnyttelse leverer Udbetaling Danmark månedligt kopi af registreringer af refusionsmidler, jf. § 55 i lov om boligforhold, til Bolig- og Planstyrelsen. § 2. Kommunalbestyrelsen ansøger Udbetaling Danmark om statsrefusion ved at indsende skema 1, jf. bilag 1, ved ansøgning om reservation af midler. Stk. 2. Ansøgninger om reservation behandles i den rækkefølge, hvori de modtages af Udbetaling Danmark. Ansøgninger, der indgives på et tidspunkt, hvor der ikke er tilstrækkelige ureserverede midler, opføres på venteliste efter ansøgningstidspunkt. § 3. Hver kommune kan på et hvilket som helst tidspunkt maksimalt have reserveret 500.000 kr. I dette beløb indgår beløb, der i henhold til § 2, stk. 2, 2. pkt., er optaget på en venteliste. Stk. 2. Tilsagn om reservation bortfalder, hvis kommunalbestyrelsen ikke inden 3 måneder fra tilsagnets dato har ansøgt om udbetaling af statsrefusion ved indgåelse af kontrakt, jf. § 4, stk. 1. Stk. 3. Tilsagn kan dog under særlige omstændigheder opretholdes i en nærmere af Udbetaling Danmark bestemt kort tidsperiode, hvis kommunalbestyrelsen ansøger herom inden udløbet af den i stk. 2 nævnte frist. Stk. 4. Beløb, som kommunalbestyrelsen har reserveret, reduceres med det samlede godkendte refusionsbeløb for kontrakten, når statsrefusion udbetales efter indgåelse af kontrakt. § 4. Kommunalbestyrelsen ansøger Udbetaling Danmark om udbetaling af statsrefusion ved indgåelse af kontrakt ved indsendelse af skema 2, jf. bilag 2, vedlagt kopi af tinglyst kontrakt. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen ansøger Udbetaling Danmark om udbetaling af statsrefusion ved førstegangsudnyttelse af anvisningsret ved indsendelse af skema 3, jf. bilag 3. Stk. 3. Refusionen udbetales bagud for et kvartal senest den 5. bankdag efter kvartalets udløb. Udbetalingen finder sted via overførsel til det af kommunalbestyrelsen anviste pengeinstitut. § 5. Udbetaling Danmarks behandling af ansøgningerne forudsætter, at skemaerne er korrekt og fuldstændig udfyldt. § 6. Kommunalbestyrelsen aflægger ved udgangen af hvert finansår regnskab for de midler, der er udbetalt som godtgørelse i henhold til aftaler om anvisningsret, og for den statsrefusion, der er ydet hertil. Stk. 2. Regnskabet indsendes senest 1. juli i året efter det pågældende finansårs udløb til Udbetaling Danmark ledsaget af en revisionserklæring, jf. § 7, stk. 5. § 7. Kommunalbestyrelsens forvaltning af midler i henhold til kapitel 7 i lov om boligforhold revideres af kommunens revision. Stk. 2. Revisionen foretages i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revision af statens regnskaber m.m. Stk. 3. Revisor skal ved den årlige gennemgang af kommunalbestyrelsens regnskab, jf. § 6, stk. 1, påse, at aftaler om kommunal anvisningsret er indgået efter de i kapitel 7 i lov om boligforhold fastsatte regler, og at udbetaling af godtgørelse er sket i overensstemmelse med reglerne i kapitel 7 i lov om boligforhold. Stk. 4. Revisor skal endvidere påse, at de midler, der er refunderet af staten, er opnået i overensstemmelse med vilkårene herfor i kapitel 7 i lov om boligforhold. Stk. 5. Revisor udarbejder på baggrund af sine undersøgelser efter stk. 3 og 4 en revisionserklæring, der sammen med kommunalbestyrelsens regnskab indsendes til Udbetaling Danmark inden den i § 6, stk. 2, nævnte frist. I revisionserklæringen kan også indgå forhold af principiel eller økonomisk betydning, som revisor finder anledning til at fremdrage, herunder tilfælde, hvor fortolkning af gældende regler giver anledning til tvivl. § 8. Kommunalbestyrelsen skal give revisionen adgang til at foretage de undersøgelser m.v., denne finder nødvendige, og sørge for, at revisionen i øvrigt får de oplysninger og den bistand, som revisionen anser for påkrævet for udførelsen af hvervet. § 9. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2022. Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 358 af 11. maj 1994 om udbetaling af statsrefusion af udgifter til kommunalt erhvervet anvisningsret i private udlejningsejendomme ophæves. Bilag 1 Indenrigs- og Boligministeriet Kontoret for Bygge- og Boliglovgivning Stormgade 2-6 DK-1470 København K. 1. Skemaet indsendes som digital post til Udbetaling Danmark, Tilskud, Lån og Garantier sendt via virk.dk Ansøgning om reservation af statsrefusion I henhold til kapitel 7 i lov om boligforhold Kommunenr. Kommune skal hermed i henhold til § 55, stk.1, i lov om boligforhold ansøge om reservation af statslige refusionsmidler med henblik på indgåelse af kontrakt(
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.