Kvalitet Børne-
Undervisningsmin.,\nStyrelsen for Undervisning
Kvalitet, j. nr. 21/21225 Børne-
Undervisningsministeriet Styrelsen for Undervisning
Kvalitet Bekendtgørelse om industriteknikuddannelsen I medfør af § 4, stk. 2,
2, i lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1868 af 28. september 2021,
1
2,
3, i lov om erhvervsfaglig studentereksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (eux) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 2. maj 2022,
efter bestemmelse fra, samråd med
inddragelse af Metalindustriens Uddannelsesudvalg, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, nr. 12
13, i bekendtgørelse nr. 81 af 20. januar 2022 om delegation til Styrelsen for Undervisning
Kvalitet af adgangen til udstedelse af bekendtgørelser: Formål
opdeling § 1. Erhvervsuddannelsen til industritekniker har som overordnet formål, at eleverne
lærlingene gennem skoleundervisning
oplæring opnår viden
færdigheder inden for følgende overordnede kompetenceområder: 1) Planlægning
udførelse af spåntagende bearbejdningsoperationer på konventionelle
CNC-styre- de bearbejdningsmaskiner. 2) Udarbejdelse af produktionstegninger
anden dokumentation ved anvendelse af CAD-anlæg. 3) Produktion på integrerede anlæg. 4) Anvendelse af CAD/CAM-systemer til konstruktion
fremstilling. 5) Planlægning
udførelse af opbygning, reparation
vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner
anlæg. 6) Anvendelse af informationsteknologiske værktøjer til faglig viden søgning
kommunikation. 7) Produktudvikling, produktionsmodning
procesoptimering. 8) Produktions-
økonomistyring, projektledelse. Stk. 2. Lærlingen skal nå de uddannelsesmål, som er fastsat for det trin eller speciale, jf. stk. 3
4, som lærlingen har valgt. Stk.
omfatter uddannelsen til
med trin 2, industritekniker-maskin, med tilhørende kompetencemål. Varighed § 2. Uddannelsen varer fra 2 år
6 måneder til 6 år, jf. dog stk. 3. Uddannelsens varighed består af grundforløbets 1.
2. del, der hver er på 20 uger,
hovedforløbet. Stk. 2. For lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for unge, varer hovedforløbet på uddannelsens trin 1, industriassistent, 1 år
6 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 15 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2 varer yderligere 2 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 20 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Hovedforløbet på uddannelsens trin 3 varer yderligere 1 år
6 måneder, hvoraf skoleundervisningen udgør 15 uger fordelt på mindst to skoleperioder. Stk. 3. For lærlinge, der skal gennemføre uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv-forløb), varer hovedforløbet på uddannelsens trin 1, industriassistent, 1 år
6 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 13 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 2, industritekniker - maskin, varer yderligere 1 år
11 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 18,5 uger. Hovedforløbet på uddannelsens trin 3, industritekniker – produktion, varer yderligere 1 år
5 måneder, hvoraf skoleundervisningen i hovedforløbet udgør 13 uger. Stk.
3 varer uddannelsens hovedforløb for lærlinge i eux-forløb 4 år, hvoraf skoleundervisningen udgør 67,6 uger fordelt på fire skoleperioder for industritekniker-maskin. Alle skole-
oplæringsperioder, der ikke er afsluttende, skal have et omfang af ca. et halvt års varighed. Kompetencer forud for optagelse til skoleundervisning i hovedforløbet §
andres sikkerhed ved udførelse af arbejdet,
udføre arbejdsopgaver ergonomisk korrekt. 2) Eleven eller lærlingen kan udføre rengørings-, smørings-
vedligeholdelsesopgaver på maskiner, efter gældende regler. 3) Eleven eller lærlingen kan kontrollere måleværktøjer, kvalitetsvurdere fremstillingsopgaver ved anvendelse af skydelære
mikrometermåleværktøj, samt udføre justering
vedligeholdelse af måleværktøjer. 4) Eleven eller lærlingen kan udføre beregning af geometrikoordinater
skæringspunkter til arbejde med ISO-programmering af CNC-styrede maskiner, der minimum afprøves ved simulering. 5) Eleven eller lærlingen kan udføre en omkostningsmæssig for-
efterkalkulation for de fremstillede maskin-
værktøjsdele. Stk. 3. Eleven eller lærlingen skal have følgende kompetencer med præstationsstandarden rutineret niveau: 1) Eleven eller lærlingen kan fremstille arbejdstegninger, materialelister
emnetegninger, udarbejdet i 2D, 3D
isometriske, ved hjælp af CAD-anlæg i overensstemmelse med gældende normer
standarder for afbildning, tolerancer, målsætning
samt isometrisk tegning, samt forklare geometriske karakteristika udført på 2D arbejdstegninger. 2) Eleven eller lærlingen kan, i samarbejde med andre, på internettet opsøge bearbejdningsteknisk faglitteratur, publikationer med henblik på fastlæggelse af skæredata
overfladebeskaffenhed. Derudover, henter viden om sprøjtestøbe-
stanseværktøjers funktion
opbygning
metoder til produktionsplanlægning
fremstilling af maskin-
værktøjsdele. 3) Eleven eller lærlingen kan ved hjælp af korrekt valgt data for spåntagende bearbejdning, planlægge, fremstille, optimere
udføre produktion af enkle maskin-
værktøjsdele ved hjælp af dreje-, fræse-, slibe-
boreoperationer på konventionelle maskiner. 4) Eleven eller lærlingen kan i overensstemmelse med produktionsgrundlaget ved målsætning, tolerancer
overfladebeskaffenhed ved spåntagende bearbejdning samt fremstilling af enkle maskin-
værktøjsdele, udarbejde en operationsbeskrivelse, produktionsplanlægning, materialeliste eller anden dokumentation for de fremstillede maskin-
værktøjsdele ved hjælp af IT. Stk. 4. Eleven eller lærlingen skal have gennemført følgende grundfag på følgende niveau
med følgende karakter: 1) Fysik på F-niveau, bestået. 2) Dansk på E-niveau, bestået. 3) Engelsk på E-niveau, bestået. 4) Matematik på D-niveau, bestået. Stk.
Sikringsteknisk Instituts retningslinjer pr.
lærlinge, der opnår de i stk. 6 nævnte kompetencer i et grundforløb, skal fagene nævnt i bestemmelsens nr. 1-3 være gennemført i grundforløbets 1. del med varigheder på henholdsvis 2,5 uger, 3 uger
2,5 uger,
fagene nævnt i nr. 4-6 være gennemført i grundforløbets 2. del med varigheder på henholdsvis 4 uger, 2 uger
2 uger. Stk. 8. Er der i stk. 4, fastsat karakterkrav for et eller flere fag, gælder disse krav tilsvarende for eux- elever
lærlinge på det niveau af grundfaget, som eleven eller lærlingen skal have for at kunne påbegynde skoleundervisningen i hovedforløbet, jf. stk. 6, uanset en eventuel forskel mellem de pågældende niveauer. Stk. 9. Elever
lærlinge, der har gennemført grundforløbet til støberiteknikeruddannelsen
værktøjsuddannelsen, har adgang til hovedforløbet på industriteknikuddannelsen. Kompetencer m.v. i hovedforløbet § 4. Hovedforløbet har følgende kompetencemål: 1) Lærlingen kan indgå i projektorganiserede arbejdsgrupper
i andre former for samarbejde med kollegaer. 2) Lærlingen kan kommunikere fagligt på alle niveauer i virksomheden. 3) Lærlingen kan instruere andre inden for eget fagområde. 4) Lærlingen kan arbejde kvalitetsbevidst
udvise kendskab til virksomhedens kvalitetsstyringssystemer. 5) Lærlingen kan udvise innovative kompetencer ved arbejdet med konstruktion, metodevalg
produk tion inden for uddannelsens jobområder. 6) Lærlingen kan arbejde miljøbevidst med alle arbejdsopgaver inden for uddannelsens jobområder, herun der at agere i overensstemmelse med principperne for bæredygtig udvikling. 7) Lærlingen kan udvise forståelse for globaliseringens indflydelse på virksomhedens arbejdsprocesser. 8) Lærlingen kan udvise kendskab til etablering
drift af egen virksomhed. 9) Lærlingen kan planlægge
udføre fremstilling af emner på konventionelle spåntagende bearbejdningsmaskiner. 10) Lærlingen kan planlægge, programmere
udføre produktion af emner på CNC-styrede bearbejdningsmaskiner. 11) Lærlingen kan fremstille arbejdstegninger
anden produktionsdokumentation ved hjælp af CAD-anlæg. 12) Lærlingen kan udføre opbygning, programmering, fejlfinding
reparation af enkle styringstekniske systemer. 13) Lærlingen kan udføre mål-
kvalitetskontrol i overensstemmelse med gældende standarder
kunde krav. 14) Lærlingen kan koble relevant teori til tilrettelæggelse, udførelse
evaluering af konkrete arbejdsopgaver fra oplæringen. 15) Eleven kan udarbejde
indkøre programmer til fremstilling af komplekse emner på CNC bearbejdningsmaskiner. 16) Lærlingen kan anvende CAM/CAM-anlæg til udførelse af arbejdstegninger
udlægning af værktøjsbaner til komplekse bearbejdningsprocesser. 17) Lærlingen kan foretage korrekt valg af værktøj
bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver. 18) Lærlingen kan udføre maskinopretning
montage af maskinkomponenter, herunder at foretage korrekt valg af transmissionstyper. 19) Lærlingen kan udføre kontrolopmåling
dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillings opgaver. 20) Lærlingen kan planlægge, programmere, optimere
gennemføre komplekse konstruktions-
fremstillingsopgaver ved anvendelse af CNC-
CAD/CAM systemer. 21) Lærlingen kan planlægge
udføre opbygning, styringsmontage, indkøring, fejlfinding
reparation af maskiner
anlæg. 22) Lærlingen kan designe
fremstille prototyper ud fra givne specifikationer, herunder at foretage produktmodning
produktionsoptimering. 23) Lærlingen kan forestå styring af industritekniske produktions-
udviklingsprojekter, herunder at udarbejde metodekvalitets-
økonomistyring. 24) Lærlingen kan designe, opbygge
idriftsætte automatiske produktionsenheder. 25) Lærlingen kan udarbejde procedurer for kvalitetskontrol
vedligeholdelse samt gennemføre disse i daglig drift. 26) Lærlingen kan udføre industritekniske produktudviklings-
produktionsmodningsopgaver. Stk.
3 fastsatte mål: 1) Dansk på A-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 155 timer svarende til 6,2 uger. 2) Engelsk på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 120 timer svarende til 4,8 uger. 3) Matematik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 125 timer svarende til 5 uger. 4) Fysik på B-niveau fra uddannelsen til teknisk studentereksamen, dog med undervisningstiden 90 timer svarende til 3,6 uger. 5) Kemi på C-niveau fra hf-enkeltfag eller bekendtgørelse om grundfag, erhvervsfag, erhvervsrettet andetsprogsdansk
kombinationsfag i erhvervsuddannelserne
om adgangskurser til erhvervsuddannelserne (grund-
erhvervsfagsbekendtgørelsen), dog med under visningstiden 60 timer svarende til 2,4 uger. 6) Teknikfag på A-niveau – Udvikling
produktion, fra uddannelsen til teknisk studentereksamen med undervisningstiden 175 timer svarende til 7 uger. 7) Erhvervsområdeprojekt, jf. læreplanen om erhvervsområdet udviklet til brug for tekniske eux-forløb, med undervisningstiden 10 timer
fordybelsestiden 30 timer svarende til 1,6 uger. Projektet skal tilrettelægges sammen med erhvervsuddannelsens afsluttende prøve. 8) Valgfag i form af et løft af niveau i et fag (uddannelsestid 100 timer svarende til 4 uger). Stk.
tidligere uddannelse, er fastsat i bilag
bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af lærlinge, der afslutter med det pågældende trin. Stk. 2. Som del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 1, afholder skolen en afsluttende prøve, der består af et praktisk orienteret projekt bestående af en fremstillingsopgave, teknisk dokumentation
arbejdstegninger. Skolen formulerer projektopgaven. Lærlingens præstation bedømmes med én karakter. Stk. 3. Prøvens grundelementer er: 1) Mål
krav for prøven i uddannelsens trin 1 er at lærlingen skal demonstrere kompetencer til at kunne planlægge, dokumentere
gennemføre en CNC-opgave, svarende til uddannelsens kompetencemål, herunder udarbejdelse af arbejdstegninger, CNC-programmer
udførelse af produkt. 2) Eksaminationsgrundlaget er lærlingens løsning af fremstillingsopgaven, samt lærlingens udarbejdede dokumentation
arbejdstegninger til opgaven. 3) Bedømmelsesgrundlaget er lærlingens løsning af fremstillingsopgaven, samt lærlingens udarbejdede dokumentation
arbejdstegninger. 4) Bedømmelseskriterierne for prøven danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. For trin 1 er bedømmelseskriterierne følgende: a) Lærlingens evne til at fremstille arbejdstegninger
dokumentation til den fremstillede opgave. b) Lærlingens evne til at fremstille et produkt der lever op til gældende standarder
kundekrav. Stk.
en teoretisk del. Prøven på trin 2 udgør en svendeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af lærlinge, der afslutter med det pågældende trin. Stk. 2. Som en del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 2 afholder skolen en prøve. Prøven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Prøven består af en projektopgave, to individuelle fremstillingsopgaver, en teoriprøve samt en mundtlig redegørelse: 1) Skolen formulerer en projektopgave, hvor lærlingen indgår i en projektgruppe på op til fire eksaminander. Lærlingen kan i særlige tilfælde arbejde alene på projektet. I projektopgaven indgår de fremstillede maskindele, alle konstruktionsskitser, tegninger, opstillerkort, operationskort, programmer, værktøjs-
magasinlister, skæredatakort, målekort samt eventuelle hjælpeværktøjer, der har indgået i projektarbejdet. Prøven varer 50,8 timer. 2) De to individuelle fremstillingsopgaver består henholdsvis af en dreje-
en fræseopgave. Prøven varer 29,6 timer fordelt ligeligt på de to opgaver. 3) Teoriprøven består af en multiple choice-opgave. Prøven varer 1 time. 4) Elevens mundtlige redegørelse varer 15 minutter, hvor lærlingen redegør for forløbet af løsningen af projektopgaven
fremstillingsopgaverne. Stk. 3. Skuemestrene deltager kun i bedømmelsen af prøven. Der afgives en karakter for henholdsvis projektopgaven, en karakter for hver af de to fremstillingsopgaver samt en karakter for teoriprøven. Karakteren for projektopgaven gives ud fra en faglig helhedsvurdering af projektet, projektrapporten samt lærlingens mundtlige redegørelse for fremstillingsforløbet. Den endelige karakter er et gennemsnit af de fire delkarakterer, hvor karakteren for projektopgaven vægter med 20 pct., de individuelle fremstillingsopgaver med hver 30 pct.,
teoriprøven med 20 pct. Stk. 4. Prøvens grundelementer er: 1) Mål
krav for uddannelsens trin 2 er at lærlingen skal demonstrere kompetencer til at kunne planlægge, dokumentere
gennemføre individuelle CNC-opgaver, løse en projektopgave svarende til uddannelsens kompetencemål, herunder udarbejde en produktionsplan, arbejdstegninger, CNC-programmer
udførelse af produkt. 2) Eksaminationsgrundlaget for trin 2 er følgende:
praktisk projektopgave. 3) Bedømmelsesgrundlaget for trin 2 er følgende:
praktisk projektopgave.
fræsning, hvor der kan opnås 0 til 200 point. 4) Bedømmelseskriterierne for prøven danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. For trin 2 er bedømmelseskriterierne følgende: a) Lærlingens evne til at foretage korrekt valg af værktøj
bearbejdningsdata i forbindelse med udførelse af komplekse fremstillingsopgaver. b) Lærlingens evne til at udføre kontrolopmåling
dokumentation i forbindelse med gennemførte fremstillingsopgaver. c) Lærlingens evne til at fremstille en opgave der lever op til gældende standarder
kundekrav. Stk.
den samlede karakter for prøven. § 8. På trin 3 afholdes en afsluttende prøve som en del af sidste skoleperiode. Prøven afholdes af skolen i samråd med det faglige udvalg. Prøven indeholder en praktisk, en mundtlig
en teoretisk del. Prøven på trin 3 udgør en svendeprøve. Prøven bedømmes efter 7-trinsskalaen. Prøven skal afdække lærlingens opnåede kompetencer inden for uddannelsen. Prøven efter et trin, som ikke er uddannelsens sidste trin, skal kun aflægges af lærlinge, der afslutter med det pågældende trin. Stk. 2. Som en del af den sidste skoleperiode i uddannelsens trin 3 afholder skolen en prøve. Prøven består af en individuel skriftlig projektopgave
en mundtlig redegørelse på 15 minutter. Opgaven udføres efter en case-beskrivelse, baseret på begrundet behov for produktionsomlægning. Skuemestrene deltager kun i bedømmelsen af prøven. Opgaven stilles af skolen efter samråd med det faglige udvalg. Opgaven løses inden for en varighed af 74 klokketimer. Stk. 3. Der afgives en samlet karakter, der er en helhedsvurdering af lærlingens projektopgave
mundtlige redegørelse. Stk. 4. Prøvens grundelementer er: 1) Mål
krav for prøven i uddannelsens trin 3 er at lærlingen demonstrerer kompetencer til at kunne præsentere, planlægge, dokumentere
fremstille en skriftlig rapport svarende til uddannelsens kompetencemål, herunder udarbejde en problemformulering, analyse, forslag til procesoptimering, økonomi
investering. 2) For trin 3 er eksaminationsgrundlaget en individuel projektopgave. 3) For trin 3 er bedømmelsesgrundlaget en individuel skriftlig projektopgave, samt lærlingens mundtlige redegørelse for projektopgaven. 4) Bedømmelseskriterierne for prøven danner baggrund for en helhedsvurdering af målopfyldelsen. For trin 3 er bedømmelseskriterierne følgende: a) Lærlingens evne til i en case at beskrive et begrundet behov for produktionsomlægning i en virksomhed. b) Lærlingens evne til at inddrage relevante teoretiske forklaringer
viden.
den samlede karakter for prøven. Ikrafttrædelse
overgangsbestemmelser §
efter aftale med den eventuelle oplæringsvirksomhed overgå til uddannelsen efter denne bekendtgørelse. Bilag 1 Kriterier for godskrivning 1. Kriterier for vurdering af om eleven eller lærlingen har 2 års relevant erhvervserfaring, jf. § 66 y, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser For at opfylde kriteriet om 2 års relevant erhvervserfaring*) skal eleven eller lærlingen inden for de sidste 5 år have været beskæftiget med planlægning
udførelse af industritekniske fremstillings- opgaver
have erfaring hermed, som specificeret herunder: Tegningslæsning
produktionsgrundlag Erfaring med at udarbejde arbejdstegninger, styklister, materialelister
anden dokumentation ved hjælp af CAD - anlæg i overensstemmelse med gældende normer
standarder for afbildning, toleran- cer
målsætning. Ligeledes være fortrolig med produktionstegninger
at kunne fremstille korrekte operationsbeskrivelser indeholdende de valgte spåntagende værktøjer med tilhørende skæredata. Konventionel Spåntagende bearbejdning (Drejning
Fræsning) Arbejde selvstændigt
under hensyn til egen
andres sikkerhed, planlægge, opstille
udføre spåntagende bearbejdning på konventionelle drejebænke
fræsemaskiner (Drejning). Udføre langs-, plan-
konusdrejning samt udboring, stikning, gevindskæring, boring
rivning. Ud- føre de til drejeopgaverne nødvendige matematiske beregninger. (Fræsning). Udføre plan-, spor-, delings-
faconfræsning samt udføre de til fræseopgaverne nødvendige matema- tiske beregninger. CNC Bearbejdning - programmering Udføre programmering
indlæsning af programmer til enkle bearbejdningsopgaver på datastyrede værktøjsmaskiner
desuden være fortrolig med anvendelse af faste bearbejdningscykler til program- fremstilling
i øvrigt beregne talpars koordinater ved hjælp af trigonometriske funktioner. CNC Bearbejdning - maskinbetjening Betjene, opstille, programmere
indkøre emner til produktion på CNC styrede værktøjsmaskiner samt optimere et CNC-program til produktion. Måleteknik, kvalitet
dokumentation Udvise generel kvalitetsbevidsthed ved udførelse af fremstillingsopgaver
herunder, ved anvendelse af skydelære
mikrometermåleværktøj, foretage mål -
anden kvalitetskontrol i forhold til givne standarder
toleranceangivelser, herunder
så udføre dokumentations arbejde i måle-
kvalitets rapportering. Reparation
maskinbygning Planlægge
udføre opbygning, reparation
vedligeholdelse af komponenter, styringer, maskiner
anlæg. Styring af industritekniske produktions-
udviklingsprojekter Ud fra produktions- kvalitets- sikkerhedsmæssige
økonomiske parametre selvstændigt foretage opfølgning
løbende optimering af igangværende produktionsprocesser Ud fra givne specifikationer udvikle
fremstille prototyper
efterfølgende selvstændigt foretage modning af disse til produktion. Produktionsoptimering Med udgangspunkt i konkrete driftstekniske
-økonomiske styringsmål medvirke til at optimere virksomhedens produktionsprocesser samt udarbejde teknisk
økonomisk grundlag for gennemførelse af rationaliseringer i produktionsfunktionerne. *) Note: Elever
lærlinge, der er fyldt 25 år når uddannelsen påbegyndes,
som har mindst 2 års relevant erhvervs- erfaring skal gennemføre et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb
uden oplæring, men med mulighed for at modtage undervisning i
afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, som er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb, jf. lovens § 66 y, stk. 1, nr. 1. Det fremgår af § 3, stk. 5, hvilke certifikater
lignende eleven eller lærlingen eller lærlingen skal have opnået. 2. Erhvervserfaring der giver grundlag for godskrivning for alle elever
lærlinge Relevant erhvervserfaring Varighed Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Udarbejde arbejdstegninger
anvende produk- tionsdokumentation i forbindelse med metalindu- striel fremstilling. 6 måneder 4 2 Udføre konventionel spåntagende bearbejdning, hhv. drejning
fræsning 6 måneder 4 2 Udføre programmering til CNC Bearbejdning 3 måneder 2 1½ Opstilling
indkøring af produktion på CNC maskiner 18 måneder 12 6 Udføre kvalitetskontrol af fremstillede emner, her- under anvendelse af gængs metrologi (måletek- nik)
udarbejdelse af dokumentation. 6 måneder 4 2 Udføre reparation af industrielle maskinanlæg 3 måneder 2 1½ Erfaringen skal være opnået inden for de seneste fem år. 3. Uddannelse der giver grundlag for godskrivning for alle elever
lærlinge Uddan- nelse Titel Uddannel- ses- kode Afkortning af euv (skoleuger) Afkortning af euv (oplæring måneder) Eud Værktøjsmager CØSA 1160 14 12 Eud Finmekaniker CØSA 1170 10 12 Eud Automatiktekniker CØSA 1220 10 12 Uddannelsen skal være afsluttet inden for de seneste ti år. AMU CNC fræsning, programmering
op- stilling, 2-sidet 47415 0,4 - AMU CNC fræsning, opspænding
flersi- det bearbejdning 47416 0,4 - AMU CNC fræsning, 4-akset bearbejd- ning/programmering 47417 0,4 - AMU CNC fræsning, 5-akset bearbejd- ning/programmering 47418 0,6 - AMU CNC bearbejdning, avanceret optime- ring 47410 0,4 - AMU CNC bearbejdning, avanceret optime- ring 47419 0,4 - AMU CNC programmering med variabler 47420 0,4 - AMU GPS målsætning 47426 0,2 - AMU GPS målsætning i CAD 47428 0,2 - AMU Emnetegning i CAD, assembly med mere end 4 parter 47429 0,4 - AMU Emnetegning i CAD, designoptime- ring 47430 0,4 - AMU Måleteknisk kontroldokumentation i metalindustrien 47433 0,2 - AMU Vurdering af geometri måleresultat, metalindustri 47434 0,2 - AMU Mekanisk måleudstyr, kalibrering
måleusikkerhed 47435 0,2 - AMU Programmering af 3D-koordinat måle- maskine 47437 0,4 - AMU GPS opmåling på 3D-koordinat måle- maskine 47438 0,4 - AMU Optimering af 3D-måleprogrammer 47439 0,4 - AMU CAM drejning med C-akse 47441 0,4 - AMU CAM fræsning (2D) på CAD-filer 47444 0,4 - AMU CAM fræsning (3D) 47445 0,4 - AMU CAM fræsning med dobbeltkrumme overflader 47446 0,4 - AMU CAM fræsning, flerakset bearbejdning 47447 0,4 - AMU CNC drejning, programmering med cyklus/dialog 47452 0,4 - AMU CNC drejning, programmering
op- stilling, 2-sidet 47453 0,4 - AMU CNC drejning med C-akse (2-sidet) 47454 0,4 - AMU CNC drejning med C-akse, avanceret (2-sidet) 47455 0,4 - AMU Antikollision på CNC drejebænk 47688 0,2 - Kurset skal være afsluttet inden for de seneste fem år.
AI-forklaring ud fra den officielle lovtekst. Vejledende, erstatter ikke juridisk rådgivning.